Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Velkommen som sygeplejestuderende i medicinsk sengeafsnit (MSA) på Regionshospitalet Herning. Med denne generelle kliniske studie plan ønsker vi at informere om MSA og forberede dig på en klinisk periode. Da sundhedsvæsenet er under kontinuerlig udvikling og forandring, sker der løbende ændringer i afsnittet, som ikke nødvendigvis bliver opdateret her i samme omfang. Først beskrives MSA i organisatorisk sammenhæng, dernæst mere specifikt. MSA er en del af medicinsk afdeling, som hører under Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Medicinsk Afdeling er fordelt på 2 matrikler Herning og. Medicinsk afdeling i Herning består af medicinsk sengeafsnit (MSA), hjertemedicinsk sengeafsnit (HSA), dagafsnittet og medicinsk ambulatorium. Afsnittene modtager patienter fra hele den vestlige del af Region Midt. MSA er normeret til 32 sengepladser. Afsnittet er delt i 3 grupper, hvor patienterne fordeles efter speciale. MSA1: Gastroenterologi MSA2: Geriatri og endokrinologi MSA3: Infektionssygdomme. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle MSA består af en afdelingssygeplejerske, ca. 60 sygeplejersker, 6 social og sundhedsassistenter, 2 sekretærer og serviceassistenter. På afdelingen findes en oversigt over ressourcepersoner, personale med specialfunktioner og kliniske vejledere og praktikvejledere. Der er tilknyttet specialeansvarlige overlæger til de forskellige specialer, som med andre læger varetager den daglige stuegangsfunktion. MSA samarbejder med bl.a. geriatrisk team, diabetes-, KOL- og ilt- sygeplejersker, palliativ team, ernæringsenheden og sygehuspræsten. Der er tilknyttet faste ergo/fysioterapeuter til MSA. Terapeuterne er organiseret i terapiafsnittet, men de kommer dagligt i afsnittet dels til tværfaglig konference og til fysioog ergoterapeutiske interventioner. Desuden samarbejder vi med akut sengeafsnit (ASA), Hjertemedicinsk afsnit (HSA), dagafsnittet, Intensivterapi afsnit (ITA), ambulatorier, sygehusapoteket, røntgenafdeling, dagkirurgisk enhed (DKE) og Geriatrisk Team m.fl. Derudover samarbejdes der med primær sektor almen praktiserende læger, visitatorer og hjemmesygeplejersker for at skabe et sammenhængende patientforløb. Endvidere er der samarbejde med de øvrige hospitaler og hospices. Patienter og pårørende er ligeledes vigtige samarbejdspartnere i pleje- og Februar 2015 Side 1 af 15

2 behandlingsforløbet. Størstedelen af patienterne som modtages i afsnittet er indlagt akut via ASA til udredning og behandling. Patienterne kommer også fra dagafsnittet, ITA og andre sygehuse. Desuden kan patienter have åben indlæggelse i afsnittet. Det er oftest cancerpatienter, som har svære sygeplejemæssige problemstillinger, der ikke umiddelbart kan løses i hjemmet. Efter indlæggelse på MSA overflyttes mange patienter til videre udredning og behandling i dagafsnittet eller til et ambulatorium. Patienter som er afsluttet i sygehusregi udskrives til primær sektor. MSA er uddannelsessted for sygeplejestuderende fra både Via University College Silkeborg og fra modul 1, 4, 5, 6, 11, 12 og 13. MSA er desuden praktiksted for social - og sundhedsassistentelever, erhvervspraktikanter og FADL- vagter. Patientkategorier/borgerkategorier MSA modtager patienter med medicinske sygdomme primært indenfor 4 specialer, som er gastroenterologi, geriatri, endokrinologi, samt infektionsmedicin, desuden modtages patienter med almene medicinske problematikker. De 32 sengepladser fordeles fleksibelt i afsnittets 3 grupper, så patienterne placeres efter diagnose. MSA 1 modtager primært patienter med gastroenterologiske sygdomme så som levercirrhose, hepatitis, ulcus ventrikuli eller duodeni, esophagus variceblødninger, kroniske tarmsygdomme, pancreatitis, anæmi, causa socialis og cancer. For en del af patienterne er indlæggelsen et led i udredningen af deres mave- tarm symptomer. MSA 2 modtager de geriatriske patienter samt patienter med endokrinologiske lidelser. Den geriatriske patient indlægges typisk med et kompleks sygdomsbillede, som både omfatter akutte og kroniske sygdomme. Nogle af de hyppigst forekomne problematikker er infektioner, dehydrering, delir, fald, DVT, diabetes, hjerte- og lungelidelser, demens, osteoporose m.m De endokrinologiske patienter kan være indlagte på grund af nyopdaget diabetes, ketoacidose, dysreguleret diabetes eller addisonkrise ofte i et korte indlæggelsesforløb. MSA 3 modtager patienter med infektionssygdomme. Indenfor det infektionsmæssige område behandles primært patienter med pneumoni, sepsis, urinvejsinfektioner, tropesygdomme, HIV/AIDS samt andre infektioner. Aldersmæssigt i hele MSA er der stor spredning blandt patienterne, fra helt unge til ældre. Indlagte patienter har som oftest et meget komplekst sygdomsbillede, der kræver tæt observation, pleje og behandling. Patienter, der er i stand til at være hjemme og kan transporteres til og fra sygehuset, behandles i dagafsnittet eller akut ambulatorium. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Februar 2015 Side 2 af 15

3 Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Som studerende i afsnittet er der mulighed for at følge patientforløb med både akutte, kroniske og komplekse sygdomme. Det er derfor væsentligt, at du som sygeplejestuderende er afklaret i forhold til behov for egen læring og øver dig i at prioritere og stille krav i forhold til læringsudbytte. Følgende er eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger du kan møde i MSA, her med udgangspunkt i Nursing Minimum Data set (NMDS): Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, sengelejekomplikationer Ernæring/hydrering: Kvalme, opkast, nedsat appetit, overvægt, undervægt, dehydrering Hud og slimhinder: Decubitus, sår, udslæt, cyanose, icterus, svamp i mundhulen Kommunikation: Afasi, evne til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. Psykosociale forhold: Arbejdsevne, relationer til familien og omgivelserne, misbrug, mestring, konfus, delirøs tilstande, krise, identitetsproblemer. Respiration og cirkulation: Dyspnøe, hoste, risiko for aspiration, ødemer, blødninger, hypoog hypertension, hypoterm, febrilia, takycardi og bradycardi, abstinenser. Seksualitet: Samlivsforstyrrelser som følge af sygdom, behandling eller lægemidler. Smerter og sanseindtryk: Akutte og kroniske smerter samt ubehag. Problemer med syn og hørelse. Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. delir, medicinændringer, medpatienter, indlæggelse Viden og udvikling: sygdomsindsigt, hukommelse, behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Udskillelse af affaldsstoffer. Inkontinens, retention, obstipation, diarre, melæna, hæmatemese Typiske kliniske sygeplejeopgaver I det følgende beskrives de sygeplejefaglige opgaver, der er relevante på modul 6. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle, men der indgår elementer af at lede og udvikle sygepleje. Modulbeskrivelsen foreskriver at den studerende opnår følgende læringsudbytte: At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom. At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter / borgere med kroniske sygdomme. At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå. At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter / borgere med kroniske sygdomme. At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter og borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter / borgere. At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos ældre patienter / borgere. At beskrive samfundets tilbud til ældre patienter/borgere og deres pårørende. Februar 2015 Side 3 af 15

4 At indgå i relationer, dialog og samspil med ældre patienter/borgere og pårørende og undervise, vejlede og informere disse. At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. Nedenstående er eksempler på det i MSA: Patientperspektivet Patientens/borgerens livshistorie, levevilkår og sociale relationer patientens/borgerens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til at leve med kronisk sygdom. Sygeplejeperspektiv Nedenstående er eksempler på det udførende aspekt i MSA: Aktivitet Mobilisere pt. under hensynstagen til dennes behov og sygdom samt ud fra en sygeplejefaglig viden anvender sikkert korrekte forflytningsteknikker og gør brug af relevante hjælpemidler, samt iværksætter relevante sygepleje- og udrednings tiltag, eks. fysioterapi. Foretage og dokumentere faldscreening og ud fra det iværksætte relevante sygeplejeog udrednings tiltag Ernæring Foretage ernæringsscreening og ud fra det iværksætte relevante sygeplejetiltag (herunder vægtkontrol, kost- og ernæringsvurdering, kostform, kostregistering, kontakt til diætist) Anlægge og seponere ventrikel- og ernæringssonde efter gældende instrukser. Kende og anvende diverse diæter/kostformer, samt involvere relevant tværfagligt personale. Foretage og vurdere væskeregistrering, mht justering af væskeindtagelsen under supervision. Identificere, vurdere og iværksætte kvalmeforebygggende eller kvalmelindrende behandling og observere den iværksatte pleje og behandling m.h.p. justering, under supervision. Pleje af patienter med ernæringssonder inkl. PEG-sonde herunder administration af sondemad. Hud og slimhinder Observere behov for samt udfører mundpleje. Bistå pt. med personlig pleje ud fra en vurdering af patientens egenomsorgskapacitet. Udføre nedre toilette ud fra gældende hygiejniske principper. Foretage tryksårsscreening og ud fra det iværksætte relevante sygeplejetiltag. Identificere, vurdere og udføre sårbehandling af ukomplekse og komplekse sår som diabetiske sår, neuropatiske, arterielle og venøse sår. Fjerne suturer og agraffer. Anvende og overholde de hygiejniske principper jf. de hygiejniske retningslinjer Februar 2015 Side 4 af 15

5 Psykosociale forhold Samarbejde med patient og pårørende med respekt for menneskets værdier, livsanskuelser, kulturelle og religiøse baggrund. Respektere patientens selv- og medbestemmelse samt autonomi Tage hensyn til menneskets opfattelse og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje. Inddrage pårørende i patientens livssituation med respekt for patientens ønsker. Hjælper patienten til at bevare værdigheden. Identificere og imødekomme den enkeltes behov for eksistentiel og åndelig omsorg. Vurdere patientens mestringsevne og planlægge sammen med denne, måder at håndtere evt. tab af funktioner, ændret krop, misbrug m.m. Respiration og cirkulation Udføre korrekte målinger af blodtryk, puls, temperatur, saturation, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau samt vurdere resultater, reagerer på disse og iværksætte relevante sygeplejehandlinger under supervision. Anlægge, observerer, plejer og seponerer venflon i perifer vene under supervision. Anlægge kompressionsforbinding samt kunne observere den givne behandling. Observerer og identificere respirationen så som Kussmauls, Cheyne-Stokes, ronchi, dyspnøe og iværksætte relevante sygeplejehandlinger. Give den ordinerede iltbehandling inklusiv fugtet ilt Anvende og yder hjælp til diverse inhalationsmediciner, inkl PN inhalationsmedicin Pleje og observere patienter med pleuradræn under supervision. Kende symptomer på septisk shock samt kunne reagere adækvat på disse i forhold til instruks under supervision. Kende afsnittets instruks for hjertestop Kende og anvende proceduren for levercoma regime under supervision. Abstinensscore patient ud fra afsnittets instruks og udfører sygeplejefaglige handlinger. Pleje patient i diabetisk ketoacidose under supervision Måler blodsukker og blodketoner, hvis undervisning i apparatet er gennemført og bestået. Anvender korrekt injektionsteknik Seksualitet Respektere og accepterer patientens seksualitet Smerte og sanseindtryk Optage smerteanamnese og identificerer (VAS skala), vurderer og iværksætter smertelindring under supervision. Evaluere effekten af iværksat pleje og medikamentelbehandling Kende og administrere smertestillende og afslappende medicin under supervision. Yde den terminale patient den optimale pleje og behandling, samt drager omsorg for pårørende under supervision. Yde omsorg for den afdøde og dennes pårørende jf. instruks for dødsfald under supervision. Støtter patienten til at mestre livet med kroniske smerter eller patienter i krise. Søvn og Hvile Februar 2015 Side 5 af 15

6 Skabe rammer for, at patienten får den fornødne søvn og hvile. Udskillelse af affaldsstoffer Anlægge, håndtere og seponere KAD hos mænd og kvinder Forberede og udføre SIK hos mænd og kvinder. Udføre blærescanning samt vurdere og handle på resultater. Observere urin, afføring, ekspectorat og vurdere og udføre relevante sygeplejehandlinger i forhold til det. Hjælpe patienter med pleje af stomi og hvis nødvendigt tage kontakt til stomisygeplejerske. Pleje og observere patienter i isolation Pleje og observere pt. med ascitesvæske Medicinering Beherske medicinadministration korrekt under supervision Søge viden om farmakologi. Vurdere effekten af medicinordinationen og give relevante observationer videre til lægen under supervision. Overholde hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger iht. Hygiejne håndbogen. Foretage patientidentifikation forud for udlevering Dosere døgnæsker i henhold til afsnittets instrukser under supervision. Administrere P.N. medicin i samråd med sygeplejerske. Nedenstående er eksempler på det formidlende aspekt i MSA: Kunne kende og argumentere for sundhedsfremmede, forebyggende, behandlende og lindrende sygepleje i forhold til patienter med kroniske sygdomme. Kommunikere professionelt, er nærværende, empatisk og skaber gensidig tillid. Begrunde den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt. Informere og vejlede patienter og pårørende med udgangspunkt i patient- og pårørendes forudsætninger Kan tilpasse kommunikationen til patienter og pårørende i forskellige livssituationer eks ved patienter, der er døende, udadreagerende, psykisk påvirkede og kronisk syge. Kunne henvise patienter til Kræftens Bekæmpelse, andre patientforeninger Giver relevant information i forhold til medicinsk smertebehandling Vejleder, informerer og underviser patient/pårørende i forhold Sygdom Medicin KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) Kommende undersøgelser og behandlinger Kommunernes sundhedstilbud til patienter og pårørende med kronisk lidelse Patientrettigheder -patientforsikring og patientklager Vejlede og underviser elever, studerende og tværfaglige samarbejdspartnere Er bevidst om egen rolle og adfærd Er bevidst om egen formåen i grænseoverskridende situationer og respektere andres grænser Begrunde fagligt og går i dialog med kolleger/ledelse om løsning af opgaverne Februar 2015 Side 6 af 15

7 Er lydhør, tolerant og viser respekt for patienters, kollegers og samarbejdspartneres forskelligheder, såsom kultur, nationalitet, sprog, religion, seksualitet Nedenstående er eksempler på det ledende aspekt i MSA: Kunne beherske elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer med relevans for sygeplejen i afsnittet. Indgår i et tværfagligt samarbejde med fx fys/ergo og patienten om en målrettet plan for mobilisering/genoptræning/rehabilitering Har kendskab til pt. s habituelle og aktuelle funktionsniveau i forhold til samarbejdet med patient, pårørende og visitator. Indgår i såvel monofagligt, tværfagligt som tværsektorielt samarbejde deltage i teamkonferencer og patientkonferencer. Medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed på tværs af sektorer og institutioner. Kan anvende det sygeplejefaglige skøn i identifikation af sygeplejefaglige problemstilling Nedenstående er eksempler på det udviklende aspekt i MSA: Kende Den Danske Kvalitets Model (DDKM) og dens betydning for MSA Kende, anvende og ajourføre sig med kliniske retningslinjer og instrukser i E-doc. Kunne argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden. Typiske patientforløb/borgerforløb I det følgende beskrives et typisk patientforløb for en medicinsk patient, der indlægges akut: Patienten modtages i afsnittet. Velkomst, tjekke patientidentifikation og id-armbånd, udlevere div. pjecer, måle BT, P, Tp, RF, SAT, ilt og cerebralstatus (TOKS), tilbydes mad og drikke, dosere medicin til resten af døgnet, div. screeninger, dokumentere i EPJ, samt på arbejdsseddel, Vise rundt og informere om afsnittet, hvis muligt, samt instruere i brug af kaldesnor. Observation og vurdering af de symptomer og problemer, som er årsag til indlæggelsen. Identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygeplejen ud fra patientens behov og problemer med baggrund i sygeplejeprocessens principper. Vurdere patientens egenomsorg, hjælp til selvhjælp. Forebyggelse og sundhedsfremme. Medinddragelse af pårørende. Tværfagligt samarbejde omkring patienten. Planlægning af udskrivelsen starter ved indlæggelsen. I MSA1 kunne det eksempelvis være en herre på 68 år, der gennem de sidste mdr har tabt 15 kg uden at ændre livsstil. Han har nedsat appetit, kvalme og opkast. Efter kontakt med almen praktiserende læge indlægges han i ASA til udredning herfor. Efter vurdering af medicinsk læge overflyttes han til gastroenterologisk MSA1. Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge Februar 2015 Side 7 af 15

8 bestilt div. blodprøver og en CT skanning af thorax og abdomen. Desuden skal han faste fra midnat til en gastroskopi (kikkertundersøgelse) den følgende dag. I MSA identificeres følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Ernæring/hydrering: Kvalme, opkast, nedsat appetit, dehydrering. Psykosociale forhold: nedsat arbejdsevne. Smerter og sanseindtryk: Akutte og kroniske smerter samt ubehag. Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. medpatienter og indlæggelse Viden og udvikling: sygdomsindsigt, behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet og forestående undersøgelser. Udskillelse af affaldsstoffer. Blod i afføringen. Der opstilles mål, udføres relevante handlinger, evalueres, justeres og dokumenteres i EPJ i forhold til de enkelte problemstillinger. For eksempel bliver der i forhold til ernæringsproblematikken iværksat kostregistrering i to døgn efter fasten. Han undervises i ernæringens betydning og tilbydes kost til småtspisende. Desuden ordineres der kvalme- og smertestillende medicin, samt suppleres med væsketerapi. Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende udredning og behandling. Efter 3 dages indlæggelse og udførelse af de nævnte undersøgelser udskrives patienten til videre opfølgning og behandling i medicinsk dagafsnit (MDA) med den foreløbige diagnose: obs. cancer i ventriklen. Ved udskrivelsen får han udleveret pjece og information om MDA, en medicinliste, samt recepter på medicin og proteindrikke og indlæggelsesforløbet refereres i EPJ. I MSA2 kunne det være en dame på 82 år, der er faldet i hjemmet efter et par dage hvor hun har følt sig utilpas og har været lidt forvirret ifølge hendes søn. Hun indlægges nu akut med Falck. I ASA foretages en akut CT-skanning af cerebrum, som udelukker cerebrale skader. Efter indlæggelsesblodprøver og undersøgelse af urin overflyttes hun til MSA2 i geriatrisk speciale. Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge bestilt div. blodprøver og patienten er startet behandling for cystit. I MSA identificeres følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, risiko for sengelejekomplikationer. Ernæring/hydrering: overvægt og IDDM type 2, dehydrering. Psykosociale forhold: mestring i almen daglig livsførelse, konfus, obs. delirøs tilstand. Respiration og cirkulation: ødemer, febrilia, takycardi. Smerter og sanseindtryk: kroniske smerter pga osteoprose. Problemer med syn og hørelse, bruger briller og høreapparater. Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. delir, medicinændringer, medpatienter og indlæggelse. Viden og udvikling: sygdomsindsigt, hukommelse, behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Udskillelse af affaldsstoffer. Inkontinens for urin og afføring, obstipation. Februar 2015 Side 8 af 15

9 Der opstilles mål, udføres relevante handlinger, evalueres, justeres og dokumenteres i EPJ i forhold til de enkelte problemstillinger. For eksempel bliver der i forhold til de psykosocialeforhold iværksat skærmning af den delirøse patient. Der bliver desuden saneret i medicinen og der startes behandling af infektionen, som kan være årsagen til den delirøse tilstand. Derudover påbegyndes arbejdet med udskrivelsen. Der tages kontakt til den kommunale visitator mhp opstart af hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende behandling. Efter 4 dages indlæggelse er hun ude af den delirøse tilstand og udskrives til hjemmet med hjemmehjælp 5 gange dagligt. Hun er indstillet til opfølgende hjemmebesøg i primærsektoren. Ved udskrivelse får hun recepter på medicin, medicinliste, medicin doseret til de næste døgn, en udskrivningsrapport til hjemmeplejen og hendes søn bringer hende sikkert hjem. I MSA3 kunne det være en 56 årig dame med feber der indlægges via egen læge, grundet utilpashed, feber og hoste. I ASA får patienten målt TOKS værdier, taget blodprøver, stixet urin og taget røntgen af thorax. Der konstateres bilateral pneumoni, hvilket hun starter ivantibiotika behandling for. Hun overflyttes til MSA3 i infektions medicinsk speciale. Patienten modtages i afdelingen som beskrevet ovenfor. Der er af den medicinske læge bestilt div. blodprøver. I MSA identificeres følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Aktivitet: Faldrisiko, immobilisation, rollatorbruger. Ernæring/hydrering: nedsat appetit, undervægt, dehydrering. Hud og slimhinder: cyanose. Psykosociale forhold: nedsat arbejdsevne/førtidspensionist, dårlige relationer til familien og omgivelserne, mestringsproblemer. Respiration og cirkulation: Dyspnø, hoste, febrilia, takycardi. Søvn og hvile: Søvnforstyrrelser pga. hoste, medpatienter og indlæggelse. Viden og udvikling: behov for information og/eller undervisning f.eks. i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Udskillelse af affaldsstoffer. Obstipation. Der opstilles mål, udføres relevante handlinger, evalueres, justeres og dokumenteres i EPJ i forhold til de enkelte problemstillinger. For eksempel bliver der i forhold til lungebetændelsen opstillet mål om bedre forståelse for lungebetændelsen og behandlingen heraf. Derudover påbegyndes arbejdet med udskrivelsen. Der tages kontakt til den kommunale visitator mhp. at øge antallet af besøg fra den kommunale hjemmepleje. Der er løbende evaluering og justering af de iværksatte interventioner. Der er dagligt stuegang, hvor patient, pårørende, læge og sygeplejerske drøfter den igangværende behandling. Efter 7 dages indlæggelse udskrives hun med til hjemmet med hjemmehjælp 3 gange Februar 2015 Side 9 af 15

10 dagligt. Ved udskrivelse får hun recepter på medicin, medicinliste, medicin doseret til de næste døgn og der sendes en udskrivningsrapport til hjemmeplejen. De ovenstående eksempler er fiktive og repræsenterer kun en lille del af alle de mulige forløb, der kan opleves og studeres i MSA. Sygeplejemetoder Her beskrives de metoder der anvendes i klinisk praksis på MSA: Der arbejdes ud fra de kliniske retningslinjer og samarbejdsaftalerne, som alle findes i e-dok. Alle patienter får tildelt en sundhedsfaglig kontaktperson og dokumentationen foregår i EPJ. Sygeplejeprocessen anvendes til dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering. I klinikken anvendes forskellige metoder til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand f.eks. TOKS, div. Screeninger, registrering af væske og kostindtag samt smertevurdering. Den didaktiske model anvendes ifb. med vurdering af patienternes læringsforudsætninger - og behov samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning. Der anvendes desuden: Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb, EPJ. Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Kommunikationsmetoder, ex. isbar Forflytningsprincipper Barthel score Den Danske Kvalitetsmodel De sygeplejeetiske retningslinjer Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I Hospitalsenheden Vest er der stor fokus på kvalitet og udvikling, og der er derfor etableret en ledelsesforankret kvalitetsorganisation. Kvalitetsorganisationen består af Kvalitetsrådet for hospitalsenheden, hvor der er en repræsentant fra hver afdeling. Kvalitetsrådet skal bidrage til at fremme forankring, spredning og kontinuitet af kvalitetsforbedringer i hospitalsenhedens ydelser. Endvidere er der ansat en kvalitetskoordinator, som har til opgave at understøtte kvalitetsprocessen. På hver afdeling er der sygeplejersker med specialfunktion, som har ansvar for kvalitet og udvikling. Der arbejdes kontinuerligt med udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer indenfor rammerne af evidensbaseret praksis og kvalitetskriterier for sygeplejen, der er relevante for MSA. Der foretages jævnligt audits på bl.a. sundhedsfaglig kontaktperson, ernæringsscreening og journalaudit. Desuden arbejdes løbende med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som medfører en Februar 2015 Side 10 af 15

11 akkrediteringsproces af hele hospitalet hver 3. år. Der er udarbejdet kompetencebeskrivelser for såvel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som også anvendes ved oplæring af nyansatte samt mentorsamtaler. Der arbejdes hele tiden på at forbedre kvaliteten på MSA til glæde for patienterne. De sidste par år er der bl.a implementeret: tildelt patientpleje, ny og mere sikker medicinadministration, ændring af vagttyper, patientidentifikation og mulighed for at udskrive patienter til iv behandling i hjemmet. I 2013 blev de nye MedCom standarder implementeret på tværs af sektorerne, for at forbedre og lette den elektroniske korrespondance mellem hospitaler og primær sektoren. Der arbejdes løbende med forbedring af patientsikkerheden i form af indberetning af utilsigtede hændelser. Aktuelt arbejdes med at implementerer Ida Torunn Bjørks Model for praktisk færdighedsudøvelse. I 2015 skal der i geri- endogruppe arbejdes med IPLS (interprofessionel lærings og samarbejde) sammen med afdeling N2 i. I de tre grupper afholdes årligt en temadag som oftest foregår med undervisning, som knytter sig til det enkelte speciale. Der arbejdes også med værdier i sygeplejen såsom gruppen, samt der foretages relevante studiebesøg. Ydermere har grupperne ca. 3 gange årligt gruppemøder, hvor personalet bl.a. deltager i refleksionsgrupper, hvor der anvendes patientcases fra egen praksis. Refleksioner over egen praksis stimulerer sygeplejerskens faglige lærings- og vækstproces, og det primære mål er, at kvaliteten af sygeplejen øges/vedligeholdes. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På MSA samarbejder afsnittets 3 kliniske vejledere om at varetage vejlederrollen i tæt samarbejde med det øvrige personale, som ofte varetager den daglige vejledning. For at udnytte læringsmulighederne bedst bliver dit fremmøde planlagt i primært dagvagter, der kan forekomme få aftenvagter og weekendvagter Der vil være en klinisk vejleder tilknyttet den enkelte studerende i den kliniske periode, som udover vejleder rollen (6 timer pr studerende pr uge) også indgår i den daglige normering samt vagter. Den studerende bliver tilknyttet en af grupperne under hele perioden. I MSA inddrages Ida Torunn Bjørk`s Model for praktisk færdighedsudøvelse, i vejledningen. Februar 2015 Side 11 af 15

12 De kliniske vejledere samarbejder med den uddannelsesansvarlige i hospitalsenheden vest, de kliniske sygeplejelærer, afdelingssygeplejersken, afsnittets personale og tværfaglige samarbejdspartnere, samt de øvrige kliniske vejledere om den samlede uddannelsesopgave. På MSA ønsker vi at optimere dine læringsmuligheder som studerende. Dette gøres ved at du som studerende samarbejder med forskellige sygeplejersker på MSA. Sygeplejerskens rolle i forhold til den daglige vejledning er: Være rollemodel og yde daglig vejledning i forhold til den kliniske sygepleje Formidle sin kliniske sygeplejefaglige viden og erfaring Være lydhør overfor dine læringsbehov som sygeplejestuderende, med udgangspunkt i din individuelle kliniske studieplan. Det tilstræbes at plejepersonalet i MSA har gennemført kursus i daglig vejledning På personalemøder, fortæller de kliniske vejledere om aktuelle studerende, støtter personalet på til at varetage den daglige vejledning af elever og studerende MSA tilbyder de studerende: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Et studierum med computer og internet. Kontorer til selvstudie og fordybelse i afsnittet. Vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e-portfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den daglige vejleder og den kliniske vejleder (Før-, under- og eftervejledning). Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Fastlagt studieaktivitet i form af deltagelse på skolens 3 camp dage (de nedenfor) Kliniske periode skal bestås ved intern klinisk prøve Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. I tredje fase arbejdes selvstændigt med opgaverne og vejledningen er nu præget af kollegialt ligeværd. Et eksempel på en hverdag som studerende på MSA: Studerende møder kl med kalder i lommen på det aktuelle gruppekontor. Ud fra den studerendes aktuelle læringsmål/-fokus vælger den studerende sammen med daglig vejleder hvilken/hvilke patienter der skal følges denne dag. Dagens sygepleje planlægges i samråd med daglig vejleder og forventninger ang. før-, under- og eftervejledning m.m afstemmes. Dagens program kunne være følgende: Februar 2015 Side 12 af 15

13 Morgen/formidddag: TOKS, medicin administration og morgenmad, personlig pleje, mobilisering, gruppekonference, stuegang, middagsmad, dokumentering, planlægning, pårørendekontakt osv. Eftermiddag: Evaluering og justering af sygeplejen, modtage nye patienter, selvstudie/fordybelse, refleksion med andre studerende eller dagligvejleder, servere drikkevarer, dokumentere, screene m.m. At studere i praksis og udvikle sin sygeplejefaglige identitet, handler i høj grad om at kunne se og danne sammenhæng mellem teori og praksis. Det handler om at blive udfordret på såvel det faglige som det personlige niveau. Som sygeplejestuderende på MSA har du gode muligheder for sygeplejefaglig kompetenceudvikling/læring indenfor sygeplejen til den akutte og kronisk syge patient. Der vil i afsnittet være mange relevante praktiske læringssituationer, hvor du som sygeplejestuderende kan øve dit kliniske blik og gennem refleksion opnå større selvstændighedsniveau i forhold til den tilhørende aktuelle sygepleje. På MSA er der rig mulighed for at forholde sig kritisk til såvel egen som afsnittets sygepleje, og der vil være åbenhed for at du som sygeplejestuderende træder frem og øver argumentationen for sygeplejen. Her er fokus på både fysisk, psykisk og sociale sygeplejefaglige problemstillinger hos voksne patienter. Obs pr 1/ blev der indført total rygeforbud på hospitalets matrikel. Se desuden rygepolitik på Region Midts hjemmeside. Fastlagt studieaktiviteter: De fastlagte studieaktiviteter som 3 Camp dage på skolen. Se modulbeskrivelsen Modul 6: velse%20%20modul%206%20januar% pdf Klinisk prøve: Afvikles i anden periode i henhold til kriterier beskrevet i modulbeskrivelse Modul 6: velse%20%20modul%206%20januar% pdf Forventninger til den studerende Som studerende i MSA er du i samarbejde med sygeplejersken med til at varetage plejen og behandlingen for nogle af hospitalets mest akutte/syge patienter. Det er derfor vigtigt at du selv kan sige til og fra overfor de opgaver og udfordringer du møder i afsnittet. Du skal være bevidst omkring egne kompetencer, og aldrig gøre noget selvstændigt, som du er usikker på, eller ikke har kompetence til at udføre i den pågældende situation. Den studerende som stiller mange refleksive og afklarende spørgsmål, bliver væsentlig mere kompetent end den som prøver sig frem i blinde. Så bare spørg, og husk at sige til og fra. Februar 2015 Side 13 af 15

14 Vi forventer at du: Forud for klinikstart er afklaret med dit aktuelle kompetenceniveau. Møder forberedt til planlægningssamtale, midtvejs og slutevaluering. Kan se læringsmuligheder i autentiske patientforløb. Er ansvarlig, engageret og opsøger læringssituationer. Arbejder målrettet og konstruktiv med din individuelle studieplan. Forholder dig konstruktivt til tilbagemeldinger om dit lærings- og kompetenceniveau. Er bevidst om at udnytte tiden i klinikken på en synlig, fleksibel, effektiv og ansvarlig måde Udadrettet åbenhed og opmærksomhed overfor at prøve nyt, nye udfordringer Kan udvikle og dele viden gennem fælles problemløsning monofagligt og tværfagligt Bevidst reflekterer over egen og andres praksis Evner at justere og skifte retning når det føles påkrævet Læser litteratur med relevans for klinikforløbet Repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Tør være grænseoverskridende, skabende og innovativ Finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur For at få godkendt den kliniske undervisningsperiode og blive indstillet til klinisk prøve, skal den studerende deltage i de fastlagte og den kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer, afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes øvrige studieaktivitet jfr. Forventning til den studerende, om den studerende kan indstilles til klinisk prøve. Camp dage er bruges som studiedage, dvs. du gennemsnitlig har 30 timer pr uge i afdelingen. Hvis den studerende mod forventning ikke vurderes som studieaktiv, skal der tages kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen med henblik på afklaring af, hvorledes den studerende kan opfylde krav om at være studieaktiv og dermed retten til at blive indstillet til klinisk prøve. Ved sygdom eller anden årsag til pludselig fravær kontaktes den koordinerende i afsnittet på tlf Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er uddannede sygeplejersker og det tilstræbes at de som minimum har klinisk vejleder modul på diplom niveau. Den yderligere præsentation af den tilknyttede kliniske vejleders uddannelse -og erfaringsmæssige kvalifikationer samt kompetencer beskrives under introduktionen til afsnittet. De kliniske vejledere er: Dina Okkels, Heidi Mikkelsen og Anne Durup Krav vedrørende klinisk pensum Klinisk pensum er sider (30 50 sider/ects-point). Selvvalgt pensum skal være ca sider. Februar 2015 Side 14 af 15

15 Pensumliste sendes til studerende før opstart i kliniske studier og forventes inddraget i den studerendes forberedelse til klinikken samt fordybelse i aktuelle sygeplejefaglige områder i afsnittet. Pensumlisten skal en uge inden klinisk prøve indskrives i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Du skal som studerende have gennemført følgende for at blive indstillet til intern klinisk prøve: For at få godkendt den kliniske undervisningsperiode og blive indstillet til klinisk prøve, skal den studerende deltage i de 3 fastlagte camp dage og den kliniske undervisning svarende til 30 timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer, afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes øvrige studieaktivitet jfr. Forventning til den studerende, om den studerende kan indstilles til klinisk prøve. Camp dagene bruges som studiedage, dvs. du gennemsnitlig har 30 timer pr uge i afdelingen. Hvis den studerende mod forventning ikke vurderes som studieaktiv, skal der tages kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen med henblik på afklaring af, hvorledes den studerende kan opfylde krav om at være studieaktiv og dermed retten til at blive indstillet til klinisk prøve. Vi håber at dette materiale har vakt din interesse for MSA som klinisk uddannelsessted. Udarbejdet af: Dina Okkels, Heidi Mikkelsen og Anne Durup Medicinsk sengeafsnit, Februar 2015 Afdelings sygeplejerske Tove Thusgaard. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen d Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen: Februar 2015 Side 15 af 15