Det farlige fællesskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det farlige fællesskab"

Transkript

1 Det farlige fællesskab Hemmelig og forbudt kommunikation blandt fanger i de danske fængsler, af Martin Rovang Jensen Vejleder: Karin Lützen Historie, Institut for Kultur og Identitet Roskilde Universitetscenter,

2 Tak til min kæreste Katrine, min lillesøster, mor og mormor for altid at være der for mig, og til Karin Lützen for inspirerende og engageret vejledning. Specialet er tilegnet mindet om min far, John Erik Jensen. Det totale antal tegn er , fraregnet bilag, formidlingsovervejelser og studieforløbsbeskrivelse. 2

3 I Stumptrøjens Brystlommer fæster hans Nummer, Hans Knæbukser strammer om Bagen, hans Ansigt dølger sin Spot og Kummer bag Masken, som slutter ved Hagen. Gennem to kantede Huller i Skyggen man møder hans flakkende Blik, Masken løber op i en Spids paa hans Hoved, den er Vanærens Symbolik. Naturligvis har han Arbejd i Mængde og Bøger fra Biblioteket; - men han mangler levende Mennesker om sig, for han er af Stilhed træt. Gennem Uger og Dage hører han kun Vogterens faa formularer: God nat, god Morgen, Velbekomme! Mekanisk tilbage han svarer. Villiam Hansen Straffens børn et fængselsbillede. C. Winther, 1909, s

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...4 Indledning...6 Problemformulering...7 Specialets relevans...7 Kampen om kommunikationen...8 Den tidsmæssige afgrænsning...11 Historiografi...13 De danske fængslers kommunikationshistorie...13 Bredere værker om dansk fængselshistorie...15 Institutions- og lokalhistorie...16 Opsummering...17 Specialets kildegrundlag...17 Fangernes kilder...17 Fængselsvæsenets kilder...20 Teori og metode...21 Foucault og det moderne fængsels fødsel...21 Sykes og Goffman sociologi bag tremmerne...26 Opsummering...30 Rationalerne bag det moderne fængselsvæsen...30 Det moderne fængsels systematik...34 Fangens dagligdag...35 Overvågning og foranstaltninger...37 Fængselslivets tilladte kommunikation...41 Det farlige fællesskab...44 Særlige forhold under besættelsen...48 Opsummering...50 Den opdagede kommunikation...51 De statistiske spor af den hemmelige kontakt...51 Ubekendte faktorer...54 Opsummering...57 Den forbudte kommunikation...57 Fængselslivets frustrationer...57 Kontakten til fængslets personale...62 Lysten til kontakt...64 Kommunikation i kirken, skolen og gården...66 Kommunikation i cellen...68 Specielle former for kommunikation og sammenbrud i systemet...72 Opsummering...75 Hvad kommunikerede fangerne om?...75 Adspredelse, cellekultur og nyhedstjeneste...76 Solidaritet og opposition...79 Opsummering...84 Kommunikationens betydning...85 Benyttet kildemateriale

5 Benyttet litteratur...92 Summary...95 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Formidlingsovervejelser Studieforløbsbeskrivelse

6 Indledning Dette speciale handler om hemmelig og forbudt kommunikation blandt fanger i de danske fængsler i perioden 1842 til Det er første gang, emnet gøres til genstand for et selvstændigt, afgrænset studie, da det hidtil kun er blevet berørt meget sporadisk i den litteratur, der foreligger om det danske fængselsvæsens historie. Det var netop en kort omtale på seks sider i historikeren Peter Scharff Smiths bog Moralske hospitaler Det moderne fængselsvæsens gennembrud , udgivet i 2003, der gav mig lyst til at undersøge den forbudte kommunikations historie i fængslerne nærmere. Smith analyserer den ideologiske baggrund for det danske fængselsvæsens udvikling med særligt fokus på Vridsløselille Forbedringshus, hvor den totale isolation var grundpillen ikke desto mindre fandt en omfattende kommunikation sted blandt fangerne, skønt det pga. isolationen og den konstante overvågning burde have været umuligt. Smith behandler dette spændende emne på få sider, da det falder uden for hans studies hovedfokus, men de mange tegn på forbudt kontakt blandt Vridsløselilles fanger bekræfter ham i, at der opstod uforudsete sprækker i systemet, og muligheder for bl.a. kommunikation fangerne imellem ( ) (Smith, 299, 2003.) Min motivation for at give mig i kast med emnet er den opfindsomhed, vilje og længsel efter kontakt med andre mennesker, som må have ligget bag fangernes hemmelige kommunikation. I betragtning af at hele formålet med frihedsberøvelse er at isolere og kontrollere lovovertræderen og dermed begrænse vedkommendes muligheder for at kommunikere, er det fascinerende, at dette alligevel kunne finde sted. De forskellige former for forbudt kommunikation, og de yderligheder fangerne var villige til at gå til for at kontakte andre, peger hen imod en evig magtkamp mellem opsynet og fangerne. En magtkamp, hvorunder netop den hemmelige kommunikation kan ses som et redskab, fangerne bruger til at teste omfanget af den magt og kontrol, der er indlejret i fængslet som institution. Den amerikanske sociolog Erving Goffman har med basis i sit feltarbejde i lukkede institutioner udtalt, at enhver verden automatisk skaber sin egen underverden. Jeg finder dette perspektiv interessant, da jeg ønsker at karakterisere periodens fængselsvæsen gennem en undersøgelse af fangernes hemmelige brug af den forbudte kommunikation. Ved netop at kigge på, hvorfor og hvordan de udnyttede sprækkerne i fængslernes overvågning til modstand og rebelskhed, kan der opnås et spændende indblik i de konsekvenser, fængslingen havde for fangerne. Specialet tager sit udgangspunkt i en tese om, at fængsling paradoksalt nok kan fremme fællesskabet. Fangerne udvekslede beskeder, bankede til hinanden om natten, og samtalte i det skjulte under en proces, der skabte modstand og fællesskabsfølelse midt i en institution, hvis formål 6

7 ellers var at indskrænke individets frihed og modarbejde fællesskabets skadelige indflydelse. Jeg vil derfor undersøge, hvordan fangerne konkret bar sig ad med at kontakte hinanden trods fængselslivets konsekvente overvågning, kontrol og foranstaltninger, og hvad deres bevæggrunde var for at deltage i fængselslivets forbudte fællesskab. Problemformulering Hvilken rolle havde den hemmelige og forbudte kommunikation for opbygningen af fællesskaber mellem periodens fanger? Specialets relevans Under arbejdet med dette speciale har jeg siddet på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og læst i nogle bevarede fangedagbøger fra Vridsløselille Statsfængsel. I en af dagbøgerne beskrev en fange den fortvivlelse, han følte over at være afskåret fra familie og venner: ( ) har nu i 17 Dage ikke talt med et eneste Menneske, har ( ) ikke mærket en Gnist af Venlighed eller Forstaaelse og sidst og ikke mindst den frygtelige Uvished om hvordan at det gaar jer ( ) Det er ogsaa forfærdeligt at jeg kun maa skrive til dig hver 4 Uge, det syndtes jeg er, som om de vilde dræbe den sidste Gnist af det gode i et Menneske, det har kostet mig mange, mange Taarer ( ) En del af skriften var udtværet og svær at tyde, og på den næste side kom forklaringen: Naa, Taarerne har nok dryppet ned paa den anden Side saa Skriften er ved at løbe ud ( ) (LAK, Fangedagbog, Vridsløselille Statsfængsel: 12/1 1941) Jeg så igen på siden, og ganske rigtigt små våde plamager havde gnedet skriften ud. Det var ét af de øjeblikke, hvor du som historiestuderende virkelig føler, at fortidens mennesker bliver nærværende. Fangens tårer understregede et almenmenneskeligt behov for socialt samvær og kontakt, hvis genkendelighed på tværs af tid og sted gav mig et sug i maven. Jeg kunne til en vis grad leve mig ind i fangens situation, hvilket fint illustrerer, at mit fokus på hemmelig og forbudt kommunikation blandt fanger vil have relevans lige så længe frihedsberøvelse består som straffeform. Problemstillingen er med andre ord lige så aktuel i dag som i 1800-tallet, og historier om fængslernes skjulte understrøm af hemmelige meddelelser dukker da også jævnligt op i de danske medier. Der er ingen tvivl om, at den hemmelige kommunikation løbende udvikler sig gennem ydre påvirkninger såsom teknologiske hjælpemidler eller sociale ændringer i samfundet eksempelvis er arabisktalende fanger i danske fængsler blevet afsløret i en systematisk brug af 7

8 sproget til hemmelige meddelelser, som hverken dansktalende medfanger eller opsynet kan opsnappe, ligesom BT i en artikel har berettet om en meget omfattende hemmelig kommunikation blandt vore dages isolerede varetægtsfængslede. Råben mellem vinduerne, papirslapper gemt i luftkanaler på baderummet eller i hulrum under toilettet og indsmuglede mobiltelefoner i endetarmen, skulle være bare nogle af fangernes mange metoder til at opnå kontakt. (MetroXpress, 21. februar 2006: 4 og BT, 19. december, 2005: 4-6) Da jeg vil undersøge, hvordan danske fanger har kommunikeret med hinanden op gennem 1800-tallet og ind i 1900-tallet, kan mit arbejde forhåbentligt tjene som et nuanceret indlæg til den løbende debat om disciplinen og forholdene i fængslerne. Min personlige oplevelse af denne debat er, at man ofte møder en opfattelse af, at den hemmelige kommunikation florerer, fordi fangerne har for let spil. Men som Smith berører i sin bog, fandt der selv i 1800-tallets Vridsløselille, landets skrappeste anstalt, en livlig hemmelig kommunikation sted og endda i højere grad end under mere frie former for frihedsberøvelse. Den hemmelige kommunikation er derudover en oplagt indfaldsvinkel til en generel debat om indespærringens konsekvenser for den straffede. Ved at se på tidligere fangers higen efter social kontakt kan der perspektiveres til nutidens fængselsvæsen og en problematik, som vore dages mere åbne fængsler stadigvæk ikke har kunnet ryste af sig. Jeg vil mene, at det til enhver tid vil være relevant at tage fængslernes berettigelse og formål op til overvejelse. Det er ikke min hensigt at skrive et forsvarsskrift for tidligere tiders dømte forbrydere eller udtrykke en kritik af selve ønsket om at dæmme op for forbrydelser. Men måden man gør dette på, bør i mine øjne altid være under diskussion. I vores samfund tages frihedsberøvelsens legitimitet til en vis grad for givet. Den er indlejret i vores selvforståelse som et værn til fordel for demokratiet. En sådan tillid må dog i mine øjne ikke føre til, at man afholder sig fra at kradse i overfladen og stille kritiske spørgsmål til den ideologi og de magtforhold, der ligger bag. Jeg vil forsøge at gøre dette i min behandling af den valgte problemstilling. Kampen om kommunikationen D. 15. august 1873 ankom fange nr. 61 til Vridsløselille Forbedringshus. Han blev indført i fængslets stamrulle, vasket og barberet, iført den karakteristiske grå fangedragt og placeret i en celle. Fangens navn var Poul Geleff, og Vridsløselille skulle forblive hans hjem de næste to år, hvor Geleff afsonede en dom for forbrydelse mod statsforfatningen pga. hans engagement i arbejderbevægelsen og indkaldelse til slaget på Fælleden. (LAK, Vridsløselille Stamrulle,

9 1875: nr. 61) Det fængsel han var kommet til, havde som sit særkende den totale isolation efter udenlandsk forbillede al kontakt mellem Vridsløselilles fanger var forbudt, og opsynet førte en streng kontrol. Alligevel kunne Geleff året efter sin løsladelse i 1875 berette om en omfattende kommunikation blandt de ellers skarpt adskilte fanger: Skønt man meget godt kan telegrafere gennem Væggene, er det dog nok saa praktisk ( ) at bruge Vandrørene og Varmeledningen dertil. ( ) Somme corresponderede med deres Undermænd ved hjælp af en lang Snor, som de fra deres Vindue hejsede ned til dem. ( ) I Gaardene blev der ført mange Samtaler. ( ) Der blev stadig kastet smaa beskrevne Stumper Papir, som var bundne til en Sten ( ) Jeg modtog ikke saa ganske faa saadanne Budskaber. (Geleff, 1876: ) Geleff konkluderede derfor: ( ) hverken Bestyrelsen eller Opsynet kan forhindre, at Fangerne stadig gør nye Forsøg paa at komme i Forbindelse med Hverandre, og at de stadig opfinder nye Midler Midler, som kun en Fange kan opfinde. (Geleff, 1876: 110) Det ovenstående er blot et af mange tegn på, at det danske fængselsvæsen stod over for en svær opgave i deres kamp mod fangernes hemmelige og forbudte kommunikation i årene 1842 til Jeg har valgt at fokusere på denne kommunikation, da jeg mener, at den giver et interessant indblik i tilværelsen bag murene. Helt grundlæggende fortæller forekomsten af hemmelige forbindelser i sig selv om fængslingens indvirkning på fangerne. For at foretage forbudt kommunikation, og dermed trodse fængslets strenge overvågning, må de selvklart have haft et brændende ønske om menneskelig kontakt. Fangerne har tydeligvis følt et stort behov for at meddele sig til ligesindede og selv komme til orde under en tilværelse, hvor deres selvbestemmelse og individualitet dagligt blev undertrykt. Set i dét lys fremstår den hemmelige kommunikation reelt som en form for modstand over for fængslets magtpåvirkning og afsondring af den enkelte. Kommunikationen væbner fangen til kamp mod autoriteterne i deres institutions midte og gør det muligt at handle og skabe mening i en tilværelse ellers blottet for selvbestemmelse. 1 Dette afsnits titel signalerer, at fængslets to mere eller mindre skarpt optrukne fronter gennem tiden har udfordret hinanden i en kamp om grænserne for kontakt. Fængslets overvågere og overvågede opfatter i kraft af deres indbyrdes modsætningsforhold fængselslivet forskelligt og forfølger derfor forskellige mål. Det er ikke min påstand, at modsætningsforholdet til opsynet har resulteret i, at samtlige fanger i fortidens fængsler har tilhørt et ubrydeligt fange-fællesskab, åbent 1 Det skal understreges, at kommunikationen selvfølgelig kun er én blandt mange måder, fangen kan hævde sig selv på. Dovenskab, ulydighed, flugtforsøg eller lignende kan være forskellige måder, hvorpå fangen tester fængslets kontrol med sin tilværelse. Jeg har dog valgt at begrænse mig til kommunikationen, da perspektiverne ved det sociale aspekt tiltaler mig. Jeg mener endvidere, at dets mange nuancer fortjener at blive behandlet særskilt. 9

10 for alle. Kliker, grupperinger og alliancer må formodes at have været en lige så naturlig del af hverdagen i fængslet som udenfor murene. Alligevel har jeg en formodning om, at fangerne i det mindste må have følt en vis samhørighed pga. deres fælles ståsted som fanger. Jeg vil derfor behandle min problemstilling ud fra et fokus på fangernes fællesskaber og en meget bred og rummelig definition af begrebet fællesskab. Dels som den form for symbolsk fællesskab fangen automatisk er placeret i som følge af sin afsoning blandt fængslets øvrige fanger, og dels som den form for fællesskab to eller flere fanger kan søge at knytte gennem hemmelig kommunikation. Jeg anser et fokus på fangernes fællesskaber, forbindelser, venskaber, bekendtskaber, eller hvad man nu end vælger at kalde det, som helt uomgængeligt for en undersøgelse som denne. Ved at reflektere over fangernes situation og bevæggrunde for at knytte kontakt, kan jeg diskutere den hemmelige kommunikations funktion på en mere vedkommende måde, end hvis jeg blot begrænsede mig til at opremse de forskellige måder, der kunne føres forbudt kontakt på. Når jeg derfor interesserer mig for fangernes kommunikation, begrænser min interesse sig ikke kun til, hvordan de forbudte kontakter konkret fandt sted, men også til de bevæggrunde der lå bag bruddene på fængslets reglement. Af den grund er fejlslagne forsøg på kommunikation lige så interessante som succesfulde og uopdagede kontakter mellem fangerne. Jeg ønsker at anskue fængselslivet ud fra fangernes synspunkt og nærme mig en forståelse af, hvorfor den hemmelige og forbudte kommunikation stod som så tillokkende, at den gentagne gange blev forsøgt, trods stort besvær og med strenge straffe til følge. Som jeg ser det, er mit fokus på fangernes hemmelige kommunikation en styrke, da det tvinger mig til at analysere deres egne oplevelser og dermed forholde mig til et anderledes perspektiv på fængslet, end hvad man sædvanligvis møder i litteraturen. Fængselshistorikeren Scott Christianson har anført: I have long considered it odd that prisoners have been glaringly left out of many standard prison histories ( ) Who were these prisoners? What do we know about them and the circumstances of their imprisonment? (Christianson, 1998: xiii) Specialets historiografiske afsnit vil senere afsløre, at den foreliggende litteratur om dansk fængselshistorie tager udgangspunkt i autoriteternes syn på fangen og forventninger til hans ophold, sådan som det gennem tiden er kommet til udtryk i arkitektur, reglement, overvågning, disciplinærstraffe osv. Sådanne indfaldsvinkler til fangens tilværelse kan siges at være anlagt oppe fra og ned og tillægger fangerne bestemte rationaler, som ikke nødvendigvis har harmoneret med deres egen opfattelse af fængslet, dets formål og deres egen rolle deri. Undervejs vil jeg derfor forsøge at anlægge et perspektiv nede fra og op på fangernes hemmelige kommunikation. 10

11 Jeg er selvfølgelig klar over, at mine undersøgelser på linie med alt andet historisk arbejde er underlagt en tidsmæssig og rumlig afstand til begivenhederne og aktørerne deri, hvorved jeg aldrig vil kunne nå en fyldestgørende eller fordomsfri indsigt i fængslingens indvirkning på fangerne. Men som det senere vil blive uddybet, giver det valgte kildemateriale mig mulighed for at indkredse og diskutere fængslingens indvirkning på den enkeltes lyst til at meddele sig til andre. Den tidsmæssige afgrænsning I de indledende afsnit skrev jeg, at min undersøgelse begrænser sig til perioden 1842 til En grundlæggende faktor for denne afgrænsning er min erkendelse af, at det hverken er realistisk eller retfærdigt over for emnet, at favne over den hemmelige kommunikations mangfoldighed gennem hele fængselsvæsenets historie på det sideantal og den tid, der er til rådighed for et speciale. Jeg mener ikke, at en bredt anlagt undersøgelse ville kunne yde fuld retfærdighed over for den jernbelagte fange, der med fare for en omgang læsterlige klø søger at knytte hemmelig kontakt i 1700-tallets Stokhus, og fangen, der 300 år senere, i en helt anden form for institution, flittigt sender sms er med en indsmuglet mobiltelefon. De forskelle, der træder frem mellem forskellige tiders fængsler og deres fanger, forekommer mig så store og komplekse, at jeg tror, man let ville risikere at udvande særpræget ved hver periodes institutioner under et meget bredt fokus. Sociale forhold, diskussioner af fængslingens formål, arkitektur og teknologiske landvindinger har alt sammen været med til at omforme det danske fængselsvæsen op gennem historien. I mine øjne bibringer denne udvikling emnet så mange facetter, at en vis periodisering af undersøgelser må fastholdes for ikke at tabe tråden. Selvom risikoen for hemmelig og forbudt kommunikation for så vidt er et problem, der er indlejret i fængslingens natur, kan man ikke anskue den som en uforanderlig størrelse, fængselsvæsenet har tumlet med op gennem århundreder. Der er tværtimod tale om, at det moderne fængsel til dels selv har udviklet og forstærket problemet siden sin fremkomst i første halvdel af 1800-tallet 2. Som Smith har påpeget, var de forhold, der herskede i 1700-tallets tugthuse med en vis form for frihed og sammenstuvning af et meget stort antal fanger nærmest utænkelige bare år senere. (Smith, 2003: 62) Det moderne fængsels stigende afgrænsning og disciplinering placerede altså 2 Når jeg her og efterfølgende betegner 1800-tallets fængselsvæsen som moderne, sker det med henvisning til, at datidens fangebehandling gik fra et ønske om at straffe og pacificere forbryderen gennem indespærring til at ville hjælpe og forbedre denne gennem en mere videnskabeligt anlagt tilgang til indespærring. Jeg vil senere uddybe dette skift. 11

12 hemmelig og forbudt kommunikation blandt fanger på en ny og mere fremtrædende plads som en af fængselsvæsenets største udfordringer. Dette bringer mig til min specifikke hensigt med lige netop at undersøge perioden De valgte skæringspunkter giver et godt afsæt for at undersøge et spændende tidsrum inden for det danske fængselsvæsens historie nærmere bestemt det moderne fængsels fremkomst og konsolidering herhjemme i løbet af 1800-tallet, samt en senere opblødning af principperne bag fangebehandlingen i kølvandet på besættelsen er et naturligt startpunkt, da en kongelig resolution dette år nyordnede fængselsvæsenet med henblik på at tillægge behandling af fangerne langt større vægt end tidligere. Hovedsigtet blev nu fangernes forbedring og succesfulde genindtræden i samfundet efter endt straf. (Smith, 2003: 142) Dermed stod fangernes indbyrdes kommunikation som et større problem end tidligere, da man fra fængselsvæsenets side mente, at den var fordærvende og fastholdt fangerne i en kriminel løbebane til skade for deres tilsigtede forbedring. Jeg vil analysere de tiltag, dette synspunkt førte til op gennem 1800-tallet, og hvilke følger de fik for den hemmelige kommunikations vilkår. Jeg slutter ved 1947, fordi fængselsvæsenet dette år gjorde op med en efterhånden lang tradition for udstrakt brug af isolationsfængsling. De foregående års tyske besættelse af landet havde presset de danske fængslers kapacitet til det yderste og ført til en omfattende opblødning af fangernes isolation, og dette tog fængselsvæsenet konsekvensen af to år efter befrielsen. En kongelig anordning i 1947 gjorde afsoning i fællesskab til hovedreglen for alle fængselsstraffe på fem måneder og derover, hvilket i mine øjne udgør et naturligt slutpunkt, fordi den isolation, der må ses som drivkraften for hovedparten af fangernes hemmelige kommunikation, da faldt bort. (NTS, 1948: 303) Jeg vil i øvrigt ikke medtage periodens arresthuse i mit arbejde. Arresthusreglementet var i princippet mere lempeligt end fængslernes, hvilket sammen med en meget høj belægning i en del af periodens arresthuse betød, at den arresterede ikke var lige så isoleret som fængslernes fanger. (Betænkning om pladsmangelen, 1911: og Carlé, 1994: 11-12, 47) Derudover var mange af arrestbygningerne små, gamle, i dårlig stand og placeret centralt i byerne, hvilket ikke kun adskilte dem markant fra periodens store, moderne mønsterfængsler, men også må have haft betydning for, hvor isoleret den arresterede var fra omgivelserne. Jeg ser derfor forskellene mellem datidens få fængsler og mange mindre arrester som så store, at det vil være for omfangsrigt og uoverskueligt at favne over begge i ét speciale. Jeg vil dog gøre en undtagelse ved at inddrage Vestre Fængsel, 12

13 selvom dette formelt havde status af en arrest. Men som navnet antyder, var anstalten tilrettelagt med henblik på en belægning og en daglig drift, der var mere lig et fængsels end et egentligt arresthus. Det var bl.a. derfor, Statens Kvindefængsel blev overflyttet til Vestre i 1928, da det gamle kvindefængsel på Christianshavn blev nedlagt. (Carlé, 1990: 6) Vestre var simpelthen bygget ud fra de samme principper som periodens fængsler med bl.a. fuldstændig isolation, afgrænsede cellegårde, fængselskirke, brug af maskering osv., og rent faktisk kunne Vestre isolere flere indsatte end selv landets største fængsler. (Carlé, 1994: 68) Det giver i mine øjne et sammenligningsgrundlag som berettiger til, at den hemmelige kommunikations vilkår i Vestre inddrages på linie med vilkårene i periodens fængsler som det senere vil vise sig, betød lighederne nemlig, at fangerne i Vestre og fængslerne benyttede sig af præcis de samme kommunikationsformer. Vestre stod endvidere så centralt i det pres, værnemagten lagde på det danske fængselsvæsen under besættelsen, at jeg nødvendigvis må tage hensyn til forholdene i Vestre for at forstå baggrunden for den udvikling, der i 1947 førte til, at fængselsvæsenet principielt forlod brugen af isolation. Historiografi Smith konstaterer, at der er skrevet forbløffende få videnskabelige arbejder om den danske fængselshistorie. (Smith, 2003: 393) Bedre ser det ikke ud, når man som jeg koncentrerer sig specifikt om fangers hemmelige og forbudte kommunikation. Denne historiografiske oversigt er opdelt i tre afsnit, hvor det beskrives, hvad der foreligger af historisk arbejde om kommunikationen i danske fængsler, bredere historiske værker om dansk fængselshistorie og endelig mere specialiseret institutions- og lokalhistorie. De danske fængslers kommunikationshistorie Ser man på det arbejde, der foreligger herhjemme, står det klart, at fangers hemmelige og forbudte kommunikation endnu ikke er blevet undersøgt udtømmende. Den hemmelige kontakt berøres oftest meget kort, som ét blandt flere af de problemer fængslerne har tumlet med op gennem den danske fængselshistorie. I de få tilfælde, hvor kommunikationen står i centrum, har det været med et meget fagspecifikt eller institutionshistorisk fokus for øje. I 1988 bragte Tidsskrift for Dansk Jødisk historie artiklen Jiddisch og rotvælsk og tugthuset på Christianshavn af historikeren Jørgen Smith. Artiklen rummer en spændende 13

14 gennemgang af det særlige forbrydersprog rotvælsk og dets betydning herhjemme i første halvdel af 1800-tallet. Rotvælsk havde karakter af et særligt sprog for de indviede, hvorfor datidens autoriteter tillagde det en vis interesse som et led i bekæmpelsen af forbrydelser. (Smith, 1988: 54-55) Smith knytter efterfølgende rotvælsk an til det voldsomme oprør, der i 1817 udbrød blandt fangerne i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn i København. Den senere efterforskning tydede på, at fangerne i al hemmelighed havde forberedt oprøret ved hjælp af rotvælsk og hemmelige beskeder i kodesprog. (Smith, 1988: 58) Da Smith ikke forholder sig til, hvorvidt rotvælsk også var i brug blandt fangerne i de senere moderne fængsler, er hans artikel dog af begrænset relevans for mit arbejde. Litteraturhistorikeren Vagn Lyhne tager Smiths problemstilling op i artiklen Det hemmelige selskab, som blev bragt i Den jyske historiker i Også her fokuseres der på fangernes indbyrdes hemmelige sprog, og den interesse dette blev tildelt. (Lyhne, 1999: 145) I 1837 udkom for eksempel et rotvælsk-dansk leksikon med over 500 oversatte ord. Lyhne sidestiller ønsket om at dæmme op for forbrydernes fællesskab med rationalet bag de moderne fængsler. Associationen, sammenrottelsen, forbrydersamfundet var den moderne fængselsdrifts hovedmodstander. Hemmeligheden den fjende, der skulle knægtes. (Lyhne, 1999: 157) Hvor Lyhnes udgangspunkt altså har et vist sammenfald med mit, tager han til gengæld ikke hensyn til, hvor succesfuld det moderne fængsels kontrol viste sig at være. Fængslets massive overvågning og kontrol konstateres blot uden nærmere betragtninger over, hvilke utilsigtede sprækker systemet kan have rummet. Så ser jeg et større sammenfald mellem mit fokus, og dét som Peter Scharff Smith præsenterer i Moralske hospitaler fra Smith anlægger en bevidstheds og kulturhistorisk indfaldsvinkel til det moderne fængsels fremkomst og udformning herhjemme for at forklare de forhold, fangerne var underlagt. I den forbindelse beskriver han fangernes hemmelige kommunikation, som den kom til udtryk i Vridsløselille Forbedringshus. Omtalen er med sine seks sider forholdsvis kort, men Smith bruger til gengæld kommunikationen til at belyse, hvad jeg ser som en vigtig indfaldsvinkel til fængselshistorien: Magten var ( ) ikke total, og individet ikke underlagt en fuldstændig kontrol. (Smith, 2003: 299) Samtidig beskriver han også til en vis grad fængselsoplevelsen set fra fangens synspunkt gennem brugen af enkelte fangers beretninger fra den valgte periode. Moralske Hospitaler giver ikke svar på, hvordan mulighederne for hemmelig og forbudt kommunikation var i landets øvrige fængsler, så bogens spændende, men korte behandling af emnet inspirerer til videre fordybelse. 14

15 Endelig har Posthistorisk Tidsskrift bragt to artikler om fængselspost af filatelisterne Finn Skriver Laursen og Poul Frølund i hhv og Skribenternes filatelistiske interesse dikterer deres behandling af emnet, der i alt væsentligt begrænser sig til at beskrive fangernes tidligere muligheder for at afsende og modtage breve, ligesom der gives eksempler på, hvordan de forsøgte at omgå censuren. (Frølund, 2005: 14) Selvom artiklerne derfor er af begrænset relevans for mit arbejde, belyser de dog én af de muligheder, fangerne havde for at opnå hemmelig kontakt. Bredere værker om dansk fængselshistorie Der eksisterer faktisk kun to videnskabelige arbejder om de brede linier i dansk fængselshistorie. Det første hedder Fængselsvæsenet i Danmark, er skrevet af fængselslærer ved Vridsløselille Forbedringshus Frederik Stuckenberg og udkom i to bind i hhv og Bindene dækker perioden 1550 til 1839 og beskriver dermed den aftagende brug af pinestraffen til fordel for de fængsler, der senere blev oprettet herhjemme. Stuckenbergs ståsted inden for det moderne, danske fængselsvæsen skinner klart igennem i hans analyse af tidlige danske straffeformer. I hans optik afløstes deres voldsomhed af en ny form for frihedsstraf, der gav det nittende århundrede navn af humanitetens århundrede. (Stuckenberg, 1896: 282) Stuckenberg anlægger dermed et meget anderledes synspunkt på dansk fængselshistorie, end hvad jeg har tænkt mig at gøre. Som tidligere nævnt mener jeg, at kampen om kommunikationen, som den udspillede sig i fængslerne, kan bruges til at diskutere, hvorvidt de moderne fængselsforhold vitterligt var så gode og humane for fangerne, som Stuckenberg lægger op til. Jeg vil ikke gøre brug af hans arbejde, da det er koncentreret om en tidligere periode, end den jeg har valgt at fordybe mig i. Smiths Moralske Hospitaler udgør det andet væsentlige bidrag til skildringen af dansk fængselshistories brede træk. Bogen bygger på et imponerende arkivarbejde, der dels tjener til at analysere de ideologiske forudsætninger for det moderne fængsels indførelse herhjemme, dels hvordan dette efterfølgende havde betydning for dagligdagen i fængslet. Smith koncentrerer sig om perioden , og hans arbejde nuancerer og kritiserer i høj grad Stuckenbergs. Moralske Hospitaler reflekterer dermed strømninger, der særligt under indtryk fra bl.a. socialhistorien fra 1970 erne og frem har søgt at gøre op med den ukritiske lovprisning af den moderne civilisations styrke og humanitet. (Smith, 2003: 35) Bogens svaghed eller styrke alt efter, hvordan man vælger at se på det, er at Smith udelukkende koncentrerer sig om dagligdagen i Vridsløselille Forbedringshus. Når man som Smith vil undersøge det moderne fængsels magt over individet, udgør Vridsløselille ganske rigtigt et oplagt casestudie, som han tager hånd om på en meget grundig og overbevisende 15

16 måde. Men i og med Smiths detaljerede redegørelse for det moderne fængsels særpræg kun bliver anvendt i tolkninger af livet i Vridsløselille, fremstår forholdene i periodens øvrige fængsler uklart. Her vil jeg supplere med mit arbejde, idet jeg bevidst har valgt at undersøge træk ved fængselslivet, som var fælles for samtlige af periodens fængsler. Overordnet må man dog sige, at Smiths intention om at undersøge de moderne danske fængslers kontrol med fangerne har mange sammenfald med min egen. Institutions- og lokalhistorie Der er gennem årene udgivet en række lokalhistoriske arbejder, som hver for sig giver et fint indblik i enkelte fængslers historiske udvikling. Fængselsinspektøren V. Froms Christianshavns straffeanstalt fra 1928 og overvagtmester Paul Johansens Statsfængslet i Nyborg fra 1988 gør begge rede for disse to fængslers virke i perioden under forskellige navne og formål. Baggrunden for fængslernes oprettelse og deres generelle fangebehandling gennemgås dog forholdsvist kortfattet og ikke særligt uddybende, så bøgerne har kun begrænset relevans. Derimod blev periodens mest betydningsfulde fængsler og største arrest, Horsens Tugthus, Vridsløselille Forbedringshus og Vestre Fængsel, alle fejret med historiske udgivelser i anledning af deres hundrede års jubilæum, og i disse værker findes en del nyttige oplysninger. Fængselsoverlærer Svend Christensen og fængselsbogholder Th. Møller skrev Statsfængslet i Horsens , der udkom 1953, vicefængselsinspektør Vagn Kildemoes Statsfængslet i Vridsløselille udkom i 1959, og endelig udsendtes fængselspræsten Erik Carlés Københavns fængsler i 100 år i Carlé stod i øvrigt også bag bogen Fængselsvæsenet under besættelsen fra 1990, som beskriver besættelsens pres på landets fængsler. Her ser vi altså flere eksempler på, at den danske fængselshistorie ofte er blevet udlagt af personer med en baggrund i selv samme fængselsvæsen. Ikke overraskende forholder ingen af forfatterne sig særligt kritisk til de forhold, fangerne var underlagt eller til fængslernes ideologiske grundlag i deres historiske gennemgang. Værkernes relevans for mit arbejde består derfor i, at deres beskrivelser giver et godt indblik i dagligdagen i periodens fængsler. 16

17 Opsummering Når man træder et skridt tilbage og ser på det historiske arbejde, der foreligger om den danske fængselshistorie, må man give Smith ret i, at det ofte har været ansatte ved straffeanstalter, der greb pennen. (Smith, 2003: 34) Deres udgivelser kan siges at lukke sig om sig selv, uden at skele til kritiske indfaldsvinkler eller inddrage udenlandsk litteratur, der kunne perspektivere den hjemlige udvikling. Her har Smiths arbejde en klar fordel frem for de øvrige forfatteres. Den historiografiske oversigt viser også, at fangers hemmelige og forbudte kommunikation har fået lov til at stå hen i det uvisse. De hjemlige fængselshistoriske værker har måske nok konstateret dens tilstedeværelse, men ikke forsøgt at undersøge og forklare fangernes kontakt. Nok så vigtigt er det også, at ingen af de ovennævnte værker, delvist med undtagelse af Moralske hospitaler, lader deres historiske arbejde tage udgangspunkt i tidligere fangers egne oplevelser af dét at sidde i fængsel. 3 Jeg ser derfor en klar relevans for mit speciale, da dets fokus supplerer den indtil nu foretagne forskning i dansk fængselshistorie. Specialets kildegrundlag Som tidligere nævnt vil jeg anlægge et perspektiv nede fra og op på hverdagen i fængslet og mulighederne for at foretage hemmelig og forbudt kommunikation. Fangernes personlige oplevelser må derfor stå centralt i specialet. De er i kraft af deres situation til stadighed opmærksomme på systemets sprækker i en helt anden grad, og af en helt anden grund, end opsynet. Hvad der for opsynet står som et uønskeligt brud på reglementet, må formodes at stå for fangen som et kærkomment afbræk i monotonien og et middel til selvhævdelse. Kildesøgningen er selvfølelig blevet vanskeliggjort af, at den hemmelige kommunikations konkrete spor oftest er gået tabt, netop fordi den var forbudt. Den er i bogstaveligste forstand blevet slugt, revet i stykker og udvisket for at sikre hemmeligholdelse. Fangernes kilder Mit hovedmateriale udgøres af en lang række interessante kilder fra danske fanger, hvori de beskriver periodens fængselsliv, savnet af fællesskab og de resulterende forsøg på at knytte kontakt. 3 Smith støtter sig i begrænset omfang til to fangers beskrivelser, socialisterne Louis Pios og Poul Geleffs. Udover dette arbejde er jeg endnu ikke stødt på andet, der søger at undersøge periodens fængselsliv på basis af fangers egne beretninger. 17

18 Deres tanker er nedfældet i dagbøger, skrifter, erindringer og skønlitterære skildringer. Størstedelen af kilderne er skrevet i frihed efter endt fængselsophold, mens enkelte er forfattet under afsoningen. Ikke overraskende rummer materialet udførlige beskrivelser af livet i Horsens Tugthus, Vridsløselille Forbedringshus samt Vestre Fængsel, hhv. landets to største fængsler og største arrest. Derimod er det, trods ihærdig kildesøgning, ikke lykkedes mig at finde kilder skrevet af fanger om periodens to øvrige betydelige fængsler - Nyborg Statsfængsel, der var forbeholdt unge forbrydere, og Kvindefængslet på Christianshavn. Hvad sidstnævnte angår, ville jeg ellers meget gerne have ladet kvindelige fanger komme til orde for at bryde med det udtalte fokus på mandlige fanger, der ofte har domineret bidragene til den danske fængselshistorie. Kvindelige fangers vidnesbyrd kunne specifikt for min problemstilling have været brugt til en diskussion af, hvorvidt de to køn reagerede forskelligt på afsondringen fra ligesindede, eller hvorvidt de behandledes forskelligt af fængselsvæsenet. Jeg har dog fundet andre kilder om forholdene i Christianshavn Kvindefængsel, så fængslet vil alligevel blive berørt. I stedet for at præsentere baggrunden for hver enkelt fanges kilde i dette afsnit, vil jeg gøre dette undervejs, når der henvises til kilden for første gang. Til gengæld vil jeg her gerne understrege, at det bevarede kildemateriale kun giver et fragmenteret indblik i fængselslivet, fordi flertallet af kilderne er skrevet af personer, der ikke kan betegnes som typiske repræsentanter for periodens fanger. Blandt kildernes ophavsmænd finder man politisk aktive, en avisredaktør, en landsretssagfører, en tandlæge m.fl. Selvom materialet også rummer kilder skrevet af folk, der er dømt for mere gængse forbrydelser, såsom vold, tyveri og brandstiftelse, er disse i undertal, hvilket selvfølgelig er uheldigt, men i mine øjne ikke desto mindre forventeligt, emnet taget i betragtning. Et fængselsophold har alle dage været tabubelagt, hvilket for min periodes vedkommende tydeligvis ikke kun har ført til, at fanger nødigt har beskrevet deres afsoning, men ofte også kun, hvis de var dømt for noget hæderligt. Der er for eksempel udgivet et stort antal beskrivelser af afsoninger med relation til besættelsens illegale arbejde, mens der findes forholdsvis få fangekilder, som omhandler den øvrige del af perioden. Man kan derfor tale om en skævvridning af kildematerialet på to planer. For det første findes der langt flere kilder fra 1900-tallet end 1800-tallet, hvilket de særlige forhold under besættelsen giver en del af forklaringen på, men hvor en mere generel årsag nok også er, at befolkningens almene dannelse først forholdsvis sent i perioden gjorde det muligt for fanger fra 18

19 jævne kår at komme til orde. 4 De kilder der er skrevet af fanger dømt for andet end politisk virksomhed, er således fra 1900-tallet, hvor befolkningens almene dannelse må formodes at have været højere end i det foregående århundrede. For det andet består skævvridningen af materialet også i, at mange af kilderne er skrevet af personer, hvis høje dannelsesmæssige niveau, sociale stilling eller idealer ikke gør dem repræsentative for hovedparten af deres medfanger. Jeg må derfor løbende overveje, hvorvidt de enkelte kilder videreformidler en farvet opfattelse af fængselsopholdet eller lægger vægt på forhold, der ikke har haft gyldighed for samtidige fanger med en anden baggrund. Mit emne rummer også et paradoks i den forstand, at selve fængselslivet ikke ændrede sig afgørende op gennem perioden, mens det omkringliggende danske samfund gennemgik en rivende udvikling og dermed føjede yderligere en facet til forskelligheden i fangekildernes ophav. Det siger sig selv, at en fange fra 1940 erne, som har været vant til bl.a. radio og telefon, kan have oplevet den begrænsede kontakt med andre i fængslet på en anden måde end 1800-tallets fange. Det er et aspekt, jeg ikke bør undervurdere, når jeg skal forholde mig til beskrivelser af ensartede forhold, som går på tværs af tid. Kildernes fællesnævner, dvs. at de alle er skrevet af tidligere eller daværende fanger, kan dog også udgøre et problem. Den enkelte kildes ophavsmand har måske overdrevet fængslets magtudøvelse over fangerne for at vække sympati hos læseren. Ligeledes kan kilden have en tendens til at overspille fangernes succes med at drive gæk med systemet og føre forbudt kommunikation. Jeg vil derfor også støtte mig til kilder hentet fra fængselsvæsenet, da de kan perspektivere fangernes beskrivelser og holdes op imod det billede, de tegner af fængslet. Samtidig vil jeg være opmærksom på, hvor lang tid efter fængselsopholdet fangernes kilder er skrevet. Jo længere tid der adskiller den tidligere fange fra det beskrevne, jo mere kritisk må jeg stille mig over for kilden og gyldigheden af beskrivelsen af fængselsopholdet. Kort sagt vil jeg være meget bevidst om kildernes mangfoldighed, som den kommer til udtryk både i ophavsmændenes baggrund og deres tidsmæssige forankring. Det ville selvfølgelig være at foretrække, at der var bevaret et stort antal fangekilder, og vel at mærke nogle, der både dækkede perioden mere ligeligt og fremviste en større forskellighed i ophavsmændenes sociale baggrund, end hvad det har været muligt at finde. Men jeg mener ikke, at det begrænsede udbud af kilder bør afholde mig fra at turde give mig i kast med emnet. På trods af fangernes indbyrdes forskellighed beskriver de forhold, som uden de store ændringer holdt sig op gennem hele perioden 4 For eksempel skønnede læreren ved Vridsløselille Forbedringshus i 1863, at 78,2% af fangerne ved indsættelsen havde kundskaber svarende til et lavt trin af almuedannelse, eller det der var værre. De kunne kun læse, samt skrive og regne lidt, mens andre næppe kunne skrive deres eget navn. (Smith, 2003: 279) 19

20 og derfor også skabte ensartede rammer for den hemmelige kommunikations udfoldelse. De ovenstående kritikpunkter er altså ikke gengivet for at underminere mit valgte kildemateriale, men for at vise at jeg er bevidst om de begrænsninger, deres ophavssituation medfører. Det til trods mener jeg, at fangernes kilder indeholder en meget spændende og overset indfaldsvinkel til periodens fængselsliv, som fortjener at blive undersøgt. Fangerne har følt afsondringen og magtpåvirkningen på krop og sjæl og taler ud fra erfaringer, som er umulige at komme uden om, når man som jeg vil se på deres forbudte kontakt og midlerne dertil. Mig bekendt er dette første gang, et større antal danske fangers kilder ligger til grund for en undersøgelse af tidligere fængselsforhold. Fængselsvæsenets kilder Jeg vil selvfølgelig også trække på en lang række andre former for kilder, der vender perspektivet og blotlægger fængselsautoriteternes syn på kampen om kommunikationen. Fængslernes dagsordener, optegnelser og reglementer illustrerer de foranstaltninger, fængselsvæsenet gjorde sig mod uønsket kontakt mellem fangerne, samt hvordan sådanne bestræbelser blev forklaret og legitimeret. På sin vis er en stor del af dette materiale lige så uudforsket som fangernes kilder. De enkelte fængslers reglementer og dagsordener blev således oftest kun formidlet gennem interne småtryk og opslag, der ikke var tilgængelige for en bredere offentlighed. Heldigvis har jeg gennem kildesøgninger i bl.a. det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets småtrykssamlinger fundet en hel del bevarede eksempler på sådanne småtryk. De giver et anderledes direkte indblik i fængselslivet, end hvad megen af den eksisterende litteratur kan være behjælpelig med og danner udgangspunktet for min senere karakteristik af dagligdagen i periodens danske fængsler. På et mere overordnet, ideologisk plan, kan artikler i periodens nordiske såvel som internationale fængselsfaglige tidsskrifter give et indblik i de diskussioner, der var på området. Hvordan opfattede fængselsvæsenet fangernes opbygning af fællesskaber, og hvad fortæller kilderne om håndhævelsen af opsynets magt over fangerne? Når jeg har sat mig for at beskrive fangernes modstand over for fængslet og opsynet ved hjælp af kommunikation, må jeg også undersøge den baggrund deres modstand udspillede sig på altså, hvilke foranstaltninger og begrænsninger de reagerede imod og omgik. Mit fokus på kommunikationens vilkår og funktion set gennem fangens øjne gør dermed det gængse oppe fra og ned perspektiv i fængselsvæsenets kilder uhyre relevant, idet sådanne kilder kontekstualiserer fangernes beskrivelser. 20

21 I lighed med hvad der er gældende for fangernes kilder, er jeg opmærksom på, at kilder med ophav internt i fængselsvæsenet eller fra ansatte deri er underlagt en mængde faktorer, som har indflydelse på beskrivelserne af fangens forhold. Jeg vil selvfølgelig uddybe de problematikker, materialet måtte rejse, første gang den enkelte kilde inddrages. Til orientering rummer litteraturlisten bagerst et særskilt afsnit over det benyttede kildemateriale. Teori og metode Historiografien har tydeliggjort, at der ikke foreligger afgrænsede studier, der som mit specifikt fokuserer på den hemmelige kommunikation. Hensigten med dette afsnit er derfor at udruste mig til at gå på opdagelse i et nyt, uudforsket emne ved at lade mig inspirere af tidligere undersøgelsers indfaldsvinkler på fængslets verden. I det følgende vil jeg vurdere nogle teoretiske overvejelser vedr. fængslets indre univers, fangernes position deri og forholdet mellem deres undertrykkelse og modstand. Jeg vil herigennem udtrække nogle metodiske indfaldsvinkler, jeg kan koncentrere mit arbejde om. Det er klart, at jeg hverken af plads- eller tidsmæssige grunde kan nå rundt om hele bredden af de mange historiske og sociologiske undersøgelser af fængslet, der er fremkommet gennem tiden. Af den grund reflekterer afsnittet i sig selv et på forhånd foretaget udvalg af de tilgange, jeg umiddelbart har skønnet som relevante. Udvælgelsen begrundes under gennemgangen af undersøgelserne, ligesom jeg også vil anføre, hvilke indfaldsvinkler fra den pågældende forskning jeg agter at bringe i spil under mit arbejde med kildematerialet. Jeg vil som udgangspunkt gerne nå en bedre forståelse af det moderne fængsels indlejrede magtforhold. Til det formål vil jeg nu koncentrere mig om et perspektiv på fængslet, som hævder at kunne indkredse de rationaler, der ligger bag fængslets behandling af fangen. Foucault og det moderne fængsels fødsel Den franske filosof Michel Foucault udgav i 1975 Surveiller et punir, som på dansk kom til at hedde Overvågning og straf fængslets fødsel. Bogen gør gennem en kritisk og magtfokuseret tilgang op med den traditionelle opfattelse af fængslet som en human og retfærdig erstatning for tidligere tiders blodige straffeformer. Foucault bruger dét, at pinestraffen erstattes med nye og raffinerede former for frihedsberøvelse til at blotlægge, hvad han ser som en gennemgribende samfundsændring i den vestlige verden fra slutningen af 1700-tallet og frem. Hans perspektiv på det 21

22 moderne fængsel har vundet stor genklang i senere fængselsforskning, hvor fængslets betydning som et politisk og magtmæssigt redskab for opretholdelsen af social orden står centralt. Kriminologen Norval Morris og historikeren David Rothman fastslår da også i The Oxford History of the Prison, at Foucault endowed the history of incarceration with a special meaning. ( ) Study the prison and understand bourgeois society: this enticing formulation inspired a number of historians. (Morris og Rothman, 1995: vii) Jeg vil nedenfor gøre rede for hovedpointerne i Foucaults udlægning af det moderne fængsels opståen, og efterfølgende diskutere deres anvendelighed for mit eget arbejde. Udgangspunktet for Foucaults undren i Overvågning og straf er pinestraffens gradvise forsvinden i og 1800-tallet. Den er simpelthen for let og med for stort eftertryk skrevet ( ) på humaniseringens regning ( ) (Foucault, 2002: 21) Foucault vil vise, at det humane skær, der står om de nye former for frihedsstraf, dækker over en form for magt, hvis kendetegn er en diffus og skjult indgriben i individets liv i en historisk set uhørt grad. Magten, der før kom til udtryk i spektakulære og blodige afstraffelser, har simpelthen gradvist fundet et mere raffineret udtryk. Den kanaliseres gennem disciplinering og udgår efterhånden fra et væld af forskellige instanser frem for som tidligere fra én position, der let lod sig udpege. Frihedsstraffens sejrsgang er således blot ét af mange punkter i udviklingen frem mod det moderne, disciplinerende samfund. Et samfund, som i Foucaults øjne kendetegnes ved et funktionelt apparat, som bør forbedre magtudøvelsen ved at gøre den hurtigere, lettere, mere effektiv. (Foucault, 2002: 226) Det er i dét lys, det moderne fængsel træder ind på scenen og tager plads ved siden af hospitalet, skolen, laboratoriet, asylet, anstalten m.fl. Den disciplinering det moderne samfund baserer sig på og nærer sig ved, bringes til live af sådanne institutioner gennem observationer og overvågning. Institutionerne sørger for en altomfattende og uigennemskuelig distribution af magtrelationerne. (Foucault, 2002: 233) Fangen, patienten og eleven tager alle del i disciplinære magtrelationer, hvis største raffinement er, at de er svære at problematisere, fordi de både er upersonlige og fremstår positivt. Er det for eksempel ikke i alles interesse, at fangen forbedres gennem sit fængselsophold, at patienten helbredes, at eleven opdrages? Foucaults magtbegreb er frem for alt abstrakt. Han anser ikke magtrelationerne som udtryk for en plan, en overordnet instans har udtænkt. Hvor magten før var tydeligt afgrænset, eksempelvis i fyrstens skikkelse, er den i det moderne samfund at regne for en serie af upersonlige relationer. (Foucault, 2002: 232) Magtrelationerne er overalt, hvor mennesker interagerer. De griber fat i hinanden som tandhjul og arbejder sig ved fælles hjælp frem med det ene mål at udøve magt. Og 22

23 denne magt bør ikke opfattes som ubetinget negativ. Magten producerer noget reelt, den producerer et genstandsområde og nogle sandhedsritualer. Individet og den erkendelse, som man kan uddrage af det, henhører under denne produktion. (Foucault, 2002: 210) Fængslet trækkes frem i Overvågning og straf som et sigende eksempel på ovenstående træk. Først og fremmest karakteriseres det moderne fængsel ved et ønske om at forbedre fangerne i stedet for, som tidligere, blot at straffe dem. Forbedringen af fangen, dét at få ham disciplineret til at følge samfundets normer for en korrekt og ønskelig livsførelse, er dermed et af magtens mange midler til at fastholde sin magtudøvelse. (Foucault, 2002: 266) Fangens status som forbryder er for så vidt ny, idet han tidligere blot ville være at regne for en lovovertræder. Ved at påføre ham rollen som forbryder med en indre moralsk brist og dårligdom, bliver det moderne fængsels disciplinering nu legitimeret, videreudviklet og forstærket. Man kan sige, at forbryderen og det moderne fængsels teknik er gensidigt betingede, og Foucault påpeger da også, at begge opstår samtidigt. (Foucault, 2002: 273) Det er altså om fangens indre, hans forbryderiske sjæl, slaget skal stå. Heri ligger ifølge Foucault nøglen til pinestraffens forsvinden. Kroppen bliver ikke længere pint, men indespærret for at indgyde forbryderen en konstant bevidsthed om at blive straffet. Fangen gennemgår en varig overvågning og registrering af hans mindste fejl som et led i fængslets forarbejdning af hans indre. Det moderne fængsel er dermed et vidensapparat for magten på linie med hospitalet, skolen, asylet osv. Hvad der ifølge Foucault er så raffineret ved magtens disciplinering er den måde, hvorpå den internaliseres i individet og dermed forstærkes. Den, der befinder sig i et synsfelt, og som er klar over det, tager magtens tvang på sig. ( ) Han indskriver i sig selv den magtrelation, hvori han selv spiller begge roller. Han bliver oprindelsen til sin egen underkastelse. (Foucault, 2002: ) Men hvis disciplineringen af fangerne er så total, hvordan kan det så være, at nogle vender tilbage bag fængslets mure? Hvorfor lykkes forbedringen ikke altid? Her må man, ifølge Foucault, være opmærksom på det magtmæssige rationale, der hviler i fængslets manglende succes med at forbedre alle forbrydere. Dette er rent faktisk en magtmæssig gevinst, fordi det sikrer en altid tydelig samfundsgruppe, hvis forkastelse, dårligdom, udstødelse og indespærring i henhold til de gældende normer ansporer samfundets øvrige individer til selvdisciplin og aktivitet til hjælp for magten. Igen kan man se lighedstegn mellem forbryderen, den syge, den sindssyge, den homoseksuelle, den uvorne elev osv. Sådanne negative modbilleder fremmer magtens promovering af den disciplinering, der sikrer den ønskede magtudøvelse over individet. (Foucault, 2002: ) 23

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb 2./3.g

Forslag til undervisningsforløb 2./3.g Forslag til undervisningsforløb 2./3.g Udarbejdet af Marianne Groth Bruun, Marselisborg Gymnasium Dødsstraf og retten til liv Dødsstraf og retten til liv er et kildesæt, som giver eleverne mulighed for

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 3. søndag efter trinitatis, Luk. 15,1-10. 1. tekstrække. Salmer. DDS 403 Denne er dagen, som Herren har gjort. Dåb: DDS

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere