Aarhus maskinmesterskole. Energiledelse. Et bachelorprojekt om energiledelse samt håndteringen heraf. Brian Laursen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus maskinmesterskole. Energiledelse. Et bachelorprojekt om energiledelse samt håndteringen heraf. Brian Laursen"

Transkript

1 Aarhus maskinmesterskole Energiledelse Et bachelorprojekt om energiledelse samt håndteringen heraf Brian Laursen

2 Titel: Energiledelse Sted: Hospitalsenheden Horsens Projekttype: Bacheloropgave Uddannelse: Maskinmester Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole Vejleder: Niels Ole Birkelund Antal normalsider af 2400 tegn: 25 Antal Bilag: 2 A4-sider Dato for aflevering: 19/ Billede på forside: Egen illustration, Delelementerne i energiledelse. Udarbejdet af: Brian Laursen Studie nr. A09580 Underskrift 2

3 1 Abstract The following project is based on my internship at Hospitalsenheden Horsens. I had the opportunity to learn how Energy management is used both here and elsewhere. The purpose of this project is to describe how energy management, according to theories should be implemented at organizations and industry in general. The project describes the main principles in energy management, solving financial issues and satisfaction by employees. The following project will give the reader an insight into possible problems if not handled correctly. 3

4 2 Indholdsfortegnelse 1 Abstract Forord Rapportens opbygning: Indledning Baggrundshistorie Problembeskrivelse Problemformulering Afgrænsning Metode Energiledelse Baggrund for energiledelse Konsekvenser af energiledelse Ledelse og motivation Del konklusion Opstart af energiledelse Opstart i praksis Delkonklusion Energipolitik og handlingsplan Teorien bag energipolitik og Handlingsplan Energipolitik og Handlingsplan i praksis Delkonklusion energipolitik og handlingsplan Evaluering og drift Delkonklusion Tilskud og Finansiering Tilskud

5 9.2 Finansiering Certificering Metode kritik Konklusion Perspektivering Kildehenvisning Bilag Bilag

6 3 Forord Under bachelorpraktikken på Hospitalsenheden Horsens, blev det klarlagt at der var et stort besparelsespotentiale ved øget fokus på energiforbruget. Da man på stedet ønskede at opstarte et energiledelsessystem, var det nærliggende at tage dette emne op. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten vil jeg gerne takke følgende personer for sparring og vejledning: Flemming Sværke Johansen, Teknisk Chef, Hospitalsenheden Horsens. Jan Cæcilius Christiansen, Teknisk Sous-Chef, Hospitalsenheden Horsens. Leiff Larsen, Overmontør, Teknisk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens. Ivan Tyrsted, Direktør, IDEA Entrepreneurship Centre. Niels Ole Birkelund, Lektor, Civilingeniør, AAMS. Jesper Nielsen, Lektor, Maskinmester, AAMS. 3.1 Rapportens opbygning: Kildehenvisning er udført efter Harvard metoden. Efter et stykke tekst hvor forfatteren har indsamlet viden er der, i højre side, en kilde henvisning. Denne henviser til kilden til informationen. Citater er lavet med mindsket margen bredde og står skrevet med kursiv, efterfulgt af kildehenvisning i højre side. I slutningen af rapporten er placeret et bilagshæfte, hvilket dokumenterer materialer samt uddrag af indsamlet data, der danner grundlag for analyser i rapporten. Endvidere medfølger en DVD, indeholdende rapport, bilag, samt den fulde dataindsamling fra CTS 1 systemet. 1 CTS: Central Tilstandskontrol og Styring. 6

7 4 Indledning Projektet har til formål at belyse, begrebet energiledelse samt hvorledes dette kan anvendes i større organisationer som Hospitalsenheden Horsens. Endvidere beskrives hvilke fordele, der kan være ved benyttelse af energiledelse som værktøj. Begrebet energiledelse vil blive gennemgået, og diskuteret med relevante teorier. Endvidere udarbejdes et pilot projekt, omhandlende forbrugsanalyser og økonomiske betragtninger. Projektet henvender sig til virksomheder, organisationer og personer, der har interesse for håndteringen af energiledelse. Projektet opfylder endvidere retningslinjer for Modul 31 Bachelorprojekt. 4.1 Baggrundshistorie Regionerne moderniserer i løbet af de næste år den danske sygehusstruktur. Omstruktureringen skal ske ved nybygning, samt centralisering af oplandssygehusene. Målet med dette er bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere behandlingskvalitet. (Regionmidtjylland, 2012) Dette får indflydelse på Hospitalsenheden Horsens (fremover HH) som består af: Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Brædstrup Skanderborg Sundhedscenter Omstruktureringen betyder at hovedparten af de tre enheder skal samles i én central beliggende enhed i Horsens. Hovedbygningen på HH er opført i 1960`erne, hvor energipriserne var lave. Af denne årsag havde man hovedsageligt fokus på funktionen, samt indkøbsprisen af energiforbrugerne, og i mindre grad på energiforbruget. 7

8 Flere af de oprindelige systemer, såsom ventilation og elinstallationer er stadig i drift, og er udelukkende blevet vedligeholdt, men ikke optimeret med henblik på lavere energiforbrug. Praktikforløbet hos teknisk afdeling har givet et indblik i, hvorledes den praktiske hverdag foregår, samt hvordan energioptimering håndteres på stedet. Dette har skabt overblik over forbruget af såvel energimæssige som personalemæssige ressourcer i afdelingerne. På denne baggrund konstateres det at der med økonomisk, miljømæssig og ledelsesmæssig fordel, kan lægges flere ressourcer i nedbringelsen af energiressourcer, blandt andet ved hjælp af energiledelse. 8

9 4.2 Problembeskrivelse Der er i Region Midt udarbejdet en handlingsplan (Lokal Agenda 21), hvor det anbefales at implementere energiledelse med henblik på reducering af energiforbruget. Endvidere benyttes ESCO projekter på forsøgsbasis. Da HH er i opstartsfasen med hensyn til energiledelse, ønskes der overblik over håndteringen af ledelsesmæssige udfordringer, samt de finansielle muligheder såsom ESCO projekter. 4.3 Problemformulering På baggrund af ovenstående problembeskrivelse ønskes der undersøgt hvilke ledelsesmæssige problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med opstart af energiledelse. Dette gøres ved diskussion af relevante ledelse og motivations teorier. Den tekniske fremgangsmåde behandles ved hjælp af internationale standarder, samt danske myndigheders vejledninger, til opstart og drift af energiledelse. De økonomiske konsekvenser samt finansierings muligheder, vil blive undersøgt ved praktiske udregninger og materiale fra udbydere af finansieringsaftaler. 4.4 Afgrænsning 1) Der vil i energikortlægningen udelukkende blive fokuseret på el forbruget. 2) Det behandlede eksempel under afsnittet: Opstart i praksis, er udført som et pilot projekt, og forholder sig udelukkende til elforbruget på Hovedtavle 1. 9

10 4.5 Metode Følgende rapport er udarbejdet med udgangspunkt i kvantitativt data, i form af internationale standarder samt danske myndigheders krav og vejledninger. Endvidere er der indsamlet kvalitative data, i form af faglitteratur samt empirisk data fra medarbejdere på HH, og relevante eksperter på området. Forbrugsanalyser samt økonomi beregninger er tilgået med en kvantitativ tilgang da empirien er indsamlet fra CTS system og forbrugsopgørelser. Kritik af metode valg forefindes sidst i rapporten. Der undersøges hvilke ledelsesmæssige parametre, der kan resultere i motiverede og tilfredse medarbejdere. Derfor har projekt et forklarende formål. (Andersen, 2006, p. 22). 10

11 5 Energiledelse 5.1 Baggrund for energiledelse Begrebet energistyring blev udviklet med henblik på optimering af den materielle del af en virksomhed, eksempelvis bygninger, installationer og energiforbrugere. Hensigten var at gøre virksomheder mere energi og miljøbevidste, med økonomisk gevinst til følge. Der opstod dog problematikker i form af dårlig implementering, medarbejder utilfredshed og manglende struktur i optimeringsprocessen. Dermed opstod behovet for et ledelsesværktøj, som også behandler de organisatoriske forhold, og sikrer en struktureret fremgangsmåde i optimeringsprocessen. Dette førte til begrebet energiledelse, som omhandler såvel tekniske som organisatoriske forhold. Principperne bag energiledelse har baggrund i den internationale standard DS/EN ISO Figur 5.1: DS/EN standardens model for et energiledelsessystem (Teknisk komité ISO/TC 242, 2011) 11

12 Standarden DS/EN ISO er baseret på PDCA metodikken 2. Idéen bag dette værktøj, er at bruge det som model når der skal implementeres besparelsesmæssige tiltag og dermed forandringer i virksomheden. Denne metodik har man i standarden overført til modellen vist på Figur 5.1 (side 11), der er baseret på 5 centrale elementer: Energipolitik Energiplanlægning Iværksættelse og drift Kontrol og korrigerende handlinger Ledelsens evaluering Disse elementer er essentielle i systematisk energiledelse, og kan overføres fra PDCA metodikken som: Plan Energipolitik/Energiplanlægning: Det planlægges hvilke funktioner der skal forbedres, problemstillingen beskrives og målsætning udarbejdes. Do Implementering og drift: Forbedringer indføres og eventuel medarbejder træning gennemføres. Check Kontrol: Kontroller om målsætningen opnås, og find eventuelle årsager til manglende resultater. Act Ledelsens evaluering: Der evalueres, konkluderes og korrigeres på grundlag af punkterne: Plan, Do og Check. Dette fører til ny planlægning (Plan), og dermed startes der forfra. (Teknisk komité ISO/TC 242, 2011) 2 Plan-Do-Chek-Act metodikken: Stammer fra Demings Cirkel (Anon., u.d.), og kendes fra bl.a. Lean systemet. 12

13 5.2 Konsekvenser af energiledelse Princippet bag energiledelse er, systematisk optimering af energiforbruget i forhold til ydelsen. Dette enten ved reducering af energiforbruget med uændret ydelse, eller forøgelse af ydelsen med uændret energiforbrug. Dette med såvel økonomisk- som miljømæssig gevinst til følge. Den økonomiske del: Grundet stigende energipriser, har virksomheder og organisationer generelt et naturligt ønske, om at opnå bedst mulig drift for at være økonomisk konkurrencedygtige, på såvel nationale som internationale markeder. Dette kan medvirke til sikring af virksomhedens eksistens, samt arbejdspladser i Danmark. Den miljømæssige del: Grundet tiltagende miljømæssige problemer, er der fokus på alternative energiformer, som vind- og solenergi. På trods af dette kommer 80 % af den producerede energi stadig fra miljøbelastende energiresurser, som olie og gas. Derfor har det stor betydning at energiforbrugerne har fokus på at nedsætte forbruget, således at miljøbelastningen nedsættes. (Energistyrelsen, u.d.) 13

14 Energioptimerende tiltag kan foretages på flere måder, men for at opnå størst mulig succes med foretagendet, er det af afgørende betydning, at arbejdet foretages struktureret og målrettet. Fordelene ved at benytte energiledelse som et værktøj og bruge ressourcer på dette, kan være følgende: Nedsættelse af driftsudgifter. Erfaringerne viser en mulig besparelse på % ved indførelse af energiledelse, hvor størstedelen realiseres ved mindre investeringer og adfærdsændringer. Øget produktion i forhold til omkostninger. Øget fokus på energioptimering, vil ofte resultere i bedre udnyttelse af produktionsapparater samt råvarer. Analyseprocessen vil ofte anskueliggøre uhensigtsmæssige detaljer i det installerede udstyr. Dette kan være tomgangstab samt fejlproducerede emner. Disse kan sidenhen ofte mindskes. Miljømæssig gevinst. Energiforbrug er ensbetydende med belastning af miljøet. Ved arbejde med energiledelse, er det ofte muligt at nedsætte miljøbelastningen. Endvidere kan dette arbejde signalere, en grøn profil, som kan anvendes i markedsføringsøjemed. Mulighed for certificering efter DS/EN ISO 50001:2011. Energiintensive produktionsvirksomheder kan, såfremt de er godkendt af energistyrelsen, få reduceret/tilbagebetalt energisparreafgiften 3. Dette kræver dog at virksomheden er certificeret efter DS/EN ISO (Dansk Standard og Energi Styrelsen, 2010) 3 Energisparreafgift: Tidligere CO 2 afgift 14

15 5.3 Ledelse og motivation For at implementeringen af energiledelse skal blive en succes, er det vigtigt man griber dette ledelsesmæssigt korrekt an. Der er derfor grund til at have fokus på dette, samt udførelsen heraf. Uanset ledelsesformen er lederens formål altid: Tilrettelæggelse af arbejde, samt kontrol af dette. Motivere, støtte og hjælpe medarbejderne. At repræsentere vedkommendes afdeling udadtil. En væsentlig faktor for succes i forbindelse med omstruktureringer, der kræver adfærdsændringer hos medarbejderne, er fokus på motivation samt fænomenet, modstand mod forandringer. Der er ofte en modstand mod forandringer, da disse bringer medarbejderne væk fra deres komfortzoner, og til uvante områder. Ydermere kan dette skabe frygt for uheldig forskydning i balancen mellem bidrag og belønning. Modstanden kan udmønte sig i såvel aktiv- som passiv modstand. Aktiv modstand kan være i form af nedsat arbejdstempo, bevidste fejl eller decideret sabotage, sidstnævnte er dog kun i ekstreme tilfælde. Passiv modstand kan vise sig ved ligegyldighed og ved at medarbejderne bare affinder sig med tingenes tilstand. (Kai Hansen, 2007) 15

16 På nedenstående Figur 5.2 har Kai Hansen (2007, side 291) konstrueret en visuel sammenfatning at flere motivations teorier. Figur 5.2: Motivationscirkel (Kai Hansen, 2007) På Figur 5.2 er vist hvordan behov, motivation og adfærd hænger sammen. Behovene udspringer af en fysisk eller psykisk uligevægt hos mennesker (sult, tørst, kedsomhed). Dette skaber en motivation for at bringe uligevægten til ophør. Det fører til en målrettet handling (søge efter føde, vand, underholdning), som igen fører til en form for belønning ved at behovet tilfredsstilles. Såfremt handlingen fører til behovstilfredsstillelse, er man tilbøjelig til at handle på samme måde næste gang behovet opstår. Dette kaldes for forstærkning. Får man ikke den ønskede belønning, oplever man i stedet for forstærkning en frustration, det vil sige en skuffelse, som kan føre til forskellige frustrationsreaktioner. (Kai Hansen, 2007) For at opnå succes med forandringer er det derfor oftest en nødvendighed, at have kendskab til begreberne motivation og forandringsledelse. Når virksomheden ændrer sig, er det nødvendigt at være klar til at imødegå forandringerne, og som leder være klædt på til at håndtere opgaven. 16

17 Det handler om at skabe bro mellem noget nyt og gammelt, uden at skabe unødig usikkerhed. I mange organisationer gøres dette ved en løbende proces, hvor man langsomt vænner sine medarbejdere til en kommende forandring. Indenfor denne ledelsesdisciplin findes forskellige redskaber, der kan hjælpe lederen på vej, således motivationen fastholdes og derved undgås det, at bidrage unødigt til utryghed og modstand blandt medarbejderne. Kurt Lewin var, blandt andet, professor i social psykologi og havde stor indflydelse på udarbejdelsen af de klassiske motivations og forandringsteorier. Lewins forandringsmodel består af: - optøningsfase. - gennemførelse af ændringen. - fastfrysning af forandringen. Grundlaget bag Lewins forandringsmodel, er at medarbejderne skal forberedes stille og roligt på forandringerne, for bedre at kunne acceptere disse(optøning). Efterfølgende opdeles den planlagte forandring i del elementer, som indføres enkeltvis (gennemførelse). Til sidst afsluttes forandringen, og arbejdet fortsættes i den nye tilstand (fastfrysning). 17

18 Den anerkendte forfatter og professor John Kotter, har ladet sig inspirere af Lewin og har udviklet ledelsesmodellen Burning Platform (Figur 5.3). Figur 5.3: Kotter, Burning Platform Optøningsfasen: 1. Burning Platform Der skabes en oplevelse af forandringens nødvendighed. Krav om besparelser, omlægning eller lignende. 2. Energi team Oprettelse af et energiteam, bestående af kompetente og engagerede medlemmer. 3. Vision Udarbejdelse af energipolitik og handlingsplan. 4. Kommunikation Kommunikere kommende forandringer til alle medarbejdere, eventuelt ved hjælp af energiteamets medlemmer og virksomhedens intranet. 18

19 Gennemførelse. 5. Udførelse Styrke medlemmernes handlingskompetencer. Dygtiggørelse af medarbejderne med henblik på idé indsamling og belysning af eventuelle besparelsestiltag. 6. Synliggørelse af resultater Generering af kortsigtede resultater, således der er flow i processen og der opnås succes oplevelser. Fastfrysning: 7. Fastfrys Opsamling af forandringsarbejdet, og opdatering af handlingsplaner. 8. Indfør Forankring af nye arbejdsmåder mv. i kulturen. Ved gennemførelse af forandringer sker der ofte ledelsesmæssige fejl, resulterende i manglende motivation og engagement hos medarbejderne. Dette vil ofte kunne forebygges ved hjælp af et ledelsesværktøj som Burning Platform. Denne model er meget overordnet, og beskriver den grundlæggende teori bag forandringsledelse. Der beskrives, i Burning Platform, i mindre grad den praktiske tilgang til forandringernes gennemførelse. 19

20 5.4 Del konklusion Energiledelse kan have positiv indflydelse på virksomhedens økonomi samt miljøpåvirkning, hvilket kan bidrage til opretholdelse af virksomhedens eksistens- samt konkurrence grundlag. Endvidere kan energiledelse ofte øge kvaliteten af produktet, da der i forbindelse med optimeringsarbejdet, belyses eventuelle fejl og uhensigtsmæssige arbejdsgange i organisationen. Der kan i forbindelse med implementering af nye ledelsesformer, opstå modstand og utilfredshed blandt medarbejderne. Derfor er det vigtigt at energilederen er bekendt med værktøjer, samt teorier til håndtering af forandringsledelse. Dette kunne eksempelvis være Kotters model ved navn Burning Platform. 20

21 6 Opstart af energiledelse Organisationsledelsen har til ansvar at afsætte de fornødne ressourcer, samt at definere det overordnede ambitionsniveau for ledelsessystemet....de virksomheder der har størst succes med energiledelse, er dem hvor ledelsen har truffet en klar beslutning, om at have styr på energiforbruget og effektivisere det. (Dansk Standard og Energi Styrelsen, 2010) Inden et energiledelsessystem kan igangsættes, skal der gøres følgende forberedelser: - Udpeges en energileder - Oprettes et energiteam - Udarbejdes en kortlægning af energiforbruget - Udarbejdes relevante nøgletal - Udarbejdes energipolitik og handlingsplan Energilederen Energilederen udpeges af organisationsledelsen, og har det overordnede ansvar for opstart samt drift af ledelsessystemet og optimeringsprocessen. Personen forefindes typisk i en ledende stilling, således denne er erfaren med ledelse samt medarbejderhåndtering. Endvidere fungerer energilederen som bindeled, mellem den praktiske indsats og virksomhedsledelsen, som skal holdes opdateret omkring implementering og drift af systemet. 21

22 Energiteam På større virksomheder, er det et omfattende arbejde at foretage de nødvendige forbrugsanalyser, vurdere de potentielle besparelser og forestå driften af ledelsessystemet. Derfor er det nødvendigt at inddrage virksomheden som helhed. Dette med henblik på såvel fordeling af arbejdsbyrden som inddragelse af fagspecifik viden og erfaringer. Mange virksomheder vælger derfor at etablere et energiteam, som udover energilederen består af et antal medarbejdere med relevante kompetencer. Disse kommer eksempelvis fra økonomiafdelingen, produktionen og driften. I mindre virksomheder oprettes sjældent et officielt energiteam, dog bliver der etableret en uofficiel gruppe, som medvirker til at udvikle energiledelsessystemet. (Dansk Standard og Energi Styrelsen, 2010). Energiteamets medlemmer bidrager hver for sig med kompetencer og synspunkter. Endvidere skal de fungere som afdelingsrepræsentanter, og være bindeled mellem medarbejderne og energilederen. Dette fremmer medarbejdernes mulighed for indflydelse, informationsniveau og ofte også tilfredshed. Udvælgelsen af medarbejdere, der skal medvirke i energiteamet, er en stor opgave, da der ligger mange overvejelser til grund for beslutningen. Det er langt fra alle, der går op i energioptimering og besparelser. Fordelingen af interesserede i virksomhederne er ofte: 20 % Er meget interesserede. 40 % Ved det bør gøres, men har ikke umiddelbart til hensigt at arbejde for det. 40 % Er overhovedet ikke interesseret. En vigtig faktor for udvælgelsen af energiteamets medlemmer, er at de er blandt de 20 % mest interesserede. De vil ofte være bedst egnede til varetagelse, af deres respektive afdelingers interesser, samt at informere og påvirke de resterende kolleger. 22

23 En anden vigtig faktor er at det er en medarbejder der, i deres respektive afdelinger, er vellidt og respekteret. Såfremt dette ikke er tilfældet kan det medføre dårlig kommunikation mellem energiteam og afdelingen, da kollegerne mister interessen og lysten, til deltagelse i projektet. Denne kommunikation er særdeles vigtig, da medarbejderne i dagligdagen færdes i afdelingerne, og derfor har kendskab til eventuelle uregelmæssigheder i driften. Medarbejderne er dog sjældent klar over værdien og mængden af denne viden, som er af stor betydning for energiteamet. Det er afdelingens repræsentant, der er ansvarlig for videreformidling af denne viden til energiteamet. Såfremt der ikke er videns deling mellem afdelingerne og energiteamet vil dette virke som en flaskehals for den enkelte afdeling, med nedsat effektivitet af energiledelsen til følge. (Tyrsted, 2012) Kortlægning af energiforbrug Energikortlægningen foretages af flere grunde: - Give overblik over virksomhedens ressourceforbrug. - Anskueliggøre besparelsesmuligheder. - Danne grundlag for ledelsens ressourceafsættelse, til energioptimering. - Danne grundlag for udarbejdelse af relevante nøgletal. Inden arbejdet med energiledelse kan påbegyndes, besluttes omfanget og de nødvendige ressourcer afsættes. Grundlaget for disse beslutninger, er blandt andet udførelsen af energikortlægningen. I energikortlægningen analyseres virksomhedens ressourceforbrug, med henblik på identificering af de største energiforbrugere, samt tomgangsforbrug. I opstartsfasen er der ofte kun den lovpligtige afregningsmåler installeret, og denne er dermed den eneste mulighed for registrering af energiforbruget. Det vurderes hvilke områder, der udgør en væsentlig del af det totale forbrug, hvorefter der installeres bimålere for yderligere kortlægning. Dette gentages med henblik på 23

24 identificering, af virksomhedens tungeste energiforbrugere samt uhensigtsmæssig drift, der medfører unødigt tomgangsforbrug. Herved findes ofte de største besparelser. Flere parametre kan pege på uhensigtsmæssig drift: 1. En stigning i forbruget med uændret produktion. Dette kan indikere begyndende driftsmæssige problemer, eksempelvis slidte lejer, der medfører større gnidningsmodstand. 2. Faldende produktion med uændret forbrug. Dette kan også indikere driftsmæssige problemer som for eksempel blokerede ventiler, der medfører konstant drift af centrifugalpumper. 3. Højt forbrug sammenlignet med andre lignende systemer. Dette kan give en indikation af uhensigtsmæssig drift. 4. Højt tomgangsforbrug. Kan indikere mangelfulde nedlukningsprocedurer med unødigt ressourceforbrug til følge. Der er flere værktøjer til udarbejdelsen af forbrugsoversigter og analyser, alternativt kan dette eventuelt gøres i MS Excel. Dog kan dette være unødigt ressourcekrævende, da data skal overføres og bearbejdes manuelt. Forbrugsoversigter og analyser skal overskueliggøre energiforbruget, hvor det vil være tydeligt at se hvis der sker fejl, med øget forbrug til følge. På baggrund af forbrugsanalyser og energikortlægning vurderes det hvilke nøgletal, der vil være hensigtsmæssige at anvende, da det er nødvendigt at kunne sammenligne data fremadrettet. (Dansk Standard og Energi Styrelsen, 2010) 24

25 Nøgletal Når forbrugsanalysen påbegyndes, er det vigtigt at der udregnes relevante nøgletal for forbruget. Disse nøgletal skal kunne anvendes som dokumentation, for opnået besparelse i forbindelse med optimeringer, samt vurderingsgrundlag for forbrugsudvikling i forhold til virksomhedens normalforbrug. Endvidere skal nøgletallene danne grundlag for sammenligning med lignende afdelinger eller organisationer. Nøgletallene skal udarbejdes således, de ikke er afhængige af parametre udefra. For eksempel ved en udvidelse, vil det være uhensigtsmæssigt at forbruget udregnes i kwh alene, da udbygningen vil øge energibehovet, hvorefter analysen vil skulle udarbejdes på ny. Det vil dermed heller ikke være muligt, at sammenligne nøgletallene før og efter energibesparende tiltag. Det er vigtigt at nøgletallet sættes i relation til virksomhedens produktion og omsætning, således der kan korrigeres for variationer i produktion, vejrforhold og virksomhedens størrelse. Dette kunne eksempelvis være kwh/enhed eller kwh/m 2. Ved hjælp af disse nøgletal vil det altid være muligt at sammenligne forbruget, efter udbygning såvel som ombygning. Eksempel: Et produktions anlæg forbruger 50 kw under normal drift. Der foretages besparende tiltag, der reducerer forbruget til 40 kw. Efter en periode opstår behovet for øget produktionsmængde, hvorfor anlægget udbygges. Grundet udbygningen er forbruget nu øget, og det kan ikke dokumenteres om besparelsestiltagene lykkedes, og energikortlægningen skal herefter opstartes på ny. Var der i stedet udarbejdet relevante nøgletal som for eksempel 1,2 kwh Enhed kunne data før og efter besparelsestiltag, samt udbygning sammenlignes og forbruget overvåges. Endvidere giver dette muligheden for sammenligning af eget forbrug pr. produceret enhed, med andre virksomheder med sammenlignelige forhold. Dette med henblik på vurdering af forbrugsniveauet. Eksempel på forbrugsanalyse samt uddybelse af denne, i afsnittet: Opstart i praksis. Behovet for graddage korrigering skal vurderes, på baggrund af forbrugets karakter. 25

26 Graddage korrigering Såfremt nøgletallene omhandler forbrug der varierer afhængig af vejrforholdene, er det nødvendigt at korrigere for dette, da det ellers ikke er muligt at sammenholde nye forbrugsdata med tidligere. Dette kaldes graddage korrigering. Et døgns graddage er forskellen mellem rumtemperaturen og den udendørs døgnmiddeltemperatur. Rumtemperaturen sættes normalt til 17 o C, da temperaturdifferencen på 3 o C, op til den normale rumtemperatur på ca. 20 o C, skyldes varmetilskud fra belysning, el-apparater og lignende. Graddageinformationer kan indsamles blandt andet på Eksempel: En bygning opvarmes af naturgas, og grundet højt varmeforbrug ønskes der efterisolering af bygningsmassen. Reduktionen af naturgasforbruget ønskes dokumenteret. Forbrug, januar måned 2010, før isolering: m 3 Gas Forbrug, januar måned 2011, efter isolering: m 3 Gas Umiddelbart er forbruget faldet med 300 m 3 gas. Foretages graddage korrigering bliver resultatet et andet. Graddage, Århus, januar måned 2010: 605 Graddage 4 Graddage, Århus, januar måned 2011: 521 Graddage 4 Ved hjælp af graddage korrigering er det muligt at sammenligne, forbruget fra januar 2011 med forbruget fra januar 2010, ved sammenlignelige vejrforhold

27 Forbruget efter isolering Graddage 2010 Graddage = m 3 Dermed ses det at forbruget er faldet med = 107 m 3 og ikke 300 m 3 som før antaget. Det skal bemærkes at ovenstående udelukkende er korrekt, såfremt der tages højde for den del af forbruget der går til opvarmning af brugsvand og eventuel procesenergi, da disse ikke er afhængige af vejret og dermed ikke kan korrigeres. 6.1 Opstart i praksis Følgende afsnit tager udgangspunkt i HH, og giver praktiske eksempler på udarbejdelse af forbrugsanalyser, nøgletal samt økonomiske vurderinger. Energiteamet Man er på HH i opstartsfasen med implementering af energiledelse. Arbejdet med oprettelse af energiteam, med Jan Christiansen som energileder er påbegyndt. Teamet består på nuværende tidspunkt af yderligere tre personer, med hver deres kompetenceområder inden for el, data indsamling og forsyning. I opstartsfasen vurderes dette team tilstrækkelig til udarbejdelsen af den overordnede energikortlægning. På længere sigt kan det være nødvendigt at udvide teamet, med henblik på fordeling af arbejdsbyrden. 27

28 Forbrugsanalyse Som tidligere nævnt er der flere muligheder for dataindsamling og visualisering af energiforbruget. Hos HH er der, ved Schneider, indkøbt et værktøj ved navn Vista FM. Dette værktøj er beregnet til dataopsamling via. det eksisterende CTS 5 system, og på baggrund af dette, er det muligt at udarbejde en overskuelig forbrugsoversigt, som er en forudsætning for forbrugsanalysen. Værktøjet kan overvåge og registrere alle de tilstedeværende energiformer som el, gas, vand og varme. Værktøjet er på HH ikke fuldt implementeret og er derfor, på nuværende tidspunkt, ikke i stand til at danne grundlag for de videre analyser af elforbruget. Derfor er den videre forbrugsanalyse udarbejdet ved hjælp af data fra CTS systemet, som er bearbejdet i MS Excel. Overordnet forbrugsanalyse For udarbejdelse af en forbrugsanalyse, er det nødvendigt at oparbejde et overblik over det valgte system, da dette ligger til grund for det videre arbejde. Som nævnt i afsnittet: Afgrænsning, fokuserer denne analyse på elforbruget på hovedtavle 1, som indeholder: 1 stk. afregningsmåler/hovedmåler samt 28 stk. bimålere 6, der hver især dækker deres respektive områder (Figur 6.1, side 29). 5 CTS anlæg: Central Tilstandskontrol og Styring 28

29 Måleroversigt over hovedtavle 1 (Figur 6.1): Figur 6.1: Oversigtsbillede fra CTS anlæg Figur 6.1 viser en oversigt over hovedtavle 1, hvor hovedmåleren (EM01), fungerer som afregningsmåler for denne el tavle, samt bimålerne 6 (EM02-EM29), der viser forbruget fordelt på sektioner. 6 Bimåler: Forbrugsmåler, seriel monteret med afregningsmåleren, og efter denne. 29

30 Hovedmåler Følgende analyse bygger på dataindsamling fra CTS systemet. Grafer og tal er uddrag af denne indsamling 7. Efter at have analyseret registreringsdata for en periode på 6 måneder, hvor der ikke har været betydelige udsving, vurderes 14 dage at være fyldestgørende. Figur 6.2: 14 dages forbrugsoversigt, hovedmåler, tavle 1 Det store udsving der ses på Figur 6.2, natten mellem lørdag og søndag (sidste 2 udsving), skyldes udfald i strømforsyningen til dele af hospitalet. Som det ses er der altid et tomgangsforbrug på ca. 300 kw. Tomgangsforbrug defineres som: Det forbrug som altid er til stede og dermed er en del af totalforbruget. Arealet under kurven (Figur 6.2) er et udtryk for energiforbrug, og derfor vurderes tomgangsforbruget at udgøre en væsentlig del af totalforbruget. På denne baggrund fortsættes analysen med tomgangsforbruget. 7 Den fulde dataindsamling forefindes på vedlagte DVD. 30

31 Tomgangsforbrugets andel af det totale energiforbrug beregnes på følgende måde: Det årlige beregnede tomgangsforbrug: 300 kw 24 timer 365 dage = kwh Tomgangsforbrugets andel af totalforbruget på hovedtavle 1: Elforbruget på Hovedtavle 1, var i 2011 på kwh 8 Tomgangsforbrug Totalforbrug kwh kwh 100 = 75 % Dermed udgør tomgangsforbruget 75 % af det totale elforbrug. Dette forbrug vurderes som værende højt, og analysen bør fortsættes med identificering, af hvilken afdeling der hovedsageligt bidrager til dette tomgangsforbrug. Dog skal det bemærkes, at denne analyse foretages på et hospital, hvor der altid er åbent for patienter og derfor kun begrænset mulighed, for nedlukning af afdelingerne uden for normal åbningstid. 8 Bilag 1 31

32 Bimåler Der foretages analyse af data fra alle bimålerne, hvorefter det vurderes hvilken forbruger der står for det højeste tomgangsforbrug. På baggrund af det analyserede data (vedlagt på DVD), vurderes forbruget i forhold til anvendelsen heraf. Efter bearbejdning af forbrugsdata fra bimålerne, vurderes psykiatrisk afdeling at have et af de højeste tomgangsforbrug. (Figur 6.3 og Figur 6.4) I dette tilfælde er der 2 forsyningstilgange til Psykiatrisk afdeling (EM08 og EM09). Da der umiddelbart ikke er større forbrugere på disse psykiatriske afdelinger, fortsættes analysen med disse. Figur 6.3: 14 dages forbrugsoversigt, Psyk.1, EM08. Figur 6.4: 14 dages forbrugsoversigt, Psyk. 2, EM09. I henhold til Figur 6.3 og Figur 6.4 vurderes tomgangsforbruget, som værende højt i forhold til de andre forbrugere. (36 kw + 9 kw = 45 kw). Det bør undersøges hvilke forhold der er skyld i dette, samt mulige besparelsestiltag. 32

33 Der er flere muligheder for at belyse hvor fokus bør være på nuværende tidspunkt 1) Forbruget af de enkelte systemer kan måles manuelt, eller der kan indsættes bimålere i afdelingen. Dette med henblik på identificering af de største forbrugere. 2) Nøgletal for denne afdeling kan sammenlignes, med tilsvarende afdelinger på andre sygehuse. Såfremt dette viser at forbruget er højt sammenlignet med andre afdelinger, kan der foretages videns deling om opbygning og energibesparende tiltag, med henblik på reducering af forbruget. I tilfælde af, at andre afdelinger har et tilsvarende højt forbrug, skal man dog stadig forholde sig kritisk til dette da der sagtens kan være besparelser at opnå. 3) Der kan foretages vurderinger af de enkelte hovedforbrugere, for på den måde at belyse eventuelle besparelsesmuligheder. Følgende redegørelse (side 34) er udarbejdet på baggrund af punkt 3. 33

34 Efter rundvisning på psykiatrisk afdeling, med fokus på energiforbrug, konstateres det at hovedforbrugerne, består af belysning samt ventilation. Dette førte til følgende observationer: - Belysningen består hovedsageligt af energibesparende lysstofarmaturer. Belysningen vil kunne optimeres yderligere, ved implementering af behovsstyring. - Ventilationssystemet består af seks separate ventilations enheder, bestående af én ventilator til indblæsning samt én til udsugning. De er alle implementeret i 1980 erne. Der er ingen styring af ventilationsbehovet. Dermed kører ventilationen med fast belastning på alle tider af døgnet, og på alle arealer såvel kontorer, gangarealer som patientstuer. Da der er installeret sparebelysning, vurderes at dette ikke har væsentlig indflydelse på tomgangsforbruget. Endvidere anses udgifterne til optimering af belysningsanlægget for værende uhensigtsmæssigt store, da der allerede er installeret sparebelysning. Dermed vil tilbagebetalingstiden være for lang. Dermed vurderes det at ventilationsanlæggene bør være fokuspunkt i denne afdeling. 34

35 Ventilationsanlægget I det følgende eksempel udføres beregninger på besparelser, tilbagebetalingstider samt nøgletal. D. 9/ udarbejdede ALECTIA A/S et forslag til optimering af to enkeltstående ventilationsanlæg (Bilag 2), bestående af 2 indblæsningsenheder samt 2 udsugningsenheder, på psykiatrisk afdeling (bygning 8). Optimeringen består i udskiftning af de fire ventilatorer, anemostater samt indregulering af anlægget. Besparelsespotentialet ved optimering af ventilationsanlæggene beregnes: Det samlede elforbrug for psykiatrisk afdeling er: kwh/år ( ) 9 Forslaget beskriver en mulig besparelse på kwh/år 10 Besparelsen udgør dermed: psykiatrisk afdeling kwh kwh % af det årlige elforbrug på Denne besparelse opnås ved udskiftning af de 4 ventilatorer der, ifølge konsulenten, har en virkningsgrad på %, samt ved indregulering af ventilationsanlægget. Der er, som tidligere beskrevet, seks ældre ventilationsanlæg på afdelingen, hvormed der er et væsentligt større besparelses potentiale, end ved optimering på de to beskrevne anlæg alene. 9 Bilag 1 10 Bilag 2 35

36 Simpel beregning af tilbagebetalingstid (TBT): Vurderet årlig besparelse på kr. 11 Ombygningspris: kr. 11 Tilbagebetalingstid: Det investerede beløb kr = 2,2 År Besparelsen kr/år Denne besparelse bygger på konsulentens beregninger og antagelser. Da tidligere gennemgang af ventilationssystemet blev foretaget i 2009, bør der kontaktes en konsulent med henblik på en opdateret gennemgang af dette. Det er dog vigtigt at overveje, om faktorer som virksomhedens interne rente, inflation og afskrivning kan have indflydelse på beregningen af tilbagebetalingstiden. Dette fører til den udvidede TBT beregning (Figur 6.5, side 37). 11 Bilag 2 36

37 Figur 6.5: Udvidet TBT beregning Som det ses på Figur 6.5, bliver beregningen af TBT mere omfattende end den simple beregning. Endvidere ses det at TBT nu beregnes til 2,95 år i stedet for 2,2 år i den simple beregning. Dette kan i enkelte tilfælde påvirke ledelsens beslutning, om afsættelse af ressourcer til projektet. Beregningen i Figur 6.5 bygger på antagelser såsom stigning i el pris, vedligeholdsudgifter, afskrivning og virksomhedens interne rente, samt konsulentens beregninger. Endvidere er den anvendte elpris i Figur 6.5 ekskl. moms og afgift. Dette gør denne beregning principiel, og bør ikke anvendes som endelig dokumentation. Ved beregning af TBT, bør besparelsen ved energioptimeringen altid beregnes, da denne kan sælges til energiselskabet. Dette vil reducere det investerede beløb, og dermed nedsætte TBT. Mere om dette i afsnittet: Tilskud og Finansiering. 37

38 Nøgletal At vurdere hvilke nøgletal der er relevante er yderst vigtigt, af hensyn til fremtidig dokumentation. Et forslag til udarbejdelse af nøgletal på Psykiatrisk afdeling er som følger: Da psykiatrisk afdeling ikke er en producerende afdeling og udelukkende anvendes til kontorer og patientstuer, vurderes det mest relevante nøgletal at være kwh/m 2. Areal af Psykiatrisk afdeling: m 2 12 El forbruget på Psykiatrisk afdeling ( ) kwh/år 13 Dermed kan nøgletal for psykiatrisk afdeling udregnes: kwh/år kwh/år = m m Dette nøgletal kan nu danne grundlag for sammenligning med andre, lignende afdelinger, og som dokumentations grundlag for succesen med fremtidige besparelsestiltag. Ovenstående materiale skal udgøre en del af ledelsens beslutningsgrundlag, for afsættelse af ressourcer, i energipolitik og handlingsplaner. 12 Teknisk-souschef, Jan Cæcilius Christiansen 13 Bilag 1 38

39 6.2 Delkonklusion Der skal foretages omfattende forberedelser inden implementeringen af energiledelse. Er disse forberedelser mangelfulde kan det få konsekvenser i form af nedsat medarbejder trivsel, dårligt udbytte samt manglende ressourcebevilling. Derfor bør der, på større virksomheder, udarbejdes energiteams for at fordele opgaven samt involvere flere kompetenceområder. De udarbejdede forbrugsanalyser danner beslutningsgrundlag, for hvor der bør iværksættes besparelsestiltag. Endvidere er det vigtigt at beslutte hvilke nøgletal der udarbejdes, da disse anvendes som sammenligningsgrundlag for fremtidige forbrugsanalyser. Det er vigtigt at beslutte hvilken beregningsmodel for TBT der anvendes. Anvendes den simple TBT model skal det pointeres, at denne er vejledende i modsætning til den udvidede model, der giver et mere nøjagtigt billede af de økonomiske konsekvenser. Grundet det høje tomgangsforbrug på psykiatrisk afdeling, samt en beregnet TBT på 2,95 år vurderes dette tiltag økonomisk forsvarligt. Med i beregningen skal salget af besparelsen da dette vil nedsætte den egentlige investerings sum, og dermed også reducere TBT. Dog bør der, ved hjælp af ekstern konsulent, udarbejdes en opdateret rapportering, da der siden 2009 er kommet nye typer ventilatorer på markedet med højere virkningsgrad. 39

40 7 Energipolitik og handlingsplan 7.1 Teorien bag energipolitik og Handlingsplan Som et af hovedelementerne i energiledelse, er udarbejdelsen af politikker og handlingsplaner et værktøj til at sikre opnåelse, af målsætninger med en rimelig grad af intern effektivitet. Teorien bag Energipolitik Når en energipolitik skal udarbejdes, skal der tages højde for at denne ikke vil få en begrænsende effekt, på andre af virksomhedens politikker. Det kunne eksempelvis være en energipolitik der siger at der, til enhver tid, udelukkende skal indkøbes de mest energivenlige produktionsapparater på markedet. Dette vil begrænse den øvrige indkøbspolitik samt produktionspolitik, da disse også håndterer økonomiske og produktionsmæssige problemstillinger. For at undgå begrænsende situationer implementeres energipolitikken ofte i andre af virksomhedens politikker eller ledelsessystemer, således der opbygges en samlet politik. Politikken og dennes målsætninger skal formuleres præcist, så ingen er i tvivl om hvilke resultater der skal nås. I modsatfald vil det være vanskeligt for ledere og medarbejdere at følge de afstukne retningslinjer, med nedsat effektivitet til følge. Eksempel: Kvaliteten af produkter og udført arbejde skal til enhver tid være af en sådan standard, at den på alle måder dækker kundernes rimelige og berettigede krav. Produktionen skal tilrettelægges således at råstoffer, maskiner og arbejdskraft bliver fuldt udnyttet. Politikker som ovenstående er altid gældende, men ikke praktisk anvendelige i det daglige arbejde, da den ikke opsætter specifikke retningslinjer og mål. 40

41 Omvendt skal formuleringen heller ikke have form af faste regler, som for eksempel faste leverandører eller faste rutiner. Dette fratager medarbejderne muligheden, for at tænke innovativt og komme med egne idéer, hvilket er meget brugbart i forbindelse med arbejdet med energiledelse. Politikken skal være en balance mellem løst formuleret og faste regler (Figur 7.1). Figur 7.1: Politikformulering, (Kai Hansen, 2007) (Kai Hansen, 2007) Energipolitikken bør opdateres og revideres 1 gang årligt. På denne måde sikres det, at målsætningerne ikke ligger for langt ude i fremtiden, med risiko for tab af interessen inden målet opnås. Målsætningen skal udarbejdes således denne reelt er mulig, men ikke direkte nemt opnåelig, da man på denne måde mister en del af besparelsespotentialet. (Vistisen, 2012) Teorien bag Handlingsplan Udarbejdelsen af en handlingsplan har til formål at beskrive gennemførelsen af de, i energipolitikken, specificerede aktiviteter. Endvidere skal den danne opfølgnings- og kontrolgrundlag i forhold til energipolitikken. Planlægningsprocessen retter sig mod fremtiden og går ud på at tilrettelægge virksomhedens fremtidige aktiviteter. I planlægningsprocessen udformes de konkrete planer, der skal gennemføres, for at man kan nå de opstillede mål (Teknisk komité ISO/TC 242, 2011) 41

42 Handlingsplanen skal sikre et tilfredsstillende projekt forløb, blandt andet ved at klarlægge den enkelte medarbejderes ansvarsområder. Dermed sikres det at projektet forløber efter hensigten. Endvidere skal brugerne af et specifikt anlæg involveres, i en grad der medfører ejerskab for projektet. Dette vil mindske den modstand der ofte er mod forandring, som beskrevet i afsnittet: Ledelse (Dansk Standard og Energi Styrelsen, 2010) Der er flere måder at involvere medarbejderne med henblik på at få indhentet informationer og idéer. Der kan eksempelvis fra energiteamet udstikkes overordnede områder og systemer, hvor der er potentielle besparelser. Disse områder videregives til en gruppe medarbejdere i den pågældende afdeling, hvor der kan diskuteres hvorledes besparelserne opnås. Dette kan foregå ved hjælp af værktøjer som positiv- eller negativ mindmapping 14. De nedsatte grupper skal blot give idéer til problemløsninger og besparelsesmuligheder, og ikke tænke på implementering af løsningerne. Dermed vil der komme forskellige input til energiteamet, som kan sammensætte og evaluere de forskellige idéer, hvorefter de der vurderes egnede til nærmere undersøgelser, kan indsættes i handlingsplanen. 14 Negativ- positiv mindmaping: Visuelt idé værktøj til opsættelse af løsnings muligheder. 42

43 7.2 Energipolitik og Handlingsplan i praksis Jan Christiansen har, i forbindelse med implementeringen af energiledelse på HH, udarbejdet en foreløbig handlingsplan, som omfatter arbejdsgangen ved opstarten af systemet. Energipolitikken i praksis Grundlaget for en energipolitik på HH er en overordnet regional politik kaldet Lokal Agenda 21, Strategi og handlingsplan , Region Midtjylland (fremover Agenda 21). Agenda 21 er udfærdiget så den omhandler de overordnede regionale rammer, og beskriver hvordan blandt andet energieffektivisering, drift, byggeri og indkøb skal håndteres, samt målsætninger for disse. Der beskrives at der tilstræbes en bæredygtig udvikling, hvilket defineres som en balance mellem miljømæssig-, social- og økonomisk bæredygtighed. Regionsrådet har i den tidligere Lokal Agenda 21, vedtaget, at projekter skal ses som en helhed og over et flerårigt perspektiv. Endvidere skal der oparbejdes en totaløkonomisk tankegang baseret på den forventede levetid på installationer (nyanlæg, vedligehold, drift og bortskaffelse). Dette videreføres til nuværende Lokal Agenda 21-strategi og handlingsplan, , og skal ske ved hjælp af målrettede ledelsesformer, energioptimering og renere teknologi. Energiledelse er et af de punkter, man har arbejdet med fra starten af projektet. Gyldigheden af denne agenda er sat til 4 år. Dog kan den efter en periode på 2 år revideres og opdateres, såfremt behovet skulle være til stede. Endvidere skal der hvert år udarbejdes et grønt regnskab for regionen, hvor der redegøres og konkluderes for hvorledes målsætningerne bliver opfyldt. 43

44 Den nuværende Lokal Agenda er opdelt i en strategidel og en handlingsplan. Lokal Agenda 21-Strategien Der bliver her defineret retningslinjer, for arbejdet med regional reducering af miljøbelastningen. Kernen i strategidelen er de politiske målsætninger inden for de 4 områder, der er omfattet af Planlovens 33 (Regionmidtjylland, 2012) Stk. 2. Strategien skal for regionsrådets vedkommende indeholde regionsrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig regional udvikling, 3) inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 4) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. (Miljøministeriet, 2009) Lokal Agenda 21-Handlingsplanen Handlingsplanen konkretiserer de opsatte målsætninger fra strategidelen. Den pointerer at der skal være balance mellem mål og ambitioner, og hvad der er praktisk muligt under hensyn til økonomi og ressourcer. Der beskrives følgende særlige fokuspunkter, dog med hensyntagen til økonomi og ressourcer som nævnt på side De mest energieffektive teknologier og løsninger skal vælges. - Der skal arbejdes med implementering af systematisk energiledelse. - Ved indkøb skal de mest energieffektive produkter indkøbes. - Energibesparelsesprojekter med en tilbagebetalingstid på mindre end 5 år skal gennemføres 44

45 Der er på alle regionens hospitaler udarbejdet energimærker der, samlet beskriver ca.3300 energispareforslag. Der vil, ved udføring af dem alle, teknisk set kunne spares: 39,7 mio. kwh varme 8,6 mio. kwh el m 3 vand Ovenstående svarer til en besparelse på 36,2 mio. kr. om året. Skal alle besparelsestiltagene implementeres vurderes tilbagebetalingstiden dog at være 33 år, hvilket er uhensigtsmæssig lang tid. Der gives i stedet forslag til udarbejdelse af de besparelsestiltag der kan tilbagebetales på max. 5 år, hvilket kan realisere en årlig besparelse på 3 mio. kr. ved en investering på 6,4 mio. og dermed en simpel tilbagebetalingstid på 2,2 år. Ydermere er det beskrevet at der er begyndende fokus på ESCO energispareprojekter, der finansieres via de beregnede besparelser og giver en specifik garanteret besparelse. Mere om dette i afsnittet: Tilskud og finansiering. (Agenda 21-kontoret, 2011) Der er på HH ikke udarbejdet en energipolitik specifikt til dette sted. Skal en sådan udarbejdes, skal denne overholde og understøtte Lokal Agenda 21, samt Planlovens 33. Endvidere skal det vurderes hvorvidt politikken med fordel kan indskrives i eksisterende politikker. Handlingsplanen i praksis Efter den indledende energikortlægning og udpegning af potentielle energibesparelser, skal der, på HH, udarbejdes en mere detaljeret men stadig foreløbig handlingsplan. For udbyggelse og vedligeholdelse af energikortlægningen som blev udarbejdet i afsnittet: Opstart af energiledelse, er det nødvendigt at flere medarbejdere involveres i energiteamet. Dette med henblik på udarbejdelse af en komplet energikortlægning, omfattende vand-, varme-, gas-, og elforbrug. 45

46 For at kunne udarbejde en detaljeret energikortlægning, er det nødvendigt at kunne måle forbruget et tilstrækkeligt antal steder i systemet. Dette kan gøres ved indsættelse af bimålere, på de områder og anlæg der, i forbrugsanalysen, vurderes værende i risikogruppen for at have et unødigt højt energiforbrug. Data fra forbrugsmålerne skal lagres med et passende interval, eksempelvis pr. time, således der kan opbygges et visuelt billede af forbrugsfordelingen samt udviklingen. Gøres dette er det muligt at opdage fejl i anlægget, som f.eks. at det ikke bliver slukket i ubenyttede perioder, hvormed tomgangsforbruget øges. 7.3 Delkonklusion energipolitik og handlingsplan Der er i form af Lokal Agenda 21, lagt op til en målsætning på regionalt plan, hvorefter det er op til de enkelte regionshuse at opfylde målsætningerne, samt at udarbejde handlingsplaner der er gældende de enkelte steder. Jan Christiansen, har udarbejdet en foreløbig handlingsplan. Denne er gældende til omfanget af den foreløbige energikortlægning er opnået, hvorefter der skal udarbejdes energipolitik og handlingsplan for den kommende periode. Dette vurderes, på baggrund af ovenstående, som en korrekt håndtering af opstarten med energiledelse. 46

47 8 Evaluering og drift Evaluering og drift I standarden for energiledelse DS/EN ISO 50001, er den interne audit, et af kerne elementerne i energiledelse. Det er her afvigelser fra handlingsplaner og politikker bliver konstateret, hvorefter der kan foretages korrigerende handlinger på baggrund af disse. Virksomheden skal håndtere faktiske og potentielle afvigelser ved at foretage korrektioner og ved at iværksætte korrigerende handling og forebyggende handlinger (Teknisk komité ISO/TC 242, 2011) Energiledelsessystemets målsætninger og resultater bør dermed med jævne mellemrum vurderes i en såkaldt intern revision. Denne er vigtig at opretholde og afholde, da der efter opstarten vil opstå situationer, hvor der er brug for opdateringer af systemerne samt den interne dokumentation. Dette kan eksempelvis være ændringer af: rutiner, forbrugs beregninger og dokument udformning og håndtering. Her er det af afgørende betydning at arbejdet med energiledelse vedligeholdes, samt at der er udpeget en ansvarlig til at forestå den interne revision, med efterfølgende opdateringer af systemet til følge. Den interne revision kan foregå ved at energilederen indkalder til et evalueringsmøde i energiteamet, hvor følgende fokuspunkter bør diskuteres: - Status for udviklingen af virksomhedens energiforbrug - Status på handlingsplan - Medarbejdernes informationsniveau - Nye besparelsestiltag - Økonomisk redegørelse for den foregående periode - Energiteamets evaluering af den foregående periode - Opdateret energikortlægning - Opdateret forbrugsanalyse - Forslag til handlingsplan for kommende periode - Sammensætning af ansvar, funktion og beføjelser 47

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet 2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

»Energioptimering. Danske Sportsfaciliteters Brancheforening

»Energioptimering. Danske Sportsfaciliteters Brancheforening Danske Sportsfaciliteters Brancheforening Et lettere populistisk indlæg omkring energi og vandforbrug!!!! Vejledning til screening af dit anlæg før end du slipper de professionelle løs! Hvorfor er det

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Carbon20 kompetencedag 24. april 2012, Kolding Michael Søgaard Jørgensen DTU msjo@dtu.dk Oversigt Introduktion Medarbejderdeltagelse i virksomheders

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Af Egon Kjær Jensen og Ann Møller Svendsen www.leanakademiet.dk - t: 70277909

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Forstudie Høje Taastrup Kommune Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Bilag I - Kravspecifikation

Bilag I - Kravspecifikation Bilag I - Kravspecifikation Udbud af elektricitet Februar 2014 15. november 2013 Side 1 1 Generelle krav til delydelse (a) og (b) Den udbudte rammeaftale omfatter følgende ydelser (samlet benævnt Ydelsen

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

Handlingsplaner og energiledelse. Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012

Handlingsplaner og energiledelse. Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012 Handlingsplaner og energiledelse Workshop 5 NI EM projekt - 7. november 2012 Handlingsplaner og energiledelse Hvor langt er I nået? Hvor er vi i energiledelsesprocessen? Hvad siger standarden DS/EN ISO

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde

Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde Koncern overblik TREFOR TREFOR A/S TREFOR INVEST TREFOR Vand A/S 45,73 % IRD A/S 2 Stensåsa Vindkraft AB Lerkaka

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energirenovering ESCO Region Midtjylland

Energirenovering ESCO Region Midtjylland Energirenovering ESCO Region Midtjylland Teknisk chef Stig Tofteberg Teknisk chef Svend Christiansen. Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer inden

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG, Kl. 08:00 Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang Medlemmer Henrik Boesen Jacob Preil Andersen Katrine Yde Thomsen Fraværende Side 183 Indholdsfortegnelse 120. Gennemgang

Læs mere

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 Hvorfor energiledelse? Systematiser indsatsen Prioritere indsatsen Kontinuert fokus De fleste virksomheder kan reducere

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Skræddersyede KPI er giver det rigtige fokus for energioptimering. V. Karsten Østergård, National Supply Manager, Carlsberg Danmark A/S

Skræddersyede KPI er giver det rigtige fokus for energioptimering. V. Karsten Østergård, National Supply Manager, Carlsberg Danmark A/S Skræddersyede KPI er giver det rigtige fokus for energioptimering V. Karsten Østergård, National Supply Manager, Carlsberg Danmark A/S Hvad bagte os frem til indførelse af energiledelse? 2 Omkostninger

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Til Indenrigs- og sundhedsministeriet Att: Fuldmægtig Erich Erichsen

Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Til Indenrigs- og sundhedsministeriet Att: Fuldmægtig Erich Erichsen Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Ansøgning fra Region Midtjylland til finanslovspuljen (2. runde). Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

DI-version Kanban. Ledelsens vejledning Kanban - Ledelsens Vejledning Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6

DI-version Kanban. Ledelsens vejledning Kanban - Ledelsens Vejledning Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6 DI-version 2013-10-08 Kanban 2-4-1 - Kanban - Ledelsens Vejledning - 2013-10-08 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion.

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Repetition fra workshop 2 og 3

Repetition fra workshop 2 og 3 Repetition fra workshop 2 og 3 Kortlægning af energiforbruget Medarbejderinvolvering Hvem er jeg? Christine Weibøl Bertelsen DTU Maskinlinje, energi DONG Energirådgiver i produktionsvirksomheder, kommuner

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi

Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug. Klima- og energi Energi Kommunale Ejendomme - Sikker drift med et minimalt energiforbrug Innovation og energiledelse Fredensborg Kommune, EnergiData og Dansk Standard samarbejder om at udvikle energiledelse målrettet kommunernes

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide

I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide I Ishøj Idræts- & Fritidscenter som demoprojekt - Fra tro til vide Statusnotat, august 2013 Baggrund: Som partner af Plan C har Ishøj Kommune gennemført et kortlægningsforsøg på Ishøj Idræts- & Fritidscenter.

Læs mere