Førtidspensionsredegørelse 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Førtidspensionsredegørelse 2008"

Transkript

1 Departementet for Familie og Sundhed Førtidspensionsredegørelse om arbejdsevne og førtidspensionering EM 2008/100 J.nr /2008

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 4 2. Resume 6 3. Gældende lovgivning 8 3.a. Førtidspensionsområdet 8 3.b. Rammer for offentlig hjælp 9 3.c. Rammer for revalideringsindsatsen 11 3.d. Fleksjob 13 3.e. Mobilitetsfremmende ydelser 14 3.f. Arbejdsformidling 14 3.g. Piareersarfiit Førtidspensionist-gruppen 17 4.a. Statistisk belyst 17 4.a.1. Generel præsentation af førtidspensionsgruppen 17 4.a.2. Udvikling over tid i førtidspensionsgruppen 21 4.a.3. Førtidspensionisternes socio-økonomiske forhold 22 4.b. Undersøgelse i 3 kommuner 29 4.c. Årsager til førtidspensionering Barrierer ved (gen)indtræden på arbejdsmarkedet 35 5.a. Sociale forhold, uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold 35 5.b. Evaluering af gældende revalideringsordning 38 5.c. Økonomiske incitamentstrukturer 39 5.c.1. Førtidspension -> revalidering -> fleksjob 39 5.c.2. Byrdefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne Nordiske ordninger Forslag til fremtidige ordninger 44 7.a. Forslag til ændringer i landstingsforordningen om førtidspension 44 7.a.1. Arbejdsevne 44 7.a.2. Kriterier for tilkendelse af førtidspension 44 7.a.3. Differentierede satser 45 7.a.4. Revurdering af arbejdsevne 45 7.a.5. Lægefaglige vurderinger 46 7.a.6. Afskaffelse af sociale årsager som kriterium for førtidspensionering 46 7.b. Revalidering 46 7.c. Efter revalidering 47 7.d. Udlægning til kommunerne Konsekvenser af nye tiltag 49 8.a. Generelt 49 8.b. Konsekvenser af de enkelte nye tiltag 49 8.b.1. Lovgivningen om førtidspension 49 2

3 8.b.2. Revalidering 50 8.b.3. Efter revalidering 51 8.b.4. Udlægning til kommunerne 52 8.c. Konsekvenser for de enkelte husstande 52 Bilag: Kommissorium for Førtidspensionsredegørelse

4 1. INDLEDNING Landsstyret tilkendegav på FM 2007 i forbindelse med Landstingets behandling af forslag til landstingsforordning om førtidspension, at gruppen af førtidspensionister samlet set indeholder et arbejdskraftpotentiale, som burde udnyttes bedre til gavn for den enkelte førtidspensionist og for samfundet. Det er således Landsstyrets opfattelse, at de fleste, og måske særligt de yngste førtidspensionister, i højere grad vil opleve en forbedring af deres levevilkår ved aktivering blandt andet i form af kurser, omskoling og så videre, end ved blot passiv forsørgelse. I betænkning til forordningsforslaget om førtidspension gav Familieudvalget udtryk for støtte til landsstyrets opfattelse og anbefalede, at det udarbejdes en redegørelse om vilkårene for førtidspensionister med henblik på at kunne arbejde videre mod en forbedring / styrkelse af forholdene for førtidspensionisterne. I Politisk Økonomisk Beretning 2008 fremgår, at landsstyret til Landstingets Efterårssamling 2008 vil fremlægge en redegørelse om førtidspensionsområdet. I redegørelsen vil landsstyret vurdere, om muligheden for at tildele førtidspension af sociale årsager skal reduceres. Samtidig vil landsstyret vurdere, om de igangværende tiltag for at hjælpe førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet skal forbedres yderligere. Landsstyret formoder, at der blandt førtidspensionister er en uudnyttet arbejdskraft. Det grønlandske samfund er inde i en udvikling, hvor erhvervene har brug for al potentiel arbejdskraft. Udnyttelsen af alle arbejdskraftressourcer vil være til gavn for samfundet såvel som den enkelte person. Alle, som kan, vil herved bidrage til samfundsøkonomien. Centrale problemstillinger Førtidspensionsordningen lægger i sin nuværende form ikke op til tilknytning til arbejdsmarkedet. Førtidspensionister står af denne årsag udenfor en væsentlig del af samfundslivet og risikerer at blive socialt isolerede og udvikle sociale problemer. En fastholdelse i dette mønster kan medvirke til en negativ social arv, hvor næste generation overtager afhængigheden af offentlige sociale ydelser og tendens til sociale problemer. Borgere, som har vanskeligt ved at forsørge sig selv samt at klare sig på arbejdsmarkedet, er i særlig risiko for at blive afhængig af offentlige sociale ydelser ikke kun midlertidigt men også permanent. Landsstyret fremlægger herved en redegørelse om førtidspensionsområdet med det overordnede formål at øge indsatsen for at reducere tilgangen af førtidspensionister og samtidig hjælpe førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet. Landsstyret ønsker, at kommunerne medvirker til, at sociale problemer afhjælpes, og at der gennemføres et kompetenceløft for den enkelte. Landsstyret ønsker, at mulighederne for fleksjob forbedres, så der bliver færre tilfælde, hvor personer i en tidlig alder permanent udelukkes fra arbejdslivet. Landsstyret nedsatte foråret 2008 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at beskrive førtidspensionsområdet, herunder gruppen af førtidspensionister samt årsager til førtidspensionering, gældende regler af relevans for udnyttelse af potentiel arbejdsevne samt eventuelle barrierer i revalideringsindsatsen. Arbejdsgruppen fik endvidere til opgave at vurdere om regelsættet er tilstrækkeligt eller om der er behov for ændringer og nye tiltag, herunder afskaffelse af sociale årsager som kriterium, indførelse af gradueret arbejdsevne og revurdering af arbejdsevne, mulig forbedring af ordninger om fleksjob mv. Endelig fik arbejdsgruppen til opgave at vurdere de økonomiske konsekvenser af nye tiltag. 4

5 I denne redegørelse beskrives den relevante lovgivning, førtidspensionistgruppen samt barrierer i forhold til (gen)indtræden på arbejdsmarkedet. Endvidere fremlægges og vurderes en række forslag til forbedring af mulighederne for at forebygge førtidspensionering og udnytte potentiel arbejdsevne hos førtidspensionister. Endelig vurderes og beregnes konsekvenser af de foreslåede tiltag. Redegørelsen skal danne grundlag for Landstingets debat på Efterårssamlingen 2008 om nye tiltag, som kan forebygge førtidspensionering, og som kan udnytte potentiel arbejdsevne hos førtidspensionister bedst muligt. Landsstyret planlægger at følge op med forslag til lovgivning samt forslag til øvrige tiltag i 2009 på baggrund af Landstingets debat på Efterårssamlingen

6 2. RESUMÉ Landsstyret tilkendegav på FM 2007 i forbindelse med Landstingets behandling af forslag til landstingsforordning om førtidspension, at gruppen af førtidspensionister samlet set indeholder et arbejdskraftpotentiale, som burde udnyttes bedre til gavn for den enkelte førtidspensionist og for samfundet. Landsstyret fremlægger denne redegørelse om førtidspensionsområdet med det overordnede formål at øge indsatsen for at reducere tilgangen af førtidspensionister og samtidig hjælpe førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet. Redegørelsen skal danne grundlag for Landstingets debat på Efterårssamlingen 2008 om nye tiltag, som kan forebygge førtidspensionering, og som kan udnytte potentiel arbejdsevne hos førtidspensionister bedst muligt. Landsstyret planlægger at følge op med forslag til lovgivning samt forslag til øvrige tiltag i 2009 på baggrund af Landstingets debat på Efterårssamlingen En række regelsæt er relevante, da de udgør de retlige rammer i forhold til problematikken, især lovgivning om førtidspension, offentlig hjælp, revalidering og arbejdsformidling, samt for samspillet mellem de kommunale forvaltninger. Førtidspensionistgruppen beskrives på grundlag af data fra Grønlands Statistik mht. alder, køn, bosted/de fire storkommuner, udviklingen de seneste ca. 10 år samt førtidspensionisternes socioøkonomiske forhold (uddannelsesbaggrund, type arbejdsplads før førtidspensionering, indkomstforhold før og efter førtidspensionering, civilstatus mv.). Den typiske førtidspensionist kan karakteriseres ved at være 41 år eller derover, bo i byen i Nord- eller Øst- Vestkommunen, tidligere være beskæftiget i den offentlige sektor, have lav indkomst umiddelbart inden førtidspensionering, have lav eller ingen indkomst ved siden af den nuværende førtidspension og at leve i en husstand med en gennemsnitlig indkomst, som ligger % under landsgennemsnittet. En undersøgelse i 3 kommuner indikerer, at mange førtidspensionister ønsker lettere arbejde, og at der kan være en vis arbejdsevne blandt nogle førtidspensionister. En undersøgelse af lægeerklæringer i de seneste førtidspensionssager viser, at fysiske årsager hyppigst foranlediger førtidspensionering, - ofte i en kombination med sociale årsager. Undersøgelsen indikerer, at der er en vis arbejdsevne blandt førtidspensionister, men at skønsmæssigt % synes at være uden arbejdsevne til ethvert erhverv. Borgere med nedsat arbejdsevne oplever en række barrierer i forhold til (gen)indtræden på arbejdsmarkedet både hos sig selv, hos de offentlige instanser og i forhold til virksomheder. De kan have behov for uddannelse, opkvalificering og personlig udvikling for at blive arbejdsmarkedsparate. De er ikke en prioriteret gruppe, når de søger revalidering. Førtidspensionslovgivningen fokuserer mere på mangel på arbejdsevne frem for personens ressourcer. Der er revalideringsaktiviteter i alle kommuner men i meget varierende omfang, og revaliderings- og arbejdsmarkedstilbud opleves som meget begrænsede for førtidspensionister, som ikke er en prioriteret gruppe. 6

7 De økonomiske incitamenter for den enkeltes førtidspensionist til at komme i revalidering og senere i et arbejde (fleksjob) er blevet analyseret ved hjælp af landsstyrets lovmodel. I husstande uden børn er der størst økonomisk incitament for en førtidspensionist til at gennemføre revalidering og komme i fleksjob, bortset fra husstandstypen, hvor den ene voksne er førtidspensionist og den anden voksne er modtager af offentlig hjælp, som ikke har noget økonomisk incitament. I husstande med børn er der generelt mindre økonomisk incitament, især hvis husstanden med børn har en lav indkomst. I de nordiske lande er der meget forskellige ordninger vedrørende gruppen af personer, som i Grønland tilkendes førtidspension. For at sikre personer med en vis arbejdsevne mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet foreslås en række ændringer i lovgivningen om førtidspension samt en række tiltag vedrørende revalidering og efter revalidering. Bl.a. foreslås procentuel arbejdsevne, differentierede ydelsessatser for førtidspension, revurdering af arbejdsevne, afskaffelse af sociale årsager som kriterium for førtidspensionering, prioritering af førtidspensionisters mulighed for revalidering, samt forbedrede muligheder for fleksjob såvel ved lovgivningsmæssige initiativer som gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. For de enkelte personer med nedsat arbejdsevne vil gennemførelse af forslagene give et løft i livskvaliteten samt for de fleste vil der være en tendens til et økonomisk løft. De økonomiske konsekvenser for de enkelte husstande vil dog afhænge af niveauerne for de offentlige ydelser samt lønindkomsten ved fleksjob. På samfundsmæssigt niveau vil forslagene bevirke, at der stilles mere arbejdskraft til rådighed for samfundet. Flere personer vil forsørge sig ved arbejdsindkomst og færre ved passiv forsørgelse. Et succeskriterium for gennemførelse af forslagene vil være, at alle tager ansvar, både den enkelte person, de offentlige instanser, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter. For at opnå de ønskede effekter af forslagene er der behov for, at der udarbejdes en handlingsplan om gennemførelsen af dem. Handlingsplanen skal sikre en samlet synergieffekt. 7

8 3. GÆLDENDE LOVGIVNING 3.a. Førtidspensionsområdet Landstingsforordning nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension trådte i kraft den 1. juni Forordningen er tæt knyttet til Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering, der sætter rammerne for initiativer til at integrere eller reintegrere ansøgere om førtidspension og førtidspensionister på arbejdsmarkedet. Rammer for førtidspension Førtidspension tilkendes som hovedregel personer mellem 18 og 65 år, men ordningen kan også omfatte personer under 18 år, i fald ansøgeren har forsørgelsespligt over en ægtefælle, en registreret partner eller et barn. I landstingsforordningen om førtidspension er fastsat de gældende bestemmelser på området. Heraf fremgår det, at førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Ved varigt nedsat menes, at der ikke er grundlag for at antage, at erhvervsevnen nogensinde vil blive forbedret. I rapporten Førtidspension og revalidering fra 2000 defineres fysiske, psykiske og sociale årsager således 1 : Fysiske årsager henviser til: Medfødte handicaps, følger af ulykkestilfælde, kroniske sygdomme og fysisk svækkelse pga. nedslidning, samt arbejdsulykker. Psykiske årsager henviser til: Diagnosticerede psykiatriske sygdomme af kronisk art, svære neuroser, karakterafvigelser, psykiatriske følgetilstande af langvarigt misbrug og vidtgående psykisk udviklingshæmning. Sociale årsager henviser til: Følger af dårlige livsvilkår, socialt belastede personlige eller familiemæssige forhold, vedvarende vanskelighed ved at fastholde et arbejde, svækkelse som følge af hårdt arbejde (som ikke alene kan henføres under fysiske årsager), tab af forsørger i tilfælde hvor ansøgeren er en ældre borger uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Førtidspension tilkendes, når det vurderes, at ansøgeren varigt har mistet erhvervsevnen af en eller flere af ovenstående årsager. Før førtidspension kan tilkendes, er det et afgørende krav, at alle muligheder for integration eller reintegration på arbejdsmarkedet er udtømte. Afgørelsen om, hvorvidt det er muligt at revalidere en ansøger, skal træffes af kommunalbestyrelsen i henhold til Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering. Som baggrund for vurderingen af en ansøger om førtidspension vil normalt foreligge følgende materiale: 1. En socialrapport indeholdende følgende oplysninger om: civilstand, børn og familiemæssige forhold, boligforhold, økonomiske forhold samt en begrundelse for ansøgningen, som kan være: arbejdsløshed arbejdsskade sygdom handicaps 1 Side 16 i rapporten Førtidspension og revalidering, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked,

9 tab af forsørger skolegang, uddannelse og tidligere beskæftigelse tidligere afgørelser, herunder revalideringsforsøg. evt. andre forsøg, der vurderes til at have betydning for sagens behandling. 2. Lægeerklæring til brug for ansøgning om førtidspension. 3. Udtalelse fra arbejdsmarkedskontoret og andre relevante instanser. 4. Efter indstilling fra det tværfaglige samarbejdsudvalg 2. Førtidspension udgør i dag op til kr. årligt for en enlig førtidspensionist, kr. årligt for førtidspensionist, som har ægtefælle/samlever, der ikke modtager nogen former for offentlig pension og kr. årligt for par, når begge er berettiget til førtidspension. Beløbene reguleres i henhold til øvrige indtægter og kan suppleres med børnetillæg og personlige tillæg. Udgifter til førtidspension og børnetillæg afholdes med 50 % af landskassen og 50 % af kommunerne, mens udgifter til personlige tillæg afholdes 100 procent af kommunerne. Kommunerne har pligt til at indsende statistiske oplysninger til landsstyret om modtagere af førtidspension. Landsstyret kan tilbageholde refusionsbeløbet, dvs. landskassens andel på 50 %, i fald kommunerne ikke overholder forpligtelser om regnskabsaflæggelse og revision samt meddelelse af statistiske oplysninger. Vidtgående handicap Det skal præciseres, at personer, som modtager hjælp efter landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap, ikke automatisk er berettiget til førtidspension. 3.b. Rammer for offentlig hjælp Offentlig hjælp er et sikkerhedsnet for alle personer, der opholder sig i Grønland. Ordningen er lavet med henblik på at sikre, at der ikke findes personer i Grønland, der ikke har til livets opretholdelse. Modtagere af offentlig hjælp er ofte potentielle førtidspensionister, og som følge heraf er det væsentligt at øge indsatsen overfor denne gruppe for at mindske tilgangen til førtidspensionsordningen 3. Gruppen indbefatter blandt andet ufaglærte og langtidsledige, der har brug for opkvalificering for at kunne reintegreres på arbejdsmarkedet. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at opkvalificering/revalidering ikke er en proces, der kan stå alene. Indsatsen må gå hånd i hånd med politiske tiltag, som sikrer, at der også er jobmuligheder. Offentlig hjælp fastsættes skønsmæssigt ud fra en individuel vurdering af den enkelte ansøgers forsørgelsesforpligtelser, faste udgifter, hidtidige levestandard og lokale forhold. Offentlig hjælp kan kun i særlige tilfælde udgøre mere end 65 % (svarende til 49,90 kr. i timen) af mindstelønnen for en ufaglært lønmodtager efter overenskomsten mellem SIK og landsstyret. Grænsen er sat ud fra det princip, at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Bestemmelserne om offentlig hjælp er beskrevet i Landstingsforordningen nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp. En af hensigterne bag forordningen er at skelne mellem borgere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og borgere, der ikke evner at bevare et fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Intentionen er 2 Side 16 i rapporten Førtidspension og revalidering, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, I rapporten Førtidspension og revalidering fra 2000 (side 8) vurderede Nuuk og Qaqortoq kommuner i en spørgeundersøgelse, at henholdsvis 29 % og 21 % af de registrerede ledige i kommunerne var potentielle førtidspensionister, hvis ikke der blev iværksat revalidering og andre sociale foranstaltninger for at opkvalificere og reintegrere grupperne på arbejdsmarkedet. 9

10 at skabe større bevidsthed omkring den svage og ofte oversete gruppe i samfundet, der har behov for støtte og aktivering. I forbindelse med ansøgning om offentlig hjælp skal der ske en sagsbehandling med henblik på at anvise den relevante hjælp til pågældende ansøger. Ansøgeren skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og det er derfor primært personer, som ikke kan anvises arbejde, der modtager offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter. Det skal dog altid sikres, at pågældende ansøger ikke er berettiget til arbejdsmarkedsydelse. Enhver, der ansøger om offentlig hjælp, har ret til at modtage rådgivning fra kommunalbestyrelsen. Rådgivningen har til formål at gøre ansøgeren i stand til at tage ansvar for sit liv og selv løse sine problemer, så vedkommende i fremtiden kan forsørge sig selv og sin familie. Rådgivning er hovedsageligt erhvervsvejledning, men kan også være en henvisning til en anden instans, f.eks. arbejdsformidling, misbrugscenter, sundhedsvæsen eller boligselskab. Børnefamilier skal prioriteres højt for at forebygge omsorgssvigt af børnene. Som noget nyt i den gældende forordning er modtagere af offentlig hjælp berettiget til at få udarbejdet en individuel handlingsplan, der har til formål at skabe retning i modtagerens tilværelse og fastholde modtageren i en aktiv proces. Handlingsplanen skal indeholde vejledning til opnåelse af nogle konkrete og realistiske mål, der kan forbedre modtagerens muligheder på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i den forudgående rådgivning skal handlingsplanen alt efter behov indeholde et eller flere af følgende initiativer: 1) Behandling af misbrugsproblemer 2) Personlig udvikling 3) Opkvalificering 4) Uddannelse 5) Aktivering 6) Fastholdelse af arbejde 7) Revalidering 8) Omskoling Det er fastsat i forordningen, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde den individuelle handlingsplan, umiddelbart efter en borger er begyndt at modtage offentlig hjælp. Så vidt muligt skal borgeren involveres i processen, da hensigten med forløbet er at hjælpe borgeren til at tage et selvstændigt ansvar for egen forsørgelse. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at revurdere og justere handlingsplanen efter behov. Dette er vigtigt, i og med handlingsplanen vil følge modtageren af offentlig hjælp, hvis vedkommende overgår til en anden ydelse såsom revalideringsydelse. I det tilfælde vil revalideringsplanen tage afsæt i den allerede udarbejdede individuelle handlingsplan, hvorfor det er afgørende, at denne er ajourført i forhold til de foreliggende omstændigheder - både set i forhold til kommunens ressourcer og borgerens videre aktiveringsforløb. Den primære hensigt med justeringerne i den gældende forordning om offentlig hjælp er at give modtageren af offentlig hjælp incitament til at forbedre sine muligheder på arbejdsmarkedet. Det indbefatter, at der stilles visse krav i forbindelse med udbetaling af ydelsen. Således er det ikke muligt at modtage offentlig hjælp til forsørgelse og faste udgifter, hvis man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ligeledes er det et krav, at man aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det betyder, at man har pligt til at søge arbejde og tage imod tilbud om arbejde, aktivering, uddannelse eller personlig udvikling. 10

11 Før udbetaling af offentlig hjælp kan finde sted, skal der foreligge dokumentation for, at ansøgeren har tilmeldt sig arbejdsmarkedskontoret som ledig, og at der ikke kan anvises beskæftigelse. Det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, om et tilbud om arbejde er rimeligt. Denne vurdering sker med udgangspunkt i, hvad modtageren af offentlig hjælp skønnes at kunne overkomme. En borger, der modtager offentlig hjælp, kan altså ikke uden konsekvens afslå at tage imod arbejde med henvisning til, at lønnen er for lav sammenlignet med tidligere indtægt, eller at jobbet ikke modsvarer tidligere beskæftigelse eller uddannelse. Konkrete forhold kan dog bevirke, at det ikke er rimeligt at pålægge en modtager af offentlig hjælp et bestemt arbejde, f.eks. hvis der forudsætter fysiske kræfter, som personen ikke besidder, eller hvis transporttiden er urimelig. Det er kommunalbestyrelsen, der i de enkelte tilfælde vurderer, hvad der er rimeligt. Det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor er der i forordningen indført nogle fleksible rammer, der skal sikre dette princip. Bl.a. har det tidligere været sådan, at en modtager af offentlig hjælp med en sideløbende lønindtægt er blevet fratrukket hele det tilsvarende beløb i hjælpen. I gældende lovgivning er dette ændret, så en modtager af offentlig hjælp, der har enkelte dage med en lønindtægt, enten får hjælpen reduceret med det tilsvarende antal dage eller med det udbetalte beløb afhængigt af, hvad der er mest gunstigt for borgeren. Hvis modtagere af offentlig hjælp ikke modtager studiestøtte, bortfalder offentlig hjælp ikke ved deltagelse i kurser, behandlingsophold eller ved deltagelse i enkeltfagsundervisning, da modtagere af offentlig hjælp så vidt muligt skal have incitament til personlig udvikling og opkvalificering. Der er i den gældende forordning en større grad af fleksibilitet for, hvad en modtager af offentlig hjælp kan lave, så længe hensigten er at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Økonomisk forventes det, at den mere fleksible forordning på længere sigt vil få en positiv effekt, da gruppen af modtagere af langvarig, passiv forsørgelse formodes at blive reduceret. 3.c. Rammebetingelser for revalideringsindsatsen Revalidering ydes til personer, der af helbredsmæssige eller sociale årsager ikke kan tilpasse sig arbejdsmarkedets almindelige krav. Processen er en hjælp til at fastholde eller reintegrere personer i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet gennem forskellige former for opkvalificering. For at modvirke unødig passivisering af personer, der besidder evner til at udføre et meningsfuldt job, er der i landstingsforordningen om revalidering fastsat en række regler på området. Primært er revalidering en række erhvervsrettede aktiviteter, der har som mål at kvalificere revalidenden til en fast tilværelse på arbejdsmarkedet. En revalidering kan bestå i en eller flere af følgende processer: Arbejdsprøvning i offentlige eller private virksomheder Erhvervsmodnende aktiviteter, herunder aktiviteter der foregår i private eller offentlige virksomheder Uddannelsesforløb af kortere og længere varighed Virksomhedsrevalidering i form af oplærings eller optræningsprogrammer En betingelse for at opnå virksomhedsrevalidering med løntilskud er, at revalidenden tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn. Ved virksomhedsrevalidering skal det desuden angives i den kommunale revalideringsplan, hvorledes virksomheden deltager i forløbet, og hvilken bistand kommunen yder til virksomheden. 11

12 Forud for virksomhedsrevalideringen, dvs. arbejdsprøvning i en virksomhed, skal der være indgået en aftale mellem kommune og virksomhed, som maksimalt kan løbe et år ad gangen. Ved optræning og oplæring af en revalidend i en virksomhed betaler virksomheden en lønandel, der svarer til revalidendens arbejdsindsats. Kommunen refunderer herefter mellem 20 % og 80 % af lønudgiften til virksomheden. Refusionssatsen afhænger af revalidendens arbejdsevne og fastsættes for mindst fire uger ad gangen. Arbejdsevnen vurderes i forhold til den arbejdsindsats, som en ansat på almindelige ansættelsesvilkår i et tilsvarende job, kan yde. Det er en kommunal opgave at tilrettelægge en revalideringsplan, så den kan gennemføres aktivt og effektivt. Revalideringsplanen udvikles i tæt samarbejde med revalidenden. Målet er at sikre, at planen er tilpasset den enkelte revalidends forudsætninger og ønsker for fremtidig beskæftigelse. Planen skal angive en tidsramme, et indhold og et mål, der svarer til revalidendens kvalifikationer og kommunen skal revidere planen, når individuelle eller generelle betingelser for gennemførelse ændrer sig. Ved udarbejdelse af en revalideringsplan skal der foreligge oplysninger om revalidendens helbredsmæssige forhold, uddannelse, hidtidige erhverv og sociale forhold. Revalideringsplanen skal desuden indeholde tilbud om: Hjælp til uddannelse eller videreuddannelse Omskoling til andet arbejde Optræning der kan afhjælpe følger af handicap, ulykker o.l. Når en revalidering er iværksat, tilkender kommunen revalidenden en revalideringsydelse, der er i overensstemmelse med revalideringsplanen. Revalideringsydelsen udbetales med en fast takst pr. time, der udgør 70 % af mindstelønnen for en ufaglært arbejder efter overenskomsten mellem S.I.K. og landsstyret svarende til 53,70 kr. i timen. Ydelsen beregnes på grundlag af det antal timer, revalidenden aktivt medvirker i revalideringen - dog højst for 40 timer om ugen. Ydelsen bortfalder i det øjeblik, revalidenden ikke følger planen aktivt. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen i det omfang, indtægter fra erhvervsarbejde eller selvstændig beskæftigelse overstiger kr. årligt. Løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger vil ligeledes medføre fradrag i revalideringsydelsen dog kun i det omfang de sammenlagt med ydelsen overstiger revalidendens indtægter fra erhvervsarbejde eller selvstændig beskæftigelse før revalideringen. En revalideringsperiode kan som udgangspunkt ikke overstige to år. Kommunen kan dog forlænge den periode, revalidenden kan modtage revalideringsydelse, hvis denne pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne forhindres i at gennemføre forløbet inden for tidsrammen. Andre særlige forhold såsom sygdom, børns sygdom og barsel kan også begrunde en forlængelse af forløbet. I redegørelsen Førtidspension og revalidering fra 2000 blev nedenstående tiltag foreslået indført på revalideringsområdet; dette med henblik på at bringe flere borgere tilbage på arbejdsmarkedet: Fysisk og psykisk behandling/genoptræning Etablering af jobs på særlige vilkår Specialindrettede arbejdspladser Etablering af særlige genoptræningsværksteder Efter- og videreuddannelsestilbud målrettet specifikke grupper blandt revalidenderne 12

13 Udvikling af iværksætterområdet med henblik på etablering af bæredygtige arbejdspladser på værksteder for revalidender Sideløbende med disse tiltag anbefales i redegørelsen at iværksætte kampagner med henblik på forebyggelse af arbejdsskader, misbrugssygdomme o.l. Forebyggelse er et centralt indsatsområde, da en begrænset tilgang af førtidspensionister ikke alene kan betyde økonomiske besparelser, men også lette arbejdet med at reintegrere øvrige grupper, da der vil være færre at tage hånd om. At ændre holdningen til passiv forsørgelse i samfundet og yde en stærk revalideringsindsats er et godt afsæt, men det skal følges op af arbejdsmarkedspolitiske tiltag. I 2007 var landskassens udgifter til revalidering på 4.9 mio. kr. i forhold til et budget på 5.8 mio. kr. De 4.9 mio. kr. blev refunderet kommunerne til revalidering af 190 borgere. Fra er der budgetteret med 5.8 mio. kr. årligt til revalidering, idet det forventes, at 200 borgere årligt vil være under revalidering i perioden. Kommunerne afholder udgifterne til revalidering, hvor landskassen refunderer max. 50 %. De samlede offentlige udgifter til revalidering kan således beregnes til min mio. kr. årligt i perioden d. Fleksjob Bestemmelserne om fleksjob-ordningen står i landstingsforordningen om revalidering. Primært er ordningen rettet mod borgere med nedsat arbejdsevne, der har været igennem et revalideringsforløb og skal reintegreres på arbejdsmarkedet. Fleksjob tilbydes personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår. Det er en forudsætning, at mulighederne for revalidering til beskæftigelse på almindelige vilkår er udtømte, og at personen ikke modtager førtidspension. Borgere i fleksjob modtager en overenskomstmæssig løn. Ved SIKs mindsteløn og ved et arbejdsomfang på 40 timer vil den ugentlige bruttoløn udgøre min kr. Kommunerne udbetaler løntilskud til arbejdsgiverne. Tilskuddene afpasses graden af den nedsatte arbejdsevne for de enkelte borgere i fleksjob, således at tilskuddet maksimalt kan udgøre 50 % af den overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller 50 % af den løn, der sædvanligvis udbetales for tilsvarende arbejde. Kommunen har pligt til at afgive tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse. En rundspørge blandt kommunerne om brugen af fleksjob-ordningen indikerer, at ordningen bruges i meget begrænset omfang. 3.e. Mobilitetsfremmende ydelser Det er et arbejdsmarkedspolitisk problem, at arbejdssøgende i dele af Grønland ikke kan få arbejde, mens arbejdsgivere i andre dele af landet ikke kan finde arbejdskraft. Det hæmmer den økonomiske vækst og har betydelige sociale omkostninger. 13

14 For at gøre arbejdsformidlingen i Grønland fleksibel og effektiv, er der gennem mobilitetsfremmende ydelser mulighed for at omplacere arbejdskraften i landet. På den måde kan såvel kommuner som virksomheder søge bredt i forhold til formidling og rekruttering af arbejdskraften i landet. Især modtagere af offentlig hjælp kan have interesse for denne ordning, da den kan medvirke til at fastholde / integrere til arbejdsmarkedet og derved samtidig forebygge, at de pågældende bliver førtidspensioneret. Det er en stor beslutning at flytte til en ny kommune og begynde i et nyt job. Endvidere er kravene om, at modtagere af mobilitetsfremmende ydelser skal ansættes med varig ansættelse for øje og ikke må tage arbejde, der kan dækkes af lokal arbejdskraft. Ligeledes kan boligsituationen begrænse mulighederne. For de fleste førtidspensionister er mobilitetsfremmende ydelser mere en teoretisk end en faktisk mulighed, - også på grund af de fysiske og/eller psykiske begrænsninger i arbejdsevnen. Mobilitetsfremmende ydelser gives til personer, der ønsker at tage arbejde i en anden kommune end hjemkommunen. Ydelsen dækker over tiltrædelsesrejse og bohaveflytning og ydes i henhold til bestemmelserne i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 15. marts 2008 om mobilitetsfremmende ydelse. Når en kommune ikke kan anvise arbejdskraft til en virksomhed, der søger medarbejdere, har virksomhed og kommune mulighed for at indhente information om, hvorvidt en anden kommune har kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Hvis det er tilfældet, kan virksomheden forespørge om muligheden for at ansætte den arbejdssøgende. Når en eventuel skriftlig aftale er indgået mellem virksomhed og arbejdstager, er det tilflytningskommunens opgave at undersøge mulighederne for at anvise bolig, mens anvisningskommunen pålægges at beregne udgifterne til rejse og bohaveflytning. Det er yderligere anvisningskommunens opgave på vegne af ansøgeren at fremsende en ansøgning om mobilitetsydelser til Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse (ISIIA). Den grundlæggende forudsætning i hele processen er den enkelte arbejdssøgendes accept af såvel jobtilbud som destinationen. 3.f. Arbejdsformidling definition og bestemmelser I Landstingsforordning nr. 10 af 18. december 2003 om arbejdsformidling m.v. defineres arbejdsformidling som en landsomfattende, neutral og vederlagsfri service, der skal fremme udviklingen på arbejdsmarkedet samt styrke arbejdskraftens faglige og geografiske mobilitet. Arbejdsformidlingen varetager anvisning af arbejde til arbejdssøgende og anvisning af arbejdskraft til arbejdsgivere inden for alle erhverv og stillingsgrupper. Endvidere varetager arbejdsformidlingen administration og vejledning af ansøgere på uddannelsesområdet. Forordningen gælder for arbejde i Grønland og omfatter arbejdssøgende, der betragtes som grønlandsk arbejdskraft i henhold til den gældende lovgivning på området. Det er en kommunal opgave at skabe grundlag for et rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked på lokalplan, herunder at tage initiativer til en styrkelse af arbejdskraftens kvalifikationer. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse udarbejde individuelle handlingsplaner for arbejdssøgende og for personer, der indgår i 14

15 opkvalificeringsforløb. Forordningen åbner op for, at Landsstyret kan yde tilskud til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Landsstyret ved ISIIA afholder et årligt kursus for de kommunale medarbejdere, der beskæftiger sig med arbejdsformidling. Yderligere afholdes der efter hvert kommunalbestyrelsesvalg kurser for de kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvis hverv omfatter arbejdsformidling. 3.g. Piareersarfiit En væsentlig målsætning for arbejdsmarkedspolitikken er opkvalificering af arbejdsstyrken, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. En anden væsentlig målsætning er udviklingen af vejlednings- og udviklingscentrene i kommunerne, Piareersarfiit. Efter 5 stk. 2-4 i landstingsforordningen om arbejdsformidling m.v. kan kommunalbestyrelserne etablere lokale vejlednings- og introduktionscentre med henblik på at yde erhvervs- og uddannelsesbistand til unge og ledige. I bemærkningerne til forordningen uddybes det, at hensigten med bestemmelsen er at sikre erhvervs- og uddannelsesvejledning i kommunerne. I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 16. oktober 2007 om evaluering af Piareersarfiit centrenes opgavevaretagelse m.v. fastlægges ansvaret for driften af Piareersarfiit. Efter 2 har kommunalbestyrelserne ansvaret for oprettelsen og driften af Piareersarfiit samt den overordnede administration af centrene og efter 10 yder Hjemmestyret driftstilskud til centrene inden for den i finansloven fastsatte bevilling. Driftstilskuddet er afhængigt af, hvorvidt kommunerne lever op til en serviceaftale/resultatkontrakt med Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. Styrelsen kan ophæve serviceaftalen, hvis der ikke minimum hvert halve år sker økonomiske, statistiske og evaluerende indberetninger jf. 6. Etableringen af Piareersarfiit begyndte i 2004, og i dag er der 17 centre i landet. Piareersarfiit er en del af landsstyrets ekstraordinære uddannelsesindsats, også kaldet uddannelsesplanen, som løber i perioden Det er landsstyrets målsætning, at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 skal have gennemført en kompetencegivende uddannelse, og det er ønsket og visionen, at Piareersarfiit skal være en afgørende faktor i at nå denne målsætning. I henhold til 6 i bekendtgørelsen om evaluering af Piareersarfiit, er målgruppen for Piareersarfiit blandt andet revalidender. Således er det lovgivningsmæssigt fastsat, at førtidspensionister er en målgruppe for Piareersarfiit, for så vidt de søger om revalidering. Der mangler dog ofte målrettede tilbud til revalidender. Aktuelt har Piareersarfiit primært sat fokus på unge og personer, der har retning på deres udvikling og er i bevægelse mod enten uddannelse eller arbejdsmarked. De forløb Piareersarfiit normalt tilbyder, fokuserer på udvikling og kvalificering, ikke omskoling eller behandling. Herved bliver førtidspensionisterne en ikke så synlig gruppe, uanset nogle førtidspensionister ønsker revalidering. Der kan være et behov for at etablere visitationsgrupper, hvor det vurderes, hvorvidt en borger er egnet til at gennemføre et revalideringsforløb i Piareersarfiit. Det må i denne sammenhæng også være væsentligt, at borgeren så vidt muligt hjælpes videre og ikke parkeres på passiv forsørgelse. Det kræver et tæt samarbejde mellem de sociale myndigheder og uddannelses- og arbejdsmarkedsinstanserne at skabe tilpassede forløb, der rummer klare og realiserbare mål. Det er ikke en hjælp at placere folk i et forløb, de alligevel ikke kan gennemføre. Snarere vil det kunne få den modsatte effekt. 15

16 På indeværende tidspunkt har Piareersarfiit ikke kapacitet til at imødekomme de behov, som førtidspensionister efterspørger med henblik på at (gen-) indtræde på arbejdsmarkedet. Men på sigt kan éndørs princippet muligvis udvikles til også at give denne målgruppe relevante tilbud. 16

17 4. FØRTIDSPENSIONSGRUPPEN 4.a. Statistisk belyst Nærværende afsnit vil belyse førtidspensionsgruppen statistisk, så det er muligt at danne sig et overblik over, hvordan denne gruppe er sammensat. Kapitlet er inddelt i 3 hovedafsnit: En generel præsentation af førtidspensionsgruppen. En gennemgang af udviklingen over tid i førtidspensionsgruppen En gennemgang af førtidspensionsgruppens socio-økonomiske forhold (civil status, uddannelsesbaggrunds, indkomstforhold, tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet og andre sociale ydelser). Formålet er således at danne et billede af førtidspensionsgruppen og undersøge, om der kan drages nogle generelle tendenser ud af datamaterialet. Dette vil der blive samlet op på i slutningen af kapitlet. Datamaterialet er indsamlet af Grønlands Statistik og omhandler perioden a.1. Generel præsentation af førtidspensionsgruppen. Søjlediagram 1: Førtidspensionister fordelt på aldersgrupper, køn og bosted (2006-tal) Førtidspensionister i Grønland I alt By Bygd I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år år år 55 år+ I 2006 er der førtidspensionister i Grønland, hvoraf 82 % bor i byerne og resten i bygderne. Denne fordeling svarer nogenlunde til fordelingen i befolkningen generelt. Førtidspensionistgruppen består af stort set et lige antal kvinder og mænd. Hvis man ser på førtidspensionsgruppen som helhed, så er den største gruppe førtidspensionister 55 år eller derover. Denne gruppe udgør 43,1 % af den samlede gruppe. Den næststørste gruppe (i alderen år) udgør 39,6 %, hvor den tredje gruppe i alderen år udgør knap 14,2 % af den samlede gruppe af 17

18 førtidspensionister. Den fjerde og sidste gruppe er i alderen år og består af 92 førtidspensionsmodtagere, som kun udgør 3,1 % af den samlede gruppe. Idet denne gruppe er relativt lille, vil den i de kommende afsnit blive slået sammen med gruppen af modtagere mellem 26 og 40 år, så den nye gruppe fremover vil omfatte årige. Det er positivt at bemærke, at den yngste gruppe i alderen år er relativt lille, hvilket også fremgår af søjlediagrammet. Derudover er det interessant at bemærke, at nettotilgangen i førtidspensionsgruppen kun stiger marginalt fra gruppen af årige til gruppen af personer på 55 år og derover. Det tyder på, at enten er der meget få personer over 55 år, der bliver førtidspensionister eller også er frafaldet ved død i denne gruppe meget stort. Det vurderes, at der er en kombination af begge faktorer. Førtidspensionisternes fordeling på alder og køn er stort set uafhængig af geografisk tilhørsforhold. Den samlede potentielle arbejdsstyrke i den erhvervsaktive alder bestod i 2004 af årsværk 4. Denne gruppe omfatter alle personer i aldersgruppen år, uanset om de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. En række personer i gruppen står således reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, f.eks. studerende, skolesøgende unge, førtidspensionister og hjemmegående. I forhold til denne gruppe udgør førtidspensionsgruppen 7,7 % af den samlede potentielle arbejdsstyrke 5. Førtidspensionisterne fordelt på de 4 storkommuner, by/bygd, aldersgrupper og køn (2006-tal) Det samlede antal førtidspensionister fordeler sig med 550 personer i Sydkommunen, 951 i Øst- Vestkommunen, 419 i Midtkommunen og 1036 i Nordkommunen. I forhold til befolkningens fordeling på de 4 storkommuner, udgør førtidspensionisterne mellem 4 % og 7 % af befolkningen i de enkelte storkommuner, hvor der er forholdsvis flere førtidspensionister i Sydkommunen og forholdsvis færre i Midtkommunen. Nedenfor er opstillet fordelingen af førtidspensionister i de enkelte storkommuner fordelt på køn, alder og by/ bygd. Tallene er fra Senest tilgængeligt datamateriale fra Grønlands Statistik på 5 Førtidspensionstallene er fra 2006, mens tallene for den samlede arbejdsstyrke er fra Derudover indbefatter tallet for arbejdsstyrken også årige en gruppe, som ikke er indbefattet i førtidspensionsgruppen. Konsekvensen er, at førtidspensionsgruppen reelt er marginalt større end det oplyste. Tallet giver dog en god indikation af niveauet af førtidspensionister i forhold til den samlede arbejdsstyrke. 18

19 Søjlediagram 2: Førtidspensionister Storkommune Syd (2006-tal) Storkommune Syd Antal førtidspensionsmodtagere I alt By Bygd 0 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år år 55 år+ I Storkommune Syd udgør førtidspensionistgruppen 10,3 % af den samlede potentielle arbejdsstyrke. Det gør Storkommune Syd til den storkommune med relativt flest førtidspensionister. Søjlediagram 3: Førtidspensionister Storkommune Øst-Vest (2006-tal) Storkommune Øst-Vest Antal førtidspensionsmodtagere I alt By Bygd 0 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år år 55 år+ 19

20 I Storkommunen Øst-Vest udgør førtidspensionistgruppen 6,6 % af den samlede potentielle arbejdsstyrke. Søjlediagram 4: Førtidspensionister Storkommune Midt (2006-tal) Storkommune Midt Antal førtidspensionsmodtagere I alt By Bygd 0 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år år 55 år+ I Storkommunen Midt udgør førtidspensionistgruppen 6,5 % af den samlede potentielle arbejdsstyrke. Søjlediagram 5: Førtidspensionister Storkommune Nord (2006-tal) Storkommune Nord Antal førtidspensionsmodtagere I alt By Bygd 0 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år år 55 år+ I Storkommunen Nord udgør førtidspensionistgruppen 8,6 % af den samlede potentielle arbejdsstyrke. 20

21 Sammenfattende I 2006 er den typiske førtidspensionist i aldersgruppen 40 år og opefter og bor i byen. 4.a.2 Udvikling over tid i førtidspensionsgruppen. Ud fra datamaterialet er det muligt at få et billede af til- og afgang af førtidspensionister i perioden 1997 til På den måde får man også et billede af nettotilgangen, og dermed et reelt billede af, om det stigende antal førtidspensionister i perioden skyldes en stigning i tilgangen eller et fald i afgangen i førtidspensionistgruppen. Som det fremgår af grafen nedenfor, så var nettotilgangen af førtidspensionister aftagende indtil år 2000, fra knap 200 personer i 1997 til 9 personer i I perioden fra 2000 til og med 2003 var der et markant fald i afgangen af førtidspensionister, sammenholdt med en svag stigning i tilgangen af førtidspensionister. Dette bevirkede, at nettotilgangen udgjorde op til 200 førtidspensionister årligt i denne periode. I perioden fra 2004 til 2006 er afgangen af førtidspensionister steget kraftigt, så det i 2006 stort set lå på samme niveau som tilgangen af førtidspensionister. I 2006 var nettotilgangen af førtidspensionister således marginalt negativ (- 9 personer). Graf 1: Til-, af- og nettotilgang af førtidspensionister i perioden Til- og afgang af førtidspensionister Tilgang Afgang Nettotilgang Antal personer Ved nærmere undersøgelse af datamaterialet viser det sig, at der er væsentlige regionale forskelle på hvilke storkommuner, som har oplevet de største stigninger i gruppen af førtidspensionister i den undersøgte periode. Som det kan aflæses i søjlediagrammet nedenfor, så har både Nordkommunen og Østvestkommunen oplevet de største stigninger på 50 % henholdsvis 32 % fra Sydkommunen har i samme periode oplevet en stigning på 23 % og Midtkommunen en stigning på 11 %. Den samlede procentvise stigning for alle kommuner i den undersøgte periode er 33 %. 21

22 Søjlediagram 6: Procentvis stigning i antallet af førtidspensionister fra 1997 til 2006 Procentvis stigning fordelt på storkommunerne 60% Procentvis stigning i antallet af førtidspensionister 50% 50% 40% 30% 32% 23% 20% 10% 11% 0% Storkom m une Nord Storkom m une Midt Storkom m une Øst- Vest Storkom m une Syd 4.a.3 Førtidspensionisternes socio-økonomiske forhold I dette afsnit vil førtidspensionisternes socio-økonomiske forhold blive beskrevet. Det indbefatter førtidspensionistgruppens indkomstforhold, uddannelsesniveau og familiemæssige forhold. Søjlediagram 7: Førtidspensionistens indkomst før førtidspensionering ( ) Indkomst før førtidspensionering Antal personer Under kr kr. kr. kr. derover kr. og Uoplyst Der er tilgængelige data for knap halvdelen af førtidspensionisternes indkomstforhold før førtidspensionering. Af denne gruppe havde ca. en fjerdedel en indkomst under kr. årligt, ca. 15 % havde en indkomst mellem og kr., ca. 10 % havde en indkomst mellem kr. og kr. mens de 22

23 resterende 0,4 % havde kr. og derover i årlig indtægt. Til sammenligning kan nævnes, at den gennemsnitlige personlige skattepligtige indkomst i 2006 lå på kr Blandt de tilgængelige data er der således en overvægt af personer, som før førtidspensioneringen havde en lav indkomst. Det skal dog påpeges, at den lave indkomst i året før førtidspensionering kan skyldes det forhold, at førtidspensionisten på dette tidspunkt arbejdede mindre pga. af f.eks. fysisk nedslidning. Det kan således ikke udelukkes, at førtidspensionisten nogle år tidligere har oppebåret en højere løn. Branche før tildeling af førtidspension 7 Cirkeldiagram 1: Førtidspensionisternes branche før førtidspensionering (1997 til 2006). Personer fordelt på branche før pensionering ( ) Øvrige Brancher 9% Handel og reparationsvirksomhed 14% Fiskeri 4% Industri 4% Bygge- og anlægsvirksomhed 4% Transportvirksomhed 3% Offentlig sektor 62% Cirkeldiagram 2: Arbejdsstyrken fordelt på brancher i Grønlands Statistik; p Udgangspunktet for inddelingen i ovenstående branchenomenklatur, er dels den danske brancheklassifikation og dels NACE (Nomenclature generale des Activités economiques dans les Communautes Européennes). For en uddybende beskrivelse af de enkelte branchegrupper henvises til Grønlands Statistik: 23

24 Arbejdsstyrken i 2005 fordelt på branche Øvrige Brancher 15% Handel og Reparationsvirksomhed 17% Fiskeri 5% Industri 3% Bygge- og anlægsvirksomhed 7% Offentlig sektor 44% Transportvirksomhed 9% Der foreligger statistiske oplysninger om branche før tildeling af førtidspension for 1616 ud af de knap 3000 førtidspensionister. Det må antages, at de resterende førtidspensionister ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart før førtidspensionering. Derudover mangler der konkret information om brancheforhold for 884 personer. Det kan formodes, at manglende brancheregistrering kan bero på, at de pågældende har været modtagere i offentlig hjælp i et omfang, hvor brancheregistrering ikke har givet mening. Ud af de 1616 førtidspensionister, hvor der foreligger data, har 62 % af førtidspensionisterne været beskæftiget i den offentlige sektor 8. I forhold til den samlede arbejdsstyrke er denne gruppe overrepræsenteret, da denne hovedbranche kun udgør 44 % af den samlede beskæftigelse blandt lønmodtagere. 14 % af de registrerede førtidspensionister har været beskæftiget i privat handel og reparationsvirksomhed. For de private fiskeri- og industrisektorerne er tallene for begge grupper 4 %. Disse brancher svarer nogenlunde til sammensætningen blandt lønmodtagere på arbejdsmarkedet i Førtidspensionister, som har arbejdet i den private transportsektoren, bygge- og anlægssektoren og øvrige brancher, er derimod underrepræsenteret i førtidspensionsgruppen. 8 Den offentlige sektor omfatter offentlig administration og socialforsikring, bl.a. de lovgivende og udøvende myndigheders aktiviteter i forbindelse med den generelle offentlige administration af samfundets forhold, eksempelvis sundhedsvæsen, undervisning, kultur, boligforhold og sociale forhold. Derudover dækker gruppen lovpligtige socialsikringsordninger. I Grønland omfatter den offentlige sektor også en række produktionsvirksomheder med en stort antal ansatte. 24

25 Søjlediagram 8: Førtidspensionisternes uddannelsesniveau Førtidspensionisternes uddannelsesniveau (mellem 18 og 40 år) Personer som påbegynder studie Personer som gennemfører studie Studieforberedende undervisning Faglige grunduddannelser Kursuslignende uddannelser Kortere videregående uddannelser Videregående uddannelser Det er sparsomt, hvad der findes af statistisk materiale om den enkeltes førtidspensionists højest fuldførte uddannelse. Dog er det muligt at tegne et billede af førtidspensionisternes uddannelsesniveau for gruppen af modtagere mellem 18 og 40 år, hvor der findes statistisk materiale for 30 % af denne gruppe. Som det fremstår i ovenstående graf, er den helt overvejende del af gruppen førtidspensionister, som har taget eller har været i gang med en faglig grunduddannelse. Den faglige grunduddannelsesgruppe dækker typisk over uddannelser indenfor jern og metal, bygge og anlæg, handel og kontor, social og sundhed samt søfart og fiskeriuddannelser 9 Det viser sig også, at ud af de 126 personer, som figurerer under faglige grunduddannelser, så er det kun 34 %, som reelt har gennemført studiet. Førtidspensionisternes økonomiske forhold 9 For uddybning af de forskellige uddannelsesgrupper se 25

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

10. juni 2014 EM 2014/XX. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 10. juni 2014 EM 2014/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret.

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Kapitel 1 Omfattede personer

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Kapitel 1 Omfattede personer Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. I medfør af 8, stk. 2, 11, stk. 6, 13, stk. 7, 18, stk. 3, og 24, stk. 2, i landstingsforordning

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten.

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten. (For)revalidering - antal Revalidering www.finkelsten.dk FINKELSTEIN 3 BM: Konjunktur og arbejdsmarked - Uge 23 Aktuelle tal LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6 FINKELSTEIN 4 FINKELSTEIN 21 1 Regler

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p )

Et nyt arbejdsliv. Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p ) Et nyt arbejdsliv Fleksibilitetsfremmende ydelse ( F ly t t e h j æ l p ) Ove Hygum Arbejdsminister For at imødegå strukturproblemer på arbejdsmarkedet er det særlig vigtigt, at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Vejledning. til. Landstingsforordningen om offentlig hjælp

Vejledning. til. Landstingsforordningen om offentlig hjælp Vejledning til Landstingsforordningen om offentlig hjælp Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 5 2 FORMÅL... 6 2.1 Formålet med offentlig

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

landstingsforordningen om førtidspension

landstingsforordningen om førtidspension Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Vejledning om landstingsforordningen om førtidspension December 2010 VEJLEDNING OM FØRTIDSPENSION Indholdsfortegnelse: Side

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen. Social sikkerhed

Skatte- og Velfærdskommissionen. Social sikkerhed Skatte- og Velfærdskommissionen Social sikkerhed Baggrundsnotat marts 2011 Indholdsfortegnelse 2. Ressourceforbrug og fordeling...4 2.1 Fordeling imellem kommunerne og Selvstyret...4 2.2 Udviklingen i

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62 1. Baggrunden for forordningsforslaget Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Forslaget lægger vægt på at skabe mulighed for i videre

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere