SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING VIGGO JONASEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING VIGGO JONASEN"

Transkript

1 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING Afskedsforelæsning I af VIGGO JONASEN 2004 DEN SOCIALE HØJSKOLE, ÅRHUS Nobelparken, Jens Chr. Skousvej 2, DK 8000 Århus C

2 VIGGO JONASEN Cand. scient. pol. (Aarhus 1973) Lektor i Socialpolitik ved Den Sociale Højskole, Århus ( ) Tidligere byrådsmedlem i Aarhus Tidligere medlem af regeringens Opgavekommission Publikationer bl.a. Dansk Socialpolitik (7. ed. 2003) publikationer The History of the Danish Welfare State (1999) publikationer The main agents in the Danish Welfare State (1999) The welfare state - social work - the individual and her autonomy (2001) Litteratur: Bent Rold Andersen (1971): Grundprincipper i socialpolitikken samme, 1979: foredrag for International Council on Social Welfare, Kristianssand. Viggo Jonasen (2002): Dansk socialpolitik Publikationer Viggo Jonasen: forskellige Socialpolitiske notater. Findes på under Publikationer Mogens Lykketoft (1973): Kravet om lighed Anders Fogh Rasmussen (1993): Fra socialstat til minimalstat en liberal strategi K.K. Steincke (1912): Almisse eller Rettighed er samme (1933): Socialreformen (noteudgaven) SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

3 Indledning SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING VIGGO JONASEN Afskedsforelæsning I Dejligt at se, at så mange har haft lyst til at komme i dag. Man kunne næsten Foruden nuværende og tidligere kolleger og studerende har jeg har indbudt en del mennesker til i dag, mennesker, der har haft betydning for min interesse for socialpolitik og mit arbejde med den. Både socialrådgivere, som i sin tid lokkede mig ind i Brammersgadeforsøget, og mennesker, jeg har samarbejdet med og været i konflikt med i det kommunale, samt mennesker fra de sociale forbrugerråd. Tak for, at I kommer her i dag Jeg vil ikke tillægge jer produktansvar for Jonasens socialpolitiske produktioner men jeg vil gerne takke for samspillet. For en gangs skyld har jeg skrevet ned det, jeg vil sige. Og hvis nogen gerne vil læse det, kan det ses på skolens hjemmeside, under Publikationer socialpolitiske notater af Viggo Jonasen. Titlerne er: 2004 VJ Socialpolitik som omfordeling, og 2004 VJ Socialpolitik og Socialt Arbejde som menneske-tilpasning. Afskedsforelæsning I og II. (1) Indbydelsen kan give det indtryk, at både forelæsning og reception er afviklet kl Næh, det var ikke meningen. Faktisk har jeg tænkt mig at fortælle historie indtil 14.45, og så går vi til den materielle fortæring bagefter. Og så til dagens tekst! SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 3

4 DEN SOCIALE HØJSKOLE, ÅRHUS Nobelparken, Jens Chr. Skousvej 2, DK 8000 Århus C

5 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING VIGGO JONASEN Afskedsforelæsning I Økonomien siger: Vi lever "UNDER KNAPHEDENS KOLDE STJERNE" menneskeliv forudsætter, at vi bearbejder jorden / omgivelserne, for at kunne æde, drikke og bo. Ikke alle gør alt, samfund er lig med arbejdsdeling. Om det er i familien, storfamilien, landsbyen, nationen, verden: vi producerer og udveksler. Nationaløkonomiens ur-fader Adam Smith karakteriserede mennesket som "et dyr med tilbøjelighed til udveksling og købslåen". Men vi udveksler ikke bare barnet yder ikke til gengæld for mors mælk. Vi yder, vi modtager. Omfordeling er altså et grundvilkår i samfundets indretning. Socialpolitikken som videnskabelig disciplin har historisk været placeret som en del af nationaløkonomien. Men det må retfærdigvis tilføjes, at Nationaløkonomien ikke altid har været et trangt modelsnedkeriværksted, som det af og til fremtræder i dag. Jørgen Dich formulerede Socialpolitikkens undersøgelsesfelt som "læren om de offentlige tilskud", eller nærmere: læren om, hvordan de offentlige tilskud påvirker menneskers, organisationers og virksomheders beslutninger og adfærd. Når overskriften her er "Socialpolitik som omfordeling", betyder det, at også finansieringen af de sociale udgifter inddrages at skattepolitikken også er en del af socialpolitikken, eller om man vil: har et socialpolitisk aspekt. Selve det at tale om omfordeling, indebærer jo eksistensen af en fordeling en ejendomsretligt forankret fordeling. Begrebet ejendomsret, RET, eller RETTIGHED kommer vi siden tilbage til. I det følgende vil jeg præsentere 5 perioders politikeres overvejelser om indretningen af samfundsmæssig omfordeling, og om de ordninger, som er blevet resultatet af overvejelserne. Et fælles træk i tankesystemerne er, at de eller i hvert fald: nogle af dem - faktisk har gjort sig nogle overvejelser om "det gode samfund", med andre ord: at omfordelingssystemerne har indgået i et større samfundsmæssigt projekt. Disse overvejelser vil jeg komme ind på. Et andet fælles træk er det, som nymodens politologer kalder "spor-afhængighed": ved større lovreformer ser vi oftest, at man bygger på bestående institutioner. Et tredie fælles træk er, at en del af politikerne som deltagere i forlig synes at have betydelig appetit på at æde egne synspunkter i sig! Denne fortæring vil ikke forblive uomtalt. (2) perioderne Fortællingen vil blive indrammet i et traditionelt socialpolitik-analyseskema: ordning formål personkreds tildelingsregler udmålingsregler administration (se selv på skærmen!) (3) Den første periode, og reformernes tid, er enevældens tid Almisse Under den af Gud indsatte enevældige konge var en fremherskende tanke, at samfundet bestod af rige og fattige det var Gudens vilje og at de rige skulle vise deres gudfrygtighed var at yde almisser til de fattige. Men derudover havde enevælden ordenssans: man anså betleri for en uorden. Kongen kunne altså godt udstede forskrifter for de riges given almisser, for at afskaffe betleriet. Kongens embedsmænd havde oversat til nutids analyse den samfundsopfattelse, at hvis man sikrede en forsørgelsesordning for de fattige, ville de ikke se sig nødsaget til at betle. Og når deres forsørgelse var sikret, var det retfærdigt at straffe dem, hvis de overtrådte betleriforbudet. Derimod: hvis man ikke havde sikret dem forsørgelse, ville det være urimeligt at straffe dem, når de af nød overtrådte et betleriforbud. Også dengang kendte man ordet: nød bryder lov. Betleriforordningen i SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 5

6 1708 og fattigreglementerne i 1803 foreskrev da også, at sognemændene frivilligt skulle angive, hvor meget de ville yde til fattigkassen og hvis det ikke var nok til at forsørge sognets fattige, kunne sognekommissionen beskatte dem for det i øvrigt fornødne. (4) Var og 1803 ordningerne kun omfordeling? Ingenlunde: reformerne indeholdt adfærdsregler. Sognekommissionerne skulle påse, at de fattige arbejdede så meget, som deres helbred rimeligen tillod, til gangbar pris (ingen "konkurrenceforvridning"!), og fattighjælpen skulle så supplere op til "fuld almisse". Men reformerne havde ingen intention om at afskaffe fattigdom eller at gøre de fattige til "frie mænd". De fattige var undersåtter, de havde deres gudgivne plads nederst i hierarkiet, og skulle blot opføre sig som deres "husbond" kongen ønskede. Det er værd at lægge mærke til, at man i disse to reformer forudsætter, at sognemændene ejer noget, og at det er kongens magt at pålægge dem at afgive noget af deres ejendom. I Jørgen Dichs terminologi er der tale om vertikal omfordeling: fra mere velstående til mindre velstående. Den anden periode er liberalismens og arbejderbevægelsens tid, Rettigheder Det er perioden, hvor undersåt politisk set afløses af borger, fæster af selvejer, tjenestekarl og svend af (fri) arbejder. Idealtypen bliver den SELVSTÆNDIGE, RETTIGHED HAVENDE person (mand, selvfølgelig!).(5) Vi ser det i samfundsorganiseringen: lensgreven på Holsteinsborg tager i 1810 initiativ til den første sparekasse, hvor landarbejder og husmand kan indsætte spareskillinger med henblik på siden at etablere sig. I Jørgen S. Dichs terminologi var der tale om horisontal indkomstomfordeling, fra én periode af livet til en anden. Jamen, hov liberalismens tid? Ja Adam Smith's bog om.. årsagerne til nationernes velstand var jo udkommet i 1776 og læst herhjemme. Den udøvede betydelig indflydelse på landboreformerne i denne periode. I 1840'erne og 1850'erne og fremefter ser vi vækst i Sygekassebevægelsen, hvor husmænd og håndværkere indbetaler kontingent og ved sygdom får dagpenge og dækning af behandlingsudgifter altså også en horisontal indkomstomfordeling. Initiativtagere var ofte mere velstående bønder, lærere, arbejdsgivere, som blandt andet begrundede initiativet med "folkeopdragelse": man ønskede at understøtte en udvikling af den planlæggende, fremtidsorienterede, ansvarlige mennesketype. Og en af de vigtigste egenskaber ved denne mennesketype var: bevidstheden om EGNE rettigheder. Økonomiske rettigheder: ejendom, tilgodehavende i sparekassen. Ret til ydelser fra sygekasse og senere i århundredet fra arbejdsløshedskasse/fagforening. Politiske rettigheder: valgret, valgbarhed (fra 1849 og frem). Var de liberale og de konservative og socialisterne enige om samfundsprojektet? Ingenlunde. De liberale var langt hen tilhængere af selvhjælp, dvs. forsikring og opsparing det sparede jo skattebetalte fattigvæsensudgifter og af, at den fattighjælp, man nødtvunget måtte finansiere over skatten, blev holdt så lavt som muligt og på de mest ydmygende betingelser. De mere konservative var uenige med de liberale især om den ringe hjælp til fattige gamle, som de konservative anså som inhuman. De gik stort set ind for (statslig eller privat-velgørende) hjælp til selvhjælp. Socialisterne ønskede statsligt skattefinansierede borgerrettigheder, især skattebetalt alderdomsunderstøttelse og lægehjælp og gratis skolegang til alle børn. Vi har eksempler fra København i 1880'erne og 1890'erne på, at Københavns Understøttelsesforening, kristeligt-konservativ, arbejder sammen med Arbejdernes Brødfabrik om bespisningsordninger "uden fattighjælps virkning". Enigheden partierne imellem gjaldt den selvstændige produktive person, han være sig arbejder eller mester, som en idealtype. Det er værd at huske, at liberale og socialister i 1800 tallet havde et fælles teoretisk udgangspunkt: arbejdsværditeorien. Ganske vist havde Marx formuleret den anderledes end Smith og Ricardo. Men der var kortere imellem dem end som så. (5) Livsbuen - M 6 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

7 Jamen, var det ikke også forfatningskampens tid? Jo, alliancerne var noget på kryds og tværs. Liberalister og socialister ønskede parlamentarisme, imod de konservative. Socialister og konservative ønskede sociale reformer, imod liberalisterne. Men det vil føre for vidt at gå i detaljer med det. Da 1891 (6) socialreformen bliver gennemført, sker det i alliance mellem liberale og konservative. Men de liberale, bønderne, undgår omhyggeligt en opsparingsbaseret alderdomsforsikring og fastholder 1803 lovens skattefinansiering af alderdomsunderstøttelsen. Hvorfor nu det? Jo, ved at fastholde den skattefinansiering, som en senere tid har fremhævet som adelsmærket for den danske socialdemokratiske velfærdsstat, opnåede bønderne (Venstre) stort set at vælte udgifterne til de ældre over på byernes skatteydere, det vil sige: arbejdere og håndværkere. Og så var der jo den fordel ved at fastholde den gamle ordning, at man havde et velkendt og efter end dels mening velfungerende administrativt system man kørte videre ad et velkendt spor. Og man sparede oprettelse af en ny klasse af bogholdere. Man kan så alt efter sans for ironi muntre sig over, at de liberale og de konservative i 1891 gennemførte en væsentlig statsligt skattefinansieret hjælp til selvhjælp til de ofte socialdemokratisk dominerede sygekasser, som programmatisk ikke var socialdemokraternes kop te. Og siden i 1907 tilsvarende til A-kaserne. Man kører videre ad et velkendt spor. Den tredje periode er arbejderbevægelsens, socialdemokratiet periode Rettigheder mindre ydmygende betingelser Et vigtigt træk i periodens udvikling er gennemførelsen af kravet om RETTIGHEDER. Socialdemokratens avishoved havde slogan: Gør din Pligt kræv din Ret. Internationale, som de stadig sang dengang, havde (7) formuleringen: "Leeres Wort: des Armen Rechte, Leeres Wort: des Reichen Pflicht". Den senere socialminister K.K. Steincke udgav i 1912 bogen Almisser eller Rettigheder. (8) Hans tilgang til socialpolitikken, forstået ikke som videnskab men som politik, var reformistisk. Socialpolitikken kunne ikke overvinde kapitalismens grundlæggende fejl, men afbøde nogle af dens virkninger: "Det liberale eller privatkapitalistiske samfund kan ifølge sin Struktur ikke indrømme Retten til Arbejde, og Retten til Eksistens indrømmer det nødig uden på ydmygende Betingelser" Underforstået: den socialreform, jeg foreslår, gør betingelserne mindre ydmygende. " Hovedsynspunktet for en forsørgelseslovgivning bør.. ikke være dette: I hvilke tilfælde skal man give borgerne ret til at bede om en almisse, men dette: I hvilke tilfælde er det på grund af nutidens komplicerede samfundsforhold i samfundets egen interesse at hjemle borgerne bestemte rettigheder over for det offentlige, som de kan gøre gældende, så snart betingelserne indtræder, og om fornødent gennemtvinge.." (1912) (ved domstolen, VJ) og " ud fra de angivne principper burde samfundet konsekvent tage sig af alle børn, altså hjemle enhver ny samfundsborger en direkte ret over for det offentlige, indtil hans erhvervsevne var således udviklet, at han normalt ville kunne forsørge sig selv.. (i form af) et tilskud til forældrene for hvert barn de opdrog og forsørgede.."(1912) Endnu i 1912 argumenterede Venstre-folk for en "Folkeforsikring" til alderdomsunderstøttelse. Steincke gik imod en sådan ordning, en "kopskat" - han foretrak skattefinansieringen. Af folkeopdragelsesmæssige grunde gik han ind for de frivillige forsikringsordninger, sygekasse- og A- kasseordningerne. Som nævnt blev sygekasse- og A-kassesystemerne fra hhv og 1907 udstyret med statslige tilskud altså: hjælp til kontingentbetalt selvhjælp, administreret af de socialdemokrater, som principielt ønskede rent statslige skattefinansierede ordninger. SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 7

8 Fra 1922 blev den kommunalt organiserede alderdomsunderstøttelse ydet efter fast takst et gammelt socialdemokratisk krav, gennemført af en Venstreregering. Surprise. Ikke så meget: en del af de mere rundhåndede socialdemokratisk styrede kommunen blev derved tvunget til at sænke ydelserne! Ved Socialreformen i 1933 (9) fik Steincke gennemført den tvangsforsikring, som han var modstander af i 1912: Sygeforsikring blev lovpligtig for alle i landet boende. Ganske vist blev den statslige andel af udgifterne øget, og retten til skattefinansieret invaliderente og aldersrente blev gjort betinget af sygekassemedlemskab, som en del af Folkeforsikringsloven (et udtryk, som Steincke i 1912 bekæmpede voldsomt). Reformen blev gennemført i et kompromis med Socialdemokrater, Radikale og Venstre som deltagere. Det betød at den blev mindre rundhåndet end ønsket af Steincke (på Venstres foranledning), mens de konservative, som var velvilligt indstillet over for en mere rundhåndet lovgivning, stod uden for forliget. Og det betød, at man byggede videre på eksisterende organer, kørte videre ad kendte spor. (9) Den fjerde periode er dele af socialdemokratiets, de socialliberales og socialteknokraternes periode Keynesianisme. Solidaritetsprincippet, erstatning. Nyere målsætninger i socialpolitiken: forebyggelse - revalidering tryghed trivsel (10) Anden verdenskrig blev dels et reguleringsøkonomiens highlight i Danmark, dels en kraftig omfordeling til fordel for bønderne. Vareknaphed, maksimalprisregler og rationering blev brugt til at sikre vareforsyning og til at forebygge alt for hæmningsløse profitter til madproducenterne og omfattende ulighed og nød - men de, der producerede maden, tjente bedre end arbejderne. Man kan for så vidt sige, at socialpolitik i høj grad blev bedrevet via reguleringslovgivning. Det passer ikke i Dichs definition, men nok i den ældre teoretiker Zeuthens: indgriben til sikring af arbejderklassen. Men efter krigen blev rettighederne igen sat i højsædet, i flere omgange. Lovgivningsmæssigt begravede man endegyldigt (troede nogen!) tanken om opsparingsbaseret alderdomsforsikring med lovgivningen om Folkepension i Folkepensionen var led i en udvikling, som var fælles for flere europæiske lande, formuleret af T.H. Marshall i 1950: arbejderne skulle være BORGERE i samfundet, de skulle ikke længere være en underklasse. Det var i England ment som mellem- og overklassens tak til arbejderklassen for indsatsen under anden verdenskrig. Og at være BORGER, betød at staten sikrede én RETTIGHEDER. En del af den udvikling kan siges at være realiseret tidligere i Danmark end i England, idet jo pligten til sygekassemedlemskab fra 1933 var overlejret med retten til aldersrente og adgang til Invaliderente. Alligevel blev Folkepensionen en mærkesag for flere partier. Det var kontroversielt - allerede i 1950'erne kritiserede dele af Socialdemokratiet, at A.P. Møller skulle have ret til folkepension, altså til grundbeløbet. Siden gik man videre: i 1964 vedtog det meste af Folketinget DEN FULDE FOLKEPENSION TIL ALLE, til ikrafttræden i 1970 en pension, som de fleste skulle kunne leve af. 1960'erne og 1970'ernes politiske tænkning var præget af Keynesianismen: Venstrefolk (en del, i hvert fald), konservative og socialdemokrater mente, at det var statens opgave at sørge for fuld beskæftigelse. Og at den økonomiske teori forsynede politikerne med redskaberne til det. Grundloven fra 1953 erklærede en hensigt ( 75 stk. 1.): Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. (11) Og i 8 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

9 1960'erne anså man det for muligt. Det er baggrunden for datidens nye diskurs: tryghedsprincippet, solidaritetsprincippet. (12) Med Bent Rold Andersens formulering: solidaritetsprincippet betyder, at samfundet - statsmagten - yder erstatning til den borger, der af samfundsmæssige forhold blev påført et tab. Erstatning for hvad? Erstatning f.ex. for midlertidigt tabt indkomst: når nu en vis arbejdsløshed er nødvendig for at økonomien kan fungere, erstatter samfundet den ledige indkomsttabet. Man diskuterede dagpenge på niveau med fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men det politiske kompromis om 1968-Akassereformen landede på 90%, dog med et max. svarende til en faglært arbejders gennemsnitsløn. Men ikke nok med det: hvis indkomsttabet selv ved dagpenge betød, at familiens leveniveau blev væsentligt forringet, kunne man via bistandsloven få supplerende hjælp. Det havde størst praktisk betydning for sygdomsramte unge familier i nyindkøbte parcelhuse. Og hvem foreslog sådan høj hjælp? Det gjorde i 1973 kommunalpolitikere, som nødig så unge familier gå fra hus og hjem ved midlertidig sygdom. Erstatning f.ex. for tabt erhvervsevne: den, der af invaliditet varigt ville være henvist til at leve af Invalidepension, fik som højeste IP et forsørgelsesniveau som en gennemsnitlig faglært arbejder - og den, hvis tab var mindre, fik en lavere erstatning (mellemste eller laveste IP) men med adgang til fradragsfrit at tjene så meget, at indkomsten i alt blev svarende til bemeldte faglærte. Erstatning f.ex. for udgifter til handicappet barns forsørgelse i hjemmet. Lovgivningens idé var: vi kan ikke fratage dig smerten eller besværet ved dit barns handicap - men vi kan erstatte de økonomiske udgifter. Men erstatning var kun et del-formål: forebyggelse af, at den ene ulykke ikke trækker den anden med sig, var lige så vigtigt: at helbredelse kan hindres og revalidering umuliggøres, hvis klienten nages af frygt for morgendagens regninger var begrundelse for udmåling af en hjælp, der "modvirker at pågældendes og familiens levevilkår væsentligt forringes" (BiL 37 stk 1) (13)(14) Udmålingen af hjælp byggede på en normalitetsopfattelse: gamle har mindre forbrug end unge og midaldrende. Folkepension var derfor lavere end førtidspension og dagpenge. Førtidspensionister måtte altså indstille sig på indkomstnedgang ved det fyldte 67 år. Denne normalitet blev anfægtet: der var forslag om en ITP ordning, men på grund af uenighed især i Socialdemokratiet blev en sådan ikke gennemført. Den fulde beskæftigelse, den høje økonomiske vækst gav rum for vækst både i privatforbrug og offentligt forbrug. Der var nok tilbage til forbrug efter skat for familien. Og politikerne oplevede ikke modstand mod at kræve skat op og give penge ud: solidariteten føltes overkommelig. Det hører med til billedet af 1960'ernes fordelingspolitik, at en del af bagmændene havde et projekt LIGHED: gennem støtte til uddannelse af alle børn håbede man at inddrage også arbejderklassens børn, så de fik gode uddannelser og dermed højere indkomst, og at andelen af lavt uddannede dermed ville falde og arbejdskraftefterspørgslen konkurrere lønnen, den lave løn, op. Man talte om, at den fulde beskæftigelse skulle føre til afskaffelse af restfattigdommen. På den vis skulle socialpolitikken også påvirke den primære indkomstfordeling. Man nedsatte en lavindkomstkommission. Socialdemokratiets folketingsgruppe nedsatte en lighedskommission, som udgav bogen Kravet om lighed. Året var Forfatteren var Mogens Lykketoft. I 1973 fik vi arbejdsløshedskrise. Ledigheden steg fra til i 1974, i , og over i Det førte ikke til, at lighedsprojektet eller socialreformen blev opgivet. Keynesianerne kendte deres konjunkturteori, og de anså ledighed for noget midlertidigt. De høje dagpenge og kontanthjælpen bidrog jo også til den automatiske finansreaktion, som antoges at modvirke alt for voldsomme beskæftigelsesudsving. Fra 1977 supplerede man dagpenge/ kontanthjælp med en målrettet indsats for at mindske ledighedens skadevirkning for de unge. Man lavede SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 9

10 jobtilbudsordning for de forsikrede ledige, næsten en opfyldelse af Grl. 75 stk 1. Og man lavede efterlønsordning for at lette tilværelsen for ledighedsramte ældre. Den femte periode er neoliberalisternes periode, Udbuds- eller incitament-økonomi, den økonomiske pisk, og skarp kontrol. Fra 1973 lyder der fra flere sider kritik af "Den gode stat", som Keynesianerne stod for. Ikke i første omgang kritik af omfordelingen, indkomstoverførslerne. Men kritik af "papirnusserne" (Glistrup), "Den herskende klasse" (Jørgen S. Dich), "Statskollektivisme og spildproduktion" (Haarder). De højrepopulistiske udskældninger af staten bliver fulgt af en konstatering af, at statslig indsats ikke kan genskabe den fulde beskæftigelse. Og en herskende doktrin bliver, at offentlig indsats er dyr, ineffektiv og umenneskelig (Bent Rold Andersen, 1979). Ganske vist vil folk have mere af den - både daginstitutionspladser, hofteoperationer, uddannelsespladser, plejehjemspladser. Fra 1980 ser vi mærkbare beskæringer af den økonomiske omfordeling: ydelsesniveau bliver sænket, først på bistandslovens kontanthjælp fra 1980, under socialminister Ritt Bjerregaard, senere på arbejdsløsheds- og sygedagpenge områderne, gennem Schlüterregeringernes stop for pristalsregulering af dagpengemaksimum fra Ritt Bjerregaard formulerer sit eget solidaritetsprincip: NÅR vi nu skal skære ned, må vi gøre det, hvor det gør mindst ondt. Den overordnede styring bliver ikke en samfundsvision, det bliver en budgetramme. De socialpolitiske begrundelser for lovændringer i 1980'erne er stort set efterrationaliseringer af budgetbeslutninger, uden nogen synlig samfundsmæssig vision. (13 igen) Fra 1990 bliver modtagelse af økonomisk hjælp overlejret med en kraftig social kontrol og beskæring af rettigheder. Det begynder med Aase Olesens Ungdomsydelse i 1990: tvangsaktivering af unge kontanthjælp-ansøgere. Det videreføres og skærpes voldsomt i Nyrup Rasmussen regeringens 1993-arbejdsmarkedsreform. I den gamle RETTIGHEDS-DISKURS er den vigtigste 1993 ændring nok, at RET til job - jobtilbud - blev afskaffet. Også RET til optjening af dagpengeret blev afskaffet. Og den periode, hvor den forsikrede havde RET til dagpenge, blev forkortet. Den stærkt intensiverede samfundsmæssige kontrol kom til at bestå i RET til jobtræning: "du er ikke længere god nok til et job, du skal trænes". Sociologer og psykologer vil her tale om stigma. Jobtræningens effektivitet i henseende til at skaffe den ledige job har ikke vist sig stor. Sammenligningen med Jobtilbudsordningens effektivitet - øh, jeg har ikke foretaget den. Endnu. Næsten ubemærket socialpolitisk set er en dybtgående pensionsreform blevet gennemført fra 1989 og fremefter. Begrundelse: folkepensionen er ikke til at leve af! Nogle talmæssigt mindre grupper, akademikere og nogle mellemuddannede såsom socialrådgivere, havde opbygget arbejdsmarkedspensionsopsparingsordninger. De blev udbredt til stort set hele det organiserede arbejdsmarked fra 1989 og fremefter, på krav fra bl.a. LO og Socialdemokratiet under Nyrup og Lykketoft. Kravet om lighed blev erstattet med Kravet om ulighed. Den "Danske model" vil hen imod år 2030 være afskaffet! Til forskel fra folkepensionsordningen, der er skattefinansieret og "flat rate", er arbejdsmarkedspensionerne halvvejs bidragsfinansieret (indbetalingerne er ganske vist ubeskattede, med et årligt skatteprovenutab større end de samlede dagpengeudgifter til følge). Og de giver høj pension til højt lønnede og lav pension til lavtlønnede. Og ingen pension til dem, der er i marginaljobs. Dette til forskel fra den tyske ordning, der omfatter alle lønarbejdere. Mens man altså i 1950'erne troede, at en opsparingsbaseret ordning ville være umulig, fordi samme generation ikke både kan finansiere egen pensionsopsparing og skattefinansiere folkepensionen til de samtidige gamle, ja så har vi siden 1989 set, at det kunne man godt! 10 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

11 En helt særlig landmandspensionsordning er kommet til: danske landmænd vil, hvis de i 2001 og 2002 har opdrættet kalve, i resten af deres levetid kunne få støtte op til 1 mill. kr., afhængigt af hvor mange kalve (15) Her til næstsidst skal neoliberalismens tydeligste gennemslag på omfordelingen nævnes: sænkningen pr og af ydelserne til langtidskontanthjælpsmodtagere, familier med mere end 6 måneders kontanthjælp. Regeringens angivne begrundelse er, at lavere ydelser skal motivere de antaget dovne klienter til at skaffe sig arbejde. Det kaldes "incitament". Som de fleste i denne sal ved, er langtidsklienterne normalt udstyret med et sæt problemer, større end ledighed. Det kan være flygtninge med torturbetingede PTSD lidelser, det kan være mennesker med andre helbredsproblemer. En sikker virkning af nedsættelsen er: fattigdom. (16) Til sidst en prognose: regeringens Velfærdskommission vil antagelig barsle med en betænkning, der fremhæver "incitamentsproblemet", ved at omtale de fortsat "generøse" ydelser (dagpenge, kontanthjælp), som får de dovne til at vælge ledighed snarere end job. Der er jo (nogen siger: der bliver i fremtiden) mangel på arbejdskraft. De ældre ledige skal så nok søges "motiveret" via lavere eller kortere varende dagpenge til at søge de talrige ledige jobs. Mens man altså i 1960'erne lagde TRYGHEDS- eller ERSTATNINGSPRINCIPPET til grund for udmåling af de midlertidige kontantydelser - og invalidepensionen - så har man i 1980'erne og især fra 1990 lagt "hvor lidt kan vi være bekendt at nøjes med at give dem" princippet til grund. Trygheds- og forebyggelsesmålsætningerne er opgivet i udmålingen af økonomisk hjælp. Det kommer jeg tilbage til, thi det har virkninger for det sociale arbejde. Og med satsreguleringsforliget fra 1990, hvor dagpenge, kontanthjælp, børnefamilieydelse, førtids- og folkepension, SU - årligt reguleres med ca. 0.5% mindre end lønindkomsterne, ja så har alle Folketingets partier på to nær sikret en mekanisme til langsigtet uddybelse af uligheden, forskellen mellem rige og fattige i Danmark. En mekanisme til udvikling fra Socialstat til mere minimal stat. I bred politisk enighed. SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 11

12 DEN SOCIALE HØJSKOLE, ÅRHUS Nobelparken, Jens Chr. Skousvej 2, DK 8000 Århus C

13 publikationer socialpolitiske notater af Viggo Jonasen (1) (2) Den første periode, og reformernes tid, er enevældens tid Almisse Den anden periode er liberalismens og arbejderbevægelsens tid, Rettigheder Den tredje periode er arbejderbevægelsens, socialdemokratiet periode Rettigheder mindre ydmygende betingelser Den fjerde periode er dele af socialdemokratiets, de socialliberales og socialteknokraternes periode Keynesianisme. Solidaritetsprincippet, erstatning. Nyere målsætninger i socialpolitiken: forebyggelse - revalidering tryghed - trivsel Den femte periode er neoliberalisternes periode, Udbuds- eller incitament-økonomi, den økonomiske pisk, og skarp kontrol. FORMÅL PERSON- KREDS (3) TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION BØRN UNGE VOKSNE GAMLE SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 1

14 FORMÅL PERSON- KREDS (4) TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION BØRN UNGE forsørgelse opdragelse forældreløshed / forstand, helbred, sæder plejeanbringelse kommune VOKSNE afskaffe betleri forsørgelse - arbejde GAMLE forsørgelse - arbejde alle fattigdom "det nødtørftige" fattigdom "det nødtørftige" kommune kommune Livsbuen M fra Viggo Jonasen (2002): Dansk Socialpolitik , p. 7 (5) 2 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

15 FORMÅL PERSON- KREDS (6) TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION BØRN UNGE VOKSNE sygekasse VOKSNE hjælp til selvhjælp ubemidlede sygdom nyt: særhjælp dagpenge behandling kasser GAMLE u.f. fatigvæsen forsørgelse alle fattigdom "det nødtørftige" kommune u. fattighjælps virkning GØR DIN PLIGT - KRÆV DIN RET (7) LEERES WORT: DES ARMEN RECHTE LEERES WORT: DES REICHEN PFLICHT SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 3

16 ALMISSER ELLER RETTIGHEDER K.K. Steincke (1912) Det liberale eller privatkapitalistiske Samfund kan ifølge sin Struktur ikke indrømme Retten til Arbejde og Retten til Eksistens indrømmer det nødig uden på ydmygende Betingelser K.K. Steincke (1933): Socialreformen. Noteudgave. (8) 4 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

17 (9) 1933 FORMÅL PERSON- KREDS TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION BØRN (e-) fradrag / tilskud UNGE forsørgelse alle børn fast Kommune Skattevæsen VOKSNE (LOF) GAMLE (FFL) Sikring, retliggørelse Sikring alle Alle (næsten) Økonomisk Trang - ordentlighed Fast takst Kommune Alder Indkomst Kommune (10) nyere målsætninger i socialpolitikken: forebyggelse, revalidering, tryghed, trivsel Danmarks Riges Grundlov 75 stk. 1: (11) Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 5

18 (12) Solidaritetsprincippet lægger.. vægt på, at fællesskaberne faktisk øver stor indflydelse på den enkeltes livesvilkår og dermed på hans muligheder for at udnytte egne kræfter og evner. Den, som lider skade på grund af ugunstige betingelser, har efter denne opfattelse krav på erstatning af fællesskabet. Bent Rold Andersen (1971): Grundprincipper i socialpolitikken p SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

19 (13) 1970'erne 1980'erne FORMÅL PERSON- KREDS TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION BØRN UNGE Familiestøtte: BFY forsørgelse besparelse alle Barn fast beløb skattevæsen alle ung familieindkomst VOKSNE Tryghed Alle / forsikrede Socialbegivenhed, handicap Hidtidig levestandard Fra 1980: lofter, egenbetaling besparelse GAMLE tryghed alle alder Fuld Folkepension til alle Senere: ægtefælleindkomst Kommune kommune (14) "modvirker at pågældendes og familiens levevilkår væsentligt forringes" (BiL 37 stk. 1) SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 7

20 Landmand Kalve Støtte 2004 BØRN FORMÅL PERSON- KREDS (15) TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION UNGE VOKSNE GAMLE Kalveopdræt i ophør Efter antal kalve indtil 1 mio. kr./år Fødevareministeriet 8 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

21 1990'erne f.f. BØRN FORMÅL PERSON- KREDS (16) TILDELING UDMÅLING ADMINI- STRATION UNGE incitament < 25 år u. midler, socialbegivenhed VOKSNE incitament A-DP ber. Fremrykket aktivering VOKSNE Aktivering Pensionshabile Lidt restarbejdsevne: Fleksjob Ingen restarbejdsevne GAMLE besparelse 65 år FP alder Særligt lav 1 DP max Nedsat varighed 6 mdr.: loft Fagets Mindsteløn Pension: DP max / 85% Samlevende betragtes som ægte Fæller 1998 Komm. Mere dyneløft SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING 9

22 Socialreformer Betleriforordningen Fattigvæsensreglementer Fattiglov - Alderdomsunderstøttelseslov 1892 Sygekasselov Lov om offentlig Forsorg Lov om Folkeforsikring Lov om Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring Lov om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde Socialstyrelseslov Syge- og barselsdagpengelov Sygesikringslov Bistandslov 'er opløsningen 1990 Ungdomsydelse Arbejdsmarkedsreform 1997 Bistandslov-opdelingen: Lov om aktiv socialpolitik Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration Førtidspensionslov: fra erstatning til forsørgelse. 10 SOCIALPOLITIK SOM OMFORDELING

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden?

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? TRYGHED i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? Det var nogle af de spørgsmål, som LO Silkeborg-Favrskov satte til debat,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet J.nr. 2012-4644 8. august 2012

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet 1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

HELHEDSSYNET - ikke helt så galt! /VJ 08.12.94 (Bragt i Socialrådgiveren 1995:5)

HELHEDSSYNET - ikke helt så galt! /VJ 08.12.94 (Bragt i Socialrådgiveren 1995:5) HELHEDSSYNET - ikke helt så galt! /VJ 08.12.94 (Bragt i Socialrådgiveren 1995:5) "Helhedssynet" er blevet noget slemt, et indholdsløst reklameord (Thomas Thomsen, SR 10/94), noget svært forståeligt eller

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Finn Sørensen, Enhedslisten Styrk venstrefløjen og fagbevægelsen 1 maj 2015 Her er min 1. maj tale. Den blev holdt i nogenlunde enslydende versioner

Finn Sørensen, Enhedslisten Styrk venstrefløjen og fagbevægelsen 1 maj 2015 Her er min 1. maj tale. Den blev holdt i nogenlunde enslydende versioner Finn Sørensen, Enhedslisten Styrk venstrefløjen og fagbevægelsen 1 maj 2015 Her er min 1. maj tale. Den blev holdt i nogenlunde enslydende versioner hos Ejendomsfunktionærerne, 3F Storkøbenhavn, Dansk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Diskurs og institution i børneforsorgen bl.a. om tidlig indsats

Diskurs og institution i børneforsorgen bl.a. om tidlig indsats Diskurs og institution i børneforsorgen bl.a. om tidlig indsats Forskningschef Frank, Forskningscenter for Socialt Arbejde, Metropol Side 1 Gentagelse og forskydning Aktuelle tanker og ideer sætter sig

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011 Det er nødvendigt at få defineret en fattigdomsgrænse, sådan som den ny regering også har varslet. Det er de seneste ugers fordrejede debat i medierne et klart billede på!, sagde formanden for Rådet for

Læs mere

Sociale problemer og socialpolitik

Sociale problemer og socialpolitik Sociale problemer og socialpolitik Peter Bundesen Sociale problemer og socialpolitik Syddansk Universitetsforlag 2016 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2016 Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget 1 i hele 1.000 kr. Borgerservice BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 05.46 Tilbud til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 61 Kontanthjælp til udlændinge 4.077 4.077 4.077 4.077 65 Repatriering 0 0 0 0 05.57

Læs mere

A og B hold på arbejdspladserne. Arbejdsmarkedspolitiske reformer

A og B hold på arbejdspladserne. Arbejdsmarkedspolitiske reformer A og B hold på arbejdspladserne Arbejdsmarkedspolitiske reformer Kate Sørensen Socialformidler og freelance underviser på LO skolen Til 1989 beskæftiget i Københavns kommune, senest som fuldmægtig Fra

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret - 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Høring om: Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Høring om: Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til relevante høringsparter Sagsnr. 2015-2426 Doknr. 253655 Dato 10-07-2015 Høring om: Orientering om 36. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Den tidligere regering (Socialdemokraterne

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Nye regler på det sociale område

Nye regler på det sociale område Nye regler på det sociale område Asperger Konference 29. september 2012 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Saturday, 29 September 2012 1 LAB 78 - fleksjob - nuværende Under folkepensionsalderen

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

2010/1 BTL 125 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 3. marts Betænkning.

2010/1 BTL 125 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 3. marts Betænkning. 2010/1 BTL 125 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 3. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen II Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 13. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, og Dagtilbudsloven Socialreformen

Læs mere