What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless?"

Transkript

1 Indledning Januar 2007 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Bachelorgruppe 10, Hold 2003B Sarah Kinzi Hansen Anja Kammacher Signe Gerd Lassesen Stine Thomsen - Et kvalitativt studie af Hus Forbi-sælgeres aktivitetsudøvelse Metodevejleder: Annette Sørensen Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, CVU-Øresund. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse 1

2 Abstract The homeless newspaper Hus forbi is a social initiative with the purpose of encouraging dialogue and debate about homeless and other social outcasts. The paper provides an opportunity for the homeless to earn money and gives them something to get up to in the morning. The salesman buys it for 12 DKK and he/she may sell it on for 20 DKK. The purpose of this research is to conduct a study on how an activity such as selling the newspaper has an influence on occupational performance of the homeless. We will research how a customized project as Hus forbi can help homeless people to achieve a more desirable life with meaningful activities. Problem addressed: What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless? A qualitative approach is used in order to illuminate the above. The results are based on eight semi structured interviews with homeless newspaper salesmen. To substantiate, understand and describe the results we choose theory of work, roles, occupational performance and Occupational Balance. Furthermore, parts of MoHO have been used to illuminate the occupational performance of the homeless. The results show that several homeless see the activity as work and a dignified way to earn money. Several say that they have got more spare time after they became salesmen. They are now more satisfied with the balance of work and spare time. The activity gives the salesmen more self-confidence and an enhanced identity. The activity can provide meaning and structure in their daily life. Money, cosiness and especially the social benefits motivate to the activity. The activity is a way of avoiding loneliness as the salesmen experience a better response from the surroundings together with an expanded network. The research shows that the activity to sell Hus forbi has a positive meaning for the occupational performance of the homeless including structure, network, Occupational Balance and meaningfulness. Words: Occupational performance, homeless, work, Hus forbi, Occupational Balance Signs: 1658

3 Indledning Resumé Hjemløseavisen Hus Forbi er et socialt tiltag, der har til formål at skabe debat og dialog om hjemløse og andre socialt udstødte. Avisen giver de hjemløse mulighed for selv at tjene penge og have noget at stå op til. Sælgerne køber avisen for 12 kr. og må sælge den videre for 20 kr. Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge om en aktivitet, som at sælge Hus forbi, har indflydelse på de hjemløses aktivitetsudøvelse bl.a. i form af bedre struktur i hverdagen, bedre sociale kompetencer samt bedre balance mellem arbejde, fritid og egenomsorg. Vi vil undersøge om et skræddersyet projekt som Hus forbi kan hjælpe hjemløse til at nærme sig et ønskværdigt liv med meningsfulde aktiviteter. Problemstilling: Hvilken betydning har aktiviteten at sælge Hus Forbi for de hjemløses aktivitetsudøvelse? En kvalitativ metode er benyttet til at belyse ovenstående. Resultaterne er baseret på otte semi-strukturerede interviews med hjemløse sælgere af Hus forbi. Til at underbygge, forstå og diskutere resultaterne valgte vi at benytte teori om arbejde, roller, aktivitetsudøvelse og occupational balance. Derudover er dele af MoHO brugt til at belyse de hjemløses aktivitetsudøvelse. Resultaterne viser, at flere af de hjemløse ser aktiviteten som et arbejde og som en værdig måde at tjene penge på. Flere beskriver, at de har fået mere fritid efter de er blevet sælgere, og de er nu mere tilfredse med fordelingen mellem arbejde og fritid. Aktiviteten giver sælgerne mere selvtillid og en følelse af at have en identitet og kan give de hjemløse mening og struktur i hverdagen. Penge, hygge og især det sociale udbytte er motiverende for at udføre aktiviteten, der også er en måde at undgå ensomhed på, idet de hjemløse oplever en bedre respons fra omgivelserne samt et udvidet netværk. Undersøgelsen viser, at aktiviteten at sælge Hus forbi har positiv betydning for de hjemløses aktivitetsudøvelse herunder struktur, netværk, occupational balance og meningsfuldhed. Søgeord: Aktivitetsudøvelse, hjemløse, arbejde, Hus forbi, Occupational Balance Tegn uden mellemrum:

4 Indledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problembaggrund Problemstilling Begrebsafklaring Forforståelse Teori Canadian Model of Occupational Performance Model of Human Occupation Viljesubsystemet Occupational Balance Netværk Arbejdets betydning, roller og identitet Metode Kvalitativ metode Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning og valg af supplerende litteratur Valg af teori Udvælgelse af informanter Interviewguide Interviewsituationen Transskribering Analyse Dannelse af helhedsindtryk Identificering af meningsbærende enheder Udarbejdelse af matrice Præsentation af resultater ved nye overskrifter Teoretisk fortolkning Etik Præsentation af resultater Aktiviteten opleves som et arbejde Aktiviteten fremmer Occupational Balance Fritid Egenomsorg Fordelingen mellem arbejde og fritid Aktiviteten fremmer identitetsfølelsen Aktiviteten giver selvtillid Aktiviteten udvider det sociale netværk Indtægten og det sociale aspekt motiverer til aktiviteten

5 Indledning 6.7 Aktiviteten giver struktur i hverdagen Aktiviteten giver en meningsfuld hverdag Aktiviteten påvirker ifølge de hjemløse omgivelsernes opfattelse af dem Aktiviteten fremmer de hjemløses sociale kompetencer Aktiviteten har en positiv indflydelse på de hjemløses liv Sammenfatning Teoretisk fortolkning Canadian Model of Occupational Performance Opfattelse af egen handleevne Occupational Balance Sammenfatning Diskussion af resultater Diskussion af metode Kvalitativ metode Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning og valg af supplerende litteratur Valg af teori Udvælgelse af informanter Interviewguide Interviewsituationen Transskribering Analyse Etik Validitet - gyldighed Overførbarhed Reliabilitet Konklusion Perspektivering Formidling Referenceliste

6 Indledning 1 Indledning Dette ergoterapeutiske bachelorprojekt tager udgangspunkt i det sociale område og omhandler hjemløse Hus forbi -sælgeres aktivitetsudøvelse. Projektet belyser aktivitetsudøvelsen ud fra dele af tre teoretiske vinkler og bygger på otte kvalitative interviews med sælgere af Hus forbi. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om en aktivitet som at sælge Hus forbi kan have positiv indflydelse på hjemløses hverdag. Der er ikke tradition for, at ergoterapeuter i Danmark beskæftiger sig med hjemløse på trods af, at de hjemløse ofte har adskillelige aktivitetsproblemer. Vi finder det både interessant og særdeles relevant at beskæftige os med ergoterapeutisk intervention overfor denne gruppe. Indledningsvis beskrives baggrunden for projektet, hvilket leder frem til en problemstilling samt begrebsafklaring. Herefter belyses vores forforståelse og den teoretiske referenceramme. Dernæst redegøres der for valg af metode, hvorefter de for problemstillingen væsentlige resultater præsenteres. Endelig følger en teoretisk fortolkning, som leder videre til diskussionen, der med udgangspunkt i artikler, teori og egne fortolkninger underbygger og diskuterer resultaterne. Afslutningsvis diskuterer vi kritisk valg af metode, efterfulgt af en konklusion, perspektivering og formidlingsovervejelser. 6

7 Problembaggrund 2 Problembaggrund I medierne debatteres det for tiden, hvordan vi i Danmark skal forholde os til hjemløse og tiggeri. I flere artikler i dagbladet Politiken forbindes tiggeri med menneskelig nedværdigelse og et liv uden ære. Som alternativ til tiggeri nævnes avisen Hus forbi, da det er en mere værdig måde at støtte de hjemløse på (Politiken). Yderligere ses det, at imens antallet af Hus forbi -sælgere er steget, er antallet af tiggere faldet (MetroXpress, 2006). Vi synes, at det er interessant, hvilken betydning det har for hjemløse, når de begynder at sælge Hus forbi. Hjemløshed defineres på mange forskellige måder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i nedenstående definition af Preben Brandt, da den afspejler, at det at være hjemløs ikke kun handler om at være boligløs. Det ses som en del af et mere komplekst problem, der resulterer i, at individet ikke er integreret i normalsamfundet og derved er afskåret fra at bruge samfundets institutioner. Speciallæge i psykiatri og dr.med., Preben Brandts definition af hjemløshed: En person er hjemløs, når vedkommende ikke har en bolig, der kan opfattes som stabil, blivende og opfyldende vedkommendes krav til en rimelig boligstandard. Samtidig med at vedkommende ikke magter at benytte sig af samfundets relationer og institutioner i bredeste forstand således familiært netværk samt private og offentlige af enhver slags, idet årsagen til dette kan være åbenlyse eller mere skjulte forhold hos den enkelte eller i den måde, samfundet indretter sig på. (www.hjemloeshed.dk). Antallet af hjemløse er svært at fastsætte, men der skønnes at være mennesker i Danmark, som i løbet af et år er berørt af hjemløshed (www.hjemloeshed.dk). Vi ser de hjemløse i gadebilledet, hvor de sidder på en bænk og drikker øl, tigger eller sover i en baggård. Brandt siger, at hjemløshed er en del af det moderne samfunds fattigdom. Der er perioder, hvor antallet af hjemløse stiger og falder. Hvis ældreforsorgen er rigtig god, vil antallet af ældre hjemløse falde, og hvis det kun er de bedst fungerende unge, der får mulighed for uddannelse og arbejde, vil antallet af unge hjemløse stige. Det er ikke tilfældigt, hvem der bliver udstødt i samfundet. Det er mennesker, der har sår på sjælen, er blevet svigtet, og 7

8 Problembaggrund som følelsesmæssigt ikke er blevet forstået eller accepteret. Brandt lægger vægt på, at hjemløse ikke er lykkelige strejfere, som vi måske kan have indtryk af fra datidens landevejsriddere og skærslibere. Det er mennesker, der har lavt selvværd på baggrund af livslang ydmygelse og social isolation. Ofte drikker de, tager stoffer og/eller har psykiske problemer. De hjemløse har sjældent tro på egne muligheder og sidder derfor fast i systemet. De lider alle under de følger, der kommer af fattigdom og bor på gaden og herberg (Brandt, 1999). Ifølge det ergoterapeutiske paradigme har mennesket et psykologisk og biologisk behov for aktivitet. Deltagelse i aktivitet medfører tilfredsstillelse samt udvikling af færdigheder og selvrealisering. Det er derfor vigtigt for alle mennesker at deltage i aktivitet (Kielhofner, 2001). Der er på nuværende tidspunkt ikke tradition for, at ergoterapeuter beskæftiger sig med det sociale område. På trods af det mener vi, at der er stort potentiale herfor, da vi antager, at hjemløses aktivitetsudøvelse ikke er optimal. Det mener vi i kraft af, at de ikke har noget at stå op til, og at de ikke har noget arbejde. Arbejdsløsheden medfører manglende mening og struktur i hverdagen og giver dermed ikke en følelse af fritid. Vi antager, at hjemløse har dårlig hygiejne pga. ringe egen-omsorg, og fordi de ingen bolig har. Deres aktiviteter handler om at skaffe penge til mad og evt. misbrug. De skal bruge kræfter på at finde ly for natten og må finde sig i vold og stempling. Flere har en psykiatrisk diagnose samt et sparsomt netværk. Pollard, Alsop og Kronenberg udtaler sig om området, og bekræfter ovenstående antagelse om ergoterapeuters potentiale i det sociale arbejde: Sammenhængen mellem fattigdom, funktionsnedsættelse og de problemer marginalisering skaber, åbner en mulighed for at realisere ergoterapeuters potentiale for at arbejde med social forandring. Dog kræver dette en begrebsmæssig forandring i faget. (Pollard, Alsop & Kronenberg, 2005, s. 524). Potentialet for ergoterapi inden for det sociale område understreges yderligere i en videnskabelig undersøgelse af Finlayson, Baker, Rodman og Herzberg. Efter at have vurderet behovene hos beboerne på et herberg i et program til træning af færdigheder inden for aktivitetsudøvelse konkluderer de, at ergoterapi ikke kun er nyttigt for beboerne men også for det faste personale på herberget (Finlayson et al., 2002). Til trods for at 8

9 Problembaggrund undersøgelsen fastslår behovet for ergoterapi inden for det sociale område, kan der stilles spørgsmål ved effekten af den ergoterapeutiske intervention, da dette ikke blev undersøgt. Dette bevises dog i en anden undersøgelse fra USA, som har beskæftiget sig med et projekt, der har til formål at igangsætte og fastholde meningsfuld beskæftigelse for hjemløse. Projektet, der var styret af ergoterapeuter, resulterede i at de hjemløse fik forbedrede job- og sociale færdigheder samt blev bedre til at håndtere økonomi og boligsituation. Det understreges i artiklen, at der er en dynamisk sammenhæng mellem det at have et arbejde og evnen til at håndtere sin hverdag (Muñoz, Reichenbach & Hansen, 2005). [ ] succes med at have en arbejdsrolle hænger ofte sammen med personens evne til at klare sin daglige livsførelse. (Muñoz et al., 2005, s. 242). Som ergoterapeuter har vi fokus på den positive betydning af dagligdags aktiviteter for det enkelte menneske samt den identitetsskabende faktor, der ligger i at have et arbejde. Ifølge Elizabeth Yerxa er aktiviteter organiseret i mønstre eller rutiner. Vores kultur kategoriserer ADL-aktiviteter 1 som leg, arbejde, hvile, fritid, kreative gøremål og andre ADL-aktiviteter, hvilket gør os i stand til at tilpasse os omgivelsernes forventninger. Hun udtaler yderligere, at arbejde ser ud til at have en psykologisk stabiliserende effekt på mennesker. For at fritid kan være tilfredsstillende og udfylde en kulturel rolle, skal det ses som et moralsk sidestykke til arbejde. Som arbejdsløs, uden organiseret fritid, er der risiko for depression, at miste sin identitetsfølelse, formål i livet og sundhed (Yerxa, 1998). Med indsigt i vigtigheden af at have et arbejde for at have en tilfredsstillende fritid er det interessant, hvad arbejde kan have af betydning for de hjemløse. 1 Activities of Daily Living 9

10 Problembaggrund Om arbejde siger Yerxa bl.a. at det: Indfører struktur i hverdagen. Indebærer oplevelser og kontakt med andre mennesker end den umiddelbare familie. Forbinder personer til mål og formål, der er udover deres egne. Definerer vigtige aspekter af personlig status og identitet. Tilskynder til aktivitet, da der er et krav om handling. I en videnskabelig undersøgelse, hvor arbejdets betydning for hjemløse misbrugere undersøges via et arbejdsterapiprogram, ses det bl.a., at de hjemløse oplever færre misbrugsproblemer, undgår yderligere funktionsnedsættelse samt har færre episoder som hjemløs og i fængsel (Kashner, Rosenheck, Campinell, Surís, Crandall, Garfield, Lapuc, Pyrcz, Soyka & Wicker, 2002). Der findes adskillelige udtalelser om de hjemløses behov, men spørgsmålet er, hvad de selv mener. Tryssenaar, Jones og Lee har, ved hjælp af COPM 2, interviewet 25 hjemløse på et herberg i Canada. Resultaterne viste bl.a., at 72% anså mangel på arbejde som det største aktivitetsproblem, mens kun lidt under halvdelen identificerede boligmangel som det største aktivitetsproblem (Tryssenaar et al., 1999). Vi antager, at arbejde har en positiv effekt på hjemløses aktivitetsudøvelse da arbejde, som aktivitet, har en fundamental betydning for normer, roller og vaner, både på individ- og samfundsniveau (Kristensen, Legarth og Winding, 2003). Ved at sælge avisen Hus forbi har de hjemløse en mulighed for at opnå følelsen af at have et arbejde. Avisen er et socialt tiltag, der startede i 1996 i forbindelse med FN s internationale fattigdomsår. Formålet er at skabe debat og dialog om hjemløse og andre socialt udstødte, som sjældent kommer til orde i medierne samt at give de hjemløse sælgere mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til. Avisen udkommer 12 gange årligt, og produktionen sker i et samarbejde mellem hjemløse, tidligere hjemløse og journalister. Avisen sælges på gaden af hjemløse, tidligere hjemløse eller socialt udstødte til 20 kr. Sælgerne køber aviserne på et af distributionsstederne for 12 2 Canadian Occupational Performance Measure 10

11 Problembaggrund kr. og tjener dermed 8 kr. pr. solgt avis. Der stilles ikke specifikke krav til sælgerne om, hvor mange aviser de skal sælge. De skal blot skrive under på, at de er indforståede med et givent regelsæt (se bilag 1), hvorefter de modtager et Id-kort (www.husforbi.dk). Da vi kender betydningen af meningsfulde aktiviteter for mennesker generelt, er vi interesserede i, hvad en aktivitet som salg af Hus forbi kan have af betydning for hjemløse. Dette leder os frem til følgende problemstilling. 2.1 Problemstilling Hvilken betydning har aktiviteten at sælge Hus forbi for hjemløses aktivitetsudøvelse? 2.2 Begrebsafklaring Betydning: Den positive eller negative indflydelse som vi ser, sælgerne oplever ved aktiviteten at sælge Hus forbi. Aktivitet: Menneskelig aktivitet vedrører det at være aktiv med arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter i en tidsmæssig, fysisk og sociokulturel sammenhæng, der karakteriserer en stor del af et menneskes liv (Kielhofner, 2002). At sælge (generelt): At skabe efterspørgsel blandt forbrugere for en vare og mod betaling overdrage ejerskabet af et produkt. At sælge Hus forbi : Aktivitetskrav (uddrag af aktivitetsanalyse, se bilag 2): For at udføre aktiviteten skal Hus forbi -sælgeren have og bære eget Id-kort samt overholde reglementet. Sælgeren skal kunne arbejde på egen hånd, opholde sig på befærdede steder samt kunne omgås og agere høflig over for andre mennesker. Sælgeren skal desuden administrere indkøb af aviser og have byttepenge til rådighed. Hjemløs: En person er hjemløs, når vedkommende ikke har en bolig, der kan opfattes som stabil, blivende og opfyldende vedkommendes krav til en rimelig boligstandard. Samtidig med at 11

12 Problembaggrund vedkommende ikke magter at benytte sig af samfundets relationer og institutioner i bredeste forstand således familiært netværk samt private og offentlige af enhver slags, idet årsagen til dette kan være åbenlyse eller mere skjulte forhold hos den enkelte eller i den måde, samfundet indretter sig på. (www.hjemloeshed.dk). Aktivitetsudøvelse: [ ] evnen til at vælge, organisere og på en tilfredsstillende måde at udføre meningsfulde aktiviteter, der er kulturelt definerede og passende for alderen, med henblik på at klare sig selv, nyde tilværelsen og bidrage til samfundets sociale og økonomiske struktur (Townsend, Stanton, Law, Polatajko, Baptiste, Thomson-Franson, Kramer, Swedlove, Brintnell & Companile, 2003, s. 32). Med på en tilfredsstillende måde mener vi også evnen til at opretholde en nødvendig og tilfredsstillende balance mellem arbejde, fritid og egenomsorg (Townsend, et al., 2003). Dette benævnes i resten af opgaven som Occupational Balance. Opfattelsen af denne balance er individuel og påvirkes af den enkeltes kultur, værdier samt omgivelsernes forventninger (Backman, 2004). 12

13 Forforståelse 3 Forforståelse Vores forforståelse for emnet er viden fra danske og udenlandske artikler omhandlende hjemløse. Vi har set et dokumentarprogram om tre Hus forbi -sælgere og vi har læst flere artikler og bøger, som bl.a. beskriver hjemløses situation i Danmark. Vi har set de hjemløse i gadebilledet og har været i kontakt med dem ved køb af Hus forbi. Vi har på et studiebesøg i Koefods Kælder fået information og fakta om hjemløse i København. 4 Teori I nedenstående afsnit beskrives udvalgt teori der er relevant for problemstillingen. Her præsenteres Canadian Model of Occupation Performance (CMOP), Model of Human Occupation (MoHO), Occupational Balance, netværksteori samt et sammendrag af sociologisk teori, herunder arbejde, roller og identitet. 4.1 Canadian Model of Occupational Performance Aktiviteter bliver udført i sammenhæng med menneskets omgivelser. Aktivitetsudøvelse er oplevelsen hos et menneske, der er engageret i en aktivitet i et miljø. Der er en naturlig interaktion og sammenhæng mellem mennesket, omgivelserne og aktiviteterne, hvilket ses i figur 1. Modellen viser en tredimensionel gengivelse af det dynamiske samspil, hvor en forandring i et af modellens aspekter vil påvirke alle de andre aspekter i modellen (Townsend, et al., 2003). Figur 1 Canadian Model of Occupational Performance 13

14 Teori Modellen, der er med til at sikre, at vi som ergoterapeuter sætter mennesket i centrum og arbejder klientcentreret, illustrerer komponenterne indenfor tre hovedområder: Mennesket, aktiviteterne og omgivelserne. Det åndelige er kernen i mennesket og bliver opfattet som vores mest sande selv, og som noget der udtrykkes i alle handlinger. Mennesket omfatter: Det affektive, som er sociale og følelsesmæssige funktioner, det kognitive, der omfatter mentale funktioner og det fysiske, som indeholder sensoriske og motoriske funktioner. Omgivelserne består af fire komponenter. Det sociale, der beskriver mønstre for social interaktion og sociale grupper med fælles interesser, værdier og holdninger. De fysiske omgivelser består af naturlige og menneskeskabte omgivelser. De kulturelle omgivelser beskriver bl.a. rutinemæssig praksis, som er baseret på etik og værdisystemer i bestemte grupper. Institutionelle omgivelser er samfundets institutioner og praksis, hvor politik, økonomi og lovgivning indgår (Townsend, et al., 2003). I aktivitetsudøvelse ligger evnen til at vælge, organisere og udføre meningsfulde aktiviteter på en tilfredsstillende måde (Townsend, et al., 2003). Meningsfulde aktiviteter er baseret på en persons værdier, der er udledt af opvækst og kultur. De er individuelle, og det er kun disse aktiviteter, der forbliver i en persons liv. Meningsfuldhed er påvirket af personens opfattelse af vigtigheden i at deltage i en given aktivitet. Herunder det personen regner med at opnå i forhold til succes eller tilfredsstillelse samt i forhold til negative konsekvenser, som kan opstå, hvis vedkommende ikke involverer sig i aktiviteten (Trombly, 1995). Når der opstår en kløft mellem ønskværdige aktiviteter og nuværende aktiviteter, herunder kulturelt definerede egen-omsorgs-, arbejds- og fritidsaktiviteter, er det vigtigt at kende til aktivitetsudøvelse for at kunne identificere det aktuelle behov herfor (Townsend, et al., 2003). 4.2 Model of Human Occupation MoHO er udformet med henblik på at kunne bruges over for alle, der har en aktivitetsdysfunktion (Kielhofner 2001). Vi præsenterer her den del af MoHO, som er relevant i forhold til projektet. Forklaring heraf følger i metodeafsnittet. 14

15 Teori Viljesubsystemet Denne del af MoHO er defineret ud fra, at alle har et behov for at handle. Ethvert menneske har lysten til at interagere effektivt med sin omverden, hvilket danner grundlag for motivation til aktivitet. Omgivende faktorer som økonomisk belønning, eller tilfredsstillelse af sult, fx via madlavning, kan påvirke motiverne for aktivitet. Viljen er unik og subjektiv og udspringer fra erfaringsgrundlag og primitive behov. Den består af et system, der sætter mennesket i stand til at forudse, vælge, opleve og fortolke aktivitetsadfærd. Systemet består dels af dispositioner, som indeholder kognitive og følelsesmæssige orienteringer mod aktivitet og dels af selverkendelse, det vil sige den fornuft og erfaring et individ tilegner sig, når aktiviteten udøves. Viljens dispositioner og den tilhørende selverkendelse består af tre områder opfattelse af handleevne, opfattelse af værdier og opfattelse af interesser (Kielhofner, 2002). Opfattelse af handleevne er følelsen af kompetence og effektivitet, herunder det vi gennem erfaring har lært, at vi er gode og ikke så gode til (Kielhofner 2002). Erfaringen har givet os mere eller mindre tillid til vores fysiske, intellektuelle og interpersonelle evner, da individet får kendskab til, hvilke nuværende og potentielle evner vedkommende besidder. Herigennem tilegnes kontrol af adfærd, tanker og følelser, samt en fornemmelse af i hvilken grad ønskede fremtidsmål kan opnås (Kielhofner, 2001). Dette skyldes, at følelsen af handleevne påvirker motivationen for at deltage i aktiviteter (Kielhofner, 2002). En anden følelse, der ligger til grund for viljen, er opfattelsen af værdier, som omhandler, hvad mennesket finder vigtigt og meningsfuldt at lave. Værdierne giver sig til udtryk i den fornuft, som styrer vores måde at leve på i en given kultur. Hvis vi handler imod vores værdier, resulterer det i en følelse af skam, skyld, utilstrækkelighed eller fiasko. Vores personlige overbevisninger, der giver daglige aktiviteter norm eller betydninger, ligger i vores værdier og giver vores tilværelse betydning (Kielhofner 2001). Den sidste del af viljesubsystemet består af opfattelse af interesser. Denne del udvikles via erfaring med hvilke aktiviteter, der føles tilfredsstillende og giver glæde; det vil sige oplevelsen af at nyde en aktivitet og forventningen om at nyde den i fremtiden (Kielhofner 2001). 15

16 Teori Opfattelse af handleevne, værdier og interesser viser samlet et billede af det individuelle menneske og dets verden. Dette påvirker følelser, tanker og valg i forbindelse med aktiviteter i dagligdagen (Kielhofner 2001). 4.3 Occupational Balance I 1970 erne og 1980 erne begyndte ergoterapeuter at skrive om en god balance mellem arbejde og leg som en sundhedsfremmende faktor. Begrebet Occupational Balance har eksisteret længe men er stadig abstrakt og under udvikling. Til trods for at det ikke er et konkret og direkte observerbart fænomen inden for ergoterapi, er det meget kort og præcist defineret. Nedenstående definition har vi valgt, blandt mange forskellige, da vi mener, at den giver et billede af, hvad vi interesserer os for i arbejdet med de hjemløse. [...] ergoterapeuter refererer til den nødvendige eller tilfredsstillende balance i aktivitetsudøvelse inden for områderne egen-omsorg, arbejde og fritid, som Occupational Balance. Opfattelsen af balance er individuel, påvirket af kultur, værdier og forventninger i omgivelserne. (Backman, 2004, s. 202). Occupational Balance er et dynamisk fænomen, der ikke forbliver stabilt, når det først er opnået. Fænomenet er blevet undersøgt som en sundhedsfremmende faktor, og adskillige undersøgelser viser, at en velorganiseret sammensætning af aktiviteter hænger tydeligt sammen med sundhed og velvære. Backman beskriver, at selvom der er mange teoretiske antagelser om Occupational Balance, er der behov for flere undersøgelser, som afprøver hypotesen om, at det bidrager til sundhed, velvære og tilfredshed med livet (Backman, 2004). 4.4 Netværk Sociale relationer er en vigtig del af et individs liv. Lige fra fødslen er netværket en nødvendighed for at kunne tilfredsstille basale behov - ikke kun fysisk men også følelsesmæssigt via kontakt, omsorg og kærlighed. Det vil sige, at sociale relationer er af stor betydning for individets helbred og trivsel (Iversen, Kristensen, Holstein og Due, 2002). En persons netværk og dermed sociale relationer kan beskrives ud fra hvilke og hvor mange sociale relationer, personen har, og hvor ofte vedkommende har kontakt med dem. Det funktionelle aspekt af netværket er den sociale støtte. Denne inddeles i tre 16

17 Teori kategorier; emotionel støtte, informativ støtte (herunder vejledning og gode råd) samt praktisk, materiel og økonomisk støtte (Holstein, Iversen og Kristensen, 2000). 4.5 Arbejdets betydning, roller og identitet Arbejde er en væsentlig faktor i menneskers liv. Arbejde handler ikke kun om opnåelse af en indkomst men også sociale kontakter, status og struktur i livet. Arbejde påvirker livet på en direkte og konkret måde. Der findes fire faktorer, som subjektivt set identificerer arbejdets betydning: Indtægt, struktur, social status og sociale relationer. I det moderne samfund er det svært at opretholde en værdig levestandard uden en indtægt, der muliggør køb af de varer og aktiviteter, som gør livet værd at leve. En stor procentdel af livet bruges på arbejde, hvilket er med til at give struktur i hverdagen. Ved at have et arbejde opnås en vis form for status. For mange mennesker er det vigtigt at komme godt ud af det med sine kollegaer, og da der bruges meget tid på arbejdspladsen, er det sædvanligvis også her, sociale relationer opbygges (Jones, Blair, Hartery & Jones, 1998). Om det enkelte individ anser sit arbejde som godt, er en subjektiv oplevelse. Dog er der generelle fællesnævnere, som gør det muligt at forholde sig til, om et arbejde er godt eller dårligt. I 1960 erne formulerede Einar Thorsrud og Fred Emery seks psykologiske jobkrav, som er toneangivende, når man fokuserer på det gode arbejde. Jobkravene handler om, at den arbejdende har brug for: Indhold i arbejdet, der rummer variation og kræver mere end blot udholdenhed. At kunne lære kontinuerligt i jobbet. At kunne træffe beslutninger indenfor et afgrænset område, som den arbejdende kan kalde sit eget. Anseelse og respekt på arbejdspladsen. At kunne se en sammenhæng mellem arbejdet og omverdenen, således at den arbejdende anser det udførte arbejde som nyttigt og værdigfuldt. At anse stillingen som en del af fremtiden, uden at dette nødvendigvis indebærer en forfremmelse (Graversen & Larsen, 2004). Når et menneske bliver arbejdsløs, bliver hele mennesket påvirket. Arbejdsløsheden gør, at personen ikke har samme struktur i hverdagen, og det kan føre til depression og sløvhed. 17

18 Teori Identiteten og selvværdet, der før lå i arbejdet, er nu forsvundet. Derfor opretholdes den sociale status ikke (Jones, et al., 1998). Der er mange sider af det at have et arbejde. En af dem er arbejdets betydning for et individs identitetsdannelse. Mennesket dannes grundlæggende via aktiviteter og samspil med omverdenen livet igennem. Dannelsesprocessen er mest intensiv i børne- og ungdomsårene, men fortsætter også ind i arbejdslivet. Ifølge arbejdssociolog Benedicte Madsen styrker arbejde identitetsudviklingen, da den arbejdende får mulighed for at udnytte og videreudvikle sin viden og kunnen. Udvikling af identiteten styrkes også af, at den arbejdende tager del i et arbejdsfællesskab, og at arbejdsindsatsen anerkendes af arbejdskammerater eller arbejdsgiver (Graversen & Larsen, 2004). Når en person skal danne sin identitet i sociale sammenhænge, kræver det en forståelse af sig selv i forhold til andre. Visse gruppers identiteter dannes via identifikation med noget og afgrænsning fra noget, gruppen ikke er (Brejnrod, 2001). Sociologen Anthony Giddens forklarer begrebet selvidentitet som en proces, der hele tiden produceres og reproduceres via individets refleksive rutineprægede aktiviteter og handlinger. Selvidentiteten er ikke en konstant størrelse men udvikles ved at træffe beslutninger, så personen kan opretholde en såkaldt selvfortælling. En selvfortælling er ikke blot et billede af personens handlinger og aktiviteter, men også måden personen opfatter disse på. Giddens beskriver, hvordan en valgt livsstil er en del af en persons selvidentitet. Han hævder, at det pga. uddannelse, køn og økonomisk formåen ikke er muligt for alle frit at vælge sin livsstil. På trods af dette er der i vores moderne tidsalder et krav om at vælge livsstil som en del af selvidentiteten. Problemet i den moderne tid er, at kravet om at foretage dette valg, ikke nødvendigvis følges af vejledning i hvordan valget skal træffes (Kaspersen, 2001). 18

19 Metode 5 Metode I nedenstående afsnit beskrives og begrundes valg af metode. Overvejelserne bag valg af tilgang og teorier samt hvad vi rent praktisk har gjort bliver præsenteret. Vi forholder os løbende til validitet og reliabilitet og disse to punkter vil yderligere blive diskuteret under diskussion af metode. 5.1 Kvalitativ metode Vi fandt den kvalitative metode bedst egnet til at indsamle dén viden, som vi ledte efter. Dette er på baggrund af, at kvalitative data består af bløde og sproglige udsagn, som ikke på forhånd er faststrukturerede i bestemte og fastlagte kategorier af svarmuligheder. Vi anvendte en åben interviewform, der gav os mulighed for dybdegående og eksplorative forskningsinterviews (Kvale, 1994). Som undersøgelsesredskab valgte vi det kvalitative forskningsinterview, som er en professionel dialog baseret på dagliglivets samtaler. Herunder brugte vi det semistrukturerede interview, som Steinar Kvale beskriver som det halvstrukturerede livsverdeninterview. Formålet med dette er at opnå beskrivelser af informantens livsverden med henblik på senere fortolkning (Kvale, 1994). Vi anvendte interviewformen, da det er en metode, der fokuserer på den interviewedes oplevelser af sin hverdagsverden og dens levede betydning. Samtidig har samtalen en struktur og et formål, der sætter forskeren i stand til at definere og kontrollere samtalen. Metoden indeholder en kombination af indlevelse, forståelse og sensitivitet (Kvale, 1994), hvilket var yderst anvendeligt i forskningsarbejdet med de hjemløse. 5.2 Videnskabsteoretisk tilgang Vi havde brug for at anvende forskellige tilgange i forskellige dele af projektet. Vores tilgang kom derfor til at bestå af dele af den postmoderne, fænomenologiske og hermeneutiske tilgang. Den postmoderne tilgang bygger på troen på, at der ikke findes én sand, objektiv, universel og stabil virkelighed. Der er åbenhed over for forskelligheder, og der lægges vægt på sociale og lokale sammenhænge (Kvale, 1994). Vi mener, at vi fundamentalt set er præget af en postmoderne tilgang via vores ergoterapeutiske fag. Det holistiske og dynamiske 19

20 Metode menneskesyn, som ergoterapifaget generelt er præget af, stemmer overens med den postmoderne tankegang og har derfor betydning for vores grundlæggende tilgang til dette projekt. I den postmoderne tænkning er viden perspektivistisk og beror på forskerens synspunkt og værdier (Kvale, 1994). Dette har hele processen båret præg af, da vi bl.a. har haft en ergoterapeutisk forforståelse og teoristyret tilgang til undersøgelse og analyse. I arbejdet med problembaggrunden, gik vi fænomenologisk frem, da vi som udgangspunkt ønskede at forstå sociale fænomener ud fra informanternes egne perspektiver (Kvale, 1994). Vi ønskede at beskrive den virkelighed, de hjemløse oplever, og præcist hvordan de oplever den. Undervejs i processen erkendte vi dog, at vi med denne målgruppe havde brug for en mere teoretisk, fortolkende og dermed hermeneutisk tilgang. I udarbejdelsen af interviewguiden valgte vi yderligere en deduktiv tilgang, da denne tager udgangspunkt i foreliggende teorier, og analyserer fænomener herudfra (Maltherud, 2003). Dette så vi som et godt supplement til hermeneutikken, der kræver stor viden om emnet, for at intervieweren kan være lydhør over for de udtrykte betydningsnuancer og forskellige kontekster, meningerne kan indgå i (Kvale, 1994). Hermeneutikken anvendte vi også under interviewene, da vi oplevede problemer med at komme i dybden inden for visse emner, og vi havde derfor behov for at uddybe den hjemløses udsagn. Den hermeneutiske tilgang foreskriver, at udfaldet af interviewet ikke er givet på forhånd, men at det opstår, samtidig med at det fortolkes (Kvale, 1994). Vores teoristyrede interviewguide hjalp os dermed til at starte fortolkningen allerede her. Vi arbejdede ud fra den hermeneutiske cirkel (se figur 2), da vores tilgang til de hjemløses udsagn i interviewene konstant påvirkede, hvordan vi arbejdede os videre igennem interviewet til de næste udsagn. 20

21 Metode Figur 2 Den hermeneutiske cirkel frit efter Steinar Kvale (1994). Ved meningskondensering vendte vi tilbage til fænomenologien, da vi her var åbne og objektive i arbejdet med det indsamlede materiale. Den fænomenologiske tilgang anvendte vi primært i de første faser af meningskondenseringen herunder i transskribering og gennemlæsning af interviewudskrifter. I det efterfølgende arbejde med matricen anvendte vi igen den hermeneutiske tilgang for at fortolke på de hjemløses udsagn, da de ofte ikke var helt tydelige i deres udtryk. Ifølge Kvale studerer hermeneutikken tekster med henblik på at fortolke dem og derigennem finde den udtrykte mening for at etablere en fælles forståelse (Kvale, 1994). Afslutningsvis har den hermeneutiske tilgang derfor været dominerende, da vi valgte at lave en teoretisk fortolkning for at analysere resultaterne. Endvidere har vi i diskussionen holdt fast i hermeneutikken for, med yderligere teoretiske tilgange og videnskabelige artikler, at diskutere de fundne resultater. 5.3 Litteratursøgning og valg af supplerende litteratur Vi søgte efter litteratur og undersøgelser i databaser via skolebiblioteket (se bilag 3) og KUB s 3 hjemmeside. Endvidere søgte vi på internettet og biblioteker ud fra referencelisterne fra fundne artikler. 3 Københavns Universitetsbibliotek 21

22 Metode Vi søgte bredt inden for emnet med relevante søgeord. Herefter indsnævrede vi søgningen ved at lave kombinationer af ord og begreber (se bilag 3). Relevante videnskabelige artikler blev valgt for at opnå et højt videnskabeligt niveau for problembaggrunden. Supplerende litteratur fandt vi ligeledes via databaserne samt gennem referencelister i artikler og undersøgelser, der omhandler samme eller lignende emner. Den supplerende litteratur anvendte vi for at opnå den rette forforståelse for både emne og målgruppe. Vi læste bl.a. om hjemløse, socialt udstødte og gadearbejde både i artikler og bøger skrevet af folk, der arbejder inden for feltet. 5.4 Valg af teori Teorien brugte vi til udvikling af problembaggrunden samt i udarbejdelsen af interviewguiden. Her sammenholdt vi teorien med problemstillingen for at sikre, at de udarbejdede spørgsmål kunne indbringe relevant data til analysearbejdet. Vi brugte yderligere teorierne som referenceramme i analyse- og fortolkningsprocesser til at forstå, forklare og beskrive de fænomener, vi ønskede at undersøge (Launsø og Rieper, 2005). Til at belyse de hjemløses aktivitetsudøvelse anvendte vi teorierne CMOP, MoHO herunder viljesubsystemet samt Occupational Balance. Vi besluttede at anvende en hybrid af teorierne, da vi mener, at de tilsammen skaber en mere brugbar referenceramme til analyse af de hjemløses aktivitetsudøvelse. Som udgangspunkt anvendte vi CMOP som teoretisk referenceramme for aktivitetsudøvelse, da det er en specifik og konkret model. Med denne gruppe borgere havde vi brug for at være ekstra specifikke i arbejdet, da det er komplekse problemer, der ligger bag aktivitetsproblematikkerne. CMOP har fokus på aktivitetsudøvelse, og sammenholdt med vores erfaring i brug af modellen fandt vi den tilgængelig at anvende. CMOP koncentrerer sig om det dynamiske samspil mellem arbejde, egen-omsorg og fritid, hvilket også var en årsag til, at vi valgte modellen. Dette stemte godt overens med tanken bag Occupational Balance, som vi har valgt på baggrund af vores antagelse om, at et arbejde giver de hjemløse mere mening og struktur i hverdagen. 22

23 Metode I arbejdet med CMOP vurderede vi, at den åndelige del ikke bliver beskrevet så uddybende og præcist, som vi kunne ønske. Vi valgte derfor at koble MoHOs viljesubsystem til det åndelige i CMOP, da vi under interviewene erfarede, hvordan aktiviteten har påvirket de hjemløses selvtillid. Dette har indflydelse på, hvordan de går ind til aktivitet, og derfor fandt vi det relevant at se nærmere på opfattelse af egen handleevne. Yderligere havde vi en hypotese om, at viljen hos disse borgere har stor betydning for deres livssituation. Som supplerende teorier til at belyse de hjemløses aktivitetsudøvelse anvendte vi teori om netværk, arbejde, roller og identitet. Da vi i interviewfasen blev klar over, hvor stor en betydning det sociale netværk har for udøvelse af aktiviteten, tilføjede vi teori om netværk. Vi fandt det relevant at se på, hvilken påvirkning socialt netværk generelt set har på mennesket og anvendte her Medicinsk Sociologi som reference, da den gav os et kort og præcist indblik i dette. Arbejdsteori fandt vi væsentlig for at se på arbejdets betydning for mennesker generelt for dermed at kunne vurdere de hjemløses opfattelse af aktiviteten som et arbejde. Vi valgte Graversen og Larsen, da de bl.a. uddyber, hvilke faktorer der skal anskues for at vurdere et arbejdes betydning. Da vi havde en antagelse om, at aktiviteten har betydning for de hjemløses identitetsopfattelse, ønskede vi at belyse dette i kontekst med arbejdsteorien. Vi brugte Anthony Giddens teori om identitet, da han beskriver begrebet detaljeret med det fokus, vi fandt relevant for denne gruppe borgere. 5.5 Udvælgelse af informanter Vi ønskede at indsamle viden fra 6-10 Hus forbi -sælgere. Kriterierne var, at informanterne skulle være hjemløse ud fra den valgte definition i problemstillingen. Informanterne skulle have solgt Hus forbi i mere end én måned, så vi kunne være sikre på, at de havde erfaring med bladet fra hverdagen. Ud fra etiske overvejelser vedrørende informanternes frivillighed i interviewet var vi påpasselige, når vi spurgte informanterne, om de ønskede at deltage. Dette med baggrund i at vi havde en formodning om, at de hjemløse kunne have svært ved at sige fra. 23

24 Metode Inden vi foretog interviewene, henvendte vi os til lederen af et kontaktsted for hjemløse. Derefter havde vi faglig vejledning med en ergoterapeut, som arbejder på gadeplan med hjemløse. Dette var med henblik på at få vejledning i udvælgelse af informanterne og for at få en idé om, hvordan vi bedst kunne komme i kontakt med dem. Efterfølgende tog vi kontakt til flere af sælgerne på kontaktstedet, hvor en del kommer hver morgen. Som supplement hertil opsøgte vi sælgere på gaden, da vi ikke fik kontakt til nok informanter via kontaktstedet. Før interviewet startede, vurderede vi, om informanten var for alkohol- eller stofpåvirket til at kunne deltage på optimal vis. Desuden tilføjede vi kravet om at kunne gøre sig forståelig på dansk eller engelsk, fordi et interview måtte afbrydes, da en informant ikke formåede dette. Ved de første interview lavede vi aftaler med de hjemløse om, hvornår interviewet skulle gennemføres. Efter flere brudte aftaler gennemførte vi så vidt muligt interviewet kort tid efter, at kontakten var skabt. 5.6 Interviewguide For at få en forståelse af hvad aktiviteten at sælge Hus forbi kræver, udfærdigede vi en aktivitetsanalyse ud fra Elizabeth Crepeaus materiale (se bilag 2). Dette gjorde vi med det formål at formulere præcise spørgsmål til de hjemløse. Det skal understreges, at analysen ikke hører til vores resultater, idet den udelukkende bygger på antagelser. Før undersøgelsen gik i gang, udarbejdede vi en interviewguide, der skulle lede os gennem de planlagte semistrukturerede interview. Idéen bag interviewguiden var spørgsmål med supplerende forslag til at uddybe med (se bilag 5). Samtidig var vi åbne over for mulige ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og formulering for at have mulighed for at forfølge mere interessante svar og historier (Kvale, 1994). For at sikre at spørgsmålene svarede til vores problemstilling, udarbejdede vi, med inspiration fra Launsø og Rieper (2005), et operationaliseringsskema for at overskueliggøre processen (se bilag 4). For at højne validiteten i processen sammenstillede vi de teoretiske begreber, fra MoHO, CMOP, Occupational Balance og arbejdsteori, med problemstillingen, for at denne kunne stemme overens med kommende dataindsamlinger (Kvale, 1994). Skemaet var med til at gøre interviewguiden struktureret og forholdsvis teoristyret. Interviewguiden udarbejdede vi 24

25 Metode både på dansk og engelsk, (se bilag 6) da vi fra vores faglige vejledning vidste, at der også kunne være udlændinge at interviewe. En semistruktureret interviewform lægger op til forholdsvist åbne spørgsmål, men på baggrund af erfaringen med målgruppen og den vejledning vi havde modtaget af gadeplansergoterapeuten, fandt vi det hensigtsmæssigt at udarbejde en forholdsvis struktureret interviewguide. Ergoterapeuten gav os yderligere vejledning i, hvad der var etisk forsvarligt at spørge de hjemløse om. 5.7 Interviewsituationen Vi gennemførte interviewene parvis og optog dem på bånd/mp3. Skiftevis stod én for teknikken, mens den anden interviewede ud fra antagelsen, at det kan være hårdt at gennemføre flere interview på en dag (Launsø & Rieper, 2005). Ved at arbejde med den samme partner under alle interviewene blev der opbygget en fælles fremgangsmåde, som gav os en ro i interviewsituationen. Interviewene blev udført om formiddagen, da flere af de hjemløse har misbrugsproblemer. Dermed kunne vi risikere, at de var for påvirkede senere på dagen og ikke ville svare til vores kriterier for valg af informanter. Interviewene fandt sted i omgivelser, der var velkendte for informanterne, fx væresteder, stationer eller gaden, for at de kunne føle sig trygge i interviewsituationen. Strategien for et godt og vellykket interview var at skabe en god kontakt til informanterne (Kvale, 1994). Vi tilbød dem te og kaffe for at skabe en afslappet stemning. Interviewet varede min og da vi vurderede, at der var en risiko for, at informanterne ikke kunne koncentrere sig længere tid ad gangen, var der mulighed for pauser undervejs. Vi havde øl med i tasken, i tilfælde af at informanten ville afbryde interviewet for at hente øl. Selve interviewet blev introduceret med en kort briefing om dets formål og rammer samt en efterfølgende debriefing om interviewets forløb (Kvale, 1994). Under interviewet var vi nysgerrige, interesserede og lydhøre over for det, der blev sagt og antydet. Vi forsøgte at være kritiske overfor vores egne antagelser og forudsætninger (Kvale, 1994). Ved tegn på flertydigheder i informanternes udsagn forsøgte vi at stille uddybende spørgsmål, for at 25

26 Metode afdække om det skyldtes et kommunikationssvigt i interviewsituationen eller en del af informantens personlighedsstruktur (Kvale, 1994). 5.8 Transskribering Strukturering af materialet fra tale til tekst letter overblikket og gør interviewsamtalerne tilgængelige for analyse (Kvale, 1994). Transskriberingen blev foretaget af flere, og for at overkomme tekniske og fortolkningsmæssige udfordringer og opnå ensartethed udfærdigede vi retningslinier for transskribering (se bilag 7) (Kvale, 1994). Ud fra transskriberingsreglerne udarbejdede en sekretær første udkast til flere af transskriberingerne, samtidig med at vi hver især transskriberede resten. Dernæst gennemhørte vi materialet og tilrettede sekretærens og hinandens transskriberinger for at sikre detaljerne i kommunikation og sprogstil hos den enkelte informant. Vi benyttede samme transskriberingsregler til alle optagelser for at have mulighed for at foretage krydssammenligninger af de forskellige interviews (Kvale, 1994). 5.9 Analyse I analysearbejdet med det empiriske materiale lod vi os inspirere af Kirsti Malteruds (2003) beskrivelse af systematisk tekstkondensering, som er en modificeret udgave af Giorgis fænomenologiske analyse. Vores analysemetode er dog præget af vores tilvalg af en hermeneutisk meningsforståelse. Pga. vores teoristyrede proces valgte vi at supplere med den hermeneutiske tilgang, men brugte samtidig dele af Giorgis fænomenologiske analyseproces. Flere af følgende overskrifter på de anvendte trin stemmer derfor ikke overens med Malteruds overskrifter Dannelse af helhedsindtryk Som udgangspunkt gennemlæste vi de 45 siders interviewudskrift ad to omgange. Først for at danne os et helhedsindtryk og dernæst for at kigge efter temaer, som vi navngav midlertidigt. Herunder forsøgte vi at tage afstand fra vores teoretiske referenceramme for at få øjnene op for helt nye og anderledes temaer, som informanterne havde tilført (Malterud, 2003). Datamaterialet gennemlæste vi alle hver for sig for at få et så nuanceret billede af data som muligt. For at triangulere yderligere og dermed at validere, fik vi en udenforstående person til at gennemlæse tre interview for temaer. 26

27 Metode Identificering af meningsbærende enheder For at overskueliggøre arbejdet printede vi datamaterialet og klippede herefter tekststykker med meningsbærende enheder ud, som vi sorterede i de midlertidige temaer, og her blev materiale uden mening fravalgt (Malterud, 2003). I processen arbejdede vi videre med temaerne ved slavisk gennemgang og diskussion af de meningsbærende enheder. Efterfølgende kodede vi enhederne i subgrupper udvundet fra temaerne, der systematiserede materialet yderligere. I dette trin havde vi igen vores teori og forforståelse in mente, for at sikre at temaerne svarede til problemstillingen. Denne proces resulterede i en revurdering, omidentificering og reducering af de fundne temaer (Malterud 2003) Udarbejdelse af matrice Som Malterud foreslår, udarbejdede vi en matrice (se bilag 8), som det systematisk dekontekstualiserede materiale blev sat ind i. Dette var for at overskueliggøre temaer og subgrupper, så vi efterfølgende kunne sammenfatte og tolke på materialet, idet vi her gik tilbage til den hermeneutiske tilgang. Matricen bestod af citater og meningsbærende spørgsmål fra transskriberingen, idet øvrige spørgsmål blev udelukket Præsentation af resultater ved nye overskrifter Til forskel fra Malteruds anbefaling identificerede vi subgrupperne under udarbejdelsen af matricen. Vi ønskede at sammenfatte de otte informanters udsagn og valgte derfor at omskrive resultaterne til en prosatekst under nye overskrifter i en mere abstrakt mening. Efterfølgende brugte vi denne prosatekst til at sammenfatte resultaterne i en ny version, som svarede konkluderende på problemstillingen. For at udfordre vores resultater medtog vi også afvigende data (Malterud, 2003) Teoretisk fortolkning Efter resultatopgørelsen udarbejdede vi en teoretisk fortolkning ud fra udvalgte teorier, da vi ønskede en teoristyret forståelse af vores resultater og muligheden for at lave en dyb teoretisk analyse. Formålet med fortolkningen var at overskride, hvad Kvale kalder informantens selvforståelse og kritisk common-sense forståelse. For at udvide denne til teoretisk forståelse inddrog vi tre teoretiske referencerammer til fortolkning (Kvale, 1994). Disse blev valgt ud fra en overvejende ergoterapeutisk tilgang som forståelsesramme. Kombineret med at vi i fortolkningen holdt os stramt til teorien, sikrede dette fortolkningens validitet (Kvale, 1994). 27

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND...

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... 2 1.1 PROBLEMFORMULERING... 5 1.2 NØGLEBEGREBER... 6 2.0 METODE... 8 2.1 UNDERSØGELSESDESIGN... 8 2.2 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 8 2.2.1 Kvalitativ metode... 8 2.2.2

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

KAWAMODELLEN en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk praksis

KAWAMODELLEN en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk praksis Kawamodellen en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk ergoterapeutisk praksis Ergoterapeutuddannelsen KAWAMODELLEN en kvalitativ undersøgelse af modellens anvendelse i dansk praksis Bachelorprojekt

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

En bacheloropgave omkring stemmehører

En bacheloropgave omkring stemmehører En bacheloropgave omkring stemmehører En tidligere studieveninde kom med det forslag at skrive om stemmehører. Jeg anede egentlig ikke hvad det var, men det lød spændende, og ingen havde skrevet om det

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Modul 1. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Undervisningsplan for Ergoterapi 1. modul: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis.

Modul 1. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Undervisningsplan for Ergoterapi 1. modul: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. og ergoterapeutisk praksis Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Undervisningsplan for 1. modul: og ergoterapeutisk praksis. Side 1 af 17 Undervisningsområde: Hovedfag.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder:

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv Høje Tåstrup 17. januar 2011 Mette Andresen, ergoterapeut & PhD Jeg vil da gerne være med til at bestemme over, hvad jeg

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af danske ergoterapeuters refleksioner om at arbejde klientcentreret

En kvalitativ undersøgelse af danske ergoterapeuters refleksioner om at arbejde klientcentreret Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt En kvalitativ undersøgelse af danske ergoterapeuters refleksioner om at arbejde klientcentreret Nicolai Larsen - Bachelorgruppe 11 Hold 2010A

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade.

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Overordnet formål med hjemmevejledning: Hjemmevejledning 1 til voksne i alderen 18-65

Læs mere