FlexNyt. Giftige planter for heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 22, 2013

Transkript

1 FlexNyt LandboThy Silstrupparken Thisted tlf landbothy.dk CVR-nr Indhold Heste Giftige planter for heste Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Angreb af stankelben i flere marker efter græs Igen fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Vær opmærksom på bortforpagtede betalingsrettigheder Høring Fællesskema 2013 Ny side for mindre økologiske besætninger og andre Du kan stadig nå at søge om 1-årig miljøstøtte Giftige planter for heste Højsæson Vigtige giftplanter Sommeren er højsæson for giftige planter. Generelt vil heste ikke spise de giftige planter, men ingen regel uden undtagelser, og især kedsomhed og sult kan være årsag til at hestene spiser de giftige planter. Tigger-Ranunkel (også kaldet smørblomst). Giftig i wrap på grund af den lave PH-værdi. Forekomst: Haver, brakmarker, sandet og kalkfattig jord. Symptomer: Savlen, diarré og mørk eller blodig urin, hævelse i munden. Almindelig bjørneklo. Giftig. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Vabler og eksem, der forværres ved sollys. Eng-brandbæger. Meget stærk giftig også i hø og wrap. Giften samler sig i kroppen. Forekomst: På marker og i haver og i sandet eller kalkfattig jord. Symptomer: Kolik, forstoppelse eller blodig diarré, gule slimhinder, sløvhed, blindhed, kramper, koma og død som følge af leversvigt. Ved akut forgiftning: Svedudbrud, pusten, rysten og slingren. Sort natskytte. Giftig også i hø og wrap. Forekomst: Kan forekomme overalt på frugtbar jord. Symptomer: Sløvhed, savlen, besværet vejrtrækning, diarré, slingren, lammelse og bevidstløshed. Skarntyde. Meget giftig også i hø og wrap. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Manglende appetit, savlen, kramper, hyppig vandladning, åndedrætsbesvær og akut død. FlexNyt, uge 20, vi gør en forskel for DIG!

2 Kær-padderok. Meget stærk giftig i større mængder. Også i hø og wrap. Forekomst: Sumpede områder, søer og vandløb, på enge, langs veje og i skovkanter. Symptomer: Nervøse forstyrrelser, nedsat appetit, depression, diarré, lammelser og død som følge af udmattelse. Liljekonval. Meget stærk giftig, særligt blomster. Forekomst: Skovbund, parker, bede og haver. Symptomer: Svimmelhed, diarré, besværet åndedræt, forstyrrelser i hjerterytmen, kramper og død som følge af hjertestop. Taks. Meget stærkt giftig, især frø og nåle gram kan inden for få minutter føre til død. Forekomst: Skov, park og have. Symptomer: Kolik, kramper, øget hjertefrekvens, koma og død. Bregne. Giftig også i hø og wrap. Forekomst: Løv- og nåleskov, skovkant, heder og åbne marker. Symptomer: Blodig diarré og urin, kramper og motoriske forstyrrelser, blindhed, svækkelse og eventuelt død. Tuja. Meget stærk giftig, særligt for drægtige hopper. Forekomst: Haver, hække og som dekoration ved stævner Symptomer: Savlen, kolik, diarré, kramper og død som følge af respirationslammelse. Eg. Stærkt giftig heste reagerer på blade, agern og bark, der indeholder garvesyre. Forekomst: I løvskov, hegn og haver. Symptomer: Apati, kolik, først forstoppelse og senere diarré, gule slimhinder og død som følge af nyresvigt. Skærm Vortemælk. Stærk giftig også i hø. Forekomst: Vejkant, marker, haver og enge Symptomer: Kolik, blodig diarré, blodig urin, svimmelhed, kramper, forstyrrelser i hjerterytmen, kredsløbskollaps, stærk horn- og bindehindebetændelse i øjne. Andre giftige planter: Vår-brandbæger, guldregn, gul iris, lupin, krokus, buksbom, rododendron, fingerbøl/digitalis og engletrompet. Se mere på: Kilde: Heste Magasinet.

3 Mark Græssets vækst Tilpas kvaliteten Den gode kvalitet til slagtedyr Protein Slætprognosen for blanding 22 i Horsens området MJ/kg ts og kg ts pr. FE Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Det kolde forår, der har fulgt efter en kold vinter, sætter sit præg på kløvergræsmarkernes udvikling. Fordøjeligheden bliver kun langsomt tungere, og proteinprocenten er stadig høj. Slætgræsmarker udlagt i august sidste år er som normalt foran ældre marker med mindst en uge. Blandinger med rajsvingel fra efteråret er nu lige ved begyndende skridning. Det er vigtigt at ramme det rigtige tidspunkt for høst af 1. slæt, både hvad angår kvalitet og mængde, da 1. slæt oftest bidrager med mere end 40 % af det samlede udbytte og måske udgør hele dit vinterfoder. Det optimale tidspunkt for slæt vil afhænge af, hvilken fordøjelighed du har behov for i din foderration. Hvis du f.eks. ønsker et fuldfoder til ammekøer, kvier og heste, skal du tilstræbe en kvalitet på omkring 1,35 kg tørstof pr. FE. Hvis græsensilagen bliver for let fordøjelig, vil det resultere i, at dyrene æder alt for meget og dermed bliver for fede. Hvis man alligevel får lavet en lidt for god græsensilage i år, kan det reddes ved at rationere tildelingen og fylde op med halm. Hvis man derimod ønsker en ensilage, som kan bruges som måske eneste foder til slagtekalve, skal kvaliteten være mellem 1 og 1,1 kg tørstof pr. FE. Det vil sige, at græsset skal høstes nogenlunde samtidig med, at f.eks. mælkeproducenterne høster deres græs. Mange steder vil det være i slutningen af maj. Det kan så være, at der måske skal laves 2 slags ensilage én slags til voksne dyr og én til dyr som skal fedes. Sidste år var der generelt en meget lav proteinprocent især i første slæt. Det skyldtes primært, at der blev høstet et meget stort slæt, men også vejret spillede ind. Det samme kan ske i år. En høj kløverandel bidrager selvfølgelig også til en højere proteinandel. I mange græsmarker især ældre marker er der en meget stor kløverandel. På landsplan bliver der udarbejdet en slætprognose. I prognosen tages der hensyn til vejrudsigt m.v. Derfor kan prognosen forlænges med ca. én uge. Se prognosen på nedenstående link: Da der er meget store lokale forskelle, skal der tages hensyn til dette og ikke stole blindt på prognosen. Nu er det jo sådan, at prognosen opgiver fordøjeligheden i MJ/kg Ts (MegaJoule pr. kg tørstof). Et begreb, som bruges ved fodring af malkekøer. For ammekøer, får, geder og heste regnes der stadig i FE og kg tørstof pr. FE. For at kunne sammenligne de 2 tal er nedenfor vist en omregningstabel. Tabel 1. Sammenhæng mellem energikoncentrationen MJ/kg tørstof og kg tørstof/fe i det gamle system. MJ/kg TS Kg TS/FE 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 6,5 6,6 6,7 6,8 6,9 7,0 1,15 1,13 1,11 1,09 1,07 1,05 1,03 1,0 1 Sammenhængen er beregnet ud fra en række konkrete analyser af 1. slæt kløvergræs. Kilde: Landbrugsinfo 0,99 0,97 0,9 5

4 Prognose og vurdering Vær opmærksom på kløverandelen Lad vejret bestemme Hurtig fortørring til 35 % tørstof Hvis man ønsker en kvalitet som omtalt på 1,35 kg ts/fe skal der altså først tages slæt et pænt stykke ind i juni. Men der er store lokale forskelle, så lav en prognose for det område, hvor du bor. Den viste prognose gælder for blanding 22 i postnummer Horsens! Også inden for et postnummer kan der være store forskelle. Derfor kan prognosen ikke stå alene, men der skal også en vurdering til! Ønskes der i mod en kvalitet på ca. 1,03 kg tørstof/ FE, skal der altså tages slæt lige omkring 1. juni. Hvis der er meget kløver i marken, stiger kg ts/fe mindre pr. dag end i en ren græsblanding. Hvis du har en græsblanding med et stort indhold af rødkløver, skal du dog være tidligere på vej, end hvis der er meget hvidkløver. Når græsset er i begyndende skridning, er det ved at være tid for første slæt. Der skal nu tages bestik af vejrsituationen, da det er vigtigt at sikre sig minimum 2 dages tørvejr til skårlægning og vejring. Sammenhold dit ønske om kvalitet med vejrsituationen fremad. Er vejret stabilt over en længere periode, kan du afvente og få de ekstra foderenheder med. Er der udsigt til ustadigt vejr, kan det være nødvendigt at gå lidt på kompromis med udbyttet for at få høstet i godt vejr. Hurtig fortørring af græsset har stor betydning for både kvaliteten og foderoptagelsen. Målet er omkring 35 % tørstof (til heste foretrækkes ofte en højere tørstofprocent) i ensilagen, og den tørstofprocent skal opnås så hurtig som muligt. Da lyset har stor indflydelse på tørretiden, er det vigtigt, at græsset ligger så spredt som muligt. Men husk: Skårlæg først når morgenduggen er væk, så planterne er helt tørre Store mængder regn de sidste dage inden slæt forlænger tørretiden Overskyet vejr forlænger tørretiden Den hurtige fortørring bevarer en større mængde sukker i afgrøden. Sukker er næring for mælkesyrebakterier, så ensileringsprocessen kan ske hurtigt og effektivt. Et højt tørstofindhold medfører også, at en mindre del af proteinerne i afgrøden bliver nedbrudt. Det giver et lavere ammoniaktal, og du øger køernes foderoptagelse. Samtidig bevares en større andel protein i afgrøden.

5 Andre tips Sæt en stubhøjde på 5-7 cm. Vælg den laveste stubhøjde, hvis græsset skal afgræsses bagefter, og den højeste til de rene slætblandinger. Høst inden græsset bliver gult i bunden. Brug crimper eller stængelbryder, så afgrøden ikke ligger fladt hen ad jorden. Spred græsset samtidig med at det skårlægges eller hurtigt derefter! Riv ikke i jorden under spredning og samling. Angreb af stankelben i flere marker efter græs Evt. omsåning Økonomi Fradrag op til Indbetaling skal ske elektronisk Der er nu meldt om angreb af stankelben i en del tilfælde. Der er givet dispensation til to dimethoatmidler. Den senere tid er der modtaget en del henvendelser om kraftige angreb af stankelben i marker med forfrugt græs. Angreb ses især på lette jorder og humusjorder. Stankelben forpupper sig omkring Sankt Hans, men aktiviteten aftager normalt omkring Grundlovsdag. Grundet det kølige forår forpupper larverne sig nok lidt senere i år. Evt. omsåning tilrådes derfor først omkring 2. uge af juni, hvis der ikke forinden er foretaget en effektiv bekæmpelse. Kontakt evt. din planteavlskonsulent vedr. midler og doseringer. Igen fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet Håndværkerfradraget for arbejdsløn genindføres med fuld virkning i 2013 og 2014 og udvides samtidig til at omfatte sommer- og fritidshuse med virkning fra 22. april Som en del af Vækstplan DK genindføres håndværkerfradraget. Der er fremsat lovforslag, men forslaget er endnu ikke vedtaget. Håndværkerfradrag (servicefradrag) giver fradragsmulighed på op til kr. om året inklusiv moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse på bopælen. Ved et fradrag på kr. spares knap kr. i skat. Det er en betingelse for fradrag, at betalingen sker elektronisk. Betaling med check og kontanter giver altså ikke fradrag. Er der flere personer over 18 år i en husstand, kan de få fradrag for den del af en udgift, som de hver især har betalt. Hver person skal indtaste sin andel af udgiften i TastSelv. Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dog som de eneste dele, som de har lyst, og trække hver deres del af en regning fra, selvom den ene har betalt hele regningen.

6 Liste over service og vedligeholdelse med fradrag OBS! Når forpagtning udløber Send nyt skema, hvis overdragelsen til forpagter skal forlænges Det bliver obligatorisk at indsende skemaer elektronisk Fradrag forudsætter at arbejdet står på en særlig liste. Listen er lavet af SKAT. Omfattet af fradragsreglerne er f.eks. almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper, gardiner og persienner m.v. Det gælder også vinduespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning (herunder aflevering og afhentning af børn i daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning). Det er blandt andet muligt at opnå fradrag i forbindelse med renovering, isolering og udskiftning af tag (herunder tagrender og afløb), reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og døre, maling og isolering af ydervægge. Det samme gælder installation af solfangere og solceller, reparation eller fornyelse af køkken og bad, gulvarbejde og reparation eller udskiftning af vandog el-installationer. Vær opmærksom på bortforpagtede betalingsrettigheder Når forpagtning af betalingsrettigheder udløber, går betalingsrettighederne automatisk tilbage til bortforpagteren. Som noget nyt modtager også bortforpagter brev om dette. Hvis man ikke selv søger om Enkeltbetaling for sine betalingsrettigheder, har man måske forpagtet dem ud til andre landmænd. Det har man gjort i en midlertidig overdragelse. NaturErhvervstyrelsen sender som en service brev til bortforpagter ca. en måned før, en midlertidig overdragelse ophører. Formålet er, at bortforpagter bliver opmærksom på, at betalingsrettighederne går tilbage på den aftalte slutdato. Der skal derfor sendes et nyt skema ind, hvis overdragelsen til forpagter skal forlænges. NaturErhvervstyrelsen har i flere år sendt et lignende brev til forpagter af betalingsrettigheder. Fra september 2013 bliver det obligatorisk at indsende skemaer til overdragelse af betalingsrettigheder via Tast-selv-service. Også selvom man ikke søger om Enkeltbetaling, men kun bortforpagterbetalingsrettigheder. Derfor har NaturErhvervstyrelsen valgt også at sende et orienteringsbrev til bortforpagter. Det er bortforpagter, der skal indsende skemaet til overdragelse af betalingsrettigheder eller forlængelse af en midlertidig overdragelse via Tastselv-service. Overdragelsesskemaerne finder man ved at logge på Tast-selv-service på adressen:

7 Høring Fællesskema 2013 Fællesskema 2013 Info NaturErhvervstyrelsen har i disse dage udsendt høringsbreve vedrørende det indsendte fællesskema En af de hyppigste bemærkninger/mangler i brevene er, at Samme areal er indtegnet af flere ansøgere, underforstået din indtegning af arealerne og et indtegnet naboareal. Uoverensstemmelserne er ofte af en petitesseagtig karakter, og opstår som følge af, at NaturErhvervstyrelsen har en helt urimelig lav tolerance over for indtegningernes nøjagtighed. Dine marker kan godt være nøjagtige indtegnet, og overlappet skyldes måske udelukkende din nabo, som har indtegnet en mark med en mindre del af arealer, som overlapper din mark. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du svarer på brevet, således at din udbetaling ikke forsinkes. Det er meget frustrende både for dig og for os konsulenter, at NaturErhvervstyrelsen har så lille en tolerance. Ligeledes er det helt uacceptabelt, at NaturErhvervstyrelsen endnu engang ændrer på blokkene midt i sæsonen. Således vil den lille handling, som at fastholde sine nøjagtige indtegnede arealer, ofte medføre, at der skal bruges uforbeholdent meget tid på ændringer af andre arealer, for at skemaet igen kan indsendes. Ny side for mindre økologiske besætninger og andre Økologiafdeling i Videncentret har netop åbnet et site på LandbrugsInfo, hvor de samler viden til mindre økologiske husdyrhold. Mange af artiklerne kan også fint anvendes, selv om man ikke er økolog. Siden går meget på dyrevelfærd, men også pasning. Hvad skal man gøre, hvis et enkelt dyr skal isoleres fra flokken, hvordan klipper man lettest klovene på et får, og har dyrene plads nok? Der er mange ting at holde styr på, når man har husdyr, og for nogle deltidslandmænd er der brug for mere viden om, hvordan man lever op til kravene. Mange deltidslandmænd får normalt ikke rådgivning fra hverken konsulenter eller dyrlæger. Måske har de så få dyr, at det ikke kan betale sig for dem at få professionel rådgivning. De skal derfor selv aktivt søge viden et andet sted, og det kan de fremover gøre på hjemmesiden, siger Reni Hvam Nielsen, der er konsulent på Videncentret for Landbrug, Økologi. Du kan se hvad hjemmesiden byder på her: OBS! Frist 31. maj Du kan stadig nå at søge om 1-årig miljøstøtte Vil du gerne have støtte til at drive dine marker miljøvenligt, etablere energiafgrøder eller økologiske frugttræer, har du chancen endnu. Der er flere penge tilbage på budgettet for de seks 1-årige miljøstøtteordninger. Flere har i år søgt om 1-årig miljøstøtte end i 2012, men der er stadigvæk plads til at søge inden ændringsfristen den 31. maj Ændringer kan nås endnu Hvis du allerede har søgt om Enkeltbetaling til dine marker inden for den ordinære ansøgningsfrist den 25. april 2013, kan du helt frem til ændringsfristen den 31. maj 2013 ansøge om støtte fra en eller flere af de seks 1-årige miljøstøtteordninger til disse marker. Læs mere: tm_source=foedevareerhvervs_nyhedsbrev&utm_medium= &utm_campaign=nyhedsbrev Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, LMO og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf