P R O J E K T. Det tekniske Fakultet Bygningsteknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P R O J E K T. Det tekniske Fakultet Bygningsteknik"

Transkript

1 P R O J E K T Det tekniske Fakultet Bygningsteknik Lavt boligbyggeri Fra byggeprogram til dispositionsforslag 1. semester Afleveringstidspunkt 19. december 2012 Mikkel Løvenskjold Larsen, Ulrik, Philip, Pernille & Louise

2 Resumé Denne rapport omhandler flere emner, som indgår i enhver bygningsingeniørs kundskaber. Emnerne består af byggemodning, som er hvorledes et område gøres klar til bebyggelse. Der er projekteret veje, dimensioneret vandrør, samt lagt ledninger mm. Bygningsdesign, som er hvordan en bygning skal designes, hvilke materialer der skal anvendes, således det er fugtsikret, energioptimeret og overholder de gældende lovkrav mm.. Planlægning og økonomi, hvor huset prissættes, rækkefølgen af aktiviteterne bestemmes og bemandingen planlægges, og til slut energi og varmetab, hvor det beregnes om huset overholder gældende lovkrav. Rapporten udmunder i en konklusion, hvori der konkluderes om gældende love og regler overholdes indenfor de fire forskellige delemner. Abstract This report covers several topics included in any constructional engineer skills. The skills consist of planning of infrastructures, services and industrial settlements, which is how an area is made ready for building. There are planned roads, pipes and wires. Design of buildings, which are how a building should be designed, the materials to be used, so it is moisture-proof, energy-efficient and comply with applicable legal requirements etc. Planning and Economy, where the house is priced, the sequence of activities determined and staffing plans made, and finally energy and heat loss where it is calculated, if the house complies with applicable legal requirements. The report ends with a conclusion, where it is concluded if applicable laws and regulations are complied with, within the four different subtopics. Side 2 af 69

3 Underskrifter Mikkel Løvenskjold Larsen Philip Louise Ulrik Pernille Side 3 af 69

4 Forord Denne rapport er et eksamensprojekt udført i efteråret/vinteren 2012 ved Syddansk universitet i Odense. Projektets titel er Lavt boligbyggeri Fra byggeprogram til dispositionsforslag og er udført af Ulrik, Mikkel Løvenskjold Larsen, Philip, Pernille & Louise. Resultatet af denne rapport er et skitseprojekt med tilhørende dispositionsforslag for et enfamilieshus, byggemodning af området B1 i Bellinge Fælled, energiberegninger for det projekterede hus og til sidst prisoverslag, samt planlægningsafsnit. Side 4 af 69

5 Indledning Et område der er valgt til bebyggelse, skal, før det kan bebygges, byggemodnes. Dvs. der skal planlægges hvordan matrikler skal placeres, hvordan vejene og forskellige ledninger skal lægges osv. Byggemodningen er en essentiel del af nybyggerier, f.eks. ved større fabriksområder. Hvis der ikke, under byggemodningen, er taget højde for f.eks. de store lastbiler, som skal kunne køre i området, kan dette resultere i en ødelagt vej. Figur 1: Billedet viser en bygning med misfarvede mursten, grundet fugt. [16] Når en matrikel er udstykket, er den principielt klar til bebyggelse. Når en nybolig, skal dimensioneres, er det vigtigt at følge gældende regler og normer. Hvis ikke disse regler og retningslinjer bliver overholdt, kan huset f.eks. ende med ødelæggende fugtskader. Derfor udarbejdes der forslag for disse nybygninger, hvor der er lavet tegninger, der viser hvordan bygningen skal laves, samt et byggeprogram der beskriver materialevalgene der er foretaget. Når huset er tegnet, og materialerne er valgt, kan der laves energiberegninger. Disse energiberegninger fortæller om huset overholder de gældende regler fra BE10. Der skal udføres u-værdiberegninger og varmetabsberegninger, således at de fundne værdier for bygningen, kan sammenlignes med kravene, og eventuelt ændre konstruktionerne i bygningen, hvis de ikke overholder reglerne. Det sidste der udføres ved en nybygning, er prissættelsen og planlægning af projektet. Dette indebærer, at der indhentes tilbud fra de forskellige håndværkere, der skal udfører arbejdet, og at arbejdet planlægges på en sådan måde at arbejdsdelingen bliver bedst. Det vil sige at håndværkerne skal lave noget konstant, imens de er sat på, og ikke skulle vente fordi andet arbejde ikke er gjort færdig. Side 5 af 69

6 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 2 Underskrifter... 3 Forord... 4 Indledning... 5 Projektforudsætninger Byggemodning Landmåling Geologi Oversigtsplan Udstykningsplan Veje i Bellinge Fælled Dimensionering af befæstelser Tværprofiler Linjeføring Afgravning og påfyldning Længdeprofiler Generelt Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Boligvej Sti Sti Sti Side 6 af 69

7 Sti Sti Sti Hastighedsdæmpende foranstaltninger Kryds Dimensionering af vendepladser Parkeringspladser Matrikler Grønne områder Affaldshåndtering Dimensionering af vandrender på fordelingsvejene Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Dimensionering af regnvandsbede for Boliggaden Afløbssystem Spildevands- og regnvandsrør Kabler Kommunikationskabler El-kabler Vandrør Fjernvarmerør Tilslutninger Bygningsdesign Skitseprojekt Projekteringskrav Kravene til projektet: Kravene fra lokalplanen: Styrke og stivhed Side 7 af 69

8 Byggeprogram for skitseprojektet Dispositionsforslag det færdige hus Ydervægge Vindue Sidefals Vindue Øvre Fals Vindue Nedre Fals Glasfacade Fundament og kældervæg Terrændæk Etageadskillelse mellem kælder og stue Etageadskillelse mellem stue og 1. sal Gulvbelægning Tag Kip Indvendige vægge Døre og Vinduer Trapper Hårde hvidevarer mm Fugt i bygningen Varmetab i bygningen Planlægning og økonomi Prisberegning PERT-diagram Den kritiske vej Tidsgitter Bemandingshistogram Stavdiagram (Gantt kort) Varmetab og varmebehov Varmetab Krav og regler Valg der er truffet Beregning af u-værdier Vinduer Ventilation Side 8 af 69

9 Bestemmelse af ventilationstab Dimensionerende varmetab Varmetabsrammen Energirammen Konklusion Evaluering af gruppearbejde Litteraturliste Side 9 af 69

10 Projektforudsætninger Dette projekt omhandler lokalplanen, 6 698, Bellinge Fælled område 1 og derfor udarbejdes i denne rapport ikke noget indenfor område 2. I lokalplanen er der en række krav der skal overholdes. Disse krav er, at grundene i området 1 skal ligge mellem Fordelingsvejene i området skal anlægges med knæk på 30 til 60 grader og skal afsluttes med vendepladser. De skal have en bredde på 8 til 10, hvor kørebanebredden skal være mellem 4 og 6 og så skal der være plads til både biler, cyklister og gående. Fordelingsvejene skal udføres enten i in situ beton, betonbelægning eller tegl. I midten af fordelingsvejene skal der være en vandrende og i rabatten plantes enkeltstående træer. Boliggaden må kun befærdes af cyklister og gående. De skal have en bredde på 5 til 20. På boliggaden skal der være en gangsti som skal udføres i in situ beton, betonbelægning eller tegl. Beplantningen på boliggaden skal være mindre grupper af opstammede træer eller skal der etableres regnbede/minibiotoper, hvor overfladevandet kan ledes til. Cykelstierne skal have en bredde på 3, hvoraf de 2 er befæstet med in situ beton, betonbelægningssten eller tegl. Gangstiernes befæstelse skal være leret grus eller græssti. Vendepladserne skal beplantes med træer eller regnbede/minibiotoper. Der vil i området 1 være mulighed for 2 parkeringspladser pr. bolig, dog der skal der være mindst være 1 parkeringsplads pr. bolig. De sidste parkeringspladser bliver etableret ved vendepladserne og ved vejknæk, hvor der er plads til det. Afstanden fra indgang til parkering må for åben/lav bebyggelse, som område 1 er, ikke overstige 50. På grundene må terrænet ikke ændres med mere end +/- 0,5. På den enkelte matrikel må den samlede beboelsesbygning i grundplanen ikke være større end 150, og bebyggelsesprocenten må ikke være højere end 30 %, dog kan bebyggelsesprocenten hæves til 40, når beboelsesbygninger opføres i mere end 1 plan, altså 1½ til 2 plan. Bygningernes facade i område 1, skal fremstå som træbeklædning, natursten eller som muret byggeri. Tagene skal være i tegl, skifer, græs, sedum eller lignende samt betontagsten og have en hældning på 10 til 30 grader. Side 10 af 69

11 Friarealerne skal i Bellinge Fælled repræsentere tre landskabstyper; Sø, Fælled og Park. I område 1 er der en sø, som også er et regnvandsbassin. Der skal være beplantning rundt om regnvandsbassinet. Det er op til den enkelte matrikel at kunne aflede intensiteten af en 5 års regn. Overfladevandet på vejene i område 1, skal ledes væk i åbne vandrender. Disse render skal være med filtermuld og olieudskiller, da vandet skal ledes ud i regnvandsbassinet. Affaldshåndtering af storskrald må ikke være synligt. Byggemodning Før at område B1 i Bellinge Fælled kan tages i brug, skal det byggemodnes. Byggemodningen består af flere forskellige delemner. Der skal projekteres veje, udstykkes matrikler, herudover skal der laves afvandingsplaner, samt ledningsplaner mm. Landmåling Før et område kan byggemodnes, skal en landmåler have været ude og foretage et nivellement af området, således højdekurver kan bestemmes. Dette gør det muligt at projektere veje og vide om der skal ske en påfyldning eller afgravning. Det er også landmålerens opgave, at afsætte skel til matrikler. Der er i semesteret lavet en rapport om landmåling, hvor der er foretaget linjenivellement, vinkelmåling, fladnivellement og afsætning af hus. Denne rapport kan ses i bilag 1 Landmålingsrapport. Geologi Der har flere gange i Jordens historie været frysehusperioder, hvor klimaet var så koldt, at der fandtes gletschere på Jorden. Disse kolde perioder er blevet afløst af drivhusperioder, hvor klimaet har været så varmt, at der ikke fandtes gletschere. Tiden i dag kaldes Kvartærtiden, som er en frysehusperiode. Klimaet har i Kvartærtiden vekslet mellem kolde istider, (glacialtider) og varme mellemistider, (interglacialtider). Under istiderne har store isskjolde dækket 30 % af Jordens landareal. Side 11 af 69

12 Der har i Kvartærtiden været mange istider, men i Danmark er der kun sikre fund, fra de tre sidste istider, den tredjesidste Elster, den næstesidste Saale og den sidste Weichsel. Ved Elster istiden, er der kun fundet få aflejringer i Jylland og på Fyn. Hvorimod aflejringer fra Saale istiden i dag danner små bakkeøer, som er landoverfladen i Vestjylland. I resten af landet, inklusiv Bellinge, dækker yngre sedimenter fra Weichsel istiden Saale istidens aflejringer. Ved Saale istiden kom der tre store isfremstød. Det første store isfremstød kom fra Sydnorge og dækkede hele Danmark, inklusiv Bellinge. Aflejringer fra dette isfremstød, danner det indre af mange jyske bakkeøer. Efter dette isfremstød, kom det største, såkaldte Drenthe isfremstød. Under Drenthe isfremstødet bredte Det Skandinaviske Isskjold sig ind over Danmark, fra nordøstlige retninger og aflejrede en sandet till (moræneaflejring) med sten og blokke fra Sverige og fra bunden af Kattegat. Saale istidens sidste store Warthe isfremstød, skød frem gennem Østersølavningen. Den kom ind over Danmark, inklusiv Bellinge, fra østlige og sydøstlige retninger. Dette efterlod et morænelandsskab, bestående af en leret, kridt- og flintrig till med sten og blokke fra Østersøens bund. Ved Weichsel istiden nåede Det Skandinaviske Isskjold sin største udbredelse under tre større isfremstød. Det første isfremstød kom fra Sydnorge gennem Kattegat. Det næste isfremstød også kaldet Hovedfremstødet, kom fra Sverige og til sidst kom der et isfremstød kaldet de Ungbaltiske. Disse kom fra sydøst gennem Østersølavningen. De Ungbaltiske isfremstød har på Nordfyn og Bellinge dannet moræneflader, hvor der er aflejret en blanding af sand, grus og ler (moræneler). Dette betyder, at for området Bellinge Fælled er jorden moræneler, hvilket er en god jord at bygge på. Oversigtsplan For at anskueliggøre hvorledes, området Bellinge Fælled, er placeret i forhold til det nuværende område er der lavet en oversigtsplan, se oversigtsplan, OP oversigtsplan. Oversigtsplanen er i målestok 1:2500 for at give den bedst mulige oversigt. Navnene på de 2 større eksisterende veje, som kan ses på tegningen, er Flintagergårdvej og Assensvej. Bellinge Fælled skal vejbetjenes via Flintagergårdvej. Side 12 af 69

13 Udstykningsplan Veje i Bellinge Fælled I Bellinge Fælled skal der placeres 2 typer veje udover forskellige stier, som også skal være beliggende i området. Der er tale om fordelingsveje, hvor biler, cykler og gående skal befærdes, boliggader der leder ned til huse, hvor biler ikke er tilladt, samt cykelstier og gangstier. Dimensionering af befæstelser For at kunne vurdere hvorledes befæstelserne skal opbygges på de forskellige veje og stier, skal der udregnes i hvilke trafikklasser vejene og stierne er placeret. Til dette benyttes følgende formel for dimensionering af trafikklasser. Den tager udgangspunkt i antal lastbiler der kører på vejen, og ved at lave et ækvivalent for 10- tonsaksel tryk, ud fra hvor mange biler der kører på vejen. Æ = ( Æ ) Hvor er trafikstigningen. Den vil være en konstant tilvækst, der skønnes til 1 % årlig tilvækst, da der forventes udvidelse i arealanvendelsen for boligområdet., er en korrektionsfaktor, der tager højde for lastbilernes fordeling på vejen. Den bliver sat til 0,5 som er svarende til 2-sporede veje, ifølge tabel 2 [3]., er en korrektionsfaktor for kanalisering og den sættes til 1, hvilket betyder at der ikke er kanalisering, ifølge tabel 3 [3]., er korrektionsfaktoren for rundkørsler. Da der ikke er planer om rundkørsler i boligområdet, sættes denne faktor til 1, ifølge tabel 4 [3]. ##, er en korrektionsfaktor, der tager højde for om lastbilerne kører med super single dæk. Da der ikke regnes med, at så store lastbiler skal ind i området sættes den også til 1, ifølge tabel 5 [3]. Æ, er en korrektionsfaktor, der tager højde for hvilke typer køretøjer der kører på vejen. Der er her valgt køretøjer i længdegruppen 5,8 til 12,5 i bygader, da dette både kan indebære busser og lastbiler. Denne værdi er derfor 0,25, ifølge tabel 7 [3]., er antal lastbiler og busser pr. år, der kører i begge retninger på vejene. Denne værdi kan findes ved følgende formel: Side 13 af 69

14 =Å%& 365 ' % 100 ( 0,86 Hvor Å%& er årsdøgnstrafikken som er sat til 365., er lastbilsprocenten som skønnes til 1 %, da Bellinge Fælled er et boligareal uden større erhverv. Derfor bliver : = ' ( 0,86=1145,74 Før formlen for Æ kan benyttes skal findes. er defineret som: =* +1+(* 1) - 2. Hvor * er dimensioneringsperioden, som her er valgt til 10 år. - er den årlige stigning i ækvivalent af 10 tonsaksel belastning, som er sat til 1 %. =10 '1+(10 1) 1 2 (=55 Alle værdier kan nu indsættes for at finde Æ : Æ =55 0,5 1 1 (0, ,74)=7876,96 Resultatet er det ækvivalente 10-tonsaksel tryk i en 10 års periode. Ved at dividere med 10 fås det ækvivalente 10-tonsaksel tryk pr. år: Æ å1 =7876,96 =787, Dette betyder at vejene, hvor der kører biler, er i trafikklasse &2, ifølge tabel 1 [3]. Stier og boliggader skønnes til at være i trafikklasse &0, da der ikke forventes at der kommer biler eller lastbiler. Der skal dog kunne køre akutbiler, som f.eks. brandbiler, samt sneryddervogne om vinteren, men dette ses som værende minimalt og derfor tages der ikke højde for disse køretøjer. Da trafikklassen kendes, kan opbygningen af vejen nu dimensioneres. Det vides at området Bellinge Fælled har frosttvivlsom undergrund og der kan derfor, ved opslag i tabel 11 [3], bestemmes hvilke typer af opbygning vejene skal have. Generelt er vejene opbygget af et lag betonbelægningssten, et lag afretningsgrus, et lag stabil grus og til slut et lag bundsikring. Side 14 af 69

15 Nedenfor ses dimensioneringen af de forskellige vejtyper. På udstykningsplanen, UP 1 - udstykningsplan, kan beliggenheden af de forskellige veje ses. Tværprofiler Der er for området 1 i Bellinge Fælled, konstrueret tværprofiler, således det tydeligt kan ses, hvorledes vejene er dimensioneret. I følgende afsnit vil opbygningen af vejene blive gennemgået. Fordelingsvej Fordelingsvejene skal ifølge lokalplanen være indrettet til færdsel for gående, cyklende og bilister og vil fungere som hovedvejene i Bellinge Fælled. Den skal udlægges med varierende bredde på 8 til 10. Vejene må maksimalt have knæk mellem 30 og 60 grader. Udover dette skal denne vej udlægges i enten in situ beton, betonbelægning eller tegl. Det specielle ved fordelingsvejen er, at der skal placeres en vandrende til afledning af overfladevandet. Dimensioneringen af vandrenden kan ses under afsnittet, Dimensionering af vandrender på fordelingsvejene. Fordelingsvejen skal derudover indrettes til en maksimal hastighed på 20 2/4. Der er derfor valgt ud fra oplysningerne i lokalplanen, at opbygge vejen med først en 1 bred vandrende. Derefter kommer der, på hver side af renden, en vejbane på 3, der er beregnet til både gående, cyklister og bilister. En normal vejsporsbredde, på en vej med hastighedsklasse /4, er 2,5. Da der både skal være plads til gående og cyklister skønnes det, at en halv meter ekstra vejbredde burde være nok. Til slut er der 1,5 yderrabat i hver side. Den store rabat giver plads til beplantning som ifølge lokalplanen bør være enkeltstående træer. Da der skal ledes vand væk fra vejen via en vandrende, hælder vejen ind mod midten. Køresporene hælder med 25 ind mod midten. Rabatterne hælder ligeledes ind mod vandrenden, dog med 30 hældning. Opbygningen af befæstelserne sker efter tabel 16 [3]. Der blev i foregående afsnit beregnet at fordelingsvejen er i trafikklasse &2. Dermed er belægningsopbygningen: 80 Betonbelægningssten 30 Afretningsgrus 190 Stabilgrus Side 15 af 69

16 200 Bundsikring Da der i yderrabatten skal gro beplantning udlægges der, derfor et lag muld på 100. Opbygningen af tværprofilen kan ses på tegning, TP 1.00 Tværprofiler - Fordelingsvej. Eksisterende Flintagergårdvej For at kunne håndtere den trafik der vil forekomme efter udvidelse af området, er der valgt at udvide den eksisterende Flintagergårdvej. Den eksisterende vej har et kørespor på 3,25, hvilket vil blive udvidet med yderligere 3,25, således at der er 2 kørespor. Herudover er der mellem vejen og lokalplanområdet lagt en dobbeltrettede fællessti med en bredde på 3. Kørebanerne hælder med 25 ud mod siderne, hvorimod den dobbeltrettede fællessti kun hælder med 20 ud mod vejen, da en større hældning vil forårsage ubehag hos evt. kørestolsbrugere. Opbygningen af befæstelserne sker efter tabel 16 [3]. Flintagergårdvej er i trafikklasse &2. Dermed er belægningsopbygningen: 80 Betonbelægningssten 30 Afretningsgrus 190 Stabilgrus 200 Bundsikring Den dobbeltrettede fællessti er placeret i trafikklasse &0, idet biler og lastbiler ikke skal færdes på stien. Dermed er opbygningen af den dobbeltrettede fællessti: 60 Betonbelægningssten 30 Afretningsgrus 120 Stabilgrus 150 Bundsikring Der hvor bilerne skal passere fællesstien for at komme ind i lokalplanområdet, er det nødvendigt at ændre opbygningen i overgangene, til trafikklasse &2, for at kunne håndtere bilerne. Side 16 af 69

17 Boliggade Boliggaden skal ifølge lokalplanen indrettes til færdsel for cyklister og gående. Bredden skal varierer mellem , og der skal anlægges en sti i enten in situ beton, betonbelægning eller tegl. Resten af vejen skal være i grus eller lignende. Der er valgt, at stien skal udlægges som en dobbeltrettet cykelsti, da gående personer har mulighed for at gå på gruset. Den dobbeltrettede cykelsti er lavet med et tvesidigt fald på hver 25, ifølge punkt [4], og en bredde på 2,5, ifølge figur 19 [19]. Det tvesidige fald skyldes, at hvis en kørestolsbruger skal igennem boliggaden, kan gruset, som egentlig er påregnet de gående, ikke så let forceres. Derfor vil cykelstien, højst sandsynligt blive benyttet af kørestolsbrugere, og hvis cykelstien havde et ensidigt fald på 25, kunne dette resultere i at kørestolsbrugere kunne føle ubehag ved at færdes der. Som det ses på tegning, TP 1.01 tværprofiler - Boligvej, er der påtegnet 1,25 grusbelægning på hver side af cykelstien. Det er her de gående er påregnet til at gå. Grusbelægningen hælder ind mod midten med en hældning på 30, hvilket er det samme som en yderrabats normale hældning. Den samlede bredde på boliggaden er derfor 5,5. Dette skyldes, at der ifølge kortbilag 4 i lokalplanen, kunne fremmåles at der var plads til en boligvej på 5,5 bredde. Da det er en boliggade i trafikklassen &0, opbygges gadens belægning således, ifølge tabel 16 [3]: 60 Betonbelægningssten 30 Afretningsgrus 120 Stabilgrus 150 Bundsikring Tværprofilet af boligvejen kan ses på tegning TP 1.01 Tværprofiler - Boligvej. Cykelsti Ifølge lokalplanen skal cykelstier udføres med en bredde på 3 og 2 befæstelse, men da det ses som nødvendigt at lave en dobbeltrettet cykelsti skal befæstelsen udvides til 2,5, da dette er et krav fra vejdirektoratet. Hvis ikke der etableres en dobbeltrettet cykelsti kan det Side 17 af 69

18 blive et problem, når mange cyklister skal cykle på samme sti, hvilket kunne resultere i sammenstød. Samtidig lægges der i lokalplanen, vægt på at folk skal tage cyklen frem for bilen. Indretningen af cykelstierne er dimensioneret, således at de føles indbydende at cykle på, hvilket kan fremme cyklingen. Da der hverken skal køre biler eller lastbiler, er cykelstien placeret i trafikklasse &0 og opbygningen bliver dermed: 60 Betonbelægningssten 30 Afretningsgrus 120 Stabilgrus 150 Bundsikring Gangsti Gangstier er placeret som det kan ses på udstykningsplan, UP 1 - udstykningsplan. Da disse stier ifølge lokalplanen skal udlægges i enten grus eller græs, er det valgt at de skal udlægges som græsstier. Dette er valgt, da det betyder at der ikke vil være et større arbejde med at vedligeholde dem. Udover dette vil stierne, som det kan ses på tegningen, varierer meget i bredde. Derfor udlægges stierne i den bredde der er plads til. Dette vil sige, at stierne som løber imellem matriklerne, varierer alt efter hvor tæt matriklerne er. For at være sikker på at der vil gro græs på stierne er stierne belagt med 100 muld. Linjeføring For at anskueliggøre hvorledes vejene i Bellinge Fælled placeres horisontalt og hvordan de forløber optegnes der linjeføringer. Disse linjeføringer kan ses på udstykningsplan, UP 1 - udstykningsplan. Vejene er rent principielt afsat som i lokalplanen kortbilag 2A fremtidig forhold. Fordelingsvejene Da området skal dimensioneres således, at det indbyder til at folk cykler, samt at biler skal køre med en hastighed på maks. 20 2/4 på fordelingsvejene, betyder det at visse ting bør opfyldes. Hvor vejen svinger, bør den mindste radius være 27, som er mindsteradiussen, ved 30 2/4., ifølge figur 5 [4]. Selvom det æstetisk ville se pænere ud med en større radius i svingene, er dette ikke valgt. Hvis radierne i svingene bliver større, kan dette give bilisterne en større lyst til, at køre for stærkt, da større sving virker indbydende til store hastigheder. Side 18 af 69

19 Udover dette er de 27 radiusser valgt, da det for de 302/4 betyder, at stopsigtet er overholdt, hvis der er et 2 bredt areal uden for kørebanen. Vejene er dimensioneret således, at der er en 1,5 bred yderrabat i hver side, hvilket betyder, at mindsteradiussen på 27 ikke er stor nok. Der vurderes dog her, at fordi vejene er beregnet til en hastighed på 102/4 til 202/4, samt at vejene er 0,5 bredere som tillæg til cykler og gående, at den 1,5 brede yderrabat er nok til at overholde stopsigtet. Dog betyder den lave radius, at der ikke overholdes mødesigteafstanden i kurven, hvilket betyder, at der skal laves en dobbelt spærrelinje i svinget, ifølge punkt [4]. Boliggaden I området 1 i Bellinge Fælled er der kun én boliggade. Da gaden her er indrettet til gående og cyklende, og vejen i sig selv stort set er lige, er der ikke valgt at lave noget specielt ved linjeføringen. Gangstier Der er ikke lavet speciel linjeføring for gangstierne i området, idet folk kan færdes som de lyster mellem matriklerne. Cykelstier Cykelstiernes linjeføring er dimensioneret således, at der tages højde for eventuel knallerttrafik. Dette betyder, at der i svingende er valgt en svingradius på 105, som sikrer både stopsigte og modsigte for knallerter. Linjeføringerne samt de valgte navne for de forskellige veje, kan ses på udstykningsplan, UP 1 - udstykningsplan. Afgravning og påfyldning Alt efter hvorledes terrænet er, i område 1 i Bellinge Fælled, er der optegnet hvor der henholdsvis skal afgraves og påfyldes når vejene udlægges. Afgravninger og påfyldninger kan ses på tegning, AOP 1.00 Afgravning og påfyldning. Side 19 af 69

20 Længdeprofiler For at beskrive hvorledes vejene løber vertikalt, og hvordan de ligger i forhold til terrænet er der tegnet vertikalkurver, som kan ses i vejenes forskellige længdeprofiler. Disse længdeprofiler kan ses på tegninger længdeprofilerne, LP 1.01 til og med LP Længdeprofilerne giver også oplysninger om vejenes længder, terrænets koter, vejenes koter og om vejen drejer. Generelt Vertikalkurverne udføres så vidt muligt med hensyn til det naturlige terrænprofil. Dette gøres da der ønskes den bedste jordbalance. Dette vil sige, at den jord der afgraves for at gøre plads til vejene, skal fyldes derhen hvor jorden kommer til at mangle. Grunden til at der ønskes en god jordbalance er, at det normalt er dyrt at skille sig af med overskudsjord. Dette er dog ikke et stort problem i dette projekt, da der ifølge lokalplanen, skal etableres en støjvold mod Assensvej, og det overskydende jord kan benyttes her. Da vertikalkurver ved terræn, der ændrer sig meget, ikke kan tegnes som en lang linje, må linjerne samles med buer. Disse vertikalkurver, laves som cirkelbuer med forskellige dimensioner. Vertikalkurverne der skal laves ved topper af bakker, kaldes konvekse vertikalkurver og i dale kaldes de for konkave vertikalkurver. Vertikalkurver for veje med ønsket hastighed på 30 2/4 eller derunder er mindst 60, dermed undgår lastbiler og bussers undervogne at støde mod kørebanen. Kurven må gerne være meget større pga. æstetik [4]. Da der i lokalplanen er beskrevet i hvilke retninger vandet skal løbe, for at komme ned til de planlagte regnvandsbassiner, se eventuelt kortbilag 5 i lokalplanen, skal disse retninger overholdes. For at opnå at afvandingen af vejene sikres, laves der mindst en hældningsgradient på 5. Den største gradient på vejene bør maks. være 50. Gradienten ved kryds må ikke overstige 25. Hvor vejene skal tilsluttes andre veje er det vigtigt at koterne er ens og disse koter kan ses på længdeprofilerne, LP 1.01 til og med LP Nedenfor er beskrevet korte afsnit, som forklarer hvordan de forskellige vejes vertikale linjeføring ser ud. Side 20 af 69

21 Fordelingsvej 1 Vejen er 161 lang og har 24 gradient op fra den eksisterende Flintagergårdvej. Vejen er forbundet med Fordelingsvej 2 og Fordelingsvej 3, samt sti 6. Vejen drejer to steder til venstre når man følger vejen fra Flintagergårdvej begge med radiusser på 27. Se Længdeprofil LP Fordelingsvej 2 Vejen er 129 lang og har en gradient på 16, dvs. den går ned fra Fordelingsvej 1. Vejen er forbundet med Sti 1 og Sti 2. Se Længdeprofil LP Fordelingsvej 3 Vejen er den længste i området med en længde på 247 og gradienten er på 6. Vejen starter fra Fordelingsvej 1 og er forbundet med Sti 2, Sti 5, Fordelingsvej 4, samt Boligvej 1. Vejen har 5 sving, alle med radius på 27. Se Længdeprofil LP Fordelingsvej 4 Vejen er 53 lang med en gradient på 23. Der er et sving i vejen med radius på 27. Vejen ligger under det naturlige terræn, dermed skal der afgraves meget jord. Grunden til at vejen ligger så lavt i forhold til det naturlige terræn er, at der tilstræbes at overholde de anbefalinger der er i (BT-hæfterne) med hensyn til maks. anbefalet gradient i vejkrydsene som er 25. Da vejen er forholdsvis kort er der valgt ikke at lave et nyt knæk med en anden gradient. Se Længdeprofil LP Fordelingsvej 5 Vejen er 55 lang med en gradient på 6. Pga. det naturlige flade terræn, kommer vejen til at ligge over terrænprofilet. Det vil sige, at der skal påfyldes jord. Se Længdeprofil LP Fordelingsvej 6 Vejen er 58 lang med en gradient på 7. Vejen har et sving med radie på 27. Vejen er forbundet med Fordelingsvej 5. Se Længdeprofil LP Side 21 af 69

22 Boligvej Boliggaden er 53 lang og dens hældning er pga. det naturligt flade terræn, på 5. Når man går op fra Fordelingsvej 3 er der et sving til venstre med radius på 27. Vejen er ikke beregnet til kørsel af biler eller andre køretøjer. Se Længdeprofil LP Sti 1 Sti 1 er 30 lang og hælder 31. Stien er forbundet med Fordelingsvej 2. Se Længdeprofil LP Sti 2 Sti 2 er 62 lang og hælder 32. Stien er forbundet med Sti 3 og starter fra Fordelingsvej 2, og slutter i Fordelingsvej 3. Stien ligger under det naturlige terræn. Dette er valgt for at få stien til at forbinde fordelingsvejene med de samme koter der er på fordelingsvejene lige der hvor de er forbundet. Se Længdeprofil LP Sti 3 Sti 3 er den længste sti med en længde på 129. Stien er forbundet med Sti 4. Stien har en knæk, hvor stierne er forbundet. Knækket er placeret af hensyn til afvandingsplanerne i lokalplanen. Konkavkurven er på Stien har flere sving og radiusserne er valgt til at være forskellige af æstetiske grunde. Se Længdeprofil LP Sti 4 Sti 4 er 39 lang med en hældning på 8. Stien starter fra Sti 3. Se Længdeprofil LP Sti 5 Sti 5 er 42 lang med en hældning på 39. Stien starter fra Fordelingsvej 3. Stien ligger under det naturlige terræn. Dette er valgt pga. æstetiske grunde og for ikke at overstige den maksimale promilles hældning, som er 50. Se Længdeprofil LP Sti 6 Sti 6 er 89 lang med en hældning på 7. Stien starter fra Fordelingsvej 1. Stien har flere sving med forskellige radiusser pga. æstetiske grunde. Se Længdeprofil LP Side 22 af 69

23 Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsklassen i Bellinge Fælled område 1 er /4 [3]. For at sørge for at disse hastigheder bliver overholdt, er der i område 1 dimensioneret hastighedsdæmpende foranstaltninger. Der bør som minimum ved hastighedsklasse /4 være placeret hastighedsdæmpende foranstaltninger ved hver 50., ifølge figur 4,47 [5] og oftest ved hver 20.. Der er ud fra disse oplysninger valgt, at placere 3 bump i området, da radiussen i svingende er 27 og dermed hastighedsdæmpende i sig selv. Bumpene der er valgt, er 2 sporede cirkelbump, som ved en hastighed på 20 2/4 skal have en radius på 11 og kordelængde på 3, ifølge figur 4.13 [5]. Der er valgt 2 sporede cirkelbump frem for trapezbump, da lastbiler, busser og andre tunge køretøjer bedre kan passere et cirkelbump, med den ønskede hastighed, ifølge punkt [5]. Det ene bump er placeret, hvor der starter en sti på Fordelingsvej 1 se udstykningsplan, UP 1, de andre 2 bump er placeret før en stikrydsning på Fordelingsvej 2 og 3, se udstykningsplan, UP 1. Grunden til at bumpene er placeret som de er, er at dette vil betyde en sikrere overfart for cyklister ved stikrydsninger, da bilisterne vil sænke farten, ifølge punkt [5]. Kryds Hvor fordelingsvejene er forbundet i Bellinge Fælled, skal der placeres vejkryds. I alt er der 4 steder i område 1, hvor der er valgt at placere kryds. Disse kryds projekteres, som prioriterede T-kryds. Dette gøres fordi lokalvejene (fordelingsvejene) udmunder i andre lokalveje. Ved alle udmundinger er der fastlagt, om den enkelte vej er en primærvej, som vil være den gennemgående vej, eller om det er en sekundær vej, der vil have ubetinget vigepligt. Nedenfor ses en liste over hvilke veje der er primærveje: Fordelingsvej 1 Fordelingsvej 3 (I forhold til fordelingsvej 4) Fordelingsvej 5 Side 23 af 69

24 De to vejkryds ud mod Flintagergårdvej projekteres, som sidevejstilslutninger med overkørsler, hvor overkørslerne vil blive lagt i en anden belægning, idet at trafikken skal krydse den dobbeltrettede fællessti, som er placeret ved Flintagergårdvej ind mod lokalplanområdet. Ved overgangen mellem vejen og fællesstien fjernes kantstenen. Der vil således fremkomme en blød overgang, så der ikke kommer en voldsom højdeforskel, som kan være til gene for bilisterne, når de skal krydse fællesstien, for at komme ind i lokalplanområdet. Radierne i krydsene er valgt til 8. Denne radie er valgt ud fra opslag figur 4.33 [24], som beskriver hvilken tilslutningsradie, der skal benyttes ved forskellige vejbredder. Da vejbredden for fordelingsvejene er 6 i det hele, kan det ses ud fra tabellen at radien bør være mindst 6. Dette betyder, at de 8 er udmærket, da dette vil give ekstra plads til større køretøjer som f.eks. lastbiler og renovationsvogne. Krydsene kan ses på UP 1 - udstykningsplan. Dimensionering af vendepladser Der skal ifølge lokalplanen være mulighed for, at vende for enden af fordelingsvejene. Derfor er der valgt, at placere 4 vendepladser i boligområdet 1. Vendepladserne er ikke ens, da der for enden af de pågældende fordelingsveje, ikke er lige meget plads til, at anlægge samme type vendeplads. For enden af Fordelingsvej 1, er der anlagt en vendeplads formet som et symmetrisk hammerhoved, som er dimensioneret efter en distributionsbil uden bakning, ifølge figur 4.27 og 4.28 [6]. For enden af Fordelingsvej 2 og 6, er der anlagt vendepladser formet som asymmetriske hammerhoveder, som er dimensioneret efter en distributionsbil uden bakning, ifølge figur 4.29 og 4.30 [6]. For enden af Fordelingsvej 3, er der anlagt en cirkelformet vendeplads, som er dimensioneret efter en distributionsbil uden bakning, ifølge figur 4.25 og 4.26 [6]. Alle vendepladser kan ses på udstykningsplan, UP 1. Som det kan ses i ovenstående tekst, er alle vendepladser dimensioneret efter en distributionsbil uden bakning. Grunden til dette valg, er at der i området ikke er butikker eller andet større erhverv, der skal have fragtet varer ved brug af lastbiler. Side 24 af 69

25 Vendepladserne skal ifølge lokalplanen beplantes med træer, der enten skal være solitære og udvikle sig til fuldkronede træer eller i mindre grupper. Hvis intet af dette ønskes kan der i stedet etableres en eller flere regnbede/minibiotoper, hvortil vejvandet kan ledes. Parkeringspladser Ifølge lokalplanen, skal der udlægges arealer, således at der er plads til to parkeringspladser pr. bolig. I boligområde 1 skal der som minimum være én p-plads, på egen matrikel. Ud fra dette, er der projekteret 55 parkeringspladser omkring i området, hvor der er plads til det. Da der er 70 matrikler i det projekterede område, betyder dette at 15 matrikler må etablere 2 p- pladser på egen matrikel. Parkeringspladserne kan ses på udstykningsplanen UP 1. Ved parkeringspladserne er der etableret render med filtermuld og olieudskiller, således at regnvandet der skal afledes, ikke bliver forurenet med den olie, der vil komme fra de parkerede biler. Dimensionerne på parkeringspladserne er 2,5 8 5, hvilket er et standardmål. Der bør normalt etableres handicapparkeringspladser, men da dette er et boligområde, anses det ikke som nødvendigt, da handicappede kan parkere på egen matrikel. Matrikler Matriklerne i boligområdet B1 i Bellinge Fælled, er udlagt i varierende størrelse mellem , som er et krav fra lokalplanen. Matriklerne kan ses på udstykningsplanen, UP 1. Grønne områder I Bellinge Fælled ønskes det, at bevare den bakkede karakter der er i landskabet. Dette betyder at terrænet ikke må ændres med mere end +/ 0,5. Der er i lokalplanen lagt op til at friarealerne skal repræsentere tre landskabstyper; Sø, Fælled og Park. I område B1 er der derfor anlagt en sø, der også er et regnvandsbassin. Regnvandsbassinet er udformet så det har form som en amøbe, så det passer naturligt ind i terrænet. Arealerne rundt om regnvandsbassinet er anlagt med græs og forskellige former af buske og enkeltstående træer. Overgangene mellem regnvandsbassinet og land er udført med beplantning, hvor noget af det er siv og vandplanter. Der er dog ikke beplantning hele vejen rundt, da der skal være mulighed for at kunne komme ned og røre vandet. I overgangen Side 25 af 69

26 mellem de private matrikler og fordelingsvejene, skal der anlægges levende hegn eller en klippet hæk, som minimum skal være 309 inde på den private matrikel. Der skal mellem private matrikler og friarealerne anlægges et 2-rækket hegn af fritvoksende buske. Disse hegn skal bestå af en eller flere forskellige slags træer der når de er fuldt udvokset bliver mellem 2 4 høje. Affaldshåndtering Ifølge lokalplanen ønskes der er at storskraldet ikke er synligt. Derfor er det et krav fra lokalplanen at storskrald, bliver en del af pladserne og de grønne friarealer. Der er derfor valgt at placere 3 underjordiske affaldscontainer. Deres placering kan ses på udstykningsplanen, UP 1.. Grunden til at affaldscontainerne er placeret som de er, er at der er mulighed for at grave dem ned, således de bliver en integreret del af fordelingsvejenes pladser og det er æstetisk pænt. Affaldscontainernes dimensioner er ,5, da de skal kunne håndtere meget affald. Dimensionering af vandrender på fordelingsvejene I lokalplanen punkt 9.23 står der Alle matrikler skal på egen grund kunne håndtere lokal afledning af regnvand ved intensiteten af en 5 års regnskyl. Dette kan eksempelvis ske ved etablering af faskiner, regnvandsbede og grønne tage på den enkelte matrikel. På baggrund af dette skal der sørges for, at kun overfladevandet på vejene i Bellinge Fælled bliver afledt ved intensiteten af en 5 års regn. Derfor bliver der i det følgende afsnit beregnet om vandrenden, som ifølge lokalplanen skal placeres i midten af fordelingsvejene, i sig selv er nok til at aflede intensiteten af en 5 års regn eller om der skal opsættes nedløbsriste i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes. Jordtypen i Bellinge Fælled er anslået til at være moræneler, som har følgende infiltrationskapacitet, ifølge tabel 3.1 [2]. :=0,1 ;/< = 1 10 => /< Alle vandrender på fordelingsvejene har en dybde på ϕ værdier (afløbskoefficienter) for moræneler og betonbelægningssten er henholdsvis 0,1 og 0,7, ifølge tabel 5.5 [2]. Side 26 af 69

27 Tømmetiden, som er hvor hurtigt vandet ledes væk, er bestemt ved denne formel, ifølge formel 7.3 [2]: 4? : hvor og :=F*:FG41B4F6*<2BHB9F4E4. Dermed fås følgende: 4? = 0, => /< =10J < & = 5 å1, da der dimensioneres efter en 5 års regn. Den nødvendige volumen til at afvande vandrenden aflæses i figur 7.6 [2]. K()=(10 J ;5 å1)=37 Tømmetiden er den samme ved alle fordelingsveje, da dimensionerne og jordtypen er den samme. Det reducerede areal, M N, af alle fordelingsveje bestemmes vha. formel 10.1 [2]: M N =M O Hvor O er afløbskoefficienten og M er arealet af vejen samt rabatterne. Til at beregne om de forskellige fordelingsveje kan håndtere intensiteten af en 5 års regn, bruges formel 7.2 [2]: K P M P M N +M P Hvor, M P E::E24FAE [ ] Fordelingsvej 1 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 1, der har en længde på 160 inklusiv et bump på 3, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =160 7 =1120 M NVWV??TN =160 3 =480 ΣM N =(1120 0,7)+(480 0,1)=832 Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn: M SVYZNTYZT D]H) M SVYZNTYZT =(160 3 ) 1 =157 Side 27 af 69

28 K P M P 0,1 157 = M N +M P =15,89 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 1: 37 = 0,1 157 (G 7)+157, G=38,2 For hver 38 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Fordelingsvej 2 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 2, der har en længde på 129 inklusiv et bump på 3, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =129 7 =903 M NVWV??TN =129 3 =387 ΣM N =(903 0,7)+(387 0,1)=670,8 Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn: M SVYZNTYZT D]H) M SVYZNTYZT =(129 3 ) 1 =126 K P M P 0,1 126 = M N +M P 670, =15,8 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller Side 28 af 69

29 dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 2: 37 = 0,1 126 (G 7)+126, G=30,65 For hver 30 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Fordelingsvej 3 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 3, der har en længde på 247 inklusiv et bump på 3, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =247 7 =1729 M NVWV??TN =247 3 =741 ΣM N =(1729 0,7)+(741 0,1)=1284,4 Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn: M SVYZNTYZT D]H) M SVYZNTYZT =(247 3 ) 1 =244 K P M P 0,1 244 = M N +M P 1284, =15,96 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 3: Side 29 af 69

30 37 = 0,1 244 (G 7)+244, G=59,35 For hver 59 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Fordelingsvej 4 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 4, der har en længde på 54, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =54 7 =378 M NVWV??TN =54 3 =162 ΣM N =(378 0,7)+(162 0,1)=280,8 Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn: M SVYZNTYZT M SVYZNTYZT =54 1 =54 K P M P 0,1 54 = M N +M P 280,8 +54 =16,13 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 4: 37 = 0,1 54 (G 7)+54, G=13,14 For hver 13 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Side 30 af 69

31 Fordelingsvej 5 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 5, der har en længde på 56, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =56 7 =392 M NVWV??TN =56 3 =168 ΣM N =(392 0,7)+(168 0,1)=291,2 Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn: M SVYZNTYZT M SVYZNTYZT =56 1 =56 K P M P 0,1 56 = M N +M P 291,2 +56 =16,12 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 5: 37 = 0,1 54 (G 7)+56, G=13,62 For hver 13 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Fordelingsvej 6 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 6, der har en længde på 59, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =59 7 =413 Side 31 af 69

32 M NVWV??TN =59 3 =177 ΣM N =(413 0,7)+(177 0,1)=306,8 Beregn om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn M SVYZNTYZT M SVYZNTYZT =59 1 =59 K P M P 0,1 59 = M N +M P 306,8 +59 =16,13 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 6: 37 = 0,1 59 (G 7)+59, G=14,35 For hver 14 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Dimensionering af regnvandsbede for Boliggaden Der skal i boliggaden oprettes regnbede til afledning af overfladevandet. For at finde ud af hvor store disse regnbede skal være, beregnes først hvor meget overfladevand der skal ledes væk, når der dimensioneres efter en 5 års regn og vanddybden ikke må overstige 209 [7]. En 5 års regn er fastsat til 247 G/< H1._B F 10 F* [1]. Nedenfor er beregnet hvor meget vand der falder ved en 5 års regn: 247 G < 600 <= _B =14,82 Side 32 af 69

33 Nedenfor er beregnet størrelsen af regnbedene, når boliggaden har en længde på 53 og en bredde på 5,5 : M W`abccVZT M W`abccVZT =53 5,5 =291,5 H1. B1EBG W`abccVZT 291,5 =4320 =4,320 e M NTcYWTZT = M NTcYWTZT = 4,320 0,2 =21,6 Som det kan ses ud fra beregningerne skal der være 21,6 regnbede til at lede overfladevandet fra boliggaden væk. Der er derfor valgt at placere 8 regnbede a 2,75, 4 i hver side af Boliggaden. Dette er valgt for at det skal være symmetrisk og se idyllisk ud. Afløbssystem Spildevands- og regnvandsrør I Bellinge Fælled har hver matrikel sin egen spildevandsbrønd, hvor husstandens spildevand skal ledes hen til. For at lede spildevandet helt væk, er spildevandsbrøndene tilkoblet et spildevandsrør, som er gravet 1,25 ned i jorden med placeringer lidt forskudt fra midten af vejene. Spildevandsrøret er lavet af PVC, da det anvendes i jord og er let at arbejde med. Grunden til, at regnvandsrørene ligger i midten af vejen, er at vandrenden, der skal aflede regnvandet, ligger i midten af vejen, herudover ønskes der ikke, at skulle lægge mange ekstra meter rør, for at få ledt vandet ned til rør under rabatten. Der er valgt et separatsystem, der holder spildevand og regnvand adskilt. Side 33 af 69

34 Figur 2: Placering af spildevands- og regnvandsledninger Grunden til dette valg er, at det mest anvendte ved nyanlæg er separatsystem. Derudover er der også mange fordele. Iblandt fordelene er, at der er små dimensioner for spildevandsledninger, der vil være en mindre lægningsdybde for regnvandsledning, samt i rensningsanlægget renses den totale spildevandsmængde og der er en jævn belastning. Der er også mulighed for, at vælge forskellige recipienter for spildevand og regnvand. Ulemperne ved separatsystemet er, at der er krydsene ledninger, der skal være 2 stikledninger til alle huse, der er risiko for fejlkobling, spildevandsledninger skal lægges i stor lægningsdybde, samt er der ingen renskyldning af spildevandsledninger under regn. Spildevandsledingen har på grund af kælderafløb en lille dimension og stor lægningsdybde, hvor regnvandsledningen, som har til opgave at aflede regnvand fra befæstede overflader og tagarealer, har stor dimension og mindre lægningsdybde. Det er almindeligt, at regnvandet ved et separatsystem udledes direkte i recipienten, men da der i lokalplanen står, at alt vejvand og vand fra p-pladser skal renses forud for nedsivning, skal vandrenden, som regnvandet løber ned i være med filtermuld og olieudskiller, et såkaldt sandfangs dræn, inden det ledes ud i recipienten. Dette kan ses på tværprofilerne, TP 1.00 og TP Herudover kan afløbsnettet kan ses på Afledningsplanen, AP Kabler For at indbyggerne i Bellinge Fælled skal kunne få leveret el, internet og vand mm., skal der lægges kabler i vejene. Kablerne der skal lægges, består af vandrør, kommunikationskabler (internet, telefon mm.), og elkabler. Derudover skal indbyggerne i Bellinge Fælled have mulighed for levering af fjernvarme, og derfor skal der etableres fjernvarmerør. Side 34 af 69

35 Kommunikationskablet bliver lagt som ét rør, hvor der er plads til at trække de forskellige kabler, der vil være brug for. Da der skal kabler rundt til alle husstande lægges der både kabler og rør i fordelingsvejen, samt i boliggaden. Alle kablerne lægges i rabatten, idet hvis der skulle opstå problemer, som vil give anledning til reparationer, ville det være en fordel, da man dermed vil kunne undgå, at skulle grave vejen op. Kommunikationskabler Kommunikationskablerne består, som nævnt før, af alle de kabler som bruges til kommunikation. Dette betyder, at der skal lægges et rør, hvor der kan trækkes flere kabler. I Bellinge Fælled, er der derfor valgt, at lægge et rør med en ydre diameter på 50. Dette burde give rigeligt plads til, at lægge de forskellige kabler, som skal benyttes i området. Det er valgt, at placerer kommunikationskablerne i venstre rabat, hvis vejens linjeføring følges. Kommunikationskablerne lægges i en dybde af 0,3. Denne dybde er valgt, idet kommunikationskabler generelt må lægges lige under befæstelsen i byen [8], men da der i dette tilfælde ikke er nogen befæstelse og kablerne ligger i rabatten, øges dybden. Hvis dybden er under 300 vil småbeplantningens rødder, som skal plantes i rabatten, kunne ødelægge kablerne, samt gøre det meget svært at komme til, hvis kablerne skal repareres. Derudover er kablet placeret 300 fra rabattens slutning, og er derfor det yderste kabel der lægges i denne side. Tværprofilet for vejen og kablernes placering kan ses i tegningen, TP Kablerne er lagt, således at de følger rabattens ende. Der er derfor ingen knæk, i kablet. Se ledningsplan, LED El-kabler For at beboerne i Bellinge Fælled skal kunne få elektricitet, skal der også trækkes el-kabler. Kablerne der trækkes, skal kunne håndtere en spænding på 1 2K til 30 2K. Disse kabler er valgt, da de eksisterende el-kabler, som skal kobles til de nye kabler i Bellinge Fælled, transporterer 10 kv [9]. Diameteren på kablet som udlægges, er 50. Denne størrelse rør er valgt, fordi området der skal forsynes med el ikke er meget stort. Hvis området havde været større, havde en Side 35 af 69

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Værebro Erhvervsområde

Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde Attraktivt beliggende grundarealer i erhvervsområde tæt på hovedvej 6 og den fremtidige Frederikssundsmotorvej. Centralt beliggende i aksen mellem Hillerød

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

LOKALPLAN 14-009 BOLIGOMRÅDE, BAKMØLLEVEJ, AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 14-009 BOLIGOMRÅDE, BAKMØLLEVEJ, AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 14-009 BOLIGOMRÅDE, BAKMØLLEVEJ, VESTBJERG AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1986 INDHOLD5FORTEGNELSE ---_---_----_- -_- -_--- -- REDEGØRELSE Side Lokalplanens område og baggrund

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Forholdet til tidligere planlægning...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens retsvirkninger...7 LOKALPLANEN...8

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Lamavej og Gl. Romaltvej i Gl. Romalt

Lamavej og Gl. Romaltvej i Gl. Romalt Lamavej og Gl. Romaltvej i Gl. Romalt Salgsvilkår Lamavej og Gl. Romaltvej omfatter 17 grunde, som ligger øst for Randers Centrum i dyrekvarteret i Gl. Romalt. Ind imellem de nye bebyggelser er der også

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

LOKALPLAN 03-001 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1978

LOKALPLAN 03-001 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1978 LOKALPLAN 03-001 VISSE VEST AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1978 I INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE ----------- Side Lokalplanens indhold og forhold til anden planlægning 1. Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

OMEGNENS FRITIDSHAVEFORENING

OMEGNENS FRITIDSHAVEFORENING OMEGNENS FRITIDSHAVEFORENING KVISTGÅRD Deklaration Undertegnede grundejerforening O.F. - Omegnens Fritidshaveforening - deklarerer herved, som ejer af matr. nr. 5 a Munkegårde, Tikøb med virkning for

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Parcelhusgrunde Kassandravej Salgsvilkår er revideret i februar 2013. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten.

Parcelhusgrunde Kassandravej Salgsvilkår er revideret i februar 2013. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten. J.nr.: 2008-15019 KJK/tik Bilag Bebyggelse m.m. er én af tre boligveje i en ny bydel i den sydøstlige del af Gug. Bydelen ligger attraktivt i nær sammenhæng med Gug med både institutioner og indkøbsmuligheder.

Læs mere

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Lokalplan 4.112 Horne Sommerland blev udarbejdet efter at staten med et landsplandirektiv i 2005 havde åbnet op for udvidelse af de eksisterende sommerhusområder.

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Gældende fra 01 12 2012 Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Foruden efterfølgende regler gældende

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Udbud af parcelhusgrunde. 22 grunde på Krogkær, Hyrdehøj

Udbud af parcelhusgrunde. 22 grunde på Krogkær, Hyrdehøj Udbud af parcelhusgrunde 22 grunde på Krogkær, Hyrdehøj Jyllinge Gundsømagle Ågerup/Store Valby Herringløse Veddelev Roskilde Trekroner Svogerslev Placering Vindinge af grunde på Krogkær. Vor Frue Gadstrup

Læs mere

BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B-15. Boligområde ved Komponistvænget - N. W. Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter. Side INDHOLDSFORTEGNELSE.

BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B-15. Boligområde ved Komponistvænget - N. W. Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter. Side INDHOLDSFORTEGNELSE. BRØNDERSLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR B-15 Boligområde ved Komponistvænget - N W Gades Kvarter - Otto Mallings Kvarter INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Beskrivelse Beskrivelse af lokalplanens indhold 1 1 Beskrivelse

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand Rev. 01.2014 Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand 1. Placering af nedsivningsanlæg for regnvand: Adresse: Matrikeloplysninger: Ejers navn:

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS

LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS LOKALPLAN 06-005 BOLIGOMRÅDE, GUNDORFSLUND, HOBROVEJ BYFORNYELSESPLAN NR.1 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS INDHOLDSFORTEGNELSE -------------- ------------------------ REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD SKANDERBORG KOMMUNE 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMUDE VED EGENSE I medfør af byplanloven (1ovbekendtgØrelse nr. 63 af 20. februar 1970)

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Version 1.0, d. 2014.02.14

Version 1.0, d. 2014.02.14 Side 1 af 8 OPLYSNINGER OM FORDELINGSLISTERNES POSITIONER Generelt Tilbudssummen er fordelt som angivet i de til tilbudslisten hørende fordelingslister. I det følgende meddeles supplerende oplysninger

Læs mere