P R O J E K T. Det tekniske Fakultet Bygningsteknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P R O J E K T. Det tekniske Fakultet Bygningsteknik"

Transkript

1 P R O J E K T Det tekniske Fakultet Bygningsteknik Lavt boligbyggeri Fra byggeprogram til dispositionsforslag 1. semester Afleveringstidspunkt 19. december 2012 Mikkel Løvenskjold Larsen, Ulrik, Philip, Pernille & Louise

2 Resumé Denne rapport omhandler flere emner, som indgår i enhver bygningsingeniørs kundskaber. Emnerne består af byggemodning, som er hvorledes et område gøres klar til bebyggelse. Der er projekteret veje, dimensioneret vandrør, samt lagt ledninger mm. Bygningsdesign, som er hvordan en bygning skal designes, hvilke materialer der skal anvendes, således det er fugtsikret, energioptimeret og overholder de gældende lovkrav mm.. Planlægning og økonomi, hvor huset prissættes, rækkefølgen af aktiviteterne bestemmes og bemandingen planlægges, og til slut energi og varmetab, hvor det beregnes om huset overholder gældende lovkrav. Rapporten udmunder i en konklusion, hvori der konkluderes om gældende love og regler overholdes indenfor de fire forskellige delemner. Abstract This report covers several topics included in any constructional engineer skills. The skills consist of planning of infrastructures, services and industrial settlements, which is how an area is made ready for building. There are planned roads, pipes and wires. Design of buildings, which are how a building should be designed, the materials to be used, so it is moisture-proof, energy-efficient and comply with applicable legal requirements etc. Planning and Economy, where the house is priced, the sequence of activities determined and staffing plans made, and finally energy and heat loss where it is calculated, if the house complies with applicable legal requirements. The report ends with a conclusion, where it is concluded if applicable laws and regulations are complied with, within the four different subtopics. Side 2 af 69

3 Underskrifter Mikkel Løvenskjold Larsen Philip Louise Ulrik Pernille Side 3 af 69

4 Forord Denne rapport er et eksamensprojekt udført i efteråret/vinteren 2012 ved Syddansk universitet i Odense. Projektets titel er Lavt boligbyggeri Fra byggeprogram til dispositionsforslag og er udført af Ulrik, Mikkel Løvenskjold Larsen, Philip, Pernille & Louise. Resultatet af denne rapport er et skitseprojekt med tilhørende dispositionsforslag for et enfamilieshus, byggemodning af området B1 i Bellinge Fælled, energiberegninger for det projekterede hus og til sidst prisoverslag, samt planlægningsafsnit. Side 4 af 69

5 Indledning Et område der er valgt til bebyggelse, skal, før det kan bebygges, byggemodnes. Dvs. der skal planlægges hvordan matrikler skal placeres, hvordan vejene og forskellige ledninger skal lægges osv. Byggemodningen er en essentiel del af nybyggerier, f.eks. ved større fabriksområder. Hvis der ikke, under byggemodningen, er taget højde for f.eks. de store lastbiler, som skal kunne køre i området, kan dette resultere i en ødelagt vej. Figur 1: Billedet viser en bygning med misfarvede mursten, grundet fugt. [16] Når en matrikel er udstykket, er den principielt klar til bebyggelse. Når en nybolig, skal dimensioneres, er det vigtigt at følge gældende regler og normer. Hvis ikke disse regler og retningslinjer bliver overholdt, kan huset f.eks. ende med ødelæggende fugtskader. Derfor udarbejdes der forslag for disse nybygninger, hvor der er lavet tegninger, der viser hvordan bygningen skal laves, samt et byggeprogram der beskriver materialevalgene der er foretaget. Når huset er tegnet, og materialerne er valgt, kan der laves energiberegninger. Disse energiberegninger fortæller om huset overholder de gældende regler fra BE10. Der skal udføres u-værdiberegninger og varmetabsberegninger, således at de fundne værdier for bygningen, kan sammenlignes med kravene, og eventuelt ændre konstruktionerne i bygningen, hvis de ikke overholder reglerne. Det sidste der udføres ved en nybygning, er prissættelsen og planlægning af projektet. Dette indebærer, at der indhentes tilbud fra de forskellige håndværkere, der skal udfører arbejdet, og at arbejdet planlægges på en sådan måde at arbejdsdelingen bliver bedst. Det vil sige at håndværkerne skal lave noget konstant, imens de er sat på, og ikke skulle vente fordi andet arbejde ikke er gjort færdig. Side 5 af 69

6 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 2 Underskrifter... 3 Forord... 4 Indledning... 5 Projektforudsætninger Byggemodning Landmåling Geologi Oversigtsplan Udstykningsplan Veje i Bellinge Fælled Dimensionering af befæstelser Tværprofiler Linjeføring Afgravning og påfyldning Længdeprofiler Generelt Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Boligvej Sti Sti Sti Side 6 af 69

7 Sti Sti Sti Hastighedsdæmpende foranstaltninger Kryds Dimensionering af vendepladser Parkeringspladser Matrikler Grønne områder Affaldshåndtering Dimensionering af vandrender på fordelingsvejene Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Fordelingsvej Dimensionering af regnvandsbede for Boliggaden Afløbssystem Spildevands- og regnvandsrør Kabler Kommunikationskabler El-kabler Vandrør Fjernvarmerør Tilslutninger Bygningsdesign Skitseprojekt Projekteringskrav Kravene til projektet: Kravene fra lokalplanen: Styrke og stivhed Side 7 af 69

8 Byggeprogram for skitseprojektet Dispositionsforslag det færdige hus Ydervægge Vindue Sidefals Vindue Øvre Fals Vindue Nedre Fals Glasfacade Fundament og kældervæg Terrændæk Etageadskillelse mellem kælder og stue Etageadskillelse mellem stue og 1. sal Gulvbelægning Tag Kip Indvendige vægge Døre og Vinduer Trapper Hårde hvidevarer mm Fugt i bygningen Varmetab i bygningen Planlægning og økonomi Prisberegning PERT-diagram Den kritiske vej Tidsgitter Bemandingshistogram Stavdiagram (Gantt kort) Varmetab og varmebehov Varmetab Krav og regler Valg der er truffet Beregning af u-værdier Vinduer Ventilation Side 8 af 69

9 Bestemmelse af ventilationstab Dimensionerende varmetab Varmetabsrammen Energirammen Konklusion Evaluering af gruppearbejde Litteraturliste Side 9 af 69

10 Projektforudsætninger Dette projekt omhandler lokalplanen, 6 698, Bellinge Fælled område 1 og derfor udarbejdes i denne rapport ikke noget indenfor område 2. I lokalplanen er der en række krav der skal overholdes. Disse krav er, at grundene i området 1 skal ligge mellem Fordelingsvejene i området skal anlægges med knæk på 30 til 60 grader og skal afsluttes med vendepladser. De skal have en bredde på 8 til 10, hvor kørebanebredden skal være mellem 4 og 6 og så skal der være plads til både biler, cyklister og gående. Fordelingsvejene skal udføres enten i in situ beton, betonbelægning eller tegl. I midten af fordelingsvejene skal der være en vandrende og i rabatten plantes enkeltstående træer. Boliggaden må kun befærdes af cyklister og gående. De skal have en bredde på 5 til 20. På boliggaden skal der være en gangsti som skal udføres i in situ beton, betonbelægning eller tegl. Beplantningen på boliggaden skal være mindre grupper af opstammede træer eller skal der etableres regnbede/minibiotoper, hvor overfladevandet kan ledes til. Cykelstierne skal have en bredde på 3, hvoraf de 2 er befæstet med in situ beton, betonbelægningssten eller tegl. Gangstiernes befæstelse skal være leret grus eller græssti. Vendepladserne skal beplantes med træer eller regnbede/minibiotoper. Der vil i området 1 være mulighed for 2 parkeringspladser pr. bolig, dog der skal der være mindst være 1 parkeringsplads pr. bolig. De sidste parkeringspladser bliver etableret ved vendepladserne og ved vejknæk, hvor der er plads til det. Afstanden fra indgang til parkering må for åben/lav bebyggelse, som område 1 er, ikke overstige 50. På grundene må terrænet ikke ændres med mere end +/- 0,5. På den enkelte matrikel må den samlede beboelsesbygning i grundplanen ikke være større end 150, og bebyggelsesprocenten må ikke være højere end 30 %, dog kan bebyggelsesprocenten hæves til 40, når beboelsesbygninger opføres i mere end 1 plan, altså 1½ til 2 plan. Bygningernes facade i område 1, skal fremstå som træbeklædning, natursten eller som muret byggeri. Tagene skal være i tegl, skifer, græs, sedum eller lignende samt betontagsten og have en hældning på 10 til 30 grader. Side 10 af 69

11 Friarealerne skal i Bellinge Fælled repræsentere tre landskabstyper; Sø, Fælled og Park. I område 1 er der en sø, som også er et regnvandsbassin. Der skal være beplantning rundt om regnvandsbassinet. Det er op til den enkelte matrikel at kunne aflede intensiteten af en 5 års regn. Overfladevandet på vejene i område 1, skal ledes væk i åbne vandrender. Disse render skal være med filtermuld og olieudskiller, da vandet skal ledes ud i regnvandsbassinet. Affaldshåndtering af storskrald må ikke være synligt. Byggemodning Før at område B1 i Bellinge Fælled kan tages i brug, skal det byggemodnes. Byggemodningen består af flere forskellige delemner. Der skal projekteres veje, udstykkes matrikler, herudover skal der laves afvandingsplaner, samt ledningsplaner mm. Landmåling Før et område kan byggemodnes, skal en landmåler have været ude og foretage et nivellement af området, således højdekurver kan bestemmes. Dette gør det muligt at projektere veje og vide om der skal ske en påfyldning eller afgravning. Det er også landmålerens opgave, at afsætte skel til matrikler. Der er i semesteret lavet en rapport om landmåling, hvor der er foretaget linjenivellement, vinkelmåling, fladnivellement og afsætning af hus. Denne rapport kan ses i bilag 1 Landmålingsrapport. Geologi Der har flere gange i Jordens historie været frysehusperioder, hvor klimaet var så koldt, at der fandtes gletschere på Jorden. Disse kolde perioder er blevet afløst af drivhusperioder, hvor klimaet har været så varmt, at der ikke fandtes gletschere. Tiden i dag kaldes Kvartærtiden, som er en frysehusperiode. Klimaet har i Kvartærtiden vekslet mellem kolde istider, (glacialtider) og varme mellemistider, (interglacialtider). Under istiderne har store isskjolde dækket 30 % af Jordens landareal. Side 11 af 69

12 Der har i Kvartærtiden været mange istider, men i Danmark er der kun sikre fund, fra de tre sidste istider, den tredjesidste Elster, den næstesidste Saale og den sidste Weichsel. Ved Elster istiden, er der kun fundet få aflejringer i Jylland og på Fyn. Hvorimod aflejringer fra Saale istiden i dag danner små bakkeøer, som er landoverfladen i Vestjylland. I resten af landet, inklusiv Bellinge, dækker yngre sedimenter fra Weichsel istiden Saale istidens aflejringer. Ved Saale istiden kom der tre store isfremstød. Det første store isfremstød kom fra Sydnorge og dækkede hele Danmark, inklusiv Bellinge. Aflejringer fra dette isfremstød, danner det indre af mange jyske bakkeøer. Efter dette isfremstød, kom det største, såkaldte Drenthe isfremstød. Under Drenthe isfremstødet bredte Det Skandinaviske Isskjold sig ind over Danmark, fra nordøstlige retninger og aflejrede en sandet till (moræneaflejring) med sten og blokke fra Sverige og fra bunden af Kattegat. Saale istidens sidste store Warthe isfremstød, skød frem gennem Østersølavningen. Den kom ind over Danmark, inklusiv Bellinge, fra østlige og sydøstlige retninger. Dette efterlod et morænelandsskab, bestående af en leret, kridt- og flintrig till med sten og blokke fra Østersøens bund. Ved Weichsel istiden nåede Det Skandinaviske Isskjold sin største udbredelse under tre større isfremstød. Det første isfremstød kom fra Sydnorge gennem Kattegat. Det næste isfremstød også kaldet Hovedfremstødet, kom fra Sverige og til sidst kom der et isfremstød kaldet de Ungbaltiske. Disse kom fra sydøst gennem Østersølavningen. De Ungbaltiske isfremstød har på Nordfyn og Bellinge dannet moræneflader, hvor der er aflejret en blanding af sand, grus og ler (moræneler). Dette betyder, at for området Bellinge Fælled er jorden moræneler, hvilket er en god jord at bygge på. Oversigtsplan For at anskueliggøre hvorledes, området Bellinge Fælled, er placeret i forhold til det nuværende område er der lavet en oversigtsplan, se oversigtsplan, OP oversigtsplan. Oversigtsplanen er i målestok 1:2500 for at give den bedst mulige oversigt. Navnene på de 2 større eksisterende veje, som kan ses på tegningen, er Flintagergårdvej og Assensvej. Bellinge Fælled skal vejbetjenes via Flintagergårdvej. Side 12 af 69

13 Udstykningsplan Veje i Bellinge Fælled I Bellinge Fælled skal der placeres 2 typer veje udover forskellige stier, som også skal være beliggende i området. Der er tale om fordelingsveje, hvor biler, cykler og gående skal befærdes, boliggader der leder ned til huse, hvor biler ikke er tilladt, samt cykelstier og gangstier. Dimensionering af befæstelser For at kunne vurdere hvorledes befæstelserne skal opbygges på de forskellige veje og stier, skal der udregnes i hvilke trafikklasser vejene og stierne er placeret. Til dette benyttes følgende formel for dimensionering af trafikklasser. Den tager udgangspunkt i antal lastbiler der kører på vejen, og ved at lave et ækvivalent for 10- tonsaksel tryk, ud fra hvor mange biler der kører på vejen. Æ = ( Æ ) Hvor er trafikstigningen. Den vil være en konstant tilvækst, der skønnes til 1 % årlig tilvækst, da der forventes udvidelse i arealanvendelsen for boligområdet., er en korrektionsfaktor, der tager højde for lastbilernes fordeling på vejen. Den bliver sat til 0,5 som er svarende til 2-sporede veje, ifølge tabel 2 [3]., er en korrektionsfaktor for kanalisering og den sættes til 1, hvilket betyder at der ikke er kanalisering, ifølge tabel 3 [3]., er korrektionsfaktoren for rundkørsler. Da der ikke er planer om rundkørsler i boligområdet, sættes denne faktor til 1, ifølge tabel 4 [3]. ##, er en korrektionsfaktor, der tager højde for om lastbilerne kører med super single dæk. Da der ikke regnes med, at så store lastbiler skal ind i området sættes den også til 1, ifølge tabel 5 [3]. Æ, er en korrektionsfaktor, der tager højde for hvilke typer køretøjer der kører på vejen. Der er her valgt køretøjer i længdegruppen 5,8 til 12,5 i bygader, da dette både kan indebære busser og lastbiler. Denne værdi er derfor 0,25, ifølge tabel 7 [3]., er antal lastbiler og busser pr. år, der kører i begge retninger på vejene. Denne værdi kan findes ved følgende formel: Side 13 af 69

14 =Å%& 365 ' % 100 ( 0,86 Hvor Å%& er årsdøgnstrafikken som er sat til 365., er lastbilsprocenten som skønnes til 1 %, da Bellinge Fælled er et boligareal uden større erhverv. Derfor bliver : = ' ( 0,86=1145,74 Før formlen for Æ kan benyttes skal findes. er defineret som: =* +1+(* 1) - 2. Hvor * er dimensioneringsperioden, som her er valgt til 10 år. - er den årlige stigning i ækvivalent af 10 tonsaksel belastning, som er sat til 1 %. =10 '1+(10 1) 1 2 (=55 Alle værdier kan nu indsættes for at finde Æ : Æ =55 0,5 1 1 (0, ,74)=7876,96 Resultatet er det ækvivalente 10-tonsaksel tryk i en 10 års periode. Ved at dividere med 10 fås det ækvivalente 10-tonsaksel tryk pr. år: Æ å1 =7876,96 =787, Dette betyder at vejene, hvor der kører biler, er i trafikklasse &2, ifølge tabel 1 [3]. Stier og boliggader skønnes til at være i trafikklasse &0, da der ikke forventes at der kommer biler eller lastbiler. Der skal dog kunne køre akutbiler, som f.eks. brandbiler, samt sneryddervogne om vinteren, men dette ses som værende minimalt og derfor tages der ikke højde for disse køretøjer. Da trafikklassen kendes, kan opbygningen af vejen nu dimensioneres. Det vides at området Bellinge Fælled har frosttvivlsom undergrund og der kan derfor, ved opslag i tabel 11 [3], bestemmes hvilke typer af opbygning vejene skal have. Generelt er vejene opbygget af et lag betonbelægningssten, et lag afretningsgrus, et lag stabil grus og til slut et lag bundsikring. Side 14 af 69

15 Nedenfor ses dimensioneringen af de forskellige vejtyper. På udstykningsplanen, UP 1 - udstykningsplan, kan beliggenheden af de forskellige veje ses. Tværprofiler Der er for området 1 i Bellinge Fælled, konstrueret tværprofiler, således det tydeligt kan ses, hvorledes vejene er dimensioneret. I følgende afsnit vil opbygningen af vejene blive gennemgået. Fordelingsvej Fordelingsvejene skal ifølge lokalplanen være indrettet til færdsel for gående, cyklende og bilister og vil fungere som hovedvejene i Bellinge Fælled. Den skal udlægges med varierende bredde på 8 til 10. Vejene må maksimalt have knæk mellem 30 og 60 grader. Udover dette skal denne vej udlægges i enten in situ beton, betonbelægning eller tegl. Det specielle ved fordelingsvejen er, at der skal placeres en vandrende til afledning af overfladevandet. Dimensioneringen af vandrenden kan ses under afsnittet, Dimensionering af vandrender på fordelingsvejene. Fordelingsvejen skal derudover indrettes til en maksimal hastighed på 20 2/4. Der er derfor valgt ud fra oplysningerne i lokalplanen, at opbygge vejen med først en 1 bred vandrende. Derefter kommer der, på hver side af renden, en vejbane på 3, der er beregnet til både gående, cyklister og bilister. En normal vejsporsbredde, på en vej med hastighedsklasse /4, er 2,5. Da der både skal være plads til gående og cyklister skønnes det, at en halv meter ekstra vejbredde burde være nok. Til slut er der 1,5 yderrabat i hver side. Den store rabat giver plads til beplantning som ifølge lokalplanen bør være enkeltstående træer. Da der skal ledes vand væk fra vejen via en vandrende, hælder vejen ind mod midten. Køresporene hælder med 25 ind mod midten. Rabatterne hælder ligeledes ind mod vandrenden, dog med 30 hældning. Opbygningen af befæstelserne sker efter tabel 16 [3]. Der blev i foregående afsnit beregnet at fordelingsvejen er i trafikklasse &2. Dermed er belægningsopbygningen: 80 Betonbelægningssten 30 Afretningsgrus 190 Stabilgrus Side 15 af 69

16 200 Bundsikring Da der i yderrabatten skal gro beplantning udlægges der, derfor et lag muld på 100. Opbygningen af tværprofilen kan ses på tegning, TP 1.00 Tværprofiler - Fordelingsvej. Eksisterende Flintagergårdvej For at kunne håndtere den trafik der vil forekomme efter udvidelse af området, er der valgt at udvide den eksisterende Flintagergårdvej. Den eksisterende vej har et kørespor på 3,25, hvilket vil blive udvidet med yderligere 3,25, således at der er 2 kørespor. Herudover er der mellem vejen og lokalplanområdet lagt en dobbeltrettede fællessti med en bredde på 3. Kørebanerne hælder med 25 ud mod siderne, hvorimod den dobbeltrettede fællessti kun hælder med 20 ud mod vejen, da en større hældning vil forårsage ubehag hos evt. kørestolsbrugere. Opbygningen af befæstelserne sker efter tabel 16 [3]. Flintagergårdvej er i trafikklasse &2. Dermed er belægningsopbygningen: 80 Betonbelægningssten 30 Afretningsgrus 190 Stabilgrus 200 Bundsikring Den dobbeltrettede fællessti er placeret i trafikklasse &0, idet biler og lastbiler ikke skal færdes på stien. Dermed er opbygningen af den dobbeltrettede fællessti: 60 Betonbelægningssten 30 Afretningsgrus 120 Stabilgrus 150 Bundsikring Der hvor bilerne skal passere fællesstien for at komme ind i lokalplanområdet, er det nødvendigt at ændre opbygningen i overgangene, til trafikklasse &2, for at kunne håndtere bilerne. Side 16 af 69

17 Boliggade Boliggaden skal ifølge lokalplanen indrettes til færdsel for cyklister og gående. Bredden skal varierer mellem , og der skal anlægges en sti i enten in situ beton, betonbelægning eller tegl. Resten af vejen skal være i grus eller lignende. Der er valgt, at stien skal udlægges som en dobbeltrettet cykelsti, da gående personer har mulighed for at gå på gruset. Den dobbeltrettede cykelsti er lavet med et tvesidigt fald på hver 25, ifølge punkt [4], og en bredde på 2,5, ifølge figur 19 [19]. Det tvesidige fald skyldes, at hvis en kørestolsbruger skal igennem boliggaden, kan gruset, som egentlig er påregnet de gående, ikke så let forceres. Derfor vil cykelstien, højst sandsynligt blive benyttet af kørestolsbrugere, og hvis cykelstien havde et ensidigt fald på 25, kunne dette resultere i at kørestolsbrugere kunne føle ubehag ved at færdes der. Som det ses på tegning, TP 1.01 tværprofiler - Boligvej, er der påtegnet 1,25 grusbelægning på hver side af cykelstien. Det er her de gående er påregnet til at gå. Grusbelægningen hælder ind mod midten med en hældning på 30, hvilket er det samme som en yderrabats normale hældning. Den samlede bredde på boliggaden er derfor 5,5. Dette skyldes, at der ifølge kortbilag 4 i lokalplanen, kunne fremmåles at der var plads til en boligvej på 5,5 bredde. Da det er en boliggade i trafikklassen &0, opbygges gadens belægning således, ifølge tabel 16 [3]: 60 Betonbelægningssten 30 Afretningsgrus 120 Stabilgrus 150 Bundsikring Tværprofilet af boligvejen kan ses på tegning TP 1.01 Tværprofiler - Boligvej. Cykelsti Ifølge lokalplanen skal cykelstier udføres med en bredde på 3 og 2 befæstelse, men da det ses som nødvendigt at lave en dobbeltrettet cykelsti skal befæstelsen udvides til 2,5, da dette er et krav fra vejdirektoratet. Hvis ikke der etableres en dobbeltrettet cykelsti kan det Side 17 af 69

18 blive et problem, når mange cyklister skal cykle på samme sti, hvilket kunne resultere i sammenstød. Samtidig lægges der i lokalplanen, vægt på at folk skal tage cyklen frem for bilen. Indretningen af cykelstierne er dimensioneret, således at de føles indbydende at cykle på, hvilket kan fremme cyklingen. Da der hverken skal køre biler eller lastbiler, er cykelstien placeret i trafikklasse &0 og opbygningen bliver dermed: 60 Betonbelægningssten 30 Afretningsgrus 120 Stabilgrus 150 Bundsikring Gangsti Gangstier er placeret som det kan ses på udstykningsplan, UP 1 - udstykningsplan. Da disse stier ifølge lokalplanen skal udlægges i enten grus eller græs, er det valgt at de skal udlægges som græsstier. Dette er valgt, da det betyder at der ikke vil være et større arbejde med at vedligeholde dem. Udover dette vil stierne, som det kan ses på tegningen, varierer meget i bredde. Derfor udlægges stierne i den bredde der er plads til. Dette vil sige, at stierne som løber imellem matriklerne, varierer alt efter hvor tæt matriklerne er. For at være sikker på at der vil gro græs på stierne er stierne belagt med 100 muld. Linjeføring For at anskueliggøre hvorledes vejene i Bellinge Fælled placeres horisontalt og hvordan de forløber optegnes der linjeføringer. Disse linjeføringer kan ses på udstykningsplan, UP 1 - udstykningsplan. Vejene er rent principielt afsat som i lokalplanen kortbilag 2A fremtidig forhold. Fordelingsvejene Da området skal dimensioneres således, at det indbyder til at folk cykler, samt at biler skal køre med en hastighed på maks. 20 2/4 på fordelingsvejene, betyder det at visse ting bør opfyldes. Hvor vejen svinger, bør den mindste radius være 27, som er mindsteradiussen, ved 30 2/4., ifølge figur 5 [4]. Selvom det æstetisk ville se pænere ud med en større radius i svingene, er dette ikke valgt. Hvis radierne i svingene bliver større, kan dette give bilisterne en større lyst til, at køre for stærkt, da større sving virker indbydende til store hastigheder. Side 18 af 69

19 Udover dette er de 27 radiusser valgt, da det for de 302/4 betyder, at stopsigtet er overholdt, hvis der er et 2 bredt areal uden for kørebanen. Vejene er dimensioneret således, at der er en 1,5 bred yderrabat i hver side, hvilket betyder, at mindsteradiussen på 27 ikke er stor nok. Der vurderes dog her, at fordi vejene er beregnet til en hastighed på 102/4 til 202/4, samt at vejene er 0,5 bredere som tillæg til cykler og gående, at den 1,5 brede yderrabat er nok til at overholde stopsigtet. Dog betyder den lave radius, at der ikke overholdes mødesigteafstanden i kurven, hvilket betyder, at der skal laves en dobbelt spærrelinje i svinget, ifølge punkt [4]. Boliggaden I området 1 i Bellinge Fælled er der kun én boliggade. Da gaden her er indrettet til gående og cyklende, og vejen i sig selv stort set er lige, er der ikke valgt at lave noget specielt ved linjeføringen. Gangstier Der er ikke lavet speciel linjeføring for gangstierne i området, idet folk kan færdes som de lyster mellem matriklerne. Cykelstier Cykelstiernes linjeføring er dimensioneret således, at der tages højde for eventuel knallerttrafik. Dette betyder, at der i svingende er valgt en svingradius på 105, som sikrer både stopsigte og modsigte for knallerter. Linjeføringerne samt de valgte navne for de forskellige veje, kan ses på udstykningsplan, UP 1 - udstykningsplan. Afgravning og påfyldning Alt efter hvorledes terrænet er, i område 1 i Bellinge Fælled, er der optegnet hvor der henholdsvis skal afgraves og påfyldes når vejene udlægges. Afgravninger og påfyldninger kan ses på tegning, AOP 1.00 Afgravning og påfyldning. Side 19 af 69

20 Længdeprofiler For at beskrive hvorledes vejene løber vertikalt, og hvordan de ligger i forhold til terrænet er der tegnet vertikalkurver, som kan ses i vejenes forskellige længdeprofiler. Disse længdeprofiler kan ses på tegninger længdeprofilerne, LP 1.01 til og med LP Længdeprofilerne giver også oplysninger om vejenes længder, terrænets koter, vejenes koter og om vejen drejer. Generelt Vertikalkurverne udføres så vidt muligt med hensyn til det naturlige terrænprofil. Dette gøres da der ønskes den bedste jordbalance. Dette vil sige, at den jord der afgraves for at gøre plads til vejene, skal fyldes derhen hvor jorden kommer til at mangle. Grunden til at der ønskes en god jordbalance er, at det normalt er dyrt at skille sig af med overskudsjord. Dette er dog ikke et stort problem i dette projekt, da der ifølge lokalplanen, skal etableres en støjvold mod Assensvej, og det overskydende jord kan benyttes her. Da vertikalkurver ved terræn, der ændrer sig meget, ikke kan tegnes som en lang linje, må linjerne samles med buer. Disse vertikalkurver, laves som cirkelbuer med forskellige dimensioner. Vertikalkurverne der skal laves ved topper af bakker, kaldes konvekse vertikalkurver og i dale kaldes de for konkave vertikalkurver. Vertikalkurver for veje med ønsket hastighed på 30 2/4 eller derunder er mindst 60, dermed undgår lastbiler og bussers undervogne at støde mod kørebanen. Kurven må gerne være meget større pga. æstetik [4]. Da der i lokalplanen er beskrevet i hvilke retninger vandet skal løbe, for at komme ned til de planlagte regnvandsbassiner, se eventuelt kortbilag 5 i lokalplanen, skal disse retninger overholdes. For at opnå at afvandingen af vejene sikres, laves der mindst en hældningsgradient på 5. Den største gradient på vejene bør maks. være 50. Gradienten ved kryds må ikke overstige 25. Hvor vejene skal tilsluttes andre veje er det vigtigt at koterne er ens og disse koter kan ses på længdeprofilerne, LP 1.01 til og med LP Nedenfor er beskrevet korte afsnit, som forklarer hvordan de forskellige vejes vertikale linjeføring ser ud. Side 20 af 69

21 Fordelingsvej 1 Vejen er 161 lang og har 24 gradient op fra den eksisterende Flintagergårdvej. Vejen er forbundet med Fordelingsvej 2 og Fordelingsvej 3, samt sti 6. Vejen drejer to steder til venstre når man følger vejen fra Flintagergårdvej begge med radiusser på 27. Se Længdeprofil LP Fordelingsvej 2 Vejen er 129 lang og har en gradient på 16, dvs. den går ned fra Fordelingsvej 1. Vejen er forbundet med Sti 1 og Sti 2. Se Længdeprofil LP Fordelingsvej 3 Vejen er den længste i området med en længde på 247 og gradienten er på 6. Vejen starter fra Fordelingsvej 1 og er forbundet med Sti 2, Sti 5, Fordelingsvej 4, samt Boligvej 1. Vejen har 5 sving, alle med radius på 27. Se Længdeprofil LP Fordelingsvej 4 Vejen er 53 lang med en gradient på 23. Der er et sving i vejen med radius på 27. Vejen ligger under det naturlige terræn, dermed skal der afgraves meget jord. Grunden til at vejen ligger så lavt i forhold til det naturlige terræn er, at der tilstræbes at overholde de anbefalinger der er i (BT-hæfterne) med hensyn til maks. anbefalet gradient i vejkrydsene som er 25. Da vejen er forholdsvis kort er der valgt ikke at lave et nyt knæk med en anden gradient. Se Længdeprofil LP Fordelingsvej 5 Vejen er 55 lang med en gradient på 6. Pga. det naturlige flade terræn, kommer vejen til at ligge over terrænprofilet. Det vil sige, at der skal påfyldes jord. Se Længdeprofil LP Fordelingsvej 6 Vejen er 58 lang med en gradient på 7. Vejen har et sving med radie på 27. Vejen er forbundet med Fordelingsvej 5. Se Længdeprofil LP Side 21 af 69

22 Boligvej Boliggaden er 53 lang og dens hældning er pga. det naturligt flade terræn, på 5. Når man går op fra Fordelingsvej 3 er der et sving til venstre med radius på 27. Vejen er ikke beregnet til kørsel af biler eller andre køretøjer. Se Længdeprofil LP Sti 1 Sti 1 er 30 lang og hælder 31. Stien er forbundet med Fordelingsvej 2. Se Længdeprofil LP Sti 2 Sti 2 er 62 lang og hælder 32. Stien er forbundet med Sti 3 og starter fra Fordelingsvej 2, og slutter i Fordelingsvej 3. Stien ligger under det naturlige terræn. Dette er valgt for at få stien til at forbinde fordelingsvejene med de samme koter der er på fordelingsvejene lige der hvor de er forbundet. Se Længdeprofil LP Sti 3 Sti 3 er den længste sti med en længde på 129. Stien er forbundet med Sti 4. Stien har en knæk, hvor stierne er forbundet. Knækket er placeret af hensyn til afvandingsplanerne i lokalplanen. Konkavkurven er på Stien har flere sving og radiusserne er valgt til at være forskellige af æstetiske grunde. Se Længdeprofil LP Sti 4 Sti 4 er 39 lang med en hældning på 8. Stien starter fra Sti 3. Se Længdeprofil LP Sti 5 Sti 5 er 42 lang med en hældning på 39. Stien starter fra Fordelingsvej 3. Stien ligger under det naturlige terræn. Dette er valgt pga. æstetiske grunde og for ikke at overstige den maksimale promilles hældning, som er 50. Se Længdeprofil LP Sti 6 Sti 6 er 89 lang med en hældning på 7. Stien starter fra Fordelingsvej 1. Stien har flere sving med forskellige radiusser pga. æstetiske grunde. Se Længdeprofil LP Side 22 af 69

23 Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsklassen i Bellinge Fælled område 1 er /4 [3]. For at sørge for at disse hastigheder bliver overholdt, er der i område 1 dimensioneret hastighedsdæmpende foranstaltninger. Der bør som minimum ved hastighedsklasse /4 være placeret hastighedsdæmpende foranstaltninger ved hver 50., ifølge figur 4,47 [5] og oftest ved hver 20.. Der er ud fra disse oplysninger valgt, at placere 3 bump i området, da radiussen i svingende er 27 og dermed hastighedsdæmpende i sig selv. Bumpene der er valgt, er 2 sporede cirkelbump, som ved en hastighed på 20 2/4 skal have en radius på 11 og kordelængde på 3, ifølge figur 4.13 [5]. Der er valgt 2 sporede cirkelbump frem for trapezbump, da lastbiler, busser og andre tunge køretøjer bedre kan passere et cirkelbump, med den ønskede hastighed, ifølge punkt [5]. Det ene bump er placeret, hvor der starter en sti på Fordelingsvej 1 se udstykningsplan, UP 1, de andre 2 bump er placeret før en stikrydsning på Fordelingsvej 2 og 3, se udstykningsplan, UP 1. Grunden til at bumpene er placeret som de er, er at dette vil betyde en sikrere overfart for cyklister ved stikrydsninger, da bilisterne vil sænke farten, ifølge punkt [5]. Kryds Hvor fordelingsvejene er forbundet i Bellinge Fælled, skal der placeres vejkryds. I alt er der 4 steder i område 1, hvor der er valgt at placere kryds. Disse kryds projekteres, som prioriterede T-kryds. Dette gøres fordi lokalvejene (fordelingsvejene) udmunder i andre lokalveje. Ved alle udmundinger er der fastlagt, om den enkelte vej er en primærvej, som vil være den gennemgående vej, eller om det er en sekundær vej, der vil have ubetinget vigepligt. Nedenfor ses en liste over hvilke veje der er primærveje: Fordelingsvej 1 Fordelingsvej 3 (I forhold til fordelingsvej 4) Fordelingsvej 5 Side 23 af 69

24 De to vejkryds ud mod Flintagergårdvej projekteres, som sidevejstilslutninger med overkørsler, hvor overkørslerne vil blive lagt i en anden belægning, idet at trafikken skal krydse den dobbeltrettede fællessti, som er placeret ved Flintagergårdvej ind mod lokalplanområdet. Ved overgangen mellem vejen og fællesstien fjernes kantstenen. Der vil således fremkomme en blød overgang, så der ikke kommer en voldsom højdeforskel, som kan være til gene for bilisterne, når de skal krydse fællesstien, for at komme ind i lokalplanområdet. Radierne i krydsene er valgt til 8. Denne radie er valgt ud fra opslag figur 4.33 [24], som beskriver hvilken tilslutningsradie, der skal benyttes ved forskellige vejbredder. Da vejbredden for fordelingsvejene er 6 i det hele, kan det ses ud fra tabellen at radien bør være mindst 6. Dette betyder, at de 8 er udmærket, da dette vil give ekstra plads til større køretøjer som f.eks. lastbiler og renovationsvogne. Krydsene kan ses på UP 1 - udstykningsplan. Dimensionering af vendepladser Der skal ifølge lokalplanen være mulighed for, at vende for enden af fordelingsvejene. Derfor er der valgt, at placere 4 vendepladser i boligområdet 1. Vendepladserne er ikke ens, da der for enden af de pågældende fordelingsveje, ikke er lige meget plads til, at anlægge samme type vendeplads. For enden af Fordelingsvej 1, er der anlagt en vendeplads formet som et symmetrisk hammerhoved, som er dimensioneret efter en distributionsbil uden bakning, ifølge figur 4.27 og 4.28 [6]. For enden af Fordelingsvej 2 og 6, er der anlagt vendepladser formet som asymmetriske hammerhoveder, som er dimensioneret efter en distributionsbil uden bakning, ifølge figur 4.29 og 4.30 [6]. For enden af Fordelingsvej 3, er der anlagt en cirkelformet vendeplads, som er dimensioneret efter en distributionsbil uden bakning, ifølge figur 4.25 og 4.26 [6]. Alle vendepladser kan ses på udstykningsplan, UP 1. Som det kan ses i ovenstående tekst, er alle vendepladser dimensioneret efter en distributionsbil uden bakning. Grunden til dette valg, er at der i området ikke er butikker eller andet større erhverv, der skal have fragtet varer ved brug af lastbiler. Side 24 af 69

25 Vendepladserne skal ifølge lokalplanen beplantes med træer, der enten skal være solitære og udvikle sig til fuldkronede træer eller i mindre grupper. Hvis intet af dette ønskes kan der i stedet etableres en eller flere regnbede/minibiotoper, hvortil vejvandet kan ledes. Parkeringspladser Ifølge lokalplanen, skal der udlægges arealer, således at der er plads til to parkeringspladser pr. bolig. I boligområde 1 skal der som minimum være én p-plads, på egen matrikel. Ud fra dette, er der projekteret 55 parkeringspladser omkring i området, hvor der er plads til det. Da der er 70 matrikler i det projekterede område, betyder dette at 15 matrikler må etablere 2 p- pladser på egen matrikel. Parkeringspladserne kan ses på udstykningsplanen UP 1. Ved parkeringspladserne er der etableret render med filtermuld og olieudskiller, således at regnvandet der skal afledes, ikke bliver forurenet med den olie, der vil komme fra de parkerede biler. Dimensionerne på parkeringspladserne er 2,5 8 5, hvilket er et standardmål. Der bør normalt etableres handicapparkeringspladser, men da dette er et boligområde, anses det ikke som nødvendigt, da handicappede kan parkere på egen matrikel. Matrikler Matriklerne i boligområdet B1 i Bellinge Fælled, er udlagt i varierende størrelse mellem , som er et krav fra lokalplanen. Matriklerne kan ses på udstykningsplanen, UP 1. Grønne områder I Bellinge Fælled ønskes det, at bevare den bakkede karakter der er i landskabet. Dette betyder at terrænet ikke må ændres med mere end +/ 0,5. Der er i lokalplanen lagt op til at friarealerne skal repræsentere tre landskabstyper; Sø, Fælled og Park. I område B1 er der derfor anlagt en sø, der også er et regnvandsbassin. Regnvandsbassinet er udformet så det har form som en amøbe, så det passer naturligt ind i terrænet. Arealerne rundt om regnvandsbassinet er anlagt med græs og forskellige former af buske og enkeltstående træer. Overgangene mellem regnvandsbassinet og land er udført med beplantning, hvor noget af det er siv og vandplanter. Der er dog ikke beplantning hele vejen rundt, da der skal være mulighed for at kunne komme ned og røre vandet. I overgangen Side 25 af 69

26 mellem de private matrikler og fordelingsvejene, skal der anlægges levende hegn eller en klippet hæk, som minimum skal være 309 inde på den private matrikel. Der skal mellem private matrikler og friarealerne anlægges et 2-rækket hegn af fritvoksende buske. Disse hegn skal bestå af en eller flere forskellige slags træer der når de er fuldt udvokset bliver mellem 2 4 høje. Affaldshåndtering Ifølge lokalplanen ønskes der er at storskraldet ikke er synligt. Derfor er det et krav fra lokalplanen at storskrald, bliver en del af pladserne og de grønne friarealer. Der er derfor valgt at placere 3 underjordiske affaldscontainer. Deres placering kan ses på udstykningsplanen, UP 1.. Grunden til at affaldscontainerne er placeret som de er, er at der er mulighed for at grave dem ned, således de bliver en integreret del af fordelingsvejenes pladser og det er æstetisk pænt. Affaldscontainernes dimensioner er ,5, da de skal kunne håndtere meget affald. Dimensionering af vandrender på fordelingsvejene I lokalplanen punkt 9.23 står der Alle matrikler skal på egen grund kunne håndtere lokal afledning af regnvand ved intensiteten af en 5 års regnskyl. Dette kan eksempelvis ske ved etablering af faskiner, regnvandsbede og grønne tage på den enkelte matrikel. På baggrund af dette skal der sørges for, at kun overfladevandet på vejene i Bellinge Fælled bliver afledt ved intensiteten af en 5 års regn. Derfor bliver der i det følgende afsnit beregnet om vandrenden, som ifølge lokalplanen skal placeres i midten af fordelingsvejene, i sig selv er nok til at aflede intensiteten af en 5 års regn eller om der skal opsættes nedløbsriste i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes. Jordtypen i Bellinge Fælled er anslået til at være moræneler, som har følgende infiltrationskapacitet, ifølge tabel 3.1 [2]. :=0,1 ;/< = 1 10 => /< Alle vandrender på fordelingsvejene har en dybde på ϕ værdier (afløbskoefficienter) for moræneler og betonbelægningssten er henholdsvis 0,1 og 0,7, ifølge tabel 5.5 [2]. Side 26 af 69

27 Tømmetiden, som er hvor hurtigt vandet ledes væk, er bestemt ved denne formel, ifølge formel 7.3 [2]: 4? : hvor og :=F*:FG41B4F6*<2BHB9F4E4. Dermed fås følgende: 4? = 0, => /< =10J < & = 5 å1, da der dimensioneres efter en 5 års regn. Den nødvendige volumen til at afvande vandrenden aflæses i figur 7.6 [2]. K()=(10 J ;5 å1)=37 Tømmetiden er den samme ved alle fordelingsveje, da dimensionerne og jordtypen er den samme. Det reducerede areal, M N, af alle fordelingsveje bestemmes vha. formel 10.1 [2]: M N =M O Hvor O er afløbskoefficienten og M er arealet af vejen samt rabatterne. Til at beregne om de forskellige fordelingsveje kan håndtere intensiteten af en 5 års regn, bruges formel 7.2 [2]: K P M P M N +M P Hvor, M P E::E24FAE [ ] Fordelingsvej 1 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 1, der har en længde på 160 inklusiv et bump på 3, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =160 7 =1120 M NVWV??TN =160 3 =480 ΣM N =(1120 0,7)+(480 0,1)=832 Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn: M SVYZNTYZT D]H) M SVYZNTYZT =(160 3 ) 1 =157 Side 27 af 69

28 K P M P 0,1 157 = M N +M P =15,89 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 1: 37 = 0,1 157 (G 7)+157, G=38,2 For hver 38 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Fordelingsvej 2 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 2, der har en længde på 129 inklusiv et bump på 3, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =129 7 =903 M NVWV??TN =129 3 =387 ΣM N =(903 0,7)+(387 0,1)=670,8 Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn: M SVYZNTYZT D]H) M SVYZNTYZT =(129 3 ) 1 =126 K P M P 0,1 126 = M N +M P 670, =15,8 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller Side 28 af 69

29 dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 2: 37 = 0,1 126 (G 7)+126, G=30,65 For hver 30 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Fordelingsvej 3 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 3, der har en længde på 247 inklusiv et bump på 3, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =247 7 =1729 M NVWV??TN =247 3 =741 ΣM N =(1729 0,7)+(741 0,1)=1284,4 Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn: M SVYZNTYZT D]H) M SVYZNTYZT =(247 3 ) 1 =244 K P M P 0,1 244 = M N +M P 1284, =15,96 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 3: Side 29 af 69

30 37 = 0,1 244 (G 7)+244, G=59,35 For hver 59 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Fordelingsvej 4 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 4, der har en længde på 54, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =54 7 =378 M NVWV??TN =54 3 =162 ΣM N =(378 0,7)+(162 0,1)=280,8 Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn: M SVYZNTYZT M SVYZNTYZT =54 1 =54 K P M P 0,1 54 = M N +M P 280,8 +54 =16,13 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 4: 37 = 0,1 54 (G 7)+54, G=13,14 For hver 13 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Side 30 af 69

31 Fordelingsvej 5 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 5, der har en længde på 56, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =56 7 =392 M NVWV??TN =56 3 =168 ΣM N =(392 0,7)+(168 0,1)=291,2 Nedenfor beregnes om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn: M SVYZNTYZT M SVYZNTYZT =56 1 =56 K P M P 0,1 56 = M N +M P 291,2 +56 =16,12 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 5: 37 = 0,1 54 (G 7)+56, G=13,62 For hver 13 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Fordelingsvej 6 Det reducerede areal, M N af Fordelingsvej 6, der har en længde på 59, en vejbredde på 7 og en rabatbredde på 3 er: M STU =59 7 =413 Side 31 af 69

32 M NVWV??TN =59 3 =177 ΣM N =(413 0,7)+(177 0,1)=306,8 Beregn om vandrenden kan håndtere intensiteten af en 5 års regn M SVYZNTYZT M SVYZNTYZT =59 1 =59 K P M P 0,1 59 = M N +M P 306,8 +59 =16,13 Ud fra beregningerne kan det ses, at vandrenden ikke alene, med de nuværende dimensioner afvande vejen ved intensiteten af en 5 års regn. Da der ikke ønskes at ændre i længden eller dybden af vandrenden, beregnes i stedet hvor ofte der skal placeres en nedløbsrist i vandrenden, så vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Nedenfor beregnes hvor stor afstanden skal være imellem nedløbsristende på Fordelingsvej 6: 37 = 0,1 59 (G 7)+59, G=14,35 For hver 14 skal der som minimum placeres en nedløbsrist, for at sikre at vandrenden ikke oversvømmes ved intensiteten af en 5 års regn. Dimensionering af regnvandsbede for Boliggaden Der skal i boliggaden oprettes regnbede til afledning af overfladevandet. For at finde ud af hvor store disse regnbede skal være, beregnes først hvor meget overfladevand der skal ledes væk, når der dimensioneres efter en 5 års regn og vanddybden ikke må overstige 209 [7]. En 5 års regn er fastsat til 247 G/< H1._B F 10 F* [1]. Nedenfor er beregnet hvor meget vand der falder ved en 5 års regn: 247 G < 600 <= _B =14,82 Side 32 af 69

33 Nedenfor er beregnet størrelsen af regnbedene, når boliggaden har en længde på 53 og en bredde på 5,5 : M W`abccVZT M W`abccVZT =53 5,5 =291,5 H1. B1EBG W`abccVZT 291,5 =4320 =4,320 e M NTcYWTZT = M NTcYWTZT = 4,320 0,2 =21,6 Som det kan ses ud fra beregningerne skal der være 21,6 regnbede til at lede overfladevandet fra boliggaden væk. Der er derfor valgt at placere 8 regnbede a 2,75, 4 i hver side af Boliggaden. Dette er valgt for at det skal være symmetrisk og se idyllisk ud. Afløbssystem Spildevands- og regnvandsrør I Bellinge Fælled har hver matrikel sin egen spildevandsbrønd, hvor husstandens spildevand skal ledes hen til. For at lede spildevandet helt væk, er spildevandsbrøndene tilkoblet et spildevandsrør, som er gravet 1,25 ned i jorden med placeringer lidt forskudt fra midten af vejene. Spildevandsrøret er lavet af PVC, da det anvendes i jord og er let at arbejde med. Grunden til, at regnvandsrørene ligger i midten af vejen, er at vandrenden, der skal aflede regnvandet, ligger i midten af vejen, herudover ønskes der ikke, at skulle lægge mange ekstra meter rør, for at få ledt vandet ned til rør under rabatten. Der er valgt et separatsystem, der holder spildevand og regnvand adskilt. Side 33 af 69

34 Figur 2: Placering af spildevands- og regnvandsledninger Grunden til dette valg er, at det mest anvendte ved nyanlæg er separatsystem. Derudover er der også mange fordele. Iblandt fordelene er, at der er små dimensioner for spildevandsledninger, der vil være en mindre lægningsdybde for regnvandsledning, samt i rensningsanlægget renses den totale spildevandsmængde og der er en jævn belastning. Der er også mulighed for, at vælge forskellige recipienter for spildevand og regnvand. Ulemperne ved separatsystemet er, at der er krydsene ledninger, der skal være 2 stikledninger til alle huse, der er risiko for fejlkobling, spildevandsledninger skal lægges i stor lægningsdybde, samt er der ingen renskyldning af spildevandsledninger under regn. Spildevandsledingen har på grund af kælderafløb en lille dimension og stor lægningsdybde, hvor regnvandsledningen, som har til opgave at aflede regnvand fra befæstede overflader og tagarealer, har stor dimension og mindre lægningsdybde. Det er almindeligt, at regnvandet ved et separatsystem udledes direkte i recipienten, men da der i lokalplanen står, at alt vejvand og vand fra p-pladser skal renses forud for nedsivning, skal vandrenden, som regnvandet løber ned i være med filtermuld og olieudskiller, et såkaldt sandfangs dræn, inden det ledes ud i recipienten. Dette kan ses på tværprofilerne, TP 1.00 og TP Herudover kan afløbsnettet kan ses på Afledningsplanen, AP Kabler For at indbyggerne i Bellinge Fælled skal kunne få leveret el, internet og vand mm., skal der lægges kabler i vejene. Kablerne der skal lægges, består af vandrør, kommunikationskabler (internet, telefon mm.), og elkabler. Derudover skal indbyggerne i Bellinge Fælled have mulighed for levering af fjernvarme, og derfor skal der etableres fjernvarmerør. Side 34 af 69

35 Kommunikationskablet bliver lagt som ét rør, hvor der er plads til at trække de forskellige kabler, der vil være brug for. Da der skal kabler rundt til alle husstande lægges der både kabler og rør i fordelingsvejen, samt i boliggaden. Alle kablerne lægges i rabatten, idet hvis der skulle opstå problemer, som vil give anledning til reparationer, ville det være en fordel, da man dermed vil kunne undgå, at skulle grave vejen op. Kommunikationskabler Kommunikationskablerne består, som nævnt før, af alle de kabler som bruges til kommunikation. Dette betyder, at der skal lægges et rør, hvor der kan trækkes flere kabler. I Bellinge Fælled, er der derfor valgt, at lægge et rør med en ydre diameter på 50. Dette burde give rigeligt plads til, at lægge de forskellige kabler, som skal benyttes i området. Det er valgt, at placerer kommunikationskablerne i venstre rabat, hvis vejens linjeføring følges. Kommunikationskablerne lægges i en dybde af 0,3. Denne dybde er valgt, idet kommunikationskabler generelt må lægges lige under befæstelsen i byen [8], men da der i dette tilfælde ikke er nogen befæstelse og kablerne ligger i rabatten, øges dybden. Hvis dybden er under 300 vil småbeplantningens rødder, som skal plantes i rabatten, kunne ødelægge kablerne, samt gøre det meget svært at komme til, hvis kablerne skal repareres. Derudover er kablet placeret 300 fra rabattens slutning, og er derfor det yderste kabel der lægges i denne side. Tværprofilet for vejen og kablernes placering kan ses i tegningen, TP Kablerne er lagt, således at de følger rabattens ende. Der er derfor ingen knæk, i kablet. Se ledningsplan, LED El-kabler For at beboerne i Bellinge Fælled skal kunne få elektricitet, skal der også trækkes el-kabler. Kablerne der trækkes, skal kunne håndtere en spænding på 1 2K til 30 2K. Disse kabler er valgt, da de eksisterende el-kabler, som skal kobles til de nye kabler i Bellinge Fælled, transporterer 10 kv [9]. Diameteren på kablet som udlægges, er 50. Denne størrelse rør er valgt, fordi området der skal forsynes med el ikke er meget stort. Hvis området havde været større, havde en Side 35 af 69

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune. IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I

Læs mere

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Til Allerød Kommune Dokumenttype Notat Dato August, 2012 SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Revision Dato 2012-08-16 Udarbejdet af Jan Villumsen Kontrolleret af cw Godkendt af Beskrivelse

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Vallø kommune - Lokalplan 4-06 Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Indhold Lokalplanens redegørelse Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold tilanden kommunal planlægning 3 Kommuneplan

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj

Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

at anvise mulighed for parkering af affaldscontainer samt af vare-, lastbiler og lignende på en afskærmet plads

at anvise mulighed for parkering af affaldscontainer samt af vare-, lastbiler og lignende på en afskærmet plads GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6.03 Boligområde med fritliggende enfamilieshuse nord for St. Valby, mellem St. Valby Vej og Maglemose å. I henhold til kommuneplanloven (lovbekendtgørelse nr. 734 af 2 december

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

LOKALPLAN Institutioner i Holmebækcentret

LOKALPLAN Institutioner i Holmebækcentret LOKALPLAN 5-04.2.1 Institutioner i Holmebækcentret KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 5-04.2.1 INSTITUTIONER I HOLMEBÆKCENTRET, (TILLÆG TIL LOKALPLAN 5-04.2) REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Vejledning til etablering af nedgravede affaldsløsninger og kuber

Vejledning til etablering af nedgravede affaldsløsninger og kuber Vejledning til etablering af nedgravede affaldsløsninger og kuber Denne vejledning beskriver hvad der skal opfyldes for at etablere nedgravede affaldssystemer og kuber. Nedgravede affaldssystemer til kildesorteret

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A. I N D H O L D S F O R T E G N E L S E AFSNIT 1 Lokalplanens formål side 1 AFSNIT 2 Område - og zonestatus

Læs mere

Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape

Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape Projektforslag Januar 2016 Udgivelsesdato : Januar 2016 Vores reference : 14.8400.38 Udarbejdet : Knud Sibbesen Kontrolleret

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012 BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render ROSKILDE KOMMUNE Trekroner øst Dato: 20. januar 2012 Sagsbeh.: KAT Direkte tlf.: 46313715 E-mail: karenat@roskilde.dk Til alle grundejere i Trekroner øst Vejledning om overfladisk afledning af regnvand

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Lindeparken, Ny Nørup

Lindeparken, Ny Nørup Parcelhusudstykning Lindeparken, Ny Nørup 7182 Bredsten Bent & H.B. Nielsen Statsaut. ejendomsmæglere, MDE Adr.: Grønnegade 6, 7100 Vejle - Tlf.: 75 72 33 33 - Mail. vejle@mailreal.dk - web: www.bent-hbnielsen.dk

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt: Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?

Læs mere

SAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR

SAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR BEFÆSTIGELSE OG AFLEDNING AF REGNVAND DOK. NR. : 29153-11 AF 16. FEBRUAR 2011 SAGS NR.: 11/5483 SAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR til Lokalplan 3.1-4 og Kommuneplantillæg nr. 3 Møllebakken, Tommerup

Læs mere

NØRREGÅRDSPARKEN TILSTANDSRAPPORT

NØRREGÅRDSPARKEN TILSTANDSRAPPORT Til Dokumenttype Tilstandsrapport Dato September, 2015 Område Stamvej A-G, boligvej C-D og G-H, sti a-b, h-i, j-h, c, d-e og f-h NØRREGÅRDSPARKEN TILSTANDSRAPPORT NØRREGÅRDSPARKEN TILSTANDSRAPPORT Revision

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J DEKLARATION OG PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 for GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J Hjemmeside: www.grf- Adresse: Horsevænget 97 oesterby.dk 8310 Tranbjerg J Deklaration Undertegnede, Århus kommune,

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune. Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune

Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune. Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune Lokalplanlægning og klimaforhold i Odense kommune Ved arkitekt M.A.A Mie Søgaard Rasmussen, Odense kommune Odense kommune underskriver Ålborg commitments Mål i miljøpolitikken Delmål 2015 Politisk strategi

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983) BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983) BESTEMMELSER I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes

Læs mere

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5. Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 20.02.201 2

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5. Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 20.02.201 2 DATO 20.02.201 2 DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Lokalplan nr. 3.25. for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 3.25. for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 3.25 for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Baggrund for lokalplanen....3 Lokalplanens formål....5 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Bilag 7 Afløbskoefficient

Bilag 7 Afløbskoefficient Bilag 7 Afløbskoefficient Oversigt over afløbskoefficienter og kendelser fra landvæsenskommissionen Indledning I denne spildevandsplan indføres der krav til den maksimale afledning af regnvand fra en ejendom

Læs mere

TILLÆG TIL SALGSBETINGELSERNE

TILLÆG TIL SALGSBETINGELSERNE TILLÆG TIL SALGSBETINGELSERNE TEKNISK SPECIFIKATIONER OM UDSTYKNING AF Østerlunden Lokalplan nr. 3022 ODDER KOMMUNE RÅDHUSGADE 3 8300 ODDER Rådhusgade 3, 1 Indholdsfortegnelse. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Jysk Børnehaveseminarium, Jysk Fritidspædagogseminarium. Vejlby. April 1980 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Jysk Børnehaveseminarium, Jysk Fritidspædagogseminarium. Vejlby. April 1980 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 092 Jysk Børnehaveseminarium, Jysk Fritidspædagogseminarium ved Skejbyvej i Vejlby KONGSBAK INFORMATIK April 1980 Magistratens 2. afdeling Om dette hæftes indhold Det indledes

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by.

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. ÆRØSKØBING KOMMUNE 1 Indhold Redegørelse side 3 Tillæg til kommuneplan 5 Lokalplan 7 Formål 8 Område og zonestatus 8 Områdets anvendelse 8 Udstykninger

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Lokalpian nr for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune

Lokalpian nr for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune Lokalpian nr. 4. 21 for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune TØNDERKOMMUNE Lokaiplan nr. 4. 21 for bolig- og institutionsområde nord for Viben Sydvesten-Reklame, Tønder I henhold

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 134 FOR ET OMRÅDE VED PRÆSTEVÆNGET

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 134 FOR ET OMRÅDE VED PRÆSTEVÆNGET HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 134 FOR ET OMRÅDE VED PRÆSTEVÆNGET GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet lokalplan nr. 134 for

Læs mere

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Dagens emner og formål

Dagens emner og formål Dagens emner og formål Vertikal geometri (Længdeprofil) Gradienter, radier (erfaringsværdier) Udformning (sikre og gode veje) Tværprofilet Vejens tracé plus tværprofilet udgør vejens tre planer. Tilsammen

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

NY VEJADGANG SVENDBORG BRAKES DETAILPROJEKT

NY VEJADGANG SVENDBORG BRAKES DETAILPROJEKT Til Svendborg Brakes A/S Svendborg Kommune Dokumenttype Projektbeskrivelse Dato Marts 2010 NY VEJADGANG SVENDBORG BRAKES DETAILPROJEKT Til Svendborg Brakes A/S Svendborg Kommune Dokumenttype Projekt beskrivelse

Læs mere

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge LOKALPLAN 5-13.1 Brugsen i Herfølge KØGE KOMMUNE 1990 LOKALPLAN 5-13.1 BRUGSEN I HERFØLGE INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side Lokalplanens baggrund 3 - formål - - indhold 3 Forhold til ekst. planer 4

Læs mere

Dagens emner og formål

Dagens emner og formål Dagens emner og formål Horisontal geometri færdig (Linieføring) Vertikal geometri (Længdeprofilet) Tværprofilet Vejens tracé plus tværprofilet udgør vejens tre planer. Tilsammen den rumlige beskrivelse

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et boligområde samt et område til offentligt formål i Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE:

Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et boligområde samt et område til offentligt formål i Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE: Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-04 Lokalplan for et boligområde samt et område til offentligt formål i Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE: LOKALPLANENS REDEGØRELSE SIDE Lokalplanens indhold...2 Lokalplanens

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter LOKALPLAN NR. 77 August 2002 Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter Lokalplan nr. 77 Indhold Indhold: Redegørelse: Forhold til anden planlægning Lokalplanlægning Lokalplanloven Varmeplan Forurening Vandforsyning

Læs mere

Videbæk i februar J.nr IMR.7-TILLÆG IMR.1. VED FASAIMVEJ l VIDEBÆK TEKNISK FORVALTNING. Videbæk kommune Tlf. (o7)

Videbæk i februar J.nr IMR.7-TILLÆG IMR.1. VED FASAIMVEJ l VIDEBÆK TEKNISK FORVALTNING. Videbæk kommune Tlf. (o7) Videbæk i februar 1984. J.nr. 27-11-7-1. IMR.7-TILLÆG IMR.1 VED FASAIMVEJ l VIDEBÆK TEKNISK FORVALTNING Videbæk kommune Tlf. (o7) 17 15 66. VIDEBÆK KOMMUNE Tillæg nr. 16 til 15-rammer for Videbæk kommune.

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Lokalplan nr. 284 12. november 1999 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Ændringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommen ifølge Planlovens 18 kun

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 11 For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C Forslag 18-05-2014 Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Indledning Medlemmerne i Sommerkolonien ABC, Afd. C har

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

LOKALPLAN 4-01 Samsøvej, boliger

LOKALPLAN 4-01 Samsøvej, boliger LOKALPLAN 4-01 Samsøvej, boliger KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 4-01 SAMSØVEJ REDEGØRELSE. LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆG- NING FOR OMRÅDET Områdets beliggenhed Dispositionsplan Nærværende

Læs mere

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989)

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) FORORD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN På baggrund af ønsker fra grundejerforeningen "Klanparken" om mulighed

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område.

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE Lokalplan nr. 12 omfattende et område til havnevirksomheder i Hvide Sande. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det

Læs mere

LOKALPLAN 05-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1979

LOKALPLAN 05-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1979 LOKALPLAN 05-005 RIEKKEHUSE - FILLIPPAVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1979 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E REDEGøRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens forhold til øvrig

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

LOKALPLAN For erhvervsområde ved Industribuen. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN For erhvervsområde ved Industribuen. Ishøj Kommune 1999 LOKALPLAN 1.27 1 For erhvervsområde ved Industribuen Ishøj Kommune 1999 2 Lokalplanens baggrund og formål Butikskoncernen Netto ønsker at opføre et højlager i tilknytning til nuværende lagerbygninger på

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100 Lokalplan 2.1 For et villaområde i Snertinge Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 03.10.1978 3011501L20100 Bjergsted kommune Lokalplan nr. 2.1. for et villaområde i Snertinge by Tillæg til partiel

Læs mere

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for Ølsted Skole. Marts Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for Ølsted Skole. Marts Frederiksværk Kommune Frederiksværk Kommune Lokalplan 07.9 for Ølsted Skole Marts 1981 Frederiksværk Kommune FREDERIKSVÆRK KOMMUNE Lokalplan 07.9. Udvidelse og ombygning af Ølsted skole. Udarbejdet af bygningsforvaltningen

Læs mere

Velkommen til. Grundkursus i vej- og trafikteknik. Vejteknik. Kursusgang 4 - B3/IFS

Velkommen til. Grundkursus i vej- og trafikteknik. Vejteknik. Kursusgang 4 - B3/IFS Velkommen til Grundkursus i vej- og trafikteknik Vejteknik i byen Velkommen til Vejteknik - Hvem er jeg? Navn: Erik Kjems Uddannet på AAU, Konstruktion, spec. Offshore Vejingeniør i amtet (1988 1991) Ph.d.

Læs mere

LOKALPLAN GL 52 GLOSTRUP KOMMUNE FOR GLOSTRUP KIRKE, SDR. KIRKEGARD M.M.

LOKALPLAN GL 52 GLOSTRUP KOMMUNE FOR GLOSTRUP KIRKE, SDR. KIRKEGARD M.M. LOKALPLAN GL 52 GLOSTRUP KOMMUNE FOR GLOSTRUP KIRKE, SDR. KIRKEGARD M.M. 6 LOKALPLAN GL 52 FOR GLOSTRUP KIRKE, SDR. KIRKEGÅRD M.M., INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning 1 Lokalplanens retsvirkninger 2 Lokalplan

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for et område til bolig-,

Læs mere