Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Øresundsskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Skolens beskrivelse og vurdering inden for faglighed... 6 Chancelighed... 8 Skolens beskrivelse og vurdering inden for chancelighed... 8 Ungdomsuddannelse... 9 Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse... 9 Skolens samlede vurdering og indsatser inden for ungdomsuddannelse Trivsel Skolens beskrivelse af indsatsen for elevernes trivsel Elevfravær Skolens samlede vurdering og indsatser inden for trivsel Tillid og attraktivitet Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Skolens samlede vurdering og indsatser inden for tillid og attraktivitet

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Øresundsskolen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 91 Heraf specialklasseelever 91 Heraf afgangselever 4 Tosprogsprocent på skolen 48 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 0 Antal specialklasser 12 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 7,5 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 1,4 % 4

6 Skolens beskrivelse Øresundsskolen er en folkeskole, som varetager specialundervisning og fritidstilbud for børn med vidtgående psykiske og fysiske funktionsvanskeligheder, herunder børn med multiple funktionsvanskeligheder og børn med autisme. Skolen har 91 elever fra klassetrin. Skole og KKFO har til sammen 90 engagerede medarbejdere fordelt på 35 lærere, 3 ergoterapeuter, 28 pædagoger og 17 pædagogmedhjælpere. Herudover kommer ledelsesteam, sekretær og serviceteam. Skole og fritidsordning (KKFO) har et integreret pædagogisk, organisatorisk og administrativt samarbejde. Skolen er beliggende på Ydre Østerbro og har gode fysiske rammer, tilpasset elevgruppen. Der samarbejdes i både monofaglige og tværfaglige teams med vægt på at skabe sammenhængskraft. Der er 12 klasser med klassekvotienterne er på 6-9 elever. Øresundsskolen er profileret ved at have stort fagligt fokus og særligt tilrettelagt og målrettet indsats for læseindlæring, der skaber gode resultater. Sammenhængskraft på Øresundsskolen er et værdibaseret strategisk arbejde med skoleudvikling, i en samlet og helhedsorienteret og meningsskabende proces. Strategien har til hensigt, at sikre, at der arbejdes systematisk, sammenhængende og synligt med læring, livsduelighed og trivsel for alle elever på skolen. Det pædagogiske arbejde bygger på nedenstående værdier: Helhedssyn Meningsfuldhed God kommunikation Bærende relationer Positivitet og glæde Strategien omkring Sammenhængskraft på Øresundsskolen skal sikre, at alle fagpersoner og forældre føler medejerskab og ansvar for skolens værdisæt i praksis, og at der skabes et fælles sprog og forståelse af betydningen for læring. Sammenhængskraften omkring værdierne formuleres i et Etisk Charter perspektiveret i 4 områder med læring, livsduelighed og trivsel i centrum. Øresundsskolens vægtning i implementering af FSR: Medarbejder Der arbejdes målrettet med læringsmålsstyret undervisning Synliggørelse og fokus på elevprogression Implementering af dynamiske elevplaner Fokus på de faglige vejlederes rolle Oprettelse af fagteams Teamsamarbejde, herunder mødestyringsredskaber og teamplatform Bevægelse som integreret del af undervisningen Forældre Læring, livsduelighed og Ledelsen Team 5

7 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. For almenskolerne belyses elevernes læring og faglige kompetencer ved deres resultater ved 9. klasseprøverne og de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på udvalgte klassetrin. Det giver mindre mening for en specialskole som Øresundsskolen. Derfor beskrives det i det følgende, hvordan skolen arbejder med og vurderer indsatsen for at gøre alle eleverne så dygtige som de kan. Skolens beskrivelse og vurdering inden for faglighed Øresundsskolen arbejder på faglighed med udgangspunkt i den enkelte elevs zone for nærmeste udvikling. Skolen definerer faglighed inden for Folkeskolelovens rammer i fagrækken med livsduelighed som overordnet tema i både fag og personlige udviklingsmål. Enhver faglig undervisning tilrettelægges med henblik på læring, der understøtter størst mulig livsduelighed. Der samarbejdes tværfagligt omkring elevernes individuelle læringsmål. Progressionstrapper og den dynamiske elevplan bruges til at holde fokus samt synliggørelse af målsætning og progression. Den dynamiske elevplan er et nyt tiltag under udvikling, som gør læringsmål synlige og evaluerbare for både det tværfaglige personale og forældre. Den dynamiske elevplan ligger elektronisk på intra, så forældre har mulighed for, at støtte fokuseret op omkring deres barns læring. Der har, i det forgangne år, været stor fokus på styrkelse af skolens faglige vejledere. Matematikvejleder er i gang med uddannelse og der er deltagelse i A.P. Møller projekt omkring Synlig læring. Med det Pædagogiske Læringscenter som omdrejningspunkt giver det en skærpet opmærksomhed på fagfaglighed og vejledernes roller og funktioner. Der er udarbejdet systematik i form af årshjul for alle vejledere, der sikrer, at der følges op på den faglige progression hos eleverne. Fra skoleårets start i 2015 er der oprettet fagteams, som arbejder med udvikling, inspiration og fælles tilrettelæggelse af undervisning i fagene på tværs af klasser. Læsning og udvikling af læsefærdigheder med metoden Lydbilledlæsning og tilhørende skriftlig opmærksomhed og Tegnediktat er fortsat et fagligt fokusområde. Implementering af IT i undervisningen er også et fortsat fokusområde. For de svagt kommunikerende elever med autisme er der flere tiltag, som understøtter læringsparathed i form af skema og arbejdsinstrukser på ipad i programmerne Show My Day, Scanhow og Moment Dairy. Læringsrobotter er ydermere et nyt tiltag som i skrivende stund undersøges. 6

8 I forlængelse af det øgede fokus på læringsmål og vurdering af elevernes faglige progression, er det blevet meget synligt, at arbejdet med oversættelsen af fagmålene fra Forenklede Fælles Mål til førskoleniveau, kræver meget tid og vanskeliggør en systematisering af både undervisningsplanlægning og dokumentation. Spørgsmålet er rejst til direktion og politisk niveau. Øresundsskolen ønsker drøftelserne forsat sammen med de øvrige specialskoler i kategori 4. 7

9 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Øresundsskolen i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der for almenskolerne data fra 9. klasseprøver, men i en chancelighedskontekst. Øresundsskolen har ikke resultater af en karakter, der gør disse beregninger mulige. Men chancelighed er naturligvis et væsentligt indsatsområde også for denne skole. Beskrivelsen og vurderingen af indsatsen for at styrke chanceligheden fokuserer i det følgende på det, der i denne sammenhæng giver mening på Øresundsskolen. Skolens beskrivelse og vurdering inden for chancelighed Skolens elevsammensætning er multikulturelt og multisocialt sammensat. Vi arbejder med et udvidet forældresamarbejde og lægger vægt på det etiske perspektiv i forhold til den enkelte families behov. Målet er at skabe en meget tæt skole-hjem kontakt for at give eleverne de optimale udviklingsbetingelser. Skolens forældregruppe har alle det til fælles at være forældre til et barn med udviklingsvanskeligheder, og vi oplever ikke en generel forskel på det at være barn fra et hjem som er etsproget eller tosproget. Men der kan være store forskelle på hvordan hjemmene håndterer deres barns vanskeligheder, og der kan være både sproglige og kulturelle barrierer for hvor godt vores samarbejde lykkes, ligesom elevernes sociale baggrund kan have betydning for hvordan barnet bakkes op i hjemmet. Vores mål og vores handleplaner for det enkelte barn tager primært udgangspunkt i barnets kompetencer, men vi arbejder også med hele elevens sociale liv og livsduelighed. På Øresundsskolen betyder ordet inklusion at være en del af et fællesskab, at kunne være i en gruppe, have kammerater og opleve sammen. Vi arbejder med elevernes kendskab og ageren i det omgivende samfund, det kan være alt fra at kunne være i det offentlige rum, bruge offentlige transportmidler, deltage i indkøb, gå på udstillinger, i biografen osv. Dermed bliver mulighed for inklusion til samfundet og de fællesskaber, som barnet senere i livet vil skulle være en del af, et centralt omdrejningspunkt i forhold til målsætninger for den enkelte og et opmærksomhedspunkt i hele skolens virksomhed. 8

10 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 2 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle skoler forventer, at eleverne vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. I Tabel 3 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 4 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 3 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 4 er tale om afgangselever fra sidste år. Tabel 2: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 100 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 0 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 0 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. 9

11 Tabel 3: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 1 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0 % 0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 100,0 % 100,0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 100,0 % 100,0 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 0 % 0 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 2 0 % 0 % I ovenstående tabel indgår i alt 4 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. Tabel 4: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 3 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0 % 0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse Bhkl. Nationale tests Tidspunkt Inden efterårsferien Brugernavn og kodeord fås gennem Rambøll Results og kontoret Kommunale tests Dansk: Sprogvurdering 1. Dansk: Læseevaluering på begyndertrinnet Prøvesystemet Skriftsproglig udvikling 0 % 1 Der er elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 2 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 3 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 10

12 2. Evt. nationale test/dansk 3. Evt. national test/mat 4. Evt. nationale test/dansk Frivillig periode oktdec Obligatorisk periode jan april Frivillig periode oktdec Obligatorisk periode jan april Frivillig periode oktdec Obligatorisk periode jan april Dansk: OS 64 eller OS 120 Læseevaluering på begyndertrinnet Prøvesystemet Skriftsproglig udvikling Dansk: OS 64 eller OS 120 Læseevaluering på begyndertrinnet Prøvesystemet Skriftsproglig udvikling Dansk: OS 120, SL 60 Læseevaluering på begyndertrinnet Prøvesystemet Skriftsproglig udvikling 5. Dansk: Læseevaluering på begyndertrinnet Prøvesystemet Skriftsproglig udvikling Evt. nationale test/dansk og mat Frivillig periode oktdec Obligatorisk periode jan april Dansk: SL 40 eller SL 60 Læseevaluering på begyndertrinnet Prøvesystemet Skriftsproglig udvikling 7. Dansk: SL 40 eller SL 60 Prøvesystemet Skriftsproglig udvikling Evt. nationale test/dansk Frivillig periode oktdec Obligatorisk periode jan april Dansk: SL 40 eller SL 60 Evt. TL 1 og TL 2 Prøvesystemet Skriftsproglig udvikling 9. Dansk: SL 40, SL60 eller TL 1, TL Dansk: SL 40, 11

13 0 % SL60 eller TL 1, TL 2 Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 60,0 % 53,8 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 60,0 % 53,8 % I ovenstående tabel indgår i alt 13 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Skolens samlede vurdering og indsatser inden for ungdomsuddannelse Alle Øresundsskolens elever visiteres videre i en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Ved en meget grundig vejledningsproces vurderer forældre, UU vejleder og skolen hvilket STU tilbud eleven vil profitere bedst af. I vejledningsprocessen indgår en pædagogisk-psykologisk vurdering, notater fra fysioterapeut/ergoterapeut og talepædagog, og elevplanen som lærere og pædagoger har udarbejdet. Alle skolens elever har brug for det treårige forløb inden voksenlivet med de udfordringer det indebærer for et menneske med udviklingshæmning. I det faglige arbejde med eleverne, indgår begrebet mestring og læring af livsduelighed, som et mål der sættes i alle elevplaner fra klassetrin. I udskolingsårene fokuseres på mestring af et ungdomsliv, og på det kommende skoleskifte. Flere af skolens elever bliver i 9. eller 10. skoleår visiteret til et klubtilbud på LAVUK, hvor de møder et bredt ungdomsmiljø og mange fritidstilbud, som kan løfte dem ind i et kommende voksenliv. Det er vigtigt for elever og forældre, at der fortsat sikres valgmulighed i STU-tilbud. 12

14 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Resultaterne fra disse trivselsmålinger indgår i kvalitetsrapporterne for almenskolerne. Øresundsskolens elever har ikke deltaget i denne måling. Derfor beskrives det i det følgende, hvordan skolen arbejder med elevernes trivsel og hvordan der løbende følges med i, hvordan eleverne har det og trives i skolen. Dernæst belyses elevernes fravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Skolens beskrivelse af indsatsen for elevernes trivsel Skolens indsats for elevtrivsel hænger i høj grad sammen med det helhedssyn, som skole og KKFO samarbejder omkring. Et velfungerede tværfagligt samarbejde er afgørende for elevernes kontinuitet og trivsel i hverdagen. Ligesom det udvidede forældresamarbejde er en vigtig faktor. I den forbindelse har hele skolens personale, skolebestyrelse og på forældremøde, arbejdet tematiseret med Etik i børnehøjde. Målet er at skabe værdier og sammenhængskraft, som kommer alle elevers trivsel til gavn. Eleverne inddrages gennem Elevrådet, som løbende arbejder med at høre elevernes stemme og lave trivselsfremmende tiltag på skolen. Vi har et stort elevfravær, og i vores elevgruppe, er der også en del elever med kroniske sygdomme, og elever som har et særligt nedsat immunforsvar. Vi har i skoleåret også haft flere langtidssyge elever, ligesom kort fravær ofte skyldes lægebesøg, infektioner, undersøgelser mv. Ved et barns udebliven fra skole uden kontaktopkald fra forældrene kontakter vi hver gang hjemmet og spørger til fraværet. Samtidig bruger vi en del tid på at snakke fravær ved skole-hjemsamtalerne. I forhold til tidligere praksis har vi det seneste år indkaldt til flere netværksmøder, hvor Borgercenter Handicap også inviteres. Ligesom tilbud om forældrevejleding gennem Børnecenter København kan være en mulighed, når elever af forskellige årsager i hjemmet ikke kommer i skole. Vi oplever, at fravær der ikke skyldes sygdom og lignede, bliver taget bedre og mere systematisk hånd om. Vi har behov for at drøfte muligheden for at få en socialrådgiver tilknyttet skolen, da vi tænker det vil gavne det helhedssyn og indsats, der skal til for at fremme trivsel for elever og familier med så vidtrækkende udfordringer. 13

15 Elevfravær I Tabel 5 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. Tabel 5: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 23,7 21,2 24,9 Skolens samlede vurdering og indsatser inden for trivsel Øresundsskolen arbejder med elementer fra de nationale elevtrivselsundersøgelser. Der arbejdes i elevrådet med konkrete undersøgelser og tiltag omkring både det fysiske og psykiske miljø. Blandt andet har toiletter været på dagsorden, og snakke om venskaber også på tværs af klasser. Elevrådet står også for afholdelse af valg og indføring af demokratiske processer. Der arbejdes generelt med strukturerede tiltag til gavn for inklusion til skolens fællesskaber. Den fælles morgensamling hver onsdag, musikundervisning, emneuger med ferniseringer, ud af huset-aktiviteter som faste forløb og udflugter. Alt sammen på tværs af klasser. Det er samtidig vigtigt at slå fast, at den enkelte elevs individuelle behov og respekt for de særlige forudsætninger eleverne kan have, altid er en balancegang og afvejes i inklusionen til skolens fællesskaber. Der er et begyndende skærpet fokus på elevens inddragelse i egne målsætninger for både faglighed og livsduelighed. I en forståelse af, at faglighed, livsduelighed og trivsel går hånd i hånd, styrkes den enkeltes selvværd. 14

16 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. For de almene folkeskoler belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet dels igennem forældres aktive tilvalg af skolen og skolens evne til at fastholde eleverne, når de går på skolen. Dels belyses det igennem lærernes sygefravær, tilfredshed og motivation, fordi disse også er vigtige parametre for den oplevelse af og tillid til skolen, som elever og forældre kan have. Da elever visiteres til Øresundsskolen på baggrund af de specifikke udfordringer, de har, giver det ikke mening at belyse tillid og attraktivitet med denne type data. Derfor beskriver skolen selv, hvordan der arbejdes med at fastholde og styrke forældrenes tillid til og samarbejde med skolen samt hvilke resultater, man har. Dernæst præsenteres data for medarbejdernes tilfredshed, motivation og sygefravær, og endelig foretager skolen en samlet vurdering af indsats og resultater under dette pejlemærke. Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen I tråd med pejlemærket omkring Chancelighed er elevernes muligheder i høj grad også præget af det tætte og tillidsfulde forældresamarbejde. Igen er det målet er at skabe en meget tæt kontakt mellem skole og hjem, for at give eleverne de optimale udviklingsbetingelser. I arbejdet med at skabe Sammenhængskraft på Øresundsskolen, har skolebestyrelsen inviteret til en temaaften, som lå i forlængelse af, og i tråd med personalets fokus på Etik i børnehøjde. Brian Degn Mårtensson, kom som oplægsholder og talte ind i de samme etiske positioner, som til medarbejdernes temadag. Dermed kom forældreperspektivet i fokus og forældrene fik mulighed for også at tale med hinanden omkring svære dilemmaer. Skolebestyrelsen vil stå for en opfølgende proces, hvor de konkrete forældremøder og arrangementer bliver taget op til revision ud fra en kommende spørgeundersøgelse hos skoles øvrige forældre. 15

17 I dagligdagen er skolen åben for forældrene, og de er altid velkomne til at komme og være med en dag eller nogle timer, for at se og være med i dagens aktiviteter. Vores meget tætte daglige kontakt og kommunikation med forældrene sikrer i høj grad, at vi får en god og tæt forældreopbakning omkring vores arbejde. Intra og nye it-tekniske veje bliver mere og mere udbredte i forældresamarbejdet. Der sendes blandt andet billeder og film med eleven hjem for at vise elevens oplevelser på skolen, og elever låner ipads og filmer hjemme for at kunne vise og fortælle om deres familieliv henne på skolen. Skolebestyrelsen har endvidere udarbejdet retningslinier for skolehjemsamarbejdet, hvori der som noget nyt indgår en kommunikationsaftale, som udfyldes for alle elever. Kommunikationsaftalen skaber klarhed over kommunikationsvejene mellem skole og hjem, samt de sproglige ressourcer og hensyn, der kan være vigtige i etniske familier. Kommunikation og samarbejde med forældrene er en nødvendig og fortløbende dynamisk proces, hvor behov og ageren indenfor Folkeskolelovens rammesætning, løbende må tages op i skolebestyrelse og hos personalet til drøftelse. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 6 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 7 og Tabel 8 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. Tabel 6: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 4 Opgjort i dagsværk (BUF) (62 årsværk) Kort sygefravær 4,6 5,4 7,6 Langt sygefravær 1,0 2,7 3,9 Sygefravær i alt 5,6 8,1 11,5 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. 4 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 16

18 Tabel 7: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 5 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,9 5,2 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,9 5,5 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 5,4 5,1 Tabel 8: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,0 5,9 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,6 5,1 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,9 4,1 Skolens samlede vurdering og indsatser inden for tillid og attraktivitet I en forandringstid, sætter besparelser, ændrede arbejdsvilkår for personalet og reformer deres præg på hverdagen i skolen. Dialogen omkring kerneydelse og trivsel er altafgørende for både forældre, elever og personale. Skolen har derfor et fokus på at skabe Sammenhængskraft, ud fra formulerede værdier. Hensigten er, at samskabe et fundament, som alle deltagere i skolens fællesskaber kan læne sig op ad og sikre kvalitet, tillid og attraktivitet. Der arbejdes ydermere med at skabe bredere brobygning, fora til videndeling, inspiration og samarbejde i mellem de fire specialskoler i kategori 4. Øresundsskolen ønsker at markere sig som forgangsskole i den vidtgående specialundervisning i forhold til både pejlemærker og ikke mindst som attraktiv skole der vælges til af forældre. Øresundsskolen ønsker også fortsat at markere sig udadtil, som videnscenter i det specialpædagogiske felt, med redskaber og viden omkring elevers undervisnings- og inklusionsmuligheder. 5 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 17

19 Bilag Klass e OS 64 Slutning af 1. kl. Sikker læser Mindre sikker l. Usikker læser OS 120 Slutning af 2. kl. Sikker læser Mindre sikker l. Usikker læser SL 60 Slutning af 3. kl. Sikker læser Mindre sikker l. Usikker læser SL 40 Slutning af 4. kl. Sikker læser Mindre sikker l. Usikker læser Nivea u ZI (6) ZU 1 (1) ZA 4 (4) XA 1 1 (2) ZE 1 1 (1) ZY (9) Elever Antal OS 64 læsetest Antal OS 120 læsetest Antal SL læsetest Antal SL 40 læsetest Testet Foretaget Foretaget Foretaget Foretaget Læseresultater på Øresundsskolen OS klasse OS klasse SL klasse SL klasse Serie 1 Serie 2 Serie 3 18