FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016"

Transkript

1 NAVN: Horsens d. 23. september 2015 FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 I. Naturvidenskabelige rapporter... 1 II. Sikkerhed i laboratoriet... 3 III. Databehandling på computer med FPro... 4 IV. Usikkerhedsberegning MASSEFYLDE & VARMELÆRE RADIOAKTIVITET LYS: Bølgelængde GASLOVE & ABSOLUT NULPUNKT SVINGNINGER VARMETRANSPORT & AFKØLING PLANCKKURVER SKRÅ KAST ELLÆRE - BRINTCELLER PROJEKT C:\Users\AC\OneDrive\_fyB\Forsoeg\Oevelsesvejledninger_fyB.wpd

2 I. Naturvidenskabelige rapporter Rapporten udarbejdes, så den indeholder de relevante af nedenstående punkter. I vejledningen kan det være nærmere præciseret hvad der skal laves. Forside: Den fortrykte forside skal anvendes og udfyldes korrekt (orange i kemi; gul i fysik; grøn i biologi; blå i geografi). Formål: Her beskrives formålet med forsøget/øvelsen. Teori: Her beskrives med egne ord den teori, der er nødvendig for at forstå forsøget. Inspiration kan findes f.eks. i øvelsesvejledningen, i lærebøger eller ved lærerens gennemgang - brug eventuelt henvisninger. Her kan med fordel inddrages reaktionsligninger, formler, udtryk, m.m. Apparatur og materialer: Her skrives en liste over alle anvendte apparaturer, kemikalier og andre materialer. Her kan også medtages eventuelle tabelværdier for materialer mv. Eventuelle afvigelser fra øvelsesvejledningen beskrives. Fremgangsmåde: Her beskrives med egne ord, hvordan forsøget er udført. Gør det så kort og klart som muligt og i logisk rækkefølge. Gerne på punktform. Der kan med fordel indsættes en illustration/billede med tilhørende forklaring af forsøgsopstillingen. Data: Relevante iagttagelser og målinger skal med i rapporten. Af hensyn til overskueligheden skal data så vidt det er muligt anføres i skema- / tabel- / figurform. Store datamængder som eksempelvis computerudskrifter skal placeres som bilag sidst i rapporten Databehandling: På baggrund af data foretages ofte beregninger. Hvis samme beregning udføres flere gange, blot med forskellige tal, vises kun ét beregningseksempel. Husk dog at de resterende resultater skal anføres. Pas på med antal decimaler/betydende cifre. Måleusikkerhed: Overslag over måleusikkerhed laves hvis relevant. Hvis det fremgår af øvelsesvejledningen eller lærerens instruktion laves usikkerhedsberegning. Usikkerhedsberegning laves i Excel Fejlkilder: Mulige fejlkilder skal angives, og betydningen vurderes. De kan evt. være med til at forklare unøjagtige eller uventede resultater. Diskussion: Forsøgsresultaterne diskuteres/vurderes ved, at man beskriver, analyserer og fortolker de opnåede resultater. Ofte indeholder øvelsesvejledningen nogle spørgsmål, der skal besvares under dette punkt. Konklusion: Her overvejes, om formålet er opfyldt, og om forsøget er gået som forventet ifølge jeres formål. Mens diskussionen som regel er fyldig og bredt formuleret, skal konklusionen være kortfattet og så præcis som muligt. Lad læreren afgøre, om det er et vellykket forsøg. Generelt om rapporten: Rapporten skal være formuleret præcist, og den skal være saglig og objektiv. Det skal fremstå klart for læseren, hvorledes resultaterne er fremkommet, og konklusionen skal være velbegrundet. Med 1

3 andre ord: et mislykket forsøg skal fremstå som sådant, og der skal ikke pyntes hverken på resultater eller konklusion. Rapporten skal være velformuleret og letlæselig for modtageren. Rapporten skal kunne forstås af personer på samme faglige niveau som dig selv. Opstillingen skal være klar og overskuelig med en tydelig markering af overskrifterne til hvert afsnit, så man kan se hvad der er formål, teori, fremgangsmåde osv. Dispositionen på side 1 er en bruttoliste, så vær opmærksom på at visse afsnit kan udelades afhængig af det pågældende fag og eksperiment. I nogle tilfælde kan punkterne i rapporten efter aftale med læreren erstattes med fortrykte bilag eller afsnit kan udelades. Med mindre andet aftales med læreren skal rapporten være baseret på dine egne målinger/iagttagelser. Hver person afleverer sin egen rapport. Generelt om journalen: En journal har i princippet samme disposition som en rapport, men vil ofte være mere kortfattet. Teoriafsnittet kan blot være en henvisning til de enkelte sider i lærebogen, som danner baggrunden for forsøget. Det er i høj grad op til den enkelte person, hvor meget man vil gøre ud af journalskrivningen. Journaler skal ikke afleveres til læreren, men de kan blive inddraget i forbindelse med mundtlig eksamen. Bekendtgørelseskrav samt skolens krav: I løbet af undervisningstiden skal der udføres laboratoriearbejde med dertil hørende rapport- eller journalskrivning. Omfanget af laboratoriearbejdet afhænger af det specifikke fag. Når der nedenfor tales om laboratoriearbejde indbefatter det derfor også aflevering af rapporter. Såfremt du ikke udfører laboratoriearbejdet, skal du på laboratoriekursus. Tilmeldingsfristen er som regel i januar. Du er selv ansvarlig for at overholde fristen tilmelding foregår hos studievejlederne. Hvis du ikke har udført laboratoriearbejdet på skolen eller været på laboratoriekursus, kan du ikke gå til eksamen. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at hvis du forsømmer laboratoriearbejdet efter fristen for tilmelding til laboratoriekursus, afskærer du dig fra muligheden for at gå til eksamen, hvilket igen kan have konsekvenser for eksempelvis SU. Det er læreren, der afgør, om dit laboratoriearbejdet er tilstrækkeligt til, at du ikke skal på laboratoriekursus. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren. Det er en forudsætning, at aftalte tidsfrister overholdes. Såfremt læreren godkender rapporten, betyder det, at han/hun har vurderet, at rapporten har en standard, som gør den til et egnet redskab i forbindelse med mundtlig eksamen. Såfremt rapporten ikke godkendes, har du mulighed for at udføre rettelser og genaflevere rapporten. Alternativt kan du vælge ikke at foretage dig noget, da der ikke er krav om, at rapporter skal godkendes. Du skal dog være opmærksom på, at en ikke godkendt rapport, ikke vurderes som et egnet eksamensværktøj af din lærer, og at kravene til eksamen er de samme uanset, om rapporten er godkendt eller ej. Med mindre andet er aftalt med læreren, må du under eksamen kun bruge rapporter/journaler du selv har lavet. Journaler skal ikke afleveres til din lærer, men vær opmærksom på at også journaler kan blive inddraget under mundtlig eksamen. Såfremt du er forhindret i at møde til laboratorieforsøg aftales med læreren hvornår forsøget laves i stedet. Du skal i så fald være villig til at møde i de af læreren angivne værkstedstimer hvor det eventuelt vil være en anden end din egen lærer, der er til stede. 2

4 II. Sikkerhed i laboratoriet I laboratoriet SKAL man: Bære kittel når der arbejdes med kemikalier eller lignende. Bruge beskyttelsesbriller hvis angivet af læreren eller øvelsesvejledningen. Såfremt dine egne briller dækker dine øjne ordentligt, er det dog tilstrækkeligt. Rydde op efter udført forsøg: Kemikalieaffald skal i de dertil hørende beholdere. Glasvarer, der er gået itu, samt brugte objekt- og dækglas kommes i en beholder til glasaffald. Brugte blodlancetter skal afleveres i en gul affaldsbeholder. Alt brugt glas, keramik mm. skal i opvaskemaskinen. Bemærk: bundfald skal skylles af, inden opvaskemaskinen tages i brug. Buretter og pipetter må ikke komme i opvaskemaskinen. Ting, der er hentet i skabe og skuffer, skal retur til samme plads. Hvis du er i tvivl om tingenes placering så spørg. Bord og vask skal tørres af. I laboratoriet må man IKKE: Løbe rundt eller foretage pludselige bevægelser, der kan forskrække andre. Sidde på bordene. Indtage mad (herunder slik) eller drikke. Opbevare tasker og overtøj i lokalet, når der laves forsøg (undtagelsesvis kan de placeres på bordene ved vinduet). Hvis der sker noget UVENTET skal man hurtigst muligt tilkalde læreren. Men man kan selv begynde med førstehjælp: Hvis der sker ting, man ikke kan overskue, men der ikke er kommet nogen personer til skade, så begræns om muligt skaden eller se at komme væk og advar andre. Er der spildt kemikalier på legemsdele, så skyl straks med rigelige mængder vand. Det er vigtigt, at man kommer hurtigt i gang med at skylle! En finger eller lignende holdes under en rindende vandhane. Hvis der er tale om større legemsdele, benyttes bruseren, der er placeret ved katederet. Hvis nødvendigt tages tøj først af, og man lader vandet løbe ud på gulvet. Er kemikalierne kommet i øjnene benyttes øjenskylleflasken, der hænger ved vinduerne. Hvis man brænder sig, er kuren den samme som ved kemikaliespild. Såfremt der opstår ild i en person, kan ilden slukkes med brandtæppet, der hænger ved vinduerne. Brand kan desuden bekæmpes med pulverslukkeren der hænger ved vinduerne, men bemærk at pulverslukkeren aldrig må benyttes til mennesker. Sker der uheld i forbindelse med brugen af gas, slukkes der om muligt ved arbejdspladsen. Er dette ikke muligt, sidder der en nødafbryder i laboratoriet ved døren ud til gangen. Sker der uheld i forbindelse med brugen af el, slukkes der om muligt ved arbejdspladsen. Er dette ikke muligt, sidder der en nødafbryder i laboratoriet ved døren ind til forberedelseslokalet. Husk at tage hensyn til rengøringspersonalet og dem der kommer efter dig! 3

5 III. Databehandling på computer med FPro Programmet FPro bruges til dataopsamling og databehandling. Til hver sæt målinger hentes en fil, som sørger for at det rigtige bliver målt. Du skal eventuelt indstille hvor mange gange og lignende. De FPro-filer du skal bruges hentes alle lettest på de bærbare PC ere i mappen D:\FPRO. Udover dataopsamling kan FPro også bruges til den efterfølgende behandling af måleresultater. Så det vi har lært at lave med usikkerhed, statistik og regression kan alt sammen laves direkte i FPro. Fordelen ved at bruge FPro er alene, at tallene ellers skal overføres til Excel, og det går som regel galt. Regression mv. kan også være direkte indbygget i målefilerne, så det hele går af sig selv. Fælderne i forbindelse med FPRo er først og fremmest disse: 1) Lad computeren passe sig selv mens FPro måler 2) Filnavne i FPro SKAL være i det gamle 8.3-format, dvs højst 8 bogstaver eller tal (mellemrum og underlige tegn må derfor ikke bruges). Efter de 8 tegn afsluttes med.fpr. Et gyldigt eksempel kunne være 01_A_13.fpr. ( _ er nemlig ikke et underligt tegn!). Et ugyldigt filnavn kunne være 01 A massefylde,fpro (Find 5 fejl!) 3) Før du går i gang med databehandling af måleresultater, skal du altid gemme måleresultaterne på et personlig drev/mappe, da databehandlingen kan gå i fisk, og ødelægge dine måleresultater. Gem igen under nyt navn efter databehandlingen - det sikrer at du altid kan starte forfra igen uden nye målinger. Gem også før du laver udskrifter. 4) Udskrift I FPro foregår på en lidt sofistikeret måde: Vinduet man vil skrive ud markeres, hvorefter kun dette vindue udskrives. 4

6 IV. Usikkerhedsberegning Det du skal bruge til usikkerhedsberegning er gennemgået i forbindelse med demonstrations-forsøg jvf Indledning i Undervisningsbeskrivelser.Alle nødvendige filer findes på: eller i mappen D:\FPRO på de bærbare PC ereder kan bruges uden netadgang. De bærbare skal være sluttet til nettet via ledning, hvis du vil bruge printeren i laboratoriet. Tilslut altid oplader til de bærbare PC ere. Når spredning beregnes eller når computeren giver usikkerheder på hældningskoefficienter og skæring med y-aksen, er det en beregnet usikkerhed på baggrund af de foretagne målinger - der indgår ingen overvejelser om målingens nøjagtighed. Mangler der for eksempel en cm på linealen, så vores målinger systematisk er en cm for store, vil spredningen ikke afsløre dette. Spredningen fanger altså ikke systematiske fejl, men kun tilfældige fejl grundet egentlig måleusikkerhed. Spredningen giver en bedre vurdering af usikkerheden, men kan altså ikke stå alene; der skal stadig være en vurdering af hele målingens pålidelighed og fejlkilder. Samme sted som ovenfor finder du også filerne der skal bruges til regression. 5

7 1. MASSEFYLDE & VARMELÆRE FORMÅL: A: Finde massefylden for nogle faste stoffer. B: Finde varmekapaciteten for nogle faste stoffer. C: Finde isens smeltevarme. APPARATUR: - Vægt - Skydelære/mikrometerskrue - Lodder - Isterninger. - Kalorimeter - Termometre - Elkedel (kun elkedler mærket Fys ) må bruges TEORI: A: Massefylde Massefylden er givet ved formlen: [1.1] m V Vi måler massen og rumfanget på nogle terninger mv. Usikkerhed på hver måling skønnes. For en enkelt af terningerne og et par klodser laves usikkerhedsberegning vha. Usikkerhed.xlsx. (Først findes usikkerhed på V = labah og derefter på D=m/V) B: Varmekapacitet Teorien til varmelæren er beskrevet i Fysikbogen kapitel 7 - emne 2 i undervisningsbeskrivelsen. Hvis et legeme med massen m opvarmes fra temperaturen T 1 til T 2 er den tilførte varmeenergi ifølge formlen side 156: [1.2] Q cm ( T T) 2 1 hvor c er den såkaldte specifikke varmekapacitet, der fortæller hvor meget varme der kan oplagres i stoffet pr. masseenhed. Vi vil bestemme stoffers specifikke varmekapacitet c ved at nedsænke varme lodder i koldt vand: Ved hjælp at næsten kogende vand varmer vi lodder op til starttemperaturen T L. Det kolde vand har starttemperaturent v. Når det varme lod sænkes ned i vandet, vil det efter kort tids omrøring have samme temperatur som det omgivende vand, der nu har sluttemperaturen T S Da der er energibevarelse gælder følgende ligning, idet der ikke regnes med fortegn: [1.3] Q Q tilført modtaget eller i vores tilfælde [1.4] Q Q Lod Vand Indsættes [1.2] heri fås [1.5] c m ( T T ) c m ( T T ) L L L S v v S V Alle temperaturer og masser måles. c v slås op i Databogen. c L kan nu findes ved at løse ligningen. Sammenlign med tabelværdierne. 6

8 C: Smeltevarme Når et fast stof smelter kræver det, at der tilføres energi. Ifølge Fysikbogen side 161 er formlen for energien [1.6] Q ml S hvor L s kaldes den specifikke smeltevarme. Bemærk at der ikke indgår en temperatur her, idet smeltningen foregår ved smeltepunktet. Formålet med øvelse er at vi skal bestemme L s. For at bestemme L s nedsænker vi noget is i noget lunt vand. Når isen er smeltet og alt vandet har samme temperatur, har det lune vand afgivet energien Q Lunt vand i tre processer: - Q is : isen er opvarmet fra fryserens temperatur T i til 0/C. (Formel [1.2]). - Q smelte : isen er smeltet. (Formel [1.6]). - Q smeltevand : smeltevandet er opvarmet fra 0/C til den fælles sluttemperatur T S.(Formel [1.2]) Det giver disse ligninger: [1.7] Qlunt vand Qis Qsmelte Qsmeltvand [1.8] c m ( T T ) c m(0 C T) m L c m( T 0 C) v v V S i i i i S v i S Alle temperaturer og masser måles - formlen fortælle hvilke! Varmekapaciteter slås op i Databogen. L s kan nu bestemmes fra ligning [1.8] og sammenlignes med tabelværdien. Rapportens indhold: I denne rapport skal du IKKE skrive teori - der henvises blot til øvelsesvejledningen og Kap 7. Du skal fokusere på: Formål: (afskrift af afsnittet herom ovenfor) Apparatur og anvendte materialer samt deres data. Forsøgets udførelse Databehandling incl usikkerhedsberegning via regneark i Excel Fejlkilder Konklusion, hvor der gøres rede for om formålet er opfyldt og hvorfor ikke. Konklusionen skal være konkret, dvs hvilke data har I fundet og hvor meget er de forkerte. Hertil bruges procentvise afvigelser. Evt henvises til et passende skema tidligere i rapporten. 7

9 4. GASLOVE & ABSOLUT NULPUNKT FORMÅL: A: At finde sammenhængen mellem tryk (p) og volumen (V) i en gas ved konstant temperatur. B: At finde sammenhængen mellem tryk (p) og temperatur (T) i en gas ved konstant volumen. C: At bestemme det absolutte nulpunkt på Celcius-temperaturskalaen. TEORI: I øvelsen eftervises formlerne = konstant for fastholdt temperatur. (Boyles-Mariottes Lov) p/t = konstant for fastholdt volumen. (Gay-Lussacs 1. Lov) (T i kelvin) Antag at vi har en gas med p 0,V 0, T 0 der påvirkes, så størrelserne ændres til p, V, T. Så siger tilstandsligningen for ideale gasser at [4.1] pv T p0v0 T 0 Vi viser at dette er sandt for henholdsvis fastholdt temperatur og volumen. Ud fra dette kan matematisk vises at ligningen gælder generelt - det skal I få lov at slippe for. For idealgasligningen er det vigtigt, at det er tilstandsligningen der er eftervist. Det absolutte nulpunkt på Celciusskalaen findes ved beregning ud fra forskriften. Idet p = 0 fås: [4.2] [4.3] Usikkerheden på T beregnes med usikkerhed.xlsx ud fra oplysningerne i regressionsanalysen. APPARATUR: - Trykmåler (pas på ikke at overbelaste denne, max 200kPa) - Termometre - Plasticstempel - Kogekedel - Gasbeholder af metal MÅLINGER\RAPPORTENS INDHOLD: (Husk at tegne opstillingerne) A: Boyle-Mariottes Lov Der laves målinger med gas i stempel, hvor temperaturen er lig omgivelsernes temperatur. For hver måling beregnes V og til sidst beregnes gennemsnit og spredning heraf. Du skal bruge statistik.xlsx. B: Gay-Lussacs 1- Lov Der laves mange målinger! Ved hjælp af isafkølet vand og elkedel sørges for, at der er et stort temperaturinterval. Der laves lineær regression på (T, p)-grafen. Bemærk at der er en lineær sammenhæng når T måles i /C og proportionalitet når der regnes med K. Vær meget omhyggelig med målingerne - ellers bliver det hele noget rod! C: Temperaturskalaens absolut nulpunkt Der laves ingen særskilte målinger til dette punkt, idet resultaterne fra regressionsanalysen i B bruges. Rapportens indhold: Del op i tre dele, hvor der i C i vid udstrækning henvises til B. Formål, apparatur, kort teori, forsøgsbeskrivelse, databehandling incl usikkerhedsberegning der laves automatisk i de anvendte regneark, måleusikkerhed, fejlkilder, konklusion. 12

10 13

11 5. SVINGNINGER FORMÅL: A: Eftervise Hookes Lov F = -kax. B: Eftervise en formel for svingningstiden af et legeme ophængt i fjeder. C: Eftervise en formel for svingningstiden for et pendul. ANVENDT APPARATUR: Skriv ned undervejs hvad I bruger. Anvendte betegnelser: Der bruges følgende betegnelser: x fjederens udstrækning fra ligevægt l snorlængden (se Figur næste side) m loddets masse T svingningstiden (frem & tilbage eller op & ned) A: HOOKES LOV TEORI: Når en fjeder trækkes længden x væk fra ligevægt gælder: [5.1] F kx k kaldes fjederkonstanten. Formlen - som vi reelt har benyttet i forbindelse med vore forsøg med tyngdekraften - eftervises. MÅLINGER: Bestem F t = mag for forskellige længder ved at ophænge lodder i fjederen - ikke overbelaste!. Lav regression i FPro ( regr_lineær.xlsx ) på (x, F)-grafen. Bestem k med usikkerhed. At der optræder et minus i formlen skyldes at F og x er modsatrettede. Det kan man se bort fra i databehandlingen. B: SVINGNINGSTID FOR FJEDER TEORI: Når fjederen fra A sættes i lodrette svingninger, gælder at m 2 [5.2] T 2 T m k k Bemærk, at udsvingets størrelse ikke indgår i formlen. MÅLINGER: Formlen eftervises ved at tage tid på 25 svingninger for nogle forskellige masser. Alle i gruppen tager tid, og gennemsnittet bruges som måleresultat - ud fra afvigelser vurderes måleusikkerheden. Brug samme fjeder som i A, så k er kendt. Der laves lineær regression på (%&m,t)-grafen. 2 Kvadratrod indtastes i Excel som f.eks. kvrod(4,3). Fra regressionen findes hældningen a med usikkerhed og denne sammenlignes med k Er der overensstemmelse? Bemærk, at selvom den formel vi skal eftervise ikke er lineær, kan der alligevel laves lineær regression, når blot vi afsætter det %&m ud af x-aksen. En indvending mod den fremgangsmåde er dog, at man så på forhånd antager at T afhænger af %&m. Derfor gør vi noget andet i næste del. 14

12 C: SVINGNINGSTID FOR PENDUL TEORI: Det skal vises, at: [5.4] l 2 2 T 2 T l T l g g g ½ Sidste omskrivning forudsætter kendskab til potens-funktioner. Det er funktioner at typen a [5.5] y b x Det kan bevises, at - potensfunktioner har retlinede grafer i et dobbeltlogaritmisk koordinatsystem - at b er y-værdien svarende til x = 1 - at a er hældningen på den rette linie i det dobbeltlogaritmiske koordinatsystem Altså gælder i vores tilfælde 2 1 [5.6] b, a g 2 Dette skal eftervises ved at lave potens - regression i FPro/Excel ( regr_potens.xlsx ). MÅLINGER: Et lod ophænges som vist på figuren og sættes i svingninger. Der laves en måleserie med ca. 10 forskellige længder. Til hver længde tages tid på 25 svingninger - igen af alle i gruppen som ovenfor. Undersøg om loddets masse og udsvingets størrelse har nogen betydning for svingningstiden. BEMÆRKNING OM DATABEHANDLING: Bemærk, at i B og C kunne vi begge steder anvende både lineær- og potensregression. Når der er valgt to forskellige metoder, at det alene for at I skal se at begge metoder kan bruges. Generelt er metoden med potensregression lidt bedre, idet den efterviser om potensen virkelig er ½, hvilket antages med den lineære regression. Hvis potensen er lidt forskellig herfra, vil den lineære regression blot give en større usikkerhed og dårligere regressionskoefficient, hvorimod det kan ikke ses, at afvigelserne fra den rette linie i virkeligheden skyldes en lidt anderledes potens. Rapportens indhold: Del op i tre dele. Formål, apparatur, kort teori, forsøgsbeskrivelse, databehandling incl usikkerhedsberegning fra regneark, måleusikkerhed, fejlkilder, konklusion 15

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016

FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 NAVN: Horsens d. 23. september 2015 FYSIKØVELSER Fysik B 2015/2016 I. Naturvidenskabelige rapporter... 1 II. Sikkerhed i laboratoriet... 3 III. Databehandling på computer med FPro... 4 IV. Usikkerhedsberegning...

Læs mere

Journalark. Varmekapacitet

Journalark. Varmekapacitet Journalark Varmekapacitet 1 Formål Formålet med dette eksperiment er at undersøge ændringer i temperatur og energimængder ved opvarmning af vand med en elkedel og med varme metalklodser. Til at opfylde

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer

Læs mere

Øvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser.

Øvelsesvejledning RG Stående bølge. Individuel rapport. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. Stående bølge Individuel rapport Forsøgsformål At finde resonanser (stående bølger) for fiskesnøre. At undersøge bølgens hastighed ved forskellige resonanser. At se hvordan hastigheden afhænger af belastningen

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når

Læs mere

Lærer Asger Spangsberg Christensen

Lærer Asger Spangsberg Christensen Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og Fysik B (stx-bekendtgørelse) niveau Lærer Asger Spangsberg Christensen

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Herning HF og VUC (657248) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1

Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Velkommen til Laboratoriekursus i fysik C, forår 2015 KVUC, Sankt Petri Passage 1 Indholdsfortegnelse Program Rapporter og Journaløvelser Øvelserne Rapportøvelse: Densitet for faste stoffer og væsker Journaløvelse:

Læs mere

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Modellering af elektroniske komponenter

Modellering af elektroniske komponenter Modellering af elektroniske komponenter Formålet er at give studerende indblik i hvordan matematik som fag kan bruges i forbindelse med at modellere fysiske fænomener. Herunder anvendelse af Grafregner(TI-89)

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir

Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir 1 Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir OBS: til skriftlig eksamen skal du kun kunne aflæse på en graf, der allerede er indtegnet på dobbeltlogaritmisk papir. Du kan ikke komme ud for at skulle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link):

Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Der er adgang til alle noter mv via fysik.horsenshfogvuc.dk Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2016 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Fysik

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Lommeregnerkursus 2008

Lommeregnerkursus 2008 Mikkel Stouby Petersen Lommeregnerkursus 008 Med gennemregnede eksempler og øvelser Materialet er udarbejdet til et kursus i brug af TI-89 Titanium afholdt på Odder Gymnasium. april 008 1. Ligningsløsning

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Brugervejledning til Graph (1g, del 1)

Brugervejledning til Graph (1g, del 1) Graph (brugervejledning 1g, del 1) side 1/8 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph (1g, del 1) Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Matematisk Pendul Hold E: Hold: D12 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008

Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 Excel tutorial om indekstal og samfundsfag 2008 I denne note skal vi behandle data fra CD-rommen Samfundsstatistik 2008, som indeholder en mængde data, som er relevant i samfundsfag. Vi skal specielt analysere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke

Læs mere

Det er ikke personligt

Det er ikke personligt Det er ikke personligt Hans Harhoff Andersen 18. september 2013 Forudsætninger for dette kursus Forudsætninger for dette kursus Forudsætninger for dette kursus Fysik Forudsætninger for dette kursus Fysik

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1

David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1 Pendul David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1.1 Hvad er et pendul? En matematiker og en ingeniør ser tit ens på mange ting, men ofte er der forskelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er

Læs mere

EKSAMEN 2015. Vel mødt til eksamen.

EKSAMEN 2015. Vel mødt til eksamen. EKSAMEN 2015 Dette er ment som en hjælp til alle elever, der skal til eksamen på Solhverv Privatskole. Vi har samlet alle de regler, der gælder ved skriftlig eksamen, og endvidere har vi lavet en liste

Læs mere

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene

Læs mere

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u Kapitel 1 AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u 1.1 Indgående fag I forløbet indgår fagene naturgeografi v. Mikkel Røjle Bruun (BR), samfundsfag v. Ann Britt Wolsing (AW) og matematik v. Flemming Pedersen (FP).

Læs mere

Elementær termodynamik og kalorimetri

Elementær termodynamik og kalorimetri Elementær termodynamik og kalorimetri 1/14 Elementær termodynamik og kalorimetri Indhold 1. Indre og ydre energi...2 2. Varmeteoriens (termodynamikkens) 1. hovedsætning...2 3. Stempelarbejde...4 4. Isoterm

Læs mere

Harmonisk oscillator. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47

Harmonisk oscillator. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47 Harmonisk oscillator Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47 28. november 2007 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 3 Fremgangsmåde 3 4 Resultatbehandling

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider. Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 1.A

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 1.A Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 1.A Termin August 2015 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 1.a Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com Fysik rapport Kaffebrygning Indledning Kilde: www.office.com Siden kolonitidens begyndelse har kaffebrygning været en udbredt kunst, såvel som en populær drik blandt en stor gruppe mennesker. Da kaffebønnerne

Læs mere

Differentialregning. Ib Michelsen

Differentialregning. Ib Michelsen Differentialregning Ib Michelsen Ikast 2012 Forsidebilledet Tredjegradspolynomium i blåt med rød tangent Version: 0.02 (18-09-12) Denne side er (~ 2) Indholdsfortegnelse Introduktion...5 Definition af

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.

Læs mere

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer...

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer... Flammetemperatur Klasse 1.5 Filip Olsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Materialer... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Diskussion... 4 Konklusion... 5 Kilder... Error! Bookmark not defined. 1 Indledning

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 5 2017 I uge 5 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. 10. kl. tirsdag til fredag 9. kl. tirsdag til torsdag Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 200/2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Matematik C, HF Johnny

Læs mere

EKSAMEN Vel mødt til eksamen.

EKSAMEN Vel mødt til eksamen. EKSAMEN 2014 Dette er ment som en hjælp til alle elever, der skal til eksamen på Solhverv Privatskole. Vi har samlet alle de regler, der gælder ved skriftlig eksamen, og endvidere har vi lavet en liste

Læs mere

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 (Specielt ved brug af computer se nederst.) 1. Du skal møde i god tid. Hvis du kommer for sent, kan du normalt ikke deltage

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Formler og diagrammer i OpenOffice Calc

Formler og diagrammer i OpenOffice Calc Formler i Calc Regneudtryk Sådan skal det skrives i Excel Facit 34 23 =34*23 782 47 23 =47/23 2,043478261 27³ =27^3 19683 456 =KVROD(456) 21,3541565 7 145558 =145558^(1/7) 5,464829073 2 3 =2*PI()*3 18,84955592

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik B Susanne Holmelund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Regneark for matematiklærere

Indholdsfortegnelse. Regneark for matematiklærere Indholdsfortegnelse Forord... 3 Diskettens indhold... 4 Grafer i koordinatsystemet... 5 Brug af guiden diagram... 5 Indret regnearket fornuftigt... 9 Regneark hentet på Internettet... 15 Læsevenlige tal

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 Uddannelsescenter

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere