trafik sikkerhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "trafik sikkerhedsplan"

Transkript

1 København trafik sikkerhedsplan kort version

2 2

3 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og at skaden derved bliver mindst mulig. Mål for trafiksikkerhedsplanen Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal halveres i perioden FORORD København er en af verdens bedste byer at bo i - også når det gælder trafiksikkerheden, som er væsentligt forbedret gennem de seneste år. København er på mange områder et forbillede for andre storbyer, og trafiksikkerhed er en af forudsætningerne for at skabe det gode liv i byen. Vi ønsker at fastholde den positive udvikling, så alle kan færdes trygt og sikkert i den københavnske trafik. Hver gang et menneske kommer til skade i trafikken, har det alvorlige konsekvenser for trafikofferet, familien og vennerne. Men det har også store omkostninger for samfundet i form af store udgifter for sundhedsvæsnet og tabt arbejdsevne Målet med Trafiksikkerhedsplanen er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal halveres i perioden I reelle tal betyder det en reduktion fra 220 til 110 dræbte og alvorligt tilskadekomne i Planen tager udgangspunkt i uheldsudviklingen og byens øvrige forandringer og skitserer, hvilke udfordringer og indsatser vi vil tage fat på for at gøre København endnu mere trafiksikker. Som kommune sætter vi dermed rammerne for trafiksikkerhedsarbejdet, men den enkelte trafikant har samtidig ansvaret for at færdes sikkert i Københavns trafik. 3

4

5 STATUS, MÅL OG PLANER INDLEDNING EU har et mål om at halvere antallet af trafikdræbte inden udgangen af I Danmark har Færdselssikkerhedskommissionen vedtaget en ny national handlingsplan, der opstiller lignende mål om en halvering i antallet af henholdsvis dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i perioden De udfordringer vi står overfor i København er først og fremmest den store andel dræbte og tilskadekomne fodgængere og cyklister. Derfor retter indsatserne i Trafiksikkerhedsplanen sig primært mod uheld med de lette trafikanter. STATUS FOR MÅLENE I TRAFIK- SIKKERHEDSPLANEN Københavns Kommunes første trafiksikkerhedsplan var en 12-årig plan for perioden Da målet allerede var nået i 2006, blev planen afløst af en ny trafiksikkerhedsplan for perioden Målet for Trafiksikkerhedsplan var at reducere det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i København med 40 % inden udgangen af 2012, med udgangspunkt i gennemsnittet for Vi kom ikke helt i mål, da antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne kom ned på 210 i 2012, hvilket blot er en reduktion på 35 %. 5

6 Københavns Kommune har som mål at blive verdens bedste cykelby. Derfor var målsætningen for cyklister skærpet i 2007-planen. Målet var at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister med 50 % i samme periode. Det er gået den rigtige vej, men reduktionen i 2012 blev kun på 21 %. Trafiksikkerhedsplanen fra 2007 havde følgende indsatsområder: cyklister fodgængere kryds risikovillige bilister I forhold til Miljømetropolens målsætning om en halvering af alvorligt tilskadekomne cyklister i perioden ser udviklingen lidt mere gunstig ud. Siden udgangspunktet i og frem til 2012 har der været et fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne for de enkelte trafikantgrupper. cyklister 21 % knallertkørere 51 % fodgængere 27 % bilister 58 %. Dræbte og alvorligt tilskadekomne i Københavns kommune Alvorligt tilskadekomne Dræbte 6

7 Da der er flest tilskadekomne blandt cyklister og fodgængere, blev der udarbejdet særlige indsatsplaner for de to trafikantgrupper. På trods af den store indsats for de lette trafikanter, fik bilisterne den største sikkerhedsgevinst. Det store fald i tilskadekomne bilister skyldes bl.a., at hastigheden er sat ned på en række veje. Samtidig er der en række udefrakommende tiltag, som kommunen ikke har andel i: 1. Bilerne er blevet mere sikre og kan i dag modstå en del kollisioner ved byhastighed, uden at bilisterne kommer alvorligt til skade. Teknologien i bilerne er udviklet med blandt andet kollisionszoner, seler, airbags og bremse- og manøvreringssystemer. 2. Lovindgreb, som klip i kørekortet ved gentagne overtrædelser, har afholdt flere bilister fra at køre spritkørsel og med voldsom fart. Dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i Københavns kommune Alvorligt tilskadekomne Mål: TS-plan Dræbte cyklister Mål Miljømetropol 7

8 STATUS PÅ TRAFIKSIKKERHEDEN I KØBENHAVN Bløde trafikanter Fodgængere, cyklister og knallertkørere udgør næsten 80 % af alle tilskadekomne. Cyklister er den allerstørste gruppe med 42 %, mens fodgængere udgør 26 % og knallertkørere 11 %. Knallertkørere Tilskadekomne knallertkørere er stærkt overrepræsenteret i trafikuheld. Det er ca. 26 gange så farligt at være knallertkører som cyklist i København. Der er ca. 100 gange flere cyklister end knallertkørere i den københavnske trafik. Bilister Bilister er involveret i tre ud af fire uheld, men de kommer sjældent selv til skade. Lastbiler Lastbiler er generelt ikke involveret i så mange uheld, men når det sker, er det ofte fatalt. Køn og alder Alt i alt kommer lige mange kvinder og mænd til skade i trafikken. Unge kvindelige cyklister og ældre kvindelige fodgængere kommer lidt oftere til skade end andre kvinder. Mænd lidt oftere som bi- Fordelingen af alvorligt tilskadekomne og dræbte i Københavns Trafik Bilister 15% Øvrige <1% Motorcyklister 6% Cyklister 42% Knallertkørere 11% Fodgængere 26% 8

9 list, motorcyklist og knallertkører. Mænd i alderen 18 til midt i 40 erne er involveret i tre gange så mange uheld som kvinder i samme aldersgruppe. Børn De 6 til 16-årige udgør omkring 7 % af alle tilskadekomne. Jo ældre, jo flere kommer til skade. Generelt er de 10 farligste år alderen fra år. Vejkryds og strækninger Der sker lidt flere uheld i kryds end på vejstrækninger. Især for cyklisterne er højre- og venstresvingende motorkøretøjer farlige. Der er oftest tale om personbiler, men risikoen for fatale uheld er størst når det er en lastbil. Fodgængere For fodgængerne sker uheld oftest på vejstrækninger mellem krydsene. Her er bilernes hastighed helt afgørende for uheldets konsekvenser. Spiritus Ca. 15 % af de tilskadekomne trafikanter er påvirket af spiritus. Med - og modspil til trafiksikkerhed Trafiksikkerheden i København er høj pga. vejombygninger og adfærdskampagner samt en målrettet indsats for at bekæmpe uheld. Et stort fokus på trafiksikkerhed i myndighedsarbejdet med vejændringer, tilsyn ved vejarbejder, vedligeholdelse af asfalt og arbejdet med afstribning, skiltning, signalanlæg og glatførebekæmpelse spiller også positivt ind. Endelig har vores omverden bidraget i form af nye regler, politikontrol, landsdækkende kampagner og den teknologiske udvikling i bilindustrien. Omvendt er der også mange udfordringer for trafiksikkerheden når forskellige interesser og planer skal realiseres: Byudviklingen i København går mod mere liv i det offentlige rum. Arealer, der før var forbeholdt trafikanter, skal i stigende grad også fungere som opholdssteder, ofte med mange mennesker på én gang. Det ændrede mønster i bylivet kræver en særlig indsats for at sikre de lette trafikanter. København har i disse år mange anlægsprojekter, som har betydning for trafikken, f.eks. Metrocityringen, Nordhavn og Nørreport station. København ønsker, at flere går, cykler, benytter kollektiv trafik eller tager en lydsvag el-bil frem for at tage bilen. For trafiksikkerheden kan det betyde, at der skal endnu større fokus på de bløde trafikanter. Ny teknologi kan både være en medog modspiller. Der udvikles stadig udstyr, der forbedrer bilisternes sikkerhed og efterhånden også udstyr i bilerne, der reducerer bilisters uheld og skade på cyklister og fodgængere. Men samtidig udvikles også en del elektronik, der tager trafikanternes opmærksomhed væk fra trafikken f.eks. mobiltelefoner, musik og gps. 9

10 NYE MÅL Trafiksikkerhedsplanen for har følgende målsætning: Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal halveres i perioden med udgangspunkt i et gennemsnit af det samlede tal for årene I reelle tal betyder det en reduktion fra 220 til 110 i samtlige alvorligt tilskadekomne inkl. dræbte i For cyklister og fodgængere er målet specifikt, at antallet skal halveres for hver trafikantgruppe. Hvis vi når målet i 2020, vil 110 færre dræbte og alvorligt tilskadekomne give en besparelse for samfundet på 415 mio. kr. (beregnet ud fra Vejdirektoratets tal for omkostninger ved trafikuheld). Det er vores vurdering, at investeringerne i at nå målet skal være omkring 200 mio. kr. over årene Dræbte og alvorligt tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte Målkurve

11

12

13 HANDLINGS- TEMAER Her beskriver vi en række planlagte indsatser, som Københavns Kommune vil iværksætte i planens periode fra Indsatserne er grupperet under følgende overskrifter: 1. De sikre veje 2. Byens kompetente trafikanter 3. Københavnsk innovation 4. Køb af sikker transport 5. Samarbejde og koordination 6. Bidrag fra omverden 13

14 1. DE SIKRE VEJE Når vi forbedrer vejenes udformning, kan vi hjælpe trafikanten til at undgå uheld og skade. Det gør vi f.eks. ved at: Reducere antallet af potentielle konflikter mellem trafikanter, som kan lede til uheld, f.eks. ved at regulere svingende trafikanter separat i kryds. Sørge for, at trafikanten bliver mere opmærksom på potentielle konflikter ved vejens og omgivelsens udformning og ved skiltning og afmærkning. Sikre, at trafikanten færdes med en passende hastighed. Sikre, at trafikanterne ikke kommer alvorligt til skade, hvis de påkører vores vejudstyr. Vejenes drift og vedligeholdelse har stor betydning for trafiksikkerheden. Velfungerende vejbelysning og signalanlæg samt vedligehold af afmærkning og skiltning er med til at sikre, at trafikanterne ser og forstår trafikken, og derved færdes mere sikkert. SYSTEMATIK UHELDSBEKÆMPELSE En evaluering af flere ombygninger af de mest uheldsbelastede kryds og strækninger, viser % færre uheld. Derfor vil vi: Blive ved med at forbedre de uheldsbelastede lokaliteter. Der er stadigvæk store uheldsreduktioner at hente, selvom antallet af uheld er faldet. Vide mere om de steder, hvor der stort set ikke sker uheld, selv om det er nogle af de mest befærdede kryds i byen, de såkaldte hvide pletter. Denne læring vil vi bruge i arbejdet med at forbedre de sorte pletter. NED MED HASTIGHEDEN - OMBYGNINGER OG ÆNDRINGER For høj hastighed er en dominerende uhelds- og skadesfaktor. I København har vi høstet store trafiksikkerhedsmæssige gevinster ved at nedsætte hastigheden. Derfor vil vi: Gennemgå alle veje, der har hastighedsgrænser over 50 km/t, for at vurdere om grænsen bør sættes ned. Fortsætte arbejdet med at sætte hastighedsgrænsen ned til 40 km/t i alle boligområder. Arbejde med at få hastigheden sat ned på strækninger, hvor der er mange krydsende lette trafikanter, f.eks. ud for alle skoler, på alle strøggader og på steder, hvor man ønsker et bedre trafikmiljø for de lette trafikanter. 14

15 MASSETILTAG PÅ VEJENE Der er et stort potentiale i at lave små forbedringer på vejnettet, der ikke koster så meget og derfor kan finansieres af driftsmidler. Derfor vil vi: Sikre, at massetiltag er gennemført på alle de steder i kommunen, hvor det er muligt, f.eks. tilbagetrukne stopstreger for biler, hvide stiplede eller blå cykelfelter og overholdelse af 10-meterreglen for parkering tæt på kryds. Udbrede best practice ved at formidle og forankre viden i relevante afdelinger internt i kommunen. SIKRE KRYDSNINGER FOR FODGÆNGERE Fodgængere kommer i stor udstrækning til skade, når de krydser vejene på strækninger, men også i kryds. Derfor vil vi: BYUDVIKLING OG STORE OG SMÅ ANLÆGSARBEJDER I disse år er København præget af flere store og mindre anlægsprojekter. Ved at medtænke trafiksikkerhedshensyn i planlægningen af byområder undgår vi at skabe nye, sorte pletter i trafikken. Derfor vil vi: Indarbejde trafiksikkerhedsrevision i kommende byudviklingsprojekter og lokalplaner. Inspirere lokaludvalg, kvarterløftprojekter og områdefornyelsesprojekter til at sætte fokus på trafiksikkerheden i bydelsplaner om trafik. Udbrede trafiksikkerhedsrevision til driftsprojekter og mindre anlægsprojekter. Forbedre de eksisterende krydsningspunkter for fodgængere, ved at gennemgå de fritliggende fodgængerfelter sammen med politiet. Sikre lavere hastigheder og bedre krydsningsmuligheder på de strækninger, hvor mange fodgængere (og cyklister) færdes og krydser. 15

16 2. BYENS KOMPETENTE TRAFIKANTER Indsatser under temaet Byens kompetente trafikanter retter sig mod alle trafikanter i København. Det omfatter f.eks. det igangværende program Sikre Skoleveje, der er målrettet skoleelever og deres forældre. Det kan også være relevant information on the spot, som f.eks. ved skiltning. I København færdes mange forskellige trafikantgrupper, der er mere eller mindre vante med de københavnske trafikforhold. Blandt de uvante hører f.eks. nytilflyttere. Byen har også mange gæster, som f.eks. pendlere turister mennesker som har et særligt ærinde i kraft af opgaver eller leverancer. Disse forskellige grupper kan blive kompetente københavner-trafikanter ved, at vi giver dem viden og muligheder for at øge deres kompetencer, så de kan færdes sikkert i den københavnske trafik. KOMPETENTE ELEVER OG FORÆLDRE I perioden har kommunen afsat 50 mio. kr. til Sikre Skoleveje. Pengene er brugt til vejforbedringer i skolernes nærområde, udvikling af trafikpolitikker på skolerne og kompetenceudvikling. Derfor vil vi: Fortsætte det målrettede arbejde og den gode dialog med skolerne og eleverne. Udvikle nye værktøjer, skolerne kan bruge til at gøre børn og forældre mere kompetente i trafikken. Samarbejde, koordinere og videndele med andre forvaltninger, med andre kommuner, med Rådet for Sikker Trafik og med politiet. Analysere alle politiregistrerede uheld, hvor elever er kommet til skade på vej til og fra skole. UNGE I TRAFIKKEN Årene betegnes som de 10 farligste år i trafikken. Derfor vil vi arbejde for, at de unge københavnere får en bedre forståelse af det ansvar, de har for sig selv og deres medtrafikanter. Især er det vigtigt at få de unge til at forstå hastighedens betydning for uheld og skader i trafikken. Derfor vil vi: Gå i dialog med ungdomsuddannelserne og køreskolerne. Samarbejde med Ungdomsskolen i forbindelse med knallertundervisning. 16

17 ERHVERVSRELATERET KØRSEL Transport af varer og tjenester udgør en stor del af trafikken i København. Transporten udføres dels af erhvervschauffører, der har gennemgået en uddannelse, dels af personer, der kun har et almindeligt kørekort og f. eks. leverer varer eller tjenester i varebil eller personbil. Derfor vil vi: Benytte kommunens kontaktflader til erhvervsvirksomheder som afsæt for målrettet information til dem, der kører erhvervsrelateret kørsel. Det kan f.eks. være om åbning af bildøre foran cyklister med henblik på at reducere den form for uheld. Afprøve muligheden for at koble krav til sikker kørsel sammen med udstedelse af parkeringslicenser til erhvervsbiler. ÆLDRE I TRAFIKKEN De ældre i trafikken er erfarne trafikanter, men deres forudsætninger for at klare sig ændrer sig med alderen. Vi vil samarbejde med de andre forvaltninger i kommunen om at støtte kommunens ældre i trafikken med: Individuel støtte Information via ældreorganisationer eller via kommunens aktivitetscentre. NYE KØBENHAVNERE Cykelsekretariatet i Københavns Kommune fokuserer på at få nytilflyttere til at vælge cyklen som deres primære transportmiddel. Vi vil samarbejde i kommunen om at informere nytilflyttere om, hvordan de undgår uheld og skader i trafikken, ved f.eks. ved at: Informere om brug af reflekser og cykelhjelm. Tilbyde kurser og organiserede cykelog gåture med fokus på byen og dens udfordringer. BYENS GÆSTER OG TURISTER København er et populært turistmål, og især det gode trafikmiljø med mange cyklister er attraktivt for de besøgende. Der er dog flere turister, som kommer til skade i trafikken. Kommunens information til cyklende turister bliver godt modtaget. Vi vil fortsætte med at udarbejde information til turister og gæster, der kan distribueres via hoteller, bil- og cykeludlejning, i turistbrochurer og på websider om København. 17

18 3. KØBENHAVNSK INNOVATION Københavns Kommune bør udnytte de innovative muligheder, vi har som en storby, der vægter trafiksikkerheden højt. Vi har en unik mulighed for at prioritere og dyrke relationer til virksomheder, som er førende indenfor f. eks. ny teknologi. Vi kan tilbyde at være forsøgslaboratorium for nye initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden ved f.eks. at afprøve nye løsninger. De innovative tiltag kan tænkes inden for: ITS (Intelligente Transport Systemer) Adfærdspåvirkning Informationskampagner Vejudformning. VARIABLE SKILTE Skiltning med variable tavler kan bruges på flere måder, f.eks. ud for skoler, hvor de typisk viser en lavere hastighedsgrænse suppleret med et skolevejsskilt på de tidspunkter, hvor børnene møder i skole og får fri. Styrken i de variable tavler er, at man kan ændre og tilpasse budskabet. Vi vil udbrede variabel skiltning til f.eks.: Overholdelse af hastighed på de overordnede indfaldsveje. Som tidsbegrænset lav hastighedsgrænse ved skoler og på strøggader. Som færdselstavler (f.eks. skoletavlen) eller et skrevet budskab til bilisterne. PILOTPROJEKTER OG FORSKNINGSPROJEKTER Københavns Kommune har gode forudsætninger for at deltage i forsknings- eller pilotprojekter på trafikområdet. Frederikssundsvej var f.eks. en af de første strækninger, der blev ombygget med rødt midterareal og fik forbedret sikkerheden for de krydsende trafikanter på baggrund af et pilotprojekt. I kraft af vores deltagelse i forskellige vejregeludvalg vil vi gennemføre flere forsøg og pilotprojekter, først og fremmest indenfor vejudformning og trafikregulering. Vi vil også samarbejde med danske og internationale forskere og kolleger for at finde de løsninger, der er bedst for trafiksikkerheden. BRUG AF BEDSTE OG NYESTE TEKNOLOGI En undersøgelse fra DTU Transport i 2012 har vist, at hvis hele den danske vognpark blev skiftet ud med nyere biler, ville man spare mange dræbte og tilskadekomne, da køretøjerne bliver mere og mere sikre for hver årgang. Kommunen 18

19 udskifter løbende sin bilpark til mere klimavenlige køretøjer. På tilsvarende måde bør kommunen gå foran med indkøb af sikre biler. Derfor vil vi: Stille højere krav til sikkerhed ved bl.a. at gøre trafiksikkerhed til et kriterium i forbindelse med udbud og indkøb generelt. Følge nøje med i køretøjers udvikling indenfor sikkerhed og prioritere ny teknologi, der forebygger uheld med bløde trafikanter. Udpege en sikkerhedsansvarlig, for hver af kommunens relevante enheder. Den trafiksikkerhedsansvarlige skal sørge for, at køretøjerne hele tiden er sikkerhedsmæssigt i top. Koordinere arbejdet med kommunens digitale hastighedskort med det digitale hastighedskort for Danmark. Vi forventer endvidere, at det digitale hastighedskort fremover kan bruges af f. eks. forsikringsfirmaer, som kan tilbyde lavere præmier til de bilister, der overholder hastighedsgrænserne. DIGITALT HASTIGHEDSKORT Københavns Kommune har fået udarbejdet et digitalt hastighedskort, som løbende ajourføres. Dette datagrundlag er en forudsætning for mange initiativer, der retter sig mod at få bilister til at overholde hastighedsgrænserne. Derfor vil vi: Forbedre det digitale hastighedskort og sprede kendskabet til kortet blandt private kortudbydere og andre firmaer og organisationer. 19

20 4. KØB AF SIKKER TRANSPORT SIKKER KØRSEL VED KØB AF TRANSPORTYDELSER Københavns Kommune indkøber rene transportydelser, som f. eks. transport af handicappede, børn og ældre, samt renovationskørsel. Ved kommunens seneste udbud af renovationskørsel blev der stillet krav om lave førerhuse for at forbedre sikkerheden for cyklister. Derfor vil vi: Stille krav om trafiksikkerhed i forbindelse med køb af forskellige transportydelser. Sikre, at alle kommunens forvaltninger er opmærksomme på denne mulighed for at forbedre trafiksikkerheden, og hjælpe dem med at indarbejde relevante krav til kørslen, f.eks. krav om sikre køretøjer og krav til sikre førere. KRAV VED KØB AF VARER OG YDELSER Kommunen køber også varer og tjenester, hvor der indgår transport. Det kan være leverancer af rengøringsartikler eller kontorartikler. Her stiller vi i dag krav til, at varen f.eks. skal leve op til høje miljøstandarder. Vi kan også stille krav til trafiksikkerheden ved denne transport. Derfor vil vi: Undersøge muligheden for at stille krav om trafiksikkerhed ved leverancer af varer til kommunen. Arbejde for at reducere kommunens totale transport og derved mindske risikoen for uheld. KRAV TIL ISO-CERTIFICERING Der er kommet en ny ISO-certificering, som dækker trafiksikkerhed. Derfor kan vi stille krav om certificering hos de større virksomheder, kommunen handler med. Fordelen med ISO-systemet er, at certificeringen løbende skal fornys. Dermed sikrer vi, at certificerede virksomheder hele tiden er i top, hvad angår trafiksikkerheden. Derfor vil vi: Følge udviklingen indenfor brugen af ISO-certificeringen for trafiksikkerhed. Stille krav om ISO-certificering ved større udbud, når det er muligt. 20

21

22 5. SAMARBEJDE OG KOORDINATION STYRKE TRAFIKSIKKERHED I KOMMUNEN Rundt om i kommunens institutioner sidder nøglepersoner i forhold til medarbejdernes eller borgernes færdsel. Det kan være ansvarlige for kommunens egne biler, medarbejdere, der kører bil eller andre køretøjer i tjenesten eller ansatte, der kører med borgere eller planlægger borgeres transport. Derudover indkøbere, hvor transport udgør en stor del af ydelsen. Derfor vil vi: Kortlægge nøglepersoner i kommunen indenfor transport og styrke dem i at tage hensyn til trafiksikkerhed i deres arbejde, f. eks. ved at samle de vigtigste råd for sikker kørsel. Skabe gode netværk og formidle kontakter på tværs af kommunen indenfor trafiksikkerhed. SAMARBEJDE OM LANDSDÆKKENDE OG REGIONALE KAMPAGNER I København har vi deltaget i de kampagner og andre trafiksikkerhedsaktiviteter, som Vejdirektoratets Vejcenter Hovedstaden stod for. Kommunernes Landsforening og andre arbejder på at videreføre arbejdet. Rådet for Sikker Trafik er ansvarlig for de landsdækkende kampagner om trafiksikkerhed og har stor ekspertise på området. Det nyder Københavns Kommune godt af ved bl.a. at koble os på kampagner, der berører relevante trafiksikkerhedsproblemer. Derfor vil vi: Støtte op om de brede, landsdækkende kampagner, der f.eks. handler om sikkerhed for cyklister og fodgængere. Have en fremtrædende rolle i det regionale arbejde med kampagner. Styrke samarbejdet med andre store bykommuner om trafiksikkerhedskampagner, da vi har de samme udfordringer. SAMARBEJDE MED KØBENHAVNS POLITI Københavns Politi har mange berøringsflader med kommunen om trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsgruppen drøfter løsninger på uheldsbelastede steder, Færdselsafdelingen godkender vejanlæg og kontrollerer, at færdselsloven overholdes og Kriminalpræventiv Afdeling underviser på skoler og har kontakt til de unge. Erfaringer fra England peger på mange flere muligheder for at udbygge samarbejdet mellem politi og kommune, f.eks. ved fartkontroller. Derfor vil vi: 22

23 Samarbejde med politiet om at koordinere information og kontrol, f. eks. kan variable Din Fart -tavler bruges sammen med politiets fartkontroller. Når politiet laver kontrol af sikkerhedfor cykler, kan dette koordineres med uddeling af cykellygter. Samarbejde med Kriminalpræventiv Afdeling for at styrke indsatsen overfor de unge i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. SAMARBEJDE OG KOORDINATION MED ANDRE AKTØRER Når busser er involveret i uheld med lette trafikanter, sker der ofte alvorlige personskader. Både busser og taxaer køres af specielt uddannede førere, men der er alligevel behov for samarbejde omkring uheldstyper, hvor netop disse trafikantgrupper er overrepræsenterede. Erfaringer fra andre lande viser, at dem der er ved at tage kørekort, er modtagelige for informationer om sikker kørsel. Derfor vil vi: Fortsætte vores samarbejde med Movia og deres busentreprenører. Tage kontakt til taxavognmændene og samarbejde om at reducere antallet af uheld, hvor taxaer er involveret. Gå i dialog med køreskolerne om, hvordan vi sammen kan forbedre de unges forståelse for risici i trafikken. BRUG AF SYGEHUSDATA OG DATA FRA BORGERE Kommunen prioriterer indsatsen på trafiksikkerhedsområdet ud fra politiets informationer om uheld, men mange uheld bliver kun rapporteret til skadestuerne. Kommunens trafiksikkerhedsarbejde kan forbedres, hvis vi har informationer om de skadestueregistrerede uheld. Vi forventer, at disse mørketal indeholder mange personskadeuheld med lette trafikanter. Derfor vil vi: Samarbejde med Region Hovedstaden for at få flere informationer om de uheld, der er registreret på skadestuerne. Udvikle redskaber, så vi kan analysere og bruge informationen i vores fremadrettede trafiksikkerhedsarbejde og følge udviklingen inden for området på nationalt plan. Forbedre mulighederne for, at trafikanter selv kan rapportere uheld eller nær-uheld til kommunen via internet. BEBOERFINANSIERING AF TRAFIKSA- NERING PÅ KOMMUNALE VEJE Beboere på kommunale veje har også mulighed for at udføre hastighedsdæmpende tiltag, lige som man kan på de private fællesveje, men tilbuddet er ikke særlig kendt blandt beboerne. Vi vil udforme retningslinjer for beboere på kommunale veje, som selve ønsker at finansiere bump eller andet på deres vej. Det vil give beboerne mere indflydelse på deres lokale trafikmiljø, så de derigennem tager et større ansvar for den lokale trafik. 23

24 6. FORBEDRINGER FRA OMVERDEN Dette afsnit beskriver de udefrakommende initiativer som vi forventer, vil bidrage positivt til trafiksikkerheden i København. Færdselssikkerhedskommissionen er i foråret 2013 udkommet med en plan for trafiksikkerheden i Danmark i perioden Kommunen vil sikre, at de ansvarlige ministre, organer og institutioner fokuserer på de mærkesager, som er vigtige for trafiksikkerheden, især de bløde trafikanter. RELEVANT LOVGIVNING OG REGULERING PÅ FÆRDSELSOMRÅDET Forventede initiativer Færdselssikkerhedskommissionen foreslår en forbedring af køreuddannelsen og muligheden for at differentiere kørekortet, så der kommer restriktioner på unge bilisters kørsel. Kommissionen foreslår også at ændre afgiftssystemet for at fremme biler med mere sikker teknologi og konstruktion. Øvrige forslag er lavere alkoholgrænse, målrettet politikontrol, yderligere forseelser som kan give klip i kørekortet og øget brug af automatisk trafikkontrol. Københavns ønskeliste I København støtter vi op om Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger til kommunerne, og forventer, at øvrige aktører tager et medansvar. Vi vil derfor rette henvendelse til de ansvarlige, hvis vi ønsker at se mere fremdrift. Vi fokuserer på: En generel hastighedsgrænse i byer på 40 km/t. Det kræver en lovændring som København vil gå sammen med andre kommuner om at fremme. Brug af faste fartkameraer, også på kommuneveje. Registrering af skadestuedata. Selv om Københavns Kommune vil arbejde for at indsamle informationer om uheld fra skadestuerne, forventer vi at dette bliver lavet som et nationalt register. Ny teknologi Bilproducenterne udvikler ny teknologi, som forbedrer sikkerheden for bilister og andre trafikanter. Det har medført store uheldsbesparelser i de senere år. De nye biler på markedet vil blive mere og mere sikre, f.eks. i form af udvikling af udvendige airbags. Det kommer til at betyde færre tilskadekomne cyklister og fodgængere, især færre hovedskader. Flere bilmærker udstyrer nu deres biler med automatiske bremsesystemer, der 24

25 kan detektere fodgængere og cyklister og bremse før en påkørsel. OVERSIGT OVER INDSATSER Eksisterende indsatser uheldsanalyser og udpegning af farlige steder (sorte pletter) løbende drift og vedligeholdelse af veje, stier og vejudstyr samarbejde med Københavns Politi om koordinering af information og kontrol trafiksikkerhedsrevision af både konkrete vejprojekter og på planniveau målrettet dialog med skoler om at udvikle børnene til kompetente trafikanter Indsatser, der bør udbygges målrettet dialog med ungdomsskoler, ungdomsuddannelser og køreskoler om at udvikle kompetente trafikanter (gælder i dag kun til og med 2013) information til nytilflyttere og turister om at færdes sikkert udvikle et digitalt hastighedskort som koordineres med private udbydere stille krav om at tjenestekøretøjer er blandt markedets sikreste stille krav om trafiksikkerhed ved køb af transportydelser og leveringer (herunder ISO-certificering) styrket samarbejde om landsdækkende og regionale kampagner styrket samarbejde med Movias busentreprenører, taxavognmænd og andre erhvervschauffører Indsatser, der kræver større investeringer ombygning af de farligste vejkryds og vejstrækninger (sorte pletter) nedsætte hastigheder på enkeltveje samt i hastighedszoner massetiltag (mindre fysiske standardløsninger) forbedring af krydsningspunkter for fodgængere udbredt brug af variable skilte til overholdelse af hastighed gennemføre forsøgsprojekter og dermed påvirke udformningen af fremtidens veje Indsatser, som Københavns Kommune vil prøve at påvirke 40 km/t som generel hastighedsgrænse i København brug af faste fartkameraer på Københavns veje registrering af skadestuedata 25

26

27

28 kort version trafiksikkerhedsplan Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Grafik TMF design Foto Ursula Bach November 2013 Du kan finde den fulde version af Trafiksikkerhedsplan på under trafik. 28

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan København 2013-2020 trafik sikkerheds plan Københavns vision for trafiksikkerhed er: Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og hvis det

Læs mere

København 2013-2020 TRAFIK SIKKERHEDS PLAN

København 2013-2020 TRAFIK SIKKERHEDS PLAN København 2013-2020 TRAFIK SIKKERHEDS PLAN FORORD 3 DEL 1 STATUS, MÅL OG PLANER 6 INDLEDNING OG EN VISION 6 KØBENHAVNS VISION 6 STATUS PÅ TRAFIKSIKKERHEDEN I KØBENHAVN 7 STATUS FOR MÅLENE I TRAFIKSIKKERHEDSPLANEN

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020

Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat.

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat. N O TAT Trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne I sommeren 2012 lavede KL med hjælp fra Københavns Kommune en spørgeskemaundersøgelse af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunerne. Formålet var at se i hvor stort

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN

TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN 2016-2020 Indholdsfortegnelse FORORD 2 PLANENS INDHOLD 3 STATUS FOR PLAN 2011-2015 4 KAMPAGNER 6 UDPEGNING AF PROBLEM STEDER 7 MÅLSÆTNINGER 11 INDSATSOMRÅDER 13 NETVÆRK

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

Trafi ksikkerhed 2009

Trafi ksikkerhed 2009 Trafi ksikkerhed 2009 November 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Denne rapport beskriver trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen i 2009, hvor formålet er at reducere antallet

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Trafi ksikkerhedsplan 2009

Trafi ksikkerhedsplan 2009 Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan. Forslag

Trafiksikkerhedsplan. Forslag Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Indhold. Mål og indsatsområder. Trafiksikkerhedshandlingsplan - Indhold. Ingen skal blive dræbt eller komme alvorligt til skade på

Indhold. Mål og indsatsområder. Trafiksikkerhedshandlingsplan - Indhold. Ingen skal blive dræbt eller komme alvorligt til skade på Trafiksikkerhedshandlingsplan 2001 Trafiksikkerhedshandlingsplan - Indhold Indhold side 3: Forord Ingen skal blive dræbt eller komme alvorligt til skade på det kommunale vejnet i Horsens kommune. side

Læs mere

4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8 4.1.1 Personskader...8

4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8 4.1.1 Personskader...8 Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Trafiksikkerhedsplan 2012 2018 1 1 Forord...2 2 Indledning...3 2.1 Læsevejledning...4 3 Fra politik til handling...5 4 Målsætninger...7 4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Oktober 2015 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan...

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Trafikpolitik Frejlev Skole

Trafikpolitik Frejlev Skole Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde

Læs mere

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 Plandokumentet er udarbejdet af MOE A/S for Herlev Kommune. Plandokumentet har været i høring i perioden 15.december

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By. Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trafikpolitik på Torslev Skole

Trafikpolitik på Torslev Skole Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2007-2012

Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Januar 2008 Forord I 2006 kom 169 personer til skade eller mistede livet i trafikken på vejene i den nuværende Esbjerg Kommune, hvoraf 137 personskader forekom på kommunevejene

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Smørhullets trafikpolitik

Smørhullets trafikpolitik Smørhullets trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Dette vil på

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Strategi og indsatsområder for det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Juni 2013 Udviklingsforvaltningen

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Næste års budgetter 2 2. Gennemgang af borgerhenvendelser 3 3. Vejprojekter 4 3.1 Status 4 3.2 Fremtidige projekter 4 4. Trafiksikkerhedsprojekter 5

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Dybdeanalyse af uheld med cyklister

Dybdeanalyse af uheld med cyklister Uheld 2010-2014 Dybdeanalyse af uheld med cyklister 2010-2014 Indledning I Rudersdal Kommunes uheldsanalyse for 2011-2013 og for 2014 dominerer cyklisterne som den trafikantgruppe med flest personskader.

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafiksikkerhed / Handlingsplan For Lolland Kommune

Trafiksikkerhed / Handlingsplan For Lolland Kommune Trafiksikkerhed / Handlingsplan For Lolland Kommune 2016-2017 Rundkørsel v/ Søllested INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENLÆGNINGSUDVALGET 1 FORORD 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 2.1 Trafikantarter 2.2 Spiritus 2.3

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Børnehaven Svalehusets trafikpolitik

Børnehaven Svalehusets trafikpolitik Børnehaven Svalehusets trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet

Læs mere

Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik

Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik Det er Østskolen, afd. Hylleholts ambition at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og medarbejdere kan færdes sikkert omkring skolen i og

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014 ROSKILDE KOMMUNE

Trafiksikkerhedsplan 2014 ROSKILDE KOMMUNE Veje og Grønne Områder UDKST Veje og Grønne Områder Trafiksikkerhedsplan 2014 ROSKILDE KOMMUNE Indhold FORORD... 3 PLNENS INDHOLD... 4 STTUS... 5 UDPEGNING F PROBLEMER... 6 MÅLSÆTNINGER... 9 INDSTSOMRÅDER...

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

1. SAMMENFATNING INDLEDNING... 5

1. SAMMENFATNING INDLEDNING... 5 1. SAMMENFATNING... 2 2. INDLEDNING... 5 3. VEJ OG TRAFIK... 6 3.1 VEJNETTET... 6 3.2 TRAFIKKEN... 7 4. DEN HIDTIDIGE INDSATS... 9 4.1 TIDLIGERE MÅLSÆTNING... 9 4.2 TRAFIKSIKKERHED... 10 4.3 TRYGHED I

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere