SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2"

Transkript

1 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode 2 3 Antagelser og resultater for de enkelte projekter Aabenraa Aalborg Aarhus Esbjerg Fredericia Grenaa I Grenaa II Hirtshals Horsens Hvide Sande Kalundborg I Kalundborg II Kolding Nakskov Odense Randers Thyborøn 32 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 3 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET SVTJ, SBD KONTROLLERET SBD/SVTJ GODKENDT SBD

2 2/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 1 Baggrund Danske Havne har samlet en række projekter, der alle vedrører forbedringer af adgangsforhold til havne rundt om i landet. Projekterne er samlet og beskrevet i Havnepakke 3, der dels omfatter en række såkaldte mega-projekter, en række vejprojekter, en række baneprojekter og en række projekter til uddybning af sejlrender og havnebassiner. Til kvalificering af de samfundsøkonomiske effekter, der er ved gennemførelse af de enkelte projekter, har Danske Havne bedt COWI lave samfundsøkonomiske screeninger af de vejprojekter, der er beskrevet i havnepakken. Resultatet af screeningerne er beskrevet og dokumenteret i denne rapport. 2 Metode De samfundsøkonomiske screeninger er gennemført med udgangspunkt i den gængse tilgang, der anvendes til samfundsøkonomiske analyser i transportsektoren. Mange af de samfundsøkonomiske effekter, der forventes når projekterne gennemføres, er endnu ikke opgjort kvantitativt, da projekterne befinder sig på meget indledende stadier. Screeningerne er derfor lavet på et meget indledende niveau og er langt hen ad vejen lavet som hvad-nu-hvis -vurderinger. Dvs. vurderinger af, hvor store de samfundsøkonomiske effekter vil være, hvis man gør sig en række antagelser om størrelserne på effekterne. Resultaterne af screeningerne skal derfor ses i sammenhæng med antagelserne. Hvis antagelserne forekommer rimelige, så er resultatet en indikation på den samfundsøkonomiske effekt. De centrale metodemæssige forudsætninger er vist i tabellen nedenfor. Tabel 2.1: Centrale beregningsforudsætninger Kalkulationsrente 5 % Kalkulationsperiode (år) 25 Skatteforvridningstab 20 % Prisniveau 2012 Anlægsår 2013 Kilde: Egen tilvirkning. Trafikmængder For flere af de samfundsøkonomiske effekter gælder, at størrelsen på effekten afhænger af trafikmængden i det berørte område. Derfor er trafikmængder et meget centralt input i screeningerne. De anvendte trafikmængder er dels baseret på oplysninger indhentet af Danske Havne og dels på trafikmængder hentet fra Vejdirektoratets hjemmeside (www.vd.dk). I flere tilfælde er der desuden gjort en række antagelser om trafikken på de lokaliteter, der vil blive berørt af projektet (i screeningerne benævnes lokaliteterne flaskehalse ). Der er ikke gennemført analyser til fastsættelse af disse størrelser som

3 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 3/34 derfor er behæftet med stor usikkerhed og skal ses som hvad-nu-hvis - vurderinger. For nogle af projekterne har det ikke været muligt at fremskaffe tilstrækkeligt trafikgrundlag ad disse kanaler, og her har det derfor ikke været muligt at gennemføre en screening. Samfundsøkonomiske effekter De samfundsøkonomiske effekter, der er medtaget i screeningerne, er: Anlægsoverslag. Ændring i kørselsomkostninger for lastbiler og personbiler hvor relevant. Ændring i køretid for lastbiler og personbiler hvor relevant. Ændret risiko for uheld for hhv. lastbiler og personbiler på landet og i byområder. Skatteforvridningstab. Anlægsoverslag Kørselsomkostninger Beregningerne er baseret på anlægsoverslag formidlet af Danske Havne som er direkte anvendt i beregningerne. Jf. Transportministeriets notat Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område er det valgt at tillægge alle anlægsoverslag en korrektionsreserve på 50 pct. Dvs. at alle anlægsoverslag er øget med 50 pct. for at afspejle de usikkerheder, der er i anlægsoverslag på dette indledende niveau. For nogle af projekterne ændres køreafstand for lastbiler og evt. også for personbiler. Det vil f.eks. gælde, hvis der anlægges ny omfartsvej, der skal lede tung trafik uden om byområde, eller hvis der anlægges ny forbindelse til en havn, som afkorter ruten. I det første tilfælde kan kørselsomkostningerne stige som følge af længere køreafstand mens omkostningerne vil falde i det andet tilfælde. Ændringerne i køreafstande er estimeret på baggrund af Danske Havnes og COWIs bud på, hvordan de nye og eksisterende ruter forløber. Enhedspriser for kørselsomkostninger er baseret på Transportøkonomiske Enhedspriser, der er de officielle danske retningslinjer for enhedspriser til samfundsøkonomiske analyser. Værdierne vist i Tabel 2.2 er for 2012 og for øvrige år er værdierne fremskrevet jf. transportøkonomiske enhedspriser. Tabel 2.2: Enhedsomkostninger pr. kørt kilometer med personbil og lastbil, kr./km, priser Kr./køretøjskilometer 2012 Kørselsomkostninger, personbiler 2,45 Kørselsomkostninger, lastbiler 4,04 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser. Køretid For nogle af projekterne forventes køretiden at blive ændret for personbiler og lastbiler på en eller flere strækninger. For eksempel kan øget kapacitet på en vejstrækning reducere køretiden. Køretiden med og uden projektet er estimeret ud fra antagelser om hvor hurtigt, der køres på strækninger uden trængsel og på strækninger hvor der er flaskehalse.

4 4/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Ændringen i køretid beregnes ud fra længden på strækningerne og den gennemsnitlige hastighed. Værdien af ændringen beregnes ved at gange ændringen i køretid med enhedspriser for køretid i henholdsvis bil og lastbil. Enhedsomkostningerne er baseret på Transportøkonomiske Enhedsomkostninger og er gengivet i Tabel 2.3 for 2012 og for øvrige år er værdierne fremskrevet jf. transportøkonomiske enhedspriser. Tabel 2.3: Tidsafhængige kørselsomkostninger for personbil og lastbil, kr./time, priser Kr./køretøjstime 2012 Personbiler 141 Lastbiler 419 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser. Risiko for uheld En forbedret trafiksikkerhed er et væsentligt element i mange af de analyserede projekter. Det kan f.eks. være, hvis fodgængere og cyklister adskilles fra den øvrige trafik. Værdien af ændringer i risikoen for uheld er beregnet som antallet af kilometer kørt med hhv. personbil og lastbil ganget med en omkostning pr. kilometer, som udtrykker risikoen for uheld. Omkostningen pr. kilometer afhænger af, hvordan risikoen for uheld er for strækningen. Transportøkonomiske Enhedspriser skelner mellem 3 risikoklasser: lav, middel og høj, jf. Tabel 2.4. Tabel 2.4: Enhedsomkostninger pr. km for kørsel med hhv. personbil og lastbil i by og på landet ved forskellige uheldsrisici, kr./km, 2012-priser Kr./køretøjskilometer 2012 Veje i byer Lav Middel Høj Personbiler 0,24 0,31 0,41 Lastbiler 0,35 2,13 2,88 Veje på landet Lav Middel Høj Personbiler 0,11 0,14 0,19 Lastbiler 0,27 1,15 1,51 Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser. Det skal bemærkes, at ændringer i uheldsrisiko ikke er baseret på uheldsanalyser af de berørte vejstrækninger men alene er antaget ud fra en ændring i uheldrisikoen fra én kategori (f.eks. middel) til en anden (f.eks. høj). Skatteforvridningstab I samfundsøkonomiske analyser skal medregnes det såkaldte skatteforvridningstab, hvis omkostninger skal finansieres via beskatning. For de undersøgte projekter er det antaget, at hele finansieringen sker via offentlige midler, der stammer fra beskatning. Logikken bag skatteforvridningstabet er, at det ikke er omkostningsfrit for samfundet at omfordele via skattesystemet, da skatterne ofte medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien. Eksempelvis formodes beskatningen af arbejdskraft at medføre et lavere arbejdsudbud end i en situation uden indkomstskatter. I bereg-

5 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 5/34 ningerne udgør skatteforvridningstabet 20 pct. at anlægsudgifterne (inkl. 50 % tillæg). Ikke medtagne effekter Effekter der ikke er medtaget er: Ændringer i udgifter til drift og vedligehold af ny eller ændret infrastruktur. Beskæftigelsesmæssige effekter. Effekter på miljø, klima og støj. Nettoafgiftsfaktor. De første tre effekter kan være væsentlige for nogle af de analyserede projekter, men det er valgt at se bort fra dem i forbindelse med denne første, overordnede screening. I screeningerne tages heller ikke højde for den såkaldte nettoafgiftsfaktor. Det kan have mindre betydning for resultaterne, men med de usikkerheder, der er på nuværende stadie, vurderes det ikke som afgørende for resultaterne af screeningerne. Resultat af screening Resultatet af screeningen for hvert enkelt projekt beregnes som en såkaldt nettonutidsværdi. Jf. Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomisk analyser er et investeringsprojekt rentabelt, hvis nettonutidsværdien er større end nul (NNV > 0). En positiv nettonutidsværdi indebærer, at projektet giver et afkast, som er større end den samfundsmæssige kalkulationsrente. Den samfundsmæssige kalkulationsrente afspejler på denne måde det afkast, som alternativt kunne have været opnået, såfremt investeringen var gået til anden anvendelse. 3 Antagelser og resultater for de enkelte projekter I de næste afsnit gennemgås vejprojekterne enkeltvist. Der gives først en kort beskrivelse af projektet og af de forventede effekter, der forventes ved at gennemføre projektet. Derefter gives et kort overblik over størrelsesordenerne for de forskellige effekter, som screeningen er baseret på, og til sidst vises resultaterne af den samfundsøkonomiske screening. Det skal igen understreges, at COWI ikke har gennemført analyser til fastsættelse af størrelserne for de forskellige effekter. Der er tale om antagelser og bedste bud, som skal illustrere hvor stort samfundsøkonomisk overskud, der vil være under de givne antagelser om effekternes størrelse. Beskrivelse af projektet 3.1 Aabenraa Projektet omfatter opgradering af eksisterende vej mellem motorvejen og havnen og anlæg af ny tilkørselsvej til havnen, for at lede den tunge trafik uden om byens centrum. Figur 3.1 viser den strækning, der opgraderes, og de øvrige strækninger, hvor trafikken påvirkes.

6 6/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Figur 3.1: Kort over det berørte område - projektet er markeret med rød rute Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er der følgende formål med projektet: Skabe sikker transportkorridor mellem motorvej og havn, så tung trafik har mindre kontakt med bløde trafikanter. Forbedre muligheder for at lange transporter (vindmøllevinger) kan køres til havnen og udskibes til havvindmølleparker. Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet, som medtages i den samfundsøkonomiske screening: Øget trafiksikkerhed på indfaldsvejen til Aabenraa. Eliminering af flaskehalse, når tung trafik fortsætter direkte til havnen. Størrelse på effekter Screeningen er baseret på antagelser om, hvor store tidsbesparelser lastbiler og personbiler opnår som følge af forbedringerne på vejnettet. Disse antagelser er behæftet med stor usikkerhed. Ligeledes er screeningen baseret på antagelser om reduceret risiko for uheld på de dele af den berørte vejstrækning, der er i hhv. land- og byområde. Disse vurderinger er lavet ud fra gennemsnitsbetragtning om, at uheldsrisikoen reduceres fra middel i dagens situation til lav efter gennemførelse af projektet. Tabel 3.1 viser nogle centrale antagelser bag vurderingen af samfundsøkonomien i projektet.

7 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 7/34 Tabel 3.1: Centrale antagelser ved Aabenraa-projektet Anlægsomkostninger Pris, mio. kr. 50 Pris inkl. 50 % tillæg, mio. kr. 75 Trafik Køretøjer pr. døgn (ÅDT) Skønnet andel lastbiler 5 % Skønnet andel af personbiler, der kører ved flaskehals 50 % Skønnet andel af lastbiler, der kører ved flaskehals 100 % - lastbiler pr. døgn (ved flaskehals) 545 (545) - personbiler pr. døgn (ved flaskehals) (5.178) Køretid Reduceret trængsel til havnen pr. lastbil, min 2,5 Reduceret trængsel til havnen pr. personbil, min 0,1 Risiko for uheld Vejstrækning med reduceret uheldsrisiko, by, km 1,7 -uheldsrisiko, by, før (lav, middel, høj) -uheldsrisiko, by, efter (lav, middel, høj) middel lav Vejstrækning med reduceret uheldsrisiko, land, km 2,9 -uheldsrisiko, land, før (lav, middel, høj) -uheldsrisiko, land, efter (lav, middel, høj) middel lav Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra Danske Havne, Vejdirektoratet og Transportøkonomiske Enhedspriser. Med udgangspunkt i de enhedsværdier, der er vist i Tabel Tabel 2.4 kan et overslag på den samlede samfundsøkonomiske værdi af projektet beregnes til ca. kr. 1,4 millioner, jf. tabellen neden for. Tabel 3.2: Beregning af samfundsøkonomisk overskud Nettonutidsværdi, mio. kr., 2012 Anlægsomkostninger -71,4 Reduceret trængsel, lastbil (ved flaskehals) 50,9 Reduceret trængsel, personbil (ved flaskehals) 7,0 Kørselsomkostninger - Reduceret uheldsrisiko, by, lastbil 8,9 Reduceret uheldsrisiko, land, lastbil 7,7 Reduceret uheldsrisiko, by, personbil 6,9 Reduceret uheldsrisiko, land, personbil 5,8 Skatteforvridningstab -14,3 Nettonutidsværdi 1,4 Kilde: Egen tilvirkning. Screeningen viser, at med de anvendte forudsætninger er projektet samfundsøkonomisk set en god ide, omend den beregnede nettonutidsværdi er tæt på 0. Resultatet er derfor meget følsomt overfor ændringer i de anvendte antagelser.

8 8/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Beskrivelse af projektet 3.2 Aalborg Projektet omfatter opgradering af dele af vejen mellem Aalborg Østhavn og motorvej E45. I alt drejer det sig om 8 projekter, herunder især Udvidelse af Øster Uttrup vej til 4 spor. Ombygning af kryds på Øster Uttrup vej. Udvidelse af Tranholmvej til 4 spor. Samt en 2 sporet forsættelse af Øster Uttrup vej efter Tranholmvej mod østhavnen. Samt cykelstier på strækningen. Figur 3.2 viser de strækninger i Aalborg, der berøres af projektet. Figur 3.2: Kort over det berørte område, med berørte strækninger markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet, at fremtidssikre transportveje mellem den blå vandvej og den sorte motorvej. Størrelse på effekter Inden for rammerne af dette projekt har været muligt at indhente oplysninger om trafikken på Humlebakken, Tranholmvej og Øster UttrupVej. Desuden kan effekterne af projektet være relativt komplekse og svære at vurdere uden anvendelse af f.eks. trafikmodel og nærmere kendskab til projektet. Alene ombygning af kryds kan have meget stor betydning for trafikafviklingen i lokalområdet. Det har derfor ikke været muligt at vurdere effekten af projektet på trafikken i Aalborg. Derfor er det heller ikke muligt at foretage en samfundsøkonomisk screening af projektets fordelagtighed. Beskrivelse af projektet 3.3 Aarhus Projektet omfatter etablering af forbindelsesvej fra Marselistunnelen til den nye færgeterminal i Østhavnen. Figur 3.3 viser de berørte strækninger i Aarhus.

9 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 9/34 Figur 3.3: Kort over det berørte område - projektet er markeret med rød rute Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at flytte færgetrafikken fra havnens kerne, hvor den ligger i dag. Kørsel til og fra færgerne vil da ikke længere påvirke trafikken i midtbyen. Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet, som medtages i den samfundsøkonomiske screening Færre lastbiler i midtbyen. Glidende trafik gennem tunnelen. En reduktion af køretiden på ca. 7 minutter fra motorvejsnettet til færgehavnen. Reduktion i CO 2. Opretholdelse af færgeruterne Størrelse på effekter Screeningen er baseret på Danske Havnes antagelser om, hvor store tidsbesparelser lastbiler og personbiler opnår som følge af forbedringerne på vejnettet. Disse antagelser er behæftet med stor usikkerhed, men illustrerer det samfundsøkonomiske resultat, hvis tidsbesparelsen er af den størrelsesorden. Der forventes ikke væsentlige effekter på trafiksikkerheden. Derfor regnes der ikke med gevinster ved bedre trafiksikkerhed. Der forventes heller ikke en effekt på omvejskørsel for lastbiler eller personbiler. Derfor indgår de effekter heller ikke i værdisætningen. Tabel 3.3 viser antagelserne bag den samfundsøkonomiske vurdering af projektet.

10 10/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Tabel 3.3: Centrale antagelser ved Aarhus-projektet Anlægsomkostninger Pris, mio. kr. 34 Pris inkl. 50% tillæg, mio. kr. 51 Trafik Køretøjer pr. døgn (ÅDT) Skønnet andel lastbiler 5 % Andel af oplyst ÅDT, der kører ved flaskehals 100 % - lastbiler pr. døgn 150 -personbiler pr. døgn Køretid Reduceret trængsel til havnen pr. lastbil, min 7 Reduceret trængsel til havnen pr. personbil, min 7 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra Danske Havne, Vejdirektoratet og Transportøkonomiske Enhedspriser. Med udgangspunkt i de enhedsværdier, der er vist i Tabel Tabel 2.4, kan et overslag på den samlede samfundsøkonomiske værdi af projektet beregnes til ca. kr. 252 millioner, jf. Tabel 3.4 neden for. Tabel 3.4: Beregning af samfundsøkonomisk overskud Nettonutidsværdi, mio. kr., 2012 Anlægsomkostninger -48,6 Reduceret trængsel, lastbil 39,1 Reduceret trængsel, personbil 270,7 Kørselsomkostninger - Reduceret uheldsrisiko - Skatteforvridningstab -9,7 Nettonutidsværdi 251,5 Kilde: Egen tilvirkning. Screeningen tyder således på, at de samfundsøkonomiske fordele ved projektet overstiger omkostningerne. Hvis tidsgevinsten for personbiler og lastbiler ikke er 7 minutter men derimod 3,5 minutter, så er den samlede samfundsøkonomiske værdi i stedet kr. 97 millioner. Beskrivelse af projektet 3.4 Esbjerg Dette projekt vil skabe forbindelse direkte mellem havnens industri og Esbjergs nordlige omfartsvej.

11 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 11/34 Figur 3.4: Kort over det berørte område - projektet er markeret med rød rute Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at Skabe hurtigere transportkorridorer nord om byen. Lede tung trafik væk fra områder med bløde trafikanter. Ifølge Danske Havne er det også disse forhold, det er relevant at vurdere projektet ud fra. Den nye vej vil gøre det lidt lettere at komme til havnen man kan dog allerede i dag køre til havnen via nordlig omfartsvej, Tarphagevej, Hjertingvej og dreje ind til havnen ad Bådebrogade. Inden for rammerne af dette projekt er det derfor ikke muligt at kvantificere størrelserne på de nævnte effekter. En anden effekt, der vil være ved projektet, er at kapaciteten i krydset kan ændres, hvilket kan give nogle rejsetidsbesparelser for alle trafikanter (ikke bare havnetrafikken). Dette er beskrevet i en rapport udarbejdet for Esbjerg Kommune 1. Ud fra rapporten kan effekten ved ændringen i krydset dog ikke beregnes, da man til sådanne beregninger skal bruge estimeret forsinkelsestid både med og uden projektet (rapporten fokuserer på ændringer og ikke på en uændret situation). Størrelse på effekter Den gennemførte samfundsøkonomiske screening er alene baseret på antagelser om tre forskellige scenarier for rejsetidsbesparelser for de trafikanter, der kører i det berørte kryds, når der er trængsel. De anvendte rejsetidsbesparelser er alene eksempler, og på baggrund af det modtagne materiale er der ikke grundlag for at vurdere hvilke scenarier, der er mest realistiske. 1 Krydset Tarphagevej/Hjertingvej, alternative krydsløsninger på skitseniveau, notat udarbejdet af COWI for Esbjerg Kommune, august 2011.

12 12/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Tabel 3.5: Centrale antagelser ved Esbjerg-projektet Anlægsomkostninger Pris, mio. kr. 28 Pris inkl. 50% tillæg, mio. kr. 42 Trafik Køretøjer pr. døgn (ÅDT) Ca Skønnet andel lastbiler 25 % Antaget andel af oplyst ÅDT, der kører ved trængsel 30 % - lastbiler pr. døgn, der kører ved trængsel 750 -personbiler pr. døgn, der kører ved trængsel Køretid Scenarie Reduceret trængsel pr. lastbil, min 0,5 1,0 1,0 Reduceret trængsel pr. personbil, min 0,5 0,7 1,0 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra Danske Havne. Med udgangspunkt i de enhedsværdier, der er vist i Tabel Tabel 2.4, kan et overslag på den samlede samfundsøkonomiske værdi for de tre scenarier for rejsetidsbesparelser beregnes til hhv. -19 mio. kr., 1 mio. kr. og 11 mio. kr., jf. Tabel 3.6 neden for. Tabel 3.6: Beregning af samfundsøkonomisk overskud Nettonutidsværdi, mio. kr., 2012 Scenarie Anlægsomkostninger -40,0-40,0-40,0 Reduceret trængsel, lastbil 14,0 28,0 28,0 Reduceret trængsel, personbil 15,3 21,4 30,5 Kørselsomkostninger Reduceret uheldsrisiko Skatteforvridningstab -8,0-8,0-8,0 Nettonutidsværdi -18,8 1,3 10,5 Kilde: Egen tilvirkning. Screeningen viser, at det samfundsøkonomiske resultat er meget følsomt overfor antagelser om rejsetidsbesparelser. I denne undersøgelse er der ikke grundlag for at vurdere hvilket scenarie, der er mest realistisk. Beskrivelse af projektet 3.5 Fredericia Projektet omfatter udretning af frakørselsramperne på afkørsel 59 på den østjyske motorvej. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at sikre en mere glidende afvikling af trafikken til og fra den østjyske motorvej. Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet, som medtages i den samfundsøkonomiske screening

13 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 13/34 Mere glidende trafik. Aflastning af køer ved Lillebæltsbroen. Figur 3.5 viser det berørte område. Figur 3.5: Kort over det berørte område, med den berørte område markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Størrelse på effekter Screeningen er baseret på antagelser om, hvor store tidsbesparelser lastbiler og personbiler opnår som følge af forbedringerne på vejnettet. Disse antagelser er behæftet med stor usikkerhed. Der forventes ikke væsentlige effekter på trafiksikkerheden. Derfor regnes der ikke med gevinster ved bedre trafiksikkerhed. Der forventes heller ikke en effekt på omvejskørsel for lastbiler eller personbiler. Derfor indgår de effekter heller ikke i værdisætningen. Tabel 3.7 viser antagelserne bag den samfundsøkonomiske vurdering af Fredericia-projektet. Tabel 3.7: Centrale antagelser ved Fredericia-projektet Anlægsomkostninger Pris, mio. kr. 25 Pris inkl. 50 % tillæg, mio. kr. 37,5 Trafik Køretøjer pr. døgn Skønnet andel lastbiler 20 % Andel af lastbiler, der oplever flaskehals 50 % Andel af personbiler, der oplever flaskehals 25 % - lastbiler pr. døgn (der oplever problemet) (600) - personbiler pr. døgn (der oplever flaskehals som følge af problemet) (1.200) Køretid Reduceret trængsel ved flaskehals pr. lastbil, min 1 Reduceret trængsel ved flaskehals pr. personbil, min 1 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra Danske Havne, Vejdirektoratet og Transportøkonomiske Enhedspriser.

14 14/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Med udgangspunkt i de enhedsværdier, der er vist i Tabel Tabel 2.4 kan et overslag på den samlede samfundsøkonomiske værdi af projektet beregnes til ca. kr. -4,2 millioner, jf. Tabel 3.8 neden for. Tabel 3.8: Beregning af samfundsøkonomisk overskud Nettonutidsværdi, mio. kr., 2012 Anlægsomkostninger -35,7 Reduceret trængsel til havnen pr. lastbil 22,4 Reduceret trængsel til havnen pr. personbil 16,3 Kørselsomkostninger - Reduceret uheldsrisiko - Skatteforvridningstab -7,1 Nettonutidsværdi -4,2 Kilde: Egen tilvirkning. Screeningen tyder således på, at de samfundsøkonomiske fordele ved projektet er mindre end omkostningerne. Det skal dog bemærkes, at resultatet er særdeles følsomt overfor ændringer i de meget usikre antagelser om sparet rejsetid som følge af, at flaskehalsen fjernes. Hvis antagelsen om 1 minuts besparelser for de 1200 passagerbiler i døgnet ændres til det dobbelte (2 minutter pr. personbil), så ændrer nettonutidsværdien fra et negativt resultat på -4,2 mio. kr. til et positivt resultat på ca. 12,1 mio. kr. Beskrivelse af projektet 3.6 Grenaa I Projektet omfatter anlæg af omfartsvej på Rute 16 ved Auning. Figur 3.1 viser de berørte strækninger. Figur 3.6: Kort over det berørte område, med den berørte strækning markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at øge trafiksikkerheden for beboere i Auning (Rute 16) ved at lede den tunge trafik uden om byen. Projektet vil samtidig øge kapaciteten til Grenaa by og havn.

15 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 15/34 Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet, som medtages i den samfundsøkonomiske screening Øget trafiksikkerhed i Auning. Nemmere transport til og fra Djursland for alle trafikanter. Lastbiler og anden gennemkørende trafik ledes uden om skolevejen i byen. Størrelse på effekter Screeningen er baseret på antagelser om, hvor store tidsbesparelser lastbiler og personbiler opnår som følge af forbedringerne på vejnettet. Disse antagelser er behæftet med stor usikkerhed. Det antages, at projektet forbedrer trafiksikkerheden i forbindelse med kørsel gennem Auning. Denne effekt er dog også usikker. Tabel 3.9: Centrale antagelser bag Grenaa I-projektet Anlægsomkostninger Pris, mio. kr. 34 Pris inkl. 50 % tillæg, mio. kr. 51 Trafik Køretøjer pr. døgn (ÅDT) Skønnet andel lastbiler 18 % Andel af oplyst ÅDT, der kører ved flaskehals 100 % - lastbiler pr. døgn 550 -personbiler pr. døgn Køretid Reduceret køretid pr. lastbil, min 0,6 Reduceret køretid pr. personbil, min 0,6 Køreafstand Omvejskørsel, pr. lastbil, km 0,5 Omvejskørsel, pr. personbil, km 0,5 Risiko for uheld Vejstrækning med reduceret uheldsrisiko, by, km 3 -uheldsrisiko, by, før middel Vejstrækning med reduceret uheldsrisiko, land, km -3,5 -uheldsrisiko, land, efter lav Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra Danske Havne, Vejdirektoratet og Transportøkonomiske Enhedspriser. Med udgangspunkt i de enhedsværdier, der er vist i Tabel Tabel 2.4 kan et overslag på den samlede samfundsøkonomiske værdi af projektet beregnes til ca. kr. -22,5 millioner, jf. Tabel 3.10 neden for.

16 16/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Tabel 3.10: Beregning af samfundsøkonomisk overskud Nettonutidsværdi, mio. kr., 2012 Anlægsomkostninger -48,6 Reduceret trængsel, lastbil 12,3 Reduceret trængsel, personbil 19,9 Kørselsomkostninger, lastbil -5,8 Kørselsomkostninger, personbil -14,3 Reduceret uheldsrisiko, by, lastbil 19,0 Reduceret uheldsrisiko, land, lastbil -2,8 Reduceret uheldsrisiko, by, personbil 12,4 Reduceret uheldsrisiko, land, personbil -4,9 Skatteforvridningstab -9,7 Nettonutidsværdi -22,5 Kilde: Egen tilvirkning. Screeningen tyder således på, at de samfundsøkonomiske fordele ved projektet er mindre end omkostningerne. Beskrivelse af projektet 3.7 Grenaa II Projektet omfatter etablering af en forbindelse mellem Rute 16 og den østjyske motorvej. Figur 3.7 viser de berørte strækninger. Figur 3.7: Kort over det berørte område, med den berørte strækning markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at lede den tungeste trafik uden om Randers. Etablering af ruten er allerede besluttet og den ekstra investering, som vurderes i denne screening, er at hæve udvalgte broer på ruten, så også særligt høje transporter også kan benytte ruten.

17 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 17/34 Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet, som medtages i den samfundsøkonomiske screening Frie transportveje mellem midtjysk vindmølleindustri og Kattegats vindmølleparker. Størrelse på effekter Screeningen er baseret på antagelser om, hvor store tidsbesparelser lastbiler, som kører med særlige transporter, opnår som følge af forbedringerne på vejnettet. Disse antagelser er behæftet med stor usikkerhed. Køretidsreduktionen skyldes en kortere rute for de særlige transporter. Tabel 3.11 viser de antagelser, der ligger til grund for den samfundsøkonomiske vurdering af projektet. Tabel 3.11: Centrale antagelser bag Grenaa II-projektet Anlægsomkostninger Pris, mio. kr. 20 Pris inkl. 50 % tillæg, mio. kr. 30 Trafik Køretøjer pr. døgn Skønnet andel lastbiler 11 % Andel af lastbilerne, der oplever flaskehals 2 % - lastbiler pr. døgn (særlige transporter, der får effekt af projektet) (30) Køretid Reduceret køretid til havnen pr. lastbil, min 6,4 Reduceret køretid til havnen pr. personbil, min 0 Køreafstand Omvejskørsel, pr. lastbil, km -4,12 Omvejskørsel, pr. personbil, km 0 Risiko for uheld Reduceret risiko for uheld som følge af reduceret køreafstand for lastbiler -uheldsrisiko, land, før (lav, middel, høj) 4,12 Middel Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra Danske Havne, Vejdirektoratet og Transportøkonomiske Enhedspriser. Med udgangspunkt i de enhedsværdier, der er vist i Tabel Tabel 2.4 kan et overslag på den samlede samfundsøkonomiske værdi af projektet beregnes til ca. kr. -23,8 millioner, jf. Tabel 3.12 neden for.

18 18/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Tabel 3.12: Beregning af samfundsøkonomisk overskud Nettonutidsværdi, mio. kr., 2012 Anlægsomkostninger -28,6 Reduceret køretid til havnen pr. lastbil 7,1 Reduceret køretid til havnen pr. personbil - Omvejskørsel, pr. lastbil, km. 2,6 Omvejskørsel, pr. personbil, km. - Reduceret uheldsrisiko, sfa. reduceret køreafstand 0,8 Skatteforvridningstab -5,7 Nettonutidsværdi -23,8 Kilde: Egen tilvirkning. Screeningen tyder således på, at de samfundsøkonomiske fordele ved projektet er mindre end omkostningerne. Det skal også bemærkes, at antagelsen om, at 30 lastbiler i døgnet vil opleve flaskehalsen formentlig er højt sat. Nettonutidsværdien kan derfor forventes at være endnu lavere. Beskrivelse af projektet 3.8 Hirtshals Projektet omfatter etablering af indfaldsvej fra E39 til færge- og ro/ro-terminalen på NordsøTerminalen/Østhavnen. Figur 3.8 viser de berørte strækninger. Figur 3.8: Kort over det berørte område, med den berørte strækning markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at lede den del af trafikken, der går til færge- og ro/ro-terminalen på NordsøTerminalen/Østhavnen uden om industriområdet på havnen med en væsentlig effektivisering af trafikafviklingen som kon-

19 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 19/34 sekvens. Indfaldsvejen vil yderligere reducere mængden af krydsende trafik, med deraf følgende øget trafiksikkerhed. Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet: Forbedret konkurrencedygtighed af Jyllandskorridoren. Øget effektivitet af trafikafviklingen. Øget trafiksikkerhed ved at lede færgetrafik direkte fra færgerne til motorvej E39. Størrelse på effekter Screeningen er baseret på antagelser om, hvor store tidsbesparelser lastbiler og personbiler opnår som følge af forbedringerne på vejnettet. Disse antagelser er behæftet med stor usikkerhed. Der kan opnås en effekt på trafiksikkerheden som følge af at trafikken ledes fra byområde til landområde. Tabel 3.13: Centrale antagelser bag Hirtshals-projektet Anlægsomkostninger Pris, mio. kr. 26 Pris inkl. 50 % tillæg, mio. kr. 39 Trafik Køretøjer pr. døgn Skønnet andel lastbiler 10 % Andel af oplyst ÅDT, der kører ved flaskehals 50 % - lastbiler pr. døgn (ved flaskehals) 700 (350) -personbiler pr. døgn (ved flaskehals) (3.100) Køretid Reduceret køretid til havnen pr. lastbil, min 0,4 Reduceret køretid til havnen pr. personbil, min 0,4 Risiko for uheld Vejstrækning ændret fra by til land, km 1,9 -uheldsrisiko, by, før (lav, middel, høj) -uheldsrisiko, land, efter (lav, middel, høj) middel Lav Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra Danske Havne, Vejdirektoratet og Transportøkonomiske Enhedspriser. Med udgangspunkt i de enhedsværdier, der er vist i Tabel Tabel 2.4 kan et overslag på den samlede samfundsøkonomiske værdi af projektet beregnes til ca. kr. -11,8 millioner, jf. Tabel 3.14 neden for.

20 20/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Tabel 3.14: Beregning af samfundsøkonomisk overskud Nettonutidsværdi, mio. kr., 2012 Anlægsomkostninger -37,1 Reduceret trængsel, lastbil 4,6 Reduceret trængsel, personbil 14,9 Kørselsomkostninger - Ændret uheldsrisiko sfa. vej ændret fra by til land, personbil Ændret uheldsrisiko sfa. vej ændret fra by til land, lastbil Skatteforvridningstab -7,4 Nettonutidsværdi -11,8 Kilde. Egen tilvirkning. 6,6 6,7 Screeningen tyder således på, at de samfundsøkonomiske fordele ved projektet er mindre end omkostningerne. Hvis tidsbesparelsen i stedet for 0,4 minutter er på 0,6 minutter for halvdelen af køretøjerne, så ændres resultatet fra -11,8 mio. kr. til 1,7 mio. kr. Resultatet er således meget følsomt overfor antagelserne om tidsbesparelser. Beskrivelse af projektet 3.9 Horsens Projektet omfatter anlæg af transportkorridor fra den østjyske motorvej til Horsens Havn inkl. ny til- og frakørsel på E45. Figur 3.9 viser de berørte strækninger. Figur 3.9: Kort over det berørte område, med den berørte strækning markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at mindske den tunge trafik gennem Horsens by. Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet, som medtages i den samfundsøkonomiske screening Mindre tung trafik i bymidten til gavn for luftkvaliteten og trafiksikkerheden. Nemmere og hurtigere transport af gods til og fra havnen til gavn for erhvervslivet. Størrelse på effekter

21 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 21/34 Efter anlæg bliver det muligt for både lastbiler og personbiler at køre ad den nye rute til Horsens by og til havnen. I dag kører trafikken, der skal fortsætte ad eller kommer fra E45, via de to nuværende afkørsler ved Horsens. For trafik til/fra syd benyttes i dag afkørsel 57 og her vil en ny afkørsel afkorte afstanden fra motorvejen til havnen med ca. 2,7 km. Trafik til/fra nord benytter i dag afkørsel 56 og her vil den nye afkørsel gøre afstanden til havnen længere (ca. 1,6 km). Screeningen er baseret på antagelser om, at al lastbiltrafik (fra/til både syd og nord) fremover skal benytte den nye afkørsel og rute til havnen. For personbiler antages, at 25 % af trafikken fra syd vil benytte den nye rute og at resten benytter eksisterende ruter. Hvor store tidsbesparelser, lastbiler og personbiler opnår som følge af forbedringerne på vejnettet, er vist i nedenstående tabel. Disse antagelser er behæftet med stor usikkerhed. De estimerede ændringer i køreafstande som følge af den nye tilkørsel, fremgår også af tabellen. Tabel 3.15: Centrale antagelser bag Hirtshals-projektet Anlægsomkostninger Pris, mio. kr. 88 Pris inkl. 50 % tillæg, mio. kr. 132 Trafik Køretøjer pr. døgn Skønnet andel lastbiler 8 % Andel af oplyst ÅDT, der ændrer rute, lastbiler 100 % Andel af oplyst ÅDT, der ændrer rute, personbiler 25 % - lastbiler pr. døgn (der ændrer rute) (1.350) -personbiler pr. døgn (der ændrer rute) (3.725) Køretid Reduceret køretid pr. lastbil, gnsn. af nord og syd, min 0,38 Reduceret køretid pr. personbil, kun trafik fra syd, min 3,70 Køreafstand Omvejskørsel, pr. lastbil, km 0,5 Omvejskørsel, pr. personbil, km -1,6 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra Danske Havne og Vejdirektoratet. Med udgangspunkt i de enhedsværdier, der er vist i Tabel Tabel 2.4, kan et overslag på den samlede samfundsøkonomiske værdi af projektet beregnes til ca. kr. 111 millioner, jf. Tabel 3.14 neden for.

22 22/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Tabel 3.16: Beregning af samfundsøkonomisk overskud Nettonutidsværdi, mio. kr., 2012 Anlægsomkostninger -125,7 Reduceret trængsel, lastbil 19,1 Reduceret trængsel, personbil 187,0 Kørselsomkostninger, lastbil -13,4 Kørselsomkostninger, personbil 69,6 Skatteforvridningstab -25,1 Nettonutidsværdi 111,5 Kilde. Egen tilvirkning. Screeningen tyder således på, at de samfundsøkonomiske fordele ved projektet er større end omkostningerne. Beskrivelse af projektet 3.10 Hvide Sande Projektet omfatter opgradering af vejstrækningen fra Ringkøbing til Hvide Sande og udbygning af strækningen efter 2+1 princippet. Vejstrækningen bør tilpasses modulvogntog. Figur 3.10 viser de berørte strækninger. Figur 3.10 Kort over det berørte område, med den berørte strækning markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at gennemføre en forundersøgelse af infrastrukturforbedringen. Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved anlæg af projektet: Mindre tung trafik fra Midt- og Østjylland. Øget trafiksikkerhed. Mindsket CO2 udslip fra transportsektoren, da afstandene forkortes.

23 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 23/34 Samfundsmæssig gevinst: nye virksomheder med i alt nye arbejdspladser forventes at ville etablere sig i oplandet. Størrelse på effekter Det projekt, der er omfattet af Havnepakke 3, omfatter alene forundersøgelsen til projektet. Anlægsoverslaget er kun for forundersøgelsen og der foreligger intet anlægsoverslag over selve udførelsen af projektet. Det er derfor ikke muligt at sammenholde omkostningerne ved projektet med de formodede gevinster og derfor heller ikke muligt at gennemføre screening af de samfundsøkonomiske effekter som for de øvrige projekter. For at kunne vurdere samfundsøkonomien i projektet er der desuden behov for en netværksbetragtning, hvor der tages højde for den grundlæggende ændring, der sker i områdets trafikale situation, når Hvide Sande havn bliver til godshavn ved udgangen af Beskrivelse af projektet 3.11 Kalundborg I Projektet omfatter opførelse af en direkte korridor mellem den nye motorvej på Rute 23 og Kalundborg Havn. Figur 3.11 viser de berørte strækninger. Figur 3.11: Kort over det berørte område, med den berørte strækning markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at sikre en transportkorridor mellem erhvervshavnen og den nye motorvej på Rute 23. Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet: Glidende trafik mellem færger og motorvej. Øget trafiksikkerhed for bløde trafikanter. Færre trafikgener for beboere i byen. Størrelse på effekter Inden for rammerne af dette projekt har været muligt at indhente oplysninger om trafikken på de berørte vejstrækninger. Desuden kan effekterne af projektet være relativt komplekse og svære at vurdere uden anvendelse af f.eks. trafikmodel og nærmere kendskab til projektet. Det skyldes at projektet kan påvirke både trafikken til havnen men også den øvrige trafik i de berørte byområder.

24 24/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Det har derfor ikke været muligt at vurdere effekten af projektet på trafikken i Kalundborg. Derfor er det heller ikke muligt at foretage en samfundsøkonomisk screening af projektets fordelagtighed. Beskrivelse af projektet 3.12 Kalundborg II Projektet omfatter opgradering af den eksisterende Rute 22 mellem Kalundborg Havn og Slagelse/Vestmotorvejen. Opgradering skal gøre det muligt at køre med modulvogntog på strækningen. Dagligt kører ca lastbiler mellem Kalundborg og Slagelse, men ruten er ikke egnet til kørsel med modulvogntog. Figur 3.12 viser de berørte strækninger. Figur 3.12: Kort over det berørte område, med den berørte strækning markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at forbedre miljøet og forbedre tilgængeligheden af Kalundborg Havn. Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet: Færre lastbiler på strækningen. Mindre CO2 udslip ved godstransport. Bedre økonomi i transport af gods. Størrelse på effekter Det har ikke været muligt at vurdere størrelsen af effekterne, fordi effekten på miljø og rejsetider afhænger af, hvordan transportvirksomhederne vælger at tilpasse deres brug af køretøjer og ruter efter en opgradering af vejstrækningen. Det afhænger igen af, hvilke typer transporter der sker mellem Kalundborg og Slagelse, og hvordan opgraderingen påvirker korridoren Jylland-Sjælland-Tyskland. Disse forhold har det ikke været muligt at afklare inden for rammerne af dette projekt.

25 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 25/34 Beskrivelse af projektet 3.13 Kolding Projektet omfatter ombygning af til- og frakørslen fra Jens Holms Vej til Fynsvej. Afkørslen fra Jens Holms Vej til Fynsvej er ikke dimensioneret til den mængde trafik, der dagligt kører på ruten. Hertil kommer, at stigningen til afkørslen i glat føre er for stejl til tunge lastbiler. De tvinges i stedet ind gennem byen. Ved en mindre ombygning af til- og frakørslen til Fynsvej kan lastbilerne helt undgå at køre gennem byen, men direkte til motorvejsnettet nord for byen. Figur 3.13 viser det berørte område. Figur 3.13: Kort over det berørte område, med den berørte strækning markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske havne er formålet med projektet at sikre, at lastbiler mellem Kolding Havn og motorvejen ikke kører gennem byen. Det vil fjerne mange farlige situationer. Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet, som medtages i den samfundsøkonomiske screening Kan lede al tung trafik uden om Kolding by. Hurtig og effektiv afgang til motorveje året rundt. Størrelse på effekter Størrelsen af effekterne afhænger af, hvor mange køretøjer der berøres, og hvor meget køretid hvert køretøj sparer ved projektet. Hertil kommer effekten på trafiksikkerheden. Det har ikke været muligt at indsamle fakta til beregning af effekterne, men til illustration er det antaget, at der årligt kører lastbiler på strækningen svarende til 164 per dag i gennemsnit. Til illustration er det endvidere antaget, at 20 % af disse lastbiler oplever problemer med til- og frakørslen og at det for alle disse lastbiler betyder omvejskørsel. Det vurderes dog, at 20 % er højt sat. Tabel 3.17: Centrale antagelser bag Kolding-projektet Anlægsomkostninger Pris, mio. kr. 25 Pris inkl. 50% tillæg, mio. kr. 37,5

26 26/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Trafik Antal lastbiler pr. døgn 164 Skønnet andel af lastbilerne, der oplever flaskehals 20 % Køretid Reduceret trængsel til havnen pr. lastbil, min 6 Køreafstand Omvejskørsel, pr. lastbil, km 6 Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra Danske Havne, Vejdirektoratet, Transportøkonomiske Enhedspriser, og på baggrund af COWIs antagelser. Med antagelserne vist i tabellen oven for, kan projektets samfundsmæssige nutidsværdi beregnes til kr. -31,3 mio. Resultatet er ikke særligt følsomt over for antagelserne om sparet tid eller antallet af lastbiler. For eksempel betyder en fordobling af antallet af lastbiler på strækningen eller en fordobling af tidsbesparelsen, at underskuddet falder til ca. 20 mio. kr. Tabel 3.18: Beregning af samfundsøkonomisk overskud Nettonutidsværdi, mio. kr., 2012 Anlægsomkostninger -35,7 Reduceret køretid 7,4 Kørselsomkostninger 4,2 Skatteforvridningstab -7,1 Nettonutidsværdi -31,3 Kilde: Egen tilvirkning. Beskrivelse af projektet 3.14 Nakskov Projektet omfatter etablering af en sikker forbindelse for cyklister og fodgængere mellem Rødbyvej, Winchellsgade og Nybro. Figur 3.14 viser den berørte strækning. Figur 3.14: Kort over det berørte område, med den berørte strækning markeret med rødt Kilde: Danske Havne.

27 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 27/34 Ifølge Danske Havne er formålet med projektet øge trafiksikkerheden på indfaldsvejen Rødbyvej og ruten videre til havnen ad Winchellsgade og Nybro. Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet: Forebygge problemer med stigende tung trafik fra havnen i forbindelse med Femern-forbindelsen. Sikre bløde trafikanter ved at isolere dem fra den tunge trafik. Derudover oplyser Lolland kommune, at projektet også vil reducere problemer med trængsel især i krydset Winchellsgade/Nybrogade. Størrelse på effekter Screeningen er baseret på antagelser om, hvor store forbedringerne af trafiksikkerheden vil være. Disse antagelser er behæftet med stor usikkerhed. Kommunen oplyser, at der i dag er stor kødannelse i krydset, og vurderer, at ca. 30 % af køretøjerne oplever kødannelse på op til 7-8 min. på især strækningen fra Winchellsgade/Nybrokrydset mod havnen. Kommunen oplyser videre, at problemet er knap så stort på strækningen Rødbyvej Winchellsgade, hvor det vurderes at ca. 10 % af køretøjerne oplever kødannelse på 2-3 min. Det er i screeningen antaget, at 10 % af alle køretøjer på strækningen opnår en reduceret køretid på 2 minutter som følge af ombygning af kryds. Dette er behæftet med stor usikkerhed. Tabel 3.19: Centrale antagelser bag Nakskov-projektet Anlægsomkostninger Pris, mio. kr. 15 Pris inkl. 50 % tillæg, mio. kr. 22,5 Trafik Køretøjer pr. døgn Skønnet andel lastbiler 5 % Andel af oplyst ÅDT, der oplever trængsel 10 % - lastbiler pr. døgn (der oplever trængsel) 387 (39) - personbiler pr. døgn (der oplever trængsel) (735) Køretid Reduceret køretid pr. lastbil, min 2 Reduceret køretid pr. personbil, min 2 Risiko for uheld Vejstrækning med reduceret uheldsrisiko, by, km 0,6 -uheldsrisiko, by, før (lav, middel, høj) -uheldsrisiko, by, efter (lav, middel, høj) Høj Lav Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra Danske Havne, Vejdirektoratet og Transportøkonomiske Enhedspriser. Med udgangspunkt i de enhedsværdier, der er vist i Tabel Tabel 2.4 kan et overslag på den samlede samfundsøkonomiske værdi af projektet beregnes til ca. kr. 5,8 millioner, jf. Tabel 3.20 neden for.

28 28/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Tabel 3.20: Beregning af samfundsøkonomisk overskud Nettonutidsværdi, mio. kr., 2012 Anlægsomkostninger -21,4 Reduceret køretid, lastbiler 2,9 Reduceret køretid, personbiler 20,0 Reduceret uheldsrisiko, by, lastbil 4,7 Reduceret uheldsrisiko, by, personbil 4,0 Skatteforvridningstab -4,3 Nettonutidsværdi 5,8 Kilde: Egen tilvirkning baseret på usikre estimater af effekternes størrelse. Screeningen viser således, at under de givne antagelser overstiger de samfundsøkonomiske fordele omkostningerne ved projektet. Resultatet er dog følsomt overfor antagelserne. Hvis køretidsbesparelsen er 1 minut i stedet for 2 minutter, så reduceres nettonutidsværdien til -5,6 mio. kr. Omvendt hvis køretidsbesparelsen på 2 minutter opnås af 30 % af bilisterne i stedet for 10 %, så øges nettonutidsværdien fra 5,8 mio. kr. til 51,5 mio. kr. Beskrivelse af projektet 3.15 Odense Projektet omfatter en udvidelse af Kertemindevej fra 2 til 4 spor samt opsætning af støjskærme på strækningen. Figur 3.15 viser de berørte strækninger. Figur 3.15: Kort over det berørte område, med den berørte strækning markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at reducere befolkningens gener af den tiltagende trafik. Ifølge Danske Havne er de forventede effekter ved projektet: Fjerne havnerelateret lastbiltrafik fra Odense by. Øget trafiksikkerhed i Odense by.

29 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 29/34 Bedre og hurtigere trafikforhold for Odenses erhvervsliv. Størrelse på effekter I denne undersøgelse er det ikke muligt at vurdere, hvor store effekter det har på trafikken i Odense by. Det er således alene muligt at medtage ændret køretid på Kertemindevej som følge af øget kapacitet. Til dette projekt har der ikke været tilgængelige beregninger af samlet ændret rejsetid som følge af den øgede kapacitet. Ændringer i rejsetiden er derfor alene baseret på beregninger af, hvor store effekterne vil være, under forskellige antagelser. Der er lavet følsomhedsbetragtninger for at illustrere hvor følsomme resultaterne er overfor ændringer i disse antagelser. Det er antaget, at det kun er 50 % af trafikken på Kertemindevej, der reelt får en køretidsbesparelse ved kapacitetsudvidelsen. Det er baseret på en antagelse om, at det kun er i perioder med relativt meget trafik, at den øgede kapacitet har betydning for rejsetiden. Der antages desuden en reduceret risiko for uheld på strækningen. Tabel 3.21: Centrale antagelser bag Odense-projektet Anlægsomkostninger Pris, mio. kr. 90 Pris inkl. 50 % tillæg, mio. kr. 135 Trafik Køretøjer pr. døgn Skønnet andel lastbiler 5 % Andel af oplyst ÅDT, der får gevinst af øget kapacitet 50 % - lastbiler pr. døgn (der får gevinst) (550) -personbiler pr. døgn (der får gevinst) (10.450) Køretid Reduceret trængsel pr. lastbil, min 1 Reduceret trængsel pr. personbil, min 1 Risiko for uheld Vejstrækning med reduceret uheldsrisiko, by, km 2,6 -uheldsrisiko, by, før (lav, middel, høj) -uheldsrisiko, by, efter (lav, middel, høj) middel Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af oplysninger fra Danske Havne og Vejdirektoratet. Med udgangspunkt i de enhedsværdier, der er vist i Tabel Tabel 2.4 kan et overslag på den samlede samfundsøkonomiske værdi af projektet beregnes til ca. kr. 57 millioner, jf. Tabel 3.24 neden for. lav Tabel 3.22: Beregning af samfundsøkonomisk overskud Nettonutidsværdi, mio. kr., 2012 Anlægsomkostninger -128,6 Reduceret trængsel, lastbil 20,5 Reduceret trængsel, personbil 141,8 Reduceret uheldsrisiko, by, lastbil 27,5

30 30/34 SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 Reduceret uheldsrisiko, by, personbil 21,4 Skatteforvridningstab -25,7 Nettonutidsværdi 56,9 Kilde: Egen tilvirkning. Nettonutidsværdien på 57 mio. kr. opnås med en tidsbesparelse på 1 minutter for halvdelen af de biler og lastbiler, der kører på Kertemindevej. Hvis dette i stedet var 0,5 minut ville nettonutidsværdien reduceres til -24 mio. kr. Hvis tidsbesparelsen i stedet var 2 minutter ville nettonutidsværdien øges til 219 mio. kr. Beskrivelse af projektet 3.16 Randers Projektet omfatter Anlæg af ny adgangsvej til havnen. Udbygning og tilretning af vejen mellem havnen og E45. Der er behov for 4 ombygninger: Krydset Clausholmvej- Hammelvej. Sammenfletningen mellem Hammelvej og Grenåvej Krydset Grenåvej-Ørneborgvej skal ombygges. Udbygning og forlængelse af Ørneborgvej frem til det nye havneområde. Figur 3.16 viser de berørte strækninger. Figur 3.16: Kort over det berørte område, med de berørte strækninger markeret med rødt Kilde: Danske Havne. Ifølge Danske Havne er formålet med projektet at skabe en forbindelse til den nye sydhavn samt at skabe bedre tilgængelighed til det nye erhvervsområde og E45.

Investeringer i vækst & beskæftigelse. Havnepakke 3. Infrastruktur giver vækst, beskæftigelse og trafiksikkerhed

Investeringer i vækst & beskæftigelse. Havnepakke 3. Infrastruktur giver vækst, beskæftigelse og trafiksikkerhed Investeringer i vækst & beskæftigelse Havnepakke 3 Infrastruktur giver vækst, beskæftigelse og trafiksikkerhed Titel: Investeringer i vækst & beskæftigelse - Havnepakke 3 Udgiver: Danske Havne, brancheorganisation

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1. TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport Marts 2004 Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport

Læs mere

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf.

Grundejerforeningen. Teglbakken. Grf. Askehøjen. Skåde Skole Katterhøjvej. Grundejerforeningen. Københavnergården. Aarhus Efterskole. Grf. Grundejerforeningen Teglbakken Skåde Skole Katterhøjvej Grf. Askehøjen Moesgårdvej Grundejerforeningen Københavnergården Grundejerforeningen Bækkelund Aarhus Efterskole Grf. Skådehøjen Restaurant Unico

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 2.2 Fredericia Havn

Bilag 2.2 Fredericia Havn Bilag 1 Bilag 2.1 Esbjerg Havn Fra E20, der fører direkte frem til havneområdet, må der køres ind i dette enten ad Taurusvej eller Østre Havnevej. Kørsel bort fra området må foretages ad samme ruter. Havneområdets

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER

KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER REGION NORDJYLLAND KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund og metode Region Nordjylland har

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

UDBYGNING AF DEN ØSTJYSKE MOTORVEJ (E45)

UDBYGNING AF DEN ØSTJYSKE MOTORVEJ (E45) STRATEGISKE ANALYSER UDBYGNING AF DEN ØSTJYSKE MOTORVEJ (E45) Strategisk analyse RAPPORT 459-2014 UDBYGNING AF DEN ØSTJYSKE MOTORVEJ (E45) Strategisk analyse Rapport 459-2014 REDAKTION: Vejdirektoratet

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

De 10 myter om Egholm-motorvejen og hvorfor de er falske

De 10 myter om Egholm-motorvejen og hvorfor de er falske De 10 myter om Egholm-motorvejen og hvorfor de er falske 1. "Det haster med anlæg af en ny forbindelse" 2. "En Egholmforbindelse vil aflaste centrum" 3. "En Egholmforbindelse er bedst for udviklingen i

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere