Projekt aflevering 1. Semester Hus 22.2 Af Peter Hald & Garegin Tutundjan Gruppe 3.b.

Transkript

1 Projekt aflevering 1. Semester Hus 22.2 Af Gruppe 3.b Peter hald Garegin Tutundjan

2 This scientific research is about how some individuals in the society decides to join a gang. In this research we have analyzed some of the main reasons why some individuals join gangs, such as how there nearby environment can affect them, and what needs does a gang fulfill for the individual. In this research we have used relevant theories about subculture, stigma etc. and we have interviewed two gang members about their past and their present, so we cold analyze their answers and compare the answers with other researches. This study provides proof of how stigma in a early age can effect the individual in a negative way, in socially challenged communities. The stigma process can isolate the individual from the rest of society; as a result of that process these individuals in these communities join gangs, and see the gangs as a way out in one hand, and like a replacement for a family in the other hand. Denne videnskabelige forsknings projekt handler om, hvordan nogle individer i samfundet beslutter sig for at slutte sig til en bande. I denne forskning har vi analyseret nogle af de vigtigste grunde til, at nogle personer bliver en del af en bande, såsom hvordan deres nærliggende miljø kan påvirke dem, og hvilke behov kan en bande opfylde for den enkelte individ. I denne projekt har vi baseret vores undersøgelser på relevante teorier om subkultur, stigmatisering og på et interview med to bandemedlemmer, hvor vi har fundet ud af hvilke omstændigheder der har spillet en rolle, for at de i dag er blevet bandemedlemmer. Vores resultater er baseret på hvordan individets relationer til familien, skolen, og til autoriteter i en tidlig alder i en forvejen stigmatiseret bydel kan resultere i at nogle individer ser banden som en familie, og som den eneste måde de kan få det gode liv. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål 7 2. Metodiske overvejelser Valg af teori Valg af empiri Interviewplanlægning Rekruttering Interviewforløb Etiske overvejelser Validitet Konklusion Projektdesign Teori Stigmatisering Territorium Selvet som et refleksivt projekt Teori om subkultur Interview Præsentation af de interviewede Social baggrund Stigmatiseret opvækst Fælleskabet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 39 Bilag 1- Studieforløbsbeskrivelse 39 Bilag 2 Transskription 46 Interview med Ilias 46 Interview med Younes 49 3

4 1. Indledning Den 14. august 2008 blev der affyret over 25 skud med en fuldautomatisk ak 47 riffel mod en større gruppe unge med anden etnisk oprindelse end dansk, som stod på et torv i Tingbjerg. En ung mand på 19 år blev ramt med en enkelt kugle som fandt vej igennem den stiksikre vest, som han havde på. Kuglen var dødelig. Dette satte gang i det, der i medierne blev døbt bandekrigen. Politiet vurderer, at der har været over 100 skyderier, som kan sættes i forbindelse med denne konflikt. Disse skyderier har resulteret i 55 sårede personer og 7 dræbte. Dette tal er dog ikke helt præcist da konflikten i et vist omfang stadig er i gang samt at der nu er involveret flere grupperinger (bander). Efter skyderiet den 14. august stod det dog forholdsvis klart hvilke grupperinger der var involveret, nemlig Hells Angels med deres støttegruppering AK81 på den ene side og flere grupperinger med indvandre baggrund på den anden side. Ifølge bogen bandekrig Fischer, Frederiksen, Jensen (2010:24) var disse tre grupperinger klar til en konflikt, nemlig Blågårds plads, Mjølnerparken og Tingbjerg. Dog er det ifølge den føromtalte bog rimelig groft opridset, da forskellige parametre kan spille ind i forhold til enkelte personers tilhørsforhold. 1.1 Problemfelt Igennem de seneste år har der været fokus på fejden mellem forskellige bander i Danmark fra såvel befolkning og siddende regeringers side. Tidligere har fejden kunne holdes inden for disse banders miljøer men gennem de senere år har den spredt sig til at være en del af vores samfund idet skyderier på åben gade, mord, mordforsøg og optøjer oftere foregår i det offentlige rum blandt almene borgere. Vi ønsker at fokusere på hvad der ligger til grund for at visse individer vælger disse bander og hvad de får ud af dette tilhørsforhold. I problemfeltet er det vigtigt for os at fortælle om hvordan staten har grebet dette problem an, så der kan skabes en diskussion om staten har grebet dette problem på den rigtige måde. Bandepakken fra 27. dec er et af statens forsøg på at forhindre bandekrigen i at udvikle sig. Loven har til hensigt at løse konflikten ved at forhøje strafudmålinger for bandemedlemmer til det dobbelte af hvad den almene borger ville modtage: 4

5 81 a. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs 119, 123 og 245, 245, jf. 247, 246, jf. 245, jf. 247, og 252, stk. 1, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i et gensidigt opgør, som foregår mellem grupper af personer, og hvor der flere gange som led i opgøret enten er anvendt skydevåben eller anvendt våden eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begået brandstiftelse omfattet af denne lovs Med Bandepakkens opståen, så kom der også et større samarbejde imellem politiet og SKAT, samarbejdet blev inspireret af tilfangetagelsen af den italienske mafioso Al Capone i Chicago i USA i , som blev dømt for skattesvindel. SKAT`S og politiets samarbejde blev kendt som Al Capone metoden som går ud på at politiet i samarbejde med SKAT gransker bandemedlemmer og bandemedlemmers familiers økonomi ned til den mindste detalje. Et af de elementer der gøre sig gældende, når man snakker om individer der vælger bander som et levevej, er det økonomiske perspektiv. For at man kan forstå hvorfor nogle individer vælger at blive en del af en bande, og for at kunne forstå hvorfor de samme individer bliver fastholdt i banderne, så skal man kunne forstå mange bandemedlemmers økonomiske situation. Skyggelandet som er en bog skrevet af Michael Hviid Jacobsen som er baseret på en række forskellige undersøgelser og forskning om bandekultur i Danmark og i bogen bliver der konkludereret at et af de væsentligste årsager til bandemedlemmer fortsat forbliver i banderne er pga. deres økonomiske situation. Michael Hviid Jacobsen har interviewet en 30 årige rocker ved navn Kim som er indsat, men som snart bliver løsladt. Han fortæller følgende om sit økonomiske situation han kommer til at stå i, når han bliver løsladt: Når jeg kommer ud, så går jeg og afdrager med 2000 om måneden, og nu skylder jeg , så kan du prøve at regne ud, hvornår jeg bliver færdig Så kan man lige så godt lade være med at afdrage.. nu har jeg fået 10 år i fængsel snart, man er jo straffet for livstid økonomisk, det er da i hvert fald med til at holde en tilbage på at starte på en frisk Hvis man sådan virkelig skulle afdrage og komme ud af det ikke, så det jo næsten ikke til at overskue at skulle leve sådan i alligevel mange år, man kan måske afdrage mere end 2000, men man skal alligevel leve af havregryn og ikke komme nogen steder du kan ikke tage med din kæreste på ferie de næste ti 1 5

6 år, du kan ikke købe noget, du kan ikke eje noget.. jeg kunne godt finde et job, det ved jeg at jeg kunne, men jeg ved også, at lige så snart jeg finder det, så er SKAT der igen. Så jeg starter med at gå ned og få kontanthjælp igen.. Jacobsen ( 2012:108) Denne interview afspejler mange bandemedlemmers økonomiske situation, da hans gæld på er gæld til det offentlige pga. sagsomkostninger fra hans straffesager. I kims tilfælde er det en taktisk beslutning at vælge modtagelse af kontanthjælp. Pga. SKAT ikke har mulighed for at inddrage hans kontanthjælp, men derimod ifølge inddrivelsesbekendtgørelsen 13 stk. 2 Så kan SKAT inddrage fra lønnen, det han skylder til det offentlige. Dette resultere i at i f.eks. Kims tilfælde at det ikke kan betale sig for ham at få sig et almindelig arbejde, og betale skat. Derfor er beslutninger taget af regeringen utrolig vigtige når man snakker om individer, der er medlem af en bande., Da politikkernes beslutninger kan have en negativ effekt, der resultere i at bander bliver mere attraktive for nogle individer. Men udover det økonomiske aspekt og hvad regeringen har gjort for at komme problemet til livs, er det også oplagt at kigge på sociologiens verden hvor forskellige teoretikere verden over igennem årtier at forsøgt at forstå hvorfor visse individer ønsker at være en del af disse kriminelle miljøer samt hvad der for dem til at forblive i bandemiljøet. Mange af disse teorier vil med rette kunne benyttes da der ikke er noget endegyldigt svar på hvorfor nogle unge mænd er villige til at være en del af det hårdkogte miljø som bandemiljøet unægteligt er. Vi har blandt andet valgt at benytte os af birminghamskolen subkultursteori da det at være medlem af en subkultur nemlig betyder at man ikke føler sig som en del af det etablerede samfund, men i stedet finder en samhørighed med andre individer der dyrker samme subkultur, i dette tilfælde bandemiljøet. Et godt eksempel på hvordan folk der er i periferien af en subkultur også kan ende som en integreret del af subkulturen ses i denne udtalelse fra et medlem af den såkaldte nørrebrogruppen: Første gang, jeg sad i fængsel-det var sidste gangvar jeg uskyldig. Denne situations fik mig til at gå ind i en gruppe. jeg kunne lige så godt gøre det, jeg blev dømt for, og blive det, jeg blev beskyldt for, nemlig at være "bandemedlem" Jacobsen (2012:182). Jeg følte mig stemplet. Alt blev ødelagt for mig. 2 Med denne udtalelse ser vi også et eksempel på hvordan et begreb som stigmatisering (Goffman) faktisk fastholder 6

7 denne unge mand i miljøet og hvordan stigmatiseringen reelt for ham til at tage skridtet fuldt ud og blive medlem af en bande, i dette tilfælde nørreportgrupperingen. En anden teori som også kan belyse det at være medlem af en bandegrupperingen og som kan benyttes til at forstå hvordan voldsomme voldlige handlinger er Pierre Bourdieus kapital teori. Her er det især begrebet symbolsk kapital der er interessant. Grunden til at denne teori er interessant beskrives rigtig godt i følgende stykke tekst: "Symbolsk kapital kan være en hvilken som helst form for egenskab eller handling, som medlemmerne i en gruppe tilskriver positiv værdi" 3. Grunden til at denne teori er så interessant er netop at det for udenforstående kan være meget svært at forstå hvorfor visse individer ønsker at afgøre interne stridigheder med f.eks. skydevåben. Altså kan man ved hjælp af denne teori, forstå at bandemedlemmerne netop ved hjælp af forskellige handlinger af voldlig karakter kan opnå anderkendelse blandt ligesindede, en anderkendelse som de måske ikke føler at de er i stand til at opnå i det etablerede samfund. Her kan begrebet stigmatisering igen spille ind, da et bandemedlem som vi også så et eksempel på tidligere kan føle at løbet er kørt i forhold til at få en plads en det normale samfund og derfor vælger i endnu højere grad at opnå symbolsk kapital blandt deres ligesindede. Det er et rigtige spændene område at beskæftige sig med, og der er rigtig mange faktorer der påvirker hinanden når man snakker om bander. Det har en utrolig stor effekt i den samfund vi lever i. Den faktorer vi syntes er det mest spændene, og som vi gerne vil undersøge og komme med ny viden er den proces, hvor et individ kan blive påvirket til at komme ind i bande. Vi vil gerne vide, hvorfor og hvordan et individ kan blive en del af et bande. 1.2 Problemformulering Hvorfor er der nogle individer i samfundet der bliver bandemedlemmer, og hvilke omstændigheder kan være årsag til dette. 1.3 Arbejdsspørgsmål Har individets nærmiljø en betydning for om individet bliver en del af en bande. 2 Skyggelandet s Klassisk og moderne samfundsteori s

8 Hvad for individet ud af sådan et fælleskab. 2. Metodiske overvejelser Vi ønsker at analysere de omstændigheder der kan påvirke individet til at blive del af en bande. De omstændigheder kan være individets nærmiljø. Der vil vi se hvordan nogle indvandrer bandemedlemmers nærmiljø har været, og om hvordan det har påvirket individet. F.eks. Individets relation til familie, venner, og skole osv. Med udgangspunkt i problemformuleringen vil vi forklare om vores metodiske overvejelser for metodedesignet. Vi vil f.eks. tage udgangspunkt i bandemedlemmers sociale baggrund og sammenligne det med moderne teoretikers teorier om gruppe sociologi og subkulturer. Vi vil f.eks. bruge en omhyggelig interview form til at indsamle data så vi kan fortolke bandemedlemmernes svar, om hvordan de er endt som bandemedlemmer i dag. Så vil vi fortolke deres svar, og med den viden vi har opnået i teori afsnittet, så vil vi have de rigtige værktøjer til at kunne analysere og fortolke hvordan nogle individer bliver en del af en bande, og hvilke omstændigheder der kan påvirke dem. 2.1 Valg af teori Vi har i dette projekt valgt at benytte forskellige teorier som med rette kan benyttes nå man taler om problemer tilknyttet bandemiljøet. Vi har valgt at benytte Erving Goffmanns teori om stigmatisering på grund af at vi mener at stigmatisering spiller en stor rolle i forhold til hvorfor unge individer og især indvandrer kan blive påduttet en identitet, som de måske personligt ikke er på pågældende tidspunkt, men som de i nogle tilfælde ender med at påtage sig grundet omverdens syn på dem. Samtidigt er teorien og relevant fordi den kan være med til belyse hvorfor individer fra stigmatiserede områder kan ende med at føle sig som mindre værd i samfundets øjne, og derfor bevidst eller ubevidst kan ende med at tage afstand fra det etablerede samfund. Vi har også valgt at inddrage en smule teori fra den franske sociolog Loic Wacquant for at beskrive de udfordringer som er forbundet med at bo i et såkaldt ghettoområde, dog er Wacquant ikke brugt særlig meget i dette projekt, men er dog inddraget på grund af hans i vores øjne præcise beskrivelse af ghetto-områder. Den næste teori som vi har valgt at benytte er Anthony Giddens teori om det refleksive selv. Grunden til at vi har valgt at benytte denne teori er for at belyse de udfordringer der er forbundet med at være et ungt 8

9 individ i det sen-moderne samfund og hvordan aftraditionaliseringen har spillet en væsentlig rolle i at muligheden om at tage del i en subkultur er opstået. Derudover mener vi at den relevant i forhold til at beskrive hvad der kan ske med et ungt individ som føler at et forkert valg eller en forkert beslutning pludselig har fået det pågældende at føle sig som en ikke integreret del af det etablerede samfund. Det sidste teori vi har valgt at inddrage i denne rapport er omhandlende subkultur som oprindeligt stammer fra The University of Chicago da vi her igennem kan beskrive hvordan der i subkulturer kan opnås anderkendelse og respekt gennem handlinger som ikke ville give det samme afkast i det omkringliggende samfund. Dette er også grunden til at vi har valgt at inddrage Pierre Bourdieus teori omkring symbolsk kapital, da den giver mulighed for at forstå hvordan det er gruppen (subkulturen) der bestemmer hvilke egenskaber og handlinger der kan tilskrives positiv værdi. 2.2 Valg af empiri Vi har valgt at interviewe to bandemedlemmer. Vores valg af at interviewe de to bandemedlemmer er begrundet med at vi vil indsamle kvalitativ data, i form af en omhyggelig interviewform. Vi har dog ikke haft mulighed for at interviewe dem i flere omgange, men det har vi gjort godt med, ved at interviewe to personer der begge er fuldgyldige medlemmer af samme bande. Vores valg af at indsamle infomartionssættet på denne måde, er at forbedrer vores forståelse af den proces der gøre at en individ melder sig en i bande. De spørgsmål vi vil stille til interviewet har til formål at få dem til at genfortælle deres praksis, hændelser, og omgivelser, og ikke få deres abstraktioner og vurderinger. Vi vil se virkeligheden og deres erfaringer set fra deres briller, og de spørgsmål vi stiller dem, har vi prøvet at gøre så relevant som muligt, så den data vi opnår, kan vi sammenligne med de teorier vi har arbejdet med. Så kerneformålet med interviewet er at se sammenhængen i hvorfor nogle individer vælger at komme ind i en bande, og forstå relationen imellem individet og dens omgivelser, der kan påvirke individets valg i forhold til at blive bandemedlem, på denne måde kan vores dataindsamling give os et værdifuldt viden, til at kunne forstå og analyse den pågældende fænomen at nogle vælger at være en del af en bande. Så vores datakilde er de to interviewede og vores teknik for at registrere dataene er interview, hvor vores fortolkningsredskab vil 9

10 være at opnå en naturalistisk forståelse og indlevelse af de to bandemedlemmers liv, hvor vi vil give en fortolkning og vurdering baseret på deres svar. 2.3 Interviewplanlægning Vi har valgt at bruge en kvalitativ interview da vi føler det er den bedste måde vi kan indsamle relevant data, uden at være bundet til en helt klarlagt struktur. Med det mener vi at vi får lidt frier tøjler imellem interviewere og de interviewede. Altså et interviewform der giver os mulighed for at have nogle spørgsmål klar, som vi gerne ville have svar på, men at vi også havde muligheden for at komme lidt dybere ind i nogle af spørgsmålene hvis vi følte det var relevant, og have muligheden for at kunne spørge ind til nogle af deres svar. Og omvendt var det også vigtigt for at have muligheden for at kunne gøre det omvendte, hvis nogle af spørgsmålene ikke faldt ind i deres smag, så ville vi have muligheden for at kunne fjerne spørgsmålene helt, og kunne snakke om det nogle ting of the record da de er i en position hvor nogle af spørgsmålene kunne udgøre en form for risiko for dem at svare på. Det skal dog siges at selvom vi havde taget nogle forbehold til hvilke spørgsmål vi ville stille dem, så var det meget vigtigt for os at være så neutrale og fordomsfri som muligt. Vi ville se deres virkelighed med deres briller, derfor var det vigtigt for os at være så fordomsfri og neutral så muligt. Derfor diskuterede vi i gruppen, om hvilke temaer vi ville forme vores spørgsmål i, og vi havde allerede fået nogle få betingelser af de to bandemedlemmer om hvilke ting og spørgsmål vi ikke måtte stille dem, som f.eks. måtte vi ikke skrive i opgaven om præcis hvilken bande de tilhører, og vi måtte heller ikke stille dem spørgsmål angående nogle af bandens mere voldelige aktiviteter Rekruttering Rekrutteringsprocessen var meget ligetil, da vi var under tidspres. Vi havde snakket om nogle forskellige kriterier som personerne vi ville interviewe skulle indeholde. Vi havde aftalt at vi gerne ville interview 2 personer, da syntes at interviewe to personer ville være for meget, som jeg nævnte var vi under tidspres, at få en omhyggelig interview gennemført, og at kunne interviewe en enkelt bandemedlem ville ikke kunne give os et fyldestgørende datasæt. Så vi valgte at bruge to personer. Vi ville også kun interviewe bandemedlemmer fra en af de mest 10

11 indflydelsesrige og magtfulde bander. Vi blev enige om at det skulle være en af indvandrer banderne da vi syntes det var mest relevant i forhold til det teori vi ville arbejde med, og det ville være nemmer at interviewe nogle fra disse bander, pga. personlige netværkskanaler. Så dem vi endte med at interviewe, var nogle vi havde taget kontakt med igennem en tæt kammerat, der befandt i det miljø, som kunne stå inde for os som interviewer, og kunne stå inde for dem vi skulle interviewe, det skal dog siges at jeg havde mødt de interviewede til et fælles arrangement nogle måneder siden, så vi var klar over at de var bandemedlemmer og og hvilken bande de tilhørte. Dette var kun en fordel for alle parter, da der var en hvis form for tillid til hinanden. Derfor aftalte vi at kun en af os ville være tilstede under interviewet, og det ville være den af os der kendte personerne, så aftale vi med den person der havde taget kontakt til de to drenge at mødes hjemme hos fællesvennen og bestille nogle pizzaer for at gøre stemningen så uformelt som muligt, og have tid til at kunne fortælle drengene hvad projektet går ud på, og fortælle lidt om vores gruppe arbejde osv. for at give drengene et godt billede på hvorfor vi vil interviewe dem og hvilke intentioner vi har med interviewet Interviewforløb Som nævn tidligere så forgik interviewet hjemme hos en fælles ven. Det syntes vi alle sammen var det mest optimale sted, hvor alle parter følt sig tilpas. Det var meget vigtigt for alle parter og have tillid til hinanden, så kunne tale åbent om tingene, det var derfor optimalt at vi alle sammen havde mødt hinanden før, dog skulle vi stadig bruge tid på at lære hinanden lidt at kende. Vi var under et kæmpe tidspres med at få skrevet opgaven, men alligevel brugte jeg mange timer på at snakke med drengene og lære dem lidt at kende, og give dem chancen for at lære mig bedre at kende, og spise sammen og snakke om nogle ting der ikke omhandler interviewet, så når jeg sener henne tændte diktafonen at der var en form for sikkerhed at den optagelse på diktafonen ikke ville misbruges på nogen måde. Jeg ved ikke om jeg fik opnået mit mål om at vinde deres tillid, men de indvilget i at lade sig interviewe, og da interviewet kom lidt i gang, så følte jeg at de glemte diktafonen og snakkede mere lige ud af posen, og det var meget positivt for dataindsamlingen. 11

12 2.6. Etiske overvejelser Drengene havde givet os nogle få betingelser vi skulle overholde, dem nævnte jeg tidligere, det var ligesom deres etiske overvejelser med hensyn til at indvilge til Interviewet. Vores etiske overvejelser var at vi skulle være så neutrale og fordomsfri som muligt. Vi ville se deres virkelighed igennem deres briller og forstå deres virkelighed, vi ville dog ikke på nogle måde retfærdiggøre nogle af deres kriminelle handlinger, eller på nogen måde give udtryk for at de ting de har gjort/gøre er i orden, dog ville vi heller ikke udstille dem på nogen måde. Vi vil kun se deres virkelighed, og se hvilke omstændigheder der har spillet ind i at de blevet bandemedlemmer osv. vi vil ikke retfærdiggøre eller på nogen måde stå inde for deres krimelle handlinger. Vi havde også forklaret at interviewet ville være fuld tilgængelig på RUC`s bibliotek, og interviewet vil læses af vores vejleder og censor osv. derfor har de også valgt at deres efternavne skal være anonymt Validitet Vi har så vidt muligt prøvet at være så neutrale som muligt under interviewet, og ikke prøvet at få de interviewede til at svare på en bestemt måde. Vi har prøvet at gøre deres svar så klart som muligt, så læseren har mulighed for at fortolke deres svar på en anden måde. Transskriptionen har vi skrevet i bilag 2 og vi har begge to lyttet til båndet mens vi har læst transskriptionen for at være helt sikker på at vi har fået det hele med Konklusion Vi finder vores metode yderst relevant for vores opgave, da den passer bedst med vores projekt design. Vi ønsker at bruge interviews til forståelsen af adfærden hos bandemedlemmer og hvilke omstændigheder har påvirket dem til at blive en del af en bande. Så vi synes det er relevant teori vi vil bruge samt empiri til at fremme forståelsen af bandemiljøet og til at analysere om hvilke omstændigheder spiller en rolle i at nogle individer bliver bandemedlemmer. 12

13 2.9. Projektdesign I vores projektdesign har vi ved hjælp af en række erkendelsesopgaver svaret på vores underspørgsmål, dette giver os et værktøj til at besvare vores problemformulering. 13

14 3. Teori 3.1 Stigmatisering I forbindelse med unge kriminelle af anden etnisk oprindelse end dansk, er det oplagt at komme ind på begrebet stigmatisering. Begrebet stammer fra ordet stigma som stammer fra det gamle Grækenland hvor stigma blev brugt til at definere mennesker som havde kropslige tegn, som var synlige for deres omgivelser. Disse tegn kunne for eksempel være en tyv eller en slave som havde fået en brændemærke som så kunne bruges til at identificere sådanne mennesker for den almindelige borger nå denne løb ind i de stigmatiserede på blandt andet offentlige pladser. Slår man ordet op i Gyldendals fremmedord bog for at finde den direkte oversættelse finder man ud af at det betyder stik eller mærke, altså ligesom de mærker som Jesus Kristus havde på hænder og fødder efter at være blevet korsfæstet, hvor han fik banket søm gennem både hænder og fødder. Lihme (2002:89). I den forbindelse som vi her bruger ordet, kommer det fra den amerikanske sociolog og socialpsykolog Erving Goffmann som i sin bog stigma. I denne bog kommer han med en række eksempler på hvordan stigma i vor tid bruges til miskreditere omdømmet hos personer som er i besiddelse af visse egenskaber og træk. I denne sammenhæng kunne det være etnisk oprindelse. Goffmann anskuer yderligere stigmatisering som en strategi, der har til formål at pådutte visse individer eller grupper af individer en bestemt form for social identitet Lihme (2002:90).De individer som bliver ofre for stigmatisering vil ifølge Goffmann blive tildelt bestemte afvigerroller og identiteter som er baseret på baggrund af en inddeling af mennesker i kategorier. Dette gør så yderligere at menneskelige kategorier danner baggrund for andre menneskers forestillinger og normative forventninger, som så gør sig gældende i mødet med personer som kunne forestilles at tilhøre en bestemt menneskelige kategori. Lihme (2002:90) Meningen med Goffmanns projekt er at afdække de føromtalte kategoriseringer og at vise hvordan stigmatisering kan ødelægge konkrete personlige identiteter, for så i stedet at skabe "uægte" konstruerede sociale identiteter. Et eksempel på dette kan ses hos unge af anden etnisk oprindelse end dansk som velvilligt påtager sig rollen som "perkere" som jo oprindeligt var og stadig er et racistisk ord som bruges i Danmark om personer med primært mellemøstlig baggrund, men som også i nogle tilfælde bruges om personer med en mørkere hudfarve en den almene dansker. I bogen skyggelandet som omhandler ungdomskultur, kriminalitetskultur og bandekultur i dansk belysning finder vi et citat som understreger dette " Alle fem drenge og jeg hænger 'ud' på imrans værelse, hvor drengene ryger cigaretter. Abham og Allan laver sjov med Nicks hår, som er 14

15 ved at være en smule langt. Abham siger, "Jeg ku klip det for dig, mand'. Nick ser overbærende på ham og siger, "Jeg skal squ ikke have 'perker-hår',når jeg skal i retten". Vredt rejser Abham sig, og pegende på Nick siger han, " Du kan ikke få 'perker-hår'. Du er ingen perker. Du er en fed dansk gris". De andre drenge griner, og Allan siger," Jeg er vildt gald for mit perker-hår, Abham. Det er superfedt". De andre er enige på nær Nick, som rejser sig og forlader rummet. "Kan du huske, da du kom, Allan?", griner Abham, " du lignede en pigemed det lange hår og skæg". Imran tilføjer grinende, "Ja, ikke en skid 'gangster' over dig der" (Observation fra feltarbejde på en sikret institution i 2009). Jacobsen (2012: )Altså ser vi her hvordan, noget som egentlig er stigmatiserende bliver vendt om af de stigmatiserede individer til noget som i deres øjne er positivt og "sejt". Samtidigt ser vi her også et eksempel på, at under visse forudsætninger kan personer som normalt ville blive betegnet som stigmatiserede (I det er tilfælde Imran og Abham) faktisk ender med at stigmatisere en person som ikke normalt ville blive betegnet som stigmatiseret(i det her tilfælde Nick). I den pågældende situation som er beskrevet ovenfor kan deres brug af ordet perker godt opfattes som et udtryk for stolthed over at blive set på som anderledes. Derfra går det faktisk videre til at ting og udtryk også kan være "perker". Eksempler på dette kan være sko, musik og som i ovenstående citat altså hår, som så blandt de involverede bliver betragtet som noget sejt og altså "perker". Nu hvor stigmatiseringen har fundet sted og nogle unge med en anden etnisk oprindelse end dansk samtidigt har påtaget sig rollen som "perkere" så kan det også bruges til at i andre forbindelser, i bogen det kulørte akvarium beskrives det hvordan forsikrings selskaber som gerne vil have at gamle damer tegner en forsikring hos netop deres selskab, gennem reklamekampagner kan give disse gamle damer indtrykket af at unge "perkere" vil overfalde dem. Dette er et eksempel på hvordan en eksisterende stigmatisering bruges af kyniske selskaber til at opnå større profit uden at skele til hvordan det kan skade både en gammel dame og en ung indvandrer. Grunden til at det kan skade de to pågældende parter er at den gamle dame kan risikere fremover vil have i baghovedet at muligheden for et overfald bestemt er til stede næste gang hun møder en eller en gruppe af unge mennesker med en anden etnisk oprindelse end dansk. Samtidigt vil en ung indvandrer jo også kunne mærke mistilliden hvis en gammel dame pludselig skifter fortov eller tager sin taske tæt ind til kroppen når hun ser ham. Dette vil netop have mulighed for at skabe tanken i den unge indvandrers hoved at det er fordi han er "perker". For at underbygge dette postulat kommer 15

16 her et lille uddrag fra bogen det kulørte akvarium "Da et stigmas virkning er via en klassifikationsstereotypisering at forme vores normative opfattelser, hvad forventninger til de stigmatiserede angår, møder vi den typisk, hvor der er bestemte strategiske og bagvedliggende interesser forbundet med stigmatiseringen". Lihme (2002:92) Teorien om stigmatisering kan belyse hvorfor unge mennesker vælger at være en del af en gruppe med afvigende adfærd, da de derigennem kan opnå accept og fællesskab som de ellers måske ikke føler at de kan opnå i det almindelige samfund. 3.2 Territorium I denne bandekonflikt som i så mange andre konflikter som involvere bande af forskellig art, spiller deres lokalområde en stor part. Grunden til dette er at de involverede grupperinger på indvandrersiden netop finder en stor del af deres identitet i det område de kommer fra. De bande grupperinger der findes på indvandrersiden af konflikten København har alle rod i såkaldte ghetto-områder såsom Mjølnerparken, Blågårds plads og den københavnske forstad Tingbjerg. Et godt eksempel på dette finder vi i bogen skyggelandet hvor følgende uddrag stammer fra "Jeg kommer ind på institutionen efter at have været væk i to dage og møder Allan på gangen. Han har en ny T-shirt på, hvor der med stor skrift står 7500 og bagpå står der HOLSTEBRO- Allans postnummer og by. Jeg stopper op og kommenterer den nye T-shirt. Allan fortæller, at han lavede den dagen før. Jeg spørger, hvorfor han har valgt sit postnummer og by? Han ser lidt forvirret ud, inden han svarer, "fordi det er sejt". Jeg nikker, for jeg ved at de andre drenge på institutionen har lignende T-shirts, og at de skriver tags med deres postnumre på institutionens vægge og borde, når de kan komme af sted med det (observation fra feltarbejde på en sikret institution i 2009) Jacobsen (2012:172).Selvom dette uddrag ikke direkte omhandler individer fra de i bandkrigen involverede boligområder så viser det at der er en stor stolthed i at vise offentligt hvor man kommer fra, og selvom personen vi møder, altså Allan ikke kommer fra et område som kan betegnes som et ghettoområde så stammer hans inspiration og grundlag for at få en sådan T-shirt, fra de andre drenge på den sikrede institution som netop selv kommer fra sådanne ghetto områder. Et citat fra bogen Skyggelandet underbygger dette. Her er det drengen Rhodez der fortæller hvad det betyder for ham at komme fra et bestemt område "Det handler om, hvor du kommer fra, at du har 16

17 venner udenfor og er stolt af det. Det bliver ligesom et symbol ik. Jacobsen (2012:172). Ifølge bogen Skyggelandet kan ghettoområder findes omkring de fleste vestlige storbyer og beskrives i bogen som "forstadsområder, som tidligere var arbejdskvaterer, men som idag hovedsagligt huser fattige flygtninge og indvandrere og personer på overførselsindkomster. Jacobsen (2012:172). Dette beskrives yderligere af den franske sociolog Loic Wacquant der sige at disse områder er præget af fremskreden marginalisering (Advanced marginality) hvor faktorer såsom stigmatisering, fattigdom, racisme og udstødelse spiller sammen. Følgende citat fra Wacquant beskriver kort og præcist hvorfor det er uatraktivt at bo sådanne steder "isolerede og afgrænsede territorier, som i stigende grad, både udefra og indefra, ses som en social skæresild... hvor kun samfundets udstødte vil acceptere at bo". Jacobsen (2012:173) Dette prøver drengene på den sikrede institution ifølge bogen skyggelandet at gøre op med ved at bruge deres postnummer som et symbol på status, og derved aktivt hæve deres boligområdes status. På denne måde forsøger de at gøre op med den forud skrevne negative status. Samtidigt bygger deres fællesskab også på at de er vokset op i områder som lider af fremskreden marginalisering, som de dog så prøver at redefinere ved hjælp af deres alternative brug af symboler og altså derigennem prøver at tilføre brugen af disse symboler noget subkulturel status Selvet som et refleksivt projekt Hvis vi kigger på hvorfor unge mennesker vælger at blive en del af bandemiljøet, er det oplagt at kigge på Anthony Giddens teori om det refleksive selv. Ifølge Giddens teori er der også er samfundsmæssige forhold der spiller ind når et ung individ vælger en sådan vej i sit liv. Dette hænger sammen med aftraditionaliseringen af samfundet, fordi vi tidligere befandt os i et traditionssamfund hvor et ungt individs liv i høj grad var forudbestemt af faderens beskæftigelse, det vil sige at var faderen landmand var dette højst sandsynligt også den vej sønnen vil gå. Livet var altså traditionsbundet og mulighederne var svært begrænsede, hvilket betød at det enkelte individs drømme og forventninger til livet var af en helt anden karakter. Derimod har vi i det sen-moderne samfund har så mange forskellige muligheder for at udfolde vores potentiale. Dette betyder at det enkelte individ går igennem en kulturel frisættelse og vi ikke i tilnærmelsesvis samme grad er bundet af traditioner. Dette betyder yderligere at det 17

18 enkelte individ kan føle at det har ubegrænsede muligheder for at skabe sin egen personlige identitet og derfor samtidig har muligheden for at udforske forskellige ting i livet, såsom at eksperimentere med sex eller rejse jorden rundt. Derudover får det unge individ også muligheden for at blive del af en subkultur som for eksempel bandemiljøet, hooliganmiljøet eller et utal af andre subkulturer som findes i det sen-moderne samfund. Ifølge Giddens er "Vi hvad vi gør os til. Andersen, Kaspersen (2007: ) Dette betyder samtidigt at livet for et ungt individ er baseret på en lang række valg og beslutninger. Ulempen ved denne frihed er så til gengæld at individet i tilfælde af et forkert valg eller en forkert beslutning kan ende med at føle sig utilstrækkelig og derfor ende med at opgive sin drøm om at blive en integreret del af det etablerede samfund og derfor ende med at søge anderkendelse og accept i en subkultur som står ved at den ikke er en del af det etablerede samfund eller som i hvert fald ikke lever efter det etablerede samfunds love, værdier og normer. Her opstår også et problem hvis man kigger på unge af anden etnisk oprindelse end dansk. Grunden til dette er at de pågældende uge ofte er efterkommere af flygtninge og derfor vil de traditioner som forældrene er i besiddelse af, ofte ikke er sammenførlige med den måde det danske samfund er bygget op på. Et citat fra en ung mand ved navn Bassem som kan findes i bogen skyggelandet beskriver situationen omkring ikke at føle at man slår til i det normale samfund, og derfor kan vælge bandemiljøet som scenen hvor man så i stedet kan opnå accept og anderkendelse" Ja altså. Man var lidt splittet. Man prøvede, så godt man kunne og...altså, få puslespillet til at hænge sammen om du vil... og komme med i kampen og gøre sit bedste for at blive accepteret osv. Men nogen gange så var det bare ikke godt nok. Lige meget hvad man gjorde, så blev du bare presset ud på sidelinjen. Og så er det jo næsten en selvfølge, at så søger man tilflugt hos sine egne, og på den måde fandt man sammen, og sådan var det. Det lærte man så senere hen bare at acceptere, at sådan var det bare" Jacobsen (2012:189) Her ser vi et godt eksempel på hvordan et ungt individ, der egentlig har de bedste intentioner med hensyn til at skabe de bedste forudsætninger for sig selv i det danske samfund, alligevel ender med at "knække nakken" og derved opgive drømmen om at opnå accept og anderkendelse i det etablerede samfund og i stedet forsøge at opnå de pågældende ting igennem en subkultur af afvigende karakter. 18

19 3.3. Teori om subkultur Hvis man forsker inden for ungdomskulturer, vil man hurtigt finde ud af at det er meget svært at komme uden om subkultursteori. Grunden til at vi inddrager det i dette projekt er for at belyse sammenholdet og fællesskabsfølelsen som individer der er medlemmer af bander ofte finder i sådanne grupperinger. Samtidigt kan man også med rette antage at bandemiljøet er en såkaldt subkultur. I 1950'erne blev der på The University of Chicago som også kaldes Chicagoskolen forsket indenfor begrebet subkultur i et forsøg på at forklare hvorfor der var blevet dannet socialt afvigende undergrupper i samfundet, som adskiller sig markant fra det almindelige samfunds love og retningslinjer Jacobsen (2012:167) Ifølge bogen viste flere studier at når en subkultur af afvigende karakter vokser frem, ender den med at bliver meningsfuld for det enkelte individ, samt måden at lære afvigende subkulturer at kende skal gøres via interaktion med eksisterende medlemmer af den pågældende subkultur. En anden vigtig ting omkring subkulturer af afvigende karakter er at medlemmer af den pågældende subkultur lever efter en "kode", eller et regelsæt om man vil. Regelsættet skaber nogle retningslinjer som medlemmer forventes at følge eller sagt på en anden leve op til. Det er her at ting som voldlige overfald, skyderier og lignende bliver socialt accepteret blandt medlemmerne og er med til at skabe respekt omkring det enkelte individ i den på gældende subkultur. Dette uddrag fra bogen skyggelandet underbygger dette. " Imran, Abham, Allan, Mark (der er pædagog) og jeg hænger ud ved et lille bord. Allan er ankommet til institutionen dagen før, og de andre drenge udspørger ham om, hvad han er blevet sigtet for. Allan, som endnu ikke kender de andre drenge særlig godt. udtrykker fortrydelse over at være blevet sigtet for røveri: "Jeg var altså ikke med til det. Jeg stod bare ved siden af". Vi griner alle godmodigt, mens Allan kigger lidt forvirret rundt. Mark forklarer, "det er det, i alle siger herinde, i er alle sammen uskyldige". Abham skubber sin stol tilbage og rejser sig op i en truende stilling:" Jeg gjorde det! Jeg smadrede fandeme hans ansigt. Det sikkersvin. Nu ved han, det skal han ikke prøve på igen". Imran nikker anderkendende. Mark prøver at overbevise drengene om, at det ikke løser noget at banke andre, fordi de har vidnet mod en. Både Imran og Abham griner hånligt, mens de siger, at der, hvor de kommer fra, så løser det alt. Allan griner sammen med dem, og senere spørger han interesseret ind til, hvad Imran og Abham er sigtet for (observation fra feltarbejde på en sikret institution i 2009) Jacobsen (2012:170).Denne samtale viser hvordan et ungt individ ved hjælp af en for mange (blandt andet den pågældende pædagog Mark) vanvittig handling kan 19

20 opnå respekt gennem vold. Dette er et eksempel på det som sociolog Pierre Bourdieu kalder symbolsk kapital. Pierre Bourdieus teori stammer fra hans ophold i Algeriet fra hvor han gennem disse år indsamlede empirisk materiale om berberfolket kabylerne og deres møde med kolonimagten Frankrig. Her observerede han hvordan berberfolkets vigtigste ressource var ære eller æresfølelse. Han fandt frem til at "Æren eksistere kun i kraft af sit ry og kun i den udstrækning, medlemmerne i en gruppe er enige om, at visse specifikke egenskaber eller handlinger er ærefulde. Symbolsk kapital kan være en hvilken som helst form for egenskab eller egenskab, som medlemmerne i en gruppe tilskriver positiv værdi" Andersen, Kaspersen (2007: ) Selvom Pierre Bourdieu opfandt begrebet symbolsk kapital i en helt anden sammenhæng, kan teorien med rette benyttes i forbindelse med bandemiljøet som subkultur, da ære i høj grad også spiller ind som grundlag for de ekstreme voldhandlinger som er blevet udført under bandekonflikten. Et eksempel på dette er netop den spiral af hævn som bliver ved udførelsen af voldshandling da dem det går ud over er nødt til at opnå hævn for at have deres ære i behold. Samtidigt bliver den symbolsk kapital også et redskab til at opnå den manglende accept, respekt og anderkendelse som mange bandemedlemmer ikke føler de kan opnå i det etablerede samfund, og ifølge teorien kan disse ting opnå ved hjælp af handlinger eller egenskaber, så længe der i gruppen( i dette tilfælde hele subkulturen altså bandemiljøet) er enighed om hvad der kan tilskrives positiv værdi. Her er det oplagt at det kan tilskrives positiv værdi hvis man f.eks. hævner en voldhandling begået ens egen bande. 4. Interview Ilias og Younes er to drenge på henholdsvis 20 og 21 år. De bor begge to på et af Nørrebros mest belastede områder som er præget af bandekriminalitet, og de er begge to fuldgyldige bandemedlemmer i et af Nørrebros bandegrupperinger. De har givet tilladelse til dette interview, dog på nogle få betingelser. Deres efternavn vil forblive anonymt og at der heller ikke nævnes hvilken bande de tilhører. Dog kan det siges at banden er et af de helt store aktører i bandekonflikten og banden er nævnt som forholdsvis et af de helt største indvandrerbander i København, som aktivt har været en del af bandekonflikten imellem Hells Angels og AK81 på den ene side og indvandrer banderne på den anden side. 20

21 Begge drenge er af marokkansk afstamning, men er født og opvokset i Danmark. Formålet med dette interview er at få afklaret lige præcis hvorfor de blevet bandemedlemmer. For at jeg kan få svar på hovedspørgsmålet, bliver jeg nød til at spørge ind til deres fortid og finde ud af hvilken slags fortid de har med folkeskole, kriminalitet, osv., og hvordan deres opvækst har været. Derefter vil jeg prøve at finde ud af hvordan deres liv har taget den drejning mod at blive en del af en bande, og hvordan deres nærmeste miljø har påvirket dem. Formålet med denne personlige interview er at indsamle kvalitativ data i form af en omhyggelig interviewform. Formålet med dette interview er ikke at få Ilias og Younes til at fortælle deres fortolkning af hvorfor de tror nogle individer bliver bandemedlemmer, men derimod at de fortæller deres praksis og erfaring med hvordan de selv er endt som bandemedlemmer. Det pågældende data, der så vil komme ud af denne interviewform, vil jeg kunne koble sammen med den teori vi har gennemgået i de forrige kapitler, så sammenspillet med teori og empiri vil give os de rette værktøjer til at kunne diskutere og kunne argumentere hvorfor nogle individer vælger at blive medlem af en bande og hvilke omstændigheder der spiller ind i den proces. Dette interview vil kunne hjælpe os med fortolke og vurdere den virkelighed som Ilias og Younes står overfor Præsentation af de interviewede Ilias 4 Ilias er 20 år gammel og stammer fra Marokko. Han er født og opvokset i Danmark. Han bor og er opvokset på Nørrebro, i et af Nørrebros mest belastede kvarterer, hvor der hovedsageligt bor marokkaner. Ilias har en 9. Klasse eksamen og har grundforløbs beviser som henholdsvis maler og mekanikker, dog har han aldrig fundet sig en læreplads, så han kan færdiggøre sin uddannelse. Ilias er arbejdsløs og modtager kontanthjælp. Han bor sammen med sin mor og lille bror, og hans far gik bort da han var 15 år gammel. Ilias har været medlem af en bande i tre år, og banden har eksisteret næsten hele hans barndom, og været tilstede i hans kvarter, lige siden han var helt lille. 4 bilag 2 s

22 Ilias har ikke planner om at flytte hjemmefra de næste par år, og vil først flytte når han en dag bliver gift. Ilias er blevet dømt fire gange før for tyverier, røveri, vold, og våbenbesiddelse i henholdsvis år 2004, 2005 og 2008 og har sammenlagt brugt to år på at sidde i fængsel. Ilias blev fuldgyldig bandemedlem i 2009 efter han kom ud af fængselet da han afsonede en dom for vold. Ilias beskriver sit liv som turbulent, hvor tårer, smerte, og vold, har hjemsøgt ham siden han var helt lille. Ilias skylder cirka til det offentlige pga. sagsomkostninger og erstatningskrav, som han ikke har i sinde at betale foreløbig. Ilias har en iværksætter drøm om at åbne en internet cafe en dag, dog tror han at det først kan realiseres når han bliver gift. Han har ingen planner om at finde en læreplads og færdiggøre sin uddannelse og han har ingen planner om at begynde på en gymnasial uddannelse. Hans planner om fremtiden er kun at spare så mange penge op som muligt, så han en dag kan åbne sig en internet cafe og købe et hus til sig selv og sin fremtidige kone, hvor han skal bo sammen med hans mor. Ilias har en indkomstkilde ved at sælge hash i hans lokal område. Hashen bliver finansieret af banden, dog skal han give et hvis antal procent af omsætningen tilbage til banden. Det han personligt tjener ved hashsalg er ikke oplyst, dog siger han at det er nok til at betale regninger og skaffe mad på bordet. Younes 5 Younes er 21 år og er også født og opvokset på Nørrebro. Han har en storbror på 24 år som også er medlem af banden, og har en lille søster der går i folkeskole. Younes bor alene i en lille 1 værelses lejlighed, dog bor han stadig i lokalområdet tæt ved hans familie og der hvor han er opvokset. Han har valgt at bo alene da han skændes meget med sin far da han boede hjemme. Hans far kunne ikke lide at han kom for sent hjem, og kunne/kan ikke lide hans Younes venner. Jeg ville gerne interviewe Younes far, for at høre hans tolkning af hvordan hans begge sønner blev en del af en bande, dog var dette ikke muligt. Younes har boet alene i to år, og føler det var det rigtige valg at flytte hjemmefra. Politiet har ransaget deres hjem to gange før, og Younes vil ikke have at det skal ske igen, og derfor har han valgt at bo alene. Younes har en 9. klasse eksamen og en maler grundforløbs bevis. 5 bilag 2. s.49 22

23 6 Ilias og Younes blev gode venner i teknisk skole, dog kendte de hinanden godt i forvejen, da de har gået i folkeskole sammen, altid har boet tæt sammen og haft de samme venner. Younes har været bandemedlem i 4 år og har ligesom Ilias heller ikke et arbejde og er på kontanthjælp. Han har heller ikke planer om at finde en læreplads og gøre sin uddannelse færdig, og har heller ikke intentioner om at finde sig et arbejde. Younes har været dømt for adskillige indbrud og har sammenlagt siddet i fængsel i et år. Younes skylder også et større beløb til det offentlige, dog ved han ikke hvor meget, men hans far betaler hans sagsomkostninger på afdrag. Han har det dårligt med at have begået indbrud i folks hjem, da politiet ransagde hans hjem første gang og rodet i hans forældres skuffer og lignende, der føler han at der gik det op for ham, hvor grænseoverskridende det var at fremmede mennesker skulle rode igennem hans forældres personlige ejendele. Younes har også en indkomstkilde i form af hashsalg, dog sælger han det ikke personligt, men har nogle yngre bandemedlemmer, der sælger hash for ham, som betyder han får et mindre procentdel af omsætningen tilbage, og ergo et mindre afkast. Fordelen er derimod ifølge Younes, at chancen for selv at blive taget er næsten 0%, da han kun kan blive opdaget hvis de yngre bandemedlemmer stikker ham til politiet hvis de bliver taget. Dog er han sikker på at de aldrig kunne finde på det Social baggrund I dette afsnit vil jeg analysere dele af interviewet til at fortolke deres sociale baggrund. Dette vil jeg gøre da vi i teori delen fandt ud af, at individers sociale baggrund har en stor betydning for dannelsen af gruppefælleskaber. Med det udgangspunkt vil jeg starte med at analysere Ilias og Younes sociale bagrund dernæst analyse deres gruppefælleskab til deres bande. Deres opvækst og sociale baggrund har en stor betydning for deres valg af at blive en del af en bande og kan belyse hvorfor deres adfærd i banden som indeholder hash salg, kriminalitet og vold er acceptabelt og belyse deres stigmatisering og deres marginaliseret position i samfundet som afviger fra normen. 6 bilag side 48 23

24 Jeg spurgte Ilias om han kunne fortælle nærmere om hans opvækst på Nørrebro, både mht. Folkeskolen, fritiden og situationen derhjemme. Ilias svarede følgende: 7 Jeg har opvokset på Nørrebro, og har altid følt mig hjemme her. Vi har ligesom haft vores egen lille samfund her inde, i et lille boligkompleks til en sidegade til Nørrebrogade har jeg mit hjem og familie. Den dag i dag har jeg ikke nogle venner der ikke bor her, eller har boet her før. Jeg er vokset op her side om side med mine venner, som er ligesom brødre for mig, vi deler bare ikke samme blod. Når jeg ikke har haft madpakke i skole, hvilket jeg aldrig havde, fordi vi var fucking fattige som alle andre også er, så var det mine venner der gav mig lidt fra deres madpakke, eller også tog vi hen i netto og stjal små yoghurter haha. Der gik næsten kun marokkaner på min skole, så mange af vores familier kendte hinanden og vi var tit hjemme hos hinanden, sådan er jeg blevet knyttet til mine venner i dag. Vi har været sammen hver dag 24/7 og spillet fodbold, bare gået rundt sammen, hjulpet hinanden og alt muligt.. Da jeg ikke syntes han svarede så meget om hans skole og hjem, bad jeg ham om at uddybe hvordan det gik i skolen og hjemmet, og hans svarede så efterfølgende 8 Skolen var helt fucked op, jeg havde det godt med vennerne og alt det der, men jeg var total dårlig i skolen, jeg ku ikke finde ud af en skid, jeg ku ikke forstå hvad fuck de prøvede at lære mig, jeg følte mig virkelig dum i skolen, jeg tror faktisk næsten det kun var pigerne der fattede hvad timerne gik ud på, det var næsten også kun dem, der lavede opgaverne.. haha det var derfor vi altid havde piger med i vores gruppearbejde så de kunne lave tingene for os men ja det var fucked op i skolen, vi larmede altid i timerne.. lavede altid ballade i pauserne.. var tit til møder med lærere og inspektører.. de hadet os alle sammen.. og jeg hadet at gå i skole fordi der altid var problemer med dem og os.. Efter alle møder så stod den altid på slag når man kom hjem.. haha min mor plejede at kaste sine sutsko efter mig ligeså snart vi kom hjem, og min far troede jeg var en boksepude og troede hvis han slog mig nok så ville jeg opføre mig lidt normalt i skolen hehe.. Udefra Ilias ansigtsudtryk og kropssprog kunne jeg mærke at jeg kom ind på et følsomt område. Hans far var gået bort da han var 15 år gammel. Jeg ville ikke spørge ham for meget om hans situation der hjemme da han virkede til at blive trist over sine minder om sin far, der 7 bilag 2 s bilag 2 s