nr. 01 jan 2011 udgivet af HØrefOreningen Skal høreproblemer med i jobsamtalen? Læs om den nye ørestol Benforankrede høreapparater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 01 jan 2011 udgivet af HØrefOreningen Skal høreproblemer med i jobsamtalen? Læs om den nye ørestol Benforankrede høreapparater"

Transkript

1 nr. 01 jan 2011 udgivet af HØrefOreningen Skal høreproblemer med i jobsamtalen? Læs om den nye ørestol Benforankrede høreapparater

2 Bedre forståelse, mere energi Oticon Agil er designet til at understøtte din naturlige evne til at organisere lyde på. Dette giver dig mere energi til at få dine omgivelser til at give mening, så du kan fokusere på det, du vil. 3 banebrydende audiologiske egenskaber Spatial Sound 2.0 hjælper hjernen til at organisere lyde og bevarer de naturlige omgivelseslyde. Speech Guard bevarer talens særlige karaktertræk, hvilket gør det lettere at følge og forstå tale. Connect [+] giver dig en fremragende lytteoplevelse med en naturlighed, dybde og naturtro rummelighed, når du fx lytter til musik via ConnectLine. Kontakt din høreklinik eller klik ind på for at læse mere om Oticon Agil

3 7 Skal høretabet med til jobsamtale? Ikke mere, siger Annette Indhold 04 De svære jobsamtaler 10 Høreområdet skal kulegraves 14 Ørestol mod øresten 18 Benforankrede høreapparater 22 Batterier på metanol 26 Her er sekretariatet 28 Forskning: Skader i cochlea 30 Det er svært med forandringer 32 Mp3-skader er svære at forebygge 18 Leder Af SØren DAlMArk, landsformand Kulegravning er velkommen! Der har flere gange i år været sat fokus på høreområdet i såvel aviser som på tv. Høreforeningen har konstant gjort politikere opmærksom på behovet for ændringer. I øjeblikket er der problemer med såvel den offentlige som private behandling af høretab. På de offentlige klinikker er der fortsat alt for lange ventetider mange steder. I det private er det begyndt at ligne et eldorado med den kraftige annoncering af høreapparater og offentlige tilskud. Samtidig klager kommunerne over de stigende udgifter til høreapparater. Høreforeningen har holdt møde med sundhedsministeren for at forklare vores synspunkter, og vi har haft foretræde for Folketingets sundhedsudvalg med samme budskaber. Senest har sundhedsministeren været kaldt til samråd i sundhedsudvalget for at besvare spørgsmål om netop ventetider og tilskudsordning. Alt dette har nu resulteret i et kulegravningsarbejde. Sundhedsministeren som har ansvaret for de offentlige klinikker, og socialministeren, der har ansvaret for tilskudsordningen, har i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på området og komme med en rapport i begyndelsen af Den skal omhandle organisering af høreapparatbehandlingen generelt, kvaliteten, gennemsigtigheden og tilskuddet til privat køb. Vi vil være med til at give inputs til arbejdet set fra brugernes side. en skrue kan give hørelse tilbage Hvert nummer: 34 Teknikken 36 Mellem medlemmer Aktiviteter og adresser Masser af kortnyt! Redaktion: kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, Tlf.: , Fax: , Teksttelefon: Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette Byrgesen Layout: Scanad Tryk: Scanprint a/s Annoncer: Dansk Mediaforsyning: Deadline for februar-nr: Annoncer: , Aktiviteter: Oplag: ISSn forsidefoto: Alex Tran Blandede Kilder Produktgruppe fra velforvaltede skove og andre kontrollerede kilder Cert no. SW-COC Forrest Stewardship Council Tryksag

4 JoBSAMTAler Jobansøgning er en balancegang: Før har jeg været helt åben omkring mit hørehandicap, men på grund af min alder, så er jeg splittet nu, siger Annette Andersen, jobsøgende og 55 år 4 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011

5 JoBSAMTAler De Svære jobsamtaler Af lisbeth kristine cedray foto Alex TrAn VI HAr MØDT Tre kvinder TIl en ærlig samtale Om HøReHAnDicAp og om, HVorVIDT De gør opmærksom På DeT, når De SØger et JoB. HVornår gør De opmærksom På DeT, og HVAD BeTyDer HØreHAnDIcAPPeT For DeM I JoBSØgnIngSØJeBlIkkeT? DereS erfaringer kombineret MeD gode råd FrA erhvervspsykolog HAnne rude gør forhåbentlig Dig klogere TIl næste gang Du SkAl SØge et JoB. AnnetteS historie: Kæmper mig op fra allerbagest i køen Annette Andersen fra Taastrup er 55 år gammel. netop fyret fra sit job, fordi arbejdspladsen, Dagscenter for Hørehæmmede på Frederiksberg, lukkede. Så hun står nu i køen af arbejdsløse med sit hørehandicap, som hun føler tvinger hende længere ned i køen. når hun går til jobsamtaler, har hun ikke nævnt det i sine ansøgninger, men hun siger det til sidst i samtalen. For ikke at blive stemplet. For ikke at blive sorteret fra. og for at få en ærlig snak om personen uden at hendes handicap står i vejen. Jeg er født med hørehandicap, men fik først høreapperat som 16-årig, og jeg lærte også mundaflæsning i syv år. Jeg smed høreapparatet som 19-årig og tog det faktisk først på igen som 30-årig. Inden da havde jeg med høreapparaterne på fået job i en børnehave. Der var det intet problem, og vi talte aldrig om det. Siden blev jeg uddannet sygehjælper. en dengang etårig uddannelse, som tog mig tre år på grund af hørehandicappet. uddannelsen kom i stand via en konsulent på Hørecentralen, Bispebjerg. og hun tog med mig ud til min første samtale, hvor jeg blev ansat i De gamles By. Der fik en kollega mig senere over til et andet plejehjem, fordi han anbefalede mig. Så jeg oplevede jo aldrig, at mit hørehandicap blev et problem, eller noget jeg skulle skjule. For alle vidste det, før de mødte mig. og de tog mig alligevel. Da jeg i 1986 kom til hjemmeplejen i Ballerup kommune, nævnte jeg det slet ikke og de kunne heller ikke se mine høreapparater. Men jeg passede mit arbejde og det kom vist først frem efter mange år. og så sagde folk jo intet, for der var intet at sige. Den arbejdsplads, som Annette Andersen lige har forladt mod sin vilje, bød på en anderledes samtale. Hun nævnte hørehandicappet som det første til samtalen og tilfældet ville, at den daværende chef selv var hørehæmmet, så her stødte hun heller ikke på forhindringer. Men nu. nu står Annette og skal ind på arbejdsmarkedet igen. Jeg føler, at jeg bliver nødt til at fortælle, at jeg er hørehæmmet. At være åben. Det gælder altså både til samtaler, på jobbet og privat. For jeg kan for eksempel ikke være til møder uden at skulle sidde i midten og jeg kan heller ikke tage nattevagter, fordi jeg også bruger mundaflæsning og skal kunne se. Jeg oplever, at hørehandicap er mere tabu end fx psykisk sygdom. Men at jeg alligevel bliver nødt til at sige det. For at tage hul på tabuet og for at bevise, at jeg altså sagtens kan arbejde. Alligevel er jeg lidt splittet på min åbenhed nu. nok også fordi jeg har den alder, jeg har nu. Min fagforening ved det for eksempel ikke. lige nu sender jeg stakkevis af uopfordrede ansøgninger afsted til hørepædagoger om at blive tilknyttet, så jeg kan servicere borgere med høreapparater. Jeg har taget en videregående uddannelse som merkonom i ledelse og regnskab og har 24 års erfaring med at være altmuligkvinde på Dagcentret for Hørehæmmede. Jeg føler alligevel, at jeg står bagest i køen også fordi jeg har fået slidgigt i min ene arm og tænker nogen gange skal jeg virkelig under revalideringen. Men nej, jeg bliver nødt til at være stærk og bruge mit hørehandicap som en fordel og arbejde indenfor området. og ikke skjule det. Jeg føler selv at jeg har mange gode år på arbejdsmarkedet tilbage. og at jeg i den grad har noget at bidrage med, siger Annette Andersen. HøReLsen nr. 01 JAnuAr

6 JoBSAMTAler Tag hele pakken, eller lad være. Jeg klippede mig korthåret, så høreapparaterne var synlige og så måtte de jo ta mig eller la vær, siger Gitte Biehl, 32 år KlippeDe håret Kort Så høreapparaterne blev synlige Hun er gift og Mor TIl To SMå Drenge. lige nu er Hun På BArSel MeD Den yngste, ASger, På SekS MåneDer. Om ikke så Længe vender Hun TiLBAge TiL DeT job, Hun HAR HAfT i OTTe år SoM TAnDklInIkASSISTenT I HerleV erhvervspsykologen: Fokusér på fordele ikke handicap For et par år siden var der mangel på arbejdskraft. lige nu er køen af arbejdsløse stor. og så tillader virksomhederne sig at vælge fra og til. Den mindste lille betænkelighed gør, at man føler, at kan kan sortere. Fejlfindingsmodellen kommer i brug. Fx han bor for langt væk. Hun har et høretab, siger erhvervspsykolog Hanne rude, århus. Jeg synes, man skal være ærlig i sin ansøgning, men man behøver ikke at skrive AlT. Tænk i ligeværdighed. Arbejdsgiveren fortæller heller ikke i annoncne, at de fx har samarbejdsvanskeligheder eller dårligt indeklima. Hanne rude påpeger, at en ansøgning er den bedste udgave af sig selv man kan give. Den har kun et formål og det er at komme til samtale. Man behøver heller ikke at skrive, at man er blevet fyret eller har haft en længere sygeperiode. Det er nemmere at tale om, når man har arbejdsgiveren i dialog. Ansigt til ansigt. 6 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011 Jeg er selv 55 år. Det ville jeg AlDrIg skrive i en ansøgning. Jeg skal ind og se dem i øjnene og se alle deres eventuelle fordomme om 55-årige falde til jorden, når de ser, at jeg er fuld af liv, siger hun med en latter. Så altså. Skriv den bedste ansøgning du kan. Fremhæv alle dine spidskompetancer og fordele. og håb så at du bliver indkaldt, siger Hanne rude. samtalens kunst Det er vigtigt, når man skal til samtale, at man på forhånd har valgt den udgave af sig selv, man vil fortælle om. og her skal der ikke herske tvivl om, at man fortæller den bedste udgave. Det samme gør arbejdsgiveren jo. Som hørehandicappet er det ikke nødvendigt at gøre opmærksom på sit handicap under selve samtalen. Der skal man selv vurdere, hvor vigtigt det er at melde ud for at kunne passe jobbet. Hvad skal

7 JoBSAMTAler Jeg har som voksen faktisk ikke set mine høreapparater som et handicap. De er en del af mig og derfor klippede jeg i en lang periode mit hår superkort, så alle kunne se dem. Her er gitte, her er hendes høreapparater. Tag hele pakken eller lad være, griner gitte Biehl, 32. Hun og tvillingesøsteren er født med svagt hørehandicap, men som ni måneder gamle fik de begge mæslinger og så satte det sig for alvor. Som femårige gik de begge med høreapparater, men som teenagere røg apparaterne af. gitte syntes ikke, at drengene var vilde med dem. Jeg kan mærke den der afvisning fra drengene stadig. utroligt, at den stadig sidder i kroppen. Frygten for at blive afvist på grund af høreapparater. Derfor har jeg nærmest været demonstrativ, da jeg klippede håret af. og da jeg som nyuddannet social- og sundhedsassistent skulle søge job hos kommunen, fortalte jeg det faktisk slet ikke, for da blev jeg bange for, at de skulle tro jeg var dum, fordi jeg ikke hørte optimalt. Men jeg fik jobbet og arbejdede med både ældre og på et bosted for psykisk syge. Til ingen af samtalerne sagde jeg noget om mit hørehandicap, for det var altså ret synligt. og ingen af arbejdspladserne kommenterede det. Så ja. Jeg skilter med det, men er alligevel bange for afvisningen på grund af dem, siger hun eftertænksomt. kunne jo se dem Senere læser gitte til tandklinikelev og skulle til praktiksamtale på sin nuværende arbejdsplads i Herlev. Hun sagde heller ikke her noget til samtalen. De havde jo tydeligvis set mine høreapparater og hørt mig tale. Men de så mig klart som et menneske og ikke som en handicappet. og de sagde bare, at hvis min humor passede til Mr. Bean, ja, så passede jeg ind hos dem. og jeg elsker Mr. Bean. Jeg har osse været i Herlev i otte år nu, siger gitte Biehl. Jeg har valgt at være åben omkring mit hørehandicap. Meget åben. Men jeg har altså osse nogen superkolleger, der kan tale om alt og som tager hensyn til mig. Til møder taler vi en ad gangen med vinduerne lukkede. Jeg nægter altså at slå mig ud af mit hørehandicap. Dog har jeg overvejet at få et badge, hvor der står jeg har et hørehandicap, som jeg kan tage på, når jeg sidder i receptionen. Så vores klienter ved, at jeg altså hører lidt dårligere og derfor ikke er uhøflig, hvis jeg ikke lige svarer. Men trods min åbenhed på arbejdet, hvor jeg oprigtigt glædes, når mine kolleger kærligt kalder mig det døve spektakel, så er jeg altså ikke helt sikker på, at jeg ville gøre opmærksom på det til en ny samtale. og den tvivl sporer jeg helt klart tilbage til min teenagefrygt med drengene som jeg var bange for troede jeg var dum. utroligt, at det stadig fylder, men det gør det. nå, så må jeg jo bare klippe mig korthåret igen, hvis jeg skal ud på jobmarkedet. Men jeg har nu slet ikke lyst til at søge andre steder hen, end hvor jeg er lige nu, konstaterer gitte Biehl. gitte Biehl vendte tilbage til tandlægeklinikken 1. December 2010 efter endt barsel. din indsats være? Hvad vil det daglige virke indeholde? og hvad skal du lave i jobbet? og der gælder det for hørehandicappede som andre: søg kun jobs, du kan trives i. På alle måder, siger Hanne rude. Hvis det er hørbart, at man er hørehandicappet, så gør opmærksom på det. ellers ruller arbejdsgiverens fantasi og han eller hun gætter sig måske til noget, der er langt værre. Så bliver det desværre alt for nemt at blive sorteret fra. Så sig det selv. For eksempel med denne formulering Som I måske kan høre, bruger jeg høreapparater.. og så kan du igen koncentrere dig om det faglige. og sådan har man signaleret, at høreapparaterne er en del af dig og det forhindrer dig ikke i at fungere i det pågældende job. og det er ikke blevet til noget negativt og du er åben omkring det. Ansættelsens øjeblik og er man kommet gennem det berømte nåleøje, og får tilbudt jobbet, så kommer det tredje valg, man skal træffe. er det vigtigt at sige noget om hørehandicappet nu. Hvis det intet betyder for jobbet, at man bruger høreapparat hvis det ikke betyder, at der skal tages hensyn eller at der skal anskaffes hjælpemidler eller tolke, ja, så er der ingen umiddelbar grund til at gøre opmærksom på handicappet, siger Hanne rude. Men hvis ansøgeren vælger, at der er grund til at sige det, så skal det gøres i en konstruktiv version. For eksempel kan man sige jeg taler lige så godt i telefon som alle andre ansatte, men jeg har lige brug for et apparat med ekstra lydstyrke. eller Jeg er lige så aktiv, engageret og deltagende i møder som alle andre, men jeg har brug for at vi taler en ad gangen. Det er den konstruktive måde at omtale sit handicap på, siger Hanne rude og understreger: Det er ansøgerens valg og ærlighed, det kommer an på. Men der er tre faser man skal igennem. Tre valg der skal træffes for hver situation. Ansøgning. Samtale. og ansættelse. Det er op til den enkelte at vurdere, hvor vigtigt det er for jobbet, at man omtaler sit handicap og tillægger det betydning. og huske at imødegå fordomme og at tale konstruktivt, siger erhvervspsykologen. Du kan læse mere om Hanne rude på HøReLsen nr. 01 JAnuAr

8 JoBSAMTAler Jeg skriver intet om mit hørehandicap i mine ansøgninger. Jeg vil vælges for mine kompetencer. Eller vælges fra på mine kompetencer, siger Nanna Lundt, 22 år og jobsøgende 8 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011

9 JoBSAMTAler nannas historie: Det er DA et handicap nanna lundt tager imod på sit eget kontor et kontor hun må sige farvel til 1. december Da er hendes læretid som kontorelev med tre måneders ekstra ansættelse nemlig overstået hos TIB (Forbundet-Træ-IndustriByg) i københavn. nanna lundt er 23 år og født med høretab, som blev konstateret, da hun var to et halvt, og som treårig fik hun høreapparater. Min faster og min oldemor var hørehæmmede, så hjemme hos os var det normalt at man ikke hørte så godt og sådan gik jeg ud i verden. og jeg ville aldrig undvære mine høreapparater. Som barn kunne jeg dog godt føle mig lidt isoleret, da jeg havde svært ved at fastholde venskaber, da jeg fokuserede så meget på at lære at tale korrekt. og det opnåede jeg og det får mig til at slappe af. Især i ansættelsessituationer. nanna lundt har, før hun fik sin kontoruddannelse, været både i en børnehave og som ung pige i huset hos en familie i Hanoi. Begge steder var hun åben om sit hørehandicap. og måtte selv konstatere, at i børnehaver er der for megen larm og at i Hanoi fik hun endelig lært engelsk, som hun havde svært ved i skolen. og da jeg begyndte at læse på Hg, sagde jeg på andendagen til nogen veninder og til læreren, at jeg er hørehæmmet. For hvis jeg tænker for længe over det, bliver det et problem inde i mig. Så det er om at få det ud med det samme, siger hun. Da tiden kom til at søge praktikplads, sagde hun det til første samtale. og det var fint nok med dem. De tog hele pakken, men jeg fortrød ansættelsesforholdet inden jeg startede, og sagde fra. næste sted, som altså blev TIB, ja, det lyder mærkeligt, men jeg glemte det. Helt ærligt. Det var først, da jeg skulle underskrive ansættelsespapirerne, at jeg siger, at jeg altså har høreapparater og at jeg kræver visse hensyn. De nærmest ikke engang hævede øjenbrynene og bad mig om at skrive under. Det var overhovedet ikke noget problem. Det var da en gevaldig lettelse. De tog mig på grund af mig og de fravalgte mig ikke i sidste øjeblik på grund af mine høreapparater. og siden har jeg hver gang, jeg i uddannelsesforløbet har skiftet afdeling, lige smidt en mail ud til alle de nye afdelingskolleger. Jeg har skrevet, at hvis jeg ikke svarer, så skal de prikke til mig. For det er ikke, fordi jeg er sur. Jeg har bare dårlig hørelse. og det har givet en positiv respons så meget at mange af mine ældre mandlige kolleger herinde spørger mig til råds omkring høreapparater for nu er det åbent for alle. og jeg oplever det lidt som, at hvis en ung kvinde kan melde sådan noget ud, ja, så kan alle. skriver det ikke lige nu skriver nanna lundt ansøgninger, fordi hun pr. 1. December er jobsøgende. Jeg skriver ikke i mine ansøgninger, at jeg har høretab. De skal vælge mine kompetancer. og vælge mig fra på grund af eventuelle manglende kompetancer. Ja, faktisk er jeg ikke bange for at blive valgt fra på grund af mit hørehandicap. For jeg kan det samme som alle andre. Jeg har også lært at tale så man ikke kan høre det. Der er flere grunde til at jeg er så åben omkring mit hørehandicap. Jeg arbejder frivilligt i Høreforeningen og har siden i ungdomsudvalget i to år. Det er en stor del af mit liv. og ja, jeg ser da mit høretab som en form for handicap. Men det er så lidt, der skal til for at jeg kan komme på niveau med andre. Herinde har jeg en telefon, der kan lidt mere end de andres. Jeg får skrivetolke, når jeg skal tage referat af et møde. og jeg har været heldig at få eget kontor, hvilket skærer larmen væk. Det har været rigtigt rart at være her. og mange af de få hjælpemidler tror jeg da på, at alle arbejdsgivere er indstillet på at jeg skal have. og selv om det måske lyder rosenrødt det hele, så har jeg da osse haft dage, hvor jeg har ringet hjem til min mor og tudet, fordi jeg da får det svært engang i mellem. Men jeg bliver bedre og bedre til at stå ved den jeg er inklussiv høreapparater. nu skal jeg så ud og søge jobs og der er stor arbejdsløshed indenfor kontorfagene, men jeg har det sådan, at jeg er så ung, at jeg sagtens kan tage en ny uddannelse. og det kunne da være alt fra hundeklipper til. Ja, alt muligt. Bare ikke barnedrømmen om at stå i en tøjbutik der er for megen larm med musik i butikken hele dagen. Men jeg ved, at jeg nok skal klare den, så længe jeg er åben om mit handicap og så længe jeg har de kompetencer jeg har, siger nanna lundt. Kurser for erhvervsaktive Høreforeningen afholder hvert år særlige dage for erhvervsaktive. I år er det den 3. og 4. september. Her kan man få gode inputs til, hvordan man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og høre om andres erfaringer. Se mere på www. hoereforeningen.dk HøReLsen nr. 01 JAnuAr

10 HøreOmSOrgen Høreområdet skal kulegraves Af Irene ScHArBAU SUnDHeDSmInISTer BerTel HAArDer ønsker en KUlegrAVnIng AF HøreAppArATOmråDeT. Derfor er Der nedsat en ArbejDsgruppe, Der SKAl Se på udgiftskontrol, gennemsigtighed og kvalitetssikring. HøreFOrenIngen SKUlle IKKe HøreS I FørSTe OmgAng Det stigende fokus på udgifterne til høreapparater, ikke mindst til de private forhandlere, har fået sundhedsminister Bertel Haarder til at nedsætte en gruppe, der skal se nærmere på høreområdet. Udgiften til høreapparater er fordoblet siden 2002 til 662 mio kroner i Sundhedsministeren ønsker at sikre større udgiftskontrol, gennemsigtighed og kvalitetsstyring af området. Vi har i den seneste tid haft foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg for at sikre, at høreapparatsbrugere får den rette behandling. Vi har også haft møde med sundhedsministeren. Kulegravningen kommer især på grund af det massive salg af høreapparater og kvalitets-diskussionen omkring det, som det bl.a. fremgik af TV2s Operation X-udsendelse. Vi er meget positive over for, at ministeren nu vil se nærmere på området, siger Høreforeningens landsformand Søren Dalmark. Ingen brugere i gruppen Arbejdsgruppen skulle i første omgang kun bestå af repræsentanter fra ministerier, Sundhedsstyrelsen, Delta, Kommunernes landsforening, Danske regioner og Foreningen af Speciallæger. Det fik brugerorganisationerne til at protestere. Høreforeningen sendte i slutningen af november derfor en klar opfordring til sundhedsministeren om at også brugernes erfaringer kommer med i arbejde. Det var jo ikke godt nok. Brugerorganisationernes henvendelser har nu resultateret i, at alle interessenter var med i et opstartsmøde. Vi er meget tilfredse med, at vi med vores viden på området også bliver hørt, siger landsformanden. Kulegravningsgruppen skal blandt andet se på, hvordan høreapparatbehandlingen generelt er organiseret, og hvordan man sikrer kvalitet. "Tilbagemeldinger fra DelTA (som bl.a. certificerer høreapparater og klinikker.red) peger på, at den kvalitetsmæssige efterkontrol skal styrkes. Hvordan kan den nuværende kvalitetssikring og efterkontrol på godkendte private klinikker styrkes?", står der i kommissoriet til kulegravningsopgaven. ligeledes skal gruppen se på, hvordan der skabes øget gennemsigtighed i forhold til ørelægers "egeninteresse" i at henvise tl høreapparatbehandling, lige som tilskudsmodellen skal efterses. lyt til fornuften Høreforeningens formand er ikke i tvivl om, at arbejdet kan medføre forandringer i høreomsorgen. Vi kan risikere mange ting, men hvis man lytter til fornuften, vil den sundhedsydelse som startede i 1950'erne fortsætte, hvor borgere med høretab får gratis behandling og i samarbejde med fagpersonerne finder det bedst egnede høreapparat på offentlig eller privat klinik. rent samfundsøkonomisk er det det eneste rigtige, fordi mennesker har brug for højt kvalificeret behandling og vejledning for at kunne fungere på arbejdsmarkedet og i privatlivet, siger Søren Dalmark. Han håber ligefrem på ændringer: Så vi kan slippe for, at der bliver brugt millioner af kroner på annoncering af høreapparater, som på ingen måde forbedre behandlingen, men blot forgøgler, at høreapparater er en handelsvare. Det er tværtimod et behandlingsmiddel og medicinsk udstyr, siger landsformanden, som for øjeblikket bruger en stor del af sin tid på kontakt til politikere på både kommunalt, regionalt og folketingsplan. Høreforeningen fik mulighed for at komme med inputs, da alle interessenter på høreområdet mødtes første gang den 16. december. regeringen og Dansk Folkeparti har allerede aftalt at nedsætte tilskuddet til privat indkøbte høreapparater med 10 procent fra 2011 og tilskuddet er desuden fastfrosset i tre år. kommuner snyder foreninger mange kommuner bruger selv de penge, der er sat af til frivilligt arbejde. Sidste år fik landets kommuner tildelt 144 millioner kroner, som skulle uddeles til frivilligt arbejde de såkaldte 18-midler. en stor del af pengene er imidlertid brugt til helt andre ting skriver Kristeligt Dagblad på deres hjemmeside. Ifølge en ny rapport fra Ankestyrelsen bruger hver fjerde kommune mindre end halvdelen af de paragraf 18-midler, de har fået tildelt. mange af Høreforeningens lokalafdelinger har søgt og fået 18-midler, og pengene har stor betydning for Høreforeningens lokale aktiviteter. 10 hørelsen nr. 01 januar 2011

11 kort nyt BeKymring for kvalitet kommunerne har bedt Amgros, der står for fælles indkøb af bl.a. høreapparater og medicin til sundhedssektoren i Danmark, om at indgå en ny rammeaftale om indkøb af høreapparater i Danmark. Høreforeningen og andre aktører på høreområdet er bekymrede for udfaldet, da oplægget fra kommunernes landsforening er, at man ønsker 3-5 producenter og at tillbuddene skal vægtes med 75% på prisen, 20% på funktionaliteten og 5% på ervicegarantier. Vores bekymring er, at der i fremtiden kan blive færre apparater at vælge imellem, og at kvaliteten ikke vil give mulighed for at finde det bedst egnede apparat til personen med høreproblemer. konsekvenserne af dette er uoverskueligt, siger Høreforeningens landsformand Søren Dalmark. Ved redaktionens slutningen var det uvist, om Amgros får så strenge regler at indhente tilbud efter. ny AfGørelSe om høreapparater fra Ankestyrelsen Ankestyrelsen har nu fastslået, at kommunen ikke blot skal bevilge nye, offentligt udleverede høreapparater, hvis du har tabt det gamle. kommunen skal også betale, hvis du efter tabet men inden bevillingen af erstatningsapparater gør opmærksom på, at du ønsker at benytte dig af en privat leverandør. Alt sammen selvfølgelig under forudsætning af at du ikke har handlet uansvarligt i din omgang med høreapparatet. Ankestyrelsen skriver i afgørelsen: kommunen har oplyst, at der er betalt nye ørepropper og at der ikke er grundlag for at bevilge andre apparater, da de udleverede apparater stort set kan indstilles til at dække ethvert høretab. Funktionsnedsættelsen er således efter kommunens opfattelse afhjulpet ved apparaterne fra den offentlige høreklinik. Vi bemærker, at vi har lagt til grund, at ønsket om brug af privat leverandør blev fremsat inden kommunen bevilgede nye høreapparater. Det forhold, at hun i den mellemliggende periode havde lånt apparater på høreklinikken ændrer ikke denne vurdering. I selve sagen er Ankestyrelsens afgørelse lig den, som det relevante Det sociale nævn tidligere var nået frem til. Dermed er kommunens forsøg på at afvise bevillingen til privat indkøbte høreapparater under henvisning til, at der ikke var gået fire år fra ansøgeren havde fået bevilget de offentligt leverede høreapparater, der blev tabt, helt og aldeles blevet afvist. Amigo ren lyd i klasseværelset Selv om du har mange seje venner i skolen, så vil Amigo være den sejeste ven, fordi den har et cool udseende, er holdbar og har den bedste lyd. Unge med nedsat hørelse har brug for et FM-system i klassen men også i fritiden. Oticons nye FM-system Amigo byder på større sikkerhed, fleksibilitet, holdbarhed, samt den reneste lyd man hidtil har kendt til. Ingen forstyrrende støj fra f.eks. ventilatorer eller computere. I Danmark yder vi 3 års garanti på Amigo, fordi den er konstrueret, så den kan tåle at blive tabt, eller at man spilder en kop kaffe ud over systemet. De små Amigo-modtagere viser om systemet fungerer og om du er på den rigtige kanal. Alt sammen noget der gør systemet mere brugervenligt og giver en lettere og tryggere hverdag. Vil du vide mere: HøReLsen nr. 01 JAnuAr

12 kort nyt nyt navn til unge nyhedsbrevene Høreforeningen har modtaget mange gode navneforslag til de nye nyhedsbreve til teenagere og unge. Begge nyhedsbreve udkom første gang i november, men uden navn. Det har de fået nu, takket være forslag fra medlemmerne. Tak til alle der har skrevet ind med navneforslag. Deltagerne har virkelig været kreative og ladet sig inspirere af opgaven, siger Mette Bønneland der er redaktør af de to blade. vinderne er: Teenear og Valget faldt på Teenear og De to navne viser, at det handler om hørelse, de er unge og så klæder de hinanden godt, siger Mette som begrundelse for at valget faldt på de to navne. Med forslaget Teenear vandt Jannick M. Hansen konkurrencen for teenagenyhedsbrevet. charlotte Bjørk christensen vandt konkurrencen for navn til unge-nyhedsbrevet med forslaget Begge vindere får tilsendt et gavekort på 200 kr. til Fona. Tillykke til dem begge! Teenagenyhedsbrevet udkommer en gang i kvartalet, ungenyhedsbrevet udkommer en gang om måneden. læs mere om Høreforeningens nyhedsbreve og tilmeld dig på StøjKASSer holder pause Høreforeningen arbejder på at gøre vores populære støjkasser endnu bedre. Derfor kan man ikke bestille støjkasser før den 1. marts Støjkasserne var efterhånden blevet noget slidte, og takket være økonomisk støtte fra BHJ-Fonden er vi nu i gang med at forbedre indholdet. Fra 1. marts kan du læse om de nye støjkasser på hjemmesiden nye vejledninger om hørehæmmede børn i børnehave Der er for kort tid siden udkommet to vejledninger om børn med høretab i børnehaver. De to vejledninger målrettet henholdsvis forældre og personale i de relevante børnehaver. Forfatterne er Anne Haven og Vibeke rødsgaard-mathiesen, tale-høre-konsulenter med mange års erfaring med rådgivning og vejledning på området. udspil rammer de svageste udgivelsen er sket i samarbejde med Videnscenter for Hørehandicap, fra hvis hjemmeside man gratis kan downloade de to vejledninger. centret håber, vejledningerne kan hjælpe de to målgrupper til at skabe gode pædagogiske og fysiske rammer for et barn med høretab, så barnets udvikling og trivsel i fællesskabet med de andre børn får så gode betingelser som muligt. De vil blive udsendt til PPr-kontorer over hele landet, som så skal distribuere dem videre til de relevante børnehaver. Vedledningerne kan downloades som PDFfiler via hjemmesiden regeringen begrænser tilgangen til førtidspension og fleksjob med 16 initiativer, der vil ødelægge alle muligheder for at få et rummeligt arbejdsmarked. Det mener Danske Handicaporganisationer, der somfælles talerør for personer med handicap opfordrer regeringen til at kalde en spade for en spade: regeringens reform er et spareforslag. Ikke en udstrakt hånd til mennesker med nedsat arbejdsevne. Det er der ellers brug for i en krisetid, hvor virksomhederne er langt mindre villige til at beskæftige mennesker, der ikke yder 100%, eller som ikke er helt som alle de andre medarbejdere, udtaler formand Stig langvad personer i ordinær i beskæftigelse i 2020, det er hvad regeringen forventer. Det er en høj pris at betale for en meget udsat gruppe unge under 40 år med stærkt nedsat arbejdsevne. Særligt psykiske syge rammes rigtig hårdt på deres forsørgelsesgrundlag, konkluderer Stig langvad. Aldersbegrænsning på førtidspension er et uacceptabelt forslag, mener Danske Handicaporganisationer. regeringens synes at tro, at man kan skabe flere job til unge med nedsat arbejdsevne, ved at gøre dem fattigere og skabe utryghed om deres forsørgelsesgrundlag. Det er ikke velfærdspolitik, og ikke beskæftigelsespoliti, udtaler Stig langvad. I stedet for førtidspension skal unge under 40 år tilbydes et udviklingsforløb, mener regeringen. Danske Handicaporganisationer er ikke i tvivl om at også personer over 40 år har behov for en ny type indsats. Forslaget indebærer økonomisk pisk for denne gruppe. Det er afgørende, at indsatsen sker på et ordentligt økonomisk niveau svarende til sygedagpenge, udtaler Stig langvad. massiv forringelse regeringen vil skære massivt i løntilskuddet til fleksjob. og foreslår tvungen brug af de sociale kapitler i overenskomsterne. Det er et massivt opgør med kompensations- og ligebehandlingsprincippet i dansk handicappolitik: Man yder det man kan, og kompenseres for sit handicap. Forslaget vil betyde en markant lønnedgang for rigtig mange handicappede i og uden for fleksjob. Ansættelse på overenskomstmæssige vilkår er afgørende for fleksjobordningens accept på arbejdspladserne. nu skal kollegaerne i fremtiden have forskellige lønninger for det samme arbejde. Det går ikke. Jeg kan kun opfordre alle fagforeninger til at tage denne sag yderst alvorligt, kæmpe for deres medlemmer med nedsat arbejdsevne, og stille sig selv spørgsmålet er regeringens forslag en fair løsning?, siger Stig langvad. Men fleksjobordningen må holde mere for. regeringen vil gøre alle fleksjob midlertidige i 5 år. Igen et initiativ der skaber utryghed og ikke bringer personer med nedsat arbejdsevne i ordinær beskæftigelse iflg. Danske Handicaporganisationer, der opfordrer regeringen til også at give virksomhederne forpligtigelser. 12 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011

13 Hvorfor gå glip af en ene ste decibel af Den er til dig? Motion med telespole Motion med trådløs Blue tooth til telefon og tv Motion fra Siemens giver dig alle livets glæder i én let løsning. Motion indeholder tre klare fordele for dig: SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra. FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner. Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Motion til din hverdag. Få mere information på telefon eller besøg Answers for life.

14 Ørerne I MASkInen første epley-stol i europa er dansk Af Irene ScHArBAu HØreForenIngen HAr FåeT PræSenTereT Den nye STol På rishospitalet, SoM kan kurere svimmelhed ForårSAgeT AF løse krystaller I ØreTS BuegAnge. rigshospitalets afdeling for øre-næse-hals kirurgi har som det første hospital i europa fået en såkaldt epley-stol, der kan hjælpe patienter af med små krystaller i ørets buegange, som gør dem svimle. Indkøbet af stolen er støttet af A. P. Møllers Familiefond med ca. 1. mio kroner. Epley-stolens computer arbejder med en næsten tredimensionel grafik af ørets buegange, der leder tanken hen på en mærkelig edderkop. Men den hjælper lægerne til at se, hvilken buegang, de er i gang med at rense for krystal Vi er meget glade. Maskinen giver en mere effektiv behandling. nu kan vi hjælpe mange, som har lidt af svimmelhed længe og ikke har kunnet få en effektiv behandling hos deres lokale læge. nu kan vi fjerne krystaller i alle buegange, også dem, hvor krystallerne er mere sjældne, siger overlæge Mads klokker fra rigshospitalet. Hørelsen fik i starten af december mulighed for at se stolen demonstreret. Det var Høreforeningens Menièreudvalg, som har god kontakt til rigshospitalet, der arrangerede en præsentation af stolen. Den særlige form for svimmelhed kaldes krystalsygen og BPPV (Benign Paroxysmal Positional Vertigo). På almindeligt dansk godartet positions svimmelhed. Det er en svimmelhed, som kommer af små, bitte krystaller, som løsriver sig fra øret buegange, og som i minimal målestok ligger og ruller, hver gang man bevæger sig. Balancen sidder som bekendt på øret. Derfor bliver nogle mennesker meget svimle, når krystallerne ruller rundt. svimmelhed er ofte Bppv Svimmelhed er et enormt overset problem, som det er vigtigt at tale om. Folk får ofte at vide hos lægen, at de har en virus på balancenerven, men det er faktisk meget sjældnere end at have BPPV. når lægerne fortæller det til patienterne, er det fordi de ikke er uddannet til at vide noget om "krystalsygen", fortæller Mads klokker. Hos de patienter, som søger læge på grund af svimmelhed, skyldes ca. 50 procent problemer med ørerne. og hele 50 procent af disse har BPPV. Derfor er der faktisk ret mange, som kan blive behandlet for deres svimmelhed. Dr. epley epley-metoden har været kendt i omkring 30 år og har tidligere været udført på en briks, hvor patienten bliver rejst op, lagt ned og drejet efter et helt bestemt mønster for at krystallerne kan vende tilbage, hvor de kommer fra i den del af det indre øre, der hedder otolitorganerne. Det er meget, meget små størrelser, vi taler om, men altså nok til at gøre folk særdeles svimle i sekunder, hvis krystallerne for lov til at ligge i buegangene. Det var en amerikansk ørelæge, dr. John epley, der i starten af 1980'erne fandt ud af, at man kunne manipulere krystallerne ud ved at dreje folk på en bestemt måde. I starten blev lægen grinet ud, selv om det var en sygdom, man havde kendt til siden starten af 1900-tallet. Men behandlingen var faktisk lidt af en mirakelkur, fordi folk kan blive helt friske på 14 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011

15 Ørerne I MASkInen meget kort tid, og epley fik opkaldt metoden efter sig. Men dr. John epley kunne også lide at lege med tekniske løsninger. resultatet blev den sjove stole med de runde buer en epley omniax. Dens bevægelser er langt mere præcise og kan vende folk helt på hovedet. Man kan komme længere ned, end hvis man ligger på et leje. Maskinen er også en fordel, hvis folk har rygproblemer. De slipper for at ligge ned og er spændt fast. Desuden har nogle patienter BPPV på begge ører, og det klarer vi i samme behandling, forklarer overlæge Mads klokker. Overlæge Mads Klokker viser, hvordan Epleymaskinen drejer patienten rundt i nogle bestemte vinkler, som sender krystallerne ud af buegangene. Testperson Agnes var spændt godt fast undervejs. en testperson Vi får lov til at se stolen i funktion. lyset dæmpes af hensyn til øjnene. Den lægestuderende Agnes bliver spændt godt fast og får en slags briller hen over øjnene med indbygget kamera. Hun holder fast i to håndtag. Vestibulogiassistent lisa norborg står klar ved computeren, som filmer øjenbevægelserne og har et billede af ørets buegange, som ligner en sjov edderkop, til brug for behandlingen. Øjenbevægelser, som rykker på en bestemt måde, er bl.a. udtryk for, at balancen er udfordret med ørekrystaller. computeren viser os flere eksempler på meget markante øjenbevægelser hos BPPVpatienter. lægerne på rigshospitalet er meget glade for den nye computerbaserede behandling, bl.a. fordi den kan samle dokumentation på et helt andet niveau end tidligere. Agnes bliver drejet langsomt i forskellige vinkler. Hun hænger næsten på hovedet på et tidspunkt. Men en ting er en ung, adræt kvinde. Da vi ankom, så vi en ældre dame blive kørt ud i kørestol fra behandlingen. De ældre patienter har faktisk ikke problemer med at blive vendt på hovedet, heller ikke med at få noget over øjnene. De oplever det ikke klaustrofobisk, forklarer Mads klokker. Det er nemmere at håndtere patienterne på denne måde, tilføjer lisa norborg. Maskinen kan tage patienter med vægt helt op til 175 kilo. HøReLsen nr. 01 JAnuAr

16 ØRERnE i MASKinEn Ventetid på behandlingen Planen er, at alle sværere tilfælde af ørekrystaller, som ikke lader sig behandle af manuelle metoder, skal tilbydes behandling med stolen. Da vi blev præsenteret for den, havde den været i gang i tre uger. Der er p.t. en ventetid på ca. 2-3 måneder, men når afdelingen lægges sammen med Gentofte, er det planen, at behandlinger i stolen skal køre alle ugens dage. Vi ønsker, at ventetiden kun var en måned. Det er nemlig lang tid at vente, når man er svimmel, siger Mads Klokker. Svimmelhed er overset Afdelingen på Rigshospitalet ønsker at sætte mere fokus på svimmelhed, som Mads Klokker mener har lav prioritet hos lægerne generelt. Svimle patienter har ofte været mange andre steder og har store forventninger, når de kommer her. Vi bruger meget tid på at tale med dem, for der er en psykisk faktor også. Mange er belastet af svimmelheden. Man får mange oplysninger ved at tale sammen, men det har de praktiserende læger ikke altid tid til. Men man skal have en forklaring på, at man kan lære at leve med svimmelheden. Desværre er det ikke højstatusområde hos lægerne, siger Mads Klokker, der her ved årsskiftet har et indlæg i Ugeskrift for Læger, der opfordrer de praktiserende læger til at interessere sig mere for svimmelhed. I TV2 Ørestolen blev i øvrigt præsenteret i TV2 som en nyhed, da der blev åbnet for behandlinger. Den klassiske uddannede sanger Thomas Rewes var den første herhjemme, der er blevet behandlet i stolen. Og resultatet er slående. Svimmelheden er væk, fortalte han meget rørende til TV efter at have været svimmel i månedsvis. Man kan i øvrigt se klip om BPPV og Epleys metode på Youtube.com Mere om behandling BPPV er en lidelse, som rammer alle aldersgrupper, dog kun sjældent mindre børn. Men også teenagere kan få problemet. Ofte kommer de løse krystaller som følge af anden øresygdom. Det kan være i forbindelse med Menière eller hovedtraumer. Også virus på balancenerven kan give problemet. Nogle gange har vi fornemmelsen af, at det er løsrevne membraner eller lignende. Ca. et halvt år efter andre øresygdomme, ser vi nogle gange BPPV, forklarer overlæge Mads Klokker. Hvis man ikke bliver behandlet, kan svimmelheden gå over af sig selv, men nogle mennesker er svimle i mange år. Svimmelheden ved denne lidelse er særligt udtalt, når man laver bestemte bevægelser med hovedet. Så er man svimmel ca. 30 sekunder efter. Typisk er man meget svimmel, hvis man har noget med ørerne, mens dem der lider af noget inde i hjernen, ikke er så svimle. Man kan henvises til afdelingen gennem sin egen ørelæge. Hvis man kommer fra en anden region end Hovedstaden, skal man henvises via den lokale øre-næse-hals klinik. Når man er henvist og har haft en samtale med lægen, kommer man igennem et testbatteri. Afdelingen kører 6-7 forskellige balancetests, og alt efter hvad de fortæller, lægges undersøgelserne tilrette, og måske ender man i dr. Epleys stol og kan sige farvel til svimmelheden. Testperson er lægestuderende Agnes. Hun er spændt godt fast af vestibulogiassistent Lisa Norborg, som har en amerikansk baggrund og har arbejdet sammen med den berømte dr. Epley i USA. 16 hørelsen nr. 01 januar 2011 Ørekrystallerne kan dog komme tilbage. Det sker i ca. 50 % af tilfældene. inden for tre måneder. Men så kan man få en tur til i mirakelstolen

17 kort nyt KlAverKoncert for mennesker med høretab Den smukkeste musik strømmede ud fra Metronomen på godthåbsvej på Frederiksberg, da House of Hearing den 4. december inviterede klaverkoncert med pianisten Frederik graversen, der for nyligt er debuteret. Det særlige ved koncerten var, at den var tilrettelagt for mennesker med høreproblemer. Der var teleslynge og skrivetolke. Frederik graversen spillede smukke og kendte klaverstykker af blandt andet Schubert, Mozart og chopin. Forud for hvert klaverstykke fortalte Frederik graversen lidt om historien bag musikstykkerne. koncerten var meget vellykket. Pianisten spillede guddommeligt, og han fortalte om hvert stykke musik, således at man bedre kunne leve sig ind i den. I pausen gik han rundt og talte med tilhørerne. Der var en helt særligt stemning derinde, og vi blev opfordret af de tilhørende til at lave noget lignende, så det planlægger vi, siger Anne-Mette Mohr fra House of Hearing. Børnehus vinder arbejdsmiljøpris for lavt støjniveau De er rigtig gode til at skabe et støjsvagt arbejdsmiljø hos Børnehuset Søholm fra Tårs. Så gode, at de i dag får overrakt ArbejdsmiljøPrisen 2010 i kategorien Støj. Det var først og fremmest for børnenes skyld, at Børnehuset Søholm indførte en ny pædagogisk metode, som skulle give mere nærvær, anerkendelse og tilstedeværelse. et mindre støjniveau var ikke et direkte mål, men viste sig at være en behagelig sidegevinst af metoden. For siden metoden blev indført, har meget mindre støj nået de store og små trommehinder i børnehuset, som holder til i Tårs. og i dag modtager de en pris for deres indsats på ArbejdsmiljøDagen på Axelborg i københavn. Jeg er så stolt af anderkendelsen af, at vi arbejder med et meget vigtigt råstof, siger institutionsleder Hanne Sort rishøj om børnene i børnehuset. De ansatte i Børnehuset Søholm er meget bevidste om deres eget stemmeleje, når de for eksempel skal tysse på børnene. Der er naturligvis også børn, der råber i Tårs, men pædagogernes bevidsthed om at være rollemodeller letter samspillet. Det er en del af den pædagogiske metode, IcDP International child Development Program, som Børnehuset Søholm har arbejdet med siden 1997, så det er ikke noget nyt, at samspillet med børnene er i fokus, men med prisen håber Hanne Sort rishøj, at andre får øjnene op for metoden. Det er vigtigt, at børn er i en kultur, hvor der er fokus på det positive, så der kan skabes den tryghed og trivsel, som er baggrund for at lave et godt læringsmiljø, forklarer institutionslederen. læs mere om ArbejdsmiljøPrisen 2010 og de nominerede virksomheder på En fryd for øret. For information om Phonak Ambra kontakt Phonak på telefon eller mail: Vi tilbyder kommunikation uden forhindringer i alle situationer. Se nærmeste forhandler på Forbindelse til alt og alle Individualiseret ydeevne Phonak Ambra gør det så nemt, som det bør være, at se tv eller tale i telefon. Det er kun Phonak Ambra, der har DuoPhone, som gør dig i stand til at høre stemmen i telefonen i begge ører i det øjeblik, du holder røret op til øret. Talens klarhed er imponerende, og baggrundsstøjen reduceres. Ved at kombinere Phonak TVLink med din Ambra får du tv-lyd direkte i ørerne, så du og din familie kan justere lydstyrken separat og nyde at se tv sammen. En Phonak Ambra tilpasser sig automatisk de konstante miljøforandringer i dit liv både når du fører en rolig samtale, lytter til musik, eller befinder dig i en støjende restaurant. Nogle gange kan det være nødvendigt med manuelle justeringer. Med blot et enkelt tryk på en knap lader vores unikke FlexControl dig vælge den helt rigtige indstilling. Phonak Ambra er faktisk så intelligent, at den næste gang vil lave justeringen for dig. Forståelighed overalt Phonak var de første, der introducerede zoomteknologi for at forbedre forståeligheden i udfordrende høresituationer. Og nu gør Phonak Ambra zoomning endnu mere effektiv. Vi kalder det StereoZoom, UltraZoom og automatisk ZoomControl. I støjende situationer, hvor mange mennesker har front mod dig, zoomer UltraZoom automatisk ind på deres stemmer. Støj fra siden og bagfra lukkes ude. StereoZoom kan zoome endnu mere ind og reducere endnu mere støj i meget støjende situationer, hvor du vil kommunikere med en enkelt person. I situationer, hvor du ikke kan vende dig mod den talende som f.eks. i en bil, kan automatisk ZoomControl zoome til siden eller bagud for at sikre problemfri forståelighed. HøReLsen nr. 01 JAnuAr

18 benforankrede høreapparater Før VAr DET kun MulIGT AT Få En SlAGS APPArAT. nu Er OTICOn GåET InD På MArkEDET FOr APPArATEr, SOM SEnDEr lyden uden OM MEllEMørET. Benforankrede høreapparater En anden måde at høre på Af IrEnE SChArbAu fotos udlånt AF OTICOn MEDICAl Apparatet sidder fast bag øret. Det er klikket på en skrue, som sidder fast på kranieknoglen. Lyden sendes via knoglen direkte til øresneglen. Det betyder, at man f.eks. ikke skal bruge øreprop. Jeg får et elastisk pandebånd på. Et lille apparat hænger på elastikken og bliver sat fast på huden bag mit venstre øre. Det mærkelige er, at når jeg stikker fingrene godt i ørerne, kan jeg høre alligevel og tilmed ganske godt endda. Det er utroligt. Metoden hedder et benforankret høreapparat, og jeg prøver den under et besøg hos Oticon Medical, der sidste år sendte et apparat på markedet for første gang. Det kommer jeg tilbage til. Et benforankret høreapparat sidder på kranieknoglen lige bag ved øret. For at det skal virke bedst muligt, og man ikke skal rende rundt med pandebånd på, sidder det fast ved hjælp af et implantat. Det er et meget lille implantat, som indopereres i kranieknoglen. Via den sendes lyd ud i kraniet. Svingningerne går via kranieknoglen udenom mellemøret og når det indre øre fordi det indre øre er integreret i kranieknoglen. Der skrives meget om Cochlear Implant i disse år. Det er en elektrode, der lægges ind i øresneglen. Ved benforankrede høreapparater er der ingen operation eller ledninger inde i øret kun en lille skrue, der skal sættes fast uden på hovedet, og så klikker man et apparat på. Et stigende antal mennesker får benforankrede høreapparater i Danmark. Det skyldes, at apparaterne er blevet bedre, og at flere mennesker, end lægerne i første omgang troede, kan få glæde af det. På et døvt øre kan man sende lyden intrakranielt over til en velfungerende øresnegl, som er det eneste, man behøver at have for at kunne høre på denne måde, siger produktspecialist Tina Grethe Andersen fra Oticon Medical. Når mellemøret gir problemer Mange mennesker lider af ensidig døvhed, f.eks. på grund af virusinfektioner, sygdomme eller gentagne operationer i mellemøret. De kan have glæde i benforankrede appa- 18 hørelsen nr. 01 JAnuAr 2011

19 BenForAnkreDe HØreAPPArATer rater. lider man af betændelser og allergier i øret eller mangler eller har deforme ydre ører og mellemøre, kan metoden være en god løsning. usa især og england, Holland, Polen, Tyskland og Frankrig er nogle af de lande, som er længst fremme med brugen af benforankrede høreapparater. Det er en velkendt behandling i usa og england, hvor man er gode til at spotte potentielle kandidater. Der er meget forskellige erfaringer med, hvornår man skal droppe operationer på mellemøret. Har man et stort høretab på grund af mellemøret, kan et benforankret apparat anvendes med meget mindre forstærkning end et almindelige høreapparat, fortæller Tina grethe Andersen. nogle mennesker, der er født i erne, fik foretaget radikale operationer, hvor de fik fjernet hele mellemøret. Andre har været udsat for mange, slemme operationer i mellemøret. Disse personer kan være kandidater til et benforankret høreapparat. er man den rette person, kan man opnå stor tilfredshed. Førstegangsbrugere har let ved at vænne sig til det, og ved ensidig døvhed kan man lettere høre lyde fra den døve side, fortæller Tina grethe Andersen. en del brugere får to apparater. Det kan man have glæde af, hvis hørenedsættelsen er næsten lige stor på begge indre ører. kan prøves At skulle gennem en operation kan skræmme mennesker, som ville have gavn af benforankrede høreapparater. Men man kan faktisk få lov at prøve det uden operation, som jeg beskriver i starten af artiklen. lydene bliver dæmpet, når man prøver det med pandebånd uden skrue, men man skal jo heller ikke købe en bil uden at prøve den. Man skal vide, hvad man siger ja til. Derfor er det en god ide at prøve apparatet med et pandebånd, så man også finder ud af, hvor det fungerer bedst på kranieknoglen. Så kan man komme tilbage til klinikken og sige ja eller nej tak siger Tina grethe Andersen. Baha kom først Benforankrede høreapparater har været kendt siden 1970 erne. I Danmark kun som Baha boneanchored hearing aid som er udviklet af cochlear. Sidste år lancerede oticon Medical så Ponto som den første konkur- rent efter købet af implantatvirksomheden otorix i I starten kunne tilpasserne på hospitalerne sætte oticon Medical-apparater på cochlears skruer. Men få måneder efter lanceringen ændrer cochlear mellemstykket, så det er tulipanformet og ikke passer til oticons apparat. Skruen passer stadig. I 2010 bliver også skruen ændret, så nu skal patienterne vælge et af de to systemer fra starten. De kan ikke bare vælge blandt flere apparater, som man kan med almindelige høreapparater. Vi ønsker kompatibilitet og mener, patienter bør have muligheden for at vælge den lydprocessor/høreapparat, der giver dem den bedste løsning, siger Tina grethe Andersen fra oticon Medical. ærgerlig Danaflex forhandler cochlears Baha-apparater i Danmark. Det ligger i luften, at man har ændret system for at beskytte sit tidligere monopol på Baha-apparater. Men Mette Irring fra Danaflex siger, at det er ærgerligt, hvis cochlears udvikling bliver opfattet på denne måde. efter cochlear opkøbte den tidligere producent af Baha i 2005, har de brugt mange ressourcer på at videreudvikle og forbedre Baha. Der er bl.a. kigget indgående på dental-industriens resultater for, hvordan man får implantaterne til at sidde bedre fast i knoglen. cochlear har været i gang med at udvikle det nye Baha system igennem de sidste 4 år og lancerede BI300 i det tidlige forår Vi har set på brugerne og deres ønsker om at få et bedre og mere stabilt implantat med mindre risiko for infektion, siger Mette Irring. Det nye implantatsystem gør, at man halverer tiden mellem operation og tilpasning af lyd-processoren. Implantatet er mere ru i overfladen, og knoglen vokser derved hurtigere fast og giver en stærkere forbindelse. Vi mener, implantatet er meget bedre end vores tidligere, og kan nu tilbyde et komplet system, som er simpelt, effektivt og sikkert, siger Mette Irring. gode til lyd oticon gik ind på markedet med benforankrede høreapparater, fordi der teknologisk og kommercielt var nye muligheder Abutment Implant Sound waves Inner ear/ cochlea Coupling Men også fordi vi har så stor erfaring i lyd og er skridt foran konkurrenterne i forskning. Mange ser benforankrede høreapparater som et implantat og ikke et høreapparat, men det er et samlet system med lydprocessor, og der mener vi, at vi kan gøre noget ekstra for brugerne, forklarer salgschef claus F. Horneman hos oticon Medical. et projekt på rigshospitalet har testet cochlears BP100 og oticon Medicals Ponto Pro apparater på førstegangsbrugere. en del af testen blev offentliggjort i sommer på den internationale ci-kongres i Stockholm. Den viste, at 8 ud af 12 brugere foretrak Ponto på grund af bedre lyd og håndtering. overlæge lars Holme nielsen fra rigshospitalets Øre-næse-hals-kirurgiske afdeling siger, at det var en oplagt opgave at se på, hvordan brugerne opfatter forskellige produkter, når der kom flere på markedet. Vi er ikke færdige med projektet, men det er ikke nogen fordel for brugerne, at der er flere typer skruer. Det er selvfølgelig sket før, at produkter forbedres, men vi er ikke varme på, at man er afhængig af et fabrikat, siger han. Men cochlear går efter at gøre implantatet mere stabilt, og som man kan læse i Bente carlsens historie, kan det faktisk falde af. Ponto sound processor HøReLsen nr. 01 JAnuAr

20 BenForAnkreDe HØreAPPArATer Så lille er skruen I øjeblikket følger vi et 3-årig forsøg, der løber i Sverige, Holland og england, hvor man ser på, hvor godt det nye implantat sidder fast i forhold til det gamle. resultaterne fra de første 6 måneder viser klart, at det sidder bedre fast allerede umiddelbart efter operationen end efter seks måneder med vores tidligere implantat, siger Mette Irring fra Danaflex. en fantastisk mulighed BenForAnkreDe HØreAPPArATer HAr gjort DeT MulIgT For BenTe carlsen AT ForTSæTTe SIT JoB SoM Skolelærer 20 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011 oticon Medical har en anden holdning: er det værd at få en kortere ventetid, fra man er opereret, til man får lyd på, i forhold til at man afskrives muligheden for at prøve andre apparater? Det mener vi ikke, siger Tina grethe Andersen. Bedre teknik Forhåbentligt vil producenterne nærme sig hinanden i fremtiden, så brugerne kan prøve flere apparater og finde det, der passer bedst til deres lyttebehov. lydopfattelse er en meget personlig ting. Tidligere har benforankrede høreapparater kun haft en indstilling og skulle stilles med en skruetrækker. I dag har de flere programmer til f.eks. støj, tale og musik, lige som der er udviklet software til at indstille lyden. Måske ikke helt på samme plan som almindelige høreapparater, men alligevel Hvis du har fået at vide, at et benforankret høreapparat kan være noget for dig, men tøver, fordi du skal have en skrue i hovedet, så bare gå i gang, for det er et fantastisk tilbud du får, lyder opfordringen fra Bente carlsen. Den 61-årige skolelærer har gennem årene haft stor glæde af benforankrede høreapparater, som hun har på begge ører. og hun har fået nye skruer flere gange. Det er kun tanken, der er afskrækkende. resten er lige som at gå til tandlægen. Du bliver lokalbedøvet, og de borer stille og roligt 3-4 mm ind i kraniet, mens du taler med lægen og sygeplejersken. Bedøvelsen er det eneste, der gør ondt, siger hun. På højre side af hovedet har Bente fået en skrue i flere gange. en ridehjelm slog f.eks. den første løs. Det gjorde ikke ondt, for du har ikke så mange nerver i hovedet. Det bløder heller ikke. Men nu sidder der en ny skrue. efter operationen skal skruen gro fast. Det tog mindst tre måneder, før jeg fik apparat på. Men det er ikke noget problem at have en skrue i hovedet. Man kan kun mærke den, hvis man lægger sit hovedet på armen. Det er ingenting, siger Bente carlsen. bedre end før. cochlear lægger vægt på en audioadapter, så man kan koble mobiltelefonen til og på mere vandtæthed. oticon Medical har bl.a. givet mulighed for telespole, mindre vindstøj og en processor med flere bånd, dvs. kanaler. og måske er der mere i vente fra oticon Medical: Vi har ikke tidligere haft øje for specialgrupperne, men vi mener, vi kan give dem noget ekstra med vores teknologi. Der er en synergi fra almindelige høreapparater, som vi tager afsæt i. Det kunne være et naturligt skridt at udvide med ci. Jeg kan ikke forestille mig, at oticon kun går ind i Baha-konkurrencen. Vi har fået meget positiv respons indtil videre, siger salgschef claus F. Horneman. Hun har forsnævrede eustakiske rør og har haft rigtig meget mellemørebetændelse, så knoglerne i mellemøret er ætset væk. Jeg havde i starten høreapparat på mit dårligste øre og blev opereret flere gange. Til sidst foreslog lægerne et Baha-apparat, og det har jeg været fuldt ud tilfreds med, siger Bente carlsen, som fik sit første apparat i 1998 og siden fik et på det andet øre også. Hun er stadig erhvervsaktiv skolelærer. 28 børn i første klasse kan være en udfordring, men Bente carlsen har været meget åben om sine høreproblemer. Børn og forældre ved, der er ting, jeg ikke kan høre, men jeg ser også mange ting. De gentager, når de ved, der er stemmer jeg ikke kan høre, siger hun. Fra sine tidligere, almindelige høreapparater vidste Bente carlsen, at det var muligt at få flere programmer, der kunne tilpasses forskellige lydmiljøer styret via en fjernbetjening i hånden. Men det kan man ikke få til benforankrede høreapparater. Jeg har jævnligt efterspurgt det på rigshospitalet. overlægen formidlede kontakt til oticon, da de skulle udvikle nye apparater, fortæller hun.

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Roger TM. på arbejdspladsen. Fokus på arbejde frem for at høre

Roger TM. på arbejdspladsen. Fokus på arbejde frem for at høre Roger TM på arbejdspladsen Fokus på arbejde frem for at høre Kommunikere, deltage og bidrage En moderne arbejdsplads kan være et kompliceret lyttemiljø. Det er også et sted, hvor vellykket kommunikation

Læs mere

Reform af tilskuddet til høreapparater

Reform af tilskuddet til høreapparater Socialudvalget 2010-11 L 28 Bilag 18 Offentligt Reform af tilskuddet til høreapparater Et forslag fra Dansk HøreCenter Foretræde i Folketingets Socialudvalg den 18. november 2010 ved direktør Niels Lodman

Læs mere

Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne

Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne Side 1 af 5 ƒsundhed Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne DEBAT kl. 3:55 1 kommentar DEBAT: Ventetiderne til de audiologiske afdelinger kan reduceres markant, hvis

Læs mere

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation

Høreapparat til børn. Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E. Patientinformation Gentofte Hospital Øre-næse-hals/Audiologisk afdeling E Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Høreapparat til børn Audiologisk afdeling Audiologisk afdeling har to afsnit: et lægeligt

Læs mere

Phonak Audéo Q. Lille apparat. Stor ydeevne.

Phonak Audéo Q. Lille apparat. Stor ydeevne. Phonak Audéo Q Lille apparat. Stor ydeevne. Kommunikér Vi mener, at alle stemmer er vigtige. Stemmen er vores forbindelse til omverdenen, og den giver os mulighed for at være i kontakt med vores familie,

Læs mere

Hørevejledning flytter

Hørevejledning flytter Hørevejledning flytter Hvor skal jeg henvende mig, når der er noget galt med min hørelse eller mit høreapparat? Den 01.02.12 flytter Høreteamet fra Skovvangsvej 97 til P.P. Ørumsgade 11, bygning 11 Hvordan

Læs mere

Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig

Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig Registrering af stemmer uanset hvor du er og hvad du foretager dig Kommunikér Vi tror på, at alle stemmer er vigtige. Stemmen er vores forbindelse til omverdenen, og den giver os mulighed for at være i

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

HØREOMSORGEN I STRUER KOMMUNE

HØREOMSORGEN I STRUER KOMMUNE Forkortet udgave nov. 2010 HØREOMSORGEN I STRUER KOMMUNE - kendskab til og tilfredshed med den kommunale høreomsorg blandt brugere af høreapparat - Udarbejdet af sundhedskonsulent Åse Skytte, SundhedscenterStruer.

Læs mere

Usynlighed der giver dig selvsikkerhed, af tilværelsens rige lydscenarier. Life is on

Usynlighed der giver dig selvsikkerhed, af tilværelsens rige lydscenarier. Life is on Life is on Vi lytter til behovene hos dem, der stoler på vores ideer og knowhow. På en kreativ måde udfordrer vi teknologien og udvikler avancerede høreløsninger, der hjælper hørehæmmede til at høre, forstå

Læs mere

Høreapparater, facts og udfordringer for branchen

Høreapparater, facts og udfordringer for branchen Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU Alm.del Bilag 419 Offentligt Høreapparater, facts og udfordringer for branchen Dansk HøreCenters foretræde for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Garanti, reparation, justering, udskiftning

Garanti, reparation, justering, udskiftning 1 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering af høreapparatet samt tilpasning, justering og vejledning

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Vejledning for høreapparatbrugere

Vejledning for høreapparatbrugere Kommunikationscentret Vejledning for høreapparatbrugere 1 2 Nyt høreapparat Du har fået nyt høreapparat enten på en offentlig høreklinik eller på en privat høreklinik. Din høreklink står for udlevering

Læs mere

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

Ponto valgfrihed i benforankret høreapparatbehandling. Ponto. For en aktiv livsstil

Ponto valgfrihed i benforankret høreapparatbehandling. Ponto. For en aktiv livsstil Ponto valgfrihed i benforankret høreapparatbehandling Ponto For en aktiv livsstil Ponto For en aktiv livsstil Oticon Medical leverer den nyeste teknologi til brugere af benforankrede høresystemer og giver

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing Udforsk din hørelse Discover At forstå hørenedsættelse your hearing At forstå En stemme kan være dybt rørende, kan formidle tanker, følelser og stemninger. Ethvert talt ord består af lyde og toner, der

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet.

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 187 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir, samråd den 24. november, SUU Spørgsmål Q: Regeringen har med sin genopretningsplan besluttet at nedsætte

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling FÅR DU PROBLEMER MED AT HØRE så er det vigtigt at få undersøgt, hvad det skyldes, og hvilken behandling der kan hjælpe.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet

Center for Kommunikation og Hjælpemidler. Cochlear Implant. Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler Cochlear Implant Høreområdet Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle Amt er en amtslig institution under Socialudvalget. Centret varetager opgaver i henhold

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

G E B Ø R. Børn og unge med høretab

G E B Ø R. Børn og unge med høretab U N G E B Ø R N HØRETAB Børn og unge med høretab Vi meldte os ind i decibel, fordi vi så kunne deltage i kurser om børn med HØRETAB Det har betydet alverden for os og vores barn. Petunia, mor til Anemone

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Hvad er. Cochlear Implant?

Hvad er. Cochlear Implant? Hvad er Cochlear Implant? Hvad er Cochlear Implant? Et Cochlear Implant er et et avanceret høreapparat, der er beregnet til give øget lydopfattelse og mulighed for større taleforståelse hos børn og voksne

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

Cochlear implant til voksne

Cochlear implant til voksne Gentofte Hospital og Rigshospitalet Øre-næse-hals/Audiologisk Klinik Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cochlear implant til voksne Hvad er et cochlear implant? Et cochlear implant

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Gør, hvad der er bedst for din hørelse

Gør, hvad der er bedst for din hørelse Gør, hvad der er bedst for din hørelse 2 Kan du følge med i samtalen? Hvis ikke, har du måske et høretab - en ud af to voksne i alderen over 50 oplever dette. En oplysning, der er overraskende for de fleste

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev September 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Tove,

Læs mere

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere