Vejledning i udgravning af humane skeletter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i udgravning af humane skeletter"

Transkript

1 Vejledning i udgravning af humane skeletter

2 Vejledning i udgravning af humane skeletter Forfattere: Lone Seeberg Jensen cand. mag. i middelalderarkæologi og informatik for kulturhistorikere, arkæolog ved Horsens Museum Louise Schelde Jensen ba. i middelalderarkæologi og stud. mag. i middelalderarkæologi og biologisk antropologi Annemette Kjærgård ba. i middelalderarkæologi og forhistorisk arkæologi, arkæolog ved Horsens Museum Dorthe Pedersen ba. i forhistorisk arkæologi og middelalderarkæologi, stud. scient. i biologisk antropologi Forfatterne og Horsens Museum Forsidefoto: Motiv fra udgravning af Sejet Ødekirke Foto: Horsens Museum. Udgivet af Horsens Museum i april

3 Indholdsfortegnelse Forord...4 Indledning...5 Inden udgravningens start...5 Maskinel muldafrømning...6 Målesystem...7 Udgravning af den enkelte grav...7 Registrering...7 Opmåling...7 Fotoregistrering...8 Beskrivelse...8 Prøveudtagning...10 Tungmetalprøver...11 Pollen og makrofossiler...11 DNA...12 Optagning...12 Opmagasinering...15 Tidsforbrug...15 Kontaktliste...16 Bilag 1: Opmåling med fotogrammetri...17 Bilag 2: Aftale om central registrering af antropologisk materiale...19 Bilag 3: Materialeliste

4 Forord I 2006 udgravedes en del af den middelalderlige kirkegård ved Sejet Ødekirke og året efter pågik udgravning af overvejende efterreformatoriske grave ved Klosterkirken i Horsens. I forbindelse med disse to udgravninger blev nye metoder og rutiner omkring især prøvetagning og fotogrammetrisk opmåling anvendt og udviklet. Denne vejledning er resultatet af nye, men velafprøvede og gennemtænkte valg og strategier. Den gør på ingen måde krav på at være en ny opfindelse, idet vi i høj grad har gjort brug af mange kollegers tidligere erfaringer og gode råd og arbejdet videre med dem. Vejledningen fortæller ikke om riter, myter, patologi og alt det spændende, der er årsagen til, at vi overhovedet graver, men er i stedet tænkt som inspiration og forslag til løsningen af konkrete udgravningsrelaterede opgaver. En arkæologisk undersøgelse af en gravplads eller en kirkegård vil altid være et kompromis mellem bygherres ønske om ressourcebevidsthed og arkæologens ønske om at udføre den fagligt set kvalitativt bedste udgravning, registrering, metodeudvikling og fremtidssikring af materialets videnskabelige potentiale. Vejledningen er ikke et eksempel på hverken den værste eller bedste måde at udgrave på, men et pragmatisk forslag til, hvordan begges interesser kan tilgodeses. Vejledningen er primært skrevet til udgravere af middelalderlige og efterreformatoriske kirkegårde, men metoder og overvejelser kan overføres til forhistoriske objekter, blot er der her traditionelt set divergerende budgetstørrelser og tidsrammer. Som udgangspunkt kan metoderne anvendes på både små og store fundkomplekser, men jo større en udgravning er, jo større er fordelene ved at bruge ressourcer på udarbejdelse af strategier og procedurer. Vejledningen berører, hvilke overvejelser, der bør gøres på udgravningen inden dennes start og til skelettet opmagasineres på en af landets antropologiske institutioner, herunder udgravnings- og registreringspraksis, opmåling, prøvetagning og optagning. Udgravningen af humanbegravelser med bevarede skeletdele fremkalder ofte store og mangerettede følelser både i lokalbefolkningen og hos forskellige samarbejdspartnere. Denne vejledning er ikke et indlæg i den debat, men nogle af argumenterne for materialernes naturvidenskabelige potentiale vil blive omtalt. Kompetencen til afklaring af juridiske og etiske spørgsmål ligger hos Kulturarvsstyrelsen (KUAS), mens hjælp til afklaring af et materiales antropologiske og naturvidenskabelige potentiale kan hentes hos Antropologisk DataBase Odense Universitet (ADBOU) og Antropologisk Laboratorium. Arbejdet med at skrive denne vejledning blev afsluttet i februar Det udsprang dels af en stor interesse for emnet og dels en nysgerrighed overfor og lyst til metodeudvikling. Vi håber, at den kan være til nytte og vil blive diskuteret og ikke mindst forældet. 4

5 Indledning Humane skeletter er en unik fundgruppe indenfor arkæologien, idet man her står ansigt til ansigt med de mennesker, der levede i fortiden. Hos skeletterne kan den ernæringsmæssige tilstand, statur samt de sygdomme folk har haft i en given periode, aflæses direkte. Herudover kan man foretage analyser på skeletmaterialet til beskrivelse af eksempelvis befolkningssammensætning, dødelighed og overlevelse. Skeletter er en af de vigtige og udsagnsrige kilder til belysning af både det enkelte individs og større populationers levevilkår i forhistorisk tid og i middelalderen. Skeletmaterialet fra disse perioder bør således optages og opmagasineres til fremtidig forskning. Fra tiden efter middelalderen findes der kirkebøger og folketællinger, hvor der kan hentes oplysninger om, hvor gamle folk var, da de døde, men aspekter som sygdomme, ernæringstilstand, statur og lignende kan kun skeletterne bidrage med information om. Tidligere har fokus i forbindelse med undersøgelsen af skeletter fra den efterreformatoriske periode især været rettet mod de skeletter af adelsfolk og konger, der ligger begravet inde i kirkerne. Efterreformatoriske skeletter fundet ved undersøgelser af kirkegårde, hvor den almindelige befolkning ligger begravet, er sjældent optaget til forskning. Status er, at der ved de antropologiske samlinger i Danmark kun findes en meget begrænset mængde skeletter af individer fra tiden efter 1536, der tilhørte den almindelige befolkning. Det er derfor vigtigt, at skeletmaterialet fra den efterreformatoriske periode ikke automatisk fravælges, men udgraves og optages i fornødent omfang, så det bliver muligt at beskrive liv og samfund kontinuerligt. Fra tiden ca er medicinske journaler, lægdruller samt andre skriftlige kilder så mangfoldige, at man herudfra kan beskrive de fleste aspekter af menneskenes liv. Den viden, vi kan hente i skeletmaterialet fra denne tid, er således begrænset, men stadig brugbar. Til skeletter fra perioden efter 1850 knytter sig ofte viden om køn, alder, eventuel sygdomshistorie og generelle levevilkår. Derfor egner et sådant materiale sig til det, man indenfor den antropologiske forskning kender som referencepopulationer. Referencepopulationer benyttes blandt andet til at teste de metoder, man bruger til køns- og aldersbestemmelse i befolkninger uden kendt køn og alder, og disse samlinger er nødvendige for at udvikle faget. Når dele af kirkegårde fra denne tid nedlægges, vil det være af videnskabelig værdi at få skeletterne optaget og opmagasineret til forskningsbrug. Spørgsmålet om, hvornår et materiale bliver så lille, at det ikke har en videnskabelig værdi, drøftes bedst med en af de antropologiske institutioner. Inden udgravningens start Det er vanskeligt at vejlede omkring budgetlægning. Det kan ofte være nødvendigt med en forundersøgelse for at bestemme gravdensitet og -kompleksitet samt skeletternes bevaringstilstand. Budgettets størrelse afhænger også af udgravningsmetode og -registrering og af den strategi, der vælges med hensyn til antropologi og naturvidenskab. Som for andre typer af arkæologiske undersøgelser gælder, at myndigheden til godkendelse af budget for udgravning og efterfølgende naturvidenskabelige undersøgelser ligger hos KUAS. 1 1 Undtaget herfra er udgravninger foretaget af Nationalmuseet. Der foregår i øjeblikket fra KUAS side en udredning af myndighed og kompetencer i forbindelse med arkæologiske udgravninger inde i og umiddelbart udenfor de eksisterende kirker og kirkegårde. Dette arbejde forventes afsluttet i løbet af

6 Det enkelte museum afgør, hvilke antropologiske og naturvidenskabelige institutioner, der vælges som samarbejdspartnere. Der bør derfor træffes aftaler med disse institutioner inden udgravningens begyndelse således, at eventuelle udgifter kan budgetlægges. De antropologiske institutioner kan sammen med KUAS være behjælpelige med at beskrive et givent materiales videnskabelige værdi, så det enkelte museum er klædt på i en etisk debat. Maskinel muldafrømning Selve udgravningen begynder med afrømning af overjorden med gravemaskine. Afhængigt af undersøgelsesområdets størrelse skal man vælge mellem at fjerne al overjord straks eller i flere etaper. Fordelen ved at afrømme hele fladen er, at udgraveren får et overblik over gravdensiteten, skeletmaterialets bevaringstilstand og de almene fundforhold. Det kan dog normalt ikke anbefales at afdække flader, der skal ligge hen længere end to-tre måneder, da det kan gå alvorligt ud over de frilagte knoglers bevaringstilstand. Maskinafgravningen følges nøje, idet der tages jord af, enten indtil de første in situ bevarede knogler dukker op, eller nedgravningen til de enkelte grave kan erkendes (fig. 1). Det kan ikke anbefales at afgrave fladen til plant niveau alene ud fra udgravningsæstetiske hensyn, da dette efterfølgende giver alt for meget dyrt skovlearbejde. Spædbørnsgrave ligger niveaumæssigt ofte højt i kirkegårdsjorden, hvor nedgravningen til gravene sjældent kan erkendes sikkert, hvorfor man her bør være på særligt udkig efter små knogler. Er der tale om større børn og voksne vil kraniet næsten altid ligge højest, mens kraniet hos spædbørn oftest er faldet helt sammen og er mindre velbevaret end eksempelvis lårbensknogler og ribben. Er situationen den, at de forskellige fyldskifter kan erkendes under maskinafrømningen, bør disse ridses op og afmærkes. Synlige knogler og kranier afmærkes ligeledes, så de nemt kan genfindes. Efter afgravning dækkes fladen eventuelt med en presenning for at modvirke udtørring. Fig. 1. Oversigtsfoto fra udgravning ved Sejet Ødekirke. Gravene tegnede sig tydeligt i denne del af fladen. Når gravene kan udskilles i fladen, er det forholdsvis nemt at klarlægge gravenes indbyrdes stratigrafiske relationer og dermed påbegynde udgravningen af de enkelte grave. Man kan ligeledes være udsat for den modsatte situation, hvor ingen grave kan erkendes i fladen. Dette forhold gør sig især gældende på bykirkegårde, der har været i kontinuerlig brug i mange århundreder. I dette tilfælde må udgraveren udskille gravene ved hjælp af knogler i fladen, kisterester m.m. Foto: Horsens Museum. Der vil formodentlig fremkomme en del humanknogler ex situ. Disses fundsted kan registreres i felter på en til fem kvadratmeter, da disse også har antropologisk værdi. Man bør også være opmærksom på, at der kan forekomme knoglekuler, hvilket vil sige nedgravninger med genbegravede knogler. 6

7 Målesystem Efter muldafrømning opsættes målesystem i henhold til den valgte opmålingsstrategi, se afsnit om opmåling. Hvis det er muligt at erkende gravene, kan det være en fordel at registrere fladen inden den stratigrafiske udgravning af de enkelte grave. Hvis dette ikke er muligt, må gravene registreres, efterhånden som de erkendes og udgraves. Udgravning af den enkelte grav En grav vil i det følgende blive defineret som en nedgravning, hvis form rimeliggør en tolkning som en grav. Definitionen er uafhængig af, om graven indeholder bevarede, humane knogler. Kun at forholde sig til knogleførende grave forringer materialets udsagnsværdi væsentligt og helt specifikt i forhold til de stratigrafiske relationer. Når maskinafgravningen er afsluttet, eller når den enkelte gravs nedgravning kan erkendes, bør gravene udgraves stratigrafisk. Ofte vil man stå i en situation, hvor der ses kranier fra in situ bevarede grave, men hvor de enkelte nedgravninger ikke kan erkendes i den mørke kirkegårdsjord. Her er man nødt til at frilægge skeletterne og forsøge at mærke sig frem til nedgravningen. Heldigvis hjælper skeletterne med at klarlægge de stratigrafiske relationer. Start med skovlen i gravens østende (relativt forsigtigt så kraniet ikke beskadiges) og tag herefter fladen i graven ned i passende etaper. Når kraniet ses, graves resten frem med ske og eventuelt finere instrumenter. Fig. 2. Udgravning af X11, kvinde i års alderen, Sejet Ødekirke. Foto: Horsens Museum. Under udgravning af den enkelte grav bør man være opmærksom på, at der kan fremkomme in situ deponerede genstande som rosenkransperler, pilgrimsmærker, metalspænder og nåle fra klædedragt og ligsvøb, mønter, kistesøm (hvis placering eventuelt kan identificere kistetypen), ringe og andre smykker, værdighedstegn m.m. Disses placering bør registreres. Derudover kan der i fylden findes forskelligt ex situ bevaret materiale, der ikke nødvendigvis skal dokumenteres som de in situ deponerede. Normalt vil mængden af genstandsfund være størst på kloster- og købstadskirkegårde, mens landsbykirkegårdene generelt er mindre fundførende. Mængden af genstande er muligvis også større i de efterreformatoriske begravelser end i de middelalderlige, men der mangler endnu undersøgelser af landsbykirkegårde til sikkert at kunne af- eller bekræfte denne formodning. Registrering Opmåling På kirkegårdsudgravninger er det muligt at registrere gravene i forskellige detaljeringsniveauer. Man kan vælge kun at opmåle gravens nedgravningsgrænse i øverste, erkendbare niveau. Denne opmåling kan kombineres med enten en skitse af skelettet med væsentlige parametre som eksempelvis armstilling eller en opmåling af skelettet i enten 1:20 eller 1:10. Her udgør 7

8 nedgravningen altså den stratigrafiske enhed. Man kan også vælge alene at indmåle skeletterne mere eller mindre skematisk, men denne metode er problematisk, da den stratigrafiske enhed så defineres alene som in situ bevarede knogler. Materialet kan efterfølgende digitaliseres, hvis man ønsker digitale planer. Der kan desuden med fordel anvendes fotogrammetri til opmåling af grave på både forhistoriske gravpladser, middelalderlige og efterreformatoriske kirkegårde, da denne opmålingsmetode er uhyre velegnet til disse objekttypers mange ens, mindre, sluttede anlæg. 2 Registrering med fotogrammetri kan uden problemer kombineres med konventionelle opmålingsmetoder. Der er naturligvis både fordele og ulemper ved anvendelsen af fotogrammetri til opmåling af grave og andre arkæologiske objekter. Selve opmålingen sker på grundlag af et digitalt foto af graven taget så vinkelret på objektet som muligt. Et print af fotoet anvendes som arbejdstegning til stratigrafiske relationer og andre observationer. Fordelene er, at man med denne metode undgår flaskehalse i felten, idet man straks efter den digitale optagelse kan registrere og optage skelettet. Metoden er i situationen ikke nødvendigvis hurtigere, end hvis graven skulle tegnes konventionelt, men resultatet er bedre. Metoden giver en nøjagtig digital udtegning af grav og skelet og processen med rentegning og digitalisering af håndtegninger undgås. Den øjeblikkelige digitalisering medfører desuden en optimering af det arkæologiske dokumentationsmateriale. Ulemperne ved metoden er, at den er forholdsvis udstyrskrævende, idet der optimalt set kræves adgang til pc og printer på udgravningen. Desuden kræver det en person på udgravningen med kompetence til at håndtere den it-mæssige del af registreringen. Slutteligt skal nævnes, at fotogrammetrisk opmåling genererer store datamængder, hvilket stiller krav til serverfaciliteterne. Fotoregistrering Til fotoregistrering af begravelser tages konventionelt skråfotos fra øst af graven. På kirkegårdsudgravninger, der registreres med fotogrammetri, bør det af flere årsager overvejes at udelade det traditionelle registreringsfoto og alene dokumentere med den fotogrammetriske optagelse. Hermed undgås dobbelt fotoregistrering af hver enkelt grav. Desuden er det tidsbesparende i felten og i forhold til listeføring kun at tage ét digitalt foto. Vigtigst er, at et (tilnærmelsesvist) lodfoto er mere observeringsegnet i den efterfølgende analysesituation end et skråfoto. Slutteligt decimeres den digitale datamængde betragteligt. Et sådant fotos dobbelte anvendelsesmulighed stiller øgede krav til optagelsens kvalitet. Udover målepunkterne til den fotogrammetriske opmåling bør der tages hensyn til lys og især slagskygge i graven. 3 Derudover stilles naturligvis de samme krav som til den konventionelle fotodokumentation som grundig afrensning af objektet og anvendelse af både fotomålestok og fototavle. Efter optagelsen af det digitale foto er det en oplagt mulighed at kontrollere fotoets kvalitet på udgravningens pc samtidig med, at det indføres i fotolisten. Udover registreringsfotoet kan tages detailfotos af særlige detaljer som patologi, brud og særlig velbevarede, sjældne emner. Beskrivelse Til registrering af den enkelte grav og tilhørende skelet(-ter) kan bruges et specifikt registreringsark til skeletter. Til denne vejledning er fremstillet et sådant ark 4. Arket er en videreudvikling af registreringsarket fra Arkæologisk felthåndbog 5. Det er en hybrid i den forstand, at det kombinerer 2 Se bilag 1 for yderligere beskrivelse af metoden. 3 I en eventuel publikationssituation vil det være muligt at fjerne målepunkterne ved efterfølgende redigering af billedet. 4 Registreringsarket findes bagerst i vejledningen. 5 Kieffer-Olsen, J. og J. Kirkeby 1990: Arkæologisk felthåndbog p. H7. 8

9 dokumentationen af et anlæg, og hvad der rent registreringsmæssigt må betragtes som en genstand. Fordelen ved i felten kun at skulle arbejde med ét ark er betragtelig. De mange afkrydsningsfelter er ment som huskeseddel og kan med fordel uddybes i beskrivelsesdelen. Overordnet set bør den enkelte grav udgraves som ethvert andet lag med registrering af tolkning, stratigrafiske relationer, beskrivelse af gravform og -fyld, opmåling, nivellering og fotoregistrering. Traditionelt har man nummereret grav og skelet under et og med samme nummer i form af et G efterfulgt af et arabertal. På udgravninger, hvor der optræder både begravelser og andre anlæg, anbefales det at tildele graven et A-nummer og det gravdefinerende skelet et X-nummer med samme numeriske værdi. Dette kan sikres ved forlods at reservere en gruppe A- og X-numre til begravelserne. At nummerere gravene med A-numre i stedet for G-numre har den fordel, at der i matrix ikke optræder enslydende numre med forskelligt forbogstav, hvilket nemt giver anledning til fejl, ligesom man formindsker antallet af lister. Under udgravningen bør der laves en matrix over gravene. 6 Det fornuftige i undervejs at kvalitetssikre materialet ved løbende at lave matrix kan ikke understreges nok! Gravformen bør også beskrives. De mest almindelige typer er langovale, kisteløse grave (i sjældne tilfælde med gravet hovedrum) og mere retvinklede nedgravninger med spor af trækiste (med jerneller træsøm). Indenfor gruppen af trækistebegravelser er der mange variationer: Stammekister, tremmekister, kister bestående alene af sider, kister med kun sider og enten bund eller låg. En anden gruppe er grave med en eller flere sten. 7 Disse ligger oftest ved fødder og hoved og har eventuelt været kombineret med et trælåg. Monolitkister og murede kister af natur- eller teglsten kan også forekomme. Igen gælder, at de mere kompliceret konstruerede gravformer især optræder på klosterog købstadskirkegårde. Både grav og skelet nivelleres. For selve gravens vedkommende forstås med topniveau det arbitrære erkendelsesniveau, idet det oprindelige topniveau oftest er den ikke længere bevarede overflade på kirkegården. De arbitrære topniveauer har imidlertid vist sig nyttige, når angivelsen af de stratigrafiske relationer ikke var optimale. Afkrydsningsfelterne til armstillinger er her erstattet af en tegning. Udgravningserfaring viser, at der optræder flere typer armstillinger end A, B, C og D 8, og at der ikke hersker konsensus omkring, hvilken gruppe de forskellige tvivlstilfælde skal henregnes til, ligesom der heller ikke er enighed om definitionen på forskellige undergrupper. Resultatet er oftest det samme, nemlig at den beretningsansvarlige skal gennemgå hele materialet for at definere og ombestemme armstillingerne. Desuden noteres skelettets stilling og orientering i graven. Bevaringsgraden afkrydses som tom grav, god, middel eller dårlig. Vurderingen beror på et skøn i forhold til den generelle bevaringsgrad på den givne lokalitet. Skelettet måles i graven. Målet tages med tommestok fra isse til bund af springben/talus, der på arket er farvet rødt. Desuden måles den maksimale længde af højre lårben/femur. 6 Download evt. et elektronisk matrixprogram, f. eks. 7 I udgravningsrapporter og ældre litteratur kaldes disse ofte kindsten, fodsten eller hovedsten. 8 Som de defineres i Kieffer-Olsen, J. 1993: Grav og gravskik i det middelalderlige Danmark p

10 Prøveudtagning Der er i dag mange forskellige muligheder for naturvidenskabelige undersøgelser af humane skeletter. I det følgende beskrives de naturvidenskabelige prøver, der udtages i felten. Undersøgelser som eksempelvis isotopanalyse, C14- og C13-analyse og den patologiske undersøgelse, der efterfølgende foretages alene på det optagne skeletmateriale, vil ikke blive beskrevet. For flere af analysemetoderne gælder, at de til stadighed udvikles, hvorfor detaljer omkring prøveudtagning aftales med de relevante institutioner ved udgravningens begyndelse. Der kan gennem prøver til naturvidenskabelig analyse hentes store mængder af supplerende information om blandt andet gravskik, den afdødes eksponering for tungmetaller (p.t. kviksølv og bly) samt genetiske forhold. Værdien af den viden, dette prøvemateriale vil kunne generere, vil til enhver tid overskygge den begrænsede ekstra tid, der skal bruges på prøveudtagning og registrering af disse. Man kan ved udgravningens start stå i en situation, hvor der ikke er økonomisk råderum til at få prøverne analyseret. Her vil det alligevel være en fordel at udtage prøver af hensyn til fremtidssikring af materialets udsagns- og attraktionsværdi. Inden udgravningen påbegyndes, bør der lægges en strategi for, hvilke prøver der skal udtages. Dette bør gøres i samarbejde med antropologer og andre relevante faggrupper således, at der i fællesskab udarbejdes en procedure for udtagning, registrering og nummerering. Fig. 3. På skelettet er markeret, hvor prøverne til naturvidenskabelig analyse skal udtages. Prøverne 1-10 er til påvisning af den afdødes eksponering for blandt andet tungmetaller. Prøverne 1-5 udtages horisontalt ud fra lårbensknoglen ved trochanter major. Prøverne 6-10 udtages vertikalt under lårbensknoglen og er derfor ikke markeret på skelettet. Prøve 11 er en jordprøve til undersøgelse for pollen og makrofossiler. Prøverne 12 og 13 er jordprøver fra mave- og tarmregion til analyse af fordøjede og ufordøjede madrester, parasitter, indvoldsorm og lignende. Prøve 14 er en ryghvirvel, der udtages til DNA-analyse. Prøve 15 er en jordprøve til undersøgelse for pollen og makrofossiler. Tegning: Lone Seeberg Jensen. Prøverne udtages løbende under udgravningen af skelettet (fig. 3). Prøverne er nummereret jævnfør den rækkefølge, hvori de udtages i den logiske arbejdsproces. Prøveglas og -poser påføres journalnummer, gravens og skelettets nummer samt prøvenummer. Der føres ikke nødvendigvis selvstændige prøvelister, da prøverne noteres på registreringsarket. Prøverne opbevares bedst på 10

11 frys, så bakterievækst i den udtagne jord forhindres, ligesom materialets holdbarhed forlænges væsentligt. I det følgende præsenteres de prøver, der anbefales at være en standardiseret del af registreringen ved enhver skeletudgravning. Tungmetalprøver Eksponering for kviksølv kan måles både på et bevaret knoglemateriale og på det omdannede, nu nedbrudte muskel- og fedtvæv, hvilket vil sige fylden umiddelbart omkring knoglerne. Kviksølvindholdet analyseres i både knoglevæv og nedbrudt væv. Et højere kviksølvindhold i det nedbrudte muskel- og fedtvæv end i knoglevævet betyder, at afdøde relativ kort tid inden døden var udsat for et stort kviksølvindtag over kort tid. Hvis kviksølvindholdet omvendt er højere i knoglevævet end i det nedbrudte væv indikerer det længere tids eksponering eller indtag. Kviksølvindholdet i knogler og væv kan eksempelvis stamme fra syfilisbehandling, og kan måske vise, om individet har været udsat for en længerevarende behandling eller er død af en forgiftning. Undersøgelser for forhøjede blyværdier kan påvise omfanget af mulige skader som følge af eksempelvis brug af indvendigt blyglaseret bordtøj. Skeletmaterialets bevaringsgrad kan have betydning for, hvorvidt det er muligt at udtage jordprøverne. Prøverne udtages kun i skeletførende grave, idet der i forbindelse med analysen af tungmetalprøver samtidig undersøges en knogleprøve fra lårbenet. Denne type jordprøver udtages således kun, når det er muligt at optage den tilhørende lårbensknogle i et sammenhængende stykke. Prøver (prøve 1-10) til påvisning af den afdødes eksponering for tungmetaller og andre sporstoffer udtages fra et punkt lige under lårbenshalsen kaldet trochanter major, da mængden af både knoglemasse og nedbrudt væv her er størst. Hvor det er muligt udtages prøverne både horisontalt og vertikalt 1, 2, 5, 10 og 25 cm fra lårbensknoglen. Prøverne udtages i 10 ml prøveglas efter afrensning af jorden i plant niveau med lårbensknoglen. De vertikale prøver tages ved at bore eller grave et hul ved siden af den blotlagte lårbensknogle, hvorefter prøverne kan tages i jordvæggen under knoglen. 9 Udtag kun prøver med høj udsagnsværdi for skelettet, altså hvor graven ikke er alt for forstyrret af andre nedgravninger. Man kan i særlige tilfælde foretage en udvidet prøveudtagning, hvor der udover de ovenfor beskrevne prøver også tages fem prøver ud fra overarmsknoglen, kraniet og langs rygsøjlen. Pollen og makrofossiler Analysen af jordprøver til makrofossil- og pollenanalyse kræver ikke en samtidig analyse på en knogleprøve. Disse jordprøver udtages derfor når bevaringsgraden tillader, at områderne for prøveudtagning kan identificeres. Til undersøgelse for makrofossiler udtages 1-2 dl jord, mens der til pollenanalyse udtages en sædvanlig pollenprøve under iagttagelse af de nødvendige forholdsregler for denne type prøveudtagning. Hvis der tages prøver med henblik på makrofossil- og pollenanalyse, bør procedurer for udtagning af prøver til referenceanalyse aftales med de relevante analyseinstitutioner. Prøve 11 er en prøve til analyse af pollen eller makrofossiler udtaget over skelettets bryst. Resultatet af prøven kan fastslå, om den døde har haft blomster i en buket ved brystet, og kan derfor benyttes 9 Metode fastlagt i samarbejde med Lillian Skytte og Kaare Lund Rasmussen, Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet. Se kontaktliste. 11

12 til tolkninger omkring gravskik. Før skelettet renses i bund i brystregionen, udtages en prøve fra området omkring skelettets brystben og de øverste brysthvirvler. Prøve 12 er en jordprøve fra maveregionen. Der udtages materiale til analyse af rester af den afdødes sidste måltid i mavesækken. Fødens sammensætning vil vise sig som spor af plantefrø, korn, pollen, knoglesplinter samt forskellige kemiske substanser, eksempelvis proteiner. Inden skelettet renses helt i bund i lænderegionen, udtages en prøve i skelettets venstre side i området under de nederste ribben. Prøve 13 er en prøve fra tyktarmsregionen, der kan indeholde information om fordøjede madrester. Herudover vil parasitter og indvoldsorm samt æg fra disse kunne spores. Der udtages 1-2 dl jord i en pose på langs med den indvendige runding i skelettets højre bækkenskål. Prøve 15 er en prøve udtaget under skelettets kranium til analyse af pollen eller makrofossiler. Prøven kan indeholde spor af organisk materiale (fjer, planter, tekstilrester m.m.), der kan have været anvendt i en pude eller som leje under den afdødes hoved. Prøven udtages umiddelbart under kraniet efter optagning af dette. DNA DNA-analyse er stadig en bekostelig og kompliceret affære, men ved udtagelsen af en ryghvirvel, der isoleres i en lufttæt pose, fremtidssikres materialet. Hermed kan der, hvis det fremover bliver lettere at foretage disse analyser, foretages undersøgelser af genetiske forhold hos de gravlagte. Den syvende ryghvirvel (fig. 3, prøve 14) nedefra (ikke iberegnet korsbenet) optages sterilt og isoleres i en luft- og lystæt pose, der efterfølgende opbevares i fryser. De forskellige antropologiske institutioner udtager ikke altid samme del af skelettet til DNA-analyse, hvorfor det anbefales at aftale nærmere inden udgravningens start. Optagning Jordbundsforhold samt mulige forureningskilder fra eksempelvis sprøjtemidler anvendt ved agerdyrkning er afgørende for, hvor godt et knoglemateriale er bevaret. Under udgravninger på lokaliteter med blandet jordbund kan bevaringsgraden derfor være svingende indenfor det enkelte felt. Jordbundsforhold har desuden indvirkning på, hvor let udgravningsarbejdet og optagningen af skelettet forløber. I sandet jord vil selv et meget dårligt bevaret skelet kunne optages uden problemer. Skeletter, der ligger i hårdt leret eller gruset jord vil derimod lettere ødelægges, idet man for at frilægge og optage materialet må gå hårdere til værks med spatel og graveske. Skrøbelige knogler som pubis (det forreste af bækkenet, hvor de to bækkenskåle mødes) vil under disse forhold være særdeles sårbare, så man må være forsigtig i disse områder. Ved dårlige bevaringsforhold tilrådes det at tage knoglerne op i klumper af jord, så man undgår, at de skrøbelige knogler brækker. Den efterfølgende vask vil langsomt opbløde jorden, hvorved knoglerne bevares intakte. I tilfælde med dårlige bevaringsforhold kan skeletmaterialet være uanvendeligt i en antropologisk undersøgelse. I reglen går grænsen ved, at intet af overfladen af knoglestykkerne er bevaret eller, at sammenhængende knoglestykker er mindre end 5 cm for de lange knogler i ben og arme. Tandkim og tandemalje optages altid uanset hvor lidt, der er tilbage, og hvor dårligt bevaret dette måtte være. Vejret har stor betydning for, hvor let frilæggelsen og optagningen af et skelet i en grav forløber. Det kan desuden have indvirkning på bevaringsgraden af knoglematerialet. Skelettet bør forsøges optaget så hurtigt som muligt, da knoglerne, hvis de gennem længere tid udsættes for regn og sne, 12

13 bliver bløde og derfor ofte vil brække ved optagning. Meget tørt og solrigt vejr udtørrer hurtigt knogler og gravfyld i en grav. Man bliver derfor ofte nødsaget til at gå hårdere til værks for at få fjernet jorden om knoglerne, hvilket kan betyde, at knoglerne ødelægges. Det kan i disse tilfælde anbefales at opbløde jorden omkring skelettet med vand. Knoglerne vil, hvis de gennem længere tid udsættes for sol og varme, blegne og revne. Fig. 4. Optagning af X109, Sejet Ødekirke. Det er vigtigt, at knoglen er gravet helt fri inden den forsøges løsnet og optaget. Foto: Horsens Museum. Under optagningen af skelettet er det vigtigt, at man graver knoglen fri, så man undgår at de brækker, når de forsøges løsnet, samt at man er sikker på ikke at overse nogen knogler. Der kræves især opmærksomhed omkring bækkenet, korsbenet og skulderbladet, da disse knogler kan stikke dybt. Endvidere kan hånd- og fodknogler ligge dybt eller være forstyrrede. Endelig er knoglernes ledender samt kanterne af bækkenskåle og skulderblade hos børn og unge ikke fastvoksede til resten af knoglen. Disse små ledender kaldes epifyser. De kan forveksles med småsten og overses derfor ofte. Ved udgravning og optagning af skelettet bør man desuden være opmærksom på forbeninger og forkalkninger af bløddele (fig. 5). I halsregionen skal man være opmærksom på tungebenet, der er en lille, sjældent bevaret knogle. Ved halsen kan man også finde forbenet strubehoved og skjoldbrusk. Nyresten og urinvejssten kan være bevaret i et område under de nederste ribben ned til den nederste del af bækkenet ved korsbenet. Galdesten kan findes i skelettets højre side under de nederste ribben. Endelig kan der i sjældne tilfælde være bevaret forkalkede vener, kræfttumorer samt lungepanser. Lungepanser er forkalkede belægninger på lungehinderne, der kan være forårsaget af tuberkulose, tidligere lungehindebetændelse eller anden irritation af lungehinden. Alle forbeninger og forkalkninger bør behandles varsomt og optages særskilt i poser eller æsker. Skelettet optages og lægges i en antropologisk kasse. Kraniet og eventuelle løse tænder pakkes i særskilte poser. Hvis det er muligt, sorteres hånd- og fodknogler i fire poser. Løsfundne knogler fra graven nummereres med selvstændigt X-nummer, men lægges i samme kasse som primærskelettet. 13

14 Benyttes der plastikposer, bør man være særlig opmærksom på at holde poserne åbne, så fugt fra jorden kan fordampe. Knoglerne kan gå i forrådnelse, hvis de skal ligge længe, inden de bliver rengjort. Kassen påføres akronym, journalnummer, gravens nummer, skelettets nummer og eventuelle løsfundne knoglers X-nummer. Fig. 5. Øverst til venstre lungepanser fra mand, år, fundet ved udgravningen af Tirup (VKH 1201). Øverst til højre forbenet strubehoved fra mand, år, fundet i Svendborg (SV80). Nederst til venstre tungeben fra mand, år, fundet ved udgravningen af Tirup (VKH 1201). Nederst til højre forbenet brusk i ribbensende fra mand, år, fundet i Svendborg (SV80). Foto: Louise Schelde Jensen. En kasse bør således rumme et primærskelet samt eventuelle løse knogler fundet i gravfylden. Er der tale om en dobbeltgrav, hvilket vil sige to individer gravlagt i samme grav, placeres de to skeletter så vidt muligt i samme kasse i hver sin pose. Hvis knoglerne fylder for meget, benyttes to kasser, men husk nummerering, så det tydeligt fremgår, at der hører flere kasser til samme grav. Det samme gælder, hvis et enkelt skelet ikke kan være i én kasse. 14

15 Opmagasinering Man kan i dag vælge at få analyseret og/eller opbevaret skeletter på to antropologiske institutioner i Danmark: Antropologisk Laboratorium eller ADBOU. Det er vigtigt allerede i budgettet at kalkulere med, at skeletterne bør analyseres og opmagasineres. Skeletterne kan opbevares i de antropologiske samlinger, hvor de vil være til rådighed for fremtidige forskningsprojekter. Skeletterne og diverse prøvematerialer er at betragte som deponerede. Dvs. udlån og udtagning af skeletdele og prøver til undersøgelser bør kun foregå efter indhentning af tilladelse fra det deponerende museum. I øvrigt henvises til aftale indgået den 22. januar 2008 mellem KUAS og Antropologisk Laboratorium vedrørende centralregistrering af antropologisk materiale (bilag 2). Tidsforbrug Det er naturligvis vanskeligt at fastsætte et konkret tidsforbrug af en udgravnings forskellige elementer. De følgende tidsangivelser må derfor betragtes som vejledende og som oplæg til overvejelser vedrørende den enkelte udgravning. Det kan i udgravningssituationen være vanskeligt at erkende de enkelte begravelser på en nedlagt kirkegård på grund af den ofte omrodede kirkegårdsjord. Af samme årsag er selve det at erkende og lokalisere de enkelte grave en ukendt faktor i beregningen af tidsforbruget. Når udstrækningen af en grav er erkendt, kan man som udgangspunkt sige, at det tager en arbejdsdag for en erfaren udgraver at udgrave og registrere en grav med et velbevaret skelet. Hertil kommer faktorer som skelettets bevaringstilstand i både kvalitativ og kvantitativ forstand. Et velbevaret skelet med ribben, hænder og fødder tager selvsagt længere tid at udgrave end et skelet, hvor kun de største knogler er bevaret. I udgravningssituationen er det vigtigt at finde et passende niveau for afrensning af skelettet i forhold til forbruget af tid. Alle skelettets dele skal selvsagt frilægges, så de er synlige på registreringsfotoet, men knoglerne skal ikke undergraves det tager urimeligt meget mere tid og bidrager ikke til øget viden om individet! Det skal understreges, at der ikke bør gives køb på registrering og prøvetagning til fordel for æstetiske hensyn, da det vil have stor konsekvens for materialets videnskabelige udsagnsværdi. Derforuden må påregnes yderligere tid, hvis der er bevaret dele af den fysiske grav i form af murede grave, kistebegravelser eller simplere former for opbygning af graven. Dertil kommer genstandsfund i gravene, hvilket nok hovedsageligt bør påregnes ved udgravning af efterreformatoriske begravelser, hvor der kan være bevaret fragmenter af kisteplader, jomfrukranse, kunstige blomster af viklet tråd med fjer m.m. Endelig har den valgte registrerings- og opmålingsmetode betydning for tidsforbruget, ikke bare under selve udgravningen men også i det efterfølgende bearbejdningsarbejde. Man bør overveje at anvende metoder, der måske ikke virker tidsbesparende under selve udgravningsforløbet, men som mindsker bearbejdningsomfanget. En af de vigtige opgaver inden udgravningens start er at få lagt et realistisk niveau, så der bliver indsamlet et ensartet, internt sammenligneligt materiale. Man kan eventuelt afprøve den valgte strategis holdbarhed ved at lave en test på udgravning, registrering og optagning af fem til ti grave og derefter justere de valgte metoder. 15

16 Kontaktliste Antropologisk DataBase Odense Universitet (ADBOU) Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tlf eller Fax Antropologisk Laboratorium Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, Panum Instituttet Blegdamsvej København N Tlf eller Fotogrammetrikursus Horsens museum Sundvej 1A Postboks Horsens Tlf eller Hjemmeside: Kulturarvsstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Hjemmeside: Museumstjenesten Sjørupvej 1, Lysgaard 8800 Viborg Tlf Fax Hjemmeside: Naturvidenskabelig prøveudtagning Kaare Lund Rasmussen Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tlf Hjemmeside: 16

17 Bilag 1: Opmåling med fotogrammetri Fotogrammetri er en teknik til at opmåle objekter to- og tredimensionelt ud fra fotogrammer, eksempelvis digitale fotos. Resultatet af en fotogrammetrisk opmåling er et målfast fotogram, der kan danne grundlag for udtræk af koordinater, topografiske kort, tematiske kort og meget mere. Metoden har været anvendt siden midten af 1800-tallet overvejende til dokumentation af bygninger. Teknikken, der anvendes til opmåling af begravelser, er simpel todimensional fotogrammetri: Der laves en digital optagelse af grav og skelet, som ved hjælp af et lettilgængeligt computerprogram gøres målfast. Det målfaste foto orienteres i et GIS-program, hvorefter det arkæologiske objekt digitaliseres. Til operationen kræves to stykker software: Et til opretning af de digitale fotos og et til orientering og digitalisering af det oprettede foto. Til opretning af de digitale fotos kan anbefales AirPhoto, der er udviklet af BASP.10 Programmet er udviklet til arkæologiske institutioner og andre, der ikke har behov og råd til at indkøbe professionelt fotogrammetriudstyr og -software. AirPhoto kan downloades i en prøveversion, hvorefter det er licenskrævende. Programmet har en gratis lillebror, der hedder PerCor. PerCor er ligeledes udviklet af BASP og korrigerer fotos på baggrund af samme algoritme som AirPhoto. PerCor har et begrænset antal funktioner i forhold til Airphoto, men kan fint anvendes til formålet. Brugerfladen i begge programmer viser det oprindelige foto (kilde) og et målfast objekt (mål) i et todelt vindue. Kilden kombineres med målet under en transformationsproces, hvor kilden tilpasses målet. Denne proces sker på baggrund af to sæt identiske kontrolpunkter sat på henholdsvis foto og målfast objekt. Udover AirPhoto/PerCor kan anvendes MapInfo eller anden GIS-software. Den følgende beskrivelse er baseret på anvendelse af MapInfo. I praksis foregår en fotogrammetrisk opmåling som følger: Når en grav er udgravet sættes minimum fire og gerne seks målepunkter i form af søm på et kvadratisk mærke rundt om objektet. Sømmene skal placeres langs billedfladen, idet opretningspræcisionen er størst indenfor det af målesømmene definerede område. Herefter tages et foto af objektet. Fotoet skal tages så vinkelret på objektet som muligt (fig. 1). Fig. 1. Afsætning og fotografering af målepunkter samt det endelige resultat. Foto: Horsens Museum. Målepunkternes koordinater indmåles enten lokalt eller globalt afhængigt af valget af opmålingsstrategi. Indmåles punkterne lokalt kan disse konstrueres eksempelvis ved anvendelse af konstruktionsværktøjet i MultiTools i MapInfo. Målepunkterne gemmes som en rasterfil, der skal 10 The Bonn Archaeological Sofware Package, 17

18 benyttes til både opretning af fotoet og til orientering af det oprettede foto. Opløsningen på denne rasterfil er bestemmende for, hvor god en opløsning det oprettede foto får. Denne rasterfil bliver altså målet i korrektionsprogrammet. Efter korrektionen af fotoet orienteres og digitaliseres dette. Digitalisering af en grav med skelet tager ca. 20 minutter, hvilket vil sige, at man på udgravningen løbende har opdaterede, digitale og dynamiske data. Desuden har man et målfast foto af grav og skelet, hvilket er en fordel til senere antropologiske undersøgelser. Der er både fordele og ulemper ved anvendelsen af fotogrammetri til opmåling af begravelser og andre arkæologiske objekter. Fordelene er, at man med denne metode undgår flaskehalse i felten, idet man straks efter den digitale optagelse kan registrere og optage skelettet. Metoden er i situationen ikke hurtigere end hvis graven skulle tegnes konventionelt, men resultatet er bedre. Metoden giver en nøjagtig udtegning af grav og skelet og processen med rentegning og digitalisering af håndtegninger undgås. Den øjeblikkelige digitalisering medfører desuden en optimering af det arkæologiske dokumentationsmateriale. Ulemperne ved metoden er, at den er forholdsvis udstyrskrævende, idet der kræves adgang til pc og printer på udgravningen. Desuden kræver det en person på udgravningen med kompetence til at håndtere den it-mæssige del af registreringen. 11 Slutteligt skal nævnes, at en enkelt fotogrammetrisk opmåling genererer tre billedfiler og to tab-filer i MapInfo. På en stor kirkegårdsgravning med flere hundrede individer resulterer det i en meget stor datamængde, der stiller krav til serverfaciliteter. 11 Horsens Museum udbyder kurser i fotogrammetri anvendt til registrering af arkæologiske objekter. Se kontaktlisten for yderligere information. 18

19 Bilag 2: Aftale om central registrering af antropologisk materiale 19

20 20

21 Bilag 3: Materialeliste Antropologiske kasser (fås hos Museumstjenesten) Mindre fundæsker til skeletter af mindre børn og spædbørn Prøveglas (10 ml) med prop (fås hos eksempelvis medicinalfirmaer) Træspatler (fås i hobbyforretninger) Metalspatler (fås hos Museumstjenesten, eller lignende steder) Pensler og børster i forskellige størrelser Poser i plast, 1-2 dl til makrofossil jordprøver samt DNA-prøve Poser i plast eller papir i forskellig størrelse til håndknogler, fodknogler, tænder samt bevarede forbeninger Mindre plastposer til kranium 21

22 Journalnr.: Registrering af grav Henvisning til X-numre fra samme grav: Digitalfotos: S/H-fotos: T-nr.: Grav: Skelet: Stratigrafi: Jordprøver: TM1-H (1) TM2-H (2) TM5-H (3) TM10-H (4) TM25-H (5) TM1-V (6) TM2-V (7) TM5-V (8) TM10-V (9) TM25-V (10) MF bryst (11) Mave (12) Tarm (13) DNA (14) MF hoved (15) Beskrivelse (Gravfyld, relationer, konstruktion, dimensioner m.m.) Komponenter i gravfyld: Tegl Mørtel Frådsten Trækul Andet : Gravtype: Langoval kisteløs Trækiste Stensat grav Muret grav Andet : Nedgravning: L (cm) B (cm) Topniv.: Bundniv: Kiste: L (cm) B-øst (cm) B-vest (cm) Registrering af skelet Angiv med cirkel, hvilke dele af skelettet, der er bevaret. Anfør koordinater for de 6 målepunkter. Anfør nivellementer for hoved, korsben og fødder. Tegn skelettets armstilling på skitsen til højre. Skelettets stilling i graven: Front op Front ned Hocker Andet : Hoved i -ende af grav Bevaring: Tom grav God Middel Dårlig Længde fra isse til bund af talus (rød): Højre lårben: Beskrivelse (Bevaring kvalitativ/kvantitativ, evt. patologi, brud, køn og alder, særlige observationer m.m.) Grav registreret d. af Skelet registreret d. af Skelet optaget d. af Vejr:

Digital på gravning en anden etnografi i felten

Digital på gravning en anden etnografi i felten Når arkæologisk viden bliver til af Jette Rostock Københavns Universitet 2009 Digital på gravning en anden etnografi i felten Under min etnografiske undersøgelse i forbindelse med den arkæologiske udgravning

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24.

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. Kampagne: 11 05 KUAS nr. SVM01176 2. Kasser med deponeret knoglemateriale flere af knoglerne

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Udgravning af den fredede Skt. Mikkels kirketomt og kirkegård i Roskilde

Udgravning af den fredede Skt. Mikkels kirketomt og kirkegård i Roskilde ROM j.nr. 155 ALGADE 24 Matr.nr. 51 af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn Sømme Herred Roskilde (tidl. Københavns) amt Stednr. 020410-34 Fredningsnr. 3227:27 ROSKILDE MUSEUM Udgravning af den fredede Skt.

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Sct. Jacobi Kirkegård Udgravningen af Vardes gamle kirkegård

Sct. Jacobi Kirkegård Udgravningen af Vardes gamle kirkegård Sct. Jacobi Kirkegård Udgravningen af Vardes gamle kirkegård Af Sara Gjerlevsen I sommeren og efteråret 2014 blev der foretaget arkæologiske udgravninger på det nuværende Varde Torv, da der skulle lægges

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Vester Skerninge sogn, Sallinge hrd., Svendborg amt., Stednr. 09.04.26 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen

Læs mere

Systematiske prøveundersøgelser

Systematiske prøveundersøgelser Arkæologisk Forum nr.15, November 2006 Systematiske prøveundersøgelser Af Anne B. Hansen, museumsinspektør, Kroppedal Den arkæologiske prøveundersøgelse er en vigtig del af feltarkæologien idet det er

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Nr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138

Nr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 Arkæologisk undersøgelse af et 713 m2 stort areal tæt vest for Luisevej. Resultat: Resten af en tidligere undersøgt urnegrav fra jernalderen, 9 stolpehuller,

Læs mere

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297. HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 22.02.06. Sb.nr. 297. Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup til Gram (Haderslev

Læs mere

ARV 71 Øster Debel. Indholdsfortegnelse

ARV 71 Øster Debel. Indholdsfortegnelse ARV 71 Øster Debel V. Debel Gde, Ovtrup, matrikel 2d, Ovtrup sogn, Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190711, lokalitets nr. 177. KUAS Journalnr. 2015-7.24.02/ARV- 0004 Beretning

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Rapport

Arkæologisk forundersøgelse Rapport Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM 3271 Søndre Fælledvej, Tørring. Privat skovrejsning. Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, Tørring By Ejerlav, matrikelnr.: 7h Sted-SBnr.: 160607-113

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn Sted: Langgade. Matr. nr. 5bt, Lund By, Tamdrup KUAS: 2009-7.24.02/HOM-0028 Ill. 1.

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde J. nr. ARV 163 Sagsbetegnelse: Forundersøgelse Kulturarvsstyrelsens journalnummer: Lokalitetsnummer: 190713-287 Matrikel nummer: 6li Ejerlav: Gellerup, Varde

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Fig. 1. Udgravningen er markeret med rød firkant.

Fig. 1. Udgravningen er markeret med rød firkant. Middelalderlige begravelser ved Kirke Hyllinge Kirke Bygherrerapport af Jens Ulriksen Indledning I februar 2011 fik Roskilde Museum en henvendelse fra Nationalmuseet vedr. jordarbejder ved Kirke Hyllinge

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Systematisk udgravning HBV1447 Bæklund II Andst sogn, Anst herred, Region Syddanmark KUAS nr. 2011-7.24.02/HBV-0012 Stednr. 190101-127 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2,

Læs mere

VHM Ådalen etape 5

VHM Ådalen etape 5 VHM 00286 Ådalen etape 5 Ådalen, Brønderslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100101-142 VHM00286_05_F001. Søgegrøft 2 under muldafrømning. Arkæologisk forundersøgelse af

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.

Læs mere

HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd.

HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd. Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd. Tidl. Skanderborg Amt, Horsens Kommune, Østbirk Sogn, Østbirk By Ejerlav, matrikelnr.: 1u Sted-SBnr.: 160515-214 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0016

Læs mere

Forundersøgelses Rapportering

Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelse Dyekjærsvej 10 RSM 10.102 Oversigtbillede af Ringkøbing med markering af udgravningens placering. 2010 Tele Atlas / 2010 COWI A/S, DDO / Google Earth 2010

Læs mere

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup

Læs mere

Beretning for arkæologisk undersøgelse af BEGRAVELSER VED

Beretning for arkæologisk undersøgelse af BEGRAVELSER VED Beretning for arkæologisk undersøgelse af BEGRAVELSER VED KIRKE HYLLINGE KIRKE ROM 2864 Stednr. 020605-64 KIRKE HYLLINGE KIRKE Begravelser Middelalder Matr.nr. 11r Kirke Hyllinge Sogn Volborg herred Københavns

Læs mere

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver FHM 4427/4 Stinesmindevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af Stinesmindevraget Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid Af museumsinspektør Kirsten Prangsgaard og arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth Undersøgelsesområdet,

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SBM1366 Fregerslev II, etape 2, vejtrace Kulturhistorisk rapport for udgravning af to grave fra vikingetiden samt enkelte anlægsspor fra jernalder og stenalder. Udført af Merethe

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse, Vitsø Nor Kabel, November 2007

Arkæologisk forundersøgelse, Vitsø Nor Kabel, November 2007 Rapport LMR journ. nr. 14880 lokalitet: Vitsø kabel sogn/farvand: Søby herred: Ærø amt: Svendborg stednr.-sb: 090705-45 marint nr.: dato for undersøgelsen: 19-27/11 2007 Arkæologisk forundersøgelse, Vitsø

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Beretning Udgravning af: Sted: Stensballevej 4, Serridslev Ejerlav: Serridslev by Sogn: Nebel Herred: Voer Gl. Amt: Skanderborg HORSENS MUSEUM

Beretning Udgravning af: Sted: Stensballevej 4, Serridslev Ejerlav: Serridslev by Sogn: Nebel Herred: Voer Gl. Amt: Skanderborg HORSENS MUSEUM Beretning Udgravning af: Sted: Stensballevej 4, Serridslev Ejerlav: Serridslev by Sogn: Nebel Herred: Voer Gl. Amt: Skanderborg HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM 1894 KUAS FOR 2003-2123-0296 År: 2004 Indhold

Læs mere

HAM 5447 Stjernegade 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr Sb.nr. 130.

HAM 5447 Stjernegade 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr Sb.nr. 130. 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr. 23.02.08. Sb.nr. 130. Arkæologisk forundersøgelse med positivt resultat. Forud for eventuel nedrivning og ombygning af 4 i Sønderborg,

Læs mere

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...

Læs mere

OBM4930 Neder Mølle, Skovby sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08.

OBM4930 Neder Mølle, Skovby sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08. , Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08. KUAS nr. 2009-7.24.02/OBM-0042 Beretning for udgravning dæmningsanlæg fra højmiddelalderen, udført af Museumsinspektør Jørgen A. Jacobsen i efteråret

Læs mere

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P. Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2602 og A3302 Stenildvad Aars Sogn, Aars Herred, Aalborg amt. Stednr.12.08.14, Sb. Nr. 338 Indholdsfortegnelse Kort...s. 3 1. Undersøgelsens forhistorie...s.

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 Arkæologisk undersøgelse med negativ resultat Af Frauke Witte Sejsbjergvej III Ensted sogn, sb 81 HAM 4740 Museum Sønderjylland 2007 Frauke Witte Rapport 2012

Læs mere

VKH7456 Søndermarken Give, Give sogn,sted nr Sb.nr. 353

VKH7456 Søndermarken Give, Give sogn,sted nr Sb.nr. 353 Arkæologisk rapport VKH7456 Søndermarken Give, Give sogn,sted nr. 170804 Sb.nr. 353 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med byggemodning af et 11500 m2 stort areal i den sydlige del af Give, bestilt

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

SJM 170 SJM 170 Højspændingsledning Kassø-Tjele, Billund Kommune. Sb-nr

SJM 170 SJM 170 Højspændingsledning Kassø-Tjele, Billund Kommune. Sb-nr Højspændingsledning Kassø-Tjele, Billund Kommune. Sb-nr. 190601-18. Beretning for større forundersøgelse forud for opførsel af master til ny højspændingsledningsforbindelse. Fund af gravhøj fra oldtiden.

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD :

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Resumé Hovedtekst Anlægsbeskrivelse Oldsagsliste Fotoliste Negativliste Fotos Fundliste Tegningsliste 2 sider 2 sider

Læs mere

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen Staderapport for etape 3 Perioden 18/5 til 15/6 2009 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Sb. nr. 13.03.03-204 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: motorvejen Pankas-Funder Matr. nr.: 2s Funder

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum

Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum Indfarvning af menneskehår i vandig opløsning af sphagnum JENS KIRKEBY, MOESGÅRD MUSEUM Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Anne Cappeln KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2003 1 Indfarvning

Læs mere

SVM Lundsbjerggård 5, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 79.

SVM Lundsbjerggård 5, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 79. SVM2004-071 Lundsbjerggård 5, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 79. Besigtigelse af området med oppløjede brændte lerfragmenter, trækul og slaggelignende fragmenter

Læs mere

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007.

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007. Kærup N, Benløse sogn, Ringsted herred, Sorø amt (040202-47). Syvestsjællands Museum, SVM 2005103-7. AS 06/07 Antropologisk bestemmelse af skeletter fra yngre romersk jernalder, indleveret til Antropologisk

Læs mere

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Beretning ARV 0020 Tracé Nymindegab - Nørre Nebel

Beretning ARV 0020 Tracé Nymindegab - Nørre Nebel Beretning ARV 0020 Tracé Nymindegab - Nørre Nebel Arbejdsfoto, tracéforløb vest for Nørre Nebel Tarm landevej. Foto: Poul K. Jørgensen. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg, Arkæologi Vestjylland 2014

Læs mere

VHM Vellingshøj Bæk

VHM Vellingshøj Bæk VHM 715 Vellingshøj Bæk Hjørring Bjerge, Hjørring sogn, Vennebjerg herred, Hjørring Kommune Fund og Fortidsminder 165-91 VHM715F6: Arbejdsfoto. Udvidelse omkring tørvegrav. Arkæologisk forundersøgelse

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport. HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport. HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2 Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2 Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Øster Snede Sogn, Gammelsole By Ejerlav, matrikelnr.: 5i Sted-SBnr.: 170819-45 KUAS: 2010-7.24.02/HOM-0004

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr. Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved

Læs mere

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00954 Fars Hat

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00954 Fars Hat Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af MLF00954 Fars Hat Udført af for Museum Lolland Falster Fig. 1 Oversigtsfoto efter buskadset omkring Fars Hat var fjernet. Museets j.nr.: MLF00954 KUAS

Læs mere