Indholdsfortegnelse. Vi er frivillige i det danske redningsberedskab Beredskabsforbundet i 2011 Præsidentens beretning... 6

Transkript

1 Side 1

2

3 Indholdsfortegnelse Vi er frivillige i det danske redningsberedskab... 5 Beredskabsforbundet i 2011 Præsidentens beretning... 6 Udskiftninger i toppen Landschefens beretning...10 Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund...12 Skybrud sommeren Danmark klædt i hvidt...16 Hvervekampagne for brandfolk...18 De frivilliges opgaver i Kreds Lolland Kreds Frederikshavn...24 Kredssamarbejde Aarhus og Horsens...25 Ungdomsbrandkorps Frivilligpriserne 2010 uddelt Hæderstegn Befolkningskurser i forebyggelse...30 Projekter 2011 Kampagne for redningsveste International Personelpulje...34 Internationalt samarbejde Regnskab Noter til Regnskab Påtegning af årsrapport...39 Regnskab 2011 på hovedformål...40 Organisation og delegerede...41 Foto: Bjørn Nielsen, Greve Brandvæsen, Frederikssund Kreds, Helle Vibeke Johannsen, Nikolaj Aaholm Møller, Thomas Engholm, Mogens Warrer, Line Nielsen, PolFoto, Mads Jakobsen, Henrik Freek Christensen, Carsten Munkholm Larsen, Beredskabsstyrelsen, Povl Thomsen Side 3

4 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 Side 4

5 Vi gør en forskel Vi er frivillige, fordi vi ønsker at gøre en forskel Frivillige udgør cirka 50 % af alt personel i det danske redningsberedskab. Vi er over borgere, der er brand- og redningsfolk er katastrofeberedskab ved orkan/ storm, ulykker, stormflod og miljø - forurening er specialiserede i hundetjeneste, søredning, eftersøgning etc. sørger for evakuering, transport, indkvartering og forplejning ved ulykker og katastrofer har fokus på forebyggelse Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet. Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet. Vi er frivillige og arbejder til samfundets fordel Samfundsmæssigt er vi en billig, højtuddannet og engageret arbejdskraft Vi arbejder både med opgaver, der kræver råstyrke i betydelig volumen og med mindre enheder, der er uddannede til højt specialiserede opgaver I nødsituationer maksimerer vi redningsberedskabet med engagerede og veluddannede frivillige Vi forebygger ulykker og skaber tryghed med opsøgende arbejde, information og forebyggende uddannelse Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet information om og opretholdelse af det frivillige element I internationale nødsituationer bidrager vi aktivt med viden og personel Vi arbejder internationalt med andre organisationer, hvor vi kan være til gavn og udvikle det internationale, frivillige beredskab Vi organiserer de frivillige, og vi taler de frivilliges sag i samfundet n Side 5

6 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 beredskabsforbundet i er et år, der i beredskabsmæssig forstand vil blive husket for vand og sne. Året startede med en lang og hård vinter efterfulgt af smeltevandets oversvømmelser. Og sommeren bød ligeledes på masser af vand, da landet over flere omgange blev ramt af skybrud. Alle scenarier, der gav arbejde til redningsberedskabets frivillige, og som dermed igen beviste, at frivilligberedskabet er en nødvendighed i vores samfund. Hvis det også bliver taget i betragtning, at klimaforandringernes konsekvenser vil give os voldsommere vejr i fremtiden, så er der bestemt grund til at rette fokus mod de frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet. Frivillige i fokus og udvikling EU havde udråbt 2011 til at være Frivillighedens år. Det blev et år, hvor der på en række områder kom fokus på frivilligtanken. Og med ovennævnte scenarier in mente, så er der ikke tvivl om, at der også i fremtiden er brug for fokus på den frivillige ressource, som hver dag står til rådighed for at hjælpe samfundet. Men vi skal også være opmærksomme på, at frivilligtanken i dagens Danmark er under pres. Finanskrisen gør det sværere at rekruttere, og folk er helt forståeligt nødt til at prioritere deres civile job mere end tidligere. Så meget desto mere er der grund til at værdsætte og hædre de frivillige, der fortsat har mulighed og lyst til at gøre en forskel. Vel at mærke uden at få en krone for det. Situationen smitter også af på Beredskabsforbundet og gør det nødvendigt, at Beredskabsforbundet tilpasser sig samfundets udvikling og skaber initiativer, der kan bringe forbundet videre. For vi har en naturlig eksistens i redningsberedskabet. Beredskabsforbundet skal som frivilligorganisation udvikles og udbygges inden for udvalgte målområder. Det skal medvirke til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk og samfundskendt organisation, der er synonym med frivillighed og tryghed. Det er de frivillige ligeledes ambassadører for ude i lokalsamfundene. Ved udgangen af året havde forbundet medlemmer. Igennem året er det organisatoriske samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Dansk Søredningsselskab styrket, og jeg ser det som en klar gevinst, at forskellige frivilligorganisationer inden for beredskabet kan gå sammen om fælles fokusområder, der kan styrke frivilligsegmentet. At de frivillige i redningsberedskabet er et vigtigt aktiv for beredskaberne, vidner udbredelsen af kommuner, der anvender frivillige, om. Endnu vigtigere er det dog, at en række beredskaber og brandvæsner tager initiativ til at styrke og udvikle deres anvendelse af frivillige, som det blandt andet har været tilfældet ved Frederiksberg Brandvæsen og Albertslund Kommune. Samtidig har der i 2011 været god dialog med Københavns Brandvæsen omkring brug af frivillige ved brandvæsnet. Året er desuden blevet brugt på at lave samarbejdsaftaler med de kommuner, som anvender frivillige. Målet er at opnå aftaler med alle kommunerne, der anvender frivillige, og til det mål er der heldigvis ikke lang vej igen. Gennem den fortsatte udbygning og videreudvikling vil Beredskabsforbundet aktivt fremme opfattelsen af organisationen som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret. Til dette har forbundet i løbet af året kørt en række projekter og kampagner, der har haft det formål at skabe øget tryghed og synlighed. I denne sammenhæng vil jeg blandt andet nævne: Redningsvestkampagnen med støtte fra TrygFonden, befolkningsuddannelsen i forebyggelse, hvervning af deltidsansatte og frivillige brandfolk, hvervning af frivillige til den internationale personelpulje og udarbejdelse af nyt hvervekoncept i Rådet for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning (FFIH). Forebyggelse i centrum Forebyggelse er et fokusområde, der er kommet i centrum. En opgave, som mange benytter og vil anvende frivillige til at stå for. Mange kommuner bruger allerede frivillige til at opsætte røgalarmer i ældre borgeres boliger. Det er en positiv udvikling, som i den grad er med til at understøtte brugen af frivillige i redningsberedskabet. Fra 2011 blev en ny uddannelse et tilbud for danskerne: Befolkningsuddannelse i forebyggende sikkerhed. I første omgang blev 10 pilotkommuner udvalgt, hvorfra der kunne Side 6

7 indsamles erfaringer, og fra 2012 er tilbuddet om et gratis forebyggelseskursus et landsdækkende tilbud. Forebyggelse er et vigtigt initiativ i bestræbelsen på at nedbringe antallet af ulykker i hjemmet, i fritiden og på arbejdspladsen. Hvert år besøger over danskere landets skadestuer. Kan antallet af skadestuebesøg nedbringes markant, vil det være en væsentlig økonomisk besparelse for samfundet. Samtidig har året også vist, at mange danskere fx ikke er forberedte på oversvømmelser, så derfor er kurset et rigtig godt tilbud, der kommer omkring de risici, der kan være i hjemmet. frivilliges rolle i redningsberedskabet samt sikre fastholdelse og tilgang. Mange kommunale beredskaber står over for økonomiske udfordringer, og her kan de frivillige være et godt redskab at bruge til at udføre opgaver, der dog ikke skal ske på bekostning af det allerede fastansatte personel. Beredskabsforbundet ønsker fortsat at styrke de konstruktive dialoger med det politiske landskab og en lang række aktører inden for redningsberedskabet. Formålet er at skabe fælles grundlag for en række holdninger og skabe forståelse for hinandens Forlig indgået og et nyt på vej I 2011 blev der indgået en ny 1-årig politisk aftale for redningsberedskabet. Det blev et forlig, som Beredskabsforbundet forholdsvis helskindet kom igennem, men som helhed desværre stadig ramte beredskabet med besparelser på en række områder. Og der skal ikke herske tvivl om, at vi efterhånden finder besparelserne samfundsmæssigt bekymrende. Det skal dog fremhæves, at Beredskabsforbundet er glad for den landspolitiske bevågenhed og accept, som vi i de senere år har registreret fra politisk hold med fokus på nødvendigheden og nytteværdien af frivillige. Der skal således indgås en ny politisk aftale for redningsberedskabet i Der blev ved det seneste forlig lagt mange kræfter i de indledende forberedelser, hvor Beredskabsforbundets ønsker til forliget er blevet gennemarbejdet. Desuden er der også lavet et fælles oplæg i samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. Det samme vil være tilfældet i Beredskabsforbundets fokuspunkter er større nyttiggørelse af de frivillige, en styrkelse af forbundets position som organisation for de frivillige samt at fungere som samarbejdspartner for landets beredskabschefer. Efter vores vurdering skal kommunerne tænke frivillige i et større perspektiv end hidtil. De har en uudnyttet ressource i de frivillige, og for at kunne fastholde dem er det vigtigt, at beredskaberne gør brug af dem. Det er en udvikling på frivilligområdet, som Beredskabsforbundet vil arbejde for, da det vil være med til at understøtte de synspunkter. Vi kan bruge hinanden som sparringspartnere i arbejdet for at skabe bedre vilkår for redningsberedskabet og frivilligtanken. Det skal i sidste ende være med til at skabe øget tryghed i samfundet. Som en udløber af det forrige forlig blev der afsat en pulje på 2 x 3 millioner kroner, som skal bruges på hvervning af deltidsansatte brandfolk på landsplan og frivillige brandfolk i Sønderjylland i 2011 og En lang række brandvæsner og beredskaber har benyttet sig af muligheden for at køre lokale kampagner, som har resulteret i flere brandfolk over hele landet. Med hjælp fra Beredskabsforbundets konsulenter er der med succes afprøvet nye rekrutteringsinitiativer og gennemført kampagner, der foreløbig har vist sig at tiltrække mange kandidater til brandmandsfaget. En opgave, som vi mener helt klart bør videreføres i de kommende år. Af Bjarne Laustsen præsident Side 7

8 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 Det forgangne år har endnu en gang vist, at frivillige kan træde til, når det hele brænder på Prisværdig indsats af frivillige Det forgangne år har endnu en gang vist, at frivillige kan træde til, når det hele brænder på. Uden de frivillige ville redningsberedskabet drukne i opgaver, som ikke ville kunne håndteres og klares. Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af befolkningen har valgt at træde frem, når der er behov for indsats og handlekraft. I løbet af 2011 har den frivillige del af redningsberedskabet gang på gang bevist, at den er en uundværlig ressource. Der har både været større og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i redningsarbejdet. Der har både været skarpe indsatser og planlagte arrangementer, som de frivillige har deltaget i. Det kan for eksempel være slukningsarbejde, pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser eller samariter- og brandvagter ved lokale arrangementer. Som indledningsvis nævnt trak sne og skybrud store veksler på frivilligberedskaberne mange steder rundt omkring i landet. Det viser bare, at de frivilliges vilje og engagement til at gøre en forskel og skabe tryghed er al ære og respekt værd. Og det skal vi i høj grad værne om i fremtiden. Det bør ikke være til diskussion, at de frivillige skal være en fast ingrediens af redningsberedskabet. De er symbol på noget, som vi stadig og måske i endnu højere grad vil have brug for i fremtiden: Frivilligtanken. Det er ikke kun i redningsberedskabet, at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige i redningsberedskabet har en funktion og udfører en indsats, som kan gøre forskellen mellem liv og død. Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan ændres på meget kort tid. Ulykker og katastrofer rammer os fra tid til anden. Det kræver, at Beredskabsforbundet når ud til borgerne med information om, hvad borgerne selv kan gøre for at sikre sig og hvad de skal gøre, hvis ulykken rammer dem. Det er ligeledes vigtigt, at forbundet udviser hjælpsomhed over for borgerne i de situationer. Beredskabsforbundet skal derfor være den organisation, som borgerne forbinder med information, tryghed og frivillighed. Derfor er vores payoff: Når hjælp er en æressag n Udvikling fordrer udfordringer Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle Beredskabsforbundet. Samfundet og politikerne stiller krav. Men vi er også nødt til at stille krav til os selv og samtidig også være realistiske omkring vores formåen. Der skal dog ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med alle sine frivillige ildsjæle besidder et kæmpe potentiale, som kommer det danske samfund til gode. Vi skal fortsætte med at fokusere på frivilligtanken samt på forebyggelse. Vi skal arbejde for at opretholde og styrke frivilligressourcen i redningsberedskabet både til indsatsopgaver og forebyggelse. Vi skal kunne hverve og fastholde nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter. Side 8

9 Udskiftning i toppen Året 2011 bød på en række udskiftninger i Beredskabsforbundets ledelse Anders Samuelsen, MF Anders Samuelsen var på landsrådsmødet på valg som vicepræsident, men havde på forhånd givet udtryk for, at han ikke ønskede at fortsætte på posten. Anders Samuelsen fungerede som vicepræsident for Beredskabsforbundet i perioden Desuden bestred han hvervet som præsident for Beredskabsforbundet fra 2003 til Anders Samuelsen, der er partileder og finansordfører for Liberal Alliance, har i mange år arbejdet som politiker, hvor han er medlem af Folketinget og Horsens Byråd. Beredskabsforbundet vil gerne benytte lejligheden til at takke Anders Samuelsen for det store stykke arbejde, som han gennem 8 år har ydet til gavn for de frivillige i redningsberedskabet. Per Junker Thiesgaard På landsrådsmødet i juni blev Per Junker Thiesgaard udpeget som ny landschef for Beredskabsforbundet. Han er udpeget for en to-årig periode. Per Junker Thiesgaard har en meget bred baggrund og indsigt i redningsberedskabet og tillige en kommerciel ballast, såvel nationalt som internationalt. Som landschef vil Per Junker Thiesgaard i de kommende år arbejde med områderne synlighed og samfundsværdi med det formål at styrke og synliggøre de frivillige i redningsberedskabet og Beredskabsforbundet. Else Højsager Else Højsager har gennem tiden bestridt mange poster i Beredskabsforbundet. Hun har tidligere været regionsleder i Region III, der i 2007 blev sammenlagt med Region IV til Region Syddanmark. I første halvår af 2011 fungerede Else Højsager som landschef for Beredskabsforbundet. Herefter har hun været tilknyttet forbundet som frivillig konsulent. På et landsledelsesmøde i efteråret blev Else Højsager udpeget som fungerende vicelandschef. Else Højsager arbejder desuden med Projekt Østbørn-lejren ved Kolding og som instruktør inden for førstehjælp, hjertestarter og Bedre Ældresikkerhed. Side 9

10 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 Beredskabsforbundets styrke er videndeling og den lokale tilstedeværelse i kredse og regioner over hele landet 2011 blev varslet som et år med forandringer og nye tiltag. Og Beredskabsforbundet har også ganske rigtigt sat forandringer i gang forandringer og tiltag, der skal udvikle frivilligelementet i respekt for de eksisterende frivillige kompetencer og organisation, og på længere sigt skabe et mere synligt og lokalt forankret Beredskabsforbund. For organisationens styrke ligger netop i videndeling og den lokale tilstedeværelse. Den største forandring for Beredskabsforbundet i 2011 var at vænne sig til tiden efter befolkningsuddannelsen i førstehjælp. Tilskuddet til at gennemføre 12-timers kurserne bortfaldt nemlig ved nytår. Umiddelbart kan det lyde som en lille forandring, men når vi ser tilbage i tiden, så har forbundet under skiftende navne afholdt disse befolkningskurser siden I de senere år er borgere hvert år blevet uddannet i livreddende førstehjælp og elementær brandbekæmpelse ad den vej, og kurserne har givet Beredskabsforbundets kredse et letforståeligt ansigt og budskab i befolkningen: Vi er frivillige i et forbund, der redder liv og værdier, og vi både forebygger og hjælper, når ulykken er sket. Derfor er førstehjælp og elementær brandbekæmpelse selve DNA et i det frivillige arbejde, og befolkningskurserne gav en god kontakt til hvervning af nye frivillige med samme interesse. Og selvom vi har valgt at se fremad og tage godt imod det nye 3-timers befolkningskursus i forebyggelse, som vi nu får tilskud til at gennemføre, så vil vi fremadrettet arbejde for en model, hvor både teori og praksis indgår. Det kan muligvis være et forløb, der har de tre timers forebyggelse som kerne, men som også informerer om beredskabet i Danmark ved store hændelser og uddanner i livreddende førstehjælp, hjertestarter og elementær brandbekæmpelse. Det er alt sammen kernen i beredskabet og samtidig kernen i at være frivillig i Beredskabsforbundet. Vi håber, der vil blive lyttet til de frivilliges ønske herom. Forebyggelse er med god grund blevet et fokusområde i beredskabet, og det er derfor også helt naturligt og vigtigt, at vi har taget forebyggelsesvinklen op i det frivillige arbejde. Vi så i 2011 flere eksempler på store hændelser, de store snemængder i starten af året og det store skybrud i juli, hvor en god forståelse af risici og viden om forebyggelsestiltag hos borgeren kunne gøre en stor forskel ved at sikre selvhjulpenhed og dermed gøre indsatsopgaven lettere for beredskabet. Vi har i 2011 gennemført et pilotprojekt, hvor den nye uddannelse er blevet afprøvet med nyuddannede instruktører rundt om i landet. Over 500 borgere har været kurset igennem, og de har udtrykt stor tilfredshed med forløbet og finder uddannelsen både spændende, relevant og interessant. Arbejdet fortsætter i 2012, hvor uddannelsen gøres landsdækkende, og vi vil arbejde for at forankre uddannelsen lokalt i kredsene landet over ved at uddanne instruktører og afholde kurser i alle Beredskabsforbundets kredse. Synlighed og samfundsværdi de frivilliges opgaver er ikke altid synlige eller kendte uden for vores egen kreds. Beredskabsforbundet iværksatte i efteråret 2011 det første trin af arbejdet med en langsigtet strategi for forbundet, under overskriften Synlighed og Samfundsværdi med det mål, på sigt at skabe et meget større, mere synligt, levende og kendt Beredskabsforbund med helt klare, kendte og værdsatte opgaver. Målet med det første trin er at gøre det frivillige arbejde synligt. Det kommer ofte som en overraskelse for de fleste uden for forbundet, at det ikke er usædvanligt, at en frivillig lægger 200 timers frivilligt arbejde om året heraf oftest halvdelen i uddannelse og videreuddannelse. Side 10

11 Af Per Junker Thiesgaard, landschef Frivillige indgår i løsningen af mange flere opgaver, end vi til daglig er klar over, og det skyldes udfordringen med synlighed: Frivillige i Beredskabsforbundet indgår i det operative beredskab som støtte og supplement, og de er som hovedregel ikke indsat som særlige frivilligenheder, men udgør en del af mandskabet. Det ønsker vi bestemt ikke at lave om på men vi ønsker at synliggøre den store frivillige indsats. Derfor har første trin af vores strategiarbejde netop synliggørelse som mål. Det sker også for at påvise den store samfundsværdi af det frivillige arbejde. I slutningen af 2011 indførte vi et værktøj til synliggørelse, en smartphone app, BF Reporter. De frivillige kan bruge app en til at fortælle om frivilligt arbejde lige fra møder, uddannelser og øvelser til indsatser sammen med beredskabet. Vi bruger det synliggjorte frivillige arbejde til at udarbejde et best practice-katalog, da vi mener at kunne flerdoble samfundsværdien af det frivillige arbejde ved at dele viden om effektiv brug af den frivillige ressource en oplagt opgave for Beredskabsforbundet med sin landsdækkende tilstedeværelse. Fra synliggørelse går vi naturligt via best practice og videndeling frem mod en optimering af det frivillige arbejdes samfundsværdi og en organisation, der tilpasses denne opgave. I 2012 vil Beredskabsforbundet arbejde videre med Synlighed og Samfundsværdi, men også se på, hvordan forbundets organisation og opgavesæt kan tilpasses, så det bedst muligt støtter op om videndeling og udvikling af best practice landet over. ned, og vi skal undgå flaskehalse samt sikre, at de fokusområder, vi vil arbejde med i Beredskabsforbundet, får den fornødne fremdrift. Eksempler på fokusområder er best practice-kataloget, befolkningsuddannelsen i forebyggelse og ungdomsbrandkorps. Men flere fokusområder vil givet dukke op som resultat af synliggørelsen. Vi vil også arbejde med Beredskabsforbundets organisation for at se, hvordan regioner og landsledelse kan inddrages aktivt i kredsenes arbejde og være med til at sikre videndeling og støtte de lokale ledere på tværs af landet og også gerne i et tættere samarbejde med Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskabschefer. Disse perspektiver vil blive udviklet hen over året, og gennemførelsen vil strække sig over flere år. Forhåbentlig i gode, stabile rammer lagt i en flerårig aftale om redningsberedskabet, som vi håber, vil finde opbakning i Folketinget i En overskrift for arbejdet i 2012 og frem er, at Beredskabsforbundets styrke er videndeling og den lokale tilstedeværelse i kredse og regioner over hele landet. For at udnytte denne styrke skal vi gennem organisatoriske forandringer, som vi vil indføre gradvist, og som har det klare mål at styrke forbundet, styrke det frivillige arbejde, styrke beredskabet og dermed øge trygheden i samfundet. n Vi skal også tilpasse os til det faktum, at vores frivillige ledere er travle mennesker ved siden af det frivillige arbejde. Opgaverne skal brydes Side 11

12 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 af Henrik Sohl Formand Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Stævnet 2011 Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds stævne blev afholdt i Gram i det dejligste solskinsvejr. Vi var cirka 150 brandfolk m/k og gæster, der var samlet til en festlig dag med et morsomt indslag af Rune Gren. Jeg tror, at det var første gang, vi havde et politiorkester til at spille os igennem vores march i Gram det gjorde de i øvrigt rigtig godt, og vi håber at se et stort Brandværnsorkester for fuld udblæsning til at trække os igennem Rødekro den 1. september 2012 og håber, at endnu flere brandfolk end sidste år vil gøre os selskab på denne forbundets eneste festog samlingsdag, hvor brandfolk fra hele Sønderjylland kan lære hinanden at kende, og vi kan få en sludder på tværs af bordene og måske vi kan finde et godt indslag til årets stævne. Marchen sluttede ved Brandværnsmuseet, hvor vi alle havde muligheden for at se på de udstillede genstande og hilse på museets venner, som trakterede med lidt godt til ganen. Museet Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds Museum vort tilbagevendende smertensbarn. Heldigvis har vi haft nogle engagerede sjæle, som har passet på vort materiel og vore bygninger på Fabriksvej 5 i Gram. Udfordringerne er mange, men i store træk er det, fordi vi efter kommunesammenlægningen i 2007 ikke længere har kunnet få tilskud til driften af museet, og sporadiske tilskud har holdt museet kørende indtil dato! Vi har nu cirka et halvt år til at få styr på, hvad vi skal med vort museum, og allerede primo marts 2012 har vi det første møde med Museum Sønderjylland, som er vort eneste håb lige p.t. Gentagne forsøg på at udleje dele af museet til en eller flere andre virksomheder for at få dækket udgifterne til huslejen, har desværre ikke givet noget positivt endnu i disse krisetider. Forbundsbestyrelsen har igen overtaget driften af museet, hvad angår økonomien og regnskabet, og de venner, der er tilbage, hjælper stadig til, når museet skal åbnes, og praktiske ting skal gøres, og klarer det jævnlige opsyn. Hvervning 2011 Vi gennemførte en hvervekampagne i 2011 i samarbejde med Beredskabsforbundets Mads Jakobsen og Henrik Stage. Den forløb helt efter planen, trods vi dog havde lidt udfordringer med distributionen af PRmaterialet. Der blev produceret t-shirts, foldere, TV-indslag til TV Syd, vi var i DR P4 Syd, ugeaviser og andre dele af dagspressen. Så jeg synes, vi har fået gjort os alle pænt synlige i det sønderjyske område på denne kampagne, og det blev da foreløbigt også til ca. 25 nye sønderjyske brandfolk til frivillige brandværn, så det er bare super! Året der kommer Økonomien Vi har en udfordring i forbundet med at få foreningens økonomi til at hænge sammen. Vi er stærkt afhængige af tilskud fra Beredskabsforbundet, fonde og private virksomheder, hvilket ikke har været nemmere efter, at finanskrisen har trukket sine spor i dansk erhvervsliv. Vi håber at komme på finansloven, således vi sikres et stabilt fundament at arbejde videre med i fremtiden. Skal vi fortsat kæmpe for hver eneste krone for at holde skruen i vandet, vil denne kamp trække al den gode arbejdskraft ud af bestyrelsen, således der ikke er energi til at varetage medlemmernes interesser på den bedst tænkelige måde. Så det skal bare lykkes! Side 12

13 Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Året der gik 2011 og vore udfordringer og muligheder i 2012 Bestyrelsen I bestyrelsen har vi da også udfordringer. Vi søger med lys og lygte efter et nyt bestyrelsesmedlem fra Sønderborg-kredsen og ligeledes fra Aabenraa-kredsen, men det er her som i fodboldklubberne i området: Der er dem, der kan og vil gøre en ekstra indsats, og de er i gang andre steder, og det er dem, der er nemmest at rekruttere til nye opgaver og udfordringer. Desværre kan de ikke være flere steder på én gang. Opfordringen er derfor: Kom ud af busken, hvis du sidder med lysten til at gøre en forskel giv dig til kende! Den nye bestyrelse konstituerede sig selv på årets første bestyrelsesmøde den 23. februar i Skodborg, hvor vi sagde pænt tak til Arne Christensen, der efter mange gode år i bestyrelsen og en gevaldig arbejdsindsats stoppede den 1. januar som formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund pga. af hans civile arbejde. Formandsposten er herefter overtaget af Henrik Sohl, som nu skal forsøge at løfte arven efter Arne. Hvervning 2012 På lige fod med 2011 ønsker forbundet at gennemføre en ny hvervekampagne. Denne gang før sommerferien, men vi har jo prøvet det før og har idéerne i rygsækken, så med lidt hjælp fra Beredskabsforbundet tror jeg på, at vi kan banke en ny kampagne op til opfølgning på efterårets kampagne. Til glæde og gavn for frivilligheden i Sønderjylland. Stævnet i Rødekro Vi forventer os et brag af et stævne i Rødekro, hvor ca. 200 brandfolk og gæster fra det syd- og sønderjyske område begiver sig til byen for at lufte fanerne og samles for at udveksle synspunkter og nyde lidt god underholdning måske med Jan Gintberg? Hvem ved. Beredskabsforbundets Landsrådsmøde Jeg håber, at vi i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund kan stille med alle mand eller i hvert fald fylde alle de delegerede pladser, vi har, når vi i år kommer til Hotel Nyborg Strand den juni, hvor vi især ser frem til at høre forsvarsminister Nick Hækkerup på podiet. SFB March Ullerup Frivillige Brandværn bliver 80 år den 23. november 2012, og i den anledning afholder vi Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds årlige march den 18. august BF-Stævne Så er vi i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund blevet opfordret til at deltage i eftersommerens konkurrence i Frederikssund den september. Jeg håber, at vi kan stille mindst et superhold, som vil kunne repræsentere os sønderjyder ved stævnets konkurrencer og vise, hvad vi dur til. Vi har ikke tradition for at deltage i stævnet, men jeg håber så inderligt, at vi kan finde et eller flere værn, der vil prøve at tage udfordringen op og stille op i konkurrencen i år. På samme måde vil jeg da her benytte lejligheden til at invitere andre frivillige brand- og redningsfolk i fodtøj efter eget valg, samt marchholdet i ens arbejds- og indsatsdragter og dertilhørende hjelm, til at marchere de 10 skønne kilometer sammen med os frivillige i syd og senere til lidt efterfølgende hygge og samvær. Kom og deltag i vores march den 18. august i Ullerup. n Side 13

14 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 Sommerens skybrud skabte store oversvømmelser Mange millioner liter vand pumpet væk af frivillige Flere steder i landet Side 14

15 De mange skybrud, der skyllede ind over Danmark i juli og august, satte redningsberedskabet på store prøver. Det mærkede man blandt andet på Lolland-Falster, på Fyn samt i hovedstadsområdet. Her kæmpede frivillige fra redningsberedskabet med at pumpe vandet væk. I Danmark defineres skybrud som en nedbørintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder. Frivillige fra blandt andet Frederikssund, Nordsjælland, Egedal, Guldborgsund og Beredskabsstyrelsen Hedehusene arbejdede i døgndrift med pumper for at holde de kæmpemæssige vandmasser i skak. Det vurderes, at omkostningerne for skybruddet alene i København den 2. juli løber op i 4 mia. kroner. De voldsomme oversvømmelser og de frivilliges ihærdige indsats viser, at der i høj grad er brug for flere frivillige i fremtiden. Specielt når der kun er udsigt til flere og voldsommere vejrfænomener. I situationer som disse fungerer de frivillige som en vigtig ressource for de kommunale beredskaber. Beredskaberne kan således i vid udstræning undgå at sende deltidsansatte brandfolk ud til disse længerevarende indsatser, som kan kræve mange ressourcer. De hyppigere og mere intense regnskyl stiller helt nye udfordringer til vores beredskab. Ifølge forskere vil den stigende globale opvarmning medføre, at intense nedbørshændelser vil blive både kraftigere i styrke og forekomme hyppigere i Danmark. De forhøjede temperaturer i atmosfæren betyder, at luften kan indeholde mere vanddamp. Men når de vandrige skyer møder en koldfront, vil der opstå regnskyl, som altså vil være mere intense og hyppigere end normalt. Det vil betyde, at Europa vil opleve flere tilfælde af skybrud og oversvømmelser. Stigningen i intensiteten af regnskyllene i Danmark over de seneste 25 år ligger mellem 20 og 40 procent ifølge Danmarks Meteorologiske Institut. n Side 15

16 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 Danmark klædt i hvidt Side 16

17 2011 startede med et snedækket landskab. Det gav travlhed hos beredskaberne Det er således blevet til flere tusinde timer, hvor frivillige har assisteret både kommunale instanser og private. Vinteren havde et godt tag i Danmark ved indgangen til Den megen sne gjorde det vanskeligt for blandt andre sygeplejersker og hjemmeplejere at komme ud til borgerne flere steder i landet. Og i sådan et vejr træder sneberedskabsplanen i drift, hvilket giver arbejde til de frivillige i redningsberedskabet. Mange frivillige brugte starten af det nye år på at hjælpe, hvor der var behov for det. Der blev kørt med kranvogn til frigørelse af køre tøjer i sneen. Der blev kørt rundt med hjemmeplejen, som havde svært ved at komme frem. Der blev bragt mad ud til ældre borgere. Snevejret og de glatte veje gav også mange trafikulykker. Flere steder måtte de frivillige derfor assistere til frigørelsesopgaver. Men sneen smelter jo også på et tidspunkt. Derfor har frivillige flere steder i landet været på pumpe- og inddæmningsopgaver for at sikre, at vandmasserne ikke skabte ødelæggelser på fx ejendomme og trafikale knudepunkter. n Side 17

18 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 Frivillige og deltidsansatte brandmænd skal hverves lokalt Beredskabsforbundet er ankermand på hvervekampagne Forsvarsministeriet har med en årlig pulje på 3 millioner kroner for 2011 og 2012 givet grobund for en styrkelse af hverveindsatsen af frivillige og deltidsansatte brandfolk til det danske redningsberedskab. Beredskabsforbundet har fået til opgave at stå for udmøntningen af puljen. Vi er utrolig glade for den pulje på i alt 2 x 3 millioner kroner, der skal sikre støtte for yderligere rekruttering og fastholdelse af de frivillige brandfolk i Sønderjylland samt deltidsansatte brandfolk på landsplan. Det er en absolut nødvendighed, at vi sikrer en fortsat tilgang, da det er rygraden i vores samfund. Men det er blevet sværere at rekruttere frivillige og deltidsansatte. De skal kunne være fremme på brandstationen og klar til afgang inden for fem minutter. Den gruppe, der har mulighed for dette specielt i dagtimerne, bliver mindre og mindre, og derfor er vi nødt til at fokusere på området nu, fortæller præsident for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen. Arbejdet har i 2011 resulteret i 165 ansættelser og tilførsel af 319 egnede personer til jobbanker i landets redningsberedskaber. Endvidere er resultatet af en større kampagne for sønderjyske frivillige brandfolk og flere øvrige kommunale kampagner endnu ikke endeligt kvantificeret. Dette vil først ske senere i Som et led i kampagnen er der ansat to konsulenter, der har til opgave at styrke hverveindsatsen lokalt i samarbejde med de forskellige beredskaber. I fællesskab skal de finde ud af, hvilke fokusområder og muligheder der er i lokalområdet for at hverve frivillige og deltidsansatte brandmænd. I forbindelse med konsulenternes arbejde med at hjælpe landets deltidsberedskaber med at rekruttere brandfolk til de ledige stillinger kan det konstateres, at beredskaberne har et stærkt stigende problem med at rekruttere brandfolk, som har mulighed for at møde i dagtimerne på hverdage. Specielt i de mindre lokalsamfund er antallet af arbejdspladser i nærheden af brandstationerne for nedadgående, og mange arbejdspladser vil ikke lade deres medarbejdere forlade arbejdspladsen, når alarmen lyder. Dermed er der store vanskeligheder med at sikre, at der kan møde nok brandfolk til at bemande slukningstoget i dagtimerne på hverdage. Derfor forestår der for de enkelte brandvæsner et stort opsøgende arbejde over for virksomheder samt information og oplysning om de fordele, disse har ved at have veluddannede brandfolk ansat. Ligeledes er det vigtigt at få lokalområdet til at støtte op omkring sit lokale brandvæsen, hvis man vil sikre, at hjælpen fremover er tæt på. Puljen på 6 mio. kroner er en fortsættelse af den hvervekampagne, der startede i 2010 på Der er i 2011 via kampagnehjemmesiden, der har haft besøgende, indkommet ansøgninger, der efterfølgende er videresendt til de relevante kommunale beredskaber, Falck og sønderjyske brandværn. n Side 18

19 Side 19

20 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 De frivilliges opgaver 2011 Nedenstående er et lille udpluk af de opgaver og indsatser, som de frivillige har haft i løbet af året, og ikke mindst hvor mange timer der er blevet brugt. Oversigten giver et indtryk af alsidigheden i de opgaver, som de frivillige varetager. I 2011 har der især været mange pumpeopgaver i forbindelse med den megen vand og sne, som faldt i årets løb Esbjerg 8. januar Støttepunkt Esbjerg blev kaldt til Henne Vandværk for sammen med Beredskabsstyrelsen fra Haderslev og Herning at afværge en forurening af drikkevandet. Da der døgnet forinden var kommet meget nedbør og smeltevand, som ikke kunne trænge ned i den frosne jord, kom Henne Vandværk til at stå under vand. Vandet var på et tidpunkt kun 10 cm fra at løbe ned i drikkevandsboringerne. Med hjælp fra al pumpekapacitet fra et stort område lykkedes det at få vandstanden på overfladevandet til at synke og dermed afværge en forurening af drikkevandet. 4 frivillige, 40 timer 11. april Støttepunkt Esbjergs redningsvogn blev bedt om hjælp til afstivning af et hus i Vejrup efter, at det var blevet påkørt af en personbil. Efter at bilen var fjernet, blev der lavet en dobbelt søjleafstivning af henholdsvis yder- og indermur, ligesom man bistod med at fjerne bygningsdele fra husets stue. Mandskabet havde stor glæde af deres specialpakkede kasse med hjemmelavede kiler, normstykker i krydsfiner, skruer mv., samt at de altid har tømmer med. 5 frivillige, 10 timer Herning 20. januar Alarmen gik kl , der var brand i et transportbånd på DONG/ Herningværket. Transportbåndet hænger i 25 til 45 meters højde, og ilden bredte sig op ad båndet, derfor blev al disponibelt mandskab indkaldt. Det frivillige beredskabs opgaver var at oprette kommandostade på skadestedet, hvor de stod for log og kommunikation. Derudover tilberedte de varm forplejning på Beredskabsgården til alt indsatspersonel. Det blev en kamp mod uret, og branden blev slukket lige inden, den nåede til to siloer fyldt med træflis. Indsatsen sluttede kl frivillige, 66 timer Greve 7. februar Greve Brandvæsen fik kl anmeldelse om, at 100 liter dieselolie var blevet spildt ud over et større område. Den vagthavende indsatsleder kørte ned for at se på det, og han valgte at sende bud efter Miljøvagten, og sammen tog de stilling til, hvad der skulle gøres. Kl blev Greve Brandvæsens frivillige sendt til området med miljøvognen med diverse materialer, således at olien kunne fjernes fra kørebanen. Da de var ankommet, gik de i gang med at sprede ca. 30 sække kattegrus over olien. Herefter sendte man bud efter en fejemaskine fra Greve Kommunes Park og Vej-afdeling, som samlede kattegruset i nogle bunker, der derefter blev samlet op i de medbragte beholdere. Kl kunne man igen forlade Askerød efter endt opgave. 10 frivillige, 24 timer Aarhus 4. marts Politiet rekvirerede Aarhus Brandvæsen med belysning og redningsvogn til sikring af gerningssted. Det kommunale støttepunktsberedskabs frivillige vagthold blev alarmeret til assistance med gerningsstedssikring. Det var et biltyveri, der var gået galt, og bilen forulykkede, da tyvene stak af fra politiet. Kredsen deltog desuden i frigørelse af trafikdræbt og oprydning. Efterfølgende var Side 20

21 der defusing og debriefing på grund af uheldets karakter. Det var Aarhus Brandvæsens egen defusinggruppe, baseret på frivillige, der forestod defusingen i umiddelbar forlængelse af assistancen samt debriefing af personellet tre dage senere. 7 frivillige, 51 timer Holstebro 28. marts På grund af tre samtidige naturbrande i Holstebro Kommune, heraf en omfattende, blev de frivillige anmodet om at afsende samtlige tre slukningskøretøjer kørsel 1 til assistance i et hedeområde sydvest for Holstebro. Alarmering blev afsendt kl Tankvognen blev afsendt kl Skovbrandslukningspakning blev afsendt kl , og autosprøjten blev afsendt kl Derudover blev der sendt en firehjulstrækker kl Indsats og retablering blev afsluttet kl med et forbrug på 52 mandtimer. Udover brandindsatsen blev der også brugt 30 mandtimer fordelt på syv frivillige til fremstilling og udbringning af forplejning til 60 sultne brandfolk. 15 frivillige, 82 timer Svendborg 29. april Da der var opstået skovbrande i tre forskellige skove omkring Svendborg i samme tidsrum, blev de frivillige kaldt til efterslukningsopgaver. Første udkald var ved tiden, hvor der udbrød brand i en mindre skovstrækning. Branden blev hurtigt slukket, men brandfolkene nåede dårligt tilbage på stationen, før der igen blev slået alarm. Denne gang var der brand i en skov mellem Skovsbo og Rantzausminde, og her udbrændte omkring to tønderland skov. Mens efterslukningen var i gang i dette område, udbrød der brand i en lille skov tæt ved Skjoldemose Gods. Her kom der dog hurtigt kontrol over branden. 7 frivillige, 28 timer Frederikssund 13. maj Fredag kl blev vagthavende frivillig kontaktet af Nordsjællands Politi med anmodning om assistance (K1) med deres kommandovogn til oprettelse af kommandostade ved Sandholmlejren ved Allerød. De frivillige blev alarmeret via UMS kl , og fire mand afgik fra Station Højager med kommandovognen kl Holdet ankom til Sandholmlejren kl og oprettede kommandostade. Pressen skrev: En 19-årig mand kom fredag formiddag endelig ned fra taget af Sandholmlejren. Torsdag klokken kravlede han op iført T-shirt, bukser og kondisko, og hele natten sad han på tagryggen i cirka 11 meters højde. Det var anden gang, at manden søgte op på taget, og han blev kørt til Hillerød Hospitals psykiatriske afdeling. De frivillige blev frigivet kl og returnerede til Station Højager. 4 frivillige, 24 timer 3. juli At Frederikssund Kommune ikke blev ramt af skybrud, men kun nabokommunen Egedal ændrede ikke på, at kredsen alligevel kom i aktion. Falcks vagtcentral i Smørum kontaktede kredsen søndag morgen kl for at høre, om de frivillige kunne hjælpe dem med pumpeopgaver. De var herefter indsat i det centrale København, på Frederiksberg og på Amager i tidsrummet fra søndag morgen tilv Side 21

22 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 tirsdag aften kl (64 timer). 22 frivillige var indsat på skift og løste 12 pumpeopgaver for Falck. Den største var i Socialministeriet på Holmens Kanal, hvor tre frivillige var indsat i 36 timer (uden afbrydelse). Samlet har de frivillige brugt 400 mandetimer, og med lidt hovedregning mener man, at de har flyttet/pumpet et sted mellem kubikmeter vand. 22 frivillige, 400 timer Jammerbugt 23. juni Kredsen gik brandvagt ved et sankthansbål på Tranum Strand, da en ældre person fik et hjertetilfælde på stranden. Publikum tilkaldte de frivillige på pladsen. De havde dog ingen førstehjælpsudstyr med til opgaven, men der var også en læge til stede på pladsen, som man fik fat på. En ambulance blev straks tilkaldt. Den ældre person blev behandlet efter ABCDE og overleveret til ambulancen, da den ankom efter ca. 15 min. Det vides ikke, om personen overlevede. 2 frivillige, 1 time Sønderborg september Kredsen blev tilkaldt til at stå for forplejningen, da Beredskabsstyrelsen pumpede vand i Skovby. Vandet var tæt på at løbe ind i et sommerhusområde, så det blev en kamp mod uret. Beredskabsstyrelsen Sydjylland (BRSSJ) kunne ikke klare det med deres pumper alene, og derfor blev yderligere pumper rekvireret fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland (BRSMJ). Det vurderes, at der blev pumpet m 3 vand i løbet af de fire dage. Den største udfordring for kredsen var at blive ved med at få frivillige, der kunne hjælpe. Det var ikke noget problem at skaffe mad, da en af de frivillige er souschef i en fødevarebutik. Derudover sørger kredsen også for jævnligt at lave mad i gullaschkanonen, så der altid er noget i fryseren. 13 frivillige, 186 timer Vejen og Billund 8. oktober Kreds Vejen bad om hjælp til forplejning af de evakuerede under fyrværkeriulykken i Store Andst. Billund-kredsen sendte to mand af sted, der deltog i 10 timer i alt. Opgaven bestod i servering af smørrebrød for ca. 300 personer og arrangering af indkvartering for natten af fire husstande. 10 frivillige, 80 timer Nordsjælland 10. december Indsatslederen rekvirerede kl fire mand og to pumper til lænsning bag Strandvejen, der ved Nivå Havn fungerer som dige. Ved lokal bebyggelse kunne egne pumper ikke følge med. De frivillige satte ind med bortpumpning af l/min, kortvarigt l/ min, og vandspejlet faldt. Rekognoscering viste indtrængende saltvand gennem et dræn mellem nærliggende enge og Øresund. Efter nogle timer indtrådte ebbe, og opgaven sluttede. 4 frivillige, 24 timer n Side 22

23 Kreds Lolland De frivillige har travlt på Lolland. Antallet af mandetimer er steget støt hvert år, og 2011 var ikke nogen undtagelse. Der blev således brugt omkring timer i 2011, hvilket er godt 400 timer mere end i De frivillige bliver brugt og ofrer meget af deres fritid. En af de ting, som de frivillige som mange andre frivillige har haft travlt med, er opgaver i forbindelse med de store mængder nedbør. Det har primært været kørsel for ældreplejen, som ikke kunne komme rundt på grund af sne og is. Efterfølgende har der været problemer med smeltevandet. Også skybruddene i sommeren 2011 gav arbejde til kredsen i form af pumpeopgaver i det meste af kommunen. Der blev brugt over mandetimer i kredsen på dette arbejde. Kredsen består af 107 frivillige med en lille overvægt af mænd. Aldersmæssigt spænder det vidt, fra 16 år og opefter. Unge fra år udgør en stor del af kredsen. I 2011 blev beredskabet i Lolland Kommune for alvor slået sammen. Det skete ved, at man den 2. maj flyttede ind i nye og mere tidssvarende faciliteter på Skibevej. Det var noget, der havde været savnet længe, især for det faste personale. Vi har kontrakt med Lolland Brandvæsen og har i den forbindelse en række tilbagevendende opgaver. Blandt andet er vi samaritter til Maribo Jazz og Maribo Rock, hvor vi også hjælper med opstilling af lydanlæg og borde og bænke rundt om i byen samt oprydning og hjælp med transport af øl og vand til de forskellige udskænkningssteder. Vi er også samaritervagter til koncerter i Linelundparken i Nakskov eller i Idrætshallen, hvor der sidst var Volbeat-koncert. I forbindelse med juleoptog i Maribo og Nakskov tilbereder og serverer kredsen også risengrød, fortæller kredsleder Martin Christiansen. De frivillige står ligeledes for bådberedskabet, hvilket betyder, at redningsbådene betjenes af frivillige. Bådene anvendes ved eftersøgnings- og forureningsopgaver og som sikkerhedsbåde ved sejl- og rostævner. Blandt andet deltager de frivillige i stævner for både ro- og kajakklubben på Maribosøerne om sommeren. Her fungerer de som såkaldt følgebåd, og for et par år siden havde de meget travlt, da de var med til at samle kajakroere op, som var væltet i vandet. I april 2011 var redningsbådene ligeledes på vandet for at inddæmme et større olieudslip. Selvom kredsen ikke umiddelbart har svært ved at tiltrække nye frivillige, så deltager man altid på de årlige messer i kommunen. Her oplever man, at det mest er brand, der trækker nye til. I 2012 står kredsen over for nye udfordringer, idet kredsleder Martin Christiansen stopper. Ny kredsleder bliver Agnes Berg, som begyndte i Civilforsvaret i Fredensborg-Humlebæk Kommune i Fra 1988 var hun med i Nysted Kommune og havde så et par års pause, da Nysted ophørte med at fungere. For ca. 2½ år siden kom hun med i Lolland-kredsen, så hun kender både kredsen og beredskabet særdeles godt. n Fakta Kredsleder: Martin Christiansen Antal frivillige: 107 Tjenesteområder: A-måleberedskab Brand & Redning Bådberedskab Forebyggelse Indkvartering & Forplejning Førstehjælps-/samaritervagter Hundetjeneste Kommunikation Pumpeberedskab Faste, årlige opgaver: Maribo Jazz Maribo Rock Koncerter i Nakskov Forplejning til juleoptog Følgebåd til stævner for roklubben og kajakklubben Side 23

24 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 Kreds Frederikshavn I Frederikshavn har man valgt, at de frivillige skal fokusere på brand og førstehjælp, og det lader til, at der er rigeligt at se til. I hvert fald har de frivillige i kredsen brugt over timer i Der er også en række faste, tilbagevendende opgaver hvert år, det drejer sig blandt andet om en række koncerter og træf, hvor de frivillige er førstehjælpsvagter og/eller brandvagter. For eksempel er de frivillige førstehjælps- og brandvagter ved Træf på Toppen eller Skagentræffet, som det også kaldes. Det er et motorcykeltræf, der afholdes hvert år i uge 29 i Skagen, og som arrangeres af den lokale motorcykelklub MC Scavenius. Ligeledes er de med som førstehjælps- og brandvagter, når der bliver kørt motorløb på Ørnedalsbanen, og på festivalerne Dybvad Open Air og Rock på Knivholt er det de frivillige, der står for førstehjælpen. I øjeblikket er der 65 mænd og 15 kvinder i kredsen, og de er i alderen fra 20 til 58 år. Når der er brug for nye kræfter, plejer man at samarbejde med brandvæsnet om at hverve, men på nuværende tidspunkt er der ikke brug for nye, eftersom der er 24 personer, der skal i gang med brandmandsuddannelsen. En af de større opgaver, som de frivillige har deltaget i, var en vanskelig skibsbrand i Her deltog 20 frivillige i brandslukning og efterslukning samt efterfølgende brandvagt. Alarmen kom omkring kl og lød på brand i skib ved kaj. Det var et skib, der skulle ophugges, så der var heldigvis ingen personer om bord. Ophugningsmedarbejderne havde startet med at skære skibet op i sektioner. Skibet havde fungeret som en gammel fiskefabrik med skæreborde, pakkeafdeling og frysehus. Ved opskæringen gik der ild i isoleringen, som var af skum, og branden bredte sig til andre dele af skibet. Der blev fra start indsat røgdykkere samt folk til vandforsyning. Slukningen var vanskelig, for man havde ikke tømt skibet. Om bord var der stadig trykflasker og tanke med hydraulikolie til diverse kraner og andet udstyr om bord. Der var masser af affald, kasser og møbler, som var med til at gøre slukningen vanskeligere. Omkring kl blev de frivillige ringet ind, og klokken overtog de frivillige den sidste efterslukning. Fra kl til 8.00 var der seks frivillige, som stod for brandvagten. Alt i alt blev der brugt 16 brandfolk og 20 frivillige. Der blev brugt 398 mandetimer fordelt på 36 mænd og kvinder. Med hensyn til fremtiden så mener kredsleder Lars Nybro Christensen, at der skal arbejdes mere med synlighed: Jeg ser en fremtid for kredsen og Beredskabsforbundet samlet set. Det er af stor betydning, at vi bliver mere synlige på landsplan, og politisk skal vi have mere gennemslagskraft. Vi får ikke den anerkendelse for det arbejde, som vi frivillige udfører for vores samfund. Det kan skyldes flere ting blandt andet synlighed, som der skal arbejdes på konstant, men også politisk vægter det frivillige arbejde ikke nok, når der skal deles økonomiske midler ud. Det skal der arbejdes på fra forbundets side, så vi bliver mere synlige i det politiske arbejde. n Fakta Kredsleder: Lars Nybro Christensen Antal frivillige: 80 Tjenesteområder: Brand Førstehjælp Faste, årlige opgaver: Træf på Toppen Ørnedalsbanen Dybvad Open Air Rock på Knivholt Side 24