PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED LØSNINGSKATALOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED LØSNINGSKATALOG"

Transkript

1 PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED LØSNINGSKATALOG

2 PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED Ønsker du mere information om Partnerskab for Bæredygtig Sundhed, baggrundsmateriale, eller er du interesseret i at høre mere om de enkelte projekter, er du meget velkommen til at kontakte partnerskabets sekretariat eller AbbVie Kontakt til sekretariatet: Chefkonsulent, Jacob Holst Andersen, LEAD Agency, tlf Kontakt til AbbVie: Government Affairs Manager, Andreas Stefansen, tlf Pressekontakt: Communication Manager, Danek Olsen tlf UDGIVET AF: ABBVIE, JUNI 2014 REDAKTION: FOTOS: PRODUKTION: TRYK OPLAG: All rights reserved LEAD AGENCY ABBVIE, 123RF.COM LEAD AGENCY DIGITALHUSET, VEJLE 250 STYK Biopharmavirksomheden AbbVie er initiativtager til Partnerskab for Bæredygtighed Sundhed og har afholdt alle omkostninger forbundet med partnerskabets arbejde. Konsulentfirmaet LEAD Agency har fungeret som sekretariat og facilitator af arbejdet i partnerskabet. Løsningskataloget er udarbejdet med input fra Partnerskab for Bæredygtig Sundhed. Partnerskabsdeltagerne har på fire møder i perioden december 2013 til maj 2014 drøftet bæredygtige løsninger for kronisk syge patienter. I maj 2014 mødtes deltagere fra partnerskabet i en workshop, hvor de konkrete projektforslag i løsningskataloget blev udviklet. Partnerskabet er ikke efterfølgende blevet bedt om samlet at støtte forslagene, og medlemmerne kan dermed ikke tages til indtægt for de enkelte forslag. FØLGENDE ORGANISATIONER HAR DELTAGET I PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED: Venstre, Folketinget Dansk Folkeparti, Folketinget Danske Regioner Parkinsonforeningen Colitis-Crohn Foreningen Morbus Bechterew Foreningen ForeningeN Unge med Gigt Dansk Selskab for Almen Medicin Dansk Sygeplejeråd FOA Astma-Allergi Danmark Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Københavns Kommune Aarhus Kommune Odense Kommune Køge Kommune Slagelse Kommune Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Falck Healthcare Health Navigator

3 KRONISKE SYGDOMME SKABER PRES PÅ SUNDHEDSVÆSENET Kroniske sygdomme tegner sig for over 85 pct. af alle dødsfald i EU pct. af de europæiske sundhedsudgifter er rettet mod kronisk behandling og pleje. Samlet beløber det sig til 700 milliarder i EU. Det viser tal fra Eurostat og OECD. Tilsvarende er situationen i Danmark alvorlig. Ifølge Sundhedsstyrelsen har cirka 35 pct. af den voksne befolkning en kronisk sygdom. I 2010 viste tal fra Danske Regioner, at over 10 milliarder kroner om året går til behandling af de fire største kroniske patientgrupper med diabetes, KOL, gigt og hjerteproblemer. Derudover er det kostbart, når patienter er langtidssygemeldte i længerevarende udredningsforløb, eller når de helt mister arbejdsevnen og kommer på førtidspension. En analyse fra PensionDanmark viser, at forskellige typer af udredningsforløb på 6-12 måneder koster samfundet kr. pr. patient i tabt arbejdsproduktion og offentlige udgifter til sygedagpenge. Skriften på væggen bliver stadig tydeligere. Der er behov for nye løsninger, der kan sikre en bæredygtig udvikling i sundhedsvæsenet. Der er momentum for at skabe nye løsninger. Reformerne af sygedagpenge og førtidspension sætter streg under behovet for at fastholde kroniske patienter på arbejdsmarkedet. Evalueringen af kommunalreformen peger på ændrede incitamentsmodeller i sundhedsvæsenet og et behov for bedre samarbejde på tværs af sektorerne. Helt i tråd med det har Regeringen, Danske Regioner og KL udsendt sundhedspolitiske udspil, hvor samarbejde på tværs af fag og sektorer er centrale elementer. Initiativer er allerede igangsat. Blandt andet har Sundhedsstyrelsen etableret forløbsprogrammer for kronisk sygdom, udsendt forebyggelsespakker og udarbejdet en national sundhedsprofil om danskernes sundhed. Rammevilkårene er altså til stede for at skabe løsninger. Ikke mindst i form af de nye sundhedsaftaler for regioner og kommuner, hvor der er afsat henholdsvis 250 mio. og 300 mio. til blandt andet at styrke et sammenhængende sundhedsvæsen. NU SKAL DER HANDLES De mange udspil og gode intentioner skal nu stå deres prøve. Nye løsninger skal udvikles. Det er baggrunden for, at AbbVie har taget initiativ til etableringen af Partnerskab for Bæredygtig Sundhed. Partnerskabet blev til i december 2013 med deltagere fra Folketinget, regioner, kommuner, patientforeninger, forskningsinstitutioner, fagbevægelsen, faglige selskaber og private virksomheder. Målet var fra starten klart: Partnerskabet skulle på baggrund af input fra danske og internationale forskere diskutere og udvikle idéer til bæredygtige sundhedsløsninger. Forløbet har været fokuseret omkring, hvordan udredning, intervention og samlet behandlingsforløb påvirker patienternes livskvalitet, sociale liv, arbejdsevne, mulighed for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og endelig; den totaløkonomiske effekt af behandlingen. De tre første møder har derfor været struktureret efter henholdsvis TIDLIG OPSPORING, PATIENT- KOORDINERING og TOTALØKONOMISK EFFEKT. Det fjerde møde i maj havde form af en workshop, hvor partnerskabsdeltagerne blev bedt om at udvikle konkrete projektforslag til løsninger for kroniske patienter. Resultatet er dette løsningskatalog. Det har været et inspirerende forløb, som har bevist værdien af at samle aktører på tværs af sektorer og fag. Partnerskabet har åbnet nye perspektiver og kan forhåbentlig også åbne for nye initiativer. Løsningskataloget er tænkt som en grobund for sådanne nye initiativer. Det er håbet, at løsningerne vinder udbredelse og bliver omsat til konkrete projekter. Til gavn for kroniske patienter og for samfundsøkonomien. 35 pct. af den voksne befolkning har en kronisk sygdom. Over 10 milliarder kroner om året går til behandling af de fire største kroniske patientgrupper

4 HELHEDSINDSATS TIL KRONISKE PATIENTER MED SÆRLIGE BEHOV PATIENTSKOLER DREVET AF PATIENTFORENINGER #9 TRÆNING TIL PATIENTER MED RYGLIDELSER #1 EFFEKT AF HVERDAGS- REHABILITERING #2 ÅBNE AMBULATORIER INDHOLD TEMA #1: EFFEKT AF HVERDAGSREHABILITERING Side 8 Hjælper hverdagsrehabilitering patienten til at blive selvhjulpen? En analyse skal kortlægge de længerevarende effekter TEMA #2: ÅBNE AMBULATORIER Side 10 Åbne ambulatorier sikrer, at patientens møde med sundhedspersonalet finder sted, når det er relevant, og patienten har brug for det #8 #7 #6 #5 #4 #3 TEMA #3: KOMMUNALE RESSOURCEPERSONER TIL PARKINSONPATIENTER Side 12 Kommunale ressourcepersoner kan bygge bro mellem specialiserede indsatser på sygehusene og de kommunale tilbud TEMA #4: MESTRING SOM FÆLLES EFFEKTMÅL Side 14 Generiske mål for borgerens evne til at mestre egen situation baner vejen for en sammenhængende vurdering af indsatsen på tværs af sektorerne i pleje- og omsorgssektorerne TEMA #5: MÅLRETTET BESKÆFTIGELSESFOKUS FOR RYGPATIENTER Side 16 Den sygemeldte borger oplever et mere sammenhængende kommunalt tilbud gennem en styrkelse af samarbejdet mellem den sundheds- og den beskæftigelsesmæssige indsats TEMA #6: NYE SUNDHEDSFAGLIGE TILBUD TIL RESSOURCESVAGE BORGERE Side 18 Gennem individualiseret støtte får ressourcesvage borgere øget adgang til kommunale og regionale tilbud, som kan understøtte evnen til at være selvhjulpen TEMA #7: HELHEDSINDSATS TIL KRONISKE PATIENTER MED SÆRLIGE BEHOV Side 20 Sundhedsydelser gives til udsatte grupper baseret på en helhedsorienteret metode, der involverer borgerens egne mål, ressourcer og livsomstændigheder TEMA #8: PATIENTSKOLER DREVET AF PATIENTFORENINGER Side 22 På baggrund af en generisk model driver patientforeninger en diagnosespecifik patientskole som en del af den kommunale opgavevaretagelse NYE SUNDHEDS- FAGLIGE TILBUD TIL RESSOURCESVAGE BORGERE MÅLRETTET BESKÆFTIGELSESFOKUS FOR RYGPATIENTER MESTRING SOM FÆLLES EFFEKTMÅL KOMMUNALE RESSOURCEPERSONER TIL PARKINSON- PATIENTER TEMA #9: TRÆNING TIL PATIENTER MED RYGLIDELSER Side 24 Tilbud om træning gør rygpatienter i stand til at bibeholde bedre bevægelighed og blive på arbejdsmarkedet

5 EFFEKT AF HVERDAGSREHABILITERING på kortere forløb, eller om der fra et brugerperspektiv er tale om et reduceret serviceniveau. Derfor er det relevant at sætte fokus på de længerevarende effekter af hverdagsrehabilitering, herunder om mestringsevne og funktionsevne reelt er blevet forbedret, om behovet for sundhedsydelser påvirkes, og i hvilket omfang personalets motivation kan fastholdes i forhold til tankerne bag den rehabiliterende indsats. FORMÅL Formålet med analysen er at evaluere den vedvarende effekt af hverdagsrehabilitering for borgere der modtager denne ydelse. SIDE 9 Kortlægning af borgere der i dag bliver visiteret til en rehabiliterende indsats i kommunen samt analyse og vurdering af den samlede vedvarende effekt via adfærdsændringer hos såvel borgere som kommunale medarbejdere. #1 Hjælper hverdagsrehabilitering patienten til at blive selvhjulpen? En analyse skal kortlægge de længerevarende effekter Projektet kan evalueres med udgangspunkt i principperne for en medicinsk teknologivurdering, hvor følgende fire elementer vurderes: 1) teknologi, 2) økonomi, 3) borgerperspektiv, 4) organisation. De langsigtede konsekvenser, herunder økonomiske, kan følges for den kortlagte gruppe. Derudover kan registerdata baseret på de tidligere studier af hverdagsrehabilitering identificeres og inddrages. Brugerperspektivet ved hverdagsrehabilitering er aldrig tidligere blevet systematisk evalueret, ligesom medarbejdernes motivation for at levere rehabiliterende ydelser kun sporadisk er blevet belyst. Der bør derfor være særligt fokus på de elementer i analysen, hvor borgernes og medarbejdernes perspektiver og erfaringer kan belyses. Hverdagsrehabilitering bruges i stigende omfang og mere systematisk i den kommunale indsats over for kronisk syge borgere. Det handler om at støtte, træne og vejlede den kronisk syge borger til at blive så selvhjulpen som muligt og samtidig forbedre sin livskvalitet. Der findes kun enkelte studier af effekten ved hverdagsrehabilitering, og effekten måles ofte med udgangspunkt i økonomiske besparelser evt. suppleret med mål for borgerens fysiske formåen efter en kort periode. Disse analyser finder ofte, at det er muligt at opnå en besparelse, men det er uklart om det reelt alene er opnået via en bedre rehabilitering, et organisatorisk fokus Patient. Kommuner (flere fagområder). Lokalsamfund.

6 FORMÅL SIDE 11 ÅBNE AMBULATORIER Inspireret af erfaringer fra bl.a. Bristol i England indrettes gigtambulatorier efter patienternes behov og ikke efter faste indkaldelser. Derved sikres det, at patientens møde med sundhedspersonalet finder sted, når det er relevant, og patienten har brug for det fx pga. smerter. Patienterne kan ringe fra dag til dag og konkret aftale, om de kan komme til direkte eller med en meget kort tidsbestilling. Dette giver tryghed for, at patienten let kan få en konsultation, når problemerne opstår. Samtidig opnår patienten mere kontrol over egen sygdom og bliver ikke indkaldt til unødvendige kontroller. Der kan startes et forsøgsprojekt med åbent ambulatorium på et af landets sygehuse. Der skal i den forbindelse identificeres kroniske sygdomsgrupper, der egner sig til at blive visiteret til og behandlet i åbne ambulatorier. Det vil sige patienter, der er diagnosticerede, som er i behandling samt har overskud og det fornødne kendskab til egen sygdom til at kunne mærke og reagere på forværring. Derfor er der behov for en forudgående screening således, at de patienter, der vil have gavn af forsøget, henvises til fosøg med et åbent ambulatorium. Det er vigtigt, at forsøget sker i tæt samarbejde mellem almen praksis, hospitalsafdelingen, de relevante borgere. #2 Åbne ambulatorier sikrer, at patientens møde med sundhedspersonalet finder sted, når det er relevant, og patienten har brug for det Der kan opstilles en før-måling af de konkrete borgeres kontakt til almen praksis og hospitalsafdelingen. Derefter igangsættes interventionen, og der evalueres på, om deres kontaktmønster har ændret sig. Der kan etableres en kontrolgruppe på et tilsvarende hospital i en anden region. Relevante målepunkter er selvoplevet kontrol over egen sygdom, antallet af sygemeldinger og sengedage, tilfredsheden med behandling samt ændret livskvalitet. Endelig evalueres på hospitalsafdelingens opfattelse af de nye arbejdsgange, samt om der ses en ændring i omkostningerne for gruppen af borgere. Mange borgere med kroniske gigtsygdomme er ofte i kontakt med sundhedsvæsenet, både almen praksis, speciallæger og hospitalerne. Der er et væld af fagfolk involveret, og man skal som patient gå til kontrol hos forskellige personer, der er placeret forskellige steder. Nogle patienter oplever at have meget lidt indflydelse på egen behandling, og at de forskellige sektorer kan være svære at overskue. Som udgangspunkt er det egen læge eller et sygehusambulatorium, der er tovholder på borgerens behandling, men i den forbindelse overses ofte borgerens egen evne til at varetage egen sygdom. Det er en overset ressource, og borgerne fratages kontrol og væsentlig indflydelse på egen sygdom. Patient. Almen praksis. Sygehuse.

7 FORMÅL SIDE 13 KOMMUNALE RESSOURCE- PERSONER TIL PARKINSONPATIENTER Der skal i kommunalt regi ansættes eller efteruddannes sygeplejersker eller SOSU-hjælpere med speciale i Parkinsons sygdom. Disse fungerer som ressourcepersoner for de kommunale plejehjem og hjemmeplejen. De kommunale ressourcepersoner kan således rapportere til de regionale parkinsonsygeplejersker på den regionale specialafdeling om deres patienter. Samtidig kan de kommunale ressourcepersoner trække på de regionale parkinsonsygeplejersker. Der bør ligeledes udvikles et fagligt fællesskab for de kommunale ressourcepersoner således, at der skabes en horisontal integration imellem de enkelte kommuner eller områder i samme kommune. Projektet omfatter alle former for parkinsonpatienter og vil skabe en større ensartethed i behandlingen for patienter i bestemte progressionsfaser. Her vil det i projektdesignet være oplagt at dele gruppen af parkinsonpatienter op i patienter med svær, moderat og mild Parkinson for derigennem at kortlægge, hvilke grupper af patienter, der især profiterer af en særlig indsats. Derudover forventes det at kunne opnå tidligere behandling, en øget monitorering af sygdommens progression og bedre behandling af følgesygdomme. #3 Kommunale ressourcepersoner kan bygge bro mellem specialiserede indsatser på sygehusene og de kommunale tilbud Der skal iværksættes uddannelse og kompetenceløft med henblik på at etablere kommunale ressourcepersoner inden for Parkinson. Derudover skal en integation af sektorerne etableres fx gennem et netværk bestående af kommunale parkinsonsygeplejersker og/eller SOSU-hjælpere og regionale parkinsonsygeplejersker. Det vil i den sammenhæng også være oplagt at etablere faste samarbejdsfora mellem parterne. Evaluering på to niveauer: 1) En gruppe med indsatser og en gruppe uden ekstraordinære indsatser fra sygeplejersker hvori ligger forskellene og på hvilke parametre; selvoplevet tilfredshed, behandling, tidligere indsats. 2) Subgruppering af parkinsonpatienter i forhold til sygdomssværhedsgrad mhp. at identificere, hvilke patienter, der har mest gavn af tiltaget. I takt med en stigende decentral specialisering af det danske sundhedsvæsen stilles der større krav til den kommunale sundhedsindsats for kronisk syge borgere. Behandlingen til parkinsonpatienter kan optimeres ved at skabe større sammenhæng mellem indsatser i kommunerne og på sygehusene. Her er sygeplejersker og SOSU-hjælpere med særlige kompetencer vigtige nøglepersoner, der har mulighed for at bygge bro mellem specialiserede indsatser på sygehusene og de kommunale tilbud. Der er i dag gode erfaringer fra demens-området med en sådan model. Patient. Kommunale plejesektor. Regionale Parkinsonsygeplejersker. Almen praksis.

8 MESTRING SOM FÆLLES EFFEKTMÅL tværs af indsatser og målgrupper. Derfor er det relevant at udvikle mere generiske mål for den kommunale indsats samt for i hvilket omfang borgerne kan mestre egen situation. FORMÅL At udvikle en fælles forståelse for og definition af begrebet mestring samt efterfølgende at udvikle dækkende og målbare indikatorer på baggrund af den fælles forståelse/definition. Herunder skal det overvejes, hvordan der kan udvikles øvrige relevante indikatorer for borgerens mestring, som kan anvendes til vurdering af den samlede kommunale indsats på tværs af områder og enheder. SIDE 15 Relevante grupper skal identificeres til deltagelse i forsøgsfase. Det kan være kronisk syge patienter (fx diabetes, KOL, kræft og hjerte-kar), handicappede, modtagere af personlig og praktisk bistand eller andre grupper, der er funktionelt påvirkede af deres sygdom i en sådan grad, at det påvirker deres evne til at fungere i eget liv. Med udgangspunkt i de deltagende borgeres egne mål og livsomstændigheder, skal det vurderes, om det er muligt at udvikle mere generiske mål for borgerens mestring inden for de enkelte serviceområder, der herefter kan implementeres og udbredes over flere kommunale områder og enheder. #4 Generiske mål for borgerens evne til at mestre egen situation baner vejen for en sammenhængende vurdering af indsatsen på tværs af sektorerne i pleje- og omsorgssektorerne Definitionen af mestring skal operationaliseres i samarbejde med forskere og efterfølgende anvendes og udvikles i samspil mellem styrelser, regioner og den kommunale sektor. Evalueringsindsatsen skal være forskningsbaseret og indeholde en vurdering af indsatsens effekt på arbejdsmarkedstilknytning, behov for praktisk hjælp, tilfredshed og oplevelse af sammenhæng hos de berørte borgere. Effekter af sundhedsvæsenets ydelser måles ofte i forhold til sygelighed og død. Arbejdsmarkedsindsatsen ses i forhold til evnen til at sikre lønnet beskæftigelse, og uddannelsesindsatsen i forhold til nationale test, gennemførselsprocenter, arbejdsmarkedsdeltagelse osv. En sammenhængende vurdering af indsatsen på tværs af sektorerne i pleje- og omsorgssektorerne mangler i dag, og ofte fravælges måling af effekten af mange kommunale indsatser, da der ikke findes et generisk effektmål. Derfor måles der ofte primært på tilfredsheden med indsatsen, evt. kombineret med udvalgte specifikke funktionsmål mv. Disse mål kan dog sjældent sammenlignes på Patient. Stat. Regioner. Kommuner. Borgere. Lokalsamfund.

9 FORMÅL SIDE 17 MÅLRETTET BESKÆFTIGELSES- FOKUS FOR RYGPATIENTER Formålet med projektet er at styrke samarbejdet mellem den sundheds- og den beskæftigelsesmæssige indsats, så den sygemeldte borger oplever et mere sammenhængende tilbud. Ved at sammentænke muligheder fra både job- og sundhedsområdet er formålet ligeledes at få afkortet sygedagpengeforløbet ved hurtigere raskmelding gennem styrkelse af sundheden for den sygemeldte. Der skal foretages en præcis afgrænsning af, hvilken gruppe af patienter med rygproblemer, som inkluderes i projektet. Patienten skal tilbydes en afklarende samtale med sagsbehandler fra jobcenter, sundhedsområdet og evt. arbejdsgiver. Derudover tilbydes coachsamtaler med fokus på tilbagevenden til arbejde. 1-8 individuelle samtaler en gang ugentligt og to individuelle opfølgende samtaler efter, at borgeren er tilbage i arbejde. Der vil i perioden være løbende kontakt til arbejdsgiver i samarbejde med borgeren og jobcenteret. Dette suppleres af funktionsvurdering med ergoterapeut og evt. arbejdsgiver. 1-2 samtaler/besøg enten på arbejdspladsen eller i eget hjem. Endelig tilbydes træning/hjemmetræning, ergoterapi og fysioterapi i kommunalt træningscenter. #5 Den sygemeldte borger oplever et mere sammenhængende kommunalt tilbud gennem en styrkelse af samarbejdet mellem den sundheds- og den beskæftigelsesmæssige indsats En kontrolgruppe etableres. Projektets resultater skal evalueres ud fra følgende parametre, i det omfang det er muligt: 1) Deltagerne oplever et sammenhængende sagsforløb, som har understøttet dem i at vende tilbage til arbejde og blive selvforsørgende, 2 ) Stigning i antallet af delvise raskmeldinger, 3) Kortere gennemsnitlig varighed af sygedagpengeforløb, 4) Deltagerne får øget tro på egen formåen, 5) Deltagerne oplever bedre selvvurderet helbred. Målsætningerne på kommunernes beskæftigelses- og sundhedsområde har en række fælles interesseområder i forhold til borgerne. Der er en række tværgående kerneopgaver, som kan styrkes gennem gensidigt kendskab mellem områderne. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og de kommunale sundhedstilbud rummer potentiale for at opspore udsatte borgere hurtigere, ligesom samarbejdet rummer potentiale for, at syge borgere kan vende (hurtigere) tilbage til arbejdsmarkedet. Patient. Sundhed og beskæftigelse i den kommunale sektor. Almen praksis. Arbejdsgiver.

10 NYE SUNDHEDSFAGLIGE TILBUD TIL RESSOURCESVAGE BORGERE ligeledes, at det er muligt at fremme adgangen til disse tilbud gennem individualiseret støtte til ressourcesvage borgere. FORMÅL 1) At kortlægge de mest ressourcesvage borgeres forbrug af sundhedsfaglige og socialfaglige ydelser kommunalt og regionalt, 2) At kortlægge oplevelsen af kvaliteten af de leverede ydelser hos henholdsvis ressourcesvage borgere og personale, 3) At udvikle redskaber til at identificere ressourcesvage borgere ved givne kommunale og regionale kontaktpunkter, 4) At afprøve tværfaglige og tværsektorielle interventioner, der kan forbedre funktionsevne og livskvalitet for gruppen målt på individuelle og organisatoriske faktorer og økonomi. SIDE 19 1) Samkøring af relevante registre, 2) Kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med ressourcesvage borgere, 3) Udvikling af stratificeringsredskaber og interventioner (ICF-baserede). #6 Der indhentes data fra registre, befolkningsundersøgelser og interviews. Derudover involveres forskningsmiljøer med kompetencer inden for social ulighed med inddragelse af borgere, patientforeninger og professionelle med praksiserfaring. Gennem individualiseret støtte får ressourcesvage borgere øget adgang til kommunale og regionale tilbud, som kan understøtte evnen til at være selvhjulpen Det er velkendt, at den enkelte borgers handlemuligheder begrænses af de ressourcer, som han eller hun råder over. Eksempler på ressourcer er penge, ejendom, uddannelse og viden, sociale relationer og netværk. Jo flere ressourcer man råder over jo, større muligheder har man for at realisere sine individuelle mål i tilværelsen. Der er en tæt sammenhæng mellem borgere med få ressourcer og forekomsten af kroniske sygdomme. Det formodes, at der i dag er et stort antal borgere med få ressourcer og kroniske sygdomme, som ikke får tilstrækkelig del i de kommunale og regionale tilbud, som kan understøtte evnen til at være selvhjulpen. Det formodes Patient. Kommune (sundhed, social, beskæftigelse). Region.

11 FORMÅL SIDE 21 HELHEDSINDSATS TIL KRONISKE PATIENTER MED SÆRLIGE BEHOV Sundhedsydelser gives til udsatte grupper baseret på en helhedsorienteret metode, der involverer borgerens egne mål, ressourcer og livsomstændigheder. Intentionen er, at borgerne opnår mest mulig uafhængighed af hjælpesystemerne. Et centralt element er at udvikle metoder til forudsigelse af behov hos kroniske patientgrupper, der særligt profiterer af en helhedsorienteret indsats. De data, der indsamles, skal gøre det muligt at afgøre, om de differentierede interventioner er virkningsfulde samt at isolere faktorer, der gør det muligt at målrette indsatser til relevante grupper. Resultaterne af projektet kan derfor medvirke til at beskrive de nødvendige elementer i en værktøjskasse til sundhedspersonale, indeholdende konkrete redskaber til at differentiere de kroniske patienter og målrette indsatsen. #7 Sundhedsydelser gives til udsatte grupper baseret på en helhedsorienteret metode, der involverer borgerens egne mål, ressourcer og livsomstændigheder Kroniske patientgrupper med særlige behov skal identificeres. Det kan fx være ufaglærte, enlige, misbrugere, storforbrugere af ydelser, multisyge, borgere med betydelig nedsat funktionsevne, med dårligt selvvurderet helbred, borgere der ikke møder til kontrol i sundhedsvæsenet mv. Projektet skal beskrive de 3-4 faktorer, der især antages at være afgørende for patienters ressoucesvaghed. Indsatsen kan udvikles med inspiration fra rehabiliteringsdefinitionen og ICF-modellen, der er en helhedsmodel med vægt på borgerens egne mål, samlede ressourcer, livsomstændigheder og netværk. Borgeren skal selv kunne træffe relevante valg og skal derfor have overblik over de eksisterende valgmuligheder. Der er brug for at evaluere effekten af den komplekse indsats, redskaberne til vurdering af behov for differentierede indsatser, samarbejdet mellem de forskellige aktører, borgernes oplevelse, og om indsatsen er økonomisk rentabel. Det er oplagt at operere med forskellige indsats- og kontrolgrupper fx. kontrolgruppe i forhold til tilsvarende grupper, der ikke får samme indsats eller i forhold til mere ressourcestærke grupper, der får samme helhedsorienterede indsats. Social ulighed forstærkes meget ofte ved overgang mellem sektorer. Det skyldes, at der i forbindelse med overgange typisk skiftes fagperson, overleveres viden og sættes nye indsatser i gang. Det er ressourcestærke patienter generelt bedre gearet til at tage medansvar for. Det er en nødvendig erkendelse, at nogle brugere i sundhedsvæsenet kræver en anden og større indsats end andre for at profitere af de samme behandlingstilbud. Sundhedspersonalet mangler generelt præcis viden om, hvilke grupper af kroniske patienter, der i særlig grad kan profitere af en mere helhedsorienteret indsats. Patient. Region (sundhed). Kommune (mange fagområder). Lokalsamfund/netværk. Almen praksis.

12 PATIENTSKOLER DREVET AF PATIENTFORENINGER ansvar mellem sektorer og mangel på kvalificeret personale til at varetage opgaven. Det formodes at være hensigtsmæssigt at lade den diagnosespecifikke patientuddannelse være drevet af patientforeningerne, som besidder kompetencer og stor indsigt inden for området. Allerede i dag er det i kommunalt regi udbredt at lade patientforeninger varetage driften af specifikke kommunale tilbud på vegne af kommunen. FORMÅL At udvikle en generisk model for patientforeningers varetagelse af en diagnosespecifik patientskole på vegne af kommunerne som en del af den kommunale opgavevaretagelse. Patientforeningerne skal på vegne af kommunerne drive en kvalificeret patientuddannelse af nydiagnosticerede patienter eller patienter, der endnu mangler hjælp og står uden netværk omkring deres sygdom. SIDE 23 #8 På baggrund af en generisk model driver patientforeninger en diagnosespecifik patientskole som en del af den kommunale opgavevaretagelse De pågældende patientforeninger skal kontakte en eller flere kommuner, hvor der i dag ikke leveres den diagnosespecifikke patientuddannelse, som patienterne er berettiget til. Patientforeningen skal tilbyde at drive patientuddannelserne på vegne af kommunerne. Dette kræver, at patientforeningerne udvikler en forretningsmodel for de kommunale tilbud, som de ønsker at drive på vegne af kommunerne. Patientforeningen skal kunne dokumentere, at de er en relevant udbyder af den pågældende uddannelse. Den uddannelse, der skal udbydes af patientforneningerne på vegne af kommunerne skal være en systematisering af de tilbud og den viden, der allerede i dag ligger i patientforeningerne. På den baggrund skal patientforeningerne tilbyde en systematisk, gennemtænkt og kvalificeret undervisning, hvis udførelse løbende kan evalueres af den pågældende kommune. Kvaliteten af patientuddannelsen sikres gennem kommunal supervision. Ligeledes gennemføres løbende spørgeskemaundersøgelser blandt de deltagende patienter for at sikre den fornødne kvalitet i uddannelsen. I et længere perspektiv kan man som kommune eller patientforening forsøge sig med en mere dybdegående evaluering, som skal afdække, om den pågældende undervisnig har effekt i et samfundsøkonomisk perspektiv. Personer med kronisk sygdom bliver i stigende grad involveret i deres egen sygdomsbehandling. For at gøre patienterne i stand til at tage del i deres egen behandling, er der i de seneste år blevet arbejdet med patientuddannelse. Ifølge sundhedsloven er ansvaret for patientrettet uddannelse delt mellem regioner og kommuner. Patientuddannelse kan foregå både generelt og diagnosespecifikt. Jævnfør sundhesstyrelsens MTV om patientuddannelse fra 2009 er der en bred erkendelse af, at patientuddannelserne ikke er tilstrækkelige og ydermere ikke er tilgængelige for patienter med det største behov. Dette kan skyldes flere ting, herunder det delte Patient. Patientforeninger. Kommuner. Regioner.

13 TRÆNING TIL PATIENTER MED RYGLIDELSER i samme familie som rygsøjlegigt, hvor der endnu ikke er tilstrækkelig evidens for, at træning har en målbar positiv effekt i forhold til arbejdsmarked mv. Disse lidelser kaldes spondylartritis (SpA). Patienter diagnosticeret med SpA har samme lave selvrapporterede funktionsniveau og samme grad af smerter som patienter med rygsøjlegigt. Det formodes, at patienter med SpA vil have samme generelle effekt af træning som patienter med den anden form for rygsøjlegigt.. FORMÅL At vurdere effekten af træning for patienter med SpA samt vurdere, om patienterne kan motiveres til at træne regelmæssigt, hvis der etableres tilbud om sygdomsspecifik træningsvejledning og tilbud om tilknytning til træner, der løbende følger den enkelte ud fra aftalt målsætning om træningsform og intensitet. SIDE 25 #9 Tilbud om træning gør rygpatienter i stand til at bibeholde bedre bevægelighed og blive på arbejdsmarkedet Som udgangspunkt for projektet randomiseres patienter til testklinik/træningscenter afhængig af, hvilken kommune de bor i. Rekrutteringen af patienterne sker fra reumatologisk afdeling i relevant område. Alle patienter testes som led i normal klinisk kontrol ved opstart og efter 6 og 12 måneder. Derudover etableres kursus for fysioterapeuter i testklinikker og personlige trænere i træningscentrene omkring sygdomslære, træningsbehov og målsætning. Alle patienter testes som led i vanlig klinisk kontrol, og der føres træningsdagbog for alle via SMS-track. Effekten vurderes ved resultat af kliniske test, brugen af betændelsesdæmpende lægemidler (NSAIDs) og andre gigtlægemidler, herunder biologiske. Der laves økonomisk analyse af behandlingsbehov (træningsvejledning, medicin og sygedage). Der er fortsat behov for mere evidens på tværs af en række kroniske sygdomme, som kan belyse hvorvidt træning, fysioterapi og andre rehabiliterende initiativer påvirker den kronisk syge positivt. Eksempelvis er det velkendt, at træning er et centralt element i behandlingen af en række kroniske ryglidelser fx rygsøjlegigt. Patienter med rygsøjlegigt kan med træning bibeholde bedre bevægelighed, bedre kondition og derved evne til at klare et aktivt liv herunder at blive på arbejdsmarkedet. Derved har de i større omfang mulighed for at bidrage til det samfund, de er en del af på trods af deres kroniske sygdom. Der findes imidlertid en række ryglidelser Patient. Regionale reumatologiske afdelinger. Kommuner. Almen praksis. Praktiserende fysioterapeuter og personlige trænere.

14 UDVIKLINGEN AF BÆREDYGTIGE SUNDHEDSLØSNINGER FORTSÆTTER Formålet med løsningskataloget er at inspirere en bred skare af sundhedsaktører på tværs af fag og sektorer til at implementere bæredygtige løsninger for kroniske patienter. Løsningskataloget er en kulmination på forløbet omkring Partnerskab for Bæredygtig Sundhed. Men arbejdet stopper ikke her. AbbVie, som er initiativtager til Partnerskab for Bæredygtig Sundhed, vil fortsat stille ressourcer til rådighed for partnerskabet, understøtte den fremtidige videndeling samt bistå i implementeringen af konkrete projekter. Forslagene i løsningskataloget er ikke udtømmende for de idéer, som er blevet præsenteret på partnerskabets møder. Nedenfor fremgår en række af de idéer og refleksioner, som blev drøftet under temaerne: Tidlig opsporing, Patientkoordinering og Totaløkonomisk effekt. TIDLIG OPSPORING PATIENTPLANER Læge og patient udarbejder i fællesskab individuelle patientplaner for patientens samlede liv med kronisk sygdom. SCREENING Opsporing og screening på arbejdspladser for risikogrupper med udgangspunkt i den enkeltes livssituation. TVÆRFAGLIG DIALOG Jobcentermedarbejder deltager ved udskrivningssamtale i en tværfaglig dialog med sundhedspersonale. TIDLIG MULTIDICIPLINÆR INTERVENTION Der sættes ind over for borgere med bevægeapparatsproblemer allerede inden sygemelding under inddragelse af aktører fra region, kommune og arbejdsplads. TVÆRSEKTORIELLE ENHEDER Der etableres fælles tværfaglige og tværsektorielle enheder for kroniske patientgrupper, finansieret i fællesskab - i stil med løsninger man ser i Sverige, Norge og Skotland og på visse områder i Danmark. PATIENTKOORDINERING SAMARBEJDSFORA Der etableres veldefinerede samarbejdsfora mellem sygehuse, praksissektor og kommuner, som koordinerer indsamling og anvendelse af data i forbindelse med patienters behandlingsforløb. STRATIFICERING Målrettede initiativer i forhold til patienter, som forbruger store sundhedsressourcer. Der udarbejdes modeller for differentiering og skræddersyede løsninger til forskellige grupper af patienter med fokus på tilbagevenden til eget liv, herunder arbejdsliv. PATIENTFORENINGERS ROLLE Patientforeninger kan bidrage til beskrivelser af optimale patientforløb for sjældne sygdomme, som ellers ikke vil være genstand for forløbsprogrammer. TEKNOLOGI Der implementeres nye rådgivningsløsninger med specifik fokus på koordineringsopgaven, f.eks. telefonrådgivning, Skype-møder mv. i privat praksis, som det bl.a. anvendes i case management-projekter. DATA Systematisk datafangst og monitorering af effekter og resultater ikke blot af behandlingen men også af de samlede patientforløb. TOTALØKONOMISK EFFEKT SUNDHED I ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV evalueres under inddragelse af en samfundsøkonomisk analyse. Alle større tiltag på sundhedsområdet bør DEN KOMMUNALE DIMENSION Når omkostningseffektivitet for sundhedsløsninger beregnes, bør den kommunale dimension medtages for at få et dækkende billede af en række store samfundsøkonomiske omkostninger. TVÆRGÅENDE INCITAMENTER Kassetænkningen i sundhedsvæsenet er en hindring for det totaløkonomiske perspektiv der mangler tværgående incitamenter til at anlægge dette perspektiv. ÅRSAGS-VIRKNINGS-UNDERSØGELSER Der mangler i dag årsags-virknings-undersøgelser af sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytning og sygdomshistorie.

15 PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG SUNDHED LØSNINGSKATALOG Partnerskab for Bæredygtig Sundhed blev etableret i december 2013 på initiativ af AbbVie Danmark. Partnerskabets deltagere er repræsentanter fra Folketinget, regioner, kommuner, patientforeninger, forskningsinstitutioner, fagbevægelsen, faglige selskaber og private virksomheder. Formålet med Partnerskabet har været at bidrage med bæredygtige løsninger for kroniske patienter. Der er foreløbig blevet afholdt fire møder i partnerskabet med udgangspunkt i de tre temaer: Tidlig opsporing, Patientkoordinering og Totaløkonomisk effekt. Eksperter fra ind- og udland har bidraget med den nyeste forskning, og en faggruppe har gennem hele forløbet været tilknyttet partnerskabet og har sat forskningen i relation til gældende danske forhold. Det konkrete mål har været at udarbejde et katalog med eksempler på bæredygtige løsninger for kroniske patienter. Dette katalog foreligger nu som en foreløbig kulmination på partnerskabets arbejde. AbbVie har gennem flere år arbejdet intensivt med en række vigtige sundhedspolitiske dagsordener i Danmark og Europa, f.eks. arbejdsfastholdelse for mennesker med muskel- og skeletsygdomme gennem projektet Fit for Work, der drives af den engelske non-profit tænketank Work Foundation. Sidste år satte AbbVie fokus på sund aldring med en Europæisk rapport fra The Economist Intelligence Unit, der særligt afdækkede hvordan de europæiske sundhedssystemer kan skabe flere sunde leveår for millioner af kroniske patienter i Europa. AbbVie ønsker at bidrage konstruktivt med et særligt fokus på nye løsninger for kroniske patienter, så kvaliteten i behandlingen og sammenhængen i patienternes forløb på tværs af sektorer kan styrkes. Det er vejen til bedre behandlingsresultater, større livskvalitet, fastholdelse af funktions- og arbejdsevne og dermed også til bedre samfundsøkonomi.

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

v. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

v. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Punkt 5. Status på tilbud til borgere med smerter i ryggen finansieret gennem de statslige kronikermidler - en udmøntning af sygdomsspecifik sundhedsaftale vedr. muskel skelet sygdomme. 2010-28362. Orientering:

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Fremtidens fysioterapi til mennesker med handicap

Fremtidens fysioterapi til mennesker med handicap Fremtidens fysioterapi til mennesker med handicap Sådan sikrer vi specialisering, kvalitet og sammenhæng til gavn for modtagerne af vederlagsfri fysioterapi VI HOLDER MENNESKER I BEVÆGELSE Til gavn for

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013

Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013 Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013 Sundhedscenter hvorfor et sundhedscenter? En indgang til sundhed i kommunen Flere specialiserede opgaver i kommunen Øget fokus på sundhedsfremme i stedet for

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside

Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside Simon Dueholm Nørgaard, fysioterapeut, Hvidovre Kommune Nanette Borges, afdelingsleder, Hvidovre Kommune (Lene Mandrup Thomsen, Gigtforeningen) Evalueret

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere