PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED LØSNINGSKATALOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED LØSNINGSKATALOG"

Transkript

1 PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED LØSNINGSKATALOG

2 PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED Ønsker du mere information om Partnerskab for Bæredygtig Sundhed, baggrundsmateriale, eller er du interesseret i at høre mere om de enkelte projekter, er du meget velkommen til at kontakte partnerskabets sekretariat eller AbbVie Kontakt til sekretariatet: Chefkonsulent, Jacob Holst Andersen, LEAD Agency, tlf Kontakt til AbbVie: Government Affairs Manager, Andreas Stefansen, tlf Pressekontakt: Communication Manager, Danek Olsen tlf UDGIVET AF: ABBVIE, JUNI 2014 REDAKTION: FOTOS: PRODUKTION: TRYK OPLAG: All rights reserved LEAD AGENCY ABBVIE, 123RF.COM LEAD AGENCY DIGITALHUSET, VEJLE 250 STYK Biopharmavirksomheden AbbVie er initiativtager til Partnerskab for Bæredygtighed Sundhed og har afholdt alle omkostninger forbundet med partnerskabets arbejde. Konsulentfirmaet LEAD Agency har fungeret som sekretariat og facilitator af arbejdet i partnerskabet. Løsningskataloget er udarbejdet med input fra Partnerskab for Bæredygtig Sundhed. Partnerskabsdeltagerne har på fire møder i perioden december 2013 til maj 2014 drøftet bæredygtige løsninger for kronisk syge patienter. I maj 2014 mødtes deltagere fra partnerskabet i en workshop, hvor de konkrete projektforslag i løsningskataloget blev udviklet. Partnerskabet er ikke efterfølgende blevet bedt om samlet at støtte forslagene, og medlemmerne kan dermed ikke tages til indtægt for de enkelte forslag. FØLGENDE ORGANISATIONER HAR DELTAGET I PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED: Venstre, Folketinget Dansk Folkeparti, Folketinget Danske Regioner Parkinsonforeningen Colitis-Crohn Foreningen Morbus Bechterew Foreningen ForeningeN Unge med Gigt Dansk Selskab for Almen Medicin Dansk Sygeplejeråd FOA Astma-Allergi Danmark Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Københavns Kommune Aarhus Kommune Odense Kommune Køge Kommune Slagelse Kommune Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Falck Healthcare Health Navigator

3 KRONISKE SYGDOMME SKABER PRES PÅ SUNDHEDSVÆSENET Kroniske sygdomme tegner sig for over 85 pct. af alle dødsfald i EU pct. af de europæiske sundhedsudgifter er rettet mod kronisk behandling og pleje. Samlet beløber det sig til 700 milliarder i EU. Det viser tal fra Eurostat og OECD. Tilsvarende er situationen i Danmark alvorlig. Ifølge Sundhedsstyrelsen har cirka 35 pct. af den voksne befolkning en kronisk sygdom. I 2010 viste tal fra Danske Regioner, at over 10 milliarder kroner om året går til behandling af de fire største kroniske patientgrupper med diabetes, KOL, gigt og hjerteproblemer. Derudover er det kostbart, når patienter er langtidssygemeldte i længerevarende udredningsforløb, eller når de helt mister arbejdsevnen og kommer på førtidspension. En analyse fra PensionDanmark viser, at forskellige typer af udredningsforløb på 6-12 måneder koster samfundet kr. pr. patient i tabt arbejdsproduktion og offentlige udgifter til sygedagpenge. Skriften på væggen bliver stadig tydeligere. Der er behov for nye løsninger, der kan sikre en bæredygtig udvikling i sundhedsvæsenet. Der er momentum for at skabe nye løsninger. Reformerne af sygedagpenge og førtidspension sætter streg under behovet for at fastholde kroniske patienter på arbejdsmarkedet. Evalueringen af kommunalreformen peger på ændrede incitamentsmodeller i sundhedsvæsenet og et behov for bedre samarbejde på tværs af sektorerne. Helt i tråd med det har Regeringen, Danske Regioner og KL udsendt sundhedspolitiske udspil, hvor samarbejde på tværs af fag og sektorer er centrale elementer. Initiativer er allerede igangsat. Blandt andet har Sundhedsstyrelsen etableret forløbsprogrammer for kronisk sygdom, udsendt forebyggelsespakker og udarbejdet en national sundhedsprofil om danskernes sundhed. Rammevilkårene er altså til stede for at skabe løsninger. Ikke mindst i form af de nye sundhedsaftaler for regioner og kommuner, hvor der er afsat henholdsvis 250 mio. og 300 mio. til blandt andet at styrke et sammenhængende sundhedsvæsen. NU SKAL DER HANDLES De mange udspil og gode intentioner skal nu stå deres prøve. Nye løsninger skal udvikles. Det er baggrunden for, at AbbVie har taget initiativ til etableringen af Partnerskab for Bæredygtig Sundhed. Partnerskabet blev til i december 2013 med deltagere fra Folketinget, regioner, kommuner, patientforeninger, forskningsinstitutioner, fagbevægelsen, faglige selskaber og private virksomheder. Målet var fra starten klart: Partnerskabet skulle på baggrund af input fra danske og internationale forskere diskutere og udvikle idéer til bæredygtige sundhedsløsninger. Forløbet har været fokuseret omkring, hvordan udredning, intervention og samlet behandlingsforløb påvirker patienternes livskvalitet, sociale liv, arbejdsevne, mulighed for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og endelig; den totaløkonomiske effekt af behandlingen. De tre første møder har derfor været struktureret efter henholdsvis TIDLIG OPSPORING, PATIENT- KOORDINERING og TOTALØKONOMISK EFFEKT. Det fjerde møde i maj havde form af en workshop, hvor partnerskabsdeltagerne blev bedt om at udvikle konkrete projektforslag til løsninger for kroniske patienter. Resultatet er dette løsningskatalog. Det har været et inspirerende forløb, som har bevist værdien af at samle aktører på tværs af sektorer og fag. Partnerskabet har åbnet nye perspektiver og kan forhåbentlig også åbne for nye initiativer. Løsningskataloget er tænkt som en grobund for sådanne nye initiativer. Det er håbet, at løsningerne vinder udbredelse og bliver omsat til konkrete projekter. Til gavn for kroniske patienter og for samfundsøkonomien. 35 pct. af den voksne befolkning har en kronisk sygdom. Over 10 milliarder kroner om året går til behandling af de fire største kroniske patientgrupper

4 HELHEDSINDSATS TIL KRONISKE PATIENTER MED SÆRLIGE BEHOV PATIENTSKOLER DREVET AF PATIENTFORENINGER #9 TRÆNING TIL PATIENTER MED RYGLIDELSER #1 EFFEKT AF HVERDAGS- REHABILITERING #2 ÅBNE AMBULATORIER INDHOLD TEMA #1: EFFEKT AF HVERDAGSREHABILITERING Side 8 Hjælper hverdagsrehabilitering patienten til at blive selvhjulpen? En analyse skal kortlægge de længerevarende effekter TEMA #2: ÅBNE AMBULATORIER Side 10 Åbne ambulatorier sikrer, at patientens møde med sundhedspersonalet finder sted, når det er relevant, og patienten har brug for det #8 #7 #6 #5 #4 #3 TEMA #3: KOMMUNALE RESSOURCEPERSONER TIL PARKINSONPATIENTER Side 12 Kommunale ressourcepersoner kan bygge bro mellem specialiserede indsatser på sygehusene og de kommunale tilbud TEMA #4: MESTRING SOM FÆLLES EFFEKTMÅL Side 14 Generiske mål for borgerens evne til at mestre egen situation baner vejen for en sammenhængende vurdering af indsatsen på tværs af sektorerne i pleje- og omsorgssektorerne TEMA #5: MÅLRETTET BESKÆFTIGELSESFOKUS FOR RYGPATIENTER Side 16 Den sygemeldte borger oplever et mere sammenhængende kommunalt tilbud gennem en styrkelse af samarbejdet mellem den sundheds- og den beskæftigelsesmæssige indsats TEMA #6: NYE SUNDHEDSFAGLIGE TILBUD TIL RESSOURCESVAGE BORGERE Side 18 Gennem individualiseret støtte får ressourcesvage borgere øget adgang til kommunale og regionale tilbud, som kan understøtte evnen til at være selvhjulpen TEMA #7: HELHEDSINDSATS TIL KRONISKE PATIENTER MED SÆRLIGE BEHOV Side 20 Sundhedsydelser gives til udsatte grupper baseret på en helhedsorienteret metode, der involverer borgerens egne mål, ressourcer og livsomstændigheder TEMA #8: PATIENTSKOLER DREVET AF PATIENTFORENINGER Side 22 På baggrund af en generisk model driver patientforeninger en diagnosespecifik patientskole som en del af den kommunale opgavevaretagelse NYE SUNDHEDS- FAGLIGE TILBUD TIL RESSOURCESVAGE BORGERE MÅLRETTET BESKÆFTIGELSESFOKUS FOR RYGPATIENTER MESTRING SOM FÆLLES EFFEKTMÅL KOMMUNALE RESSOURCEPERSONER TIL PARKINSON- PATIENTER TEMA #9: TRÆNING TIL PATIENTER MED RYGLIDELSER Side 24 Tilbud om træning gør rygpatienter i stand til at bibeholde bedre bevægelighed og blive på arbejdsmarkedet

5 EFFEKT AF HVERDAGSREHABILITERING på kortere forløb, eller om der fra et brugerperspektiv er tale om et reduceret serviceniveau. Derfor er det relevant at sætte fokus på de længerevarende effekter af hverdagsrehabilitering, herunder om mestringsevne og funktionsevne reelt er blevet forbedret, om behovet for sundhedsydelser påvirkes, og i hvilket omfang personalets motivation kan fastholdes i forhold til tankerne bag den rehabiliterende indsats. FORMÅL Formålet med analysen er at evaluere den vedvarende effekt af hverdagsrehabilitering for borgere der modtager denne ydelse. SIDE 9 Kortlægning af borgere der i dag bliver visiteret til en rehabiliterende indsats i kommunen samt analyse og vurdering af den samlede vedvarende effekt via adfærdsændringer hos såvel borgere som kommunale medarbejdere. #1 Hjælper hverdagsrehabilitering patienten til at blive selvhjulpen? En analyse skal kortlægge de længerevarende effekter Projektet kan evalueres med udgangspunkt i principperne for en medicinsk teknologivurdering, hvor følgende fire elementer vurderes: 1) teknologi, 2) økonomi, 3) borgerperspektiv, 4) organisation. De langsigtede konsekvenser, herunder økonomiske, kan følges for den kortlagte gruppe. Derudover kan registerdata baseret på de tidligere studier af hverdagsrehabilitering identificeres og inddrages. Brugerperspektivet ved hverdagsrehabilitering er aldrig tidligere blevet systematisk evalueret, ligesom medarbejdernes motivation for at levere rehabiliterende ydelser kun sporadisk er blevet belyst. Der bør derfor være særligt fokus på de elementer i analysen, hvor borgernes og medarbejdernes perspektiver og erfaringer kan belyses. Hverdagsrehabilitering bruges i stigende omfang og mere systematisk i den kommunale indsats over for kronisk syge borgere. Det handler om at støtte, træne og vejlede den kronisk syge borger til at blive så selvhjulpen som muligt og samtidig forbedre sin livskvalitet. Der findes kun enkelte studier af effekten ved hverdagsrehabilitering, og effekten måles ofte med udgangspunkt i økonomiske besparelser evt. suppleret med mål for borgerens fysiske formåen efter en kort periode. Disse analyser finder ofte, at det er muligt at opnå en besparelse, men det er uklart om det reelt alene er opnået via en bedre rehabilitering, et organisatorisk fokus Patient. Kommuner (flere fagområder). Lokalsamfund.

6 FORMÅL SIDE 11 ÅBNE AMBULATORIER Inspireret af erfaringer fra bl.a. Bristol i England indrettes gigtambulatorier efter patienternes behov og ikke efter faste indkaldelser. Derved sikres det, at patientens møde med sundhedspersonalet finder sted, når det er relevant, og patienten har brug for det fx pga. smerter. Patienterne kan ringe fra dag til dag og konkret aftale, om de kan komme til direkte eller med en meget kort tidsbestilling. Dette giver tryghed for, at patienten let kan få en konsultation, når problemerne opstår. Samtidig opnår patienten mere kontrol over egen sygdom og bliver ikke indkaldt til unødvendige kontroller. Der kan startes et forsøgsprojekt med åbent ambulatorium på et af landets sygehuse. Der skal i den forbindelse identificeres kroniske sygdomsgrupper, der egner sig til at blive visiteret til og behandlet i åbne ambulatorier. Det vil sige patienter, der er diagnosticerede, som er i behandling samt har overskud og det fornødne kendskab til egen sygdom til at kunne mærke og reagere på forværring. Derfor er der behov for en forudgående screening således, at de patienter, der vil have gavn af forsøget, henvises til fosøg med et åbent ambulatorium. Det er vigtigt, at forsøget sker i tæt samarbejde mellem almen praksis, hospitalsafdelingen, de relevante borgere. #2 Åbne ambulatorier sikrer, at patientens møde med sundhedspersonalet finder sted, når det er relevant, og patienten har brug for det Der kan opstilles en før-måling af de konkrete borgeres kontakt til almen praksis og hospitalsafdelingen. Derefter igangsættes interventionen, og der evalueres på, om deres kontaktmønster har ændret sig. Der kan etableres en kontrolgruppe på et tilsvarende hospital i en anden region. Relevante målepunkter er selvoplevet kontrol over egen sygdom, antallet af sygemeldinger og sengedage, tilfredsheden med behandling samt ændret livskvalitet. Endelig evalueres på hospitalsafdelingens opfattelse af de nye arbejdsgange, samt om der ses en ændring i omkostningerne for gruppen af borgere. Mange borgere med kroniske gigtsygdomme er ofte i kontakt med sundhedsvæsenet, både almen praksis, speciallæger og hospitalerne. Der er et væld af fagfolk involveret, og man skal som patient gå til kontrol hos forskellige personer, der er placeret forskellige steder. Nogle patienter oplever at have meget lidt indflydelse på egen behandling, og at de forskellige sektorer kan være svære at overskue. Som udgangspunkt er det egen læge eller et sygehusambulatorium, der er tovholder på borgerens behandling, men i den forbindelse overses ofte borgerens egen evne til at varetage egen sygdom. Det er en overset ressource, og borgerne fratages kontrol og væsentlig indflydelse på egen sygdom. Patient. Almen praksis. Sygehuse.

7 FORMÅL SIDE 13 KOMMUNALE RESSOURCE- PERSONER TIL PARKINSONPATIENTER Der skal i kommunalt regi ansættes eller efteruddannes sygeplejersker eller SOSU-hjælpere med speciale i Parkinsons sygdom. Disse fungerer som ressourcepersoner for de kommunale plejehjem og hjemmeplejen. De kommunale ressourcepersoner kan således rapportere til de regionale parkinsonsygeplejersker på den regionale specialafdeling om deres patienter. Samtidig kan de kommunale ressourcepersoner trække på de regionale parkinsonsygeplejersker. Der bør ligeledes udvikles et fagligt fællesskab for de kommunale ressourcepersoner således, at der skabes en horisontal integration imellem de enkelte kommuner eller områder i samme kommune. Projektet omfatter alle former for parkinsonpatienter og vil skabe en større ensartethed i behandlingen for patienter i bestemte progressionsfaser. Her vil det i projektdesignet være oplagt at dele gruppen af parkinsonpatienter op i patienter med svær, moderat og mild Parkinson for derigennem at kortlægge, hvilke grupper af patienter, der især profiterer af en særlig indsats. Derudover forventes det at kunne opnå tidligere behandling, en øget monitorering af sygdommens progression og bedre behandling af følgesygdomme. #3 Kommunale ressourcepersoner kan bygge bro mellem specialiserede indsatser på sygehusene og de kommunale tilbud Der skal iværksættes uddannelse og kompetenceløft med henblik på at etablere kommunale ressourcepersoner inden for Parkinson. Derudover skal en integation af sektorerne etableres fx gennem et netværk bestående af kommunale parkinsonsygeplejersker og/eller SOSU-hjælpere og regionale parkinsonsygeplejersker. Det vil i den sammenhæng også være oplagt at etablere faste samarbejdsfora mellem parterne. Evaluering på to niveauer: 1) En gruppe med indsatser og en gruppe uden ekstraordinære indsatser fra sygeplejersker hvori ligger forskellene og på hvilke parametre; selvoplevet tilfredshed, behandling, tidligere indsats. 2) Subgruppering af parkinsonpatienter i forhold til sygdomssværhedsgrad mhp. at identificere, hvilke patienter, der har mest gavn af tiltaget. I takt med en stigende decentral specialisering af det danske sundhedsvæsen stilles der større krav til den kommunale sundhedsindsats for kronisk syge borgere. Behandlingen til parkinsonpatienter kan optimeres ved at skabe større sammenhæng mellem indsatser i kommunerne og på sygehusene. Her er sygeplejersker og SOSU-hjælpere med særlige kompetencer vigtige nøglepersoner, der har mulighed for at bygge bro mellem specialiserede indsatser på sygehusene og de kommunale tilbud. Der er i dag gode erfaringer fra demens-området med en sådan model. Patient. Kommunale plejesektor. Regionale Parkinsonsygeplejersker. Almen praksis.

8 MESTRING SOM FÆLLES EFFEKTMÅL tværs af indsatser og målgrupper. Derfor er det relevant at udvikle mere generiske mål for den kommunale indsats samt for i hvilket omfang borgerne kan mestre egen situation. FORMÅL At udvikle en fælles forståelse for og definition af begrebet mestring samt efterfølgende at udvikle dækkende og målbare indikatorer på baggrund af den fælles forståelse/definition. Herunder skal det overvejes, hvordan der kan udvikles øvrige relevante indikatorer for borgerens mestring, som kan anvendes til vurdering af den samlede kommunale indsats på tværs af områder og enheder. SIDE 15 Relevante grupper skal identificeres til deltagelse i forsøgsfase. Det kan være kronisk syge patienter (fx diabetes, KOL, kræft og hjerte-kar), handicappede, modtagere af personlig og praktisk bistand eller andre grupper, der er funktionelt påvirkede af deres sygdom i en sådan grad, at det påvirker deres evne til at fungere i eget liv. Med udgangspunkt i de deltagende borgeres egne mål og livsomstændigheder, skal det vurderes, om det er muligt at udvikle mere generiske mål for borgerens mestring inden for de enkelte serviceområder, der herefter kan implementeres og udbredes over flere kommunale områder og enheder. #4 Generiske mål for borgerens evne til at mestre egen situation baner vejen for en sammenhængende vurdering af indsatsen på tværs af sektorerne i pleje- og omsorgssektorerne Definitionen af mestring skal operationaliseres i samarbejde med forskere og efterfølgende anvendes og udvikles i samspil mellem styrelser, regioner og den kommunale sektor. Evalueringsindsatsen skal være forskningsbaseret og indeholde en vurdering af indsatsens effekt på arbejdsmarkedstilknytning, behov for praktisk hjælp, tilfredshed og oplevelse af sammenhæng hos de berørte borgere. Effekter af sundhedsvæsenets ydelser måles ofte i forhold til sygelighed og død. Arbejdsmarkedsindsatsen ses i forhold til evnen til at sikre lønnet beskæftigelse, og uddannelsesindsatsen i forhold til nationale test, gennemførselsprocenter, arbejdsmarkedsdeltagelse osv. En sammenhængende vurdering af indsatsen på tværs af sektorerne i pleje- og omsorgssektorerne mangler i dag, og ofte fravælges måling af effekten af mange kommunale indsatser, da der ikke findes et generisk effektmål. Derfor måles der ofte primært på tilfredsheden med indsatsen, evt. kombineret med udvalgte specifikke funktionsmål mv. Disse mål kan dog sjældent sammenlignes på Patient. Stat. Regioner. Kommuner. Borgere. Lokalsamfund.

9 FORMÅL SIDE 17 MÅLRETTET BESKÆFTIGELSES- FOKUS FOR RYGPATIENTER Formålet med projektet er at styrke samarbejdet mellem den sundheds- og den beskæftigelsesmæssige indsats, så den sygemeldte borger oplever et mere sammenhængende tilbud. Ved at sammentænke muligheder fra både job- og sundhedsområdet er formålet ligeledes at få afkortet sygedagpengeforløbet ved hurtigere raskmelding gennem styrkelse af sundheden for den sygemeldte. Der skal foretages en præcis afgrænsning af, hvilken gruppe af patienter med rygproblemer, som inkluderes i projektet. Patienten skal tilbydes en afklarende samtale med sagsbehandler fra jobcenter, sundhedsområdet og evt. arbejdsgiver. Derudover tilbydes coachsamtaler med fokus på tilbagevenden til arbejde. 1-8 individuelle samtaler en gang ugentligt og to individuelle opfølgende samtaler efter, at borgeren er tilbage i arbejde. Der vil i perioden være løbende kontakt til arbejdsgiver i samarbejde med borgeren og jobcenteret. Dette suppleres af funktionsvurdering med ergoterapeut og evt. arbejdsgiver. 1-2 samtaler/besøg enten på arbejdspladsen eller i eget hjem. Endelig tilbydes træning/hjemmetræning, ergoterapi og fysioterapi i kommunalt træningscenter. #5 Den sygemeldte borger oplever et mere sammenhængende kommunalt tilbud gennem en styrkelse af samarbejdet mellem den sundheds- og den beskæftigelsesmæssige indsats En kontrolgruppe etableres. Projektets resultater skal evalueres ud fra følgende parametre, i det omfang det er muligt: 1) Deltagerne oplever et sammenhængende sagsforløb, som har understøttet dem i at vende tilbage til arbejde og blive selvforsørgende, 2 ) Stigning i antallet af delvise raskmeldinger, 3) Kortere gennemsnitlig varighed af sygedagpengeforløb, 4) Deltagerne får øget tro på egen formåen, 5) Deltagerne oplever bedre selvvurderet helbred. Målsætningerne på kommunernes beskæftigelses- og sundhedsområde har en række fælles interesseområder i forhold til borgerne. Der er en række tværgående kerneopgaver, som kan styrkes gennem gensidigt kendskab mellem områderne. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og de kommunale sundhedstilbud rummer potentiale for at opspore udsatte borgere hurtigere, ligesom samarbejdet rummer potentiale for, at syge borgere kan vende (hurtigere) tilbage til arbejdsmarkedet. Patient. Sundhed og beskæftigelse i den kommunale sektor. Almen praksis. Arbejdsgiver.

10 NYE SUNDHEDSFAGLIGE TILBUD TIL RESSOURCESVAGE BORGERE ligeledes, at det er muligt at fremme adgangen til disse tilbud gennem individualiseret støtte til ressourcesvage borgere. FORMÅL 1) At kortlægge de mest ressourcesvage borgeres forbrug af sundhedsfaglige og socialfaglige ydelser kommunalt og regionalt, 2) At kortlægge oplevelsen af kvaliteten af de leverede ydelser hos henholdsvis ressourcesvage borgere og personale, 3) At udvikle redskaber til at identificere ressourcesvage borgere ved givne kommunale og regionale kontaktpunkter, 4) At afprøve tværfaglige og tværsektorielle interventioner, der kan forbedre funktionsevne og livskvalitet for gruppen målt på individuelle og organisatoriske faktorer og økonomi. SIDE 19 1) Samkøring af relevante registre, 2) Kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med ressourcesvage borgere, 3) Udvikling af stratificeringsredskaber og interventioner (ICF-baserede). #6 Der indhentes data fra registre, befolkningsundersøgelser og interviews. Derudover involveres forskningsmiljøer med kompetencer inden for social ulighed med inddragelse af borgere, patientforeninger og professionelle med praksiserfaring. Gennem individualiseret støtte får ressourcesvage borgere øget adgang til kommunale og regionale tilbud, som kan understøtte evnen til at være selvhjulpen Det er velkendt, at den enkelte borgers handlemuligheder begrænses af de ressourcer, som han eller hun råder over. Eksempler på ressourcer er penge, ejendom, uddannelse og viden, sociale relationer og netværk. Jo flere ressourcer man råder over jo, større muligheder har man for at realisere sine individuelle mål i tilværelsen. Der er en tæt sammenhæng mellem borgere med få ressourcer og forekomsten af kroniske sygdomme. Det formodes, at der i dag er et stort antal borgere med få ressourcer og kroniske sygdomme, som ikke får tilstrækkelig del i de kommunale og regionale tilbud, som kan understøtte evnen til at være selvhjulpen. Det formodes Patient. Kommune (sundhed, social, beskæftigelse). Region.

11 FORMÅL SIDE 21 HELHEDSINDSATS TIL KRONISKE PATIENTER MED SÆRLIGE BEHOV Sundhedsydelser gives til udsatte grupper baseret på en helhedsorienteret metode, der involverer borgerens egne mål, ressourcer og livsomstændigheder. Intentionen er, at borgerne opnår mest mulig uafhængighed af hjælpesystemerne. Et centralt element er at udvikle metoder til forudsigelse af behov hos kroniske patientgrupper, der særligt profiterer af en helhedsorienteret indsats. De data, der indsamles, skal gøre det muligt at afgøre, om de differentierede interventioner er virkningsfulde samt at isolere faktorer, der gør det muligt at målrette indsatser til relevante grupper. Resultaterne af projektet kan derfor medvirke til at beskrive de nødvendige elementer i en værktøjskasse til sundhedspersonale, indeholdende konkrete redskaber til at differentiere de kroniske patienter og målrette indsatsen. #7 Sundhedsydelser gives til udsatte grupper baseret på en helhedsorienteret metode, der involverer borgerens egne mål, ressourcer og livsomstændigheder Kroniske patientgrupper med særlige behov skal identificeres. Det kan fx være ufaglærte, enlige, misbrugere, storforbrugere af ydelser, multisyge, borgere med betydelig nedsat funktionsevne, med dårligt selvvurderet helbred, borgere der ikke møder til kontrol i sundhedsvæsenet mv. Projektet skal beskrive de 3-4 faktorer, der især antages at være afgørende for patienters ressoucesvaghed. Indsatsen kan udvikles med inspiration fra rehabiliteringsdefinitionen og ICF-modellen, der er en helhedsmodel med vægt på borgerens egne mål, samlede ressourcer, livsomstændigheder og netværk. Borgeren skal selv kunne træffe relevante valg og skal derfor have overblik over de eksisterende valgmuligheder. Der er brug for at evaluere effekten af den komplekse indsats, redskaberne til vurdering af behov for differentierede indsatser, samarbejdet mellem de forskellige aktører, borgernes oplevelse, og om indsatsen er økonomisk rentabel. Det er oplagt at operere med forskellige indsats- og kontrolgrupper fx. kontrolgruppe i forhold til tilsvarende grupper, der ikke får samme indsats eller i forhold til mere ressourcestærke grupper, der får samme helhedsorienterede indsats. Social ulighed forstærkes meget ofte ved overgang mellem sektorer. Det skyldes, at der i forbindelse med overgange typisk skiftes fagperson, overleveres viden og sættes nye indsatser i gang. Det er ressourcestærke patienter generelt bedre gearet til at tage medansvar for. Det er en nødvendig erkendelse, at nogle brugere i sundhedsvæsenet kræver en anden og større indsats end andre for at profitere af de samme behandlingstilbud. Sundhedspersonalet mangler generelt præcis viden om, hvilke grupper af kroniske patienter, der i særlig grad kan profitere af en mere helhedsorienteret indsats. Patient. Region (sundhed). Kommune (mange fagområder). Lokalsamfund/netværk. Almen praksis.

12 PATIENTSKOLER DREVET AF PATIENTFORENINGER ansvar mellem sektorer og mangel på kvalificeret personale til at varetage opgaven. Det formodes at være hensigtsmæssigt at lade den diagnosespecifikke patientuddannelse være drevet af patientforeningerne, som besidder kompetencer og stor indsigt inden for området. Allerede i dag er det i kommunalt regi udbredt at lade patientforeninger varetage driften af specifikke kommunale tilbud på vegne af kommunen. FORMÅL At udvikle en generisk model for patientforeningers varetagelse af en diagnosespecifik patientskole på vegne af kommunerne som en del af den kommunale opgavevaretagelse. Patientforeningerne skal på vegne af kommunerne drive en kvalificeret patientuddannelse af nydiagnosticerede patienter eller patienter, der endnu mangler hjælp og står uden netværk omkring deres sygdom. SIDE 23 #8 På baggrund af en generisk model driver patientforeninger en diagnosespecifik patientskole som en del af den kommunale opgavevaretagelse De pågældende patientforeninger skal kontakte en eller flere kommuner, hvor der i dag ikke leveres den diagnosespecifikke patientuddannelse, som patienterne er berettiget til. Patientforeningen skal tilbyde at drive patientuddannelserne på vegne af kommunerne. Dette kræver, at patientforeningerne udvikler en forretningsmodel for de kommunale tilbud, som de ønsker at drive på vegne af kommunerne. Patientforeningen skal kunne dokumentere, at de er en relevant udbyder af den pågældende uddannelse. Den uddannelse, der skal udbydes af patientforneningerne på vegne af kommunerne skal være en systematisering af de tilbud og den viden, der allerede i dag ligger i patientforeningerne. På den baggrund skal patientforeningerne tilbyde en systematisk, gennemtænkt og kvalificeret undervisning, hvis udførelse løbende kan evalueres af den pågældende kommune. Kvaliteten af patientuddannelsen sikres gennem kommunal supervision. Ligeledes gennemføres løbende spørgeskemaundersøgelser blandt de deltagende patienter for at sikre den fornødne kvalitet i uddannelsen. I et længere perspektiv kan man som kommune eller patientforening forsøge sig med en mere dybdegående evaluering, som skal afdække, om den pågældende undervisnig har effekt i et samfundsøkonomisk perspektiv. Personer med kronisk sygdom bliver i stigende grad involveret i deres egen sygdomsbehandling. For at gøre patienterne i stand til at tage del i deres egen behandling, er der i de seneste år blevet arbejdet med patientuddannelse. Ifølge sundhedsloven er ansvaret for patientrettet uddannelse delt mellem regioner og kommuner. Patientuddannelse kan foregå både generelt og diagnosespecifikt. Jævnfør sundhesstyrelsens MTV om patientuddannelse fra 2009 er der en bred erkendelse af, at patientuddannelserne ikke er tilstrækkelige og ydermere ikke er tilgængelige for patienter med det største behov. Dette kan skyldes flere ting, herunder det delte Patient. Patientforeninger. Kommuner. Regioner.

13 TRÆNING TIL PATIENTER MED RYGLIDELSER i samme familie som rygsøjlegigt, hvor der endnu ikke er tilstrækkelig evidens for, at træning har en målbar positiv effekt i forhold til arbejdsmarked mv. Disse lidelser kaldes spondylartritis (SpA). Patienter diagnosticeret med SpA har samme lave selvrapporterede funktionsniveau og samme grad af smerter som patienter med rygsøjlegigt. Det formodes, at patienter med SpA vil have samme generelle effekt af træning som patienter med den anden form for rygsøjlegigt.. FORMÅL At vurdere effekten af træning for patienter med SpA samt vurdere, om patienterne kan motiveres til at træne regelmæssigt, hvis der etableres tilbud om sygdomsspecifik træningsvejledning og tilbud om tilknytning til træner, der løbende følger den enkelte ud fra aftalt målsætning om træningsform og intensitet. SIDE 25 #9 Tilbud om træning gør rygpatienter i stand til at bibeholde bedre bevægelighed og blive på arbejdsmarkedet Som udgangspunkt for projektet randomiseres patienter til testklinik/træningscenter afhængig af, hvilken kommune de bor i. Rekrutteringen af patienterne sker fra reumatologisk afdeling i relevant område. Alle patienter testes som led i normal klinisk kontrol ved opstart og efter 6 og 12 måneder. Derudover etableres kursus for fysioterapeuter i testklinikker og personlige trænere i træningscentrene omkring sygdomslære, træningsbehov og målsætning. Alle patienter testes som led i vanlig klinisk kontrol, og der føres træningsdagbog for alle via SMS-track. Effekten vurderes ved resultat af kliniske test, brugen af betændelsesdæmpende lægemidler (NSAIDs) og andre gigtlægemidler, herunder biologiske. Der laves økonomisk analyse af behandlingsbehov (træningsvejledning, medicin og sygedage). Der er fortsat behov for mere evidens på tværs af en række kroniske sygdomme, som kan belyse hvorvidt træning, fysioterapi og andre rehabiliterende initiativer påvirker den kronisk syge positivt. Eksempelvis er det velkendt, at træning er et centralt element i behandlingen af en række kroniske ryglidelser fx rygsøjlegigt. Patienter med rygsøjlegigt kan med træning bibeholde bedre bevægelighed, bedre kondition og derved evne til at klare et aktivt liv herunder at blive på arbejdsmarkedet. Derved har de i større omfang mulighed for at bidrage til det samfund, de er en del af på trods af deres kroniske sygdom. Der findes imidlertid en række ryglidelser Patient. Regionale reumatologiske afdelinger. Kommuner. Almen praksis. Praktiserende fysioterapeuter og personlige trænere.

14 UDVIKLINGEN AF BÆREDYGTIGE SUNDHEDSLØSNINGER FORTSÆTTER Formålet med løsningskataloget er at inspirere en bred skare af sundhedsaktører på tværs af fag og sektorer til at implementere bæredygtige løsninger for kroniske patienter. Løsningskataloget er en kulmination på forløbet omkring Partnerskab for Bæredygtig Sundhed. Men arbejdet stopper ikke her. AbbVie, som er initiativtager til Partnerskab for Bæredygtig Sundhed, vil fortsat stille ressourcer til rådighed for partnerskabet, understøtte den fremtidige videndeling samt bistå i implementeringen af konkrete projekter. Forslagene i løsningskataloget er ikke udtømmende for de idéer, som er blevet præsenteret på partnerskabets møder. Nedenfor fremgår en række af de idéer og refleksioner, som blev drøftet under temaerne: Tidlig opsporing, Patientkoordinering og Totaløkonomisk effekt. TIDLIG OPSPORING PATIENTPLANER Læge og patient udarbejder i fællesskab individuelle patientplaner for patientens samlede liv med kronisk sygdom. SCREENING Opsporing og screening på arbejdspladser for risikogrupper med udgangspunkt i den enkeltes livssituation. TVÆRFAGLIG DIALOG Jobcentermedarbejder deltager ved udskrivningssamtale i en tværfaglig dialog med sundhedspersonale. TIDLIG MULTIDICIPLINÆR INTERVENTION Der sættes ind over for borgere med bevægeapparatsproblemer allerede inden sygemelding under inddragelse af aktører fra region, kommune og arbejdsplads. TVÆRSEKTORIELLE ENHEDER Der etableres fælles tværfaglige og tværsektorielle enheder for kroniske patientgrupper, finansieret i fællesskab - i stil med løsninger man ser i Sverige, Norge og Skotland og på visse områder i Danmark. PATIENTKOORDINERING SAMARBEJDSFORA Der etableres veldefinerede samarbejdsfora mellem sygehuse, praksissektor og kommuner, som koordinerer indsamling og anvendelse af data i forbindelse med patienters behandlingsforløb. STRATIFICERING Målrettede initiativer i forhold til patienter, som forbruger store sundhedsressourcer. Der udarbejdes modeller for differentiering og skræddersyede løsninger til forskellige grupper af patienter med fokus på tilbagevenden til eget liv, herunder arbejdsliv. PATIENTFORENINGERS ROLLE Patientforeninger kan bidrage til beskrivelser af optimale patientforløb for sjældne sygdomme, som ellers ikke vil være genstand for forløbsprogrammer. TEKNOLOGI Der implementeres nye rådgivningsløsninger med specifik fokus på koordineringsopgaven, f.eks. telefonrådgivning, Skype-møder mv. i privat praksis, som det bl.a. anvendes i case management-projekter. DATA Systematisk datafangst og monitorering af effekter og resultater ikke blot af behandlingen men også af de samlede patientforløb. TOTALØKONOMISK EFFEKT SUNDHED I ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV evalueres under inddragelse af en samfundsøkonomisk analyse. Alle større tiltag på sundhedsområdet bør DEN KOMMUNALE DIMENSION Når omkostningseffektivitet for sundhedsløsninger beregnes, bør den kommunale dimension medtages for at få et dækkende billede af en række store samfundsøkonomiske omkostninger. TVÆRGÅENDE INCITAMENTER Kassetænkningen i sundhedsvæsenet er en hindring for det totaløkonomiske perspektiv der mangler tværgående incitamenter til at anlægge dette perspektiv. ÅRSAGS-VIRKNINGS-UNDERSØGELSER Der mangler i dag årsags-virknings-undersøgelser af sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytning og sygdomshistorie.

15 PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED LØSNINGSKATALOG Partnerskab for Bæredygtig Sundhed blev etableret i december 2013 på initiativ af AbbVie Danmark. Partnerskabets deltagere er repræsentanter fra Folketinget, regioner, kommuner, patientforeninger, forskningsinstitutioner, fagbevægelsen, faglige selskaber og private virksomheder. Formålet med Partnerskabet har været at bidrage med bæredygtige løsninger for kroniske patienter. Der er foreløbig blevet afholdt fire møder i partnerskabet med udgangspunkt i de tre temaer: Tidlig opsporing, Patientkoordinering og Totaløkonomisk effekt. Eksperter fra ind- og udland har bidraget med den nyeste forskning, og en faggruppe har gennem hele forløbet været tilknyttet partnerskabet og har sat forskningen i relation til gældende danske forhold. Det konkrete mål har været at udarbejde et katalog med eksempler på bæredygtige løsninger for kroniske patienter. Dette katalog foreligger nu som en foreløbig kulmination på partnerskabets arbejde. AbbVie har gennem flere år arbejdet intensivt med en række vigtige sundhedspolitiske dagsordener i Danmark og Europa, f.eks. arbejdsfastholdelse for mennesker med muskel- og skeletsygdomme gennem projektet Fit for Work, der drives af den engelske non-profit tænketank Work Foundation. Sidste år satte AbbVie fokus på sund aldring med en Europæisk rapport fra The Economist Intelligence Unit, der særligt afdækkede hvordan de europæiske sundhedssystemer kan skabe flere sunde leveår for millioner af kroniske patienter i Europa. AbbVie ønsker at bidrage konstruktivt med et særligt fokus på nye løsninger for kroniske patienter, så kvaliteten i behandlingen og sammenhængen i patienternes forløb på tværs af sektorer kan styrkes. Det er vejen til bedre behandlingsresultater, større livskvalitet, fastholdelse af funktions- og arbejdsevne og dermed også til bedre samfundsøkonomi.

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats?

En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats? En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats? Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard, Frederiksberg Kommune Alkohol- (og stof)behandling hvor skal

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere