Vejledning i udgravning af humane skeletter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i udgravning af humane skeletter"

Transkript

1 Vejledning i udgravning af humane skeletter

2 Vejledning i udgravning af humane skeletter Forfattere: Lone Seeberg Jensen cand. mag. i middelalderarkæologi og informatik for kulturhistorikere, arkæolog ved Horsens Museum Louise Schelde Jensen ba. i middelalderarkæologi og stud. mag. i middelalderarkæologi og biologisk antropologi Annemette Kjærgård ba. i middelalderarkæologi og forhistorisk arkæologi, arkæolog ved Horsens Museum Dorthe Pedersen ba. i forhistorisk arkæologi og middelalderarkæologi, stud. scient. i biologisk antropologi Forfatterne og Horsens Museum Forsidefoto: Motiv fra udgravning af Sejet Ødekirke Foto: Horsens Museum. Udgivet af Horsens Museum i april

3 Indholdsfortegnelse Forord...4 Indledning...5 Inden udgravningens start...5 Maskinel muldafrømning...6 Målesystem...7 Udgravning af den enkelte grav...7 Registrering...7 Opmåling...7 Fotoregistrering...8 Beskrivelse...8 Prøveudtagning...10 Tungmetalprøver...11 Pollen og makrofossiler...11 DNA...12 Optagning...12 Opmagasinering...15 Tidsforbrug...15 Kontaktliste...16 Bilag 1: Opmåling med fotogrammetri...17 Bilag 2: Aftale om central registrering af antropologisk materiale...19 Bilag 3: Materialeliste

4 Forord I 2006 udgravedes en del af den middelalderlige kirkegård ved Sejet Ødekirke og året efter pågik udgravning af overvejende efterreformatoriske grave ved Klosterkirken i Horsens. I forbindelse med disse to udgravninger blev nye metoder og rutiner omkring især prøvetagning og fotogrammetrisk opmåling anvendt og udviklet. Denne vejledning er resultatet af nye, men velafprøvede og gennemtænkte valg og strategier. Den gør på ingen måde krav på at være en ny opfindelse, idet vi i høj grad har gjort brug af mange kollegers tidligere erfaringer og gode råd og arbejdet videre med dem. Vejledningen fortæller ikke om riter, myter, patologi og alt det spændende, der er årsagen til, at vi overhovedet graver, men er i stedet tænkt som inspiration og forslag til løsningen af konkrete udgravningsrelaterede opgaver. En arkæologisk undersøgelse af en gravplads eller en kirkegård vil altid være et kompromis mellem bygherres ønske om ressourcebevidsthed og arkæologens ønske om at udføre den fagligt set kvalitativt bedste udgravning, registrering, metodeudvikling og fremtidssikring af materialets videnskabelige potentiale. Vejledningen er ikke et eksempel på hverken den værste eller bedste måde at udgrave på, men et pragmatisk forslag til, hvordan begges interesser kan tilgodeses. Vejledningen er primært skrevet til udgravere af middelalderlige og efterreformatoriske kirkegårde, men metoder og overvejelser kan overføres til forhistoriske objekter, blot er der her traditionelt set divergerende budgetstørrelser og tidsrammer. Som udgangspunkt kan metoderne anvendes på både små og store fundkomplekser, men jo større en udgravning er, jo større er fordelene ved at bruge ressourcer på udarbejdelse af strategier og procedurer. Vejledningen berører, hvilke overvejelser, der bør gøres på udgravningen inden dennes start og til skelettet opmagasineres på en af landets antropologiske institutioner, herunder udgravnings- og registreringspraksis, opmåling, prøvetagning og optagning. Udgravningen af humanbegravelser med bevarede skeletdele fremkalder ofte store og mangerettede følelser både i lokalbefolkningen og hos forskellige samarbejdspartnere. Denne vejledning er ikke et indlæg i den debat, men nogle af argumenterne for materialernes naturvidenskabelige potentiale vil blive omtalt. Kompetencen til afklaring af juridiske og etiske spørgsmål ligger hos Kulturarvsstyrelsen (KUAS), mens hjælp til afklaring af et materiales antropologiske og naturvidenskabelige potentiale kan hentes hos Antropologisk DataBase Odense Universitet (ADBOU) og Antropologisk Laboratorium. Arbejdet med at skrive denne vejledning blev afsluttet i februar Det udsprang dels af en stor interesse for emnet og dels en nysgerrighed overfor og lyst til metodeudvikling. Vi håber, at den kan være til nytte og vil blive diskuteret og ikke mindst forældet. 4

5 Indledning Humane skeletter er en unik fundgruppe indenfor arkæologien, idet man her står ansigt til ansigt med de mennesker, der levede i fortiden. Hos skeletterne kan den ernæringsmæssige tilstand, statur samt de sygdomme folk har haft i en given periode, aflæses direkte. Herudover kan man foretage analyser på skeletmaterialet til beskrivelse af eksempelvis befolkningssammensætning, dødelighed og overlevelse. Skeletter er en af de vigtige og udsagnsrige kilder til belysning af både det enkelte individs og større populationers levevilkår i forhistorisk tid og i middelalderen. Skeletmaterialet fra disse perioder bør således optages og opmagasineres til fremtidig forskning. Fra tiden efter middelalderen findes der kirkebøger og folketællinger, hvor der kan hentes oplysninger om, hvor gamle folk var, da de døde, men aspekter som sygdomme, ernæringstilstand, statur og lignende kan kun skeletterne bidrage med information om. Tidligere har fokus i forbindelse med undersøgelsen af skeletter fra den efterreformatoriske periode især været rettet mod de skeletter af adelsfolk og konger, der ligger begravet inde i kirkerne. Efterreformatoriske skeletter fundet ved undersøgelser af kirkegårde, hvor den almindelige befolkning ligger begravet, er sjældent optaget til forskning. Status er, at der ved de antropologiske samlinger i Danmark kun findes en meget begrænset mængde skeletter af individer fra tiden efter 1536, der tilhørte den almindelige befolkning. Det er derfor vigtigt, at skeletmaterialet fra den efterreformatoriske periode ikke automatisk fravælges, men udgraves og optages i fornødent omfang, så det bliver muligt at beskrive liv og samfund kontinuerligt. Fra tiden ca er medicinske journaler, lægdruller samt andre skriftlige kilder så mangfoldige, at man herudfra kan beskrive de fleste aspekter af menneskenes liv. Den viden, vi kan hente i skeletmaterialet fra denne tid, er således begrænset, men stadig brugbar. Til skeletter fra perioden efter 1850 knytter sig ofte viden om køn, alder, eventuel sygdomshistorie og generelle levevilkår. Derfor egner et sådant materiale sig til det, man indenfor den antropologiske forskning kender som referencepopulationer. Referencepopulationer benyttes blandt andet til at teste de metoder, man bruger til køns- og aldersbestemmelse i befolkninger uden kendt køn og alder, og disse samlinger er nødvendige for at udvikle faget. Når dele af kirkegårde fra denne tid nedlægges, vil det være af videnskabelig værdi at få skeletterne optaget og opmagasineret til forskningsbrug. Spørgsmålet om, hvornår et materiale bliver så lille, at det ikke har en videnskabelig værdi, drøftes bedst med en af de antropologiske institutioner. Inden udgravningens start Det er vanskeligt at vejlede omkring budgetlægning. Det kan ofte være nødvendigt med en forundersøgelse for at bestemme gravdensitet og -kompleksitet samt skeletternes bevaringstilstand. Budgettets størrelse afhænger også af udgravningsmetode og -registrering og af den strategi, der vælges med hensyn til antropologi og naturvidenskab. Som for andre typer af arkæologiske undersøgelser gælder, at myndigheden til godkendelse af budget for udgravning og efterfølgende naturvidenskabelige undersøgelser ligger hos KUAS. 1 1 Undtaget herfra er udgravninger foretaget af Nationalmuseet. Der foregår i øjeblikket fra KUAS side en udredning af myndighed og kompetencer i forbindelse med arkæologiske udgravninger inde i og umiddelbart udenfor de eksisterende kirker og kirkegårde. Dette arbejde forventes afsluttet i løbet af

6 Det enkelte museum afgør, hvilke antropologiske og naturvidenskabelige institutioner, der vælges som samarbejdspartnere. Der bør derfor træffes aftaler med disse institutioner inden udgravningens begyndelse således, at eventuelle udgifter kan budgetlægges. De antropologiske institutioner kan sammen med KUAS være behjælpelige med at beskrive et givent materiales videnskabelige værdi, så det enkelte museum er klædt på i en etisk debat. Maskinel muldafrømning Selve udgravningen begynder med afrømning af overjorden med gravemaskine. Afhængigt af undersøgelsesområdets størrelse skal man vælge mellem at fjerne al overjord straks eller i flere etaper. Fordelen ved at afrømme hele fladen er, at udgraveren får et overblik over gravdensiteten, skeletmaterialets bevaringstilstand og de almene fundforhold. Det kan dog normalt ikke anbefales at afdække flader, der skal ligge hen længere end to-tre måneder, da det kan gå alvorligt ud over de frilagte knoglers bevaringstilstand. Maskinafgravningen følges nøje, idet der tages jord af, enten indtil de første in situ bevarede knogler dukker op, eller nedgravningen til de enkelte grave kan erkendes (fig. 1). Det kan ikke anbefales at afgrave fladen til plant niveau alene ud fra udgravningsæstetiske hensyn, da dette efterfølgende giver alt for meget dyrt skovlearbejde. Spædbørnsgrave ligger niveaumæssigt ofte højt i kirkegårdsjorden, hvor nedgravningen til gravene sjældent kan erkendes sikkert, hvorfor man her bør være på særligt udkig efter små knogler. Er der tale om større børn og voksne vil kraniet næsten altid ligge højest, mens kraniet hos spædbørn oftest er faldet helt sammen og er mindre velbevaret end eksempelvis lårbensknogler og ribben. Er situationen den, at de forskellige fyldskifter kan erkendes under maskinafrømningen, bør disse ridses op og afmærkes. Synlige knogler og kranier afmærkes ligeledes, så de nemt kan genfindes. Efter afgravning dækkes fladen eventuelt med en presenning for at modvirke udtørring. Fig. 1. Oversigtsfoto fra udgravning ved Sejet Ødekirke. Gravene tegnede sig tydeligt i denne del af fladen. Når gravene kan udskilles i fladen, er det forholdsvis nemt at klarlægge gravenes indbyrdes stratigrafiske relationer og dermed påbegynde udgravningen af de enkelte grave. Man kan ligeledes være udsat for den modsatte situation, hvor ingen grave kan erkendes i fladen. Dette forhold gør sig især gældende på bykirkegårde, der har været i kontinuerlig brug i mange århundreder. I dette tilfælde må udgraveren udskille gravene ved hjælp af knogler i fladen, kisterester m.m. Foto: Horsens Museum. Der vil formodentlig fremkomme en del humanknogler ex situ. Disses fundsted kan registreres i felter på en til fem kvadratmeter, da disse også har antropologisk værdi. Man bør også være opmærksom på, at der kan forekomme knoglekuler, hvilket vil sige nedgravninger med genbegravede knogler. 6

7 Målesystem Efter muldafrømning opsættes målesystem i henhold til den valgte opmålingsstrategi, se afsnit om opmåling. Hvis det er muligt at erkende gravene, kan det være en fordel at registrere fladen inden den stratigrafiske udgravning af de enkelte grave. Hvis dette ikke er muligt, må gravene registreres, efterhånden som de erkendes og udgraves. Udgravning af den enkelte grav En grav vil i det følgende blive defineret som en nedgravning, hvis form rimeliggør en tolkning som en grav. Definitionen er uafhængig af, om graven indeholder bevarede, humane knogler. Kun at forholde sig til knogleførende grave forringer materialets udsagnsværdi væsentligt og helt specifikt i forhold til de stratigrafiske relationer. Når maskinafgravningen er afsluttet, eller når den enkelte gravs nedgravning kan erkendes, bør gravene udgraves stratigrafisk. Ofte vil man stå i en situation, hvor der ses kranier fra in situ bevarede grave, men hvor de enkelte nedgravninger ikke kan erkendes i den mørke kirkegårdsjord. Her er man nødt til at frilægge skeletterne og forsøge at mærke sig frem til nedgravningen. Heldigvis hjælper skeletterne med at klarlægge de stratigrafiske relationer. Start med skovlen i gravens østende (relativt forsigtigt så kraniet ikke beskadiges) og tag herefter fladen i graven ned i passende etaper. Når kraniet ses, graves resten frem med ske og eventuelt finere instrumenter. Fig. 2. Udgravning af X11, kvinde i års alderen, Sejet Ødekirke. Foto: Horsens Museum. Under udgravning af den enkelte grav bør man være opmærksom på, at der kan fremkomme in situ deponerede genstande som rosenkransperler, pilgrimsmærker, metalspænder og nåle fra klædedragt og ligsvøb, mønter, kistesøm (hvis placering eventuelt kan identificere kistetypen), ringe og andre smykker, værdighedstegn m.m. Disses placering bør registreres. Derudover kan der i fylden findes forskelligt ex situ bevaret materiale, der ikke nødvendigvis skal dokumenteres som de in situ deponerede. Normalt vil mængden af genstandsfund være størst på kloster- og købstadskirkegårde, mens landsbykirkegårdene generelt er mindre fundførende. Mængden af genstande er muligvis også større i de efterreformatoriske begravelser end i de middelalderlige, men der mangler endnu undersøgelser af landsbykirkegårde til sikkert at kunne af- eller bekræfte denne formodning. Registrering Opmåling På kirkegårdsudgravninger er det muligt at registrere gravene i forskellige detaljeringsniveauer. Man kan vælge kun at opmåle gravens nedgravningsgrænse i øverste, erkendbare niveau. Denne opmåling kan kombineres med enten en skitse af skelettet med væsentlige parametre som eksempelvis armstilling eller en opmåling af skelettet i enten 1:20 eller 1:10. Her udgør 7

8 nedgravningen altså den stratigrafiske enhed. Man kan også vælge alene at indmåle skeletterne mere eller mindre skematisk, men denne metode er problematisk, da den stratigrafiske enhed så defineres alene som in situ bevarede knogler. Materialet kan efterfølgende digitaliseres, hvis man ønsker digitale planer. Der kan desuden med fordel anvendes fotogrammetri til opmåling af grave på både forhistoriske gravpladser, middelalderlige og efterreformatoriske kirkegårde, da denne opmålingsmetode er uhyre velegnet til disse objekttypers mange ens, mindre, sluttede anlæg. 2 Registrering med fotogrammetri kan uden problemer kombineres med konventionelle opmålingsmetoder. Der er naturligvis både fordele og ulemper ved anvendelsen af fotogrammetri til opmåling af grave og andre arkæologiske objekter. Selve opmålingen sker på grundlag af et digitalt foto af graven taget så vinkelret på objektet som muligt. Et print af fotoet anvendes som arbejdstegning til stratigrafiske relationer og andre observationer. Fordelene er, at man med denne metode undgår flaskehalse i felten, idet man straks efter den digitale optagelse kan registrere og optage skelettet. Metoden er i situationen ikke nødvendigvis hurtigere, end hvis graven skulle tegnes konventionelt, men resultatet er bedre. Metoden giver en nøjagtig digital udtegning af grav og skelet og processen med rentegning og digitalisering af håndtegninger undgås. Den øjeblikkelige digitalisering medfører desuden en optimering af det arkæologiske dokumentationsmateriale. Ulemperne ved metoden er, at den er forholdsvis udstyrskrævende, idet der optimalt set kræves adgang til pc og printer på udgravningen. Desuden kræver det en person på udgravningen med kompetence til at håndtere den it-mæssige del af registreringen. Slutteligt skal nævnes, at fotogrammetrisk opmåling genererer store datamængder, hvilket stiller krav til serverfaciliteterne. Fotoregistrering Til fotoregistrering af begravelser tages konventionelt skråfotos fra øst af graven. På kirkegårdsudgravninger, der registreres med fotogrammetri, bør det af flere årsager overvejes at udelade det traditionelle registreringsfoto og alene dokumentere med den fotogrammetriske optagelse. Hermed undgås dobbelt fotoregistrering af hver enkelt grav. Desuden er det tidsbesparende i felten og i forhold til listeføring kun at tage ét digitalt foto. Vigtigst er, at et (tilnærmelsesvist) lodfoto er mere observeringsegnet i den efterfølgende analysesituation end et skråfoto. Slutteligt decimeres den digitale datamængde betragteligt. Et sådant fotos dobbelte anvendelsesmulighed stiller øgede krav til optagelsens kvalitet. Udover målepunkterne til den fotogrammetriske opmåling bør der tages hensyn til lys og især slagskygge i graven. 3 Derudover stilles naturligvis de samme krav som til den konventionelle fotodokumentation som grundig afrensning af objektet og anvendelse af både fotomålestok og fototavle. Efter optagelsen af det digitale foto er det en oplagt mulighed at kontrollere fotoets kvalitet på udgravningens pc samtidig med, at det indføres i fotolisten. Udover registreringsfotoet kan tages detailfotos af særlige detaljer som patologi, brud og særlig velbevarede, sjældne emner. Beskrivelse Til registrering af den enkelte grav og tilhørende skelet(-ter) kan bruges et specifikt registreringsark til skeletter. Til denne vejledning er fremstillet et sådant ark 4. Arket er en videreudvikling af registreringsarket fra Arkæologisk felthåndbog 5. Det er en hybrid i den forstand, at det kombinerer 2 Se bilag 1 for yderligere beskrivelse af metoden. 3 I en eventuel publikationssituation vil det være muligt at fjerne målepunkterne ved efterfølgende redigering af billedet. 4 Registreringsarket findes bagerst i vejledningen. 5 Kieffer-Olsen, J. og J. Kirkeby 1990: Arkæologisk felthåndbog p. H7. 8

9 dokumentationen af et anlæg, og hvad der rent registreringsmæssigt må betragtes som en genstand. Fordelen ved i felten kun at skulle arbejde med ét ark er betragtelig. De mange afkrydsningsfelter er ment som huskeseddel og kan med fordel uddybes i beskrivelsesdelen. Overordnet set bør den enkelte grav udgraves som ethvert andet lag med registrering af tolkning, stratigrafiske relationer, beskrivelse af gravform og -fyld, opmåling, nivellering og fotoregistrering. Traditionelt har man nummereret grav og skelet under et og med samme nummer i form af et G efterfulgt af et arabertal. På udgravninger, hvor der optræder både begravelser og andre anlæg, anbefales det at tildele graven et A-nummer og det gravdefinerende skelet et X-nummer med samme numeriske værdi. Dette kan sikres ved forlods at reservere en gruppe A- og X-numre til begravelserne. At nummerere gravene med A-numre i stedet for G-numre har den fordel, at der i matrix ikke optræder enslydende numre med forskelligt forbogstav, hvilket nemt giver anledning til fejl, ligesom man formindsker antallet af lister. Under udgravningen bør der laves en matrix over gravene. 6 Det fornuftige i undervejs at kvalitetssikre materialet ved løbende at lave matrix kan ikke understreges nok! Gravformen bør også beskrives. De mest almindelige typer er langovale, kisteløse grave (i sjældne tilfælde med gravet hovedrum) og mere retvinklede nedgravninger med spor af trækiste (med jerneller træsøm). Indenfor gruppen af trækistebegravelser er der mange variationer: Stammekister, tremmekister, kister bestående alene af sider, kister med kun sider og enten bund eller låg. En anden gruppe er grave med en eller flere sten. 7 Disse ligger oftest ved fødder og hoved og har eventuelt været kombineret med et trælåg. Monolitkister og murede kister af natur- eller teglsten kan også forekomme. Igen gælder, at de mere kompliceret konstruerede gravformer især optræder på klosterog købstadskirkegårde. Både grav og skelet nivelleres. For selve gravens vedkommende forstås med topniveau det arbitrære erkendelsesniveau, idet det oprindelige topniveau oftest er den ikke længere bevarede overflade på kirkegården. De arbitrære topniveauer har imidlertid vist sig nyttige, når angivelsen af de stratigrafiske relationer ikke var optimale. Afkrydsningsfelterne til armstillinger er her erstattet af en tegning. Udgravningserfaring viser, at der optræder flere typer armstillinger end A, B, C og D 8, og at der ikke hersker konsensus omkring, hvilken gruppe de forskellige tvivlstilfælde skal henregnes til, ligesom der heller ikke er enighed om definitionen på forskellige undergrupper. Resultatet er oftest det samme, nemlig at den beretningsansvarlige skal gennemgå hele materialet for at definere og ombestemme armstillingerne. Desuden noteres skelettets stilling og orientering i graven. Bevaringsgraden afkrydses som tom grav, god, middel eller dårlig. Vurderingen beror på et skøn i forhold til den generelle bevaringsgrad på den givne lokalitet. Skelettet måles i graven. Målet tages med tommestok fra isse til bund af springben/talus, der på arket er farvet rødt. Desuden måles den maksimale længde af højre lårben/femur. 6 Download evt. et elektronisk matrixprogram, f. eks. 7 I udgravningsrapporter og ældre litteratur kaldes disse ofte kindsten, fodsten eller hovedsten. 8 Som de defineres i Kieffer-Olsen, J. 1993: Grav og gravskik i det middelalderlige Danmark p

10 Prøveudtagning Der er i dag mange forskellige muligheder for naturvidenskabelige undersøgelser af humane skeletter. I det følgende beskrives de naturvidenskabelige prøver, der udtages i felten. Undersøgelser som eksempelvis isotopanalyse, C14- og C13-analyse og den patologiske undersøgelse, der efterfølgende foretages alene på det optagne skeletmateriale, vil ikke blive beskrevet. For flere af analysemetoderne gælder, at de til stadighed udvikles, hvorfor detaljer omkring prøveudtagning aftales med de relevante institutioner ved udgravningens begyndelse. Der kan gennem prøver til naturvidenskabelig analyse hentes store mængder af supplerende information om blandt andet gravskik, den afdødes eksponering for tungmetaller (p.t. kviksølv og bly) samt genetiske forhold. Værdien af den viden, dette prøvemateriale vil kunne generere, vil til enhver tid overskygge den begrænsede ekstra tid, der skal bruges på prøveudtagning og registrering af disse. Man kan ved udgravningens start stå i en situation, hvor der ikke er økonomisk råderum til at få prøverne analyseret. Her vil det alligevel være en fordel at udtage prøver af hensyn til fremtidssikring af materialets udsagns- og attraktionsværdi. Inden udgravningen påbegyndes, bør der lægges en strategi for, hvilke prøver der skal udtages. Dette bør gøres i samarbejde med antropologer og andre relevante faggrupper således, at der i fællesskab udarbejdes en procedure for udtagning, registrering og nummerering. Fig. 3. På skelettet er markeret, hvor prøverne til naturvidenskabelig analyse skal udtages. Prøverne 1-10 er til påvisning af den afdødes eksponering for blandt andet tungmetaller. Prøverne 1-5 udtages horisontalt ud fra lårbensknoglen ved trochanter major. Prøverne 6-10 udtages vertikalt under lårbensknoglen og er derfor ikke markeret på skelettet. Prøve 11 er en jordprøve til undersøgelse for pollen og makrofossiler. Prøverne 12 og 13 er jordprøver fra mave- og tarmregion til analyse af fordøjede og ufordøjede madrester, parasitter, indvoldsorm og lignende. Prøve 14 er en ryghvirvel, der udtages til DNA-analyse. Prøve 15 er en jordprøve til undersøgelse for pollen og makrofossiler. Tegning: Lone Seeberg Jensen. Prøverne udtages løbende under udgravningen af skelettet (fig. 3). Prøverne er nummereret jævnfør den rækkefølge, hvori de udtages i den logiske arbejdsproces. Prøveglas og -poser påføres journalnummer, gravens og skelettets nummer samt prøvenummer. Der føres ikke nødvendigvis selvstændige prøvelister, da prøverne noteres på registreringsarket. Prøverne opbevares bedst på 10

11 frys, så bakterievækst i den udtagne jord forhindres, ligesom materialets holdbarhed forlænges væsentligt. I det følgende præsenteres de prøver, der anbefales at være en standardiseret del af registreringen ved enhver skeletudgravning. Tungmetalprøver Eksponering for kviksølv kan måles både på et bevaret knoglemateriale og på det omdannede, nu nedbrudte muskel- og fedtvæv, hvilket vil sige fylden umiddelbart omkring knoglerne. Kviksølvindholdet analyseres i både knoglevæv og nedbrudt væv. Et højere kviksølvindhold i det nedbrudte muskel- og fedtvæv end i knoglevævet betyder, at afdøde relativ kort tid inden døden var udsat for et stort kviksølvindtag over kort tid. Hvis kviksølvindholdet omvendt er højere i knoglevævet end i det nedbrudte væv indikerer det længere tids eksponering eller indtag. Kviksølvindholdet i knogler og væv kan eksempelvis stamme fra syfilisbehandling, og kan måske vise, om individet har været udsat for en længerevarende behandling eller er død af en forgiftning. Undersøgelser for forhøjede blyværdier kan påvise omfanget af mulige skader som følge af eksempelvis brug af indvendigt blyglaseret bordtøj. Skeletmaterialets bevaringsgrad kan have betydning for, hvorvidt det er muligt at udtage jordprøverne. Prøverne udtages kun i skeletførende grave, idet der i forbindelse med analysen af tungmetalprøver samtidig undersøges en knogleprøve fra lårbenet. Denne type jordprøver udtages således kun, når det er muligt at optage den tilhørende lårbensknogle i et sammenhængende stykke. Prøver (prøve 1-10) til påvisning af den afdødes eksponering for tungmetaller og andre sporstoffer udtages fra et punkt lige under lårbenshalsen kaldet trochanter major, da mængden af både knoglemasse og nedbrudt væv her er størst. Hvor det er muligt udtages prøverne både horisontalt og vertikalt 1, 2, 5, 10 og 25 cm fra lårbensknoglen. Prøverne udtages i 10 ml prøveglas efter afrensning af jorden i plant niveau med lårbensknoglen. De vertikale prøver tages ved at bore eller grave et hul ved siden af den blotlagte lårbensknogle, hvorefter prøverne kan tages i jordvæggen under knoglen. 9 Udtag kun prøver med høj udsagnsværdi for skelettet, altså hvor graven ikke er alt for forstyrret af andre nedgravninger. Man kan i særlige tilfælde foretage en udvidet prøveudtagning, hvor der udover de ovenfor beskrevne prøver også tages fem prøver ud fra overarmsknoglen, kraniet og langs rygsøjlen. Pollen og makrofossiler Analysen af jordprøver til makrofossil- og pollenanalyse kræver ikke en samtidig analyse på en knogleprøve. Disse jordprøver udtages derfor når bevaringsgraden tillader, at områderne for prøveudtagning kan identificeres. Til undersøgelse for makrofossiler udtages 1-2 dl jord, mens der til pollenanalyse udtages en sædvanlig pollenprøve under iagttagelse af de nødvendige forholdsregler for denne type prøveudtagning. Hvis der tages prøver med henblik på makrofossil- og pollenanalyse, bør procedurer for udtagning af prøver til referenceanalyse aftales med de relevante analyseinstitutioner. Prøve 11 er en prøve til analyse af pollen eller makrofossiler udtaget over skelettets bryst. Resultatet af prøven kan fastslå, om den døde har haft blomster i en buket ved brystet, og kan derfor benyttes 9 Metode fastlagt i samarbejde med Lillian Skytte og Kaare Lund Rasmussen, Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet. Se kontaktliste. 11

12 til tolkninger omkring gravskik. Før skelettet renses i bund i brystregionen, udtages en prøve fra området omkring skelettets brystben og de øverste brysthvirvler. Prøve 12 er en jordprøve fra maveregionen. Der udtages materiale til analyse af rester af den afdødes sidste måltid i mavesækken. Fødens sammensætning vil vise sig som spor af plantefrø, korn, pollen, knoglesplinter samt forskellige kemiske substanser, eksempelvis proteiner. Inden skelettet renses helt i bund i lænderegionen, udtages en prøve i skelettets venstre side i området under de nederste ribben. Prøve 13 er en prøve fra tyktarmsregionen, der kan indeholde information om fordøjede madrester. Herudover vil parasitter og indvoldsorm samt æg fra disse kunne spores. Der udtages 1-2 dl jord i en pose på langs med den indvendige runding i skelettets højre bækkenskål. Prøve 15 er en prøve udtaget under skelettets kranium til analyse af pollen eller makrofossiler. Prøven kan indeholde spor af organisk materiale (fjer, planter, tekstilrester m.m.), der kan have været anvendt i en pude eller som leje under den afdødes hoved. Prøven udtages umiddelbart under kraniet efter optagning af dette. DNA DNA-analyse er stadig en bekostelig og kompliceret affære, men ved udtagelsen af en ryghvirvel, der isoleres i en lufttæt pose, fremtidssikres materialet. Hermed kan der, hvis det fremover bliver lettere at foretage disse analyser, foretages undersøgelser af genetiske forhold hos de gravlagte. Den syvende ryghvirvel (fig. 3, prøve 14) nedefra (ikke iberegnet korsbenet) optages sterilt og isoleres i en luft- og lystæt pose, der efterfølgende opbevares i fryser. De forskellige antropologiske institutioner udtager ikke altid samme del af skelettet til DNA-analyse, hvorfor det anbefales at aftale nærmere inden udgravningens start. Optagning Jordbundsforhold samt mulige forureningskilder fra eksempelvis sprøjtemidler anvendt ved agerdyrkning er afgørende for, hvor godt et knoglemateriale er bevaret. Under udgravninger på lokaliteter med blandet jordbund kan bevaringsgraden derfor være svingende indenfor det enkelte felt. Jordbundsforhold har desuden indvirkning på, hvor let udgravningsarbejdet og optagningen af skelettet forløber. I sandet jord vil selv et meget dårligt bevaret skelet kunne optages uden problemer. Skeletter, der ligger i hårdt leret eller gruset jord vil derimod lettere ødelægges, idet man for at frilægge og optage materialet må gå hårdere til værks med spatel og graveske. Skrøbelige knogler som pubis (det forreste af bækkenet, hvor de to bækkenskåle mødes) vil under disse forhold være særdeles sårbare, så man må være forsigtig i disse områder. Ved dårlige bevaringsforhold tilrådes det at tage knoglerne op i klumper af jord, så man undgår, at de skrøbelige knogler brækker. Den efterfølgende vask vil langsomt opbløde jorden, hvorved knoglerne bevares intakte. I tilfælde med dårlige bevaringsforhold kan skeletmaterialet være uanvendeligt i en antropologisk undersøgelse. I reglen går grænsen ved, at intet af overfladen af knoglestykkerne er bevaret eller, at sammenhængende knoglestykker er mindre end 5 cm for de lange knogler i ben og arme. Tandkim og tandemalje optages altid uanset hvor lidt, der er tilbage, og hvor dårligt bevaret dette måtte være. Vejret har stor betydning for, hvor let frilæggelsen og optagningen af et skelet i en grav forløber. Det kan desuden have indvirkning på bevaringsgraden af knoglematerialet. Skelettet bør forsøges optaget så hurtigt som muligt, da knoglerne, hvis de gennem længere tid udsættes for regn og sne, 12

13 bliver bløde og derfor ofte vil brække ved optagning. Meget tørt og solrigt vejr udtørrer hurtigt knogler og gravfyld i en grav. Man bliver derfor ofte nødsaget til at gå hårdere til værks for at få fjernet jorden om knoglerne, hvilket kan betyde, at knoglerne ødelægges. Det kan i disse tilfælde anbefales at opbløde jorden omkring skelettet med vand. Knoglerne vil, hvis de gennem længere tid udsættes for sol og varme, blegne og revne. Fig. 4. Optagning af X109, Sejet Ødekirke. Det er vigtigt, at knoglen er gravet helt fri inden den forsøges løsnet og optaget. Foto: Horsens Museum. Under optagningen af skelettet er det vigtigt, at man graver knoglen fri, så man undgår at de brækker, når de forsøges løsnet, samt at man er sikker på ikke at overse nogen knogler. Der kræves især opmærksomhed omkring bækkenet, korsbenet og skulderbladet, da disse knogler kan stikke dybt. Endvidere kan hånd- og fodknogler ligge dybt eller være forstyrrede. Endelig er knoglernes ledender samt kanterne af bækkenskåle og skulderblade hos børn og unge ikke fastvoksede til resten af knoglen. Disse små ledender kaldes epifyser. De kan forveksles med småsten og overses derfor ofte. Ved udgravning og optagning af skelettet bør man desuden være opmærksom på forbeninger og forkalkninger af bløddele (fig. 5). I halsregionen skal man være opmærksom på tungebenet, der er en lille, sjældent bevaret knogle. Ved halsen kan man også finde forbenet strubehoved og skjoldbrusk. Nyresten og urinvejssten kan være bevaret i et område under de nederste ribben ned til den nederste del af bækkenet ved korsbenet. Galdesten kan findes i skelettets højre side under de nederste ribben. Endelig kan der i sjældne tilfælde være bevaret forkalkede vener, kræfttumorer samt lungepanser. Lungepanser er forkalkede belægninger på lungehinderne, der kan være forårsaget af tuberkulose, tidligere lungehindebetændelse eller anden irritation af lungehinden. Alle forbeninger og forkalkninger bør behandles varsomt og optages særskilt i poser eller æsker. Skelettet optages og lægges i en antropologisk kasse. Kraniet og eventuelle løse tænder pakkes i særskilte poser. Hvis det er muligt, sorteres hånd- og fodknogler i fire poser. Løsfundne knogler fra graven nummereres med selvstændigt X-nummer, men lægges i samme kasse som primærskelettet. 13

14 Benyttes der plastikposer, bør man være særlig opmærksom på at holde poserne åbne, så fugt fra jorden kan fordampe. Knoglerne kan gå i forrådnelse, hvis de skal ligge længe, inden de bliver rengjort. Kassen påføres akronym, journalnummer, gravens nummer, skelettets nummer og eventuelle løsfundne knoglers X-nummer. Fig. 5. Øverst til venstre lungepanser fra mand, år, fundet ved udgravningen af Tirup (VKH 1201). Øverst til højre forbenet strubehoved fra mand, år, fundet i Svendborg (SV80). Nederst til venstre tungeben fra mand, år, fundet ved udgravningen af Tirup (VKH 1201). Nederst til højre forbenet brusk i ribbensende fra mand, år, fundet i Svendborg (SV80). Foto: Louise Schelde Jensen. En kasse bør således rumme et primærskelet samt eventuelle løse knogler fundet i gravfylden. Er der tale om en dobbeltgrav, hvilket vil sige to individer gravlagt i samme grav, placeres de to skeletter så vidt muligt i samme kasse i hver sin pose. Hvis knoglerne fylder for meget, benyttes to kasser, men husk nummerering, så det tydeligt fremgår, at der hører flere kasser til samme grav. Det samme gælder, hvis et enkelt skelet ikke kan være i én kasse. 14

15 Opmagasinering Man kan i dag vælge at få analyseret og/eller opbevaret skeletter på to antropologiske institutioner i Danmark: Antropologisk Laboratorium eller ADBOU. Det er vigtigt allerede i budgettet at kalkulere med, at skeletterne bør analyseres og opmagasineres. Skeletterne kan opbevares i de antropologiske samlinger, hvor de vil være til rådighed for fremtidige forskningsprojekter. Skeletterne og diverse prøvematerialer er at betragte som deponerede. Dvs. udlån og udtagning af skeletdele og prøver til undersøgelser bør kun foregå efter indhentning af tilladelse fra det deponerende museum. I øvrigt henvises til aftale indgået den 22. januar 2008 mellem KUAS og Antropologisk Laboratorium vedrørende centralregistrering af antropologisk materiale (bilag 2). Tidsforbrug Det er naturligvis vanskeligt at fastsætte et konkret tidsforbrug af en udgravnings forskellige elementer. De følgende tidsangivelser må derfor betragtes som vejledende og som oplæg til overvejelser vedrørende den enkelte udgravning. Det kan i udgravningssituationen være vanskeligt at erkende de enkelte begravelser på en nedlagt kirkegård på grund af den ofte omrodede kirkegårdsjord. Af samme årsag er selve det at erkende og lokalisere de enkelte grave en ukendt faktor i beregningen af tidsforbruget. Når udstrækningen af en grav er erkendt, kan man som udgangspunkt sige, at det tager en arbejdsdag for en erfaren udgraver at udgrave og registrere en grav med et velbevaret skelet. Hertil kommer faktorer som skelettets bevaringstilstand i både kvalitativ og kvantitativ forstand. Et velbevaret skelet med ribben, hænder og fødder tager selvsagt længere tid at udgrave end et skelet, hvor kun de største knogler er bevaret. I udgravningssituationen er det vigtigt at finde et passende niveau for afrensning af skelettet i forhold til forbruget af tid. Alle skelettets dele skal selvsagt frilægges, så de er synlige på registreringsfotoet, men knoglerne skal ikke undergraves det tager urimeligt meget mere tid og bidrager ikke til øget viden om individet! Det skal understreges, at der ikke bør gives køb på registrering og prøvetagning til fordel for æstetiske hensyn, da det vil have stor konsekvens for materialets videnskabelige udsagnsværdi. Derforuden må påregnes yderligere tid, hvis der er bevaret dele af den fysiske grav i form af murede grave, kistebegravelser eller simplere former for opbygning af graven. Dertil kommer genstandsfund i gravene, hvilket nok hovedsageligt bør påregnes ved udgravning af efterreformatoriske begravelser, hvor der kan være bevaret fragmenter af kisteplader, jomfrukranse, kunstige blomster af viklet tråd med fjer m.m. Endelig har den valgte registrerings- og opmålingsmetode betydning for tidsforbruget, ikke bare under selve udgravningen men også i det efterfølgende bearbejdningsarbejde. Man bør overveje at anvende metoder, der måske ikke virker tidsbesparende under selve udgravningsforløbet, men som mindsker bearbejdningsomfanget. En af de vigtige opgaver inden udgravningens start er at få lagt et realistisk niveau, så der bliver indsamlet et ensartet, internt sammenligneligt materiale. Man kan eventuelt afprøve den valgte strategis holdbarhed ved at lave en test på udgravning, registrering og optagning af fem til ti grave og derefter justere de valgte metoder. 15

16 Kontaktliste Antropologisk DataBase Odense Universitet (ADBOU) Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tlf eller Fax Antropologisk Laboratorium Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, Panum Instituttet Blegdamsvej København N Tlf eller Fotogrammetrikursus Horsens museum Sundvej 1A Postboks Horsens Tlf eller Hjemmeside: Kulturarvsstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Hjemmeside: Museumstjenesten Sjørupvej 1, Lysgaard 8800 Viborg Tlf Fax Hjemmeside: Naturvidenskabelig prøveudtagning Kaare Lund Rasmussen Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tlf Hjemmeside: 16

17 Bilag 1: Opmåling med fotogrammetri Fotogrammetri er en teknik til at opmåle objekter to- og tredimensionelt ud fra fotogrammer, eksempelvis digitale fotos. Resultatet af en fotogrammetrisk opmåling er et målfast fotogram, der kan danne grundlag for udtræk af koordinater, topografiske kort, tematiske kort og meget mere. Metoden har været anvendt siden midten af 1800-tallet overvejende til dokumentation af bygninger. Teknikken, der anvendes til opmåling af begravelser, er simpel todimensional fotogrammetri: Der laves en digital optagelse af grav og skelet, som ved hjælp af et lettilgængeligt computerprogram gøres målfast. Det målfaste foto orienteres i et GIS-program, hvorefter det arkæologiske objekt digitaliseres. Til operationen kræves to stykker software: Et til opretning af de digitale fotos og et til orientering og digitalisering af det oprettede foto. Til opretning af de digitale fotos kan anbefales AirPhoto, der er udviklet af BASP.10 Programmet er udviklet til arkæologiske institutioner og andre, der ikke har behov og råd til at indkøbe professionelt fotogrammetriudstyr og -software. AirPhoto kan downloades i en prøveversion, hvorefter det er licenskrævende. Programmet har en gratis lillebror, der hedder PerCor. PerCor er ligeledes udviklet af BASP og korrigerer fotos på baggrund af samme algoritme som AirPhoto. PerCor har et begrænset antal funktioner i forhold til Airphoto, men kan fint anvendes til formålet. Brugerfladen i begge programmer viser det oprindelige foto (kilde) og et målfast objekt (mål) i et todelt vindue. Kilden kombineres med målet under en transformationsproces, hvor kilden tilpasses målet. Denne proces sker på baggrund af to sæt identiske kontrolpunkter sat på henholdsvis foto og målfast objekt. Udover AirPhoto/PerCor kan anvendes MapInfo eller anden GIS-software. Den følgende beskrivelse er baseret på anvendelse af MapInfo. I praksis foregår en fotogrammetrisk opmåling som følger: Når en grav er udgravet sættes minimum fire og gerne seks målepunkter i form af søm på et kvadratisk mærke rundt om objektet. Sømmene skal placeres langs billedfladen, idet opretningspræcisionen er størst indenfor det af målesømmene definerede område. Herefter tages et foto af objektet. Fotoet skal tages så vinkelret på objektet som muligt (fig. 1). Fig. 1. Afsætning og fotografering af målepunkter samt det endelige resultat. Foto: Horsens Museum. Målepunkternes koordinater indmåles enten lokalt eller globalt afhængigt af valget af opmålingsstrategi. Indmåles punkterne lokalt kan disse konstrueres eksempelvis ved anvendelse af konstruktionsværktøjet i MultiTools i MapInfo. Målepunkterne gemmes som en rasterfil, der skal 10 The Bonn Archaeological Sofware Package, 17

18 benyttes til både opretning af fotoet og til orientering af det oprettede foto. Opløsningen på denne rasterfil er bestemmende for, hvor god en opløsning det oprettede foto får. Denne rasterfil bliver altså målet i korrektionsprogrammet. Efter korrektionen af fotoet orienteres og digitaliseres dette. Digitalisering af en grav med skelet tager ca. 20 minutter, hvilket vil sige, at man på udgravningen løbende har opdaterede, digitale og dynamiske data. Desuden har man et målfast foto af grav og skelet, hvilket er en fordel til senere antropologiske undersøgelser. Der er både fordele og ulemper ved anvendelsen af fotogrammetri til opmåling af begravelser og andre arkæologiske objekter. Fordelene er, at man med denne metode undgår flaskehalse i felten, idet man straks efter den digitale optagelse kan registrere og optage skelettet. Metoden er i situationen ikke hurtigere end hvis graven skulle tegnes konventionelt, men resultatet er bedre. Metoden giver en nøjagtig udtegning af grav og skelet og processen med rentegning og digitalisering af håndtegninger undgås. Den øjeblikkelige digitalisering medfører desuden en optimering af det arkæologiske dokumentationsmateriale. Ulemperne ved metoden er, at den er forholdsvis udstyrskrævende, idet der kræves adgang til pc og printer på udgravningen. Desuden kræver det en person på udgravningen med kompetence til at håndtere den it-mæssige del af registreringen. 11 Slutteligt skal nævnes, at en enkelt fotogrammetrisk opmåling genererer tre billedfiler og to tab-filer i MapInfo. På en stor kirkegårdsgravning med flere hundrede individer resulterer det i en meget stor datamængde, der stiller krav til serverfaciliteter. 11 Horsens Museum udbyder kurser i fotogrammetri anvendt til registrering af arkæologiske objekter. Se kontaktlisten for yderligere information. 18

19 Bilag 2: Aftale om central registrering af antropologisk materiale 19

20 20

21 Bilag 3: Materialeliste Antropologiske kasser (fås hos Museumstjenesten) Mindre fundæsker til skeletter af mindre børn og spædbørn Prøveglas (10 ml) med prop (fås hos eksempelvis medicinalfirmaer) Træspatler (fås i hobbyforretninger) Metalspatler (fås hos Museumstjenesten, eller lignende steder) Pensler og børster i forskellige størrelser Poser i plast, 1-2 dl til makrofossil jordprøver samt DNA-prøve Poser i plast eller papir i forskellig størrelse til håndknogler, fodknogler, tænder samt bevarede forbeninger Mindre plastposer til kranium 21

22 Journalnr.: Registrering af grav Henvisning til X-numre fra samme grav: Digitalfotos: S/H-fotos: T-nr.: Grav: Skelet: Stratigrafi: Jordprøver: TM1-H (1) TM2-H (2) TM5-H (3) TM10-H (4) TM25-H (5) TM1-V (6) TM2-V (7) TM5-V (8) TM10-V (9) TM25-V (10) MF bryst (11) Mave (12) Tarm (13) DNA (14) MF hoved (15) Beskrivelse (Gravfyld, relationer, konstruktion, dimensioner m.m.) Komponenter i gravfyld: Tegl Mørtel Frådsten Trækul Andet : Gravtype: Langoval kisteløs Trækiste Stensat grav Muret grav Andet : Nedgravning: L (cm) B (cm) Topniv.: Bundniv: Kiste: L (cm) B-øst (cm) B-vest (cm) Registrering af skelet Angiv med cirkel, hvilke dele af skelettet, der er bevaret. Anfør koordinater for de 6 målepunkter. Anfør nivellementer for hoved, korsben og fødder. Tegn skelettets armstilling på skitsen til højre. Skelettets stilling i graven: Front op Front ned Hocker Andet : Hoved i -ende af grav Bevaring: Tom grav God Middel Dårlig Længde fra isse til bund af talus (rød): Højre lårben: Beskrivelse (Bevaring kvalitativ/kvantitativ, evt. patologi, brud, køn og alder, særlige observationer m.m.) Grav registreret d. af Skelet registreret d. af Skelet optaget d. af Vejr:

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT. Nikolaj Plads 10 KBM 4014. Jacob Mosekilde

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT. Nikolaj Plads 10 KBM 4014. Jacob Mosekilde KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT Nikolaj Plads 10 KBM 4014 Jacob Mosekilde Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre.

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre. RETNINGSLINJER Budget- og regnskabsregler KU LTU RARVSST YRE LSEN H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for, at den arkæologiske virksomhed i Danmark

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

KBM 4040 Rigshospitalet

KBM 4040 Rigshospitalet KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2014 KBM 4040 Rigshospitalet Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 6210), Simeon-St. Johannes sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kulturstyrelsens j.nr.: 2014-7.24.02/KBM-0001

Læs mere

Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å

Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å Matr. Nr. 9a, Galten By, Galten Sogn, Framlev Herred, Århus Amt. Stednummer: 15.01.10, KUAS journalnr.: for 2003-2111-1820. Beretning for den arkæologiske

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VAM 1869, VARDE TORV Cand.scient. Louise Vigen Jørgensen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: louisevigen@hotmail.com

Læs mere

Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet

Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet MUD baserer sig på Odense Bys Museers system ArkData. ArkData er udviklet af Aske Butze fra Danmarks Tekniske Universitet med udgangspunkt i

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Rapport om den arkæologiske udgravning ved Ellekilde Heldagsskole, Torslunde, Ishøj Kommune, TAK 1355 Kroppedal, Museum for Astronomi

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8232 GRÅBRØDRE TORV, ODENSE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1649, OLE WORMS GADE Cand.scient. Dorthe Dangvard Pedersen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail:

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet RSA Kryptosystemet Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Kryptering med RSA Her følger først en kort opridsning af RSA kryptosystemet, som vi senere skal bruge til at lave digitale signaturer.

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune Udkast til printstrategi for Faxe Kommune 1 Formål Faxe Kommune er klimakommune og sætter derfor fokus på kommunens energiforbrug og arbejder til stadighed på at udnytte energien bedre og reducere CO2

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2014

Nyhedsbrev oktober 2014 Nyhedsbrev oktober 2014 Haderslev, 28. oktober 2014 udgravningsdata.dk Tlf: 73 52 34 69/24 60 78 53 Så er efteråret over os og det er tid til refleksion over årets hidtidige aktiviteter i MUD, samt fremtidige

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014 Nyhedsbrev fra ADBOU Juni 2014. Nyhedsbrev nr. 7 På ADBOUs hjemmeside www.adbou.dk finder I flere oplysninger om afdelingen. Her kan I bl.a. hente en liste over det skeletmateriale, der findes i samlingen

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Vejledning Flex-Control:

Vejledning Flex-Control: Vejledning Flex-Control: Når du kommer hjem med din startpakke eller dine løse komponenter, så er du nu klar til at komme i gang. 1. Start med at pakke alle komponenter ud. 2. Fjern nu det lille stykke

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Layoutvinduet i MapInfo. En kort vejledning i brugen af MapInfo s layoutvindue til illustrationer i rapporter m.m.

Layoutvinduet i MapInfo. En kort vejledning i brugen af MapInfo s layoutvindue til illustrationer i rapporter m.m. Layoutvinduet i MapInfo. En kort vejledning i brugen af MapInfo s layoutvindue til illustrationer i rapporter m.m. Af Poul Nissen, Moesgård Museum Indledning. Da flere kollegaer har vist interesse for

Læs mere

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre

Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 4 2005 Fleksibelt montagesystem til anvendelse i montre Jesper Frederiksen

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1272 HORSENS KLOSTERKIRKE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN Stud.cand.scient. Helene Agerskov Madsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: heleneagerskov.madsen@gmail.com

Læs mere

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support. 062113-511311 BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.html 2012 All rights reserved i Afsnit 1: Kom godt

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Quick guide til Condes 8.

Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8. Quick guide til Condes 8.... 1 Starte Condes:... 2 Opret poster.... 6 Opdatere post detaljer:... 7 Finjustere postcirklen.... 8 Flytte postnummer... 9 Sætte poster sammen til

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk

DIGITALISERING. FOTOHOUSE ApS Kærvej 28 2970 Hørsholm Telefon + 45-20 58 30 75 Email info@fotohouse.dk DIGITALISERING I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver I forbindelse med digitalisering af bevaringsopgaver, kan vi tilbyde både produkter og hjælp til forskellige opgaver, der sikre det bedst

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper.

Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper. Villy Andersen Frederiksberg den 8. september 2014. Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper. For at få samling på nogle af de tidligere udsendte beskrivelser og vejledninger om Brothers Keeper (BK)

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42 til Skab overflade i icp41/42 1. I denne guide gennemgåes hvordan der skabes en overflade. Vi vil tage udgangspunkt i en afgravning til et rør mellem 2 brønde som vi kender punktnumrene på. Dette er blot

Læs mere

Kortlægning af rækkeafstanden

Kortlægning af rækkeafstanden Kortlægning af rækkeafstanden Fra ryg til forkanten af kroppen: 15 cm Fra ryg til overgangen mellem grønt og gult område: 30 cm Fra ryg til overgangen mellem gult og rødt område: 45 cm Den maksimale rækkeafstand:

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT ÅHM 5675, VOR FRUE KIRKEGÅRD Stud.cand.scient. Anne Østergaard Jensen Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: anne.kande@hotmail.com / dpedersen@antropologi.net Retsmedicinsk Institut,

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe

Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe Mikkel Kaas og Troels Henriksen - 03x 3. november 2005 1 Introduktion Spillet tager udgangspunkt i det gamle kendte 4 på stribe, dog med den ændring,

Læs mere

Mark like a Professional. Markeringssystem FlyMarker PRO

Mark like a Professional. Markeringssystem FlyMarker PRO Mark like a Professional Markeringssystem FlyMarker PRO Mark like a Professional FlyMarker PRO Version MOBIL Med den håndholdte CNC markeringssystem Fly- Marker PRO, bliver markering af store, tunge og

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Side 1 Vejledning i brug af hjemmeside og intranet 1 Indledning... 2 2 Hjemmesiden... 3 2.1 Kolonnen i venstre side... 3 2.1.1 Øverst... 3 2.1.2 I midten...

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program

VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Download, installation og opdateringer... 3 1.1 Hvordan får jeg fat i det elektroniske APV-program?... 3 1.2

Læs mere

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR BeoLab 1 Brugervejledning BeoLab 1 højttaleren leveres i to kasser: Den ene indeholder søjlen, og den anden indeholder bundpladen. Denne betjeningsvejledning beskriver, hvordan du samler BeoLab 1 højttalersøjlen

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Inderst inde. Projekt 3:1 Empatisk design - problemet kommer først. -et projekt om undertøj på plejehjem

Inderst inde. Projekt 3:1 Empatisk design - problemet kommer først. -et projekt om undertøj på plejehjem Projekt 3:1 Empatisk design - problemet kommer først Inderst inde -et projekt om undertøj på plejehjem Lisa Våglund Marie Hugsted Kitt Stuart Schwenn Feltstudie på Kildevæld Sogns Plejehjem Kildevæld Sogns

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

DC5946. Rekonstruktion og erklæring

DC5946. Rekonstruktion og erklæring DC5946 Rekonstruktion og erklæring Forløbet ved afkørsel A22 den 26. november 2007 -Tom side- Til Per Rønnei Herning, d. 17. april 2010 DanCrash 5946 Opdrag Rekonstruktion af uheldet med dokumentation

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012 Takstregulativ for Hjallese provsti gældende fra 1. januar 2012 Indholdsoversigt: Side Erhvervelse af gravsteder... 2 Reservering af gravsteder... 3 Fornyelse af gravsteder... 3 Forlængelse af brugsret...

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Tørvehuse i Thy Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Charlotte Boje Andersen og Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy ogvester Hanherred I de senere år er der i ordvestjylland

Læs mere