Vejledning. til. Landstingsforordningen om offentlig hjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. til. Landstingsforordningen om offentlig hjælp"

Transkript

1 Vejledning til Landstingsforordningen om offentlig hjælp Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Marts 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING FORMÅL Formålet med offentlig hjælp Ansvar for eget livs førelse BEGREBSAFKLARING Forsørgerpligt Ophør af forsørgerpligten overfor ægtefælle Ophør af forsørgerpligten overfor børn Ligestillet samlever Akut trang Fast bopæl Bopælskommune Ophold Opholdskommune Rådighed DEN OMFATTEDE PERSONKREDS Offentlig hjælp ved akut trang Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt enkeltudgifter FORMER FOR OFFENTLIG HJÆLP Offentlig hjælp ved akut trang Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter Offentlig hjælp i særlige tilfælde HJÆLPENS VARIGHED Offentlig hjælp ved akut trang Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter Offentlig hjælp i særlige tilfælde PERSONKREDS PROCEDURE Hvem skal ansøgning rettes til Offentlig hjælp til forsørgelse, faste udgifter samt hjælp i særlige tilfælde Offentlig hjælp ved akut trang Kommunens behandling af sagen Visitation Rådgivning Formålet med rådgivning Rådgivningens indhold Rådgivning hvis ansøgeren har børn Handlingsplan Pligt til at oplyse om retten til at få udarbejdet en handlingsplan Formål med udarbejdelsen af en handlingsplan Udarbejdes i samarbejde med modtageren Handlingsplanens indhold

3 Realistiske delmål Misbrugsproblemer Personlig udvikling Opkvalificering Uddannelse Aktivering Fastholdelse af arbejde Revalidering Omskoling Revision af handlingsplanen Overgang til anden offentlig ydelse Modtager flytter mellem to kommuner Sagsbehandlingsregler Konkret vurdering BETINGELSER FOR MODTAGELSE AF OFFENTLIG HJÆLP Offentlig hjælp er subsidiær Offentlig hjælp ved akut trang Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter Almindelige betingelser Fast bopæl Tilmeldt folkeregisteret i Grønland Dansk statsborger Gift med eller senest gift med en dansk statsborger Omfattet af aftale med andre lande eller internationale organisationer Yderligere betingelser Akut trang Social begivenhed Manglende mulighed for at skaffe det nødvendige Ledig og til rådighed Forhold hvor der ikke er rådighedspligt Vurderet uarbejdsdygtig Syg På barsel Offentlig hjælp i særlige tilfælde Enkeltudgifter Rimeligt begrundet Egen afholdelse Uforudset Restancer Rejseudgifter ved nære pårørendes alvorlige sygdom, død og begravelse Flyttehjælp Almindelige betingelser Bedre bolig- og erhvervsforhold Egen afholdelse

4 Samtykke fra tilflytningskommunen Hjælp til hjemrejse Begravelsesudgifter Almindelige betingelser Boets afholdelse af begravelsesudgifterne Rimelige udgifter Lommepenge til patienter på sygehuse i Grønland og Danmark Almindelige betingelser Hjælpens størrelse Procedure for udbetaling Hjemtransport af kister UDNYTTELSE AF ARBEJDSMULIGHEDERNE Vurdering af personens rådighed Frist for arbejdstiltrædelse, aktivering og møder i kommunen Tilfælde hvor der ikke er pligt til at tage imod tilbud om arbejde/aktivering Rimeligt tilbud Sygdom eller risiko for forringet helbred Barselsorlov Omfattet af friperiode Vurdering af personens fortsatte opfyldelse af betingelserne for modtagelse af offentlig hjælp Sanktioner ved overtrædelse af rådighedsreglerne Fangere og fiskere Formålet med offentlig hjælp Hjælpen er subsidiær Social begivenhed Rådighedsbegrebet Selvstændige erhvervsdrivende og modtagere af offentlig hjælp Eksempler på situationer, som kan danne grundlag for, at fangere og fiskere søger om offentlig hjælp Eksempler på, hvornår man kan være berettiget til offentlig hjælp samt eventuelt også andre foranstaltninger Eksempler på, hvornår der ikke kan ydes offentlig hjælp, bortset fra eventuel akut offentlig hjælp Beregning af offentlig hjælp UDMÅLING Offentlig hjælp ved akut trang Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter Beregningsgrundlag Hvad skal den offentlige hjælp kunne dække Ansøgers nødvendige underhold Rimelige udgifter til husleje Forbrugsafgifter og andre faste udgifter Formue

5 11.3 Dokumentation Husleje, forbrugsafgifter og andre faste udgifter Hjælp til underhold Maksimalgrænsen på 65 procent Hovedreglen Ganske særlige tilfælde Nedsættelse af hjælpen ved selvforskyldt trang Reduktion af hjælpen ved lønindtægt Kurser, behandlingsophold og enkeltfagsundervisning UDBETALING AF OFFENTLIG HJÆLP Udbetaling kontant, ved overførsel til pengeinstitut eller lign Første udbetaling Udbetalingsperiode Hovedreglen Udbetaling for kortere perioder Udbetaling som naturalhjælp TILVEJEBRINGELSE AF OPLYSNINGER OG OPLYSNINGSPLIGT TILBAGEBETALING Obligatorisk tilbagebetalingskrav Mulighed for tilbagebetalingskrav Henstand Bortfald af tilbagebetalingspligten KLAGEADGANG Klageinstans Kommunalbestyrelsen Det Sociale Ankenævn Landstinget Ombudsmand SAGSBEHANDLINGSRETLIGE ASPEKTER Notatpligt Partshøring Skriftlig afgørelse og begrundelse Vejledningspligt

6 1 INDLEDNING Vejledningen til landstingsforordningen om offentlig hjælp er et opslagshæfte til fagfolk, som i deres arbejde beskæftiger sig med reglerne om offentlig hjælp. Det er hensigten med vejledningen at give en praktisk gennemgang af regler og praksis i forhold til personer på offentlig hjælp. Vejledningen er et supplement til forståelse og fortolkning af de begreber og hjælpemuligheder, som er beskrevet i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp, og de uddybende regler i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Vejledningen er således ikke bindende i forhold til ordlyden af den gældende lovgivning. Udgangspunktet for vejledningen om offentlig hjælp er, at kommunerne yder vejledning til borgere i spørgsmål om offentlig hjælp. Hvis kommunerne har brug hjælp udover, hvad vejledningen kan tilbyde, kan de hente råd og vejledning hos Familiedirektoratet, som er den ansvarlige ressortmyndighed på området. Vejledning om offentlig hjælp indeholder et afsluttende afsnit om de generelle sagsbehandlingsretlige regler, som kommunerne skal efterleve ved sagsbehandling af sager vedrørende offentlig hjælp. Gennemgangen er, som det gør sig gældende for vejledningen om offentlig hjælp i sin helhed, et supplement til forståelse og fortolkning af de gældende regler og begreber og er således ikke bindende i forhold til ordlyden af den gældende lovgivning. Vejledningen er udarbejdet ud fra de erfaringer, der i dag findes i direktoratet, og det er direktoratets hensigt, at der indenfor lovgivningens rammer kan ske en løbende tilpasning af vejledningens indhold. De nye regler om offentlig hjælp er trådt i kraft den 1. april

7 2 FORMÅL 2.1 Formålet med offentlig hjælp Formålet med forordningen om offentlig hjælp er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for alle personer, der opholder sig i Grønland, og som ikke kan klare sig på anden vis. Sikkerhedsnettet gælder for alle, uanset nationalitet og opholdsgrundlag. Offentlig hjælp kan således ydes til alle personer, der i kortere eller længere tid opholder sig i Grønland. At offentlig hjælp udgør et sikkerhedsnet, betyder også, at offentlig hjælp kun kan tildeles, hvis alle andre muligheder for hjælp er udtømte. Hvis borgeren kan modtage det nødvendige til sit og sin families underhold andetsteds, vil det således jf. forordningens 4, stk. 2 ikke være muligt for vedkommende at modtage offentlig hjælp. 2.2 Ansvar for eget livs førelse De nye regler om offentlig hjælp skal være med til at øge motivationen for modtageren af offentlig hjælp til at tage ansvar for sit eget liv og på sigt blive selvforsørgende. Modtageren af offentlig hjælp skal derfor udnytte og udvikle sin arbejdsevne ved for eksempel at tage imod tilbud om arbejde, aktivering, uddannelse og personlig udvikling, som er realistisk for den enkelte. Modtageren af offentlig hjælp skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen. Der er således lagt op til, at kommunerne skal inddrage modtagere af offentlig hjælp mere i beslutningsprocessen, ligesom ansvaret for livet i højere grad skal flyttes fra det offentlige og over på borgeren. 6

8 3 BEGREBSAFKLARING 3.1 Forsørgerpligt Det følger af såvel landstingsforordning om offentlig hjælp 2, stk. 1 samt 2 i lov om ægteskabets retsvirkninger, at ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt. Ligeledes følger det af forordningen om offentlig hjælp 2, stk. 1 samt 13 og 14 i lov om børns retsstilling, at forældre har forsørgerpligt overfor deres børn under 18 år. Det vil i praksis sige, at der skal tages højde for ægtefællens indkomst ved beregning og tildeling af offentlig hjælp, samt at der som udgangspunkt ikke kan tildeles offentlig hjælp til børn og unge under 18 år. Børn og unge under 18 år kan dog selvstændigt modtage offentlig hjælp, hvis de selv har forsørgerpligt på grund af indgået ægteskab eller eget barn. For personer, der har indgået registreret partnerskab, følger tillige en forsørgelsespligt af 3 i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om registreret partnerskab. Registrerede partnere er således at sidestille med ægtefæller Ophør af forsørgerpligten overfor ægtefælle Den gensidige forsørgerpligt mellem ægtefæller ophører ved endelig separation og skilsmisse. Endelige separation eller skilsmisse kan opnås ved bevilling fra Rigsombuddet eller ved dom fra domstolene. Forsørgelsespligten mellem ægtefæller kan således ikke siges at være ophørt, førend der foreligger en dom fra domstolene eller en bevilling fra Rigsombuddet. I praksis vil det sige, at hvis ægtefællerne er flyttet fra hinanden, men stadig er gift, medregnes ægtefællens indkomst stadig ved udmålingen af offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter Ophør af forsørgerpligten overfor børn Forældrenes forsørgerpligt overfor deres børn kan, jf. 2, stk. 3 ophøre i to tilfælde: 1. Barnet selv får forsørgelsespligt overfor en ægtefælle eller et barn, eller 2. Der ydes en datter offentlig hjælp i forbindelse med graviditet Når forsørgelsespligten over for et barn ophører, betyder det, at kommunalbestyrelsen ikke skal tage hensyn til forældrenes økonomiske forhold ved tildeling og beregning af hjælp til barnet. Forældrenes pligt til at forsørge barnet genopstår, hvis barnet ikke længere har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn. 3.2 Ligestillet samlever Ved udmåling af offentlig hjælp, skal ligestillede samleveres indtægter og afgifter også medregnes. Ved en ligestillet samlever forstås, jf. forordningens 13, stk. 6 en ugift samlever, der på tidspunktet for ansøgning om offentlig hjælp, lever sammen med modtageren af offentlig hjælp, og som har haft fælles folkeregisteradresse med vedkommende i mindst 1 år forud for dette tidspunkt. Det er således en betingelse for at opnå status som ligestillet samlever, at begge parter hos Folkeregisteret er registreret på samme adresse. Hvis 7

9 kommunen har mistanke om, at modtageren af offentlig hjælp bevidst omgår reglerne om, at ligestillet samlevers indtægter og udgifter skal medregnes ved udmåling af offentlig hjælp, bør kommunen underrette politiet, som herefter kan efterforske, om der er sket overtrædelse af lovgivningen i form af socialt bedrageri. 3.3 Akut trang Ved begrebet akut trang, forstås en situation, som ikke har kunnet forudses, og hvor vedkommende er i en situation, hvor familien uden hjælp risikerer at sulte og/eller ikke have et sted at bo, eller på anden måde risikerer at lide nød. 3.4 Fast bopæl Ved begrebet fast bopæl, forstås det sted, hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er fraværende på grund af ferie, sygdom, forretningsrejse eller lignende, og hvor man har sine ejendele. Hvis kommunen har mistanke om, at et par reelt bor sammen på samme adresse, men ikke har registreret dette hos Folkeregisteret, kan der foreligge en situation, som bør undersøges nærmere. Hvis der er mistanke om, at parret bevidst omgår reglerne ved at foretage proformaflytninger eller falske anmeldelser til Folkeregisteret, bør kommunen underrette politiet herom, så der kan indledes en efterforskning for socialt bedrageri. 3.5 Bopælskommune Begrebet bopælskommune som bruges i landstingsforordning om offentlig hjælp er det samme som begrebet hjemkommune i landstingsforordning om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser. Det fremgår af landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser 3, at der ved hjemkommune forstås den kommune, hvor en person har sin faste bopæl. Det fremgår af samme bestemmelses stk. 2, at Familiedirektoratet er at anse for hjemkommune for personer, der har fast bopæl uden for den kommunale inddeling. En person, der ikke har nogen egentlig fast bopæl, anses for at have bopælskommune, der hvor personen har sit faste opholdssted. Hvis en person opholder sig i en kommune udover 3 måneder, og dette ophold ikke skyldes uddannelse, ferie, sygdom, forretningsrejse eller lignende, vil opholdskommunen anses for personens faste opholdssted og dermed bopælskommune fra opholdets begyndelse, medmindre det dokumenteres, at personen har opretholdt sin faste bopæl i en anden kommune. 3.6 Ophold En person har ophold i Grønland fra det øjeblik, hvor vedkommende befinder sig på Grønlandsk territorium. Der er ikke noget krav til opholdets varighed. Det kan således have karakter af ophold, hvis en person fx mellemlander i en grønlandsk lufthavn eller lægger til kaj i en grønlandsk havn. 8

10 3.7 Opholdskommune Det fremgår af landstingsforordning nr. 2 af 12. juni 1995 om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser 2, at der ved opholdskommune forstås den kommune, hvor en person faktisk opholder sig, uanset varigheden af opholdet. Det fremgår ligeledes af bestemmelsens stk. 2, at Familiedirektoratet er at anse som opholdskommune for personer, der opholder sig i et område uden for den kommunale inddeling. 3.8 Rådighed Ved begrebet rådighed forstås, at en person aktivt udnytter sine muligheder ved at søge arbejde eller uddannelse. Dette kan en person gøre, ved aktivt at søge arbejde og ved at tage imod tilbud om arbejde, aktivering og lignende fra kommunen, jf. desuden afsnit 9 om betingelser for at modtage offentlig hjælp. 9

11 4 DEN OMFATTEDE PERSONKREDS Lovgivningen om offentlig hjælp omfatter personer, der søger om eller allerede modtager offentlig hjælp. For at fastsætte hvilke personer, der kan søge om og modtage offentlig hjælp, er det nødvendigt at skelne mellem kategorierne offentlig hjælp ved akut trang og offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt enkeltudgifter 4.1 Offentlig hjælp ved akut trang Folk der har ophold (jf. 3.6) i Grønland har mulighed for at søge om offentlig hjælp ved akut trang 4.2 Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt enkeltudgifter For at kunne søge om offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt enkeltudgifter skal man have fast bopæl (jf. afsnit 3.4) og være tilmeldt folkeregisteret i Grønland. Desuden skal man enten være: 1. dansk statsborger (jf. afsnit ), 2. gift eller senest været gift med en dansk statsborger (jf. afsnit ), eller 3. være omfattet af aftaler med andre lande eller internationale organisationer, der giver personer, der ikke er danske statsborgere, ret til fortløbende offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter under ophold i Grønland (jf. afsnit ). 10

12 5 FORMER FOR OFFENTLIG HJÆLP 5.1 Offentlig hjælp ved akut trang Det er hensigten med offentlig hjælp, der ydes som hjælp ved akut trang, at hjælpen skal anses som en form for overlevelseshjælp. Hjælpen er tiltænkt at dække modtagerens helt basale behov til for eksempel mad, tøj o.l. Den offentlige hjælp, der ydes ved akut trang, er sikkerhedsnettet under folk, som ikke opfylder betingelserne for at modtage andre former for offentlig hjælp, men opholder sig i Grønland uden at være i stand til at skaffe sig selv og sin familie det nødvendige til livets ophold. 5.2 Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter udgør en anden form for offentlig hjælp. Den adskiller sig fra offentlig hjælp ved akut trang ved at have en mere længerevarende karakter, hvilket også medfører, at man skal opfylde flere betingelser for at modtage denne form for hjælp. Offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter udmåles med et beløb til underhold, samt et beløb som fastsættes ud fra modtagerens dokumenterede faste udgifter. 5.3 Offentlig hjælp i særlige tilfælde Offentlig hjælp i særlige tilfælde giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan yde hjælp i nogle ganske særlige tilfælde. Der kan ydes hjælp til enkeltudgifter, flytning og begravelse. 11

13 6 HJÆLPENS VARIGHED 6.1 Offentlig hjælp ved akut trang Offentlig hjælp ved akut trang ydes som hjælp i tilfælde, hvor vedkommende ansøger står i en situation med risiko for at lide nød. Hjælpen ydes som en form for overlevelseshjælp og vil som sådan ikke kunne strække sig over en længere periode. Hjælpen vil oftest have karakter af engangsbeløb eller en hjælp, som alene ydes i en meget kort periode. 6.2 Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter Offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter ydes som udgangspunkt for en begrænset periode. Hjælpen er tiltænkt at afhjælpe et behov hos modtageren, som ikke kan dækkes på andre måder. Det er således ikke meningen, at modtagere af offentlig hjælp passivt skal kunne modtage offentlig hjælp i længere perioder, men snarere at den offentlige hjælp skal være med til at hjælpe modtageren videre til fx nyt arbejde, aktivering, opkvalificering eller andre offentlige ydelser som fx førtidspension. 6.3 Offentlig hjælp i særlige tilfælde Det følger af hjælpens art, at den alene kan have karakter af en engangsydelse. 12

14 7 PERSONKREDS Som udgangspunkt kan alle personer med ophold i Grønland modtage offentlig hjælp, hvis de ikke er i stand til at klare sig selv eller forsørge deres familie. Modtagelse af offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til hjælp i særtilfælde er dog betinget af, at vedkommende opfylder yderligere betingelser. Personkredsen for modtagelse af offentlig hjælp kan således afledes af betingelserne for at modtage offentlig hjælp, som gennemgås nedenfor i kapitel 9. 13

15 8 PROCEDURE 8.1 Hvem skal ansøgning rettes til I henhold til landstingsforordningen om offentlig hjælp 6 afhænger ansøgningsstedet af, hvilken form for offentlig hjælp der søges om Offentlig hjælp til forsørgelse, faste udgifter samt hjælp i særlige tilfælde Hvis man ønsker at ansøge om offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til hjælp i særlige tilfælde, skal man indgive ansøgning til kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune, jf. forordningens 6, stk. 1 (jf. afsnit 3.5 vedr. bopælskommune). Det er som udgangspunkt bopælskommunen, som har kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende offentlig hjælp, men i særlige tilfælde kan opholdskommunen også træffe afgørelse i sager vedrørende offentlig hjælp Offentlig hjælp ved akut trang Hvis man ønsker at søge offentlig hjælp ved akut trang, jf. 3 skal man rette sin ansøgning til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. 6, stk. 2 (jf. afsnit 3.7 vedr. opholdskommune). 8.2 Kommunens behandling af sagen Det er jf. landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation 6, stk. 1 kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om alle forhold vedrørende kommunens sociale virksomhed. Kommunalbestyrelsen træffer dog ikke afgørelser om forhold, som ved anden lovgivning er henlagt til andre myndigheder. I praksis betyder det, at kommunalbestyrelsen selv bestemmer, hvem der skal behandle sager om tildeling af offentlig hjælp. Det kan tilrådes, at kommunerne indretter sin sagsbehandling således, at alle relevante sagsbehandlere arbejder tæt sammen. På denne måde finder sagen hurtigst sin afgørelse, og borgeren kan modtage hjælpen uden unødvendige besværligheder. Kommunerne kan eksempelvis henlægge den første behandling af sager om offentlig hjælp til de kommunale vejlednings- og introduktionscentre (VIC), hvormed man hurtigt kan afgøre, om ansøgningen skal behandles efter reglerne om offentlig hjælp eller reglerne om arbejdsmarkedsydelse. Det kan anbefales, at kommunerne i videst muligt omfang inddrager modtagerne af offentlig hjælp i beslutningsprocessen. Dette vil være i overensstemmelse med intentionerne, der ligger bag ved de nye regler om offentlig hjælp og være medvirkende til, at borgeren føler et ansvar for egen livsførelse. Ved at inddrage modtageren af offentlig hjælp i beslutningsprocessen kan man have et berettiget håb om, at vedkommende i fremtiden vil øge sin bevidsthed om at tage ansvar for sig selv og sin familie. 14

16 8.3 Visitation Kommunalbestyrelsen har, jf. 9 i landstingsforordningen om offentlig hjælp en forpligtelse til ved indkomne ansøgninger om offentlig hjælp at foretage en visitering af ansøgeren, med henblik på at placere vedkommende som modtager af offentlig hjælp, arbejdsmarkedsydelse eller anden relevant ydelse. Det er kommunalbestyrelsens pligt i videst mulige omfang at placere ansøger i den rigtige gruppe. Det kan i forbindelse med visitationen være vigtigt at holde den pligtige rådgivning (jf. afsnit 8.4) for øje. Rådgivningen kan være en stor hjælp til at afklare forhold, som kan betyde, at en ansøger rettelig tilhører en anden gruppe end først antaget. 8.4 Rådgivning Det fremgår af forordningens 10, at enhver, der ansøger om offentlig hjælp, har ret til rådgivning fra kommunalbestyrelsen om, hvordan den pågældende i videst muligt omfang kan klare øjeblikkelige problemer samt på længere sigt ved egen hjælp kan forsørge sig selv og sin familie Formålet med rådgivning Formålet med rådgivningen er således, at ansøgeren med kommunens hjælp skal sikres en vej til igen at komme ovenpå økonomisk. Det er vigtigt, at rådgivningen omfatter hele ansøgerens situation, herunder personlig udvikling og eksempelvis alkoholbehandling. Det er således vigtigt ikke kun at fokusere på det manglende forsørgelsesgrundlag. Det er vigtigt at rådgivningen gives i sammenhæng med en eventuel handleplan. På denne måde sikrer man, at det er muligt at følge op på de ting, som der er snakket om ved rådgivningen (jf. 8.5) Rådgivningens indhold Rådgivningen kan være at hjælpe med at tage kontakt til andre instanser, såsom arbejdsmarkedskontoret, misbrugscenter, sundhedsvæsenet, boligselskab eller lignende. Rådgivningen kan både afholdes som individuelle samtaler eller som gruppesamtaler. Det er ikke i lovgivningen udtømmende reguleret, hvad rådgivningen kan omfatte. Det er således op til den enkelte kommune at vurdere, hvorledes den på bedste vis kan tilrettelægge sin rådgivning, så man opfylder lovgivningens intentioner vedrørende formålet med rådgivningen. Det er dog et krav til rådgivningens indhold, at der findes elementer, som er med til at sikre, at ansøgeren i videst muligt omfang kan klare sine problemer og sørge for sig selv og sin families underhold Rådgivning hvis ansøgeren har børn Hvis ansøgeren har børn, skal rådgivningen tilbydes hurtigst muligt. Hvis der er børn involveret, bør der allerede aftales tidspunkt for rådgivning ved første henvendelse til kommunen. Det er således særligt vigtigt at tage højde for, at familier med børn meget vel kan have nogle særlige behov, som det er nødvendigt for kommunen at kompensere for ved rådgivningen og tildelingen af offentlig hjælp. Kommunen har allerede på dette tidspunkt en 15

17 mulighed for at hjælpe børnefamilierne og være opmærksom på, om børnene lever under tilfredsstillende forhold. Hvis kommunen bliver opmærksom på, at der er børn, som lever under utilfredsstillende forhold, skal kommunalbestyrelsen for at leve op til sin tilsynsforpligtelse vedrørende børn og unge indlede en nærmere undersøgelse af forholdene, jf. landstingsforordningen om hjælp til børn og unge Handlingsplan Se bilag A for et eksempel på en handlingsplan. Kommunen kan ved udarbejdelse af handlingsplanen tage udgangspunkt i det vedlagte eksempel og tilrette handlingsplanen, så den passer bedst muligt i den konkrete sag. Det fremgår af forordningens 11, at modtagere af offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter har ret til at få udarbejdet en individuel handlingsplan i samråd med kommunalbestyrelsen. Det fremgår dog af 11, stk. 3, at personer der modtager offentlig hjælp i maksimalt 14 dage, ikke skal have udarbejdet en individuel handlingsplan. Hvis personen efter 14 dage alligevel stadig skal have offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter, skal handlingsplanen straks udarbejdes. Modtagere af offentlig hjælp ved akut trang efter forordningens 6 og offentlig hjælp i særlige tilfælde har ikke krav på at få udarbejdet en individuel handlingsplan. Dette betyder dog ikke, at kommunalbestyrelsen ikke skal udarbejde en handlingsplan, hvis den i det konkrete tilfælde skønner, at dette er formålstjenligt. Det vil således altid kunne komme modtagere af offentlig hjælp til gode, hvis der udarbejdes en handlingsplan, der tager udgangspunkt i deres konkrete behov for hjælp Pligt til at oplyse om retten til at få udarbejdet en handlingsplan Når modtageren af offentlig hjælp jf. ovenstående har krav på at få udarbejdet en individuel handlingsplan, har kommunalbestyrelsen jf. 3 i bekendtgørelse om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. pligt til at oplyse modtageren om denne ret. Kommunalbestyrelsen kan således ikke afvente, at modtageren af offentlig hjælp selv beder om en handlingsplan, men er forpligtet til aktivt at orientere modtageren om muligheden for at få udarbejdet en individuel handlingsplan Formål med udarbejdelsen af en handlingsplan Formålet med udarbejdelsen af en individuel handlingsplan er, at modtageren skal sikres en målrettet indsats i forhold til en fremtidig optagelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet, og en eventuel bedring af de personlige og familiemæssige levevilkår. Handlingsplanen skal således fungere som en manual for, hvorledes modtageren i fremtiden sikres optimale forhold, hvad enten der er tale om tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller overgang til anden offentlig forsørgelsesydelse. Handlingsplanen skal være udformet således, at såvel modtageren og kommunen ikke er i tvivl om, hvad næste skridt skal være. Ved at formulere handlingsplanen tydeligt og præcist vil man kunne fastholde både modtageren af offentlig hjælp og kommunalbestyrelsen i de målsætninger, der er opsat for vedkommende. 16

18 8.5.3 Udarbejdes i samarbejde med modtageren En handlingsplan udarbejdes i samarbejde med modtageren med udgangspunkt i rådgivningen (jf. 8.4), vedkommendes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Modtageren af offentlig hjælp bør deltage i selve udformningen af den individuelle handlingsplan for på bedste vis at tage ansvar for egen forsørgelse. Ved aktiv deltagelse fra modtagerens side undgår man, at vedkommende betragter offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter, som passiv forsørgelse i stedet for en aktiv hjælp til at komme videre og opfylde målsætningerne i handlingsplanen Handlingsplanens indhold Indholdet i handlingsplanen skal beskrive, hvorledes modtageren i forhold til sine ressourcer, kan bedre sin egen og sin families levevilkår gennem genoptagelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Dette kan for eksempel ske gennem en målrettet indsats fra modtageren selv ved ansøgning om arbejde i opslåede stillinger. Herudover kan kommunen for eksempel arrangere aktiveringstilbud og lignende, der tilnærmelsesvis stemmer overens med modtagerens kvalifikationer. Der kan endvidere være tale om opkvalificering og/eller uddannelsestilbud. Udover en generel udvikling af modtagerens beskæftigelsesforløb, skal der, hvis det er nødvendigt, i handlingsplanen indgå en plan for hvorledes, modtageren kan overkomme andre problematikker, for eksempel misbrugsproblematikker, der er relateret til modtagerens arbejdsevne og generelle personlige udvikling Realistiske delmål Handlingsplanen skal bestå af realistiske delmål, som alle kan bidrage til handlingsplanens formål. Handlingsplanen skal desuden indeholde en beskrivelse af strategien for, at modtageren kan opfylde disse delmål. Derved skal forstås, at delmålene skal være opnåelige hver for sig, men at der også skal være en overordnet strategi og et samlet formål med de udvalgte delmål. Delmålene skal således være små skridt på vejen, for at modtageren af offentlig hjælp opnår et konkret mål om optagelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet og eventuelt en bedring af de personlige og familiemæssige levevilkår. At delmålene skal være realistiske indebærer, at en modtager af offentlig hjælp ikke kan stille krav om aktivering eller beskæftigelse indenfor et felt, der er udenfor vedkommendes realistiske rækkevidde. På den anden side indebærer kravet til realistiske delmål også, at der ikke kan stilles krav om, at modtageren af offentlig hjælp, deltager i tilbud, der kræver væsentligt flere eller andre kvalifikationer, end vedkommende er i besiddelse af Misbrugsproblemer Ved misbrugsproblematikker skal modtageren af offentlig hjælp henvises til rette behandlingstilbud til afvænning, samt indgå i en overordnet plan omkring en livsstilsændring 17

19 med henblik på at indgå i fremtidig aktivering/beskæftigelse. Både behandlingsplan for afvænning og en overordnet plan om en livsstilsændring skal indgå i handlingsplanen Personlig udvikling Modtageren af offentlig hjælp skal være indstillet på at gennemgå et forløb om personlig udvikling, hvis vedkommendes vaner eller tidligere mønstre ligger til hinder for en fastholdelse eller indtræden på arbejdsmarkedet. Denne personlige udvikling skal fastholdes og indgå i handlingsplanen. Der kan være flere forskellige vaner eller mønstre, som det kan være nødvendigt at ændre gennem en personlig udvikling. Manglende evne/vilje til at møde på fastsatte tidspunkter eller manglende evne/vilje til at overholde aftaler og mødetider kan være eksempler på sådanne vaner eller mønstre, som kan forhindre modtageren af offentlig hjælp i at fastholde sin position på arbejdsmarkedet eller i at få nyt arbejde. Et udviklingsforløb kan ligeledes være nødvendigt, hvis modtageren af offentlig hjælp ikke ved hvilken slags beskæftigelse eller hvilket uddannelsesforløb, vedkommende kan gennemføre med succes. Her kan samtaler med en sagsbehandler omkring eksempelvis arbejdsprøvning, praktikophold og erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter være en metode til at fordre en personlig udvikling Opkvalificering Ved ønske om opkvalificering skal der planlægges et detaljeret opkvalificeringsforløb, som skal indgå i handlingsplanen. Modtageren af offentlig hjælp skal informeres omkring de opkvalificeringsmuligheder, der findes indenfor vedkommendes faglige kompetenceområde. Opkvalificeringen skal ske i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og resultere i en forbedring af modtagerens muligheder på arbejdsmarkedet efter endt opkvalificering. Det er således ikke muligt at vælge en opkvalificering, som ved fuldførelse ikke giver modtageren bedre mulighed for i videst mulige omfang at forsørge sig selv og sin familie. Eksempelvis ved opkvalificering i jobtyper, hvor der ikke er beskæftigelsesmuligheder Uddannelse Modtageren af offentlig hjælp skal oplyses om de eksisterende uddannelsesmuligheder, samt modtage vejledning til ansøgning om uddannelsesplads, samt frister for ansøgning og muligheder for uddannelsesstøtte. Forløbet med vejledning og de aktuelle tidsfrister skal medtages i handlingsplanen. Hvis det ikke er muligt at finde arbejde med ansøgerens allerede erhvervede kompetencer, er det fornuftigt at undersøge, om uddannelse er en reel mulighed. Det vil på længere sigt altid kunne betale sig at højne uddannelsesniveauet, idet det ikke alene giver bedre muligheder for at skaffe nyt arbejde, men også i de fleste tilfælde giver bedre indtjeningsmuligheder. Hvis man gennem uddannelse kan skaffe et job, som oveni købet har bedre indtjeningsmuligheder, giver det bedre muligheder for modtageren for ikke blot at forsørge sig selv, men også at forsørge sin familie Aktivering Det er hensigten med de nye regler om offentlig hjælp, at folk ikke passivt skal kunne modtage hjælp. Hvis modtageren af offentlig hjælp ikke kan få et arbejde, har kommunen 18

20 mulighed for at henvise vedkommende til aktivering med henblik på fastholdelse i arbejdsmarkedets periferi. Der er ikke i lovgivningen fastsat grænser for, på hvilke måder man kan aktivere folk, men aktiveringen skal som udgangspunkt have mening i relation til vedkommendes kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Man skal således tage hensyn til både modtagerens forhold og hvilke behov, der er for arbejdskraft i det pågældende område. Hvis en person med kontoruddannelse fx bosætter sig et sted, hvor det ikke er muligt at finde arbejde på kontor, vil det således være muligt at aktivere vedkommende indenfor en anden branche med henblik på, at vedkommende senere kan få fast arbejde indenfor denne branche. Hensynet til modtagerens kompetencer ligger så i, at man ved aktivering også skal tage højde for vedkommendes kompetencer i form af fx uddannelse, kurser, erfaringer, fysik ol. En afgørende faktor i forbindelse med aktivering af modtagere af offentlig hjælp er dog, at der er et formål med den pågældende aktivering, og at dette formål samtidig er indeholdt i handlingsplanen Fastholdelse af arbejde Hvis modtagere af offentlig hjælp har vist sig at have svært ved at fastholde et arbejde, skal handlingsplanen indeholde retningslinier for, hvad vedkommende kan gøre for at rette op på dette problem. Problemer med fastholdelse af arbejde kan meget vel optræde i tæt sammenhæng med for eksempel misbrugsproblemer eller manglende personlig udvikling. Kommunalbestyrelsen skal i handlingsplanen komme med konkrete og realiserbare forslag til, hvad modtageren af offentlig hjælp kan gøre for i fremtiden at blive bedre til at fastholde et arbejde Revalidering For personer, der skal have afklaret deres muligheder på arbejdsmarkedet i forhold til alternativt at overgå til revalidering, eksisterer der i landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering, en periode i starten af forløbet, som kaldes en afklaringsperiode. Formålet med afklaringsperioden er at nå frem til en realistisk handlingsplan for den pågældende. Den pågældende modtager ikke revalidering i denne periode, men der kan ansøges om offentlig hjælp. En afklaringsperiode kan bestå i en eller flere af følgende aktiviteter: 1. arbejdsprøvning, der foregår i offentlige eller private virksomheder 2. erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter som undervisning på FSA/FSUA, kurser, højskole, jobindslusningsprojekter. For yderligere afklaring vedrørende muligheden for revalidering henvises til vejledning om revalidering. 19

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Kapitel 1 Omfattede personer

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Kapitel 1 Omfattede personer Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. I medfør af 8, stk. 2, 11, stk. 6, 13, stk. 7, 18, stk. 3, og 24, stk. 2, i landstingsforordning

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 10. juni 2014 EM 2014/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag.

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag. Til kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S www.star.dk T +45 7214 2000 E star@star.dk Orientering om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen. Social sikkerhed

Skatte- og Velfærdskommissionen. Social sikkerhed Skatte- og Velfærdskommissionen Social sikkerhed Baggrundsnotat marts 2011 Indholdsfortegnelse 2. Ressourceforbrug og fordeling...4 2.1 Fordeling imellem kommunerne og Selvstyret...4 2.2 Udviklingen i

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Kompetenceplan. Lov om aktiv socialpolitik

Kompetenceplan. Lov om aktiv socialpolitik Kompetenceplan Lov om aktiv socialpolitik Side 1 Symbolforklaring: emærkningsfelt: UDV = eskæftigelses og Erhvervsudvalg DIR = Direktør = eslutter SAGS = Sagsbehandler F = Forbereder AFDC = Afdelingschef

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

landstingsforordningen om førtidspension

landstingsforordningen om førtidspension Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Vejledning om landstingsforordningen om førtidspension December 2010 VEJLEDNING OM FØRTIDSPENSION Indholdsfortegnelse: Side

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret

Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Vi bekæmper socialt bedrageri

Vi bekæmper socialt bedrageri Vi bekæmper socialt bedrageri Ringsted Kommunes Kontrolgruppe 1 Vi bekæmper socialt bedrageri Hvad er socialt bedrageri Eksempel 1 enlig forsørger, adresseændring Peter og Gitte er gift og har et barn

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles

Læs mere

Vejledning. alderspension. Departementet for Sociale Anliggender December 2010

Vejledning. alderspension. Departementet for Sociale Anliggender December 2010 Vejledning om alderspension Departementet for Sociale Anliggender December 2010 VEJLEDNING OM ALDERSPENSION Indholdsfortegnelse: Side 1. Indledning 4 1.1 Indledende bemærkninger 4 1.2 Administration 4

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

15. maj 2015 EM 2015/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

15. maj 2015 EM 2015/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 15. maj 2015 EM 2015/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Med vedtagelsen af Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger har

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Kompetenceplan for. Integrationsloven

Kompetenceplan for. Integrationsloven Kompetenceplan for Integrationsloven Side 1 Symbolforklaring: emærkningsfelt: UDV = eskæftigelses- og Erhvervsudvalg = eslutter SAGS = Sagsbehandler F = Forbereder AFDC = Afdelingschef I = Indstiller GR/

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret

Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret for tidligere danske statsborgere i henhold til 4 i lov om dansk indfødsret, jf. bekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 af lov om dansk indfødsret Erklæringen

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere