Lovende praksis på det specialiserede socialområde. Kort & klart

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lovende praksis på det specialiserede socialområde. Kort & klart"

Transkript

1 Lovende praksis på det specialiserede socialområde Kort & klart

2 Hvad er lovende praksis? HVEM STÅR BAG? Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og er finansieret med midler fra satspuljen for En følgegruppe med centrale interessenter på det sociale område og en lang Der findes metoder og indsatser på det typer indsatser og praksis, der er rettet mod række praktikere, fagprofessionelle og forskere har desuden været involveret specialiserede socialområde, som vi kan borgere med særlige behov. i indkredsningen og formuleringen af de 11 elementer og spørgsmålene i påvise hjælper bestemte borgere og deres måleredskabet, der her præsenteres. Læs mere om arbejdsprocessen på side 6. problemstillinger (evidensbaserede meto- Elementer og spørgsmål 2 der). Der er imidlertid også meget praksis på området, hvor vi p.t. ikke har sikker viden I hæftet præsenteres 11 elementer, der kendetegner praksis på det specialiserede 3 om resultaterne. socialområde, og som har stor sandsynlighed for at have god virkning for borgeren. Formålet med projektet om lovende praksis Hver af de 11 elementer er konkretiseret er at give et redskab til at indkredse de prak- i en række spørgsmål fx om praksis er sisser, hvis virkning vi ikke kender i dag, men forankret i teori og aktuelt bedste viden, Formål alligevel forventes at skabe gode resultater som alligevel har en særligt god sandsyn- understøtter en fælles faglig refleksion, ind- Elementerne og måleredskabet skal bi- for borgerne og samfundet. Projektet dæk- lighed for at skabe udvikling og velfærd for drager borgerne og løbende tilpasses. drage til en fælles forståelse og et fælles ker hele det specialiserede socialområde og borgerne og samfundet. Sådan en praksis sprog om, hvad der kendetegner lovende fremhæver også nogle af de elementer, der kalder vi i det følgende en lovende praksis. Sammen udgør spørgsmålene et målered- praksis på det specialiserede socialområde. betragtes som centrale af mange fagfolk: skab, der kan bruges til at vurdere, i hvor relationen til borgeren, den individuelle Projektet favner hele det specialiserede høj grad en given praksis er kendetegnet Et vigtigt formål med projektet er at an- tilpasning af indsatsen og pladsen til faglig socialområde og fokuserer på de elemen- ved de 11 elementer og dermed, i hvor høj erkende den praksis, der ikke har været refleksion. ter, der er relevante på tværs af de mange grad praksis kan betegnes som lovende. genstand for effektevalueringer, men som

3 Formål og brug strege, at måleredskabet ikke kan stå alene, over, hvad der kendetegner praksis i forhold men skal ses som et supplement til en til en bestemt målgruppe. Man vil fx kunne grundig, faglig vurdering. få belyst, om der er stor variation i, hvor lovende praksis er på området, eller om Kortlægning af praksis der er nogle fælles udfordringer i forhold Måleredskabet kan også benyttes til for- til bestemte af de 11 elementer, hvor der er I dette hæfte præsenterer vi et gennemarbej- udfordringer i forhold til de 11 elementer og skellige former for kortlægninger af praksis. brug for et målrettet fagligt input. det input til et fælles sprog om den praksis, få inspiration til, hvilke områder af praksis, Det kan være, hvis der er brug for overblik der ikke foreligger viden om, eller som ikke de kan udvikle videre. Det kan fx være, at er evidensbaseret, men som viser tegn på at man ønsker at arbejde mere systematisk 4 have en god virkning for borgerne. Det er (så vidt vides) ikke forsøgt før, hverken i Danmark med fælles faglig refleksion, med individuel tilrettelæggelse og samspil med borgerne 5 eller internationalt, at udvikle et begrebsap- eller med monitorering af praksis. parat til at se på praksis på denne måde. Støtte til prioritering Der er derfor behov for at arbejde videre Måleredskabet kan også bruges af fx med, hvordan elementerne helt konkret private fonde, professionshøjskoler og kan bruges, og hvordan det bliver enkelt Social- og Indenrigsministeriet som støtte for praksisfeltet at bruge måleredskabet til at identificere lovende praksis, som har til at vurdere, i hvor høj grad en praksis kan et stort medpotentiale til at blive udbredt til betegnes som lovende. Dette arbejde går i andre kommuner og tilbud. Her kan fonde gang efter udgivelsen af dette hæfte. eller Socialstyrelsen fx hjælpe med at få beskrevet metoderne og få dokumenteret Inspiration til udvikling effekterne, så de efterfølgende er klar til Med måleredskabet kan sociale tilbud udbredelse, hvis den dokumenterede effekt vurdere, hvor deres praksis har styrker og er positiv. Her er det dog vigtigt at under-

4 Baggrund og arbejdsproces Bag projektet ligger en grundig arbejdspro- For at afdække praksis og erfaringer er ces, hvor forskere, fagfolk og interessenter der lavet interviews med medarbejdere har samarbejdet om at indkredse, hvad der fra Socialstyrelsen, kommunale chefer på kendetegner lovende praksis. Det har været det specialiserede socialområde og med 6 et centralt mål at skabe et fælles begrebsapparat for lovende praksis, som alle kan projektets følgegruppe, hvor der deltager repræsentanter for Børne- og Kultur- 7 genkende og støtte op om. chefforeningen, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Kommunernes Elementer Landsforening, Professionshøjskolernes Spørgsmålene er derfor først afprøvet i Herefter er spørgsmålene sendt ud som De 11 elementer, der udgør forudsætninger Rektorforening, Socialchefforeningen og So- interviews med praktikere fra det specia- en egentlig spørgeskemaundersøgelse. I og kendetegn ved lovende praksis, bygger cialpædagogernes Landsforbund. liserede socialområde og med forskellige alt 125 tilbud fordelt på 8 kommuner og på både på skriftlige kilder og interviews. eksperter på SFI. Formålet er at sikre, at udvalgte målgrupper har modtaget ske- Spørgsmål spørgsmålene er relevante og forståelige maet, og 54 har svaret. Svarene er brugt For at finde skriftlig viden om, hvad der Spørgsmålene, som udgør et måleredskab for de ledere af tilbud, der skal besvare til forskellige analyser og kodninger for at kendetegner god praksis, er der søgt bredt i til indkredsning af lovende praksis, er udvik- dem. teste, om de giver en fyldestgørende måling forsknings- og faglitteratur, fx fagblade, fag- let med to mål for øje: For det første skal de af lovende praksis. bøger, rapporter, myndighedsudgivelser og kunne fungere på tværs af hele det speciali- videnskabelige artikler for at finde tekster, serede socialområde. For det andet skal de der indkredser god praksis. være så klare og præcise som muligt.

5 De 11 elementer ELEMENTER I LOVENDE PRAKSIS 1. Teori og viden. Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden. 2. Virkning. Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål. 3. Beskrivelse. Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder, hvilken Den aktuelle viden og erfaring peger på 11 elementer, som tilsammen understøtter en Hvert af de 11 elementer er konkretiseret i en række spørgsmål, som er tænkt som in- gruppe borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål, den har. 8 lovende praksis. For hvert af de 11 elementer er der forskellige forudsætninger og kendetegn, som bør være til stede, hvis en praksis skal betegnes som lovende. spiration og værktøj til at indkredse lovende praksis. Spørgsmålene præsenteres på de følgende sider. 4. Mål. Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling eller velfærd. 5. Overførbarhed. Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod tilsvarende grupper af borgere Økonomi. Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet. 7. Faglig refleksion. Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion. 8. Relationelt samarbejde. Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle. 9. Individuel tilrettelæggelse. Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker, udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen er rettet mod og involverer borgerne i praksis. 10. Monitorering. Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling eller velfærd, set i forhold til de mål, der er sat. 11. Opfølgning. Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis.

6 Teori og viden Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden. Måleredskabets spørgsmål om teori og viden 1. Er praksis baseret på en eller flere navngivne teorier eller metoder? 2. Er praksis udviklet eller anbefalet af eksperter på området? Her tænker vi på eksterne personer eller organisationer med anerkendt viden inden for området. 3. Er praksis baseret på erfaringer fra eget tilbud? 4. Er praksis baseret på erfaring fra andre danske tilbud (regionale, kommunale, private)? 5. Er praksis baseret på erfaring fra udlandet? 6. Findes der en begrundelse for, at praksis forventes at virke (forandringsteori)? En lovende praksis bygger på forskningsbaseret viden om, hvad der virker. Det vil sige, at praksis er forankret i en eller flere veldefinerede teorier og i den aktuelt bedste viden, fx beskrevet i fagbøger eller i videnskabelige artikler. En lovende praksis indeholder desuden et vist omfang af programteori eller forandringsteori. Det vil sige, at praksis er støttet af en eller flere hypoteser eller forventninger om de mekanismer, som forventes at skabe en god virkning for borgerne.

7 12 Virkning Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål. En lovende praksis stiler efter at påvise, at den med rimelig sandsynlighed er virksom. Ordet virksom betyder ikke det samme som ordet effekt, som kendes fra effektevalueringer. Her bruger man fx en sammenligningsgruppe, når man vurderer effekten af en indsats. Derimod kan man vurdere, om en praksis er virksom, uden at bruge en sammenligningsgruppe, fx ved hjælp af ekspertvurderinger, før- og eftermålinger eller procesorienterede effektstudier. Lovende praksis er således ikke bundet op på noget absolut krav om studier, der bruger en bestemt type undersøgelsesdesign. Det er dog altid vigtigt, at studiet er veludført og opfylder eksisterende standarder for robuste analyser og undersøgelser. Måleredskabets spørgsmål om virkning 1. Virker praksis positivt i forhold til målgruppens støttebehov? 2. Er der dokumentation for, at praksis virker i forhold til målgruppens støttebehov? Med de følgende svaralternativer: a. Ja, erfaringer fra egen praksis b. Ja, intern undersøgelse/evaluering c. Ja, ekstern undersøgelse/evaluering d. Ja, effekten er testet i videnskabeligt forsøg. Her tænker vi på, om der findes undersøgelser, der har vist en positiv effekt af praksis. Det vil typisk være tilfælde, hvor effekten er undersøgt i et lodtrækningsforsøg (RCT) eller via andre metoder, der er velegnede til effektmåling. e. Praksis er ikke undersøgt i et videnskabeligt forsøg, men ligner meget en anden praksis, der er undersøgt i et videnskabeligt forsøg f. Nej Ved valg af 2c: 3. Er den eksterne undersøgelse lavet af et universitet, forskningsinstitution eller konsulenthus eller kommunale konsulenter? 13

8 Beskrivelse Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder, hvilken gruppe borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål, den har. Måleredskabets spørgsmål om beskrivelse 1. Er der en beskrivelse af praksis? 2. Er beskrivelsen af praksis så fyldestgørende, at andre tilbud og fagpersoner vil kunne forstå, hvad praksis indebærer på baggrund af beskrivelsen? 3. Beskrives hvad praksis består i (aktiviteter/elementer/handlinger)? 4. Beskrives hvilke mål, som praksis skal indfri? 5. Beskrives hvem der er målgruppen for praksis? 6. Beskrives hvad støttebehovet er blandt målgruppen for praksis? 7. Beskrives hvilken faglig baggrund medarbejderne skal have for at udføre praksis? 8. Beskrives hvordan praksis er organiseret? Hvis praksis skal kunne udbredes og bruges andre steder, er det en forudsætning, at den er velbeskrevet. Det betyder, at det skal være muligt for andre at læse beskrivelsen og gennem den få et rimeligt kendskab til praksis. Det kan fx beskrives, hvad indsatsen består i, hvilke personalekompetencer der kræves for at gennemføre den, hvem målgruppen er, og hvorfor indsatsen forventes at virke over for netop denne gruppe borgere. En beskrivelse bør også formulere sammenhængen mellem det problem, som praksis skal løse, og de redskaber, der tænkes brugt hertil. En præcis beskrivelse af praksis er også nødvendig, hvis man skal evaluere indsatsen. Hvis man ikke kan formulere, hvad praksis går ud på, er det svært at måle, om den har en virkning.

9 16 Mål Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling eller velfærd. Klare og relevante mål er afgørende for kvaliteten og virkningen af praksis. Når man formulerer klare mål, opnås der synlighed og systematik i indsatsen og enighed om, hvad der arbejdes hen imod. At målene er klare, vil sige, at de er tilstrækkeligt borgerrettede, konkrete og målbare til, at der kan følges op på dem, og det kan vurderes, om de faktisk er indfriet. Forskningen peger på, at målene skal opstilles i samarbejde med borgerne og tage udgangspunkt i deres ønsker og behov. Herved øges borgerens engagement, og der skabes en fælles retning for praksis. Målene skal også have en tidsramme, som man forventer at kunne indfri. Herved gøres indsatsen fokuseret og så konkret, at målsætningerne faktisk kan nås. Mål er relevante, når de handler om de primære behov og problemstillinger hos borgerne, som praksis skal imødekomme eller afhjælpe. De konkrete mål vil derfor variere Måleredskabets spørgsmål om mål 1. Er der et klart formål med at benytte praksis over for målgruppen? 2. Afspejler målene for praksis de målsætninger, som er udarbejdet af myndigheden i handleplanen? 3. Er målene for borgerene konkrete? Her tænker vi på, om det er tydeligt, hvad målene for borgerne præcist er. 4. Er målene for borgerne klare? 5. Er målene for borgerne formuleret på skrift? 6. Er der en tidsramme for, hvornår målene for borgerne skal være indfriet? 7. Er målene fastsat ud fra borgernes støttebehov? 8. Er målene formuleret, så det er muligt at vurdere, om målene indfries? 9. Har I formuleret et overordnet mål for hele gruppen af borgere, som modtager praksis? (Aggregerede mål). fra praksis til praksis men de vil typisk handle om at sikre eller øge målgruppens handlekompetencer og selvstændighed. 17

10 Overførbarhed Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod tilsvarende grupper af borgere. Måleredskabets spørgsmål om overførbarhed 1. Kan praksis overføres til andre tilbud? Her tænker vi på, om praksis lader sig implementere på andre tilbud. 2. Er der specielle forhold ved praksis, der gør det svært for andre at implementere praksis? Her tænker vi fx på forhold såsom krav om bestemte omgivelser, fysiske lokaler, teknologi eller medarbejderkompetencer, som tager lang tid at opbygge At praksis er overførbar, indebærer, at den ikke udføres tilfældigt og på en ny måde over for hver ny borger, og at det er muligt for forskellige fagpersoner at gentage praksis. For at en praksis skal kunne overføres til andre målgrupper eller andre tilbud, skal indsatsen desuden være systematisk beskrevet med angivelse af redskaber og metoder. Hvis praksis skal kunne overføres, kan der ikke være forhold ved den, som gør det svært eller umuligt for andre at arbejde med den. Et eksempel på en forhindring kunne være en praksis, der arbejder med højteknologisk udstyr, som af økonomiske hensyn ikke kan overføres til andre. Et andet eksempel kunne være en praksis, der er bundet til nogle bestemte typer omgivelser eller et bestemt sted.

11 Økonomi Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet. Måleredskabets spørgsmål om økonomi 1. Er I bekendt med omkostningerne ved praksis? Her tænker vi på udgifter som medarbejdertid, drift af teknologi og værktøjer, uddannelse samt øvrige omkostninger. 2. Står omkostningerne ved praksis mål med resultaterne? 3. Sammenholdes omkostningerne ved praksis med omkostningerne ved lignende praksisser, som I også vil kunne benytte? Det er ikke nok at tage stilling til, om praksis virker det bør også vurderes, om praksis, i sammenligning med andre virksomme indsatser, er økonomisk rentabel. I en lovende praksis har man derfor taget stilling til, hvad den givne praksis koster at implementere og drive. Kun på den måde er det muligt at vurdere, om der er en fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det er vigtigt, at praksis bygger på et solidt økonomisk grundlag, da et uforholdsmæssigt dyrt tilbud risikerer at skulle lukke til skade for de borgere, som på det tidspunkt modtager det pågældende tilbud. Økonomisk stabilitet sikrer samtidig, at tilbuddet har de økonomiske forudsætninger for løbende at udvikle sig.

12 Faglig refleksion Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion. Måleredskabets spørgsmål om refleksion 1. Indgår det i praksis, at man systematisk reflekterer over faglige aktiviteter og handlinger? 2. Får medarbejderne supervision eller anden form for faglig sparring omkring praksis? 3. Har medarbejderne adgang til nyeste fagviden (fx fagblade eller nyhedsbreve vedrørende ny viden) med relevans for praksis? 4. Anvender medarbejderne den nyeste fagviden i udøvelsen af praksis? En lovende praksis skaber rum for, at der kan ske en fælles faglig refleksion, både i og på tværs af praksis. Det vil sige, at der sættes rammer og kriterier for, hvordan refleksion og sparring kan finde sted. Det kan være forskelligt fra praksis til praksis, hvordan dette arbejde bedst forankres, men fælles er, at man har en gennemtænkt strategi for faglig refleksion og sparring. Erfaringen viser, at fælles faglig refleksion sikrer et fælles professionelt afsæt. Den fremmer medarbejdernes selvbevidsthed og kritiske tænkning, det forbedrer kontakten til borgere og kolleger, og det hjælper medarbejderne til at yde den bedst mulige omsorg for borgerne. Fælles faglig refleksion udfordrer desuden antagelser, illusioner og fordomme, og derfor fremmer den udvikling af praksis til gavn for borgerne.

13 Relationelt samarbejde Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle. Måleredskabets spørgsmål om relationelt samarbejde 1. Er der retningslinjer for, hvilke kompetencer, som medarbejderne skal have for at kunne indgå i relation til målgruppen for praksis? 2. Er der retningslinjer for, hvordan tværfagligt samarbejde organiseres med henblik på at understøtte praksis? 3. Er der retningslinjer for, hvordan tværsektorielt samarbejde organiseres med henblik på at understøtte praksis? 4. Er der retningslinjer for, hvordan samarbejde med forvaltningen/forvaltningerne organiseres med henblik på at understøtte praksis? En lovende praksis beskriver, hvilke speci- Denne evne er vigtig, fordi erfaringen viser, fikke relationelle kompetencer, medarbej- at netop forholdet mellem borger og be- derne skal have for at udøve praksis. Den handler er en virksom faktor, når det gælder sikrer også, at disse kompetencer er til borgerens myndiggørelse og tiltro til sin stede hos medarbejderne. egen formåen. Relationelle kompetencer handler om Forskningen peger også på vigtigheden af, Det gælder særligt for det specialiserede ger. Når praktikere trækker på hinandens evnen til at vise omsorg ved at skabe, at medarbejderne kan samarbejde på tværs socialområde, fordi borgernes komplekse faglighed og kunnen, oplever borgeren ofte fastholde og agere en anerkendende og af professioner og skabe en tværfaglig behov og udfordringer ofte kræver samar- et bedre og mere sammenhængende forløb. udviklingsstøttende kontakt til borgeren. indsats til gavn for borgeren. bejde på tværs af faggrupper og forvaltnin-

14 26 Individuel tilrettelæggelse Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker, udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen retter sig mod og involverer borgerne i praksis. Forskningen viser, at en social praksis virker bedst, når den tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte borgers specifikke styrker, udfordringer, personlighed, forudsætninger og egne ønsker. I den forbindelse er det vigtigt, at de professionelle samarbejder med borgeren om at identificere vedkommendes styrker og udfordringer. Social praksis er mest virksom, viser forskningen, når borgerne og undertiden deres familier involveres. I den forbindelse er det vigtigt, at de professionelle samarbejder med borgeren om at identificere vedkommendes styrker og udfordringer. Det kræver professionelle, som kan møde borgerne med respekt og rumme den komplekse dialog. Praksis skal derfor understøtte, at medarbejderne har de rette kompetencer til at indgå i et konstruktivt samspil med borgerne og, hvor det er relevant, deres familie. Måleredskabets spørgsmål om individuel tilrettelæggelse 1. Tilrettelægges praksis med udgangspunkt i viden om borgerens støttebehov (fx i form af sagsakter, udredninger, dialog med borgeren og fagpersoner)? 2. Tilrettelægges praksis med udgangspunkt i viden om borgerens ressourcer (kompetencer, støttende netværk m.v.)? 3. Inddrages borgeren og/eller pårørende i udformningen af den indsats, borgeren modtager? 4. Understøtter praksis, at borgerne oplever ejerskab for indsatsen? 5. Indebærer praksis en undersøgelse af borgernes og/eller pårørendes tilfredshed med indsatsen? 6. Er der tydelige inklusionskriterier for, hvornår en borger tilhører målgruppen for praksis? 7. Er der støtteredskaber til at afgøre, hvorvidt en borger er i målgruppen for praksis (fx screeningskriterier og/eller målgruppebeskrivelser og/eller visitationskriterier og/eller udredningsmetoder)? 27

15 28 Monitorering Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling eller velfærd, set i forhold til de mål, der er sat. Forskningen viser, at systematisk monitorering af målene for praksis er afgørende for kvaliteten dvs. at vurdere, måle eller bestemme, hvorvidt man er på vej mod det, der er sat som mål for praksis. Det giver de fagprofessionelle mulighed for at opdage, om den enkelte borger eller gruppen af borgere, som praksis retter sig mod, oplever den udvikling, der var hensigten. Det betyder, at man aktivt tager stilling til, om praksis er hensigtsmæssig og virksom i forhold til borgerens aktuelle situation. Monitorering kan desuden gøre en positiv forskel for de borgere, der deltager i indsatsen. Når den enkelte borger bliver konfronteret med sine resultater, kan det styrke engagementet og forpligtelsen til indsatsen. Det er væsentligt, at monitoreringen udføres på en systematisk og stringent måde, og at monitoreringen dokumenteres skriftligt. Det behøver imidlertid ikke at være kompliceret at måle eller bestemme, om et givent mål er opfyldt. Man kan monitorere praksis på Måleredskabets spørgsmål om monitorering 1. Indebærer praksis en måling af borgerens udvikling i forhold til de mål, som er opstillet for praksis? 2. Måles borgerens udvikling over tid? Her tænker vi på, om I sammenholder borgerens situation/niveau før, under og efter et praksisforløb. 3. Er der faste procedurer for, hvordan målingen foretages? 4. Anvender I et dokumentationsredskab eller IT-system til indsamling af dokumentation om borgerens udvikling? 5. Er der faste procedurer for, hvor ofte målingen foretages? 6. Sammenholder I målingerne fra de enkelte borgere for at få et samlet billede af målgruppens situation/udvikling? (Aggregerede data). 7. Afrapporteres målingen af målgruppens situation/udvikling i en rapport? (Aggregeret dokumentation). mange måder, fx gennem fokuseret samtale, spørgeskemabaseret selvrapportering af borgerens egen oplevelse af sin udvikling eller analyse af mere objektive mål for udviklingen. 29

16 30 Opfølgning Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis. Forskningen viser, at systematisk opfølgning og tilpasning er vigtig, fordi det sikrer, styrke forholdet mellem borgeren og de Løbende opfølgning og tilpasning kan også at praksis hele tiden passer så godt som professionelle, når de sammen opstiller muligt til borgernes aktuelle situation og mål, og når borgeren oplever, at praksis hele behov. Hvis monitoreringen derfor viser, at tiden målrettes vedkommendes aktuelle konkrete delelementer af praksis ikke virker situation. efter hensigten for borgerne, skal der følges op og justeres. Det er dog vigtigt, at den løbende opfølgning ikke ændrer centrale dele af en eksisterende virksom metode, teori eller faglig tilgang. Måleredskabets spørgsmål om opfølgning 1. Drøftes målingen af borgerens situation med borgeren og/eller pårørende? 2. Drøftes målingen af borgerens situation på formelle faggruppemøder eller temadage? 3. Tilpasses indsatsen over for borgeren, hvis målingen viser, at noget bør ændres? 4. Er der faste procedurer for tilpasning af borgerforløbet? Her tænker vi på, om I rutinemæssigt vurderer, hvorvidt indsatsen over for den enkelte borger bør ændres. 5. Tilpasses praksis, hvis de sammenholdte målinger for hele målgruppen (aggregerede data) viser, at noget bør ændres? 6. Er der faste procedurer for tilpasning af praksis? Her tænker vi på, om I rutinemæssigt vurderer, hvorvidt praksis bør ændres. 7. Drøftes de sammenholdte målinger for hele målgruppen (aggregerede data) med relevante samarbejdspartnere? 31

17 Pjecen er forfattet af: Anna Amilon, seniorforsker, SFI Didde Cramer Jensen, videnskabelig assistent, SFI Trine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFI Mere viden om emnet: Kontakt Socialstyrelsen v/ Eva Husum Schmidt, chefkonsulent Nadia Jul Jeldtoft, fuldmægtig, ph.d. Pjecen bygger på SFI-rapporten "Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde" (rapport 16:26, 2016) af Didde Cramer Jensen, Mogens Jin Pedersen, Jan Hyld Pejtersen og Anna Amilon Rapporten kan bestilles eller downloades via Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2016 Foto: Ole Bo Jensen, Colourbox og Shutterstock Design: heddabank.dk Tryk: Rosendahls a/s ISBN: e-isbn:

Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis

Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis Page 1 of 14 Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis Som en del af ansøgningen til puljen Styrket dokumentation af lovende social praksis skal I udfylde selvevalueringsredskabet for den praksis,

Læs mere

Informationsmøde om puljen: Lovende praksis på børne- og ungeområdet. Den 30. marts 2017

Informationsmøde om puljen: Lovende praksis på børne- og ungeområdet. Den 30. marts 2017 Informationsmøde om puljen: Lovende praksis på børne- og ungeområdet Den 30. marts 2017 Velkommen! Eftermiddagens program Baggrund for og formål med projektet Hvad er lovende praksis? Aktiviteter og tilgang

Læs mere

Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation?

Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation? Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation? Evalueringskonsulent Mikkel Møller-Lakjer og specialkonsulent Nadia Jul Jeldtoft Center for Data, Analyse og Metode,

Læs mere

Bilag til rapport 16:26 Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde

Bilag til rapport 16:26 Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde Bilag til rapport 16:26 Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde Bilag 1 Interviewguide socialchefer Bilag 2 Liste over specifikke enkelte referencer som omtaler et element som

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen

Kort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen 1 November 2018 Kort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen Hvordan sikrer vi, at den indsats, vi leverer, har den største effekt for borgerne? Det spørgsmål var startskuddet for Bevidst

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Evidens? Muligheder og faldgruber

Evidens? Muligheder og faldgruber Hvordan kan man arbejde med mål og mennesker på en meningsfuld måde? Evidens? Muligheder og faldgruber Oplæg ved Morten Ejrnæs Socialområdets konference 30. november 2017 Guldborgsund Til deltagerne i

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

Gode råd og opmærksomhedspunkter. Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre?

Gode råd og opmærksomhedspunkter. Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre? Gode råd og opmærksomhedspunkter Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre? regionsyddanmark.dk April 2016 Denne pjece beskriver gode råd og opmærksomhedspunkter i forhold

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde. Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016

Læs mere

Målbillede for socialområdet

Målbillede for socialområdet Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan

Læs mere

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

CAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne

CAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne CAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne Undersøgelser Vi løser alle opgaver, der har udsatte børn, unge og voksne i

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej I mit arbejde er jeg opmærksom på beboere og kollegers faglige behov, herunder kravene til de kompetencer, det medfører at kunne give den bedste faglige

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.

Læs mere

INDKREDSNING AF LOVENDE PRAKSIS PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

INDKREDSNING AF LOVENDE PRAKSIS PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE INDKREDSNING AF LOVENDE PRAKSIS PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE 16:26 Didde Cramer Jensen Mogens Jin Pedersen Jan Hyld Pejtersen Anna Amilon 16:26 INDKREDSNING AF LOVENDE PRAKSIS PÅ DET SPECIALISEREDE

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Den nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016

Den nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016 Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2016 Indholdsfortegnelse 1. Det Faglige Råd... 3 2. Aktiviteter i 2016... 4 2.1 Centrale udmeldinger... 4 2.2 Forløbsbeskrivelser... 5 2.3

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

JOB-/ROLLEBESKRIVELSE. Senior Konsulent med ansvar for analyser, monitorering og tilhørende database/it-systemer. Fondenes Videnscenter

JOB-/ROLLEBESKRIVELSE. Senior Konsulent med ansvar for analyser, monitorering og tilhørende database/it-systemer. Fondenes Videnscenter JOB-/ROLLEBESKRIVELSE Senior Konsulent med ansvar for analyser, monitorering og tilhørende database/it-systemer Fondenes Videnscenter Funktion: Placering: Refererer til: Senior konsulent med ansvar for

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere