At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

Transkript

1 FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens eget netværk, såvel som det offentlige netværks engagement heri. At bygge et hus I Psykologisk Rådgivning arbejder vi med en ny måde at samarbejde med familier på, især en ny måde at etablere samarbejdet på. Vi kalder den Family Dynamics og har nu i et års tid brugt metoden i bl.a. København og Birkerød. Udviklingen af Family Dynamics skal ses i sammenhæng med, at kommunerne landet over afprøver forskellige modeller for familiebehandling for at sikre børnenes trivsel og udvikling i familien. Som faggruppe har vi umiddelbart gode muligheder for at spille en central rolle i denne udvikling, men vi skal kunne tilbyde viden og færdigheder, der umiddelbart kan bruges i det forebyggende familiearbejde. Og vi skal have sans for at bringe os i samspil med kommunens øvrige aktører på området. 8 PSYKOLOG NYT

2 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN PSYKOLOG NYT 9

3 Family Dynamics er et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens eget netværk, såvel som det offentlige netværks engagement heri. Projektet lægger vægt på netværkets aktive involvering i familiens udvikling, herunder at de forebyggende tiltag i kommunen afstemmes og understøtter hinanden. Projektet kan skitseres gennem denne model: Temperaturen Huset Kontrakten Invitationen Udviklingsforløbet Effektmålingen. I denne model spiller psykologerne en central rolle på tre områder: Psykologerne står for temperaturtagningen, hvor familiens ressourcer og problemområder afdækkes gennem interviews, samspilsobservationer og test med Parents Preference Test, PPT, et nyt test- og dialogværktøj på familieområdet. Sammen med familien bygger psykologerne familiens hus, dvs. beskrivelsen af samspilsdynamikken i familien, herunder forældrenes omsorgsstil, som den afdækkes i PPT, og børnenes tilknytningsmønstre og me stringsstrategier, som de ses i samspillet. Sammen med familien formuleres relevante udviklingsmål og udviklingsstrategier i en kontrakt, som bliver familiens handleplan og det netværket inviteres med til at samarbejde om. I det videre udviklingsforløb vil der dels være en psykolog med i den videre familierådgivning og behandling, dels en psykolog med til at yde de forskellige i netværket supervision i forhold til deres opgaver i projektet. Family Dynamics er således helhedssøgende i sit perspektiv, idet det søger at komme hele vejen rundt om familien og de arenaer, børnene skal ud og agere på hver dag. Med familietesten PPT er det blevet muligt for psykologerne at være meget målrettet effektive i afdækningen og formuleringen af familiens problemer og udviklingsmål. Som dialogværktøj er PPT også i sin form og metode (familiebilleder) med til at sikre familiens forståelse og medejerskab til det billede, der tegner sig af dem. Familiens hus Familiens hus som gerne får et sigende navn - bygges op over de tre centrale aspekter i familiens samspil: Opmærksomhedssamspillet, indlevelse samspillet og det regulerende samspil. Hvilket svarer til de tre foki i PPT. I forhold til hvert af de tre aspekter af samspillet beskrives forældrenes ressourcer, problemer og udviklings- eller kompensationsbehov for at kunne støtte deres børn bedst muligt. Endvidere tegnes et billede af hvert barns tilknytningsmønster og me stringsstrategier i samspillet. Dette billede af det enkelte barn danner tillige basis for, hvad netværket skal støtte familien med, og er udgangspunktet for den supervision, netværket tilbydes. Har fx Camilla på fem år udviklet sig til en flagrende sommerfugl, hvis opmærksomhed er svær at fange, hvad kan så hendes forældre såvel som pædagogerne i hendes børnehave gøre for at hjælpe hende med at få ro på sig, så hun bedre kan få fat i, hvad der sker omkring hende? Hansens Rumstation Familien Hansen er en ordentlig og pæn familie, hvor mor Karen og far John holder af hinanden. Deres ønske er at kunne give deres børn, Betina på fem år og Kim på ti år, et godt og trygt hjem og så ønsker de i øvrigt at passe sig selv. Men børnene er meget uregerlige hjemme såvel som i børnehave og skole, 10 PSYKOLOG NYT

4 hvad der udløser mange bekymringer i systemet. Karen og John frygter at blive stemplet som dårlige forældre og har derfor ikke lyst til at snakke med nogen fra systemet. Deres sagsbehandler får dem alligevel i troen med at prøve et Family Dynamics-projekt, og de bliver efterhånden engagerede heri, også selv om temperaturtagningen viser, at de er fanget i nogle svære dilemmaer i deres forældreskab. Karen vil således gerne være en aktiv, opmærksom mor for sine børn, men støder i sin morrolle på nogle konfliktfyldte indre arbejdsmodeller. Hun overvældes derfor let af børnenes krav på hendes opmærksomhed og regulerende omsorg og reagerer med at blive irritabel og ender med at indtage en afventende position i forsøget på at overleve. Det gør det svært for børnene at forstå, hvad hun mener og om hun mener det, hun siger. John vil gerne give sine børn en god opdragelse, så de kan begå sig. Han har gode indre arbejdsmodeller for dette, men i ønsket om at sikre familien økonomisk er han meget lidt hjemme. Han er ikke opmærksom nok på og har heller ikke tid nok til at medinddrage børnene i det, han vil med dem. Han bliver derfor let en overregulerende bussemand, hvor børnene ikke er loyale over for hans regelsætning. I husbyggeriet er målet, at Karen og John finder en sammenhæng mellem deres forældrestil, altså måde at være forældre på, og børnenes adfærd. Mellem deres ønsker og det, de kommer til at gøre og hvad det gør ved deres børn. Forældrestilen sættes således sammen med børnenes tilknytning og mestringsstrategier, som også gerne søges fanget ind i et billede: Betina er som en lille museunge, PSYKOLOG NYT 11

5 der leder efter sin mor. Hun udviser en ængstelig og usikker tilknytning. Hendes mestringsstrategier er, at hun søger andres opmærksomhed for at sikre sig, at nogen ser hende og vil tage sig af hende. Men hun er svær at fastholde i kontakten. Kim har sat sig i et rumskib, hvorfra han dog prøver at få kontakt med sine forældre. Han har et afvisende tilknytningsmønster. Hans mestringsstrategier er at passe på sig selv. Han kæmper for at få overblik for den tryghed, det giver. I kontakten prøver han at få overtaget og manipulerer om nødvendigt med sandheden. Erfaringerne til dato viser, at husbyggeriet skal være et fællesprojekt med familien. Hvis psykologen ikke i udgangspunktet forstår forældrenes måde at forstå familiens problemerne på, så hjælper psykologens merviden dem ikke jf. Kierkegaards tanker om hjælpekunst. Råmaterialet til husbyggeriet finder psykologen sammen med forældrene under temperaturtagningen, og i den fælles opgave at tegne familiens hus lægges grunden til den fælles forståelse og det fælles sprog; samt ikke mindst til den terapeutiske alliance, der skal bære hele projektet igennem. Kontrakten På baggrund af det hus, som familien har tegnet sammen med psykologen, formulerer familien en kontrakt. Dvs. at de sammen med deres sagsbehandler enes om relevante udviklingsmål og udviklingsstrategier for deres familie. Kontrakten med familien Hansen fokuserer på, at Karen og John finde en balance i samarbejdet om børnene, så de står mere lige i kontakten. Karen skal endvidere finde en balance i forhold til, hvornår hun er på i samspillet med børnene, og hvornår hun har helle og har lov til at være i fred. De skal begge blive bedre til at læse børnenes behov for følelsesmæssig kontakt og stimulering, og komme dem i møde på dette område (fx gennem godnatritualer). Samt blive enige om nogle få, enkle regler, som de begge vil fastholde loyalt, så John kommer ud af sin rolle som bussemand. Derudover skal Karen og John gå i dialog med børnene om regelsætningen i deres familie, så de åbner op for, at børnene kan være med til at præge omgangsformen og -tonen i hjemmet Invitationen Invitationen til netværket består i, at forældrene sammen med psykologen og familiens sagsbehandler (der er koordinator på projektet) inviterer det offentlige netværk til et samarbejde om udviklingsplanen. Netværket præsenteres for familiens hus og udviklingskontrakt, og hvert enkelt medlem i netværket inviteres til at støtte familiens udviklingsprojekt med hver deres specifikke muligheder. Derefter er det den koordinerende sagsbehandlers rolle at fastholde det offentlige netværk omkring familien og gennem supervisor støtte netværket (samlet og enkeltvis) i at nå de opstille mål for deres opgaver. I forhold til børnene i familien Hansen formuleres udfordringen til familien og netværket således i forhold til Betina: At repræsentere trygheden og ikke skælde ud. At være tydelig og troværdig og nem at efterligne. At repræsentere regler på en forudsigelig måde. At give ro, så Betina kan få samling på sig selv. I forhold til Kim er udfordringen: At give ham tillid til fælles normer og regler ved at være retfærdig og troværdig. At give han så megen selvbestemmelse, at han kan nå at beslutte sig for det, han skal. At give ham mulighed for at forklare sig. At lære ham samarbejdets kunst. I den del af processen, som udviklingsforløbet er, går én psykolog med i den videre familierådgivning, mens en anden psykolog yder de forskellige i netværket supervision i forhold til deres opgaver i projektet. Baggrund Artiklens ene forfatter Finn Westh har udviklet den omtalte test Parents Preference Test. Se nærmere omtale heraf i P-Nyt 11/2003. Sammen med psykologerne Anna Vestergaard, Pernille Alsløw, Ruth Hald og Søren Kronberg har han udviklet Family Dynamics-modellen. Kirsten Diernisse har heri udviklet sagsbehandlerens koordinerende rolle. Interesserede kan få flere oplysninger om Family Dynamics på fw@wewe.dk De foreløbige erfaringer I de projekter vi er inde i, er vi nået til udviklingsforløbet og har endnu ikke afsluttet et forløb. Så der udestår at udvikle nogle konkrete effektmål på projekterne. Det er håbet, at retestning med PPT vil vise sig at kunne bruges som en del af den samlede effektmåling på projekterne. Hvad der umiddelbart kan konstateres, er, at der i alle projekter er udviklet en bæredygtig kontakt med familierne. I projekternes offentlige netværk er der endvidere skabt kontakt mellem de enkelte og en fælles forståelse for familiens problematik og udviklingsprojekt samt en konkretisering af, hvad den enkelte i netværket kan støtte med. Endvidere er det meget centralt, at familiens sagsbehandler er medaktør i alle faser af projektet, og at denne som sin hovedopgave har, at fungere som koordinator og»rammebygger«omkring arbejdet i familien og i netværket. De samlede erfaringer efter mere end et års arbejde med Family Dynamics vil blive fremlagt på Nordisk Psykologkongres i København i august i år. Her vil også erfaringerne med at bruge og tolke resultaterne fra Parents Preference Test blive fremlagt. Finn Westh, aut. psykolog, indehaver af Psykologisk Rådgivning. Kirsten Diernisse, socialrådgiver, Birkerød Kommune. 12 PSYKOLOG NYT