Bruger vi børneundersøgelserne til at finde de overvægtige børn, og udføres der intervention?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bruger vi børneundersøgelserne til at finde de overvægtige børn, og udføres der intervention?"

Transkript

1 Bruger vi børneundersøgelserne til at finde de overvægtige børn, og udføres der intervention? Anne-Sofie Jans Hagen Mols Dorthe Deding Rikke Kristoffersen Forskningstræning Almen Medicin - Aarhus Universitet Juni 2013 Vejleder: Merethe Kousgaard Andersen

2 INTRODUKTION Overvægt er et helbredsproblem for både børn og voksne globalt. Overvægt udgør en helbredstrussel, da det kan forsage såvel fysiske som psykiske komplikationer hos det enkelte individ. Således kan det have store omkostninger for den enkelte og for samfundet(1,3). I Danmark findes ingen central registrering af vægt og højdemålinger foretaget hos læger eller sundhedsplejen. Flere danske undersøgelser, alle lavet inden for de sidste ti år, viser, at prævalensen af overvægt blandt børn i fem til otte års alderen er mellem 13 % og 21 % (3,4,5). I en stor københavnsk undersøgelse fremgår det, at antallet af overvægtige børn i perioden fra 1947 til 2003 har været stigende (3). Udvikling af overvægt hos langt de fleste børn og unge er forårsaget af en positiv energibalance, her ved menes, at der indtages mere energi end der forbruges. Kun hos en ganske lille gruppe, mellem 1-2 % af alle overvægtige børn, skyldes det genetiske syndromer, hvor overvægt er forekommende. Heri blandt skal nævnes Prader Willi, Down syndrom, Duchennes muskeldystrofi, Bardet-Biedls syndrom og Fragilt X syndrom (1,2). Det er vigtigt at identificere de få, der har en tilgrundliggende sygdom, derfor bør man ved børneundersøgelserne være særlig opmærksom på lille højde, dyskrine træk, forsinket psykomotorisk udvikling og pludselig vægtstigning ved børn. Andre tilstande, der ligeledes kan forårsage overvægt, er endokrine forstyrrelse som cushing, hypothyroidisme og hyperadrenocortisme og børn i medicinsk behandling med f.eks. epilepsimedicin og glucocorticoider (1,2). Der er endnu ikke vist en klar mendelsk arvegang i overvægt, men arvegangen synes at være fordelt på mange gener. Den såkaldte evolutionsteori beskriver, at de personer, der genetisk var bedst til at udnytte energien i føden og egnet til at opbygge fedtdepoter, er de gener, der har overlevet. Det moderne liv, med let tilgang til fødevarer og mangel på fysisk aktivitet fører til for god energiøkonomi og kan virke fedmefremkaldende (13). Overvægt hos børn medfører øget risiko for fedme i voksenalderen (1,17). Svær overvægt allerede i barndommen kan have fysiske konsekvenser og er forbundet med øget risiko for komplikationer fra forskellige organsystemer (1,17). Ligesom hos voksne er overvægt en risikomarkør for hjertekarsygdomme, som hypertension og dyslipidæmi. Type 2-diabetes, hvor hyperinsulimæmi er et tidligt tegn ses også, men specielt hos børn med familiær disposition. I de seneste år er der registeret børn med leverpåvirkning og begyndende fedtlever og dermed øget risiko for senere cirroseudvikling. Andre fedmerelaterede komplikationer er gener fra bevægeapparatet, tidlig menarche og blødningsforstyrrelser hos piger (1,17). Udover fysiske komplikationer kan overvægt have store psykosociale konsekvenser der kan føre til isolering, nedsat livskvalitet, mobning og drillerier og negativ kropsopfattelse (16). Derudover ses der en stigmatisering af overvægtige i samfundet (16). Body mass index (), korrigeret for alder og køn bør anvendes ved børn til definition af overvægt. DSAM definerer overvægt med over 90 % percentilen. anvender den totale kropsvægt og tager ikke hensyn til andelen af fedt- og muskelvæv eller hensyn til fedtfordelingen på kroppen. Deding, Kristoffersen og Mols Side 1

3 Undersøgelser viser at, hvis begynder, at krydse percentiler opad før fem års alderen, er der en øget risiko for senere fedme (1). Flere undersøgelser tyder på, at man i almen praksis har svært ved at opspore de overvægtige børn. Disse har vist, at alment praktiserende læger har barrierer såvel i forhold til at opspore overvægt ved ikke konsekvent at udregne, som i forhold til intervention imod overvægten, blandt andet i frygten for forældres reaktion (7). Et Australsk studie viste, at intervention ved kontrolvejning og motiverende samtaler i Almen praksis, ikke fører til signifikante vægttab(8). I Danmark tilbydes alle børn op til fem år regelmæssige børneundersøgelser ved speciallæge i almen medicin. 83 % af alle børn deltager ved fem års alderen (12). I 2006 udgav DSAM vejledning Opsporing af overvægt og Fedme hos før skolebørn. De tidligere omtalte danske undersøgelser viser dog, at der fortsat er mange overvægtige børn ved skolestart. Formålet med vores forskningsopgave er at undersøge om man i almen praksis bruger de rutinemæssige børneundersøgelser til at finde de overvægtige børn, og om der foregår en intervention. Vi vil desuden gerne undersøge om børn, der er overvægtige ved fem års børneundersøgelsen, allerede var overvægtige ved tre års børneundersøgelsen. Da det vil være hensigtsmæssigt, så tidligt som muligt at opspore stigning i vækstkurven hos barnet, så intervention kan iværksættes før overvægten udvikles. MATERIALE OG METODE Der er indsamlet data fra tre lægehuse i henholdsvis Horsens, Juelsminde og Brædstrup. Disse repræsenterer tilsammen 12 ydernumre og har i alt tilmeldte patienter. I de respektive patientjournaler MedWin og XMO søgte vi på alle børn fra årgang Børn fra 2007 blev registreret med CPR nummer. Hos de børn, hvor der var lavet fem års børneundersøgelse, blev der noteret køn, højde, vægt og beregnet. Hos børn med over 90 % percentilen, blev ligeledes anført ved to, tre og fire års undersøgelsen med henblik på, at identificere eventuel overvægt ved tidligere børneundersøgelser. Vi registrerede om, der ved fem års børneundersøgelsen var lavet et notat i journalen, der omhandlede eller overvægt hos de børn, der havde over 90 % percentilen. Ligeledes blev registreret, om der var foretaget intervention i form af f.eks. planlagt vægtkontrol, kostvejledning eller om familien blev motiveret til motion. Vi har udelukkende registreret, om der er foretaget intervention eller ej. Vi tager i dette studie ikke stilling til interventions form og kvalitet. Deding, Kristoffersen og Mols Side 2

4 Til registrering ved fem års undersøgelsen blev Dansk Pædiatrisk Selskabs grænser for anvendt: Tabel 1 (kg/m2) Piger (kg) Drenge (kg) Percentil (%) Overvægt 17,3 17,1 90% Svær Overvægt 18,3 17,9 97% Fedme 19,2 18,6 99% Data blev opbevaret og analyseret i EXCEL Tabel 2 CPR Køn Højde (5 år) Vægt (5 år) (5år) (4år) (3år) (2år) Intervention Journalnotat Designet er et beskrivende studie, hvor data vil blive behandlet deskriptivt. Selektion af populationsgruppen vil blive illustreret ved et flowchart. Der vil i diagrammet blive taget hensyn til kønsfordelingen. Derudover vil kønsfordelingen blive illustreret ved cirkeldiagrammer. Kønsfordelingen vil blive angivet i forhold til baggrundspopulationen og overvægt. Relevante prævalensberegninger vil blive angivet. Databehandlingen blev foretaget i Excel. værdierne blev afrundet nedad til nærmeste hele tal for at optimere den grafiske fremstilling. Fordelingen af antallet af børn i forhold til illustreres ved søjlediagrammer. Variationen mellem de tre praksis illustreres ligeledes ved et søjlediagram. Endelig fokuseres der på, om praktiserende læger, som faggruppe, er opmærksomme på at notere overvægt i journalen samt iværksætte intervention. For en sub-population ses der på udviklingen af overvægt i forhold til alder, så vi kan angive et estimat for på hvilket alderstrin, at man skal være opmærksomme på udvikling af overvægt. Deding, Kristoffersen og Mols Side 3

5 RESULTATER I de tre lægehuse blev der registreret 258 børn i årgang 2007, svarende til 1,3 % af patientgrundlaget. Af de 258 børn havde 54 børn ikke fået foretaget fem års børneundersøgelse, mens de resterende 204 børn var undersøgt og registeret med fyldestgørende data. 26 børn havde en over 90 % percentilen (figur 1). Praksis 1 n (5 år) = 87 Praksis 2 n (5 år) = 67 Praksis 3 n (5år) = 104 n (udeblevet) = 24 n (udeblevet) = 11 n (udeblevet) = 19 Drenge 30 Piger 33 n (praksis 1) = 63 Drenge 29 Piger 27 n (praksis 2) = 56 Drenge 49 Piger 36 n (praksis 3) = 85 n (total) =204 n ( < 17,1) = 178 Drenge 10 Piger 16 n ( > 17,1) = 26 Figur 1: Flowdiagrammet viser selektionen af vores population. Af de overvægtige (n = 26) er kønsfordelingen 16 piger og 10 drenge. Blandt de 204 børn fandt vi at 9,3 % var overvægtige, 2 % var svært overvægtige og 1,5 % var fede, altså en samlet prævalens på 12,8 % Deding, Kristoffersen og Mols Side 4

6 Blandt de 204 børn der havde fået foretaget børneundersøgelse var henholdsvis 47 % piger og 53 % drenge. Kønsfordelingen blandt de overvægtige børn var 62 % piger og 38 % drenge (figur 2). Prævalensen af overvægt blandt piger var 16,6 % og blandt drenge 9,3 %. Figur 2: Kønsfordelingen venstre: i forhold til den totale population (n = 204).Højre: i forhold til de overvægtige (n=26) Når man kigger på hele gruppen af børn i undersøgelsen, som har fået foretaget børneundersøgelse ligger de fleste med et omkring 15. Kurven er meget tæt på at være normal fordelt, dog med en hale mod højere (figur3). Grænse for overvægt børn Figur 3: Fordelingen af 5-årige i forhold til deres. Figuren illustrerer en normal fordeling med en gennemsnit omkring = 15, dog med en hale mod de overvægtige. Deding, Kristoffersen og Mols Side 5

7 Som det fremgår i figur 4. Er der individuelle forskelle imellem de tre praksis. Der ses stort set normalt fordelte kurver for de tre praksis individuelt, men det bemærkes at de svært overvægtige børn alle kommer fra landpraksis. Grænse for overvægt børn Figur 4: Antallet af børn (n = 204) fordelt i forhold til underinddelt efter praksistilhørsforhold.blå = Praksis 1 (Praksis er beliggende i landzone). Rød = Praksis 2 (Praksis er beliggende i landzone).grøn = Praksis 3 (Praksis er beliggende i byzone) Hos de 26 børn med over 90 percentilen blev der hos 81 % (n=21) ikke registreret et journalnotat, der omhandlede overvægt eller intervention. Hos 15 % (n=4) blev der registreret journalnotat angående overvægten, men ingen form for intervention. Kun i 4 % (n=1) blev der registreret både journalnotat og intervention i forhold til barnets overvægt (figur 5). Figur 5: Cirkeldiagrammet viser fordelingen af de overvægtige børn (n = 26) i forhold til outcome (foretog vi os noget). Blå = Ingen handling (n=21).rød = Notat skrevet i journalen (n=4). Grøn = Journalnotat skrevet & intervention foretaget (n=1) Deding, Kristoffersen og Mols Side 6

8 I Figur 6 er der lavet retrospektiv registrering hos de overvægtige børn ved fem års undersøgelsen (n=26). Her ses at ingen havde udviklet overvægt i to års alderen. Mens der ved tre og fire års undersøgelsen var henholdsvis 60 % og 59 % af børnene, der havde udviklet overvægt. Der skal dog gøres opmærksom på, at der manglede oplysninger fra knapt halvdelen af de overvægtige børn (n=11). % År for børneundesøgelse Figur 6: Retrospektiv stigning hos de børn, der ved 5 års børneundersøgelsen havde et > 90-percentilen. Kun for 15 børn af de 26, som vi fandt overvægtige ved 5 års undersøgelsen havde vi kontinuerlig data på. DISKUSSION Vores dataanalyse bekræfter prævalensen af overvægtige fra tidligere danske undersøgelser, som dog først er foretaget i indskolingen (3,4). Vores studie antyder, at det er muligt at identificere de overvægtige børn ved fem års børneundersøgelsen hos de praktiserende læger, altså et til to år før indskolingen. Vi kan konstatere, at tendensen i denne undersøgelse, som i tidligere undersøgelser viser, at man i almen praksis ikke er tilstrækkelige opmærksomme på opsporing af overvægt ved børneundersøgelserne, og at der sjældent iværksættes intervention (10). Vores studie viser, at flertallet af børnene med forhøjet ved fem års undersøgelsen også havde forhøjet ved tre års undersøgelsen (5). Dette antyder, at det er muligt allerede ved tre års børneundersøgelsen at forudsige, hvilke børns vægtudvikling, man skal være særligt opmærksomme på (5). Deding, Kristoffersen og Mols Side 7

9 Kønsfordelingen viser, ligesom i tidligere undersøgelser(3-4), at piger er i større risiko for at blive overvægtige end drenge (figur 4). Desuden ses en tendens til, at de mest overvægtige børn kommer fra de mindre urbaniserede områder, hvilket også er vist i studiet af Kølby et al. (4). Dette forklarer Kølby med, at dem der bor i landzonerne er fra lavere sociale lag. Styrker ved dette studie er, at vi har haft adgang til datamateriale på børn fra en årgang fra tre mellemstore praksis fordelt på både land og by. Opgørelsen er baseret på retrospektivt materiale, således at ingen af lægerne på undersøgelsestidspunktet var bekendt med, at de målte værdier ville danne grundlag for dette studie. Det gør studiet blindet, lægernes barriere for opsporing af overvægt har ikke kunnet påvirke studiet. Andelen af femårige, der møder op til børneundersøgelsen, synes at være høj, hvilket formentlig hænger sammen med, at der ved denne undersøgelse samtidig foretages vaccination. Det er også den sidste undersøgelse inden børneundersøgelserne overgår til sundhedsplejersken. Vi har erfaring med, at forældrene på dette tidspunkt er meget opmærksomme på deres børns syn og hørelse, idet undersøgelsen ligger forud for skolestart. Endnu en styrke er datakvaliteten, idet der hos alle de inkluderede i alle tilfælde var noteret højde og vægt. En svaghed ved studiet er at der er brugt forskellige vægte, hvilket kan give misklassifikation. Der er heller ikke taget højde for, om børnene havde tøj og sko på ved vejningen. Der er ved udregning af ikke korrigeret for nøjagtig alder, hvilket kan forskyde resultaterne. Populationsstørrelsen er lille, set i forhold til det samlede antal femårige i Danmark, hvilket selvfølgelig gør validiteten af studiet svagere. Derudover er der heller ikke korrigeret for social status, etnisk herkomst og komorbiditet, hvilket muligvis kan have betydning for ekstrapolering af data (3). Da vi kan have en formodning om, at der i disse børnegrupper kunne være en ophobning af overvægtige. Vi har inkluderet 79 % af børneårgang 2007, der var tilmeldt praksis. Inklusionskriteriet var fremmøde til fem års børneundersøgelsen. Vi har ikke haft mulighed for at følge op på de udeblivende børn. Man kan formode, at der blandt de udeblevne kan være flere overvægtige børn, idet der i denne gruppe er flere fra socialt dårligere stillede familier (3). Det at have et overvægtigt barn kan formentlig også være en barriere for at komme til børneundersøgelsen i sig selv (10). Prævalensen af overvægtige femårige samlet er i vores studie 12,8 %, hvilket er vist i tilsvarende studier (3,4,5). Vores formodning om, at man i almen praksis ofte overser overvægtige børn bliver bekræftet. Der registreres højde og vægt, men disse målinger bruges ikke til vurdering af børnenes eventuelle overvægt, da der ikke er registreret udregning i journalnotatet eller foretages intervention i forhold til overvægten. Hos 81 % af de overvægtige børn er overvægten ikke noteret, til trods for at der foretaget måling af højde og vægt (Figur 5). tager ikke højde for fedtfri masse og fedtfordelingen, da det kan have haft en betydning for om lægerne vurderede, at barnet var overvægtigt eller ej. Vi finder det bemærkelsesværdigt, at der kun hos et overvægtigt barn ud af 26 børn er foretaget intervention (figur 5). Vores studie viser, at hhv. 60 % og 66 % af de femårige overvægtige børn allerede havde over 90 % percentilen ved hhv. tre års og fire års undersøgelsen. Vores studie antyder således, at man i almen praksis skal være meget opmærksom på stigningen ved treårs undersøgelsen. Ingen børn var overvægtige ved to års undersøgelsen. Et tilsvarende studie fra Ålborg blandt treårige, fandt samme prævalens som i vores Deding, Kristoffersen og Mols Side 8

10 studie (6). Det kunne være interessant, at lave en undersøgelse, der belyser vægtudviklingen af hele den treårige børnegruppe frem til fem års børneundersøgelsen. Der foreligger sparsom evidens for effekten af intervention mod overvægt hos børn. Viden om vægttabets betydning for barnets udvikling og sundhed er ligeledes ringe belyst. En mere omfattende monitorering af overvægt og fedme hos børn, vil muligvis være med til at synliggøre vigtigheden af og mulig effekt af de tiltag, der foretages ved børneundersøgelserne. Vores studie kan danne basis for yderligere undersøgelser. Vi finder det interessant at sammenligne de overvægtige børn ved fem års børneundersøgelsen med de overvægtige børn ved udskolingen. Altså, er det de samme børn, der forbliver overvægtige? Vi bør overveje grundigt, om det er hensigtsmæssigt at afslutte de overvægtige børn i almen praksis ved femårsbørneundersøgelsen, da mange undersøgelser viser, at udviklingen stiger yderligere i skolealderen (3,4). Hvordan kan vi ved børneundersøgelserne have mere fokus på de overvægtige? Som beskrevet i tidligere undersøgelser, kan der være mange barrierer for ikke at opspore og foretage intervention. Skal vores tankegang være mere akademisk? Tilsvarende hvordan vi agerer på forhøjet kolesteroltal eller et forhøjet blodtryk. Hvis lægerne konsekvent udregnede, ville dette synliggøre barnets overvægt. Herved kunne man få et redskab til nemmere, at påpege problematikken overfor forældrene. Af de journalnotater vi fandt i vores studie, omkring børn med forhøjet, var flere af børnene beskrevet som velproportioneret, hvilket muligvis tyder på klinisk fejlskøn, eller udtryk for, at ikke er fyldestgørende for vurdering af overvægt. Meget muskuløse børn kan, måske udelukkende vurderet ved, fejltolkes som overvægtige. Børn med indenfor normalområdet, men øget taljemål, også kaldet tyndfede bliver i udregningsmodellen muligvis ligeledes fejlvurderet. Desuden kan manglende redskaber til intervention være en barriere. Her kunne der både generelt, men også på praksisniveau laves instrukser som f.eks. patientvejledninger, flowcharts med interventionstiltag og klare tidsmæssige kontrolopfølgninger. Desuden kunne man tilbyde en forbyggende konsultation for hele familien, da barnets livsstil afhænger af familiens livsstil og trivsel. Alment praktiserende læger har stort kendskab til deres patienter, hvilket muligvis kan medføre, at det kan være svært at tale om usund livsstil. Overvægt er ofte et tabubelagt emne og frygt for at såre familien kan være årsager til denne tilbageholdenhed. Som læge kan man nemt komme til at lyde bedrevidende og stigmatiserende overfor overvægtige, hvilket ligeledes kan være en barriere. Tidspresset ved en forbyggende børneundersøgelse kan ligeledes være en barriere for ikke at tage et evt. forhøjet op som emne. Afsat opfølgende konsultation vedrørende forhøjet og en medfølgende økonomisk overenskomst aftale kunne være med til at sætte mere fokus på vigtigheden af intervention. Journalsystemet kunne med fordel have indbygget percentilerne, så tilgængeligheden bliver bedre. Vi mangler som faggruppe redskaber til effektiv evidensbaseret intervention, hvilket er kilden til en bedre behandling af vores patienter. For at optimere behandlingen af overvægt, kunne man lave en systematisk monitorering for at opnå viden om udviklingen af overvægt blandt børn, om hvorvidt forbyggende indsats reducerer forekomsten af overvægt og fedme. Deding, Kristoffersen og Mols Side 9

11 KONKLUSION I vores studie noterer alment praktiserende læger ikke overvægt hos 81 % af de børn, der kom til fem års undersøgelse. Der foretages kun intervention hos et barn ud af 26 overvægtige børn. Vi finder desuden grundlag for, at man skal have særlig fokus på børns i tre års alderen, da tendensen viser, at overvægten grundlægges i denne alder. Deding, Kristoffersen og Mols Side 10

12 REFERENCER 1. K. Michaelsen, C. Mølgaard et al.. Forebyggelse og behandling af fedme hos børn og unge. Ugeskr Læger 168/2 s The international Association for the Study of Obesity. Obesity reviews 5 3. Pearson et al.. Stigning I overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden Ugeskr Læger 2005 s L. Kølby, T. Maschoreck et al.. Mange overvægtige børn i Sønderjylland. Ugeskr Læger 171/17 s M. Aarup, I. Sokolowski et al. Prævalens af overvægt og fedme blandt treårige i Aalborg Kommune samt beskrivelse af risikofaktorer. Ugeskr Læger 170/6 s L. Larsen, N. Hertel. Prevalence of overweight and obesity in Danish preschool children over a 10- year period: a study of two birth cohorts in general practice. Acta Pædiatrica , s H. Elliott and J. Horn. Barriers to the management of obesity in children. Australian family physician. Vol 38,6, jun S M. Wake, L. Baur et al.. Outcomes and costs of primary care surveillance and intervention for overweight or obese children: the LEAP 2 randomised controlled trial. BMJ 2009;339:b Andersen Kousgaard Andersen, Christensen Bo, and Jens Søndergaard. Care for overweight children attending the 5-year preventive child health examination in general practice. Family Practice 2013;30: Andersen Kousgaard Merete, Christensen Bo et al.. Evaluation of general practitioners assessment of overweight among children attending the five-year preventive child health examination: A crosssectional survey. 11. Horsens sundby.dk/app/doc/materiale_ pdf. 12. T.Sørensen, P. Due et al.. Monitorering af forekomsten af fedme. Ugeskr Læger 170/5 s O. Pedersen og T. Sørensen. Fedmens genetik. Ugeskr læger 168/2 s S. Mercer. How useful are clinical guidelines for the management of obesity in general practice. British Journal of General Practice, November S B. Gerner, Z. McCallum et al.. Are general prationers equipped to etect child overweight/obesity? Survey and audit. Journal of Paediatrics and child health 42(2006) Birgit Vollmer-Larsen Nicalsen. Overvægt og fedme. Ugeskr Læger 2005 s Den danske fedmeepidemi. København. Ernæringsrådet Deding, Kristoffersen og Mols Side 11

13 BILAG PROTOKOL TIL STUDIET: Bruger vi børneundersøgelserne til at finde de overvægtige børn og er der intervention. Af Anne Sofie Mols, Rikke Kristoffersen og Dorthe Deding Introduktion. Overvægt er et helbredsproblem for både børn og voksne globalt. Overvægt udgør en helbredstrussel, idet overvægt og fedme øger risikoen for såvel fysiske, som psykiske helbredsproblemer (1, 2). Flere undersøgelser viser at prævalensen af overvægt blandt børn i 5 8 års alderen er mellem 13 % og 21 % (3,4,5) og at antallet af overvægtige børn er stigende (3). Overvægt, forsaget af en positiv energibalance, i barndommen fører ofte til overvægt og fedme i voksenalderen(1). Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis man så tidligt som muligt opsporer stigning i vækstkurven hos barnet, så intervention kan iværksættes før overvægten udvikles(1, 6 ). Flere undersøgelser tyder på, at man i almen praksis har svært ved at opspore de overvægtige børn, samt at den alment praktiserende læge har barrierer i forhold til intervention imod overvægten(7 ). Et Australsk studie viste at intervention ved kontrol vejning og motiverende samtaler i Almen praksis, ikke fører til signifikante vægttab(8). Det vil derfor være interessant, at undersøge om børn, der er overvægtige ved 5 års børneundersøgelsen, allerede var overvægtige ved 3 års børneundersøgelsen. Så indsatsen mod overvægt bliver forebyggende. I Danmark tilbydes alle børn op til 5 år regelmæssige børneundersøgelser ved Speciallæge i almen medicin og 83 % af alle børn deltager ved 5 års alderen(12 ). I 2006 udgav DSAM vejledningen Opsporing af overvægt og Fedme hos før skolebørn, alligevel er mange børn overvægtige ved skolestart. Formålet med vores forskningsopgave er at undersøge om man i almen praksis bruger de rutinemæssige børneundersøgelser til at finde de overvægtige børn og om der foregår en intervention? Formål 1. At undersøge, om de praktiserende læger finder de overvægtige børn ved 5 års børneundersøgelsen. 2. At undersøge om der i journalnotatet er beskrevet intervention hos det overvægtige barn eller ej. 3. At undersøge ved børneundersøgelserne ved 4,3 og 2 år, hos de børn vi i undersøgelsen fandt overvægtige ved 5 års børneundersøgelsen. Deding, Kristoffersen og Mols Side 12

14 Materiale og metode: Vi er 3 læger i uddannelsesstilling til almen medicin. Vi er tilknyttet tre lægehuse i henholdsvis Horsens, Juelsminde og Brædstrup. vore uddannelsespraksis repræsenterer tilsammen 12 ydernumre, i alt tilmeldte patienter. Vi søgte i de respektive patientjournaler MedWin og XMO. Her søgte vi på alle børn fra årgang Vi registrerede alle børn fra 2007, noterede CPR numre og fandt deres journaler. Hos de børn hvor der var lavet 5 års børneundersøgelse registrerede vi køn, højde, vægt og. Hos de børn med over 90 % percentilen, registrerede vi ligeledes ved 2, 3 og 4 års undersøgelsen med henblik på, at identificere eventuel overvægt ved tidligere børneundersøgelser. Vi registrerede om der ved 5 års børneundersøgelsen var lavet et notat i journalen, der omhandlede eller overvægt hos de børn, der havde over 90 % percentilen. Vi registrerede ligeledes om der var foretaget intervention i form af f.eks. planlagt vægtkontrol, kostvejledning eller om familien blev motiveret til motion. Vi har udelukkende registreret om der er foretaget intervention eller ej. Vi tager i dette studie ikke stilling til interventions form og kvalitet. Vi brugte Dansk Pædiatrisk Selskabs grænser for : Tabel 1 (kg/m2) Piger (kg) Drenge (kg) Percentil (%) Overvægt 17,3 17,1 90% Svær Overvægt 18,3 17,9 97% Fedme 19,2 18,6 99% Data blev opbevaret og analyseret i EXCEL Tabel 2. CPR Køn Højde (5 år) Vægt (5 år) (5år) (4år) (3år) (2år) Intervention Journalnotat Designet er et beskrivende studie, hvor data vil blive behandlet deskriptivt. Selektion af populationsgruppen vil blive illustreret ved et flowchart. Der vil i diagrammet blive taget hensyn til kønsfordelingen. Derudover vil kønsfordelingen blive illustreret ved cirkeldiagrammer. Kønsfordelingen vil blive angivet i forhold til baggrundspopulationen og overvægt. Relevante prævalensberegninger vil blive angivet. Databehandlingen vil blive foretaget i Excel. - værdierne er afrundet nedad til nærmeste hele tal for at optimere den grafiske fremstilling. Fordelingen af antallet af børn i forhold til illustreres ved søjlediagrammer. Variationen mellem de tre praksis illustreres ligeledes ved et søjlediagram. Endelig Deding, Kristoffersen og Mols Side 13

15 fokuseres der på, om vi som praktiserende læger er opmærksomme på at notere overvægt i journalen samt iværksætte intervention. For en sub-population ses der på udviklingen af overvægt i forhold til alder, så vi kan angive et estimat for på hvilket alderstrin, at vi skal være opmærksomme på udvikling af overvægt. Tidsplan, aftaler, opgaver og projektgruppe: Vejleder: Merethe Kousgaard Andersen, Projektgruppe nr. 8. Tidsplan: Materiale indsamling inden 1. april. Maj måned er brugt til artikelskrivning. Arbejdsfordeling: Læsning af artikler samt indtastning af data er foregået individuelt. Skriveprocessen og databehandlingen er lavet i samarbejde på de tildelte kursusdage. Deding, Kristoffersen og Mols Side 14

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Prævalens af overvægt og fedme blandt treårige i Aalborg Kommune samt beskrivelse af risikofaktorer

Prævalens af overvægt og fedme blandt treårige i Aalborg Kommune samt beskrivelse af risikofaktorer 452 Prævalens af overvægt og fedme blt treårige i Aalborg Kommune samt beskrivelse af risikaktorer Originalartikel Praktiserende læge Mie Aarup, statistiker Ineta Sokolowski & pressor Jørgen Lous Lægerne

Læs mere

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen?

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Forskningstræningsopgave Udarbejdet af Charlotte Breum-Leer Birthe Nørby Madsen Marts 2013 Almen

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Projektbeskrivelse og titel. Behandling af svært overvægtige børn og unge i kommunalt regi.

Projektbeskrivelse og titel. Behandling af svært overvægtige børn og unge i kommunalt regi. Ph.d.-studerende i Sygehus Nord Ansættelsessted (Sygehus og Afdeling), Ph.d.-projekt: Navn: Pernille Maria Mollerup E-mail: pmm@hotmail.com Tlf.: 20910378 Projektbeskrivelse og titel Behandling af svært

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Projektansvarlig (juridisk): Ledende Overlæge Jesper Andersen Børneafdelingen, Hillerød Hospital E-mail: jesper.andersen.03@regionh.

Projektansvarlig (juridisk): Ledende Overlæge Jesper Andersen Børneafdelingen, Hillerød Hospital E-mail: jesper.andersen.03@regionh. Et kvalificeret, stærkt og ensartet kommunalt tilbud til overvægtige børn og unge i alderen 6 15 år. Et samarbejdsprojekt mellem Børneafdelingen Hillerød, Hospital og Frederiksberg og xxxxx kommuner Projektleder:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD Journalnotater i kliniske forsøg Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD 1 Kildedata i journaler- og anvendelse i praksis MSDs retningslinjer: Krav til journaler

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Overvægt. Simon S. Simonsen

Overvægt. Simon S. Simonsen Overvægt Simon S. Simonsen Disease Burdens in Europe linked to increasing body weights DALYs x 10 3 Euro A: EU, Croatia, Czech, Norway, Switzerland Euro B: Bulgaria, Poland, Romania, Turkey, Balkans, some

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer

Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer Overvægt blandt børn og unge erfaringer og udfordringer 29. Oktober 2007 Maria Winther Koch: mwk@sst.dk Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen www.sst.dk 1 Disposition Forekomsten af overvægt i Danmark

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

- giver mere idræt i skolen sundere børn?

- giver mere idræt i skolen sundere børn? Centre of Research in Childhood Health Fysisk aktivitet og risikofaktorer for livsstilsrelaterede sygdomme - giver mere idræt i skolen sundere børn? Niels Christian Møller, cand.scient., Ph.d. & Heidi

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning. Forskningstræning SPEAM; Hold OO2

VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning. Forskningstræning SPEAM; Hold OO2 VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning Forskningstræning SPEAM; Hold OO2 Christoffer Mortensen, Mette Maria Hesselberg, Hans Christian Bang, Philip Valeur Holm-Hansen, Allan Paaske Pedersen;

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn

Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn Klinisk vejledning Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn Dansk Selskab for Almen Medicin 2006 i samarbejde med Sundhedsstyrelsen Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn Vejledningen

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere