Danske råvarer & proteinkilder

Transkript

1 Danske råvarer & proteinkilder Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hanne Maribo, Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L&F

2 Tag hensyn til gris og mark Grisen Hvordan påvirker de forskellige råvarer grisenes produktivitet, foderprisen og kvaliteten? Er der særlige hensyn at tage ved valg af de forskellige råvarer? Marken Konkurrence mellem forskellige afgrøder i marken Hvad skal udbyttet være Prisforhold

3 Oversigt - Danske råvarer Korn Byg, hvede det, vi måler imod! Rug fordel, hvornår? Triticale relevans? Majs Protein Sojaskrå det, vi måler imod! Raps rapskager Ærter Hestebønner Lupiner

4 Kornråvarer Hvede Byg Rug Triticale Majs FEsv pr. kg FEsv variation Råprotein, % 9,1 9,2 7,6 9,2 8,4 Fosfor 2,7 2,9 2,7 3,1 - OBS Meldrøjer Alkylresorcinol Fedtkvalitet Brug årets gennemsnit Egne analyser Korrekt udtagning = en håndfuld pr. læs/stik prøve Mange analyser 8 FEsv og fosfor 4

5 Kornråvarer Hvede Byg Rug Triticale Majs FEsv pr. kg FEsv variation Råprotein, % 9,1 9,2 7,6 9,2 8,4 Fosfor 2,7 2,9 2,7 3,1 - OBS Meldrøjer Alkylresorcinol Fusarium-toksiner højere i år 5 ud af 44 kritisk Brug Ochratoxin årets gennemsnit (lager) højere risiko ved våd høst (2011) Egne Opmærksomhed analyser nødvendigt Overhold Korrekt udtagning grænseværdier = en håndfuld for foder pr. læs/stik prøve Mange analyser 8 FEsv og fosfor Kornrensning reducerer indhold Ingen toksinbindere er lovlige! Brug dårligt korn til opvarmning Fedtkvalitet 5

6 Skal vi bruge rug? Slagtesvin, stigende mængde rug Faldende tilvækst (3 g/dag ved pr. 10 % iblanding) Næsten uændret foderudnyttelse Ens kødprocent Søer Ingen fordøjelsesproblemer hos søerne Ikke væsentlige forskelle i produktivitet Max. indhold Rug % i foder Smågrise % 20 Slagtesvin % 40 Sofoder % 30 6

7 Rug Brug rug, hvis: Prisen er rigtig Kvaliteten er i orden Meldrøjer i foder max. 500 ppm smågrise og slagtesvin ingen til søer Tilsætning af xylanase (+0,7 FEsv)

8 Triticale Kan erstatte hvede til slagtesvin 900 g/dag 2,4 FEsv/kg 60 % kød Pris -2 til -3 kr./100kg Risiko Alkylresorsinol og meldrøjer

9 Kernemajs Dyrkes på let jord i varme områder af Danmark Stort udbytte og høj kornpris mere majs Høstes med ca. 40 % vand, derfor vådkonservering tørring er for dyrt vådkonservering, iltfrit - organiske syrer Gastæt silo og ensilering kan fungere Vådkonserveret majs stabiliserer vådfoder Majs er en risikofaktor for Fusarium-toksiner Max. iblanding til slagtesvin 40 % Kan medføre høj umættethed i spæk Kvalitetsforringelse (forarbejdning)

10 Hvad måm råvaren koste? Max. pris i forhold til hvede Pris pr. 100 kg Hvede Majs Triticale Rug Smågrise kg (110 FEsv) Slagtesvin (107 FEsv) Sofoder (107 FEso) Hvad koster det? Oktober

11 Delkonklusion - Kornråvarer Rug og triticale kan anvendes og er pt. konkurrencedygtige Kvaliteten skal være i orden! Majs vinder indpas og kan erstatte hvede Håndtering kræver omhu og skal læres

12 Fra gris til mark!

13 Hvorfor vinterrugdyrkning? Tåler tørke bedre end andre kornarter Større konkurrence mod ukrudt Lavt kvælstofbehov Mindre behov for svampemiddel Fleksibilitet mht. etableringstidspunkt God overvintring Højt udbyttepotentiale

14 Ulemper ved dyrkning rug til foder Lavere foderværdi end hvede Lavere proteinindhold Risiko for meldrøjer Behov for en ekstra kornsilo Lejesædsrisiko

15 Dyrkning af vinterrug eller triticale til svinefoder? Hvor er vinterrug og triticale konkurrencedygtig?

16 Hvad viser artsforsøgene? 3 års markforsøg Forfrugt vinterhvede og vinterraps Sandjord og lerjord Flere forsøg anlægges til høst 2012

17 Artsforsøg på sandjord, JB 1-4 Gns. 8 forsøg Udbytte hkg/ha FEsv pr. hkg FEsv i alt Pris kr./hkg Bruttoudbytte kr./ha* Netto resultat kr./ha* Vinterhvede Hybridrug Vinterbyg Triticale Vinterhvede: Hereford Hybridrug: Evolo/Palazzo Vinterbyg: Zephyr Triticale: Dinaro/Cando oktober 2011 *) Inkl. værdi af halm

18 Artsforsøg på lerjord, JB 5-6 Gns. 7 forsøg Udbytte hkg/ha FEsv pr. hkg FEsv i alt Pris kr./hkg Bruttoudbytte kr./ha* Netto resultat kr./ha* Vinterhvede Hybridrug Vinterbyg Triticale Vinterhvede: Hereford Hybridrug: Evolo/Palazzo Vinterbyg: Zephyr Triticale: Dinaro/Cando oktober 2011 *) Inkl. værdi af halm

19 Ligevægtsudbytte i hybridrug Udbyttet i hybridrug skal være 8-10 hkg højere pr. ha for at det økonomiske resultat er det samme som i vinterhvede

20 Merudbytte i hybridrug i fht. udbyttet i vinterhvede, 15 artsforsøg Merudb. i hybridrug, hkg/ha Udbytte i vinterhvede, hkg/ha

21 Merudbytte i hybridrug i fht. udbyttet i vinterhvede, 15 artsforsøg Merudb. i hybridrug, hkg/ha Hybridrug 5 har i været økonomisk konkurrencedygtig, 10 hvor udbyttet i hvede har ligget under hkg pr. ha 15 Husk: Der har været to hårde vintre i perioden Udbytte i vinterhvede, hkg/ha

22 Konklusioner vedr. vintersæd Hybridrug er økonomisk konkurrencedygtig for hjemmeblandere på arealer med hvedeudbytter under ca. 75 hkg pr. ha Angreb af meldrøjer SKAL undgås i rug gennem sortsvalg og dyrkningsteknik Triticale på niveau med hvede på sandjord og kun lidt lavere udbytter på lerjord. Stor forskel på sorter af triticale Triticale tåler sen såning lidt bedre end hvede

23 Alternative proteinkilder Proteinkilder Sojaskrå Rapskage/skrå Hestebønner Ærter Lupin 23 23

24 Proteinråvarer, max. iblanding Lupin Sojaskrå Rapskage Hestebønner Ærter Smågrise, % Slagtesvin, % Sofoder, % Tag hensyn til: Blandingssammensætning Besætningens sundhedsniveau

25 Hvorfor raps i grisefoder? Der er nok af det! Rapskage i Danmark Rapsskrå fra Tyskland og Polen Fordelagtig aminosyresammensætning På højde med fiskeprotein Varmebehandling kritisk for proteinkvalitet Dobbeltlave sorter efterspørg dem Under 1 % erucasyre af fedtsyrer Under 25 mikromol glucosinolater pr. g Fra 2013: 18 mikromol glucosinolater pr. gram rapsfrø Vælg lave sorter som udsæd ikke Excalibur 25

26 Raps smågriseforsøg Smågrise kan godt tåle 15 % rapskage i foderet Ingen forskel i produktivitet og sundhed Når rapsproduktet optimeres rigtigt ind i blandingen Og er behandlet rigtigt Hvorfor er vi bange for raps? Giver diarré? NEJ Reduceret ædelyst? NEJ Grisene dør af det? NEJ Ny afprøvning igangsat Fermenteret rapskage til smågrise 26

27 Rapskage til slagtesvin Fra Scanola ny skånsom proces Rapskage, % Indeks ens pris tend 83* Konklusion 10 % rapskage i foderet -5 øre pr. FEsv 20 % rapskage duer ikke - produktivitet og spækkvalitet! Blandingen overholdt anbefalinger mht. glucosinolater Smågrise/slagtesvin Smågrise tåler bedre rapskage end slagtesvin langtidseffekt? Glucosinolater er formentlig problemet Vi tester pt. høj/lav glucosinolat til smågrise & slagtesvin

28 Alternative proteinkilder

29 Ærter og hestebønner Fortrænger både korn og soja i svinefoder Rige på lysin - fattige på methionin ANF - skadelige stoffer- kan begrænse iblanding Sorter med lavt indhold bør vælges/efterspørges Ærter: Mange forsøg i 80 erne Hestebønner: To nyere forsøg Foto: DLF Foto: Landbrugsavisen

30 Ærter Overhold max. Indhold Smågrise 5-15% Slagtesvin 40% Søer 10% Indeholder tanniner og glucosider Vælg hvidblomstrede sorter Ærter kan give lind gødning Påvirker ikke produktiviteten negativt! Undgå ærter ved diarréproblemer Bruges primært i økologisk produktion

31 Hestebønner til smågrise Hestebønner % Tilvækst g/dag FEsv/dag 1,14 1,10 1,18 1,17 1,18 FEsv/kg 1,97 1,97 1,95 1,95 1,95 Indeks DB ens pris/fesv Hanne Maribo, VSP, 2010

32 15% hestebønner i øko smågrisefoder (Foreløbige data) Daglig tilvækst på stiniveau - 70 g Diarrébehandlinger + 4% Døde og udsatte + 7% For små til slagtesvinestalden + 0,7% Mulige årsager: Højere proteinniveau ingen frie aminosyrer Flere alternative råvarer flere ANF Ringere sundhedsstatus Foto: Landbrugsavisen

33 Lupin, slagtesvin (2001) Traditionel Økologisk Økologisk 15 % Lupin FEs/dag 2,40 a 2,25 b 2,32 c FEs/kg 2,76 2,75 2,73 g/dag 872 a 817 b 850 a Kødprocent 60,3 59,6 59,8 Indeks 100 a 91 b 96 ab

34 Delkonklusion - Proteinråvarer I kan godt bruge raps, kvalitet varierer sort/ proces Start nu selv med at dyrke de rigtige sorter! Ærter, hestebønner og lupiner kan også anvendes Overhold max. iblanding Pas på med summen af alternativer/skadelige stoffer Vælg sorter ELLER efterspørg varer med lavt ANF Tag hensyn til besætningens sundhedsniveau

35 Fra gris til mark!

36 Er der økonomi i at dyrke bælgsæd til hjemmeavlet svinefoder? Svinebrug hjemmeblander Konventionelt markbrug Netto kornkøber Markært og hestebønne

37 Ligevægtspris i markært og hestebønne kr. pr. hkg Foderværdi, FEsv/hkg: Vinterhvede 116 Markært 101 Hestebønne / /300 90/250 Købspris på hvede/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne

38 Ligevægtspris i markært og hestebønne kr. pr. hkg / /300 90/250 Købspris på hvede/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne

39 Ligevægtspris i markært og hestebønne kr. pr. hkg / /300 90/250 Købspris på hvede/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne

40 Bælgsæd er især alternativ til vårbyg Bælgsæd mest konkurrencedygtig i forhold til vårbyg Efterafgrødekrav medfører øget areal med vårsæd skal noget af det være bælgsæd? Bælgsæd har forfrugtsvirkning mere 1. års vinterhvede

41 Forudsætninger for beregninger Forfrugtsvirkning er indregnet Merudbytte i hvede på 8-9 hkg pr. ha 10 kg N pr. ha sparet i hvede Udbytte i foderenheder Evt. ekstra handelsomkostninger til kornkøb Kvælstoffiksering giver besparelse på gødning Kornhalm bjærges til 40 øre pr. kg

42 Hvad skal udbyttet mindst være? hkg pr. ha I fht. vårbyg med 55 hkg pr. ha / /300 90/250 Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne

43 Hvad skal udbyttet mindst være? hkg pr. ha I fht. vårbyg med 55 hkg pr. ha / /300 90/250 Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne

44 Hvad skal udbyttet mindst være? hkg pr. ha I fht. vårbyg med 55 hkg pr. ha / /300 90/250 Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg Markært Hestebønne

45 Kan udbytterne i bælgsæd klarer sig i forhold til vårbyg?

46 hkg pr. ha Udbytter i markært og hestebønne forsøg Gns. 45 hkg Fra sortsforsøg Markært Hestebønne

47 hkg pr. ha Udbytter i markært og vårbyg i sortsforsøg (målesort) Udbytteforskel i gns. på 20 hkg pr. ha Vårbyg Markært

48 Hvad med vinterhestebønne? Landsforsøg anlagt i Danmark i 2009 og 2010 UDVINTRET Erfaringer fra England

49 Vår- og vinterhestebønne UK-forsøg hkg pr. ha Gns. merudbytte på 3 hkg pr. ha i vinterhestebønne i UK-forsøg Gns. Vårhestebønne Vinterhestebønne

50 hkg pr. ha Artsforsøg m. markært, hestebønne og lupin, 4 forsøg Markært Hestebønne Lupin Fs Fs Fs Fs

51 5 krav til dyrkning af bælgsæd God vandforsyning lerjord eller vandet sandjord God jordstruktur Lille ukrudtstryk ved etablering Effektiv bekæmpelse af bladlus Mange år mellem bælgsæd i sædskiftet

52 Konklusion vedr. bælgsæd Udbyttet i markært må højst være ca.10 hkg lavere end i vårbyg ved aktuelle priser Og i hestebønne højst ca. 5 hkg lavere Jo større prisforskel mellem korn og sojaskrå jo bedre klarer bælgsæd sig økonomisk Forudsætninger: Uændrede produktionsresultater i stalden At man kan håndtere et ekstra fodermiddel

53 Konklusion vedr. bælgsæd (2) Markært har generelt ikke været konkurrencedygtig i forhold til vårbyg (med de aktuelle priser på korn/sojaskrå) Hestebønne har måske større potentiale under egnede forhold Økonomisk gulerod er for lille til at satse på bælgsæd til foder på konventionelle svinebrug (med de aktuelle priser på korn/sojaskrå)

54 Videncenter for svineproduktion Samlet konklusion fra mark til gris Alternative råvarer viden bevarer forspringet Kornråvarer konkurrencedygtige alternativer Proteinråvarer relevans hvornår? Ikke i dag pga. økonomi, men hvis: Prisen på sojaskrå stiger og/eller kornprisen falder GMO restriktioner i EU Øget krav om dansk dyrkede råvarer i foder Kontraktproduktion/mærkevare gris Økologisk produktion øges