Alle kan tegne abonnement på LO s elektroniske kongres-nyhedsbrev ved at skrive sin adresse på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle kan tegne abonnement på LO s elektroniske kongres-nyhedsbrev ved at skrive sin e-mailadresse på www.lokongres.dk"

Transkript

1 Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner Nr. 9 Kongres 1999 Indhold Læs Udspil fra kongressen Alle kan tegne abonnement på LO s elektroniske kongres-nyhedsbrev ved at skrive sin adresse på Med DUA på dagsordenen Kongresdelegerede fra de seks amter øst for Storebælt inviteres til orienteringsmøde om DUA/Øst-projektet, der skal ruste organisationerne til en forstærket indsats. Jobbarrierer for etniske grupper Et udvalg i Horsens har udarbejdet en oversigt over de mange forhindringer, udlændinge støder på, når de forsøger at komme ind på det danske arbejdsmarked. Det afgørende gennembrud I anledning af 100-året for Septemberforliget har Aalborg-forskeren Knud Knudsen udsendt en spændende historiebog om organiseringen på det danske arbejdsmarked før og efter forliget. Ny skolekontakt-struktur Det Centrale Skolekontaktudvalg afløses af to nye LO-udvalg, der tager sig af hhv. folkeskolepolitik og det egentlige skolekontaktarbejde.

2 2 LO-kongres 1999: Det gælder fremtidens velfærd Af Hans Jensen, formand for LO Opbygningen af velfærdssamfundet har været fagbevægelsens overordnede projekt siden starten for mere end 100 år siden. Vi har nået mange af de mål, vi havde sat os, men der er brug for en fornyet indsats for at sikre, at de svageste ikke svigtes trods alle gode hensigter. Det er også vigtigt, at den velfærdsservice, der skal ydes, hænger fornuftigt sammen ikke mindst økonomisk så vi kan bære den danske velfærdsmodel med ind i det nye årtusinde. Det er baggrunden for, at LO har valgt at sætte velfærd på dagsordenen på landsorganisationens 34. kongres, der indledes den 24. oktober. Vi vil her komme med et seriøst bud på, hvordan vi mener, at de velfærdsgoder, som skal være til gavn for hele befolkningen, skal udvikles og tilpasses fremtidens krav i en global, elektronisk tidsalder. Meget tyder på, at grænserne er ved at være nået for, hvad det offentlige måske især kommunerne kan leve op til. Vi vil ikke indskrænke den offentlige sektor, men i fagbevægelsen er vi indstillet på at tage et øget ansvar for, at velfærden når ud til dem, der har det største behov. Det betyder, at vi er parat til at prioritere og derigennem sikre kvalitet og service i de offentlige velfærdsopgaver. Men samtidig vil vi gerne tilbyde lønmodtagerne flere centrale velfærdsgoder i forbindelse med arbejdslivet, f.eks. gennem overenskomsterne. Der er mange opgaver, der presser sig på fra uddannelse og kompetenceudvikling til familiepolitik, sundhed, socialt ansvar og integration af etniske minoriteter. Fællesskabet og den enkelte Men også fagbevægelsen står over for en række udfordringer. Hvordan kan vi sikre fleksibilitet og sociale rettigheder på samme tid? Hvordan kan vi både yde den bedste service over for det enkelte medlem og samtidig prioritere fællesskabet højt? Det er blot et par af de mange spørgsmål, der skal besvares. Instituttet for Fremtidsforskning har udarbejdet flere analyser for LO om de muligheder, vi har for at løfte de mange nye opgaver. Konklusionen er, at vi kan vælge mellem tre modeller for fremtidens fagbevægelse. Der er den professionelle, hvor der lægges vægt på individuel rådgivning og kampen for de bedste løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne. Så er der den sociale fagbevægelse, der arbejder både politisk og fagligt for at påvirke udviklingen til gavn for lønmodtagerne. Og endelig er der den personlige fagbevægelse, der satser på at skabe de optimale muligheder for personlig og faglig udvikling for det enkelte medlem.

3 3 Valget bliver ikke let. Men med analysen er der lagt op til en spændende debat, hvis udfald er svært at forudsige. Jeg glæder mig i hvert fald til at høre, hvad kongressen mener om de tre modeller. Europas fremtid til debat Fremtidens velfærdssamfund og fremtidens fagbevægelse danner rammen om alle de andre dagsordenpunkter og temaer, der skal diskuteres på kongressen. Et af de vigtigste er debatten om Europas fremtid og dermed om Danmarks forbehold over for den fælles mønt, som behandles under beretningen. Det samme gælder overenskomstforhandlingerne til foråret, det sociale område og arbejdsmiljøet, som også har høj prioritet. Et særlig aktuelt tema er voksen- og efteruddannelserne, som netop nu er i støbeskeen. Her kommer vi med et bud på fagbevægelsens visioner for fremtidens voksen- og efteruddannelse og gør status over de aktuelle forhandlinger med regeringen. Fra vores egen verden kommer vi også ind på organisationsudviklingen. Her har vi skabt et samarbejde mellem forbundene om bl.a. medlemshvervning - en aktivitet, vi nok skal opprioritere de kommende år. Og endelig er mediepolitikken et vigtigt arbejdsfelt for fagbevægelsen, fordi vi derigennem kan sikre os imod, at befolkningen deles op i et kommunikationsmæssigt A- og B-hold. Sker det, vil det være til ubodelig skade for vores demokratiske samfundsopbygning. Mange andre temaer vil blive berørt i debatten på kongressen. Men jeg er overbevist om, at der vil være opbakning bag de store linier, så vi med hele den styrke, vore medlemsorganisationer repræsenterer, kan være med til at præge udviklingen ind i det nye århundrede. God kongres! Gode debattører søges Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste levestandard. Det er også et af lande, hvor ligheden er størst i forhold til indkomstfordelingen. De seneste års højkonjunktur og vækst i økonomien har klart forbedret mulighederne for mange mennesker. Men den sociale ulighed eksisterer stadigvæk, og der er i dag grupper i Danmark både i og uden for arbejdsmarkedet som er marginaliserede eller udstødte. Samtidig viser LO s undersøgelser, at mange lønmodtagere oplever, at den sociale ulighed i Danmark er stor, og at velfærdssamfundet skal være kendetegnet ved gode støtte- og udviklingsmuligheder for svage grupper. Det helt centrale spørgsmål, når det gælder den sociale ulighed, er hvordan vi får løst dette problem. Er det gennem f.eks. fleks- eller skånejob, revalidering, førtidspension, uddannelse eller forløb med ordinært job, at vi kan skabe bedre

4 muligheder for svage grupper? Og er det rigtigt, at en målrettet indsats over for social fattigdom er nødvendig, og at vi i større omfang skal acceptere positiv særbehandling for bestemte grupper? 4 Disse og mange andre spørgsmål kan du være med til at debattere på LO s kongreshjemmeside. Her har vi åbnet et særligt debat-forum, hvor alle interesserede kan give deres bud på, hvordan centrale velfærdsproblemer kan løses. Vær med i debatten om demokratiet To andre emner, som vil blive debatteret på hjemmesiden, er demokratiets vilkår og prioriteringen af velfærdsgoderne. Generelt i befolkningen, og især blandt de kortuddannede, er der en opfattelse af, at politik er uigennemskueligt og vanskeligt at forstå. Selv om Danmark har et velfungerende demokrati, er der altså behov for udvikling og nytænkning - og det kan du bidrage til ved at deltage i debatten. Samtidig står vi over for store udfordringer, hvad angår fordelingen af velfærdsgoderne. Det er jo ingen hemmelighed, at vi ikke har råd til det hele, og at vi derfor er nødt til at foretage et valg om, hvordan vi bruger de fælles penge bedst, og hvordan vi får mest ud af velfærdskronerne. Klik ind på hjemmesiden, og giv dit bud på en prioriteringsnøgle. Solidaritet med ikke-medlemmer Endelig lægger kongres-hjemmesiden op til en debat om fagbevægelsens sociale ansvar over for dem, der ikke er medlemmer, og en diskussion om de vigtigste grunde til at være med i en fagforening. Mennesker på bl.a. bistandshjælp og i fleksjob kan ikke være medlemmer af en fagforening, og spørgsmålet er, om fagbevægelsen stadig har et ansvar overfor dem, eller om solidariteten skal udvises inden for»egne rækker«. Samtidig er det vigtigt at få sat på dagsordenen, hvilke ønsker medlemmerne har til den profil og de kerneopgaver, som fagbevægelsen skal påtage sig i fremtiden. Klik ind og sig din mening på Der vil også være mulighed for at teste, hvilken fagbevægelse du foretrækker, læse om LO s velfærdsprojekt eller deltage i en velfærdsquiz, hvor præmien er et flot kamera, og meget, meget mere. Abonnér på Udspil fra kongressen Under kongressen i næste uge udkommer LO s elektroniske nyhedsbrev Udspil hver dag og lægges ud på den særlige kongres-hjemmeside. Du kan tegne abonnement på nyhedsbrevet ved at gå ind på hjemmesiden og klikke på knappen i nederste højre hjørne.

5 Du behøver blot at skrive din -adresse i feltet, så vil du automatisk modtage Udspil hver dag under kongressen, så snart det er færdigproduceret. 5 Seks LO-amter sætter DUA på dagsordenen De seks LO-amter øst for Storebælt vil i det næste halve år sætte Det Udviklende Arbejdet på dagsordenen i de faglige medlemsorganisationer i storregionen dvs. Frederiksborg, Storkøbenhavn, Bornholm, Roskilde, Vest-sjællands og Storstrøms amter. Det sker i erkendelse af, at der er masser af projekter i gang på arbejdspladserne, som har DUA som indfaldsvinkel. Derfor er det vigtigt, at fagbevægelsen for alvor bringer sig i front på dette område bl.a. ved at kigge på sin egen organisation og egne værdier, kultur og normer for derigennem at finde nye udviklingsmuligheder. Vi håber projektet kan medvirke til, at organisationerne vil se på DUA med nye øjne og være med til at sætte en udvikling i gang omkring de mange temaer, der indgår i DUA-strategien fra ledelse og personalepolitik til miljø, etik og socialt ansvar, siger Henrik Faber Hansen, der netop er startet som projektleder for de seks LO-amter. Forskellighed og udvikling Han vil fra 1. november have fast adresse hos LO Roskilde amt, og herfra vil han tage rundt i hele området øst for Storebælt for at sætte fokus på Det Udviklende Arbejde i medlemsorganisationerne. På det seneste har det været svært at skaffe opbakning til tværfaglige møder og arrangementer under overskriften»dua«. Derfor vil vi både styrke de eksisterende netværk og forsøge at inddrage DUA-tankegangen i det daglige fagpolitiske arbejde i organisationerne f.eks. gennem møder, kurser og konferencer, siger Henrik Faber. Han lægger vægt på, at DUA kan betyde noget helt forskelligt på forskellige typer af arbejdspladser. Derfor er det vigtigt at skelne mellem vareproducerende og serviceproducerende virksomheder og mellem faglige eller politiske organisationer. Dertil kommer, at det, der er godt og udviklende for nogen, kan være det stik modsatte for andre. Men det er netop i denne forskellighed, værdierne og principperne bag Det Udviklende Arbejde findes, understreger Henrik Faber. Invitation på LO-kongressen Da tiden er knap, er det planen at starte op med nogle af de organisationer, der er meget motiverede for at arbejde med DUA, og som blot mangler det sidste skub i at gøre tankerne konkrete og handlingsrettede. De seks amter bag projektet vil benytte LO-kongressen i Falkoner Centret til at skabe kontakt til lokale organisationer, der er interesseret i at være med i de nye DUAaktiviteter. Derfor indbyder vi til et orienteringsmøde på kongressen, hvor alle

6 faglige repræsentanter øst for Storebælt er velkomne til møde frem og få mere at vide om, hvad der skal ske i de kommende seks måneder. Vi vil også gerne høre, hvilke erfaringer og holdninger kongresdeltagerne selv har til Det Udviklende Arbejde, tilføjer Henrik Faber Hansen. 6 Han har tidligere været rejsesekretær og organisationssekretær i DSU og har desuden arbejdet for SiD, inden han i 1990 kom til Roskilde Højskole, hvor han siden har undervist både på højskole- og FIU-kurser. OBS: Orienteringsmødet om DUA/Øst-projektet finder sted på LO-kongressen onsdag den 27. oktober kl til i Ewalds Bar i Falkoner Centret. Barrierer på arbejdsmarkedet for de etniske grupper I debatten om flygtninge og indvandrere bliver det ofte nævnt, at den bedste vej til integration i det danske samfund er at være på en arbejdsplads. Men for mange flygtninge og indvandrere er det særlig svært at komme ind på det danske arbejdsmarked. Blandt de etniske minoriteter i Danmark er der færre, som har arbejde end i befolkningen som helhed. En gruppe under Udvalget for etniske minoriteter UEM i Horsens har gennem længere tid arbejdet med barriereproblemerne. Et af formålene med UEM er netop at overvinde de barrierer, der forhindrer, at de etniske grupper bliver integreret på arbejdsmarkedet. - Men inden man kan komme i gang, må man først gøre sig klart, hvilke barrierer det i praksis drejer sig om. Derfor har vi udarbejdet en detaljeret barriere-oversigt, der er ved at blive trykt i form af en lille folder. Det er meningen, at den skal kunne bruges af alle, som arbejder med disse spørgsmål f.eks. i forbindelse med fagforeningernes integrationsovervejelser. De forskellige parter under UEM bruger allerede barriere-papiret i forbindelse med temamøder og lignende, oplyser sekretær i UEM-udvalget Torkill Jensen. UEM er et fælles udvalg for LO-Horsens, AOF Horsens, AF-Horsens, Horsens kommune og flere lokale etniske foreninger. Det regionale arbejdsmarkedsråd i Vejle-regionen støtter udgivelsen af barriere-folderen. Ifølge UEM s barriere-oversigt skyldes problemerne dels forholdene på arbejdsmarkedet, dels forhold inden for de forskellige etniske grupper. Barrierer på jobbet Fordomme Et fremmedklingende navn og en»forkert«hudfarve afskrækker og frasorterer på forhånd uanset kvalifikationer.

7 Uvidenhed 7 Der fokuseres på besværet og problemerne ved at have udlændinge ansat fremfor at finde løsningsmodeller. Kan de nok til at klare jobbet, eller vil der opstå for mange misforståelser, der kommer til at koste penge for virksomheden? Der er ikke tid eller råd til sociale eksperimenter på arbejdspladsen. Frygt for eller forventning om, at en anderledes kultur, religiøse ritualer eller klædedragt vil give problemer. Tendens til at betragte folk, der ikke taler eller skriver korrekt dansk, som folk med mangler. Negative forventninger til arbejdsevnen Kan de nu også det, vi forlanger? De er nok ikke så indstillet på hårdt arbejde, kommer måske ikke til tiden og har mange sygedage. Skal de bede i arbejdstiden? Tvivl om de forstår instruktioner og anvisninger. Tvivl om, hvorvidt de bare siger ja, eller om de faktisk har forstået. Manglende formelle færdigheder Der lægges stor vægt på en bestemt uddannelse, der helst skal være dansk, bestemte eksamenspapirer, som de etniske minoriteter sjældent har, samt arbejdserfaringer opnået i Danmark. Udenlandske erfaringer og baggrund anerkendes sjældent. Isolation Frygt for at etniske minoriteter vil isolere sig på arbejdspladsen. Det er bedst, hvis der ikke opstår for faste grupper og kliker. Arbejdskammeraterne vil ikke arbejde sammen med dem De kender ikke kulturen på danske arbejdspladser. De forstår ikke dansk humor. De vil nok ikke være med ved fredagsbajeren og julefrokosten. Mange job bliver ikke slået op Ansættelser sker gennem interne opslag og gennem bekendte. De etniske minoriteter har ikke samme netværk som danskerne. Stillingsopslag

8 8 Mange stillingsopslag er udformet, så de etniske minoriteter tror, det ikke nytter at søge. Ledige stillinger annonceres i det lokale dagblad, som udlændinge ikke læser. Ledelsen er usikker Bliver der problemer med de øvrige ansatte eller med fagforeningen? Usikkerhed hos kollegerne Det kan være svært for de danske kolleger at finde balancen mellem at turde stille krav til og udvise hjælpsomhed overfor kolleger med en anden etnisk baggrund. I starten er man måske overhjælpsom for derefter at blive irriteret. Arbejdspladsens image Frygt for at arbejdspladsen får lavstatus ved at blive stemplet som indvandrerarbejdsplads. Man ønsker derfor ikke at ansætte en for stor kvote etniske medarbejdere. Barrierer hos de etniske minoriteter selv Uopfordret ansøgning De fleste job bliver besat uden om det traditionelle jobmarked. Etniske minoriteter kender ikke til systemet med uopfordret ansøgning. De giver for hurtigt op Mange danskere fortsætter med at søge, selv om de allerede har skrevet 100 ansøgninger. De etniske minoriteter mister modet langt tidligere. Usikkerhed i forhold til kvalifikationer De etniske minoriteter søger ikke et job, hvis ikke de opfylder kravene 125 pct. Ydmyghed De etniske minoriteter kender ikke til spillereglerne, når de søger job eller kommer til jobsamtale. De ved ikke, hvilken adfærd der forventes. De underspiller deres egne evner og kvalifikationer og fremstår som ukvalificerede, selv om de måske ikke er det. Manglende selvtillid Troen på sig selv er mindre end før efter lang tids ophold i et asylcenter og lang tid væk fra arbejdsmarkedet. Usikkerhed over for danskere Mange flygtninge og indvandrere kender kun danskerne som medarbejdere i asylcentre, sproglærere og sagsbehandlere.

9 Manglende netværk 9 De etniske minoriteters netværk begrænser sig ofte til arbejdspladser, hvor der i forvejen er mange udlændinge ansat. For ringe danskkundskaber Mange opfatter det som flovt at bede om at få en instruks eller information gentaget. Derfor siger de ja, selv om de ikke har forstået oplysningen. Nervøsitet De er nervøse ved tanken om måske at være den eneste ikke-dansker på arbejdspladsen. For lidt kendskab til danske krav De etniske minoriteter kender for lidt til dansk kultur og omgangsform. De forstår ikke det flade hierarki, hvor autoriteten ikke er klart synlig, men usynlig fordi den er bundet til kompetencer. De har svært ved at opfylde forventninger om, at medarbejderne tager ansvar, viser initiativ, er selvstændige og udadvendte. Problemer med den sociale adfærd på arbejdspladsen f.eks. overholdelse af mødetider og pauser. Fokusering på faglige kvalifikationer De etniske grupper fokuserer ofte udelukkende på at opnå faglige kvalifikationer og har mindre forståelse for vigtigheden af også at besidde de mere bløde kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet i dag. Særlige grupper Især flygtninge fra visse lande kan have specielle problemer, der er knyttet til oplevelser før ankomsten til Danmark. Det gælder f.eks.torturofre, folk med krigstraumer eller mennesker, som har levet det meste af deres barndom og ungdom i flygtningelejre. Barriereoversigten er udarbejdet af UEM i Horsens. UEM s adresse er: LO-Horsens, Holmboes Allé 2, 8700 Horsens, tlf / Retten til at organisere sig blev det afgørende gennembrud Septemberforliget, der for 100 år siden satte en stopper for fire måneders storlockout, var på papiret en sejr for arbejdsgiverne, som fik opfyldt de fleste af deres krav. Alligevel var der ikke tale om et nederlag for LO dengang De Samvirkende Fagforbund som tværtimod glædede sig over, at»status quo«var opretholdt.

10 10 Forliget betød nemlig, at arbejdsgiverne med deres underskrifter anerkendte arbejdernes ret til at organisere sig og til at danne deres egne fagforeninger. Samtidig betød det, at retten til at strejke officielt blev accepteret på lige fod med arbejdernes ret til at erklære lockout. Konfliktretten blev dog begrænset for begge parter så længe overenskomsten løb, var der fredspligt. Og kun når aftaler skulle fornys, var der ret til at varsle strejke eller lockout. Hovedprincipperne i Septemberforliget lever videre den dag i dag som et vigtigt element i det aftalesystem, der også kaldes»den danske model«. Men det er aldrig lykkedes for arbejdsgiverne at komme igennem med deres hovedkrav fra De ønskede, at aftaler indgået på hovedorganisationsplan juridisk skulle forpligte underorganisationerne og deres medlemmer. Men på det punkt har fagbevægelsens decentrale struktur med suveræne forbund og fagforeninger ikke kunnet leve op til arbejdsgivernes forventninger. Aftalesystemet i 100 år Septemberforliget og de skelsættende begivenheder før og under storlockouten beskrives indgående i en ny bog om»arbejdskonflikternes historie i Danmark«. Det er historikeren Knud Knudsen fra Aalborg Universitet, der har påtaget sig at skrive beretningen om, hvordan organiseringen på det danske arbejdsmarked udviklede sig i slutningen af 1800-tallet og førte til den formalisering af aftalesystemet, som har overlevet frem til i dag. Han har tidligere studeret de store centraliserede overenskomstopgør i mellemkrigstiden, men i den ny bog går han tilbage til starten for at undersøge, hvordan det gik til, at såvel lønmodtagere som arbejdsgivere valgte at slutte sig sammen og afgøre de vigtige spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive forhandlinger. Knud Knudsen fortæller om de første lokale konflikter og»omgangsskruen«i 1870 erne og behandler derefter sammenhængen mellem arbejdskamp, faglig organisering og forskellige konfliktformer. I bogens anden del beskriver han kampen for 8-timers dagen, som lykkedes, men som blev efterfulgt af lønnedgang inden for de fleste fag. Et stort kapitel omhandler de voldsomme konflikter op til krisen i 1930 erne og det første statsindgreb i overenskomsterne, som blev en realitet med Kanslergadeforliget i I en afsluttende del trækkes de store linier op fra mellemkrigsårene frem til de urolige år på arbejdsmarkedet i perioden fra 1968 frem til 1980 erne. De globale udfordringer Knud Knudsens bog blev præsenteret på en stor forskerkonference den 15. september på Christiansborg, som satte fokus på de historiske perspektiver og udviklingstendenser i 100-året for septemberforliget. Konferencen var arrangeret af CARMA, Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

11 En lang række danske og udenlandske arbejdsmarkedsforskere kom med deres synspunkter på den danske model og dens chancer for at klare de udfordringer ikke mindst på europæisk og globalt plan der venter efter årtusindskiftet. 11 Konferencen blev åbnet af finansminister Mogens Lykketoft, som karakteriserede Septemberforliget som et særlig dansk fænomen. Den rå arbejdskamp blev afløst af en bredere konsensus-model. Trods stærke interessemodsætninger skulle samfundet jo fungere, og det krævede en form for social harmoni. Til gengæld fik organisationerne en vigtig politisk rolle som høringsberettigede parter. Resultatet er, at det i Danmark stadig er indlysende og attraktivt at være organiseret, selv om medlemsopbakningen i andre lande falder stærkt. I dag er det ikke så meget løn, der forhandles om på organisationsplan, men der er opgaver nok for fagbevægelsen og for parterne at tage sig af som f.eks. arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Derfor er der al mulig udsigt til, at den danske model kan holde sig i live i lang tid endnu, fastslog Mogens Lykketoft. Knud Knudsen: Arbejdskonflikternes historie i Danmark Arbejdskampe og arbejderbevægelse Udgivet af SFAH, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. 384 sider, bogladepris 325 kr. Nyt skolekontaktudvalg skal koordinere lokale aktiviteter LO s skolepolitiske aktiviteter på folkeskoleområdet skal igen til at»gå på to ben«. For at gøre indsatsen mere effektiv og målrettet har LO s ledelse besluttet at adskille det skolepolitiske arbejde og det egentlige skolekontaktarbejde. Det vil sige, at Det Centrale Skolekontaktudvalg nedlægges og afløses af to nye faste udvalg. Dels oprettes en skolepolitisk arbejdsgruppe, som skal referere direkte til LO s arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske udvalg. Og dels skal der nedsættes et nyt koordinerende skolekontaktudvalg med særlig kompetence på det organisatoriske område. Formålet med omlægningen er at styrke det lokale arbejde ved at give såvel amternes skolekontaktfolk som forbundenes repræsentanter bedre tid til at koordinere deres aktiviteter og kampagner og tilrettelægge materialer, gæstelæreruddannelse mv. Der bliver også mulighed for at inddrage flere LO-amter i udvalgsarbejdet, end det har været tilfældet i Det Centrale Udvalg. LO-amterne har fået en frist til 1. november til at indstille repræsentanter til det ny SK-udvalg, som indleder sit arbejde hurtigst muligt efter LO-kongressens afslutning. Ændret opgavefordeling

12 12 Samtidig er der lagt op til en ændret opgavefordeling mellem LO-amterne og de regionale skolekontaktudvalg. Forhandlingerne om en samarbejdsaftale er endnu ikke faldet på plads, men i et udspil om den fremtidige indsats på området foreslås det bl.a.: At skolekontaktarbejdet skal prioriteres højere i LO-amter og -sektioner. At informationsniveauet højnes, og at kommunikations- og beslutningsveje præciseres. At flere konkrete opgaver uddelegeres til sektioner og amter, samt At LO-amternes koordinerende rolle i forhold til sektionerne styrkes, bl.a. skal de sikre, at der udarbejdes lokale handlingsplaner for fremtidige aktiviteter. LOamterne får desuden et øget ansvar for, at der er uddannede gæstelærere til rådighed i lokalområderne. Den landsdækkende handlingsplan for skolekontaktarbejdet i år 2000 lægger i øvrigt op til, at gæstelæreråret 1999 fortsætter ind i år 2000 med en lang række aktiviteter, der skal medvirke til at rekruttere og fastholde kvalificerede og motiverede gæstelærere i alle dele af landet. Blandt temaerne for det kommende års aktiviteter kan også nævnes forberedelserne til næste skolebestyrelsesvalg og børnearbejde i den 3. verden. Børns arbejdsmiljø - og forældrenes ansvar Forældre har et dobbelt ansvar, når deres børn starter i et fritidsjob. De skal både sikre sig, at deres søn eller datter er godt forberedt til at træffe det vigtige valg, det er at påtage sig et fritidsjob ved siden af skolearbejdet. Men samtidig er forældre efter lovgivningen pålagt et juridisk ansvar for, at lovgivningen er overholdt både i forhold til barnet og i forhold til arbejdsgiveren. En ny pjece fra LO Skolekontakt understreger betydningen af, at børn skal have tilladelse fra deres forældre, før de kan få et fritidsjob.»har dit barn lov?«hedder pjecen, som oplyser om unges rettigheder og pligter på arbejdspladsen. Udgangspunktet er, at forældrene har det overordnede ansvar for barnets velfærd også i arbejdstiden. Derfor skal de bl.a. underskrive ansættelseskontrakten, og de kan i princippet straffes på lige fod med arbejdsgiveren, hvis der sker overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Børn under 13 år må ikke udføre arbejde for andre de må kun hjælpe med i familiens egen virksomhed. Børn mellem 13 og 15 år der stadig går i skole - må gerne arbejde, men arbejdsgiveren skal give en skriftlig redegørelse til forældrene, der dokumenterer, at arbejdsmiljøet er i orden.

13 13 Ifølge pjecen sker der stadig for mange arbejdsulykker blandt børn og unge. For årene har Arbejdstilsynet registreret arbejdsskader blandt unge under 18 år. Dertil kommer de mange tilfælde, der ikke blev anmeldt i perioden. I pjecen opfordres forældrene også til at tage diskussionen op med skolen f.eks. på forældremøder. Både fritidsjob og arbejdsmiljø hører ind under emnet»uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering«, der er obligatorisk fra skolestarten. Nyt værktøj skal forebygge arbejdsulykker Sikkerhedsudvalget holder møde bag lukkede døre. Der er sket en alvorlig ulykke på virksomheden, og nu er det vigtigt at finde frem til de reelle årsager til, at det gik galt. For ellers er der risiko for, at ulykken kan ske igen. Det er i korte træk plottet i en videofilm fra Arbejdstilsynet, som lægger op til en ny fælles praksis, der skal forebygge arbejdsulykker på en mere effektiv måde. Hvert år sker der ca alvorlige ulykker på danske arbejdspladser, og for at få tallet længere ned, har tilsynet iværksat en informationskampagne, der skal vare frem til den 1. maj Hovedpersonen i filmen er den unge sikkerhedsrepræsentant, hr. Holm, som i bedste detektiv-stil opklarer en arbejdsulykke ved hjælp af Arbejdstilsynets nye kortlægningsværktøj, der lanceres sammen med videoen. Princippet i det nye værktøj er, at alle involverede i en ulykke skal svare på spørgsmål, så baggrunden for hændelsen kan blive grundigt belyst. En arbejdsulykke defineres som alvorlig, hvis den medfører dødsfald, mistede legemsdele, knoglebrud eller skader på store dele af kroppen. Hvis de alvorlige ulykker medregnes, skete der i større og mindre arbejdsulykker på danske arbejdspladser. Som led i kampagnen er der udarbejdet et materialesæt, som Arbejdstilsynet i den kommende tid vil tage med ud på virksomhederne, når der er sket en alvorlig ulykke. Virksomheder, der anmelder mindre alvorlige arbejdsulykker, vil få tilsendt en folder med oplysninger om de nye værktøjer og materialer, som nu kan fås hos Arbejdstilsynet. Et udvalg med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, som har deltaget i planlægningen af projektet, er også med til at følge op på kampagnen og formidle de nye materialer. Fokus på de farligste job Danmarks Radio har indledt en serie TV-programmer om de ti farligste jobområder på det danske arbejdsmarked.

14 14 Udsendelsesrækken er blevet til i samarbejde med Arbejdstilsynet og indgår i den kampagne, der er iværksat som led i arbejdsminister Ove Hygums handlingsplan til forbedring af arbejdsmiljøet. Målgruppen er ledelse og medarbejdere på danske arbejdspladser, og formålet er at øge bevidstheden om, hvad det betyder at have et godt arbejdsmiljø, og inspirere til at finde løsninger på konkrete arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet vil senere distribuere TV-udsendelserne til brug i undervisningen og blandt arbejdsmiljøprofessionelle. De ti mest udsatte jobgrupper tæller hjemmehjælpere/sygehjælpere, chauffører, specialarbejdere i bygge- og anlægssektoren, svejsere, smede, slagteriarbejdere, jernbanearbejdere, træindustriarbejdere, stålværks- og støberiarbejdere samt specialarbejdere i den kemiske industri. Ansatte inden for disse jobgrupper rammes i særlig høj grad af alvorlige ulykker og arbejdsbetingede lidelser på grund af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde, psykosociale risikofaktorer, dårligt indeklima og støj. Arbejdsministeren har fordelt 31 mill. kr. til 53 aktiviteter og projekter, der skal nedsætte risikoen for at arbejde inden for de ti farlige jobgrupper. Forslagene er udarbejdet af de respektive branchearbejdsmiljøråd. TV-serien»Farligt arbejde«vises tirsdage fra kl til på DR 2. Der er genudsendelse søndag kl til på DR 1. Værktøjskasse til udvidet APV-check BST Sorø har i samarbejde med det private konsulentfirma Precon Management udviklet en ny helhedsorienteret metode til arbejdspladsvurdering. Metoden hedder»integreret APV«og kobler den traditionelle arbejdspladsvurdering sammen med en vurdering af kvalitet, produktivitet, miljø mv. Formålet er at inddrage alle relevante faktorer, der har betydning for en virksomheds indtjening og konkurrenceevne. Derfor skal ressourceanvendelse, leveringsevne og påvirkning af det ydre miljø også tages med, når det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal vurderes. BST Sorø har udarbejdet en værktøjskasse til»integreret APV«, som med fordel kan suppleres med konsulentbistand. For at få det maksimale udbytte af metoden kan mindre virksomheder tilmelde sig en møderække, hvor et APV-forløb gennemgås med bistand fra BST og Precon Management.

15 15 Større virksomheder kan få skræddersyet deres eget virksomhedskursus, hvor de bliver klædt på til selv at gennemføre et udvidet APV-check. Oplysninger om»integreret APV«fås ved henvendelse til BST Sorø, Midtsjællands Bedriftssundhedscenter, tlf , Fagbevægelsen skal mere på banen i integrationsdebatten Af Evald Zacho, formand for LO Vejle amt De faglige organisationer skal markere sig mere i debatten om at integrere indvandrere og flygtninge bedre på det danske arbejdsmarked. De faglige organisationer kan bl.a. medvirke til at synliggøre de barrierer, der findes i dag både set fra de etniske minoritetsgruppers og virksomhedernes side. Vi skal i fagbevægelsen være med til at sikre, at de etniske grupper får informationer om de arbejdsmarkedsforhold og regler, der gælder på danske arbejdspladser. De skal f.eks. have bedre kendskab til spillereglerne omkring jobsøgning, hvor de ofte ikke kender til systemet med uopfordret jobsøgning. Det samme gælder de usagte spilleregler ved jobsamtaler, hvor mange flygtninge og indvandrere underspiller deres kvalifikationer, hvis de kommer til en samtale, og derfor kommer til at fremstå som mindre kvalificerede. Man hører ofte, at der lægges afgørende vægt på, at de etniske ansøgere skal kunne tale og skrive dansk for overhovedet at komme i betragtning. Dette må siges at være en barriere, når man sammenligner med, at mere end 20 pct. af danskerne faktisk har læse- og staveproblemer. Forskellige udmeldinger fra arbejdsgiverrepræsentanter giver god anledning til, at de faglige organisationer nu kommer mere på banen i diskussionen. For nylig tilkendegav en handelsstandsformand fra Haderslev således i TV, at man da ville være åben for at ansætte lærlinge med en etnisk baggrund forudsat at lovgivningen blev ændret i forbindelse med lærlinges prøvetid. Handelsstandsformanden mente, at en prøvetid på ni måneder i stedet for de nuværende tre måneder skulle gælde for f.eks. 2. generationsindvandrere, mens danske lærlinge stadigvæk kunne nøjes med tre måneders prøvetid. Man ønsker altså en opstramning af reglerne kun for de unge med etnisk baggrund. Dette er for mig at se helt uacceptabelt, og i sådanne tilfælde bør fagbevægelsen tage til genmæle. Fagbevægelsen bør gå sammen med de etniske grupper for at få afdækket barriererne på arbejdsmarkedet. Det gælder både barrierer hos de etniske grupper selv, hos arbejdsgiverne og hos fagforeningernes egne medlemmer. Det er nødvendigt for alle parter at få et bredere kendskab til de kulturforskelle, der kan være mellem de forhold, de etniske minoritetsgrupper kommer fra, og danske arbejdsmarkedsregler.

16 Mange kommer fra lande, hvor der ikke findes demokratiske rettigheder m.h.t. indflydelse på job- og arbejdsforhold på arbejdspladsen. Det kan f.eks. betyde, at etniske medarbejdere ikke forlanger værnemidler eller indvilliger i at arbejde under planlagt ferie, fordi de ikke kender lovgivning og rettigheder godt nok. 16 Det er vigtigt, at samarbejdet mellem fagbevægelsen og de etniske grupper foregår lokalt gennem personlig dialog og kontakt. Det er ikke nok at sende informationsbreve ud, der skal personlig kontakt til, f.eks. gennem de etniske minoritetsgruppers egne foreninger. Problemerne med manglende integration bliver ikke mindre nu, hvor flere kommuner får flygtninge ud. Fagbevægelsen må sørge for at blive inddraget som samarbejdspartner, når nye flygtningegrupper skal integreres på arbejdsmarkedet. Jobmæssig ligestilling er en afgørende faktor, hvis integrationen i det danske samfund skal lykkes. I øvrigt er der brancher med mangel på arbejdskraft, hvor man er begyndt at snakke om at hente nye medarbejdere fra udlandet. Her må vi som fagbevægelse medvirke aktivt til at sikre de nuværende indbyggere med etnisk baggrund såvel uddannelse som arbejde. Bidrag til rubrikken Månedens indlæg kan indsendes til redaktionen lo-link via Net-Dialog på adressen: lolink postkasse. Eller via

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 2 juli. 2004 Årskonferencen den 28.09.2004 om Arbejdsmiljøundersøge lsen er udsat til den 25. januar 2005 Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev om arbejdsmiljø på tillidsfolk.fysio.dk

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus 1 Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus Langeland Kommune hjemtager 1. januar 2013 alle opgaver på beskæftigelsesområdet, og etablerer nyt jobcenter i kombination med et helt nyt sundhedshus

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere