GENERALFORSAMLING 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENERALFORSAMLING 2010"

Transkript

1 SÆRNUMMER GENERALFORSAMLING marts 21 DANSK PSYKOLOG FORENING indblik og udsyn

2

3 DANSK PSYKOLOG FORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING 21 Lørdag den 2. marts 21 Kl : Generalforsamling (med efterfølgende middag og underholdning) Søndag den 21. marts 21 Kl : Generalforsamling Hotel Radisson BLU Scandinavia, Århus Margrethepladsen 1 8 Århus C NB Lørdag indtjekning fra kl. 11., sandwich fra kl. 12. Søndag indtjekning fra kl. 8.3 Indlagt: Fuldmagter og tilmelding til spisning lørdag aften. Se også - tema om GF

4 DAGSORDEN DAGSORDEN 1. Valg af op til fire dirigenter og op til fem medlemmer af forslagsarbejdsgruppen...side 5 2. Vedtagelse af forretningsorden...side 6 3. Beretning om foreningens virksomhed i de forløbne to år 3.1. Bestyrelsens beretning 3.2. Etiknævnets beretning...side 8 4. Forelæggelse af regnskaber for 28 og 29...Side 4 5. Dansk Psykolog Forenings struktur...side Forslag til ændringer af regelsæt...side Dansk Psykolog Forenings love 6.2. Vedtægter for Etiknævnet 6.3. Regelsæt om specialistuddannelse 7. Fastlæggelse af foreningens arbejdsopgaver i de kommende to år 7.1. Bestyrelsens forslag til 'Strategiske mål og arbejdsprogram' 7.2. Medlemsforslag til foreningens arbejdsopgaver...side Medlemsforslag...Side Fastlæggelse af budgettet for de kommende to år, herunder kontingent og bistandsfondsbidrag...side Bestyrelsens forslag til budget for 21 og Medlemsforslag til budgettet 1. Valg af formand...side Valg af otte medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter...side Meddelelse om valg af to studentermedlemmer til bestyrelsen...side Valg af formand, kandidatmedlemmer og suppleanter til Etiknævnet...Side Valg af kritiske revisorer og suppleanter...side Eventuelt...Side 82 BILAG: Eksterne repræsentationer...side 84 4

5 VALG AF DIRIGENTER MV. 1. VALG AF OP TIL FIRE DIRIGENTER OG OP TIL FEM MEDLEMMER AF FORSLAGSARBEJDSGRUPPEN Bestyrelsen forslår følgende dirigentkollegium Advokat Niels Kornerup Poul Jørgensen Birgit Tamberg Andersen Bestyrelsen foreslår følgende medlemmer af forslagsarbejdsgruppen Line Thatt Jensen Betina Krogh-Knudsen Danielle Mikkelsen Bjarne Nielsen 5

6 FORRETNINGSORDEN 2. FORRETNINGSORDEN FOR GENERALFORSAM- LING I DANSK PSYKOLOG FORENING ( -henvisningerne er til Dansk Psykolog Forenings love) 1. Frister før generalforsamlingen Der er i Dansk Psykolog Forenings love fastsat forskellige frister: Generalforsamlingen skal være indkaldt med mindst 1 ugers varsel. ( 6 stk. 2) Eventuelle forslag til dagsordenspunkter ud over de faste punkter, nævnt i 6, stk. 6 og forslag til lovændringer skal være meddelt med 8 ugers varsel. ( 6 stk. 3) Kandidater til formandsposten og bestyrelsen kan, hvis der ikke 6 uger før generalforsamlingen er opstillet mindst én formandskandidat og 11 kandidatmedlemmer, opstille helt frem til kl. 9.3 på generalforsamlingens 2. dag. ( 8 stk. 2 a. og b.) Endelig dagsorden skal være udsendt til alle medlemmer senest 3 uger før generalforsamlingen. ( 6 stk. 4) 2. Valg af dirigentkollegium Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder valget af dirigenter og forslagsarbejdsgruppe. Der skal vælges op til 4 dirigenter og en forslagsarbejdsgruppe på op til 5 personer. ( 6 stk. 6 a.) Bestyrelsen kommer med forslag til, hvem der skal vælges. Deltagerne i generalforsamlingen kan opstille andre. De personer, som bestyrelsen har foreslået, har forud brugt lang tid på at forberede sig. Eventuelt alternativt opstillede bør derfor ligeledes have forberedt sig på forhånd. Dirigenterne og forslagsarbejdsgruppen kan undervejs afsættes af generalforsamlingen i tilfælde af mistillid fra forsamlingen. Tilsvarende kan dirigenterne og forslagsarbejdsgruppen trække sig tilbage på eget initiativ. 3. Dirigenternes opgaver Når dirigenterne er valgt, overtager de ledelsen af generalforsamlingen. Bestyrelsen har derefter kun de opgaver på generalforsamlingen, som følger af generalforsamlingsdagsordenen. Den afgående bestyrelse fratræder, når en ny bestyrelse er valgt. ( 6, stk. 6, litra g og h). Det er dirigenternes opgave at afvikle generalforsamlingen inden for den fastsatte tid, og således at der bliver vedtaget en plan for arbejdet de kommende år, vedtaget et budget, valgt en formand, en bestyrelse osv. Dirigenterne vil på den ene side forsøge at sikre, at den enkelte deltager kommer til orde og får lejlighed til at præsentere sine synspunkter, og på den anden side sørge for, at der er rimeligt med tid til, at generalforsamlingen afvikles i overensstemmelse med tidsplanen. Dansk Psykolog Forenings love og denne forretningsordenen for generalforsamlingen fastsætter reglerne for afviklingen af generalforsamlingen. Det er dirigenterne, der efterfølgende godkender beslutningsreferatet fra generalforsamlingen. 4. Forslagsarbejdsgruppens opgaver Det er forslagsgruppens opgave at bistå dirigenterne. Gruppen holder styr på indkomne forslag, og gruppen kan bl.a. forhandle med forslagsstillere om at samordne forslag. Forslagsarbejdsgruppens opgaver er sammen med forslagsstillere at undersøge muligheden for en samordning af eller kompromisdannelse mellem flere fremsatte forslag og eventuelt foreslå dirigenterne en hensigtsmæssig afstemningsrækkefølge af de indkomne forslag. Forslagsarbejdsgruppen bistår i fornødent omfang forslagsstillerne med at få belyst de økonomiske, vedtægtsmæssige og andre væsentlige forhold i forbindelse med fremsættelse af forslag. 5. Stemmetællere Dirigenterne udpeger i fornødent omfang stemmetællere. Der er skabt præcedens for udpegning af 1 stemmetællere. Der udpeges stemmetællere ved begyndelsen af hver dag. Stemmetællerne assisterer dirigenterne ved optællinger i forbindelse med afstemninger. Stemmetællerne skal ved afstemninger være 2 og 2 om afgrænsede blokke af stemmeafgivere, således at alle stemmer tælles af 2. Stemmetællerne optæller også skriftlige stemmer. Stemmetællerne må ikke deltage i forbindelse med punkter, hvor de selv er opstillet som kandidater. 6. Tidsplan Dirigenterne fremlægger en tidsplan for generalforsamlingens forløb. Tidsplanen indeholder alle dagsordenspunkter og en angivelse af, hvor lang tid de enkelte punkter må vare. Ethvert medlem kan anmode generalforsamlingen om, at der dispenseres fra tidsplanen. Når tidsplanen er i fare for ikke at kunne holdes, skal dirigenterne stille forslag til generalforsamlingen om, at ændre tidsplanen. Der kan allerede fra starten blive byttet om på punkternes rækkefølge i forhold til den udsendte dagsorden og tidsplanen og rækkefølgen kan ændres flere gange undervejs. 7. Taletid Dirigenterne afgør inden behandlingen af et dagsordenspunkt, om dette evt. bør opdeles i underpunkter. Dirigenterne fastsætter, hvor lang taletid den enkelte har. Der er ofte 1 minutter til den, der fremlægger punktet, og 5 minutter til de øvrige, første gang de går på talerstolen, og herefter 2 minutter. Er tiden knap, kan dirigenterne nedsætte taletiden. Dirigenterne kan også lukke et punkt ved at meddele forsamlingen, at kun de, der indtegner sig inden fx næste taler slutter, vil få ordet. Dirigenterne kan give mulighed for en kort bemærkning på ikke over 2 minutter uden for talerlisten, såfremt dette er nødvendigt for at rette åbenlyse misforståelser og eventuelle fejlciteringer samt til bemærkninger til forretningsordenen (proceduren). 8. Taleret Alle deltagende medlemmer har ret til at få ordet fra talerstolen. Man beder om ordet ved at aflevere en seddel til dirigenterne med sit navn på. Man får ordet i den rækkefølge, man beder om det. Dog får den, der skal forelægge et punkt, henholdsvis selv stiller et forslag, ordet først. Da bestyrelsen fortsætter som ledelse af foreningen også under generalforsamlingen, har bestyrelsen adgang til at få ordet under alle punkter. Til sidst under behandlingen af et punkt, før man går til afstemning, vil dirigenterne normalt give ordet til talerne i følgende rækkefølge: Personer, der har stillet ændringsforslag. En repræsentant for bestyrelsen. Forslagsstilleren. 6

7 FORRETNINGSORDEN Dirigenterne kan afbryde en taler, hvis de skønner, at indholdet ikke hører under punktet. Ofte vil de så henvise taleren til et andet punkt på dagsordenen. 9. Ændringsforslag På selve generalforsamlingen kan der alene stilles ændringsforslag til forslag, der er på dagsordenen. Ændringsforslag skal afleveres skriftligt til forslagsarbejdsgruppen og fremsættes tidligst muligt og senest under punktets behandling. Ingen forslag kan dog fremsættes senere end kl. 9.3 på generalforsamlingens 2. dag. Dirigenterne fastsætter den nærmere procedure for aflevering af forslag. Der kan ikke stilles forslag til afstemning, som væsentligt går ud over, hvad dagsordenen og det udsendte materiale indeholder. Dirigenterne vurderer, om dette er tilfældet. Ændringsforslag skal, når det er relevant, ledsages af oplysninger om konsekvenser i forhold til vedtægter, budget, kontingent mv. Af hensyn til en seriøs behandling af forslagene henstilles det, at forslagsstillere eller repræsentanter for disse er til stede under behandlingen af forslagene. 1. Afstemning om forslag Et forslag er normalt vedtaget, hvis det opnår almindeligt stemmeflertal blandt de deltagende medlemmer. ( 6 stk. 8) Kandidater har én stemme, og studenter og bachelorer har en tredjedel stemme. ( 6 stk. 8) Hvert medlem kan medbringe 2 fuldmagter. ( 6 stk. 8) Dette gælder ved alle afstemninger. Bachelorer kan ikke stemme om forslag om almindelige medlemmers efter- og specialistuddannelse. ( 4 stk. 2 b.) 11. Afstemning om vedtægtsændringer Der gælder særlige regler for vedtægtsændringer. Vedtægtsændringer vedtages, hvis to tredjedele af de afgivne kandidatstemmer har stemt for. ( 29 stk. 3) Der kan ikke stemmes om vedtægtsændringer, der ikke er udsendt i forvejen, eller som er mere vidtgående end dem, der er udsendt. Kandidater har én stemme. Studenter og bachelorer kan ikke stemme om vedtægtsændringer medmindre, for de studerendes vedkommende, at vedtægtsforslaget vedrører deres egen repræsentation. ( 29 stk. 3) Hvis et forslag har været fremsat på en generalforsamling og har fået mere end halvdelen, men mindre end to tredjedele af stemmerne, kan forslaget genfremsættes på næste generalforsamling og vedtages, hvis mere end halvdelen stemmer for. ( 29 stk. 3) 12. Personvalg Ved valg af formand for foreningen har kandidater én stemme, og studenter og bachelorer har en tredjedel stemme. ( 6 stk. 8) Ved valg af kandidatmedlemmer til bestyrelsen har kandidater én stemme. ( 8 stk. 4) Studentersektionen vælger selv de 2 studentermedlemmer af bestyrelsen. ( 8 stk. 5) Bachelorer kan ikke stemme ved bestyrelsesvalget. 13. Afstemningsprocedure Der er forskellige afstemningsformer: 1. Hvis håndsoprækning af stemmesedler viser klart flertal, kan dirigenterne beslutte, at afstemningen er afgjort. 2. Hvis håndsoprækningen viser en usikkerhed om udfaldet, foretages en optælling ved hjælp af stemmetællere. 3. Viser optællingen en margin på mindre end 5 stemmer, skal der ske en skriftlig afstemning. Afstemningen skal også ske skriftligt, hvis et medlem kræver det. ( 6, stk. 8) 4. Personvalg foregår altid skriftligt. Før et punkt sættes under afstemning, må dirigenterne tage stilling til, om de til punktet knyttede forslag skal behandles i forslagsarbejdsgruppen. Dirigenterne afgør med generalforsamlingens tilslutning, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag skal til afstemning. Hvis der er et eller flere ændringsforslag til et forslag, er reglen den, at det mest "vidtgående" forslag først stilles til afstemning. Ved behandlingen af et punkt eller underpunkt kan dirigenterne foreslå dette sat til afstemning uden debat. Såfremt et punkt ønskes debatteret, skal 5 % af de deltagende medlemmer stemme for debat, og så følges den normale forretningsorden. Dirigenterne kan stille forslag om, at enkelte af dagsordenens punkter midlertidigt lukkes. Punktets færdigbehandling skal i sådanne tilfælde fastsættes til et senere tidspunkt på generalforsamlingen. Dirigenterne redegør nærmere for proceduren ved personvalg. 14. Referat Der optages båndreferat af generalforsamlingens forhandlinger. Sekretariatet udfærdiger et kortfattet referat over generalforsamlingens forhandlinger og beslutninger, som godkendes af dirigentkollegiet. Ved afstemninger med optælling angives stemmetallene. 7

8 BESTYRELSENS BERETNING INFORMATION Følg ruterne og få ny viden, inspiration og overblik over, hvad der er sket de sidste to år i Dansk Psykolog Forening. ETIKNÆVNETS BERETNING Emne Kapitel Underafsnit N BUD EFTER KARRIERE- RÅDGIVNINGEN (SIDE 23) BERETNING NYE KOMPETENCER I HVERDAGEN (SIDE 23) SPØRG OM SPECIALIST- UDDANNELSEN (SIDE 22) NY SPECIALPSYKOLOG- UDDANNELSE PÅ VEJ (SIDE 17) NY HJEMME- SIDE STYRKER VIDENDELING (SIDE 37) UNIVERSITETERNES ROLLE I SPECIALISTUDDANNELSERNE (SIDE 21) AUTORISATION - HURTIGERE, BEDRE OG SNART OGSÅ INTERNATIONAL (SIDE 2) PSYKOLOGER I ARBEJDE SOM ALDRIG FØR (SIDE 17) TRÆNGSEL PÅ PSYKOLOGISTUDIET (SIDE 19) FAGLIGHEDEN FORDUFTER (SIDE 16) NYE STRUKTURER, NYE TIDER (SIDE 15) NY MASTER- UDDANNELSE FOR OFFENT- LIGE LEDERE (SIDE 15) PSYKOLOGER UNDER UDDANNELSE TEMPERATUREN PÅ ARBEJDSMARKEDET

9 BESTYRELSENS BERETNING FORORD PSYKOLOGER PÅ JOBBET INDLEDNING FORENING I FORANDRING (SIDE 11) PRIVATE OVERENSKOMSTER (SIDE 27) FLERE FÅR HJÆLP MOD DEPRESSION (SIDE 31) KVALITET OG EVIDENS (SIDE 28) ARBEJDS- OG ORGANISATIONS- PSYKOLOGERS ARBEJDE FREM I LYSET (SIDE 27) PRES PÅ PRISEN (SIDE 31) NYUDDANNEDE PSYKOLOGER SÆRLIGT UDSATTE (SIDE 29) PSYKOLOG NYT FÅR MEDLEM- MERNE TIL TASTERNE (SIDE 37) HVORNÅR ER LØNNEN GOD NOK? (SIDE 3) OFFENTLIGE OVERENS- KOMSTER FOR 28 OG 211 (SIDE 29) PSYKOLOGER PÅ DAGSORDENEN HVAD BLEV DER AF BARNETS TARV? (SIDE 33) NYT BORGERSITE GIVER NEMMERE ADGANG TIL PSYKOLOGHJÆLP (SIDE 36) FLERE RÅGIVNINGSTILBUD TIL BØRN OG FAMILIER (SIDE 33) BEHANDLING TIL AFVISTE ASYLANSØGERE (SIDE 35) HULLER I DET PSYKOLOGISKE TERRORBEREDSKAB (SIDE 35) BRUG FOR FLERE PSYKOLOGER PÅ HOSPITALSGANGENE (SIDE 34) BØRN OG FORÆLDRES RETSSTILLING I FOLKESKOLEN FORRINGET (SIDE 34)

10 INDLEDNING

11 BESTYRELSENS BERETNING PÅ VEJ MOD Man siger, at psykologer sender folk på mentale rejser og hjælper dem med at flytte sig fra et punkt til et andet. Men psykologerne selv er også på konstant rejse - mod ny viden, nye kompetencer og nye job. Og det er Dansk Psykolog Forenings opgave at understøtte, hjælpe og sikre de bedste vilkår undervejs. I denne beretning kan du se ruterne og retningen for vores arbejde de seneste år. Derudover kan du læse, hvilke områder der har været på dagsordenen, og hvilke resultater vi har opnået i de forløbne to år. Vi har bl.a. været primus motor på den nye specialuddannelse i psykiatrien, forhandlet et rekordstort overenskomstresultat, deltaget i samfundsdebatten - og er gået aktivt ind i sager, hvor medlemmer eller udsatte grupper har haft brug for vores hjælp. Alt dette og meget mere kan du læse om i denne beretning. God læselyst. Bestyrelsen FORENING I FORANDRING Vision og mål Professionalisering af bestyrelsesarbejdet og samarbejdet i bestyrelsen har været prioriteret højt af bestyrelsen. Og bestyrelsen har arbejdet målrettet med at formulere visioner og mål for foreningens arbejde for at skabe en klarere retning og bedre sammenhængskraft i det politiske arbejde. Visionen og de overordnede mål, som står på side 69 i beretningen, er resultatet af dette arbejde. Arbejdet danner også baggrund for, at vi har ønsket at præsentere bestyrelsens arbejde i en anden form for beretning end tidligere og for det nye forslag til 'Handlingsprogram': Strategiske mål og arbejdsprogram Faste udvalg og arbejdsgrupper Det politiske arbejde mellem generalforsamlingerne er som hidtil selvfølgelig først og fremmest forankret i de faste udvalg, som har arbejdet målrettet med de opgaver, der følger af handlingsprogrammet. I denne periode har bestyrelsen som noget nyt også nedsat flere tværgående arbejdsgrupper end tidligere på områder, som har høj politisk prioritet eller går på tværs af udvalgsområderne. Tilgangen har været at organisere os om de vigtige opgaver, der, hvor de ligger - i stedet for at forsøge at få alle opgaver til at passe ind i en udvalgstruktur, som ikke altid er designet til det. Strukturen til debat En af de meget aktive arbejdsgrupper er strukturarbejdsgruppen, som har arbejdet med forslag til, hvordan den overordnede struktur i Dansk Psykolog Forening kan forbedres. Arbejdet har især koncentreret sig om, hvordan den øverste myndighed ser ud, og ikke mindst, hvordan den kan forbedres, så den appellerer til et større medlemsengagement, mere legitime beslutninger osv. Analysearbejdet er en ligeværdig vurdering af, hvordan generalforsamlingen, hvis medlemmerne ønsker at bevare den, kan forbedres, og hvordan et evt. repræsentantskab kan konstrueres, hvis det er det, medlemmerne foretrækker. Arbejdsgruppen gennemførte lige efter sommerferien 29 en undersøgelse blandt godt 1. medlemmer om deres syn på foreningen, demokratiet og mulighederne for indflydelse. Det kom der rigtig mange interessante svar ud af. Der er også oprettet en blog på hvor strukturen kan debatteres, og der har været to artikler i Psykolog Nyt i løbet af efteråret 29 om strukturarbejdsgruppens overvejelser. Arbejdet er resulteret i et forslag til bestyrelsen om at ændre den måde, som foreningens formand og bestyrelse mv. vælges på, fra at det sker på generalforsamlingen, til at det sker efter generalforsamlingen ved urafstemning blandt alle medlemmer. Arbejdsgruppen lægger også op til moderniseringer af urafstemningsreglerne i øvrigt og har fremlagt en skitse til en proces, frem imod en afklaring af, hvordan foreningens fremtidige øverste myndighed skal se ud. 11

12 FORORD KÆRE MEDLEMMER OG KÆRE GENERALFOR- SAMLINGSDELTAGERE Det er en fornøjelse atter at kunne præsentere en beretning om foreningens virke de sidste to år som den skriftlige optakt til en god og konstruktiv drøftelse på generalforsamlingen. Som det så tydeligt fremgår, har bestyrelsen denne gang valgt en ny form. Og jeg håber, I vil tage godt imod forsøget på billedligt og grafisk at illustrere, hvordan bestyrelsen har bevæget sig ad mange spor og med større eller mindre stop på forskellige stationer, som vores handlingsprogram og de opgaver, der er kommet til i perioden, har udgjort. Når I kommer frem til forslaget til handlingsprogram, vil I også se en formmæssig nytænkning. Bestyrelsen har ønsket at understøtte debat og målsætning på et strategisk niveau. Derfor rummer forslaget til handlingsprogrammet en skelnen mellem strategiske mål og arbejdsopgaver. De strategiske mål skal dels understøtte fokus og retning, dels facilitere de overordnede drøftelser, mens de konkrete forslag til arbejdsopgaver skal sikre den konkrete indsats og implementering. Derudover er det en nyskabelse i forhold til handlingsprogrammet primært at formulere nye initiativer og indsatområder. Dermed skal man se forslaget til handlingsprogrammet i en indre sammenhæng med beretningen. Langt størstedelen af hvad der fremgår af beretningen er jo opgaver, der blot skal fortsætte; og derfor har vi valgt ikke at gentage opgaverne i forslaget til handlingsprogrammet. Periodens nok største begivenhed, vil jeg påstå, er færdiggørelsen af beskrivelsen af specialpsykologen i psykiatrien. Vi har nu i hospitalspsykiatrien en fireårig fuldt offentligt finansieret specialistuddannelse. Vi har arbejdet på det i årevis. Jeg kan ikke komme på noget større, siden vi fik Psykologloven i 1994 og aftalen med Sygesikringen, der efter forsøgsperioden fra bliver gjort til en permanent ordning. Det siger sig selv, at arbejdet har været ganske enormt og meget omfattende. Vi skylder en stor tak til de medlemmer, som tilbød sig, da de faglige krav skulle formuleres og for- handles. Men arbejdet på det strategiske og det politiske plan skulle først gøres, så vejen kunne banes. Utallige er de kopper kaffe, jeg har drukket med repræsentanter for lægeforeningen gennem de sidste par år. Det kunne helt klart betale sig at skabe tillid gennem troværdighed. Vi vidste jo alt om, at læger og psykologer oftest arbejdede tæt sammen i psykiatrien til hverdag. Den besked blev også afleveret i Danske Regioner, og her har vi haft et glimrende samarbejde. Men først og sidst, så har vi haft en glimrende kontakt med borgere og klienter, og vi har fundet stor lydhørhed på utallige møder på Christiansborg. Det ligger selvfølgelig lige for at fortsætte med udvidelsen af psykologers arbejde på de somatiske afdelinger. I perioden har Dansk Psykolog Forening også befæstet og udviklet vores position som en seriøs og troværdig forhandlingspartner, som gedigen samarbejdspartner i faglige sammenhænge og som en markant spiller i forhold til det politiske system, i forhold til medier og i forhold til offentligheden generelt. Vi har med lanceringen af den nye hjemmeside 12

13 BESTYRELSENS BERETNING "Psykologer i Danmark" skabt et nyt direkte forbindelsesled mellem vores klienter, brugere og kunder. Vi har gennemført en stor ombygning af vores hjemmeside, og allerede for flere år siden påbegyndte vi den gradvise ændring af Psykolog Nyt både på den indholdsmæssige side og på layout. Som det fremgår af dette samlede materiale, så har vores struktur spillet en meget stor rolle i perioden. Der foreligger nu et forslag til en samlet procesplan frem mod en endelig afgørelse om, hvordan vores øverste myndighed skal sættes sammen. Og så foreligger der et forslag til, hvordan vi kan øge legitimiteten ved personvalgene. Den meget stort anlagte undersøgelse af arbejdsforholdene i kommunerne viser, at de mest tilfredse medlemmer i kommunerne er ældre mænd i lederstillinger, mens de mindst tilfredse er yngre kvinder med en relativ kort karriere. Langt hovedparten er dog meget tilfredse med deres arbejde, som de oplever som meningsfuldt. Men det er ikke godt, at etikken kommer under pres - og det skal vi gøre noget for i den kommende periode. Indtil for ganske nylig viste tallene på beskæftigelsesområdet, at vi var den akademiske fagforening med den laveste ledighed. Der rykkes ganske sikkert ikke på denne relation, men klart er det, at den økonomiske krises omslag også i den offentlige sektor nu også viser sit ansigt i forhold til os. Der er tale om afskedigelser. Den opmuntrende historie er imidlertid, at de fleste meget hurtigt finder sig anden beskæftigelse. Jeg synes, vi har grund til at være uhyre tilfredse med, at vi i en godt tiårig periode har fået udvidet antallet af stillinger i regioner og kommuner med 325 %. Det flotte resultat bliver ikke mindre af sammenligningen med andre akademikergrupper, der har oplevet en stigning på 17 % og så en lille stigning på alle personalegrupper på 1 %. Det kan siges på en anden måde: Indtil for ganske nylig blev der oprettet 9 nye stillinger i det offentlige - om måneden! Vi har brug for en øgning på taxametersystemet på universiteterne på godt 11 tusinde og fik så 5. Et skridt på vejen, men det bliver en stor opgave i den kommende periode at sætte massivt ind for både at sikre, at der ikke bliver indført selvcensur, når forskerne skal fordybe sig, og der skal satses massivt også på den undervisningsmæssige side. Vores unge medlemmer må ikke komme under pres ved udsigten til de varslede økonomiske nedskæringer i det offentlige. Erfaringerne fra 8'erne og 9'erne taler deres eget tydelige sprog. Og vi skal gøre en ekstra indsats, når vi ser på, at antallet af studentermedlemmer er for nedadgående. Vi skal handle i tide, og mens vi har overskud. For vi har en støt stigende medlemstilgang, og vi har i perioden haft en støt stigning i fuldtidsansatte psykologer. Som jeg nævnte indledningsvis, så har bestyrelsen udarbejdet en lidt anden form på både beretning og handlingsprogram. Vi har også brugt perioden til at skabe mere retning for os selv med udformningen af en vision og strategiske målsætninger. Vi har grund til at være tilfredse med mange løste opgaver i perioden. Inden vi begynder at skue frem, kan det nok være på sin plads at udkrystallisere nogle af vores erfaringer. Vi er en efterspurgt og attraktiv faglig gruppe, der ikke mindst i et langsigtet perspektiv med en endnu større brug af den menneskelige faktor vil fastholde denne position. Dansk Psykolog Forening er efterspurgt af politikere, medier og organisationer og ikke mindst af den enkelte borger. Vi har formået at holde balancen og at holde fast i vores faglighed og i vores etik. Men den bedste ambassadør er nu den, der i sin konkrete hverdag løser de foreliggende opgaver overalt inden for vores beskæftigelsesområder. Den viden skal vi holde fast i, så foreningen også fremover skal være der for den enkelte på samme måde, som den enkelte skal være der for foreningen. Roal Ulrichsen 13

14 TEMPERATUREN PÅ ARBEJDSMARKEDET Der er blæst omskiftelige vinde ind over psykologernes arbejdsforhold de senere år. Det har udfordret fagligheden, arbejdsmiljøet og trivslen hos vores medlemmer. Kvalitet, fleksibilitet og organisationsforandringer har derfor været blandt de helt store temaer i vores arbejde for at varetage medlemmernes interesser på arbejdsmarkedet. Nøglen til bedre løsninger I arbejdet med strukturreformen har vi arbejdet for at påvirke de politiske beslutninger. Gennem sektionerne og i samarbejde med tillidsrepræsentanter har vi påpeget særlige områder, hvor psykologers arbejdsvilkår ville risikere at blive forringet - særligt i forhold til afspecialisering af psykologydelser og -opgaver. Kvalitet i fremtiden Der er ingen tvivl om, at der er efterspørgsel efter det, psykologer kan, og at der er kvalitet i det arbejde, de udfører. Ledigheden blandt psykologer er historisk lav, og med ambitiøse planer for både uddannelse og efteruddannelse i bl.a. psykiatrien ser vi lyst på fremtiden.

15 BESTYRELSENS BERETNING NY MASTER- UDDANNELSE FOR OFFENTLIGE LEDERE I trepartsaftalerne i 27 blev der afsat 75 mio. kr. til Den Offentlige Lederuddannelse først og fremmest for at nedsætte deltagerbetalingen i uddannelsens første leveår. Den Offentlige Lederuddannelse formidler den nyeste viden inden for ledelse og er samtidig målrettet de offentlige lederes udfordringer og vilkår, uanset om de er ansat i staten, kommunerne eller regionerne. Derudover lægger den også stor vægt på udviklingen af det personlige lederskab. Dansk Psykolog Forening har været med til at udvikle uddannelsen, som er fleksibel og kan tilrettelægges over op til seks år, ligesom der også er stor frihed til at vælge sammensætningen og rækkefølgen af moduler. Læs mere på NYE STRUKTURER, NYE TIDER Overgangen til nye kommuner og regioner har været en afgørende milepæl for medlemmerne i Dansk Psykolog Forening. Tusindvis er blevet berørt af den nye organisering i kommunerne og regionerne, og foreningen har fra første færd arbejdet ihærdigt på at varetage medlemmernes interesser. Dansk Psykolog Forening var tidligt ude, da det stod klart, at mange af vores medlemmers karriere ville blive berørt af strukturreformen. Velvidende at den lovgivningsmæssige platform bag reformen giver kommunerne stor selvbestemmelse - oven i købet uden mulighed for den store påvirkning fra brugere og ansatte - har vi som fagforening gjort alt, hvad der stod i vores magt for at varetage medlemmernes interesser. Sammen med de medlemmer, der har været i klemme, har vi forsøgt at påvirke beslutningerne og afhjælpe ulemperne ved reformen. Og vi har iværksat konkret vejledning i forbindelse med medlemmernes omplaceringer og ved valg af eventuelle nye karriereveje. Kvalitetsreform i øjenhøjde Også i arbejdet med regeringens kvalitetsreform har vi haft fokus på at gøre reformen til en fordel. Håbet blandt mange offentlige ansatte har da også været, at kvalitetsreformen kunne være det effektive våben mod fortsatte besparelser, for meget bureaukrati og indrapportering og kritik af arbejdsindsats. Konkret kan vi se tilbage på forhandlingerne mellem regeringen, de kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere og fagbevægelsen - de såkaldte trepartsforhandlinger. Her blev resultatet aftaler om økonomiske midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling og seniorordninger, der allerede blev realiseret via overenskomstforhandlinger i 28. Men vi stopper ikke her. Både centralt og lokalt vil vi fortsat markere vores holdning og påvirke den politiske dagsorden i det omfang, det er muligt bl.a. ved at kræve, at staten fortsat skal bevilge penge til kompetenceudvikling og seniorordninger. TILLIDS- REPRÆSENTANTER BLIVER KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN Fokus på hvervning I denne generalforsamlingsperiode har antallet af tillidsrepræsentanter (TR) været tæt på konstant, dog siger antallet af tillidsrepræsentanter ikke noget om, hvor mange psykologer der har en tillidsrepræsentant, da man mange steder har fået færre og større arbejdspladser. Der har i perioden været fokus på hvervning af tillidsrepræsentanter for at sikre, at flere medlemmer blev dækket. 53 kommunale arbejdspladser har pr. december 29 haft mulighed for at vælge en tillidsrepræsentant, men har endnu ikke gjort det. Vi vil derfor tilbyde de ansatte på disse arbejdspladser vores hjælp. Antal tillidsrepræsentanter Ultimo december 27 Tillidsrepræsentanter: 132 Suppleanter: december 29 Tillidsrepræsentanter: 129 Suppleanter: 9 Flere midler og kurser skal ruste tillidsrepræsentanterne til de nye udfordringer De ny tillidsrepræsentanter kan nu Antal deltagere TR introkursus (forår og efterår) TR forhandlingskursus TR årsmøde Meritgivende TR relevante kurser fra fællesmodulet til specialistuddannelse glæde sig over at have fået bedre forhold. Dansk Psykolog Forening har nemlig besluttet at støtte udgifterne til organisationsarbejdet i de lokale klubber. Siden ordningen blev sat i kraft i 28 og til og med december 29, har 18 klubber søgt om støtte. Samtidig er der også sket en stigning i tillidsrepræsentanternes uddannelsesaktivitet ved Dansk Psykolog Forenings egne kurser, og vi har stadig mange deltagere på de kurser, som udbydes i fællesskab med andre AC-organisationer Temadag om sundhed og trivsel i 29: 3 deltagere Temadag i lønforhandling for tillidsrepræsentanter og psykologfaglige ledere i 29: 16 deltagere 15

16 BESTYRELSENS BERETNING FAGLIGHEDEN FORDUFTER Uklare rammer, ringere arbejdsvilkår og dårligere kvalitet. For en del medlemmer, der er ansat på det sociale område, har strukturreformen haft en række uheldige konsekvenser. Uklare rammer og dårligere kvalitet. Det er nogle steder konsekvensen af, at kommunerne nu kan vælge, om de selv vil drive sociale institutioner og specialenheder, eller om de vil købe ydelsen hos regionerne. Med loven i hånden kan kommunerne en gang årligt vælge, på hvilken måde de vil løse opgaven. Men inden for områderne børn og unge med særlige problemer, døgninstitutioner og misbrugsområdet er det ikke defineret, om det er kommunerne eller regionerne, der skal løse driftsopgaven. Det betyder fx, at en del af medlemmernes arbejdspladser først er blevet overført fra amterne til regionen i 26/27 og ved årsskiftet 28/ 29 er flyttet fra regioner til kommuner. Dette har i nogle tilfælde ikke været fremmende for et godt arbejdsmiljø. Og når rammerne er uklare, smitter det i nogle tilfælde af på kvaliteten af psykologopgaver og -ydelser. Afspecialisering eller ej? Udvanding af fagspecialer er en af konsekvenserne ved overdragelsen af opgaver fra amt/region til kommune og et af Dansk Psykolog Forenings særlige fokusområder. Fx har vi oplevet, at nye og mindre enheder i kommunerne splitter de faglige specialenheder ad eller nedlægger dem. Den tendens ses bl.a. hos specialiserede børnerådgivninger, der i stort tal er blevet nedlagt. Men selv i tilfælde, hvor man har valgt at bevare de store enheder (fx i regionerne), har man også oplevet, at det faglige niveau er faldet. En af grundene kan være, at kommunerne ønsker bestemte ydelser, færre foranstaltninger og et lavere serviceniveau end hidtil - eller at personalet eller ledelsen nogle steder er rejst. Der er desværre ikke en entydig forklaring på, hvorfor fagligheden fordufter, men afspecialisering vil fortsat være et fokusområde i Dansk Psykolog Forening.? Vidste du, at... Strukturreformen har medført, at flere og flere psykologer bruger uforholdsmæssig meget tid på administration og koordinering sammenlignet med før strukturreformen. NEJ TAK TIL AFTALEN I efteråret 28 var presset på ventelisterne i børne- og ungepsykiatrien i Region Midtjylland så stort, at regionen bad psykologerne om at påtage sig frivilligt ekstra arbejde. En række af vores medlemmer var indstillet på at påtage sig denne opgave - dog med krav om, at det skulle foregå på en fagligt forsvarlig måde. Regionens forslag om akkordarbejde blev hurtigt forkastet, da sagerne ellers ikke ville blive løst tværfagligt. Også udspillet om ekstra betaling pr. time blev forkastet, da aftalen var økonomisk uholdbar. Det gav nemlig ikke mening for psykologerne at få en aftale, der gav bedre betaling, når det indebar at skulle behandle børn og unge om natten. Resultatet blev, at vi sammen med medlemmerne sagde endegyldigt nej til en aftale, da betalingen og den kvalitet, som vi kunne opnå i aftalen, ikke var god nok. 16

17 BESTYRELSENS BERETNING? Vidste du, at... Der oprettes 9 nye psykologjob om måneden i kommuner og regioner. PSYKOLOGER I ARBEJDE SOM ALDRIG FØR Arbejdsløsheden blandt psykologer er lavere end nogen sinde før. Mens der i 199'erne var 15 procent ledige psykologer, er ledigheden i dag under 3 procent. Ledigheden blandt psykologer har udviklet sig i en gunstig retning de seneste år. Hvor mere end hver 1. psykolog gik arbejdsløs i 199'erne, er det i dag kun under tre procent, der ikke kan finde et job. Det gør 29 til det år, hvor psykologer har den laveste arbejdsløshed nogen sinde. Og på trods af finanskrisen, der ellers har sat sig voldsomme ledighedsspor for mange akademikergrupper, er ledigheden blandt psykologerne ikke steget markant. Dog har krisen betydet, at der er sket en skævvridning af stillinger på det offentlige og private arbejdsmarked. Vi har primært set en lille stigning i antallet af arbejdsløse i den private sektor, samtidig med at der i den offentlige sektor oprettes flere stillinger. Efterspørgsel på erfarne psykologer De mest sårbare for konjunkturudsving er de nyuddannede. For få år tilbage brugte en nyuddannet kandidat i snit seks måneder på at finde sit første job. Og selv om de nyuddannede i dag kun bruger mellem en og to måneder på at finde deres første job, har de sværere ved at finde arbejde end de psykologer, der har mere end 15 års anciennitet. Her er ledighedsprocenten bare på,8 procent. Et kig i krystalkuglen I fremtiden skal vi måske forholde os til den omvendte situation, nemlig psykologmangel. Som det ser ud nu, er efterspørgslen på psykologer nemlig større end det antal kandidater, der uddannes hvert år. Derfor kigger Dansk Psykolog Forening allerede nu på tiltag, der kan forebygge et 'mangelscenarie'. Et af indsatsområderne her er at fokusere på at styrke støttefunktionerne til psykologer, fx i forbindelse med de administrative opgaver. NY SPECIALPSYKOLOG- UDDANNELSE PÅ VEJ Står det til Dansk Psykolog Forening, kan man i fremtiden kalde sig specialpsykolog i både børne- og ungdomspsykiatri og i voksenpsykiatri. Det er planen, at de første kandidater kan begynde i 211. Det er Dansk Psykolog Forening, der i samarbejde med Danske Regioner har taget initiativ til at sætte de ambitiøse rammer for to nye specialpsykologuddannelser. Arbejdet med at beskrive uddannelsens indhold og ansvarsfordelingen mellem psykologer og psykiatere har stået på det seneste år - og har også nået at afføde en del debat både i pressen og i lægekredse. I Dansk Psykolog Forening giver uddannelsen rigtig god mening. Det er helt naturligt, at psykologerne bidrager til at få skabt en psykiatri i verdensklasse, som er en ambition, der ofte kommer til udtryk fra politisk side. Vi har holdt en række medlemsmøder rundt omkring i landet, hvor den ny uddannelse er blevet diskuteret med medlemmer ansat i psykiatrien, og vi står nu over for forhandlinger med Danske Regioner om specialpsykologers løn- og ansættelsesforhold. Arbejdet er nu så langt, at vi håber at få Sundhedsstyrelsen til at blåstemple specialpsykologuddannelsen, så de første specialuddannede psykologer bliver en naturlig del af psykiatrien i løbet af en kort årrække. LEDIGHEDSPROCENT - PSYKOLOGER 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Gns. ledighedsprocent Sæsonkorrigeret ledighedsprocent UDVIKLING - PSYKOLOGER 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Vækst i psykologstillinger i det offentlige Ledighedsprocent Vækst i antal Psykologer 17

18 PSYKOLOGER UNDER UDDANNELSE På uddannelsesområdet er vores vigtigste opgave at sikre kvaliteten i psykologers uddannelsesforløb - lige fra universiteternes grunduddannelse, over autorisation og kurser frem til specialist- og supervisorgodkendelse. Desuden tilbyder vi hvert år en række kurser, der understøtter medlemmernes arbejde i dagligdagen. Vi har tre forskellige udvalg helliget opgaven - nemlig Uddannelses- og Forskningsudvalget, Specialistuddannelsesudvalget og Kursusudvalget.

19 BESTYRELSENS BERETNING TRÆNGSEL PÅ PSYKOLOGISTUDIET Mange studerende og lav taxameterindplacering. Det er nogle af de udfordringer, vi ser på universiteternes cand.psych.-uddannelser. Der kommer til at være kamp om pladserne i auditorierne hos de tre universiteter, der tilbyder cand.psych.- uddannelsen. Antallet af studerende, der bliver optaget, er nemlig blevet forhøjet, så der de næste år optages 45 nye studerende i psykologi om året. Desuden er Syddansk Universitet ved at søge om godkendelse af en ny psykologuddannelse, som vil betyde ekstra 1 kandidater om året i løbet af fem-seks år. Aarhus Universitet har dog fået afslag på sin ansøgning om at genåbne den tidligere cand.pæd.- psych.-uddannelse på tre et halvt år, da uddannelsen ikke overholder kravene til længden på supplerings- og kandidatuddannelser. De mange nye psykologistuderende betyder, at vi i Dansk Psykolog Forening holder et vågent øje med balancen mellem udbud og efterspørgsel af psykologisk arbejdskraft. Heldigvis ser det lige nu ud til, at der bliver brug for flere psykologer både i privat praksis, i psykiatri, i somatikken, i kommunerne og på det private arbejdsmarked. Behov for et økonomisk løft En anden problemstilling på studierne er, at psykologi hører til den gruppe af studier, der får færrest penge i tilskud per studerende. Det betyder desværre større hold og mindre undervisning. Dette vil vi selvfølgelig gerne have lavet om på, og vores arbejde går her (som med andet arbejde på universitetsområdet) primært gennem Akademikernes Centralorganisation (AC). AC har i årets løb bl.a. undersøgt universiteternes basismidler og fremlagt en analyse, der viser, at ca. en tredjedel af ressourcerne går til at understøtte den forskning, der igangsættes via eksterne forskningspenge. Vi venter i øjeblikket på en endelig afklaring af, hvordan et generelt løft af taxametertaksten på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser kommer til at se ud. Sandsynligvis vil der ske et løft på omkring 5. kr. i 212 pr. studenterårsværk, hvilket vi dog mener er helt utilstrækkeligt. Selv hvis der skete en forhøjelse på 11.5 kr. pr. studenterårsvæk, sådan som det blev foreslået i McKinsey-rapporten om universiteternes finansiering og organisering, vil det blot opretholde status quo uden mulighed for mere undervisning og mindre hold. Fagtrængsel og grenspecialisering Her og nu er den store udfordring dog at løse problemet med 'fagtrængsel' på studierne. Universitetsrepræsentanterne i Uddannelses- og Forskningsudvalget har derfor foreslået, at man på kandidatuddannelsen kunne arbejde på at lave en grenspecialisering på 15 ECTS-point, som er koblet til specialet, og hvor underviseren samtidig er vejleder på specialet. Modellen vil give en bredere vifte af fagdiscipliner at vælge imellem og dermed mindske 'trængslen'. Man kunne desuden fordele disse grenspecialiseringer mellem de tre universiteter og på denne måde lave en løbende tilpasning til forskellige interesseområder. Det vil være en måde at fastholde generalistuddannelsen og samtidig holde psykologuddannelsen inden for rammen af EuroPsy. Organisatorisk vil sådan et forslag kunne realiseres uden de store problemer.? Vidste du, at... Alle akademiske uddannelser skal akkrediteres. Der er tale om en stor administrativ byrde, især fordi en godkendelse maksimalt kan gælde i seks år. Alle cand.psych.- uddannelserne skal akkrediteres i

20 BESTYRELSENS BERETNING AUTORISATION - HURTIGERE, BEDRE OG SNART OGSÅ INTERNATIONAL Dansk Psykolog Forening presser på for at forbedre autorisationen af psykologer. Og så glæder vi os over, at den fælles europæiske certificering er lige på trapperne. Vi har i de sidste to år været i dialog med Psykolognævnet for at diskutere muligheden for gennemgående ændringer i reglerne for autorisation. Blandt de regler, vi gerne vil have ændret, er reglen om, at man skal have fem måneders ansættelse, for at supervision kan tælle med i autorisationen. Problemet med femmånedersreglen er, at mange nyuddannede begynder med endnu kortere ansættelser, og det udbytte, de evt. får her, kan efterfølgende ikke tælle med i autorisationsuddannelsen. Det er imidlertid vurderingen, at de evt. ændringer må vente med at blive taget op, til autorisationsreglerne skal revideres samlet. Vi har også spurgt Psykolognævnet, om de nuværende retningslinjer fra 23 lever op til intentionen om større rummelighed i forhold til at autorisere ansøgere fra forskellige psykologiske praksisfelter, bl.a. det arbejds- og organisationspsykologiske område. Nævnet har i den forbindelse svaret, at ingen ansøgere inden for dette felt er blevet afvist i 28. Vi har endelig også påpeget over for Psykolognævnets sekretariat, at der er brug for en hurtigere sagsbehandling af autorisationen og bedre information om procedurerne for sagsbehandlingen. Begge dele har Psykolognævnet lovet at forbedre, bl.a. gennem forøgelse af sekretariatets personaleresurser. Fælles europæisk certifikat på vej Mens vi fortsætter arbejdet herhjemme, vil autoriserede psykologer formentlig fra 21 kunne søge om at få det europæiske psykologcertifikat (EuroPsy). Certifikatet er nemlig efter mange års arbejde nu blevet vedtaget på generalforsamlingen for European Federation of Psychologists' Associations (EFPA). Vi har i alle årene deltaget aktivt i dette arbejde og er glade for, at vi nu kan gå videre med at etablere de nationale bedømmelseskomiteer. I Danmark vil komiteen komme til at bestå af fem medlemmer, nemlig de tre studieledere fra psykologi i København, Aarhus og Aalborg og vores to repræsentanter i Psykolognævnet. DANSK PSYKOLOG FORENING I BRECHEN FOR PSYKOLOGTITLEN Det er eftertragtet at kunne kalde sig psykolog. Ikke blot af nuværende og fremtidige studerende og praktiserende - mange andre vil også gerne pynte sig med titlen. Alene fra 28 til 21 har Dansk Psykolog Forening fået 39 henvendelser om personer, der har kaldt sig psykologer uden at have en af de berettigede uddannelser, cand.psych., cand.pæd.psych. eller mag. art. i psykologi. Lovbrud via hjemmesider Den ulovlige brug af titlen sker bl.a. i telefonbøger, hvor fx terapeuter står listet under 'Psykologer'. Titelmisbruget foregår dog især på internettet, hvor enhver kan oprette en hjemmeside og profitere af titlen. Dansk Psykolog Forening fortsætter kampen for psykologernes titel Dansk Psykolog Forening kontakter løbende lovbryderne og har måttet anmelde enkelte til politiet. Det er en svær kamp, for det er ikke let at få ram på alle dem, der misbruger titlen. Vi har dog ikke tænkt os at give op: Opgaven med at beskytte psykologtitlen er nødvendig for at sikre faglighed nu og fremover. NY PJECE VISER VEJ TIL SPECIALIST- UDDANNELSERNE Hvilke kurser kan bruges i specialistuddannelsen? Hvordan er uddannelserne opbygget, og hvad hvis jeg gerne vil tage flere uddannelser? Læs Dansk Psykolog Forenings guide 'Uddannelse til specialist og supervisor', som du finder på vores hjemmeside, Pjecen udkom i revideret udgave i oktober 29 og indeholder nu de seneste beslutninger fra generalforsamlingen i 28, uddybende tilføjelser og præciseringer. Desuden er der nye afsnit med vejledning til kursus-udbydere og retningslinjer for klageadgang og behandling af klager. 2

21 BESTYRELSENS BERETNING UNIVERSITETERNES ROLLE I SPECIALIST- UDDANNELSERNE Arbejdet for at involvere universiteterne yderligere i specialistuddannelsen skrider fremad. Universiteterne har således meldt ud, at de gerne vil koordinere indsatsen i forhold til specialistuddannelserne i klinisk børnepsykologi, sundhedspsykologi og arbejds- og organisationspsykologi. Det er de tre specialer, hvor der er problemer med at få etableret kurser på specialiseringsmodulerne. Lønnen skal afklares først Det også vigtigt at begynde at udvikle kapaciteten, så universiteterne kan byde ind på specialistmodulerne. Udfordringen her og nu er dog, at de universitetsansatte undervisere foretrækker at undervise på specialistuddannelserne som privatpersoner, da indtjeningsmulighederne er bedre. Det gør det i øjeblikket svært for universiteterne at byde ind på specialistmodulerne, men man arbejder på at finde en løsning. FLERE SPECIALISTER OG SUPERVISORER Allerede nu er flere psykologer blevet godkendt som specialister og supervisorer efter retningslinjerne for den nye specialistuddannelse fra 25. Fagnævnene har været travlt beskæftiget med at vurdere ansøgninger og sikre, at den faglige kvalitet og de formelle krav er opfyldt i den enkelte ansøgning. Fristen for at aflevere specialist- og supervisoransøgninger på den gamle ordning udløb 1. april 28 og medførte en overvældende mængde ansøgninger. Evalueringen af den nuværende ordning for specialistuddannelser begynder i 213. ÅRSMØDET 29 - EN ANLEDNING TIL UDVIKLING Årsmødet 29 bød på debat, forelæsninger og workshopper - og muligheden for at tage den nye viden med sig i sin specialistuddannelse. Overvægt, mænds sundheds- og sygdomspsykologi, ændring af livsstil, positiv psykologi og det grænseløse arbejde. Det var nogle af emnerne, da mere end 15 psykologer mødtes på Hotel Nyborg Strand for at blive klogere på årets faglige tema, folkesundhed og livsstil. Ny viden fra Utrecht og Mississippi Det lykkedes os i år at få professor Wolfgang Stroebe fra University of Utrecht til at indlede årsmødet med en forelæsning om sundhedens socialpsykologi. Ved den afsluttende forelæsning var det associeret professor, ph.d. Kelly Wilson fra University of Mississippi, der førte ordet med sin tale om brug af Acceptance and Commitment Therapy (ACT) til at øge den offentlige sundhed. En del af specialistuddannelsen I løbet af dagen arbejdede deltagerne desuden i workshopper inden for folkesundhed og livsstil; workshopper, som deltagerne kan lade indgå i deres eventuelle specialistuddannelser. "Det var bare en fornøjelse at deltage. Specielt at høre de tilfredse tilbagemeldinger fra fagfæller og kolleger - det levede til fulde op til mine forventninger. Også planlægningen fra sekretariatets side - og så var det bare et superbt og godt sted". Citat fra en deltagers evaluering af Årsmødet 29 21

22 BESTYRELSENS BERETNING SPØRG OM SPECIALISTUDDANNELSEN Hver dag rådgiver vi medlemmer, der er i tvivl om, hvordan de får deres specialistuddannelse i hus. Her kan du se et udvalg af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet. SPØRGSMÅL Jeg har taget en del kurser, inden jeg blev autoriseret. Kan de bruges i min specialistuddannelse? SVAR Ja, du kan bruge al den teori, som du har indhentet, efter at du blev psykolog, og inden du blev autoriseret. Hvis de kurser, du har taget, ikke er godkendt i forvejen, kan du selv danne dig et skøn over, om teorien lever op til de krav, som er fastlagt. Jeg har en del egenterapi og noget supervision fra før min autorisation, kan det bruges i specialistuddannelsen? Egenterapien eller personligt udviklingsarbejde, som det også hedder, kan bruges, men du skal være opmærksom på, at minimum en tredjedel af alt det personlige udviklingsarbejde, supervisionen og teorien på specialistuddannelsen skal ligge inden for de sidste fem år på ansøgningstidspunktet. Hvis du har modtaget supervision, inden du blev autoriseret, og ikke har brugt det i forbindelse med din autorisationsansøgning, så kan det bruges til specialistansøgningen. Kan jeg tage flere specialistuddannelser? Ja, men man kan maksimalt blive specialist inden for to områder. Det er svært at overskue de forskellige moduler og finde ud af, hvordan de passer sammen med det, som jeg allerede har taget. Hvad gør jeg? En specialistuddannelse består af fire moduler. Det ene modul er specialistmodulet, som er specifikt for netop den specialistuddannelse, du ønsker at gennemføre. Det kan være en fordel at sætte sig grundigt ind i dette modul først og så dernæst koncentrere sig om de tre andre moduler. Der er ikke noget krav til rækkefølgen, du gennemfører modulerne i. Du kan danne dig et overblik over de kompetencer, som du allerede har opnået, ved at lægge materialet i bunker efter de forskellige moduler. Samtidig kan du krydse af i ansøgningsskemaerne på hvor du kan se kravene til de enkelte moduler. 22 SPECIALISTUDDANNELSERNE I TAL 29* medlemmer af Dansk Psykolog Forening er godkendte specialister 1.12 medlemmer er godkendte supervisorer 29* 9 medlemmer blev specialistgodkendt 2 medlemmer blev supervisorgodkendt medlemmer blev specialistgodkendt 5 medlemmer blev supervisorgodkendt medlemmer blev specialistgodkendt 35 medlemmer blev supervisorgodkendt *pr. 9. oktober 29

23 BESTYRELSENS BERETNING NYE KOMPETENCER I HVERDAGEN Dansk Psykolog Forening arbejder for at sikre og udvikle en høj kvalitet i psykologers daglige arbejde. Vi støtter op om medlemmernes faglige udvikling ved at tilbyde en bred palet af kompetence- og metodekurser. Vi tilpasser løbende kursusprogrammet efter medlemmernes efterspørgsel og tilbyder kurser, som understøtter det daglige arbejde, den faglige udvikling og medlemmernes mulighed for at gennemføre teorimodulerne i specialistuddannelserne. Vi tilbyder kurserne på fællesmodulerne (det tværgående modul, børneog voksenmodulerne og arbejds- og organisationsmodulet) BUD EFTER KARRIERE- RÅDGIVNINGEN Psykologer i dag skal nå mere, være mere omstillingsparate og mere fleksible. Det mærker Dansk Psykolog Forenings rådgivningsteam, der støtter medlemmerne i deres kompetenceudvikling. Siden 28 er psykologernes ledighed faldet, og derfor er der ikke så stor efterspørgsel efter rådgivning i at skrive ansøgninger og cv. I stedet efterlyser medlemmerne rådgivning om bl.a. karriereskift, sygdom og afskedigelse. Vi får også henvendelser fra psykologer, der oplever, at deres arbejdsvilkår er blevet forringet og har minimum én gang over en treårig periode, men tilpasser tidspunktet efter medlemmernes efterspørgsel, hver gang vi udvikler et nyt kursusprogram. Det betyder, at mange kurser nu både opslås i Århus og København, bl.a. for at afhjælpe flaskehalsproblemer på specialistuddannelserne. Hvert år forhåndsgodkender vi desuden ca. 5 kurser fra bl.a. eksterne kursusudbydere (decentrale kurser). Der er her tale om kurser på fællesmodulerne - dvs. det tværgående modul, børne- og voksenmodulerne, forskningsmodulet og supervisoruddannelsen. Evalueringen af kurser Vi evaluerer alle centrale kurser og ca. 5-1 decentrale kurser om året. Det gør vi for at sikre, at underviserne har de nødvendige pædagogiske og formidlingsmæssige kvalifikationer, og at kursernes formål og temaer lever op til kursusbeskrivelserne i pjecen om specialistuddannelsen. brug for hjælp til at håndtere de mange nye krav på arbejdsmarkedet. Skræddersyet rådgivning I vores åbne rådgivning arbejder vi med at udvikle og tilpasse rådgivningen til medlemmernes ønsker og situation. I karriererådgivningen indgår der nu bl.a. en analyse af jobsituationen, tilbud om personlighedstest og rådgivning i efteruddannelse. I nogle tilfælde bevilliger vi også psykologhjælp eller kontakt med en socialrådgiverkonsulent. KURSER I TAL Antal kurser i kurser blev udbudt i kursusprogrammet 35 kurser er gennemført 593 medlemmer har deltaget på kurserne Hvorfor deltage i et kursus? 55,5 % - manglede det i en specialistuddannelse 3,8 % - siger, at arbejdsgiveren bad om det 78,3 % - syntes, indholdet virkede relevant for deres arbejde 4,4 % - fortæller, at kurset så spændende ud 2,5 % - havde penge tilbage på deres kursusbudget Hvem betaler? 11,5 % - egen virksomhed/praksis 65,1 % - arbejdsgiveren 18,9 % - kursisten selv 4,5 % - TR-kursus Kursuspriser og honorarer Fra 28 er kursuspriserne sat ned med ca. 14 %, mens underviserhonoraret er forhøjet med ca. 17 % * Karrieresparring Vejledning i jobsøgning Henvendelser i alt om rådgivning * pr. 13/1 RÅDGIVNING GAV MERE KLARHED Susanne på 43 år havde arbejdet fem år på en mindre PPR, da hun opsøgte den åbne rådgivning. Efter en sammenlægning med to andre PPR'er oplevede hun øget arbejdspres og flere stresssymptomer som søvnløshed og koncentrationsbesvær. Hun var derfor begyndt at tvivle på, om hun ville blive i sit job på længere sigt. Ved den første samtale stod det klart, at Susanne ikke følte, at hun kunne løse sine arbejdsopgaver forsvarligt pga. stress. Aftalen blev derfor, at hun opsøgte sin læge for at få opbakning til en sygemelding. Susanne fik også bevilget psykologsamtaler til at få flere konkrete redskaber til at håndtere stress. En måned senere havde Susanne fået mere overskud, og anden samtale kom til at handle om karrieresparring. I samtalen indgik en NEO PI-R-test, som viste, at Susanne er en lidt introvert type, som er meget omhyggelig og grundig med sit arbejde. Hun trives godt i samarbejde med andre og har ikke behov for at være den dominerende i samarbejdet. Hun er samvittighedsfuld og insisterer på at gøre sine opgaver færdige. Ledelsesmæssigt trives Susanne bedst med en synlig leder. Testen blev brugt til at analysere, hvilke job Susanne ville trives bedst med, fx et job i ungdomspsykiatrien. I samtalen fik hun også inspiration til, hvordan hun med sine ansøgninger og cv fremover kan præsentere sig bedst muligt. 23

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

Vedtægter for Danske Kliniske Onkologers Organisation

Vedtægter for Danske Kliniske Onkologers Organisation 1 Organisationens navn er Danske Kliniske Onkologers Organisation 2 Organisationens formål er at varetage medlemmernes faglige, organisatoriske, økonomiske og kollegiale interesser 3 Medlemskab 3.1 Organisationen

Læs mere

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Til medlemmerne af Rådet for Specialpsykologuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 23. april 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat fra 3. møde i Rådet for Specialpsykologuddannelsen

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG DET HANDLER OM DIN HVERDAG Indholdsfortegnelse: Dagsorden Fastlæggelse af forretningsorden

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Dokumentdato: 27.03.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Konstituering Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udpeges

Læs mere

Vedtægter for Selskabet Interkulturel psykologi

Vedtægter for Selskabet Interkulturel psykologi 7. december 2016 Den nuværende styrelse i Selskabet Interkulturel Psykologi ønsker at modernisere selskabets vedtægter, således at de bliver mere tidssvarende, psykologrelevante og praktisk udførlige,

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

FreelanceGruppens bestyrelse foreslår følgende ændringer i vedtægterne: FreelanceGruppen er en specialgruppe under Dansk Journalistforbund.

FreelanceGruppens bestyrelse foreslår følgende ændringer i vedtægterne: FreelanceGruppen er en specialgruppe under Dansk Journalistforbund. FreelanceGruppens generalforsamling Punkt 5a FreelanceGruppens bestyrelse foreslår følgende ændringer i vedtægterne: senest ændret 6. marts 2010 / 2014. 1 Formål FreelanceGruppen er en specialgruppe under

Læs mere

Indstilling til nye vedtægter

Indstilling til nye vedtægter Indstilling til nye vedtægter Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at vedtage nye vedtægter for foreningen Danske Journaliststuderende RUC. Baggrund: Foreningens vedtægter er efterhånden mange

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET 1 Introduktion Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet på afdelingsmødet på Birkerød Kollegiet. Forretningsordenen er underordnet DUAB s vedtægter og

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol (Godkendt på Studenterrådet Metropols stiftende generalforsamling d. 8. oktober 2009, senest ændret på ordinær generalforsamling

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU.  . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNEL DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnr.

Læs mere

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening Foreningens navn og formål 1. Fyens Stifts Menighedsrådsforening ( i det følgende kaldet foreningen ) virker i tilslutning

Læs mere

FORSLAG 6A MEDLEMSDEMOKRATI OG REPRÆSENTANTSKAB I FSL

FORSLAG 6A MEDLEMSDEMOKRATI OG REPRÆSENTANTSKAB I FSL FORSLAG 6A MEDLEMSDEMOKRATI OG REPRÆSENTANTSKAB I FSL 4. NOVEMBER 2016 Forslag 6.A til repræsentantskabsmødet 4. november 2016: Medlemsdemokrati og repræsentantskab i FSL Indledning Gennem det sidste halvandet

Læs mere

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER.

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 25. juni 09 VEDTÆGTER FOR Organisationen Danske Museer 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 2 Formål Organisationen er en interesseorganisation og et samarbejdsorgan for danske

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund

VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund 2016 AFSNIT 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 NAVN, STIFTELSE OG HJEMSTED 1.1 Forbundets navn er Danske Døves Ungdomsforbund (DDU). Forbundets internationale benævnelse

Læs mere

Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening

Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening 1 NAVN OG STATUS Stk. 1. Foreningens navn er Hovedstadens Lan Party Forening. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Hillerød kommune. 2 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

i Arbejds- og organisationspsykologisk rækker har der i mange år været en vis reservation over for at etablere en specialistuddannelse

i Arbejds- og organisationspsykologisk rækker har der i mange år været en vis reservation over for at etablere en specialistuddannelse Uddannelse Af Jógvan Petersen Ny specialistuddannelse Den 1. januar 2001 træder DP s ny specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer i kraft. Uddannelsen svarer i store træk til den ramme,

Læs mere

Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor

Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor 1. Navn. Klubbens navn er:... (herefter kaldet Klubben) 2. Formål. Klubbens formål er, at fremme medlemmernes faglige, sociale og økonomiske interesser,

Læs mere

UUUC og UU47 Lederforsamlingen To foreninger som knytter Danmarks UU centre sammen

UUUC og UU47 Lederforsamlingen To foreninger som knytter Danmarks UU centre sammen & UUUC og UU47 Lederforsamlingen To foreninger som knytter Danmarks UU centre sammen Formålet med de to foreninger er at skabe klarhed mellem UU-ledernes politiske arbejde i Lederforsamlingen af de 47

Læs mere

Vedtægter for RUCalumne

Vedtægter for RUCalumne Vedtægter for RUCalumne DATO/REFERENCE 13. oktober 2015 Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er RUCalumne The Alumni Society of Roskilde University. Foreningens hjemsted er Roskilde Universitet

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

Love. LOVE for DANSK SELSKAB FOR KLINISK ONKOLOGI. Stiftet 13. maj Revideret generalforsamling Forslag til ny revision april 2013

Love. LOVE for DANSK SELSKAB FOR KLINISK ONKOLOGI. Stiftet 13. maj Revideret generalforsamling Forslag til ny revision april 2013 Love LOVE for DANSK SELSKAB FOR KLINISK ONKOLOGI Stiftet 13. maj-2004 Revideret generalforsamling 2007. Forslag til ny revision april 2013 1 GAMLE LOVE 1 NYE LOVE 1.1 Selskabets navn er Dansk Selskab for

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Kongressen punkt for punkt time for time

Kongressen punkt for punkt time for time Kongressen punkt for punkt time for time Velkommen til FOA kongressen 2016! Måske er det din første kongres i FOA, måske er du en erfaren kongresdelegeret. Uanset hvad, kan det være nyttigt med denne guide,

Læs mere

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00 1 Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00 Dagsorden + referat Formanden Michael Thaarup byder velkommen til klubbens ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen er Skagen Havkajakklubs

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

1 Københavns Lærerforenings medlemmer ved..skole udgør KLF-afdelingen ved denne.

1 Københavns Lærerforenings medlemmer ved..skole udgør KLF-afdelingen ved denne. Vejledende forretningsorden for KLF-afdelingerne Forslag: 1 Københavns Lærerforenings medlemmer ved..skole udgør KLF-afdelingen ved denne. Lærere med tilknytning til flere skoler er medlem af KLF-afdelingen

Læs mere

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.aau.dk Anne Tonboe Sekretariatschef Tlf. 9635 9495 at@adm.aau.dk 30. maj 2005 AT/lt J.nr. 2005-003/01-0002

Læs mere

Indkomne forslag til vedtægtsændringer 2014

Indkomne forslag til vedtægtsændringer 2014 Indkomne forslag til vedtægtsændringer 2014 Følgende forslag skal behandles på repræsentantskabsmødet under punktet Indkomne forslag. DE KONKRETE FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF VEDTÆGTERNE ER OMTALT I VEDLAGTE

Læs mere

Vedtægter for Mellemfolkeligt Samvirke

Vedtægter for Mellemfolkeligt Samvirke Vedtægter for Mellemfolkeligt Samvirke 1 Formål Mellemfolkeligt Samvirkes formål er at fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet, for gennem et samarbejde over nationale og kulturelle grænser at

Læs mere

Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune.

Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune. Vedtægter for CBS Sport Frederiksberg, 27. oktober 2015 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål CBS Sport

Læs mere

Forretningsorden for KAB's repræsentantskab. Vedtaget af KAB s repræsentantskab på mødet den 22. maj /5

Forretningsorden for KAB's repræsentantskab. Vedtaget af KAB s repræsentantskab på mødet den 22. maj /5 Forretningsorden for KAB's repræsentantskab Vedtaget af KAB s repræsentantskab på mødet den 22. maj 2007 1/5 1 Indledning Denne forretningsorden supplerer bestemmelserne om repræsentantskabets arbejde

Læs mere

Vedtægter. for. HK-klubben ved Aalborg Universitet

Vedtægter. for. HK-klubben ved Aalborg Universitet Vedtægter for HK-klubben ved Aalborg Universitet Klubben er det redskab, der skal sikre det enkelte medlem det størst mulige udbytte af sin organisation ' 1: Stk. 2: HK-klubbens formål HK-klubbens formål

Læs mere

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet

Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet Standardforretningsorden for de kollegiale organer ved Syddansk Universitet Nærværende standardforretningsorden er udarbejdet i henhold til vedtægtens 3, stk. 3, nr. 4 og regulerer de formelle rammer for

Læs mere

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.

Læs mere

Vedtægter for Skole og Forældre København

Vedtægter for Skole og Forældre København Vedtægter for Skole og Forældre København 1. Foreningens navn er Skole og Forældre, København under Landsforeningen Skole og Forældre. Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. 2. Som medlemmer i Skole

Læs mere

1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år.

1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år. 25. februar 2011 J.nr. 2011-4001-01 MD Forretningsorden for Universitetsdirektørudvalget Formandskab 1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i

KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i Klubbens navn Indhold: Klubvedtægter 1 Klubbens formål og virke 2 Klub/Fællesklub 3 Medlemmernes kollegiale pligter 4 Urafstemning 5 Generalforsamling

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Vedtægter for SAMRåd ved RUC

Vedtægter for SAMRåd ved RUC Vedtægter for SAMRåd ved RUC Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er SAMRåd. Foreningen har hjemsted på Roskilde Universitet. Artikel 2: Formål 2 Formål Stk. 1 Foreningen

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU)

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: FSU

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Vedtægter for Kreds Øst

Vedtægter for Kreds Øst Vedtægter for Kreds Øst 1 Kredsens navn Kredsens navn er Kreds Øst. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er Finansforbundets hjemstedskommune.

Læs mere

Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram 2014-2016 16 indsatsområder for Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram 2014-2016 16 indsatsområder for Dansk Psykolog Forening Det vedtagne arbejdsprogram gengives i det følgende: Dansk Psykolog Forenings arbejdsprogram 2014-2016 16 indsatsområder for Dansk Psykolog Forening > TENDENS 1: Fokus på effektivitet og kvalitet i velfærdssektoren

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier

Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Forretningsorden for Studienævnet for Engelsk og Amerikanske Studier Studienævnets møder. 1. Studienævnet udøver sin virksomhed i møder. Rutinesager kan dog afgøres ved skriftlig behandling, hvis alle

Læs mere

Stk. 4. Regionskredsen kan jfr. 10 varetage specifikke opgaver på vegne af lokalafdelinger

Stk. 4. Regionskredsen kan jfr. 10 varetage specifikke opgaver på vegne af lokalafdelinger Forslag til vedtægter for SIND, Regionskreds Midtjylland NAVN OG HJEMSTED 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning Stk. 1. Regionskredsens navn er Landsforeningen SIND, Regionskreds Midtjylland. I

Læs mere

Cyklistforbundets vedtægter

Cyklistforbundets vedtægter Notat 18. december 2015 Cyklistforbundets vedtægter Navn og formål 1. Forbundets navn er Cyklistforbundet. 1. Forbundets binavn er Dansk Cyklist Forbund. 2. Cyklistforbundets formål er: 1. At skabe større

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Onsdag den 21. maj 2014 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

FSD generalforsamling 2011. FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl.16.00.

FSD generalforsamling 2011. FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl.16.00. FSD generalforsamling 2011. FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl.16.00. Der var mødt 42 personer op til generalforsamlingen heraf

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Torsdag den 21. maj 2015 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP 1 Erhvervsrådet i Høje-Taastrup er en uafhængig institution. Dets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. Erhvervsrådet omfatter Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål Erhvervsrådets

Læs mere

Forretningsorden for Haderslev Ungdomsråd

Forretningsorden for Haderslev Ungdomsråd Haderslev Ungdomsråd Haderslev Kommune Haderslev Ungdomsråd 6100 Haderslev haderslevungdomsraad.dk ungdomsraad@haderslev.dk Forretningsorden for Haderslev Ungdomsråd 1 Organisering af arbejdet i Ungdomsrådet

Læs mere

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine).

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Love og vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Terapi 1. Navn Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Stk. 2. Sekretariatets adresse angiver

Læs mere

Vedtægter for Dansklærerforeningen

Vedtægter for Dansklærerforeningen Vedtægter for Dansklærerforeningen I. Navn og formål 1 Dansklærerforeningens navn er Dansklærerforeningen. 2.1 Dansklærerforeningens formål er at tjene og udvikle faget dansk alle steder hvor danskundervisning

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN GOLF KLUB. 1. Klubbens navn er Frederikshavn Golf Klub og dens hjemsted er Frederikshavn Kommune.

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN GOLF KLUB. 1. Klubbens navn er Frederikshavn Golf Klub og dens hjemsted er Frederikshavn Kommune. VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN GOLF KLUB 1. Klubbens navn er Frederikshavn Golf Klub og dens hjemsted er Frederikshavn Kommune. Klubbens formål er at etablere og forestå driften af en golfbane og organisere

Læs mere

Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet 1 Navn Foreningens navn er Kantineforening ved Datalogisk Institut. Hjemsted er København. 2 Formål Foreningens formål er

Læs mere

Det Ergoterapifaglige Selskab for Geriatri og Gerontologi blev stiftet den 7. maj 2012.

Det Ergoterapifaglige Selskab for Geriatri og Gerontologi blev stiftet den 7. maj 2012. Ergoterapeutforeningen Om os - EFS Geriatri og Gerontologi Det Ergoterapifaglige Selskab for Geriatri og Gerontologi blev stiftet den 7. maj 2012. Bestyrelsen - kontakt Formand Anne Henckel Johansen Helsingør

Læs mere

Ordinært afdelingsmøde

Ordinært afdelingsmøde Ordinært afdelingsmøde Praksis gode ideer - eksempler På det årlige ordinære afdelingsmøde (beboermøde) vedtager beboerne budgettet og dermed huslejen for det kommende år. Gennemførelse af afdelingens

Læs mere

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning. I henhold til 109-110 i lov om social service

Læs mere

Medlemstal, konstitution m.v.

Medlemstal, konstitution m.v. Forretningsorden for Studienævnet ved Saxo-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1. Studienævnet varetager de opgaver, der i henhold til Universitetsloven og Københavns Universitets

Læs mere

Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance

Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Stk. 1. Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance, i det følgende benævnt LOBPA, er stiftet

Læs mere

1. Organisationens navn er Interkulturelt Kvinderåd. 2. Organisationens hjemsted er, Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 København K.

1. Organisationens navn er Interkulturelt Kvinderåd. 2. Organisationens hjemsted er, Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 København K. Vedtægter for Interkulturelt Kvinderåd 1. Foreningens navn og adresse 1. Organisationens navn er Interkulturelt Kvinderåd. 2. Organisationens hjemsted er, Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 København

Læs mere

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Revideret: 3. november 2010 1 Foreningen Foreningen Student Association at the Department of Information

Læs mere

Gældende vedtægter for Fransklærerforeningen. Forslag til nye vedtægter for Fransklærerforeningen. 1 Navn. 1 Navn

Gældende vedtægter for Fransklærerforeningen. Forslag til nye vedtægter for Fransklærerforeningen. 1 Navn. 1 Navn Gældende vedtægter for Fransklærerforeningen Forslag til nye vedtægter for Fransklærerforeningen 1 Navn Foreningens navn er "Fransklærerforeningen" (Association des Professeurs de français du Danemark).

Læs mere

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) 1. Navn Kredsens navn er Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS). Kredsen er en virksomhedskreds under Finansforbundet i henhold til denne organisations

Læs mere

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne Maj 2016 Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne. Foreningens hjemsted er København. Foreningen

Læs mere

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker VEDTÆGTER for LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER 1 Navn Sammenslutningens navn er LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER. 2 Hjemsted Lodsejersammenslutningens

Læs mere

LO Silkeborg - Favrskov. 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen).

LO Silkeborg - Favrskov. 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen). LO Silkeborg - Favrskov 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen). 1.2 Foreningen er en lokal sektion under LO Danmark. 1.3 Foreningens hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND

VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND I FORENINGENS NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn Stk. 1. Foreningens navn er GA Østjylland. 2 Foreningens formål Stk. 1. Foreningens formål er gennem organisatorisk fællesskab

Læs mere

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016 Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Oplæsning af referat 4. Formandens beretning om det forløbne

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grakom ØSTdanmark

VEDTÆGTER. for. Grakom ØSTdanmark VEDTÆGTER for Grakom ØSTdanmark I Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn Stk. 1. Foreningens navn er Grakom ØSTdanmark 2 Foreningens formål Stk. 1. Foreningens formål er gennem organisatorisk fællesskab

Læs mere

Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014

Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014 Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014 Lov for Den danske Landinspektørforening Foreningens første lov blev vedtaget på stiftende generalforsamling den 30. august 1875. Foreningens navn

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Café Exit

Vedtægter for Foreningen Café Exit Vedtægter for Foreningen Café Exit Indledning Foreningen Café Exit blev oprettet i 2007 på initiativ af fængselspræster i Vestre Fængsel, repræsentanter fra Fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel og

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002380 Enhed: Ledelsessekretariatet 15. august 2011 Initialer: MM Forretningsorden for bestyrelsen

Læs mere

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. KAPITEL 1 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Foreningens navn er The European Law Student Association Copenhagen med binavn ELSA Copenhagen. Foreningens officielle forkortelse vil være ELSA Cph. Foreningen er

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: LSU udøver sin virksomhed

Læs mere

D ANMARKSK ORTET. Som alle. Løn og ansættelse STRUKTURREFORMEN AF LARS MICHAELSEN OG KIM RØNSHOLT

D ANMARKSK ORTET. Som alle. Løn og ansættelse STRUKTURREFORMEN AF LARS MICHAELSEN OG KIM RØNSHOLT STRUKTURREFORMEN AF LARS MICHAELSEN OG KIM RØNSHOLT D ANMARKSK ORTET Om to år trækkes der nye streger gennem Danmark. Hvem skal løse hvilke opgaver hvor? Og hvad med jobsikkerheden? Vi prøver at hjælpe

Læs mere

Styregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen.

Styregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen. Marts april 2014 5. udgave Nu tegner der sig en råskitse til en politisk organisationsmodel for en kommende afdeling. En organisation, der har fokus på at samle organisationens kræfter dér hvor det giver

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen,

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen, Vedt ægt erf or Fr i efunk t i onær er Vedtægter for Frie Funktionærer Indhold Navn og hjemsted, 1... 2 Formål, 2... 2 Medlemmer, 3... 2 Medlemsrettigheder og pligter, 4-7... 3 Regionsvedtægt, 8-9... 3

Læs mere