VESTBYEN KVARTERLØFT EVALUERING MARTS 2004 HORSENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VESTBYEN KVARTERLØFT EVALUERING MARTS 2004 HORSENS"

Transkript

1 EVALUERING MARTS 2004 HORSENS

2 2 VESTBYEN

3 INDHOLD Evalueringsrapport for 2. år, Marts marts 2004 Indhold 1. Overordnet status for kvarterløftet s Redegørelse for borgerinddragelsen generelt s Redegørelse for den kommunale organisering s Beskrivelse af kvarterløftorganisering s Skitsemæssig beskrivelse af forankringsplaner s. 34 Tekst m.v. : Foto : Lay-out : Lene Krogh Kamma Prahm, Sven Jensen og Lene Krogh Lene Krogh 3

4 STATUS OVERORDNET 1. OVERORDNET STATUS FOR ET omlagt, drikkeskuret ved Vesterled er ombygget og området nyplantet, den tidligere fabrik N. C. Nielsen er købt og tegnestuen Vandkunsten har lavet skitser for husets ombygning til beboerhus, der er kommet gang i byfornyelsen med 2 friarealsforbedringer og 17 ejendomme og 2½ gader er kloaksepareret og forskønnet. Af stort set selvkørende aktiviteter kan nævnes : Stor legedag, der afholdes en gang om måneden, en historiegruppe, loppemarkeder hver ½ år, legestue hver torsdag formiddag, Vestby by Night, der gentages i år og julearrangement på Ceres Centret. Kommunen har yderligere sat gang i : Fest ved Vestergades indvielse Et år med planlægning og udarbejdelse af Kvarterplanen, ½ års afventen fra ministeriet for grønt lys og 1½ års arbejde med gennemførelse af Kvarterplanen - her står vi lige nu efter i alt 3 år blev året, hvor flere store synlige projekter blev sat i gang og afsluttet. En flok beboere arrangerer aktiviteter i kvarteret - sekretariatet fungerer, i forhold til disse aktiviteter, blot som opbakning og trykkested for plakater m.v. De mest synlige, fysiske resultater fra 2003 er 1. etape af indfaldsvejen Vestergade er renoveret og forskønnet, legepladsen i Tordenskjoldsgade er anlagt og fungerer som værested i kvarteret for børn og unge, legepladsen ved Fælledvej/Vestergade er 4 Jobfremme. Sammen med Kvarterløfts jobkonsulent arbejdes der opsøgende med Vestbyens ledige fra mange sider i systemet ligesom en ordning, der nu gælder for hele kommunen, sikrer at alle ledige straks bliver aktiveret. Byudviklingen omkring slagteriet og fængslet, der begge flytter fra kvarteret, er i fuld gang med offentlige møde m.v. Byrådet planlægger at nedlægge Vestbyskolen og bygge en ny skole. Dette arbejdes der videre med i Borgerne : En lokal, og ikke videnskabelig korrekt, spørgeundersøgelse viste i efteråret, at 22 % af kvarterets beboere har været involveret i Kvarterløft på en eller anden måde. Ved deltagelse i fester, arrangementer, møder eller arbejdsgrupper. Der er 74 % af beboerne, der giver udtryk for at kende Kvarterløftprojektet.

5 STATUS BYFORNYELSE INDSATSOMRÅDER : Kvarterløftet arbejder med 6 indsatsområder : 1. Byfornyelse 2. Beboerhus 3. Borgeraktiviteter 4. Byrum 5. Jobfremme 6. Byudvikling De 5 indsatsområder udgør til sammen Kvarterplanen, mens det 6. område, byudvikling, er et kommunalt initiativ, hvor Kvarterløft indgår som en vigtig partner. Der er arbejdet med alle 6 indsatsområder i de første 1½ år. 1. Indsatsområde BYFORNYELSE 1.1 Friarealer Mål : At etablere private fællesarealer med offentlig adgang for at skabe flere grønne, uformelle mødesteder i kvarteret. Dermed forbedres mulighederne for at udbygge de sociale sammenhænge og den enkeltes tilknytning til kvarteret. Succeskriterier : 1. Samtlige ejere og lejere i de karréer, der i kvarterplanen er udpeget som fremtidige friarealer, har været kontaktet inden ét år efter kvarterplanens endelige godkendelse. Målemetode: Opgørelse 2. Der er indgået aftaler med ejere og lejere samt udarbejdet beslutninger for samtlige, relevante karréer inden udgangen af Beslutninger kan omfatte hele eller dele af en karré. Målemetode: Opgørelse Eksisterende friareal i Cereskarreen. 3. Minimum 50% ejere og lejere i de ejendomme, der er omfattet af en beslutning, har stemt for projektet. Målemetode: Opgørelse 4. Inden kvarterløftperiodens afslutning er samtlige beslutninger gennemført. Målemetode: Opgørelse 5. Samtlige nye fælles gårdanlæg indeholder offentlig tilgængelige faciliteter som f.eks. legeplads, ophold, boldbane eller lignende. (Dette er der intet af i dag i de udpegede karreer.) Målemetode: Fotodokumentation (Der er bestilt luftfoto af områderne i marts 2002) 6. Samtlige nye fælles gårdanlæg omfatter en offentlig sti, der forbinder to gader. Målemetode: Fotodokumentation 7. Der er dannet gårdlav for hvert enkelt fælles gårdanlæg. Der etableres partnerskaber med ejerlavene om adgang til friarealerne. Målemetode: Referat fra stiftende generalforsamling og skriftlig partnerskabsaftale 8. Der sker en generel forskønnelse af kvarteret samt en forbedring af friarealerne for lejerne. Målemetode: Før- og efterfotos 5

6 STATUS BYFORNYELSE Vurdering Der er arbejdet med 4 karreer. 2 karreer har helt almindelige friarealer i karrerne, 1 karre har friarealer omkring og i fællesskab med beboerhuset og 1 friareal udgøres af legepladsen ved Tordenskjoldsgade. Friarealet ved Tordenskjoldsgade er færdigt - se under indsatsområde BYRUM, Legeplads, side xx. Beslutning for Cereskarreen vedtages i marts Beslutning for Rugbrødskarreen vedtages i etaper, efter sommerferien. Succeskriterie 1 er opfyldt, da alle karreer har været inviteret til møde og har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. Succeskriterie 8 opfyldes i takt med, at friarealerne bliver færdige, med start i karreen Tordenskjoldsgade. Succeskriterie 3 er foreløbig opfyldt, da kun en enkelt ejer, indtil videre, er gået imod et af projekterne. Succeskriterierne 2, 4, 5, 6 og 7 forventes opfyldt i takt med, at arbejderne skrider frem. Rugbrødskarreen Beboerhus-karreen Ceres karreen 3 friarealer set fra luften 6

7 STATUS BYFORNYELSE 1.2. Højere boligstandard Mål : At forbedre den generelle boligstandard i kvarteret uden, at det indebærer, at lejeniveauet stiger så meget, at alle de gamle beboere presses ud. Indsatsen under kvarterløfts ekstraordinære ramme har som formål at gennemføre spredt bygningsfornyelse, der kan inspirere flere til at gå i gang, f.eks. ved at gøre brug af byfornyelseslovens bestemmelser om aftalt boligforbedring. Succeskriterier : 1. Samtlige ejere og lejere i ejendomme med sanitære mangler, og som måtte være interesseret i en frivillig boligforbedring, har været kontaktet inden et år efter kvarterplanens endelige godkendelse. Målemetode: Opgørelse 2. For samtlige ejendomme, hvor ejere og lejere er interesseret i frivillig boligforbedring, er der indsendt ansøgning og udarbejdet byfornyelsesbeslutning inden udgangen af Målemetode: Opgørelse 3.Samtlige boligforbedringer under den ekstraordinære byfornyelse udarbejdes på baggrund af ansøgning fra ejere og lejere. Målemetode: Opgørelse 4. Inden kvarterløftperiodens afslutning er samtlige beslutninger gennemført. Målemetode: Opgørelse 5.Den ekstraordinære byfornyelsesindsats har medført renovering af min. 75 boliger. Målemetode: Opgørelse 6. Minimum 50% af de renoverede boliger bebos af de samme beboere som inden renoveringen. Målemetode: Opgørelse 7. Den støttede bygningsfornyelse følges op af en øget privat indsats med henblik på højnelse af boligstandarden. Målemetode: Opgørelse og fotodokumentation Vurdering Succeskriterie 1 er opfyldt, idet der maj 2002 blev afholdt et stort startmøde. Mødet var et stort åbent møde, men ejere med dårlige ejendomme var specielt, personligt inviteret. Succeskriterie 2 er under opfyldelse, idet der er indsendt ansøgning fra ejere og lejere for 4 ejendomme og 3 er under udarbejdelse. Succeskriterie 3 er opfyldt, idet samtlige boligforbedringer er udarbejdet på baggrund af ansøgning fra ejere og lejere. Succeskriterie 4 forventes opfyldt inden kvarterløftperiodens afslutning. Succeskriterie 5 er under opfyldelse, idet der er 18 boliger er under renovering. Succeskriterie 6 er endnu ikke opfyldt, da ingen ejendomme er indflytningsklare. Succeskriterie 7 er under opfyldelse, idet flere ejendomme i kvarteret er under renovering uden offentlig støtte. I august overtog teknisk forvaltningen arbejdet fuldt ud med byfornyelsen og samarbejdet med byfornyelsesselskaberne ophørte. Dette betød, at der skulle samles op på flere kontakter m.v., men nu glider processen fremad, omend forsinket i forhold til vores oprindelige tidsplan. 7

8 STATUS BYFORNYELSE Bygning, nyistandsat uden off. midler 1.3 Facadeforskønnelse Mål : At medvirke til at give kvarterets bygninger et pænt udseende, således at de sammen med bestræbelserne på at skabe smukke gaderum og fælles, grønne friarealer gør kvarteret smukt, behageligt og attraktivt at bo i. Succeskriterier : 1. Inden et år efter kvarterplanens endelige godkendelse har der været forhandlet med samtlige ejere, der måtte ønske det, om tilskud til facádeforskønnelse. Målemetode: Opgørelse 2. For samtlige ejendomme, hvor der er opnået enighed om gennemførelse af facadeforskønnelse, er der indsendt ansøgning og udarbejdet byfornyelsesbeslutning inden udgangen af Målemetode: Opgørelse 3.Der gennemføres facadeforskønnelse på minimum 35 ejendomme med henblik på en tilbageførelse til det oprindelige udseende. Målemetode: Opgørelse 4. På ejendomme, hvor facadeforskønnelsen ikke indgår i projekter for højnelse af boligstandarden, forhandles en finansiering, der medfører en egenbetaling fra ejeren på minimum 50% af prisen. Målemetode: Opgørelse 5. Der sker en generel forskønnelse af husene i kvarteret. Målemetode: Før- og efterfotos ( Alle ejendomme i kvarteret er fotograferet i dec. 2001/jan som led i byfornyelsesregistreringen) 6. Den støttede facadeforskønnelse følges op af privat finansieret forskønnelse. Målemetode: Opgørelse og fotodokumentation 7. Der udarbejdes en rammelokalplan for hele kvarteret/byfornyelseskarreerne, hvori der indgår bevarende bestemmelser for bygningernes facader m.v. Målemetode : Fremlæggelse af plan Vurdering Succeskriterie 1 er opfyldt, idet der maj 2002 blev afholdt et stort startmøde. Mødet var et stort åbent møde, hvor mange var interesserede og ønskede et besøg af byfornyelseskonsulenten. Succeskriterie 2 og 3 er under opfyldelse, idet der er indsendt ansøgning fra ejere og lejere for 8 ejendomme og 2 er under udarbejdelse. Succeskriterie 4 er opfyldt for de igangværende arbejder, idet der er forhandlet en egenbetaling på 60 %. Succekriterie 5 er under opfyldelse. Succeskriterie 6 er under opfyldelse, idet flere ejendomme i kvarteret istandsættes uden offentlig støtte. Succeskriterie 7 forventes igangsat i I august overtog teknisk forvaltningen arbejdet fuldt ud med byfornyelsen og samarbejdet med byfornyelsesselskaberne ophørte. Dette betød, at der skulle samles op på flere kontakter m.v., men nu glider processen fremad, omend forsinket i forhold til vores oprindelige tidsplan. 8

9 STATUS BYFORNYELSE Facaderække i Vestergade 1.4 Forsøg Mål : At bidrage til udviklingen af teknik, installationer m.v. med henblik på at gøre den fremtidige byfornyelse mere effektiv og dermed at sikre, at flest mulige boliger kan tilgodeses inden for de rammer, der er til rådighed. Succeskriterier : - Ejere/lejere, der er interesseret i at medvirke til forsøg er identificeret, og der er aftalt forsøgstyper og omfang. Målemetode: Opgørelse og skriftlige aftaler - Der er tilvejebragt yderligere midler til forsøgsvirksomhed,således at forsøg kan gennemføres uden omkostninger for ejere og lejere. Målemetode: Opgørelse - I forbindelse med bygningsfornyelsen gennemføres forsøg med henblik på at udvikle prisbillige renoveringsmetoder, særligt i forbindelse med etablering af badeværelser og køkkener, herunder i form af præfabrikerede elementer. Målemetode: Opgørelse - Der er indgået partnerskaber med lokale håndværksvirksomheder med henblik på udvikling af præfabrikerede badeværelser / køkkener til indbygning i forbindelse med bygningsrenovering. Målemetode: Skriftlige partnerskabsaftaler - Der er udviklet metoder til prisbillig renovering, herunder etablering af badeværelser og køkkener, men også f.eks. brandsikring, tagrenovering/-udskiftning m.v. Målemetode: Afrapportering Vurdering Vi arbejder i øjeblikket på at udvikle 1 eller 2 projekter, der i bedste fald vil kunne sættes i gang i

10 STATUS BEBOERHUS 2. Indsatsområde BEBOERHUS Mål :At etablere et kvarterhus, der bliver et samlingssted for kvarterets beboere Succeskriterier : 1. Den gamle arbejdsgruppe på ca. 30 personer og nye borgere deltager i planlægningsprocessen for at finde og udpege et egnet hus eller en byggegrund til et beboerhus. Samarbejdet mellem beboere og foreninger styrkes og fortsættes. Der deltager 60 borgere i arbejdet. Målemetoden : Registrering af deltagerantal 2. Borgerne i arbejdsgruppen definerer husets kommende funktioner ud fra den økonomiske ramme, der er til stede. Målemetode : Valg af funktioner og opgørelse antal samarbejdspartnere 3. 5 % af borgerne deltager i dele af istandsættelsen / byggeriet af beboerhuset, især færdiggørelsen. Målemetode : Registrering / fotodokumentation 4. Beboerhuset står klart til ibrugtagning i 2005 Målemetoder : Fotodokumentation 5. Beboerhusets økonomi belaster ikke kommunens økonomi. Målemetoder : Redegørelse for driften 6. Beboerhuset bliver brugt af kvarterets borgere i alle aldre og med forskellige baggrunde til en bred vifte af aktiviteter. 50 % af husets areal benyttes i dagligdagen. Målemetode : Interview af brugere 7. En høj grad af frivilligt arbejde i huset holder udgifterne nede Målemetode : Redegørelse for driften 10 Vestergade, marts Husets drift og vedligeholdelse er sikret ud over kvarterløftetprojektets periode f.eks. ved partnerskab med en lokal boligforening eller institution. Målemetoder : Redegørelse for driften 9. Huset styres af et demokratisk valgt og fungerende råd / bestyrelse / gruppe. Gruppen vedtager selv vedtægter / husregler. Målemetode : Fremvisning af vedtægter/husregler 10. Huset er medvirkende til at danne nye netværk i kvarteret og er blevet et socialt mødested. Målemetoder : Interviews af brugere Vurdering Huset har nu været kvarterets i knapt et år. Beboerhusgruppen og sekretariatet har i løbet af sommeren og efteråret været sparring for tegnestuen Vandkunsten, der har lavet et skitseforslag til ombygning af huset. Gruppens ønsker til funktioner i huset og bevaring af det historiske miljø er i høj grad taget til efterretning, men på en meget utraditionel måde. Tegnestuen har forslået, at bygningernes indre bevares mest muligt. I stedet lægges isolering m.v. uden på huset, der efterfølgende beklædes med et net og beplantes. Der udsparres store huller i det yder-

11 STATUS BEBOERHUS ste lag for at vise de gamle bygninger og give lys til lokalerne. Friarealerne udnyttes til henholdsvis have med terasse mod vest og torv med ankomstplads mod øst. Denne plads skal hænge sammen med et areal mod Vestergade, hvor vi satser på at opkøbe et eller to af husene i randbebyggelsen. Dette er forberedt gennem lokalplan og byfornyelsesbeslutning, og forventes at kunne gennemføres i løbet af Der er etableret et samarbejde med Social- og Arbejdsmarkedscentret, Sundheds- og Socialforvaltningen, i kvarterløft omkring ledighed og jobfremme. Herudover samarbejder vi om Beboerhuset, hvor det er planlagt, at Jobcenteret og Produktionsskolen skal indgå i ombygningen af huset. I udbudsmaterialet beskrives krav til entreprenører og håndværkere.for at få opgaven skal hovedentreprenøren forpligte sig til, at der via Social- og Arbejdsmarkedscentret aftages et aftalt antal virksomhedspraktikanter indenfor de respektive brancher eventuelt med mulighed for senere varig beskæftigelse. Enkle opgaver skal efter aftale kunne udføres som almindelige aktiveringsopgaver i Social- og Arbejdsmarkedscenters regi. Der skal tages højde for de lediges kvalifikationer. Husets drift Der skal tænkes i nye driftbaner. Bl.a. ved at tage foreninger og institutioner ind som lejere af dele af huset. DUI og Ungdomsskolen står i dag som interesserede, lokale parter. Det bliver et samarbejde med skolerne, med boligforeningerne og med Ceres Centret. En del af huslejen tænkes at blive en viceværtsfunktion i et samarbejde med den daglige ledelse af huset. Denne del tages der mere konkret fat i, når vi ved præcist, hvordan huset bliver udformet. Beboerhusgruppen har allerede lavet et udkast til Vedtægter for huset. Der er planlagt en flad organisation, hvor en mindre styregruppe tager de mere principielle beslutninger om huset og et brugerråd, bestående af aktive brugere af huset, står for den daglige ledelse og drift. Horsens Kommune får en repræsentant i bestyrelsen. Brugerrådet tager selv stilling til, om de vil arrangere indtægtsgivende aktiviteter.det er vigtigt, at husets ledelse udvikles af de, der er aktive i huset. Udkastet til vedtægterne er i øjeblikket til behandling hos kommunens chefjurist og skal derefter videre til økonomiudvalg og byråd. Herefter kan beboerhusgruppen allerede her i foråret begynde at organisere sig, selvom beboerhuset stadig vil være en byggeplads et stykke tid frem. Med en skurby, hvor bl.a. sekretariatet og Jobcenteret/Produktionsskolen skal holde til, er det tanken at give beboerne mulighed for at følge arbejderne tæt og flytte ind, når det bliver muligt, forhåbentligt i etaper i takt med at byggeriet gøres færdigt. Det er ønsket, at huset drives energivenligt. Der skal indrettes sparefunktioner jf. erfaringer fra andre beboer- og kvarterløfthuse. Det undersøges om mulighed for solceller m.v. er aktuelle, ligesom projektets Økologigruppe, med 1 mill. kr. i ryggen, vil lave et rådgivningscenter i huset om økologi og bæredygtige løsninger. Der vil endvidere blive lavet en byttecentral i huset for beboerne i kvarteret. Succeskriterie 1, 2 og 9 er stort set opfyldt, mens de øvrige kriterier forventes planmæssigt opfyldt i løbet af

12 STATUS BORGERAKTIVITETER 3. Indsatsområde BORGERAKTIVITETER Fra projektets start var der et par beboergrupper, der var meget handlingsorienterede. Disse grupper har udviklet sig til at være kernen i de borgeraktiviteter, der er stort set selvkørende. Grupperne er blevet suppleret med nye grupperinger i kvarteret. Mål : At beboerne i kvarteret er aktive og selv arrangerer forskellige fælles aktiviteter, fester og skaber tilbagevendende kvarters-traditioner. Succeskriterier : 1. Ved projektets ophør har 10 % af beboerne på et tidspunkt i projektperioden været involveret i at arrangere en aktivitet. Målemetode : Spørgeskema og opgørelser fra aktiviteter. 2. Ved projektets ophør har 33 % af beboerne deltaget i et af kvarterløftets aktiviteter. Målemetode : Spørgeskema og opgørelser fra aktiviteter. 3. Ved projektets ophør er disse borgergrupper tilknyttet beboerhuset og arbejder herudfra. Målemetode : Opgørelse over husets brugere Vurdering I efteråret 2003 lavede Statsskolen en spørgeundersøgelse i kvarteret, hvor 200 beboere blev spurgt. Heraf fremgik det, at 4 % havde deltaget i en projektgruppe, 12 % havde deltaget i borgermøder, 6 % havde deltaget i et eller flere arrangementer, ialt 22 % af de spurgte havde således deltaget på forskellig vis. Succeskriterie 1 og 2 er derfor under opfyldelse Aktiviteter for unge Mål : At sætte focus på og arbejde med konkrete tiltag for unge. Tiltag, som kvarteret vil kunne forbedres med. Succeskriterier : 1. De eksisterende fritidstilbud er mere synlige og bruges af borgere i kvarteret. Af kvarterets borgere bruger 5 % flere de eksisterende tilbud. Kvarterets eksisterende muligheder og ressourcer benyttes. Målemetode : Foto- og lyddokumentation, registrering 2. Med udgangspunkt i det samarbejde, der allerede er etableret mellem forskellige grupper af unge, er der skabt nye tilbud for unge i kvarteret. Ønskerne fra Kvarterplanen er fulgt op, ligesom nye idèer er opsøgt og realiseret. Målemetode : Opgørelse og foto 3. De forskellige grupper af unge indgår i en variation af netværk i kvarteret Målemetode : Interview af de unge og relevante institutioner 4. Der er etableret basket- og skaterfaciliteter rundt i kvarteret, hvor det er muligt med hensyn til plads og etablering af partnerskaber med ejerlav. De unge deltager i etableringen af anlæggene. Målemetode : Fotodokumentation og partnerskabsaftaler 5. De unge er en del af beboerhusbrugerne. Der er mulighed for at udøve og høre musik. Målemetoder : Interview af brugere Nye tilbud og aktiviteter er forankret i enten det

13 STATUS BORGERAKTIVITETER Streetzone 2003 nye beboerhus eller i de eksisterende grupper, institutioner og væresteder for unge, f.eks. 10. klassecenteret, Ungdomsskolen, Orkanens Øje, HEU- REKA. Målemetode : Opgørelse 7. Unges engagement i kvarteret styrker deres selvværd og personlige udvikling. Målemetode : Interview 8. 50% af de unge er aktive eller har deltaget i et af projektets arrangementer Målemetode : Interview Vurdering Skolen, 10. Klasse-Centret og Vesthallen er blevet mere synlige og afholder arrangementer for hele kvarteret - også for de unge. Legepladsen i Tordenskjoldsgade er færdig. Her deltog de unge i planlægningen og fulgte anlægget tæt. Skaterbanen er udviklet med de unge, der nu har dannet en forening og søger penge til bl.a. en skaterbowl. I 2003 afholdt de unge i et samarbejde med ungdomsskolen og kvarterløft Streetzone, der er et basket/skater/hockey arrangement, der vokser hvert år. Både hvad angår aktiviteter på dagen og antal af deltagere. I 2003 deltog unge i løbet af eftermiddagen. Der er i starten af 2004 etableret et netværk af de institutioner og grupper, der arbejder med børn og unge i kvarteret. Dette samarbejde resulterer i flere aktiviteter og et tættere samarbejde. Der bliver tale om aktiviteter med IT og med aktiviteter for piger. Skolen bliver omdrejningspunkt, indtil beboerhuset står klar til indflytning. Beboerhusgruppen består af ca. 40 personer. Heraf er ca. 1/3 unge fra kvarteret. De er generelt interesseret i huset, men især i at komme til at spille musik. Der er således arbejdet med alle succeskriterier, der forventes opfyldt i løbet af projektet. 13

14 STATUS BORGERAKTIVITETER 3.2 Bløde værdier Mål : At forbedre beboernes kendskab til kvarterets historie, at etablere mødesteder i kvarteret, at skabe sammenhold, fællesskab og engagement, at opbygge en kvarterstolthed og at fremme kendskabet til aktiviteter i kvarteret generelt Succeskriterier : 1. Den gamle gruppe på 8 personer udvides, tredobles, med nye borgere, der er aktive i kvarteret. Gruppen samarbejder med Nyhedsgruppen for mere synlighed. Målemetode : Opgørelse 2. De eksisterende ressourcer i kvarteret benyttes. Målemetode : Registrering 3. Der holdes kvarterfest min hvert andet år med 200 deltagende. Målemetode : Fotodokumentation 4.Der er etableret en dansehal, hvor der mindst 4 gange om året afholdes arrangementer. Målemetode : Fotodokumentation 5. Der tages initiativer og afholdes lokale arrangementer, uafhængigt af Kvarterløftprojektet. Målemetode : Registrering og interview 6. Aktiviteterne fortsætter med base i beboerhuset efter projektets ophør. Målemetode : Registrering 7.Der er etableret netværk i kvarteret, kvarterets image er styrket, og der er synlige fællesskaber. Målemetode : Interviews, registrering og opsamling af artikler om kvarteret Vurdering Succeskriterie 1, 2, 3, 5 og 7 er under opfyldelse. Succeskriterie 4 og 6 forventes opfyldt senere. Bløde Værdier gruppen er den nok mest aktive gruppe og som regel selvkørende, kun med sekretariatets deltagelse, når det er nødvendigt. Gruppen bliver tydeligt mere erfaren til afholdelse af arrangementer. Ligesom der kommer flere beboere til arrangementerne.flere af arrangementerne er ved at udvikle sig til tilbagevendende begivenheder, begyndelsen til traditioner. I 2003 er afholdt : Filmklub Godt 40 deltagere Stor legedag - 1 gang/mdr deltagere Historiegruppe Ca. 25 deltagere Baggagerumsloppemarked Ca. 200 deltagere Cirkus Charlie Ca. 200 deltagere Legestue i Stefansgade, ugentligop til 50 deltagere Fest i Vesthal Ca. 50 deltagere Loppemarked Ca deltagere Julearr. Ca. 250 deltagere Aktiviteter til 2004 er allerede planlagt. En gruppe af kvarterets gamle ressourcer gik sammen i arrangementet Vestby by Night. Vestbyskolen, Vesthallen, DUI, Metodist Kirken og Kvarterløft lavede en lang aften/nat med underholdning m.v deltog fra kvarteret. 14

15 STATUS BORGERAKTIVITETER 15

16 STATUS BORGERAKTIVITETER 3.3 Økologi Tegnestuen Vandkunstens skitser, her et snit, med byttecentral i beboerhuset. Mål : At lave en lokal indsats for miljøet for derved at bidrage til en samlet indsats for en bæredygtig udvikling. Dette gøres bl.a. ved at begrænse den samlede mængde affald, ved at fremme anvendelsen af miljøvenlige materialer samt ved at etablere grønne områder til gavn for dyre- og plantelivet. Samtidig er det hensigten at skabe et renere kvarter. Succeskriterier : 1. Der er etableret et forum af beboere, der med bistand fra sekretariatet og i samarbejde med Horsens Kommune har udarbejdet en handlingsplan for den økologiske indsats i kvarteret. Målemetode: Planen fremlægges 2. Der er etableret et grønt informationscenter i forbindelse med medborgerhuset. Informationscentret er bemandet med frivillige. Målemetode: Registrering Der er gennemført et pilotprojekt med kildesortering og på baggrund heraf udarbejdet en handlingsplan for indførelse af en kildesorteringsordning for hele kvarteret. Målemetode: Afrapportering og skriftlig handlingsplan 4. Det grønne informationscenter bidrager aktivt til beboerhusets drift som økonomisk selvbærende. Målemetode: Regnskab 5. Omfanget af affald henkastet på offentlige og private arealer reduceres med 80 %, og kvarteret fremtræder som et generelt rent og vedligeholdt kvarter. Målemetode: Fotodokumentation Vurdering Der er endnu ikke foretaget aktiviteter direkte med økologi. Den første aktivitet ser ud til at blive i forbindelse med beboerhuset, hvor der er interesse for at lave et grønt informationscenter. Ingen succeskriterier er opfyldt.

17 STATUS BYRUM 4. Indsatsområde BYRUM Mål : At løfte kvarteret, visuelt, funktionelt og arkitektonisk. Kvarterets byrum er forskønnet og sammen med bygningsforbedringerne fremtræder kvarteret mere attraktivt og velholdt. Succeskriterier : 1. Kvarterets vigtigste og største gade, Vestergade, er sat i stand og fremtræder med nye belægninger og nyt byudstyr. Målemetode : Fotos af før og efter. 2. Boliggaderne er kloakeret og forskønnet. Forbedringerne er foretaget i samarbejde med gadernes beboere Målemetode : Fotos af før og nu 3. Kvarteret er blevet grønnere. Der er plantet træer m.v. i gaderummene og på fællesarealer. Målemetode : Fotos før og nu 4. Der er fællesarealer med mulighed for ophold og aktiviteter for beboere i kvarteret Målemetoder : Fotos før og efter 4.1 Legeplads Mål : At arealet ved 10. Klasse-Centret anvendes til legeplads, så både skolens brugere og kvarterets beboere får fælles gavn og glæde af anlægget. Kvarterets unge ønsker at deltage i projektet. Succeskriterier : 1. Der laves partnerskabsaftale med 10. Klasse- Centret/Børn- og Ungeforvaltningen om drift og vedligeholdelse af arealet i Tordenskjoldsgade over for 10. Klasse-Centret. Målemetode : Aftalen vedlægges Trædæk med grill, skaterbane i baggrunden Klasse-centrets ledelse, lærere, elever og forældre samt interesserede beboere, kvarterløft-sekretariat, kommunale forvaltninger m.fl. virkeliggør i fællesskab planerne for arealet med udgangspunkt i det oplæg, som er medtaget i kvarterplanen. Målemetode : Fotodokumentation og interview 3. Arealet benyttes efter etableringen både af 10. Klasse-Centrets elever og ansatte, og er et naturligt og benyttet område for kvarterets øvrige beboere om dagen/aftenen samt i weekends og ferier. Målemetode : Fotodokumentation 4. Kvarterparken og arealet i Tordenskjoldsgade over for 10. Klasse-Centret supplerer / komplementerer hinanden til gavn for brugerne i forbindelse med diverse arrangementer og aktiviteter. Målemetode : Fotodokumentation 5. De forskellige interessenter i kvarteret / på

18 STATUS BYRUM Legepladsen Tordenskjoldsgade Klasse-Centret er i størst muligt omfang direkte involveret i såvel den videre planlægning som etablering af arealet i Tordenskjoldsgade. Målemetode : Registrering 6. Den eksisterende legeplads i Fabrikvej/Stefansgadekarréen er i samarbejde med ejerlavet og områdets beboere udbygget og forbedret med en række yderligere lege-/aktivitetsmuligheder. Ligesom der er etableret en hensigtsmæssig belysning i området, således at det fungerer som et hyggeligt samlingssted for brugerne. Målemetode : Fotodokumentation 7. Der er i forbindelse med planerne for udbygning/ forbedring af legepladsen i Fabrikvej/Stefansgadekarréen lavet partnerskabsaftale med Ejerlavet. Målemetode : Aftalen vedlægges Både arealet i Tordenskjoldsgade og legepladsen i Fabrikvej/Stefansgadekarréen benyttes af såvel dagplejere og daginstitutioner i området som udflugtsmål/aktivitetsområde for børnene efter et indgået partnerskab. Målemetode : Aftale vedlægges, fotodokumentation Vurdering Tordenskjoldsgade Legepladsen er stort set færdig nu. Der mangler kun en ekstra skaterfacilitet, der ser ud til at kunne blive etableret i foråret. Succeskriterie 4 kan først opfyldes når / hvis kvarterparken anlægges. Succeskriterie 1, 2, 3 og 5 er opfyldt, da legepladsen blev etableret med skolen, de unge, dagplejere og omkringboende beboere. Især skatergruppen fulgte op på selve anlægget i byggeperioden. Pladsen, der blev færdig i september/oktober blev

19 STATUS BYRUM Friarealet Fabrikvej / Stefansgade brugt om formiddagen af dagplejere og børnehaver og af 10. Klasse-Centret. Ved tiden rykker skaterne ind og er der til mørkets frembrud. Endnu har vi ikke set voksne beboere fra karreen opholde sig eller grille på pladsen, men det skyldes sansynligvis vejret/årstiden. Vi ser frem til foråret, hvor beplantningen vil gøre området yderlige attraktivt. Der er lavet en aftale mellem Kvarterløft, Teknisk Forvaltning og Børn & Unge Forvaltningen vedrørende drift og vedligehold af pladsen. 10 Klasse- Centret ansætter en person i flexjob til primært at passe pladsen. Udgifterne dækkes af Børn & Unge forvaltningen. Vedligeholdelsen udføres af skolen og Teknisk Forvaltning. Skaterne har dannet en forening, Knæk og bræk. Foreningen og Kvarterløft søger i øjeblikket penge til at kunne etablere en skaterbowl i pladsens nord- vestlige hjørne. Skatere fra hele byen kommer til pladsen. Desværre også nogle yngre mænd med misbrugsproblemer og hang til slagsmål. Efter skaternes opfordring er der nu opsat skilte med forbud mod bl.a. misbrug af rusmidler og med telefonnumre på Politi og Street- Team. Så er det let at tilkalde hjælp. Herudover er SSP-systemet meget! opmærksom på området. Fabrikvej/Stefansgade Legepladsen og opholdsområdet er udviet med nye legeredskaber, petanqbane, bænke og lys langs en sti. Arbejderne har fået boligforeningen AAB og ejerlauget til at samarbejde. Det er aftalt, at lege- og opholdsarealerne kan benyttes af kvarteret. Stor Legedag afholdes på arealerne midt i karreen. Succeskriterie 6, 7 og 8 er således stort set opfyldt. 19

20 STATUS BYRUM flere grønne elementer i overensstemmelse med de principper, der er angivet i kvarterplanen. Målemetode: Før- og efterfotos 4. Gaderne i kvarteret fremstår med et grønt præg og den private renholdelse er forbedret. Målemetode: Fotodokumentation 4.2 Det grønne Mål : At tilføre kvarteret nye kvaliteter i form af levende, varierede og grønne gaderum. Gaderne skal være behagelige at færdes i, og de skal indbyde til ophold. Succeskriterier : 1. I samtlige gader, hvor der er foretaget kommunal renovering af ledningsnettet, er der etableret et partnerskab med deltagelse af beboere og Horsens Kommune med aftaler om, hvordan retableringen efter arbejderne medvirker til at styrke de grønne elementer. Målemetode: Fotodokumentation 2. I samtlige gader, hvor der ikke er foretaget ledningsrenoveringer, er dannet lokale netværk, der selv eller i samarbejde med sekretariatet har udarbejdet forslag til styrkelse af de grønne elementer i gaden. Målemetode: Skriftlige aftaler og fotos 3. Samtlige gader i kvarteret er blevet tilført et eller 20 Vurdering Succeskriterie 1 og 4 er til dels opfyldt i flere projekter. Vestergade, Fabrikvej/Nygade og Lille Nygade har gennemgået en omkloakering fra kommunens side. Beboergrupper fra alle gader har været medbestemmende i gadernes nye udformning, der får et væsentlig pænere og grønnere præg. Det er blevet en del af kloak- og vejprocessen, at der dannes medbestemmende beboergrupper. I 2004 fortsætter vi med en del af Stefansgade og den nordlige del af Fælledvej. Et andet projekt med fysisk forskønnelse er vokset ud fra blokkene i Vesterled. Kommunen har som et forsøg samlet en større flok misbrugere i 3 blokke. Her lever de i et fællesskab støttet af 2 socialrådgivere, der er placeret i blokkene. Beboerne og Kvarterløft har udviklet et projekt, hvor deres drikkeskur og omgivelserne forskønnes. Skuret er placeret lige ved Vestergade og er meget synligt. Beboerne har i varieret omfang deltaget i ombygning af skuret, mens lærlinge fra Teknisk Skoles praktikordning har stået for resten. Området er nu blevet beplantet med en trærække langs Vestergade placeret i et bed. Omkring skuret er lagt en terasse og plantet træer og blomster. En ny flagstang blev der også til. Succeskriterie 2 og 3 forventes opfyldt senere i projektet.

21 STATUS BYRUM KVARTER Lille Nygade 4.3 Trafik Mål : At skabe et trafiksikkert kvarter for både bilister og bløde trafikanter. Det indebærer, at bilhastigheden nedsættes, men også at vejbelægningerne skal sættes i stand. Samtidig skal det gennem udformning af trafikarealerne tilgodeses, at der bevares så mange parkeringspladser som muligt i kvarteret. Succeskriterier : 1. I samtlige gader, hvor der foretages kommunal renovering af ledningsnettet, er etableret et partnerskab med deltagelse af beboere og Horsens Kommune med henblik på aftaler om, hvordan retableringen efter arbejderne kan medvirke til trafikfredeliggørelse af gaden. Målemetode: Aftalen/mødereferater 2. I samtlige gader, hvor der ikke er foretaget ledningsrenoveringer, er dannet lokale netværk, der selv eller i samarbejde med sekretariatet har udarbejdet forslag til trafikfredeliggørelse af gaden. Målemetode: Skriftlige aftaler 3. Samtlige gader i kvarteret er tilført et eller flere elementer af trafikfredeliggørelse i overensstemmelse med principperne i kvarterplanen. Målemetode: Før- og efterfotos 4. Der er gennemført generelle hastighedsbegrænsninger i kvarteret, jvf. kortet i Kvarterplanen s. 33. Målemetode: Opgørelse 5. Gaderne anvendes som opholdsområder og mødesteder for kvarterets beboere. Målemetode: Fotodokumentation Vurdering Succeskriterie 1 opfyldes ved kommunens og Kvarterløfts inddragelse af beboerne ved hvert vejog kloakeringsprojekt. Succeskriterie 4 følger kloakeringsprojekterne, da hastighederne i gaderne reguleres i følge kvarterplanen efter forbedringerne. 2, 3, og 5 forventes opfyldt i resten af projektperioden. 21

22 STATUS BYRUM 4.4 Vestergade Mål : At skabe en mere trafikfredelig gade, der ikke fungerer som gennemfartsvej, men i langt højere grad kommer til at fremstå som Vestbyens forretningsgade. Succeskriterier : 1. Der er etableret et samarbejde mellem Horsens Kommune og beboerne i kvarteret med henblik på udformning af Vestergade i forbindelse med retableringen efter de planlagte ledningsarbejder. Målemetode: Registrering og fotodokumentation 2. De handlende i Vestergade, 100 %, har involveret sig aktivt i projektet. Målemetode: Registrering 3. Renoveringen af Vestergade er gennemført i første halvdel af 2004 med en udformning, der er i overensstemmelse med de principper, der er angivet i kvarterplanen. Målemetode: Før- og efterfotos 4. Omfanget af gennemkørende trafik reduceres med 1/3 Målemetode: Trafiktælling inden opstart og ved kvarterløftperiodens afslutning 5. Antallet af butikker øges med 1/3. Der er i dag 18 butikker. Målemetode: Optælling ved kvarterløftperiodens afslutning 22 Vurdering Vestergadegruppen brugte perioden maj - oktober 2002 til at blive enige om gadens udformning med sekretariatet og teknisk forvaltning. Gruppen bestod af beboere fra kvarteret og forretningsdrivende i Vestergade. Licitation blev gennemført og arbejderne startede i februar Samarbejdet mellem entreprenør, beboere og kommune forløb meget fint og sammen med godt vejr resulterede det i et hurtigt gennemført projekt, der kunne holdes indvielse og fest for i august/september Financieringen var oprindeligt forventet støttet af Vejdirektoratet med 3 mill. kr. men sådan blev det ikke. Dette er nu financieret af kommunen, oveni de øvrige beløb. Projektet var derfor igennem en sparerunde, hvor noget af byudstyret blev sparet væk. 1. etape er nu helt færdig, bortset fra det sidste slidlag, der skal lægges, med farvet asfalt, i 2004 efter et års brug af gaden. Under opgravningerne opstod et samarbejde mellem Kvarterløft og gadens forretninger. Bortset fra 1 forretning deltog alle i et fælles reklamefremstød og konkurrencer for at holde kunderne i gaden under arbejderne. Dette har resulteret i en gadeforening, hvor forretningerne planlægger aktiviteter og plejer fælles interesser. Efter opgravningerne er 1 forretning lukket og 2 er flyttet. Der er foreløbig flyttet 1 ny forretning ind. Indvielsen og festen for Vestergade d. 6. september blev en stor succes med omkring deltagende fra kvarteret. Forretningerne og Kvarterløft arrangerede aktiviteter på gaden i 5-6 timer lørdag eftermiddag med alt fra genbrugscafè, basketball, skydning, bamsetombola m.v. til spidstegte svin og pølser. En halfest om aftenen var kun småt besøgt med 50 deltagende, men vi tror, at det kan blive begyndelsen til en ny tradition. Arbejdet med gaden blev fulgt tæt af aviserne i byen. Resultaterne blev beskrevet, og der blev lavet gode interviews med beboerne. I 2006 er strækningen Fælledvej - banen sat på det kommunale budget. Statsfængslet skal flyttes og lukker dermed i Vestbyen. Succeskriterie 1, 2 og 3 er opfyldt. Der arbejdes videre med 4 og 5.

23 STATUS BYRUM 23

24 STATUS BYRUM 4. De forskellige interessenter i kvarteret / på skolen er i størst mulig omfang direkte involveret i såvel den videre planlægning som etablering af kvarterparken. Målemetode : Registrering Vestbyskolen 4.5 Kvarterpark Mål : At etablere en kvarterpark i Vestbyskolens skolegård, som bliver et værested for alle i kvarteret. Ud over at fungere som skolegård for 400 elever skal området åbne sig mod kvarterets beboere og være et naturligt benyttet område om eftermiddagen/aftenen samt i ferier og weekender. Succeskriterier : 1.Der er lavet partnerskabsaftale med Vestbyskolen / Børn- og Ungeforvaltningen om drift og vedligeholdelse af kvarterparken. Målemetode : Aftale vedlægges 2. Kvarterparken er gennemført i en tidsmæssig koordinering med den udbygningsplan, som er vedtaget for Vestbyskolen. Målemetode : Afrapportering 3. Skolens ledelse, lærere, elever og forældre samt områdets beboere, kvarterløftsekretariatet, kommunale forvaltninger m.fl. har i fællesskab etableret Kvarterparken med udgangspunkt i det oplæg, som er medtaget i kvarterplanen. Målemetode : Fotodokumentation og interview 24 5.Kvarterparken fungerer efter etableringen både som skolegård for skolens elever samt et naturligt og benyttet område for kvarterets øvrige beboere om eftermiddagen/aftenen samt i weekends og ferier. Målemetode : Fotodokumentation 6. Kvarterparken og arealet i Tordenskjoldsgade over for 10. Klasse-Centret supplerer / komplementerer hinanden til gavn for brugerne i forbindelse med diverse arrangementer og aktiviteter. Målemetode : Fotodokumentation 7. Efter etablering af kvarterparken er der, udover den traditionelle skolegårdsfunktion, taget initiativ til at placere en række forskellige aktiviteter og arrangementer i kvarterparken, mindst 6 om året. Målemetode : Registrering og fotodokumentation Vurdering I løbet af 2003 er der politisk dukket et ønske op om at bygge en ny skole i Vestbyen til erstatning for de gamle bygninger i Ryesgade/Bülowsgade. Det diskuteres i øjeblikket, hvorledes der skal findes penge til byggeriet, der ikke må gå fra byens øvrige skoler. Det afklares i 2004, hvordan og hvornår skolen skal bygges. Det giver en vis usikkerhed med hensyn til kvarterparken. Muligvis kan projektet overføres til den nye skole. Kvarterparken er i tidsplanen anbragt i , da arbejderne er planlagt til at blive koordineret med en udbygning af skolen. Der er således intet sket med denne indsats.

25 Tordenskjoldsgade 25

26 STATUS JOBFREMME 5. Indsatsområde JOBFREMME Mål : At nedbringe arbejdsløsheden i kvarteret til samme niveau som i den øvrige del af kommunen. Succeskriterier : 1. Kommunen udvikler nye metoder og en ny tradition for opsøgende arbejde i kvarteret. Målemetode : Redegørelse 2. Den enkelte ledige har en kontaktperson, som hun/han kommer til at kende. Målemetode : Redegørelse 3. Der er partnerskaber etableret mellem de beskæftigelsesmæssige aktiviteter, der findes i kvarteret. Målemetode : Redegørelse 4. Ved opsøgende arbejde blandt ledige i kvarteret er det lykkedes at få 25 % flere unge i uddannelse eller job Målemetode : Opgørelse 5. I 20 familier, hvor der ikke er tradition for at tage uddannelser eller have fast arbejde, er unge nu i gang med en af delene. Målemetode : Opgørelse 6. I kvarteret er der samme eller mindre grad af arbejdsløshed som i resten af byen. Målemetode : Måling/registrering 7. Erfaringerne fra Kvarterløftprojektet benyttes i andre bydele Målemetode : Registrering og interview 26 Vurdering Succeskriterie 1 og 2 : Jobkoordinatoren har siden sommeren 2003 opsøgt ca. 50 kontanthjælpsmodtager i kvarteret. Vægten har været lagt på den tungeste målgruppe, som udgør ca. 1/3 af kontanthjælpsmodtagerne i kvarteret. Da kommunen hidtil ikke har haft tilbud, som denne gruppe kunne drage fordel af, er det besluttet at udvikle indsatsen og metoderne med: Målrettede lokale vejledningsforløb i kvarteret. Et lokalt produktionsværksted som er målrettet gruppen med omfattende sociale/psykiske problemstillinger. Samtidig er det besluttet at danne et særligt team af 2-3 kommunale sagsbehandlere, som udelukkende har til opgave at betjene kvarterets borgere. Herigennem vil vi mere målrettet og i større volumen kunne få afklaret borgernes ressourcer og en præcis indsats for den enkelte. Succeskriterie 3 : Der er taget initiativ til et tæt samarbejde med den lokale skole, institutioner og kvarterets børnefamilierådgivere. På nuværende tidspunkt er der et udmærket samarbejde med skolen, og der arbejdes målrettet på tillidsskabende initiativer i forhold til institutionerne og børnefamilierådgiverne, som i øjeblikket er i gang med en større omorganisering. Der har over hele perioden eksisteret et tæt samarbejde mellem Produktionsskolen, den kommunale beskæftigelsesafdeling, revalideringsafdelingen, Orkanens Øje, formidlingsenheden (en arbejdsmarkedskonsulent fast tilknyttet) og kommunens alkoholmedarbejder. Succeskriterie 4, 5 og 6 forventes opfyldt i løbet af de næste 2-3 år For at kunne tilrette indsatsen målrettet og for at kunne dokumentere resultaterne har det været nødvendigt at bruge nogen tid på at oprette en data-

27 STATUS JOBFREMME base over alle kontanthjælpsmodtagere i kvarteret. Dette arbejde er afsluttet ultimo januar 2004 og forventes at blive et godt værktøj i det fremtidige arbejde. I kvarteret er der (7. januar 2004): 372 kontanthjælpsmodtagere, heraf: 25 % umiddelbart parat til arbejdsmarked 15 % har brug for kortere tids opkvalificering 33 % har brug for længere tids opkvalificering eller skal førtidspensioneres. 25 % er uafklarede 23 % er i revalideringsforløb ca. 55 % under 35 år Til vores overraskelse viser tal for Danmarks statistik, at 28 % af kvarterets beboere flytter hvert år. Det er et interessant fænomen, som kan have betydning for den videre indsats. Vi mangler dog mere detaljerede oplysninger om i hvor høj grad, der er tale om interne flytninger indenfor kvarteret, før vi kan agere på dette. Succeskriterie 7 : Beslutning om at implementere erfaringerne til andre bydele, afventer flere resultater fra indsatsen i Vestbykvarteret. 27

28 STATUS BYUDVIKLING 6. Indsatsområde BYUDVIKLING Mål : At de gamle slagteri- og fængselsarealer udvikles til nye, spændende bydele med center-, kultur- og boligformål. De nye områder fører nye kvaliteter til Vestbyen og styrker Kvarterløftet. Succeskriterier : 1. Afgørelser og planlægning for områderne foregår i fuld offentlighed og i samarbejde / i overensstemmelse med de eksisterende beboere og Kvarterløft. Målemetode : Redegørelse. 2. De nye områder tilfører kvarteret nye kvaliteter og løser nogle af den eksisterende bydels behov, så som flere boliger til unge / singler, flere grønne områder og grønne forbindelser gennem kvarteret, forbedret trafikale forhold, mere kultur i bydelen og offentlige mødesteder og tilbud. Målemetode : Redegørelse Projektlederen har i 2003 deltaget i en arbejdsgruppe, der har arbejdet med et eller rettere to byudviklingsprojekter i kvarteret. Projekterne bliver forhandlet på kommunalt ledelsesniveau, mens arbejdsgruppen, der består af en gruppe teknikere fra Teknisk Forvaltning, i første omgang sparrer og samarbejder med externe rådgivere og senere skal udvikle planmateriale for områderne. Projekterne er opstået, fordi slagteriet Danish Crown, Danmarks første andelsslagteri, og Horsens Statsfængsel flytter ud af Vestbyen i henholdsvis 2004/-5 og Dette giver området en helt unik byudviklingsmulighed for på relativt store bynære områder at bygge nyt til både center- og boligformål. 28 Slottet Horsens Statsfængsel flytter ud i et nybygget fængsel i det nordvestlige hjørne af kommunen i Statens ejendomsselskab Freja har allerede nu overtaget ejendommen og er gået i gang med at undersøge mulighederne. Freja har efter aftale med Horsens Kommune ladet udarbejde et stort analysearbejde for både fængsels- og slagteriområdet. Dette er fulgt op af 4 forslag for begge områder. Forslagene viser forskellige måder at udbygge områderne med forskellige funktioner og forskellige tætheder. Kommunen ønsker, at Slottet udvikles til et mega kulturcenter med Horsens Museum som en del af funktionerne. Herudover ses der på, hvordan de store udearealer kan udvikles til nye boligområder. I 2004 ønsker Freja at afholde arkitektkonkurrencer for området for at få afdækket så mange muligheder som muligt. Fysisk sker der intet før tidligst Slagteriet Slagteriet flytter med 650 arbejdspladser ud i kommunens nordlige del, ved motorvejen. Her står et meget stort og supermoderne slagteri med foreløbig medarbejdere klart i slutning af året. Det gamle slagteri overtages af kommunen, der forventes at sælge bygningerne videre til de, der måtte have finansiering samt det bedste projekt for arealerne. En lokalplan for området er under udarbejdelse. Det overvejes i øjeblikket, hvordan området skal bydes ud, og om der skal afvikles arkitektkonkurrencer / projektkonkurrencer. Ejerne af den fredede ejendom Bastian, Kirks tidligere telefonfabrik, afventer slagteriets udflytning, der miljømæssigt vil give dem grønt lys for at omdanne bygningerne til boliger. Efter årsskiftet kan der gå flere store projekter i gang langs og på DSB s banearealer, ved Bastian og på slagterigrunde.

29 STATUS BYUDVIKLING Slottet Model af slagteriområdet Slagteriet Forslag om en ny Slotsgade Offentlighed I starten af 2003 blev afholdt en række møder med ejere af ejendomme omkring slagteriet og kommunen. Sammen med et rådgiverfirma var man igennem et idéforløb, der resulterede i en foreløbig rapport. Arbejdet indarbejdes i den kommende lokalplan for området. Herefter gik Freja i gang med analysearbejdet og udarbejdelse af forslag for de to områder i Vestbyen. Dette store arbejde blev fremlagt på to offentlige møder i henholdsvis Rådhuset og Vesthallen. På møderne blev al materialet gennemgået og vist på storskærm og modeller. Rapporter og tegninger blev udleveret både på møderne og i tiden efter. Indtil efterårsferien var der mulighed for at kommentere forslagene skriftligt. Undervejs blev der afholdt møder med flere idrætforeninger fra kvarteret. Disse foreningers klubhuse og baner er i spil i udviklingen af arealerne omkring fængslet. Reaktionerne på møderne og senere de skriftlige kommentarer var stort set alle positive. Både beboere i kvarteret og de øvrige indbyggere i Horsens glæder sig til at se disse to byområder udvikle sig. Naturligvis var der helt konkrete forespørgsler om højder og tætheder for det nye byggeri fra de nuværende beboere. Disse ting afklares senere med efterfølgende offentlighed i planerne. Al dette blev fulgt tæt og dækket af Horsens Folkeblad. Så både forslag og møder blev beskrevet indgående i avisen. Succeskriterierne forventes opfyldt i løbet af

30 BORGERINDDRAGELSE 2. BORGERINDDRAGELSE 22 % af Vestbyens beboere har deltaget i et af Kvarterløfts møder eller arrangementer, ligesom 74 % af beboerne i kvarteret kender projektet. I Vestbyen, hvor der bor indbyggere, og hvor ca beboere hvert år flytter. (Kilde Danmarks Statistik. Det er ikke muligt at se, hvor mange der flytter ind/ud af kvarteret og hvor mange, der flytter indenfor kvarteret). Tallene kommer fra to 2.G klasser fra Statsskolen. De har gennemført en ikke-videnskabelig undersøgelse, hvor de har gennemgået et spørgeskema med 200 beboere i kvarteret en tilfældig formiddag i september Klasserne stiftede nærmere bekendskab med Kvarterløft ved et besøg og foredrag på rådhuset, hvor de som led i deres samfundsfag lærte om fysisk planlægning. Herefter besluttede de at arbejde med Kvarterløft og Vestbyen som projekt i et par uger. Arbejdet gav dem et noget mere nuanceret syn på Vestbyen og især dens beboere. Dette blev dækket fint af et par artikler i Horsens Folkeblad. Andre tal fra spørgerunden : - 26 % bor i kvarteret, fordi de kan lide det, 18 % fordi det er billigt, 15 % fordi det er tæt på byen, 13 % pr. tradition og 7% fordi de ikke kunne få andet % mener, at Kvarterløft vil gøre kvarteret mere attraktivt, 11 % siger nej til dette - 56 % mener, at der er godt sammenhold, i nogen grad eller høj grad, i kvarteret, 21 % siger nej - 87 % mener, at der er trygt at bo i kvarteret, i høj eller nogen grad, 10 % siger nej - 45 % angiver at være i job, 20 % under uddannelse og 35 % udenfor arbejdsmarkedet % får deres nyheder fra Vestbyavisen, 26 % fra lokale aviser, 5 % fra hjemmesiden og 19 % fra snak med andre. Gennemførelsen af de store og meget synlige projekter i 2003 har skabt en generel accept af Kvarterløft i kvarteret og tillid til, at de øvrige initiativer også bliver gennemført. Også de aktive beboere har kommenteret dette. Dette er vigtigt, at vores mest aktive spydspidser oplever, at deres opbakning til os, resulterer i konkrete forbedringer. De synlige resultater og den direkte personlige kontakt i kvarteret er uden sammenligning det, der på alle fronter virker bedst. Som tidligere bliver beslutninger taget i stormøder, og arbejdet foregår generelt i arbejdsgrupper, med eller uden sekretariatets medvirken. Enkelte arrangementer har stået helt uden deltagere, det kan skyldes tidspunktet eller dårlig information. Ellers er opbakningen generelt fin til alle aktiviteter. Se afsnittet med Borgeraktiviteter/Bløde værdier. Det største problem i forhold til aktive borgere er ventetiden i forbindelse med fondssøgning og længere beslutningsprocesser. Her oplever borgerne, at der intet sker og at alt går i stå. Det er især svært at fastholde unge i en længere proces og en hel eller delvis udskiftning af persongruppen er uundgåelig. Der kan informeres m.v., men det er handling, der tæller. Derfor gav de mange synlige projekter, hvor der blev gravet og anlagt, i 2003 så god respons. Der er dog stadig den gode kerne af aktive beboere, der har været med siden Kvarterplanen blev udarbejdet. Hovedparten af disse personer er stadig aktive. Nu suppleret af andre i forskellige sammenhænge. Nogle personer deltager i aktiviteterne lidt til og fra efter (deres) behov. Enkelte personer fra de gamle grupper er trådt helt frem og bærer nu deres interesse frem i kvarteret. F.eks. skaterforeningen, loppemarkederne, legedagene og butiksforeningen. Fremover er det forventningen, at aktiviteter omkring og i beboerhuset skal kunne trække nye grupper af beboere til. Beboere, der tiltrækkes af andre aktiviteter og det sociale samvær, der kan etableres i huset. Kvarterløftprojektet udvikler sig konstant, ligesom kontakten til ressourcerne i kvarteret. Kontakter udvikles naturligt til aktiviteter gennem samarbejde og kendskab til hinanden. I februar 2004 er samarbejdet i to nye grupperinger startet. Alle foreninger i kvarteret mødes og udveksler fælles interesser og ideer. Foreningslivet integreres mere i kvarteret og i Kvarterløftet. Det er indtil nu overvejende folk uden for kvarteret, der er i foreningerne. De to nystartede foreninger, Skater- og Vestergadeforeningen deltager også. 30

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy

UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy Niels Ejbye-Ernst, VIA UC og Bo Immersen, Nationalpark Thy Efter en projektperiode på tre år med mange forskellige aktiviteter står netværket omkring Nationalpark

Læs mere

HANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/

HANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/ Side 1 af 10 Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/006088-7 Et aspekt i dette er, at der skal være plads og rum i byen til alle byens borgere. Dette også til byens hjemløse

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 29. marts 2016 Bestyrelsens beretning ved formanden Fra bestyrelsens side vil gerne endnu engang byde jer rigtig hjertelig velkommen her til

Læs mere

Opfølgning på psykiatripolitikken

Opfølgning på psykiatripolitikken Opfølgning på psykiatripolitikken Projektet er gennemført i henhold til tidsplan og milepæle. Projektet gennemføres planmæssigt og milepæle opnås - dog kan der være ikke-kritiske forskydninger i tidsplanen.

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Projektskabelon Gade- & dialogfest Vesterbro

Projektskabelon Gade- & dialogfest Vesterbro Projektnavn Projektansvarlig fra lokaludvalget (hovedansvarlig skal markeres med fed) Projektansvarlig fra sekretariatet (hovedansvarlig skal markeres med fed) Hvilke aktiviteter består projektet af? Hvem

Læs mere

FÆLLES FORSLAG BILAG 3

FÆLLES FORSLAG BILAG 3 FORSLAG FÆLLES BILAG 3 GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen Nørrebrogade 18-24, Fælledvej 4-22, Fælledvejens Passage 2-12, Skt. Hans Torv 24-26, Skt. Hans Gade 15-27, Skt. Hans Gade Passage 2-4 og 1-11 samt

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,

Læs mere

Byfornyelsesbeslutning

Byfornyelsesbeslutning Byfornyelsesbeslutning Friarealforbedring i karré 169 Slotsgade / Thorsgade / Ved Volden / Østervold Ved Volden Østervold Thorsgade Slotsgade Marts 2011 Baggrunden for projektet I forbindelse med ansøgningen

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Områdefornyelse i Varde midtby

Områdefornyelse i Varde midtby Områdefornyelse i Varde midtby Dagsorden: 19.00 Velkomst ved Connie Høj, næstformand i Udvalget for Plan og Teknik 19.10 Områdefornyelse rammer og muligheder oplæg ved Tove Wolff,Varde Kommune og Mogens

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.

Læs mere

Cirkelines Æske. en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE

Cirkelines Æske. en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 52 Offentligt Cirkelines Æske en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE Ansøger Ansøger er Kontaktcenter Klippen på Vesterbro i København. Vi henvender os til Jer, fordi

Læs mere

Områdefornyelse i Sundby 2016

Områdefornyelse i Sundby 2016 Områdefornyelse i Sundby 2016 Informationsmøde Aftenens program kl 17.30 Velkomst ved Morsø Kommune og fællesspisning kl 18.15 Præsentation af Udviklingsplanen for Sundby, status fra arbejdsgruppe og Fremtidens

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen? KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for nye anlægsprojekter NOTAT Referat af møde i den lokale styregruppe den 22.9.14 Præsentation af ny projektleder fra KEJD Charlotte Møller præsenterede

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Handlingsplan til Legepladsstrategi - Åben sag

Handlingsplan til Legepladsstrategi - Åben sag Handlingsplan til Legepladsstrategi - Åben sag Sagnr.: 18/982 Sagsansvarlig: MERETE VINDUM SCHAFBUCH J.nr.: 01.00.05 P20 Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget Anledning Teknik- og Miljøudvalget blev

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt.

NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt. Byens Netværk Budapest tur 2004 notat fra møde med kommunen. Side 1 af 6 NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt. Den 2. september 2004 Besøget blev opdelt i et besøg på det lokale rådhus

Læs mere

GENNEMFØRELSEN AF OF

GENNEMFØRELSEN AF OF GENNEMFØRELSEN AF OF Velkommen til en ny fase i områdefornyelsen liv i Løgumkloster og de første tanker: Rammer for gennemførelsen 7,5 MIO. KR. til selve områdefornyelsen 5 år til alle projekterne feb.

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

Forslag til fremtidig organisering af Slagteriet (bygningerne)

Forslag til fremtidig organisering af Slagteriet (bygningerne) Forslag til fremtidig organisering af Slagteriet (bygningerne) Baggrund Holstebro Kommune købte og overtog Slagterigrunden i december 2015, efter at Danish Crown havde afsluttet de sidste slagteriaktiviteter

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Byfornyelse i Bramming bymidte. Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017

Byfornyelse i Bramming bymidte. Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017 Byfornyelse i Bramming bymidte Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017 Dagsorden Velkomst og introduktion til byfornyelsesindsatsen v/ formand for Plan & Miljøudvalget John Snedker Områdefornyelsens sammenhæng

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Samarbejdsaftale. Ledelsessekretariatet. Den 24. oktober Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene. 1. Baggrund

Samarbejdsaftale. Ledelsessekretariatet. Den 24. oktober Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene. 1. Baggrund Samarbejdsaftale Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 24. oktober 2011 Samarbejdet mellem Aarhus Kommune og Fællesrådene 1. Baggrund Denne beskrivelse af samarbejdet mellem Aarhus Kommune

Læs mere

Børneidræt på tværs.

Børneidræt på tværs. Børneidræt på tværs. Baggrund: Den 18. november 1998 besluttede Social - og Arbejdsmarkedsudvalget, at der skal oprettes et antal alternative pasningspladser. Baggrunden for oprettelse af alternative pasningspladser

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter

Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter Socialpsykiatrien Notat Til: Sagsnr.: /09138 Dato: 03-10- Sag: Sagsbehandler: Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter Lars Haase 1. Baggrund I forbindelse med vedtagelse af budget 2010 blev

Læs mere

Områdefornyelse i Bjergby 2016

Områdefornyelse i Bjergby 2016 Områdefornyelse i Bjergby 2016 Informationsmøde Aftenens program kl 17.30 Velkomst ved Morsø Kommune og fællesspisning kl 18.15 Præsentation af udviklingsplanen for Bjergby kl 19.00 Information om områdefornyelse

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet Tlf.: 33 66 35 01, Fax: 33 66 71 05, E-mail: obach@btf.kk.dk Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget 2004 (BR 367/03),

Læs mere

TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale

TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale 2017-2020 Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016

OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // DAGENS GANG 17:30-18:30 Byvandring 18:30-19:00 Fællesspisning og info 19:00-20:00 Workshop og opsamling // INFO Områdefornyelse i Klejtrup

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

Gribskov Ruller. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Gribskov Ruller. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Gribskov Ruller Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 55 Indhold 1. Introduktion...... 56 2. Projektets aktiviteter......... 56 3. Projektets resultater.... 57 4. Projektets virkning......... 58 5.

Læs mere

Foreløbig redegørelse for Beslutning om kommunalt tilskud til at styrke udviklingen i Jyderup. Fremdrift fra projekt start den

Foreløbig redegørelse for Beslutning om kommunalt tilskud til at styrke udviklingen i Jyderup. Fremdrift fra projekt start den Foreløbig redegørelse for Beslutning om kommunalt tilskud til at styrke udviklingen i Jyderup Fremdrift fra projekt start den 01.11.2017 31. 03.2018 i alt 5 mdr. Pr. 02 April 2018 Overblik... 3 Praktik...

Læs mere

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund

Læs mere

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget. Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret

Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret Borgerrepræsentationen DAGSORDEN for Ordinært møde torsdag den 13. januar 2005 BR 7/05 Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret! " ##$" %$ $" %$&&'( '#%%#'(#'#

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 24. marts 2015 Bestyrelsens beretning ved formanden. Vi vil fra bestyrelsens side endnu engang byde alle rigtig hjertelig velkommen her til

Læs mere

Peter Hollbaum-Hansen Aftenskolernes Samråd i København Borgergade 12, København K Kr.

Peter Hollbaum-Hansen Aftenskolernes Samråd i København Borgergade 12, København K Kr. ANSØGNINGSSKEMA TIL UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel Foreningens navn Foreningsnummer Projektansvarlig Adresse KORTLÆGNING AF AFTENSKOLERNES KOMPETENCER OG VIDEN INDEN FOR MOTION

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen ØST Ravnsborggade 13-21C, Skt. Hans Gade 15-23, Skt. Hans Gade Passage 2-4 og 1-11, Fælledvej 14-18 samt Fælledvejens Passage 2-12 Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør   - SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Notat om borgerinddragelse

Notat om borgerinddragelse 13. maj Sagsbeh.:PS J.nr.: 00.15.10-G01-11-17 Vej Park og Miljø Notat om borgerinddragelse Som en del af arbejdet med at udforme en handlingsplan for, hvordan Frederiksberg skal integrere FNs verdensmål

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.

Læs mere

BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER

BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST skaber praktikpladser BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER 1 BO-VEST SKABER PRAKTIKPLADSER BO-VEST tager samfundsansvar BO-VEST arbejder aktivt på at skabe flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Opkvalificering på transportområdet

Opkvalificering på transportområdet Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering på transportområdet Finanslovskonto 17.46.41.65 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Opkvalificering

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Tordenskjoldsgade, Trøjborgvej, Ivar Huitfeldts Gade og Niels Juels Gade

Tordenskjoldsgade, Trøjborgvej, Ivar Huitfeldts Gade og Niels Juels Gade Trøjborgvej FÆLLES FRIAREAL KARRE 331 KARREEN: Tordenskjoldsgade, Trøjborgvej, Ivar Huitfeldts Gade og Niels Juels Gade 1502a 65 58A 1513 Niels Juels Gade 19 58 1512 9 57 55 10 1509s 53 1511 10e 1510g

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere