SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING VIGGO JONASEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING VIGGO JONASEN"

Transkript

1 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING Afskedsforelæsning I af VIGGO JONASEN 2004 DEN SOCIALE HØJSKOLE, ÅRHUS Nobelparken, Jens Chr. Skousvej 2, DK 8000 Århus C

2 VIGGO JONASEN Cand. scient. pol. (Aarhus 1973) Lektor i Socialpolitik ved Den Sociale Højskole, Århus ( ) Tidligere byrådsmedlem i Aarhus Tidligere medlem af regeringens Opgavekommission Publikationer bl.a. Dansk Socialpolitik (7. ed. 2003) publikationer The History of the Danish Welfare State (1999) publikationer The main agents in the Danish Welfare State (1999) The welfare state - social work - the individual and her autonomy (2001) Litteratur: Bent Rold Andersen (1971): Grundprincipper i socialpolitikken samme, 1979: foredrag for International Council on Social Welfare, Kristianssand. Viggo Jonasen (2002): Dansk socialpolitik Publikationer Viggo Jonasen: forskellige Socialpolitiske notater. Findes på under Publikationer Mogens Lykketoft (1973): Kravet om lighed Anders Fogh Rasmussen (1993): Fra socialstat til minimalstat en liberal strategi K.K. Steincke (1912): Almisse eller Rettighed er samme (1933): Socialreformen (noteudgaven) SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

3 Indledning SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING VIGGO JONASEN Afskedsforelæsning I Dejligt at se, at så mange har haft lyst til at komme i dag. Man kunne næsten Foruden nuværende og tidligere kolleger og studerende har jeg har indbudt en del mennesker til i dag, mennesker, der har haft betydning for min interesse for socialpolitik og mit arbejde med den. Både socialrådgivere, som i sin tid lokkede mig ind i Brammersgadeforsøget, og mennesker, jeg har samarbejdet med og været i konflikt med i det kommunale, samt mennesker fra de sociale forbrugerråd. Tak for, at I kommer her i dag Jeg vil ikke tillægge jer produktansvar for Jonasens socialpolitiske produktioner men jeg vil gerne takke for samspillet. For en gangs skyld har jeg skrevet ned det, jeg vil sige. Og hvis nogen gerne vil læse det, kan det ses på skolens hjemmeside, under Publikationer socialpolitiske notater af Viggo Jonasen. Titlerne er: 2004 VJ Socialpolitik som omfordeling, og 2004 VJ Socialpolitik og Socialt Arbejde som menneske-tilpasning. Afskedsforelæsning I og II. (1) Indbydelsen kan give det indtryk, at både forelæsning og reception er afviklet kl Næh, det var ikke meningen. Faktisk har jeg tænkt mig at fortælle historie indtil 14.45, og så går vi til den materielle fortæring bagefter. Og så til dagens tekst! SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 3

4 DEN SOCIALE HØJSKOLE, ÅRHUS Nobelparken, Jens Chr. Skousvej 2, DK 8000 Århus C

5 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING VIGGO JONASEN Afskedsforelæsning I Økonomien siger: Vi lever "UNDER KNAPHEDENS KOLDE STJERNE" menneskeliv forudsætter, at vi bearbejder jorden / omgivelserne, for at kunne æde, drikke og bo. Ikke alle gør alt, samfund er lig med arbejdsdeling. Om det er i familien, storfamilien, landsbyen, nationen, verden: vi producerer og udveksler. Nationaløkonomiens ur-fader Adam Smith karakteriserede mennesket som "et dyr med tilbøjelighed til udveksling og købslåen". Men vi udveksler ikke bare barnet yder ikke til gengæld for mors mælk. Vi yder, vi modtager. Omfordeling er altså et grundvilkår i samfundets indretning. Socialpolitikken som videnskabelig disciplin har historisk været placeret som en del af nationaløkonomien. Men det må retfærdigvis tilføjes, at Nationaløkonomien ikke altid har været et trangt modelsnedkeriværksted, som det af og til fremtræder i dag. Jørgen Dich formulerede Socialpolitikkens undersøgelsesfelt som "læren om de offentlige tilskud", eller nærmere: læren om, hvordan de offentlige tilskud påvirker menneskers, organisationers og virksomheders beslutninger og adfærd. Når overskriften her er "Socialpolitik som omfordeling", betyder det, at også finansieringen af de sociale udgifter inddrages at skattepolitikken også er en del af socialpolitikken, eller om man vil: har et socialpolitisk aspekt. Selve det at tale om omfordeling, indebærer jo eksistensen af en fordeling en ejendomsretligt forankret fordeling. Begrebet ejendomsret, RET, eller RETTIGHED kommer vi siden tilbage til. I det følgende vil jeg præsentere 5 perioders politikeres overvejelser om indretningen af samfundsmæssig omfordeling, og om de ordninger, som er blevet resultatet af overvejelserne. Et fælles træk i tankesystemerne er, at de eller i hvert fald: nogle af dem - faktisk har gjort sig nogle overvejelser om "det gode samfund", med andre ord: at omfordelingssystemerne har indgået i et større samfundsmæssigt projekt. Disse overvejelser vil jeg komme ind på. Et andet fælles træk er det, som nymodens politologer kalder "spor-afhængighed": ved større lovreformer ser vi oftest, at man bygger på bestående institutioner. Et tredie fælles træk er, at en del af politikerne som deltagere i forlig synes at have betydelig appetit på at æde egne synspunkter i sig! Denne fortæring vil ikke forblive uomtalt. (2) perioderne Fortællingen vil blive indrammet i et traditionelt socialpolitik-analyseskema: ordning formål personkreds tildelingsregler udmålingsregler administration (se selv på skærmen!) (3) Den første periode, og reformernes tid, er enevældens tid Almisse Under den af Gud indsatte enevældige konge var en fremherskende tanke, at samfundet bestod af rige og fattige det var Gudens vilje og at de rige skulle vise deres gudfrygtighed var at yde almisser til de fattige. Men derudover havde enevælden ordenssans: man anså betleri for en uorden. Kongen kunne altså godt udstede forskrifter for de riges given almisser, for at afskaffe betleriet. Kongens embedsmænd havde oversat til nutids analyse den samfundsopfattelse, at hvis man sikrede en forsørgelsesordning for de fattige, ville de ikke se sig nødsaget til at betle. Og når deres forsørgelse var sikret, var det retfærdigt at straffe dem, hvis de overtrådte betleriforbudet. Derimod: hvis man ikke havde sikret dem forsørgelse, ville det være urimeligt at straffe dem, når de af nød overtrådte et betleriforbud. Også dengang kendte man ordet: nød bryder lov. Betleriforordningen i SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 5

6 1708 og fattigreglementerne i 1803 foreskrev da også, at sognemændene frivilligt skulle angive, hvor meget de ville yde til fattigkassen og hvis det ikke var nok til at forsørge sognets fattige, kunne sognekommissionen beskatte dem for det i øvrigt fornødne. (4) Var og 1803 ordningerne kun omfordeling? Ingenlunde: reformerne indeholdt adfærdsregler. Sognekommissionerne skulle påse, at de fattige arbejdede så meget, som deres helbred rimeligen tillod, til gangbar pris (ingen "konkurrenceforvridning"!), og fattighjælpen skulle så supplere op til "fuld almisse". Men reformerne havde ingen intention om at afskaffe fattigdom eller at gøre de fattige til "frie mænd". De fattige var undersåtter, de havde deres gudgivne plads nederst i hierarkiet, og skulle blot opføre sig som deres "husbond" kongen ønskede. Det er værd at lægge mærke til, at man i disse to reformer forudsætter, at sognemændene ejer noget, og at det er kongens magt at pålægge dem at afgive noget af deres ejendom. I Jørgen Dichs terminologi er der tale om vertikal omfordeling: fra mere velstående til mindre velstående. Den anden periode er liberalismens og arbejderbevægelsens tid, Rettigheder Det er perioden, hvor undersåt politisk set afløses af borger, fæster af selvejer, tjenestekarl og svend af (fri) arbejder. Idealtypen bliver den SELVSTÆNDIGE, RETTIGHED HAVENDE person (mand, selvfølgelig!).(5) Vi ser det i samfundsorganiseringen: lensgreven på Holsteinsborg tager i 1810 initiativ til den første sparekasse, hvor landarbejder og husmand kan indsætte spareskillinger med henblik på siden at etablere sig. I Jørgen S. Dichs terminologi var der tale om horisontal indkomstomfordeling, fra én periode af livet til en anden. Jamen, hov liberalismens tid? Ja Adam Smith's bog om.. årsagerne til nationernes velstand var jo udkommet i 1776 og læst herhjemme. Den udøvede betydelig indflydelse på landboreformerne i denne periode. I 1840'erne og 1850'erne og fremefter ser vi vækst i Sygekassebevægelsen, hvor husmænd og håndværkere indbetaler kontingent og ved sygdom får dagpenge og dækning af behandlingsudgifter altså også en horisontal indkomstomfordeling. Initiativtagere var ofte mere velstående bønder, lærere, arbejdsgivere, som blandt andet begrundede initiativet med "folkeopdragelse": man ønskede at understøtte en udvikling af den planlæggende, fremtidsorienterede, ansvarlige mennesketype. Og en af de vigtigste egenskaber ved denne mennesketype var: bevidstheden om EGNE rettigheder. Økonomiske rettigheder: ejendom, tilgodehavende i sparekassen. Ret til ydelser fra sygekasse og senere i århundredet fra arbejdsløshedskasse/fagforening. Politiske rettigheder: valgret, valgbarhed (fra 1849 og frem). Var de liberale og de konservative og socialisterne enige om samfundsprojektet? Ingenlunde. De liberale var langt hen tilhængere af selvhjælp, dvs. forsikring og opsparing det sparede jo skattebetalte fattigvæsensudgifter og af, at den fattighjælp, man nødtvunget måtte finansiere over skatten, blev holdt så lavt som muligt og på de mest ydmygende betingelser. De mere konservative var uenige med de liberale især om den ringe hjælp til fattige gamle, som de konservative anså som inhuman. De gik stort set ind for (statslig eller privat-velgørende) hjælp til selvhjælp. Socialisterne ønskede statsligt skattefinansierede borgerrettigheder, især skattebetalt alderdomsunderstøttelse og lægehjælp og gratis skolegang til alle børn. Vi har eksempler fra København i 1880'erne og 1890'erne på, at Københavns Understøttelsesforening, kristeligt-konservativ, arbejder sammen med Arbejdernes Brødfabrik om bespisningsordninger "uden fattighjælps virkning". Enigheden partierne imellem gjaldt den selvstændige produktive person, han være sig arbejder eller mester, som en idealtype. Det er værd at huske, at liberale og socialister i 1800 tallet havde et fælles teoretisk udgangspunkt: arbejdsværditeorien. Ganske vist havde Marx formuleret den anderledes end Smith og Ricardo. Men der var kortere imellem dem end som så. (5) Livsbuen - M 6 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

7 Jamen, var det ikke også forfatningskampens tid? Jo, alliancerne var noget på kryds og tværs. Liberalister og socialister ønskede parlamentarisme, imod de konservative. Socialister og konservative ønskede sociale reformer, imod liberalisterne. Men det vil føre for vidt at gå i detaljer med det. Da 1891 (6) socialreformen bliver gennemført, sker det i alliance mellem liberale og konservative. Men de liberale, bønderne, undgår omhyggeligt en opsparingsbaseret alderdomsforsikring og fastholder 1803 lovens skattefinansiering af alderdomsunderstøttelsen. Hvorfor nu det? Jo, ved at fastholde den skattefinansiering, som en senere tid har fremhævet som adelsmærket for den danske socialdemokratiske velfærdsstat, opnåede bønderne (Venstre) stort set at vælte udgifterne til de ældre over på byernes skatteydere, det vil sige: arbejdere og håndværkere. Og så var der jo den fordel ved at fastholde den gamle ordning, at man havde et velkendt og efter end dels mening velfungerende administrativt system man kørte videre ad et velkendt spor. Og man sparede oprettelse af en ny klasse af bogholdere. Man kan så alt efter sans for ironi muntre sig over, at de liberale og de konservative i 1891 gennemførte en væsentlig statsligt skattefinansieret hjælp til selvhjælp til de ofte socialdemokratisk dominerede sygekasser, som programmatisk ikke var socialdemokraternes kop te. Og siden i 1907 tilsvarende til A-kaserne. Man kører videre ad et velkendt spor. Den tredje periode er arbejderbevægelsens, socialdemokratiet periode Rettigheder mindre ydmygende betingelser Et vigtigt træk i periodens udvikling er gennemførelsen af kravet om RETTIGHEDER. Socialdemokratens avishoved havde slogan: Gør din Pligt kræv din Ret. Internationale, som de stadig sang dengang, havde (7) formuleringen: "Leeres Wort: des Armen Rechte, Leeres Wort: des Reichen Pflicht". Den senere socialminister K.K. Steincke udgav i 1912 bogen Almisser eller Rettigheder. (8) Hans tilgang til socialpolitikken, forstået ikke som videnskab men som politik, var reformistisk. Socialpolitikken kunne ikke overvinde kapitalismens grundlæggende fejl, men afbøde nogle af dens virkninger: "Det liberale eller privatkapitalistiske samfund kan ifølge sin Struktur ikke indrømme Retten til Arbejde, og Retten til Eksistens indrømmer det nødig uden på ydmygende Betingelser" Underforstået: den socialreform, jeg foreslår, gør betingelserne mindre ydmygende. " Hovedsynspunktet for en forsørgelseslovgivning bør.. ikke være dette: I hvilke tilfælde skal man give borgerne ret til at bede om en almisse, men dette: I hvilke tilfælde er det på grund af nutidens komplicerede samfundsforhold i samfundets egen interesse at hjemle borgerne bestemte rettigheder over for det offentlige, som de kan gøre gældende, så snart betingelserne indtræder, og om fornødent gennemtvinge.." (1912) (ved domstolen, VJ) og " ud fra de angivne principper burde samfundet konsekvent tage sig af alle børn, altså hjemle enhver ny samfundsborger en direkte ret over for det offentlige, indtil hans erhvervsevne var således udviklet, at han normalt ville kunne forsørge sig selv.. (i form af) et tilskud til forældrene for hvert barn de opdrog og forsørgede.."(1912) Endnu i 1912 argumenterede Venstre-folk for en "Folkeforsikring" til alderdomsunderstøttelse. Steincke gik imod en sådan ordning, en "kopskat" - han foretrak skattefinansieringen. Af folkeopdragelsesmæssige grunde gik han ind for de frivillige forsikringsordninger, sygekasse- og A- kasseordningerne. Som nævnt blev sygekasse- og A-kassesystemerne fra hhv og 1907 udstyret med statslige tilskud altså: hjælp til kontingentbetalt selvhjælp, administreret af de socialdemokrater, som principielt ønskede rent statslige skattefinansierede ordninger. SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 7

8 Fra 1922 blev den kommunalt organiserede alderdomsunderstøttelse ydet efter fast takst et gammelt socialdemokratisk krav, gennemført af en Venstreregering. Surprise. Ikke så meget: en del af de mere rundhåndede socialdemokratisk styrede kommunen blev derved tvunget til at sænke ydelserne! Ved Socialreformen i 1933 (9) fik Steincke gennemført den tvangsforsikring, som han var modstander af i 1912: Sygeforsikring blev lovpligtig for alle i landet boende. Ganske vist blev den statslige andel af udgifterne øget, og retten til skattefinansieret invaliderente og aldersrente blev gjort betinget af sygekassemedlemskab, som en del af Folkeforsikringsloven (et udtryk, som Steincke i 1912 bekæmpede voldsomt). Reformen blev gennemført i et kompromis med Socialdemokrater, Radikale og Venstre som deltagere. Det betød at den blev mindre rundhåndet end ønsket af Steincke (på Venstres foranledning), mens de konservative, som var velvilligt indstillet over for en mere rundhåndet lovgivning, stod uden for forliget. Og det betød, at man byggede videre på eksisterende organer, kørte videre ad kendte spor. (9) Den fjerde periode er dele af socialdemokratiets, de socialliberales og socialteknokraternes periode Keynesianisme. Solidaritetsprincippet, erstatning. Nyere målsætninger i socialpolitiken: forebyggelse - revalidering tryghed trivsel (10) Anden verdenskrig blev dels et reguleringsøkonomiens highlight i Danmark, dels en kraftig omfordeling til fordel for bønderne. Vareknaphed, maksimalprisregler og rationering blev brugt til at sikre vareforsyning og til at forebygge alt for hæmningsløse profitter til madproducenterne og omfattende ulighed og nød - men de, der producerede maden, tjente bedre end arbejderne. Man kan for så vidt sige, at socialpolitik i høj grad blev bedrevet via reguleringslovgivning. Det passer ikke i Dichs definition, men nok i den ældre teoretiker Zeuthens: indgriben til sikring af arbejderklassen. Men efter krigen blev rettighederne igen sat i højsædet, i flere omgange. Lovgivningsmæssigt begravede man endegyldigt (troede nogen!) tanken om opsparingsbaseret alderdomsforsikring med lovgivningen om Folkepension i Folkepensionen var led i en udvikling, som var fælles for flere europæiske lande, formuleret af T.H. Marshall i 1950: arbejderne skulle være BORGERE i samfundet, de skulle ikke længere være en underklasse. Det var i England ment som mellem- og overklassens tak til arbejderklassen for indsatsen under anden verdenskrig. Og at være BORGER, betød at staten sikrede én RETTIGHEDER. En del af den udvikling kan siges at være realiseret tidligere i Danmark end i England, idet jo pligten til sygekassemedlemskab fra 1933 var overlejret med retten til aldersrente og adgang til Invaliderente. Alligevel blev Folkepensionen en mærkesag for flere partier. Det var kontroversielt - allerede i 1950'erne kritiserede dele af Socialdemokratiet, at A.P. Møller skulle have ret til folkepension, altså til grundbeløbet. Siden gik man videre: i 1964 vedtog det meste af Folketinget DEN FULDE FOLKEPENSION TIL ALLE, til ikrafttræden i 1970 en pension, som de fleste skulle kunne leve af. 1960'erne og 1970'ernes politiske tænkning var præget af Keynesianismen: Venstrefolk (en del, i hvert fald), konservative og socialdemokrater mente, at det var statens opgave at sørge for fuld beskæftigelse. Og at den økonomiske teori forsynede politikerne med redskaberne til det. Grundloven fra 1953 erklærede en hensigt ( 75 stk. 1.): Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. (11) Og i 8 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

9 1960'erne anså man det for muligt. Det er baggrunden for datidens nye diskurs: tryghedsprincippet, solidaritetsprincippet. (12) Med Bent Rold Andersens formulering: solidaritetsprincippet betyder, at samfundet - statsmagten - yder erstatning til den borger, der af samfundsmæssige forhold blev påført et tab. Erstatning for hvad? Erstatning f.ex. for midlertidigt tabt indkomst: når nu en vis arbejdsløshed er nødvendig for at økonomien kan fungere, erstatter samfundet den ledige indkomsttabet. Man diskuterede dagpenge på niveau med fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men det politiske kompromis om 1968-Akassereformen landede på 90%, dog med et max. svarende til en faglært arbejders gennemsnitsløn. Men ikke nok med det: hvis indkomsttabet selv ved dagpenge betød, at familiens leveniveau blev væsentligt forringet, kunne man via bistandsloven få supplerende hjælp. Det havde størst praktisk betydning for sygdomsramte unge familier i nyindkøbte parcelhuse. Og hvem foreslog sådan høj hjælp? Det gjorde i 1973 kommunalpolitikere, som nødig så unge familier gå fra hus og hjem ved midlertidig sygdom. Erstatning f.ex. for tabt erhvervsevne: den, der af invaliditet varigt ville være henvist til at leve af Invalidepension, fik som højeste IP et forsørgelsesniveau som en gennemsnitlig faglært arbejder - og den, hvis tab var mindre, fik en lavere erstatning (mellemste eller laveste IP) men med adgang til fradragsfrit at tjene så meget, at indkomsten i alt blev svarende til bemeldte faglærte. Erstatning f.ex. for udgifter til handicappet barns forsørgelse i hjemmet. Lovgivningens idé var: vi kan ikke fratage dig smerten eller besværet ved dit barns handicap - men vi kan erstatte de økonomiske udgifter. Men erstatning var kun et del-formål: forebyggelse af, at den ene ulykke ikke trækker den anden med sig, var lige så vigtigt: at helbredelse kan hindres og revalidering umuliggøres, hvis klienten nages af frygt for morgendagens regninger var begrundelse for udmåling af en hjælp, der "modvirker at pågældendes og familiens levevilkår væsentligt forringes" (BiL 37 stk 1) (13)(14) Udmålingen af hjælp byggede på en normalitetsopfattelse: gamle har mindre forbrug end unge og midaldrende. Folkepension var derfor lavere end førtidspension og dagpenge. Førtidspensionister måtte altså indstille sig på indkomstnedgang ved det fyldte 67 år. Denne normalitet blev anfægtet: der var forslag om en ITP ordning, men på grund af uenighed især i Socialdemokratiet blev en sådan ikke gennemført. Den fulde beskæftigelse, den høje økonomiske vækst gav rum for vækst både i privatforbrug og offentligt forbrug. Der var nok tilbage til forbrug efter skat for familien. Og politikerne oplevede ikke modstand mod at kræve skat op og give penge ud: solidariteten føltes overkommelig. Det hører med til billedet af 1960'ernes fordelingspolitik, at en del af bagmændene havde et projekt LIGHED: gennem støtte til uddannelse af alle børn håbede man at inddrage også arbejderklassens børn, så de fik gode uddannelser og dermed højere indkomst, og at andelen af lavt uddannede dermed ville falde og arbejdskraftefterspørgslen konkurrere lønnen, den lave løn, op. Man talte om, at den fulde beskæftigelse skulle føre til afskaffelse af restfattigdommen. På den vis skulle socialpolitikken også påvirke den primære indkomstfordeling. Man nedsatte en lavindkomstkommission. Socialdemokratiets folketingsgruppe nedsatte en lighedskommission, som udgav bogen Kravet om lighed. Året var Forfatteren var Mogens Lykketoft. I 1973 fik vi arbejdsløshedskrise. Ledigheden steg fra til i 1974, i , og over i Det førte ikke til, at lighedsprojektet eller socialreformen blev opgivet. Keynesianerne kendte deres konjunkturteori, og de anså ledighed for noget midlertidigt. De høje dagpenge og kontanthjælpen bidrog jo også til den automatiske finansreaktion, som antoges at modvirke alt for voldsomme beskæftigelsesudsving. Fra 1977 supplerede man dagpenge/ kontanthjælp med en målrettet indsats for at mindske ledighedens skadevirkning for de unge. Man lavede SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 9

10 jobtilbudsordning for de forsikrede ledige, næsten en opfyldelse af Grl. 75 stk 1. Og man lavede efterlønsordning for at lette tilværelsen for ledighedsramte ældre. Den femte periode er neoliberalisternes periode, Udbuds- eller incitament-økonomi, den økonomiske pisk, og skarp kontrol. Fra 1973 lyder der fra flere sider kritik af "Den gode stat", som Keynesianerne stod for. Ikke i første omgang kritik af omfordelingen, indkomstoverførslerne. Men kritik af "papirnusserne" (Glistrup), "Den herskende klasse" (Jørgen S. Dich), "Statskollektivisme og spildproduktion" (Haarder). De højrepopulistiske udskældninger af staten bliver fulgt af en konstatering af, at statslig indsats ikke kan genskabe den fulde beskæftigelse. Og en herskende doktrin bliver, at offentlig indsats er dyr, ineffektiv og umenneskelig (Bent Rold Andersen, 1979). Ganske vist vil folk have mere af den - både daginstitutionspladser, hofteoperationer, uddannelsespladser, plejehjemspladser. Fra 1980 ser vi mærkbare beskæringer af den økonomiske omfordeling: ydelsesniveau bliver sænket, først på bistandslovens kontanthjælp fra 1980, under socialminister Ritt Bjerregaard, senere på arbejdsløsheds- og sygedagpenge områderne, gennem Schlüterregeringernes stop for pristalsregulering af dagpengemaksimum fra Ritt Bjerregaard formulerer sit eget solidaritetsprincip: NÅR vi nu skal skære ned, må vi gøre det, hvor det gør mindst ondt. Den overordnede styring bliver ikke en samfundsvision, det bliver en budgetramme. De socialpolitiske begrundelser for lovændringer i 1980'erne er stort set efterrationaliseringer af budgetbeslutninger, uden nogen synlig samfundsmæssig vision. (13 igen) Fra 1990 bliver modtagelse af økonomisk hjælp overlejret med en kraftig social kontrol og beskæring af rettigheder. Det begynder med Aase Olesens Ungdomsydelse i 1990: tvangsaktivering af unge kontanthjælp-ansøgere. Det videreføres og skærpes voldsomt i Nyrup Rasmussen regeringens 1993-arbejdsmarkedsreform. I den gamle RETTIGHEDS-DISKURS er den vigtigste 1993 ændring nok, at RET til job - jobtilbud - blev afskaffet. Også RET til optjening af dagpengeret blev afskaffet. Og den periode, hvor den forsikrede havde RET til dagpenge, blev forkortet. Den stærkt intensiverede samfundsmæssige kontrol kom til at bestå i RET til jobtræning: "du er ikke længere god nok til et job, du skal trænes". Sociologer og psykologer vil her tale om stigma. Jobtræningens effektivitet i henseende til at skaffe den ledige job har ikke vist sig stor. Sammenligningen med Jobtilbudsordningens effektivitet - øh, jeg har ikke foretaget den. Endnu. Næsten ubemærket socialpolitisk set er en dybtgående pensionsreform blevet gennemført fra 1989 og fremefter. Begrundelse: folkepensionen er ikke til at leve af! Nogle talmæssigt mindre grupper, akademikere og nogle mellemuddannede såsom socialrådgivere, havde opbygget arbejdsmarkedspensionsopsparingsordninger. De blev udbredt til stort set hele det organiserede arbejdsmarked fra 1989 og fremefter, på krav fra bl.a. LO og Socialdemokratiet under Nyrup og Lykketoft. Kravet om lighed blev erstattet med Kravet om ulighed. Den "Danske model" vil hen imod år 2030 være afskaffet! Til forskel fra folkepensionsordningen, der er skattefinansieret og "flat rate", er arbejdsmarkedspensionerne halvvejs bidragsfinansieret (indbetalingerne er ganske vist ubeskattede, med et årligt skatteprovenutab større end de samlede dagpengeudgifter til følge). Og de giver høj pension til højt lønnede og lav pension til lavtlønnede. Og ingen pension til dem, der er i marginaljobs. Dette til forskel fra den tyske ordning, der omfatter alle lønarbejdere. Mens man altså i 1950'erne troede, at en opsparingsbaseret ordning ville være umulig, fordi samme generation ikke både kan finansiere egen pensionsopsparing og skattefinansiere folkepensionen til de samtidige gamle, ja så har vi siden 1989 set, at det kunne man godt! 10 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

11 En helt særlig landmandspensionsordning er kommet til: danske landmænd vil, hvis de i 2001 og 2002 har opdrættet kalve, i resten af deres levetid kunne få støtte op til 1 mill. kr., afhængigt af hvor mange kalve (15) Her til næstsidst skal neoliberalismens tydeligste gennemslag på omfordelingen nævnes: sænkningen pr og af ydelserne til langtidskontanthjælpsmodtagere, familier med mere end 6 måneders kontanthjælp. Regeringens angivne begrundelse er, at lavere ydelser skal motivere de antaget dovne klienter til at skaffe sig arbejde. Det kaldes "incitament". Som de fleste i denne sal ved, er langtidsklienterne normalt udstyret med et sæt problemer, større end ledighed. Det kan være flygtninge med torturbetingede PTSD lidelser, det kan være mennesker med andre helbredsproblemer. En sikker virkning af nedsættelsen er: fattigdom. (16) Til sidst en prognose: regeringens Velfærdskommission vil antagelig barsle med en betænkning, der fremhæver "incitamentsproblemet", ved at omtale de fortsat "generøse" ydelser (dagpenge, kontanthjælp), som får de dovne til at vælge ledighed snarere end job. Der er jo (nogen siger: der bliver i fremtiden) mangel på arbejdskraft. De ældre ledige skal så nok søges "motiveret" via lavere eller kortere varende dagpenge til at søge de talrige ledige jobs. Mens man altså i 1960'erne lagde TRYGHEDS- eller ERSTATNINGSPRINCIPPET til grund for udmåling af de midlertidige kontantydelser - og invalidepensionen - så har man i 1980'erne og især fra 1990 lagt "hvor lidt kan vi være bekendt at nøjes med at give dem" princippet til grund. Trygheds- og forebyggelsesmålsætningerne er opgivet i udmålingen af økonomisk hjælp. Det kommer jeg tilbage til, thi det har virkninger for det sociale arbejde. Og med satsreguleringsforliget fra 1990, hvor dagpenge, kontanthjælp, børnefamilieydelse, førtids- og folkepension, SU - årligt reguleres med ca. 0.5% mindre end lønindkomsterne, ja så har alle Folketingets partier på to nær sikret en mekanisme til langsigtet uddybelse af uligheden, forskellen mellem rige og fattige i Danmark. En mekanisme til udvikling fra Socialstat til mere minimal stat. I bred politisk enighed. SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 11

12 DEN SOCIALE HØJSKOLE, ÅRHUS Nobelparken, Jens Chr. Skousvej 2, DK 8000 Århus C

13 publikationer socialpolitiske notater af Viggo Jonasen (1) (2) Den første periode, og reformernes tid, er enevældens tid Almisse Den anden periode er liberalismens og arbejderbevægelsens tid, Rettigheder Den tredje periode er arbejderbevægelsens, socialdemokratiet periode Rettigheder mindre ydmygende betingelser Den fjerde periode er dele af socialdemokratiets, de socialliberales og socialteknokraternes periode Keynesianisme. Solidaritetsprincippet, erstatning. Nyere målsætninger i socialpolitiken: forebyggelse - revalidering tryghed - trivsel Den femte periode er neoliberalisternes periode, Udbuds- eller incitament-økonomi, den økonomiske pisk, og skarp kontrol. FORMÅL PERSON- KREDS (3) TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION BØRN UNGE VOKSNE GAMLE SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 1

14 FORMÅL PERSON- KREDS (4) TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION BØRN UNGE forsørgelse opdragelse forældreløshed / forstand, helbred, sæder plejeanbringelse kommune VOKSNE afskaffe betleri forsørgelse - arbejde GAMLE forsørgelse - arbejde alle fattigdom "det nødtørftige" fattigdom "det nødtørftige" kommune kommune Livsbuen M fra Viggo Jonasen (2002): Dansk Socialpolitik , p. 7 (5) 2 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

15 FORMÅL PERSON- KREDS (6) TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION BØRN UNGE VOKSNE sygekasse VOKSNE hjælp til selvhjælp ubemidlede sygdom nyt: særhjælp dagpenge behandling kasser GAMLE u.f. fatigvæsen forsørgelse alle fattigdom "det nødtørftige" kommune u. fattighjælps virkning GØR DIN PLIGT - KRÆV DIN RET (7) LEERES WORT: DES ARMEN RECHTE LEERES WORT: DES REICHEN PFLICHT SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 3

16 ALMISSER ELLER RETTIGHEDER K.K. Steincke (1912) Det liberale eller privatkapitalistiske Samfund kan ifølge sin Struktur ikke indrømme Retten til Arbejde og Retten til Eksistens indrømmer det nødig uden på ydmygende Betingelser K.K. Steincke (1933): Socialreformen. Noteudgave. (8) 4 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

17 (9) 1933 FORMÅL PERSON- KREDS TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION BØRN (e-) fradrag / tilskud UNGE forsørgelse alle børn fast Kommune Skattevæsen VOKSNE (LOF) GAMLE (FFL) Sikring, retliggørelse Sikring alle Alle (næsten) Økonomisk Trang - ordentlighed Fast takst Kommune Alder Indkomst Kommune (10) nyere målsætninger i socialpolitikken: forebyggelse, revalidering, tryghed, trivsel Danmarks Riges Grundlov 75 stk. 1: (11) Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 5

18 (12) Solidaritetsprincippet lægger.. vægt på, at fællesskaberne faktisk øver stor indflydelse på den enkeltes livesvilkår og dermed på hans muligheder for at udnytte egne kræfter og evner. Den, som lider skade på grund af ugunstige betingelser, har efter denne opfattelse krav på erstatning af fællesskabet. Bent Rold Andersen (1971): Grundprincipper i socialpolitikken p SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

19 (13) 1970'erne 1980'erne FORMÅL PERSON- KREDS TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION BØRN UNGE Familiestøtte: BFY forsørgelse besparelse alle Barn fast beløb skattevæsen alle ung familieindkomst VOKSNE Tryghed Alle / forsikrede Socialbegivenhed, handicap Hidtidig levestandard Fra 1980: lofter, egenbetaling besparelse GAMLE tryghed alle alder Fuld Folkepension til alle Senere: ægtefælleindkomst Kommune kommune (14) "modvirker at pågældendes og familiens levevilkår væsentligt forringes" (BiL 37 stk. 1) SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 7

20 Landmand Kalve Støtte 2004 BØRN FORMÅL PERSON- KREDS (15) TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION UNGE VOKSNE GAMLE Kalveopdræt i ophør Efter antal kalve indtil 1 mio. kr./år Fødevareministeriet 8 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

21 1990'erne f.f. BØRN FORMÅL PERSON- KREDS (16) TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION UNGE incitament < 25 år u. midler, socialbegivenhed VOKSNE incitament A-DP ber. Fremrykket aktivering VOKSNE Aktivering Pensionshabile Lidt restarbejdsevne: Fleksjob Ingen restarbejdsevne GAMLE besparelse 65 år FP alder Særligt lav 1 DP max Nedsat varighed 6 mdr.: loft Fagets Mindsteløn Pension: DP max / 85% Samlevende betragtes som ægte Fæller 1998 Komm. Mere dyneløft SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 9

22 Socialreformer Betleriforordningen Fattigvæsensreglementer Fattiglov - Alderdomsunderstøttelseslov 1892 Sygekasselov Lov om offentlig Forsorg Lov om Folkeforsikring Lov om Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring Lov om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde Socialstyrelseslov Syge- og barselsdagpengelov Sygesikringslov Bistandslov 'er opløsningen 1990 Ungdomsydelse Arbejdsmarkedsreform 1997 Bistandslov-opdelingen: Lov om aktiv socialpolitik Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration Førtidspensionslov: fra erstatning til forsørgelse. 10 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn

VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn Som en del af regeringens Genopretningspakke med Dansk Folkeparti lægges der fra 1. januar 2011 loft over, hvor meget forældre kan få i tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

PFA Start. Dansk Erhverv

PFA Start. Dansk Erhverv Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab (PFA Pension) for Dansk Erhverv PFA Start for Dansk Erhverv, version 2.0 1 Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

1 Højkonjunkturens socialpolitiske dagsorden for 1970'er socialreformen: FOREBYGGELSE - REVALIDERING - TRYGHED - TRIVSEL

1 Højkonjunkturens socialpolitiske dagsorden for 1970'er socialreformen: FOREBYGGELSE - REVALIDERING - TRYGHED - TRIVSEL ÆNDRINGER I DEN SOCIALPOLITISKE DAGSORDEN FRA 1960 TIL 2003 Af Viggo Jonasen Kap. 19 i Jørgen Elm Larsen & Iver Hornemann Møller (1998/2004): SOCIALPOLITIK 1 Højkonjunkturens socialpolitiske dagsorden

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid.

C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013. De såkaldte fattigdomsydelser må være fortid. POLICY PAPER OM KONTANTHJÆLPSREFORMEN C H R I S T I A N S H A V N D E N 26. F E B R U A R 2013 Indledning En kontanthjælpsreform skal opfylde to formål. Reformen skal 1) definere, hvad der i Danmark er

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere