nr. 01 jan 2011 udgivet af HØrefOreningen Skal høreproblemer med i jobsamtalen? Læs om den nye ørestol Benforankrede høreapparater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 01 jan 2011 udgivet af HØrefOreningen Skal høreproblemer med i jobsamtalen? Læs om den nye ørestol Benforankrede høreapparater"

Transkript

1 nr. 01 jan 2011 udgivet af HØrefOreningen Skal høreproblemer med i jobsamtalen? Læs om den nye ørestol Benforankrede høreapparater

2 Bedre forståelse, mere energi Oticon Agil er designet til at understøtte din naturlige evne til at organisere lyde på. Dette giver dig mere energi til at få dine omgivelser til at give mening, så du kan fokusere på det, du vil. 3 banebrydende audiologiske egenskaber Spatial Sound 2.0 hjælper hjernen til at organisere lyde og bevarer de naturlige omgivelseslyde. Speech Guard bevarer talens særlige karaktertræk, hvilket gør det lettere at følge og forstå tale. Connect [+] giver dig en fremragende lytteoplevelse med en naturlighed, dybde og naturtro rummelighed, når du fx lytter til musik via ConnectLine. Kontakt din høreklinik eller klik ind på for at læse mere om Oticon Agil

3 7 Skal høretabet med til jobsamtale? Ikke mere, siger Annette Indhold 04 De svære jobsamtaler 10 Høreområdet skal kulegraves 14 Ørestol mod øresten 18 Benforankrede høreapparater 22 Batterier på metanol 26 Her er sekretariatet 28 Forskning: Skader i cochlea 30 Det er svært med forandringer 32 Mp3-skader er svære at forebygge 18 Leder Af SØren DAlMArk, landsformand Kulegravning er velkommen! Der har flere gange i år været sat fokus på høreområdet i såvel aviser som på tv. Høreforeningen har konstant gjort politikere opmærksom på behovet for ændringer. I øjeblikket er der problemer med såvel den offentlige som private behandling af høretab. På de offentlige klinikker er der fortsat alt for lange ventetider mange steder. I det private er det begyndt at ligne et eldorado med den kraftige annoncering af høreapparater og offentlige tilskud. Samtidig klager kommunerne over de stigende udgifter til høreapparater. Høreforeningen har holdt møde med sundhedsministeren for at forklare vores synspunkter, og vi har haft foretræde for Folketingets sundhedsudvalg med samme budskaber. Senest har sundhedsministeren været kaldt til samråd i sundhedsudvalget for at besvare spørgsmål om netop ventetider og tilskudsordning. Alt dette har nu resulteret i et kulegravningsarbejde. Sundhedsministeren som har ansvaret for de offentlige klinikker, og socialministeren, der har ansvaret for tilskudsordningen, har i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på området og komme med en rapport i begyndelsen af Den skal omhandle organisering af høreapparatbehandlingen generelt, kvaliteten, gennemsigtigheden og tilskuddet til privat køb. Vi vil være med til at give inputs til arbejdet set fra brugernes side. en skrue kan give hørelse tilbage Hvert nummer: 34 Teknikken 36 Mellem medlemmer Aktiviteter og adresser Masser af kortnyt! Redaktion: kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, Tlf.: , Fax: , Teksttelefon: Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette Byrgesen Layout: Scanad Tryk: Scanprint a/s Annoncer: Dansk Mediaforsyning: Deadline for februar-nr: Annoncer: , Aktiviteter: Oplag: ISSn forsidefoto: Alex Tran Blandede Kilder Produktgruppe fra velforvaltede skove og andre kontrollerede kilder Cert no. SW-COC Forrest Stewardship Council Tryksag

4 JoBSAMTAler Jobansøgning er en balancegang: Før har jeg været helt åben omkring mit hørehandicap, men på grund af min alder, så er jeg splittet nu, siger Annette Andersen, jobsøgende og 55 år 4 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011

5 JoBSAMTAler De Svære jobsamtaler Af lisbeth kristine cedray foto Alex TrAn VI HAr MØDT Tre kvinder TIl en ærlig samtale Om HøReHAnDicAp og om, HVorVIDT De gør opmærksom På DeT, når De SØger et JoB. HVornår gør De opmærksom På DeT, og HVAD BeTyDer HØreHAnDIcAPPeT For DeM I JoBSØgnIngSØJeBlIkkeT? DereS erfaringer kombineret MeD gode råd FrA erhvervspsykolog HAnne rude gør forhåbentlig Dig klogere TIl næste gang Du SkAl SØge et JoB. AnnetteS historie: Kæmper mig op fra allerbagest i køen Annette Andersen fra Taastrup er 55 år gammel. netop fyret fra sit job, fordi arbejdspladsen, Dagscenter for Hørehæmmede på Frederiksberg, lukkede. Så hun står nu i køen af arbejdsløse med sit hørehandicap, som hun føler tvinger hende længere ned i køen. når hun går til jobsamtaler, har hun ikke nævnt det i sine ansøgninger, men hun siger det til sidst i samtalen. For ikke at blive stemplet. For ikke at blive sorteret fra. og for at få en ærlig snak om personen uden at hendes handicap står i vejen. Jeg er født med hørehandicap, men fik først høreapperat som 16-årig, og jeg lærte også mundaflæsning i syv år. Jeg smed høreapparatet som 19-årig og tog det faktisk først på igen som 30-årig. Inden da havde jeg med høreapparaterne på fået job i en børnehave. Der var det intet problem, og vi talte aldrig om det. Siden blev jeg uddannet sygehjælper. en dengang etårig uddannelse, som tog mig tre år på grund af hørehandicappet. uddannelsen kom i stand via en konsulent på Hørecentralen, Bispebjerg. og hun tog med mig ud til min første samtale, hvor jeg blev ansat i De gamles By. Der fik en kollega mig senere over til et andet plejehjem, fordi han anbefalede mig. Så jeg oplevede jo aldrig, at mit hørehandicap blev et problem, eller noget jeg skulle skjule. For alle vidste det, før de mødte mig. og de tog mig alligevel. Da jeg i 1986 kom til hjemmeplejen i Ballerup kommune, nævnte jeg det slet ikke og de kunne heller ikke se mine høreapparater. Men jeg passede mit arbejde og det kom vist først frem efter mange år. og så sagde folk jo intet, for der var intet at sige. Den arbejdsplads, som Annette Andersen lige har forladt mod sin vilje, bød på en anderledes samtale. Hun nævnte hørehandicappet som det første til samtalen og tilfældet ville, at den daværende chef selv var hørehæmmet, så her stødte hun heller ikke på forhindringer. Men nu. nu står Annette og skal ind på arbejdsmarkedet igen. Jeg føler, at jeg bliver nødt til at fortælle, at jeg er hørehæmmet. At være åben. Det gælder altså både til samtaler, på jobbet og privat. For jeg kan for eksempel ikke være til møder uden at skulle sidde i midten og jeg kan heller ikke tage nattevagter, fordi jeg også bruger mundaflæsning og skal kunne se. Jeg oplever, at hørehandicap er mere tabu end fx psykisk sygdom. Men at jeg alligevel bliver nødt til at sige det. For at tage hul på tabuet og for at bevise, at jeg altså sagtens kan arbejde. Alligevel er jeg lidt splittet på min åbenhed nu. nok også fordi jeg har den alder, jeg har nu. Min fagforening ved det for eksempel ikke. lige nu sender jeg stakkevis af uopfordrede ansøgninger afsted til hørepædagoger om at blive tilknyttet, så jeg kan servicere borgere med høreapparater. Jeg har taget en videregående uddannelse som merkonom i ledelse og regnskab og har 24 års erfaring med at være altmuligkvinde på Dagcentret for Hørehæmmede. Jeg føler alligevel, at jeg står bagest i køen også fordi jeg har fået slidgigt i min ene arm og tænker nogen gange skal jeg virkelig under revalideringen. Men nej, jeg bliver nødt til at være stærk og bruge mit hørehandicap som en fordel og arbejde indenfor området. og ikke skjule det. Jeg føler selv at jeg har mange gode år på arbejdsmarkedet tilbage. og at jeg i den grad har noget at bidrage med, siger Annette Andersen. HøReLsen nr. 01 JAnuAr

6 JoBSAMTAler Tag hele pakken, eller lad være. Jeg klippede mig korthåret, så høreapparaterne var synlige og så måtte de jo ta mig eller la vær, siger Gitte Biehl, 32 år KlippeDe håret Kort Så høreapparaterne blev synlige Hun er gift og Mor TIl To SMå Drenge. lige nu er Hun På BArSel MeD Den yngste, ASger, På SekS MåneDer. Om ikke så Længe vender Hun TiLBAge TiL DeT job, Hun HAR HAfT i OTTe år SoM TAnDklInIkASSISTenT I HerleV erhvervspsykologen: Fokusér på fordele ikke handicap For et par år siden var der mangel på arbejdskraft. lige nu er køen af arbejdsløse stor. og så tillader virksomhederne sig at vælge fra og til. Den mindste lille betænkelighed gør, at man føler, at kan kan sortere. Fejlfindingsmodellen kommer i brug. Fx han bor for langt væk. Hun har et høretab, siger erhvervspsykolog Hanne rude, århus. Jeg synes, man skal være ærlig i sin ansøgning, men man behøver ikke at skrive AlT. Tænk i ligeværdighed. Arbejdsgiveren fortæller heller ikke i annoncne, at de fx har samarbejdsvanskeligheder eller dårligt indeklima. Hanne rude påpeger, at en ansøgning er den bedste udgave af sig selv man kan give. Den har kun et formål og det er at komme til samtale. Man behøver heller ikke at skrive, at man er blevet fyret eller har haft en længere sygeperiode. Det er nemmere at tale om, når man har arbejdsgiveren i dialog. Ansigt til ansigt. 6 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011 Jeg er selv 55 år. Det ville jeg AlDrIg skrive i en ansøgning. Jeg skal ind og se dem i øjnene og se alle deres eventuelle fordomme om 55-årige falde til jorden, når de ser, at jeg er fuld af liv, siger hun med en latter. Så altså. Skriv den bedste ansøgning du kan. Fremhæv alle dine spidskompetancer og fordele. og håb så at du bliver indkaldt, siger Hanne rude. samtalens kunst Det er vigtigt, når man skal til samtale, at man på forhånd har valgt den udgave af sig selv, man vil fortælle om. og her skal der ikke herske tvivl om, at man fortæller den bedste udgave. Det samme gør arbejdsgiveren jo. Som hørehandicappet er det ikke nødvendigt at gøre opmærksom på sit handicap under selve samtalen. Der skal man selv vurdere, hvor vigtigt det er at melde ud for at kunne passe jobbet. Hvad skal

7 JoBSAMTAler Jeg har som voksen faktisk ikke set mine høreapparater som et handicap. De er en del af mig og derfor klippede jeg i en lang periode mit hår superkort, så alle kunne se dem. Her er gitte, her er hendes høreapparater. Tag hele pakken eller lad være, griner gitte Biehl, 32. Hun og tvillingesøsteren er født med svagt hørehandicap, men som ni måneder gamle fik de begge mæslinger og så satte det sig for alvor. Som femårige gik de begge med høreapparater, men som teenagere røg apparaterne af. gitte syntes ikke, at drengene var vilde med dem. Jeg kan mærke den der afvisning fra drengene stadig. utroligt, at den stadig sidder i kroppen. Frygten for at blive afvist på grund af høreapparater. Derfor har jeg nærmest været demonstrativ, da jeg klippede håret af. og da jeg som nyuddannet social- og sundhedsassistent skulle søge job hos kommunen, fortalte jeg det faktisk slet ikke, for da blev jeg bange for, at de skulle tro jeg var dum, fordi jeg ikke hørte optimalt. Men jeg fik jobbet og arbejdede med både ældre og på et bosted for psykisk syge. Til ingen af samtalerne sagde jeg noget om mit hørehandicap, for det var altså ret synligt. og ingen af arbejdspladserne kommenterede det. Så ja. Jeg skilter med det, men er alligevel bange for afvisningen på grund af dem, siger hun eftertænksomt. kunne jo se dem Senere læser gitte til tandklinikelev og skulle til praktiksamtale på sin nuværende arbejdsplads i Herlev. Hun sagde heller ikke her noget til samtalen. De havde jo tydeligvis set mine høreapparater og hørt mig tale. Men de så mig klart som et menneske og ikke som en handicappet. og de sagde bare, at hvis min humor passede til Mr. Bean, ja, så passede jeg ind hos dem. og jeg elsker Mr. Bean. Jeg har osse været i Herlev i otte år nu, siger gitte Biehl. Jeg har valgt at være åben omkring mit hørehandicap. Meget åben. Men jeg har altså osse nogen superkolleger, der kan tale om alt og som tager hensyn til mig. Til møder taler vi en ad gangen med vinduerne lukkede. Jeg nægter altså at slå mig ud af mit hørehandicap. Dog har jeg overvejet at få et badge, hvor der står jeg har et hørehandicap, som jeg kan tage på, når jeg sidder i receptionen. Så vores klienter ved, at jeg altså hører lidt dårligere og derfor ikke er uhøflig, hvis jeg ikke lige svarer. Men trods min åbenhed på arbejdet, hvor jeg oprigtigt glædes, når mine kolleger kærligt kalder mig det døve spektakel, så er jeg altså ikke helt sikker på, at jeg ville gøre opmærksom på det til en ny samtale. og den tvivl sporer jeg helt klart tilbage til min teenagefrygt med drengene som jeg var bange for troede jeg var dum. utroligt, at det stadig fylder, men det gør det. nå, så må jeg jo bare klippe mig korthåret igen, hvis jeg skal ud på jobmarkedet. Men jeg har nu slet ikke lyst til at søge andre steder hen, end hvor jeg er lige nu, konstaterer gitte Biehl. gitte Biehl vendte tilbage til tandlægeklinikken 1. December 2010 efter endt barsel. din indsats være? Hvad vil det daglige virke indeholde? og hvad skal du lave i jobbet? og der gælder det for hørehandicappede som andre: søg kun jobs, du kan trives i. På alle måder, siger Hanne rude. Hvis det er hørbart, at man er hørehandicappet, så gør opmærksom på det. ellers ruller arbejdsgiverens fantasi og han eller hun gætter sig måske til noget, der er langt værre. Så bliver det desværre alt for nemt at blive sorteret fra. Så sig det selv. For eksempel med denne formulering Som I måske kan høre, bruger jeg høreapparater.. og så kan du igen koncentrere dig om det faglige. og sådan har man signaleret, at høreapparaterne er en del af dig og det forhindrer dig ikke i at fungere i det pågældende job. og det er ikke blevet til noget negativt og du er åben omkring det. Ansættelsens øjeblik og er man kommet gennem det berømte nåleøje, og får tilbudt jobbet, så kommer det tredje valg, man skal træffe. er det vigtigt at sige noget om hørehandicappet nu. Hvis det intet betyder for jobbet, at man bruger høreapparat hvis det ikke betyder, at der skal tages hensyn eller at der skal anskaffes hjælpemidler eller tolke, ja, så er der ingen umiddelbar grund til at gøre opmærksom på handicappet, siger Hanne rude. Men hvis ansøgeren vælger, at der er grund til at sige det, så skal det gøres i en konstruktiv version. For eksempel kan man sige jeg taler lige så godt i telefon som alle andre ansatte, men jeg har lige brug for et apparat med ekstra lydstyrke. eller Jeg er lige så aktiv, engageret og deltagende i møder som alle andre, men jeg har brug for at vi taler en ad gangen. Det er den konstruktive måde at omtale sit handicap på, siger Hanne rude og understreger: Det er ansøgerens valg og ærlighed, det kommer an på. Men der er tre faser man skal igennem. Tre valg der skal træffes for hver situation. Ansøgning. Samtale. og ansættelse. Det er op til den enkelte at vurdere, hvor vigtigt det er for jobbet, at man omtaler sit handicap og tillægger det betydning. og huske at imødegå fordomme og at tale konstruktivt, siger erhvervspsykologen. Du kan læse mere om Hanne rude på HøReLsen nr. 01 JAnuAr

8 JoBSAMTAler Jeg skriver intet om mit hørehandicap i mine ansøgninger. Jeg vil vælges for mine kompetencer. Eller vælges fra på mine kompetencer, siger Nanna Lundt, 22 år og jobsøgende 8 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011

9 JoBSAMTAler nannas historie: Det er DA et handicap nanna lundt tager imod på sit eget kontor et kontor hun må sige farvel til 1. december Da er hendes læretid som kontorelev med tre måneders ekstra ansættelse nemlig overstået hos TIB (Forbundet-Træ-IndustriByg) i københavn. nanna lundt er 23 år og født med høretab, som blev konstateret, da hun var to et halvt, og som treårig fik hun høreapparater. Min faster og min oldemor var hørehæmmede, så hjemme hos os var det normalt at man ikke hørte så godt og sådan gik jeg ud i verden. og jeg ville aldrig undvære mine høreapparater. Som barn kunne jeg dog godt føle mig lidt isoleret, da jeg havde svært ved at fastholde venskaber, da jeg fokuserede så meget på at lære at tale korrekt. og det opnåede jeg og det får mig til at slappe af. Især i ansættelsessituationer. nanna lundt har, før hun fik sin kontoruddannelse, været både i en børnehave og som ung pige i huset hos en familie i Hanoi. Begge steder var hun åben om sit hørehandicap. og måtte selv konstatere, at i børnehaver er der for megen larm og at i Hanoi fik hun endelig lært engelsk, som hun havde svært ved i skolen. og da jeg begyndte at læse på Hg, sagde jeg på andendagen til nogen veninder og til læreren, at jeg er hørehæmmet. For hvis jeg tænker for længe over det, bliver det et problem inde i mig. Så det er om at få det ud med det samme, siger hun. Da tiden kom til at søge praktikplads, sagde hun det til første samtale. og det var fint nok med dem. De tog hele pakken, men jeg fortrød ansættelsesforholdet inden jeg startede, og sagde fra. næste sted, som altså blev TIB, ja, det lyder mærkeligt, men jeg glemte det. Helt ærligt. Det var først, da jeg skulle underskrive ansættelsespapirerne, at jeg siger, at jeg altså har høreapparater og at jeg kræver visse hensyn. De nærmest ikke engang hævede øjenbrynene og bad mig om at skrive under. Det var overhovedet ikke noget problem. Det var da en gevaldig lettelse. De tog mig på grund af mig og de fravalgte mig ikke i sidste øjeblik på grund af mine høreapparater. og siden har jeg hver gang, jeg i uddannelsesforløbet har skiftet afdeling, lige smidt en mail ud til alle de nye afdelingskolleger. Jeg har skrevet, at hvis jeg ikke svarer, så skal de prikke til mig. For det er ikke, fordi jeg er sur. Jeg har bare dårlig hørelse. og det har givet en positiv respons så meget at mange af mine ældre mandlige kolleger herinde spørger mig til råds omkring høreapparater for nu er det åbent for alle. og jeg oplever det lidt som, at hvis en ung kvinde kan melde sådan noget ud, ja, så kan alle. skriver det ikke lige nu skriver nanna lundt ansøgninger, fordi hun pr. 1. December er jobsøgende. Jeg skriver ikke i mine ansøgninger, at jeg har høretab. De skal vælge mine kompetancer. og vælge mig fra på grund af eventuelle manglende kompetancer. Ja, faktisk er jeg ikke bange for at blive valgt fra på grund af mit hørehandicap. For jeg kan det samme som alle andre. Jeg har også lært at tale så man ikke kan høre det. Der er flere grunde til at jeg er så åben omkring mit hørehandicap. Jeg arbejder frivilligt i Høreforeningen og har siden i ungdomsudvalget i to år. Det er en stor del af mit liv. og ja, jeg ser da mit høretab som en form for handicap. Men det er så lidt, der skal til for at jeg kan komme på niveau med andre. Herinde har jeg en telefon, der kan lidt mere end de andres. Jeg får skrivetolke, når jeg skal tage referat af et møde. og jeg har været heldig at få eget kontor, hvilket skærer larmen væk. Det har været rigtigt rart at være her. og mange af de få hjælpemidler tror jeg da på, at alle arbejdsgivere er indstillet på at jeg skal have. og selv om det måske lyder rosenrødt det hele, så har jeg da osse haft dage, hvor jeg har ringet hjem til min mor og tudet, fordi jeg da får det svært engang i mellem. Men jeg bliver bedre og bedre til at stå ved den jeg er inklussiv høreapparater. nu skal jeg så ud og søge jobs og der er stor arbejdsløshed indenfor kontorfagene, men jeg har det sådan, at jeg er så ung, at jeg sagtens kan tage en ny uddannelse. og det kunne da være alt fra hundeklipper til. Ja, alt muligt. Bare ikke barnedrømmen om at stå i en tøjbutik der er for megen larm med musik i butikken hele dagen. Men jeg ved, at jeg nok skal klare den, så længe jeg er åben om mit handicap og så længe jeg har de kompetencer jeg har, siger nanna lundt. Kurser for erhvervsaktive Høreforeningen afholder hvert år særlige dage for erhvervsaktive. I år er det den 3. og 4. september. Her kan man få gode inputs til, hvordan man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og høre om andres erfaringer. Se mere på www. hoereforeningen.dk HøReLsen nr. 01 JAnuAr

10 HøreOmSOrgen Høreområdet skal kulegraves Af Irene ScHArBAU SUnDHeDSmInISTer BerTel HAArDer ønsker en KUlegrAVnIng AF HøreAppArATOmråDeT. Derfor er Der nedsat en ArbejDsgruppe, Der SKAl Se på udgiftskontrol, gennemsigtighed og kvalitetssikring. HøreFOrenIngen SKUlle IKKe HøreS I FørSTe OmgAng Det stigende fokus på udgifterne til høreapparater, ikke mindst til de private forhandlere, har fået sundhedsminister Bertel Haarder til at nedsætte en gruppe, der skal se nærmere på høreområdet. Udgiften til høreapparater er fordoblet siden 2002 til 662 mio kroner i Sundhedsministeren ønsker at sikre større udgiftskontrol, gennemsigtighed og kvalitetsstyring af området. Vi har i den seneste tid haft foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg for at sikre, at høreapparatsbrugere får den rette behandling. Vi har også haft møde med sundhedsministeren. Kulegravningen kommer især på grund af det massive salg af høreapparater og kvalitets-diskussionen omkring det, som det bl.a. fremgik af TV2s Operation X-udsendelse. Vi er meget positive over for, at ministeren nu vil se nærmere på området, siger Høreforeningens landsformand Søren Dalmark. Ingen brugere i gruppen Arbejdsgruppen skulle i første omgang kun bestå af repræsentanter fra ministerier, Sundhedsstyrelsen, Delta, Kommunernes landsforening, Danske regioner og Foreningen af Speciallæger. Det fik brugerorganisationerne til at protestere. Høreforeningen sendte i slutningen af november derfor en klar opfordring til sundhedsministeren om at også brugernes erfaringer kommer med i arbejde. Det var jo ikke godt nok. Brugerorganisationernes henvendelser har nu resultateret i, at alle interessenter var med i et opstartsmøde. Vi er meget tilfredse med, at vi med vores viden på området også bliver hørt, siger landsformanden. Kulegravningsgruppen skal blandt andet se på, hvordan høreapparatbehandlingen generelt er organiseret, og hvordan man sikrer kvalitet. "Tilbagemeldinger fra DelTA (som bl.a. certificerer høreapparater og klinikker.red) peger på, at den kvalitetsmæssige efterkontrol skal styrkes. Hvordan kan den nuværende kvalitetssikring og efterkontrol på godkendte private klinikker styrkes?", står der i kommissoriet til kulegravningsopgaven. ligeledes skal gruppen se på, hvordan der skabes øget gennemsigtighed i forhold til ørelægers "egeninteresse" i at henvise tl høreapparatbehandling, lige som tilskudsmodellen skal efterses. lyt til fornuften Høreforeningens formand er ikke i tvivl om, at arbejdet kan medføre forandringer i høreomsorgen. Vi kan risikere mange ting, men hvis man lytter til fornuften, vil den sundhedsydelse som startede i 1950'erne fortsætte, hvor borgere med høretab får gratis behandling og i samarbejde med fagpersonerne finder det bedst egnede høreapparat på offentlig eller privat klinik. rent samfundsøkonomisk er det det eneste rigtige, fordi mennesker har brug for højt kvalificeret behandling og vejledning for at kunne fungere på arbejdsmarkedet og i privatlivet, siger Søren Dalmark. Han håber ligefrem på ændringer: Så vi kan slippe for, at der bliver brugt millioner af kroner på annoncering af høreapparater, som på ingen måde forbedre behandlingen, men blot forgøgler, at høreapparater er en handelsvare. Det er tværtimod et behandlingsmiddel og medicinsk udstyr, siger landsformanden, som for øjeblikket bruger en stor del af sin tid på kontakt til politikere på både kommunalt, regionalt og folketingsplan. Høreforeningen fik mulighed for at komme med inputs, da alle interessenter på høreområdet mødtes første gang den 16. december. regeringen og Dansk Folkeparti har allerede aftalt at nedsætte tilskuddet til privat indkøbte høreapparater med 10 procent fra 2011 og tilskuddet er desuden fastfrosset i tre år. kommuner snyder foreninger mange kommuner bruger selv de penge, der er sat af til frivilligt arbejde. Sidste år fik landets kommuner tildelt 144 millioner kroner, som skulle uddeles til frivilligt arbejde de såkaldte 18-midler. en stor del af pengene er imidlertid brugt til helt andre ting skriver Kristeligt Dagblad på deres hjemmeside. Ifølge en ny rapport fra Ankestyrelsen bruger hver fjerde kommune mindre end halvdelen af de paragraf 18-midler, de har fået tildelt. mange af Høreforeningens lokalafdelinger har søgt og fået 18-midler, og pengene har stor betydning for Høreforeningens lokale aktiviteter. 10 hørelsen nr. 01 januar 2011

11 kort nyt BeKymring for kvalitet kommunerne har bedt Amgros, der står for fælles indkøb af bl.a. høreapparater og medicin til sundhedssektoren i Danmark, om at indgå en ny rammeaftale om indkøb af høreapparater i Danmark. Høreforeningen og andre aktører på høreområdet er bekymrede for udfaldet, da oplægget fra kommunernes landsforening er, at man ønsker 3-5 producenter og at tillbuddene skal vægtes med 75% på prisen, 20% på funktionaliteten og 5% på ervicegarantier. Vores bekymring er, at der i fremtiden kan blive færre apparater at vælge imellem, og at kvaliteten ikke vil give mulighed for at finde det bedst egnede apparat til personen med høreproblemer. konsekvenserne af dette er uoverskueligt, siger Høreforeningens landsformand Søren Dalmark. Ved redaktionens slutningen var det uvist, om Amgros får så strenge regler at indhente tilbud efter. ny AfGørelSe om høreapparater fra Ankestyrelsen Ankestyrelsen har nu fastslået, at kommunen ikke blot skal bevilge nye, offentligt udleverede høreapparater, hvis du har tabt det gamle. kommunen skal også betale, hvis du efter tabet men inden bevillingen af erstatningsapparater gør opmærksom på, at du ønsker at benytte dig af en privat leverandør. Alt sammen selvfølgelig under forudsætning af at du ikke har handlet uansvarligt i din omgang med høreapparatet. Ankestyrelsen skriver i afgørelsen: kommunen har oplyst, at der er betalt nye ørepropper og at der ikke er grundlag for at bevilge andre apparater, da de udleverede apparater stort set kan indstilles til at dække ethvert høretab. Funktionsnedsættelsen er således efter kommunens opfattelse afhjulpet ved apparaterne fra den offentlige høreklinik. Vi bemærker, at vi har lagt til grund, at ønsket om brug af privat leverandør blev fremsat inden kommunen bevilgede nye høreapparater. Det forhold, at hun i den mellemliggende periode havde lånt apparater på høreklinikken ændrer ikke denne vurdering. I selve sagen er Ankestyrelsens afgørelse lig den, som det relevante Det sociale nævn tidligere var nået frem til. Dermed er kommunens forsøg på at afvise bevillingen til privat indkøbte høreapparater under henvisning til, at der ikke var gået fire år fra ansøgeren havde fået bevilget de offentligt leverede høreapparater, der blev tabt, helt og aldeles blevet afvist. Amigo ren lyd i klasseværelset Selv om du har mange seje venner i skolen, så vil Amigo være den sejeste ven, fordi den har et cool udseende, er holdbar og har den bedste lyd. Unge med nedsat hørelse har brug for et FM-system i klassen men også i fritiden. Oticons nye FM-system Amigo byder på større sikkerhed, fleksibilitet, holdbarhed, samt den reneste lyd man hidtil har kendt til. Ingen forstyrrende støj fra f.eks. ventilatorer eller computere. I Danmark yder vi 3 års garanti på Amigo, fordi den er konstrueret, så den kan tåle at blive tabt, eller at man spilder en kop kaffe ud over systemet. De små Amigo-modtagere viser om systemet fungerer og om du er på den rigtige kanal. Alt sammen noget der gør systemet mere brugervenligt og giver en lettere og tryggere hverdag. Vil du vide mere: HøReLsen nr. 01 JAnuAr

12 kort nyt nyt navn til unge nyhedsbrevene Høreforeningen har modtaget mange gode navneforslag til de nye nyhedsbreve til teenagere og unge. Begge nyhedsbreve udkom første gang i november, men uden navn. Det har de fået nu, takket være forslag fra medlemmerne. Tak til alle der har skrevet ind med navneforslag. Deltagerne har virkelig været kreative og ladet sig inspirere af opgaven, siger Mette Bønneland der er redaktør af de to blade. vinderne er: Teenear og Valget faldt på Teenear og De to navne viser, at det handler om hørelse, de er unge og så klæder de hinanden godt, siger Mette som begrundelse for at valget faldt på de to navne. Med forslaget Teenear vandt Jannick M. Hansen konkurrencen for teenagenyhedsbrevet. charlotte Bjørk christensen vandt konkurrencen for navn til unge-nyhedsbrevet med forslaget Begge vindere får tilsendt et gavekort på 200 kr. til Fona. Tillykke til dem begge! Teenagenyhedsbrevet udkommer en gang i kvartalet, ungenyhedsbrevet udkommer en gang om måneden. læs mere om Høreforeningens nyhedsbreve og tilmeld dig på StøjKASSer holder pause Høreforeningen arbejder på at gøre vores populære støjkasser endnu bedre. Derfor kan man ikke bestille støjkasser før den 1. marts Støjkasserne var efterhånden blevet noget slidte, og takket være økonomisk støtte fra BHJ-Fonden er vi nu i gang med at forbedre indholdet. Fra 1. marts kan du læse om de nye støjkasser på hjemmesiden nye vejledninger om hørehæmmede børn i børnehave Der er for kort tid siden udkommet to vejledninger om børn med høretab i børnehaver. De to vejledninger målrettet henholdsvis forældre og personale i de relevante børnehaver. Forfatterne er Anne Haven og Vibeke rødsgaard-mathiesen, tale-høre-konsulenter med mange års erfaring med rådgivning og vejledning på området. udspil rammer de svageste udgivelsen er sket i samarbejde med Videnscenter for Hørehandicap, fra hvis hjemmeside man gratis kan downloade de to vejledninger. centret håber, vejledningerne kan hjælpe de to målgrupper til at skabe gode pædagogiske og fysiske rammer for et barn med høretab, så barnets udvikling og trivsel i fællesskabet med de andre børn får så gode betingelser som muligt. De vil blive udsendt til PPr-kontorer over hele landet, som så skal distribuere dem videre til de relevante børnehaver. Vedledningerne kan downloades som PDFfiler via hjemmesiden regeringen begrænser tilgangen til førtidspension og fleksjob med 16 initiativer, der vil ødelægge alle muligheder for at få et rummeligt arbejdsmarked. Det mener Danske Handicaporganisationer, der somfælles talerør for personer med handicap opfordrer regeringen til at kalde en spade for en spade: regeringens reform er et spareforslag. Ikke en udstrakt hånd til mennesker med nedsat arbejdsevne. Det er der ellers brug for i en krisetid, hvor virksomhederne er langt mindre villige til at beskæftige mennesker, der ikke yder 100%, eller som ikke er helt som alle de andre medarbejdere, udtaler formand Stig langvad personer i ordinær i beskæftigelse i 2020, det er hvad regeringen forventer. Det er en høj pris at betale for en meget udsat gruppe unge under 40 år med stærkt nedsat arbejdsevne. Særligt psykiske syge rammes rigtig hårdt på deres forsørgelsesgrundlag, konkluderer Stig langvad. Aldersbegrænsning på førtidspension er et uacceptabelt forslag, mener Danske Handicaporganisationer. regeringens synes at tro, at man kan skabe flere job til unge med nedsat arbejdsevne, ved at gøre dem fattigere og skabe utryghed om deres forsørgelsesgrundlag. Det er ikke velfærdspolitik, og ikke beskæftigelsespoliti, udtaler Stig langvad. I stedet for førtidspension skal unge under 40 år tilbydes et udviklingsforløb, mener regeringen. Danske Handicaporganisationer er ikke i tvivl om at også personer over 40 år har behov for en ny type indsats. Forslaget indebærer økonomisk pisk for denne gruppe. Det er afgørende, at indsatsen sker på et ordentligt økonomisk niveau svarende til sygedagpenge, udtaler Stig langvad. massiv forringelse regeringen vil skære massivt i løntilskuddet til fleksjob. og foreslår tvungen brug af de sociale kapitler i overenskomsterne. Det er et massivt opgør med kompensations- og ligebehandlingsprincippet i dansk handicappolitik: Man yder det man kan, og kompenseres for sit handicap. Forslaget vil betyde en markant lønnedgang for rigtig mange handicappede i og uden for fleksjob. Ansættelse på overenskomstmæssige vilkår er afgørende for fleksjobordningens accept på arbejdspladserne. nu skal kollegaerne i fremtiden have forskellige lønninger for det samme arbejde. Det går ikke. Jeg kan kun opfordre alle fagforeninger til at tage denne sag yderst alvorligt, kæmpe for deres medlemmer med nedsat arbejdsevne, og stille sig selv spørgsmålet er regeringens forslag en fair løsning?, siger Stig langvad. Men fleksjobordningen må holde mere for. regeringen vil gøre alle fleksjob midlertidige i 5 år. Igen et initiativ der skaber utryghed og ikke bringer personer med nedsat arbejdsevne i ordinær beskæftigelse iflg. Danske Handicaporganisationer, der opfordrer regeringen til også at give virksomhederne forpligtigelser. 12 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011

13 Hvorfor gå glip af en ene ste decibel af Den er til dig? Motion med telespole Motion med trådløs Blue tooth til telefon og tv Motion fra Siemens giver dig alle livets glæder i én let løsning. Motion indeholder tre klare fordele for dig: SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra. FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner. Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Motion til din hverdag. Få mere information på telefon eller besøg Answers for life.

14 Ørerne I MASkInen første epley-stol i europa er dansk Af Irene ScHArBAu HØreForenIngen HAr FåeT PræSenTereT Den nye STol På rishospitalet, SoM kan kurere svimmelhed ForårSAgeT AF løse krystaller I ØreTS BuegAnge. rigshospitalets afdeling for øre-næse-hals kirurgi har som det første hospital i europa fået en såkaldt epley-stol, der kan hjælpe patienter af med små krystaller i ørets buegange, som gør dem svimle. Indkøbet af stolen er støttet af A. P. Møllers Familiefond med ca. 1. mio kroner. Epley-stolens computer arbejder med en næsten tredimensionel grafik af ørets buegange, der leder tanken hen på en mærkelig edderkop. Men den hjælper lægerne til at se, hvilken buegang, de er i gang med at rense for krystal Vi er meget glade. Maskinen giver en mere effektiv behandling. nu kan vi hjælpe mange, som har lidt af svimmelhed længe og ikke har kunnet få en effektiv behandling hos deres lokale læge. nu kan vi fjerne krystaller i alle buegange, også dem, hvor krystallerne er mere sjældne, siger overlæge Mads klokker fra rigshospitalet. Hørelsen fik i starten af december mulighed for at se stolen demonstreret. Det var Høreforeningens Menièreudvalg, som har god kontakt til rigshospitalet, der arrangerede en præsentation af stolen. Den særlige form for svimmelhed kaldes krystalsygen og BPPV (Benign Paroxysmal Positional Vertigo). På almindeligt dansk godartet positions svimmelhed. Det er en svimmelhed, som kommer af små, bitte krystaller, som løsriver sig fra øret buegange, og som i minimal målestok ligger og ruller, hver gang man bevæger sig. Balancen sidder som bekendt på øret. Derfor bliver nogle mennesker meget svimle, når krystallerne ruller rundt. svimmelhed er ofte Bppv Svimmelhed er et enormt overset problem, som det er vigtigt at tale om. Folk får ofte at vide hos lægen, at de har en virus på balancenerven, men det er faktisk meget sjældnere end at have BPPV. når lægerne fortæller det til patienterne, er det fordi de ikke er uddannet til at vide noget om "krystalsygen", fortæller Mads klokker. Hos de patienter, som søger læge på grund af svimmelhed, skyldes ca. 50 procent problemer med ørerne. og hele 50 procent af disse har BPPV. Derfor er der faktisk ret mange, som kan blive behandlet for deres svimmelhed. Dr. epley epley-metoden har været kendt i omkring 30 år og har tidligere været udført på en briks, hvor patienten bliver rejst op, lagt ned og drejet efter et helt bestemt mønster for at krystallerne kan vende tilbage, hvor de kommer fra i den del af det indre øre, der hedder otolitorganerne. Det er meget, meget små størrelser, vi taler om, men altså nok til at gøre folk særdeles svimle i sekunder, hvis krystallerne for lov til at ligge i buegangene. Det var en amerikansk ørelæge, dr. John epley, der i starten af 1980'erne fandt ud af, at man kunne manipulere krystallerne ud ved at dreje folk på en bestemt måde. I starten blev lægen grinet ud, selv om det var en sygdom, man havde kendt til siden starten af 1900-tallet. Men behandlingen var faktisk lidt af en mirakelkur, fordi folk kan blive helt friske på 14 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011

15 Ørerne I MASkInen meget kort tid, og epley fik opkaldt metoden efter sig. Men dr. John epley kunne også lide at lege med tekniske løsninger. resultatet blev den sjove stole med de runde buer en epley omniax. Dens bevægelser er langt mere præcise og kan vende folk helt på hovedet. Man kan komme længere ned, end hvis man ligger på et leje. Maskinen er også en fordel, hvis folk har rygproblemer. De slipper for at ligge ned og er spændt fast. Desuden har nogle patienter BPPV på begge ører, og det klarer vi i samme behandling, forklarer overlæge Mads klokker. Overlæge Mads Klokker viser, hvordan Epleymaskinen drejer patienten rundt i nogle bestemte vinkler, som sender krystallerne ud af buegangene. Testperson Agnes var spændt godt fast undervejs. en testperson Vi får lov til at se stolen i funktion. lyset dæmpes af hensyn til øjnene. Den lægestuderende Agnes bliver spændt godt fast og får en slags briller hen over øjnene med indbygget kamera. Hun holder fast i to håndtag. Vestibulogiassistent lisa norborg står klar ved computeren, som filmer øjenbevægelserne og har et billede af ørets buegange, som ligner en sjov edderkop, til brug for behandlingen. Øjenbevægelser, som rykker på en bestemt måde, er bl.a. udtryk for, at balancen er udfordret med ørekrystaller. computeren viser os flere eksempler på meget markante øjenbevægelser hos BPPVpatienter. lægerne på rigshospitalet er meget glade for den nye computerbaserede behandling, bl.a. fordi den kan samle dokumentation på et helt andet niveau end tidligere. Agnes bliver drejet langsomt i forskellige vinkler. Hun hænger næsten på hovedet på et tidspunkt. Men en ting er en ung, adræt kvinde. Da vi ankom, så vi en ældre dame blive kørt ud i kørestol fra behandlingen. De ældre patienter har faktisk ikke problemer med at blive vendt på hovedet, heller ikke med at få noget over øjnene. De oplever det ikke klaustrofobisk, forklarer Mads klokker. Det er nemmere at håndtere patienterne på denne måde, tilføjer lisa norborg. Maskinen kan tage patienter med vægt helt op til 175 kilo. HøReLsen nr. 01 JAnuAr

16 ØRERnE i MASKinEn Ventetid på behandlingen Planen er, at alle sværere tilfælde af ørekrystaller, som ikke lader sig behandle af manuelle metoder, skal tilbydes behandling med stolen. Da vi blev præsenteret for den, havde den været i gang i tre uger. Der er p.t. en ventetid på ca. 2-3 måneder, men når afdelingen lægges sammen med Gentofte, er det planen, at behandlinger i stolen skal køre alle ugens dage. Vi ønsker, at ventetiden kun var en måned. Det er nemlig lang tid at vente, når man er svimmel, siger Mads Klokker. Svimmelhed er overset Afdelingen på Rigshospitalet ønsker at sætte mere fokus på svimmelhed, som Mads Klokker mener har lav prioritet hos lægerne generelt. Svimle patienter har ofte været mange andre steder og har store forventninger, når de kommer her. Vi bruger meget tid på at tale med dem, for der er en psykisk faktor også. Mange er belastet af svimmelheden. Man får mange oplysninger ved at tale sammen, men det har de praktiserende læger ikke altid tid til. Men man skal have en forklaring på, at man kan lære at leve med svimmelheden. Desværre er det ikke højstatusområde hos lægerne, siger Mads Klokker, der her ved årsskiftet har et indlæg i Ugeskrift for Læger, der opfordrer de praktiserende læger til at interessere sig mere for svimmelhed. I TV2 Ørestolen blev i øvrigt præsenteret i TV2 som en nyhed, da der blev åbnet for behandlinger. Den klassiske uddannede sanger Thomas Rewes var den første herhjemme, der er blevet behandlet i stolen. Og resultatet er slående. Svimmelheden er væk, fortalte han meget rørende til TV efter at have været svimmel i månedsvis. Man kan i øvrigt se klip om BPPV og Epleys metode på Youtube.com Mere om behandling BPPV er en lidelse, som rammer alle aldersgrupper, dog kun sjældent mindre børn. Men også teenagere kan få problemet. Ofte kommer de løse krystaller som følge af anden øresygdom. Det kan være i forbindelse med Menière eller hovedtraumer. Også virus på balancenerven kan give problemet. Nogle gange har vi fornemmelsen af, at det er løsrevne membraner eller lignende. Ca. et halvt år efter andre øresygdomme, ser vi nogle gange BPPV, forklarer overlæge Mads Klokker. Hvis man ikke bliver behandlet, kan svimmelheden gå over af sig selv, men nogle mennesker er svimle i mange år. Svimmelheden ved denne lidelse er særligt udtalt, når man laver bestemte bevægelser med hovedet. Så er man svimmel ca. 30 sekunder efter. Typisk er man meget svimmel, hvis man har noget med ørerne, mens dem der lider af noget inde i hjernen, ikke er så svimle. Man kan henvises til afdelingen gennem sin egen ørelæge. Hvis man kommer fra en anden region end Hovedstaden, skal man henvises via den lokale øre-næse-hals klinik. Når man er henvist og har haft en samtale med lægen, kommer man igennem et testbatteri. Afdelingen kører 6-7 forskellige balancetests, og alt efter hvad de fortæller, lægges undersøgelserne tilrette, og måske ender man i dr. Epleys stol og kan sige farvel til svimmelheden. Testperson er lægestuderende Agnes. Hun er spændt godt fast af vestibulogiassistent Lisa Norborg, som har en amerikansk baggrund og har arbejdet sammen med den berømte dr. Epley i USA. 16 hørelsen nr. 01 januar 2011 Ørekrystallerne kan dog komme tilbage. Det sker i ca. 50 % af tilfældene. inden for tre måneder. Men så kan man få en tur til i mirakelstolen

17 kort nyt KlAverKoncert for mennesker med høretab Den smukkeste musik strømmede ud fra Metronomen på godthåbsvej på Frederiksberg, da House of Hearing den 4. december inviterede klaverkoncert med pianisten Frederik graversen, der for nyligt er debuteret. Det særlige ved koncerten var, at den var tilrettelagt for mennesker med høreproblemer. Der var teleslynge og skrivetolke. Frederik graversen spillede smukke og kendte klaverstykker af blandt andet Schubert, Mozart og chopin. Forud for hvert klaverstykke fortalte Frederik graversen lidt om historien bag musikstykkerne. koncerten var meget vellykket. Pianisten spillede guddommeligt, og han fortalte om hvert stykke musik, således at man bedre kunne leve sig ind i den. I pausen gik han rundt og talte med tilhørerne. Der var en helt særligt stemning derinde, og vi blev opfordret af de tilhørende til at lave noget lignende, så det planlægger vi, siger Anne-Mette Mohr fra House of Hearing. Børnehus vinder arbejdsmiljøpris for lavt støjniveau De er rigtig gode til at skabe et støjsvagt arbejdsmiljø hos Børnehuset Søholm fra Tårs. Så gode, at de i dag får overrakt ArbejdsmiljøPrisen 2010 i kategorien Støj. Det var først og fremmest for børnenes skyld, at Børnehuset Søholm indførte en ny pædagogisk metode, som skulle give mere nærvær, anerkendelse og tilstedeværelse. et mindre støjniveau var ikke et direkte mål, men viste sig at være en behagelig sidegevinst af metoden. For siden metoden blev indført, har meget mindre støj nået de store og små trommehinder i børnehuset, som holder til i Tårs. og i dag modtager de en pris for deres indsats på ArbejdsmiljøDagen på Axelborg i københavn. Jeg er så stolt af anderkendelsen af, at vi arbejder med et meget vigtigt råstof, siger institutionsleder Hanne Sort rishøj om børnene i børnehuset. De ansatte i Børnehuset Søholm er meget bevidste om deres eget stemmeleje, når de for eksempel skal tysse på børnene. Der er naturligvis også børn, der råber i Tårs, men pædagogernes bevidsthed om at være rollemodeller letter samspillet. Det er en del af den pædagogiske metode, IcDP International child Development Program, som Børnehuset Søholm har arbejdet med siden 1997, så det er ikke noget nyt, at samspillet med børnene er i fokus, men med prisen håber Hanne Sort rishøj, at andre får øjnene op for metoden. Det er vigtigt, at børn er i en kultur, hvor der er fokus på det positive, så der kan skabes den tryghed og trivsel, som er baggrund for at lave et godt læringsmiljø, forklarer institutionslederen. læs mere om ArbejdsmiljøPrisen 2010 og de nominerede virksomheder på En fryd for øret. For information om Phonak Ambra kontakt Phonak på telefon eller mail: Vi tilbyder kommunikation uden forhindringer i alle situationer. Se nærmeste forhandler på Forbindelse til alt og alle Individualiseret ydeevne Phonak Ambra gør det så nemt, som det bør være, at se tv eller tale i telefon. Det er kun Phonak Ambra, der har DuoPhone, som gør dig i stand til at høre stemmen i telefonen i begge ører i det øjeblik, du holder røret op til øret. Talens klarhed er imponerende, og baggrundsstøjen reduceres. Ved at kombinere Phonak TVLink med din Ambra får du tv-lyd direkte i ørerne, så du og din familie kan justere lydstyrken separat og nyde at se tv sammen. En Phonak Ambra tilpasser sig automatisk de konstante miljøforandringer i dit liv både når du fører en rolig samtale, lytter til musik, eller befinder dig i en støjende restaurant. Nogle gange kan det være nødvendigt med manuelle justeringer. Med blot et enkelt tryk på en knap lader vores unikke FlexControl dig vælge den helt rigtige indstilling. Phonak Ambra er faktisk så intelligent, at den næste gang vil lave justeringen for dig. Forståelighed overalt Phonak var de første, der introducerede zoomteknologi for at forbedre forståeligheden i udfordrende høresituationer. Og nu gør Phonak Ambra zoomning endnu mere effektiv. Vi kalder det StereoZoom, UltraZoom og automatisk ZoomControl. I støjende situationer, hvor mange mennesker har front mod dig, zoomer UltraZoom automatisk ind på deres stemmer. Støj fra siden og bagfra lukkes ude. StereoZoom kan zoome endnu mere ind og reducere endnu mere støj i meget støjende situationer, hvor du vil kommunikere med en enkelt person. I situationer, hvor du ikke kan vende dig mod den talende som f.eks. i en bil, kan automatisk ZoomControl zoome til siden eller bagud for at sikre problemfri forståelighed. HøReLsen nr. 01 JAnuAr

18 benforankrede høreapparater Før VAr DET kun MulIGT AT Få En SlAGS APPArAT. nu Er OTICOn GåET InD På MArkEDET FOr APPArATEr, SOM SEnDEr lyden uden OM MEllEMørET. Benforankrede høreapparater En anden måde at høre på Af IrEnE SChArbAu fotos udlånt AF OTICOn MEDICAl Apparatet sidder fast bag øret. Det er klikket på en skrue, som sidder fast på kranieknoglen. Lyden sendes via knoglen direkte til øresneglen. Det betyder, at man f.eks. ikke skal bruge øreprop. Jeg får et elastisk pandebånd på. Et lille apparat hænger på elastikken og bliver sat fast på huden bag mit venstre øre. Det mærkelige er, at når jeg stikker fingrene godt i ørerne, kan jeg høre alligevel og tilmed ganske godt endda. Det er utroligt. Metoden hedder et benforankret høreapparat, og jeg prøver den under et besøg hos Oticon Medical, der sidste år sendte et apparat på markedet for første gang. Det kommer jeg tilbage til. Et benforankret høreapparat sidder på kranieknoglen lige bag ved øret. For at det skal virke bedst muligt, og man ikke skal rende rundt med pandebånd på, sidder det fast ved hjælp af et implantat. Det er et meget lille implantat, som indopereres i kranieknoglen. Via den sendes lyd ud i kraniet. Svingningerne går via kranieknoglen udenom mellemøret og når det indre øre fordi det indre øre er integreret i kranieknoglen. Der skrives meget om Cochlear Implant i disse år. Det er en elektrode, der lægges ind i øresneglen. Ved benforankrede høreapparater er der ingen operation eller ledninger inde i øret kun en lille skrue, der skal sættes fast uden på hovedet, og så klikker man et apparat på. Et stigende antal mennesker får benforankrede høreapparater i Danmark. Det skyldes, at apparaterne er blevet bedre, og at flere mennesker, end lægerne i første omgang troede, kan få glæde af det. På et døvt øre kan man sende lyden intrakranielt over til en velfungerende øresnegl, som er det eneste, man behøver at have for at kunne høre på denne måde, siger produktspecialist Tina Grethe Andersen fra Oticon Medical. Når mellemøret gir problemer Mange mennesker lider af ensidig døvhed, f.eks. på grund af virusinfektioner, sygdomme eller gentagne operationer i mellemøret. De kan have glæde i benforankrede appa- 18 hørelsen nr. 01 JAnuAr 2011

19 BenForAnkreDe HØreAPPArATer rater. lider man af betændelser og allergier i øret eller mangler eller har deforme ydre ører og mellemøre, kan metoden være en god løsning. usa især og england, Holland, Polen, Tyskland og Frankrig er nogle af de lande, som er længst fremme med brugen af benforankrede høreapparater. Det er en velkendt behandling i usa og england, hvor man er gode til at spotte potentielle kandidater. Der er meget forskellige erfaringer med, hvornår man skal droppe operationer på mellemøret. Har man et stort høretab på grund af mellemøret, kan et benforankret apparat anvendes med meget mindre forstærkning end et almindelige høreapparat, fortæller Tina grethe Andersen. nogle mennesker, der er født i erne, fik foretaget radikale operationer, hvor de fik fjernet hele mellemøret. Andre har været udsat for mange, slemme operationer i mellemøret. Disse personer kan være kandidater til et benforankret høreapparat. er man den rette person, kan man opnå stor tilfredshed. Førstegangsbrugere har let ved at vænne sig til det, og ved ensidig døvhed kan man lettere høre lyde fra den døve side, fortæller Tina grethe Andersen. en del brugere får to apparater. Det kan man have glæde af, hvis hørenedsættelsen er næsten lige stor på begge indre ører. kan prøves At skulle gennem en operation kan skræmme mennesker, som ville have gavn af benforankrede høreapparater. Men man kan faktisk få lov at prøve det uden operation, som jeg beskriver i starten af artiklen. lydene bliver dæmpet, når man prøver det med pandebånd uden skrue, men man skal jo heller ikke købe en bil uden at prøve den. Man skal vide, hvad man siger ja til. Derfor er det en god ide at prøve apparatet med et pandebånd, så man også finder ud af, hvor det fungerer bedst på kranieknoglen. Så kan man komme tilbage til klinikken og sige ja eller nej tak siger Tina grethe Andersen. Baha kom først Benforankrede høreapparater har været kendt siden 1970 erne. I Danmark kun som Baha boneanchored hearing aid som er udviklet af cochlear. Sidste år lancerede oticon Medical så Ponto som den første konkur- rent efter købet af implantatvirksomheden otorix i I starten kunne tilpasserne på hospitalerne sætte oticon Medical-apparater på cochlears skruer. Men få måneder efter lanceringen ændrer cochlear mellemstykket, så det er tulipanformet og ikke passer til oticons apparat. Skruen passer stadig. I 2010 bliver også skruen ændret, så nu skal patienterne vælge et af de to systemer fra starten. De kan ikke bare vælge blandt flere apparater, som man kan med almindelige høreapparater. Vi ønsker kompatibilitet og mener, patienter bør have muligheden for at vælge den lydprocessor/høreapparat, der giver dem den bedste løsning, siger Tina grethe Andersen fra oticon Medical. ærgerlig Danaflex forhandler cochlears Baha-apparater i Danmark. Det ligger i luften, at man har ændret system for at beskytte sit tidligere monopol på Baha-apparater. Men Mette Irring fra Danaflex siger, at det er ærgerligt, hvis cochlears udvikling bliver opfattet på denne måde. efter cochlear opkøbte den tidligere producent af Baha i 2005, har de brugt mange ressourcer på at videreudvikle og forbedre Baha. Der er bl.a. kigget indgående på dental-industriens resultater for, hvordan man får implantaterne til at sidde bedre fast i knoglen. cochlear har været i gang med at udvikle det nye Baha system igennem de sidste 4 år og lancerede BI300 i det tidlige forår Vi har set på brugerne og deres ønsker om at få et bedre og mere stabilt implantat med mindre risiko for infektion, siger Mette Irring. Det nye implantatsystem gør, at man halverer tiden mellem operation og tilpasning af lyd-processoren. Implantatet er mere ru i overfladen, og knoglen vokser derved hurtigere fast og giver en stærkere forbindelse. Vi mener, implantatet er meget bedre end vores tidligere, og kan nu tilbyde et komplet system, som er simpelt, effektivt og sikkert, siger Mette Irring. gode til lyd oticon gik ind på markedet med benforankrede høreapparater, fordi der teknologisk og kommercielt var nye muligheder Abutment Implant Sound waves Inner ear/ cochlea Coupling Men også fordi vi har så stor erfaring i lyd og er skridt foran konkurrenterne i forskning. Mange ser benforankrede høreapparater som et implantat og ikke et høreapparat, men det er et samlet system med lydprocessor, og der mener vi, at vi kan gøre noget ekstra for brugerne, forklarer salgschef claus F. Horneman hos oticon Medical. et projekt på rigshospitalet har testet cochlears BP100 og oticon Medicals Ponto Pro apparater på førstegangsbrugere. en del af testen blev offentliggjort i sommer på den internationale ci-kongres i Stockholm. Den viste, at 8 ud af 12 brugere foretrak Ponto på grund af bedre lyd og håndtering. overlæge lars Holme nielsen fra rigshospitalets Øre-næse-hals-kirurgiske afdeling siger, at det var en oplagt opgave at se på, hvordan brugerne opfatter forskellige produkter, når der kom flere på markedet. Vi er ikke færdige med projektet, men det er ikke nogen fordel for brugerne, at der er flere typer skruer. Det er selvfølgelig sket før, at produkter forbedres, men vi er ikke varme på, at man er afhængig af et fabrikat, siger han. Men cochlear går efter at gøre implantatet mere stabilt, og som man kan læse i Bente carlsens historie, kan det faktisk falde af. Ponto sound processor HøReLsen nr. 01 JAnuAr

20 BenForAnkreDe HØreAPPArATer Så lille er skruen I øjeblikket følger vi et 3-årig forsøg, der løber i Sverige, Holland og england, hvor man ser på, hvor godt det nye implantat sidder fast i forhold til det gamle. resultaterne fra de første 6 måneder viser klart, at det sidder bedre fast allerede umiddelbart efter operationen end efter seks måneder med vores tidligere implantat, siger Mette Irring fra Danaflex. en fantastisk mulighed BenForAnkreDe HØreAPPArATer HAr gjort DeT MulIgT For BenTe carlsen AT ForTSæTTe SIT JoB SoM Skolelærer 20 HøReLsen nr. 01 JAnuAr 2011 oticon Medical har en anden holdning: er det værd at få en kortere ventetid, fra man er opereret, til man får lyd på, i forhold til at man afskrives muligheden for at prøve andre apparater? Det mener vi ikke, siger Tina grethe Andersen. Bedre teknik Forhåbentligt vil producenterne nærme sig hinanden i fremtiden, så brugerne kan prøve flere apparater og finde det, der passer bedst til deres lyttebehov. lydopfattelse er en meget personlig ting. Tidligere har benforankrede høreapparater kun haft en indstilling og skulle stilles med en skruetrækker. I dag har de flere programmer til f.eks. støj, tale og musik, lige som der er udviklet software til at indstille lyden. Måske ikke helt på samme plan som almindelige høreapparater, men alligevel Hvis du har fået at vide, at et benforankret høreapparat kan være noget for dig, men tøver, fordi du skal have en skrue i hovedet, så bare gå i gang, for det er et fantastisk tilbud du får, lyder opfordringen fra Bente carlsen. Den 61-årige skolelærer har gennem årene haft stor glæde af benforankrede høreapparater, som hun har på begge ører. og hun har fået nye skruer flere gange. Det er kun tanken, der er afskrækkende. resten er lige som at gå til tandlægen. Du bliver lokalbedøvet, og de borer stille og roligt 3-4 mm ind i kraniet, mens du taler med lægen og sygeplejersken. Bedøvelsen er det eneste, der gør ondt, siger hun. På højre side af hovedet har Bente fået en skrue i flere gange. en ridehjelm slog f.eks. den første løs. Det gjorde ikke ondt, for du har ikke så mange nerver i hovedet. Det bløder heller ikke. Men nu sidder der en ny skrue. efter operationen skal skruen gro fast. Det tog mindst tre måneder, før jeg fik apparat på. Men det er ikke noget problem at have en skrue i hovedet. Man kan kun mærke den, hvis man lægger sit hovedet på armen. Det er ingenting, siger Bente carlsen. bedre end før. cochlear lægger vægt på en audioadapter, så man kan koble mobiltelefonen til og på mere vandtæthed. oticon Medical har bl.a. givet mulighed for telespole, mindre vindstøj og en processor med flere bånd, dvs. kanaler. og måske er der mere i vente fra oticon Medical: Vi har ikke tidligere haft øje for specialgrupperne, men vi mener, vi kan give dem noget ekstra med vores teknologi. Der er en synergi fra almindelige høreapparater, som vi tager afsæt i. Det kunne være et naturligt skridt at udvide med ci. Jeg kan ikke forestille mig, at oticon kun går ind i Baha-konkurrencen. Vi har fået meget positiv respons indtil videre, siger salgschef claus F. Horneman. Hun har forsnævrede eustakiske rør og har haft rigtig meget mellemørebetændelse, så knoglerne i mellemøret er ætset væk. Jeg havde i starten høreapparat på mit dårligste øre og blev opereret flere gange. Til sidst foreslog lægerne et Baha-apparat, og det har jeg været fuldt ud tilfreds med, siger Bente carlsen, som fik sit første apparat i 1998 og siden fik et på det andet øre også. Hun er stadig erhvervsaktiv skolelærer. 28 børn i første klasse kan være en udfordring, men Bente carlsen har været meget åben om sine høreproblemer. Børn og forældre ved, der er ting, jeg ikke kan høre, men jeg ser også mange ting. De gentager, når de ved, der er stemmer jeg ikke kan høre, siger hun. Fra sine tidligere, almindelige høreapparater vidste Bente carlsen, at det var muligt at få flere programmer, der kunne tilpasses forskellige lydmiljøer styret via en fjernbetjening i hånden. Men det kan man ikke få til benforankrede høreapparater. Jeg har jævnligt efterspurgt det på rigshospitalet. overlægen formidlede kontakt til oticon, da de skulle udvikle nye apparater, fortæller hun.

Hørevejledning flytter

Hørevejledning flytter Hørevejledning flytter Hvor skal jeg henvende mig, når der er noget galt med min hørelse eller mit høreapparat? Den 01.02.12 flytter Høreteamet fra Skovvangsvej 97 til P.P. Ørumsgade 11, bygning 11 Hvordan

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet.

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 187 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir, samråd den 24. november, SUU Spørgsmål Q: Regeringen har med sin genopretningsplan besluttet at nedsætte

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT. Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT. Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling FÅR DU PROBLEMER MED AT HØRE så er det vigtigt at få undersøgt, hvad det skyldes, og hvilken behandling der kan hjælpe.

Læs mere

Guide. Sådan får du hjælp. Dårlig hørelse? sider. Gode råd Test din hørelse. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Sådan får du hjælp. Dårlig hørelse? sider. Gode råd Test din hørelse. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1 6 Dårlig hørelse? sider Sådan får du hjælp Gode råd Test din hørelse Hørelse INDHOLD I DETTE HÆFTE: Hallo! Det er farligt

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Velkommen til STØJKASSEN

Velkommen til STØJKASSEN Velkommen til STØJKASSEN Formål: Formålet med støjkassen er at medvirke til større opmærksomhed på lyd og støj og risikoen for vedvarende støjskade. Støj kan være til gene på andre måder end ved at forårsage

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Hvis du skal ha høreapparat

Hvis du skal ha høreapparat Hvis du skal ha høreapparat Vejen til bedre hørelse - offentlig eller privat behandling Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION HAR DU PROBLEMER MED AT HØRE - så er det vigtigt at få undersøgt, hvad det

Læs mere

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning

Hørelse for livet Viden om høreapparater. Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning Hørelse for livet Viden om høreapparater Din guide til en verden af høreapparater, og hvordan du finder den optimale høreløsning 2 3 God hørelse er givet, er det ikke? Der er over 1.000 forskellige høreløsninger

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen

VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER. Høreafdelingen VEJLEDNING FOR HØREHÆMMEDE MED PRIVAT UDLEVEREDE HØREAPPARATER Høreafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION 2 VEJLEDNING HOVEDKONTOR: CENTER FOR KOMMUNIKATION Brahmsvej 8 7400 Herning Tlf.: 96 28 49 00, Fax:

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere

Gør ensidige høreudfordringer til alsidig høreglæde. Unik alsidighed. Æstetisk. Nem at tilpasse. Spice.

Gør ensidige høreudfordringer til alsidig høreglæde. Unik alsidighed. Æstetisk. Nem at tilpasse. Spice. Gør ensidige høreudfordringer til alsidig høreglæde Unik alsidighed. Æstetisk. Nem at tilpasse. Spice. 3 Der har aldrig været en fuldt tilfredsstillende CROS-løsning til mennesker med en hørenedsættelse,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet Kom godt i gang Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet 3 Tillykke! Tillykke med valget af dine nye høreapparater! En helt ny verden ligger for dine

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Aarhus Kommunes Høreteam

Aarhus Kommunes Høreteam Aarhus Kommunes Høreteam Oplysning om: Høreapparater og Høretekniske hjælpemidler Hvordan får du høreapparat? Har du problemer med din hørelse, skal du kontakte en speciallæge i øre, næse- og halssygdomme.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent

Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Johnny Arildtoft, arbejdsmarkedskonsulent Der kan gøres noget! Af en eller anden grund er det lidt svært for mig at skrive disse linier. Jeg har godt nok taget tilløb nogle gange. Jeg tror, at det skyldes,

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde.

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde. Aktionsgruppens Mailservice nr. 84 Indhold 1. Meddelelse fra redaktøren 2. Skriver du et læserbrev eller har lyst til det 3. Tal 4. Overarbejde 5. Støtte kronerne skal fordeles 6. Må vi få kammertonen

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

FAGLIGE DAGE FOR ERHVERVSAKTIVE MED HØRETAB 1.-3. nov. 2013

FAGLIGE DAGE FOR ERHVERVSAKTIVE MED HØRETAB 1.-3. nov. 2013 FAGLIGE DAGE FOR ERHVERVSAKTIVE MED HØRETAB 1.-3. nov. 2013 Velkommen til Faglige dage! Inklusion/ integration på arbejdspladsen er hovedtemaet for dette års Faglige dage, hvor vi vil komme omkring emner

Læs mere

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/REKLAME Arne M. Eike Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup København den 22. marts 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Hørecenter udsendt på TV 2 MEDIESEKRETARIATET

Læs mere

Høreforeningen. - dit talerør. spørgsmål & svar

Høreforeningen. - dit talerør. spørgsmål & svar høreforeningen Høreforeningen - dit talerør menière spørgsmål & svar FAGLIGHED FÆLLESSKAB menière / spørgsmål & svar InDHoLD 1 Hvad er Menières sygdom? s. 4 Hvad er årsagen til menière? s. 4 3 Hvad er

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Høreapparater undervisning - instruktion

Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Høreapparater undervisning - instruktion Hvad indgår i Høreapparater + ørepropper Undervisning om høreapparaters muligheder

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

ZBC Vordingborg Marcus Rasmussen, Oliver Meldola, Mikkel Nielsen 17/02 2015. The Board Game

ZBC Vordingborg Marcus Rasmussen, Oliver Meldola, Mikkel Nielsen 17/02 2015. The Board Game The Board Game 1 Målgruppe Før vi kom på vores spil, havde vi lidt en ide om hvad det ville komme til at blive. Vi så på spillet Cards against humanity og vores spil ville blive lidt som det, da der vil

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Hør bedre på arbejdet

Hør bedre på arbejdet Hør bedre på arbejdet Lev livet Vi lytter til behovene hos dem, der stoler på vores ideer og knowhow. På en kreativ måde udfordrer vi teknologien og udvikler avancerede høreløsninger, der hjælper hørehæmmede

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere