Lokalplan 160. En bevarende lokalplan for Haldrup TEKNISK FORVALTNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalplan 160. En bevarende lokalplan for Haldrup TEKNISK FORVALTNING"

Transkript

1 Lokalplan 160 En bevarende lokalplan for Haldrup TEKNISK FORVALTNING JULI 2000

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 Lokalplanens målsætning. 3 BESKRIVELSEN 4 Baggrund for udarbejdelsen af lokalplanen. 4 Lokalplanens afgrænsning. 4 Lidt Haldruphistorie. 4 Lokalplanområdet idag. 6 Bebyggelsen 6 Gadeforløb og vejprofiler 9 Pladser 12 Beplantning 13 Fremtidig bevaring i landsbyen 15 Bebyggelsen 17 Gadeforløb og vejprofiler 19 Pladser 19 Beplantning 21 Fremtidig planlægning i landsbyen. 22 Landsbyen som helhed 22 Forslag til udstykningsområder 23 Udformning af ny bebyggelse 30 Udformning af nye veje 30 Ny beplantning 30 REDEGØRELSEN Lokalplanens forhold til anden planlægning. 31 Teknisk forsyning. 32 Kommuneplan-tillæg - Zonestatus / kompetance. 32 Lokalplanens retsvirkninger. 33 BESTEMMELSER 35 1 Lokalplanens formål 35 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 35 3 Områdets anvendelse 36 4 Bevaring af bebyggelse 36 5 Bevaring af gadeforløb, pladser, beplantninger og veje 37 6 Udstykninger 37 7 Ny bebyggelses omfang og placering 37 8 Ny bebyggelses ydre fremtræden 38 9 Opvarmning, ledningsanlæg, m.v Støjforhold 38 1

3 11 Eksisterende anvendelse Tilladelser og dispensationer Påtaleret 39 Vedtagelsespåtegning 39 KORTBILAG: Kortbilag 1 - Kortbilag 2 - Kortbilag 3 - Kortbilag 4 - Kortbilag 5 - Kortbilag 6 - Matrikulære forhold Eksisterende forhold Fremtidige forhold Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige gadeforløb, vejprofiler og pladser Bevaringsværdig beplantning 2

4 Indledning INDLEDNING Horsens kommune har udarbejdet en bevarende lokalplan, der omfatter landsbyen Haldrup i den nordøstlige del af Horsens kommune. Lokalplanens målsætning Denne lokalplan er udarbejdet med det formål at fastholde og sikre de kvaliteter, der er karakteristiske for det eksisterende landsbymiljø i Haldrup. Herudover skal lokalplanen åbne mulighed for nye udstykninger til boligformål og sikre, at evt. ny bebyggelse tilpasses det eksisterende miljø, og således medvirker til at opretholde og styrke landsbyens karakter. Borgernes indflydelse på lokalplanforslaget Lokalplanforslaget er udarbejdet i samarbejde med borgerne i Haldrup. På baggrund af oplæg fra borgerforeningen, møder og grupper, der har kommenteret udkastet til forslaget, er denne lokalplan blevet til. Yderligere oplysninger Såfremt lokalplanen måtte give anledning til spørgsmål, kan De henvende Dem til Horsens Kommune, Teknisk forvaltning, Stadsarkitektens område, Byggesagsafdelingen, tlf.:

5 BESKRIVELSEN Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse I forbindelse med tilvejebringelse af Kommuneplanen for 1997 blev der indledningsvis afholdt en lang række borgermøder. På møderne og i offentlighedsfasen iøvrigt, fremkom der en række forslag fra landsbyborgerne til forbedring af forholdene i landsbyerne generelt. En del af forslagene var omfattende og krævede en større, sammenhængende planlægning. Efter kommuneplanens vedtagelse i november 1997 indledte Horsens Kommune et samarbejde med landsbyerne om en sådan videre planlægning og virkeliggørelse af forslagene fra landsbyboerne. Under samarbejdet fremkom ønsket om at bevare en række af landsbyens traditionelle karaktertræk samtidig med, at en rimelig udviklingsmulighed blev sikret. For at imødekomme ønskerne, blev det vedtaget at udarbejde bevarende lokalplaner, i første omgang for de tre landsbysamfund Lundum, Serridslev og Haldrup. Denne lokalplan er således det foreløbige resultat af samarbejdet mellem Haldrup borgerne og Horsens Kommune. Planen har til formål at skabe et planmæssigt grundlag for Haldrups videre udvikling. Lokalplanens afgrænsning Lokalplanområdet omfatter Haldrup by, som vist på kortbilag 1. Haldrups historie Navnet Haldrup kommer af ordet Halle, hvilket betyder byen på bakkeskråningen. Endelsen rup viser, at den er en torp - en udflytterby fra en større samlet bebyggelse, her fra Stensballe og Søvind. Dette skete omkring år Efter sigende har Haldrups gårde og jorde hørt under Stensballegård. De første fæstebønder her var soldater hjemvendt fra England. Haldrup er vokset op omkring vandløbene Kobbelbæk og Haldrup Mølle Å i bunden af en smeltevandsrende i det smukke kuperede landskab nord for Horsens Fjord. Her ligger de første gårde, der sandsynligvis havde den placering på grund af den naturlige mulighed for vanding af kreaturerne. I starten grupperede bebyggelserne sig i fire klynger. En ved Lindegården, hvoraf nu kun denne er tilbage, en anden ved Mølleåen, med bl.a Møllegården og Hollændergården, en tredie for enden af sidegaden Krogen, hvor Kroggården og enkelte stuehuse fra de øvrige gårde er tilbage og sidst, hvor vandværket er idag, finder man et af stuehusene bevaret. Landevejen gennem Haldrup havde dengang et mere bugtet forløb, men blev omkring år 1900 rettet ud til det, vi idag kender som Møllebæk. Trafikken mellem Horsens og Odder er nu ført syd om byen og har efterladt den tidligere meget befærdede vej som en fin stille bygade. De fleste huse og gårde, knytter sig til Møllebæk og vejen til Blirup med små tilstødende sideveje, der ender blindt mod det åbne land. 4

6 Haldrup 1850 Haldrup 1874 Haldrup 1951 Haldrup 1977 Haldrup var fra den 14. maj 1904 til marts 1967 stationsby på den private Horsens - Odder Jernbane (HOJ). Jernbanestrækningen, som løber i en lang blød kurve igennem byens østlige ende, har ikke trukket nogen nævneværdig bebyggelse med sig ud over et posthus med telefoncentral og selve stationsbygningen. Banelegemet anvendes i dag som natursti til Horsens. 5

7 LOKALPLANOMRÅDET I DAG Bebyggelsen: Haldrup er præget af flere forskellige bygningstyper, lige fra gamle bindingsværkshuse til parcelhuse fra 60érne og 70érne. Bebyggelse, der er udpeget som bevaringsværdig i Horsens kommuneatlas er fra før 1940, kan i grove træk inddeles i fire kategorier: Bindingsværkshuse, længehuse, småhuse fra slutningen af 1800tallet og Bedre byggeskik huse. Der er bevaringsværdige huse, der falder udenfor disse kategorier. I det følgende gennemgås kategorierne med eksempler og typernes karakteristika. I senere afsnit om fremtidig bevaring og planlægning af landsbyen indgår der retningslinjer for, hvordan husenes karakteristika skal bevares. Bevaringsværdige bygninger er vist på kortbilag 4. Bindingsværkhuset: Bindingsværkshuset er den ældste hustype i Haldrup. Eksempelvis kan bygningerne, Krogen 8 og Møllebæk 9 dateres så langt tilbage som til Husene har ofte været stuehuse i et firelænget gårdsystem, hvor staldene senere er revet ned. Der er dog stadig eksempler på hele gårdanlæg, hvor bindingsværkshuset indgår som stuehus; eksempelvis Krogen nr. 15. Eksempel på et bindingsværkshus: Krogen 8, (foto fra 1990). Bindingsværkshuset er et længehus, dvs. et hus med en smal dybde og en længere facade. Det typiske ved disse huse er bindingsværket, der deler facaden op i flere fag. I Haldrup er bindingsværket overvejende malet/tjæret sort (mørkt) eller rødbrunt. Mellem bindingsværket er der udfyldt med mursten, blank, eksempelvis som ved stuehuset Møllebæk 69, eller kalkede/malede, overvejende i hvidt, rødt eller gult. Vinduerne er typisk 2 rammede 6

8 vinduer med 3 rudede rammer. Dørene er detaljerede trædøre. Tagene er overvejende stråtage. De er udført som saddeltag, afsluttet i gavlen med en halvvalm, og har ofte kviste og/ eller murede skorstene. Enkelte steder har husene tegltag (eks. Møllebæk 92 B) eller eternit (eks. Møllebæk 42). Længehuset : Efterfølgeren til bindingsværkshuset er det grundmurede længehus, der som bindingsværket er et langt, smalt hus med høj tagrejsning og skorstene. Det er kendetegnet ved den klare hovedform, den rytmiske opdeling af facaden, det enkle materialevalg og en diskret profilering af murværket ved sammenskæringen mellem gavl, facade og tagflader. Vinduerne har som regel midterpost og to rammer, der igen er delt med sprosser i 3 eller 6 ruder. Dørene er typisk fyldningsdøre, enten træ eller træ med ruder i de øverste felter. De fleste eksempler af denne type i Haldrup findes som stuehuse til gårde, eksempelvis Møllebæk 96. Eksempel på længehus, Møllebæk 96, (foto fra 1990). Småhuse fra slutningen af 1800 tallet: Huse, der i princippet hører under ovennævnte kategori på trods af deres relative kortere udstrækning. Den stramme hovedform, materialeharmonien, profileringen af murværket, og vindues- og dørprofilering vidner om de samme idealer. Et eksempel herpå er Møllebæk 36. Møllebæk 21 hører også under denne kategori, men har en variation i tagets halvvalm. 7

9 Et eksempel på småhuse fra slutningen af 1800 tallet : Møllebæk 36, (foto fra 1990). Bedre byggeskik - huset : Bevægelsen Bedre Byggeskik, der virkede fra ca til slutningen af 1940erne, tog udgangspunkt i interessen for det nationale, det enkle traditionelle hus. Det var en byggestil baseret på klassisk proportionering og solide håndværkstraditioner, der på en gang gav husene et net og gedigent udtryk. En af de typer, der nok er mest kendt, er murermester huset, der blev til omkring 1920 og blev kaldt Danmarks første bevidst gennemarbejdede typehus. Typen findes i flere varianter, men fællestrækkene er den enkle korsplan, saddeltaget med halvvalme, den robuste udførelse i tegl, blank eller pudset, og de småt-sprossede vinduer. I Haldrup findes bl.a. eksempel på typen Troldumhøjvej 3. Et eksempel på Bedre byggeskik huset : Troldumhøjvej 3, (foto fra 1990). 8

10 Gadeforløb og vejprofiler: Gennem det meste af Haldrup ligger huse og beplantning tæt op af Møllebæk, Blirupvej samt de små stikveje, der kobler sig på disse. Vejenes snoede og bugtede udformning i samspil med bygninger og beplantning giver nogle spændende gaderum og vejforløb. Det, at man ikke umiddelbart kan overskue hele vejforløbet, er en kvalitet og giver en spænding i at skulle udforske næste levende billede efter vejens bløde sving eller bakke. Eksempel på vejforløb, Møllebæk. Møllebæk er Haldrups nerve. Det er den bredeste gade i landsbyen, hvilket skyldes dens tidligere status som landevej. På den sydøstlige side af vejen er der fortov bygget op med en kantsten, fire chaussésten, og to fortovsfliser med en række chaussésten mellem. Selve vejen er en seks meter bred asfaltbelagt vej, og modsat fortovet er der to rækker brosten som afgrænsning til græsrabatten eller buskene. Husene, der ligger tæt på gaden og vejens snoede forløb, udgør sammen med haverne og den øvrige beplantning et grønt gadeforløb, der med enkle undtagelser er klart afgrænset. Vejprofil Møllebæk 9

11 Vejprofil, Blirupvej Blirupvej er foruden Møllebæk eneste anden indkørselsvej til Haldrup. Vejen er en fire meter bred asfaltvej, der, uden fortov, benyttes af såvel gående som kørende trafik. Terrænforskellen i landskabet, fra den del af Blirupvej, der strækker sig fra torvet og op til sportspladsen, giver vejen en fin rumdannelse. Husenes høje placering kombineret med beplantning og vejens lidt lavere forløb giver en klart defineret afgrænsning. Eksempel på vejforløb, Blirupvej 10

12 Eksempel på vejforløb, Krogen. Sidst er der de små stikveje, der kobler sig på Møllebæk og Blirupvej, og ender ud mod landskabet. De ældre veje har sandsynligvis alle oprindeligt været grusbelagte, men er nu for enkeltes vedkommende belagt med asfalt. Af karakteristiske vejforløb blandt stikvejene kan nævnes Krogen, vejen, der med dens bebyggelse, kan give associationer til en gren med blade og kviste. Krogen er en fire meter bred grusbelagt vej, der grænser direkte op til huse eller hække. Med sine forgreninger og kontakt til såvel bygninger som beplantning udgør Krogen et grønt, klart afgrænset vejforløb. Vejprofil, Krogen 11

13 Pladser: Haldrup har tre pladsdannelser af forskellig karakter. Sportspladsen er placeret i den nordvestlige del af Haldrup, med vejadgang fra Blirupvej. Den er omkranset af træer i varierende højde og et markant rønnehegn og udgør et fint, veldefineret rum. Sportspladsen i Haldrup Genforeningspladsen er en lille plads, med adgang fra Møllebæk. Pladsen er anlagt med et lille chaussèstensareal med mindesten på græs. To store træer, en platan og en blodbøg giver yderligere karakter til stedet. Torvet er centralt placeret i hjertet af Haldrup, hvor Møllebæk og Blirupvej deler sig i et vej-y. Den tredie side af torvet er afgrænset af en tæt hæk. Pladsen domineres af en høj lysmast, af spredte blomsterkummer, påkørte skilte og parkerede biler. Et noget rodet udtryk for en så centralt placeret plads. Torvet i Haldrup 12

14 Beplantning: Haldrup har, som så mange andre landsbyer, et meget grønt udtryk. Der er gamle karakteristiske træer, hegn, der markerer gadeforløb, samt have- og markskel. Haver er opdelt i nytte- og prydhaver med blomstrende og duftende buske og omkranset af velklippede hække. Beplantningen som helhed er et vigtigt element i gadebilledet og er med til at fremhæve landsbyens strukturer og give den karakter. Beplantningen kan deles op i forskellige kategorier. Enkeltstående træer, der står i haver, ved pladser eller i vejsving. Af denne kategori kan nævnes bøg, blod-, hænge- og almindelig bøg, platan, pil, kastanje, el, eg, ahorn, birk og kaukasisk vingevalnød. Eksempel på enkeltstående træ. Grønne byporte, der består af nyplantede lindetræer, der er givet som forskønnelsesmidler fra Horsens Kommune. Hække, der afgrænser haverne. Det er som oftest relativt lave og fint klippede hække af typerne navr, tjørn, bøg eller liguster. Haver, der ofte er opdelt i en nyttehave med grøntsager og frugter, og en prydhave med stauder og blomstrende buske. 13

15 Lindegaarden med rækken af lindetræer ved vejen Hegn, der står som markering af gadeforløb, mark- og haveskel, eller som lindetræerne ved Lindegaarden, der relaterer sig direkte til bygningen. Her kan nævnes røn, lind, birk og ask. Markant hegn, der understreger det flotte kik ud til landskabet Herudover er der enkelte steder, hvor flerartede træer og buske udgør hegn, eller samlede bevoksninger omkring gårde og huse (eksempelvis bag Møllegården, ved Mølleåen, og omkring sportspladsen). De enkelte træer i gruppen er ikke alle udpeget til bevaringsværdige, men bevoksningen som helhed er et flot og markant træk. 14

16 FREMTIDIG BEVARING I LANDSBYEN Det er af stor betydning for Haldrup at fastholde og sikre de kvaliteter, der er karakteristiske for det eksisterende landsbymiljø. Derfor skal bygninger, vejprofiler, gadeforløb og pladser samt beplantning, som er udpeget på følgende kortvignetter og på kortbilag 4, 5 og 6 så vidt muligt bevares. I Kommuneatlas Horsens udpeges bevaringsværdige sammenhænge i landsbyen, der viser byens mest karakteristiske hovedtræk, det landskab de indgår i, og den byhistoriske udvikling, man kan se idag. Bygninger, der er registreret herunder, er ikke nødvendigvis bevaringsværdige i sig selv, men vigtige i den samlede sammenhæng. 15

17 Endvidere udpeger atlasset bevaringsværdige bygninger opført før Disse er vurderet efter arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi, samt originalitet og tilstand, og inddelt i høj, middel og lav bevaringskategori. Typerne, der er udpeget, hører under de føromtalte kategorier; bindingsværkshuse, længehuse, småhuse fra slutningen af 1800tallet, og bedre byggeskik huse. (Se iøvrigt kortbilag 4 - bevaringsværdige bygninger ). 16

18 Bebyggelsen: Hvis man skal renovere sit hus, male det, eller skifte tag eller vinduer, er det vigtigt, at man har øje for husets særpræg og kvaliteter. Selv små ændringer som nyt farvevalg, ændret overfladestruktur og udskiftning af døre eller vinduer, kan forringe såvel husets karakter som landsbymiljøets. For alle bevaringsværdige bygninger, vurderet 1-6, gælder det, at man, når man skal vedligeholde, istandsætte eller udskifte, skal gøre det i overensstemmelse med den oprindelige stil. Tage: Skal man have skiftet tagbeklædning på sit gamle bindingsværkshus, skal man vælge stråtag. Dette er et vigtigt og karakteristisk element, både for huset, men også for landsbymiljøet. Desuden er stråtage et fint tagmateriale til de gamle huse, da det kan følge husenes skævheder. Alternativt kan man vælge vingetegl som tagbeklædning, hvis huset ikke indgår i en sammenhæng med et andet stråtækt bindingsværkshus. For de øvrige bevaringsværdige bygningstyper skal man vælge vingetegl eller skifer som tagbeklædning. På baghuse kan man alternativt vælge enten skifer eller bølge-eternit, eller tagpap. Skorstene: Ændring af varmeinstallation eller lignende kan friste til at lade skorstenen falde frem for at lade den reparere. Skorstene er et vigtigt arkitektonisk element, hvis de er bevaret med den oprindelige placering. Så i det mindste skal skorstenspiben bevares. Skorstenspiben skal have den samme overflade som resten af facaden og skal ved ommuring have den samme udformning som oprindeligt Det oprindelige hus Det ombyggede hus Et eksempel på en uheldig ombygning af et ældre hus. Huset har mistet sin identitet - det er ikke gammelt, ikke nyt, men anonymt, grænsende til det triste. (fra mit gamle hus i Fåborg ) 17

19 Kviste: skal harmonere med huset og ved reparation udføres i overensstemmelse med den oprindelige stil. Facader: Bindingsværket skal bevares. I tilfælde af udskiftning skal man reparere med træ af samme dimensioner. Bindingsværket males med de traditionelle farver, som er benyttet i Haldrup. (Mørkt, sort, rødbrunt). Tavlen fremstår som enten blank mur eller pudset og kalket. (Ikke plastic- og acrylmaling! Det er meget tætte malinger, der ikke lader vand og fugt indefra trænge ud, og derfor ikke er velegnede til et gammelt hus med massiv mur.) Facadernes overflade på de øvrige bygningstyper skal ligeledes bevares. Hvis et hus er opført med blank mur skal det ikke pudses eller males, ligesom et hus, der fra starten har været pudset, kalket eller malet, skal vedligeholdes i samme stil. Murede sålbænke, stik over døre og vinduer og andre facadeudsmykninger skal bevares. De er med til at give husene deres tidstypiske præg og karakter. Vinduer: Husenes oprindelige vinduer skal så vidt muligt bevares, istandsættes og vedligeholdes. Undersøgelser har vist, at den bedste og billigste løsning er at istandsætte det gamle vindue og få et forsatsvindue monteret på den indvendige side af karmen (for husets herlighedsværdi ). Frem for at købe nye vinduer, når de gamle med en kærlig hånd stadig kan fungere. Desuden vil et sådant vindue isolere bedre end et almindeligt termovindue. Ved udskiftning skal de nye vinduer have samme format og stil som de oprindelige. Vinduer med sprosser skal altid udskiftes med vinduer med sprosser. Vinduerne skal være i træ og sidehængte. Vindue istandsat efter Raavad-Metoden. Før og efter. Fra artiklen Termovinduer på anklagebænken i bladet Bygning, by og land. Døre: Fyldningsdørene i træ eller træ og glas skal så vidt muligt bevares. Ved udskiftning skal der isættes fyldningsdøre med tilsvarende profilering. 18

20 Gadeforløb og vejprofiler: På trods af to reguleringer på Møllebæk vidner det slyngede forløb om tidlige tiders uregelmæssige vejforbindelser mellem gårdene og en gensidig respekt mellem færdsel og bebyggelse. Bebyggelsen ligger traditionelt langs med vejene og sikrer, i samspil med beplantningen, den rumlige gadekarakter. Ved eventuelle reguleringer af færdselsarealerne skal man fastholde og styrke denne karakter samt sikre, at vejprofilerne bevares. Blirupvejs udmunding i Møllebæk rettes op således, at Blirupvej bliver ført mere direkte på Møllebæk. Vejudmundingen forskønnes sammen med en forskønnelse af selve torvet. Pladser: Sportspladsen. Placeringen af sportspladsen i Haldrup fastholdes. Omkring denne er der, som før nævnt, beplantning som afgrænsning. Mod Blirupvej kan der med fordel plantes yderligere for at styrke dette udtryk. Torvet skal fortsat fungere både som torv og parkeringsplads. Udformningen af pladsen bør forbedres ud fra en landsbymæssig tankegang med en tilpasset belægning (eksempelvis stenmel), og et flot enkeltstående træ i overensstemmelse med landsbytraditionen. Som afgrænsning mod fortovet kan man placere marksten, og langs hækken kan der opstilles bænke. En alternativ afgrænsning kunne være etablering af et lavt stengærde på markstenenes placering. Enten kunne denne i sig selv fungere som siddeplads, eller også kunne man placere bænke langs med den side af gærdet, der vender mod torvet. Elmasten på hjørnet fjernes. Skitse af, hvordan torvet i Haldrup kan forbedres. Legeplads. I Haldrup har man ønsket at etablere en legeplads. Fremfor at opstille bymæssige farvestrålende gyngeheste og rutchebaner, skal der etableres en mere stilfærdig form for naturlegeplads, med legeelementer placeret rundt om i byen. Ved sportspladsen, bag forsamlingshuset, ved Haldrup Mølleå, ved genforeningspladsen etc. 19

21 Idéer til dette kan eksempelvis være et gammelt fældet træ lagt på jorden til at klatre rundt på, elmestammer med klatreknopper, et tykt reb i et træ med en gynge, træudskårne dyr etc. Her skal man dog, af sikkerhedsmæssige hensyn, huske at få legepladsen godkendt af professionelle. Et legetræ. En lille bro. En bænkebidder fra legepladsen Fruens Bøge i Odense. Genforeningspladsen påtænkes forbedret med pentaque-bane, bålplads m.v. Der ønskes bænke opsat på genforeningspladsen. Haldrup Mølle å. Eventuelt kan man etablere en ny og mere åben pladsdannelse omkring Haldrup Mølle å. Den visuelle og fysiske kontakt til Mølleåen kan forbedres, dels ved en accentuering af det åbne område omkring åen, dels ved behandling af arealet umiddelbart ned til åen. Evt. kan man så græs ned til åen og/eller etablere en lille bro. 20

22 Beplantning: Den beplantning, der er udpeget som bevaringsværdig i Haldrup, er enkeltstående træer, grønne byporte, hegn og trærækker, der ved deres art, udseende eller placering er karakteristiske i bybilledet eller vigtige for landsbymiljøet. Beplantning, som er udpeget på nedenstående kort, skal bevares, vedligeholdes, og i tilfælde af nødvendig udskiftning, erstattes af en tilsvarende beplantning. 1. Højt hegn - Birk på række 15. Bøg 2. Hængepil - markant, typisk landbohave 16. Kastanie 3. Stor blodbøg 17. Rønne hegn, skåret til 3m højde 4. Stynede Lind, (8 stk.) 18. Lind, nyplantede 5. Paradisæble 19. Platan 6. 4 Ask, nyplantede 20. Bøg 7. Lind, nyplantede 21. Pil og El 8. Blandet trærække 22. Ahorn, Stor og tæt 9. Gl. Pære, vigtig placering 23. Rønne række / Linderække 10. grøn facade fint klippet vedbend 24. Lind, nyplantede 11. grøn facade pære espalier 25. Hængebøg 12. Trærække birk 26. Blodbøg 13. Trærække birk 27. Eg 14. Blodbøg Bevaringsværdig beplantning i Haldrup 21

23 FREMTIDIG PLANLÆGNING I LANDSBYEN Landsbyen som helhed: Det er en vigtig del af bevaringsbestræbelserne, at eventuel ny bebyggelse indpasses nænsomt i landsbymiljøet og medvirker til at styrke helhedsbilledet. Som hovedregel gælder det, at ny bebyggelse skal bidrage til at samle landsbyen. Dette kan f.eks. ske ved hulfyldning, hvor et gadeforløb strammes op. Formålet er at styrke og understrege bygadens sammenbindende funktion som byens rygrad Principkort for samling af byen - skraveringen angiver hulfyldningerne Det er dog vigtigt, at man efterlader kiler med kik til det omgivende landskab. Et træk, der også er karakteristisk for landsbyer. Ligeledes bør ny bebyggelse tilpasse sig ved at overholde skalaen og følge strukturen, der er karakteristisk netop på den aktuelle placering i byen. Fra Miljø og Energiministeriets Lokalplanvejledning 22

24 Forslag til udstykningsområder Delområde 1 (parcelhusstruktur) Idé Idéen med en udstykning her er at afslutte det påbegyndte boligområde. Vejforbindelsen er etableret, men har kun bebyggelse på den ene side. Tre grunde med beplantning som vist på nedenstående skitse vil afrunde bebyggelsen og udgøre en fin afgrænsning mod det åbne land. Skitse af udstykningsmulighed (delområde 1) Beliggenhed Området er beliggende på den nordlige side af Møllebæk ved den vestlige indkørsel til Haldrup. Mod nord og vest er det åbne land, mens området afgrænses af Møllebæk mod syd og af boligvejen mod øst. eksisterende byggeri nyt byggeri Møllebæk grøn afrunding Skitse af delområde 1 23

25 Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter ca m2 og anvendes idag til jordbrugsformål. Terrænnet er fladt. Beplantning Hvor udstykningerne påtænkes, findes der idag en beplantning, der afskærmer mod det åbne land. Ved eventuel udstykning skal haverne med buske, hække og træer udgøre denne afskærmning. Adgang Ved udstykning af området vil de nye parceller blive vejbetjent af den eksisterende boligvej. Delområde 2 (huludfyldning) Idé Grunden her er et af de før omtalte huller i landsbystrukturen. En måde at afhjælpe dette på kunne være at etablere en beplantning mod Møllebæk. Arealet kan benyttes til grønt område, hvor en beplantning, evt. kombineret med etablering af vandhuller, dels kan forskønne området og dels kan medvirke til at skærme mod Oddervej. En anden måde kunne være at lade en bygning opføre langs Møllebæk, f.eks. en ældrebolig eller en jordbrugsparcel, for at lukke hullet. Skitse af udstyknings- og bebyggelsesmulighed (delområde 2) 24

26 Beliggenhed Området er beliggende i den sydvestlige del af Haldrup. Mod nord afgrænses området af bygaden Møllebæk med Møllebækgården på den modsatte side. Mod øst løber Haldrup Mølleå, som man fra borgernes side har ønsket en bedre visuel kontakt til. Horsens - Oddervejen afgrænser området mod syd, mens den vestlige grænse er en gruppe huse, der har adgang fra Haldrup Skovvej. Møllebæk eksisterende bebyggelse Haldrup Mølleå ny bebyggelse Skitse af delområde 2 Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter ca m2 og anvendes idag til græsning af heste. Terrænnet er relativt fladt. Det falder let mod nord-øst. Beplantning Omkring Haldrup Mølleå er en markant bevoksning af forskellige træer og buske. Delområde 3 (parcelhusstruktur) Området ved Micavej udgår indtil videre. Delområde 4 (boliger og jordbrugsparceller) Området kan benyttes til almindelige boliger og jordbrugsparceller. Jordbrugsparceller er en relativ ny bosætningsform, og som navnet antyder, en mellemting mellem et jordbrug og en parcelhusgrund. Den enkelte parcel omfatter et byggefelt, der svarer til en almindelig parcelhusgrund, samt et brugsareal til aktiviteter som f.eks. frugtavl, grøntsags-, eller blomsterdyrkning, mindre dyrehold etc. Denne bosætningsform er meget velegnet til landsbyer. Jordbrugsparceller har en karakter, der er nært beslægtet med landbruget, og nemt vil kunne indgå i landsbyen på en naturlig måde. Områder, der er særligt velegnede til dette, er områder, der ligger i kanten af landsbyen. 25

27 Skitse af udstykningsmulighed (delområde 4) Beliggenhed Området er beliggende syd for den centrale bydel. Mod nord afgrænses området af en række bygninger med vejadgang fra Møllebæk, bl.a. den tæt beplantede grund, Møllebæk 72. Syd for grunden løber Oddervej, som udgør en permanent grænse for byens udvikling i den retning. Mod øst afgrænses området af Troldumhøjvej. Grænsen mod vest ses på skitsen. Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter ca m2, og anvendes i dag til jordbrugsformål. Grunden skråner mod syd. På en ca. 240 m lang strækning falder terrænnet ca. 10 m. Beplantning Grunden mod nordøst fremstår tæt bevokset. Adgang Ved planlægning af et nyt boligområde, skal der etableres en ny fordelingsvej i området. Indkørsel kan ske fra den Troldumhøjvej eller ved en nyetableret tilkørsel fra Møllebæk. 26

28 Delområde 5 ( grenstruktur ). Det er karakteristisk for denne del af Haldrup, at husene ligger tæt op af vejene som blade på en gren og efterlader grønne mellemrum. Skitse af udstykningsmulighed (delområde 5) Beliggenhed Området er beliggende i den nordvestlige del af Haldrup, mod Blirup. Mod nord afgrænses området af nogle fritliggende huse. Mod øst og vest afgrænses grunden af henholdsvis Bakkevej og Overmarken, og mod syd ligger tre parcelhuse med adgang fra Blirupvej. ny bebyggelse Skitse af delområde 5 Blirupvej ny beplantning Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter ca m2, og anvendes i dag til jordbrugsformål. Grunden skråner mod nordøst. På en ca.100 m lang strækning falder terrænnet ca. 7 m. Beplantning Der findes træer, buske og hække på grundene, der ligger syd og nord for området. Adgang Ved etablering af et nyt boligområde vil dette vejbetjenes, dels fra Overmarken, dels fra Bakkevej. 27

29 Delområde 6 Beliggenhed Området er beliggende i den nordøstlige del af Haldrup. Mod nordøst og nordvest afgrænses området af det åbne land. Mod sydøst af Poststien og mod sydvest af grunden ved Poststien 5. Skitse af udstykningsmulighed delområde 6 Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter godt 800 m2 fladt terræn, og anvendes idag til jordbrugsformål. Beplantning Langs med Poststien er en blandet række markante træer, og på grunden Poststien 5 er der buske og træer. Adgang Ved en ny udstykning vil denne vejbetjenes fra Poststien. ny bebyggelse Møllebæk Poststien Skitse af delområde 6 28

30 Delområde 7 ( gadeopstramning / hulfyldning ) Idé Eksisterende byggemulighed, der ved virkeliggørelse vil kunne stramme op på gadeforløbet (se side 22). Beliggenhed Området er beliggende i den nordøstlige del af Haldrup. Området ligger på begge sider af Møllebæk. Se afgrænsningen på skitsen. Skitse af udstykningsmulighed (delområde 7) Anvendelse og landskabsforhold Området omfatter ca m2 fladt terræn, og anvendes idag til have. Adgang Ved ny udstykning vil området vejbetjenes fra Møllebæk. Ny bebyggelse Skitse af delområde 7 29

31 Udformning af ny bebyggelse Ny bebyggelse skal udformes i harmoni med den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen må gerne afspejle sin egen tid i udformningen, men skal tilpasse sig landsbytraditionen ved at overholde skalaer/størrelser, materialer, rytme og enkelhed. To eksempler på udformning af ny bebyggelse (fra typehusfirmaer) Udformning af nye veje Den nye fordelingsvej bør grusbelægges, og i øvrigt følge landsbytraditionen jf. ovennævnte. Ny beplantning Ved nyplantning anbefales følgende plantevalg, der er i overensstemmelse med traditionen i Haldrup: Enkeltstående træer: Bøgetræer, platan, kastanje, pil, el, eg, ahorn og birk. Hegn: Røn, lind, birk, og ask Hække: Navr, tjørn, bøg og liguster Haver: Frugttræer og buske, grøntsager, stauder og blomsterbuske. Anbefalet beplantning Som afgrænsning af sportspladsen mod Blirupvej kan man med fordel plante yderligere. På den vestlige side af Overmarken som afgrænsning mod det åbne land ( se skitse s.29). Forstærkning af de eksisterende hegn. ( I skel ved jordbrugsparcellerne - se skitse s. 27 ) Som afgrænsning mod det åbne land i det hele taget. (På grunde, der grænser op mod dette). 30

32 redegørelsen REDEGØRELSEN Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplan og Kommuneplan: Område med drikkevandsinteresser I Danmark er indsatsen for at bevare det rene drikkevand skærpet. Formålet er at sikre borgerne en stabil forsyning med drikkevand af god kvalitet og så vidt muligt fastholde den lokale decentrale vandforsyning. Haldrup er beliggende i et område med drikkevandsinteresser, og på kanten af et indvindingsopland for det private fællesvandværk. Lokalplanen indeholder ikke elementer, der er i strid med intentionerne om at beskytte drikkevandsinteresserne. Kystnærhedszone Kystnærhedszonen omfatter arealer, der er beliggende i en 3 km. bræmme langs kysten. Udgangspunktet for en beskyttelse af arealer indenfor kystnærhedszonen er, at presset på kysterne er stort, og at det åbne land er en begrænset og truet ressource. Ny bebyggelse i kystzonen skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund og kan kun udlægges, hvis det sker på baggrund af en plan, der prioriterer hensynet til natur og landskab højt, og som sikrer, at bebyggelsen indordnes i landskabet. Haldrup er beliggende i kystnærhedszonen. Lokalplanen sikrer, at ny bebyggelse placeres i forbindelse med den eksisterende bebyggelse og ikke overstiger 8½ m. i højde. Der er derfor ikke redegjort videre herfor. Naturbeskyttelse Haldrup Bæk og et mindre vandløb i den østlige del af Haldrup er beskyttede vandløb efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Vandløbenes tilstand må ikke ændres uden tilladelse fra Vejle Amt. Jordbrugsområde Ifølge kommuneplanens rammebestemmelser skal værdifulde jordbrugsarealer beskyttes mod inddragelse til andre formål. Samtidig skal der åbnes mulighed for et vist årligt boligbyggeri i landsbyerne for at mindske yderligere stagnation og tilbagegang. Tilladelse fra anden myndighed Det er en forudsætning for lokalplanens gennemførelse, at Landbrugsministeriets tilladelse foreligger til at ophæve landbrugspligten for de på kortbilag 3 viste delområder. 31

33 redegørelsen Miljøforhold vedr. husdyrhold Der må på hver jordbrugsparcel under 5000 m2 holdes op til en dyreenhed, og på hver jordbrugsparcel over m2 holdes op til to dyreenheder. En dyreenhed svarer til, at der f.eks. må holdes otte får med lam, eller en ko eller to heste. Der er ifølge miljøloven tale om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Der må ikke ske forurening ved nedsivning af ajle eller møddingssaft. Opbevaring af husdyrgødning må ikke give anledning til uhygiejniske forhold. Hvis gødningen opbevares i kompoststakke skal disse være overdækkede, f.eks. med halm. Teknisk forsyning: Spildevand Nye udstykninger skal tilsluttes godkendt kloakopland. Vandforsyning Vandforsyning skal ske fra Haldrup vandværk. Varmeforsyning Ny bebyggelse indenfor området skal tilsluttes naturgasforsyning. Elforsyning Området forsynes med el fra energiselskabet Encon. Forurenede arealer Ejendommene Møllebæk 50, 21 c, Haldrup By, Vær, og Blirupvej 8, 8 e og 43 h, Haldrup By, Vær, er af Vejle Amt registreret som muligt forurenede grunde, da de tidligere har været benyttet til benzinsalg. Denne kortlægning sker i henhold til jordforureningsloven. En sådan kortlægning betyder, at amtsrådet skal søges om tilladelse før ændring af arealanvendelse til bolig, institution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihavegrund eller sommerhus grund. Kommuneatlas Kommuneatlas Horsens er udarbejdet i et samarbejde mellem den daværende Planstyrelse, Miljøministeriet og Horsens kommune i Kommuneatlasset indeholder bl.a. en registrering og vurdering af bygninger før 1940, og udpeger bevaringsværdige sammenhænge. Lokalplanområdet er beskrevet i kommuneatlasset med bevaringsværdige bygninger og sammenhænge. (se iøvrigt afsnit om fremtidig bevaring og planlægning i landsbyen). Fortidsminder Da der er kendskab til fund af fortidsminder i området skal Horsens Museum orienteres forud for nybyggeri og større anlægsarbejder. Gøres der ved jordarbejde fund af fortidsminder, skal den del af arbejdet, der berører fundet, indstilles og Horsens Museum tilkaldes, jvf. Museumslovens kap. VI,

34 redegørelsen TILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN HORSENS KOMMUNE For at skabe grundlag for lokalplanen skal kommuneplanens rammebestemmelser ændres. Ændringen består i at fastlægge en landsbyafgrænsning og i at overføre zone-kompetencen indenfor dette område fra Vejle Amt til Horsens Byråd. Områdets anvendelse Lokalplanens område kan som helhed anvendes til blandet bolig og erhverv, herunder landbrug. Der kan etableres jordbrugsparceller. Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocenten i området må ikke overstige 25 %. Der må maksimal bygges i 1½ etager og højst i 8½ m højde. Kommuneatlas Horsens. Området er beskrevet og registreret i Kommuneatlas Horsens. Atlasset udpeger bevaringsværdige sammenhænge og bygninger i Horsens kommune. Tillæggets område og zonestatus Tillæggets område afgrænses som vist på kortbilag 1. Området er beliggende i landzone. Tillæggets formål er at overføre zonekompetencen i lokalplanområdet fra Vejle amt til Horsens Byråd. Lokalplanens retsvirkninger Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 33

35 34

36 bestemmelser BESTEMMELSER LOKALPLAN NR. 160 FOR HALDRUP BY. I henhold til Lov om Planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Det er lokalplanens formål at landsbyens eksisterende, karakteristiske bebyggelse, samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares, eventuelt omdannes eller istandsættes med respekt for oprindelig byggeskik. at landsbyens karakteristiske gadeforløb og vejprofiler bevares og at nye etableres i overensstemmelse med traditionen i landsbyen. at landsbyens pladser bevares og omdannes i en stil, der er tilpasset landsbymiljøet. at landsbyens karakteristiske beplantning bevares, og ny beplantning etableres i overensstemmelse med traditionen i landsbyen. at fastlægge rammerne for delområdernes anvendelse til boligformål (åben-lav, tætlav, f.eks. ældreboliger, og jordbrugsparceller) at fastlægge retningslinjerne for udformning af ny bebyggelse, så denne får en udformning og indpasning, der medvirker til at bevare karakteren af det eksisterende miljø og den lokale byggetradition. 2 LOKALPLANENS OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter matr. nr. Haldrup by Vær: 1b, 1d, 1e, 1f, 2a, 2c, 2d, 2f, 2g, 2h, 3c, 3d, 3k, 3l, 3m, 3o, 3r, 3s, 4d, 4e, 4f, 4g, 4i, 4p, 4r, 5f, 5g, 5i, 5o, 6e, 6f, 6g, 6h, 6n, 6s, 6u, 6x, 8e, 8f, 8g, 9b, 9c, 9i, 9k, 9l, 9n, 10a, 10c, 10d, 10e, 10g, 10h, 10i, 10k, 11e, 11h, 11i, 11l, 11m, 11n, 11o, 11p, 12e, 12f, 12g, 12h, 12i, 12k, 12l, 13a, 13s, 13v, 13x, 13y, 13z, 13æ, 13ø, 13aa, 14f, 14i, 14l, 14m, 15f, 15h, 15i, 16d, 16f, 16g, 16i, 16k, 16m, 20a, 20i, 20k, 21a, 21c, 21g, 21i, 21n, 22a, 22g, 23a, 23d, 23h, 24g, 26a, 26d, 27b, 27c, 28a, 28b, 28c, 28g, 28i, 28k, 28l, 28m, 28n, 28o, 29a, 29b, 29c, 29d, 31 a, 32 a, 39a, 40, 41, 42, 43c, 43h, 52, 54, 55b. del af matr. nr. 1a, 6a, 7a, 11a, 12a, 14a, 15a, 17a, 20m, 55a og

37 bestemmelser litra nr. b, e, f, g, h. del af litra nr. a, del af c, del af d og del af i, samt alle parceller, der efter den udstykkes indenfor området. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Med vedtagelse af lokalplanforslaget overgår zonekompetencen til Horsens byråd. 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Lokalplanområdet som helhed må anvendes til blandet bolig og erhverv, herunder landbrug. 3.2 Delområderne 1, 6 og 7 må anvendes til boligformål. Delområderne 2, 4 og 5 udlægges til jordbrugsparceller og / eller boliger 3.3 Delområde 2, 4 og 5 udlægges til jordbrugsparceller. Boligbebyggelse må kun opføres i byggefeltet mod vejen (se kortbilag 3). Brugsarealerne må ikke bebygges ud over en lille stald/lade. Der må på hver jordbrugsparcel under 5000 m2 holdes op til 1 dyreenhed og på hver jordbrugsparcel over 5000 m2 op til 2 dyreenheder. Hver jordbrugsparcel må max. være 1 HA. 4 BEVARING AF BEBYGGELSE 4.1 Eksisterende bebyggelse, der er udpeget som bevaringsværdig, værdi 1-6, i Kommuneatlas Horsens og på kortbilag 4, må ikke nedrives, bygges om eller på anden måde ændres uden byrådets særlige tilladelse. Bygningerne skal bevares i den oprindelige byggestil. For disse bygninger gælder 4, stk Bygningselementer, der er i overensstemmelse med den oprindelige byggestil, skal bevares ved vedligeholdelse, istandsættelse og udskiftning. Hvor bygningsdele tidligere er ændret uden at være i overensstemmelse med den oprindelige byggestil, skal disse føres tilbage til den oprindelige stil, som beskrevet i denne paragraf. Bygninger med lav bevaringsværdi, 7-9, samt ikke registrerede bygninger (bygninger opført efter 1940) bør følge retningslinierne i lokalplanen. Se beskrivelsen side Tage på bindingsværkshuse beklædes med strå eller vingetegl. På de øvrige typer bygninger, (længehuse, småhuse samt bedre-byggeskik huse), benyttes vingetegl som tagbeklædning. Der må ikke ændres på tagenes oprindelige konstruktion. Baghuse, garager, skure m.v. kan beklædes med eternit eller tagpap. 4.3 Skorstene skal bevares i den oprindelige stil. 4.4 Kviste skal være udformet som oprindeligt eller udført passende til husets arkitektur. 36

38 bestemmelser 4.5 Facader skal bevares og vedligeholdes i den oprindelige stil, og med den oprindelige overfladebehandling. Der må ikke ændres på facadens hovedopdeling, og gesimsbånd, bindingsværk, mønstre i murværk og lignende bygningsdetaljer skal bevares. 4.6 Gamle, oprindelige vinduer skal så vidt muligt bevares. Nye vinduer skal udføres som de oprindelige vinduer. Uoriginale vinduer skal i tilfælde af udskiftning skiftes med nye vinduer i oprindelig stil. 4.7 Yderdøre skal bevares i den oprindelige stil. Nye døre skal udformes i træ eller træ og glas som de oprindelige. 4.8 Nye døre og vinduer skal isættes de eksisterende murhuller, eller som minimum tilpasses facaden med respekt for bygningen. 5 BEVARING AF GADEFORLØB, VEJPROFILER, PLADSER OG BE- PLANTNING 5.1 De på kortbilag 5 udpegede bevaringsværdige gadeforløb, vejprofiler og pladser må ikke fjernes eller ændres. 5.2 De på kortbilag 6 udpegede bevaringsværdige beplantninger må ikke fjernes eller ændres. 6 UDSTYKNINGER 6.1 Udstykninger må kun finde sted på de ejendomme, der er udpeget på kortbilag 3. Bebyggelses- og udstykningsplaner skal godkendes af teknisk forvaltning. Udstykning skal ske efter de principper, der er vist på illustrationsplanen. 6.2 Boligparceller skal min. være 1000 m2. Jordbrugsparceller må max. være 1 HA. 7 NY BEBYGGELSES OMFANG OG PLACERING 7.1 Der må kun bebygges indenfor de på kortbilag 3 viste afgrænsninger. 7.2 Bebyggelsesprocenten ved åbent lavt byggeri må ikke overstige 25 for den enkelte grund. 7.3 Bebyggelsesprocenten for den enkelte byggeparcel til jordbrugsparcellerne må ikke overstige

39 bestemmelser 7.4 Bygningerne må ikke opføres i mere end 1½ etage (én etage + udnyttet tagetage). Kommunen kan, hvor terrænforhold giver mulighed for det, tillade 2 etager mod den lavestliggende del af ejendommen. Bygningshøjden må ikke overstige 8½ m målt fra niveauplan jf. bygningsreglementet. Ved nybyggeri skal byggeriets placering på grunden, byggeriets placering i terrænnet (koten) samt byggeriets højde (rygning) godkendes for at generne for de eksisterende bygninger minimeres. 7.5 Bebyggelse skal holdes indenfor byggelinjer/byggefelter som vist på kortbilag Tagfladernes vinkel med det vandrette plan skal være mellem 25 og 50 grader. 8 NY BEBYGGELSES YDRE FREMTRÆDEN 8.1 Ny bebyggelse og om- og tilbygninger skal tilpasses det eksisterende miljø og være i overensstemmelse med den lokale byggetradition i Haldrup med hensyn til materialer, skala, rytme og enkelhed. Se beskrivelsen side OPVARMNING, LEDNINGSANLÆG M.V. 9.1 Nybyggeri indenfor lokalplanområdet skal forsynes med naturgas. Ved ny bebyggelse forstås, ud over helt nye bygninger, ligeledes væsentlige moderniseringer eller ombygninger, hvor der installeres et helt nyt, selvstændigt opvarmningssystem. 9.2 Elledninger, herunder til friarealers belysning, skal fremføres efter byrådets anvisninger. 9.3 Friluftsantenner, herunder paraboler, må kun opsættes efter ansøgning. Antennerne skal opsættes, så de skæmmer bygningerne mindst muligt. 10 STØJFORHOLD Støjbelastning, som stammer fra trafikstøj må ikke medføre et støjniveau på opholdsarealer, der overstiger 55 db, og der skal sikres et indendørs støjniveau på max. 30 db. 11 EKSISTERENDE ANVENDELSE Denne lokalplan er ikke til hinder for en fortsættelse af den hidtidige lovlige brug af 38

40 bestemmelser en ejendom. Ibrugtagen til anden anvendelse i strid med lokalplanens bestemmelser må ikke finde sted. 12 TILLADELSER OG DISPENSATIONER Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer ved den særlige karakter af det område, der søges bevaret med lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 13 PÅTALERET Påtaleret vedrørende overholdelse af denne lokalplan har alene Horsens Byråd. VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Horsens Byråd, den P. B. V Vagn Ry Nielsen / Ole Have Jørgensen I henhold til 27 i Lov om planlægning vedtages foranstående lokalplan nr. 160 endeligt. Horsens byråd, den P. B. V. Vagn Ry Nielsen / Ole Have Jørgensen 39

41 9m 7.53m 9i 9a 8a 9k 9l 10a 7a 18a Markvej "c" "d" 10h 10i 10k vej 10g 9m Blirupvej 22a g 22 6h 20m 7a 9n "e" 7a Bakkevej 39a 5g 4e 6b Blirup By, Vær 6d 4h 10f 8d 9f 10f 15a 11a 11l 11m 11n 29b 29d 3.80m 10e 10d 11i 11e 28i 28k 28n Micavej Møllebæk 11a 23h 11p 54 "a" 6a vej Krogen vej 6g 10c 9b 8g 5f 41 9c "f" 6u 28c 8e 28b 8f 6f 28g 4r 28o 1b 6e 43h 43c 1e 52 28l 28m 4e 28a 27b 42 27c 23a 23d "g" 5o 6n 5i 4f 3o 26d 3c 26a 24g 6x 4g 4d 4p 2c 2f 2g Vej 20i 20k 3d 3l 3r "i" Troldumhøjvej 20a 2h 3m 4.00m 1d 21n 21i "h" 3k 2d 57 3s vej 1a "h" 55b 2a 1f 55a 1g 2k 13a 29a 29c 14f 14i 15i 11h 11o "b" 16g 16m 16k 16i 16f 21a 21g 21c 6s 6a 4i 4.00m "i" 5.00m 57 3p 3g 3f 12a 12i 12h 10.00m 12l 12e 12g 13ø 12k 12f 13y 13z 13æ 14l 13s 13 v 13x 14m 14a Haldrup Skovvej 31a 40 32a 15f 15h 5.00m 15a Haldrup Bæk 16d 17a 4.00m Oddervej 4.00m 4.00m 6a 4s 4l 4o 49b 3n LOKALPLAN NR. 160 MATRIKULÆRE FORHOLD KORTBILAG NR. 1 13aa 13p "k" 6r OMRÅDEGRÆNSE 13o 13p 5.00m 14a 15a 16a 15l 17a Markvej Troldumhøjvej 6a TEKNISK FORVALTNING STADSARKITEKTENS OMRÅDE BYPLANAFDELINGEN HORSENS - FEBR MÅL 1:4000 REV. JUNI 2000

42 LOKALPLAN NR. 160 EKSISTERENDE FORHOLD KORTBILAG NR. 2 OMRÅDEGRÆNSE TEKNISK FORVALTNING STADSARKITEKTENS OMRÅDE BYPLANAFDELINGEN HORSENS - FEBR MÅL 1:4000

43 LOKALPLAN NR. 160 FREMTIDIGE FORHOLD KORTBILAG NR. 3 OMRÅDEGRÆNSE DELOMRÅDE BYGGEFELT BYGGELINIE TEKNISK FORVALTNING STADSARKITEKTENS OMRÅDE BYPLANAFDELINGEN HORSENS - FEBR MÅL 1:4000 REV. JUNI 2000

44 LOKALPLAN NR. 160 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER KORTBILAG NR. 4 OMRÅDEGRÆNSE HØJ BEVARINGSVÆRDI MIDDEL BEVARINGSVÆRDI LAV BEVARINGSVÆRDI OPFØRT EFTER 1940 (IKKE REGISTRERET) TEKNISK FORVALTNING STADSARKITEKTENS OMRÅDE BYPLANAFDELINGEN HORSENS - FEBR MÅL 1:4000

45 LOKALPLAN NR. 160 BEVARINGSVÆRDIGE GADEFORLØB, VEJPROFILER OG PLADSER. KORTBILAG NR. 5 OMRÅDEGRÆNSE BEVARINGSVÆRDIGT TEKNISK FORVALTNING STADSARKITEKTENS OMRÅDE BYPLANAFDELINGEN HORSENS - FEBR MÅL 1:4000

46 LOKALPLAN NR. 160 BEVARINGSVÆRDIG BEPLANTNING KORTBILAG NR. 6 OMRÅDEGRÆNSE BEVARINGSVÆRDIGT TEKNISK FORVALTNING STADSARKITEKTENS OMRÅDE BYPLANAFDELINGEN HORSENS - FEBR MÅL 1:4000

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14 for landsbyen Stavreby Præstø Kommune Oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE #265757 Redegørelse for lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD SKANDERBORG KOMMUNE 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

HØJER KOMMUNE. Opførelse af 7 private andelsboliger på Chr. Olsenvænget

HØJER KOMMUNE. Opførelse af 7 private andelsboliger på Chr. Olsenvænget HØJER KOMMUNE Lokalplan 01.11.04 Opførelse af 7 private andelsboliger på Chr. Olsenvænget Vedtaget: 11.03.2003 Højer Kommune Kirkegårdsgade 1-3 6280 Højer Telefon 73 78 27 27 Fax 73 78 27 28 www.hoejer.dk

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, januar 2001. ~li. ved Norden- Helårsbeboelse huse

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, januar 2001. ~li. ved Norden- Helårsbeboelse huse Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, januar 2001 ~li 0 ved Norden- Helårsbeboelse huse Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund og indhold 5 Forhold til anden planlægning 5 Forsyningsforhold

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 123 For området ved Oluf Rings Vej i Ødum Oktober 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk Indholdsfortegnelse...

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse...3 Lokalplanens område og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3 Naturbeskyttelsesloven... 4 Forhold til anden planlægning... 4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 OG LOKALPLAN NR. 39 FOR SAMSØ EFTERSKOLE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. TILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 1996-2007 FOR Samsø Kommune 1.1 Område 3.O.I.1 2 LOKALPLAN NR. 39 2.1 FORMÅL 2.2 REDEGØRELSE

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune.

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune. T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 11 vedrører en grund ved Hyrdindestien syd for posthusets eksisterende indkørsel og fastlægger, at området kun må anvendes

Læs mere

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge Lokalplan nr. 01.55.B Boligområde ved Nygade i Skævinge 24.11.2004 LOKALPLAN NR. 01.55.B Område til boligformål - Skævinge Dencker s Consulting ApS v./arkitekt Poul Dencker i samarbejde med Teknisk Afdeling

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Lokaiplan nr. 30. for et område til boligformål ved og Dyrehavevej

Lokaiplan nr. 30. for et område til boligformål ved og Dyrehavevej NYBORG KOMMUNE Lokaiplan nr. 30 for et område til boligformål ved og Dyrehavevej Steensvej NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 For et område til boligformål ved Steensvej og Dyrehavevej REDEGØRELSE: LOKALPLANENS

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kortbilag: Kortbilag 1, Vedtægtskort, mål 1:1000 Kortbilag 2, Illustrationsplan, mål 1:1000. Redaktionelle bemærkninger

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kortbilag: Kortbilag 1, Vedtægtskort, mål 1:1000 Kortbilag 2, Illustrationsplan, mål 1:1000. Redaktionelle bemærkninger INDHOLDSFORTEGNELSE side Indledning... 2 Indholdsoversigt... 3 Lokalplanens formål og indhold... 3 Forholdet til anden planlægning... 5 Lokalplan nr. 20... 8 Tillæg til Kommuneplan 2002-2014...13 Kortbilag:

Læs mere

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY I_ I- ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 Lokalplan for et område til blandet bolig- og erhvervsformål

Læs mere

Silkeborg Kommune. Område ved Sankelmarksvej/Vestre Ringvej (Impala) LOKALPLAN 40.04

Silkeborg Kommune. Område ved Sankelmarksvej/Vestre Ringvej (Impala) LOKALPLAN 40.04 Silkeborg Kommune Område ved Sankelmarksvej/Vestre Ringvej (Impala) LOKALPLAN 40.04 Lokalplan nr. 40.04 for et område ved G1. Kærsgård. INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD... LOKALPLANENS

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

LOKALPLAN 14-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 14-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 14-005 BOLIGBEBYGGELSE, TYLSTRUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JUL 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold 1. 1. Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 27. Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by. Ikast Kommune

Lokalplan nr. 27. Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by. Ikast Kommune Lokalplan nr. 27 Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by Ikast Kommune Forslag: Teknisk udvalg: 24/9-1984. Byrådet : 9/lo-1984. Endelig: Teknisk udvalg: 28.1.1985 Byrådet : 12.2.1985 LOKALPLAN NR.

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune.

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune. T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 13 vedrører en grund ved Violinvej syd for Herlev station og fastlægger, at området kun må anvendes til offentlige formål

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

Lokalplan nr. 177. Lokalplan for Sejet

Lokalplan nr. 177. Lokalplan for Sejet Lokalplan for Sejet TEKNISK FORVALTNING JUNI 2002 2 Lokalplan nr. 177 Indholdsfortegnelse Beskrivelsen Indledning 4 Baggrund for udarbejdelsen af lokalplanen 4 Sejets historie 5 Lokalplanområdet idag:

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Lokalplan nr. 15.06B for Tune Bygade 30

Lokalplan nr. 15.06B for Tune Bygade 30 Tune Byga Lokalplan nr. 15.06B for Tune Bygade 30 FORSLAG 3 senioregnede boliger Sagsnr. 1253-59372 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er den x. oktober

Læs mere

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i 241 for et Område ved Hygumvej i Vester Nebel Sydvest (Børnehave) Hvad er en lokaiplan? En lokalpian er den type plan, Byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser

Læs mere

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ LOKALPLAN 156 for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000 GENTOFTE KIRKEGÅRD H.A.CLAUSENS VEJ WILH.SCHMIDTS VEJ ADOLPHSVEJ GENTOFTEGADE GENTOFTE SØ INDHOLDELSFORTEGNELSE

Læs mere

BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B-15. Boligområde ved Komponistvænget - N. W. Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter. Side INDHOLDSFORTEGNELSE.

BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B-15. Boligområde ved Komponistvænget - N. W. Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter. Side INDHOLDSFORTEGNELSE. BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR B-15 Boligområde ved Komponistvænget - N W Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Beskrivelse Beskrivelse af lokalplanens indhold 1 1 Beskrivelse

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

LOKALPLAN NR.92. Det gamle Carlsmindebryggeri

LOKALPLAN NR.92. Det gamle Carlsmindebryggeri LOKALPLAN NR.92 Det gamle Carlsmindebryggeri NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1997 2 Indhoidsfortegnelse Lokaiplanens redegørelse Indledning 4 Lokaiplanens baggrund Lokaiplanens indhold Forholdet til

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Forholdet til tidligere planlægning...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens retsvirkninger...7 LOKALPLANEN...8

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning...

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning... Odder Kommune Lokalplan nr. 1075 Lokalplan for et område til blandede bolig- og erhvervsformål beliggende ved Banegårdsgade i Odder by. Udarbejdet af Odder Kommune ved Teknisk Forvaltning. 1. udkast maj

Læs mere

for et område ved Lundvej til offentlige formål, hotelog restaurationsvirksomhed og boligformål Varde Kommune Plan- og Teknikafdelingen december 2004

for et område ved Lundvej til offentlige formål, hotelog restaurationsvirksomhed og boligformål Varde Kommune Plan- og Teknikafdelingen december 2004 LOKALPLAN 07.D23.01 for et område ved Lundvej til offentlige formål, hotelog restaurationsvirksomhed og boligformål HYLDESTI BØGEVEJ FRISVADVEJ STAUSVEJ AAVANGEN ARNESTEDET STERVOLD BASTRUPSVEJ ØSTERVOLD

Læs mere

Lokalplan nr. 125. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, januar 2002. Grønnehave Strand Camping

Lokalplan nr. 125. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, januar 2002. Grønnehave Strand Camping Lokalplan nr. 125 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, januar 2002 Grønnehave Strand Camping 1 Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund... 4 Forhold til anden planlægning... 5 Forsyningsforhold...

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 30 vedrører Herlev skole, som ligger mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade. Skolen skal nedlægges og bygningerne ønskes indrettet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 277 SKOVHULEVEJ

LOKALPLAN NR. 277 SKOVHULEVEJ 1 LOKALPLAN NR. 277 SKOVHULEVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Bydelen Hornbæk Planen går ud på Parcelhuse og alternative boligformer Boligudstilling i 1999 Arkitektkonkurrence om "Parcelhuset som

Læs mere

LOKALPLAN 14-009 BOLIGOMRÅDE, BAKMØLLEVEJ, AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 14-009 BOLIGOMRÅDE, BAKMØLLEVEJ, AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 14-009 BOLIGOMRÅDE, BAKMØLLEVEJ, VESTBJERG AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1986 INDHOLD5FORTEGNELSE ---_---_----_- -_- -_--- -- REDEGØRELSE Side Lokalplanens område og baggrund

Læs mere

L O K A L P L A N N R. F.24.2. for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret

L O K A L P L A N N R. F.24.2. for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret Fod af skrænt HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING L O K A L P L A N N R. F.24.2 for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret Lokalplan forslag den 27. juni 2001 Lokalplan vedtaget den

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Marts 1982 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Marts 1982 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 145 Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand KONGSBAK INFORMATIK Marts 1982 Århus kommune Lokalplan nk: Kolonihaveområde ved Edwin RahrsVej i Brabrand. 145 Statistikornråde/distrikt

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant Greve Kommune Lokalplan nr. 12.40 Forslag Greve Strandvej 96, Restaurant Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 2010-2929 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget

Læs mere

Lokalplan nr. 62 samt kommuneplantillæg nr. 16 - for en gårdbebyggelse på Nedre Vej 24 i Vestrup

Lokalplan nr. 62 samt kommuneplantillæg nr. 16 - for en gårdbebyggelse på Nedre Vej 24 i Vestrup Lokalplan nr. 62 samt kommuneplantillæg nr. 16 - for en gårdbebyggelse på Nedre Vej 24 i Vestrup Nørhald kommune August 2003 Fremlagt i offentlig debat fra 17. september til 12. november 2003. Endeligt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 275 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED BRØDESKOVVEJ/KOLLERØDVEJ. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 275 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED BRØDESKOVVEJ/KOLLERØDVEJ. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 275 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED BRØDESKOVVEJ/KOLLERØDVEJ Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere