trafik sikkerhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "trafik sikkerhedsplan"

Transkript

1 København trafik sikkerhedsplan kort version

2 2

3 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og at skaden derved bliver mindst mulig. Mål for trafiksikkerhedsplanen Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal halveres i perioden FORORD København er en af verdens bedste byer at bo i - også når det gælder trafiksikkerheden, som er væsentligt forbedret gennem de seneste år. København er på mange områder et forbillede for andre storbyer, og trafiksikkerhed er en af forudsætningerne for at skabe det gode liv i byen. Vi ønsker at fastholde den positive udvikling, så alle kan færdes trygt og sikkert i den københavnske trafik. Hver gang et menneske kommer til skade i trafikken, har det alvorlige konsekvenser for trafikofferet, familien og vennerne. Men det har også store omkostninger for samfundet i form af store udgifter for sundhedsvæsnet og tabt arbejdsevne Målet med Trafiksikkerhedsplanen er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal halveres i perioden I reelle tal betyder det en reduktion fra 220 til 110 dræbte og alvorligt tilskadekomne i Planen tager udgangspunkt i uheldsudviklingen og byens øvrige forandringer og skitserer, hvilke udfordringer og indsatser vi vil tage fat på for at gøre København endnu mere trafiksikker. Som kommune sætter vi dermed rammerne for trafiksikkerhedsarbejdet, men den enkelte trafikant har samtidig ansvaret for at færdes sikkert i Københavns trafik. 3

4

5 STATUS, MÅL OG PLANER INDLEDNING EU har et mål om at halvere antallet af trafikdræbte inden udgangen af I Danmark har Færdselssikkerhedskommissionen vedtaget en ny national handlingsplan, der opstiller lignende mål om en halvering i antallet af henholdsvis dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i perioden De udfordringer vi står overfor i København er først og fremmest den store andel dræbte og tilskadekomne fodgængere og cyklister. Derfor retter indsatserne i Trafiksikkerhedsplanen sig primært mod uheld med de lette trafikanter. STATUS FOR MÅLENE I TRAFIK- SIKKERHEDSPLANEN Københavns Kommunes første trafiksikkerhedsplan var en 12-årig plan for perioden Da målet allerede var nået i 2006, blev planen afløst af en ny trafiksikkerhedsplan for perioden Målet for Trafiksikkerhedsplan var at reducere det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i København med 40 % inden udgangen af 2012, med udgangspunkt i gennemsnittet for Vi kom ikke helt i mål, da antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne kom ned på 210 i 2012, hvilket blot er en reduktion på 35 %. 5

6 Københavns Kommune har som mål at blive verdens bedste cykelby. Derfor var målsætningen for cyklister skærpet i 2007-planen. Målet var at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister med 50 % i samme periode. Det er gået den rigtige vej, men reduktionen i 2012 blev kun på 21 %. Trafiksikkerhedsplanen fra 2007 havde følgende indsatsområder: cyklister fodgængere kryds risikovillige bilister I forhold til Miljømetropolens målsætning om en halvering af alvorligt tilskadekomne cyklister i perioden ser udviklingen lidt mere gunstig ud. Siden udgangspunktet i og frem til 2012 har der været et fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne for de enkelte trafikantgrupper. cyklister 21 % knallertkørere 51 % fodgængere 27 % bilister 58 %. Dræbte og alvorligt tilskadekomne i Københavns kommune Alvorligt tilskadekomne Dræbte 6

7 Da der er flest tilskadekomne blandt cyklister og fodgængere, blev der udarbejdet særlige indsatsplaner for de to trafikantgrupper. På trods af den store indsats for de lette trafikanter, fik bilisterne den største sikkerhedsgevinst. Det store fald i tilskadekomne bilister skyldes bl.a., at hastigheden er sat ned på en række veje. Samtidig er der en række udefrakommende tiltag, som kommunen ikke har andel i: 1. Bilerne er blevet mere sikre og kan i dag modstå en del kollisioner ved byhastighed, uden at bilisterne kommer alvorligt til skade. Teknologien i bilerne er udviklet med blandt andet kollisionszoner, seler, airbags og bremse- og manøvreringssystemer. 2. Lovindgreb, som klip i kørekortet ved gentagne overtrædelser, har afholdt flere bilister fra at køre spritkørsel og med voldsom fart. Dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i Københavns kommune Alvorligt tilskadekomne Mål: TS-plan Dræbte cyklister Mål Miljømetropol 7

8 STATUS PÅ TRAFIKSIKKERHEDEN I KØBENHAVN Bløde trafikanter Fodgængere, cyklister og knallertkørere udgør næsten 80 % af alle tilskadekomne. Cyklister er den allerstørste gruppe med 42 %, mens fodgængere udgør 26 % og knallertkørere 11 %. Knallertkørere Tilskadekomne knallertkørere er stærkt overrepræsenteret i trafikuheld. Det er ca. 26 gange så farligt at være knallertkører som cyklist i København. Der er ca. 100 gange flere cyklister end knallertkørere i den københavnske trafik. Bilister Bilister er involveret i tre ud af fire uheld, men de kommer sjældent selv til skade. Lastbiler Lastbiler er generelt ikke involveret i så mange uheld, men når det sker, er det ofte fatalt. Køn og alder Alt i alt kommer lige mange kvinder og mænd til skade i trafikken. Unge kvindelige cyklister og ældre kvindelige fodgængere kommer lidt oftere til skade end andre kvinder. Mænd lidt oftere som bi- Fordelingen af alvorligt tilskadekomne og dræbte i Københavns Trafik Bilister 15% Øvrige <1% Motorcyklister 6% Cyklister 42% Knallertkørere 11% Fodgængere 26% 8

9 list, motorcyklist og knallertkører. Mænd i alderen 18 til midt i 40 erne er involveret i tre gange så mange uheld som kvinder i samme aldersgruppe. Børn De 6 til 16-årige udgør omkring 7 % af alle tilskadekomne. Jo ældre, jo flere kommer til skade. Generelt er de 10 farligste år alderen fra år. Vejkryds og strækninger Der sker lidt flere uheld i kryds end på vejstrækninger. Især for cyklisterne er højre- og venstresvingende motorkøretøjer farlige. Der er oftest tale om personbiler, men risikoen for fatale uheld er størst når det er en lastbil. Fodgængere For fodgængerne sker uheld oftest på vejstrækninger mellem krydsene. Her er bilernes hastighed helt afgørende for uheldets konsekvenser. Spiritus Ca. 15 % af de tilskadekomne trafikanter er påvirket af spiritus. Med - og modspil til trafiksikkerhed Trafiksikkerheden i København er høj pga. vejombygninger og adfærdskampagner samt en målrettet indsats for at bekæmpe uheld. Et stort fokus på trafiksikkerhed i myndighedsarbejdet med vejændringer, tilsyn ved vejarbejder, vedligeholdelse af asfalt og arbejdet med afstribning, skiltning, signalanlæg og glatførebekæmpelse spiller også positivt ind. Endelig har vores omverden bidraget i form af nye regler, politikontrol, landsdækkende kampagner og den teknologiske udvikling i bilindustrien. Omvendt er der også mange udfordringer for trafiksikkerheden når forskellige interesser og planer skal realiseres: Byudviklingen i København går mod mere liv i det offentlige rum. Arealer, der før var forbeholdt trafikanter, skal i stigende grad også fungere som opholdssteder, ofte med mange mennesker på én gang. Det ændrede mønster i bylivet kræver en særlig indsats for at sikre de lette trafikanter. København har i disse år mange anlægsprojekter, som har betydning for trafikken, f.eks. Metrocityringen, Nordhavn og Nørreport station. København ønsker, at flere går, cykler, benytter kollektiv trafik eller tager en lydsvag el-bil frem for at tage bilen. For trafiksikkerheden kan det betyde, at der skal endnu større fokus på de bløde trafikanter. Ny teknologi kan både være en medog modspiller. Der udvikles stadig udstyr, der forbedrer bilisternes sikkerhed og efterhånden også udstyr i bilerne, der reducerer bilisters uheld og skade på cyklister og fodgængere. Men samtidig udvikles også en del elektronik, der tager trafikanternes opmærksomhed væk fra trafikken f.eks. mobiltelefoner, musik og gps. 9

10 NYE MÅL Trafiksikkerhedsplanen for har følgende målsætning: Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal halveres i perioden med udgangspunkt i et gennemsnit af det samlede tal for årene I reelle tal betyder det en reduktion fra 220 til 110 i samtlige alvorligt tilskadekomne inkl. dræbte i For cyklister og fodgængere er målet specifikt, at antallet skal halveres for hver trafikantgruppe. Hvis vi når målet i 2020, vil 110 færre dræbte og alvorligt tilskadekomne give en besparelse for samfundet på 415 mio. kr. (beregnet ud fra Vejdirektoratets tal for omkostninger ved trafikuheld). Det er vores vurdering, at investeringerne i at nå målet skal være omkring 200 mio. kr. over årene Dræbte og alvorligt tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte Målkurve

11

12

13 HANDLINGS- TEMAER Her beskriver vi en række planlagte indsatser, som Københavns Kommune vil iværksætte i planens periode fra Indsatserne er grupperet under følgende overskrifter: 1. De sikre veje 2. Byens kompetente trafikanter 3. Københavnsk innovation 4. Køb af sikker transport 5. Samarbejde og koordination 6. Bidrag fra omverden 13

14 1. DE SIKRE VEJE Når vi forbedrer vejenes udformning, kan vi hjælpe trafikanten til at undgå uheld og skade. Det gør vi f.eks. ved at: Reducere antallet af potentielle konflikter mellem trafikanter, som kan lede til uheld, f.eks. ved at regulere svingende trafikanter separat i kryds. Sørge for, at trafikanten bliver mere opmærksom på potentielle konflikter ved vejens og omgivelsens udformning og ved skiltning og afmærkning. Sikre, at trafikanten færdes med en passende hastighed. Sikre, at trafikanterne ikke kommer alvorligt til skade, hvis de påkører vores vejudstyr. Vejenes drift og vedligeholdelse har stor betydning for trafiksikkerheden. Velfungerende vejbelysning og signalanlæg samt vedligehold af afmærkning og skiltning er med til at sikre, at trafikanterne ser og forstår trafikken, og derved færdes mere sikkert. SYSTEMATIK UHELDSBEKÆMPELSE En evaluering af flere ombygninger af de mest uheldsbelastede kryds og strækninger, viser % færre uheld. Derfor vil vi: Blive ved med at forbedre de uheldsbelastede lokaliteter. Der er stadigvæk store uheldsreduktioner at hente, selvom antallet af uheld er faldet. Vide mere om de steder, hvor der stort set ikke sker uheld, selv om det er nogle af de mest befærdede kryds i byen, de såkaldte hvide pletter. Denne læring vil vi bruge i arbejdet med at forbedre de sorte pletter. NED MED HASTIGHEDEN - OMBYGNINGER OG ÆNDRINGER For høj hastighed er en dominerende uhelds- og skadesfaktor. I København har vi høstet store trafiksikkerhedsmæssige gevinster ved at nedsætte hastigheden. Derfor vil vi: Gennemgå alle veje, der har hastighedsgrænser over 50 km/t, for at vurdere om grænsen bør sættes ned. Fortsætte arbejdet med at sætte hastighedsgrænsen ned til 40 km/t i alle boligområder. Arbejde med at få hastigheden sat ned på strækninger, hvor der er mange krydsende lette trafikanter, f.eks. ud for alle skoler, på alle strøggader og på steder, hvor man ønsker et bedre trafikmiljø for de lette trafikanter. 14

15 MASSETILTAG PÅ VEJENE Der er et stort potentiale i at lave små forbedringer på vejnettet, der ikke koster så meget og derfor kan finansieres af driftsmidler. Derfor vil vi: Sikre, at massetiltag er gennemført på alle de steder i kommunen, hvor det er muligt, f.eks. tilbagetrukne stopstreger for biler, hvide stiplede eller blå cykelfelter og overholdelse af 10-meterreglen for parkering tæt på kryds. Udbrede best practice ved at formidle og forankre viden i relevante afdelinger internt i kommunen. SIKRE KRYDSNINGER FOR FODGÆNGERE Fodgængere kommer i stor udstrækning til skade, når de krydser vejene på strækninger, men også i kryds. Derfor vil vi: BYUDVIKLING OG STORE OG SMÅ ANLÆGSARBEJDER I disse år er København præget af flere store og mindre anlægsprojekter. Ved at medtænke trafiksikkerhedshensyn i planlægningen af byområder undgår vi at skabe nye, sorte pletter i trafikken. Derfor vil vi: Indarbejde trafiksikkerhedsrevision i kommende byudviklingsprojekter og lokalplaner. Inspirere lokaludvalg, kvarterløftprojekter og områdefornyelsesprojekter til at sætte fokus på trafiksikkerheden i bydelsplaner om trafik. Udbrede trafiksikkerhedsrevision til driftsprojekter og mindre anlægsprojekter. Forbedre de eksisterende krydsningspunkter for fodgængere, ved at gennemgå de fritliggende fodgængerfelter sammen med politiet. Sikre lavere hastigheder og bedre krydsningsmuligheder på de strækninger, hvor mange fodgængere (og cyklister) færdes og krydser. 15

16 2. BYENS KOMPETENTE TRAFIKANTER Indsatser under temaet Byens kompetente trafikanter retter sig mod alle trafikanter i København. Det omfatter f.eks. det igangværende program Sikre Skoleveje, der er målrettet skoleelever og deres forældre. Det kan også være relevant information on the spot, som f.eks. ved skiltning. I København færdes mange forskellige trafikantgrupper, der er mere eller mindre vante med de københavnske trafikforhold. Blandt de uvante hører f.eks. nytilflyttere. Byen har også mange gæster, som f.eks. pendlere turister mennesker som har et særligt ærinde i kraft af opgaver eller leverancer. Disse forskellige grupper kan blive kompetente københavner-trafikanter ved, at vi giver dem viden og muligheder for at øge deres kompetencer, så de kan færdes sikkert i den københavnske trafik. KOMPETENTE ELEVER OG FORÆLDRE I perioden har kommunen afsat 50 mio. kr. til Sikre Skoleveje. Pengene er brugt til vejforbedringer i skolernes nærområde, udvikling af trafikpolitikker på skolerne og kompetenceudvikling. Derfor vil vi: Fortsætte det målrettede arbejde og den gode dialog med skolerne og eleverne. Udvikle nye værktøjer, skolerne kan bruge til at gøre børn og forældre mere kompetente i trafikken. Samarbejde, koordinere og videndele med andre forvaltninger, med andre kommuner, med Rådet for Sikker Trafik og med politiet. Analysere alle politiregistrerede uheld, hvor elever er kommet til skade på vej til og fra skole. UNGE I TRAFIKKEN Årene betegnes som de 10 farligste år i trafikken. Derfor vil vi arbejde for, at de unge københavnere får en bedre forståelse af det ansvar, de har for sig selv og deres medtrafikanter. Især er det vigtigt at få de unge til at forstå hastighedens betydning for uheld og skader i trafikken. Derfor vil vi: Gå i dialog med ungdomsuddannelserne og køreskolerne. Samarbejde med Ungdomsskolen i forbindelse med knallertundervisning. 16

17 ERHVERVSRELATERET KØRSEL Transport af varer og tjenester udgør en stor del af trafikken i København. Transporten udføres dels af erhvervschauffører, der har gennemgået en uddannelse, dels af personer, der kun har et almindeligt kørekort og f. eks. leverer varer eller tjenester i varebil eller personbil. Derfor vil vi: Benytte kommunens kontaktflader til erhvervsvirksomheder som afsæt for målrettet information til dem, der kører erhvervsrelateret kørsel. Det kan f.eks. være om åbning af bildøre foran cyklister med henblik på at reducere den form for uheld. Afprøve muligheden for at koble krav til sikker kørsel sammen med udstedelse af parkeringslicenser til erhvervsbiler. ÆLDRE I TRAFIKKEN De ældre i trafikken er erfarne trafikanter, men deres forudsætninger for at klare sig ændrer sig med alderen. Vi vil samarbejde med de andre forvaltninger i kommunen om at støtte kommunens ældre i trafikken med: Individuel støtte Information via ældreorganisationer eller via kommunens aktivitetscentre. NYE KØBENHAVNERE Cykelsekretariatet i Københavns Kommune fokuserer på at få nytilflyttere til at vælge cyklen som deres primære transportmiddel. Vi vil samarbejde i kommunen om at informere nytilflyttere om, hvordan de undgår uheld og skader i trafikken, ved f.eks. ved at: Informere om brug af reflekser og cykelhjelm. Tilbyde kurser og organiserede cykelog gåture med fokus på byen og dens udfordringer. BYENS GÆSTER OG TURISTER København er et populært turistmål, og især det gode trafikmiljø med mange cyklister er attraktivt for de besøgende. Der er dog flere turister, som kommer til skade i trafikken. Kommunens information til cyklende turister bliver godt modtaget. Vi vil fortsætte med at udarbejde information til turister og gæster, der kan distribueres via hoteller, bil- og cykeludlejning, i turistbrochurer og på websider om København. 17

18 3. KØBENHAVNSK INNOVATION Københavns Kommune bør udnytte de innovative muligheder, vi har som en storby, der vægter trafiksikkerheden højt. Vi har en unik mulighed for at prioritere og dyrke relationer til virksomheder, som er førende indenfor f. eks. ny teknologi. Vi kan tilbyde at være forsøgslaboratorium for nye initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden ved f.eks. at afprøve nye løsninger. De innovative tiltag kan tænkes inden for: ITS (Intelligente Transport Systemer) Adfærdspåvirkning Informationskampagner Vejudformning. VARIABLE SKILTE Skiltning med variable tavler kan bruges på flere måder, f.eks. ud for skoler, hvor de typisk viser en lavere hastighedsgrænse suppleret med et skolevejsskilt på de tidspunkter, hvor børnene møder i skole og får fri. Styrken i de variable tavler er, at man kan ændre og tilpasse budskabet. Vi vil udbrede variabel skiltning til f.eks.: Overholdelse af hastighed på de overordnede indfaldsveje. Som tidsbegrænset lav hastighedsgrænse ved skoler og på strøggader. Som færdselstavler (f.eks. skoletavlen) eller et skrevet budskab til bilisterne. PILOTPROJEKTER OG FORSKNINGSPROJEKTER Københavns Kommune har gode forudsætninger for at deltage i forsknings- eller pilotprojekter på trafikområdet. Frederikssundsvej var f.eks. en af de første strækninger, der blev ombygget med rødt midterareal og fik forbedret sikkerheden for de krydsende trafikanter på baggrund af et pilotprojekt. I kraft af vores deltagelse i forskellige vejregeludvalg vil vi gennemføre flere forsøg og pilotprojekter, først og fremmest indenfor vejudformning og trafikregulering. Vi vil også samarbejde med danske og internationale forskere og kolleger for at finde de løsninger, der er bedst for trafiksikkerheden. BRUG AF BEDSTE OG NYESTE TEKNOLOGI En undersøgelse fra DTU Transport i 2012 har vist, at hvis hele den danske vognpark blev skiftet ud med nyere biler, ville man spare mange dræbte og tilskadekomne, da køretøjerne bliver mere og mere sikre for hver årgang. Kommunen 18

19 udskifter løbende sin bilpark til mere klimavenlige køretøjer. På tilsvarende måde bør kommunen gå foran med indkøb af sikre biler. Derfor vil vi: Stille højere krav til sikkerhed ved bl.a. at gøre trafiksikkerhed til et kriterium i forbindelse med udbud og indkøb generelt. Følge nøje med i køretøjers udvikling indenfor sikkerhed og prioritere ny teknologi, der forebygger uheld med bløde trafikanter. Udpege en sikkerhedsansvarlig, for hver af kommunens relevante enheder. Den trafiksikkerhedsansvarlige skal sørge for, at køretøjerne hele tiden er sikkerhedsmæssigt i top. Koordinere arbejdet med kommunens digitale hastighedskort med det digitale hastighedskort for Danmark. Vi forventer endvidere, at det digitale hastighedskort fremover kan bruges af f. eks. forsikringsfirmaer, som kan tilbyde lavere præmier til de bilister, der overholder hastighedsgrænserne. DIGITALT HASTIGHEDSKORT Københavns Kommune har fået udarbejdet et digitalt hastighedskort, som løbende ajourføres. Dette datagrundlag er en forudsætning for mange initiativer, der retter sig mod at få bilister til at overholde hastighedsgrænserne. Derfor vil vi: Forbedre det digitale hastighedskort og sprede kendskabet til kortet blandt private kortudbydere og andre firmaer og organisationer. 19

20 4. KØB AF SIKKER TRANSPORT SIKKER KØRSEL VED KØB AF TRANSPORTYDELSER Københavns Kommune indkøber rene transportydelser, som f. eks. transport af handicappede, børn og ældre, samt renovationskørsel. Ved kommunens seneste udbud af renovationskørsel blev der stillet krav om lave førerhuse for at forbedre sikkerheden for cyklister. Derfor vil vi: Stille krav om trafiksikkerhed i forbindelse med køb af forskellige transportydelser. Sikre, at alle kommunens forvaltninger er opmærksomme på denne mulighed for at forbedre trafiksikkerheden, og hjælpe dem med at indarbejde relevante krav til kørslen, f.eks. krav om sikre køretøjer og krav til sikre førere. KRAV VED KØB AF VARER OG YDELSER Kommunen køber også varer og tjenester, hvor der indgår transport. Det kan være leverancer af rengøringsartikler eller kontorartikler. Her stiller vi i dag krav til, at varen f.eks. skal leve op til høje miljøstandarder. Vi kan også stille krav til trafiksikkerheden ved denne transport. Derfor vil vi: Undersøge muligheden for at stille krav om trafiksikkerhed ved leverancer af varer til kommunen. Arbejde for at reducere kommunens totale transport og derved mindske risikoen for uheld. KRAV TIL ISO-CERTIFICERING Der er kommet en ny ISO-certificering, som dækker trafiksikkerhed. Derfor kan vi stille krav om certificering hos de større virksomheder, kommunen handler med. Fordelen med ISO-systemet er, at certificeringen løbende skal fornys. Dermed sikrer vi, at certificerede virksomheder hele tiden er i top, hvad angår trafiksikkerheden. Derfor vil vi: Følge udviklingen indenfor brugen af ISO-certificeringen for trafiksikkerhed. Stille krav om ISO-certificering ved større udbud, når det er muligt. 20

21

22 5. SAMARBEJDE OG KOORDINATION STYRKE TRAFIKSIKKERHED I KOMMUNEN Rundt om i kommunens institutioner sidder nøglepersoner i forhold til medarbejdernes eller borgernes færdsel. Det kan være ansvarlige for kommunens egne biler, medarbejdere, der kører bil eller andre køretøjer i tjenesten eller ansatte, der kører med borgere eller planlægger borgeres transport. Derudover indkøbere, hvor transport udgør en stor del af ydelsen. Derfor vil vi: Kortlægge nøglepersoner i kommunen indenfor transport og styrke dem i at tage hensyn til trafiksikkerhed i deres arbejde, f. eks. ved at samle de vigtigste råd for sikker kørsel. Skabe gode netværk og formidle kontakter på tværs af kommunen indenfor trafiksikkerhed. SAMARBEJDE OM LANDSDÆKKENDE OG REGIONALE KAMPAGNER I København har vi deltaget i de kampagner og andre trafiksikkerhedsaktiviteter, som Vejdirektoratets Vejcenter Hovedstaden stod for. Kommunernes Landsforening og andre arbejder på at videreføre arbejdet. Rådet for Sikker Trafik er ansvarlig for de landsdækkende kampagner om trafiksikkerhed og har stor ekspertise på området. Det nyder Københavns Kommune godt af ved bl.a. at koble os på kampagner, der berører relevante trafiksikkerhedsproblemer. Derfor vil vi: Støtte op om de brede, landsdækkende kampagner, der f.eks. handler om sikkerhed for cyklister og fodgængere. Have en fremtrædende rolle i det regionale arbejde med kampagner. Styrke samarbejdet med andre store bykommuner om trafiksikkerhedskampagner, da vi har de samme udfordringer. SAMARBEJDE MED KØBENHAVNS POLITI Københavns Politi har mange berøringsflader med kommunen om trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsgruppen drøfter løsninger på uheldsbelastede steder, Færdselsafdelingen godkender vejanlæg og kontrollerer, at færdselsloven overholdes og Kriminalpræventiv Afdeling underviser på skoler og har kontakt til de unge. Erfaringer fra England peger på mange flere muligheder for at udbygge samarbejdet mellem politi og kommune, f.eks. ved fartkontroller. Derfor vil vi: 22

23 Samarbejde med politiet om at koordinere information og kontrol, f. eks. kan variable Din Fart -tavler bruges sammen med politiets fartkontroller. Når politiet laver kontrol af sikkerhedfor cykler, kan dette koordineres med uddeling af cykellygter. Samarbejde med Kriminalpræventiv Afdeling for at styrke indsatsen overfor de unge i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. SAMARBEJDE OG KOORDINATION MED ANDRE AKTØRER Når busser er involveret i uheld med lette trafikanter, sker der ofte alvorlige personskader. Både busser og taxaer køres af specielt uddannede førere, men der er alligevel behov for samarbejde omkring uheldstyper, hvor netop disse trafikantgrupper er overrepræsenterede. Erfaringer fra andre lande viser, at dem der er ved at tage kørekort, er modtagelige for informationer om sikker kørsel. Derfor vil vi: Fortsætte vores samarbejde med Movia og deres busentreprenører. Tage kontakt til taxavognmændene og samarbejde om at reducere antallet af uheld, hvor taxaer er involveret. Gå i dialog med køreskolerne om, hvordan vi sammen kan forbedre de unges forståelse for risici i trafikken. BRUG AF SYGEHUSDATA OG DATA FRA BORGERE Kommunen prioriterer indsatsen på trafiksikkerhedsområdet ud fra politiets informationer om uheld, men mange uheld bliver kun rapporteret til skadestuerne. Kommunens trafiksikkerhedsarbejde kan forbedres, hvis vi har informationer om de skadestueregistrerede uheld. Vi forventer, at disse mørketal indeholder mange personskadeuheld med lette trafikanter. Derfor vil vi: Samarbejde med Region Hovedstaden for at få flere informationer om de uheld, der er registreret på skadestuerne. Udvikle redskaber, så vi kan analysere og bruge informationen i vores fremadrettede trafiksikkerhedsarbejde og følge udviklingen inden for området på nationalt plan. Forbedre mulighederne for, at trafikanter selv kan rapportere uheld eller nær-uheld til kommunen via internet. BEBOERFINANSIERING AF TRAFIKSA- NERING PÅ KOMMUNALE VEJE Beboere på kommunale veje har også mulighed for at udføre hastighedsdæmpende tiltag, lige som man kan på de private fællesveje, men tilbuddet er ikke særlig kendt blandt beboerne. Vi vil udforme retningslinjer for beboere på kommunale veje, som selve ønsker at finansiere bump eller andet på deres vej. Det vil give beboerne mere indflydelse på deres lokale trafikmiljø, så de derigennem tager et større ansvar for den lokale trafik. 23

24 6. FORBEDRINGER FRA OMVERDEN Dette afsnit beskriver de udefrakommende initiativer som vi forventer, vil bidrage positivt til trafiksikkerheden i København. Færdselssikkerhedskommissionen er i foråret 2013 udkommet med en plan for trafiksikkerheden i Danmark i perioden Kommunen vil sikre, at de ansvarlige ministre, organer og institutioner fokuserer på de mærkesager, som er vigtige for trafiksikkerheden, især de bløde trafikanter. RELEVANT LOVGIVNING OG REGULERING PÅ FÆRDSELSOMRÅDET Forventede initiativer Færdselssikkerhedskommissionen foreslår en forbedring af køreuddannelsen og muligheden for at differentiere kørekortet, så der kommer restriktioner på unge bilisters kørsel. Kommissionen foreslår også at ændre afgiftssystemet for at fremme biler med mere sikker teknologi og konstruktion. Øvrige forslag er lavere alkoholgrænse, målrettet politikontrol, yderligere forseelser som kan give klip i kørekortet og øget brug af automatisk trafikkontrol. Københavns ønskeliste I København støtter vi op om Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger til kommunerne, og forventer, at øvrige aktører tager et medansvar. Vi vil derfor rette henvendelse til de ansvarlige, hvis vi ønsker at se mere fremdrift. Vi fokuserer på: En generel hastighedsgrænse i byer på 40 km/t. Det kræver en lovændring som København vil gå sammen med andre kommuner om at fremme. Brug af faste fartkameraer, også på kommuneveje. Registrering af skadestuedata. Selv om Københavns Kommune vil arbejde for at indsamle informationer om uheld fra skadestuerne, forventer vi at dette bliver lavet som et nationalt register. Ny teknologi Bilproducenterne udvikler ny teknologi, som forbedrer sikkerheden for bilister og andre trafikanter. Det har medført store uheldsbesparelser i de senere år. De nye biler på markedet vil blive mere og mere sikre, f.eks. i form af udvikling af udvendige airbags. Det kommer til at betyde færre tilskadekomne cyklister og fodgængere, især færre hovedskader. Flere bilmærker udstyrer nu deres biler med automatiske bremsesystemer, der 24

25 kan detektere fodgængere og cyklister og bremse før en påkørsel. OVERSIGT OVER INDSATSER Eksisterende indsatser uheldsanalyser og udpegning af farlige steder (sorte pletter) løbende drift og vedligeholdelse af veje, stier og vejudstyr samarbejde med Københavns Politi om koordinering af information og kontrol trafiksikkerhedsrevision af både konkrete vejprojekter og på planniveau målrettet dialog med skoler om at udvikle børnene til kompetente trafikanter Indsatser, der bør udbygges målrettet dialog med ungdomsskoler, ungdomsuddannelser og køreskoler om at udvikle kompetente trafikanter (gælder i dag kun til og med 2013) information til nytilflyttere og turister om at færdes sikkert udvikle et digitalt hastighedskort som koordineres med private udbydere stille krav om at tjenestekøretøjer er blandt markedets sikreste stille krav om trafiksikkerhed ved køb af transportydelser og leveringer (herunder ISO-certificering) styrket samarbejde om landsdækkende og regionale kampagner styrket samarbejde med Movias busentreprenører, taxavognmænd og andre erhvervschauffører Indsatser, der kræver større investeringer ombygning af de farligste vejkryds og vejstrækninger (sorte pletter) nedsætte hastigheder på enkeltveje samt i hastighedszoner massetiltag (mindre fysiske standardløsninger) forbedring af krydsningspunkter for fodgængere udbredt brug af variable skilte til overholdelse af hastighed gennemføre forsøgsprojekter og dermed påvirke udformningen af fremtidens veje Indsatser, som Københavns Kommune vil prøve at påvirke 40 km/t som generel hastighedsgrænse i København brug af faste fartkameraer på Københavns veje registrering af skadestuedata 25

26

27

28 kort version trafiksikkerhedsplan Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Grafik TMF design Foto Ursula Bach November 2013 Du kan finde den fulde version af Trafiksikkerhedsplan på under trafik. 28

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan København 2013-2020 trafik sikkerheds plan Københavns vision for trafiksikkerhed er: Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og hvis det

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål 2001-2012 Forslag til revision af strategier og indsatser 7. maj 2007 National Handlingsplan

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål 2001-2012 Forslag til revision af strategier og indsatser 7. maj 2007 National Handlingsplan

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Når kørekortet skal fornys

Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006 Mere trafiksikkerhed på vejene Juni 2006 1 Mere trafiksikkerhed på vejene 3 Mere trafiksikkerhed på vejene Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm.dk

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH

%DJJUXQGRJIRUPnO 0HWRGH '\EGHDQDO\VH DI I UGVHOVXKHOG metode og resultater fra en undersøgelse over 17 frontalkollisioner. Af psykolog Liselotte Larsen, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. %DJJUXQGRJIRUPnO Den danske Trafikminister

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Trafikantforståelse af færdselstavler, symboler og afmærkning

Trafikantforståelse af færdselstavler, symboler og afmærkning Trafikantforståelse af færdselstavler, symboler og afmærkning Indsæt foto så det fylder rammen ud Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Puk Andersson 20. februar 2008 Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere