What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless?"

Transkript

1 Indledning Januar 2007 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Bachelorgruppe 10, Hold 2003B Sarah Kinzi Hansen Anja Kammacher Signe Gerd Lassesen Stine Thomsen - Et kvalitativt studie af Hus Forbi-sælgeres aktivitetsudøvelse Metodevejleder: Annette Sørensen Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, CVU-Øresund. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse 1

2 Abstract The homeless newspaper Hus forbi is a social initiative with the purpose of encouraging dialogue and debate about homeless and other social outcasts. The paper provides an opportunity for the homeless to earn money and gives them something to get up to in the morning. The salesman buys it for 12 DKK and he/she may sell it on for 20 DKK. The purpose of this research is to conduct a study on how an activity such as selling the newspaper has an influence on occupational performance of the homeless. We will research how a customized project as Hus forbi can help homeless people to achieve a more desirable life with meaningful activities. Problem addressed: What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless? A qualitative approach is used in order to illuminate the above. The results are based on eight semi structured interviews with homeless newspaper salesmen. To substantiate, understand and describe the results we choose theory of work, roles, occupational performance and Occupational Balance. Furthermore, parts of MoHO have been used to illuminate the occupational performance of the homeless. The results show that several homeless see the activity as work and a dignified way to earn money. Several say that they have got more spare time after they became salesmen. They are now more satisfied with the balance of work and spare time. The activity gives the salesmen more self-confidence and an enhanced identity. The activity can provide meaning and structure in their daily life. Money, cosiness and especially the social benefits motivate to the activity. The activity is a way of avoiding loneliness as the salesmen experience a better response from the surroundings together with an expanded network. The research shows that the activity to sell Hus forbi has a positive meaning for the occupational performance of the homeless including structure, network, Occupational Balance and meaningfulness. Words: Occupational performance, homeless, work, Hus forbi, Occupational Balance Signs: 1658

3 Indledning Resumé Hjemløseavisen Hus Forbi er et socialt tiltag, der har til formål at skabe debat og dialog om hjemløse og andre socialt udstødte. Avisen giver de hjemløse mulighed for selv at tjene penge og have noget at stå op til. Sælgerne køber avisen for 12 kr. og må sælge den videre for 20 kr. Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge om en aktivitet, som at sælge Hus forbi, har indflydelse på de hjemløses aktivitetsudøvelse bl.a. i form af bedre struktur i hverdagen, bedre sociale kompetencer samt bedre balance mellem arbejde, fritid og egenomsorg. Vi vil undersøge om et skræddersyet projekt som Hus forbi kan hjælpe hjemløse til at nærme sig et ønskværdigt liv med meningsfulde aktiviteter. Problemstilling: Hvilken betydning har aktiviteten at sælge Hus Forbi for de hjemløses aktivitetsudøvelse? En kvalitativ metode er benyttet til at belyse ovenstående. Resultaterne er baseret på otte semi-strukturerede interviews med hjemløse sælgere af Hus forbi. Til at underbygge, forstå og diskutere resultaterne valgte vi at benytte teori om arbejde, roller, aktivitetsudøvelse og occupational balance. Derudover er dele af MoHO brugt til at belyse de hjemløses aktivitetsudøvelse. Resultaterne viser, at flere af de hjemløse ser aktiviteten som et arbejde og som en værdig måde at tjene penge på. Flere beskriver, at de har fået mere fritid efter de er blevet sælgere, og de er nu mere tilfredse med fordelingen mellem arbejde og fritid. Aktiviteten giver sælgerne mere selvtillid og en følelse af at have en identitet og kan give de hjemløse mening og struktur i hverdagen. Penge, hygge og især det sociale udbytte er motiverende for at udføre aktiviteten, der også er en måde at undgå ensomhed på, idet de hjemløse oplever en bedre respons fra omgivelserne samt et udvidet netværk. Undersøgelsen viser, at aktiviteten at sælge Hus forbi har positiv betydning for de hjemløses aktivitetsudøvelse herunder struktur, netværk, occupational balance og meningsfuldhed. Søgeord: Aktivitetsudøvelse, hjemløse, arbejde, Hus forbi, Occupational Balance Tegn uden mellemrum:

4 Indledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problembaggrund Problemstilling Begrebsafklaring Forforståelse Teori Canadian Model of Occupational Performance Model of Human Occupation Viljesubsystemet Occupational Balance Netværk Arbejdets betydning, roller og identitet Metode Kvalitativ metode Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning og valg af supplerende litteratur Valg af teori Udvælgelse af informanter Interviewguide Interviewsituationen Transskribering Analyse Dannelse af helhedsindtryk Identificering af meningsbærende enheder Udarbejdelse af matrice Præsentation af resultater ved nye overskrifter Teoretisk fortolkning Etik Præsentation af resultater Aktiviteten opleves som et arbejde Aktiviteten fremmer Occupational Balance Fritid Egenomsorg Fordelingen mellem arbejde og fritid Aktiviteten fremmer identitetsfølelsen Aktiviteten giver selvtillid Aktiviteten udvider det sociale netværk Indtægten og det sociale aspekt motiverer til aktiviteten

5 Indledning 6.7 Aktiviteten giver struktur i hverdagen Aktiviteten giver en meningsfuld hverdag Aktiviteten påvirker ifølge de hjemløse omgivelsernes opfattelse af dem Aktiviteten fremmer de hjemløses sociale kompetencer Aktiviteten har en positiv indflydelse på de hjemløses liv Sammenfatning Teoretisk fortolkning Canadian Model of Occupational Performance Opfattelse af egen handleevne Occupational Balance Sammenfatning Diskussion af resultater Diskussion af metode Kvalitativ metode Videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning og valg af supplerende litteratur Valg af teori Udvælgelse af informanter Interviewguide Interviewsituationen Transskribering Analyse Etik Validitet - gyldighed Overførbarhed Reliabilitet Konklusion Perspektivering Formidling Referenceliste

6 Indledning 1 Indledning Dette ergoterapeutiske bachelorprojekt tager udgangspunkt i det sociale område og omhandler hjemløse Hus forbi -sælgeres aktivitetsudøvelse. Projektet belyser aktivitetsudøvelsen ud fra dele af tre teoretiske vinkler og bygger på otte kvalitative interviews med sælgere af Hus forbi. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om en aktivitet som at sælge Hus forbi kan have positiv indflydelse på hjemløses hverdag. Der er ikke tradition for, at ergoterapeuter i Danmark beskæftiger sig med hjemløse på trods af, at de hjemløse ofte har adskillelige aktivitetsproblemer. Vi finder det både interessant og særdeles relevant at beskæftige os med ergoterapeutisk intervention overfor denne gruppe. Indledningsvis beskrives baggrunden for projektet, hvilket leder frem til en problemstilling samt begrebsafklaring. Herefter belyses vores forforståelse og den teoretiske referenceramme. Dernæst redegøres der for valg af metode, hvorefter de for problemstillingen væsentlige resultater præsenteres. Endelig følger en teoretisk fortolkning, som leder videre til diskussionen, der med udgangspunkt i artikler, teori og egne fortolkninger underbygger og diskuterer resultaterne. Afslutningsvis diskuterer vi kritisk valg af metode, efterfulgt af en konklusion, perspektivering og formidlingsovervejelser. 6

7 Problembaggrund 2 Problembaggrund I medierne debatteres det for tiden, hvordan vi i Danmark skal forholde os til hjemløse og tiggeri. I flere artikler i dagbladet Politiken forbindes tiggeri med menneskelig nedværdigelse og et liv uden ære. Som alternativ til tiggeri nævnes avisen Hus forbi, da det er en mere værdig måde at støtte de hjemløse på (Politiken). Yderligere ses det, at imens antallet af Hus forbi -sælgere er steget, er antallet af tiggere faldet (MetroXpress, 2006). Vi synes, at det er interessant, hvilken betydning det har for hjemløse, når de begynder at sælge Hus forbi. Hjemløshed defineres på mange forskellige måder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i nedenstående definition af Preben Brandt, da den afspejler, at det at være hjemløs ikke kun handler om at være boligløs. Det ses som en del af et mere komplekst problem, der resulterer i, at individet ikke er integreret i normalsamfundet og derved er afskåret fra at bruge samfundets institutioner. Speciallæge i psykiatri og dr.med., Preben Brandts definition af hjemløshed: En person er hjemløs, når vedkommende ikke har en bolig, der kan opfattes som stabil, blivende og opfyldende vedkommendes krav til en rimelig boligstandard. Samtidig med at vedkommende ikke magter at benytte sig af samfundets relationer og institutioner i bredeste forstand således familiært netværk samt private og offentlige af enhver slags, idet årsagen til dette kan være åbenlyse eller mere skjulte forhold hos den enkelte eller i den måde, samfundet indretter sig på. (www.hjemloeshed.dk). Antallet af hjemløse er svært at fastsætte, men der skønnes at være mennesker i Danmark, som i løbet af et år er berørt af hjemløshed (www.hjemloeshed.dk). Vi ser de hjemløse i gadebilledet, hvor de sidder på en bænk og drikker øl, tigger eller sover i en baggård. Brandt siger, at hjemløshed er en del af det moderne samfunds fattigdom. Der er perioder, hvor antallet af hjemløse stiger og falder. Hvis ældreforsorgen er rigtig god, vil antallet af ældre hjemløse falde, og hvis det kun er de bedst fungerende unge, der får mulighed for uddannelse og arbejde, vil antallet af unge hjemløse stige. Det er ikke tilfældigt, hvem der bliver udstødt i samfundet. Det er mennesker, der har sår på sjælen, er blevet svigtet, og 7

8 Problembaggrund som følelsesmæssigt ikke er blevet forstået eller accepteret. Brandt lægger vægt på, at hjemløse ikke er lykkelige strejfere, som vi måske kan have indtryk af fra datidens landevejsriddere og skærslibere. Det er mennesker, der har lavt selvværd på baggrund af livslang ydmygelse og social isolation. Ofte drikker de, tager stoffer og/eller har psykiske problemer. De hjemløse har sjældent tro på egne muligheder og sidder derfor fast i systemet. De lider alle under de følger, der kommer af fattigdom og bor på gaden og herberg (Brandt, 1999). Ifølge det ergoterapeutiske paradigme har mennesket et psykologisk og biologisk behov for aktivitet. Deltagelse i aktivitet medfører tilfredsstillelse samt udvikling af færdigheder og selvrealisering. Det er derfor vigtigt for alle mennesker at deltage i aktivitet (Kielhofner, 2001). Der er på nuværende tidspunkt ikke tradition for, at ergoterapeuter beskæftiger sig med det sociale område. På trods af det mener vi, at der er stort potentiale herfor, da vi antager, at hjemløses aktivitetsudøvelse ikke er optimal. Det mener vi i kraft af, at de ikke har noget at stå op til, og at de ikke har noget arbejde. Arbejdsløsheden medfører manglende mening og struktur i hverdagen og giver dermed ikke en følelse af fritid. Vi antager, at hjemløse har dårlig hygiejne pga. ringe egen-omsorg, og fordi de ingen bolig har. Deres aktiviteter handler om at skaffe penge til mad og evt. misbrug. De skal bruge kræfter på at finde ly for natten og må finde sig i vold og stempling. Flere har en psykiatrisk diagnose samt et sparsomt netværk. Pollard, Alsop og Kronenberg udtaler sig om området, og bekræfter ovenstående antagelse om ergoterapeuters potentiale i det sociale arbejde: Sammenhængen mellem fattigdom, funktionsnedsættelse og de problemer marginalisering skaber, åbner en mulighed for at realisere ergoterapeuters potentiale for at arbejde med social forandring. Dog kræver dette en begrebsmæssig forandring i faget. (Pollard, Alsop & Kronenberg, 2005, s. 524). Potentialet for ergoterapi inden for det sociale område understreges yderligere i en videnskabelig undersøgelse af Finlayson, Baker, Rodman og Herzberg. Efter at have vurderet behovene hos beboerne på et herberg i et program til træning af færdigheder inden for aktivitetsudøvelse konkluderer de, at ergoterapi ikke kun er nyttigt for beboerne men også for det faste personale på herberget (Finlayson et al., 2002). Til trods for at 8

9 Problembaggrund undersøgelsen fastslår behovet for ergoterapi inden for det sociale område, kan der stilles spørgsmål ved effekten af den ergoterapeutiske intervention, da dette ikke blev undersøgt. Dette bevises dog i en anden undersøgelse fra USA, som har beskæftiget sig med et projekt, der har til formål at igangsætte og fastholde meningsfuld beskæftigelse for hjemløse. Projektet, der var styret af ergoterapeuter, resulterede i at de hjemløse fik forbedrede job- og sociale færdigheder samt blev bedre til at håndtere økonomi og boligsituation. Det understreges i artiklen, at der er en dynamisk sammenhæng mellem det at have et arbejde og evnen til at håndtere sin hverdag (Muñoz, Reichenbach & Hansen, 2005). [ ] succes med at have en arbejdsrolle hænger ofte sammen med personens evne til at klare sin daglige livsførelse. (Muñoz et al., 2005, s. 242). Som ergoterapeuter har vi fokus på den positive betydning af dagligdags aktiviteter for det enkelte menneske samt den identitetsskabende faktor, der ligger i at have et arbejde. Ifølge Elizabeth Yerxa er aktiviteter organiseret i mønstre eller rutiner. Vores kultur kategoriserer ADL-aktiviteter 1 som leg, arbejde, hvile, fritid, kreative gøremål og andre ADL-aktiviteter, hvilket gør os i stand til at tilpasse os omgivelsernes forventninger. Hun udtaler yderligere, at arbejde ser ud til at have en psykologisk stabiliserende effekt på mennesker. For at fritid kan være tilfredsstillende og udfylde en kulturel rolle, skal det ses som et moralsk sidestykke til arbejde. Som arbejdsløs, uden organiseret fritid, er der risiko for depression, at miste sin identitetsfølelse, formål i livet og sundhed (Yerxa, 1998). Med indsigt i vigtigheden af at have et arbejde for at have en tilfredsstillende fritid er det interessant, hvad arbejde kan have af betydning for de hjemløse. 1 Activities of Daily Living 9

10 Problembaggrund Om arbejde siger Yerxa bl.a. at det: Indfører struktur i hverdagen. Indebærer oplevelser og kontakt med andre mennesker end den umiddelbare familie. Forbinder personer til mål og formål, der er udover deres egne. Definerer vigtige aspekter af personlig status og identitet. Tilskynder til aktivitet, da der er et krav om handling. I en videnskabelig undersøgelse, hvor arbejdets betydning for hjemløse misbrugere undersøges via et arbejdsterapiprogram, ses det bl.a., at de hjemløse oplever færre misbrugsproblemer, undgår yderligere funktionsnedsættelse samt har færre episoder som hjemløs og i fængsel (Kashner, Rosenheck, Campinell, Surís, Crandall, Garfield, Lapuc, Pyrcz, Soyka & Wicker, 2002). Der findes adskillelige udtalelser om de hjemløses behov, men spørgsmålet er, hvad de selv mener. Tryssenaar, Jones og Lee har, ved hjælp af COPM 2, interviewet 25 hjemløse på et herberg i Canada. Resultaterne viste bl.a., at 72% anså mangel på arbejde som det største aktivitetsproblem, mens kun lidt under halvdelen identificerede boligmangel som det største aktivitetsproblem (Tryssenaar et al., 1999). Vi antager, at arbejde har en positiv effekt på hjemløses aktivitetsudøvelse da arbejde, som aktivitet, har en fundamental betydning for normer, roller og vaner, både på individ- og samfundsniveau (Kristensen, Legarth og Winding, 2003). Ved at sælge avisen Hus forbi har de hjemløse en mulighed for at opnå følelsen af at have et arbejde. Avisen er et socialt tiltag, der startede i 1996 i forbindelse med FN s internationale fattigdomsår. Formålet er at skabe debat og dialog om hjemløse og andre socialt udstødte, som sjældent kommer til orde i medierne samt at give de hjemløse sælgere mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til. Avisen udkommer 12 gange årligt, og produktionen sker i et samarbejde mellem hjemløse, tidligere hjemløse og journalister. Avisen sælges på gaden af hjemløse, tidligere hjemløse eller socialt udstødte til 20 kr. Sælgerne køber aviserne på et af distributionsstederne for 12 2 Canadian Occupational Performance Measure 10

11 Problembaggrund kr. og tjener dermed 8 kr. pr. solgt avis. Der stilles ikke specifikke krav til sælgerne om, hvor mange aviser de skal sælge. De skal blot skrive under på, at de er indforståede med et givent regelsæt (se bilag 1), hvorefter de modtager et Id-kort (www.husforbi.dk). Da vi kender betydningen af meningsfulde aktiviteter for mennesker generelt, er vi interesserede i, hvad en aktivitet som salg af Hus forbi kan have af betydning for hjemløse. Dette leder os frem til følgende problemstilling. 2.1 Problemstilling Hvilken betydning har aktiviteten at sælge Hus forbi for hjemløses aktivitetsudøvelse? 2.2 Begrebsafklaring Betydning: Den positive eller negative indflydelse som vi ser, sælgerne oplever ved aktiviteten at sælge Hus forbi. Aktivitet: Menneskelig aktivitet vedrører det at være aktiv med arbejde, leg eller dagligdagsaktiviteter i en tidsmæssig, fysisk og sociokulturel sammenhæng, der karakteriserer en stor del af et menneskes liv (Kielhofner, 2002). At sælge (generelt): At skabe efterspørgsel blandt forbrugere for en vare og mod betaling overdrage ejerskabet af et produkt. At sælge Hus forbi : Aktivitetskrav (uddrag af aktivitetsanalyse, se bilag 2): For at udføre aktiviteten skal Hus forbi -sælgeren have og bære eget Id-kort samt overholde reglementet. Sælgeren skal kunne arbejde på egen hånd, opholde sig på befærdede steder samt kunne omgås og agere høflig over for andre mennesker. Sælgeren skal desuden administrere indkøb af aviser og have byttepenge til rådighed. Hjemløs: En person er hjemløs, når vedkommende ikke har en bolig, der kan opfattes som stabil, blivende og opfyldende vedkommendes krav til en rimelig boligstandard. Samtidig med at 11

12 Problembaggrund vedkommende ikke magter at benytte sig af samfundets relationer og institutioner i bredeste forstand således familiært netværk samt private og offentlige af enhver slags, idet årsagen til dette kan være åbenlyse eller mere skjulte forhold hos den enkelte eller i den måde, samfundet indretter sig på. (www.hjemloeshed.dk). Aktivitetsudøvelse: [ ] evnen til at vælge, organisere og på en tilfredsstillende måde at udføre meningsfulde aktiviteter, der er kulturelt definerede og passende for alderen, med henblik på at klare sig selv, nyde tilværelsen og bidrage til samfundets sociale og økonomiske struktur (Townsend, Stanton, Law, Polatajko, Baptiste, Thomson-Franson, Kramer, Swedlove, Brintnell & Companile, 2003, s. 32). Med på en tilfredsstillende måde mener vi også evnen til at opretholde en nødvendig og tilfredsstillende balance mellem arbejde, fritid og egenomsorg (Townsend, et al., 2003). Dette benævnes i resten af opgaven som Occupational Balance. Opfattelsen af denne balance er individuel og påvirkes af den enkeltes kultur, værdier samt omgivelsernes forventninger (Backman, 2004). 12

13 Forforståelse 3 Forforståelse Vores forforståelse for emnet er viden fra danske og udenlandske artikler omhandlende hjemløse. Vi har set et dokumentarprogram om tre Hus forbi -sælgere og vi har læst flere artikler og bøger, som bl.a. beskriver hjemløses situation i Danmark. Vi har set de hjemløse i gadebilledet og har været i kontakt med dem ved køb af Hus forbi. Vi har på et studiebesøg i Koefods Kælder fået information og fakta om hjemløse i København. 4 Teori I nedenstående afsnit beskrives udvalgt teori der er relevant for problemstillingen. Her præsenteres Canadian Model of Occupation Performance (CMOP), Model of Human Occupation (MoHO), Occupational Balance, netværksteori samt et sammendrag af sociologisk teori, herunder arbejde, roller og identitet. 4.1 Canadian Model of Occupational Performance Aktiviteter bliver udført i sammenhæng med menneskets omgivelser. Aktivitetsudøvelse er oplevelsen hos et menneske, der er engageret i en aktivitet i et miljø. Der er en naturlig interaktion og sammenhæng mellem mennesket, omgivelserne og aktiviteterne, hvilket ses i figur 1. Modellen viser en tredimensionel gengivelse af det dynamiske samspil, hvor en forandring i et af modellens aspekter vil påvirke alle de andre aspekter i modellen (Townsend, et al., 2003). Figur 1 Canadian Model of Occupational Performance 13

14 Teori Modellen, der er med til at sikre, at vi som ergoterapeuter sætter mennesket i centrum og arbejder klientcentreret, illustrerer komponenterne indenfor tre hovedområder: Mennesket, aktiviteterne og omgivelserne. Det åndelige er kernen i mennesket og bliver opfattet som vores mest sande selv, og som noget der udtrykkes i alle handlinger. Mennesket omfatter: Det affektive, som er sociale og følelsesmæssige funktioner, det kognitive, der omfatter mentale funktioner og det fysiske, som indeholder sensoriske og motoriske funktioner. Omgivelserne består af fire komponenter. Det sociale, der beskriver mønstre for social interaktion og sociale grupper med fælles interesser, værdier og holdninger. De fysiske omgivelser består af naturlige og menneskeskabte omgivelser. De kulturelle omgivelser beskriver bl.a. rutinemæssig praksis, som er baseret på etik og værdisystemer i bestemte grupper. Institutionelle omgivelser er samfundets institutioner og praksis, hvor politik, økonomi og lovgivning indgår (Townsend, et al., 2003). I aktivitetsudøvelse ligger evnen til at vælge, organisere og udføre meningsfulde aktiviteter på en tilfredsstillende måde (Townsend, et al., 2003). Meningsfulde aktiviteter er baseret på en persons værdier, der er udledt af opvækst og kultur. De er individuelle, og det er kun disse aktiviteter, der forbliver i en persons liv. Meningsfuldhed er påvirket af personens opfattelse af vigtigheden i at deltage i en given aktivitet. Herunder det personen regner med at opnå i forhold til succes eller tilfredsstillelse samt i forhold til negative konsekvenser, som kan opstå, hvis vedkommende ikke involverer sig i aktiviteten (Trombly, 1995). Når der opstår en kløft mellem ønskværdige aktiviteter og nuværende aktiviteter, herunder kulturelt definerede egen-omsorgs-, arbejds- og fritidsaktiviteter, er det vigtigt at kende til aktivitetsudøvelse for at kunne identificere det aktuelle behov herfor (Townsend, et al., 2003). 4.2 Model of Human Occupation MoHO er udformet med henblik på at kunne bruges over for alle, der har en aktivitetsdysfunktion (Kielhofner 2001). Vi præsenterer her den del af MoHO, som er relevant i forhold til projektet. Forklaring heraf følger i metodeafsnittet. 14

15 Teori Viljesubsystemet Denne del af MoHO er defineret ud fra, at alle har et behov for at handle. Ethvert menneske har lysten til at interagere effektivt med sin omverden, hvilket danner grundlag for motivation til aktivitet. Omgivende faktorer som økonomisk belønning, eller tilfredsstillelse af sult, fx via madlavning, kan påvirke motiverne for aktivitet. Viljen er unik og subjektiv og udspringer fra erfaringsgrundlag og primitive behov. Den består af et system, der sætter mennesket i stand til at forudse, vælge, opleve og fortolke aktivitetsadfærd. Systemet består dels af dispositioner, som indeholder kognitive og følelsesmæssige orienteringer mod aktivitet og dels af selverkendelse, det vil sige den fornuft og erfaring et individ tilegner sig, når aktiviteten udøves. Viljens dispositioner og den tilhørende selverkendelse består af tre områder opfattelse af handleevne, opfattelse af værdier og opfattelse af interesser (Kielhofner, 2002). Opfattelse af handleevne er følelsen af kompetence og effektivitet, herunder det vi gennem erfaring har lært, at vi er gode og ikke så gode til (Kielhofner 2002). Erfaringen har givet os mere eller mindre tillid til vores fysiske, intellektuelle og interpersonelle evner, da individet får kendskab til, hvilke nuværende og potentielle evner vedkommende besidder. Herigennem tilegnes kontrol af adfærd, tanker og følelser, samt en fornemmelse af i hvilken grad ønskede fremtidsmål kan opnås (Kielhofner, 2001). Dette skyldes, at følelsen af handleevne påvirker motivationen for at deltage i aktiviteter (Kielhofner, 2002). En anden følelse, der ligger til grund for viljen, er opfattelsen af værdier, som omhandler, hvad mennesket finder vigtigt og meningsfuldt at lave. Værdierne giver sig til udtryk i den fornuft, som styrer vores måde at leve på i en given kultur. Hvis vi handler imod vores værdier, resulterer det i en følelse af skam, skyld, utilstrækkelighed eller fiasko. Vores personlige overbevisninger, der giver daglige aktiviteter norm eller betydninger, ligger i vores værdier og giver vores tilværelse betydning (Kielhofner 2001). Den sidste del af viljesubsystemet består af opfattelse af interesser. Denne del udvikles via erfaring med hvilke aktiviteter, der føles tilfredsstillende og giver glæde; det vil sige oplevelsen af at nyde en aktivitet og forventningen om at nyde den i fremtiden (Kielhofner 2001). 15

16 Teori Opfattelse af handleevne, værdier og interesser viser samlet et billede af det individuelle menneske og dets verden. Dette påvirker følelser, tanker og valg i forbindelse med aktiviteter i dagligdagen (Kielhofner 2001). 4.3 Occupational Balance I 1970 erne og 1980 erne begyndte ergoterapeuter at skrive om en god balance mellem arbejde og leg som en sundhedsfremmende faktor. Begrebet Occupational Balance har eksisteret længe men er stadig abstrakt og under udvikling. Til trods for at det ikke er et konkret og direkte observerbart fænomen inden for ergoterapi, er det meget kort og præcist defineret. Nedenstående definition har vi valgt, blandt mange forskellige, da vi mener, at den giver et billede af, hvad vi interesserer os for i arbejdet med de hjemløse. [...] ergoterapeuter refererer til den nødvendige eller tilfredsstillende balance i aktivitetsudøvelse inden for områderne egen-omsorg, arbejde og fritid, som Occupational Balance. Opfattelsen af balance er individuel, påvirket af kultur, værdier og forventninger i omgivelserne. (Backman, 2004, s. 202). Occupational Balance er et dynamisk fænomen, der ikke forbliver stabilt, når det først er opnået. Fænomenet er blevet undersøgt som en sundhedsfremmende faktor, og adskillige undersøgelser viser, at en velorganiseret sammensætning af aktiviteter hænger tydeligt sammen med sundhed og velvære. Backman beskriver, at selvom der er mange teoretiske antagelser om Occupational Balance, er der behov for flere undersøgelser, som afprøver hypotesen om, at det bidrager til sundhed, velvære og tilfredshed med livet (Backman, 2004). 4.4 Netværk Sociale relationer er en vigtig del af et individs liv. Lige fra fødslen er netværket en nødvendighed for at kunne tilfredsstille basale behov - ikke kun fysisk men også følelsesmæssigt via kontakt, omsorg og kærlighed. Det vil sige, at sociale relationer er af stor betydning for individets helbred og trivsel (Iversen, Kristensen, Holstein og Due, 2002). En persons netværk og dermed sociale relationer kan beskrives ud fra hvilke og hvor mange sociale relationer, personen har, og hvor ofte vedkommende har kontakt med dem. Det funktionelle aspekt af netværket er den sociale støtte. Denne inddeles i tre 16

17 Teori kategorier; emotionel støtte, informativ støtte (herunder vejledning og gode råd) samt praktisk, materiel og økonomisk støtte (Holstein, Iversen og Kristensen, 2000). 4.5 Arbejdets betydning, roller og identitet Arbejde er en væsentlig faktor i menneskers liv. Arbejde handler ikke kun om opnåelse af en indkomst men også sociale kontakter, status og struktur i livet. Arbejde påvirker livet på en direkte og konkret måde. Der findes fire faktorer, som subjektivt set identificerer arbejdets betydning: Indtægt, struktur, social status og sociale relationer. I det moderne samfund er det svært at opretholde en værdig levestandard uden en indtægt, der muliggør køb af de varer og aktiviteter, som gør livet værd at leve. En stor procentdel af livet bruges på arbejde, hvilket er med til at give struktur i hverdagen. Ved at have et arbejde opnås en vis form for status. For mange mennesker er det vigtigt at komme godt ud af det med sine kollegaer, og da der bruges meget tid på arbejdspladsen, er det sædvanligvis også her, sociale relationer opbygges (Jones, Blair, Hartery & Jones, 1998). Om det enkelte individ anser sit arbejde som godt, er en subjektiv oplevelse. Dog er der generelle fællesnævnere, som gør det muligt at forholde sig til, om et arbejde er godt eller dårligt. I 1960 erne formulerede Einar Thorsrud og Fred Emery seks psykologiske jobkrav, som er toneangivende, når man fokuserer på det gode arbejde. Jobkravene handler om, at den arbejdende har brug for: Indhold i arbejdet, der rummer variation og kræver mere end blot udholdenhed. At kunne lære kontinuerligt i jobbet. At kunne træffe beslutninger indenfor et afgrænset område, som den arbejdende kan kalde sit eget. Anseelse og respekt på arbejdspladsen. At kunne se en sammenhæng mellem arbejdet og omverdenen, således at den arbejdende anser det udførte arbejde som nyttigt og værdigfuldt. At anse stillingen som en del af fremtiden, uden at dette nødvendigvis indebærer en forfremmelse (Graversen & Larsen, 2004). Når et menneske bliver arbejdsløs, bliver hele mennesket påvirket. Arbejdsløsheden gør, at personen ikke har samme struktur i hverdagen, og det kan føre til depression og sløvhed. 17

18 Teori Identiteten og selvværdet, der før lå i arbejdet, er nu forsvundet. Derfor opretholdes den sociale status ikke (Jones, et al., 1998). Der er mange sider af det at have et arbejde. En af dem er arbejdets betydning for et individs identitetsdannelse. Mennesket dannes grundlæggende via aktiviteter og samspil med omverdenen livet igennem. Dannelsesprocessen er mest intensiv i børne- og ungdomsårene, men fortsætter også ind i arbejdslivet. Ifølge arbejdssociolog Benedicte Madsen styrker arbejde identitetsudviklingen, da den arbejdende får mulighed for at udnytte og videreudvikle sin viden og kunnen. Udvikling af identiteten styrkes også af, at den arbejdende tager del i et arbejdsfællesskab, og at arbejdsindsatsen anerkendes af arbejdskammerater eller arbejdsgiver (Graversen & Larsen, 2004). Når en person skal danne sin identitet i sociale sammenhænge, kræver det en forståelse af sig selv i forhold til andre. Visse gruppers identiteter dannes via identifikation med noget og afgrænsning fra noget, gruppen ikke er (Brejnrod, 2001). Sociologen Anthony Giddens forklarer begrebet selvidentitet som en proces, der hele tiden produceres og reproduceres via individets refleksive rutineprægede aktiviteter og handlinger. Selvidentiteten er ikke en konstant størrelse men udvikles ved at træffe beslutninger, så personen kan opretholde en såkaldt selvfortælling. En selvfortælling er ikke blot et billede af personens handlinger og aktiviteter, men også måden personen opfatter disse på. Giddens beskriver, hvordan en valgt livsstil er en del af en persons selvidentitet. Han hævder, at det pga. uddannelse, køn og økonomisk formåen ikke er muligt for alle frit at vælge sin livsstil. På trods af dette er der i vores moderne tidsalder et krav om at vælge livsstil som en del af selvidentiteten. Problemet i den moderne tid er, at kravet om at foretage dette valg, ikke nødvendigvis følges af vejledning i hvordan valget skal træffes (Kaspersen, 2001). 18

19 Metode 5 Metode I nedenstående afsnit beskrives og begrundes valg af metode. Overvejelserne bag valg af tilgang og teorier samt hvad vi rent praktisk har gjort bliver præsenteret. Vi forholder os løbende til validitet og reliabilitet og disse to punkter vil yderligere blive diskuteret under diskussion af metode. 5.1 Kvalitativ metode Vi fandt den kvalitative metode bedst egnet til at indsamle dén viden, som vi ledte efter. Dette er på baggrund af, at kvalitative data består af bløde og sproglige udsagn, som ikke på forhånd er faststrukturerede i bestemte og fastlagte kategorier af svarmuligheder. Vi anvendte en åben interviewform, der gav os mulighed for dybdegående og eksplorative forskningsinterviews (Kvale, 1994). Som undersøgelsesredskab valgte vi det kvalitative forskningsinterview, som er en professionel dialog baseret på dagliglivets samtaler. Herunder brugte vi det semistrukturerede interview, som Steinar Kvale beskriver som det halvstrukturerede livsverdeninterview. Formålet med dette er at opnå beskrivelser af informantens livsverden med henblik på senere fortolkning (Kvale, 1994). Vi anvendte interviewformen, da det er en metode, der fokuserer på den interviewedes oplevelser af sin hverdagsverden og dens levede betydning. Samtidig har samtalen en struktur og et formål, der sætter forskeren i stand til at definere og kontrollere samtalen. Metoden indeholder en kombination af indlevelse, forståelse og sensitivitet (Kvale, 1994), hvilket var yderst anvendeligt i forskningsarbejdet med de hjemløse. 5.2 Videnskabsteoretisk tilgang Vi havde brug for at anvende forskellige tilgange i forskellige dele af projektet. Vores tilgang kom derfor til at bestå af dele af den postmoderne, fænomenologiske og hermeneutiske tilgang. Den postmoderne tilgang bygger på troen på, at der ikke findes én sand, objektiv, universel og stabil virkelighed. Der er åbenhed over for forskelligheder, og der lægges vægt på sociale og lokale sammenhænge (Kvale, 1994). Vi mener, at vi fundamentalt set er præget af en postmoderne tilgang via vores ergoterapeutiske fag. Det holistiske og dynamiske 19

20 Metode menneskesyn, som ergoterapifaget generelt er præget af, stemmer overens med den postmoderne tankegang og har derfor betydning for vores grundlæggende tilgang til dette projekt. I den postmoderne tænkning er viden perspektivistisk og beror på forskerens synspunkt og værdier (Kvale, 1994). Dette har hele processen båret præg af, da vi bl.a. har haft en ergoterapeutisk forforståelse og teoristyret tilgang til undersøgelse og analyse. I arbejdet med problembaggrunden, gik vi fænomenologisk frem, da vi som udgangspunkt ønskede at forstå sociale fænomener ud fra informanternes egne perspektiver (Kvale, 1994). Vi ønskede at beskrive den virkelighed, de hjemløse oplever, og præcist hvordan de oplever den. Undervejs i processen erkendte vi dog, at vi med denne målgruppe havde brug for en mere teoretisk, fortolkende og dermed hermeneutisk tilgang. I udarbejdelsen af interviewguiden valgte vi yderligere en deduktiv tilgang, da denne tager udgangspunkt i foreliggende teorier, og analyserer fænomener herudfra (Maltherud, 2003). Dette så vi som et godt supplement til hermeneutikken, der kræver stor viden om emnet, for at intervieweren kan være lydhør over for de udtrykte betydningsnuancer og forskellige kontekster, meningerne kan indgå i (Kvale, 1994). Hermeneutikken anvendte vi også under interviewene, da vi oplevede problemer med at komme i dybden inden for visse emner, og vi havde derfor behov for at uddybe den hjemløses udsagn. Den hermeneutiske tilgang foreskriver, at udfaldet af interviewet ikke er givet på forhånd, men at det opstår, samtidig med at det fortolkes (Kvale, 1994). Vores teoristyrede interviewguide hjalp os dermed til at starte fortolkningen allerede her. Vi arbejdede ud fra den hermeneutiske cirkel (se figur 2), da vores tilgang til de hjemløses udsagn i interviewene konstant påvirkede, hvordan vi arbejdede os videre igennem interviewet til de næste udsagn. 20

21 Metode Figur 2 Den hermeneutiske cirkel frit efter Steinar Kvale (1994). Ved meningskondensering vendte vi tilbage til fænomenologien, da vi her var åbne og objektive i arbejdet med det indsamlede materiale. Den fænomenologiske tilgang anvendte vi primært i de første faser af meningskondenseringen herunder i transskribering og gennemlæsning af interviewudskrifter. I det efterfølgende arbejde med matricen anvendte vi igen den hermeneutiske tilgang for at fortolke på de hjemløses udsagn, da de ofte ikke var helt tydelige i deres udtryk. Ifølge Kvale studerer hermeneutikken tekster med henblik på at fortolke dem og derigennem finde den udtrykte mening for at etablere en fælles forståelse (Kvale, 1994). Afslutningsvis har den hermeneutiske tilgang derfor været dominerende, da vi valgte at lave en teoretisk fortolkning for at analysere resultaterne. Endvidere har vi i diskussionen holdt fast i hermeneutikken for, med yderligere teoretiske tilgange og videnskabelige artikler, at diskutere de fundne resultater. 5.3 Litteratursøgning og valg af supplerende litteratur Vi søgte efter litteratur og undersøgelser i databaser via skolebiblioteket (se bilag 3) og KUB s 3 hjemmeside. Endvidere søgte vi på internettet og biblioteker ud fra referencelisterne fra fundne artikler. 3 Københavns Universitetsbibliotek 21

22 Metode Vi søgte bredt inden for emnet med relevante søgeord. Herefter indsnævrede vi søgningen ved at lave kombinationer af ord og begreber (se bilag 3). Relevante videnskabelige artikler blev valgt for at opnå et højt videnskabeligt niveau for problembaggrunden. Supplerende litteratur fandt vi ligeledes via databaserne samt gennem referencelister i artikler og undersøgelser, der omhandler samme eller lignende emner. Den supplerende litteratur anvendte vi for at opnå den rette forforståelse for både emne og målgruppe. Vi læste bl.a. om hjemløse, socialt udstødte og gadearbejde både i artikler og bøger skrevet af folk, der arbejder inden for feltet. 5.4 Valg af teori Teorien brugte vi til udvikling af problembaggrunden samt i udarbejdelsen af interviewguiden. Her sammenholdt vi teorien med problemstillingen for at sikre, at de udarbejdede spørgsmål kunne indbringe relevant data til analysearbejdet. Vi brugte yderligere teorierne som referenceramme i analyse- og fortolkningsprocesser til at forstå, forklare og beskrive de fænomener, vi ønskede at undersøge (Launsø og Rieper, 2005). Til at belyse de hjemløses aktivitetsudøvelse anvendte vi teorierne CMOP, MoHO herunder viljesubsystemet samt Occupational Balance. Vi besluttede at anvende en hybrid af teorierne, da vi mener, at de tilsammen skaber en mere brugbar referenceramme til analyse af de hjemløses aktivitetsudøvelse. Som udgangspunkt anvendte vi CMOP som teoretisk referenceramme for aktivitetsudøvelse, da det er en specifik og konkret model. Med denne gruppe borgere havde vi brug for at være ekstra specifikke i arbejdet, da det er komplekse problemer, der ligger bag aktivitetsproblematikkerne. CMOP har fokus på aktivitetsudøvelse, og sammenholdt med vores erfaring i brug af modellen fandt vi den tilgængelig at anvende. CMOP koncentrerer sig om det dynamiske samspil mellem arbejde, egen-omsorg og fritid, hvilket også var en årsag til, at vi valgte modellen. Dette stemte godt overens med tanken bag Occupational Balance, som vi har valgt på baggrund af vores antagelse om, at et arbejde giver de hjemløse mere mening og struktur i hverdagen. 22

23 Metode I arbejdet med CMOP vurderede vi, at den åndelige del ikke bliver beskrevet så uddybende og præcist, som vi kunne ønske. Vi valgte derfor at koble MoHOs viljesubsystem til det åndelige i CMOP, da vi under interviewene erfarede, hvordan aktiviteten har påvirket de hjemløses selvtillid. Dette har indflydelse på, hvordan de går ind til aktivitet, og derfor fandt vi det relevant at se nærmere på opfattelse af egen handleevne. Yderligere havde vi en hypotese om, at viljen hos disse borgere har stor betydning for deres livssituation. Som supplerende teorier til at belyse de hjemløses aktivitetsudøvelse anvendte vi teori om netværk, arbejde, roller og identitet. Da vi i interviewfasen blev klar over, hvor stor en betydning det sociale netværk har for udøvelse af aktiviteten, tilføjede vi teori om netværk. Vi fandt det relevant at se på, hvilken påvirkning socialt netværk generelt set har på mennesket og anvendte her Medicinsk Sociologi som reference, da den gav os et kort og præcist indblik i dette. Arbejdsteori fandt vi væsentlig for at se på arbejdets betydning for mennesker generelt for dermed at kunne vurdere de hjemløses opfattelse af aktiviteten som et arbejde. Vi valgte Graversen og Larsen, da de bl.a. uddyber, hvilke faktorer der skal anskues for at vurdere et arbejdes betydning. Da vi havde en antagelse om, at aktiviteten har betydning for de hjemløses identitetsopfattelse, ønskede vi at belyse dette i kontekst med arbejdsteorien. Vi brugte Anthony Giddens teori om identitet, da han beskriver begrebet detaljeret med det fokus, vi fandt relevant for denne gruppe borgere. 5.5 Udvælgelse af informanter Vi ønskede at indsamle viden fra 6-10 Hus forbi -sælgere. Kriterierne var, at informanterne skulle være hjemløse ud fra den valgte definition i problemstillingen. Informanterne skulle have solgt Hus forbi i mere end én måned, så vi kunne være sikre på, at de havde erfaring med bladet fra hverdagen. Ud fra etiske overvejelser vedrørende informanternes frivillighed i interviewet var vi påpasselige, når vi spurgte informanterne, om de ønskede at deltage. Dette med baggrund i at vi havde en formodning om, at de hjemløse kunne have svært ved at sige fra. 23

24 Metode Inden vi foretog interviewene, henvendte vi os til lederen af et kontaktsted for hjemløse. Derefter havde vi faglig vejledning med en ergoterapeut, som arbejder på gadeplan med hjemløse. Dette var med henblik på at få vejledning i udvælgelse af informanterne og for at få en idé om, hvordan vi bedst kunne komme i kontakt med dem. Efterfølgende tog vi kontakt til flere af sælgerne på kontaktstedet, hvor en del kommer hver morgen. Som supplement hertil opsøgte vi sælgere på gaden, da vi ikke fik kontakt til nok informanter via kontaktstedet. Før interviewet startede, vurderede vi, om informanten var for alkohol- eller stofpåvirket til at kunne deltage på optimal vis. Desuden tilføjede vi kravet om at kunne gøre sig forståelig på dansk eller engelsk, fordi et interview måtte afbrydes, da en informant ikke formåede dette. Ved de første interview lavede vi aftaler med de hjemløse om, hvornår interviewet skulle gennemføres. Efter flere brudte aftaler gennemførte vi så vidt muligt interviewet kort tid efter, at kontakten var skabt. 5.6 Interviewguide For at få en forståelse af hvad aktiviteten at sælge Hus forbi kræver, udfærdigede vi en aktivitetsanalyse ud fra Elizabeth Crepeaus materiale (se bilag 2). Dette gjorde vi med det formål at formulere præcise spørgsmål til de hjemløse. Det skal understreges, at analysen ikke hører til vores resultater, idet den udelukkende bygger på antagelser. Før undersøgelsen gik i gang, udarbejdede vi en interviewguide, der skulle lede os gennem de planlagte semistrukturerede interview. Idéen bag interviewguiden var spørgsmål med supplerende forslag til at uddybe med (se bilag 5). Samtidig var vi åbne over for mulige ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og formulering for at have mulighed for at forfølge mere interessante svar og historier (Kvale, 1994). For at sikre at spørgsmålene svarede til vores problemstilling, udarbejdede vi, med inspiration fra Launsø og Rieper (2005), et operationaliseringsskema for at overskueliggøre processen (se bilag 4). For at højne validiteten i processen sammenstillede vi de teoretiske begreber, fra MoHO, CMOP, Occupational Balance og arbejdsteori, med problemstillingen, for at denne kunne stemme overens med kommende dataindsamlinger (Kvale, 1994). Skemaet var med til at gøre interviewguiden struktureret og forholdsvis teoristyret. Interviewguiden udarbejdede vi 24

25 Metode både på dansk og engelsk, (se bilag 6) da vi fra vores faglige vejledning vidste, at der også kunne være udlændinge at interviewe. En semistruktureret interviewform lægger op til forholdsvist åbne spørgsmål, men på baggrund af erfaringen med målgruppen og den vejledning vi havde modtaget af gadeplansergoterapeuten, fandt vi det hensigtsmæssigt at udarbejde en forholdsvis struktureret interviewguide. Ergoterapeuten gav os yderligere vejledning i, hvad der var etisk forsvarligt at spørge de hjemløse om. 5.7 Interviewsituationen Vi gennemførte interviewene parvis og optog dem på bånd/mp3. Skiftevis stod én for teknikken, mens den anden interviewede ud fra antagelsen, at det kan være hårdt at gennemføre flere interview på en dag (Launsø & Rieper, 2005). Ved at arbejde med den samme partner under alle interviewene blev der opbygget en fælles fremgangsmåde, som gav os en ro i interviewsituationen. Interviewene blev udført om formiddagen, da flere af de hjemløse har misbrugsproblemer. Dermed kunne vi risikere, at de var for påvirkede senere på dagen og ikke ville svare til vores kriterier for valg af informanter. Interviewene fandt sted i omgivelser, der var velkendte for informanterne, fx væresteder, stationer eller gaden, for at de kunne føle sig trygge i interviewsituationen. Strategien for et godt og vellykket interview var at skabe en god kontakt til informanterne (Kvale, 1994). Vi tilbød dem te og kaffe for at skabe en afslappet stemning. Interviewet varede min og da vi vurderede, at der var en risiko for, at informanterne ikke kunne koncentrere sig længere tid ad gangen, var der mulighed for pauser undervejs. Vi havde øl med i tasken, i tilfælde af at informanten ville afbryde interviewet for at hente øl. Selve interviewet blev introduceret med en kort briefing om dets formål og rammer samt en efterfølgende debriefing om interviewets forløb (Kvale, 1994). Under interviewet var vi nysgerrige, interesserede og lydhøre over for det, der blev sagt og antydet. Vi forsøgte at være kritiske overfor vores egne antagelser og forudsætninger (Kvale, 1994). Ved tegn på flertydigheder i informanternes udsagn forsøgte vi at stille uddybende spørgsmål, for at 25

26 Metode afdække om det skyldtes et kommunikationssvigt i interviewsituationen eller en del af informantens personlighedsstruktur (Kvale, 1994). 5.8 Transskribering Strukturering af materialet fra tale til tekst letter overblikket og gør interviewsamtalerne tilgængelige for analyse (Kvale, 1994). Transskriberingen blev foretaget af flere, og for at overkomme tekniske og fortolkningsmæssige udfordringer og opnå ensartethed udfærdigede vi retningslinier for transskribering (se bilag 7) (Kvale, 1994). Ud fra transskriberingsreglerne udarbejdede en sekretær første udkast til flere af transskriberingerne, samtidig med at vi hver især transskriberede resten. Dernæst gennemhørte vi materialet og tilrettede sekretærens og hinandens transskriberinger for at sikre detaljerne i kommunikation og sprogstil hos den enkelte informant. Vi benyttede samme transskriberingsregler til alle optagelser for at have mulighed for at foretage krydssammenligninger af de forskellige interviews (Kvale, 1994). 5.9 Analyse I analysearbejdet med det empiriske materiale lod vi os inspirere af Kirsti Malteruds (2003) beskrivelse af systematisk tekstkondensering, som er en modificeret udgave af Giorgis fænomenologiske analyse. Vores analysemetode er dog præget af vores tilvalg af en hermeneutisk meningsforståelse. Pga. vores teoristyrede proces valgte vi at supplere med den hermeneutiske tilgang, men brugte samtidig dele af Giorgis fænomenologiske analyseproces. Flere af følgende overskrifter på de anvendte trin stemmer derfor ikke overens med Malteruds overskrifter Dannelse af helhedsindtryk Som udgangspunkt gennemlæste vi de 45 siders interviewudskrift ad to omgange. Først for at danne os et helhedsindtryk og dernæst for at kigge efter temaer, som vi navngav midlertidigt. Herunder forsøgte vi at tage afstand fra vores teoretiske referenceramme for at få øjnene op for helt nye og anderledes temaer, som informanterne havde tilført (Malterud, 2003). Datamaterialet gennemlæste vi alle hver for sig for at få et så nuanceret billede af data som muligt. For at triangulere yderligere og dermed at validere, fik vi en udenforstående person til at gennemlæse tre interview for temaer. 26

27 Metode Identificering af meningsbærende enheder For at overskueliggøre arbejdet printede vi datamaterialet og klippede herefter tekststykker med meningsbærende enheder ud, som vi sorterede i de midlertidige temaer, og her blev materiale uden mening fravalgt (Malterud, 2003). I processen arbejdede vi videre med temaerne ved slavisk gennemgang og diskussion af de meningsbærende enheder. Efterfølgende kodede vi enhederne i subgrupper udvundet fra temaerne, der systematiserede materialet yderligere. I dette trin havde vi igen vores teori og forforståelse in mente, for at sikre at temaerne svarede til problemstillingen. Denne proces resulterede i en revurdering, omidentificering og reducering af de fundne temaer (Malterud 2003) Udarbejdelse af matrice Som Malterud foreslår, udarbejdede vi en matrice (se bilag 8), som det systematisk dekontekstualiserede materiale blev sat ind i. Dette var for at overskueliggøre temaer og subgrupper, så vi efterfølgende kunne sammenfatte og tolke på materialet, idet vi her gik tilbage til den hermeneutiske tilgang. Matricen bestod af citater og meningsbærende spørgsmål fra transskriberingen, idet øvrige spørgsmål blev udelukket Præsentation af resultater ved nye overskrifter Til forskel fra Malteruds anbefaling identificerede vi subgrupperne under udarbejdelsen af matricen. Vi ønskede at sammenfatte de otte informanters udsagn og valgte derfor at omskrive resultaterne til en prosatekst under nye overskrifter i en mere abstrakt mening. Efterfølgende brugte vi denne prosatekst til at sammenfatte resultaterne i en ny version, som svarede konkluderende på problemstillingen. For at udfordre vores resultater medtog vi også afvigende data (Malterud, 2003) Teoretisk fortolkning Efter resultatopgørelsen udarbejdede vi en teoretisk fortolkning ud fra udvalgte teorier, da vi ønskede en teoristyret forståelse af vores resultater og muligheden for at lave en dyb teoretisk analyse. Formålet med fortolkningen var at overskride, hvad Kvale kalder informantens selvforståelse og kritisk common-sense forståelse. For at udvide denne til teoretisk forståelse inddrog vi tre teoretiske referencerammer til fortolkning (Kvale, 1994). Disse blev valgt ud fra en overvejende ergoterapeutisk tilgang som forståelsesramme. Kombineret med at vi i fortolkningen holdt os stramt til teorien, sikrede dette fortolkningens validitet (Kvale, 1994). 27

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade.

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Overordnet formål med hjemmevejledning: Hjemmevejledning 1 til voksne i alderen 18-65

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv

Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv - En kvalitativ undersøgelse af aktivitetsudøvelsen hos personer med emotionel

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Bachelorprojekt i Ergoterapi Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Anslag: 83.730 Anne Marie Honoré Vesten Kirstine Wildt Andersen Lene

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen Bachelorprojekt Januar 2012 VIA UNIVERSITY COLLEGE ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS JEG VIL BARE - Et kvalitativt studie af faktorer, der fremmer eller hæmmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hos

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Misbrug som betydningsfuld aktivitet

Misbrug som betydningsfuld aktivitet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Misbrug som betydningsfuld aktivitet - Et kvalitativt studie om ergoterapeutens overvejelser i interventionen af dobbeltdiagnosepatienter

Læs mere

Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet

Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet - En kvalitativ undersøgelse om ældre borgeres oplevelser under hjemmetræning. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Juni 2009 Udarbejdet

Læs mere

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan Hverdagslivet opleves af mennesker der har Stress Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan hverdagslivet opleves af mennesker der har stress Bachelorprojekt JCVU,

Læs mere

Ældres oplevelse af frivilligt arbejde

Ældres oplevelse af frivilligt arbejde Ældres oplevelse af frivilligt arbejde Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Maj 2007 Hold 2004A Bachelorgruppe 10 Cecilia Glimberg Nina Maglehøj Skjødt Sanne Jensen Stine Vest

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forord. Theresa Marie Moore Højer

Forord. Theresa Marie Moore Højer Helle Vinther Johansen Karina Ivalo Kleist Laila Kate Davidsen Tenna Kuhn Theresa Marie Moore Højer Køkkenhjælpemidler hvorfor bruger de dem ikke? Professionshøjskolen University College Nordjylland. Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere

Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere Fri som en fugl en undersøgelse om brugen af el-scootere Udarbejdet af Berit Falk Hansen Camilla Winther Kristensen Line Grønhøj Nielsen Lene Zachariassen Vejleder Tove Lise Nielsen Ergoterapeut, cand.scient.san.

Læs mere

Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark?

Problemformulering: Hvorfor er arbejde vigtigt for voksne asylansøgere i Danmark? Resumé Uddannelsessted: Professionshøjskolen University College Nordjylland Hold: E05v Bacheloropgavens titel: Asylansøgere og arbejde Søgeord: Asyl og aktivitet Resumé: Undersøgelser viser at asylansøgere

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere