Midtvejsevaluering af JB10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af JB10"

Transkript

1 Første skridt mod NæSTVEDS NYE PRoJeKTHUS Midtvejsevaluering af JB10

2 HVAD ER JB10? Jernbanegade 10 eller JB10 er Næstveds nye projekthus, som uddanner unge i projektudvikling i spændingsfeltet mellem kultur, uddannelse og iværksætteri. Idéen om JB10 er født af Børneudvalget, Næstved Ungdomsskole og uddannelsessporet i Mærk Næstved i foråret Næstved Ungdomsskole har til opgave at drive det nye projekthus i en 2-årig testperiode fra oktober 2012 til oktober De første skridt mod Næstveds nye projekthus - Midtvejsevaluering af JB10 Udgivelse: Næstved Ungdomsskole, august 2013 Udarbejdelse: Lise Rask Layout: Lise Rask og Thomas Elsted Foto: Mathias Jørgensen cabnww

3 NOGET VI IKKE HAR SET FØR Et samlingssted hvor unge på tværs af aldersgrænser og uddannelser i fællesskab virkeliggør skæve, nyskabende og tværfaglige projekter. Det var noget Næstved ikke havde set før, og det var visionen for det nye projekthus, som blev åbnet i november Alle bolde var i luften, da dørene blev slået op til Jernbanegade 10 og huset skulle finde sine ben at stå på. Nu er projekthuset, som har fået navnet JB10, knap halvvejs gennem sin toårige testperiode. Derfor har Næstved Ungdomsskole iværksat en midtvejsevaluering for at undersøge, hvor langt projekthuset er nået mod visionen om at skabe et energisk samlingssted for gesjæftige unge. UDDANNELSE FOR NÆSTVEDS FREMTID Information, viden og mennesker flytter sig hurtigere og hurtigere og over stadigt større afstande. Byer over hele landet finder sig selv i en ny situation med forandrede flyttemønstre, større pendlingsafstande og storby-magneter med gigantiske oplande. I mediernes skildring af udkantsdanmark kan man hurtigt få det indtryk, at moderne byudvikling kun er til de størstes fordel og til resten af samfundets bagdel. Kun alt for sjældent tør nogen vende byudviklings-bøtten på hovedet. I Næstved har man turde se den fremadstormende byudvikling i et anderledes perspektiv: ikke som opland eller som lillebror til de større byer men som centrum for uddannelse, oplevelse og erhverv. På uddannelsesområdet har man sat barren højt: OK er ikke godt nok. Idéen om et brugerinvolverende projekthus er et led i en vision om Næstved Campus og om Næstved som magnet for studerende fra hele Sjælland. JB10 er et udtryk for, at ambitionen for uddannelsesbyen Næstved er både bredere og dybere end den gængse forståelse af ordet uddannelse. Med JB10 vil man gøde en skabermentalitet, hvor borgere hellere tager affære end at vente forgæves. Derfor er projekthuset ikke kun et skridt på vejen mod Næstved som uddannelsesby, men også mod et udvidet bydemokrati, en levende kultursektor og et handlekraftigt iværksættermiljø. Kort sagt; en uddannelse for Næstveds fremtid. 1

4 Rapportens Indhold De langsigtede visioner for Næstveds nye projekthus kan selvsagt ikke efterprøves efter bare ni måneder. Derimod kan en midtvejsevaluering dokumentere husets nuværende praksis og opridse, hvilke valg der er truffet mht. organisering og involveringstrategi, undersøge hvordan disse virker i praksis og til slut give et bud på, hvilke udfordringer projekthuset bør fokusere på frem mod testperiodens afrunding. Kapitel 1 undersøger huset brugersammensætning. Hvem er de? Hvor bor de? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har de? Kapitel 2 undersøger huset læringsmiljø. Hvilke aktiviteter foregår i huset? Føler brugerne sig inddraget? Hvilke kvaliteter besidder JB10 s læringsmiljø, som adskiller det fra andre ungetilbud? Kapitel 3 undersøger husets organisatoriske valg. Hvilken involveringsstrategi følger JB10? Hvilke effekter har forskellige organisatoriske valg haft på brugernes involvering i projekthuset? Kapitel 4 undersøger husets interne og eksterne kommunikation. Hvilke mediekanaler benytter huset sig af? Hvilket image har huset? Kapitel 5 undersøger husets eksterne samarbejder. Hvilke gevinster og udfordringer er der i samarbejdet med Næstved Ungdomsskole og Næstved kommune? Hvert kapitel afrundes med et antal fokuspunkter. Det er forslag til, hvad JB10 skal fokusere på at ændre eller udvikle frem til testperiodens afrunding i oktober Fokuspunkterne opsummeres til sidst i rapporten. Midtvejsevalueringen bygger på data indsamlet i perioden januar til juli Mere præcist: - 10 interviews med brugere og tidligere brugere af huset - 41 spørgeskemaer udfyldt af husets brugere over en måned (juli 2013) - 1 visionsværksted med husets brugere i februar fremtidsværksteder med husets brugere i maj og juni værksted med ledelsen i Næstved Ungdomsskole (marts 2013) - Løbende samtaler med daglig leder Anders Olsen - Deltagende observationer over 6 måneder (januar-juni 2013) Evalueringen er alene udtryk for deltagernes udsagn. Tak til alle bidragsydere! Der er ikke tale om signifikant statistisk data, da populationen for undersøgelsens kvantitative del ikke er tilstrækkelig stor. Spørgeskemaerne er udfyldt af samtlige brugere af huset over en måned (juli 2013), og kan således anses som kvantitativt pejlemærke for brugerskarens sammensætning i den aktuelle periode. 2

5 Det er helt vildt når jeg lige tænker over det, hvor mange af mine venskaber der er startet heroppe. Jeg kom tilbage til Næstved i år, og jeg tænkte at jeg ville skynde mig tilbage til København. Ikke at det kun er JB10, der har gjort det, men det har helt klart også været JB10, der har været med til at gøre, at jeg ikke er flyttet endnu. Amalie, 18 år 3

6 1. Brugere En af JB10 s vigtigste egenskaber er som alternativt samlingssted for Næstveds unge. I JB10 skal man kunne mødes med og udfordres af unge med andre holdninger, evner og baggrunde end ens egne klassekammerater eller bedste venner. Derfor er diversiteten blandt husets brugere et af husets succeskriterier. HVOR MANGE ER BRUGERNE? brugere anvender huset på en almindelig åbningsdag. Hverdags- og weekendarrangementer trækker op til 100 deltagere, og 500 facebook-brugere følger JB10. På nuværende tidspunkt arbejder JB10 frem mod sin hidtil største begivenhed, festivalen Næverland, som forventes at tiltrække ca deltagere. 30 unge har ved midtvejsevalueringens udarbejdelse været engageret i forberedelserne til festivalen. HVEM ER BRUGERNE? Brugernes gennemsnitsalder er 18,8 år. Godt to tredjedele af brugerne er mellem 17 og 19 år, men der er brugere ned til 13 og op til 30 år. Der er et stort overtal af drenge: 69% mænd og 31% kvinder. Geografisk set spreder brugerne sig over forskellig byer i Næstved Kommune. Flest (69%) bor dog i Næstved by. Enkelte brugere bor i nabokommuner som Høje Taastrup, Solrød og Guldborgsund Kommune. mænd kvinder Glumsø Herlufmagle Rislev Hyllinge Holme-Olstrup Næstved by Brugerne repræsenterer en bred vifte af uddannelses- og erhvervsbaggrunde; fra teknisk skole til sygeplejerskestuderende, fra folkeskole til handelsgymnasium, fra automekaniker til konstabel i søværnet. Halvdelen går dog på det almene gymnasium. 24% er ikke under uddannelse, men arbejder eller søger arbejde. JB10 s brugere er altså blandet, hvad angår alder, bopæl og uddannelse og brugernes sociale profil: Det er ikke kun ressourcestærke curling-børn, der opsøger og fastholdes af projekthuset. Alligevel er det en udbredt oplevelse blandt brugere, at den mest synlige brugergruppe de 17-19årige mandlige gymnasieelever. Brugerne giver udtryk for, at de savner flere forskellige typer brugere i huset. Karrebæksminde alment gymnasium arbejde folkeskole teknisk skole handelsskole videregående udd. arbejdsløs JB10 skal blive bedre til at inddrage kvinder og piger JB10 skal blive bedre til at inddrage unge, som ikke går på det almene gymnasium eller er under uddannelse 4

7 ANDRE FRITIDSAKTIVITETER Det er JB10 s målsætning at være et alternativ til Næstveds øvrige ungetilbud. Derfor tilsigter JB10 at tilbyde et læringsmiljø, som adskiller sig fra andre ungetilbud (mere herom i kapitel 2). Derfor er det interessant at undersøge, om JB10 tiltrækker det samme segment, som andre ungetilbud, eller om projekthusets brugerskare er en anden. 58% af JB10 s brugere går til anden organiseret fritidsaktivitet, og for knap en fjerdedel er dette en aktivitet under ungdomsskolen. Det betyder, at projekthuset i nogen grad har formået at ramme et segment af unge, som ikke allerede er i kontakt med kommunale institutioner i deres fritid. Der er dog stadig et væsentligt overlap mellem brugerne af JB10 og andre ungetilbud. går til noget går ikke til noget går i ungdomsskolen går ikke i ungdomsskolen BRUGER-TILGANG Der er på tidspunktet for evalueringens udførelse en udbredt holdning blandt husets brugere, at de savner flere brugere i hverdagen. Oplevelse af et spredt befolket hus har især været herskende over senforår/tidlige sommermåneder, hvor huset var åbent dagligt. Der har været en tendens til afmatning i tilstrømningen af brugere over forårs- og sommermånederne. I den nuværende brugerskare har de fleste således været med fra begyndelsen. Det er positivt at JB10 formår at fastholde brugernes engagement, men det er samtidig afgørende af projekthuset formår at engagere nye brugere løbende. Problemet er forsøgt imødekommet blandt andet ved at sætte lave en ny strategi for ekstern kommunikation (mere herom i kapitel 4) samt ved at arrangere en stor udadvendt begivenhed: festivalen Næverland (mere herom i kapitel 2). procent Desuden er husets faste åbningstider indskrænket til én dag om ugen. Derudover er huset kun åbent når en projektansvarlig åbner huset i forbindelse med et arrangement eller workshop. Hensigten er at huset kun skal være åbent, når der er mennesker og aktiviteter til at fylde det ud, og at husets åbningstider kan ekspanderes i takt med at der kommer flere brugere og aktiviteter. JB10 skal sikre en fortsat tilstrømning af nye aktive brugere tid 5

8 2. Læringsmiljø En af JB10 s formål er at opbygge og understøtte en skaberkultur i Næstved. JB10 skal på længere sigt sætte unge i stand til at søsætte selvstændige projekter. Derfor foregår alle aktiviteter i JB10 som en vekselvirkning mellem professionel vejledning og unges frivillige engagement. INDDRAGELSE OG EJERSKAB Gennem de første ni måneder har huset været samlingssted for mindst 29 arrangementer eller workshops af meget forskellig art. Over halvdelen af husets brugere har været med til at arrangere et arrangement i JB10. har selv arrangeret har ikke selv arrangeret ARRANGEMENTER I JB10: mad-værksteder teater-brunch film- foto- og animationsværksteder koncerter jam-sessions textil-værksted dokumentarfilmvisninger modeshow byttedag lyd-værksteder byggeværksteder foredragsaftener søndagsbobler festival folkekøkkener Der er forskel på i hvor høj grad og i hvilke faser af arrangementet unge er inddraget. Nogle arrangementer er opstået på unges initiativ og arrangeret og afviklet af unge under professionel vejledning. Andre arrangementer er initieret af husets ansatte og arrangeret og afvikling af både ansatte og unge. I begge tilfælde er det vejlederens opgave at sikre læringen gennem hele processen, og løbende skubbe grænsen for, hvilke dele af projektudviklingen brugerne selv kan håndtere (mere om dette i kapitel 3). Ansvaret som kulturarrangører betyder at brugerne føler stort ejerskab over huset. Mange kan genkende deres præg på huset og beskriver sig selv som husets repræsentanter udadtil. Der er en stærk oplevelse af at blive taget alvorligt af ungdomsskolen og kommunen og i det daglige som kompetente kulturaktører. For nogle brugere betyder det, at de bliver tilskyndet til at se deres egne projekter i et mere professionelt lys. Husets aktive brugere fremhæver især tre ting i forbindelse med JB10 s læringsmiljø: husets ressourcer, den uformelle læringsform og det kollektive/sociale læringsmiljø. Jeg er begyndt at tænke lidt større med mine kreative projekter. Tidligere i mit liv har jeg ikke været så visionær omkring det kreative, har ikke rigtig turde tro på de store projekter. Det gør det lidt lettere hernede. Forskellen er at der er mulighederne for at udvikle noget her. Man kan starte med de små projekter og bygge tingene op. bruger 30 år JB10 skal arbejde hen mod, at graden af ungeinddragelse i de enkelte arrangementer løbende forøges. Et konkret mål kan være, at flere arrangementer ved test-periodens afslutning gennemføres med vejledning i planlægningsfasen, men afvikles uden vejledning. 6

9 RESSOURCER Huset opleves som meget ressourcestærkt. Det er ikke først og fremmest økonomiske ressourcer, der peges på, men særligt adgang til udstyr, viden og inspiration. Både i huset selv og gennem hinandens netværk, har brugerne en oplevelse af at kunne hente store ressourcer. UFORMELT LÆRINGSMILJØ Flere brugere beskriver det uformelle læringsmiljø som en stor kvalitet ved JB10. Det uformelle læringsmiljø gør ifølge brugerne undervisningen i selv niche-prægede områder som f.eks. lydteknik mere tilgængelig. De tør kaste sig ud i workshopforløb i et afslappet socialt miljø, som de formentlig ikke havde opsøgt på egen hånd udenfor huset. EN SOCIAL BASE Projekthuset er både et sted, hvor unge opsøger viden og arrangementer, men i lige så høj grad et sted de bruger som socialt mødested. At mødes og hygge med venner scorer således næsthøjest i opgørelsen over, hvad de unge bruger huset til i dag og absolut højest, når man spørger til, hvad de mener er den vigtigste egenskab ved JB10. For flere brugere er JB10 blevet en social base, som knytter dem til deres netværk og til Næstved, og hvor de mødes om andre ting, på andre måder og med andre mennesker end på uddannelsesinstitutionerne eller til andre fritidsaktiviteter. I den forbindelse nævner flere alkoholforbuddet i JB10 som en positiv brik i at bevare JB10 som et alternativ til andre mødesteder i Næstved. Jeg har været med i så mange ting. Jeg har været med til at forme huset sammen med de andre. Vi har alle sammen haft del i det. bruger 17 år Nogen gange laver jeg lys og lyd. Det er faktisk noget jeg har lært hernede. Jeg ved ikke om jeg ville have opsøgt det ellers, men nu var det bare oplagt. Der kom en professionel lydmand og gav et kursus og det var under mere stille og rolige rammer. Det var en behagelig måde at gøre det på. Lyden havde jeg måske lært alligevel, men lyset: det tror jeg ikke! bruger 18 år Hvad bruger du huset til? Hvad er husets vigtigste egenskab? procent procent 7

10 BRUGER-TYPER & ANSVARSFORDELING Når man beder brugerne beskrive deres eget engagement i huset, omtaler de sig selv og hinanden ud fra udtrykkene at arrangere, at hjælpe og at deltage, og identificerer sig med en eller flere af disse bruger-typer. Groft skitseret kan man sige, at der forekommer disse tre arketyper af brugere: ARKETYPER arrangører: brugere som tager ansvar for processen, uddelegerer opgaver og agerer bagstoppere. hjælpere: brugere som påtager sig konkrete ansvarsopgaver og følger dem til dørs. deltagere: brugere der deltager som publikum eller deltagere i f.eks. en workshop, men ikke engagerer sig i processen op til eller efter arrangementet. Det er en udbredt forståelse blandt projekthusets brugere, at der findes den mindre gruppe meget aktive kernebrugere, der oftest har rollen som arrangører. Disse kernebrugere har selv en oplevelse af at få meget ansvar, og efterspørger at ansvaret fordeles mere ligeligt mellem flere brugere. Det store ansvar synes også at være årsag til i al fald en del af det frafald, huset har oplevet siden åbningen i november Flere tidligere eller løst tilknyttede brugere omtaler mængden af ansvar som den primære årsag til, at de ikke længere benytter JB10 eller bruger JB10 mindre end de gerne ville. Disse brugere har oplevedet ansvaret som tidskrævende eller uhåndgribeligt eller som en pålagt forpligtelse. At fordele ansvaret mere ligeligt mellem de nuværende brugere, kan derfor have den positive sideeffekt, at projekthuset bliver mere tilgængeligt for nye eller løst tilknyttede brugere at involvere sig i. Jeg har snakket med nogen om: Skal du med på JB10? Nej det kan jeg ikke lige overskue at skulle lave alt muligt. Det er det man hører, når man snakker rundt. De fleste vil jo gerne. Men det er det med at finde tiden og overskuddet. Viljen er der, men hvis man pludselig får kastet noget uhåndgribeligt oven på sine skuldre, så skal der ikke så meget til, før folk ikke gider. tidligere bruger 18 år JB10 skal arbejde hen mod at fordele ansvar mere ligeligt mellem brugerne. En måde at måle dette er ved at undersøge, hvor stor en andel af projekthusets brugere der ved testperiodens afslutning identificerer sig selv som hhv. arrangører, hjælpere og deltagere. VÆRKSTED OG VÆRESTED Gennem husets første ni måneder er der blevet lagt skiftende vægt på JB10 s funktion som socialt værested og dets funktion som projektværksted. Blandt andet ved at ændre husets åbningstider og kriterierne for at holde åbent er der blevet skruet ned for husets funktion af socialt værested. Dette har været intenderet fra ledelsens side, for at skærpe husets profil som et projekthus. Brugerne reagerer dog blandet på denne forandring. Mange efterspørger mere tid til socialt samvær og savner tidligere arrangementer som lagde vægt på hygge, f.eks. café og fastelavn. Her er det vigtigt at notere, at det ikke 8

11 kun er de arketypiske deltagere eller hjælpere men også de meget aktive brugere - de arketypiske arrangører - som efterspørger de sociale arrrangementer. Afsavnet af det sociale samvær bør tages seriøst, især set i lyset af at det sociale miljø ligger allerhøjest på brugernes prioriteringsliste over husets kvaliteter. Brugerne anser ikke JB10 s rolle som værested og projektværksted som hinandens modsætninger men påpeger tværtimod, at de har lettere ved at invitere venner med til de sociale arrangementer. De lettilgængelige arrangementer kan på den måde være potentielt rekrutteringsgrundlag for JB10 s øvrige aktiviteter. Faldgruben ved de sociale arrangementer er at tiltrække en skare af brugere, der kun gæster huset i forbindelse med ukonstruktiv hæng-ud. Udfordringen består i at finde en form, hvor deltagerne til sådanne arrangementer ledes videre mod et aktivt engagement i huset. JB10 skal gøre sig klart, hvilken rolle socialt samvær skal spille for huset. Ønsker man at minimere det sociale rum eller bruge det aktivt som en del af husets læringsmiljø? 9

12 3. Organisering & Involvering Der findes flere projekthuse eller ungdomshuse rundt om i Danmark - men ingen modeller som Næstved ungdomsskole ønsker at kopiere én til én. Derfor er JB10 s første år også et eksperiment udi, hvordan et projekthus i Næstved bedst organiseres. Den måske vigtigste beslutning angående organiseringen af et projekthus er, hvor langt ind i organisationen brugerinvolveringen skal række. Yderpunktet er det autonome eller 100% brugerstyrede ungdomshus, som f.eks. findes i København og Vordingborg. I den anden ende af skalaen findes den traditionelle ungdomsklub, hvor aktiviteterne er tilrettelagt af pædagoger eller lærere. En tredje model er det professionaliserede projekthus (f.eks. Københavns Projekthus eller the HUB), hvor etablerede projektgrupper og små virksomheder lejer sig billigt ind på en fælles projektbaseret arbejdsplads. De professionelle projekthuse har typisk en ældre målgruppe end de to andre. JB10 placerer sig et sted midt imellem de tre. Man har ikke 100% brugerstyring idet ungdomsskolen udgør huset daglige og strategiske ledelse. Samtidig er der langt mere vidtrækkende brugerinddragelse end i en traditionel ungdomsklub. Målgruppen er ynge og projektgrupperne mindre veletablerede end i de professionaliserede projekthuse og samtidig ønsker JB10 at kunne følge projekter til dørs, som bevæger sig op i den professionelle skala. Derfor har JB10 haft behov for at definere og beskrive sin egen involveringsstrategi. professionaliseret projekthus 100% brugerstyret ungdomshus JB10 traditionel ungdomsklub INVOLVERINGSSTRATEGI JB10 satte fra begyndelsen ambitionerne højt. Huset blev meget hurtigt åbnet op for brugere, som blev bedt om at definere og løfte næsten alle husets opgaver. Senere er involveringsstrategien ændret. Det har taget det meste af et år for JB10 at finde sit ståsted mellem de forskellige ungdomshus/projekthus-modeller. I dag er JB10 organiseret som et ungdomsskolestyret projekthus, hvor professionelle står for husets daglige drift, mens de enkelte aktiviteter er helt eller delvist brugerdrevne med facilitering af en professionel vejleder. Hvor JB10 i begyndelsen forfulgte et mål om at involvere brugerne fuldt ud i alle husets facetter, abonneres i dag på en trinvis faciliteret involveringsstrategi. Brugernes kastes ikke ud i det fulde ansvar fra begyndelsen (100% brugerstyring). I stedet vejledes de af professionelle gennem hele projektudviklingen, med den målsætning at brugerne bliver i stand til på længere sigt at søsætte selvstændige projekter (mere herom i kapitel 2). Ingen brugerinvolvering brugeren er deltager Brugerinvolverende brugeren er hjælper Brugerdrevet brugeren er arrangør 10 Brugerstyret brugeren er ansvarshavende

13 Den nye involveringsstrategi betyder at brugerne i dag oftere involveres i konkrete tidsbegrænsede projekter frem for i husets generelle drift. Flere brugere giver udtryk for, at de konkrete projekter gør det lettere for dem at engagere sig. JB10 skal bibeholde og videreudvikle den trinvise faciliterede brugerinvolvering, hvor brugerne inddrages i konkrete tidsbegrænsede projekter frem for i den løbende drift af huset. STRUKTUR Skiftet til en mere styret og trinvis involveringsstrategi er blandt andet en reaktion på, at den omfattende brugerstyring i projekthusets begyndelse oplevedes som uoverskueligt af mange brugere. Der er ved midtvejsevalueringens udarbejdelse en udbredt oplevelse af, at huset savner struktur og overblik. Men også en oplevelse af at huset har fundet mere struktur siden dets åbning i vinteren Man blev lidt forvirret. Der var ikke nogle rammer for det til at starte med. Det var bare: kom og gøre med det hvad du vil. bruger 17 år JB10 har gennem det første år eksperimenteret med forskellige metoder til at gøre sin struktur overskuelig. Blandt andet via faste ugentlige husmøder, en tænketank, forskellige typer opslagstavler, daglige facebook-opdateringer med dagens program, ansvarspersoner for husets forskellige områder samt forskellige systemer for åbningstider. Mange af disse (f.eks. husmøder og tænketanken) har vist sig ulevedygtige, fordi de ikke var rettet mod konkrete opgaver eller begivenheder men snarere var drifts-orienterede. Derfor er de nu afskaffet. De løbende ændringerne i husets struktur har dog i sig selv været en kilde til forvirring. F.eks. fortæller løst tilknyttede brugere, at de har svært ved at gennemskue husets åbningstider. De mange ændringer risikerer dermed at blive en barriere for potentielle brugere for at involvere sig i projekthuset. JB10 skal bestræbe sig på at holde fast ved sin nuværende struktur i min. 6 mdr. før det reelt er muligt at vurdere, hvordan den fungerer. 11

14 4. Kommunikation JB10 s kommunikation foregår primært via mund-til-mund-metoden og sociale medier. Derudover har JB10 gjort opmærksom på sig selv gennem ungdomsskolen, Næstved Fri Skole og aktiveringscenteret Plus Resurce. For nyligt har projekthuset oprettet en hjemmeside. SOCIALE MEDIER Ser man på fordelingen af, hvilke kommunikationskanaler de nuværende brugere har hørt om JB10 igennem er deres personlige netværk altoverskyggende. Hele 72% af brugerne har hørt om JB10 første gang gennem venner. Næsthyppigst er ungdomsskolen: 28% hørte første gang om JB10 via Næstved Ungdomsskole. Der har været en tendens til, at den netværksbaserede kommunikation med tiden er blevet mindre effektiv. Tilstrømningen af facebook-følgere har tidligere været faldende, og projekthusets opdateringer blev over foråret og sommeren set af stadig færre facebook-brugere. Hvorfra hørte du første gang om JB10? En af årsagerne har været en for hyppig, informationstung og ustruktureret brug af facebook. Den megen information blev svær for brugerne at sortere i. Der var ved midtvejsevalueringens udarbejdelse en gennemgående holdning om, at informationsmængden var overvældende og til tider irrelevant (se rapport om JB10 s brug af sociale medier for uddybning). procent Derfor er der i august lavet en strategi for brugen af sociale medier. I den indgår en mere målrettet brug af facebook, et mere klar visuel profil samt brug af youtube. Den nye strategi er taget i brug i forbindelse med festivalen Næverland, og har opnået markant bedre resultater. Langt flere facebook-brugere ser og reagerer på opdateringer fra festivalen, og på knap tre uger har festivalen opnået et digitalt følge på over 500 mennesker. Det er ligeså mange, som JB10 har opnået siden december JB10 s egen facebook-side og tilhørende facebook-grupper har dog stadig en væsentligt mindre aktivitet og rækkevidde end festival-siden. JB10 skal overføre de gode erfaringer fra festivalens kommunikation og integrere dem i husets generelle kommunikation for fremtiden. 12

15 IMAGE JB10 har tilsyneladende et image-efterslæb fra sin tid som studenterhus og spillested. Det er de nuværende brugeres vurdering at JB10 har fået et image som et sted for hippier og for gymnasieelever. Dette image kan også hænge sammen med husets tidligere og nuværende kommunikation via de sociale medier. Faldgruben med at fokusere ensidigt på netværksbaseret kommunikation er, at man primært taler gennem sine nuværende brugere til potentielle nye brugere. Projekthuset har som beskrevet i kapitel 1 en overrepræsentation af mænd der går i det almene gymnasium. Med den værksbaserede kommunikation kan det være svært at komme ud over de segmenter, projekthuset allerede har god kontakt med. JB10 skal arbejde for at ændre sit gymnasie-image gennem en kommunikation som er rettet specifikt mod andre segmenter end gymnasieeleverne. ANDRE MEDIER JB10 har generelt været mere fokuseret mod sociale medier og mindre på traditionelle massemedier som f.eks. dagblade eller tv. Desuden har JB10 ikke været ret aktiv i at kommunikere gennem Næstveds uddannelses- og kulturinstitutioner, ved f.eks. at ophænge plakater, uddele flyers eller møde op på skoler eller til kulturarrangementer i andre sammenhænge. Dette har været en bevidst prioritering fra projekthusets side at vente med den brede kommunikation til huset har fundet fodfæste, og til der var et større arrangement at opreklamere og kommunikere omkring. Også i dette tilfælde har Næverland-festivalen markeret et skifte i kommunikationsstrategien. I forbindelse med festivalen kommunikerer JB10 også igennem aviser og dagblade både lokalt og nationalt. Og der er ved midtvejsevalueringens udarbejdelse en forventning om at reklamere for festivalen gennem uddannelsesinstitutionerne. Det er en væsentlig kvalitet ved festivalens kommunikationsstrategi at den både arbejder igennem og udenom de nuværende brugeres netværk. Især taget i betragtning af den tidligere omtalte målsætning om at tiltrække andre segmenter end de, som allerede er repræsenteret i huset. Samt målsætningen om at modarbejde sit gymnasieimage. Det er dog endnu for tidligt at evaluere effekten af den nye kommunikationsstrategi. 13

16 5. Samarbejde med Kommunen & Ungdomsskolen JB10 er kommunalt finansieret og ungdomsskole-ledet. Derfor indgår projekthuset løbende i samarbejder med andre dele af ungdomsskolen og med forskellige dele af den kommunale forvaltning. For projekthuset er der både store fordele og nogle praktiske vanskeligheder forbundet med det at befinde sig i det kommunale regi. NÆSTVED KOMMUNE En udfordring i projekthuset har været at få adgang til internet. Kommunens standard internetløsning, som kræver personspecifikke brugernavne og koder passer dårligt til projekthusets behov for internet til et stort antal brugere, som kommer og går i huset. Derfor har det været omstændigt at finde en alternativ løsning, som opfylder projekthusets behov og kommunens sikkerhedskrav. Processen har været langvarig og bekostelig for projekthuset, og det manglende internet har været en reel barriere for det daglige arbejde i huset de første ti måneder. En anden udfordring er projekthusets og kommunens forskellige tidshorisonter. Kommunens lange planlægningshorisonter kan være svære at leve op til i en organisation, hvor aktiviteterne er afhængige af brugernes tilslutning og ofte planlægges spontant. Eksempelvis ønskede kommunen i april måned at lave en konkret handleplan for samarbejdet omkring ungeinddragelse ved kommunalvalget i november. Et andet eksempel er at projekthuset ved forberedelserne til festivalen Næverland var meget sent ude i forhold til at søge kommunale midler og tilladelser hos politiet. En tredje udfordring har været administration af anlægskontoen. Ansvaret for økonomistyringen ligger hos ungdomsskolen, mens teknisk forvaltning havde råderet over en del af midlerne på anlægskontoen til ombygning og istandsættelse inden og under projekthusets opstartsfase. Det var uklart hvornår deres arbejde/forbrug var slut og derfor også uklart hvor mange penge JB10 kunne disponere over. Desuden var der usikkerhed omkring overførsler af anlægsmidler fra 2012 til 2013, og i den forbindelse blev der taget en overordnet politisk beslutning om besparelse på alle kommunale anlægskonti og projekthuset mistede derfor uventet kr. i februar måned. Anlægskontoen har så at sige været placeret mellem to stole, hvilket har medført en uhensigtsmæssig forskydning mellem ansvar og råderum. Projekthuset organiseringsform forudsætter, at også fysisk anlægsarbejde som f.eks. indretning foregår som en inddragende læringsproces med husets brugere. Derfor har det været vanskeligt for projekthuset at nå at bruge afsatte anlægsmidler indenfor indeværende budgetår. Og det har derfor været en begrænsning for projekthuset at langt størstedelen af etablerings-budgettet er på en anlægskonto, det vil sige øremærket fysisk anlæg. JB10 skal på sin side blive bedre til at planlægge større arrangementer i god tid og tage kontakt til relevante samarbejdspartnere i god tid. Ungdomsskolens ledelse skal gøre interne og eksterne samarbejdspartere opmærksomme på de udfordringer, kommunens forvaltningspraksis medfører for projekthusets mulighed for at opfylde sine succeskriterier. BYGNINGEN JB10 ligger i en bevaringsværdigt bygning i Næstveds bymidte og side om side med Ungdommens Uddannelsesvejledning og Støttecenteret under Socialpsykiatisk Støtteteam. Det sætter nogle grænser for, hvor store armbevægelser projekthuset kan have med hensyn til at omforme de fysiske omgivelser f.eks. med hensyn til skiltning på husets facade. Dette forhold har ikke været kilde til konflikter, og der er stor gensidig forståelse mellem Plan & Erhverv og projekthuset og dets naboer. Der er indgået et kompromis, hvor projekthuset bruger en anden indgang og skilter på husets tilstødende hegn i stedet for facaden. 14

17 UNGDOMSSKOLEN Ungdomsskolen gør brug af JB10 til at afholde tre faste arrangementsrækker; Jazz Grooves, Eventyrlige Aftener og Get Downs samt til undervisning i radio. Ungdomsskolens arrangementer/undervisning og projekthusets aktiviteter fungerer positivt som hinandens rekrutteringsgrundlag. 14% af projekthusets brugere peger specifikt på radio-undervisning eller Jazz Grooves, som årsagen til, at de kom i JB10 første gang. Modsat deltager JB10 s brugerskare i ungdomsskolens arrangementer og reklamerer for dem i deres netværk. Samarbejdet med ungdomsskolen var i begyndelsen kilde til nogle uenigheder omkring undervisningens og arrangementernes grad af brugerinddragelse. Ungdomsskolens arrangementer følger edutainment-læringsbegrebet, som efterstræber en blanding af uddannelse og underholdning i brugerens møde med ungdomsskolen. JB10 deler ungdomsskolens læringsbegreb men stiller yderligere krav til, hvornår i et projektforløb læringen finder sted. Mens ungdomsskolens arrangementer tidligere var arrangeret af professionelle, ønsker JB10 udelukkende at huse og skabe arrangementer, som er arrangeret af unge under professionel vejledning. Det er vigtigt for projekthusets profil og interne sammenhæng, at alle aktiviteter, som finder sted i JB10 aktivt indgår i husets involveringsstrategi. Derfor bør ungdomsskolen være omhyggelig med hvilke hold og arrangementer, der placeres i JB10, og arbejde for at disse integrerer brugerinddragelse i alle faser af projektudviklingen. Denne udvikling er allerede søsat: eksempelvis deltager brugere af JB10 i dag i afviklingen af ungdomsskolens arrangementer, og radio-holdet deltager med workshops under projekthusets festival. Ungdomsskolen og JB10 skal i fællesskab arbejde videre for at udvikle hold og arrangementer i en mere brugerinvolverende retning. Beslutningen om placering af nye hold/arrangementer bør tages i samarbejde med projekthusets daglige leder. Ungdomsskolen projektlaboratorium flytter ind i JB10 efter sommeren Projektlaboratoriet lever på alle måder op til JB10 s involveringsstrategi og har samtidig et netværk og en erfaring omkring projektvejledning, som kan opkvalificere JB10 markant. JB10 kan samtidig bidrage til projektlaboratoriet som fysisk og socialt samlingssted. At flytte projektlaboratoriet til JB10 betyder, at det som før blev gennemført som solo-projekter for fremtiden kan gennemføres som kollektive projekter, hvor flere unge involveres for de samme midler. Desuden tilføjer JB10 et socialt rum omkring projektudviklingen, som kan gøre projektvejledningen lettere tilgængelig for unge, der ikke på egen hånd ville opsøge projektlaboratoriet på Ungdomsskolen. Tingene går langsomt, men det gør alting jo, når det skal laves i fællesskab. Så det negative har en ligeså stor positiv side, fordi man lærer noget af at skulle udvikle noget med andre. Det er en udfordring som jeg ikke personligt har været vandt til. Jeg er ikke opdraget i en foreningstanke. Men det har jeg suget til mig. bruger 30 år Ungdomsskolen og JB10 skal arbejde målrettet for at etablere en fælles projektvejledning i JB10. 15

18 Resumé af fokuspunkter Midtvejsevalueringen har afdækket hvordan Næstveds nye projekthus er kommet fra start, og hvilke kvaliteter og udfordringer huset besidder i dag ni måneder efter dets åbning. Midtvejsevalueringen foreslår følgende 13 fokuspunkter for projekthusets arbejde frem mod testperiodens afrunding i oktober 2014: Brugere JB10 skal blive bedre til at inddrage kvinder og piger. JB10 skal blive bedre til at inddrage unge, som ikke går på det almene gymnasium eller er under uddannelse. JB10 skal sikre en fortsat tilstrømning af nye aktive brugere. Læringsmiljø JB10 skal arbejde hen mod, at graden af ungeinddragelse i de enkelte arrangementer løbende forøges. Et konkret mål kan være, at flere arrangementer ved test-periodens afslutning gennemføres med vejledning i planlægningsfasen, men afvikles uden vejledning. JB10 skal arbejde hen mod at fordele ansvar mere ligeligt mellem brugerne. En måde at måle dette er ved at undersøge, hvor stor en andel af projekthusets brugere der ved testperiodens afslutning identificerer sig selv som hhv. arrangører, hjælpere og deltagere. JB10 skal gøre sig klart hvilken rolle socialt samvær skal spille for huset. Ønsker man at minimere det sociale rum eller bruge det aktivt som en del af husets læringsmiljø? Organisering JB10 skal bibeholde og videreudvikle den trinvise faciliterede brugerinvolvering, hvor brugerne inddrages i konkrete tidsbegrænsede projekter frem for i den løbende drift af huset. JB10 skal bestræbe sig på at holde fast ved sin nuværende struktur i min. 6 mdr. før det reelt er muligt at vurdere, hvordan den fungerer. Kommunikation JB10 skal overføre de gode erfaringer fra festivalens kommunikation og integrere dem i husets generelle kommunikation for fremtiden. JB10 skal arbejde for at ændre sit gymnasie-image gennem en kommunikation som er rettet specifikt mod andre segmenter end gymnasieeleverne. Samarbejder JB10 skal på sin side blive bedre til at planlægge større arrangementer i god tid og tage kontakt til relevante samarbejdspartnere i god tid. Ungdomsskolens ledelse skal gøre interne og eksterne samarbejdsparter opmærksomme på de udfordringer, kommunens forvaltningspraksis mdfører for projekthusets mulighed for at opfylde sine succeskriterier. Ungdomsskolen og JB10 skal i fællesskab arbejde videre for at udvikle hold og arrangementer i en mere brugerinvolverende retning. Beslutningen om placering af nye hold/arrangementer bør tages i samarbejde med projekthusets daglige leder. Ungdomsskolen og JB10 skal arbejde målrettet for at etablere en fælles projektvejledning i JB10. 16

19 Næste skridt Midtvejsevalueringen skal anvendes som værktøj for projekthusets daglige og strategiske ledelse for at udstikke retningslinjerne for det næste års arbejde med projekthuset. Derudover foreslås, at midtvejsevalueringen danner udgangspunk for et værksted med projekthusets brugere, hvor det diskuteres, hvad der skal til, for at bringe JB10 videre ind i sit andet år - og sikre at projekthuset fortsat peger frem mod sin målsætning om at være sandkasse og katapult for Næstveds skabende unge. Jeg ønsker for fremtiden at JB10 kan blive større end bare Næstved. Andre byer har også behov for projektvejledning. Tænk hvis der kom JB10-udspring med de samme værdier og idéer i andre byer! Byer som Køge, Ringsted, Slagelse, Korsør, Sorø. Christian 17 år 17

20 NY FESTIVAL I NÆSTVED - NYSGERRIG & GRATIS - MADKULTUR - RADIO - VIDEO - MUSIK

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

NÆSTVEDS UNGDOMSPROJEKTHUS B10 NYE MEDSPILLER

NÆSTVEDS UNGDOMSPROJEKTHUS B10 NYE MEDSPILLER NÆSTVEDS UNGDOMSPROJEKTHUS B10 BYENS NYE MEDSPILLER afrapportering 2012-2014 HVAD ER JB10? et projekthus JB10 ligger på Jernbanegade 10 i centrum af Næstved og er Næstveds projekthus for unge, der tør

Læs mere

NÆSTVEDS UNGDOMSPROJEKTHUS B10 NYE MEDSPILLER

NÆSTVEDS UNGDOMSPROJEKTHUS B10 NYE MEDSPILLER NÆSTVEDS UNGDOMSPROJEKTHUS B10 BYENS NYE MEDSPILLER afrapportering 2012-2014 HVAD ER JB10? et projekthus JB10 ligger på Jernbanegade 10 i centrum af Næstved og er Næstveds projekthus for unge, der tør

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

GODE RÅD TIL POLITISK STØTTEKONCERT/CAFÉAFTEN

GODE RÅD TIL POLITISK STØTTEKONCERT/CAFÉAFTEN GODE RÅD TIL POLITISK STØTTEKONCERT/CAFÉAFTEN Mange (store) afdelinger har haft gode erfaringer med at afholde politiske støttekoncerter især i forbindelse med julekampagner mod fattigdom. Mindre afdelinger

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013 Intet om dem det handler om, uden dem det handler om KABS Vejle 19. marts 2013 Min baggrund Uddannet socialrådgiver Afdelingsleder i MotivationsHuset Er medopfinder af byggeklodsmodellen, som er en enkelt

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA Dette spørgeskema efterspørger din mening omkring patientsikkerhedsspørgsmål og rapportering af hændelser på apoteket. Vi ved, at din tid er presset men vil være

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising

Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising 1 2 Indhold Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden Kommunikation Og information V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden 2 Energi Horsens Fonden Hvem vi er Vi investerer i innovative projekter, virksomheder, iværksættere inden for: Energi

Læs mere

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst!

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! ØU SYRETEST AF VISIONEN Roskilde Kommune, 1. oktober 2014 Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! 1 VISIONENS SPROGLIGE PEJLEMÆRKE Visionens sproglige pejlemærke rummer både de nuværende styrkepositioner

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere