Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid"

Transkript

1 Skole/virksomhedsarbejde for en bæredygtig fremtid Af Eigil Larsen konsulent i Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet, august 2014

2 Indhold 1. Formålet Baggrund Verdens udfordringer Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? Hvorfor skole/virksomhedssamarbejde? Eleverne Skolen og skolereformen Virksomheden Hvad kan bæredygtig udvikling i skole/virksomhedssamarbejde være? Hvad kan et skole/virksomhedssamarbejde gå ud på? To modeller for skole/virksomhedssamarbejde Enkeltkontakt klasse til virksomhed. Læreren som initiativtager Kommunen som matchmaker Gode råd til skole/virksomhedssamarbejdet Før kontakten til virksomheden Første kontakt til virksomheden Undervisningsforløbet Litteratur- og medieliste [2]

3 1. Formålet Formålet med denne rapport er at give ideer til, hvordan enhver klasse uanset økonomiske muligheder kan gennemføre et spændende skole/virksomhedssamarbejde med en lokal virksomhed og med bæredygtig udvikling som det centrale omdrejningspunkt. Et skole/virksomhedssamarbejde, der tager udgangspunkt i spørgsmål om natur, miljø og bæredygtighed, er en særlig spændende måde, at engagere de opvoksende generationer til at gøre en forskel for at fremme et mere bæredygtigt samfund. Der er mange kvaliteter i et skole/virksomhedssamarbejde. Ethvert skoleforløb bør indeholde et eller flere forløb, hvor eleverne samarbejder med en lokal virksomhed. Men ofte bliver skole/virksomheds-samarbejde betragtet som besværligt at planlægge og omkostningskrævende både for skoler og virksomheder. Ethvert skoleforløb bør indeholde et eller flere forløb, hvor eleverne arbejder sammen med en lokal virksomhed. Men i ethvert lokalområde findes omkring skolerne både større og mindre virksomheder, der vil kunne vise, hvordan naturfagene og andre fag anvendes i virkeligheden og, hvordan bæredygtig udvikling også er et vigtigt omdrejningsmoment i mange virksomheders arbejde. Samarbejdet kan gennemføres uden brug af mange af ressourcer. Virksomhederne vælges lokalt. Det giver gode muligheder for kontakt, og transportudgifterne er overkommelige. Mange virksomheder har svært ved at finde tid til skole/virksomhedssamarbejdet. Det kan imødekommes ved en god forberedelse og ved at afgrænse samarbejdet til det vigtigste. Denne rapport vil give ideer til hvad bæredygtighed kan være i et skole/virksomhedssamarbejde to eksempler på, hvordan et lokalt skole/virksomhedssamarbejde kan etableres. Skole/virksomhedssamarbejder behøver hverken at være besværlige eller omkostningskrævende. Det er ikke formålet at give en grundig indføring i skole/virksomhedssamarbejde. Der findes allerede beskrivelser. Se litteratur- og medielisten. 2. Baggrund Denne rapport er en del af et projekt, som Friluftsrådet/Grønt Flag Grøn Skole, EMU, Naturvidenskabernes Hus og NTS-centeret har gennemført for Undervisningsministeriet i 2013/14. Formålet med projektet er at øge børn og unges almene viden og engagement inden for bæredygtig udvikling samt at øge rekrutteringen rettet mod uddannelser, der understøtter Danmarks udvikling inden for bæredygtighed samt Danmarks erhvervsmæssige styrkeposition inden for clean tech. 3. Verdens udfordringer Verden står over for en række meget store udfordringer. Vi har et klimaproblem, vi har et begyndende ressourceproblem, vi har en fødevarekrise, og vi har en økonomisk krise. [3]

4 Danmark hører til den rige del af verden, der udgør % procent af verdens befolkning. Den rige del af verden forbruger 2/3 af verdens ressourcer. Danmarks globale fodaftryk er et af verdens højeste. Verdens befolkning stiger fortsat, og den globale middelklasse vil stige fra 2 mia. mennesker nu til 5 mia. mennesker i Det vil betyde et meget stort pres på klodens ressourcer og klima. Vi har en begyndende ressourcekrise Der er flere bud på løsninger af de udfordringer, vi står over for. En del af løsningsforslagene er teknologiske. Mange danske virksomheder arbejder med og vil gerne tilbyde teknologiske løsninger, der peger i retning af en bæredygtig udvikling. Det er derfor helt oplagt, at vi bør gøre de kommende generationer interesseret i at arbejde i sådanne virksomheder, der ikke alene bidrager til løsninger, men også bidrager til Danmarks erhvervsmæssige styrkeposition inden for cleantech. Men klima-, ressource og fødevareudfordringerne kan ikke løses af teknologiudviklingen alene. Mange løsninger tager afsæt i politik, kulturelle og sociale aspekter eller i økonomi. Vi må inddrage både naturfaglige/tekniske, kulturelle/sociale samt økonomiske aspekter i løsning af tidens udfordringer. 4. Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? Begrebet bæredygtig udvikling blev defineret af Brundtland-kommisionen i 1987: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. (En fælles fremtid, s. 51). Bæredygtighed er et ideal, der er svært at opfylde. Løsninger vil altid være fulde af dilemmaer og interessemodsætninger. Bæredygtighed har tre dimensioner. En naturfaglig/teknisk social/kulturel økonomisk dimension Bæredygtighed har tre dimensioner: En økologisk, en social/kulturel og en økonomisk dimension. Vi kan ikke tage hensyn til natur, miljø og mennesker uden også at tænke på økonomi. Vi kan ikke tage hensyn til natur, miljø og mennesker uden også at inddrage sociale og kulturelle aspekter. Man kan kort skitsere, at uddannelse for bæredygtig udvikling handler om vores udnyttelse af naturens ressourcer økologiske, sociale/kulturelle og økonomiske aspekter forholdet mellem bevarelse og forandring forholdet mellem de nuværende og kommende genrationer forholdet mellem rige og fattige og social retfærdighed forholdet mellem os og andre mennesker i verden lokale interesser og globale hensyn (bl.a. fra Breiting og Schnack 2009) [4]

5 Uddannelse for bæredygtig udvikling handler kort sagt om at give de kommende generationer handlekompetence til at skabe et bæredygtigt samfund. Vigtige begreber Handlekompetnce Innovation og iværksætteri Tværfaglighed Deltagere i samfundsudviklingen Handlekompetencebegrebet er udtrykt i læseplanen til det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Eleverne skal arbejde med Årsager og betydning Visioner og alternativer Handling og forandring. Når vi skal uddanne fremtidens borgere, skal eleverne ikke blot lære om problemets årsager og betydning, men også lære at finde løsninger på problemstillingen. Handlekompetencebegrebet er også udtrykt i temakravene til Grønt Flag Grøn Skole, hvor eleverne arbejde med at gøre en forskel, og hvor de også skal informere og involvere andre. I denne sammenhæng er det oplagt også at indtænke innovation og iværksætteri, hvor ideskabelse kreativitet og lysten til at skabe handlinger og forandringer er centrale. Innovation og iværksætteri bør indgå i ethvert skolevirksomhedssamarbejde. Det er ikke kun naturfagene, der kommer i spil i et skole/virksomhedssamarbejde. Når bæredygtighed handler om naturfaglige/tekniske, sociale/kulturelle og økonomiske aspekter er det vigtigt at inddrage også Dansk, sprogfag, Matematik, Historie, Kristendomskundskab, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndværk og design, Madkundskab osv. Undervisning om bæredygtig udvikling er altså et rigtig godt udgangspunkt for en god tværfaglig eller flerfaglig undervisning. Uddannelse for bæredygtig udvikling har i årene været genstand for en særlig indsats fra FN. Det har også sat sig spor i Danmark. Bl.a. har Undervisningsministeriet udgivet Uddannelse for bæredygtig udvikling strategi for FN s tiår (Undervisningsministeriet 2008). Uddannelse for bæredygtig udvikling er også inddraget i Ny Nordisk Skole (www.nynordiskskole.dk), hvor det i punkt 10 i manifestet beskrives, at Ny Nordisk Skole skal Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksperimentelle adfærd i det daglige arbejde og virke i institutionerne gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Uddannelse for bæredygtig udvikling er også en af skolens opgaver. Den kan indgå i mange fag og er som udgangspunkt tværfaglig. Samtidig skal eleverne styrkes i at deltage i beslutningsprocesser sammen med andre, der drejer sig om dem selv, fællesskabet og samfundet. [5]

6 5. Hvorfor skole/virksomhedssamarbejde? Skole/virksomhedssamarbejde er en oplagt mulighed for at demonstrere, at rigtig mange mennesker og virksomheder arbejder med bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling giver sig ikke kun udtryk som et abstrakt og teoretisk begreb, men også som konkrete produkter og handlinger som mange mennesker, virksomheder, organisationer, myndigheder arbejder med. Uddannelse for bæredygtig udvikling omfatter både naturfaglige/tekniske perspektiver, sociale/kulturelle perspektiver og økonomiske perspektiver. Derfor opfattes begrebet virksomheder i denne rapport bredt som både offentlige og private virksomheder (herunder også busselskaber ), organisationer, foreninger (fx den lokale naturfredningsforening eller landboforening), offentlige og private institutioner (fx børnehaver). Mulighederne er mange. I et skole/virksomhedssamarbejde er der som udgangspunkt tre aktører: eleverne, skolen og virksomhederne. Alle tre parter får som udgangspunkt en masse ud af et skole/virksomhedssamarbejde. 5.1 Eleverne Samlet set bidrager skole/virksomhedssamarbejde med øget motivation for undervisningen og med nye perspektiver for uddannelses- og jobmuligheder. For eleverne har skole/virksomhedssamarbejde to særlige værdier: en mere virkelighedsnær undervisning nye perspektiver om uddannelses- og jobmuligheder. Skole/virksomhedssamarbejde er ofte nævnt som en måde at gøre eleverne mere interesserede i naturfag. Kvaliteten i skole/virksomhedssamarbejdet er at demonstrere, at den teori, som eleverne arbejder med i skolen, er der brug for, når der skal løses opgaver i virkelighedens verden. Når eleverne er aktivt involverede i autentiske problemstillinger bidrager det til at styrke interessen for fagene, herunder naturfagene og dermed også elevernes faglige kompetencer. I mødet med virksomhedernes medarbejdere og deres arbejdsopgaver opdager eleverne medarbejdernes vej til deres job. Medarbejderne kan ligefrem blive rollemodeller. Et skole/virksomhedssamarbejde bidrager til at give eleverne bedre muligheder for på et mere kvalificeret grundlag at træffe beslutning om ungdomsuddannelse og senere erhvervsvalg. I en interviewundersøgelse (Thomsen 2013) fortæller over halvdelen af eleverne, at de har mødt personer, der har et spændende job. 5.2 Skolen og skolereformen Samarbejde med lokale virksomheder er med til at åbne skolen ud mod samfundet. Det er netop en af hjørnestenene i den nye skolereform. Det er fx oplagt at inddrage skole/virksomhedssamarbejde i skolereformens ideer om en længere og mere varieret skoledag og understøttende undervisning. Skole/virksomhedssamarbejde bidrager også til mere varieret undervisning og til at give skolerne et større netværk. 5.3 Virksomheden Skole/virksomhedssamarbejdet er med til at synliggøre, at rigtig mange virksomheder faktisk arbejder med bæredygtighed og arbejder med bæredygtighed i mange forskellige perspektiver. [6]

7 Et skole/virksomhedssamarbejde kan også bidrage med idegenerering og forslag til problemløsning på virksomhedens problemer. I større perspektiv bidrager samarbejdet med at synliggøre virksomhederne og, at der lokalt er attraktive arbejdspladser. Det bidrager til at styrke virksomhedernes mulighed for at finde kvalificeret arbejdskraft. 6. Hvad kan bæredygtig udvikling i skole/virksomhedssamarbejde være? Hvad er bæredygtighed i skole/virksomhedssamarbejdet? Samarbejdet skal først og fremmest handle om, hvordan vi bedre kan udnytte naturens ressourcer mere bæredygtigt. For det andet kan samarbejdet handle om et naturfagligt/teknisk, et socialt/kulturelt og/eller et økonomisk aspekt. Læs evt. mere i afsnittet Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling?. Ofte er der gode muligheder for at inddrage flere fag i samarbejdet. De fleste problemstillinger og løsninger har både en naturfaglig, en etisk og en samfundsfaglig side. Desuden skal alle løsninger formidles og målgrupper skal inddrages. Læs eksemplerne nedenfor. Undersøg de enkelte eksempler. Undersøg om eksemplet indeholder et naturfagligt/teknisk, et socialt/kulturelt og/eller et økonomisk perspektiv. Undersøg hvilke fag, der kan indgå i skole/virksomhedssamarbejdet. Her er en række eksempler på skole/virksomhedssamarbejde, der bl.a. er hentet fra Grønt Flag Grøn Skole, Grøn Udfordring og Inno-elev. Eleverne på en skole på Sjælland rådgav den lokale børnehave om, hvordan den kunne spare på vand- og energiforbruget Elever på et valghold i Greve lærte om isolering af bygninger og optrådte som energi- og klimavejledere i hjemmene, hvor de rådgav om isolering og bedre udnyttelse af hjemmets energi. Et busselskabet vil gerne have flere borgere til at transportere sig med bussen i stedet for at køre i privatbil. Hvordan løser busselskabet denne problemstilling? Et hotel vil gerne have lokale råvare på menuen? Hvilke fordele og ulemper er der ved denne problemstilling, og hvordan kan den løses og anvendes i hotellets marketing? Forsyningsselskabet vil gerne have begrænset eller forsinket regnvand i kloakker. Hvordan kan forsyningsselskabet løse dette problem? En skole i Jylland ville gerne mindske mængden af henkastet affald i byens hovedgade. Klassen gik i samarbejde med den lokale produktionsskole om produktion af en affaldstragt og med storcenterets marketingsafdeling om markedsføring af ideen. En skole i Sønderjylland samarbejdede med det lokale supermarked om at sælge flere økologiske varer. Det nybyggede fitness-center vil gerne have gode råd til at minimere energiforbruget. Den lokale vindmølleproducent vil gerne have løst problemet med anvendelse af overskydende elenergi fra vindmøllerne. En boligforening vil gerne have mere spændende natur og flere vilde dyr og planter på de grønne arealer omkring bebyggelsen. Det lokale supermarked vil gerne have hjælp til at få borgerne til at købe flere fair-trade varer. [7]

8 Det lokale hotel vil gerne have et ry som et bæredygtigt hotel. Hvilke skridt skal hotellet tage og hvordan kan hotellet markedsføre ideen? Hvordan kan den lokale producent af økologiske landbrugsprodukter få flere borgere til at købe lokalt produceret og købe økologisk? En producent af papemballage vil gerne have minimeret deres affaldsfraktioner, optimeret deres affaldssortering samt undersøgt om de kan levere deres affald til en anden virksomhed, der kan genbruge deres affald. Som det ses af ovenstående eksempler er der rigtig mange muligheder også i skolens lokalområdet. Flere af eksemplerne viser også, at et undervisningsforløb nødvendigvis kun er et samarbejde med en virksomhed. Nogle gange kan man i et undervisningsforløb samarbejde med to eller måske endda flere virksomheder, hvis der er brug for flere virksomheders fagligheder. 7. Hvad kan et skole/virksomhedssamarbejde gå ud på? Et samarbejde med en virksomhed er ikke et sodavandsbesøg på virksomheden. Nogle skoler har erfaringer med, at virksomheder er trætte af de såkaldte sodavandsbesøg, fordi virksomheden måske ikke får så meget igen og bruger tid og ressourcer på et besøg, der ofte ikke fører til noget eller har en ordentlig faglig baggrund. Det kan være en barriere, når skolen skal finde en samarbejdspartner. Et godt skole/virksomhedssamarbejde bør tage udgangspunkt i en problemstilling, som også virksomheden er interesseret. Eleverne kan optræde som rådgivere for virksomheden. Det kan fx være som rådgivere for en børnehave, for de lokale husstande eller for fx det lokale fitness-center. Virksomheden kan også udarbejde en udfordring, der kan være en virkelig problemstilling som virksomheden gerne vil have løst. Det kan også være en tænkt problemstilling inden for virksomhedens arbejdsområde eller det kan være en ideel udfordring, der er mere generel i forhold til virksomhedens område. 8. To modeller for skole/virksomhedssamarbejde 8.1 Enkeltkontakt klasse til virksomhed. Læreren som initiativtager. Den enkle model er den, hvor en lærer måske gennem en forældre eller ved kontakt til lokale virksomheder får etableret en aftale. Hvilken virksomhed, det kan dreje sig om kommer an på det tema, som klassen skal arbejde med. Det kan fx være temaer som Energi, Affald, Biodiversitet, Vandforbrug, Bæredygtig produktion og indkøb, Økologisk produktion osv. Der er faktisk mange flere muligheder i lokalområdet end man umiddelbart tror. Arbejder man med energi, så er en samarbejdspartner måske et firma, der installerer jordvarmeanlæg eller en boligforening, der vil have undersøgt forskellige muligheder for at nedbringe bebyggelsens CO2-udledning. Vil man gå lidt mere systematisk til værks, så kan man fx tage udgangspunkt i temaerne i Grønt Flag Grøn Skole og derefter finkæmme området for forskellige typer af virksomheder. Omvendt kan den lokale [8]

9 telefonbog være et godt udgangspunkt. Hvis der findes en Grøn Guide e.lign. kan de også hjælpe med at finde virksomheder. 8.2 Kommunen som matchmaker. En lidt mere systematisk tilgang er, når kommunen er matchmaker. Et godt eksempel på en sådan måde, at organisere sig på, er projektet Inno-elev i Frederikssunds kommune. Projektet i Frederikssund kommune er et eksempel på et samarbejde mellem to forvaltninger: teknik, Miljø og Erhverv og Opvækst, Uddannelse og Kultur. For en kommune er et skole/virksomhedssamarbejde en ren win-win situation. Et af formålene er bl.a. at vise, at der også lokalt i Frederikssund er mange jobmuligheder. For en kommune er et skole/virksomhedssamarbejde en win-win situation I Frederikssund har projektet taget kontakt og lavet aftaler med en lang række virksomheder. Hver virksomhed har udarbejdet en udfordring, som de gerne vil have løst. Kommunen koordinerer skolernes samarbejde med de lokale virksomheder. Læs mere om Inno-elev her Gode råd til skole/virksomhedssamarbejdet Der findes ingen facitliste, men der kan hentes en lang række gode råd i flere projekter samt i Kom godt i gang med skole/virksomhedssamarbejde om naturfag (Naturvidenskabernes Hus 2012). Se litteratur og medielisten. Men som et grundlæggende første råd - Keep it simple og start i god tid. Start med en mindre og overkommeligt undervisningsprojekt og få gradvis flere erfaringer. Her er et forslag til nogle ting man bør overveje i et skolevirksomhedssamarbejde: 9.1 Før kontakten til virksomheden Det er fra starten vigtigt at gøre sig klart, hvad indholdet og de faglige mål er med arbejdet, Man skal også være opmærksom på at virksomhederne har begrænsede ressourcer til et samarbejde. Virksomheden skal vælges ud fra: Hvilket tema skal klassen arbejde med? Hvad er de faglige mål for det faglige og tværfaglige arbejde? Hvor lang tid er der til rådighed? Hvad forestiller I, at samarbejdet skal gå ud på? Hvilken udfordring? Hvordan skal virksomheden indgå i samarbejdet? Skal der deltage flere virksomheder, der i forløbet kan tilbyde forskellige fagligheder? 9.2 Første kontakt til virksomheden Gør det klart, at det ikke er et sodavandsbesøg, gør det klart, at samarbejdet tager udgangspunkt i skolens fag og i fagmålene at virksomheden kan bidrage med noget vigtigt og specielt hvad virksomheden kan få ud af samarbejdet [9]

10 Aftal at virksomheden skal tage elevernes løsninger alvorligt og deltage i en præsentation af elevernes løsning samt reflektere over dem om hvad de synes om løsningerne (fx hvilke fordele og ulemper ser de), om de evt. kunne bruge dem realistsiske rammer for samarbejdet og respekter at virksomheden har begrænsende ressourcer til samarbejdet fx et startbesøg og, hvordan løsningerne på udfordringen skal præsenteres, om det skal være på skolen sammen med forældrene eller på et besøg på virksomheden. Hvis virksomheden har flere ressourcer kan andet aftales, fx besøg af elevgrupper undervejs i forløbet. den udfordring, som samarbejdet skal handle om. Hav på forhånd en forestilling om, hvad udfordringen kan handle om. Det er vigtigt, at elevernes løsninger bliver taget alvorligt og får mulighed for at vise, at de har lært noget, og at de kan præsentere, det de har lært. 9.3 Undervisningsforløbet Et undervisningsforløb består i Planlægning sammen med eleverne. Husk at orientere forældrene. Undersøgelse af virksomheden som forberedelse til første besøg. Eleverne forbereder spørgsmål, som de vil have svar på, til besøget. Sørg for at eleverne er godt forberedt hjemmefra. Første besøg på virksomheden. Virksomheden vises frem og eleverne får svar på deres spørgsmål. Udfordringen præsenteres. Eleverne arbejder med udfordringen fx hvad er årsager til problemstillingen, Hvad er virkningerne? Hvad vil vi gerne opnå med løsningen? Eleverne gennemgår et innovationsforløb fx baseret på Den Innovative platform. Et konkret forløb kan downloades fra projektet Inno-elev - Herefter udarbejder eleverne deres produkt en model, en power point, en forsøgsopstilling m.m. Det kan også være, at eleverne optræder som rådgivere. Eleverne præsenterer deres løsninger. Det kan gøres på skolen. Inviter udover virksomheden forældre, lokalpresse eller andre interesserede. Præsentationen kan også afholdes i virksomheden. Lad virksomhedens repræsentanter og måske andre aktører fra kommunen eller lokalområdet reflektere over elevernes løsninger. Det er vigtigt, at elevernes løsninger bliver taget alvorligt og får mulighed for at vise, at de har lært noget, og at de kan præsentere, det de har lært. [10]

11 10. Litteratur- og medieliste Der er mange gode argumenter og gode råd til skole/virksomhedssamarbejde at hente specielt på de følgende links Grøn Udfordring, Friluftsrådet (Grønt Flag Grøn Skole), Hold Danmark Rent og Dansk Retursystem. Et eksempel på projekt i Horsens kommune med de tre organisationer som matchmakere. Inno-elev, - er et konkret forløb med kommunen som matchmaker, med konkrete eksempler på udfordringer og med konkrete innovationsforløb til download Kom godt i gang med skole/virksomhedssamarbejde om naturfag, Naturvidenskabernes Hus 2012, Virksomhedssamarbejde%20om%20Naturfag_0.pdf. Det omfattende hæfte giver en lang række gode argumenter og gode råd om skole/virksomhedssamarbejde. NTS-net, Skole/virksomhedssamarbejde, NTS-net giver en god oversigt over danske skole/virksomhedssamarbejder. Her kan hentes mange ideer til samarbejder og undervisningsforløb. Læs også Breiting, Søren og Karsten Schnack. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i danske skoler. Erfaringer fra de første TUBU-skoler i Tiåret for UBU. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 2009 Breiting, Søren, K. Hedegaard, F. Mogensen, K. Nielsen og K. Schnack. Handlekompetence, interessekonflikter og miljøundervisning MUVIN-projektet. Odense Universitetsforlag 1999 Fælles Mål 2009 Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte 21. Undervisningsministeriet Grønt Flag Grøn Skole, Ny Nordisk Skole, Thomsen, Anders V., Skole-virksomhedssamarbejde i naturfag, side i Skolen i virkeligheden. Omgivelserne som læremiddel. Trine Hyllested og Connie Stendal Rasmussen (red.) 2013 Uddannelse for bæredygtig udvikling strategi for FN s tiår (Undervisningsministeriet 2008), Vor fælles fremtid. Brundtland-kommisionen FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke. [11]

12 [12]

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? UBU er undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, der gør dem i stand

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Øverst: Strategien sætter

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Program: 1. Frokost 2. Velkomst, deltagere og program 3. Smagsprøve på spillet "Grøn Industrisymbiose" 4. Workshop: UBU-fremme-strategier og skolernes

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Velkommen til sjette møde i National Inspirationsgruppe

Velkommen til sjette møde i National Inspirationsgruppe Velkommen til sjette møde i National Inspirationsgruppe e Dagsorden: 1. Velkomst & dagsorden 2. TEMA: Nationale rammer for kommuners UBU-fremme? Input: Miljøstyrelsens relationer til UBU-fremme. 3. Kommende

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Strategi for Grøn Generation

Strategi for Grøn Generation Strategi for Grøn Generation - fremme af bæredygtig udvikling gennem uddannelse i Sønderborg Kommune 2016 Side 2 af 6 Baggrund Grøn Generation er et udviklingsprojekt, hvis formål er at bidrage til udvikling

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 1 Indholdsmæssige udfordringer Bedre resultater (95% målsætning mv.) Styrket effektivitet Stærkere fokus på den enkeltes resultater Inkludere

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol København. + Aktionsforskningsgruppen

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling Udkast til en strategi for en GRØN GENERATION i Fredericia Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling Fredericia kommune oktober 2016 1 Strategi for en Grøn Generation i Fredericia

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Danish Science Factory VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER

Danish Science Factory VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER VELKOMMEN TIL FØRSTE MØDE FOR GRØN GENERATION KOORDINATORER Danish Science Factory 10 Kommuner i 2 klynger Vest: Kolding Randers Horsens Fredericia Sønderborg Øst: Næstved Hvidovre Lejre Gentofte Kalundborg

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Den grønne læseplan. Indhold

Den grønne læseplan. Indhold Den grønne læseplan Indhold Den grønne læseplan... 2 Baggrund, motivation og mål med læseplanen... 2 Grundlag for skolen... 2 Overordnede målsætninger... 3 Læseplanen... 4 Indskoling... 4 Mellemtrin...

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Styrkede gymnasiale uddannelser

Styrkede gymnasiale uddannelser Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Velkommen til tredie møde i den Nationale Inspirationsgruppe for

Velkommen til tredie møde i den Nationale Inspirationsgruppe for Velkommen til tredie møde i den Nationale Inspirationsgruppe for Dagsorden: 1. Velkomst & dagsorden 2. Kort status fra projekt Grøn Generation 3. Belæg for UBU i folkeskolens forenklede Fælles Mål og læseplaner?

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - Præsentation d. 30. april 2012. MEP, Christel Schaldemose besøger Nymarkskolen.

Læs mere

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler 2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Uddan nelse Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering FORORD Elevens vej fra grundskole til uddannelse og job skal ses som en sammenhængende læreproces, der støttes af både skole og vejledning.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere