Hvordan står det til med solidaritet og retfærdighed i socialsektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan står det til med solidaritet og retfærdighed i socialsektoren"

Transkript

1 Hvordan står det til med solidaritet og retfærdighed i socialsektoren - en kritisk diskussion af træk i velfærdspolitikken og i velfærdsinstitutionerne Om behovet for et reformuleret solidaritetsideal Nogen vil sikkert spørge, om solidaritet ikke er et bedaget begreb, som tiden er løbet fra. Det ville være dumt at skrive en bog på 450 sider, hvis man mener det. Min overbevisning er, at hvad der savnes mere end noget andet i den nuværende situation, er en solidaritet, der kan gøre det muligt for alle mennesker at virkeliggøre deres muligheder under hensyn til fællesskabet Den aktuelle finanskrise antyder, at der stadig er brug for en solidaritet, der kan dæmme op for kapitalismens grådighed. Det er imidlertid tvivlsomt, om den os/dem solidaritet, som præger arbejderklassens solidaritetsformer, kan skabe sammenhængskraft i et individualiseret og pluralistisk samfund, hvor det kan være svært at finde ud af, hvem vi og de andre egentlig er. De sociale skillelinjer er afgørende forandret og drejer sig i dag om meget andet end social klasse, herunder etnicitet og køn og en mangfoldighed af individuelle belastninger. Det blev i Danmark velfærdsstatens opgave at integrere de mange forskellige dagsordener og behov i et fælles samfund, og med velfærdsstatens udvikling blev Danmark måske et af de mest harmoniske og sammenhængende samfund i hele verden. Alligevel har velfærdsstaten ikke været i stand til at løse alle sociale problemer, og vi har i de senere år været vidne til nye former for social udstødelse, som ikke alene drejer sig om materiel fattigdom og derfor ikke lader sig løse af velfærdsstatens materielle omfordelingspolitikker. Karakteristisk for mange af de sårbare og anderledes mennesker, der i dag befinder sig udenfor eller på kanten af samfundet, er, at de har svært ved at tilpasse sig det moderne, strømlinede samfunds krav om funktionsduelighed og succes. Deres problemer drejer sig ikke alene om materiel fattigdom men mere fundamentalt om at klare det moderne liv og den eksistentielle usikkerhed, der knytter sig til det. 1

2 Måske er nogle af de problemer, som viser sig tydeligst hos samfundets mest marginaliserede, et symptom på bredere fejludviklinger i den moderne kultur. Væksten i forbruget af lykkepiller og i den moderne tids folkesygdomme som angst og depression antyder i hvert fald, at der er noget afgørende galt i det danske samfund, selv om danskerne i talrige komparative undersøgelser er blevet betegnet som verdens lykkeligste folk. Solidaritet: Et spørgsmål om anerkendelse? Solidaritet og samfundsmæssig sammenhængskraft er et spørgsmål om samfundets evne til at dæmme op overfor sårbarhedsskabende træk i den moderne kultur og inkludere sårbare og anderledes mennesker i fællesskabet. Den solidaritet, jeg efterlyser, drejer sig om anerkendelse af det enkelte menneske som moralsk autoritet og som juridisk person, dvs. som et menneske med krav på at blive set og hørt og med rettigheder på lige fod med alle andre. Jeg følger her den tyske filosof Axel Honneth, der har udviklet en teori om anerkendelse som den formelle betingelse for, at et menneske kan udvikle et positivt selvforhold. Det er ifølge Honneth i kraft af gensidige anerkendelsesrelationer, at individet finder sig selv. Dette er samtidig betingelsen for et fuldt integreret samfund, da et positivt selvforhold er forudsætningen for, at mennesker kan deltage som ligeværdige medlemmer af sociale fællesskaber. Honneth skelner mellem tre forskellige anerkendelsesbehov, der alle må tilfredsstilles, hvis et menneske skal kunne udvikle et positivt selvforhold (oh 1): 1. Den første form for anerkendelse drejer sig om kærlighed og angår de menneskelige primærrelationer, fx mellem mor og barn og mellem nære venner. Af denne anerkendelse følger en selvtillid, som sætter mennesket i stand til at handle, kommunikere og indgå positivt i sociale fællesskaber. 2. Den anden form for anerkendelse er den retlige, der består i universel retlig ligebehandling af alle og enhver. Af denne anerkendelse følger en 2

3 selvagtelse, som opstår, når mennesker på lige fod med andre indrømmes mulighederne for at stille krav og deltage i en social livsform. 3. Den tredje form for anerkendelse er social værdsættelse. Hvor den retlige anerkendelse er en anerkendelse af forskellige borgere som ligeværdige retspersoner, er den sociale værdsættelse en anerkendelse af de værdier, den enkelte borger tilskriver sig selv. Denne anerkendelse er ikke begrænset til our kind of people men drejer sig om værdsættelse af den til enhver tid værende anden, også når den anden adskiller sig fra os. Men hvad vil det sige, at møde den anden med anerkendelse? Hvad skal vi forstå ved et anerkendende samfund, en anerkendende velfærdspolitik og en anerkendende social praksis? Honneths teori giver ikke præcise svar på sådanne spørgsmål. At gøre det, ville også være i modsætning til selve anerkendelsestanken, der mere er et etisk princip end en anvisning på, hvordan vi bør handle. Ikke desto mindre præciserer anerkendelsesteorien, hvad solidaritet i mellemmenneskelige relationer helt grundlæggende drejer sig om, nemlig at synliggøre den anden og betragte vedkommendes værdier og egenskaber som betydningsfulde, også når de afviger fra ens egne. Overført til samfundsniveau betyder det, at et solidarisk samfund anerkender mennesker i al deres forskellighed og anstrenger sig for at inkludere dem i det fælles samfund. 2. Fra forsørgelse til New public management Velfærdsstatens udvikling gennem 1960 erne og 70 erne var i høj grad et produkt af social ingeniørkunst udført i en alliance mellem socialdemokratisk ledede regeringer og de sociale ingeniører med Socialforskningsinstituttet og Socialpolitisk Forening i spidsen. I denne periode blev der gennemført en række vigtige sociale reformer i overensstemmelse med det overordnede mål: At skabe et universelt og heldækkende socialt tryghedssystem med en høj dækningsgrad i forbindelse med indkomstbortfald. Selv om Socialdemokratiet var en ledende kraft, blev de fleste reformer gennemført som brede forlig og ideologien om velfærdsstaten var mere eller mindre fællesgods for hele det politiske og administrative establishment i denne periode. 3

4 Velfærdsstatens udvikling var imidlertid ikke uden problemer, og i deres iver for at lægge det gode liv til rette har velfærdsstatens sociale ingeniører konstrueret et standardiseret og gennemforvaltet samfund med snævre rammer for skæve og anderledes mennesker. Derfor var den krise, som velfærdsstaten løb ind i slutningen af 1970 erne, langt mere end en økonomisk/finansiel krise. Kritikken udmøntede sig i en række nye tendenser eller overskrifter. Fælles for dem var, at tiltroen til, at statens institutioner kunne løse problemerne i samfundet, havde fået et skud for boven. Det samme gjaldt tiltroen til centrale styringsmekanismer som planlægning og generel lovgivning. Nye ideologiske vinde kom ind fra vest (fra nyliberalismen i USA og England) og bidrog til en omfattende ændring i diskursen om velfærd. Nye økonomiske og ideologiske strømninger sætter sig naturligvis ikke uden videre igennem i praktisk politik, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvordan de nye diskurser relativt gnidningsfrit fører til et sporskifte i velfærdsstaten. At der virkelig var tale om et sporskifte understreges af, at de nye diskurser ikke bare satte sig spor hos liberalistisk orienterede partier men langt ind i Socialdemokratiet. De borgerlige mindretalsregeringer, der i 1982 afløste Anker Jørgensens socialdemokratiske mindretalsregering, forstærkede den nyorientering i velfærdspolitikken, der allerede var påbegyndt, og siden er en mangfoldighed af nye rationaler og styringsformer kommet til. Op gennem 1990 erne talte man meget om New Public Management, der handlede om nye former for ledelse og markedsgørelse. Udgangspunktet var, at de offentlige institutioner var ineffektive: Bureaukratiet regelstyret og hierarkisk og den offentlige sektor omkostningstung og ufleksibel, med svag ledelse. Vejen frem var derfor øget konkurrence og markedsorientering, synlig professionel ledelse, kontraktstyring og fokus på output. Denne politiske nyorientering blev videreført under Nyrup og Fogh Rasmussen og, ser det ud til, også af den nuværende røde regering under Helle Thorning Schmidt. 4

5 De nye reguleringsformer er på kollisionskurs med det solidaritets- og anerkendelsesideal, jeg forfægter. Det betyder ikke, at jeg er imod markedet eller imod resultatorientering. En velfærdspolitik, der alene er forankret i effektivitetsberegninger, kontrol og sanktioner, bliver imidlertid en forhindring for anerkendelse og retfærdighed. Hvor politikken i velfærdsstatens guldalder byggede på et ideal om at skabe bedre levekår for borgerne, hvor ufuldstændige opfattelserne af betingelserne for det gode liv end måtte være, er den nye velfærdspolitik og dens forvaltning snævert styret af nytteetiske betragtninger. Kvalitet er det, der virker, kan måles og kvantificeres. Det, der kan gøres til genstand for samfundsmæssig styring og planlægning. I dette klima er der ikke meget, der tyder på, at anerkendelsestanken har autoritet i praksis. Taberne bliver især sårbare og anderledes mennesker, der har svært ved at leve op til de formulerede mål for performance. Noget for noget Det ville være en forenkling at fremstille det som om den nye velfærdspolitik alene er forankret i økonomiske rationaler, og hvis vi skal tro Anders Fogh Rasmussen (og det tror jeg, vi skal på dette punkt!), er kampen om velfærdsstaten ikke en kamp, der først og fremmest skal føres på økonomiske argumenter. I Fogh Rasmussens perspektiv er indskrænkninger af den offentlige sektor i høj grad et moralsk projekt, der handler om at genindsætte mennesket i dets tabte værdighed. Efter at statsministeren i Weekendavisen den 17. januar 2003 havde blæst til kulturkamp, kom den borgerlige regeringen i februar 2004 med principprogrammet Noget for noget, udgivet og forhandlet af alle ministerierne. Der er tale om et program, som på fornemste vis, kombinerer økonomisk kontrakttænkning og moralske argumenter. I Forordet hedder det bl.a.: (oh 2) Noget for noget handler om at gøre op med konsekvensløsheden uden at dræbe ildsjælene og uden at sætte egoisme i system. Vi ønsker ikke et kynisk samfund, hvor man kun giver, hvis man får noget igen. Men vi lever i dag i et samfund, hvor det i mange situationer er ligegyldigt, om 5

6 man bare lige skraber sig igennem, eller om man virkelig sætter sig op og skaber noget stort og banebrydende. Derfor skal vi påskønne og belønne dem, der gør en forskel. Noget for noget kan også være en sanktion overfor dem, der blæser på de fælles regler (...). Der findes allerede en række sanktioner for dem, der ikke vil leve op til samfundets krav og lovens ord. Derfor handler dette oplæg i høj grad om, hvordan man kan belønne dem, der kan og vil. Samtidig kan vi med gode eksempler vise vejen for dem, der vil, men ikke kan.(beskæftigelsesministeriet 2004:3) Der er tydeligvis tale om en belønnings- og straftankegang, som ikke kun bygger på etisk neutrale effektivitetsprincipper, og Anders Fogh Rasmussen er her godt i gang med at føre tankerne fra sin tidligere bog om minimalstaten ud i livet. Han så det her som sin moralske pligt at gøre op med det slavesind, som velfærdsstaten har avlet i befolkningen og genindsætte mennesket i dets tabte værdighed. Midlet er at præmiere de ypperste og straffe nyderne, der er usolidariske med fællesskabet. Det solidaritetsbegreb, der her er i spil, er naturligvis helt anderledes end det, jeg har argumenteret for. Noget for noget klinger måske nok lidt af gensidig anerkendelse, men i realiteten drejer det sig mere om disciplinering. Der er næppe tvivl om, at taberne bliver dem, der har svært ved at præstere noget ypperligt eller bare leve op til normalsamfundets krav. Det er bemærkelsesværdigt, at den nye regering bidrag til kulturkampen, efter at have afskaffet fattigdomsydelserne, ser ud til at være et forsøg på at overgå den tidligere regerings noget for noget tænkning: At genoprette ubalancerne i velfærdskontrakten, gøre op med krævementaliteten og sikre, at alle der har den mindste arbejdsevne i behold, bidrager til fællesskabet gennem samfundsnyttigt arbejde. Kontrakttænkningen bygger på stærke moralske overbevisninger om, hvad der er ret og rimeligt, og er et element i en bredere moralsk ansvarliggørelsesstrategi. Nu forholder det sig bare sådan, at en kontrakt sædvanligvis er noget, der indgås mellem frie og ligeværdige personer. Kontraktterminologien i velfærdspolitikken skjuler det forhold, at 6

7 relationen mellem borger og stat ikke er frivillig, og at det er forbundet med sanktioner, hvis borgerne handler på måder, der strider mod statens prioriteringer. En sådan politik ligger fjernt fra mit solidaritetsbegreb, der ikke handler om at styre og disciplinere men om så vidt muligt at understøtte borgerens mulighed for at stræbe efter sin vision om det gode liv. Fra socialpolitik til beskæftigelsespolitik Det politikområde, hvor forandringerne i velfærdsideologien har sat sig tydeligst igennem og har fået de største konsekvenser, er social- og beskæftigelsespolitikken. Vi er med Torfings formulering gået fra Welfare til Workfare, hvilket indebærer, at tidligere former for passiv forsørgelse er blevet erstattet af en aktiv-linje, der i stigende grad gør modtagelse af offentlige ydelser betinget af pligten til at arbejde. Det endelige udtryk for dette værdiskifte var socialreformen i 1998, hvor Bistandsloven blev afløst af Lov om Social Service og Lov om Aktiv Socialpolitik. Efter år 2000 er der det nye paradigme i velfærdspolitikken blevet yderligere cementeret med Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats i 2003 og reformerne Flere i arbejde (2002) og En ny chance til alle (2005). Ifølge Torfing har Danmark imidlertid fulgt sin egen i international sammenhæng relativt humane vej til workfare, og indtil år 2000 er det rigtigt at workfare i Danmark ikke har medført en generel reduktion i størrelsen af de sociale ydelser. Det gælder imidlertid ikke beskæftigelsespolitikken, som den har udviklet sig efter år 2000, og alle de nyere reformer, (fx Flere i arbejde og En ny chance til alle ) fokuserer stærkt på incitamentsproblemer. Det samme gør rapporterne fra den tidligere regerings Velfærdskommission og Arbejdsmarkedskommission. Mantraet om at det skal kunne betale sig at arbejde gentages hårdnakket i alle beskæftigelsespolitiske udmeldinger, selv om det har været vanskeligt at dokumentere nogen beskæftigelseseffekt af fx starthjælpen og kontanthjælpsloftet, og selv om undersøgelser fra Den Alternative Velfærdskommission viser, at langt de fleste ledige ønsker at arbejde, også når de økonomiske incitamenter er små. 7

8 Den afgørende begrundelse for omlægningerne i social- og beskæftigelsespolitikken er således næppe økonomisk men snarere, hvad der anses for ret og rimeligt. Alligevel er det netop her den tidligere regering har svigtet. Således understreger den nye regering, at det er en hån mod hårdtarbejdende danskere, hvis ikke det kan betale sig at arbejde. SFs skatteminister henviser til de mange familier der står tidligt op hver dag for at gå på arbejde og knokler for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen, og betaler deres skat uden at kny. Samtidig italesættes de stramninger, der lægges op, som noget, der i realiteten er til de lediges eget bedste, og arbejde beskrives konsekvent som vejen til det gode liv. Den politiske moralisme, der gennemsyrer den nyeste beskæftigelsespolitik, har fortrængt tidligere idealer om helhedssyn, forebyggelse, revalidering og forsørgelse og ligger fjernt fra et solidaritetsideal, der handler om anerkendelse af menneskers individuelt valgte livsveje. Den bygger på et menneske- og samfundssyn, der opfatter menneskelig frihed og værdighed, som helt igennem knyttet til den enkeltes evne til selvforsørgelse. I den forstand er der, på trods af de smukke formuleringer om hensynet til de svage, tale om disrespekt for det svage liv. Ofrene for regeringens ansvarliggørelsesstrategi, som deles af store dele af oppositionen, er alle de sårbare og anderledes mennesker, der ikke kan leve op til arbejdsmarkedets krav. Det er mennesker, som reelt ikke har nogen arbejdsevne i behold, som er for syge, misbrugende nedslidte, bange og socialt dårlige til at klare det, eller bare ikke kan holde det ud. Det kan godt være, at endemålet for mange af dem alligevel skal være arbejde, men forestillingen om, at økonomiske tilskyndelser vil betyde, at langvarigt sygemeldte springer ud af deres sygesenge, og at de psykisk syge tager sig selv i nakken og skaffer sig et job, er helt urealistiske, fordi problemet er, at de ikke kan arbejde, eller at arbejdsmarkedet er lukket for dem. Hvis arbejde skal være et realistisk perspektiv for sårbare og anderledes mennesker, er der brug for en udvidelse af arbejdsbegrebet og for en bredere forståelse af, hvad der kan anerkendes som samfundsnyttigt arbejde. 8

9 Beskæftigelselsesfixering og krænkelser For at undgå misforståelser: Jeg er ikke imod arbejde eller imod, at borgere, der er i stand til at forsørge sig selv, har pligt til at gøre det - hvad de allerfleste også ønsker! Jeg skal heller ikke benægte, at arbejde i mange tilfælde kan understøtte integrationsprocessen. Men politisk signalgivning og institutionaliserede rutiner, der fører til en jagt på en resterhvervsevne, som borgeren reelt ikke er i besiddelse af, er langt fra det solidaritetsideal, jeg forfægter. At jagten på en resterhvervsevne kan opleves krænkende af mennesker, der hellere end gerne ville arbejde, men er for syge eller dårlige til det, fremgår af flere interview med dårligt stillede mennesker i min egen og Peter Høilunds tidligere undersøgelse. Hør hvordan en 37-årig kvinde med alvorlige misbrugsproblemer og en langvarig kontakt til det sociale system formulerer det: (oh 4) Det gennemgående har været, at socialrådgiverne ikke har taget mig alvorligt eller har lyttet til mig. Først nu, hvor det er konstateret, at jeg har ledegigt i hænderne, og hvor jeg selv kan læse det i papirerne fra sygehuset, tror de på mig. Nej, jeg føler ikke, at der er blevet lyttet til mig, hverken når det gælder mine børn eller mine muligheder på arbejdsmarkedet. Jeg fik faktisk én på hovedet første gang jeg mødte min nuværende sagsbehandler, og gik tudende hjem. Hun sagde op i mit åbne ansigt, at det eneste, der havde gjort, at jeg ikke for længe siden var blevet sparket ud på arbejdsmarkedet, var, at jeg var alene med mine tre børn. Hvad så med al min sygdom og alle lægepapirerne, spurgte jeg jo så. Det slog faktisk benene væk under mig, så jeg tænkte: De tager dig ikke en skid seriøst. (citeret efter Høilund & Juul 2005:34) Denne kvindes uretsbevidsthed synes ikke at komme af ingenting. Hun fortæller i interviewet, at der ikke er noget, hun hellere vil, end at arbejde, men at hun er for syg til at klare sig på det almindelige arbejdsmarked. Derfor har hun efter flere mislykkede aktiveringsforsøg og arbejdsprøvninger ansøgt om at komme i fleksjob. Men på trods af klare anbefalinger både fra egen læge og fra kommunens jobkonsulent, tager 9

10 man på kommunens sygedagpengekontor ikke kvindens opfattelse for gode varer. Ansøgningen om fleksjob afvises og på anbefaling af kommunens lægekonsulent visiteres hun til endnu en bred arbejdsprøvning en afgørelse, som kvinden anker og får medhold i. Kvindens fremstilling underbygges af de foreliggende sagsakter, og i det lys er det ikke overraskende at hun føler sig som kastebold mellem forskellige kommunale foranstaltninger. Hun lægger da heller ikke fingrene imellem, når hun udtaler sig om kommunen (oh 5): Nu er jeg bare kørt træt i systemet. Det virker som om det hele drejer sig om at køre dig ned psykisk. Og det bliver du. Du opgiver simpelt hen til sidst og lader stå til, for hvad fanden skal du gøre? Du løber panden mod en mur hver gang Du kommer ikke igennem med noget som helst. Lige meget hvad du gør, så banker du panden mod en mur. Du får ingen støtte og ingen forståelse du er bare et stykke papir med et navn, og du skal bare losses ud på arbejdsmarkedet. Så er alting godt. Skide være med, hvordan du selv har det. (citeret efter Høilund & Juul 2005:35) Kvindens krænkelseserfaringer skyldes i min fortolkning, at forvaltningen ikke har set hende, som hun ser sig selv. Hun har som samtalepartner været usynlig, og hendes forventning om at blive behandlet som et moralsk tilregneligt menneske er blevet skuffet. Sådan som kvinden refererer samtalen, forekommer socialarbejderen meget lidt sensitiv, og kvindens udsagn mere end antyder, hvor ensidigt store dele af det sociale arbejde i dag er orienteret mod arbejdsmarkedet. Kvindens fortælling er nærmest prototypisk for, hvordan mange dårligt stillede borgere oplever det og viser, hvor alvorligt det kan være, hvis beskæftigelsesfokuseringen i praksis overruler hensynet til det enkelte menneske. Dømmekraft i mødet mellem system og borger Pointen med ovenstående fortælling er ikke, at det alt sammen er socialarbejdernes skyld. De diskurser om beskæftigelse, selvansvarlighed og ubalancer i velfærdskontrakten, som dominerer i det offentlige rum, trænger ind i samfundets institutioner og præger den institutionelle dømmekraft, dvs. de fremherskende problemforståelser, rutiner og 10

11 arbejdsgange. Den institutionelle dømmekraft påvirker igen den dømmekraft, der er i spil, når en socialarbejder sidder overfor en borger. Som medarbejder i en institution socialiseres man ind i en verden af meninger, uanset om man vil det eller ej. Det er således min overbevisning, at beskæftigelses- og ansvarliggørelsesdiskursen har sat sig dybe spor i mange socialarbejderes hoveder på en sådan måde, at det i dag er muligt at sige og gøre ting, som havde været utænkelige for år siden. Hvis det ligger fast, at endemålet altid er selvforsørgelse, er det klart, at socialarbejdernes opgave er at skyde borgernes visioner ned, når disse går i en retning, som efter socialarbejderens vurdering ikke fører til selvforsørgelse. Når socialarbejderen ved, at alle der har den mindste erhvervsevne, har bedst af at komme hurtigst muligt ud af systemet og i arbejde, er det klart, at oplysningen af sagerne alene drejer sig om kortlægning af arbejdsevnen. Når det gøres til en sandhed, at det gode liv er betinget af arbejde, ophøjes denne påstand til et uomgængeligt faktum (noget der ikke kan være anderledes), og som derfor ikke kan være genstand for dømmekraft. Vurderingen af arbejdsevnen er derimod et eksempel på noget, der kan være anderledes og derfor må afgøres af en dømmekraft. Mange socialarbejdere anlægger i dag en hård vurdering, antagelig influeret af institutionelle procedurer og en politisk signalgivning, der fortæller, at de skal. Og alligevel føler mange et ubehag ved den praksis og de arbejdsgange, der i dag præger det sociale system, og strider mod de professionsidealer, de har med sig fra deres uddannelser og identificerer sig med. Mange oplever sig i et krydspres mellem de fremherskende reguleringsformer og idealer som helhedssyn, omsorg og etik, som mere eller mindre tilsidesættes af økonomi- og planlægningsnormer, der trækker i den anden retning. Hvis borgerens muligheder for at være arkitekt i eget liv over-rules af instrumentelle reguleringsformer, bør ansatte og ledere ikke lade som ingenting. Det forudsætter en åben, demokratisk og læringsorienteret debatkultur i institutionerne såvel som i det omgivende samfund. Dette er 11

12 væsentligt både af hensyn til borgerne og de ansatte, som kan opleve reglerne som mistillid og kontrol. Det kan være en vigtig grund til stress og udbrændthed, som kan vise sig som en følelse af magtesløshed, udmattelse, manglende tro på egne evner og i sidste ende kan slå over i kynisme (jævnfør nogle af de eksempler som har været fremme i medierne). Ledernes særlige ansvar er at skabe en åben og læringsorienteret debatkultur, hvor man diskuterer etiske og værdimæssige spørgsmål lige så meget som tekniske, administrative og økonomiske spørgsmål. Ud fra det solidaritetsideal, jeg forfægter, må et socialt arbejde, der vil kunne kalde sig solidarisk, sigte på at understøtte menneskelig opblomstring. Herved forstår jeg den proces, hvorigennem borgeren ud fra sin egen selvforståelse udvikler en velfungerende identitet. Det realiseres ikke gennem noget for noget politikken, sanktioner og kontraktliggørelsen af forholdet mellem stat og borger. Den største udfordring for velfærdspolitikken er at skabe anerkendelsesmuligheder og dermed identitets- og deltagelseschancer for alle. Det ser jeg som kernen i en solidarisk velfærdspolitik. Det alvorligste problem for mange dårligt stillede mennesker er i dag, at de føler sig nedværdiget, stigmatiseret og usynliggjort i mødet med velfærdsstatens institutioner og ikke oplever, at der er rettigheder, der beskytter dem. Det fører til tab af selvværd og selvagtelse og svækker deres deltagelsesmuligheder i samfundet. Et samfund, der krænker og ekskluderer de dårligst stillede mennesker, er hverken solidarisk eller retfærdigt. 12

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Anerkendelse og dømmekraft i beskæftigelsesarbejdet

Anerkendelse og dømmekraft i beskæftigelsesarbejdet Anerkendelse og dømmekraft i beskæftigelsesarbejdet Den første form for anerkendelse drejer sig om kærlighed og angår de menneskelige primærrelationer. Af denne anerkendelse følger en selvtillid, som sætter

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

FÆLLES VÆRDIER. i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte. Sammendrag

FÆLLES VÆRDIER. i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte. Sammendrag FÆLLES VÆRDIER i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte Sammendrag Forord Fælles værdier i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte Denne pjece er et sammendrag af

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind. Den praktiserende læge som medborger Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind til den praktiserende læge. Velfærd mellem profession og nye medborgerroller Problemstillinger Velfærdsstaten nye paradigmer

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen?

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen? Relationel Velfærd Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen? Tekst Citat højrestillet Narcissus en selvtilstrækkelig idiot Samskabelse er det nye ord Tekst for at tænke velfærd, som noget

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Grundlovstale 5. juni 2010.

Grundlovstale 5. juni 2010. Grundlovstale 5. juni 2010. Når vi i dag fejrer grundlovsdag, hylder vi ikke blot demokratiet og den demokratiske styreform. Vi minder også os selv og hinanden om de frihedsrettigheder og grundlæggende

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FÆLLES VÆRDIER. i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte. Rapport

FÆLLES VÆRDIER. i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte. Rapport FÆLLES VÆRDIER i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med socialt udsatte Rapport Indhold Læsevejledning 7 Sammenfatning af rapporten 9 Hvad skal fælles værdier gøre godt for? 17 Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere