Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid"

Transkript

1 Skole/virksomhedsarbejde for en bæredygtig fremtid Af Eigil Larsen konsulent i Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet, august 2014

2 Indhold 1. Formålet Baggrund Verdens udfordringer Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? Hvorfor skole/virksomhedssamarbejde? Eleverne Skolen og skolereformen Virksomheden Hvad kan bæredygtig udvikling i skole/virksomhedssamarbejde være? Hvad kan et skole/virksomhedssamarbejde gå ud på? To modeller for skole/virksomhedssamarbejde Enkeltkontakt klasse til virksomhed. Læreren som initiativtager Kommunen som matchmaker Gode råd til skole/virksomhedssamarbejdet Før kontakten til virksomheden Første kontakt til virksomheden Undervisningsforløbet Litteratur- og medieliste [2]

3 1. Formålet Formålet med denne rapport er at give ideer til, hvordan enhver klasse uanset økonomiske muligheder kan gennemføre et spændende skole/virksomhedssamarbejde med en lokal virksomhed og med bæredygtig udvikling som det centrale omdrejningspunkt. Et skole/virksomhedssamarbejde, der tager udgangspunkt i spørgsmål om natur, miljø og bæredygtighed, er en særlig spændende måde, at engagere de opvoksende generationer til at gøre en forskel for at fremme et mere bæredygtigt samfund. Der er mange kvaliteter i et skole/virksomhedssamarbejde. Ethvert skoleforløb bør indeholde et eller flere forløb, hvor eleverne samarbejder med en lokal virksomhed. Men ofte bliver skole/virksomheds-samarbejde betragtet som besværligt at planlægge og omkostningskrævende både for skoler og virksomheder. Ethvert skoleforløb bør indeholde et eller flere forløb, hvor eleverne arbejder sammen med en lokal virksomhed. Men i ethvert lokalområde findes omkring skolerne både større og mindre virksomheder, der vil kunne vise, hvordan naturfagene og andre fag anvendes i virkeligheden og, hvordan bæredygtig udvikling også er et vigtigt omdrejningsmoment i mange virksomheders arbejde. Samarbejdet kan gennemføres uden brug af mange af ressourcer. Virksomhederne vælges lokalt. Det giver gode muligheder for kontakt, og transportudgifterne er overkommelige. Mange virksomheder har svært ved at finde tid til skole/virksomhedssamarbejdet. Det kan imødekommes ved en god forberedelse og ved at afgrænse samarbejdet til det vigtigste. Denne rapport vil give ideer til hvad bæredygtighed kan være i et skole/virksomhedssamarbejde to eksempler på, hvordan et lokalt skole/virksomhedssamarbejde kan etableres. Skole/virksomhedssamarbejder behøver hverken at være besværlige eller omkostningskrævende. Det er ikke formålet at give en grundig indføring i skole/virksomhedssamarbejde. Der findes allerede beskrivelser. Se litteratur- og medielisten. 2. Baggrund Denne rapport er en del af et projekt, som Friluftsrådet/Grønt Flag Grøn Skole, EMU, Naturvidenskabernes Hus og NTS-centeret har gennemført for Undervisningsministeriet i 2013/14. Formålet med projektet er at øge børn og unges almene viden og engagement inden for bæredygtig udvikling samt at øge rekrutteringen rettet mod uddannelser, der understøtter Danmarks udvikling inden for bæredygtighed samt Danmarks erhvervsmæssige styrkeposition inden for clean tech. 3. Verdens udfordringer Verden står over for en række meget store udfordringer. Vi har et klimaproblem, vi har et begyndende ressourceproblem, vi har en fødevarekrise, og vi har en økonomisk krise. [3]

4 Danmark hører til den rige del af verden, der udgør % procent af verdens befolkning. Den rige del af verden forbruger 2/3 af verdens ressourcer. Danmarks globale fodaftryk er et af verdens højeste. Verdens befolkning stiger fortsat, og den globale middelklasse vil stige fra 2 mia. mennesker nu til 5 mia. mennesker i Det vil betyde et meget stort pres på klodens ressourcer og klima. Vi har en begyndende ressourcekrise Der er flere bud på løsninger af de udfordringer, vi står over for. En del af løsningsforslagene er teknologiske. Mange danske virksomheder arbejder med og vil gerne tilbyde teknologiske løsninger, der peger i retning af en bæredygtig udvikling. Det er derfor helt oplagt, at vi bør gøre de kommende generationer interesseret i at arbejde i sådanne virksomheder, der ikke alene bidrager til løsninger, men også bidrager til Danmarks erhvervsmæssige styrkeposition inden for cleantech. Men klima-, ressource og fødevareudfordringerne kan ikke løses af teknologiudviklingen alene. Mange løsninger tager afsæt i politik, kulturelle og sociale aspekter eller i økonomi. Vi må inddrage både naturfaglige/tekniske, kulturelle/sociale samt økonomiske aspekter i løsning af tidens udfordringer. 4. Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? Begrebet bæredygtig udvikling blev defineret af Brundtland-kommisionen i 1987: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. (En fælles fremtid, s. 51). Bæredygtighed er et ideal, der er svært at opfylde. Løsninger vil altid være fulde af dilemmaer og interessemodsætninger. Bæredygtighed har tre dimensioner. En naturfaglig/teknisk social/kulturel økonomisk dimension Bæredygtighed har tre dimensioner: En økologisk, en social/kulturel og en økonomisk dimension. Vi kan ikke tage hensyn til natur, miljø og mennesker uden også at tænke på økonomi. Vi kan ikke tage hensyn til natur, miljø og mennesker uden også at inddrage sociale og kulturelle aspekter. Man kan kort skitsere, at uddannelse for bæredygtig udvikling handler om vores udnyttelse af naturens ressourcer økologiske, sociale/kulturelle og økonomiske aspekter forholdet mellem bevarelse og forandring forholdet mellem de nuværende og kommende genrationer forholdet mellem rige og fattige og social retfærdighed forholdet mellem os og andre mennesker i verden lokale interesser og globale hensyn (bl.a. fra Breiting og Schnack 2009) [4]

5 Uddannelse for bæredygtig udvikling handler kort sagt om at give de kommende generationer handlekompetence til at skabe et bæredygtigt samfund. Vigtige begreber Handlekompetnce Innovation og iværksætteri Tværfaglighed Deltagere i samfundsudviklingen Handlekompetencebegrebet er udtrykt i læseplanen til det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Eleverne skal arbejde med Årsager og betydning Visioner og alternativer Handling og forandring. Når vi skal uddanne fremtidens borgere, skal eleverne ikke blot lære om problemets årsager og betydning, men også lære at finde løsninger på problemstillingen. Handlekompetencebegrebet er også udtrykt i temakravene til Grønt Flag Grøn Skole, hvor eleverne arbejde med at gøre en forskel, og hvor de også skal informere og involvere andre. I denne sammenhæng er det oplagt også at indtænke innovation og iværksætteri, hvor ideskabelse kreativitet og lysten til at skabe handlinger og forandringer er centrale. Innovation og iværksætteri bør indgå i ethvert skolevirksomhedssamarbejde. Det er ikke kun naturfagene, der kommer i spil i et skole/virksomhedssamarbejde. Når bæredygtighed handler om naturfaglige/tekniske, sociale/kulturelle og økonomiske aspekter er det vigtigt at inddrage også Dansk, sprogfag, Matematik, Historie, Kristendomskundskab, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndværk og design, Madkundskab osv. Undervisning om bæredygtig udvikling er altså et rigtig godt udgangspunkt for en god tværfaglig eller flerfaglig undervisning. Uddannelse for bæredygtig udvikling har i årene været genstand for en særlig indsats fra FN. Det har også sat sig spor i Danmark. Bl.a. har Undervisningsministeriet udgivet Uddannelse for bæredygtig udvikling strategi for FN s tiår (Undervisningsministeriet 2008). Uddannelse for bæredygtig udvikling er også inddraget i Ny Nordisk Skole (www.nynordiskskole.dk), hvor det i punkt 10 i manifestet beskrives, at Ny Nordisk Skole skal Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksperimentelle adfærd i det daglige arbejde og virke i institutionerne gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Uddannelse for bæredygtig udvikling er også en af skolens opgaver. Den kan indgå i mange fag og er som udgangspunkt tværfaglig. Samtidig skal eleverne styrkes i at deltage i beslutningsprocesser sammen med andre, der drejer sig om dem selv, fællesskabet og samfundet. [5]

6 5. Hvorfor skole/virksomhedssamarbejde? Skole/virksomhedssamarbejde er en oplagt mulighed for at demonstrere, at rigtig mange mennesker og virksomheder arbejder med bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling giver sig ikke kun udtryk som et abstrakt og teoretisk begreb, men også som konkrete produkter og handlinger som mange mennesker, virksomheder, organisationer, myndigheder arbejder med. Uddannelse for bæredygtig udvikling omfatter både naturfaglige/tekniske perspektiver, sociale/kulturelle perspektiver og økonomiske perspektiver. Derfor opfattes begrebet virksomheder i denne rapport bredt som både offentlige og private virksomheder (herunder også busselskaber ), organisationer, foreninger (fx den lokale naturfredningsforening eller landboforening), offentlige og private institutioner (fx børnehaver). Mulighederne er mange. I et skole/virksomhedssamarbejde er der som udgangspunkt tre aktører: eleverne, skolen og virksomhederne. Alle tre parter får som udgangspunkt en masse ud af et skole/virksomhedssamarbejde. 5.1 Eleverne Samlet set bidrager skole/virksomhedssamarbejde med øget motivation for undervisningen og med nye perspektiver for uddannelses- og jobmuligheder. For eleverne har skole/virksomhedssamarbejde to særlige værdier: en mere virkelighedsnær undervisning nye perspektiver om uddannelses- og jobmuligheder. Skole/virksomhedssamarbejde er ofte nævnt som en måde at gøre eleverne mere interesserede i naturfag. Kvaliteten i skole/virksomhedssamarbejdet er at demonstrere, at den teori, som eleverne arbejder med i skolen, er der brug for, når der skal løses opgaver i virkelighedens verden. Når eleverne er aktivt involverede i autentiske problemstillinger bidrager det til at styrke interessen for fagene, herunder naturfagene og dermed også elevernes faglige kompetencer. I mødet med virksomhedernes medarbejdere og deres arbejdsopgaver opdager eleverne medarbejdernes vej til deres job. Medarbejderne kan ligefrem blive rollemodeller. Et skole/virksomhedssamarbejde bidrager til at give eleverne bedre muligheder for på et mere kvalificeret grundlag at træffe beslutning om ungdomsuddannelse og senere erhvervsvalg. I en interviewundersøgelse (Thomsen 2013) fortæller over halvdelen af eleverne, at de har mødt personer, der har et spændende job. 5.2 Skolen og skolereformen Samarbejde med lokale virksomheder er med til at åbne skolen ud mod samfundet. Det er netop en af hjørnestenene i den nye skolereform. Det er fx oplagt at inddrage skole/virksomhedssamarbejde i skolereformens ideer om en længere og mere varieret skoledag og understøttende undervisning. Skole/virksomhedssamarbejde bidrager også til mere varieret undervisning og til at give skolerne et større netværk. 5.3 Virksomheden Skole/virksomhedssamarbejdet er med til at synliggøre, at rigtig mange virksomheder faktisk arbejder med bæredygtighed og arbejder med bæredygtighed i mange forskellige perspektiver. [6]

7 Et skole/virksomhedssamarbejde kan også bidrage med idegenerering og forslag til problemløsning på virksomhedens problemer. I større perspektiv bidrager samarbejdet med at synliggøre virksomhederne og, at der lokalt er attraktive arbejdspladser. Det bidrager til at styrke virksomhedernes mulighed for at finde kvalificeret arbejdskraft. 6. Hvad kan bæredygtig udvikling i skole/virksomhedssamarbejde være? Hvad er bæredygtighed i skole/virksomhedssamarbejdet? Samarbejdet skal først og fremmest handle om, hvordan vi bedre kan udnytte naturens ressourcer mere bæredygtigt. For det andet kan samarbejdet handle om et naturfagligt/teknisk, et socialt/kulturelt og/eller et økonomisk aspekt. Læs evt. mere i afsnittet Hvad er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling?. Ofte er der gode muligheder for at inddrage flere fag i samarbejdet. De fleste problemstillinger og løsninger har både en naturfaglig, en etisk og en samfundsfaglig side. Desuden skal alle løsninger formidles og målgrupper skal inddrages. Læs eksemplerne nedenfor. Undersøg de enkelte eksempler. Undersøg om eksemplet indeholder et naturfagligt/teknisk, et socialt/kulturelt og/eller et økonomisk perspektiv. Undersøg hvilke fag, der kan indgå i skole/virksomhedssamarbejdet. Her er en række eksempler på skole/virksomhedssamarbejde, der bl.a. er hentet fra Grønt Flag Grøn Skole, Grøn Udfordring og Inno-elev. Eleverne på en skole på Sjælland rådgav den lokale børnehave om, hvordan den kunne spare på vand- og energiforbruget Elever på et valghold i Greve lærte om isolering af bygninger og optrådte som energi- og klimavejledere i hjemmene, hvor de rådgav om isolering og bedre udnyttelse af hjemmets energi. Et busselskabet vil gerne have flere borgere til at transportere sig med bussen i stedet for at køre i privatbil. Hvordan løser busselskabet denne problemstilling? Et hotel vil gerne have lokale råvare på menuen? Hvilke fordele og ulemper er der ved denne problemstilling, og hvordan kan den løses og anvendes i hotellets marketing? Forsyningsselskabet vil gerne have begrænset eller forsinket regnvand i kloakker. Hvordan kan forsyningsselskabet løse dette problem? En skole i Jylland ville gerne mindske mængden af henkastet affald i byens hovedgade. Klassen gik i samarbejde med den lokale produktionsskole om produktion af en affaldstragt og med storcenterets marketingsafdeling om markedsføring af ideen. En skole i Sønderjylland samarbejdede med det lokale supermarked om at sælge flere økologiske varer. Det nybyggede fitness-center vil gerne have gode råd til at minimere energiforbruget. Den lokale vindmølleproducent vil gerne have løst problemet med anvendelse af overskydende elenergi fra vindmøllerne. En boligforening vil gerne have mere spændende natur og flere vilde dyr og planter på de grønne arealer omkring bebyggelsen. Det lokale supermarked vil gerne have hjælp til at få borgerne til at købe flere fair-trade varer. [7]

8 Det lokale hotel vil gerne have et ry som et bæredygtigt hotel. Hvilke skridt skal hotellet tage og hvordan kan hotellet markedsføre ideen? Hvordan kan den lokale producent af økologiske landbrugsprodukter få flere borgere til at købe lokalt produceret og købe økologisk? En producent af papemballage vil gerne have minimeret deres affaldsfraktioner, optimeret deres affaldssortering samt undersøgt om de kan levere deres affald til en anden virksomhed, der kan genbruge deres affald. Som det ses af ovenstående eksempler er der rigtig mange muligheder også i skolens lokalområdet. Flere af eksemplerne viser også, at et undervisningsforløb nødvendigvis kun er et samarbejde med en virksomhed. Nogle gange kan man i et undervisningsforløb samarbejde med to eller måske endda flere virksomheder, hvis der er brug for flere virksomheders fagligheder. 7. Hvad kan et skole/virksomhedssamarbejde gå ud på? Et samarbejde med en virksomhed er ikke et sodavandsbesøg på virksomheden. Nogle skoler har erfaringer med, at virksomheder er trætte af de såkaldte sodavandsbesøg, fordi virksomheden måske ikke får så meget igen og bruger tid og ressourcer på et besøg, der ofte ikke fører til noget eller har en ordentlig faglig baggrund. Det kan være en barriere, når skolen skal finde en samarbejdspartner. Et godt skole/virksomhedssamarbejde bør tage udgangspunkt i en problemstilling, som også virksomheden er interesseret. Eleverne kan optræde som rådgivere for virksomheden. Det kan fx være som rådgivere for en børnehave, for de lokale husstande eller for fx det lokale fitness-center. Virksomheden kan også udarbejde en udfordring, der kan være en virkelig problemstilling som virksomheden gerne vil have løst. Det kan også være en tænkt problemstilling inden for virksomhedens arbejdsområde eller det kan være en ideel udfordring, der er mere generel i forhold til virksomhedens område. 8. To modeller for skole/virksomhedssamarbejde 8.1 Enkeltkontakt klasse til virksomhed. Læreren som initiativtager. Den enkle model er den, hvor en lærer måske gennem en forældre eller ved kontakt til lokale virksomheder får etableret en aftale. Hvilken virksomhed, det kan dreje sig om kommer an på det tema, som klassen skal arbejde med. Det kan fx være temaer som Energi, Affald, Biodiversitet, Vandforbrug, Bæredygtig produktion og indkøb, Økologisk produktion osv. Der er faktisk mange flere muligheder i lokalområdet end man umiddelbart tror. Arbejder man med energi, så er en samarbejdspartner måske et firma, der installerer jordvarmeanlæg eller en boligforening, der vil have undersøgt forskellige muligheder for at nedbringe bebyggelsens CO2-udledning. Vil man gå lidt mere systematisk til værks, så kan man fx tage udgangspunkt i temaerne i Grønt Flag Grøn Skole og derefter finkæmme området for forskellige typer af virksomheder. Omvendt kan den lokale [8]

9 telefonbog være et godt udgangspunkt. Hvis der findes en Grøn Guide e.lign. kan de også hjælpe med at finde virksomheder. 8.2 Kommunen som matchmaker. En lidt mere systematisk tilgang er, når kommunen er matchmaker. Et godt eksempel på en sådan måde, at organisere sig på, er projektet Inno-elev i Frederikssunds kommune. Projektet i Frederikssund kommune er et eksempel på et samarbejde mellem to forvaltninger: teknik, Miljø og Erhverv og Opvækst, Uddannelse og Kultur. For en kommune er et skole/virksomhedssamarbejde en ren win-win situation. Et af formålene er bl.a. at vise, at der også lokalt i Frederikssund er mange jobmuligheder. For en kommune er et skole/virksomhedssamarbejde en win-win situation I Frederikssund har projektet taget kontakt og lavet aftaler med en lang række virksomheder. Hver virksomhed har udarbejdet en udfordring, som de gerne vil have løst. Kommunen koordinerer skolernes samarbejde med de lokale virksomheder. Læs mere om Inno-elev her Gode råd til skole/virksomhedssamarbejdet Der findes ingen facitliste, men der kan hentes en lang række gode råd i flere projekter samt i Kom godt i gang med skole/virksomhedssamarbejde om naturfag (Naturvidenskabernes Hus 2012). Se litteratur og medielisten. Men som et grundlæggende første råd - Keep it simple og start i god tid. Start med en mindre og overkommeligt undervisningsprojekt og få gradvis flere erfaringer. Her er et forslag til nogle ting man bør overveje i et skolevirksomhedssamarbejde: 9.1 Før kontakten til virksomheden Det er fra starten vigtigt at gøre sig klart, hvad indholdet og de faglige mål er med arbejdet, Man skal også være opmærksom på at virksomhederne har begrænsede ressourcer til et samarbejde. Virksomheden skal vælges ud fra: Hvilket tema skal klassen arbejde med? Hvad er de faglige mål for det faglige og tværfaglige arbejde? Hvor lang tid er der til rådighed? Hvad forestiller I, at samarbejdet skal gå ud på? Hvilken udfordring? Hvordan skal virksomheden indgå i samarbejdet? Skal der deltage flere virksomheder, der i forløbet kan tilbyde forskellige fagligheder? 9.2 Første kontakt til virksomheden Gør det klart, at det ikke er et sodavandsbesøg, gør det klart, at samarbejdet tager udgangspunkt i skolens fag og i fagmålene at virksomheden kan bidrage med noget vigtigt og specielt hvad virksomheden kan få ud af samarbejdet [9]

10 Aftal at virksomheden skal tage elevernes løsninger alvorligt og deltage i en præsentation af elevernes løsning samt reflektere over dem om hvad de synes om løsningerne (fx hvilke fordele og ulemper ser de), om de evt. kunne bruge dem realistsiske rammer for samarbejdet og respekter at virksomheden har begrænsende ressourcer til samarbejdet fx et startbesøg og, hvordan løsningerne på udfordringen skal præsenteres, om det skal være på skolen sammen med forældrene eller på et besøg på virksomheden. Hvis virksomheden har flere ressourcer kan andet aftales, fx besøg af elevgrupper undervejs i forløbet. den udfordring, som samarbejdet skal handle om. Hav på forhånd en forestilling om, hvad udfordringen kan handle om. Det er vigtigt, at elevernes løsninger bliver taget alvorligt og får mulighed for at vise, at de har lært noget, og at de kan præsentere, det de har lært. 9.3 Undervisningsforløbet Et undervisningsforløb består i Planlægning sammen med eleverne. Husk at orientere forældrene. Undersøgelse af virksomheden som forberedelse til første besøg. Eleverne forbereder spørgsmål, som de vil have svar på, til besøget. Sørg for at eleverne er godt forberedt hjemmefra. Første besøg på virksomheden. Virksomheden vises frem og eleverne får svar på deres spørgsmål. Udfordringen præsenteres. Eleverne arbejder med udfordringen fx hvad er årsager til problemstillingen, Hvad er virkningerne? Hvad vil vi gerne opnå med løsningen? Eleverne gennemgår et innovationsforløb fx baseret på Den Innovative platform. Et konkret forløb kan downloades fra projektet Inno-elev - Herefter udarbejder eleverne deres produkt en model, en power point, en forsøgsopstilling m.m. Det kan også være, at eleverne optræder som rådgivere. Eleverne præsenterer deres løsninger. Det kan gøres på skolen. Inviter udover virksomheden forældre, lokalpresse eller andre interesserede. Præsentationen kan også afholdes i virksomheden. Lad virksomhedens repræsentanter og måske andre aktører fra kommunen eller lokalområdet reflektere over elevernes løsninger. Det er vigtigt, at elevernes løsninger bliver taget alvorligt og får mulighed for at vise, at de har lært noget, og at de kan præsentere, det de har lært. [10]

11 10. Litteratur- og medieliste Der er mange gode argumenter og gode råd til skole/virksomhedssamarbejde at hente specielt på de følgende links Grøn Udfordring, Friluftsrådet (Grønt Flag Grøn Skole), Hold Danmark Rent og Dansk Retursystem. Et eksempel på projekt i Horsens kommune med de tre organisationer som matchmakere. Inno-elev, - er et konkret forløb med kommunen som matchmaker, med konkrete eksempler på udfordringer og med konkrete innovationsforløb til download Kom godt i gang med skole/virksomhedssamarbejde om naturfag, Naturvidenskabernes Hus 2012, Virksomhedssamarbejde%20om%20Naturfag_0.pdf. Det omfattende hæfte giver en lang række gode argumenter og gode råd om skole/virksomhedssamarbejde. NTS-net, Skole/virksomhedssamarbejde, NTS-net giver en god oversigt over danske skole/virksomhedssamarbejder. Her kan hentes mange ideer til samarbejder og undervisningsforløb. Læs også Breiting, Søren og Karsten Schnack. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i danske skoler. Erfaringer fra de første TUBU-skoler i Tiåret for UBU. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 2009 Breiting, Søren, K. Hedegaard, F. Mogensen, K. Nielsen og K. Schnack. Handlekompetence, interessekonflikter og miljøundervisning MUVIN-projektet. Odense Universitetsforlag 1999 Fælles Mål 2009 Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte 21. Undervisningsministeriet Grønt Flag Grøn Skole, Ny Nordisk Skole, Thomsen, Anders V., Skole-virksomhedssamarbejde i naturfag, side i Skolen i virkeligheden. Omgivelserne som læremiddel. Trine Hyllested og Connie Stendal Rasmussen (red.) 2013 Uddannelse for bæredygtig udvikling strategi for FN s tiår (Undervisningsministeriet 2008), Vor fælles fremtid. Brundtland-kommisionen FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke. [11]

12 [12]

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Uddan nelse Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering FORORD Elevens vej fra grundskole til uddannelse og job skal ses som en sammenhængende læreproces, der støttes af både skole og vejledning.

Læs mere

SIMU Center EUD og EUX med SIMU

SIMU Center EUD og EUX med SIMU EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag SIMU Center udvikler undervisningsværktøjer, som simulerer den virkelige verden. Vores produkter giver eleverne en

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF HFDESIGN - din uddannelse HF KREATIV ER FOR DIG DER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF KREATIV ER: dit springbræt til

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Temamøde 3 Den åbne skole

Temamøde 3 Den åbne skole Temamøde 3 Den åbne skole Program Velkomst og rammesætning v./caroline Hegelund, KL Oplæg om skolevirksomheds-samarbejde v./ konsulent i Københavns Kommune Thomas Geiker og lærer Henrik Vesterløkke, Sønderbro

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune

Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Introduktionshefte til De 9 Strategier Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Indhold De 9 Strategier 4 Baggrund: 4 Udvikling og brug af De 9 Strategier:

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN

INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN 2 GEW.DK INTRODUKTION TIL GEW s IDÉKATALOG TIL GRUNDSKOLEN Entreprenørskab er gennem de seneste år blevet

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Den Kombinerede Ungdomsuddannelse 2015 Har du styr på din egen fremtid?

Den Kombinerede Ungdomsuddannelse 2015 Har du styr på din egen fremtid? Den Kombinerede Ungdomsuddannelse 2015 Har du styr på din egen fremtid? Erhvervsuddannelsescenter Syd SØNDERBORG PRODUKTIONSHØJSKOLE sph@s-p-h.dk. www.s-p-h.dk DK-6400. Solglimt 4 7448 8028 Den Kombinerede

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Grønt Flag i efterskolen

Grønt Flag i efterskolen Grønt Flag i efterskolen Indhold Grønt Flag i efterskolen... 1 Indledning... 2 Hvad er Grønt Flag Grøn Skole... 3 Centrale begreber... 4 Dannelsesmål... 5 Ryslinge Efterskoles KINNE-model... 6 Lærerens

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere