Midtvejsevaluering af JB10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af JB10"

Transkript

1 Første skridt mod NæSTVEDS NYE PRoJeKTHUS Midtvejsevaluering af JB10

2 HVAD ER JB10? Jernbanegade 10 eller JB10 er Næstveds nye projekthus, som uddanner unge i projektudvikling i spændingsfeltet mellem kultur, uddannelse og iværksætteri. Idéen om JB10 er født af Børneudvalget, Næstved Ungdomsskole og uddannelsessporet i Mærk Næstved i foråret Næstved Ungdomsskole har til opgave at drive det nye projekthus i en 2-årig testperiode fra oktober 2012 til oktober De første skridt mod Næstveds nye projekthus - Midtvejsevaluering af JB10 Udgivelse: Næstved Ungdomsskole, august 2013 Udarbejdelse: Lise Rask Layout: Lise Rask og Thomas Elsted Foto: Mathias Jørgensen cabnww

3 NOGET VI IKKE HAR SET FØR Et samlingssted hvor unge på tværs af aldersgrænser og uddannelser i fællesskab virkeliggør skæve, nyskabende og tværfaglige projekter. Det var noget Næstved ikke havde set før, og det var visionen for det nye projekthus, som blev åbnet i november Alle bolde var i luften, da dørene blev slået op til Jernbanegade 10 og huset skulle finde sine ben at stå på. Nu er projekthuset, som har fået navnet JB10, knap halvvejs gennem sin toårige testperiode. Derfor har Næstved Ungdomsskole iværksat en midtvejsevaluering for at undersøge, hvor langt projekthuset er nået mod visionen om at skabe et energisk samlingssted for gesjæftige unge. UDDANNELSE FOR NÆSTVEDS FREMTID Information, viden og mennesker flytter sig hurtigere og hurtigere og over stadigt større afstande. Byer over hele landet finder sig selv i en ny situation med forandrede flyttemønstre, større pendlingsafstande og storby-magneter med gigantiske oplande. I mediernes skildring af udkantsdanmark kan man hurtigt få det indtryk, at moderne byudvikling kun er til de størstes fordel og til resten af samfundets bagdel. Kun alt for sjældent tør nogen vende byudviklings-bøtten på hovedet. I Næstved har man turde se den fremadstormende byudvikling i et anderledes perspektiv: ikke som opland eller som lillebror til de større byer men som centrum for uddannelse, oplevelse og erhverv. På uddannelsesområdet har man sat barren højt: OK er ikke godt nok. Idéen om et brugerinvolverende projekthus er et led i en vision om Næstved Campus og om Næstved som magnet for studerende fra hele Sjælland. JB10 er et udtryk for, at ambitionen for uddannelsesbyen Næstved er både bredere og dybere end den gængse forståelse af ordet uddannelse. Med JB10 vil man gøde en skabermentalitet, hvor borgere hellere tager affære end at vente forgæves. Derfor er projekthuset ikke kun et skridt på vejen mod Næstved som uddannelsesby, men også mod et udvidet bydemokrati, en levende kultursektor og et handlekraftigt iværksættermiljø. Kort sagt; en uddannelse for Næstveds fremtid. 1

4 Rapportens Indhold De langsigtede visioner for Næstveds nye projekthus kan selvsagt ikke efterprøves efter bare ni måneder. Derimod kan en midtvejsevaluering dokumentere husets nuværende praksis og opridse, hvilke valg der er truffet mht. organisering og involveringstrategi, undersøge hvordan disse virker i praksis og til slut give et bud på, hvilke udfordringer projekthuset bør fokusere på frem mod testperiodens afrunding. Kapitel 1 undersøger huset brugersammensætning. Hvem er de? Hvor bor de? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har de? Kapitel 2 undersøger huset læringsmiljø. Hvilke aktiviteter foregår i huset? Føler brugerne sig inddraget? Hvilke kvaliteter besidder JB10 s læringsmiljø, som adskiller det fra andre ungetilbud? Kapitel 3 undersøger husets organisatoriske valg. Hvilken involveringsstrategi følger JB10? Hvilke effekter har forskellige organisatoriske valg haft på brugernes involvering i projekthuset? Kapitel 4 undersøger husets interne og eksterne kommunikation. Hvilke mediekanaler benytter huset sig af? Hvilket image har huset? Kapitel 5 undersøger husets eksterne samarbejder. Hvilke gevinster og udfordringer er der i samarbejdet med Næstved Ungdomsskole og Næstved kommune? Hvert kapitel afrundes med et antal fokuspunkter. Det er forslag til, hvad JB10 skal fokusere på at ændre eller udvikle frem til testperiodens afrunding i oktober Fokuspunkterne opsummeres til sidst i rapporten. Midtvejsevalueringen bygger på data indsamlet i perioden januar til juli Mere præcist: - 10 interviews med brugere og tidligere brugere af huset - 41 spørgeskemaer udfyldt af husets brugere over en måned (juli 2013) - 1 visionsværksted med husets brugere i februar fremtidsværksteder med husets brugere i maj og juni værksted med ledelsen i Næstved Ungdomsskole (marts 2013) - Løbende samtaler med daglig leder Anders Olsen - Deltagende observationer over 6 måneder (januar-juni 2013) Evalueringen er alene udtryk for deltagernes udsagn. Tak til alle bidragsydere! Der er ikke tale om signifikant statistisk data, da populationen for undersøgelsens kvantitative del ikke er tilstrækkelig stor. Spørgeskemaerne er udfyldt af samtlige brugere af huset over en måned (juli 2013), og kan således anses som kvantitativt pejlemærke for brugerskarens sammensætning i den aktuelle periode. 2

5 Det er helt vildt når jeg lige tænker over det, hvor mange af mine venskaber der er startet heroppe. Jeg kom tilbage til Næstved i år, og jeg tænkte at jeg ville skynde mig tilbage til København. Ikke at det kun er JB10, der har gjort det, men det har helt klart også været JB10, der har været med til at gøre, at jeg ikke er flyttet endnu. Amalie, 18 år 3

6 1. Brugere En af JB10 s vigtigste egenskaber er som alternativt samlingssted for Næstveds unge. I JB10 skal man kunne mødes med og udfordres af unge med andre holdninger, evner og baggrunde end ens egne klassekammerater eller bedste venner. Derfor er diversiteten blandt husets brugere et af husets succeskriterier. HVOR MANGE ER BRUGERNE? brugere anvender huset på en almindelig åbningsdag. Hverdags- og weekendarrangementer trækker op til 100 deltagere, og 500 facebook-brugere følger JB10. På nuværende tidspunkt arbejder JB10 frem mod sin hidtil største begivenhed, festivalen Næverland, som forventes at tiltrække ca deltagere. 30 unge har ved midtvejsevalueringens udarbejdelse været engageret i forberedelserne til festivalen. HVEM ER BRUGERNE? Brugernes gennemsnitsalder er 18,8 år. Godt to tredjedele af brugerne er mellem 17 og 19 år, men der er brugere ned til 13 og op til 30 år. Der er et stort overtal af drenge: 69% mænd og 31% kvinder. Geografisk set spreder brugerne sig over forskellig byer i Næstved Kommune. Flest (69%) bor dog i Næstved by. Enkelte brugere bor i nabokommuner som Høje Taastrup, Solrød og Guldborgsund Kommune. mænd kvinder Glumsø Herlufmagle Rislev Hyllinge Holme-Olstrup Næstved by Brugerne repræsenterer en bred vifte af uddannelses- og erhvervsbaggrunde; fra teknisk skole til sygeplejerskestuderende, fra folkeskole til handelsgymnasium, fra automekaniker til konstabel i søværnet. Halvdelen går dog på det almene gymnasium. 24% er ikke under uddannelse, men arbejder eller søger arbejde. JB10 s brugere er altså blandet, hvad angår alder, bopæl og uddannelse og brugernes sociale profil: Det er ikke kun ressourcestærke curling-børn, der opsøger og fastholdes af projekthuset. Alligevel er det en udbredt oplevelse blandt brugere, at den mest synlige brugergruppe de 17-19årige mandlige gymnasieelever. Brugerne giver udtryk for, at de savner flere forskellige typer brugere i huset. Karrebæksminde alment gymnasium arbejde folkeskole teknisk skole handelsskole videregående udd. arbejdsløs JB10 skal blive bedre til at inddrage kvinder og piger JB10 skal blive bedre til at inddrage unge, som ikke går på det almene gymnasium eller er under uddannelse 4

7 ANDRE FRITIDSAKTIVITETER Det er JB10 s målsætning at være et alternativ til Næstveds øvrige ungetilbud. Derfor tilsigter JB10 at tilbyde et læringsmiljø, som adskiller sig fra andre ungetilbud (mere herom i kapitel 2). Derfor er det interessant at undersøge, om JB10 tiltrækker det samme segment, som andre ungetilbud, eller om projekthusets brugerskare er en anden. 58% af JB10 s brugere går til anden organiseret fritidsaktivitet, og for knap en fjerdedel er dette en aktivitet under ungdomsskolen. Det betyder, at projekthuset i nogen grad har formået at ramme et segment af unge, som ikke allerede er i kontakt med kommunale institutioner i deres fritid. Der er dog stadig et væsentligt overlap mellem brugerne af JB10 og andre ungetilbud. går til noget går ikke til noget går i ungdomsskolen går ikke i ungdomsskolen BRUGER-TILGANG Der er på tidspunktet for evalueringens udførelse en udbredt holdning blandt husets brugere, at de savner flere brugere i hverdagen. Oplevelse af et spredt befolket hus har især været herskende over senforår/tidlige sommermåneder, hvor huset var åbent dagligt. Der har været en tendens til afmatning i tilstrømningen af brugere over forårs- og sommermånederne. I den nuværende brugerskare har de fleste således været med fra begyndelsen. Det er positivt at JB10 formår at fastholde brugernes engagement, men det er samtidig afgørende af projekthuset formår at engagere nye brugere løbende. Problemet er forsøgt imødekommet blandt andet ved at sætte lave en ny strategi for ekstern kommunikation (mere herom i kapitel 4) samt ved at arrangere en stor udadvendt begivenhed: festivalen Næverland (mere herom i kapitel 2). procent Desuden er husets faste åbningstider indskrænket til én dag om ugen. Derudover er huset kun åbent når en projektansvarlig åbner huset i forbindelse med et arrangement eller workshop. Hensigten er at huset kun skal være åbent, når der er mennesker og aktiviteter til at fylde det ud, og at husets åbningstider kan ekspanderes i takt med at der kommer flere brugere og aktiviteter. JB10 skal sikre en fortsat tilstrømning af nye aktive brugere tid 5

8 2. Læringsmiljø En af JB10 s formål er at opbygge og understøtte en skaberkultur i Næstved. JB10 skal på længere sigt sætte unge i stand til at søsætte selvstændige projekter. Derfor foregår alle aktiviteter i JB10 som en vekselvirkning mellem professionel vejledning og unges frivillige engagement. INDDRAGELSE OG EJERSKAB Gennem de første ni måneder har huset været samlingssted for mindst 29 arrangementer eller workshops af meget forskellig art. Over halvdelen af husets brugere har været med til at arrangere et arrangement i JB10. har selv arrangeret har ikke selv arrangeret ARRANGEMENTER I JB10: mad-værksteder teater-brunch film- foto- og animationsværksteder koncerter jam-sessions textil-værksted dokumentarfilmvisninger modeshow byttedag lyd-værksteder byggeværksteder foredragsaftener søndagsbobler festival folkekøkkener Der er forskel på i hvor høj grad og i hvilke faser af arrangementet unge er inddraget. Nogle arrangementer er opstået på unges initiativ og arrangeret og afviklet af unge under professionel vejledning. Andre arrangementer er initieret af husets ansatte og arrangeret og afvikling af både ansatte og unge. I begge tilfælde er det vejlederens opgave at sikre læringen gennem hele processen, og løbende skubbe grænsen for, hvilke dele af projektudviklingen brugerne selv kan håndtere (mere om dette i kapitel 3). Ansvaret som kulturarrangører betyder at brugerne føler stort ejerskab over huset. Mange kan genkende deres præg på huset og beskriver sig selv som husets repræsentanter udadtil. Der er en stærk oplevelse af at blive taget alvorligt af ungdomsskolen og kommunen og i det daglige som kompetente kulturaktører. For nogle brugere betyder det, at de bliver tilskyndet til at se deres egne projekter i et mere professionelt lys. Husets aktive brugere fremhæver især tre ting i forbindelse med JB10 s læringsmiljø: husets ressourcer, den uformelle læringsform og det kollektive/sociale læringsmiljø. Jeg er begyndt at tænke lidt større med mine kreative projekter. Tidligere i mit liv har jeg ikke været så visionær omkring det kreative, har ikke rigtig turde tro på de store projekter. Det gør det lidt lettere hernede. Forskellen er at der er mulighederne for at udvikle noget her. Man kan starte med de små projekter og bygge tingene op. bruger 30 år JB10 skal arbejde hen mod, at graden af ungeinddragelse i de enkelte arrangementer løbende forøges. Et konkret mål kan være, at flere arrangementer ved test-periodens afslutning gennemføres med vejledning i planlægningsfasen, men afvikles uden vejledning. 6

9 RESSOURCER Huset opleves som meget ressourcestærkt. Det er ikke først og fremmest økonomiske ressourcer, der peges på, men særligt adgang til udstyr, viden og inspiration. Både i huset selv og gennem hinandens netværk, har brugerne en oplevelse af at kunne hente store ressourcer. UFORMELT LÆRINGSMILJØ Flere brugere beskriver det uformelle læringsmiljø som en stor kvalitet ved JB10. Det uformelle læringsmiljø gør ifølge brugerne undervisningen i selv niche-prægede områder som f.eks. lydteknik mere tilgængelig. De tør kaste sig ud i workshopforløb i et afslappet socialt miljø, som de formentlig ikke havde opsøgt på egen hånd udenfor huset. EN SOCIAL BASE Projekthuset er både et sted, hvor unge opsøger viden og arrangementer, men i lige så høj grad et sted de bruger som socialt mødested. At mødes og hygge med venner scorer således næsthøjest i opgørelsen over, hvad de unge bruger huset til i dag og absolut højest, når man spørger til, hvad de mener er den vigtigste egenskab ved JB10. For flere brugere er JB10 blevet en social base, som knytter dem til deres netværk og til Næstved, og hvor de mødes om andre ting, på andre måder og med andre mennesker end på uddannelsesinstitutionerne eller til andre fritidsaktiviteter. I den forbindelse nævner flere alkoholforbuddet i JB10 som en positiv brik i at bevare JB10 som et alternativ til andre mødesteder i Næstved. Jeg har været med i så mange ting. Jeg har været med til at forme huset sammen med de andre. Vi har alle sammen haft del i det. bruger 17 år Nogen gange laver jeg lys og lyd. Det er faktisk noget jeg har lært hernede. Jeg ved ikke om jeg ville have opsøgt det ellers, men nu var det bare oplagt. Der kom en professionel lydmand og gav et kursus og det var under mere stille og rolige rammer. Det var en behagelig måde at gøre det på. Lyden havde jeg måske lært alligevel, men lyset: det tror jeg ikke! bruger 18 år Hvad bruger du huset til? Hvad er husets vigtigste egenskab? procent procent 7

10 BRUGER-TYPER & ANSVARSFORDELING Når man beder brugerne beskrive deres eget engagement i huset, omtaler de sig selv og hinanden ud fra udtrykkene at arrangere, at hjælpe og at deltage, og identificerer sig med en eller flere af disse bruger-typer. Groft skitseret kan man sige, at der forekommer disse tre arketyper af brugere: ARKETYPER arrangører: brugere som tager ansvar for processen, uddelegerer opgaver og agerer bagstoppere. hjælpere: brugere som påtager sig konkrete ansvarsopgaver og følger dem til dørs. deltagere: brugere der deltager som publikum eller deltagere i f.eks. en workshop, men ikke engagerer sig i processen op til eller efter arrangementet. Det er en udbredt forståelse blandt projekthusets brugere, at der findes den mindre gruppe meget aktive kernebrugere, der oftest har rollen som arrangører. Disse kernebrugere har selv en oplevelse af at få meget ansvar, og efterspørger at ansvaret fordeles mere ligeligt mellem flere brugere. Det store ansvar synes også at være årsag til i al fald en del af det frafald, huset har oplevet siden åbningen i november Flere tidligere eller løst tilknyttede brugere omtaler mængden af ansvar som den primære årsag til, at de ikke længere benytter JB10 eller bruger JB10 mindre end de gerne ville. Disse brugere har oplevedet ansvaret som tidskrævende eller uhåndgribeligt eller som en pålagt forpligtelse. At fordele ansvaret mere ligeligt mellem de nuværende brugere, kan derfor have den positive sideeffekt, at projekthuset bliver mere tilgængeligt for nye eller løst tilknyttede brugere at involvere sig i. Jeg har snakket med nogen om: Skal du med på JB10? Nej det kan jeg ikke lige overskue at skulle lave alt muligt. Det er det man hører, når man snakker rundt. De fleste vil jo gerne. Men det er det med at finde tiden og overskuddet. Viljen er der, men hvis man pludselig får kastet noget uhåndgribeligt oven på sine skuldre, så skal der ikke så meget til, før folk ikke gider. tidligere bruger 18 år JB10 skal arbejde hen mod at fordele ansvar mere ligeligt mellem brugerne. En måde at måle dette er ved at undersøge, hvor stor en andel af projekthusets brugere der ved testperiodens afslutning identificerer sig selv som hhv. arrangører, hjælpere og deltagere. VÆRKSTED OG VÆRESTED Gennem husets første ni måneder er der blevet lagt skiftende vægt på JB10 s funktion som socialt værested og dets funktion som projektværksted. Blandt andet ved at ændre husets åbningstider og kriterierne for at holde åbent er der blevet skruet ned for husets funktion af socialt værested. Dette har været intenderet fra ledelsens side, for at skærpe husets profil som et projekthus. Brugerne reagerer dog blandet på denne forandring. Mange efterspørger mere tid til socialt samvær og savner tidligere arrangementer som lagde vægt på hygge, f.eks. café og fastelavn. Her er det vigtigt at notere, at det ikke 8

11 kun er de arketypiske deltagere eller hjælpere men også de meget aktive brugere - de arketypiske arrangører - som efterspørger de sociale arrrangementer. Afsavnet af det sociale samvær bør tages seriøst, især set i lyset af at det sociale miljø ligger allerhøjest på brugernes prioriteringsliste over husets kvaliteter. Brugerne anser ikke JB10 s rolle som værested og projektværksted som hinandens modsætninger men påpeger tværtimod, at de har lettere ved at invitere venner med til de sociale arrangementer. De lettilgængelige arrangementer kan på den måde være potentielt rekrutteringsgrundlag for JB10 s øvrige aktiviteter. Faldgruben ved de sociale arrangementer er at tiltrække en skare af brugere, der kun gæster huset i forbindelse med ukonstruktiv hæng-ud. Udfordringen består i at finde en form, hvor deltagerne til sådanne arrangementer ledes videre mod et aktivt engagement i huset. JB10 skal gøre sig klart, hvilken rolle socialt samvær skal spille for huset. Ønsker man at minimere det sociale rum eller bruge det aktivt som en del af husets læringsmiljø? 9

12 3. Organisering & Involvering Der findes flere projekthuse eller ungdomshuse rundt om i Danmark - men ingen modeller som Næstved ungdomsskole ønsker at kopiere én til én. Derfor er JB10 s første år også et eksperiment udi, hvordan et projekthus i Næstved bedst organiseres. Den måske vigtigste beslutning angående organiseringen af et projekthus er, hvor langt ind i organisationen brugerinvolveringen skal række. Yderpunktet er det autonome eller 100% brugerstyrede ungdomshus, som f.eks. findes i København og Vordingborg. I den anden ende af skalaen findes den traditionelle ungdomsklub, hvor aktiviteterne er tilrettelagt af pædagoger eller lærere. En tredje model er det professionaliserede projekthus (f.eks. Københavns Projekthus eller the HUB), hvor etablerede projektgrupper og små virksomheder lejer sig billigt ind på en fælles projektbaseret arbejdsplads. De professionelle projekthuse har typisk en ældre målgruppe end de to andre. JB10 placerer sig et sted midt imellem de tre. Man har ikke 100% brugerstyring idet ungdomsskolen udgør huset daglige og strategiske ledelse. Samtidig er der langt mere vidtrækkende brugerinddragelse end i en traditionel ungdomsklub. Målgruppen er ynge og projektgrupperne mindre veletablerede end i de professionaliserede projekthuse og samtidig ønsker JB10 at kunne følge projekter til dørs, som bevæger sig op i den professionelle skala. Derfor har JB10 haft behov for at definere og beskrive sin egen involveringsstrategi. professionaliseret projekthus 100% brugerstyret ungdomshus JB10 traditionel ungdomsklub INVOLVERINGSSTRATEGI JB10 satte fra begyndelsen ambitionerne højt. Huset blev meget hurtigt åbnet op for brugere, som blev bedt om at definere og løfte næsten alle husets opgaver. Senere er involveringsstrategien ændret. Det har taget det meste af et år for JB10 at finde sit ståsted mellem de forskellige ungdomshus/projekthus-modeller. I dag er JB10 organiseret som et ungdomsskolestyret projekthus, hvor professionelle står for husets daglige drift, mens de enkelte aktiviteter er helt eller delvist brugerdrevne med facilitering af en professionel vejleder. Hvor JB10 i begyndelsen forfulgte et mål om at involvere brugerne fuldt ud i alle husets facetter, abonneres i dag på en trinvis faciliteret involveringsstrategi. Brugernes kastes ikke ud i det fulde ansvar fra begyndelsen (100% brugerstyring). I stedet vejledes de af professionelle gennem hele projektudviklingen, med den målsætning at brugerne bliver i stand til på længere sigt at søsætte selvstændige projekter (mere herom i kapitel 2). Ingen brugerinvolvering brugeren er deltager Brugerinvolverende brugeren er hjælper Brugerdrevet brugeren er arrangør 10 Brugerstyret brugeren er ansvarshavende

13 Den nye involveringsstrategi betyder at brugerne i dag oftere involveres i konkrete tidsbegrænsede projekter frem for i husets generelle drift. Flere brugere giver udtryk for, at de konkrete projekter gør det lettere for dem at engagere sig. JB10 skal bibeholde og videreudvikle den trinvise faciliterede brugerinvolvering, hvor brugerne inddrages i konkrete tidsbegrænsede projekter frem for i den løbende drift af huset. STRUKTUR Skiftet til en mere styret og trinvis involveringsstrategi er blandt andet en reaktion på, at den omfattende brugerstyring i projekthusets begyndelse oplevedes som uoverskueligt af mange brugere. Der er ved midtvejsevalueringens udarbejdelse en udbredt oplevelse af, at huset savner struktur og overblik. Men også en oplevelse af at huset har fundet mere struktur siden dets åbning i vinteren Man blev lidt forvirret. Der var ikke nogle rammer for det til at starte med. Det var bare: kom og gøre med det hvad du vil. bruger 17 år JB10 har gennem det første år eksperimenteret med forskellige metoder til at gøre sin struktur overskuelig. Blandt andet via faste ugentlige husmøder, en tænketank, forskellige typer opslagstavler, daglige facebook-opdateringer med dagens program, ansvarspersoner for husets forskellige områder samt forskellige systemer for åbningstider. Mange af disse (f.eks. husmøder og tænketanken) har vist sig ulevedygtige, fordi de ikke var rettet mod konkrete opgaver eller begivenheder men snarere var drifts-orienterede. Derfor er de nu afskaffet. De løbende ændringerne i husets struktur har dog i sig selv været en kilde til forvirring. F.eks. fortæller løst tilknyttede brugere, at de har svært ved at gennemskue husets åbningstider. De mange ændringer risikerer dermed at blive en barriere for potentielle brugere for at involvere sig i projekthuset. JB10 skal bestræbe sig på at holde fast ved sin nuværende struktur i min. 6 mdr. før det reelt er muligt at vurdere, hvordan den fungerer. 11

14 4. Kommunikation JB10 s kommunikation foregår primært via mund-til-mund-metoden og sociale medier. Derudover har JB10 gjort opmærksom på sig selv gennem ungdomsskolen, Næstved Fri Skole og aktiveringscenteret Plus Resurce. For nyligt har projekthuset oprettet en hjemmeside. SOCIALE MEDIER Ser man på fordelingen af, hvilke kommunikationskanaler de nuværende brugere har hørt om JB10 igennem er deres personlige netværk altoverskyggende. Hele 72% af brugerne har hørt om JB10 første gang gennem venner. Næsthyppigst er ungdomsskolen: 28% hørte første gang om JB10 via Næstved Ungdomsskole. Der har været en tendens til, at den netværksbaserede kommunikation med tiden er blevet mindre effektiv. Tilstrømningen af facebook-følgere har tidligere været faldende, og projekthusets opdateringer blev over foråret og sommeren set af stadig færre facebook-brugere. Hvorfra hørte du første gang om JB10? En af årsagerne har været en for hyppig, informationstung og ustruktureret brug af facebook. Den megen information blev svær for brugerne at sortere i. Der var ved midtvejsevalueringens udarbejdelse en gennemgående holdning om, at informationsmængden var overvældende og til tider irrelevant (se rapport om JB10 s brug af sociale medier for uddybning). procent Derfor er der i august lavet en strategi for brugen af sociale medier. I den indgår en mere målrettet brug af facebook, et mere klar visuel profil samt brug af youtube. Den nye strategi er taget i brug i forbindelse med festivalen Næverland, og har opnået markant bedre resultater. Langt flere facebook-brugere ser og reagerer på opdateringer fra festivalen, og på knap tre uger har festivalen opnået et digitalt følge på over 500 mennesker. Det er ligeså mange, som JB10 har opnået siden december JB10 s egen facebook-side og tilhørende facebook-grupper har dog stadig en væsentligt mindre aktivitet og rækkevidde end festival-siden. JB10 skal overføre de gode erfaringer fra festivalens kommunikation og integrere dem i husets generelle kommunikation for fremtiden. 12

15 IMAGE JB10 har tilsyneladende et image-efterslæb fra sin tid som studenterhus og spillested. Det er de nuværende brugeres vurdering at JB10 har fået et image som et sted for hippier og for gymnasieelever. Dette image kan også hænge sammen med husets tidligere og nuværende kommunikation via de sociale medier. Faldgruben med at fokusere ensidigt på netværksbaseret kommunikation er, at man primært taler gennem sine nuværende brugere til potentielle nye brugere. Projekthuset har som beskrevet i kapitel 1 en overrepræsentation af mænd der går i det almene gymnasium. Med den værksbaserede kommunikation kan det være svært at komme ud over de segmenter, projekthuset allerede har god kontakt med. JB10 skal arbejde for at ændre sit gymnasie-image gennem en kommunikation som er rettet specifikt mod andre segmenter end gymnasieeleverne. ANDRE MEDIER JB10 har generelt været mere fokuseret mod sociale medier og mindre på traditionelle massemedier som f.eks. dagblade eller tv. Desuden har JB10 ikke været ret aktiv i at kommunikere gennem Næstveds uddannelses- og kulturinstitutioner, ved f.eks. at ophænge plakater, uddele flyers eller møde op på skoler eller til kulturarrangementer i andre sammenhænge. Dette har været en bevidst prioritering fra projekthusets side at vente med den brede kommunikation til huset har fundet fodfæste, og til der var et større arrangement at opreklamere og kommunikere omkring. Også i dette tilfælde har Næverland-festivalen markeret et skifte i kommunikationsstrategien. I forbindelse med festivalen kommunikerer JB10 også igennem aviser og dagblade både lokalt og nationalt. Og der er ved midtvejsevalueringens udarbejdelse en forventning om at reklamere for festivalen gennem uddannelsesinstitutionerne. Det er en væsentlig kvalitet ved festivalens kommunikationsstrategi at den både arbejder igennem og udenom de nuværende brugeres netværk. Især taget i betragtning af den tidligere omtalte målsætning om at tiltrække andre segmenter end de, som allerede er repræsenteret i huset. Samt målsætningen om at modarbejde sit gymnasieimage. Det er dog endnu for tidligt at evaluere effekten af den nye kommunikationsstrategi. 13

16 5. Samarbejde med Kommunen & Ungdomsskolen JB10 er kommunalt finansieret og ungdomsskole-ledet. Derfor indgår projekthuset løbende i samarbejder med andre dele af ungdomsskolen og med forskellige dele af den kommunale forvaltning. For projekthuset er der både store fordele og nogle praktiske vanskeligheder forbundet med det at befinde sig i det kommunale regi. NÆSTVED KOMMUNE En udfordring i projekthuset har været at få adgang til internet. Kommunens standard internetløsning, som kræver personspecifikke brugernavne og koder passer dårligt til projekthusets behov for internet til et stort antal brugere, som kommer og går i huset. Derfor har det været omstændigt at finde en alternativ løsning, som opfylder projekthusets behov og kommunens sikkerhedskrav. Processen har været langvarig og bekostelig for projekthuset, og det manglende internet har været en reel barriere for det daglige arbejde i huset de første ti måneder. En anden udfordring er projekthusets og kommunens forskellige tidshorisonter. Kommunens lange planlægningshorisonter kan være svære at leve op til i en organisation, hvor aktiviteterne er afhængige af brugernes tilslutning og ofte planlægges spontant. Eksempelvis ønskede kommunen i april måned at lave en konkret handleplan for samarbejdet omkring ungeinddragelse ved kommunalvalget i november. Et andet eksempel er at projekthuset ved forberedelserne til festivalen Næverland var meget sent ude i forhold til at søge kommunale midler og tilladelser hos politiet. En tredje udfordring har været administration af anlægskontoen. Ansvaret for økonomistyringen ligger hos ungdomsskolen, mens teknisk forvaltning havde råderet over en del af midlerne på anlægskontoen til ombygning og istandsættelse inden og under projekthusets opstartsfase. Det var uklart hvornår deres arbejde/forbrug var slut og derfor også uklart hvor mange penge JB10 kunne disponere over. Desuden var der usikkerhed omkring overførsler af anlægsmidler fra 2012 til 2013, og i den forbindelse blev der taget en overordnet politisk beslutning om besparelse på alle kommunale anlægskonti og projekthuset mistede derfor uventet kr. i februar måned. Anlægskontoen har så at sige været placeret mellem to stole, hvilket har medført en uhensigtsmæssig forskydning mellem ansvar og råderum. Projekthuset organiseringsform forudsætter, at også fysisk anlægsarbejde som f.eks. indretning foregår som en inddragende læringsproces med husets brugere. Derfor har det været vanskeligt for projekthuset at nå at bruge afsatte anlægsmidler indenfor indeværende budgetår. Og det har derfor været en begrænsning for projekthuset at langt størstedelen af etablerings-budgettet er på en anlægskonto, det vil sige øremærket fysisk anlæg. JB10 skal på sin side blive bedre til at planlægge større arrangementer i god tid og tage kontakt til relevante samarbejdspartnere i god tid. Ungdomsskolens ledelse skal gøre interne og eksterne samarbejdspartere opmærksomme på de udfordringer, kommunens forvaltningspraksis medfører for projekthusets mulighed for at opfylde sine succeskriterier. BYGNINGEN JB10 ligger i en bevaringsværdigt bygning i Næstveds bymidte og side om side med Ungdommens Uddannelsesvejledning og Støttecenteret under Socialpsykiatisk Støtteteam. Det sætter nogle grænser for, hvor store armbevægelser projekthuset kan have med hensyn til at omforme de fysiske omgivelser f.eks. med hensyn til skiltning på husets facade. Dette forhold har ikke været kilde til konflikter, og der er stor gensidig forståelse mellem Plan & Erhverv og projekthuset og dets naboer. Der er indgået et kompromis, hvor projekthuset bruger en anden indgang og skilter på husets tilstødende hegn i stedet for facaden. 14

17 UNGDOMSSKOLEN Ungdomsskolen gør brug af JB10 til at afholde tre faste arrangementsrækker; Jazz Grooves, Eventyrlige Aftener og Get Downs samt til undervisning i radio. Ungdomsskolens arrangementer/undervisning og projekthusets aktiviteter fungerer positivt som hinandens rekrutteringsgrundlag. 14% af projekthusets brugere peger specifikt på radio-undervisning eller Jazz Grooves, som årsagen til, at de kom i JB10 første gang. Modsat deltager JB10 s brugerskare i ungdomsskolens arrangementer og reklamerer for dem i deres netværk. Samarbejdet med ungdomsskolen var i begyndelsen kilde til nogle uenigheder omkring undervisningens og arrangementernes grad af brugerinddragelse. Ungdomsskolens arrangementer følger edutainment-læringsbegrebet, som efterstræber en blanding af uddannelse og underholdning i brugerens møde med ungdomsskolen. JB10 deler ungdomsskolens læringsbegreb men stiller yderligere krav til, hvornår i et projektforløb læringen finder sted. Mens ungdomsskolens arrangementer tidligere var arrangeret af professionelle, ønsker JB10 udelukkende at huse og skabe arrangementer, som er arrangeret af unge under professionel vejledning. Det er vigtigt for projekthusets profil og interne sammenhæng, at alle aktiviteter, som finder sted i JB10 aktivt indgår i husets involveringsstrategi. Derfor bør ungdomsskolen være omhyggelig med hvilke hold og arrangementer, der placeres i JB10, og arbejde for at disse integrerer brugerinddragelse i alle faser af projektudviklingen. Denne udvikling er allerede søsat: eksempelvis deltager brugere af JB10 i dag i afviklingen af ungdomsskolens arrangementer, og radio-holdet deltager med workshops under projekthusets festival. Ungdomsskolen og JB10 skal i fællesskab arbejde videre for at udvikle hold og arrangementer i en mere brugerinvolverende retning. Beslutningen om placering af nye hold/arrangementer bør tages i samarbejde med projekthusets daglige leder. Ungdomsskolen projektlaboratorium flytter ind i JB10 efter sommeren Projektlaboratoriet lever på alle måder op til JB10 s involveringsstrategi og har samtidig et netværk og en erfaring omkring projektvejledning, som kan opkvalificere JB10 markant. JB10 kan samtidig bidrage til projektlaboratoriet som fysisk og socialt samlingssted. At flytte projektlaboratoriet til JB10 betyder, at det som før blev gennemført som solo-projekter for fremtiden kan gennemføres som kollektive projekter, hvor flere unge involveres for de samme midler. Desuden tilføjer JB10 et socialt rum omkring projektudviklingen, som kan gøre projektvejledningen lettere tilgængelig for unge, der ikke på egen hånd ville opsøge projektlaboratoriet på Ungdomsskolen. Tingene går langsomt, men det gør alting jo, når det skal laves i fællesskab. Så det negative har en ligeså stor positiv side, fordi man lærer noget af at skulle udvikle noget med andre. Det er en udfordring som jeg ikke personligt har været vandt til. Jeg er ikke opdraget i en foreningstanke. Men det har jeg suget til mig. bruger 30 år Ungdomsskolen og JB10 skal arbejde målrettet for at etablere en fælles projektvejledning i JB10. 15

18 Resumé af fokuspunkter Midtvejsevalueringen har afdækket hvordan Næstveds nye projekthus er kommet fra start, og hvilke kvaliteter og udfordringer huset besidder i dag ni måneder efter dets åbning. Midtvejsevalueringen foreslår følgende 13 fokuspunkter for projekthusets arbejde frem mod testperiodens afrunding i oktober 2014: Brugere JB10 skal blive bedre til at inddrage kvinder og piger. JB10 skal blive bedre til at inddrage unge, som ikke går på det almene gymnasium eller er under uddannelse. JB10 skal sikre en fortsat tilstrømning af nye aktive brugere. Læringsmiljø JB10 skal arbejde hen mod, at graden af ungeinddragelse i de enkelte arrangementer løbende forøges. Et konkret mål kan være, at flere arrangementer ved test-periodens afslutning gennemføres med vejledning i planlægningsfasen, men afvikles uden vejledning. JB10 skal arbejde hen mod at fordele ansvar mere ligeligt mellem brugerne. En måde at måle dette er ved at undersøge, hvor stor en andel af projekthusets brugere der ved testperiodens afslutning identificerer sig selv som hhv. arrangører, hjælpere og deltagere. JB10 skal gøre sig klart hvilken rolle socialt samvær skal spille for huset. Ønsker man at minimere det sociale rum eller bruge det aktivt som en del af husets læringsmiljø? Organisering JB10 skal bibeholde og videreudvikle den trinvise faciliterede brugerinvolvering, hvor brugerne inddrages i konkrete tidsbegrænsede projekter frem for i den løbende drift af huset. JB10 skal bestræbe sig på at holde fast ved sin nuværende struktur i min. 6 mdr. før det reelt er muligt at vurdere, hvordan den fungerer. Kommunikation JB10 skal overføre de gode erfaringer fra festivalens kommunikation og integrere dem i husets generelle kommunikation for fremtiden. JB10 skal arbejde for at ændre sit gymnasie-image gennem en kommunikation som er rettet specifikt mod andre segmenter end gymnasieeleverne. Samarbejder JB10 skal på sin side blive bedre til at planlægge større arrangementer i god tid og tage kontakt til relevante samarbejdspartnere i god tid. Ungdomsskolens ledelse skal gøre interne og eksterne samarbejdsparter opmærksomme på de udfordringer, kommunens forvaltningspraksis mdfører for projekthusets mulighed for at opfylde sine succeskriterier. Ungdomsskolen og JB10 skal i fællesskab arbejde videre for at udvikle hold og arrangementer i en mere brugerinvolverende retning. Beslutningen om placering af nye hold/arrangementer bør tages i samarbejde med projekthusets daglige leder. Ungdomsskolen og JB10 skal arbejde målrettet for at etablere en fælles projektvejledning i JB10. 16

19 Næste skridt Midtvejsevalueringen skal anvendes som værktøj for projekthusets daglige og strategiske ledelse for at udstikke retningslinjerne for det næste års arbejde med projekthuset. Derudover foreslås, at midtvejsevalueringen danner udgangspunk for et værksted med projekthusets brugere, hvor det diskuteres, hvad der skal til, for at bringe JB10 videre ind i sit andet år - og sikre at projekthuset fortsat peger frem mod sin målsætning om at være sandkasse og katapult for Næstveds skabende unge. Jeg ønsker for fremtiden at JB10 kan blive større end bare Næstved. Andre byer har også behov for projektvejledning. Tænk hvis der kom JB10-udspring med de samme værdier og idéer i andre byer! Byer som Køge, Ringsted, Slagelse, Korsør, Sorø. Christian 17 år 17

20 NY FESTIVAL I NÆSTVED - NYSGERRIG & GRATIS - MADKULTUR - RADIO - VIDEO - MUSIK

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG Holbæk Kommune har en klar ambition om at styrke dialogen om den politiske retning og inddrage borgere, brugere og virksomheder i udviklingen af politikker og løsninger.

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

En historie fra det virkelige liv. -Historien -Refleksion -Status - Spørgsmål

En historie fra det virkelige liv. -Historien -Refleksion -Status - Spørgsmål En historie fra det virkelige liv -Historien -Refleksion -Status - Spørgsmål Den personlige historie Mine erfaringer set i bagklogskabens lys En tur igennem min egen rejse fra ung til mindre ung Fra lidt

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Aktivering af netværket omkring Landsstævnet. Netværksstrategi del 1

Aktivering af netværket omkring Landsstævnet. Netværksstrategi del 1 Aktivering af netværket omkring Landsstævnet Netværksstrategi del 1 Indledning Dette dokument er første del af netværksstrategien. Her præsenteres det strategiske fundament for en mere netværksbaseret

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETING TANJA AAGAARD SCHJELLERUP

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETING TANJA AAGAARD SCHJELLERUP Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse:

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI Arbejdsgrupperne er af DGI blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: 1. Processpørgsmål: Hvordan er arbejdsgrupperne nået

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

UDDANNELSE TIL ALLE UNGE KL UDDANNELSESKONFERENCE NOVEMBER 2016 Holbæk Kommune En stærk medspiller Agenda Om baggrunden - Holbæk i Fællesskab Om organisationen - En stærk medspiller Om kerneopgaven Om at have en politisk uddannelsesdagsorden

Læs mere

DET PRAKTISKE HVAD ER DNA?

DET PRAKTISKE HVAD ER DNA? DNA ET ANDERLEDES NETVÆRK Et netværk handler IKKE kun om at sælge dine produkter eller skaffe dig dit næste job! DNA er et netværk hvor faglig sparring, engagement, personlig udvikling og ikke mindst forretningsudvikling

Læs mere

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Ryslinge Efterskole Fra Viden til Handling Telefon: 6267 1020 www.ryslinge-efterskole.dk Det er sjovt at være projektmager - og få HELT frie tøjler Til handling På Ryslinge Efterskole

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013 Intet om dem det handler om, uden dem det handler om KABS Vejle 19. marts 2013 Min baggrund Uddannet socialrådgiver Afdelingsleder i MotivationsHuset Er medopfinder af byggeklodsmodellen, som er en enkelt

Læs mere

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus A06-03, 03, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, marts 2006. PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset giver praktiske

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu Strategi for nyhedsformidling Din kommune lige nu Initiativ til flere historier og nyheder Din kommune lige nu strategi for nyhedsformidling konkretiserer, hvordan vi tager initiativ til at bringe historier

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Intern kommunikationsstrategi

Intern kommunikationsstrategi gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de

Læs mere

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1 Slots- og Kulturstyrelsen Oktober 2016 2016 Side 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen Side 3 Opsummering Side 4 Brugerne Side 7 Brug af biblioteket Side 8 Brug af bibliotekets tilbud Side 9 Behov Side

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere