Hvordan står det til med solidaritet og retfærdighed i socialsektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan står det til med solidaritet og retfærdighed i socialsektoren"

Transkript

1 Hvordan står det til med solidaritet og retfærdighed i socialsektoren - en kritisk diskussion af træk i velfærdspolitikken og i velfærdsinstitutionerne Om behovet for et reformuleret solidaritetsideal Nogen vil sikkert spørge, om solidaritet ikke er et bedaget begreb, som tiden er løbet fra. Det ville være dumt at skrive en bog på 450 sider, hvis man mener det. Min overbevisning er, at hvad der savnes mere end noget andet i den nuværende situation, er en solidaritet, der kan gøre det muligt for alle mennesker at virkeliggøre deres muligheder under hensyn til fællesskabet Den aktuelle finanskrise antyder, at der stadig er brug for en solidaritet, der kan dæmme op for kapitalismens grådighed. Det er imidlertid tvivlsomt, om den os/dem solidaritet, som præger arbejderklassens solidaritetsformer, kan skabe sammenhængskraft i et individualiseret og pluralistisk samfund, hvor det kan være svært at finde ud af, hvem vi og de andre egentlig er. De sociale skillelinjer er afgørende forandret og drejer sig i dag om meget andet end social klasse, herunder etnicitet og køn og en mangfoldighed af individuelle belastninger. Det blev i Danmark velfærdsstatens opgave at integrere de mange forskellige dagsordener og behov i et fælles samfund, og med velfærdsstatens udvikling blev Danmark måske et af de mest harmoniske og sammenhængende samfund i hele verden. Alligevel har velfærdsstaten ikke været i stand til at løse alle sociale problemer, og vi har i de senere år været vidne til nye former for social udstødelse, som ikke alene drejer sig om materiel fattigdom og derfor ikke lader sig løse af velfærdsstatens materielle omfordelingspolitikker. Karakteristisk for mange af de sårbare og anderledes mennesker, der i dag befinder sig udenfor eller på kanten af samfundet, er, at de har svært ved at tilpasse sig det moderne, strømlinede samfunds krav om funktionsduelighed og succes. Deres problemer drejer sig ikke alene om materiel fattigdom men mere fundamentalt om at klare det moderne liv og den eksistentielle usikkerhed, der knytter sig til det. 1

2 Måske er nogle af de problemer, som viser sig tydeligst hos samfundets mest marginaliserede, et symptom på bredere fejludviklinger i den moderne kultur. Væksten i forbruget af lykkepiller og i den moderne tids folkesygdomme som angst og depression antyder i hvert fald, at der er noget afgørende galt i det danske samfund, selv om danskerne i talrige komparative undersøgelser er blevet betegnet som verdens lykkeligste folk. Solidaritet: Et spørgsmål om anerkendelse? Solidaritet og samfundsmæssig sammenhængskraft er et spørgsmål om samfundets evne til at dæmme op overfor sårbarhedsskabende træk i den moderne kultur og inkludere sårbare og anderledes mennesker i fællesskabet. Den solidaritet, jeg efterlyser, drejer sig om anerkendelse af det enkelte menneske som moralsk autoritet og som juridisk person, dvs. som et menneske med krav på at blive set og hørt og med rettigheder på lige fod med alle andre. Jeg følger her den tyske filosof Axel Honneth, der har udviklet en teori om anerkendelse som den formelle betingelse for, at et menneske kan udvikle et positivt selvforhold. Det er ifølge Honneth i kraft af gensidige anerkendelsesrelationer, at individet finder sig selv. Dette er samtidig betingelsen for et fuldt integreret samfund, da et positivt selvforhold er forudsætningen for, at mennesker kan deltage som ligeværdige medlemmer af sociale fællesskaber. Honneth skelner mellem tre forskellige anerkendelsesbehov, der alle må tilfredsstilles, hvis et menneske skal kunne udvikle et positivt selvforhold (oh 1): 1. Den første form for anerkendelse drejer sig om kærlighed og angår de menneskelige primærrelationer, fx mellem mor og barn og mellem nære venner. Af denne anerkendelse følger en selvtillid, som sætter mennesket i stand til at handle, kommunikere og indgå positivt i sociale fællesskaber. 2. Den anden form for anerkendelse er den retlige, der består i universel retlig ligebehandling af alle og enhver. Af denne anerkendelse følger en 2

3 selvagtelse, som opstår, når mennesker på lige fod med andre indrømmes mulighederne for at stille krav og deltage i en social livsform. 3. Den tredje form for anerkendelse er social værdsættelse. Hvor den retlige anerkendelse er en anerkendelse af forskellige borgere som ligeværdige retspersoner, er den sociale værdsættelse en anerkendelse af de værdier, den enkelte borger tilskriver sig selv. Denne anerkendelse er ikke begrænset til our kind of people men drejer sig om værdsættelse af den til enhver tid værende anden, også når den anden adskiller sig fra os. Men hvad vil det sige, at møde den anden med anerkendelse? Hvad skal vi forstå ved et anerkendende samfund, en anerkendende velfærdspolitik og en anerkendende social praksis? Honneths teori giver ikke præcise svar på sådanne spørgsmål. At gøre det, ville også være i modsætning til selve anerkendelsestanken, der mere er et etisk princip end en anvisning på, hvordan vi bør handle. Ikke desto mindre præciserer anerkendelsesteorien, hvad solidaritet i mellemmenneskelige relationer helt grundlæggende drejer sig om, nemlig at synliggøre den anden og betragte vedkommendes værdier og egenskaber som betydningsfulde, også når de afviger fra ens egne. Overført til samfundsniveau betyder det, at et solidarisk samfund anerkender mennesker i al deres forskellighed og anstrenger sig for at inkludere dem i det fælles samfund. 2. Fra forsørgelse til New public management Velfærdsstatens udvikling gennem 1960 erne og 70 erne var i høj grad et produkt af social ingeniørkunst udført i en alliance mellem socialdemokratisk ledede regeringer og de sociale ingeniører med Socialforskningsinstituttet og Socialpolitisk Forening i spidsen. I denne periode blev der gennemført en række vigtige sociale reformer i overensstemmelse med det overordnede mål: At skabe et universelt og heldækkende socialt tryghedssystem med en høj dækningsgrad i forbindelse med indkomstbortfald. Selv om Socialdemokratiet var en ledende kraft, blev de fleste reformer gennemført som brede forlig og ideologien om velfærdsstaten var mere eller mindre fællesgods for hele det politiske og administrative establishment i denne periode. 3

4 Velfærdsstatens udvikling var imidlertid ikke uden problemer, og i deres iver for at lægge det gode liv til rette har velfærdsstatens sociale ingeniører konstrueret et standardiseret og gennemforvaltet samfund med snævre rammer for skæve og anderledes mennesker. Derfor var den krise, som velfærdsstaten løb ind i slutningen af 1970 erne, langt mere end en økonomisk/finansiel krise. Kritikken udmøntede sig i en række nye tendenser eller overskrifter. Fælles for dem var, at tiltroen til, at statens institutioner kunne løse problemerne i samfundet, havde fået et skud for boven. Det samme gjaldt tiltroen til centrale styringsmekanismer som planlægning og generel lovgivning. Nye ideologiske vinde kom ind fra vest (fra nyliberalismen i USA og England) og bidrog til en omfattende ændring i diskursen om velfærd. Nye økonomiske og ideologiske strømninger sætter sig naturligvis ikke uden videre igennem i praktisk politik, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvordan de nye diskurser relativt gnidningsfrit fører til et sporskifte i velfærdsstaten. At der virkelig var tale om et sporskifte understreges af, at de nye diskurser ikke bare satte sig spor hos liberalistisk orienterede partier men langt ind i Socialdemokratiet. De borgerlige mindretalsregeringer, der i 1982 afløste Anker Jørgensens socialdemokratiske mindretalsregering, forstærkede den nyorientering i velfærdspolitikken, der allerede var påbegyndt, og siden er en mangfoldighed af nye rationaler og styringsformer kommet til. Op gennem 1990 erne talte man meget om New Public Management, der handlede om nye former for ledelse og markedsgørelse. Udgangspunktet var, at de offentlige institutioner var ineffektive: Bureaukratiet regelstyret og hierarkisk og den offentlige sektor omkostningstung og ufleksibel, med svag ledelse. Vejen frem var derfor øget konkurrence og markedsorientering, synlig professionel ledelse, kontraktstyring og fokus på output. Denne politiske nyorientering blev videreført under Nyrup og Fogh Rasmussen og, ser det ud til, også af den nuværende røde regering under Helle Thorning Schmidt. 4

5 De nye reguleringsformer er på kollisionskurs med det solidaritets- og anerkendelsesideal, jeg forfægter. Det betyder ikke, at jeg er imod markedet eller imod resultatorientering. En velfærdspolitik, der alene er forankret i effektivitetsberegninger, kontrol og sanktioner, bliver imidlertid en forhindring for anerkendelse og retfærdighed. Hvor politikken i velfærdsstatens guldalder byggede på et ideal om at skabe bedre levekår for borgerne, hvor ufuldstændige opfattelserne af betingelserne for det gode liv end måtte være, er den nye velfærdspolitik og dens forvaltning snævert styret af nytteetiske betragtninger. Kvalitet er det, der virker, kan måles og kvantificeres. Det, der kan gøres til genstand for samfundsmæssig styring og planlægning. I dette klima er der ikke meget, der tyder på, at anerkendelsestanken har autoritet i praksis. Taberne bliver især sårbare og anderledes mennesker, der har svært ved at leve op til de formulerede mål for performance. Noget for noget Det ville være en forenkling at fremstille det som om den nye velfærdspolitik alene er forankret i økonomiske rationaler, og hvis vi skal tro Anders Fogh Rasmussen (og det tror jeg, vi skal på dette punkt!), er kampen om velfærdsstaten ikke en kamp, der først og fremmest skal føres på økonomiske argumenter. I Fogh Rasmussens perspektiv er indskrænkninger af den offentlige sektor i høj grad et moralsk projekt, der handler om at genindsætte mennesket i dets tabte værdighed. Efter at statsministeren i Weekendavisen den 17. januar 2003 havde blæst til kulturkamp, kom den borgerlige regeringen i februar 2004 med principprogrammet Noget for noget, udgivet og forhandlet af alle ministerierne. Der er tale om et program, som på fornemste vis, kombinerer økonomisk kontrakttænkning og moralske argumenter. I Forordet hedder det bl.a.: (oh 2) Noget for noget handler om at gøre op med konsekvensløsheden uden at dræbe ildsjælene og uden at sætte egoisme i system. Vi ønsker ikke et kynisk samfund, hvor man kun giver, hvis man får noget igen. Men vi lever i dag i et samfund, hvor det i mange situationer er ligegyldigt, om 5

6 man bare lige skraber sig igennem, eller om man virkelig sætter sig op og skaber noget stort og banebrydende. Derfor skal vi påskønne og belønne dem, der gør en forskel. Noget for noget kan også være en sanktion overfor dem, der blæser på de fælles regler (...). Der findes allerede en række sanktioner for dem, der ikke vil leve op til samfundets krav og lovens ord. Derfor handler dette oplæg i høj grad om, hvordan man kan belønne dem, der kan og vil. Samtidig kan vi med gode eksempler vise vejen for dem, der vil, men ikke kan.(beskæftigelsesministeriet 2004:3) Der er tydeligvis tale om en belønnings- og straftankegang, som ikke kun bygger på etisk neutrale effektivitetsprincipper, og Anders Fogh Rasmussen er her godt i gang med at føre tankerne fra sin tidligere bog om minimalstaten ud i livet. Han så det her som sin moralske pligt at gøre op med det slavesind, som velfærdsstaten har avlet i befolkningen og genindsætte mennesket i dets tabte værdighed. Midlet er at præmiere de ypperste og straffe nyderne, der er usolidariske med fællesskabet. Det solidaritetsbegreb, der her er i spil, er naturligvis helt anderledes end det, jeg har argumenteret for. Noget for noget klinger måske nok lidt af gensidig anerkendelse, men i realiteten drejer det sig mere om disciplinering. Der er næppe tvivl om, at taberne bliver dem, der har svært ved at præstere noget ypperligt eller bare leve op til normalsamfundets krav. Det er bemærkelsesværdigt, at den nye regering bidrag til kulturkampen, efter at have afskaffet fattigdomsydelserne, ser ud til at være et forsøg på at overgå den tidligere regerings noget for noget tænkning: At genoprette ubalancerne i velfærdskontrakten, gøre op med krævementaliteten og sikre, at alle der har den mindste arbejdsevne i behold, bidrager til fællesskabet gennem samfundsnyttigt arbejde. Kontrakttænkningen bygger på stærke moralske overbevisninger om, hvad der er ret og rimeligt, og er et element i en bredere moralsk ansvarliggørelsesstrategi. Nu forholder det sig bare sådan, at en kontrakt sædvanligvis er noget, der indgås mellem frie og ligeværdige personer. Kontraktterminologien i velfærdspolitikken skjuler det forhold, at 6

7 relationen mellem borger og stat ikke er frivillig, og at det er forbundet med sanktioner, hvis borgerne handler på måder, der strider mod statens prioriteringer. En sådan politik ligger fjernt fra mit solidaritetsbegreb, der ikke handler om at styre og disciplinere men om så vidt muligt at understøtte borgerens mulighed for at stræbe efter sin vision om det gode liv. Fra socialpolitik til beskæftigelsespolitik Det politikområde, hvor forandringerne i velfærdsideologien har sat sig tydeligst igennem og har fået de største konsekvenser, er social- og beskæftigelsespolitikken. Vi er med Torfings formulering gået fra Welfare til Workfare, hvilket indebærer, at tidligere former for passiv forsørgelse er blevet erstattet af en aktiv-linje, der i stigende grad gør modtagelse af offentlige ydelser betinget af pligten til at arbejde. Det endelige udtryk for dette værdiskifte var socialreformen i 1998, hvor Bistandsloven blev afløst af Lov om Social Service og Lov om Aktiv Socialpolitik. Efter år 2000 er der det nye paradigme i velfærdspolitikken blevet yderligere cementeret med Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats i 2003 og reformerne Flere i arbejde (2002) og En ny chance til alle (2005). Ifølge Torfing har Danmark imidlertid fulgt sin egen i international sammenhæng relativt humane vej til workfare, og indtil år 2000 er det rigtigt at workfare i Danmark ikke har medført en generel reduktion i størrelsen af de sociale ydelser. Det gælder imidlertid ikke beskæftigelsespolitikken, som den har udviklet sig efter år 2000, og alle de nyere reformer, (fx Flere i arbejde og En ny chance til alle ) fokuserer stærkt på incitamentsproblemer. Det samme gør rapporterne fra den tidligere regerings Velfærdskommission og Arbejdsmarkedskommission. Mantraet om at det skal kunne betale sig at arbejde gentages hårdnakket i alle beskæftigelsespolitiske udmeldinger, selv om det har været vanskeligt at dokumentere nogen beskæftigelseseffekt af fx starthjælpen og kontanthjælpsloftet, og selv om undersøgelser fra Den Alternative Velfærdskommission viser, at langt de fleste ledige ønsker at arbejde, også når de økonomiske incitamenter er små. 7

8 Den afgørende begrundelse for omlægningerne i social- og beskæftigelsespolitikken er således næppe økonomisk men snarere, hvad der anses for ret og rimeligt. Alligevel er det netop her den tidligere regering har svigtet. Således understreger den nye regering, at det er en hån mod hårdtarbejdende danskere, hvis ikke det kan betale sig at arbejde. SFs skatteminister henviser til de mange familier der står tidligt op hver dag for at gå på arbejde og knokler for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen, og betaler deres skat uden at kny. Samtidig italesættes de stramninger, der lægges op, som noget, der i realiteten er til de lediges eget bedste, og arbejde beskrives konsekvent som vejen til det gode liv. Den politiske moralisme, der gennemsyrer den nyeste beskæftigelsespolitik, har fortrængt tidligere idealer om helhedssyn, forebyggelse, revalidering og forsørgelse og ligger fjernt fra et solidaritetsideal, der handler om anerkendelse af menneskers individuelt valgte livsveje. Den bygger på et menneske- og samfundssyn, der opfatter menneskelig frihed og værdighed, som helt igennem knyttet til den enkeltes evne til selvforsørgelse. I den forstand er der, på trods af de smukke formuleringer om hensynet til de svage, tale om disrespekt for det svage liv. Ofrene for regeringens ansvarliggørelsesstrategi, som deles af store dele af oppositionen, er alle de sårbare og anderledes mennesker, der ikke kan leve op til arbejdsmarkedets krav. Det er mennesker, som reelt ikke har nogen arbejdsevne i behold, som er for syge, misbrugende nedslidte, bange og socialt dårlige til at klare det, eller bare ikke kan holde det ud. Det kan godt være, at endemålet for mange af dem alligevel skal være arbejde, men forestillingen om, at økonomiske tilskyndelser vil betyde, at langvarigt sygemeldte springer ud af deres sygesenge, og at de psykisk syge tager sig selv i nakken og skaffer sig et job, er helt urealistiske, fordi problemet er, at de ikke kan arbejde, eller at arbejdsmarkedet er lukket for dem. Hvis arbejde skal være et realistisk perspektiv for sårbare og anderledes mennesker, er der brug for en udvidelse af arbejdsbegrebet og for en bredere forståelse af, hvad der kan anerkendes som samfundsnyttigt arbejde. 8

9 Beskæftigelselsesfixering og krænkelser For at undgå misforståelser: Jeg er ikke imod arbejde eller imod, at borgere, der er i stand til at forsørge sig selv, har pligt til at gøre det - hvad de allerfleste også ønsker! Jeg skal heller ikke benægte, at arbejde i mange tilfælde kan understøtte integrationsprocessen. Men politisk signalgivning og institutionaliserede rutiner, der fører til en jagt på en resterhvervsevne, som borgeren reelt ikke er i besiddelse af, er langt fra det solidaritetsideal, jeg forfægter. At jagten på en resterhvervsevne kan opleves krænkende af mennesker, der hellere end gerne ville arbejde, men er for syge eller dårlige til det, fremgår af flere interview med dårligt stillede mennesker i min egen og Peter Høilunds tidligere undersøgelse. Hør hvordan en 37-årig kvinde med alvorlige misbrugsproblemer og en langvarig kontakt til det sociale system formulerer det: (oh 4) Det gennemgående har været, at socialrådgiverne ikke har taget mig alvorligt eller har lyttet til mig. Først nu, hvor det er konstateret, at jeg har ledegigt i hænderne, og hvor jeg selv kan læse det i papirerne fra sygehuset, tror de på mig. Nej, jeg føler ikke, at der er blevet lyttet til mig, hverken når det gælder mine børn eller mine muligheder på arbejdsmarkedet. Jeg fik faktisk én på hovedet første gang jeg mødte min nuværende sagsbehandler, og gik tudende hjem. Hun sagde op i mit åbne ansigt, at det eneste, der havde gjort, at jeg ikke for længe siden var blevet sparket ud på arbejdsmarkedet, var, at jeg var alene med mine tre børn. Hvad så med al min sygdom og alle lægepapirerne, spurgte jeg jo så. Det slog faktisk benene væk under mig, så jeg tænkte: De tager dig ikke en skid seriøst. (citeret efter Høilund & Juul 2005:34) Denne kvindes uretsbevidsthed synes ikke at komme af ingenting. Hun fortæller i interviewet, at der ikke er noget, hun hellere vil, end at arbejde, men at hun er for syg til at klare sig på det almindelige arbejdsmarked. Derfor har hun efter flere mislykkede aktiveringsforsøg og arbejdsprøvninger ansøgt om at komme i fleksjob. Men på trods af klare anbefalinger både fra egen læge og fra kommunens jobkonsulent, tager 9

10 man på kommunens sygedagpengekontor ikke kvindens opfattelse for gode varer. Ansøgningen om fleksjob afvises og på anbefaling af kommunens lægekonsulent visiteres hun til endnu en bred arbejdsprøvning en afgørelse, som kvinden anker og får medhold i. Kvindens fremstilling underbygges af de foreliggende sagsakter, og i det lys er det ikke overraskende at hun føler sig som kastebold mellem forskellige kommunale foranstaltninger. Hun lægger da heller ikke fingrene imellem, når hun udtaler sig om kommunen (oh 5): Nu er jeg bare kørt træt i systemet. Det virker som om det hele drejer sig om at køre dig ned psykisk. Og det bliver du. Du opgiver simpelt hen til sidst og lader stå til, for hvad fanden skal du gøre? Du løber panden mod en mur hver gang Du kommer ikke igennem med noget som helst. Lige meget hvad du gør, så banker du panden mod en mur. Du får ingen støtte og ingen forståelse du er bare et stykke papir med et navn, og du skal bare losses ud på arbejdsmarkedet. Så er alting godt. Skide være med, hvordan du selv har det. (citeret efter Høilund & Juul 2005:35) Kvindens krænkelseserfaringer skyldes i min fortolkning, at forvaltningen ikke har set hende, som hun ser sig selv. Hun har som samtalepartner været usynlig, og hendes forventning om at blive behandlet som et moralsk tilregneligt menneske er blevet skuffet. Sådan som kvinden refererer samtalen, forekommer socialarbejderen meget lidt sensitiv, og kvindens udsagn mere end antyder, hvor ensidigt store dele af det sociale arbejde i dag er orienteret mod arbejdsmarkedet. Kvindens fortælling er nærmest prototypisk for, hvordan mange dårligt stillede borgere oplever det og viser, hvor alvorligt det kan være, hvis beskæftigelsesfokuseringen i praksis overruler hensynet til det enkelte menneske. Dømmekraft i mødet mellem system og borger Pointen med ovenstående fortælling er ikke, at det alt sammen er socialarbejdernes skyld. De diskurser om beskæftigelse, selvansvarlighed og ubalancer i velfærdskontrakten, som dominerer i det offentlige rum, trænger ind i samfundets institutioner og præger den institutionelle dømmekraft, dvs. de fremherskende problemforståelser, rutiner og 10

11 arbejdsgange. Den institutionelle dømmekraft påvirker igen den dømmekraft, der er i spil, når en socialarbejder sidder overfor en borger. Som medarbejder i en institution socialiseres man ind i en verden af meninger, uanset om man vil det eller ej. Det er således min overbevisning, at beskæftigelses- og ansvarliggørelsesdiskursen har sat sig dybe spor i mange socialarbejderes hoveder på en sådan måde, at det i dag er muligt at sige og gøre ting, som havde været utænkelige for år siden. Hvis det ligger fast, at endemålet altid er selvforsørgelse, er det klart, at socialarbejdernes opgave er at skyde borgernes visioner ned, når disse går i en retning, som efter socialarbejderens vurdering ikke fører til selvforsørgelse. Når socialarbejderen ved, at alle der har den mindste erhvervsevne, har bedst af at komme hurtigst muligt ud af systemet og i arbejde, er det klart, at oplysningen af sagerne alene drejer sig om kortlægning af arbejdsevnen. Når det gøres til en sandhed, at det gode liv er betinget af arbejde, ophøjes denne påstand til et uomgængeligt faktum (noget der ikke kan være anderledes), og som derfor ikke kan være genstand for dømmekraft. Vurderingen af arbejdsevnen er derimod et eksempel på noget, der kan være anderledes og derfor må afgøres af en dømmekraft. Mange socialarbejdere anlægger i dag en hård vurdering, antagelig influeret af institutionelle procedurer og en politisk signalgivning, der fortæller, at de skal. Og alligevel føler mange et ubehag ved den praksis og de arbejdsgange, der i dag præger det sociale system, og strider mod de professionsidealer, de har med sig fra deres uddannelser og identificerer sig med. Mange oplever sig i et krydspres mellem de fremherskende reguleringsformer og idealer som helhedssyn, omsorg og etik, som mere eller mindre tilsidesættes af økonomi- og planlægningsnormer, der trækker i den anden retning. Hvis borgerens muligheder for at være arkitekt i eget liv over-rules af instrumentelle reguleringsformer, bør ansatte og ledere ikke lade som ingenting. Det forudsætter en åben, demokratisk og læringsorienteret debatkultur i institutionerne såvel som i det omgivende samfund. Dette er 11

12 væsentligt både af hensyn til borgerne og de ansatte, som kan opleve reglerne som mistillid og kontrol. Det kan være en vigtig grund til stress og udbrændthed, som kan vise sig som en følelse af magtesløshed, udmattelse, manglende tro på egne evner og i sidste ende kan slå over i kynisme (jævnfør nogle af de eksempler som har været fremme i medierne). Ledernes særlige ansvar er at skabe en åben og læringsorienteret debatkultur, hvor man diskuterer etiske og værdimæssige spørgsmål lige så meget som tekniske, administrative og økonomiske spørgsmål. Ud fra det solidaritetsideal, jeg forfægter, må et socialt arbejde, der vil kunne kalde sig solidarisk, sigte på at understøtte menneskelig opblomstring. Herved forstår jeg den proces, hvorigennem borgeren ud fra sin egen selvforståelse udvikler en velfungerende identitet. Det realiseres ikke gennem noget for noget politikken, sanktioner og kontraktliggørelsen af forholdet mellem stat og borger. Den største udfordring for velfærdspolitikken er at skabe anerkendelsesmuligheder og dermed identitets- og deltagelseschancer for alle. Det ser jeg som kernen i en solidarisk velfærdspolitik. Det alvorligste problem for mange dårligt stillede mennesker er i dag, at de føler sig nedværdiget, stigmatiseret og usynliggjort i mødet med velfærdsstatens institutioner og ikke oplever, at der er rettigheder, der beskytter dem. Det fører til tab af selvværd og selvagtelse og svækker deres deltagelsesmuligheder i samfundet. Et samfund, der krænker og ekskluderer de dårligst stillede mennesker, er hverken solidarisk eller retfærdigt. 12

FÆLLES VÆRDIER. i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte. Sammendrag

FÆLLES VÆRDIER. i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte. Sammendrag FÆLLES VÆRDIER i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte Sammendrag Forord Fælles værdier i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte Denne pjece er et sammendrag af

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid.

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid. POLICY PAPER OM KONTANTHJÆLPSREFORMEN C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013 Indledning En kontanthjælpsreform skal opfylde to formål. Reformen skal 1) definere, hvad der i Danmark er

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende

Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende på De Sociale Højskoler i forbindelse med et afsluttende bachelorprojekt. Hæftet er udarbejdet af Trine Skovgaard

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen?

Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen? Quo vadis regeringen Hvor er regeringen på vej hen? Velfærd, hvem har fundet på det? I Danmark har vi en tradition for at skabe et rummeligt samfund. Et samfund hvor de menneskelige værdier skattes højest.

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Lisbeth Lunde Frederiksen Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Godt og skidt socialt arbejde

Godt og skidt socialt arbejde 1 Uden for nummer 6, 4. årgang 2003 Godt og skidt socialt arbejde Af Peter Høilund, Søren Juul og Sara Højslet Madsen Peter Høilund, cand.jur. og ph.d. i retsfilosofi, lektor på RUC i velfærdsret, tidligere

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab?

Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab? KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 06-06-2012 Noter fra Folkeoplysningsudvalgets seminar 1-2 juni 2012 på Magleås kursuscenter, Høsterkøb Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Leif Olsen i samarbejde med Kåre Jansbøl og Tine Fuglsang Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Region Sjællands konference Når systemet spænder ben 7. marts 2014 Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby At spotte og udvikle talenter Ordet talent Via latin talentum fra græsk talanton, balance, vægt, pengesum af stor værdi Fra PIE *tel-, *tol- at løfte, at udholde, at tåle, at tolerere. tilbøjelighed, disposition,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere