Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice"

Transkript

1 Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program: EUDP 10-II J.nr.: D14 Design og installationer på testsite

2

3 GeoEnergi Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Theme: Energieffektivisering Programme: EUDP 10-II J.nr.: Projekt start: Varighed: 3 år D14 Design og installationer på testsite Version: 0 Ansvarlig partner for denne leverance: VIA UC

4

5 Leverance: D 14 Design og installationer på testsite Work package: WP 5 System design og energibalance Ansvarlig partner: VIAUC Dato: Forfattere Navn Organisation Inga Sørensen VIAUC Projektet GeoEnergi, Energianlæg baseret på jordvarmeboringer udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice har til formål at bane vejen for en større udbredelse i Danmark af varmepumpesystemer baseret på jordvarmeboringer - en teknologi med stort potentiale for CO 2 reduktioner og energieffektivisering. Det skal ske ved at tilvejebringe og formidle viden, værktøjer og best practice for planlægning og design af boringer og anlæg. Projektet finansieres af partnergruppen og Energistyrelsens EUDP program og løber i 3 år fra 1. marts Partnerne er: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) VIA University College, Horsens (VIA UC) Geologisk Institut, Aarhus Universitet (GIAU) Den Jydske Håndværkerskole (DjH) Dansk Miljø- & Energistyring A/S (DME) GeoDrilling A/S (GeoD) Brædstrup Fjernvarme AMBA (BrFj) DONG Energy Power A/S (DONG) Robert Bosch A/S IVT Naturvarme (BOSCH) Arbejdsprogrammet er fordelt på 8 work packages og projektets aktiviteter omfatter: Indsamling og analyse af eksisterende information og erfaring samt identifikation af nøgleparametre for planlægning, design og installation af varmepumpesystemer baseret på jordvarmeboringer. Systematisk kortlægning og måling af overfladetemperaturer, temperaturgradienter og termiske egenskaber af forskellige jordarter og materialer. Optimering af systemdesign i forhold til miljø og økonomi, baseret på erfaringer fra eksisterende installationer og opbygning af en ny test site. Analyser vil omfatte borearbejde og udstøbning af boringer, automatisering af systemer, beregning af energibalance, energilagring (opvarmning og afkøling) samt modellering af varme- og grundvandsstrømning. Opbygning af en database med resultater fra indsamling af eksisterende informationer, måleprogrammer og kortlægningsarbejde. Oplysnings- og informationsaktiviteter, offentlig webbaseret database, kursusmateriale til uddannelse og efteruddannelse, workshops og seminarer, tekniske vejledninger og forslag til udbygning af administrationsgrundlag. Denne rapport er leverance D14 Design og installationer på testsite. Den beskriver system design, installationer og overvågningssystemer på de tre testsites, som blev introduceret i rapport D11 Aktiviteter på testsite, ref (1).

6

7 INDHOLD LE OF CONTENTS side 1 INDLEDNING RØRINSTALLATIONER I VIA ENERGIPARK VARMEPUMPEN I ENERGIHUSET Varmepumpens elementer Sensorer i installationen Styring af varmepumpen INSTALLATIONER PÅ GLUD KIRKEVEJ Varmepumpe SCADA system Kredsløb til lagring af varme INSTALLATIONER PÅ BAKKEVEJ 20B I HORNSYLD REFERENCER D14 Installationer på testsite 5

8 1 INDLEDNING Denne rapport beskriver den del af jordvarmesystemet, der er over terræn, således som det er indrettet på de tre testsites, der blev præsenteret i rapport D11 Aktiviteter på testsite. Det indbefatter således varmepumpen og dens forbindelsen til boringerne samt installationerne til videreførelse af varmen fra varmepumpen. Endvidere beskrives installationer til opsamling af data. Rapporten er opdelt i følgende afsnit: Rørinstallationer i VIA Energipark Varmepumpen i Energihuset Installationer på Glud Kirkevej 48 Installationer på Bakkevej 20B Af de tre testsite adskiller VIA Energipark sig ved, at der ikke på lokaliteten er noget umiddelbart behov eller afhængighed af den varme, der produceres. Det er der på de to øvrige lokaliteter, hvor der er beboelse med huse, der skal forsynes med rumvarme og varmt brugsvand. Installationerne i VIA Energipark har været meget forsinkede, fordi disse har været knyttet til en genbygning af Energihuset, som tidligere har været opført på en anden lokalitet af bl.a. firmaet Worldflexhome og Teknologisk Institut. Fra starten af har husets varmesystem været en luft til luft varmepumpe samt el-radiatorer. Desuden en solfangerløsning til varmt vand. Ved genopførelsen af huset i VIA Energipark, er indretningen ændret, så der nu også er et teknikrum specielt til installationer i forbindelse med varmeindvinding fra boringer og varmelagring under jorden. Det specielle teknikrum er på ca. 14m 2 og er indrettet som vist på figur 1.2. Hele huset fremstår i dag som vist på figur 1.1. Det anvendes bl.a. til undervisning samt projektrum for de studerende, der udfører projekter i tilknytning til Energiparken. Desuden anvendes huset lejlighedsvis af firmaet Worldflexhome til test og udvikling af systemløsninger. Installationerne til jordvarme på testlokaliteten Glud Kirkevej 48 er foretaget i starten af projektperioden maj-juni 2011, og driftserfaringer herfra har været et væsentligt bidrag til projektets resultater. Installationerne på den tredje testlokalitet, Bakkevej 20B, er foretaget i efteråret 2013, og der er således kun erfaringer fra nogle måneders drift. Opbygning og igangsætning af systemet på Bakkevej 20B har dog alligevel givet indsigt i de forskellige driftsparametres betydning og deres afhængighed af det samlede systemdesign. D14 Installationer på testsite 6

9 Figur 1.1 Energihusets facade mod syd med to døre ind til to forskellige teknikrum. Teknikrummet til jordvarmeboringer er bag døren til højre i billede. Figur 1.2. Indretning af teknikrum til jordvarmeboringer og nedgravede tanke. VP står for Varmepumpe. Hen over Hul med slanger er placeret en kraftig metal stålrist (figur 2.5). D14 Installationer på testsite 7

10 2 RØRINSTALLATIONER I VIA ENERGIPARK Forbindelsen fra jordvarmeboringerne og ind til Energihuset blev etableret ved rørforbindelser i jorden. Det kræver mange meter rør, idet der for hver boring er nødvendig med et rør til fremløb og et til returløb. Figur 2.1 giver et indtryk af mængden af nødvendige rør, og på figur 2.2 ses en del af ledningsgraven. Figur 2.1. Rør, der skal graves ned i Energiparken. De sorte rør på figur 2.1 er 32 mm forbindelsesrør fra boringer og nedgravede tanke og ind til teknikrummet i Energihuset. De røde rør er trækrør til ledninger. Renden til rørene blev gravet 1 meter dybe, og rørene lagt side om side efter at de var monteret med isolering (figur 2.2). Bredden af renden blev således øget efterhånden som der kom flere boringer til. Figur 2.2 viser en del af renden før og efter nedlægning af rør. Isoleringen omkring rørene er Tubolit kapper. Figur 2.2 Del af den gravede rende til rør med boring VIA 14. Renden er her ca. 1 meter bred. D14 Installationer på testsite 8

11 Figur 2.3. Del af opmåling af Energiparken med markering af den gravede rende til rør fra tanke og boringer og ind til teknikrummet i Energihuset her benævnt World flex House. Ovenpå rørene blev der lagt isolering af flamingoplader (figur 2.4). Figur 2.4. Rørene dækket af isolering i form af flamingoplader. På højre foto ses hvor rørene går ind under Energihusets sokkel. D14 Installationer på testsite 9

12 I Energihusets teknikrum er rørene ført op langs ydervæggen og monteret på stophaner, således at de kan forbindes til varmepumpe og øvrige installationer (figur 2.5). VP Figur 2.5. Rørinstallationer i Energihusets teknikrum. Der er forbindelses rør til i alt 9 boringer og 3 nedgravede tanke. Hver forbindelse består af to rør et til fremløb og et til returløb. VP på øverste foto viser placering af varmepumpe. Der blev brugt armerede flexslanger til den videre forbindelse fra stophanerne til varmepumpe (eller andet element). Figur 2.5 viser tilkoblingen ved et forsøg, hvor der blev pumpet brine op fra boring VIA 11 til varmepumpen. Fra varmepumpen blev det opvarmede vand ledt ned i boring VIA 13 (se nederst på figur 2.5). Rørinstallationerne i Energihusets teknikrum er monteret således, at forbindelserne er meget synlige. Endvidere er der tænkt på, at det skal være let at skifte til-og fra-løb mellem boringerne. Dette pædagogiske design er valgt, fordi huset bruges i undervisningen i VIA s energifag, og som øvelokalitet i forbindelse med de studerendes projektopgaver. D14 Installationer på testsite 10

13 3 VARMEPUMPEN I ENERGIHUSET Der er pt (maj 2014) monteret to varmepumper i Energihusets teknikrum. Den ene er en ældre 2kW NILAN varmepumpe, der oprindelig er anskaffet til VIA s første jordvarmeprojekt i Den har fra starten været programmeret til at starte og slukke efter en udendørs temperaturføler, hvilket har vanskeliggjort anvendelsen til forsøg, fordi det ikke har været muligt at regulere f.eks. flow og længden af den periode, hvor varmepumpen var i gang. Nilan varmepumpen har ikke været i anvendelse i EUDP-projektperioden. Den anden varmepumpe er sponsoreret af Insero Energy i Det er en 12 kw pumpe uden styring, idet ønsket var, at vi selv skulle kunne definere driftsbetingelserne. Figur 3.1 viser varmepumpen og rørinstallationerne over varmepumpen dels til brine-kredsløbet (kredsløb med boringerne) og dels kredsløb til levering af varme (huskredsløbet). På varmepumpens overside er de to rør til venstre således mærket Brine ind og Brine ud medens de to rør til højre er mærket Varme ind og Varme ud. På hver af de to kredsløb er monteret en Grundfos pumpe af typen Grundfos Magna Den har et maxium flow på 38m 3 /h svarende til 633 l/min. Flow-hastigheden kan reguleres i 10 trin og løftehøjde er på 13 meter. Figur 3.1. Energihusets varmepumpe af mærket TVP Vari Speed og rørinstallationerne over varmepumpen. Varmepumpen og systemet har i foråret 2014 været grundig undersøgt af 3 maskiningeniørstuderende i projektet Control of a ground source heat pump and simulation on TRNS software, ref. (2). En del figurer og oversigter i de følgende afsnit om varmepumpens elementer og systemets sensorer er uddrag af dette projekt, der har haft lektor, maskiningeniør Carsten Nielsen, VIA, som vejleder. D14 Installationer på testsite 11

14 Brug af varmepumpen i en jordvarmeinstallation er karakteriseret af følgende tre kredsløb: 1) Kredsløbet fra varmekilde (jord) til varmepumpe (også kaldet brine-kredsløbet) 2) Det interne kredsløb af et kølemiddel (lavtkogende væske) i varmepumpen mellem kompressor, kondensator, ekspansionsventil og fordamper. 3) Kredsløbet i den installation, der skal modtage varmen i form af gulvvarme og/eller radiatorer samt varmt brugsvand. Kredsløb 3) benævnes ofte huskredsløbet. Figur 3.2 viser en skitse over det interne kredsløb i Energihusets varmepumpe (kredsløb 2). Nederst er antydet brinekredsløbet med varmeveksleren og fordamperen. Øverst er med gule rør vist afgivelsen af varme til huskredsløbet ved kondensatordelen. Dette sker også via en varmeveksler. Figur 3.2 Principskitse over det interne kredsløb i Energihusets varmepumpe. Del af Installations sketch i ref. (2). 3.1 Varmepumpens elementer Den lavtkogende væske i Energihusets varmepumpe TVP Vari-Speed består af kølemidlet R407C, der har et kogepunkt på 43,8 ºC ved et tryk på 1 atm, oplyst i Refrigerant R407C data sheet i ref. (2). Varmepumpens kompressor er en scroll kompressor af mærket COPELAND SCROLLTM. I kompressoren udsættes det gasformige kølemiddel for et så højt tryk at gassen skifter til en varm væskefase, der løber over i kondensatoren, hvor varmen afgives via en pladevarmeveksler. Herefter D14 Installationer på testsite 12

15 tvinges væsken igennem en ekspansionsventil, hvorved fasen igen skifter til damp ved lav temperatur. Denne kolde gas er nu i stand til at hente varme fra jorden via den cirkulerende brinekreds og en pladevarmeveksler (figur 3.2). Der er således to pladevarmevekslere indbygget i varmepumpens interne kredsløb en ved kondensatoren og en ved fordamperen (figur 3.2). De er begge af mærket GEA Ecobraze AB. Nærmere specifikationer om dem er at finde i deres produktblade i ref. (2). 3.2 Sensorer i installationen I forbindelse med installation af varmepumpen er der monteret forskellige sensorer i det omgivende system. Der er således en del temperatursensorer samt instrumenter til flowmåling, der samtidig også måler temperatur. Endvidere er der måling af elforbrug samt måling af effekt foruden trykovervågning af systemet. Figur 3.3 giver et overblik over sensorerne og de data, der kan udlæses fra dem. Figur 3.3. Sensorernes placering omkring varmepumpen og liste over de udlæsninger, der juni 2014 kan foretages fra dem. Gule stjerner markerer temperatursensorer medens de to blå pletter markerer to Grundfos VFS 2-40 instrumenter, der både kan måle flow og temperatur. Mu øverst på figur 3.3. viser en Kamstrup Multical 601energimåler. Den er monteret i huskredsløbet, hvor den bl.a. beregner her og nu effekten, mens varmepumpen kører samt summerer den totale mængde energi, der har gennemløbet måleren siden den sidst blev nul-stillet. Udregningen sker på grundlag af målinger af temperaturforskellen mellem varme-ud- og varme ind, flowmåling af hvor meget væske, der passerer gennem instrumentet samt input om væskens varmefylde. Udregningen af energimængden sker altid i Wh, og de konverteres så til den valgte måleenhed, der typisk vælges til MWh. Energimåleren skal således være forbundet med to temperatursensorer monteret henholdsvis på røret, der sender den varme væske ud, og røret, hvori væsken løber tilbage. I kredsløbet på figur 3.3 er der som hus dvs. varmeaftager valgt boring VIA 13, idet Energihuset ikke har et vandbåret opvarmningssystem, der kan aftage varmen. I stedet benyttes et vandfyldt borehul (VIA 13), hvor den producerede varmen kan lagres. D14 Installationer på testsite 13

16 Kamstrup Multical 601 måler flow ved hjælp af en ultrasonic flowmåler, der ifølge produktbladet for instrumentet har et måleområde på 0,6 til 1000 m 3 per time (svarende til 0,01 til 16,7 l/min). Det andet instrument, der måler flow, er Grundfos VFS Her måles flow ved vortex metoden med et angivet måleområde på 2-40 liter/min. Der er forholdsvis mange sensorer, der kan vise data fra varmepumpens omgivelser, men det er imidlertid ikke pt. muligt at registrere temperaturerne inde i varmepumpen. Dette er ønskeligt, fordi der har været visse problemer med at holde varmepumpen i gang i mere end minutter på grund af forekomst af is. Der arbejdes løbende med at udrede årsagen hertil. 3.3 Styring af varmepumpen Varmepumpen i Energihuset er forberedt til styring ved hjælp af en såkaldt Liab box (figur 3.4). Navnet Liab er et firmanavn, der betyder Linus in A Box da firmaets grundlag udspringer af det frie operativsystem Linux, se Boksen kan forbindes til en PC ved hjælp af en usb-forbindelse, og herfra kan de to pumper samt varmepumpen startes. Boksen kan tilgås via internettet, således at det er muligt at se de aktuelle værdier for den række af parametre, der er vist på listen over udlæsninger (figur 3.3). Systemet har også en kurvefunktion der giver mulighed for at hente datafiler ned i excel-format til videre analyse. Den fremtidige programmering af varmepumpen vil foregå i et tæt samarbejde mellem VIA og Insero Energy forsøg og undervisning. Figur 3.4 Liab boksen monteret på væggen i energihusets teknikrum. D14 Installationer på testsite 14

17 4 INSTALLATIONER PÅ GLUD KIRKEVEJ 48 Jordvarmeanlægget på Glud Kirkvej har været i drift siden juni 2011, dvs. i næsten hele projektperioden. I tilknytningen til anlægget er der installeret et SCADA anlæg til overvågning af systemet, hvilket har givet mulighed for nøje at følge og dokumentere driftsforhold og temperaturudviklingen i jorden. Installationerne kan opdeles i Varmepumpe SCADA system Kredsløb til lagring af varme 4.1 Varmepumpe Varmepumpen er en 12 kw Danfoss DHP-H Opti Pro.Figur 4.1 viser situationer fra monteringen midt i huset, hvor der tidligere stod et naturgasfyr. Figur 4.1. Fra monteringen af varmepumpen. Rørene fra de to boringer kommer op af gulvet, hvorefter de samles i en frem og en retur, går over døren og ind til varmepumpen. Nederste foto viser stuen efter at varmepumpen er færdiginstalleret og rørene afdækket. Varmepumpen er bag to lysisolerede døre til højre i billedet. Rørene er bag lågen i væggen ved vinduet. D14 Installationer på testsite 15

18 Varmepumpen leveres som en høj kabinet med indbygget 180 liters varmtvandsbeholder. Den styres af en udendørs temperaturføler monteret på ydermuren mod nord. Der er mulighed for at se indgående og udgående brine temperatur samt øvrige driftsdata på et lille display i frontpladen. Det er også her valget af fremløbstemperatur i huskredsløbet kan reguleres. Normalt er det i dagligdagen ikke nødvendigt for husets beboere at ændre indstillingen, idet vejret udenfor afgør, hvor meget varmepumpen skal køre. Varmtvandsbeholder Display styret af en menuvælger (multiknap under display) Pumpe til huskredsløb Energimåler til huskredsløb El patron Temp. føler til SCADA anlæg Jordkredspumpe Figur 4.2 Danfoss DHP-H Opti Pro bag frontpladen. D14 Installationer på testsite 16

19 4.2 SCADA system For at kunne studere brinekredsen og til beregning af anlæggets effektivitet er der på Glud Kirkevej 48 installeret et IGSS overvågningssystem konfigureret af Dansk Miljø- og Energistyring A/S. Skærmbilledet af systemets første udgave (figur 4.3) viser de to boringer samt principskitse af varmepumpens kresløb og huskredsløbet. Der er endvidere øverst skitseret en enhed benævnt Fremtidig solcelle med energiabsorber. Sidstnævnte er etableret fra januar 2014 og er nærmere omtalt i afsnit 4.3. Figur 4.3. Skærmbillede af SCADA systemet på Glud Kirkevej 48 (frem til januar 2014). SCADA systemet har ingen indflydelse på eller forbindelse med driften af varmepumpen. Det registrerer blot, hvad der sker i omgivelser af varmepumpen samt giver mulighed for beregninger og for at åbne og lukke for boringerne. Følgende parametre registreres i systemet: Temperatur af brine fra boringerne og brine retur fra varmepumpen Udendørs temperatur fra selvstændig sensor ved siden af varmepumpens sensor Flowmåler retur til boringer Elforbrug til den indbyggede el-patron Samlet elforbrug til varmepumpen (inkl. el-patron og pumpe til huskredsløb) Energimåling af varme leveret til huskredsløb og varmt brugsvand Via motorventiler på indgangsrør fra hver af boringerne er der mulighed fra en PC at lukke hver af de to boringer. Denne facilitet har bl.a. været brugt i sommerperioder til testkørsler. Systemets COP-værdi beregnes automatisk hvert døgn som energi leveret til huset divideret med total elforbrug. COP-værdien kan desuden beregnes for et vilkårligt tidsrum ud fra de lagrede data. For den snart 3-årrige driftsperioden ligger den samlede COP-værdi på 3.8, hvilket er rimeligt tilfredsstillende. Den økonomiske besparelse i forhold til tidligere naturgasforbrug er således næsten 2/3 (køb af ca m 3 naturgas er nu erstattet af køb af ca kwh el). I kolde perioder i de tre vintre, hvor systemet har kørt, har varmepumpens el-patron været i drift som supplement af den varme, der kan hentes fra brinen. Dette skyldes at varmepumpen er D14 Installationer på testsite 17

20 indstillet således, at den skal slukke, når den indgående brinetemperatur kommer ned på minus grader. At brinetemperaturen kommer så langt ned, tilskrives bl.a. det forhold, at boringernes jordlag har en relativ lav varmeledningsevne, idet jordlagene er meget lerede. Figur 4.3 viser øjebliksværdier fra driften d. 22. nov. 2012, hvor den indgående brine-temperatur var 2,3 ºC og den udgående brine var 1,1 ºC. Flow var 28,3 l/min. Der er stort set altid en forskel i brinens temeratur på ca. 3 grader før og efter varmepumpen, når den kører. Figur 4.3 Øjebliksbillede fra driften 22. nov af jordvarmeanlægget. Kurvefunktionen i IGSS systemet var og er stadig en stor hjælp til forståelse af driftsbetingelserne og betydende parametre. Figur 4.4. viser et døgns start og stop af varmepumpen. Minimum temperatur fra boringer var mellem 2,0 og 1,5 grader (rød kurve) og udetemperatur var omkring 6 grader (blå kurve). Varmepumpen blev startet 16 gange i løbet af dette døgn og hver gang den stoppede begyndte de to sensorer at vise stigende temperaturer, idet de vil tilnærme sig den omgivende stuetemperatur. Hvert dyk i kurverne viser således, at nu er varmepumpen startet. Figur 4.4. Døgn temperaturkurver for Indgående brine (rød) og udgående brine (grøn) samt udetemperatur (blå). Det ses, at brinens temperatur stort set falder konstant 3 grader ved at passere igennem varmepumpens pladeveksler. D14 Installationer på testsite 18

21 Figur 4.5. Uge kurver fra til i Min. temperatur fra boringer er mellem 4,5ºC og 1ºC.grad. Udetemperaturen svinger i denne uge mellem 11 og 0,5 grader. Der ses en tydelig sammenhæng mellem udetemperaturen (blå kurve) og indgående temperatur fra boringerne (se laveste niveauer af rød kurve). 4.3 Kredsløb til lagring af varme I januar 2014 blev anlægget på Glud Kirkevej 48 opgraderet med et kredsløb til opsamling af varme fra udeluften med henblik på lagring i borehullerne. Opsamlingen sker ved hjælp af et rørsystem monteret på bagsiden af solceller (figur 4.6). Figur 4.6. Rør fra et gulvvarmesystem monteres på bagsiden af solceller. D14 Installationer på testsite 19

22 Bagklædning med rørsystem (figur 4.6) er som forsøg blevet monteret på 8 ud af i alt 30 solceller. Solcellerne er alle opsat på et stort stativ i husets have, hvor det er nemt at komme til bagsiden af dem. Rørsystemet er i kontakt med jordkredsløbet ved en trevejs ventil, der kan åbne og lukke via en temperaturstyring med input fra en sensor monteret i brinen bag ved solcellerne (se figur 4.7). Fra solcellerne strømmer brinen i isolerede, nedgravede rør og kommer så op i stuen sammen med rør fra boringerne (figur 4.8). Figur 4.7. Montering af temperatursensor i afgangsrør ved bagsiden af solcellerne. Den nye trevejsventil og tænd-sluk af pumpe kan styres af SCADA systemet efter input fra temperatursensoren på bagsiden af solcellerne. Ventil og pumpe er også programmeret til at lukke umiddelbart før varmepumpen går i gang, og åbne igen når varmepumpen stopper hvis ellers temperaturen er over det valgte set-punkt. Pumpe til solcellekreds Trevejsventil Solcellekreds ind og ud Motorventil til boring 2 Figur 4.8. Rørinstallationerne i stuen efter montering af solcellekredsen. Foto er taget før alle rørene blev isoleret med sort Armaflex. Her ses trevejsventilen med motor samt de to motorventiler (orange), der kan åbne og lukke boringerne. D14 Installationer på testsite 20

23 I forbindelse med etablering af solcelle-kredsen som energiabsorber blev SCADA systemet opgraderet med et nyt skærmbillede og tilføjet nye komponenter til styretavlen. Udover de tidligere omtalte registreringer foretages der nu også kontinuerte målinger af temperatur bag ved solcellerne og beregninger af energi tilført jorden. Figur 4.9. Udsnit af skærmbillede med solcellekreds i gang. Her blev jorden tilført brine med en temperatur på 11.8 ºC, og returnerede med en temperatur på 10,2 ºC. Der er således sket en afkøling på 1,6 grader i jorden og hermed en lagring af energi. Rød kurve: Brinetemp. bag solcellerne Blå kurver: Brinetemp. retur fra boringer Figur Udsnit af temperaturkurver fra 9. juni Her var lagring af varme hele dagen indtil ca. kl. 21 bortset fra en kort tid ca. kl. 16, hvor varmepumpen var i gang. Grøn kurve viser brinetemperatur (ned i boringerne) og ses kun, når solcellekredsen står stille. D14 Installationer på testsite 21

24 5 INSTALLATIONER PÅ BAKKEVEJ 20B I HORNSYLD Hvert af de tre huse på Bakkevej 20 B har selvstændige installationer i form af en solbrønd (se rapport D11). Solbrønden er bl.a. kendetegnet ved, at systemet er designet til at sommerens overskudsvarme fra solfangere skal tilføres borehullerne for at lagres til vinteren. Desuden indgår der i systemet en selvstændig vandtank, der bl.a. virker som akkumuleringsbeholder for solvarmen. I midten af solbrønden til administrationsbygningen blev der udført en 20 meter dyb moniteringsboring i forbindelse med et igangværende ph.d projekt om varmestrømning i jord, ref.(3). Boringen blev monteret med i alt 10 sensorer til temperaturmåling i form af sammenbundtede TX-kabler (brune ledninger på figur 5.1). Ved enden af hvert kabel er de to tråde i kablet loddet sammen, og fungerer på den måde som en temperatursensor. Lodning af enderne i et TX-kabel er en relativ billig måde at producere en termosensor på. VIA har gode erfaringer med sådanne temperatursensorer, men der er dog usikkerhed om langtidsholdbarheden af det blottede metal i jordmiljøet. Dataopsamlingen foregår ved at de enkelte kabler ved solbrøndens overflade føres ind i en termokobler inputboks, DAT3018, hvorfra den videre transmission af data sker til en Liab-boks. Det er samme type dataopsamling, som beskrevet i afsnit 3.3. om styring af varmepumpen i VIA Energipark. Figur 5.1 Installation af temperatursensorer i moniteringsboring midt i solbrønden ved administrationsbygningen, Bakkevej 20B. Solbrønden her har 8 boringer samlet i to ringformede manifold en til brine frem og en til brine retur. D14 Installationer på testsite 22

25 Opbygningen af systemet på Bakkevej 20 B er rimelig kompliceret fordi det er nødvendigt med et fornuftigt sammenspil mellem komponenterne Solfanger, der producerer varmt vand Akkumuleringstank Varmeveksler, der overfører varme fra solfanger til jordkredsen Boringerne, hvorfra der både indvindes varme og hvortil overskudsvarme tilføres Varmepumpen, der producerer varme og også har en indbygget el- patron Der er således følgende kredsløb at tage hensyn til Solfanger til nedre del af tank Solfanger til varmeveksler Varmeveksler til boringer Boringer til varmepumpe Varmepumpe til midterste del af tank Øvre del af tank til huskredsløb Der er monteret en række måleinstrumenter i systemet, og data herfra kan tilgås fra nettet via en Liab box. Eftersom systemet kun har været i gang relativ kort tid, er driften endnu ikke optimal. Der er imidlertid indhentet en del erfaringer med systemdesign i teori og praksis, hvilket har været meget lærerigt for EUDP-projektet. D14 Installationer på testsite 23

26 6 REFERENCER (1) Sørensen I, Albergi M. D 11 Aktiviteter på testsite. GeoEnergi. Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice. Program EUDP 10-II. J.nr (2) FUENTES Gonzalo, GROPPI Daniele, SAINT-ELLIER Matthieu. Control of a ground source heat pump and simulation on TRNS software. Project Report at VIA University College. June (3) Madsen TM. Undersøgelse af varmestrømme og varmelagring ved udnyttelse af jordvarmeboringer. Erhvervs ph.d projekt.samarbejde mellem Rambøll, Aarhus Universitet og VIA University College. Projektperiode nov til nov D14 Installationer på testsite 24

27

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Følgegruppemøde 19-03-2012, GEUS, Århus De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

Arbejder med energi, funderet I jordvarmeboringer. Eksterne partnere I form af virksomheder og myndigheder Andre VIA afdelinger Studerende

Arbejder med energi, funderet I jordvarmeboringer. Eksterne partnere I form af virksomheder og myndigheder Andre VIA afdelinger Studerende Breakfast Club lyn-introduktion til Energi-gruppen Hvem er vi? 1 chef 3 undervisere (og endnu en undervejs) 1 projektmedarbejder 1 Erhvervs-PhD studerende Lidt løs hjælp I form af tidligere og nuværende

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER Geolog Inga Sørensen, VIA University College Horsens Undergrunden som termisk ressource Møde 25. maj 2011 RESUMÉ Artiklen beskriver de tre lukkede

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Behovsstyret. Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Behovsstyret. Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug jordvarme giver 20% lavere elforbrug Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Jordslanger Gulvvarme / radiator varmepumpe pe med eller uden varmtvandsbeholder

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

SOLVARME UNITS Creating hot water YK STORMTR

SOLVARME UNITS Creating hot water YK STORMTR Creating hot water SOLVARME UNITS Solvarme beholdere Units GODKENDELSER Godkendelse type 2685 med 2 spiraler uden el-patron Prøvestationen for Solvarme: D 3077, VA nr. 3.21/DK 13836 Godkendelse type 2242

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet Varmeanlæg En af de helt basale ting at få styr på for at få en god varmeøkonomi er dit varmeanlæg. Hvad enten du varmer dit hus op med naturgas, fjernvarme, olie eller noget helt fjerde, er det for det

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg Billede udlånt af KFS-boligbyg Jordvarme vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet varmepumper

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme varmepumper Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

Convena BV.VV m/vejrkompensering

Convena BV.VV m/vejrkompensering Convena BV.VV m/vejrkompensering Vejledning brug, drift og vedligeholdelse Convena Isol BV.VV m/vejrkompensering Model: Dagnæs Bækkelund Driftsvejledning Denne Convenafjernvarmeunit er et komplet anlæg

Læs mere

Fra Solar City Horsens til PV Cities

Fra Solar City Horsens til PV Cities Peder Vejsig Pedersen, Direktør, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobil: +45 20 46 67 55, e mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Formand

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Neotherm Solenergi Systemhåndbog. Håndbog i anlægs- og principbeskrivelse af solvarmeanlæg THE FLOW OF ENERGY

Neotherm Solenergi Systemhåndbog. Håndbog i anlægs- og principbeskrivelse af solvarmeanlæg THE FLOW OF ENERGY Neotherm Solenergi Systemhåndbog Håndbog i anlægs- og principbeskrivelse af solvarmeanlæg THE FLOW OF ENERGY Kære Solvarmekunde! Vi præsenterer dig her for et bredt udvalg af Neotherm Solenergi systemløsninger,

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Quickguide Alezio AWHP 220 E/T til installatøren

Quickguide Alezio AWHP 220 E/T til installatøren Quickguide Alezio AWHP 220 E/T til installatøren Følgende komponenter kan være medleveret. Ude-modul Alezio 6-11-16 kw Inde-modul med indbygget el-patron og 220 liter varmtsvandsbeholder Udeføler Buffertank

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet Alle komponenter er fabriksmonteret

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Teknik i to passivhuse

Teknik i to passivhuse Teknik i to passivhuse Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi- og miljøvenligt byggeri VVS- og ventilationsanlæg Elektriske

Læs mere

Luft/vand varmepumper (6 kw til 36 kw) DHP-AQ (udedel)...6, 9, 11, 13, 16, 18 kw...69

Luft/vand varmepumper (6 kw til 36 kw) DHP-AQ (udedel)...6, 9, 11, 13, 16, 18 kw...69 Varmepumper 10 Afsnit 10 Beskrivelse Type Side Væske/vand varmepumper (4 kw til 17 kw) DHP-H OPTI...4, 6, 8, 10, 12 kw...68 DHP-L OPTI...4, 6, 8, 10, 12, 16 kw...68 DHP-H OPTI PRO +...................

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

luft/vand varmepumper

luft/vand varmepumper luft/vand varmepumper DVI LV 7/9/12/16 kompakt illede udlånt af KFS-boligbyg dansk produceret A ++ Energiklasse Ekstrem støjsvag teknologi & bedste energiklasse dansk varmepumpe InduStrI a/s DVI Smart

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,

Læs mere

Passiv køling. - Højere komfort i nye huse. German quality since 1947

Passiv køling. - Højere komfort i nye huse. German quality since 1947 Passiv køling - Højere komfort i nye huse German quality since 1947 Dele af det 200 m² store hus er udført med Roth Compactsystem, og resten er udført traditionelt med nedstøbte rør i beton Roth gulvvarmesystem

Læs mere

Luft/vand. Queen LV25/32/40. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Queen LV25/32/40. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Queen LV25/32/40 endnu lavere energiforbrug UDEDEL VARMEPUMPE AKKUMULERINGS TANK FRISKVANDSMODUL (ELLER VANDVARMER) 3 6080 C 6 VBV StyrinG Varmt brugsvand Cirkulation, varmt brugsvand 2 VARMTGAS

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Indendørs enhed for luft-/vandvarmepumpen

Indendørs enhed for luft-/vandvarmepumpen 6 720 614 054-00.1D Indendørs enhed for luft-/vandvarmepumpen CC 160 da Betjeningsvejledning 6 720 614 434 DK (2007/06) OSW 2 Indholdsfortegnelse DK Indholdsfortegnelse 1 Sikkerhedsråd og symbolforklaring

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Guide til dit fjernvarmeanlæg

Guide til dit fjernvarmeanlæg Guide til dit fjernvarmeanlæg Sådan får du fjernvarmen til at fungere optimalt Dit fjernvarmeanlæg er skabt til at fungere helt af sig selv 24 timer i døgnet året rundt. Ikke desto mindre er der nogle

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

Betjeningsvejledning

Betjeningsvejledning Betjeningsvejledning Energibesparende cirkulationsvandingsanlæg for mink HW: P052A.0517 SW: P052A.070628 LBJ electronic, DK-7100 Vejle Opsætning af pumpestationen Pumpestationen monteres med 8mm bolte/skruer

Læs mere

Tegningsbilag til tekniske bestemmelser for fjernvarme. Roskilde Varme A/S

Tegningsbilag til tekniske bestemmelser for fjernvarme. Roskilde Varme A/S Tegningsbilag til tekniske bestemmelser for fjernvarme Roskilde Varme A/S Januar 2015 Vejledende forindstillinger sd swbilag 5.5 side 1 af 1 Vejledende forindstillinger til radiatorer i enfamiliehuse Areal,

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

JORDVARME DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg

JORDVARME DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg Billede udlånt af KFS-boligbyg JORDVARME vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi VARMEPUMPE DVI energi er blandt de få som har fremstillet varmepumper

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Laksen 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 9480 Løkken BBR-nr.: 860-031901 Energikonsulent: Bertel Jespersen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar.

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar. Tilbehør Sikkerhedsaggregat Pladesæt Cirkulationssæt (top) H-stativ Elektronisk styring Sikkerhedsaggregat Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil og tømmeventil. 6 eller 10 bar. Sokkel Med plader der

Læs mere

DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk

DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk MAKING MODERN LIVING POSSIBLE DHP-AQ luft/vand varmepumpe Skyhøje besparelser til dine kunder. Indtjening til dig. www.varmepumper.danfoss.dk Fejlfri ydelse er lig med penge i banken Vi introducerer DHP-AQ

Læs mere

Vandvarmere Combi 60-110 -160 l

Vandvarmere Combi 60-110 -160 l Creating hot water Vandvarmere Combi 60-110 -160 l Combi vandvarmere 60-110 -160 liter Combivandvarmer til el og central- eller fjernvarme Konstruktion Combivandvarmeren er opbygget som en stålbeholder,

Læs mere

guide til dit fjernvarmeanlæg

guide til dit fjernvarmeanlæg guide til dit fjernvarmeanlæg www.ke.dk pas det lidt så passer det sig selv Dit anlæg er skabt til at fungere problemfrit 24 timer i døgnet året rundt. Næsten helt af sig selv. Ikke desto mindre er det

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi

Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Aflæsningsbog hjælp til en god varmeøkonomi Denne bog er udarbejdet til regelmæssig aflæsning af dit varmeforbrug. Så kan du selv følge med og undgå overraskelser på varmeregningen. Fjernvarme helt sikkert

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

Brugervejledning om varmeforsyning

Brugervejledning om varmeforsyning Brugervejledning om varmeforsyning - En oversigt over anlægget samt svar på ofte stillede spørgsmål Version 1.0 ( 7. oktober 2014) Note til vejledning Dette er en vejledning udarbejdet af beboere i Grøndalsvænge,

Læs mere