REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. december Sag nr. 1. Emne: 4. Økonomirapport bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007. Sag nr. 1. Emne: 4. Økonomirapport 2007. 1 bilag"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Sag nr. 1 Emne: 4. Økonomirapport bilag

2 4. Økonomirapport 2007

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...1 Kapitel 2 Bevillingsområder Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Nordsjællands Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Apotek Sundhedsområdet fælles Sygesikring Social- og specialundervisningsområdet Socialpsykiatri Region Hovedstaden Handicap Regional udvikling Administration Anlægsinvesteringer Indtægter og finansielle poster...62 Bilag 1 Bevillingsændringer...66 Bilag 2 Forventede overførsler fra 2007 til 2008 på driftsområdet...75 Bilag 3 Forventede overførsler fra 2007 til 2008 på anlægsområdet...77 Bilag 4 Pengestrømsopgørelse...79

4 Kapitel 1 Sammenfatning Indledning I 3. økonomirapport, der blev godkendt af regionsrådet den 25. september 2007, var det vurderingen, at der i 2007 kan skabes balance og dermed overholdelse af den givne udgiftsramme. Det er nu vurderingen, at der opnås et samlet mindreforbrug på driftsbudgettet på sundhedsområdet på 55 mio. kr. Beløbet består af et mindreforbrug på 70 mio. kr. på fælles driftsudgifter m.v. på Sundhedsområdet, fælles, og et merforbrug på i alt 15 mio. kr. på visse hospitaler. Beløbet er opgjort efter fradrag af forventede overførsler på 311 mio. kr., men således at det merforbrug, der kan forventes for visse hospitaler, indtil videre er modregnet. I forbindelse med 1. økonomirapport for 2008 vil der blive foretaget reduktion i budgetterne for 2008 for de hospitaler, der har merforbrug ved regnskabsafslutningen for Der kan derudover forventes mindreforbrug på det sociale område på 21 mio. kr., som skal tilbagebetales i forbindelse med takstberegningen for Endelig er der som følge af forventede overførsler på regional udvikling et forventet mindreforbrug på 70 mio. kr. På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på samlet 366 mio. kr., som skyldes forventede overførsler. Det endelige mindreforbrug vil blive søgt genbevilget i forbindelse med 1. økonomirapport Der forventes en aktivitet på sundhedsområdet, der indebærer opnåelse af det statslige aktivitetsafhængige bidrag og de budgetterede indtægter på 756 mio. kr. Denne aktivitetsprognose svarer til en meraktivitet for hospitalerne, og der vil med takststyringsmodellen samlet set blive udløst en budgetforhøjelse på hospitalerne på 91,7 mio. kr. samt 15,8 mio. kr. til en række konkrete projekter ved træk på de afsatte midler. Der er forskel mellem hospitalernes aktivitetsniveau. Der forventes et stigende aktivitetsniveau for især Herlev Hospital, men også Bispebjerg Hospital, Glostrup Hospital, Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital får tilført takststyringsmidler som følge af meraktivitet. Omvendt forventes der mindreaktivitet på Amager Hospital, Frederiksberg Hospital og Gentofte Hospital, som får reduceret deres budgetter i rapporten. Som led i finansieringen af sundhedsområdet skal kommunerne medfinansiere sundhedsområdet med en andel af udgifterne til somatik, behandlingspsykiatri og sygesikringsområdet. I det korrigerede budget er der i 2007 budgetteret med indtægter på mio. kr. I 3. økonomirapport blev der orienteret om, at en fremskrivning af datagrundlaget tydede på, at der kunne være mindreindtægter vedrørende kommunal medfinansiering på ca. 50 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der blev derfor iværksat en analyse med henblik på at undersøge årsagerne til de vigende indtægter. Analysen viste, at de vigende indtægter skyldtes et lavere aktivitetsniveau samt manglende færdigregistreringer på hospitalerne. Der er derfor på hospitalsniveau iværksat en 1

5 kampagne med henblik på at sikre et tilfredsstilende niveau for færdigregistreringer. På baggrund af dette samt data fra afregningssystemet forventes det, at de budgetterede indtægter opnås. Vedrørende sygehusbehandling uden for regionen forventes et merforbrug i størrelsesordenen 50 mio. kr., som blandt andet kan henføres til udvidet frit sygehusvalg. Det er imidlertid fortsat vanskeligt at udarbejde en samlet prognose på grundlag af den gennemførte aktivitet for sygehusbehandling uden for regionen i Prognosen herfor er fortsat behæftet med usikkerhed. Omvendt forventes vedrørende sygesikring, på baggrund af de foreliggende ydelses- og regnskabstal, at der vil kunne blive et samlet mindreforbrug på i størrelsesordenen 50 mio. kr., ekskl. overførsler til Da det er regionens første år vanskeliggøres en sammenligning af udviklingen i år med tidligere år. Dette indebærer, at det fortsat er vanskeligt at udarbejde en prognose på grundlag af den gennemførte aktivitet for Prognosen er derfor behæftet med usikkerhed. Når der tages hensyn til bevillingsændringerne som følge af takststyringsordningen og andre budgetomplaceringer forventes mindreforbrug på Amager Hospital på -6,7 mio. kr., mindreforbrug på Hvidovre Hospital på -12 mio. kr., Nordsjællands Hospital på -27 mio. kr. og et mindreforbrug på Rigshospitalet på -94 mio. kr. Omvendt forventes merforbrug på Bispebjerg Hospital på 1,1 mio. kr., på Frederiksberg Hospital på ca. 4 mio. kr., på Gentofte Hospital på ca. 4 mio. kr. og på Glostrup Hospital på 6 mio. kr. For de hospitaler der har mindreforbrug, kan dette især henføres til forventede forskydninger, som vil blive søgt genbevilget i 1. økonomirapport For hospitaler, der i forbindelse med regnskabsafslutningen har merforbrug i 2007, vil der blive lagt op til, at der foretages budgetreduktion. Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter. Der er afsat 225 mio. kr. i 2007 til en midlertidig meraktivitet og forbedring af arbejdsgangene på kræftområdet. Beløbet fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen for I medfør af denne aftale forventes Region Hovedstaden tilført 70,8 mio. kr. i Beløbet er indarbejdet i denne økonomirapport som en forhøjelse af bloktilskuddet og en tilsvarende forøgelse af udgiftsbudgettet. Der foreligger ikke en endelig opgørelse af, hvad meraktiviteten i 2007 på området kan opgøres til. Beløbet er budgetteknisk forudsat overført til Hovedkonklusionerne i økonomirapporten gennemgås nærmere i det følgende. Udgiftspres og mindreudgifter Ved 2. økonomirapport blev merforbruget til medicin på hospitalerne vurderet til 175 mio. kr. svarende til samlede budgettilførsler på 270 mio. kr. I forbindelse med 3. økonomirapport tydede tendensen på fortsat højt udgiftsniveau, svarende til en samlet vækst på området på 285 mio. kr. i Idet forventningen var udarbejdet på baggrund af årets første 7 måneder, var det vurderingen, at der fortsat kunne ske afvigelser i både op- og nedadgående retning. I forbindelse med 4. økonomirapport er medicinområdet igen vurderet baseret på de faktiske udgiftsstigninger i efteråret. Samlet skønnes væksten på medicinområdet i 2007 nu at udgøre 216 mio. kr. 2

6 Det betyder, at der i forhold til den afsatte ramme i 2. økonomirapport vil være et mindreforbrug på 54 mio. kr. på området. I forhold til det oprindelige budget er der dog tale om en merudgift på 121 mio. kr. Der blev i forbindelse med 2. økonomirapport gennemført en analyse af, om budgetforudsætningerne vedrørende indtægtsbudgetterne for behandling af fremmede patienter i forbindelse med takststyringsordningen var realistiske. I denne 4. økonomirapport er gennemført en ny analyse af budgetforudsætningerne vedrørende indtægtsbudgetterne for behandling af fremmede patienter i forbindelse med takststyringsordningen, og der gennemføres en række tilpasninger som samlet set resulterer i en nedskrivning af indtægtsbudgetterne med 12,7 mio. kr. Et af de centrale elementer i økonomivurderingen vedrører betydningen af aktivitetsniveauet på regionens hospitaler og behandling af borgerne på hospitaler m.v. uden for regionen. Vedrørende behandling af borgere på hospitaler m.v. uden for regionen forventes et merforbrug i størrelsesordenen 50 mio. kr. Merforbruget kan blandt andet henføres til udvidet frit sygehusvalg, hvor det fra 1. oktober i år gælder, at såfremt en patient ikke kan behandles på et offentligt sygehus inden for 1 måned mod tidligere 2 måneder - har patienten ret til på regionens regning at blive behandlet på et privat sygehus. Da den nye regel har været gældende i kort tid, er virkningen af reglen fortsat behæftet med usikkerhed. CSC-Scandihealth, der varetager den mellemregionale afregning, har først efter sommerferien fra Sundhedsstyrelsen modtaget datagrundlaget, der skal lægges til grund for afregningen (den såkaldte grupperingsnøgle), men ikke regler og bidrag til fortolkning. Regionerne i Danmark blev derfor enige om at anmode CSC-Scandihealth om et igangsætte den mellemregionale afregning med grupperingsnøglen, men efter de regler, der var gældende i Afvikling af den mellemregionale afregning er derfor først påbegyndt ultimo september/primo oktober og er på denne baggrund endnu ikke ajour. Hertil kommer, at det er regionens første år, hvorfor en sammenligning af udviklingen i år med sidste år vanskeliggøres. Ovenstående indebærer, at prognosen for den gennemførte aktivitet for sygehusbehandling uden for regionen i 2007 er usikker. Der er ikke i økonomirapporten søgt bevillingsændring. På baggrund af de foreliggende ydelses- og regnskabstal for januar-september 2007 forventes det, at der vil kunne blive et samlet mindreforbrug på sygesikringen på i størrelsesordenen 50 mio. kr. Prognosen er usikker som følge af vanskelighederne ved sammenligning af udviklingen i år med sidste år. Der er imidlertid en tendens i de foreliggende regnskabstal, som er lagt til grund for prognosen, som giver grundlag for forventningen om mindreforbrug på samlet 50 mio. kr. På grund af usikkerheden er der ikke i økonomirapporten søgt bevillingsændring for sygesikringsområdet. Under sundhedsområdets fælles driftsbudget har det været nødvendigt at afsætte midler til dækning af merudgifter på 47 mio. kr. på it-området i forhold til det hidtil afsatte budget. Beløbet skyldes permanente merudgifter på 25 mio. kr. vedrørende licenser og driftsaftaler, som ikke har været ind- 3

7 arbejdet i grundbudgettet, ekstraordinære engangsudgifter på 15 mio. kr. ved etablering og organisation af området tillagt forsinkelser i tidligere forudsatte besparelser på 7 mio. kr., som indhentes ved mindreforbrug i Af det resterende merforbrug på 40 mio. kr. modsvares 12 mio. kr. af et mindreforbrug på anlægsbudgettet til it, mens det resterende merforbrug på 28 mio. kr. finansieres af mindreudgifter på andre områder. Som nævnt indledningsvis er det forventningen, at der isoleret set på sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter m.v. fremkommer et mindreforbrug på 70 mio. kr. bortset fra overførsler. Mindreforbruget er blandt andet sammensat af den omtalte mindreudgift til sygehusmedicin på 54 mio. kr., merindtægter vedrørende kræftområdet, mindreudgifter på hospiceområdet og forskellige aktivitetsområder, samt blandt andet merindtægter vedrørende Amgros og mammografiscreening og mindreudgifter vedrørende patienterstatninger. Modgående har måttet disponeres dækning for merudgifter til akut befordring på 20 mio. kr. og som omtalt vedrørende it-budgettet på 28 mio. kr. Kommunal medfinansiering Kommunerne skal medfinansiere sundhedsområdet med en andel af udgifterne til somatik, behandlingspsykiatri og sygesikringsområdet. I det korrigerede budget er der i 2007 budgetteret med indtægter på mio. kr. Den faktiske afregning af disse indtægter og dokumentation af aktiviteter sker via Sundhedsstyrelsens informations- og afregningssystem, der er udviklet specielt til dette formål. I 3. økonomirapport blev der orienteret om, at en fremskrivning af datagrundlaget tydede på, at der kunne være mindreindtægter på ca. 50 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der blev derfor iværksat en analyse med henblik på at undersøge årsagerne til de vigende indtægter. Analysen viste, at de vigende indtægter skyldtes et lavere aktivitetsniveau samt manglende færdigregistreringer på hospitalerne. Der er derfor på hospitalsniveau iværksat en kampagne med henblik på at sikre et tilfredsstilende niveau for færdigregistreringer. På baggrund af dette samt data fra afregningssystemet forventes det derfor, at de budgetterede indtægter opnås. Takststyring Takststyringsordningen indebærer blandt andet, at der for det enkelte hospital er fastsat et præstationsbudget. Ved afvigelser fra præstationsbudgettet sker der en automatisk korrektion af hospitalets driftsbudget med en mer- eller mindrebevilling beregnet som 50 % af DRG-værdien af afvigelserne. Korrektionerne er indarbejdet i den foreliggende økonomirapport. Når det endelige regnskab for aktiviteten i 2007 foreligger, vil der blive taget højde herfor ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget. En prognose baseret på aktiviteten i de første 8 måneder af 2007 viser, at der på en række hospitaler forventes meraktivitet, mens der på andre forventes mindreaktivitet. Prognosen er udarbejdet efter at der for en række hospitaler er indarbejdet korrektioner primært som følge af virkninger af hospitalsplanen, og delvist korrigeret for evt. mindreaktivitet. Prognosen viser, at Bispebjerg Hospital skal tilføres 12,8 mio. kr., Glostrup Hospital 7,9 mio. kr., Herlev Hospital 47,5 mio. kr., Hvidovre 16,5 mio. kr., Nordsjællands Hospital 23,1 mio. kr. og Rigshospitalet 0,3 mio. kr. 4

8 Omvendt skal budgettet for Amager Hospital reduceres med 2,9 mio. kr., Frederiksberg Hospital med 5 mio. kr. og Gentofte Hospital med 8,6 mio. kr. Den manglende målopfyldelse kan henføres til aktivitetsnedgang blandt andet som følge af personalemangel på grund af usikkerhed som følge af hospitalsplanen. For Bornholms Hospital sker der ingen tilførsel eller reduktion, hvilket skyldes at hospitalets præstationsbudget er blevet justeret på grund af rekrutteringsproblemer på lægesiden. Samlet tilføres hospitalerne i denne økonomirapport 91,7 mio. kr. fra den pulje, der er afsat hertil under sundhedsområdet, fælles. I forbindelse med 4. økonomirapport udmøntes midler svarende til i alt 15,9 mio. kr. til meraktivitetsprojekter indenfor specialerne: kirurgi, ortopædkirurgi, børneonkologi samt behandling for søvnapnø. Projekterne er alle inden for områder med stigende ventetid, hvor der er behov for kapacitetsudvidelse i forbindelse med ændringen i retten til udvidet frit valg pr. 1. oktober Andre forhold for hospitalerne Generelt oplever hospitalerne et udgiftspres, som udløser behov for stram økonomistyring med henblik på budgetoverholdelse. Selv om hospitalsdirektionerne har fokus på økonomistyringen forventer flere af hospitalerne, at der vil blive tale om merforbrug i 2007, dog af beskeden størrelse. De berørte hospitaler har iværksat en række initiativer, f.eks. i form af nærmere analyse af udvalgte områder, tættere opfølgning over for afdelingsledelser, konkret vurdering af behovet for genbesættelser på udvalgte områder, tilbageholdelse af centrale puljer osv. Frederiksberg Hospital oplever udgiftspres samtidig med, at der forventes en beskeden mindreaktivitet, og hospitalet har vanskeligheder med at udvise den tilsvarende tilpasning af udgiftsniveauet. Samlet forventes et merforbrug på ca. 4 mio. kr. På Gentofte Hospital forventes på samme måde en beskeden mindreaktivitet, som der er vanskeligheder ved at imødegå ved en tilsvarende reduktion af udgifterne. Den manglende målopfyldelse kan henføres til aktivitetsnedgang inden for thoraxkirurgien og på det gastrokirurgiske område. Aktivitetsnedgangen skyldes primært personalemangel blandt andet på grund af usikkerhed som følge af hospitalsplanen. Samlet forventes et merforbrug på ca. 4 mio. kr. Glostrup Hospital oplever fortsat et udgiftspres på lønområdet, hvor der forventes et merforbrug. Efter tilførsel fra takststyringsordningen resterer der et forventet merforbrug på ca. 6 mio. kr. Årsagen til lønmerforbruget er, at hospitalet har et stort antal ledige stillinger, og for at kunne opretholde aktiviteten kompenserer afdelingerne for personalemanglen ved at anvende såvel interne merarbejdsordninger som eksterne vikarer. For hospitaler, der i forbindelse med regnskabsafslutningen har merforbrug i 2007, vil der i 1. økonomirapport 2008 blive lagt op til, at der foretages budgetreduktion. Social og specialundervisningsområdet samt regional udvikling Inden for hvert af de omkostningsbaserede områder forventes der overskud i forhold til det korrigerede budget. 5

9 På socialområdet udviser det forventede regnskab i forhold til budgettet et overskud på 21 mio. kr., hovedsageligt begrundet i større takstindtægter end budgetteret, da belægningen på institutionerne forventes at overstige de forudsætninger om belægningsprocenter, der er lagt til grund for takstberegningen. På det sociale område indgår overskuddet i takstberegningen for På det regionale udviklingsområde udviser det forventede regnskab et overskud på 70 mio. kr., som kan henføres til uforbrugte midler på aktivitetsområderne miljø, erhvervsudvikling og øvrig regional udvikling begrundet i, at aktiviteter er blevet udskudt. I henhold til bevillingsreglerne i budgetog regnskabssystemet overføres overskuddet til Bevillingsændringer på driftsbudgettet Rapporten indeholder virkningen af aftalen om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter, hvorefter regionen kan forventes at modtage 70,8 mio. kr. i I medfør af takststyringsordningen tilføres hospitalerne i denne økonomirapport 91,7 mio. kr., jf. afsnittet om takststyring. Samtidig er foretaget en nedskrivning af indtægtsbudgetterne med 12,7 mio. kr. I forbindelse med ændringen i retten til udvidet frit valg pr. 1. oktober 2007 er udmøntet midler svarende til i alt 15,9 mio. kr. til meraktivitetsprojekter indenfor specialerne: kirurgi, ortopædkirurgi, børneonkologi, samt behandling for søvnapnø. I forbindelse med vækst i udgifter på medicinområdet udmøntes 30 mio. kr. Derudover er vedrørende eksperimentel kræftbehandling tilført 7 mio. kr. netto til Herlev Hospital. Derudover foretages en række budgetomplaceringer mellem hospitalerne som følge af påbegyndelse af implementeringen af hospitalsplanen. Den væsentligste vedrører flytningen af hæmatologien fra Nordsjællands Hospital i Hillerød til Herlev Hospital, i hvilken forbindelse der overflyttes i alt 11 mio. kr., som følge af flytningen af opgaven pr. 1. oktober På it-området er der gennemført en række justeringer vedrørende merudgifter, som er nærmere beskrevet ovenfor. Budgettet til den centrale barselsfond udgør 187 mio. kr., hvoraf 181 mio. kr. er finansieret af sundhedsområdet ved reduktion af virksomhedernes budgetter, mens de resterende 6 mio. kr. er finansieret af de øvrige aktivitetsområder. Prognosen for alle regionens arbejdspladser udviser samlet set for 2007 en refusion på 179 mio. kr. Restbudgettet i barselsfonden vil blive søgt overført til budget 2008 i forbindelse med 1. økonomirapport, hvor der ligeledes vil blive reguleret for ændringer i forhold til den faktiske refusionsopgørelse for hele året i regnskab Bevillingsændringer på anlægsbudgettet Det korrigerede anlægsbudget 2007 udgør 1.369,2 mio. kr. I denne rapport søges indarbejdet bevillingsændringer på i alt 35,3 mio. kr., således at det nye korrigerede anlægsbudget udgør 1.404,5 mio. kr. Ændringen består af bevillingsmæssige konsekvenser af godkendte anlægsprojekter i regionsrådet i september, oktober og november måned. Desuden er indarbejdet konsekvenser af beslutninger, der udmøntes i denne rapport. Endelig er der indarbejdet konsekvenser af sagen om tillægsbevilling til 6

10 ti rammebevillinger til hospitalerne til anskaffelse af medicoteknisk apparatur. Sagen forelægges parallelt med økonomirapporten og medfører ikke merudgifter. På baggrund af det forventede regnskabsresultat forventes på nuværende tidspunkt overførsler til 2008 som følge af tidsforskydninger på 366 mio. kr. De forventede overførsler fremgår af bilag 2. Når regnskabsresultatet for 2007 foreligger, vil overførsler til budget 2008 blive indarbejdet i 1. økonomirapport Tabel 1: Bevillingsændringer på anlægsområdet mio. kr. Bevillingsændringer mellem 3. og 4. økonomirapport Tillægsbevilling til mammografiscreening på 20,4 mio. kr. hvoraf 19,9 mio. kr. finansieres af medicoteknisk pulje og 0,5 mio. kr. finansieres af Bornholm Hospitals driftsbudget 0,5 Udskiftning af MR- og CT-scannere på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital (lånefinansieres) 32,9 Indledende projektering vedrørende gennemførelse af hospitals- og psykiatriplanerne (lånefinansieres) 15,7 Teknisk korrektion vedrørende låneadgang til stråleterapiudbygningen på Rigshospitalet -2,5 Bevillingsændringer i 4. økonomirapport Modernisering af operations- og opvågningsstue - merforbrug finansieret af Bispebjerg Hospitals driftsbudget 1,0 Mindreforbrug vedrørende EPJ-projekt. Modsvares af merforbrug på ITdrift -12,3 I ALT 35,3 Indtægter og finansielle poster i øvrigt Den likviditetsmæssige virkning af de indarbejdede tillægsbevillinger på drift, anlæg, renter og finansielle poster til og med 4. økonomirapport er gengivet i tabel 2 nedenfor. 7

11 Tabel 2. Balanceoversigt/Likviditetsvirkning Mio. kr. Sundhed Socialomr ådet Regional udvikling Administra tionsomr I alt Vedtaget budget Nyt budget Vedtaget budget Nyt Budget Vedtaget budget Nyt Budget Vedtaget budget Nyt budget Vedtaget budget Korr. Budget 4. ør Korrektioner i alt Nettodriftsudgifter , ,6 888,6 921,6 592,6 593,8 762,1 902, , , ,0 Anlægsudgifter 874, ,4 8,8 17,1 0,0 0,0 0,0 0,0 882, ,5 521,6 Udgifter til finansiering , ,0 897,4 938,7 592,6 593,8 762,1 902, , , ,6 Fordelte administrationsomkostninger 669,5 816,3 34,0 22,9 61,4 65,5-764,9-904,7 0,0 0,0 0,0 Fordelte renter *) -4,5 13,4 23,0 21,4 6,0 6,0 24,5 40,8 16,3 Tillagte øvrige omkostninger 27,2 16,0-7,1-10,4 2,7 2,1 22,8 7,7-15,1 Udgifter og omkostninger til finansiering , ,6 981,6 999,0 652,9 655,0-0,1 0, , , ,8 Ordinær finansiering i alt , ,6-981,6-998,4-652,8-654, , ,0-844,5 Balance 325, ,1 0,0 0,6 0,1 0,9-0,1 0,0 325, ,6 814,3 Likviditetsvirkning af årets resultat og investeringer 51,0 37,8 0,0-3,2 0,0 0,0 51,0 34,6-16,4 Likviditetsvirkning finansielle poster , ,9-759,8 Lånoptagelse medicoteknik -251,6-251,6-251,6-251,6 0,0 Reserverede midler til anlæg fra H:S -91,2-91,2 0,0 91,2 Samlet likviditetsvirkning 17,5-886,5 51,0 37,2-0,1-4,1 0,1 0, ,6 983,5-162,1 Kassebeholdning primo Kassebeholdning ultimo ,6 983,5 *) Note: I kolonnen for "vedtaget budget" under Sundhed er renten tilpasset med -4,5 mio. kr., således at renter i alt svarer til de samlede forventede renter Den samlede likviditetsvirkning til og med 4. økonomirapport kan specificeres som følger (tabel 3): Tabel 3. Likviditetsvirkninger af budgetkorrektioner efter 4. økonomirapport (Mio. kr.) Beløb Primo kassebeholdning ,0 Kassehenlæggelse i oprindelig budget ,6 Budgetkorrektioner, 1. økonomirapport -848,5 Budgetkorrektioner, 2. økonomirapport -404,8 Budgetkorrektioner, 3. økonomirapport 900,9 Budgetkorrektioner, 4. økonomirapport 190,3 Herunder: Ændringer, driftsbudgettet -69,7 Ændringer, anlægsbudgettet -35,3 Bloktilskud og kommunal medfinansiering 70,8 Finansielle poster i øvrigt 224,5 I alt kassetræk økonomirapport -162,1 Korrigeret ultimo Kassebeholdning ,5 Der er i det oprindelige budget 2007 forudsat en kassehenlæggelse på 1.145,6 mio. kr. og en tilsvarende ultimo kassebeholdning. Bevillingsændringerne til og med 4. økonomirapport udløser et samlet likviditetsforbrug på 162,1 mio. kr. Samlet resulterer ændringerne i en ultimo kassebeholdning på 983,5 mio. kr. 8

12 De anførte kassetræk og forventninger til ultimo kassebeholdning vil endvidere skulle vurderes i lyset af, at der ikke i det ajourførte budget er taget hensyn til forventede overførsler til 2008, der forbedrer likviditeten pr. ultimo 2007 i forhold til de angivne tal. Det skal bemærkes, at der fortsat ikke er en endelig afklaring på Københavns Amts og Frederiksborg Amts tilgodehavender vedrørende skatterestancer for tidligere år. Hvis det opgjorte tilgodehavende ikke mod forventning accepteres, medfører det en likviditetsforværring på 145,7 mio. kr. i kassebeholdningen. I ultimobeholdningen er der ikke indregnet udlodningen til regionen af formuen fra Foreningen til Begrænsning af Skadesudgifter (FBS) efter salg af aktierne i Kommuneforsikring A/S. Det drejer sig om 93,7 mio. kr., som er blevet udbetalt primo december måned Beløbet skal ifølge reglerne optages i åbningsbalancen. Forventede overførsler til 2008 Efter reglerne i det regionale budget- og regnskabssystem er der mulighed for, at regionsrådet vedrørende en given bevilling tilkendegiver, at det vil være indstillet på at genbevilge eventuelle uforbrugte beløb i det følgende år via en tillægsbevilling, som forhøjer den oprindelige bevilling. Sådanne tilkendegivelser vil udgøre regionsrådets forhåndsindstilling til en senere forelagt konkret tillægsbevillingsansøgning om overførsel af bevillingsbeløb på det pågældende område. Der må således efterfølgende forelægges en tillægsbevillingsansøgning i de tilfælde, hvor en bevillingshaver ønsker at udnytte overførselsadgangen. På denne baggrund er der i denne økonomirapport foretaget en opgørelse af hvilke mindreforbrug på såvel driftsområdet som anlægsområdet, der foreløbigt forventes søgt overført til Regnskabsresultatet kan medføre ændringer heri. Der er således ikke i denne økonomirapport foretaget budgetkorrektioner som følge heraf. Det fremgår af nedenstående tabeller, at der i alt forventes søgt overført 383,4 mio. kr. på driftsområdet og 366,2 mio. kr. på anlægsområdet. Det fremgår ligeledes, at de tilsvarende beløb som regionens budget i 2007 er blevet forhøjet med udgør 264,6 mio. kr. på driftsområdet og 445,6 mio. kr. på anlægsområdet. Der vil med disse forudsætninger være større overførsler ved udgangen af 2007 end de overførsler, der er indarbejdet til 2007 fra tidligere år. 9

13 Tabel 4 DRIFT - GENBEVILLING AF MINDREFORBRUG FRA 2006 til 2007 og 2007 til 2008 Mio. kr. Genbevilling Genbevilling Amager Hospital: 5,7 6,7 Bispebjerg Hospital: 9,8 Frederiksberg Hospital: 4,5 GentofteHospital: 3,6 Glostrup Hospital: 1,7 Herlev Hospital: 11,5 Hvidovre Hospital: 55,1 12,0 Rigshospitalet: 92,3 94,0 Nordsjællands Hospital: 44,4 27,0 Region Hovedstadens Psykiatri: 12,3 33,6 Region Hovedstadens Apotek: 2,5 Sundhed fælles: 11,3 111,4 Sygesikring: 9,5 10,0 Social- og specialundervisning: 0,4 Regional udvikling: 70,8 Administration: 0,4 17,5 Samlet genbevilling 264,6 383,4 Tabel 5 Anlæg Genbevilling af mindreforbrug fra 2006 til 2007 og 2007 til 2008 Mio. kr., 2007-priser Overført fra 2006 til 2007 Forventet overførsel fra 2007 til 2008 Amager Hospital 0,0 1,8 Bispebjerg Hospital 0,4 20,4 Bornholms Hospital 0,0 6,6 Frederiksberg Hospital 0,0 0,9 Gentofte Hospital 6,3 8,8 Glostrup Hospital 39,1 37,0 Herlev Hospital 143,9 101,5 Hvidovre Hospital 87,0 56,2 Rigshospitalet 68,7 49,9 Nordsjællands Hospital 44,4 32,5 Psykiatrivirksomheden 26,3 13,4 Administrationsområdet 11,3 12,7 Fællespulje 9,6 0,0 Apotek 0,1 6,8 Påbegyndelse af hospitals- og psykiatriplan 0,0 16,4 Investeringsrammer, socialområdet 8,3 1,3 Anlæg i alt 445,6 366,2 10

14 Videre proces Af budget- og regnskabssystem for regioner fremgår, at der hvert kvartal henholdsvis ultimo marts, ultimo juni, ultimo september og ultimo december udarbejdes en oversigt, der giver en overordnet præsentation af det forventede årsresultat for hvert af de tre regionale aktivitetsområder, som regionernes økonomi er opdelt i. Oversigten skal ledsages af en analyse og vurdering af det forventede årsresultat samt en forklaring af afvigelser fra det budgetterede samt hvilke initiativer, evt. budgetafvigelser giver anledning til. Oversigten skal forelægges hvert kvartal for regionsrådets medlemmer og for medlemmerne af kommunalbestyrelsen i regionen. Oversigten forelægges for medlemmerne senest en måned efter opgørelsen henholdsvis 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. Oversigten sendes samtidig kvartalsvis til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det indledende afsnit i denne økonomirapport vil blive anvendt til opfyldelse af informationsforpligtelsen. 11

15 Kapitel 2 Bevillingsområder Samlet oversigt Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet af- Forventet af- Budget budget 4. ØR budget regnskab vigelse incl. vigelse excl. overførsler overførsler Område Bevillingsniveau Virksomheder sygehusbehandling Amager Hospital 781,3 607,2 1,5 608,7 602,0-6,7 0,0 Bispebjerg Hospital 1.565, ,6 26, , ,1 1,1 1,1 Bornholms Hospital 353,2 371,4-4,4 366,9 366,9 0,0 0,0 Frederiksberg Hospital 814,4 662,8 8,9 671,7 675,7 4,0 4,0 Gentofte Hospital 1.467, ,2 19, , ,7 4,0 4,0 Glostrup Hospital 1.244, ,6 1, , ,5 6,0 6,0 Herlev Hospital 1.938, ,2 81, , ,6 0,0 0,0 Hvidovre Hospital 1.598, ,3 28, , ,3-12,0 0,0 Rigshospitalet 2.999, ,1 140, , ,7-94,0 0,0 Nordsjællands Hospital 2.402, ,3-7, , ,5-27,0 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 1.293, ,2 30, , ,3-33,6 0,0 Region Hovedstadens Apotek 68,4 88,5 2,5 91,0 91,0 0,0 0,0 Sundhedsområdet, fælles Sygehusbehandling uden for regionen 703,1 694,9 0,0 694,9 744,9 50,0 50,0 Fælles driftsudgifter m.v. 873,5 671,4-116,5 554,9 373,5-181,4-70,0 Sygesikring Sygesikring 6.108, ,8 0, , ,5-60,0-50,0 I alt Sundhed, excl. Administration , ,4 214, , ,2-349,6-54,9 Administration Administration 669,5 952,4-136,1 816,3 799,8-16,5 0,0 I alt Sundhed , ,8 78, , ,0-366,1-54,9 12

16 2.1 Amager Hospital Økonomi Amager Hospitals drift Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 532,3 415,8 3,1 418,9 418,9 0,0 Øvrige driftsudgifter 258,5 199,0-1,5 197,5 190,8-6,7 Driftsudgifter i alt 790,8 614,7 1,6 616,3 609,6-6,7 Indtægter -9,5-7,6-0,1-7,6-7,6 0,0 Nettodriftsudgifter 781,3 607,2 1,5 608,7 602,0-6,7 Indtægtsdækket forskning, Amager Hospital Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 3,3 3,3 0,0 3,3 3,7 0,4 Øvrige driftsudgifter 1,8 1,8 0,0 1,8 1,8 0,0 Driftsudgifter i alt 5,1 5,1 0,0 5,1 5,5 0,4 Indtægter -5,1-5,1 0,0-5,1-3,9 1,2 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 1,6 Den forventede afvigelse på forskningsområdet indgår ikke i den samlede oversigt for hospitalet. Afvigelsen i 2007 vil regnskabsteknisk blive overført til Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør. -174,1 Nye tillægsbevillinger 1,5 I alt -172,6 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer på i alt 1,5 mio. kr., der primært vedrører tilbageførsel af budget vedrørende barselsrefusion på 4,5 mio. kr. og -2,9 mio. kr. vedrørende mindreaktivitet i forhold til takststyringsmodellen. Derudover er der en række mindre modsatrettede ændringer der samlet set går i nul. Hospitalet forventer samlet set et mindreforbrug i 2007 på 6,7 mio. kr., der primært skyldes tidsforskydninger på besluttede og igangsatte projekter. Derudover har hospitalet på baggrund af usikkerhed om takststyringsresultatet udvist tilbageholdenhed med apparaturanskaffelser og andre engangsinvesteringer. Mindreforbruget vil blive søgt overført i 1. økonomirapport 2008, jf. sammenfatningens afsnit om forventede overførsler til

17 Aktivitet Aktivitet Amager Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi -mio. kr Der er med det ajourførte budget taget højde for Amager Hospitals forventede mindreaktivitet svarende til 5,8 mio. kr. samlet, som udløser en korrektion i driftsbudgettet på i alt - 2,9 mio. kr. Budgettet forventes herefter at balancere. Mindreaktiviteten kan for Amager Hospital primært henføres til effekter af den igangværende implementering af hospitalsplanen. 14

18 2.2 Bispebjerg Hospital Økonomi Bispebjerg Hospitals drift Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 4. ØR Budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.342, ,0 28, , ,8-26,0 Øvrige driftsudgifter 332,5 294,2 4,4 298,5 326,6 28,1 Driftsudgifter i alt 1.675, ,2 33, , ,4 2,1 Indtægter -109,9-100,5-6,8-107,3-108,3-1,0 Nettodriftsudgifter 1.565, ,6 26, , ,1 1,1 Indtægtsdækket forskning Bispebjerg Hospital Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 4. ØR Budget regnskab afvigelse Lønudgifter 56,5 56,5 56,5 45,0-11,5 Øvrige driftsudgifter 30,5 30,5 30,5 34,9 4,4 Driftsudgifter i alt 87,0 87,0 87,0 79,9-7,1 Indtægter -87,0-87,0-87,0-95,0-8,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0-15,1-15,1 Den forventede afvigelse på forskningsområdet indgår ikke i den samlede oversigt for hospitalet. Afvigelsen i 2007 vil regnskabsteknisk blive overført til Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger 1., 2. og 3. ør -255,4 Nye tillægsbevillinger 26,4 I alt -229,0 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer vedr. Bispebjerg Hospital på i alt 26,4 mio. kr., som består af en række forskellige korrektioner. Den største enkeltkorrektion er tilførsel af budget på 15,8 mio. kr. vedrørende barselsrefusion. Der er tilført netto 9,3 mio. kr. som følge af takststyringsordningen. Endvidere kan nævnes, at der tilføres 1,5 mio. kr. til stigende medicinudgifter Bispebjerg Hospital forventer et merforbrug på 1,1 mio. kr., som kan henføres til driften af Centralvaskeriet, der forudsættes at udvise et tilsvarende mindreforbrug ved driften i Bispebjerg Hospitals driftsbudget i øvrigt forventes overholdt ved hjælp af en stram budgetstyring. 15

19 Aktivitet Bispebjerg Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi -mio. kr Der er med det ajourførte budget taget højde for en meraktivitet på samlet 25,6 mio. kr., der har medført en korrektion i Bispebjerg Hospitals driftsbudget på i alt 12,8 mio. kr. Budgettet forventes dernæst at balancere. Den ajourførte meraktivitet skyldes primært en øget aktivitet på de intern medicinske afdelinger, herunder lungemedicin og kardiologi. 16

20 2.3 Bornholms Hospital Økonomi Bornholms Hospital drift Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 216,5 218,2 0,9 219,1 221,4 2,3 Øvrige driftsudgifter 141,0 157,4-5,3 152,1 149,8-2,3 Driftsudgifter i alt 357,4 375,6-4,4 371,2 371,2 0,0 Indtægter -4,2-4,2 0,0-4,2-4,2 0,0 Nettodriftsudgifter 353,2 371,4-4,4 366,9 366,9 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger 1., 2. og 3. ør 18,2 Nye tillægsbevillinger -4,4 I alt 13,7 Der søges om bevillingsændringer på i alt -4,4 mio. kr. Der er indarbejdet en tilpasning af budgettet som følge af samling af budget vedrørende akut befordring. På denne baggrund reduceres Bornholms Hospitals budget med 11,7 mio. kr. Bornholms Hospital tilføres budget til øgede medicinudgifter på i alt 6,0 mio. kr., samt 1,3 mio. kr. til barselsrefusioner. Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer. Bornholms Hospital oplever problemer med at overholde lønbudgettet på grund af ledige lægestillinger, som har medført øgede udgifter til vikarbureauer, ansættelse af speciallæger i korte vikariater, samt dyre konsulentaftaler m.v. Det er et særligt problem, at omkring halvdelen af nødvendige speciallæge stillinger til opretholdelse af akutmodtagelse samt to radiologstillinger er ledige. Bornholms Hospital oplever desuden en vækst i lægeassisterede helikoptertransporter, som øger behovet for vikarer m.v. Bornholms Hospital arbejder på at få etableret aftaler om blandt andet telemedicin, konsulenter og fællesstillinger med andre hospitaler, som har til formål at nedbringe udgiftsniveauet og forbedre vakancesituationen. Bornholms Hospitals forventer på nuværende tidspunkt ingen afgivelser i forhold til nettorammen. Aktivitet Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi -mio. kr

21 Der er med det ajourførte budget taget højde for en mindreaktivitet på Bornholms Hospital, der kan henføres til rekrutteringsproblemer vedrørende speciallæger. 18

22 2.4 Frederiksberg Hospital Økonomi Frederiksberg Hospitals drift Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR Budget regnskab afvigelse Lønudgifter 640,4 517,2 2,8 520,0 520,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 233,7 209,6 1,4 211,0 214,4 3,4 Driftsudgifter i alt 874,1 726,8 4,2 730,9 734,3 3,4 Indtægter -59,7-64,0 4,8-59,2-58,6 0,6 Nettodriftsudgifter 814,4 662,8 8,9 671,7 675,7 4,0 Indtægtsdækket forskning Frederiksberg Hospital Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 18,4 18,4 0,0 18,4 22,0 3,6 Øvrige driftsudgifter 10,2 10,2 0,0 10,2 6,9-3,3 Driftsudgifter i alt 28,6 28,6 0,0 28,6 28,9 0,3 Indtægter -28,6-28,6 0,0-28,6-22,3 6,3 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 6,6 6,6 Den forventede afvigelse indgår ikke i den samlede oversigt for hospitalet. Afvigelsen i 2007 vil regnskabsteknisk blive overført til 2008 Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør. -151,7 Nye tillægsbevillinger 8,9 I alt -142,8 Der søges om bevillingsændringer på i alt 8,9 mio. kr. Der er indarbejdet en korrektion på 6,3 mio. kr. vedrørende barselsrefusion, meraktivitetssag vedr. ortopædkirurgi på 2,4 mio. kr., budgetmæssig samling af sosu-midler på -1,6 mio. kr., opretning og vækst i medicinudgifter 5,3 mio. kr. og korrektion vedr. mindreaktivitet i forhold til regionens taksstyringsmodel på netto 3 mio. kr. Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer. Efter disse budgetændringer forventer hospitalet et merforbrug på ca. 4 mio. kr., der skyldes mindreaktivitet, jf. nedenfor omkring aktivitet. Merforbruget vil blive opgjort endeligt ved regnskabsafslutningen, og der vil i 1. økonomirapport 2008 blive foretaget reduktion i budgettet for 2008 som følge af merforbruget. 19

23 Aktivitet Aktivitet Frederiksberg Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi -mio. kr Der er med det ajourførte budget taget højde for en mindreaktivitet på i alt 9,9 mio. kr., der har medført en korrektion af driftsbudgettet på -4,9 mio. kr. Budgettet forventes derefter at balancere. Den ajourførte mindreaktivitet ved Frederiksberg Hospital kan henføres til effekter af implementering af hospitalsplanen i

24 2.5 Gentofte Hospital Økonomi Gentofte Hospitals drift Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.133, ,4 9, , ,3 4,0 Øvrige driftsudgifter 460,9 494,3-1,8 492,5 492,5 0,0 Driftsudgifter i alt 1.594, ,7 8, , ,8 4,0 Indtægter -126,8-128,5 11,4-117,1-117,1 0,0 Nettodriftsudgifter 1.467, ,2 19, , ,7 4,0 Indtægtsdækket forskning Indtægtsdækket forskning Gentofte Hospital Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 16,0 16,0 0,0 16,0 16,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 12,0 12,0 0,0 12,0 12,0 0,0 Driftsudgifter i alt 28,0 28,0 0,0 28,0 28,0 0,0 Indtægter -28,0-28,0 0,0-28,0-40,0-12,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0-12,0-12,0 Den forventede afvigelse indgår ikke i den samlede oversigt for hospitalet. Afvigelsen i 2007 vil regnskabsteknisk blive overført til Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør. 29,8 Nye tillægsbevillinger 19,5 I alt 49,3 Der er i alt bevillingsændringer for 19,5 mio. kr. i 4. økonomirapport. De væsentligste bevillingsændringer er en budgettilførsel på 17,5 mio. kr. fra barselsfonden, en budgetreduktion på 8,6 mio. kr., som følge af forventet mindreaktivitet samt nedskrivning af indtægtsbudgettet med 9,8 mio. kr. som følge af forventede færre indtægter vedrørende fremmede borgere. Flytning af funktioner især på kræftområdet indebærer en budgetreduktion på 3,6 mio. kr., mens der tilføres 1,6 mio. kr. til Enheden for god klinisk praksis og 1 mio. kr. til medicinbudgettet fra sundhedsområdet fælles. Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer. Efter disse budgetændringer forventer hospitalet et merforbrug på ca. 4 mio. kr., der skyldes mindreaktivitet, jf. nedenfor omkring aktivitet. Merforbruget vil blive opgjort endeligt ved regnskabsafslutningen, og der vil i 1. økonomirapport 2008 blive foretaget reduktion i budgettet for 2008 som følge af merforbruget. 21

25 Aktivitet Aktivitet Gentofte Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi -mio. kr Der er med det ajourførte budget taget højde for en mindreaktivitet i 2007 på samlet 17,7 mio. kr. Mindreaktiviteten kan henføres til en generel aktivitetsnedgang på det thoraxkirurgiske og det gastrokirurgiske område, der primært skyldes rekrutteringsproblemer som følge af usikkerhed på personaleområde i forbindelse med implementering af hospitalsplanen. Mindreaktiviteten har udløst en korrektion i driftsbudgettet på i alt -8,6 mio. kr., hvorefter præstationsbudgettet forventes at balancere. 22

26 2.6 Glostrup Hospital Økonomi Glostrup Hospital Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.052, ,7-33, , ,9 7,5 Øvrige driftsudgifter 339,8 411,3-32,5 378,8 377,3-1,5 Driftsudgifter i alt 1.391, ,0-65, , ,2 6,0 Indtægter -146,9-219,4 67,7-151,7-151,7 0,0 Nettodriftsudgifter 1.244, ,6 1, , ,5 6,0 Indtægtsdækket forskning, Glostrup Hospital Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 25,0 25,0 25,0 45,0 20,0 Øvrige driftsudgifter 5,0 5,0 Driftsudgifter i alt 25,0 25,0 25,0 50,0 25,0 Indtægter -25,0-25,0-25,0-32,0-7,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 18,0 18,0 Den forventede afvigelse indgår ikke i den samlede oversigt for hospitalet. Afvigelsen i 2007 vil regnskabsteknisk blive overført til Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør. 118,7 Nye tillægsbevillinger 1,9 I alt 120,6 Der er i alt bevillingsændringer for netto 1,9 mio. kr. i 4. økonomirapport. Der sker en budgettilførsel på 7,9 mio. kr., som følge af forventet meraktivitet, og en opskrivning af indtægtsbudgettet med 10 mio. kr., som følge af forventede merindtægter vedrørende fremmede borgere. Der tilføres 15,3 mio. kr. fra barselsfonden og sker en reduktion på netto 11,5 mio. kr. vedrørende medicinbudgettet som skyldes, at der forventes færre udgifter til medicin mod aldersbetinget synsnedsættelse. Herudover reduceres budgettet med netto 17,1 mio. kr. som følge af overflytning af beskæftigelsesordninger til sund fælles og indtægtsbudgettet nedsættes med 16,8 mio. kr. som følge af overflytning af budget til hjemmerespiratorordninger til sund fælles. Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer. Glostrup Hospital oplever fortsat et betydeligt udgiftspres på lønområdet. Omvendt forventes der et lille mindreforbrug på øvrig drift. Efter tilførsel som følge af forventet meraktivitet resterer et forventet merforbrug på ca. 6 mio. kr. Merforbruget vil blive opgjort endeligt i forbindelse med regnskabsafslutningen, og der vil i 1. økonomirapport 2008 blive foretaget reduktion i budgettet for 2008 som følge af merforbruget. Årsagen til lønmerforbruget er, at hospitalet har et stort antal ledige stillinger. For at kunne opretholde aktiviteten kompenserer afdelingerne for personalemanglen ved at anvende såvel interne fri- 23

27 villige merarbejdsordninger som eksterne vikarer. Merforbruget vedrører først og fremmest de medicinske afdelinger. Årsagerne til merforbruget analyseres løbende, og direktionen har løbende afholdt møder med de pågældende afdelinger om at bringe lønforbruget i balance. Hospitalet arbejder således på at mindske lønmerforbruget. Konkret har direktionen efter sommeren iværksat følgende: Opfølgende møder med især de afdelinger, hvor foråret viste, at der er et merforbrug på løn. Formålet med møderne er at sikre, at afdelingerne orienterer sig mod budgetoverholdelse. Restriktioner på afdelingernes indkøb af apparatur og inventar i den resterende del af Fortsat løbende følge afdelingernes vikarforbrug samt anvendelse af interne merarbejdsaftaler. Aktivitet Aktivitet Glostrup Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi -mio. kr Der er med det ajourførte budget taget højde for en meraktivitet på samlet 15,8 mio. kr., der har medført en tilførsel til driftsbudgettet på i alt 7,9 mio. kr. Den ajourførte meraktivitet i 2007 skyldes primært en øget aktivitet under det gynækologisk/obstetriske område. 24

28 2.7 Herlev Hospital Økonomi Herlev Hospitals drift Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.311, ,9 77, , ,4 0,0 Øvrige driftsudgifter 757,9 793,7 21,8 815,5 815,5 0,0 Driftsudgifter i alt 2.069, ,5 99, , ,8 0,0 Indtægter -131,4-143,3-17,9-161,3-161,3 0,0 Nettodriftsudgifter 1.938, ,2 81, , ,6 0,0 Indtægtsdækket forskning, Herlev Hospital Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 30,0 30,0 0,0 30,0 30,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 12,0 12,0 0,0 12,0 12,0 0,0 Driftsudgifter i alt 42,0 42,0 0,0 42,0 42,0 0,0 Indtægter -42,0-42,0 0,0-42,0-42,0 0,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør. 1,2 Nye tillægsbevillinger 81,4 I alt 82,6 Der søges om bevillingsændringer på i alt 81,4 mio. kr. De væsentligste ændringer vedrører tilførsel af budget vedrørende meraktivitet i forhold til takststyringsmodellen på netto 41,8 mio. kr., tilførsel af budget vedrørende barselsrefusion på 18,2 mio. kr., overflytning af hæmatologi fra Hillerød Hospital med 11,2 mio. kr. og en tilførsel til øget aktivitet vedrørende eksperimentel kræftbehandling på brutto 18,8 mio. kr. Derudover er der tilført godt 5 mio. kr. til vækst på medicinområdet. Desuden er der en række ændringer vedrørende såvel akut befordring som siddende patientbefordring, hvor budgettet tilpasses til aktivitetsniveauet, hvilket medfører en reduktion af budgettet med netto 4,7 mio. kr. Derudover er der på andre områder en række mindre ændringer. Hospitalet forventer en meraktivitet, der i forhold til regionens taksstyringsmodel medfører en budgettilførsel på brutto 47,5 mio. kr. og netto 41,8 mio. kr. På baggrund af den foreliggende prognose for refusion fra barselsfonden tilføres hospitalet 18,2 mio. kr. I forbindelse med overflytningen af hæmatologi fra Hillerød Hospital til Herlev Hospital pr. 1. oktober 2007 tilføres budgettet 11,2 mio. kr. i 2007, svarende til en helårsvirkning i budget 2008 på 43,5 mio. kr. 25

29 Hospitalet blev i 2. økonomirapport tilført brutto 31 mio. kr. til eksperimentel kræftbehandling, svarende til aktiviteten i Der kan nu konstateres en betydelig yderligere aktivitetsstigning inden for den eksperimentelle behandling, der medfører et væsentligt udgiftspres. Til imødekommelse af den øgede aktivitet tilføres budgettet brutto 18,8 mio. kr. Til nye behandlinger og vækst på medicinområdet er der tilført knap 5 mio. kr. Hospitalet forventer efter denne tilførsel, at udgifterne til medicin overordnet set kan holdes inden for budgettet. Hospitalet oplever et generelt ressource- og kapacitetspres i relation til meraktivitet for at overholde ventetidsgarantierne i patientbehandlingen. Dette medfører et tiltagende udgiftspres, primært i forhold til specialeområder med kræftrelateret behandlingsaktivitet. Med budgettilførslerne i denne rapport forventer hospitalet budgetoverholdelse. Aktivitet Aktivitet Herlev Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi -mio. kr Der er i det ajourførte budget taget højde for en meraktivitet på samlet set 95,1 mio. kr., der har udløst en tilførsel til driftsbudgettet på i alt 47,5 mio. kr. Budgettet forventes derefter at balancere. Den ajourførte meraktivitet skyldes et generelt højt aktivitetsniveau vedrørende specielt det onkologiske og ortopædkirurgiske område. 26

30 2.8 Hvidovre Hospital Økonomi Hvidovre Hospitals drift Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 4. ØR Budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.267, ,6 27, , ,1 0,0 Øvrige driftsudgifter 520,4 509,3 7,8 517,1 505,1-12,0 Driftsudgifter i alt 1.787, ,0 35, , ,2-12,0 Indtægter -189,5-166,7-7,2-173,9-173,9 0,0 Nettodriftsudgifter 1.598, ,3 28, , ,3-12,0 Indtægtsdækket forskning, Hvidovre Hospital Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 4. ØR Budget regnskab afvigelse Lønudgifter 52,3 52,3 0,0 52,3 55,8 3,5 Øvrige driftsudgifter 59,8 59,8 0,0 59,8 40,4-19,4 Driftsudgifter i alt 112,1 112,1 0,0 112,1 96,2-15,9 Indtægter -112,1-112,1 0,0-112,1-112,1 0,0 Nettodriftsudgifter 0,0 0,0 0,0 0,0-15,9-15,9 Den forventede afvigelse indgår ikke i den samlede oversigt for hospitalet. Afvigelsen i 2007 vil regnskabsteknisk blive overført til 2008 Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør. -102,7 Nye tillægsbevillinger 28,0 I alt -74,7 Der søges om bevillingsændringer på i alt 28,0 mio. kr., hvilket dækker over flere korrektioner. Der er indarbejdet indtægtskorrektioner for takststyringsindtægter og fedmekirurgi for hhv. -6,2 og - 1,0 mio. kr. Hvidovre Hospitals indtægtsbudget øges således med -7,2 mio. kr. Der er indarbejdet budgettilførsler for blandt andet udgifter til meraktivitet for 16,5 mio. kr., barselsrefusioner for 15,5 mio. kr., og medicin for i alt 2,5 mio. kr. Hvidovre Hospital forventer at overføre i alt 12,0 mio. kr. til Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer. Hvidovre Hospital igangsatte efter 2. økonomirapport en handlingsplan med henblik på at indhente et forventet merforbrug på i alt 35 mio. kr. Med iværksættelsen af handlingsplanen forventes hospitalets budget nu overholdt. 27

31 Aktivitet Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi -mio. kr Der er med det ajourførte præstationsbudget taget højde for en meraktivitet på samlet 33 mio. kr., der medfører en tilførsel til driftsbudgettet på i alt 16,5 mio. kr. i forbindelse med 4. Økonomirapport. Budgettet forventes derefter at balancere. Meraktiviteten kan henføres til en generel høj aktivitet på forskellige områder, herunder områder med aftalte meraktivitetsprojekter i

32 2.9 Rigshospitalet Økonomi Rigshospitalet drift Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 2.918, ,9 70, , ,9 0,0 Øvrige driftsudgifter 1.988, ,5 50, , ,2-94,0 Driftsudgifter i alt 4.906, ,4 120, , ,1-94,0 Indtægter , ,3 19, , ,4 0,0 Nettodriftsudgifter 2.999, ,1 140, , ,7-94,0 Indtægtsdækket forskning Rigshospitalet Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 145,7 145,7 0,0 145,7 147,6 1,9 Øvrige driftsudgifter 118,7 118,7 0,0 118,7 183,3 64,6 Driftsudgifter i alt 264,4 264,4 0,0 264,4 330,9 66,5 Indtægter -264,4-264,4 0,0-264,4-402,1-137,7 Nettodriftsudgifter ,2-71,2 Den forventede afvigelse indgår ikke i den samlede oversigt for hospitalet. Afvigelsen i 2007 vil regnskabsteknisk blive overført til 2008 Tillægsbevillinger Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør. 121,7 Nye tillægsbevillinger 140,6 I alt 262,3 Der er i alt bevillingsændringer for 140,6 mio. kr. i 4. økonomirapport. De væsentligste bevillingsændringer er en budgettilførsel på 43,1 mio. kr. fra barselsfonden, 26,6 mio. kr. som følge af justering af indtægtsbudgettet i forbindelse med takststyringsordningen, medicinbudgettet tilføres 34,4 mio. kr. fra sundhedsområdet fælles og flytningen af visse former for cancerkirurgi fra Gentofte Hospital medfører en budgettilførsel på 3,0 mio. kr. Indtægtsbudgettet reduceres med 7,0 mio. kr. vedrørende neurofysiologiske undersøgelser samt 3,1 mio. kr. vedrørende eksperimentel behandling. Derudover tilføres der 5,3 mio. kr. til meraktivitetssag i traumecenteret, 8,1 mio. kr. i tilførsel af driftsudgifter i forbindelse med knoglemarvstransplantation/medicinsk kræftbehandling samt 6,0 mio. kr. til børneonkologi. Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer. Rigshospitalet forventer et samlet mindreforbrug på 94,0 mio. kr. som vil blive søgt overført i 1. økonomirapport Mindreforbruget er af samme størrelsesorden som den overførsel, der skete fra 2006 til Mindreforbruget skyldes hovedsagligt forsinkelser og periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler, mindre byggearbejder og udskiftning af tekniske installationer, apparaturanskaffelser mv.. 29

33 Aktivitet Aktivitet Rigshospitalet Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi -mio. kr Der er med det ajourførte budget taget højde for en meraktivitet på samlet 0,7 mio. kr., som har udløst en korrektion på i alt 0,341 mio. kr. Budgettet forventes derefter at balancere. 30

34 2.10 Nordsjællands Hospital Økonomi Nordsjællands Hospitals drift Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR Budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.487, ,1 10, , ,1 0,0 Øvrige driftsudgifter 957, ,0-19, ,2 953,2-27,0 Driftsudgifter i alt 2.444, ,1-9, , ,3-27,0 Indtægter -42,5-53,8 2,607-51,2-53,8 0,0 Nettodriftsudgifter 2.402, ,3-7, , ,5-27,0 Indtægtsdækketforskning Nordsjællands Hospital Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt 22,3 22,3 0 22,3 22,3 0 Indtægter -22,3-22,3 0-22,3-22,3 0 Nettodriftsudgifter Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør. 196,9 Nye tillægsbevillinger -7,1 I alt 189,8 Der søges i forbindelse med 4. økonomirapport om bevillingsændringer på Nordsjællands Hospital for i alt -7,1 mio. kr., bestående af en række korrektioner. De største enkeltkorrektioner vedrører tilførsel af meraktivitet på i alt 23,1 mio. kr., samt reduktion på 19,0 mio. kr. som følge af mindreforbrug af tidligere tilførte midler til medicin. Endvidere reduceres budgettet med 16,4 mio. kr. i forbindelse med samling af budgettet til sosuassistenter i Region Hovedstaden. Derudover reduceres budgettet med i alt 11,2 mio. kr., som led i udflytningen af den hæmatologiske funktion til Herlev Hospital pr. 1. oktober Korrektionen videreføres i 2008 med en helårsvirkning på i alt 45,0 mio. kr. Nordsjællands Hospital tilføres endeligt 18,6 mio. kr. i refusion fra barselsfonden. Nordsjællands Hospital forventer i 2007 et mindreforbrug på 27 mio. kr., forudsat der opnås balance i meraktiviteten. De 27 mio. kr. relaterer sig til tidsforskudte projekter i 2007, som følge af at hospitalet har udvist tilbageholdenhed som konsekvens af den prognosticerede mindreaktivitet i forbindelse med 3. økonomirapport. Mindreforbruget vil blive søgt overført ved 1. økonomirapport i

35 Aktivitet Aktivitet Nordsjællands Hospital Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi -mio. kr På aktivitetsområdet er der med det ajourførte budget i 4. økonomirapport taget højde for en meraktivitet i 2007 på samlet set 46,2 mio. kr., som har udløst en korrektion af driftsbudgettet på i alt 23,1 mil. kr. i forbindelse med 4. økonomirapport. Resultatet skyldes primært hospitalets intensive arbejde med efterregistrering. Budgettet forventes herefter at balancere for Nordsjællands Hospital. 32

36 2.11 Region Hovedstadens Psykiatri Økonomi Region Hovedstadens Psykiatri Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR Budget regnskab afvigelse Lønudgifter 1.126, ,0 23, , ,6-24,6 Øvrige driftsudgifter 222,4 428,6-3, ,8 415,8-9,0 Driftsudgifter i alt 1.349, ,6 19, , ,3-33,6 Indtægter -56,0-98,4 11,333-87,0-87,0 0,0 Nettodriftsudgifter 1.293, ,2 30, , ,3-33,6 Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør ,1 Nye tillægsbevillinger 30,7 I alt 1.058,8 Region Hovedstadens Psykiatri, som varetager al psykiatri i Region Hovedstaden, blev etableret som én samlet virksomhed pr. 1. januar Region Hovedstadens Psykiatri består af to bevillingsområder psykiatri og socialpsykiatri. Nedenstående vedrører bevillingsområdet psykiatri. Der søges i denne økonomirapport om bevillingsændringer på i alt 30,7 mio. kr. Ændringerne vedrører primært tilførsel af midler til børne- og ungdomspsykiatrien foranlediget af psykiatriaftalen for 2007, samt korrektion af indtægtsbudgettet. Derudover ændres budgettet på en række andre områder. I forbindelse med psykiatriaftalen for 2007 fik regionerne 25 mio. kr. til nye aktiviteter i børne- og ungdomspsykiatrien. Regionens andel udgør 7,9 mio. kr., som overføres til Region Hovedstadens Psykiatri. Derudover overføres i alt 22,8 mio. kr. bl.a. vedrørende korrektion af indtægtsbudgettet som følge af regionsdannelse, barselsrefusion, centralisering af den akutte patienttransport, stigende udgifter til ejendomsskatter, stigende medicinudgifter, samt en række korrektioner mellem Region Hovedstadens Psykiatri og de øvrige hospitaler. Der forventes et samlet mindreforbrug på 33,6 mio. kr. som vil blive søgt overført i 1. økonomirapport Mindreforbruget skyldes hovedsagligt tidsforskydning af aktivitet finansieret af psykiatripuljemidler. Herudover indgår tidsforskydning i forhold til uddannelse, samt en række mindre vedligeholdelsesopgaver. 33

37 Aktivitet Aktivitet Budget Prognose Afvigelse Egne Øvrige Egne Øvrige Egne Øvrige Udskrivninger Ambulante besøg Aktivitetsopfølgningen tager udgangspunkt i aktiviteten i perioden januar til august I prognosticeringen er der taget udgangspunkt i aktivitetsgraden for den samme periode i Ambulante besøg omfatter skadestuebesøg og ambulante besøg. Prognosen peger på at antal udskrivninger stort set vil svare til budgettet, mens antal ambulante besøg forventes at ligge godt 10 pct. under budgettet. En sammenligning af budgettet for 2007 med aktivitetstal fra regnskab 2006 indikerer, at antallet af ambulante besøg er budgetteret for højt. Derudover er praksis vedrørende udlevering af medicin ændret, hvilket medfører en lavere ambulant aktivitet. 34

38 2.12 Region Hovedstadens Apotek Økonomi Apotek drift Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4.ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 121,1 143,6 2,7 146,2 146,2 0,0 Øvrige driftsudgifter 411,8 32,9-0,2 32,7 32,7 0,0 Driftsudgifter i alt 532,9 176,5 2,5 179,0 179,0 0,0 Indtægter -464,5-88,0 0,0-88,0-88,0 0,0 Nettodriftsudgifter 68,4 88,5 2,5 91,0 91,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger ØR 20,1 Nye tillægsbevillinger 2,5 I alt 22,6 Der sker i alt bevillingsændringer for 2,5 mio. kr. Den væsentligste er tilførsel af 1,9 mio. kr. fra barselsfonden. Derudover er der nogle mindre omplaceringer mellem apoteket og flere hospitaler. Der forventes budgetoverholdelse for apoteket. 35

39 2.13 Sundhedsområdet fælles Sygehusbehandling uden for regionen Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Driftsudgifter i alt 703,1 694,9 0,0 694,9 744,9 50,0 Nettodriftsudgifter 703,1 694,9 0,0 694,9 744,9 50,0 Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør. -8,2 Nye tillægsbevillinger 0,0 I alt -8,2 Der forventes et merforbrug i størrelsesordenen 50 mio. kr. vedrørende sygehusbehandling uden for regionen. Merforbruget kan blandt andet henføres til udvidet frit sygehusvalg, hvor det fra 1. oktober i år gælder, at såfremt en patient ikke kan behandles på et offentligt sygehus inden for 1 måned mod tidligere 2 måneder - har patienten ret til på regionens regning at blive behandlet på et privat sygehus. Da den nye regel har været gældende i så kort tid er virkningen af reglen fortsat behæftet med usikkerhed. CSC-Scandihealth, der varetager den mellemregionale afregning, har først efter sommerferien modtaget grupperingsnøglen, men ikke regler og bidrag til fortolkning. Regionerne i Danmark blev derfor enige om at anmode CSC-Scandihealth om et igangsætte den mellemregionale afregning med 2007-grupperingsnøglen, men efter de regler, der var gældende i Afvikling af den mellemregionale afregning er derfor først påbegyndt i slutningen af september/begyndelsen af oktober. Afviklingen af den mellemregionale afregning er på denne baggrund endnu ikke ajour. Hertil kommer, at det er regionens første år, hvorfor en sammenligning af udviklingen i år med sidste år vanskeliggøres. Ovenstående indebærer således, at det fortsat er vanskeligt at udarbejde en samlet prognose på grundlag af den gennemførte aktivitet for sygehusbehandling uden for regionen i Prognosen er derfor fortsat behæftet med usikkerhed. 36

40 Sundhedsområdet - fællesdriftsudgifter m.v. Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 302,2 241,7 69,6 311,3 311,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 962,0 790,7-93,4 697,3 515,9-181,4 Driftsudgifter i alt 1.264, ,3-23, ,6 827,2-181,4 Indtægter -390,7-361,0-92,8-453,7-453,7 0,0 Nettodriftsudgifter 873,5 671,4-116,5 554,9 373,5-181,4 Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør. -202,1 Nye tillægsbevillinger -116,5 I alt -318,7 Det samlede mindreforbrug på kontoen forventes at udgøre -181,4 mio. kr. Heraf vedrører -111,4 mio. kr. forskydninger, som vil blive søgt genbevilget i Opgjort efter forskydninger udgør det samlede forventede mindreforbrug -70 mio. kr. Beløbet kan henføres til en række bevægelser i forhold til det ajourførte budget i op- og nedadgående retning. Fra disse bevægelser kan særligt nævnes: Mindreforbrug i forhold til de forventede stigninger i udgiften til sygehusmedicin på -53 mio. kr., Merindtægter vedrørende kræftområdet ved nye behandlingstiltag og kapacitetsudvidelser i forhold til budgetforudsætningerne på -15 mio. kr., Mindreudgift på -10 mio. kr. som følge af forskydning i udvidelse af hospicekapacitet, Mindreudgift på netto ca. -10 mio. kr. vedrørende aktivitetsudvidelse vedrørende trombolysebehandling og fedmekirurgi, Merindtægter vedrørende Amgros og vedrørende statens tilskud til mammografiscreening på i alt ca. -20 mio. kr. Mindreudgifter vedrørende patienterstatninger på -11 mio. kr. Merudgifter vedrørende budgettet til akut befordring på 20 mio. kr. Merudgifter vedrørende it-budgettet på 28 mio. kr. Der er derudover en række andre op- nedadgående bevægelser, som samlet er neutrale. Der redegøres herunder nærmere for et udvalg af de indarbejdede korrektioner i denne rapport På sundhedsområdet fælles er der i rapporten i alt indarbejdet budgetkorrektioner på -116,5 mio. kr. Meraktivitet og forbedring af arbejdsgangene på kræftområdet Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter. Der er afsat 225 mio. kr. i 2007 til en midlertidig meraktivitet og forbedring af arbejdsgangene på kræftområdet. Beløbet fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen for I medfør af denne aftale forventes Region Hovedsta- 37

41 den tilført 70,8 mio. kr. i Beløbet er indarbejdet i denne økonomirapport som en forhøjelse af bloktilskuddet og en tilsvarende forøgelse af udgiftsbudgettet. Der foreligger ikke en endelig opgørelse af, hvad meraktiviteten i 2007 på området kan opgøres til. Beløbet er budgetteknisk forudsat overført til Medicinpulje Budgetforslaget for 2007 var baseret på en vurdering af, at væksten i udgifter til medicin på hospitalerne ville være 195 mio. kr. På baggrund af økonomiaftalens forudsætninger om samlet vækst til sygehusmedicin på landsplan på 300 mio. kr., blev regionens budget til ny medicinvækst i 2007 i forbindelse med budgetvedtagelsen nedsat med 100 mio. kr. til 95 mio. kr. I foråret 2007 var det vurderingen, at den oprindeligt forventede vækst på 195 mio. kr. fortsat ville gøre sig gældende. Samtidig forventedes en yderlige stigning, herunder på områder som kræftmedicin og medicin til ny behandling mod delvis synsnedsættelse. På den baggrund blev der i 2. økonomirapport indarbejdet en tillægsbevilling på 175 mio. kr. således at det samlede budget til medicinvækst udgjorde 270 mio. kr. I forbindelse med 3. økonomirapport tydede tendensen på fortsat højt udgiftsniveau, svarende til en samlet vækst på området på godt 285 mio. kr. Idet forventningen var udarbejdet på baggrund af årets første 7 måneder, var det vurderingen at der fortsat kunne ske afvigelser i både op- og nedadgående retning. I forbindelse med 4. økonomirapport er medicinområdet igen vurderet med henblik på en endelig udmøntning, baseret på de faktiske udgiftsstigninger i efteråret. Samlet skønnes væksten på medicinområdet i 2007 nu at udgøre 216 mio. kr., dvs. 54 mio. kr. mindre end det afsatte budget til vækst på 270 mio. kr. Der blev i 2. økonomirapport udmøntet budget til hospitalerne svarende til størstedelen af den forventede vækst på medicinområdet og i denne rapport udmøntes yderligere 37 mio. kr. hvoraf 7,3 mio. kr. vedrører eksperimentel behandling på Herlev Hospital. Præstationsbudgetter og indtægtsbudgetter Takststyringsordningen indebærer blandt andet, at der for det enkelte hospital er fastsat et præstationsbudget. Ved afvigelser fra præstationsbudgettet sker der en automatisk korrektion af hospitalets driftsbudget med en mer- eller mindrebevilling beregnet som 50 % af DRG-værdien af afvigelserne. Korrektionerne er indarbejdet i den foreliggende økonomirapport. Når det endelige regnskab for aktiviteten i 2007 foreligger, vil der blive taget højde herfor ved opgørelsen af genbevillingsgrundlaget. En prognose baseret på aktiviteten i de første 8 måneder af 2007 viser, at der på en række hospitaler forventes meraktivitet, mens der på andre forventes mindreaktivitet. Prognosen er udarbejdet efter at der for en række hospitaler er indarbejdet korrektioner primært som følge af virkninger af hospitalsplanen, og delvist korrigeret for evt. mindreaktivitet. Prognosen viser at Bispebjerg Hospital skal tilføres 12,8 mio. kr., Glostrup Hospital 7,9 mio. kr., Herlev Hospital 47,5 mio. kr., Hvidovre 16,5 mio. kr., Nordsjællands Hospital 23,1 mio. kr. og Rigshospitalet 0,3 mio. kr. 38

42 Omvendt skal budgettet for Amager Hospital reduceres med 2,9 mio. kr., Frederiksberg Hospital med 5 mio. kr. og Gentofte Hospital med 8,6 mio. kr. Den manglende målopfyldelse kan henføres til aktivitetsnedgang blandt andet som følge af personalemangel på grund af usikkerhed som følge af hospitalsplanen. For Bornholms Hospital sker der ingen tilførsel eller reduktion, hvilket skyldes at hospitalets præstationsbudget er blevet justeret på grund af rekrutteringsproblemerne på lægesiden. Samlet tilføres hospitalerne i denne økonomirapport 91,7 mio. kr., fra den pulje, der er afsat hertil under Sundhedsområdet, fælles. Der blev i forbindelse med 2. økonomirapport gennemført en analyse af, om budgetforudsætningerne vedrørende indtægtsbudgetterne for behandling af fremmede patienter var realistiske, og der blev på den baggrund gennemført en række tilpasninger, som samlet set var neutrale. Med hensyn til Rigshospitalet og Glostrup Hospital var det vurderingen, at indtægterne i budgettet var overvurderet svarende til en nettoforværring på 30 mio. kr. Beløbet blev indarbejdet i 3. økonomirapport. I denne rapport er gennemført en ny analyse af budgetforudsætningerne vedrørende indtægtsbudgetterne for behandling af fremmede patienter, og der gennemføres en række tilpasninger, som samlet set resulterer i en yderligere nedskrivning af indtægtsbudgetterne med 12,7 mio. kr. Meraktivitetssager I forbindelse med ændringen i retten til udvidet frit valg pr. 1. oktober er hospitalerne bedt om tilbagemeldinger på initiativer til imødekommelse af udfordringer vedrørende det udvidede frie valg. I takststyringsmodellen for Region Hovedstaden gives mulighed for at ansøge om driftsmidler til dækning af specifikke meraktivitetsprojekter, hvor omkostningerne overskrider takststyringsmodellens afregning til 50 procent af drg-værdien. Kriterierne for meraktivitetsprojekter er, at projekterne skal være relateret til områder med stigende ventetid, at patienterne ikke kan omvisiteres til andre hospitaler, og at det kan dokumenteres, at omkostningerne ved behandling overstiger 50 procents drg-afregning. I forbindelse med 4. økonomirapport udmøntes midler svarende til i alt 15,9 mio. kr til meraktivitetsprojekter indenfor specialerne: kirurgi, ortopædkirurgi, børneonkologi, samt behandling for søvnapnø. Projekterne er alle indenfor områder med stigende ventetid og samtidig dermed behov for initiativer i relation til ændringen i retten til udvidet frit valg pr. 1. oktober Der sker i forbindelse med udmøntning af midler en korrektion i hospitalernes indtægts- og præstationsbudgetter i overensstemmelse med meraktivitetsprojekternes omfang. Akut patientbefordring Ved udarbejdelsen af budget 2007 blev virksomhedernes budgetter til akut patientbefordring (ambulancekørsel mv.) på 254,6 mio. kr. centraliseret. Dog manglede budgetterne på Bornholms Hospi- 39

43 tal, Region Hovedstadens Psykiatri samt fælleskontoen i tidligere Københavns Amt at blive overført. Der har i alt kunnet overføres 22,6 mio. kr. som er indarbejdet på kontoen i denne økonomirapport. Budgettet på området udgør herefter 277,2 mio. kr. Dette beløb forventes imidlertid at være ca. 20 mio. kr. for lavt i forhold til det faktiske forbrug som har måttet tilføres området. Beløbet kan inddeles i aktivitetsstigning på 5,8 mio. kr., for lille pris- og lønregulering på 3,3 mio. kr., og manglende konsolidering i grundbudgettet på 10,8 mio. kr. Der tilføres således samlet 42,5 mio. kr. til akut befordringsområdet, heraf 20 mio. kr. fra virksomhederne og 22,5 ved omplacering inden for Sundhedsområdet, fælles. It-området Under sundhedsområdets fælles driftsbudget har det været nødvendigt at afsætte dækning for merudgifter på 47 mio. kr. på it-området i forhold til det hidtil afsatte budget. Beløbet skyldes permanente merudgifter på 25 mio. kr. vedrørende licenser og driftsaftaler, som ikke har været indarbejdet i grundbudgettet, ekstraordinære engangsudgifter på 15 mio. kr. ved etablering og organisation af området tillagt forsinkelser i tidligere forudsatte besparelser på 7 mio. kr. De 7 mio. kr forudsættes dækket ved reduktion af budgettet i Af de resterende 40 mio. kr. modsvares merforbruget på området af et mindreforbrug på 12 mio. kr. på anlægsbudgettet til it, mens det resterende merforbrug på 28 mio. kr. disponeres af mindreudgifter på andre områder. 40

44 2.14 Sygesikring Økonomi Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR Budget regnskab afvigelse Lønudgifter Øvrige driftsudgifter 6.108, ,8 0, , ,5-60,0 Driftsudgifter i alt 6.108, ,8 0, , ,5-60,0 Indtægter Nettodriftsudgifter 6.108, ,8 0, , ,5-60,0 Sygesikring Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR Budget regnskab afvigelse Sygesikringsydelser, ekskl. Medicin 4.041, ,4 0, , ,1-70,0 Medicin 2.067, , , ,4 10,0 I alt 6.108, ,8 0, , ,5-60,0 Sygesikringsydelser ekskl. Medicin Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR Budget regnskab afvigelse Almen Lægehjælp 1.985, , , ,6-30,0 Speciallægehjælp 1.126, ,2 0, , ,0-23,0 Tandlægebehandling 394,0 405,7 405,7 395,7-10,0 Øvrig sygesikring 535,4 540,0-0,1 539,9 532,9-7,0 Nettodriftsudgifter 4.041, ,4 0, , ,1-70,0 Bevillingsændringer Mio. kr priser Tillægsbevillinger og 3 ør. 145,0 Nye tillægsbevillinger 0,7 I alt 145,7 Der søges om bevillingsændringer på sygesikringen på i alt 0,7 mio. kr. Det forventes på baggrund af de foreliggende ydelses- og regnskabstal for januar-september 2007, at der vil kunne blive et samlet mindreforbrug på sygesikringen på i alt 60 mio. kr., hvoraf ca. 10 mio. kr. skyldes at kvalitetspuljen ikke fuldt ud bliver brugt i Ifølge overenskomsten med Praktiserende Lægers Organisation skal de uforbrugte midler overføres til Der forventes herefter et mindreforbrug på 50 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på 60 mio. kr. på sygesikringsydelser eksklusiv medicin og et merforbrug på medicin på 10 mio. kr. Da det er regionens første år vanskeliggøres en sammenligning af udviklingen i år med sidste år. Dette indebærer, at det fortsat er vanskeligt at udarbejde en prognose på grundlag af den gennemførte aktivitet/foreliggende regnskabstal for Prognosen er derfor fortsat behæftet med usikkerhed Sygesikringsydelser eksklusiv medicin Budgettet til sygesikringsydelser eksklusiv medicin er i 2. økonomirapport tillagt 120 mio. kr. og udgør i alt mio. kr. Budgettet er fastlagt på baggrund af regnskabet for 2006, hertil er lagt en 41

45 aktivitetsstigning på 2,25 % svarende til den konstaterede stigning i udgifterne fra 2005 til Endvidere er tillagt Danske Regioners skøn over pris og lønudviklingen på i alt 2,5 %. Der foreligger efterhånden flere data over forbruget af sygesikringsydelser i 2007 som viser, at aktivitetsstigningen i 2007 formodentlig bliver mindre end den indarbejdede aktivitetsstigning på 2,25 %. Der er i de første otte måneder af 2007 konstateret en aktivitetsstigning inden for almen praksis på 1,4 % og vedrørende speciallægeydelser på 0,3 %. Aktivitetsstigningerne er således noget lavere end forudsætningen, som er anvendt ved opjusteringen af budgettet. Under forudsætning af at den lavere aktivitetsstigning fortsætter i resten af 2007, må der forventes en mindreudgift i 2007 på ca. 60 mio. kr. Medicin Budgettet til medicin er i 2. økonomirapport tilført 24 mio. kr. så det i alt udgør mio. kr. Beløbet er beregnet på baggrund af regnskabet for 2006, hvortil er lagt en reel vækst på 6,5 % fra 2006 til Lægges regnskabsopgørelsen for perioden fra januar til september 2007 til grund skønnes det, at stigningen fra 2006 til 2007 i alt andrager ca. 7 % eller 0,5 % mere end forudsat i budgettet. Stigningen på 0,5 % betyder en merudgift på ca. 10 mio. kr. Ifølge aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2007 er det lagt til grund, at regionernes udgifter til medicintilskud i 2007 udgør mio. kr. 75 pct. af en eventuel afvigelse mellem dette beløb og udgifterne i regnskabet for 2007 reguleres over bloktilskuddet i 2008 med en foreløbig midtvejsregulering i En eventuel regulering som følge af medicingarantien for 2007 vil dog først kunne blive indarbejdet i bloktilskuddet for Regionen Hovedstadens budget for medicinudgifter er fastlagt svarende til regionens andel af medicingarantien. Under forudsætning af, at andre regioner også konstaterer stigende medicinudgifter kan der forventes en regulering på ca. 25,0 mio. kr. over bloktilskuddet i

46 2.15 Social- og specialundervisningsområdet Omkostningsbevillinger Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget Budget 4. ØR budget Regnskab afvigelse Socialpsykiatri 277,3 272,0-4,8 267,2 267,2 0,0 Handicap 684,7 714,7-5,9 708,8 708,4-0,4 Bevilling i alt 962,0 986,7-10,6 976,1 975,7-0,4 Social- og specialundervisningsområdet er omfattet af krav om balance mellem indtægter og ressourceforbrug opgjort efter omkostningsbestemte principper. Resultatopgørelse social- og specialundervisningsområdet Mio. kr., 2007-priser Budget 2007 Korrig. Budget Nyt budget Forv. Regn. Kommunal takstbetaling 974,5 969,1 990,0 Beboerindtægt 29,3 29,3 29,3 Takstindtægter i alt 981, ,8 998, ,3 Omkostninger Indirekte administrationsomkostninger 19,6 21,5 22,9 22,3 Institutioner - omkostninger 947,6 970,1 953,2 952,9 Direkte admininistrationsomkostninger 14,4 16,6 22,8 22,8 Årets resultat 0,0-4,4-0,6 21,3 I den samlede resultatopgørelse for området viser det nye budget, at takstbetalingerne søges reduceret med 5,4 mio. kr., medens omkostningerne søges reduceret med 9,2 mio. kr. Dette svarer til, at årets resultat nu samlet budgetteres til -0,6 mio. kr. Det budgetterede nettounderskud på 0,6 mio. kr. fordeler sig med et underskud på handicapområdet på 7,3 mio. kr. og et overskud på socialpsykiatriområdet på 6,8 mio. kr. Imidlertid forventes takstindtægterne samlet at blive ca. 21 mio. kr. større end medtaget i budgettet, da belægningen på institutionerne forventes at overstige de forudsætninger om belægningsprocenter, der er lagt til grund for takstberegningen. På handicapområdet drejer det sig om 6,4 mio. kr. og på socialpsykiatriens område 14,5 mio. kr. Derudover medfører forslag til planlagte overførsler på henholdsvis institutionsniveauet og vedrørende den indirekte administration et forventet mindreforbrug på omkostningssiden på 0,9 mio. kr. Samlet er det herefter vurderingen, at det forventede regnskab på området vil udvise et nettooverskud på 21,3 mio. kr. Da det endelige resultat således forventes at udvise et overskud, vil dette blive medtaget i forbindelse med takstberegningerne for

47 Omkostninger, social- og specialundervisningsområdet i alt Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2007-priser Institutionsniveau: Løn 710,8 733,4-10,3 723,1 723,1 0,0 Øvrig drift 194,0 198,6-7,0 191,6 191,2-0,4 Indtægter -16,2-15,9 0,4-15,5-15,5 0,0 Udgifter, netto 888,6 916,1-16,9 899,2 898,9-0,4 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 29,7 26,3 0,0 26,3 26,3 0,0 Renter 23,0 21,4 0,0 21,4 21,4 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 6,3 6,3 0,0 6,3 6,3 0,0 Omkostninger 947,6 970,1-16,9 953,2 952,9-0,4 Direkte henførbar administration: Løn 12,8 14,7 0,0 14,7 14,7 0,0 Øvrig drift 1,1 1,4 6,2 7,6 7,6 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 13,9 16,1 6,2 22,3 22,3 0,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter tjenestemandspensioner -0,4-0,4 0,0-0,4-0,4 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 0,9 0,9 0,0 0,9 0,9 0,0 Omkostninger 14,4 16,6 6,2 22,8 22,8 0,0 Bevilling, omkostninger i alt 962,0 986,7-10,6 976,1 975,7-0,4 Omkostningerne på socialområdet reduceret med netto 10,6 mio. kr. Reduktionen kan henføres til handicapområdet med 5,9 mio. kr. og socialpsykiatri med 4,8 mio. kr. Hvis regnskabsresultatet skulle udvise enten et mer- eller mindreforbrug, vil dette efter gældende regler blive søgt genbevilget i forbindelse med forelæggelse af 1. økonomirapport

48 Socialpsykiatri Resultatopgørelse socialpsykiatri Mio. kr., 2007-priser Budget 2007 Korrig. Budget Nyt budget Forv. Regn. Kommunal takstbetaling 265,8 268,1 282,6 Beboerindtægt 12,5 12,5 12,5 Takstindtægter i alt 282,9 278,3 280,6 295,1 Omkostninger Indirekte administrationsomkostninger 5,6 6,2 6,6 6,4 Institutioner - omkostninger 273,2 268,9 264,1 264,1 Direkte admininistrationsomkostninger 4,1 3,1 3,1 3,1 Årets resultat 0,0 0,1 6,8 21,4 Som anført i kolonnen nyt budget søges takstindtægterne øget med 2,3 mio. kr., og omkostningsbudgettet på institutionsområdet søges netto reduceret med 4,4 mio. kr., hvorefter der budgetteres med et overskud på 6,8 mio. kr. Imidlertid viser takstindtægterne beregnet på baggrund af de aktuelle belægningsprocenter en forventet merindtægt på 14,5 mio. kr., hvilket skyldes, at der har været en høj belægningsprocent på døgntilbuddene, der er de tilbud med høje takster og en lavere belægning på dag- og udslusningstilbud samt på hjemløse området, der generelt har en lav takst. Herudover forventes de indirekte administrationsomkostninger reduceret med 0,2 mio. kr. Samlet forventes der således på området et overskud på 21,4 mio. kr. Bevillingsområde socialpsykiatri I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2007 blev der ikke budgetteret med midler til Lænkeambulatoriet, da det blev opfattet som en opgave, der overgik til kommunerne. Det har efterfølgende vist sig, at driftsoverenskomsten er overført til Region Hovedstaden, som en del af delingsaftalen, idet lænkeambulatoriet betragtes som en afdeling af amtets misbrugscenter, Nordsjællands Misbrugscenter, som i sin helhed er overgået til regionen. Der søges derfor i 4. økonomirapport 2007 om forhøjelse af udgiftsbudgettet på 2,3 mio. kr. til Lænkeambulatoriet, og der søges ligeledes om forhøjelse af indtægtsbudgettet på tilsvarende beløb. Forhøjelserne søges for både budget 2007 og budget I 2007 er der bevilget puljetilskud fra Socialministeriet til Orion og Lunden med 7,1 mio. kr. Tilskuddet til Orion udgør 2,1 mio. kr. og anvendes til fortsat drift af Orions flexboliger og Hostel. Tilskuddet til Lunden udgør 5,0 mio. kr. og anvendes til fortsat drift af botilbud for udadreagerende sindslidende. Tilskuddene søges indarbejdet i budgettet som reduktion af omkostningerne på institutionernes budgetter. Tilskuddene er indtil videre givet fra 2007 til 2010, og er medtaget i takstberegningen for

49 Der søges derudover om en omplacering på 0,1 mio. kr. fra drift til indtægter for at nedskrive indtægtsbudgettet på Svendebjerggård, da tilbuddets budget for beboerindtægter tidligere har været sat for højt. Omplaceringen sker indenfor egen ramme. På udgiftssiden forventes ingen større afvigelser i forhold til det nye budget. Omkostninger socialpsykiatri Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2007-priser Institutionsniveau: Løn 190,5 190,0 1,2 191,2 191,2 0,0 Øvrig drift 68,6 68,4-6,1 62,3 62,3 0,0 Indtægter -5,0-4,7 0,1-4,6-4,6 0,0 Udgifter, netto 254,1 253,7-4,8 248,9 248,9 0,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 10,7 8,5 8,5 8,5 0,0 Renter 7,9 6,2 6,2 6,2 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 0,5 0,5 0,5 0,5 0,0 Omkostninger 273,2 268,9-4,8 264,1 264,1 0,0 Direkte henførbar administration: Løn 3,8 2,8 2,8 2,8 0,0 Øvrig drift 0,2 0,2 0,2 0,2 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 4,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter tjenestemandspensioner -0,1-0,1-0,1-0,1 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 0,2 0,2 0,2 0,2 0,0 Omkostninger 4,1 3,1 0,0 3,1 3,1 0,0 Bevilling, omkostninger i alt 277,3 272,0-4,8 267,2 267,2 0, Region Hovedstaden Handicap Resultatopgørelse Region Hovedstaden - Handicap Som det fremgår af nedenstående tabel, kolonnen for nyt budget, foreslås i nyt budget indtægterne reduceret med 7,7 mio. kr., medens omkostningerne foreslås reduceret med netto 5,0 mio. kr. Samlet budgetteres der nu med en samlet ubalance på 7,3 mio. kr. I forhold til det forventede regnskab er det vurderingen, at området vil være i balance, da belægningen på institutionerne forventes at overstige de forudsætninger om belægningsprocenter, der er lagt til grund for takstberegningen, jf. kolonnen forventet regnskab. Hvis det endelige resultat skulle udvise et underskud i forhold til takstindtægterne, skal dette underskud medtages i forbindelse med takstberegningerne for

50 Mio. kr., 2007-priser Budget 2007 Korrig. Budget Nyt budget Forv. regns. Kommunal takstbetaling 708,7 701,0 707,4 Beboerindtægt 16,8 16,8 16,8 Takstindtægter i alt 698,7 725,5 717,8 724,2 Omkostninger Indirekte administrationsomkostninger 14,0 15,4 16,3 15,9 Institutioner - omkostninger 674,4 701,2 689,1 688,7 Direkte admininistrationsomkostninger 10,3 13,5 19,7 19,7 Årets resultat 0,0-4,6-7,3-0,1 Bevillingsområde Region Hovedstaden - Handicap Der foreslås, som det fremgår af nedenstående tabel, kolonnen korrektioner i 4. økonomirapport, en samlet en reduktion af omkostningsbudgettet på 5,9 mio. kr., der hovedsageligt kan henføres til følgende: Omkostningsbudgettet reduceres med 17,9 mio. kr., grundet den planlagte lukning af botilbuddet Tyringevej. Reduktionen modsvares nogenlunde af en tilsvarende reduktion af takstindtægterne. Ekstraordinære udgifter til ressourcekrævende beboere på Nødebogård og Trekløveren medfører behov for forøgelse af budgettet med 7,1 mio. kr., som modsvares af tilsvarende takstindtægter. Herudover medfører åbning af et nyt ungdomsklubtilbud på Geelsgårdskolen en forøgelse af budgettet med 1,6 mio. kr., som modsvares af tilsvarende takstindtægter. Endelig fastsættelse af huslejen til Center for Syn og Kommunikation medfører øgede udgifter på 1,4 mio. kr., som modsvares af tilsvarende takstindtægter. Derudover medfører diverse mindre justeringer inden for det samlede institutionsområde en samlet forhøjelse på 1,9 mio. kr., som modsvares af tilsvarende takstindtægter. Derudover er der, som konsekvens af den ændrede fordeling mellem administration og institutionsbudget i budget 2008, foretaget en tilsvarende tilretning i budget 2007 med flytning af 6,2 mio. kr. fra institutionsniveauet til den direkte administration. Ændringen er hovedsageligt begrundet i varetagelse af support, udviklings- og implementeringsopgaver på it-området. I det forventede regnskab er der medtaget en planlagt overførsel til 2008 på 0,4 mio. kr. til indkøb af en maskine til snedkerværkstedet på AKU center Højagergaard. 47

51 Omkostninger Region Hovedstaden Handicap Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2007-priser Institutionsniveau: Løn 520,3 543,4-11,5 531,9 531,9 0,0 Øvrig drift 125,4 130,2-0,9 129,3 128,9-0,4 Indtægter -11,2-11,2 0,3-10,9-10,9 0,0 Udgifter, netto 634,5 662,4-12,1 650,3 649,9-0,4 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 19,0 17,8 17,8 17,8 0,0 Renter 15,1 15,2 15,2 15,2 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 5,8 5,8 5,8 5,8 0,0 Omkostninger 674,4 701,2-12,1 689,1 688,7-0,4 Direkte henførbar administration: Løn 9,0 11,9 11,9 11,9 0,0 Øvrig drift 0,9 1,2 6,2 7,4 7,4 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 9,9 13,1 6,2 19,3 19,3 0,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, tjenestemandspensioner -0,3-0,3-0,3-0,3 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 0,7 0,7 0,7 0,7 0,0 Omkostninger 10,3 13,5 6,2 19,7 19,7 0,0 Bevilling, omkostninger i alt 684,7 714,7-5,9 708,8 708,4-0,4 48

52 2.16 Regional udvikling Omkostningsbevillinger Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektio- Nyt Forventet Forventet Budget budget ner 4. ør budget regnskab afvigelse Kollektiv trafik 378,3 379,5 0,0 379,5 379,5 0,0 Erhvervsudvikling 68,6 68,6 0,0 68,6 52,6-16,0 Miljøområdet 97,5 94,2 0,0 94,2 76,2-18,0 Øvrig regional udvikling 47,1 47,1 0,0 47,1 11,6-35,5 Bevilling i alt 591,5 589,4 0,0 589,4 519,9-69,5 Det regionale udviklingsområde er omfattet af krav om balance mellem ressourceforbrug og indtægter opgjort efter omkostningbestemte principper. Resultatopgørelse regional udvikling i alt Mio. kr., 2007-priser Budget 2007 Korrig. Budget Nyt budget Forv.regn. Statsligt bloktilskud 476,9 478,1 478,1 478,1 Kommunalt udviklingsbidrag 175,9 175,9 175,9 175,9 Finansiering i alt 652,8 654,0 654,0 654,0 Omkostninger Indirekte administrationsomkostninger 13,9 15,3 16,2 15,8 Aktivitetsmidler - omkostninger 591,5 589,4 589,4 519,9 Direkte admininistrationsomkostninger 47,5 49,3 49,3 49,3 Årets resultat -0,1 0,0-0,9 69,0 I resultatopgørelsen for området regional udvikling udviser årets resultat, at der forventes et mindreforbrug på 69 mio. kr. forstået på den måde, at statens bloktilskud og det kommunale udviklingsbidrag på finansieringssiden overstiger de samlede omkostninger. Mindreforbruget kan primært henføres til uforbrugte midler på aktivitetsområderne miljø, erhvervsudvikling og øvrig regional udvikling med hhv. 18 mio. kr., 16 mio. kr. og 36 mio. kr. De indirekte administrationsomkostninger i nyt budget er forøget med 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, mens stigningen i regnskabet kun forventes at udgøre 0,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. 49

53 Omkostninger regional udvikling i alt Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ør Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2007-priser Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 593,2 647,0 0,0 647,0 576,9-70,1 Indtægter -0,6-53,2 0,0-53,2-52,6 0,6 Udgifter, netto 592,6 593,8 0,0 593,8 524,3-69,5 Aktiverede anskaffelser -18,8-22,1 0,0-22,1-22,1 0,0 Afskrivninger 11,7 11,7 0,0 11,7 11,7 0,0 Renter 6,0 6,0 0,0 6,0 6,0 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 591,5 589,4 0,0 589,4 519,9-69,5 Der er ingen korrektioner i forhold til omkostningsbevillingen i det gældende budget. Kollektiv trafik Omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ør Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2007-priser Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 378,3 432,1 432,1 432,1 0,0 Indtægter -52,6-52,6-52,6 0,0 Udgifter, netto 378,3 379,5 0,0 379,5 379,5 0,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 378,3 379,5 0,0 379,5 379,5 0,0 Der er ingen korrektioner i forhold til omkostningsbevillingen i det gældende budget. Der pågår p.t. en afklaring af finansieringen af tjenestemandspensioner ved lokalbanerne. 50

54 Erhvervsudvikling Omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2007-priser Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 68,6 68,6 68,6 52,6-16,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 68,6 68,6 0,0 68,6 52,6-16,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 68,6 68,6 0,0 68,6 52,6-16,0 Der er ingen korrektioner i forhold til omkostningsbevillingen i det gældende budget. Udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien har taget længere tid end forventet. De fleste projekter igangsættes først i slutningen af 2007, hvorfor der er brug for de uforbrugte midler i Der søges derfor om overførsel af 16,0 mio. kr. til Miljøområdet Omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2007-priser Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 98,6 98,6 98,6 80,6-18,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 98,6 98,6 0,0 98,6 80,6-18,0 Aktiverede anskaffelser -18,8-22,1-22,1-22,1 0,0 Afskrivninger 11,7 11,7 11,7 11,7 0,0 Renter 6,0 6,0 6,0 6,0 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 97,5 94,2 0,0 94,2 76,2-18,0 Der er ingen korrektioner i forhold til omkostningsbevillingen i det gældende budget. Der forventes søgt overført 18 mio. kr. til budgettet for Mindreforbruget i 2007 er begrundet i, at fusionsprocessen har medført at administrationen først er kommet over i en normal driftssituation i efteråret 2007 med deraf følgende konsekvenser for forbruget. 51

55 Administrationen forventer udover den normale produktion at kunne afvikle dette efterslæb i løbet af en 1-2 årig periode. Øvrig regional udvikling Omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2007-priser Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 47,7 47,7 47,7 11,6-36,1 Indtægter -0,6-0,6-0,6 0,0 0,6 Udgifter, netto 47,1 47,1 0,0 47,1 11,6-35,5 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelser tjenestemandspensioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 47,1 47,1 0,0 47,1 11,6-35,5 Der er ingen korrektioner i forhold til omkostningsbevillingen i det gældende budget. Der forventes samlet set et mindreforbrug på 35,5 mio. kr. på området øvrig regional udvikling. Uddannelsesområdet Regionsrådet har først for nylig vedtaget kriterier for uddeling af de to puljer til voksen- og ungdomsuddannelser samt SoSu-uddannelsen. Der forventes kun få ansøgere i første ansøgningsrunde og ikke noget forbrug i På den baggrund forventes den samlede pulje på 30 mio. kr. søgt overført til budget Kulturområdet Regionsrådet forventer først i 2008 i forbindelse med den regionale udviklingsplan at lægge rammer for kulturmidlernes anvendelse. Mindreforbruget i 2007 på 3,3 mio. kr. forventes derfor søgt overført til budget Øresund og internationalt arbejde Pga. forsinkelser for igangsættelsen af Interreg IV programmet forventes 0,5 mio. kr. vedr. medfinansiering af teknisk-administrativ assistance til Interreg IV søgt overført til budget RUP og letbane Letbaneprojektet er blevet forsinket bl.a. beroende på en afklaring af kommunernes deltagelse. Der foreslås foreløbig en overførsel til budget 2008 af budgettet i 2007 på 3,0 mio. kr. til letbaneprojektet. Samtidig forventes der et merforbrug på RUP på 0,7 mio. kr., som hovedsageligt vedrører en OECD-analyse, hvilket vil medføre, at andre forventede overførsler vil blive reduceret tilsvarende. 52

56 2.17 Administration Omkostningsbevilling Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektio- Nyt budget Forventet Forventet Budget budget ner 4. ØR regnskab afvigelse Bevilling administrationen 764,8 1038,5-133,8 904,7 887,2-17,5 Oversigt over tillægsbevillinger omkostninger Mio. kr priser Tillægsbevilling Tillægsbevillinger 1. ØR 100,7 Tillægsbevillinger 2. ØR 144,9 Tillægsbevillinger 3. ØR 28,1 Tillægsbevillinger 4. ØR -133,8 I alt 139,9 Tillægsbevillinger Administrationsbudgettet foreslås netto reduceret med 133,8 mio. kr. Reduktionen består i hovedsagen af overførsler mellem administrations- og sundhedsområdet på 146,1 mio. kr. samt ansøgning om tillægsbevilling på 12,3 mio. kr. Ændringerne kan hovedsageligt henføres til følgende: Budgettet til den centrale barselsfond udgør 187,2 mio. kr., hvoraf 181,2 mio. kr. er finansieret af sundhedsområdet, mens de resterende 6 mio. kr. er finansieret af de øvrige aktivitetsområder. På sundhedsområdet tilbageføres budget til virksomhederne, svarende til prognosen for refusion for hele året Prognosen er baseret på den faktiske refusion til og med september måned og en proportional fremskrivning til hele året. Prognosen for alle regionens arbejdspladser udviser samlet set for 2007 en refusion på 179,3 mio. kr., heraf kan 174 mio. kr. henføres til sundhedsområdet. Beløbet bliver i denne rapport overført til hospitalerne. Restbudgettet i barselsfonden på sundhedsområdet på 7,2 mio. kr., forventes søgt overført til budget 2008 i forbindelse med 1. økonomirapport, hvor der ligeledes vil blive reguleret for ændringer i forhold til den faktiske refusionsopgørelse for hele året i regnskab Udgifter i forbindelse med udbetaling af tjenestemandspensioner til personer, der er gået på pension inden , påhviler staten. Regionen skal imidlertid administrere ordningen for de tjenestemænd, der er gået på pension med 100 pct. statsrefusion. Det statslige refusionsbeløb, som Personalestyrelsen i første omgang udmeldte til Region Hovedstaden, indeholdt udover refusion vedrørende Københavns og Frederiksborg amter samt H:S og HUR endvidere refusion vedrørende Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune. Det er imidlertid efterfølgende forudsat, at de statsligt overtagne pensionsudgifter vedrørende sidstnævnte kommuner administreres af disse kommuner selv. Der er som følge heraf foretaget en korrektion af det statslige refusionsbeløb på 135 mio. kr. og en tilsvarende reduktion af de forventede udgifter. Det afsatte beløb på området udgør herefter på både udgifts- og indtægtssiden 623 mio. kr. De tidligere H:S hospitaler har i deres budget indarbejdet midler, som kompenserer hospitalerne for merudgifter som følge af den løbende konvertering af tjenestemandsstillinger til overenskomststil- 53

57 linger. For at sidestille hospitalerne er der i 2007 overført 2 mio. kr. til de tidligere amtslige hospitaler. Kompensationsbeløbet er beregnet efter modellen, som anvendes på de tidligere H:S hospitaler. Til dækning af udgifter til revision m.v. i forbindelse med nedlæggelse af de hidtidige enheder foreslås administrationsbudgettet ved en tillægsbevilling forhøjet med 3 mio. kr., modsvares af et tilsvarende mindreforbrug på sundhedsområdet, fælles. Beløbet er forlods fratrukket nettoformuen fra de nedlagte enheder inden fordeling til de nuværende enheder. Udgiften til bestyrelse af boet er således 100 pct. finansieret af nettoformuen. På it-området forventes der et samlet merforbrug på 46,5 mio. kr. i Af dette merforbrug kan 15 mio. kr. henføres til ekstraordinære engangsudgifter i forbindelse med etablering og organisering af Koncern IT. Det drejer sig om konsulentudgifter, ekstraordinære etableringsudgifter vedr. lejemålet i Borgervænget samt ekstraordinære it-driftsudgifter. Der søges i denne rapport om tillægsbevilling til dækning af dette merforbrug. Merforbruget modsvares af et mindreforbrug på anlægsområdet vedrørende epj-handlingsplanen på 12,3 mio. kr., samt en overførsel fra sundhedsområdet, fælles, på 2,7 mio. kr. I mødesagen fra februar om den økonomiske situation, blev der forudsat en besparelse på it-området på 16 mio. kr. i 2007 stigende til 32 mio. kr. i Besparelsen blev begrundet i effektiviseringsgevinster på den centrale it-funktion som konsekvens af fusionsfordele. Af den samlede besparelse på 16 mio. kr. var de 5 mio. kr. forudsat at ske på lønbudgettet. Personalesituationen ultimo 2007 er således, at der ikke er problemer med at realisere den planlagte besparelse på 10 mio. kr. i 2008 på lønbudgettet. I forhold til den indarbejdede besparelse på øvrig drift på 11 mio. kr. i 2007 har det ikke i fuldt omfang og med den forventede hastighed været muligt at opnå besparelse allerede i Der forventes således et merforbrug på 7 mio. kr., som forudsættes modsvaret af en reduktion af Koncern IT's budget for Det resterende merforbrug på 25 mio. kr. kan henføres til permanente merudgifter til licenser og driftsaftaler, der ikke har været dækning for i grundbudgettet. Der søges om tillægsbevilling på beløbet ved en overførsel fra sundhedsområdet, fælles. Planlagte overførsler fra 2007 til 2008 På administrationsområdet forventes senere forelagt genbevillinger i 2008 som følge af forskydninger på netto 17,5 mio. kr. På kommunikationsområdet drejer det sig om 1,3 mio. kr. På personaleområdet forventes der overført 13,1 mio. kr. Som tidligere nævnt søges der overført 7,2 mio. kr. vedr. barselsfonden. Forsinkelse vedrørende det nye journalsystem medfører overførsel på 1 mio. kr. På Regionsgården må der udsættes istandsættelsesarbejder svarende til 1,9 mio. kr. Hertil kommer en negativ overførsel på 7 mio. kr. vedrørende it. Fordeling af administrationsbudgettet mellem regionens tre aktivitetsområder På administrationsområdet skal omkostningsbevillingen opdeles på de tre aktivitetsområder: Sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling. Omkostningsbevillingen, der overføres til de tre aktivitetsområder, består dels af et beløb, der kan henføres direkte, dels af et beløb, som er fordelt ud fra en fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen er de tre aktivitetsområders budgetsummer. 54

58 Korrektionen i den samlede omkostningsbevilling til administration kan henføres til ændringerne i den bagvedliggende udgiftsbevilling, jf. de ovenfor beskrevne ændringer. Hovedparten af ændringerne relaterer sig til sundhedsområdet, hvorfor der er foretaget en revurdering af snitfladen mellem direkte og indirekte henførbare udgifter. Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektio- Nyt Forventet Forventet Budget budget ner 4. ØR budget regnskab afvigelse Lønudgifter 450,2 508,5-176,3 332,2 325,0-7,2 Øvrige driftsudgifter 1.154, ,4-93, , ,6-10,3 Driftsudgifter i alt 1.604, ,8-269, , ,6-17,5 Indtægter -842,8-767,4 135,9-631,5-631,5 0,0 Nettodriftsudgifter 762, ,4-133,8 902,6 885,1-17,5 Omkostninger 2,7 2,1 0,0 2,1 2,1 0,0 Omkostningsbevilling 764, ,5-133,8 904,7 887,2-17,5 Direkte henførbare adm.omk. fordeles til: Sundhedsområdet (hovedkonto 1) 126,5 355,6-174,0 181,6 181,6 0,0 Social- og specialundervisningsområdet (hovedkonto 2) 14,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Regional udvikling (hovedkonto 3) 47,5 49,3 0,0 49,3 49,3 0,0 Direkte henførbare adm.omk. i alt 188,4 404,9-174,0 230,9 230,9 0,0 Indirekte henførbare adm.omk. fordeles til: Sundhedsområdet (hovedkonto 1) 543,0 596,8 37,9 634,7 618,2-16,5 Social- og specialundervisningsområdet (hovedkonto 2) 19,6 21,5 1,4 22,9 22,3-0,6 Regional udvikling (hovedkonto 3) 13,9 15,3 0,9 16,2 15,8-0,4 Indirekte henførbare adm.omk. i alt 576,5 633,6 40,2 673,8 656,3-17,5 Ikke fordelt administrationsbudget (hovedkonto 4) % svarende til 230,9 mio. kr. af administrationsbudgettet kan henføres direkte til områderne, heraf 182 mio. kr. til sundhed og 49 mio. kr. til regional udvikling. 74% svarende til 673,8 mio. kr. af administrationsbudgettet er kun indirekte henførbart til områderne, og fordeles i overensstemmelse med budget- og regnskabsreglerne til de tre områder efter en fordelingsnøgle baseret på deres andel af budgetsummen. Sundhedsområdet belastes med 635 mio. kr., mens social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde belastes med henholdsvis 23 og 16 mio. kr. Denne del af administrationsomkostningerne er et udtryk for, hvor meget de tre områder trækker på den fælles administration i koncernstabene, og er ikke et beløb de tre aktivitetsområder kan disponere over som en del af deres bevilling. Forventede planlagte overførsler til 2008 på 17,5 mio. kr. medfører, som det fremgår af kolonnen forventet regnskab og forventet afvigelse, at de fordelte indirekte administrationsomkostninger reduceres til 656,3 mio. kr. 55

59 3. Anlægsinvesteringer Det korrigerede anlægsbudget 2007 udgør 1.369,2 mio. kr. I denne rapport søges indarbejdet bevillingsændringer på i alt 35,3 mio. kr., således at det nye korrigerede anlægsbudget udgør 1.404,5 mio. kr. Ændringen består af bevillingsmæssige konsekvenser af godkendte anlægsprojekter i regionsrådet i september, oktober og november måned. Desuden er indarbejdet konsekvenser af beslutninger der udmøntes i denne rapport. Endelig er der indarbejdet konsekvenser af sagen om tillægsbevilling til ti rammebevillinger til hospitalerne til anskaffelse af medicoteknisk apparatur. Sagen forelægges parallelt med økonomirapporten og medfører ikke merudgifter. Ændringerne er nærmere beskrevet nedenfor. På baggrund af det forventede regnskabsresultat, forventes på nuværende tidspunkt overførsler til 2008, som følge af tidsforskydninger, på i størrelsesordenen 366 mio. kr. De forventede overførsler fremgår af bilag 2. Når regnskabsresultatet for 2007 foreligger, vil overførsler til budget 2008 blive indarbejdet i 1. økonomirapport Bevillingsændringer mio. kr. Bevillingsændringer mellem 3.- og 4. økonomirapport Tillægsbevilling til mammografiscreening på 20,4 mio. kr. hvoraf 19,9 mio. kr. finansieres af medicoteknisk pulje og 0,5 mio. kr. finansieres af Bornholm Hospitals driftsbudget 0,5 Udskiftning af MR- og CT-scannere på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital (lånefinansieres) 32,9 Indledende projektering vedrørende gennemførelse af hospitals- og psykiatriplanerne (lånefinansieres) 15,7 Teknisk korrektion vedrørende låneadgang til stråleterapiudbygningen på Rigshospitalet -2,5 Bevillingsændringer i 4. økonomirapport Modernisering af operations- og opvågningsstue - merforbrug finansieret af Bispebjerg Hopitals driftsbudget 1,0 Mindreforbrug vedrørende EPJ-projekt. Modsvares af merforbrug på ITdrift -12,3 I ALT 35,3 Bevillingsændringer På regionsrådets septembermøde godkendtes en tillægsbevilling til udbygning af regionens brystkræftscreening på 20,4 mio. kr. i Udgifterne finansieres med 19,9 mio. kr. fra den medicotekniske apparaturpulje, mens de resterende 0,5 mio. kr. tilvejebringes ved overførsel fra Bornholm Hospitals driftsbudget. Regionsrådet godkendte i oktober en samlet anlægsbevilling på 38 mio. kr. til udskiftning af to MRscannere og en CT-scanner på Rigshospitalet samt en CT-scanner på Bispebjerg Hospital. Heraf finansieres 32,9 mio. kr. af lånoptagelse i henhold til særlig låneadgang i Finansloven for 2007, mens de resterende 5,1 mio. kr. finansieres af medicoteknisk apparaturpulje i budget

60 På samme møde godkendtes en anlægsbevilling på 15,7 mio. kr. til indledende projektering i forbindelse med gennemførelse af hospitals- og psykiatriplanerne. Der er til finansiering af udgifterne søgt lånedispensation i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i henhold til særlig lånepulje i Endelig har regionsrådet godkendt en nedsættelse af anlægsbevillingen til stråleterapiudbygningen på Rigshospitalet med 1,9 mio. kr. grundet at etableringen af et rum til særligt stråleudstyr er blevet afbrudt. Samtidig er der en teknisk korrektion af låneadgangen til stråleterapiudbygningen, som skyldes at et uudnyttet låneadgang i 2006, fejlagtigt er blevet prisfremskrevet i budget Rådighedsbeløbet nedsættes derfor med 2,5 mio. kr. Der er vedrørende projektet modernisering af operations- og opvågningsstue på Bispebjerg Hospital et merforbrug på 1 mio. kr. i forhold til anlægsbevillingen og det afsatte rådighedsbeløb i budget Merforbruget skyldes, at el-arbejderne er blevet væsentligt dyrere end forudsat, og at det af hensyn til overholdelse af tidsplanen har været nødvendigt at gennemføre projektet med en del overarbejdsbetaling. Merforbruget finansieres af midler på hospitalets driftsbudget, der overføres til anlægsprojektet i denne rapport. Der er i forbindelse med etablering af EPJ på sundhedsområdet et mindreforbrug på 12,3 mio. kr. Mindreforbruget modsvares af et merforbrug på it-driftsbudgettet, der bl.a. skyldes en række ekstraordinære udgifter i forbindelse med etableringen og organiseringen af it-driftsorganisationen. Ændringer finansieret inden for anlægsbudgettet Der er på regionsrådets møde i september godkendt en tillægsbevilling på 4,4 mio. kr. til ombygning af psykiatrisk klinik på Rigshospitalet. Merudgiften finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af rådighedsbeløbet til reorganisering af intensive sengepladser på Amager Hospital, der som følge af hospitalsplanen ikke længere er aktuel. På samme møde godkendte regionsrådet modtagelse af en fondsdonation på 8,3 mio. kr. fra Tryg- Fonden til finansiering af en anlægsbevilling til etablering af en helikopterlandingsplads ved Bornholms Hospitals akutmodtagelse. Samtidig blev der meddelt såvel en udgifts- som en indtægtsbevilling på de 8,3 mio. kr., således at projektet er udgiftsneutralt for regionen. Regionsrådet har på oktobermødet godkendt en udmøntning af en pulje til miljøforbedrende investeringer i 2007 på 8 mio. kr. og 3,6 mio. kr. af en pulje til energibesparende investeringer afsat i budget De 11,6 mio. kr. er fordelt på 6 anlægsbevillinger til henholdsvis Amager Hospital, Bispebjerg Hospital og Nordsjællands Hospital. Desuden godkendtes en anlægsbevilling på 23 mio. kr. til indledende anlægsarbejder på Herlev Hospital som følge af hospitalsplanen. Udgiften på 4,9 mio. kr. i 2007 finansieres af tidsforskydninger på projekt vedrørende energianlæg, varmevekslere og dampanlæg på Herlev Hospital. Beløbet tilbageføres i 2008 fra anlægspuljen til implementering af hospitals- og psykiatriplanerne. Sag der forelægges parallelt med 4. økonomirapport Regionsrådet godkendte i juni måned ti rammebevillinger til anskaffelse af medicoteknisk apparatur på hospitalerne. Beløbet på i alt 93,8 mio. kr. blev udmøntet fra den medicotekniske apparaturpulje 57

61 afsat i budget Der resterer 24,3 mio. kr. af denne pulje, der nu søges udmøntet som tillægsbevillinger til de ti allerede givne rammebevillinger. Der vil herefter være udmøntet i alt 118,1 mio. kr. som rammebevillinger til hospitalernes disposition i Byggerier efter almenboligloven Boliger til handicappede opført efter almenboligloven bruttoudgifter i budget 2007 Beboerindskudsrefusion/servicearealtilskud Regionens Egenfinansiering kr. Boligdel - lån Boligdel/servicearealer - udgift Udvidelse af Kamager Hulegården og Søhuset Botilbud i Lyngby-Taarbæk I alt Der er i regionen tre byggerier, der opføres efter almenboligloven. Det drejer sig om ovenstående boliger til handicappede. Alle byggerierne er igangsat i Københavns Amt. Byggerierne færdiggøres i Der har vedrørende Hulegården/Søhuset og Botilbudet i Lyngby- Taarbæk været forhandlinger med henholdsvis Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner om en overtagelse af institutionerne. Foreløbigt er beslutningerne herom udskudt. Regionen vil således skulle afholde driftsudgifter i 2007 og 2008 for disse institutioner. Der er taget højde for disse udgifter i budget 2007 og budget Når byggerierne er afsluttet skal der hjemtages servicearealtilskud og beboerindskudsrefusion hos Socialministeriet, således at regionens forudsatte egenfinansiering på 8 mio. kr. kan overholdes. Det er ikke muligt at nå at hjemtage disse tilskud i år, hvorfor de forventede indtægter på i alt ca. 5 mio. kr. vil blive søgt overført til budget Nettoudgifterne i 2007 forventes derfor at udgøre godt 13 mio. kr. Der er til byggeriernes boligdel optaget byggekreditter, der efter lovgivningen skal konverteres til realkreditlån når byggerierne er færdige. For så vidt angår udvidelsen af Kamager vil dette ske i år. Byggekreditten vedrørende Hulegården og Søhuset vil blive forlænget til ind i 2008, idet byggesagen ikke kan afsluttes i år, grundet en tvist med Herlev Kommune. Byggekreditten til botilbudet i Lyngby-Taarbæk Kommune løber frem til udgangen af marts

62 Anlægsinvesteringer - oversigt Mio. kr., 2007-priser Vedtaget budget 2007 Korrigeret budget 2007 Ændringer 4. øk. Rapport Nyt budget 2007 Forventet regnskab Forventet overførsel til 2008 Amager Hospital 4,6 7,0-3,4 3,6 1,6 1,8 Reorganisering af intensive sengepladser 4,6 4,6-4,4 0,2 0,0 0,0 Ramme til medicoteknisk udstyr 2,4 0,5 2,9 1,6 1,3 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) 0,5 0,5 0,0 0,5 Bispebjerg Hospital 19,0 37,8 16,6 54,4 34,1 20,4 Modernisering af operations- og opvågningsstue * 6,0 7,5 1,0 8,5 8,5 0,0 Tagrenovering 7,0 7,0 7,0 7,0 0,0 Totalrenovering kirurgisk sengeafsnit 6,0 6,0 6,0 6,0 0,0 Anskaffelse af PET-CT scanner 0,0 0,4 0,4 0,5 0,0 Ramme til medicoteknisk udstyr 13,4 2,0 15,4 8,6 6,8 Etablering/udbygning af mammografiscreening 3,5 3,1 6,6 3,5 3,1 Udskiftning af CT-scanner 9,5 9,5 0,0 9,5 Miljøforbedrende og energibesparende inv. (udskiftning af cirkulationspumper) 1,0 1,0 0,0 1,0 Bornholms Hospital 4,7 4,4 9,1 2,5 6,6 Ramme til medicoteknisk udstyr 4,7 0,7 5,4 1,7 3,7 Etablering/udbygning af mammografiscreening 3,7 3,7 0,8 2,9 Etablering af helikopterlandingsplads, netto (brutto 8,3 mio. kr.) 0,0 0,0 0,0 0,0 Frederiksberg Hospital 5,5 11,4 0,9 12,3 11,4 0,9 Renovering af klimaskærm 2,6 2,6 2,6 2,6 0,0 Renovering af tekniske installationer 2,9 2,9 2,9 2,9 0,0 Ramme til medicoteknisk udstyr 5,9 0,9 6,8 5,9 0,9 Gentofte Hospital 107,6 110,3 18,2 128,5 119,7 8,8 Renovering - fase 1, inkl. Spydspids 93,0 83,9 15,9 99,8 99,8 0,0 Rådne og utætte vinduer 8,8 8,8 8,8 8,8 0,0 Nedbrudte og utætte tage 5,8 5,8 5,8 5,8 0,0 Ramme til medicoteknisk udstyr 11,8 2,3 14,1 5,3 8,8 Glostrup Hospital 76,1 126,6 2,0 128,6 91,7 37,0 Renoveringsplan samlet, inklusiv renoveringsbetinget apparatur 70,6 108,8 108,8 76,9 32,0 Børnehospital 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Parkeringsforhold 2,5 2,5 2,5 1,0 1,5 Ventilationsanlæg, mellembygning 3,0 3,0 3,0 3,0 0,0 Nødstrømsanlæg 0,0 5,1 5,1 5,1 0,0 Renovering af hoved-el 0,0 3,3 3,3 1,8 1,5 Ramme til medicoteknisk udstyr 3,9 2,0 5,9 3,9 2,0 Herlev Hospital 27,0 261,8-12,4 249,4 147,9 101,5 Amtsligt institut for medicinsk uddannelse, spydspids 19,0 19,0 19,0 15,0 4,0 Renovering af toiletter (bl.a. handicap) 2,5 2,5 2,5 0,3 2,2 Udskiftning af utætte afløbsrør 2,5 2,5 2,5 2,0 0,5 Udskiftning af utætte vandrør 3,0 3,0 3,0 1,5 1,5 Stamcellelaboratorium 0,0 6,7 6,7 6,7 0,0 Energianlæg, varmevekslere og dampanlæg 0,0 20,2-4,9 15,3 12,2 3,1 Etablering af de fysiske rammer og installation af cyklotron 0,0 7,0 7,0 2,0 5,0 2 CT scannere Radiologisk afd. og 2 CT scannere Stråleterapien 0,0 2,7 2,7 2,7 0,0 Strålekapacitet 0,0 177,7-15,9 161,8 93,2 68,6 Indretning af lokaler til Herceptinbehandling 0,0 0,4 0,4 0,4 0,0 Scanner (to-hoved gamma kamera) 0,0 10,4 10,4 1,0 9,4 Ramme til medicoteknisk udstyr 7,9 3,5 11,4 5,0 6,4 59

63 Etablering/udbygning af mammografiscreening 1,8 1,8 1,0 0,8 Indledende anlægsarbejder som følge af hospitalsplanen 4,9 4,9 4,9 0,0 Hvidovre Hospital 52,3 136,2 10,6 146,8 90,6 56,2 Tagrenovering og ventilationsprojekt 52,3 71,6 71,6 33,6 38,0 MR-scanner 0,0 13,5 13,5 13,5 0,0 Isolationsstuer 0,0 32,1 32,1 30,1 2,0 Ramme til medicoteknisk udstyr 12,2 1,8 14,0 7,1 6,9 Etablering/udbygning af mammografiscreening 6,8 8,8 15,6 6,3 9,3 Rigshospitalet 14,6 47,1 37,0 84,1 40,6 43,5 Etablering af reservekraftanlæg 10,6 12,1 12,1 3,0 9,1 Tekniske anlæg - udvidelse af kapaciteten i centralkøleanlægget 4,0 2,5 2,5 0,2 2,3 Helikopterlandingsplads - netto 0,0 7,3 7,3 7,3 0,0 Kapacitetsudvidelse, kræftpatienter og børn 0,0 5,5 5,5 0,0 5,5 Ramme til medicoteknisk udstyr 19,7 8,8 28,5 19,7 8,8 Etablering/udbygning af mammografiscreening 4,8 4,8 3,4 1,4 Udskiftning af to MR-scannere og en CT-scanner 23,4 23,4 7,0 16,4 Nordsjællands Hospital 35,4 97,6 8,4 106,0 73,5 32,5 Cylinder på elevator, Hillerød 2,0 2,0 2,0 2,0 0,0 Etablering af ABA-anlæg, Hillerød 4,1 4,1 4,1 4,1 0,0 Renovering af kloakanlæg, Hillerød 5,6 5,6 5,6 0,8 4,8 Bygningsarbejder installation MR- og CT-scanner 2,9 2,9 2,9 2,9 0,0 Udskiftning CTS-anlæg, Helsingør 2,0 2,0 2,0 2,0 0,0 Renovering af elevator, Helsingør 2,1 2,1 2,1 2,1 0,0 Ombygning af kedelcentral i Esbønderup 1,0 1,0 1,0 1,0 0,0 Cytostatikaenhed, Hillerød 5,7 5,7 5,7 0,0 5,7 Etablering af selvstændigt Nordsjællands Hospital på Hillerød 10,0 10,0 10,0 2,0 8,0 MR- og CT-scanner 0,0 37,3 37,3 37,3 0,0 Etablering af lokaliteter til småskader på skadestuen 0,0 1,1 1,1 1,1 0,0 Omlægning af vaskefunktionen 0,0 1,5 1,5 1,5 0,0 Ombygnings- og renoveringsarbejder 0,0 2,2 2,2 2,3 0,0 Renovering og udskiftning af tekniske installationer* 0,0 2,3 2,3 2,2 0,0 Ramme til medicoteknisk udstyr 16,8 1,8 18,6 11,3 7,3 Etablering/udbygning af mammografiscreening på Hillerød Hospital 1,0 1,0 0,0 1,0 Miljøforbedrende og energibesparende inv. (ventilation og CTS, bygn. 6) 2,0 2,0 0,2 1,8 Miljøforbedrende og energibesparende inv. (ventilation og CTS, bygn. 7) 1,7 1,7 0,2 1,5 Miljøforbedrende og energibesparende inv. (Ventilationsanlæg) 2,7 2,7 0,3 2,4 Miljøforbedrende og energibesparende inv. (Isolering) 0,2 0,2 0,2 0,0 Psykiatrivirksomheden 35,3 63,6 4,4 68,0 54,5 13,4 Bygningsvedl. mv., pulje, KA - Ombygning Psykiatrisk Center Ballerup m.v. 1,1 1,1 1,1 1,1 0,0 Psykoterapeutisk Center Stolpegård, vinduer og vinduesrammer 2,1 2,3 2,3 2,3 0,0 Psykiatrisk Center Ballerup, renovering af spildevandssystem 5,4 5,4 5,4 1,9 3,5 Psykiatisk afdeling Hillerød 17,6 19,6 19,6 19,6 0,0 Nødelværk, Psykiatrisk Hospital Nordsjælland 0,9 0,9 0,9 0,9 0,0 Forbedring af fysiske rammer og udbygning af enestuer, Bispebjerg 8,2 11,6 11,6 7,6 4,0 Enestuer i lukket afsnit, Hvidovre 0,0 5,9 5,9 0,0 5,9 Ombygning Psykiatrisk klinik, Rigshospitalet 0,0 16,7 4,4 21,1 21,1 0,0 Administrationsområdet 0,0 0,9 0,0 0,9-11,8 12,7 Web-løsning for Regionen, overførsel grundet tidsforskydninger 0,0 7,6 7,6 5,2 2,4 Indkøb og implementering af et elektronisk sags- og dokumenthåndt.system (ESDH-system), overførsel grundet tidsforskydninger 0,0 1,9 1,9 1,9 0,0 Regionsforberedende IT-aktiviteter, overførsel mhp afslutning af projekterne med sammenkobling af netværkerne mellem de gamle enheder 0,0 1,8 1,8 1,8 0,0 Lønsystem - konvertering af data m.m. 3,5 3,5 0,0 3,5 60

64 Nyt økonomi- og indkøbssystem i det tidligere Frederiksborg Amt 8,8 8,8 2,0 6,8 Salg af areal i Høje-Taastrup Transportcenter (HTTC) til Københavns Grønttorv A/S - nettoprovenu -22,7-22,7-22,7 0,0 Fællespulje 0,0 9,6 0,0 9,6 6,4 0,0 Bygningsvedligehold (KA-pulje) 0,0 0,0 0,0 Energibesparende investeringer, pulje 0,0 0,0 0,0 Opgradering af undersøgelsesapparatur 0,0 9,6 9,6 6,4 Apotek 25,7 30,3 0,0 30,3 23,5 6,8 Etablering af fælles sygehusapotek 17,7 17,7 17,7 10,9 6,8 Cytostatikaenhed apoteket Rigshospitalet 8,0 12,5 12,5 12,5 0,0 Etablering af central distributionsenhed 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 EPJ 120,0 120,0-12,3 107,7 107,7 0,0 Etablering 120,0 120,0-12,3 107,7 107,7 0,0 Pulje 8,0 8,0-8,0 0,0 0,0 0,0 Ukonkretiseret pulje 0,0 0,0 0,0 Miljøforbedrende investeringer 8,0 8,0-8,0 0,0 Påbegyndelse af hospitals- og psykiatriplan 3,4 15,7 19,1 2,7 16,4 Flytning af ortopædkirurgi fra Hørsholm til Helsingør samt etablering af midlertidige foranstaltninger på Hillerød Hospital 3,4 3,4 1,7 1,7 Indledende projektering vedr. hospitals- og psykiatriplanerne 15,7 15,7 1,0 14,7 Samlet anlægsramme 531, ,4 82, ,4 796,6 358,5 MR-scanner Herlev Sygehus 17,0 17,0 17,0 17,0 0,0 Stråleterapiudbygning apparatur Rigshospitalet 54,9 54,9 54,9 54,9 0,0 Øvrige medicoteknisk apparatur 180,0 44,2-44,2 0,0 0,0 0,0 Samlet medicoteknik 251,9 116,1-44,2 71,9 71,9 0,0 Stråleterapiudbygning Rigshospitalet 49,7 118,1-2,5 115,6 113,7 0,0 Kapacitet kræftpatienter (uforbrugte midler) 41,5 41,5 41,5 35,1 6,4 I alt finansieret via lånepulje ISM og uforbrugte midler 91,2 159,6-2,5 157,1 148,8 6,4 Investeringsramme socialspykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) - renovering af bygninger på Skibbyhøj 2,5 2,5 2,5 2,2 0,3 Investeringsramme Region Hovedstaden - Handicap 6,3 6,3 6,3 0,0 6,3 Udvidelse af Pensionat Kamager, overførsel grundet tidsforskydninger, netto 0,0 0,5 0,5 2,7-2,2 Erstatningsboliger, Hulegården og Søhuset, overførsel pga. tidsforskydn., netto 0,0 7,4 7,4 8,7-1,3 Botilbud i Lyngby-Tårbæk, overførsel grundet tidsforskydninger, netto 0,0 0,4 0,4 2,2-1,8 Investeringsramme i alt 8,8 17,1 0,0 17,1 15,8 1,3 Anlæg i alt 883, ,2 35, , ,1 366,2 *) Rådighedsbeløbet forhøjes med 1 mio.kr. der overføres fra Bispebjerg Hospitals driftsbudget til dækning af merudgifter på projektet. **) Teksten har tidligere fejlagtigt været: Renovering af røntgenrum 61

65 4. Indtægter og finansielle poster Indtægter til sundhed Indtægter til sundhed Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Finansiering sundhed Kommunalt grundbidrag , ,2 0, , ,2 0,0 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , ,1 0, , ,0 0,0 Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag -741,0-756,3 0,0-756,3-756,3 0,0 Statsligt bloktilskud , ,0-70, , ,8 0,0 Overgangsordning -349,1-349,1 0,0-349,1-349,1 0,0 Nettodriftsudgifter , ,7-70, , ,4 0,0 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Kommunerne skal medfinansiere sundhedsområdet med en andel af udgifterne til somatik, behandlingspsykiatri og sygesikringsområdet. I det korrigerede budget er der i 2007 budgetteret med indtægter på mio. kr. Den faktiske afregning af disse indtægter og dokumentation af aktiviteter sker via Sundhedsstyrelsens informations- og afregningssystem, der er udviklet specielt til dette formål. I 3. økonomirapport blev der orienteret om, at en fremskrivning af datagrundlaget tydede på, at der kunne være mindreindtægter på ca. 50 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der blev derfor iværksat en analyse med henblik på at undersøge årsagerne til de vigende indtægter. Analysen viste, at de vigende indtægter skyldtes et lavere aktivitetsniveau samt manglende færdigregistreringer på hospitalerne. Der er derfor på hospitalsniveau iværksat en kampagne med henblik på at sikre et tilfredsstilende niveau for færdigregistreringer. På baggrund af dette samt data fra afregningssystemet forventes det derfor at de budgetterede indtægter opnås. Regulering af bloktilskuddet for 2007 Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter. Der er afsat 225 mio. kr. i 2007 til en midlertidig meraktivitet og forbedring af arbejdsgangene på kræftområdet. Beløbet fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen for I medfør af denne aftale forventes Region Hovedstaden tilført 70,8 mio. kr. i Beløbet er indarbejdet i denne økonomirapport som en forhøjelse af bloktilskuddet og en tilsvarende forøgelse af udgiftsbudgettet. Der foreligger ikke en endelig opgørelse af, hvad meraktiviteten i 2007 på området kan opgøres til. Beløbet er budgetteknisk forudsat overført til

66 Indtægter til regional udvikling Indtægter til regional udvikling Mio. kr., 2007-priser Vedtaget Korrigeret Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Finansiering regional udvikling Kommunalt udviklingsbidrag -175,9-175,9-175,9-175,9 0,0 Statsligt bloktilskud -476,9-478,1-478,1-478,1 0,0 Nettodriftsudgifter -652,8-654,0-654,0-654,0 0,0 Der er ingen ændringer på området i forhold til 3. økonomirapport. Finansielle poster Renteudgifter og -indtægter Regionens budgetterede renteindtægter og renteudgifter fremgår af nedenstående tabel. Mio.kr. Budget 2007 Korrigeret Korrektioner Forventet Budget 4. ØR Nyt Budget regnskab Renteindtægter -131,4-97,4-2,8-100,2-100,2 Renter af likvide aktiver -102,0-87,0 12,0-75,0-75,0 Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt -0,2-0,2 0,0-0,2-0,2 Renter af langfristede tilgodehavender -29,2-10,2-14,8-25,0-25,0 Renteudgifter 155,9 138,0 3,0 141,0 141,0 Renter af kortfristede gæld 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter af langfristet gæld 155,3 138,0 3,0 141,0 141,0 Kurstab- og kursgevinster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Refusion af købsmoms 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettorenteudgifter i alt 24,5 40,6 0,2 40,8 40,8 Nettorenteudgiften i 2007 forventes at blive 40,8 mio. kr. eller en ændring i forhold til korrigeret budget med 0,2 mio.kr. Renteindtægterne forventes nu at udgøre 100,2 mio.kr. mod budgetteret til 97,4 mio. kr. svarende til en forbedring på 2,8 mio.kr. Forbedringen dækker over en forværring i renter af likvide aktiver på 12 mio. kr. og en forbedring i renteindtægterne af deponerede midler på 14,8 mio.kr. Forklaringen på de lavere renteindtægter af likvide midler er især en lavere gennemsnitlig likvid beholdning. Den gennemsnitlig likvide beholdning forventes nu at andrage mio.kr. i år. De likvide beholdninger i 2007 er stort set ligeligt fordelt mellem indskud i pengeinstitutter og anbringelser i obligationer. Der påregnes en gennemsnitlig forrentningsprocent på 4,5 pct. p.a. på af indskud i pengeinstitutter og en obligationsafkast på knap 3 pct. p.a. 63

67 Renter af langfristet gæld i 2007 forventes nu at udgøre 141 mio. kr. Dette er en forværring i forhold til korrigeret budget på 3 mio.kr. eller forbedring i forhold til oprindelig budget med 14,3 mio.kr. Finansforskydninger De budgetterede finansforskydninger fremgår af tabellen nedenfor. Mio.kr. Budget 2007 Korrigeret Budget Forbrug af likvide aktiver Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab (- = forbrug/ += kassehenlæggelse) 996,1 762,6 220,8 983,4 983,4 Likviditetstilskud- engangstilskud -202,5-202, ,5-202,5 Midtvejsregulering af medicintilskud ,8-250, ,8-250,8 Reserverede midler til anlægsinvesteringer fra H:S -91, Langfristede tilgodehavender -202,8 908,0-138,3 769,7 769,7 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt 550,0 610,7-60,7 550,0 550,0 Kortfristet gæld til staten og kortfristet gæld i øvrigt -1000,0-1000, ,0-1000,0 Optagelse af eksterne lån -1125,0-667,7-402,2-1069,9-1069,9 Afdrag på eksterne lån 873,4 274,1 386,6 660,7 660,7 Finansforskydninger i alt -1448,9-328,2-214,6-542,8-542,8 Anm: Korrigeret budget for likv. akt. nedsat m. 30,5 mio. kr. vedr. deponerede midler til nye lejemål. Forbrug af likvide aktiver Når regionen starter den 1. januar 2007 er primo likviditeten 0. I det oprindelige budget 2007 var der indregnet en teknisk kassehenlæggelse på mio. kr. svarende til den forventede kassebeholdning ultimo I det korrigerede budget 2007 efter 3. økonomirapport var forudsat en ultimo kassebeholdning på i alt 762,6 mio. kr. Kassebeholdningen skønnes nu til 983,5 mio. kr. ultimo Der er således en budgetmæssig kasseforøgelse i rapporten på 220,9 mio. kr. Rapportens bevillingsændringer udløser et kassetræk på knap 40 mio. kr. Dette modsvares af finansielle forbedringer på samlet 260 mio. kr. Heraf er en finansiel forbedring på 214,6 mio. kr. rapportens budgetterede finansforskydninger. Der er derudover i de samlede finansielle forbedringer blandt andet indeholdt virkningen af primokorrektioner som følge af bodelingen. Det skal dog bemærkes, at det fortsat ikke er en endelig afklaring på København og Frederiksborg amts tilgodehavende vedrørende skatterestancer for tidligere år. Hvis tilgodehavendet ikke accepteres, kan det senere betyde en maksimal forværring på 145,7 mio. kr. i likviditeten. Langfristede tilgodehavender I budget 2007 var der forudsat en nedbringelse af deponerede midler på 202,8 mio.kr. Disse indtægter er likviditetsmæssigt frigivet i foråret Indtægterne vedrører frigivelse af deponerede midler dels fra lejemål dels Nesa-depotfrigivelse. 64

68 Der er indregnet en ændring på 138,3 mio. kr. som hovedsagelig dækker over at der påregnes en mindre forskydning i bodelingsindtægterne fra kommunerne med fra 2007 til Dette modsvares af, at der skønnes et større afkast af de deponerede midler på 10 mio.kr. Kortfristede tilgodehavender I det korrigerede budget er der forudsat en forværring på 610 mio. kr. vedrørende kortfristede tilgodehavender i Det drejer sig især om betalingsforskydninger i takstindtægter og forskydninger i statens afregning af regionens tilgodehavende vedrørende bodelingsindtægterne. Forskydningen i statens betaling er med den nye opgørelse bortfaldet. Det vil sige, at der forventes en forskydning i kortfristede tilgodehavender på 550 mio.kr., svarende til oprindeligt budget Kortfristet gæld til staten og kortfristet gæld i øvrigt Vedrørende kortfristet gæld til staten og kortfristet gæld i øvrigt forventes der en teknisk budgetforbedring på ca. 1 mia. kr. Der er ikke forudsat ændringer i forhold til budgetteret. Afdrag på lån og lånoptagelse Regionens samlede gæld ultimo 2007 inkl. overtagne gældsforpligtigelser for Bornholms Regionskommune er budgetteret til mio. kr. Gælden forventes nu at andrage mio. kr. ultimo Hvis kommunerne vælger at overtage langfristet gæld i stedet for, at regionen udsteder et gældsbrev, ændres den langfristede gæld til mio.kr. ultimo Der forudsættes en nettolåneoptagelse i 2007 på 409,25 mio.kr., som dækker over lånoptagelse til medikoteknik iht. økonomiaftalen, lån vedrørende den særlige lånepulje til scannere og strålekanoner samt allerede givne dispensationsansøgninger vedrørende løn- og økonomisystem. Herudover er der indregnet et lån på 15,7 mio.kr. til projekteringsudgifter ifm. den nye sygehusstruktur. Der forelægges en særskilt mødesag, som nærmere beskriver lånoptagelsen samt vilkårene herfor. Nedenfor er vist en specifikation af lånoptagelse og afdrag i 2007: Specifikation af lånoptagelse Lånoptagelse finnasieringsomlægning vedr. KA og FA 420,9 Lånoptagelse Bornholm finansieringsomlægning 126,7 Lånoptagelse refinansiering 113,1 Lånoptagelse medicoteknik 251,9 Lån til scannere og strålekanoner 62,9 Lånoptagelse stråelterapi Rigshospitalet 47,2 Lånoptagelse engangsinvesteringer 19,3 Lånoptagelse løn og økonomisystemer 12,3 Ansøgning om lånedispensation til projekteringsudgifter ifm den nye sygehusstruktur 15,7 I alt 1.070,0 Ordinært afdrag lån og leasing gæld ( restgæld leasing ca. 140 mio.kr.) -113,1 Afdrag vedr. Bornholm ( finansieringsomlægning) -126,7 Afdrag vedr. finasieringsomlægning vedr. KA og FA -420,9 I alt -660,7 Nettolånoptagelse 409,3 65

69 Bilag 1 Bevillingsændringer (1000 kr.) Område Firmanavn Posteringstekst Total Admin. Administration Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Chefslønsforhandling, overførsel til stabe -141 Konvertering fra tj.mand til overenskomst Pension tj.mænd før 1.jan 07,korrektion 0 Tillægsbevilling, bobestyrerudgifter Tillægsbevilling Ekstraordinære udgifter, etablering og organisering Tillægsbevilling IT Administration Total Admin. Total Social Region Hovedstaden - Handicap Administrationsbudget Institutionsbudget Takstindtægter Region Hovedstaden - Handicap Total Region Hovedstaden psykiatri Institutionsbudget Institutionsbudget, vedr. lænken Takstindtægter, lænken Region Hovedstaden psykiatri Total Social Total Sundhed Amager hospital Annuum for ph.d.-studerende Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Diagnostiske analyser SSI, moms/lønsum -107 Idrætsklinikken 2006 og Konvertering fra tj.mand til overenskomst Lejeaftale Københavns Kommune 140 Logopædbetjening KA siddende patientbefordring, forgæves kørsler -30 Siddende patientbefordring, moms/lønsum -296 siddende patientbefordring, permanent ændring -631 Takststyring, drift Amager hospital Total

70 (1000 kr.) Område Firmanavn Posteringstekst Total Bispebjerg Hospital Annuum for ph.d.-studerende Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Budgetomplaceringer 0 Centralvaskeriet: Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe 78 Diagnostiske analyser SSI, moms/lønsum -623 Forgiftningsrådgivning indtægtskorrektion 275 Manglende annuum Manglende ph.d.-studieafgift Merforbrug modernisering af operations- og opvågningsstue Overførsel af 2 portører til BBH 838 Ph.d.-studieafgift august siddende patientbefordring, forgæves kørsler 709 Siddende patientbefordring, moms/lønsum -643 siddende patientbefordring, permanent ændring 10 Tilbageførsel til sund fælles ekk, ekst.medarb -495 Yderligere tilførsel medicin vækst Takststyring, indtægter Takststyring, drift Bispebjerg Hospital Total Bornholms Hospital Apoteksbetjening af BOH Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Centralisering akut befordring, tilretning af budget Diagnostiske analyser SSI, moms/lønsum -71 finansiering, køb af mammografer, BOH -500 Korrektion vedr. Indkøbsbesparelse 250 Meraktivtetssag Kirurgisk ambulatorium 454 Opstart mammografiscreening i regionen 223 Siddende patientbefordring, moms/lønsum -336 siddende patientbefordring, permanent ændring 664 Særlige udg 2007 møder i regionsregi 400 Yderligere tilførsel medicin vækst Bornholms Hospital Total Frederiksberg Hospital Annuum for ph.d.-studerende Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe

71 (1000 kr.) Område Firmanavn Posteringstekst Total Diagnostiske analyser SSI, moms/lønsum -167 Meraktivtetssag Ortopædkirurgi Opretning og vækst medicin Ph.d.-studieafgift august siddende patientbefordring, forgæves kørsler 200 Siddende patientbefordring, moms/lønsum -222 siddende patientbefordring, permanent ændring -513 Sosu midler Takststyring, indtægter Takststyring, drift Frederiksberg Hospital Total Gentofte Hospital Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Diagnostiske analyser SSI, moms/lønsum -51 Flytning af øsofagus-,cardia- & ventrikelcancerkirurgi Kommunesamarbejdsprojekter - faldforebyggelse 15 Kommunesamarbejdsprojekter - genoptræning 330 Konvertering fra tj.mand til overenskomst 314 Lægelig dækning Gastroenterologi - fra Gentofte -644 Neonatal hørescreening 582 Overførsel budget GCP-enheden siddende patientbefordring, forgæves kørsler 446 Siddende patientbefordring, moms/lønsum -483 siddende patientbefordring, permanent ændring 655 Yderligere tilførsel medicin vækst Takststyring, indtægter Takststyring, drift Gentofte Hospital Total Glostrup Hospital Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Beskæftigelsesordning Diagnostiske analyser SSI, moms/lønsum -77 kommunesamarbejdsprojekter - sundhedskoordinering 50 Konvertering fra tj.mand til overenskomst 528 Medicin, AMD Meraktivtetssag Søvnapnø 882 Omplacering løn-drift 0 68

72 (1000 kr.) Område Firmanavn Posteringstekst Total Respiratorordning siddende patientbefordring, forgæves kørsler 563 Siddende patientbefordring, moms/lønsum -505 siddende patientbefordring, permanent ændring -898 Takststyring, indtægter Takststyring, drift Glostrup Hospital Total Herlev Hospital Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Centralisering akut befordring, tilretning af budget Diagnostiske analyser SSI, moms/lønsum -96 Farmakonom Herlev -342 Flytning af hæmatologi Konvertering fra tj.mand til overenskomst 466 Lægelig dækning Gastroenterologi - fra Gentofte 644 Medicin, revilimid og sprycel Merudgifter eksperimentel behandling Merudgifter i stråleterapien siddende patientbefordring, forgæves kørsler 801 Siddende patientbefordring, moms/lønsum siddende patientbefordring, permanent ændring Yderligere tilførsel medicin vækst Takststyring, indtægter Takststyring, drift Herlev Hospital Total Hvidovre Hospital Annuum for ph.d.-studerende Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Diagnostiske analyser SSI, moms/lønsum -372 Fedmekirurgi -553 Kost Hvidovre 600 Medicin, hepatitis siddende patientbefordring, forgæves kørsler 282 Siddende patientbefordring, moms/lønsum -381 siddende patientbefordring, permanent ændring -536 Vævsdirektiv DUT sag 679 Yderligere tilførsel medicin vækst

73 (1000 kr.) Område Firmanavn Posteringstekst Total Takststyring, indtægter Takststyring, drift Hvidovre Hospital Total Nordsjællands Hospital Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Centralisering af budget vedr. sosu ass Diagnostiske analyser SSI, moms/lønsum -527 Flytning af hæmatologi Kommunesamarbejdsprojekter - KOL indsats 157 Kompensation vedr. Amtstandpleje fkt. 130 Konvertering fra tj.mand til overenskomst 780 Korrektion vedr. FIP system til KIT -320 Meraktivitetssag hornhindetransplantation 346 Meraktivitetssag urologi 390 Meraktivitetsssag gynækologi 50 siddende patientbefordring, forgæves kørsler 503 Siddende patientbefordring, moms/lønsum siddende patientbefordring, permanent ændring Yderligere tilførsel medicin vækst Takststyring, drift Nordsjællands Hospital Total Rigshospitalet Annuum for ph.d.-studerende Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Børneonkologi sag Diagnostiske analyser SSI, moms/lønsum Driftsudgifter mammografiscreening i Flytning af øsofagus-,cardia- & ventrikelcancerkirurgi Husleje mm Michelsenbygningen 810 Indtægtsreduktion, eksperimentel behandling KMT sag Korrektion udskillelse psykiatri fra RH -325 Medicin, revilimid og sprycel 608 Meraktivitetssag Traumecenter merudgifter blodprøveudstyr mv 654 Neurofysiologiske undersøgelser RH-psykiatri 556 Neurofysiologiske undersøgelser/praksis

74 (1000 kr.) Område Firmanavn Posteringstekst Total Overførsel af budget til CEKU 600 Ph.d.-studieafgift august Ph.d.-studieafgift oktober 40 siddende patientbefordring, forgæves kørsler 290 Siddende patientbefordring, moms/lønsum -977 siddende patientbefordring, permanent ændring Sosu midler -768 Yderligere tilførsel medicin vækst Neurofysiologiske undersøgelser, indtægtsbudget Takststyring, indtægter Takststyring, drift 341 Rigshospitalet Total Region Hovedstadens Psykiatri Annuum for ph.d.-studerende Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Centralisering akut befordring, tilretning af budget Ejendomsskatter Ballerup 635 Forskningsmidler, fond, nesamidler, regulering -281 Kommunalt finansierede puljeprojekter Korrektion indtægter psykiatri RH Korrektion udskillelse psykiatri fra RH 325 Kost Hvidovre -600 Neurofysiologiske undersøgelser RH-psykiatri -556 Nye puljemidler B&U området Overflytning løn og øvrig drift Amager 0 Overflytning løn og øvrig drift Hillerød 0 Overførsel eksternt finansierede projekter, BBH Sosu midler Yderligere tilførsel medicin vækst Region Hovedstadens Psykiatri Total Region Hovedstadens Apotek Apoteksbetjening af BOH Barselsrefusion, overf. til virksomheder og stabe Farmakonom Herlev 342 Overførsel af 2 portører til BBH -838 Region Hovedstadens Apotek Total

75 (1000 kr.) Område Firmanavn Posteringstekst Total Fælles driftsudgifter m.v. Annuum for ph.d.-studerende Beskæftigelsesordning Bibliotekslicenser 0 Børneonkologi sag Centralisering af budget vedr. sosu-ass Centralisering akut befordring, tilretning af budget Chefslønsforhandling, overførsel til stabe 141 Diagnostiske analyser SSI, moms/lønsum Driftsudgifter mammografiscreening i Ejendomsskatter Ballerup -635 Fedmekirurgi, Hvidovre Hospital, nettopost 553 Forgiftningsrådgivning indtægtskorrektion -275 Forskningsmidler, fond, nesamidler, regulering 281 Glemt overførsel fra Glemt overførsel fra 2006, eksterne forskningsmidler 0 Husleje mm Michelsenbygningen -810 Idrætsklinikken 2006 og KMT sag Kommunalt finansierede puljeprojekter Kommunesamarbejdsprojekter fra køk til kpu -552 Konvertering fra tj.mand til overenskomst 0 Konvertering fra tj.mand til overenskomst Korrektion indtægter psykiatri RH Korrektion vdr. Indkøbsbesparelse, BOH -250 Korrektion vedr. FIP system til KIT 320 Lejeaftale Københavns Kommune -140 Logopædbetjening KA Medicin, vækst mm Meraktivitetssag hornhindetransplantation -346 Meraktivitetssag Traumecenter Meraktivitetssag urologi -390 Meraktivitetsssag gynækologi -50 Meraktivtetssag Kirurgisk ambulatorium -454 Meraktivtetssag Ortopædkirurgi

76 (1000 kr.) Område Firmanavn Posteringstekst Total Meraktivtetssag Søvnapnø -882 Merudgifter eksperimentel behandling Merudgifter i stråleterapien Neonatal hørescreening -582 Nye puljemidler B&U området opstart mammografiscreening i regionen, BOH, nettopost -223 Overførsel 06 sundhedsfagligt indhold 0 Overførsel af budget til CEKU -600 Overførsel budget GCP-enheden på gentofte Ph.d.-studieafgift august Ph.d.-studieafgift oktober -40 Respiratorordning siddende patientbefordring, forgæves kørsler Siddende patientbefordring, moms/lønsum siddende patientbefordring, permanent ændring Sosu midler Særlige udg 2007 møder i regionsregi, BOH -400 Tilbageførsel til sund fælles ekk, ekst.medarb 495 Tilførsel til efb fra kvalitetspulje 0 Tillægsbevilling, bobestyrerudgifter Udgiftspres akut befordring, 0 Vævsdirektiv DUT sag, Hvidovre Hospital, nettopost -679 Takststyring Neurofysiologiske undersøgelser, indtægtsbudget Takststyring, indtægter Tillægsbevilling til Koncern IT Ekstraordinære udgifter, etablering og organisering Meraktivitet og forbedring af arbejdsgangene på kræftområdet Fælles driftsudgifter m.v. Total Sygesikring Kompensation vedr. Amtstandpleje fkt Neurofysiologiske undersøgelser/praksis 820 Sygesikring Total 690 Sundhed Total Finansiering Forbrug af likvide aktiver Overførsel eksternt finansierede projekter, BBH Tillægsbevilling, socialområdet

77 (1000 kr.) Område Firmanavn Posteringstekst Total Tillægsbevilling IT EPJ mindreforbrug Forbrug af likvide aktiver Total Lånoptagelse Udskiftning af MR- og CT scannere på RH og BBH Indledende projektering vedr. gennemførsels af hospitals- og psykiatriplanerne Teknisk korrektion vedr. låneadgang til stråleterapi udbygning på RH Lånoptagelse Total Bloktilskudsregulering Meraktivitet og forbedring af arbejdsgangene på kræftområdet Bloktilskudsregulering Total Finansiering Total anlæg Anlæg Merforbrug modernisering af operations- og opvågningsstue EPJ mindreforbrug Udskiftning af MR-og CT scannere på RH Udskiftning af CT scannere på BBH Indledende projektering vedr. gennemførsels af hospitals- og psykiatriplanerne Teknisk korrektion vedr. låneadgang til stråleterapi udbygning på RH Tillægsbevilling til ombygning af psykiatrisk klinik på RH Reorganisering af sengepladser - finansiering af tb til ombygning psyk. Klinik på RH Udmøntning af pulje til miljøforbedrende investeringer Etablering/udbygning af mammografiscreening Tilllægsbevilling til rammebevilling til medicoteknisk apparatur 0 Udmøntning af pulje til miljøforbedrende inv. - Amager Hospital - ventilationsanlæg 480 Udmøntning af pulje til miljøforbedrende inv. - Bispebjerg Hospital - udskiftning af cirkulationspumper 960 Udmøntning af pulje til miljøforbedrende inv. - Hillerød Hospital - Ventilation og CTS, bygn Udmøntning af pulje til miljøforbedrende inv. - Hillerød Hospital - Ventilation og CTS, bygn Udmøntning af pulje til miljøforbedrende inv. - Helsingør Hospital - Ventilationsanlæg Udmøntning af pulje til miljøforbedrende inv. - Frederikssund Hospital - Isolering 200 Indl. anlægsarbejder på Herlev Hospital som følge af hospitalsplanen Energianlæg, varmevekslere m.v. på Herlev Hospital - delfinan. af bevilling til indl. anlægsarbejder Medicoteknisk apparaturpulje - finans.af udb. af mammografiscreening Anlæg Total anlæg Total Hovedtotal 0 74

78 Bilag 2 Forventede overførsler fra 2007 til 2008 på driftsområdet kr. Amager Hospital: Diverse apparatur og andre engangsudgifter Centralgård asfalteres og kloak renoveres evt Vandrehal og ny kiosk Renovering af kapel m. ny lift og bredere døre 300 Renovering af skyllerum 500 Affaldshåndteringssystemer forbedres 700 Hvidovre Hospital: Apparaturpulje OLAU-kurser Interne fonde Rigshospitalet: Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger vedrørende hospitalets forskningspulje 590 Periodeforskydning i mindre uafsluttede byggearbejder Periodeforskydning i udskiftning af tekniske installationer Forsinkelser vedrørende ombygninger, indkøb m.v Biobank Øvrigt mindreforbrug anvendes til mindre byggearbejder og/eller apparaturanskaffelser Nordsjællands Hospital: Etablering af ny akutafdeling på Hillerød Hospital Uddannelse vedr. triage i forbindelse med modtagelse af akutte patienter Fysiske rokeringer ved opsplitning af funktionsenheder til afdelinger i Hillerød Tilretning af systemer (GS, ledelsesinformation, kvalitetssikringssystemer mv.) Modernisering af fødegang på Hillerød Hospital Omklædningsfaciliteter til personalet på Hillerød Hospital Indkøb af senge (udbud udskudt) Vedligehold mødefaciliteter Hillerød Hospital Etablering af lokaler og møbler til direktion og sekretariat i Helsingør Etablering af lokaler og møbler til direktion og sekretariat i Frederikssund Region Hovedstadens Psykiatri: Nødstrømsforsyning Psykiatrisk Center Amager 468 Tilbageholdenhed Psykiatrisk Center Frederiksberg 566 Forsinkelse på EPM-projekter Forskydning i permanentliggjorte satspuljemidler til B&U psykiatri, BBH Forskydning i permanentliggjorte satspuljemidler til B&U psykiatri, HIL Forskydning i permanentliggjorte satspuljemidler til B&U psykiatri, Glo Forskydning af nytildelte psykiatripuljemidler Forskydning af nytildelte psykiatripuljemidler Forsinkelse miljøterapiudd. BBH 42 Forsinkelse specialeuddannelse på Psykiatrisk Center Sct. Hans Forsinkelse PEUH:S Forskydning af sikkerhedsprojekt på Psykiatrisk Center Sct. Hans mindreforbrug søges anvendt til lejeplads på Børne- og ungdomspsykiatrisk Center i Hillerød 850 Mindreforbrug søges anvendt til ned- elforsyning på Psykiatrisk Center Sct. Hans

79 Forsinkelse vedr. nyt gasfyr på Psykiatrisk Center Hvidovre Mindreforbrug på PC Hvidovre søges anvendt til udredning af kloaksystem 675 Forsinkelse af ombygning Borgervænget Sundhedsområdet - fællesdriftsudgifter m.v Tectra: patentpulje Tectra: Teknolognetværksprojektet 531 Forskningsområdet Studenterrefusionsmidler i øvrigt Pulje til praksiskonsulentordningen 600 Enhed for patientsikkerhed 345 Enheden for klinisk kvalitet 400 Sekretariat for Lægelig Videreuddannelse 500 Arbejdsmiljø Kommuneforebyggelsespuljen, hospitalernes andel af 2007 budgettet Kommuneforebyggelsespuljen, kommunernes andel af 2007 budgettet Beskæftigelsesordninger Jobtræning Meraktivitet og forbedring af arbejdsgange på kræftområdet Efter og videreuddannelse økonomiaftale Sygesikring: Kvalitetssikringsmidler som overføres iflg overenskomst Administration: KKO: Web-projekt, drift 300 KKO: Multimedie og webtv projekt 250 KKO: Benchmark 250 KKO: Patientblad 500 KHR: Udviklingspulje, Regionsgården 300 KHR: Personalepolitisk udviklingspulje KHR: Rekruttering/fastholdelse initiativprogram KHR: MED organisation/uddannelse KHR: Lederudvikling/forsøgspulje KHR: Barselsfond KSE: ESDH KØK: evt. overførsel vedr. renovering af Kongens Vænge KIT: Nettounderskud Social- og specialundervisning: 388 Region Hovedstaden - Handicap: 388 Regional udvikling: Erhvervsudvikling: Udmøntning af erhvervsstrategien Miljøområdet: Mindreforbrug, driftsmidler Øvrig regional udvikling: Udviklingsopgaver på uddannelsesområdet Kulturområdet Øresund og internationalt arbejde 500 RUP og Letbane Samlet overførsel på driftsområdet fra 2007 til 2008:

80 Bilag 3 Forventede overførsler fra 2007 til 2008 på anlægsområdet Mio. kr., 2007-priser Overført fra 2006 Forventet overførsel til 2008 Amager Hospital 0,0 1,8 Ramme til medicoteknisk udstyr 1,3 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) 0,5 Bispebjerg Hospital 0,4 20,4 Anskaffelse af PET-CT scanner 0,4 Ramme til medicoteknisk udstyr 6,8 Etablering/udbygning af mammografiscreening 3,1 Udskiftning af CT-scanner 9,5 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (udskiftning af cirkulationspumper) 1,0 Bornholms Hospital 0,0 6,6 Ramme til medicoteknisk udstyr 3,7 Etablering/udbygning af mammografiscreening 2,9 Frederiksberg Hospital 0,0 0,9 Ramme til medicoteknisk udstyr 0,9 Gentofte Hospital 6,3 8,8 Renovering - fase 1, inkl. Spydspids 6,3 Ramme til medicoteknisk udstyr 8,8 Glostrup Hospital 39,1 37,0 Renoveringsplan samlet, inklusiv renoveringsbetinget apparatur 31,7 32,0 Parkeringsforhold 1,5 Nødstrømsanlæg 5,1 Renovering af hoved-el 2,3 1,5 Ramme til medicoteknisk udstyr 2,0 Herlev Hospital 143,9 101,5 Amtsligt institut for medicinsk uddannelse, spydspids 4,0 Renovering af toiletter (bl.a. handicap) 2,2 Udskiftning af utætte afløbsrør 0,5 Udskiftning af utætte vandrør 1,5 Stamcellelaboratorium 6,7 Energianlæg, varmevekslere og dampanlæg 20,2 3,1 Etablering af de fysiske rammer og installation af cyklotron 7,0 5,0 2 CT scannere Radiologisk afd. og 2 CT scannere Stråleterapien 2,7 Strålekapacitet 106,9 68,6 Indretning af lokaler til Herceptinbehandling 0,4 Scanner (to-hoved gamma kamera) 9,4 Ramme til medicoteknisk udstyr 6,4 Etablering/udbygning af mammografiscreening 0,8 Hvidovre Hospital 87,0 56,2 Tagrenovering og ventilationsprojekt 41,4 38,0 MR-scanner 13,5 Isolationsstuer 32,1 2,0 Ramme til medicoteknisk udstyr 6,9 Etablering/udbygning af mammografiscreening 9,3 Rigshospitalet 68,7 49,9 Etablering af reservekraftanlæg 9,1 Tekniske anlæg - udvidelse af kapaciteten i centralkøleanlægget 2,3 Helikopterlandingsplads - netto 1,8 77

81 Kapacitetsudvidelse, kræftpatienter og børn 5,5 11,9 Ramme til medicoteknisk udstyr 8,8 Etablering/udbygning af mammografiscreening 1,4 Udskiftning af to MR-scannere og en CT-scanner 16,4 Stråleterapiudbygning Rigshospitalet 61,4 Nordsjællands Hospital 44,4 32,5 Renovering af kloakanlæg, Hillerød 4,8 Cytostatikaenhed, Hillerød 5,7 Etablering af selvstændigt Nordsjællands Hospital på Hillerød 8,0 MR- og CT-scanner 37,3 Etablering af lokaliteter til småskader på skadestuen 1,1 Omlægning af vaskefunktionen 1,5 Ombygnings- og renoveringsarbejder 2,2 Renovering og udskiftning af tekniske installationer* 2,3 Ramme til medicoteknisk udstyr 7,3 Etablering/udbygning af mammografiscreening på Hillerød Hospital 1,0 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilation og CTS, bygn. 6) 1,8 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilation og CTS, bygn). 7) 1,5 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (Ventilationsanlæg) 2,4 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (Isolering) Psykiatrivirksomheden 26,3 13,4 Psykoterapeutisk Center Stolpegård, vinduer og vinduesrammer 0,2 Psykiatrisk Center Ballerup, renovering af spildevandssystem 3,5 Forbedring af fysiske rammer og udbygning af enestuer, Bispebjerg 3,4 4,0 Enestuer i lukket afsnit, Hvidovre 5,9 5,9 Ombygning Psykiatrisk klinik, Rigshospitalet 16,7 Administrationsområdet 11,3 12,7 Web-løsning for Regionen, overførsel grundet tidsforskydninger 7,6 2,4 Indkøb og implementering af et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDHsystem), overførsel grundet tidsforskydninger 1,9 Regionsforberedende IT-aktiviteter, overførsel med henblik på afslutning af projekterne med sammenkobling af netværkerne mellem de gamle enheder 1,8 Lønsystem - konvertering af data m.m. 3,5 Nyt økonomi- og indkøbssystem i det tidligere Frederiksborg Amt 6,8 Fællespulje 9,6 0,0 Opgradering af undersøgelsesapparatur 9,6 Apotek 0,1 6,8 Etablering af fælles sygehusapotek 6,8 Etablering af central distributionsenhed 0,1 Påbegyndelse af hospitals- og psykiatriplan 0,0 16,4 Flytning af ortopædkirurgi fra Hørsholm til Helsingør samt etablering af midlertidige foranstaltninger på Hillerød Hospital 1,7 Indledende projektering vedr. hospitals- og psykiatriplanerne 14,7 Investeringsrammer 8,3 Investeringsramme socialspykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri)- renovering af bygninger på Skibbyhøj 0,3 Investeringsramme Region Hovedstaden - Handicap 6,3 Udvidelse af Pensionat Kamager, overførsel grundet tidsforskydninger, netto 0,5-2,2 Erstatningsboliger, Hulegården og Søhuset, overførsel grundet tidsforskydninger, netto 7,4-1,3 Botilbud i Lyngby-Tårbæk, overførsel grundet tidsforskydninger, netto 0,4-1,8 Anlæg i alt 445,6 366,2 78

82 Bilag 4 PENGESTRØMSOPGØRELSE Nyt budget Mio. kr. Budget 2007 *) Nyt budget Sundhed Social- og specialundervisning Nyt budget Regional udvikling Nyt budget i alt Årets resultat -325, ,1-0,6-0, ,6 Likviditetsreguleringer til årets resultat + afskrivninger 41,4 26,5 11,9 38,4 + intern forrentning 29,0 21,5 6,0 27,5 + varebeholdninger, primo - varebeholdninger, ultimo - feriepenge, primo + feriepenge, ultimo + hensættelser til tjenestemandspensioner 6,3 7,3 1,0 8,3 - andre reguleringer, primo + andre regulering, ultimo 1,9-0,4-0,4 A. Likviditetsvirkning af årets resultat 78,6 54,9 18,9 73,8 Likviditetsreguleringer vedrørende investeringer - køb af immaterielle anlægsaktiver + salg af immaterielle anlægsaktiver - køb af materielle anlægsaktiver -27,6-17,1-22,1-39,2 + salg af materielle anlægsaktiver +/- andre forhold B Likviditetsvirkning af investeringer -27,6-17,1-22,1-39,2 C. Årets samlede likviditetsvirkning (Årets resultat+a+b) -274, ,1 37,2-4, ,0 Likviditetsreguleringer til fælles og finansieringsposter +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender -550,0-550,0 +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser 1000, ,0 + optagelse af eksterne lån 1125, ,0 - afdrag på eksterne lån -873,4-660,7 - forrentning af interne lån -29,0-27,5 +/- øvrige finansielle poster 747, ,7 D. Likviditetsvirkning af fælles og finansieringsposter 1.419, ,5 E. Årets samlede likviditetsvirkning (C+D) 1.145,6 983,4 F. Likvider, primo budgetåret 0 0 G. Likvider, ultimo budgetåret (E+F) 1.145,6 983,4 Kasseforbrug i forhold til vedtaget budget 162,2 79

83 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Sag nr. 2 Emne: Regnskabsprocedure for årsrapport bilag

84 POLITISK TIDSPLAN FOR REGNSKABSAFSLUTNING 2007 Måned Dato Handling Januar Tirsdag 31. Supplementsperiode udløber Februar Ultimo Administrativt regnskab foreligger Marts BILAG 1. April Tirsdag 15 Foreløbigt udgiftsbaseret regnskab (indarbejdet i 1. økonomirapport 2008) forelægges FU Tirsdag 22 Maj Tirsdag 13. Juni Juli August September Oktober Tirsdag 20 Tirsdag 16. Tirsdag 23. Ultimo Foreløbigt udgiftsbaseret regnskab (indarbejdet i 1. økonomirapport 2008) forelægges RR Forelæggelse af samlet regnskab 2007 for FU Forelæggelse af delregnskaber for virksomhederne Forelæggelse af samlet regnskab 2007 for RR Forelæggelse af delregnskaber for virksomhederne Revisionens afgiver endelig revisionsberetning (administrativt) Revisionsberetning forelægges FU. Revisionsberetning forelægges RR Årsrapport, revisionsberetning RR - beslutninger til tilsynsmyndigheden. November Tirsdag 18. Godkendelse af regnskabsproceduresag for December. 1

85 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering fra underudvalget for hospitalsstruktur vedrørende sundhedsberedskab og præhospital indsats 3 bilag

86 Underudvalget for hospitalsstruktur Afrapportering vedrørende Præhospital indsats og Sundhedsberedskab i Region Hovedstaden November 2007 Underudvalget for hospitalsstruktur xx

87 Præhospital indsats og Sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Kapitel Resume med anbefalinger...4 Kapitel Baggrund...8 Kapitel Det akutte patientforløb og akut visitation...10 Kapitel Alarmcentral...13 Kapitel Vagtcentral...15 Kapitel Telefonrådgivning...17 Kapitel Fælles akutmodtagelser og nærskadestuer...18 Kapitel Ambulancekontrakter...21 Kapitel Ambulancekørsel...23 Kapitel Akutlægebiler...25 Kapitel Interhospitale transporter...27 Kapitel Lægehelikopter...29 Kapitel Specielt om Bornholm...31 Kapitel Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK...33 Kapitel Sundhedsberedskab...35

88 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Bilag...37 Figur A. Det akutte patientforløb...37 Figur B. Nuværende Alarm- og vagtstruktur...38 Figur C-1:Fremtidig alarm-vagtcentralstruktur med viderestilling...39 Figur C-2. Fremtidig alarm-vagtcentral-struktur med viderestilling og respons...40 Figur D. Fremtidig fælles alarm-vagtcentralstruktur...41 Figur E. Beredskabsoversigt...42 Notat om alarm- og vagtcentral i Region Hovedstaden...43 Notat om vagtcentral...50 Notat om ambulancekørsel...54 Notat om Akutlægebiler...57 Notat om interhospitale trans-porter i Region Hovedstaden.62 Notat om lægehelikopter i Region Hovedstaden...64 Notat om Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK...68 Notat om sundhedsberedskab...70 Definitioner og terminologi

89 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 1 Resume med anbefalinger Det fremgår af underudvalget for hospitalsstrukturs kommissorium for 2007 at: Udvalget skal i løbet af 2007 arbejde med sundhedsberedskab og præhospital indsats. 1. Udvalget skal for forretningsudvalg og regionsråd forelægge en analyse af mulige forbedringer af den præhospitale indsats og den akutte modtagelse af patienten i Region Hovedstaden. I forbindelse med den præhospitale indsats indtænkes koordineringen med det øvrige sundhedsberedskab. Den præhospitale indsats omfatter alarmcentral, vagtcentral, ambulancekørsel og liggende patientbefordring og tilrettelæggelse af den præhospitale lægestøtte i form af lægebil og lægehelikopter. 2. Udvalgets analyse skal danne grundlag for en kommende Plan for beredskab og præhospital indsats i Region Hovedstaden. Planen skal understøtte regionens hospitalsplan og sikre at alle borgere, der kommer til skade eller bliver syge får en hurtig og kvalificeret vej til den rette hjælp, jf. de sundhedspolitiske hensigtserklæringer vedtaget af forberedelsesudvalget den 14. november En delopgave i undervalgets kommissorium er forelæggelse af forslag til høringssvar til Sundhedsstyrelsens rapport "Gennemgang af akutberedskabet" (udsendt til høring 21. december 2006). Forslag til høringssvar skal forelægges for Forretningsudvalg og Regionsråd henholdsvis den 6. og den 13. marts Regionsrådet vil evt. supplere med yderligere delopgaver indenfor kommissoriets rammer i forbindelse med regionsrådets arbejde med hospitalsplanen Underudvalget for hospitalsstruktur har på 7 møder i 2007 drøftet den præhospitale indsats og den akutte modtagelse af patienten. Desuden har udvalget været på studietur til Lund for at studere organisering og indretning af akutmodtagelse, samarbejde mellem akuthospital, nærhospitaler og SOS Alarm. På denne baggrund er udvalget kommet til følgende anbefalinger: I forhold til akutte patientforløb og akut visitation anbefales det 4

90 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab at der skal være let og lige adgang for borgerne i Region Hovedstaden til at få akut hjælp at der bør være mulighed for rådgivning af borgere via praktiserende læger/lægevagt eller ved 112-opkald og for viderestilling til relevant hjælp. at der bør ske en organisatorisk og fysisk samling af de funktioner, der i dag varetager akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne, dvs. 112-opkald til alarmcentral, vagtscentralsopgaver, de overordnede lægevagtsopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). I forhold til alarmcentralerne anbefales det at der på landsplan arbejdes for, at alarmcentralens sundhedsfaglige opgaver i fremtiden overgår til og varetages af regionerne. Alternativt at sundhedsfaglige 112-kald, der modtages af andre myndigheder, direkte viderestilles til regionens vagtcentral. at borgerne i Region Hovedstaden betjenes af en fælles alarmcentral, hvor den sundhedsfaglige opgaveløsning ledes og tilrettelægges af regionen at ved 112-opkald skal der gives telefonisk rådgivning og hjælp til borgeren, og i relevante tilfælde skal borgeren viderestilles til anden relevant sundhedsfaglig rådgivning eller hjælp. at korrekt opgaveløsning og dokumentation sikres ved en elektronisk disponeringsvejledning som i de øvrige skandinaviske lande at sundhedsfaglig opgaveløsning koordineres mellem alarmcentral og vagtcentral og at akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne samles i en fælles fysisk og organisatorisk enhed der omfatter 112- opkald, vagtcentralopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og samarbejdende med lægevagten. I forhold til vagtcentral anbefales det, som besluttet af regionsrådet, at regionens vagtcentral etableres og drives af regionen for at sikre at opgaven løses bedst muligt i hele regionen og uafhængigt af ambulanceentreprenører. Det anbefales i øvrigt: at der tilknyttes sundhedsfagligt personale til vagtcentralen for at kvalificere behovet for indsats. at der sker en samordning af regionens akutte funktioner (112- opkald, ambulance- og akutlægebilskørsel, interhospital transportordning, AMK og andre rådgivningsfunktioner herunder lægevagten) i forbindelse med en fælles regional vagtcentral. I forhold til telefonrådgivning anbefales det at borgerne skal have let adgang til telefonisk rådgivning på døgnbasis at telefonisk rådgivning bør omfatte egen læge/ lægevagt, alarmcentral og en for Region Hovedstaden fælles sundhedstelefon. Denne selvstændige sundhedsfaglig telefonrådgivning tilbyder borgeren vejledning i almindelige forholdsregler ved akut sygdom og tilskadekomst samt om ventetider på regionens skadestuer. 5

91 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab I forhold til fælles akutmodtagelser og nærskadestuer anbefales det i henhold politisk aftale om hospitalsplanen: at opgavefordelingen mellem områdehospitalernes fælles akutmodtagelser og nærhospitalernes skadestuer og modtagelser fastlægges efter nærmere udredning I forhold til ambulancekontrakter anbefales det at regionen skal have en koordineret og ensartet opgaveløsning uanset antallet af kommende entreprenører efter de nye ambulancekontrakter er indgået. at regionen anvender en ensartet sundhedsfaglig præhospital indsats, blandt andet baseret på en ny behovsorienteret klassifikation af kørselstyper med de nye ambulancekontrakter. at regionen anvender differentierede responstider med de nye ambulancekontrakter frem for gennemsnitlige tider, hvorved borgere med størst behov tilgodeses, og at der stilles krav til maksimale responstider. at regionen sikrer, at det med de nye ambulancekontrakter altid er nærmeste relevante ressource der fremsendes, også ved flere samtidige entreprenører. I forhold til ambulancekørsel anbefales det at ambulancekørsel i hele regionen sker efter fælles retningslinier, herunder de nationale retningslinier for telemedicinsk indretning. at der etableres paramediciner-bemandede ambulancer til varetagelse af præhospital behandling. at de nuværende en-mandsbetjente akutbiler i yderområderne erstattes af paramediciner-bemandede ambulancer. at paramediciner-bemandede ambulancer varetager visse interhospitale transporter. I forhold til akutlægebiler anbefales det at Region Hovedstadens akutlægebilordning udbygges til at dække hele regionen, således at lægelig behandling iværksættes præhospitalt for patienter med akutte livstruende tilstande. at Region Hovedstadens akutlægebil samles til en fælles organisation med en række døgndækkende akutlægebiler, der primært dækker områdehospitalernes optageområder. at der til hvert områdehospital etableres mindst en døgndækkende akutlægebil og at disse har tilknytning til de fælles akutmodtagelser at akutlægebilerne efter en udbygning af akutlægebilskapaciteten overtager de præhospitale opgaver i forbindelse med katastrofeberedskabet, hvorefter udrykningsholdene på Bispebjerg og Glostrup Hospitals kan nedlægges. I forhold til interhospitale transporter anbefales det at der fastlægges fælles regionale standarder og retningslinjer for transport af patienter, og specielt af kritisk syge patienter og at kriterier for ledsageniveauer fastlægges (transportledsagelseskategorier). at organisationen for akutlægebiler sikrer transport af kritisk syge patienter, som en integreret del af den præhospitale indsats. 6

92 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab at antallet og placeringen af specialambulancer til interhospital transport fastlægges efter gennemførelse af yderligere logistiske analyser, i forbindelse med udbudsforberedelsen til ambulanceudbuddet. I forhold til lægehelikoptere anbefales det at Region Hovedstaden indgår i en evt. landsdækkende lægehelikopterordning sammen med de øvrige regioner, og som et supplement til den øvrige præhospitale indsats, under forudsætning af, at der sker en statslig finansiering. at Region Hovedstaden indgår samarbejde med de øvrige regioner og evt. med Region Skåne, om en hensigtsmæssig anvendelse af en evt. landsdækkende helikopterordning. at Region Hovedstadens AMK forestår disponeringen af en landsdækkende lægehelikopterordning Specielt i forhold til Bornholm anbefales det at det akutte ambulance beredskab på Bornholm suppleres med et ambulanceberedskab bestående af en anæstesisygeplejerske og en ambulancebehandler. Denne ambulance erstatter den nuværende enmandsbetjente akutbil på Bornholm. at ved akutte overflytninger med helikopter eller fly ledsages patienten af en læge fra organisationen for akutlægebiler. at akutte overflytning fra Bornholm varetages af en uændret døgndækkende helikoptertjeneste og under alle vejrforhold I forhold til akut medicinsk koordinationscenter anbefales det at regionens Akut Medicinske Koordinationscenter (AMK) varetager det samlede operative sundhedsberedskab i Region Hovedstaden at regionens AMK kommunikationssystem og udstyr opdateres således at automatisk elektronisk alarmering er mulig og således at kommunikation mellem enheder herunder konferencetelefon kan gennemføres at regionens AMK integreres med regionens vagtcentral og andre akutte funktioner. I forhold til sundhedsberedskab anbefales det at der etableres et sundhedsberedskab og præhospital udvalg i Region Hovedstaden som et samarbejdsforum mellem Regionen og andre beredskabsmyndigheder og funktioner. at der etableres et fælles beredskabsforum med de enkelte hospitalsdirektioner og Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på, at koordinere de fælles planer og sikre erfaringsopsamling og udvikling. at tværgående øvelses- og uddannelses aktiviteter på beredskabsområdet opprioriteres og koordineres af Region Hovedstaden. at Region Hovedstaden fortsat via Akut Medicinsk Koordinationscenter deltager i koordineringen af det af Sundhedsstyrelsen tilrettelagte katastrofeberedskab. 7

93 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 2 Baggrund Med udgangspunkt i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer og hospitalsplan 2007 har underudvalget for hospitals over 7 møder i 2007 analyseret akutberedskabet i Region Hovedstaden. Desuden har udvalget været på studietur til Region Skåne for at studere indretning af akutmodtagelse samarbejde mellem akuthospital, nærhospitaler og alarm- og vagtcentral (SOS Alarm). Udvalgets analyse skal danne grundlag for en kommende Plan for sundhedsberedskab og præhospital indsats i Region Hovedstaden. Planen skal understøtte regionens hospitalsplan og sikre at alle borgere, der kommer til skade eller bliver syge får en hurtig og kvalificeret vej til den rette hjælp, jf. de sundhedspolitiske hensigtserklæringer vedtaget af forberedelses-udvalget den 14. november Udvalget har drøftet den nuværende organisering og mulige fremtidige forbedringer af den præhospitale indsats, den akutte modtagelse og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. Udvalgets arbejde samles i denne rapport til brug for afrapportering til forretningsudvalget og til Regionsrådet. Rapporten består af en række emner, der kort behandles i hvert deres kapitel. Hvert kapitel består af tre afsnit: baggrund, beskrivelse og anbefaling. Som grundlag for hvert af disse kapitler henvises til et mere omfattende bilagsmateriale, hvor området beskrives mere detaljeret. Udvalget har fra april til oktober 2007 haft nedenstående hovedområder og spørgsmål til drøftelse og disse danner grundlag for denne afrapportering. Visitation En korrekt og effektiv vejledning og visitation af borgere er nødvendigt for en effektiv udnyttelse af ressourcerne til gavn for borgerne. Hvorledes sikres let adgang til vejledning og til hurtig og effektiv henvisning til den bedste behandling for borgerne? Hvorledes sikres en sammenhængende og effektiv opgaveløsning for borgerne i relation til brug af egen læge, lægevagten, præhospital indsats, fælles akutmodtagelser og nærskadestuer? Alarmcentral: Ved akut sygdom og ulykker ringer borgeren 112. På alarmcentralen vurderes opkaldet og der træffes beslutning om hvilken hjælp borgeren skal have. Hvorledes sikres en kvalificeret rådgivning af borgerne og en hensigtsmæssig udnyttelse af regionens akutte ressourcer? Hvilken grad af indflydelse ønsker regionen på de sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralen? 8

94 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Vagtcentral: Hvilke opgaver skal varetages på regionens vagtcentral ud over disponering af ambulancer? Skal regionens øvrige akutfunktioner koordineres fra en fælles regional vagtcentral? Ambulancekørsel Regionen har ansvaret for al ambulancekørsel både akutte kørsler rekvireret via 112 og liggende patientbefordring til og fra hospitalerne. Hvorledes skal regionens ambulancetjeneste tilrettelægges, så der sikres en høj kvalitet og et ensartet tilbud til borgerne? Akutlægebil Hvorledes tilrettelægges den præhospitale indsats med akutlægebiler, således at de kritisk syge patienter får en tidlig lægebehandling allerede uden for hospital i hele regionen? Hvorledes sikres en sammenhæng mellem akut indsats, akutlægebiler og de fælles akutmodtagelser på områdehospitalerne? Interhospitale transporter Overflytninger mellem hospitaler er nødvendigt for at kunne tilbyde en specialiseret behandling til alle. Hvorledes tilrettelægges de interhospitale transporter, herunder specialfunktioner således at kvalitet og patientsikkerhed tilgodeses bedst muligt og at løsningen bliver sammenhængende med øvrige akutfunktioner? Lægehelikopter En landsdækkende lægehelikopterordning er foreslået af Sundhedsstyrelsen. Hvilke opgaver skal en evt. kommende lægehelikopter løse i Region Hovedstaden og hvorledes tilrettelægges beredskabet i sammenhæng med andre akutfunktioner og andre regioner, herunder Region Skåne? Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK AMK koordinerer regionens samlede sundhedsberedskab både mellem hospitalerne og i forhold til eksterne myndigheder. Hvorledes sikres en sammenhæng i beredskabet for hele regionen og i forhold til kommuner, politi, brand- og redningsberedskab og øvrige myndigheder, således at regionens sundhedsberedskab kan løse de forpligtelser, der hører til hovedstaden? 9

95 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 3 Det akutte patientforløb og akut visitation Baggrund Akut behandling skal kunne leveres med den samme høje kvalitet døgnet rundt - året rundt. Borgerne skal have en let adgang til en kompetent døgndækket akutbetjening og relevant præhospital behandling. Det akutte beredskab skal være enstrenget. Det betyder, at overvejelser om sammenlægning af skadestuer og lægevagt skal indtænkes. Alle, der kommer til skade eller bliver syge, skal kunne forvente en hurtig og kvalificeret vej til den rette hjælp. En ny opbygning af akutsystemerne er nødvendig, og hospitalsplanen skal rumme forslag til, hvordan der bliver mulighed for højkvalificeret hjælp i rimelig nærhed. Fra de sundhedspolitisk hensigtserklæring i Region Hovedstaden Beskrivelse Sammenhæng i visitation, præhospital indsats og akutbetjeningen Med henblik på at udvikle en moderne betjening på det akutte område, hvor borgernes behov for tryghed og en let og entydig indgang til akut hjælp sikres samtidig med, at personaleressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt, forsøges nye samarbejdsformer med de praktiserende læger, telefonrådgivning af borgerne, øget brug af telemedicin og en styrkelse af den præhospitale indsats. Den akutte patients indgang til sundhedsvæsenet bør derfor ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger (Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007) ske via: Praktiserende læge i dagarbejdstid og vagtlæge uden for de alment praktiserende lægers dagarbejdstid Alarmcentralen (112) ved akutte livstruende tilstande og ulykker Herved sikres, at patienten får det rette behandlingstilbud på det rette niveau, til den lavest mulige omkostning. I Region Hovedstaden har regionsrådet besluttet at supplere de i Sundhedsstyrelsen anbefalede tilbud med, at der på alle hospitaler skal være direkte adgang til døgnåbne skadestuer. 10

96 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Det akutte patientforløb i Region Hovedstaden Region Hovedstaden har i dag på forsiden af sin hjemmeside angivet, hvor man kan få akut hjælp, hvis uheldet er ude: 112 (alarmcentral) anvendes ved akut tilskadekomst og akut sygdom, hvor der er brug for øjeblikkelig hjælp. Egen læge i dagtid Lægevagt udenfor dagtid ved akut opstået sygdom, akut forværring af i forvejen bestående sygdom eller mindre skader, Skadestue: Borgerne kan henvende sig uden henvisning med skader opstået indenfor det sidste døgn Psykiatrisk skadestue: Borgerne kan henvende sig uden henvisning, hvis de står i en akut situation Hertil kommer specielle funktioner Tandlægevagt udenfor egen tandlæges åbningstid Giftlinien, der er en landsdækkende og døgndækket funktion der giver rådgivning og vejledning om forgiftninger Funktionen er placeret på Bispebjerg Hospital Dette betyder, at borgerne i dag kan henvende sig afhængig af behov til egen læge/vagtlægen, ringe 112 eller gå på nærmeste skadestue. Dette er et trestrenget system, hvor borgeren har tre indgange til det somatiske sundhedsvæsen. Henvendelsesmønstret er ofte betinget af grad af tilgængelighed. 11

97 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Egen læge/lægevagt Borgeren kan via egen læge og lægevagten få telefonisk rådgivning, blive behandlet og/eller visiteret til videre kontakt. Egen læge/lægevagten kan ved behov rekvirere akut transport af patienten via vagtcentralen og visitere til en akutmodtagelse på et hospital. Der er 10 lægevagtskonsultationer, hvoraf 4 konsultationer tillige er visitationsenheder. Alarmcentral Alarmcentralens rolle i det akutte patientforløb er beskrevet i afsnit om alarmcentral. Der gives normalt ikke sundhedsfaglig rådgivning eller vejledning på alarmcentralerne. Skadestuer Der er i dag 12 hospitaler i regionen, som alle har uvisiterede skadestuer, hvor borgerne ved skader indenfor de sidste 24 timer kan henvende sig direkte 24 timer i døgnet ved behov for hjælp. Skadestuen på Herlev Hospital har dog aktuelt lukket om natten. Afhængig af skadens alvor vil borgerne blive behandlet på stedet eller visiteret til behandling på et andet tidspunkt og/eller et andet sted. Det kan være hos egen læge/vagtlæge eller på hospital. Anbefalinger at der skal være let og lige adgang for borgerne i Region Hovedstaden til at få akut hjælp at der bør være mulighed for rådgivning af borgere via praktiserende læger/lægevagt eller ved 112-opkald og for viderestilling til relevant hjælp. at der bør ske en organisatorisk og fysisk samling af de funktioner, der i dag varetager akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne, dvs. 112-opkald til alarmcentral, vagtscentralsopgaver, de overordnede lægevagtsopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). Bilag Figur A Det akutte patientforløb 12

98 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 4 Alarmcentral Baggrund Borgere med et akut behandlingsbehov skal ved at ringe 112 kunne få akut hjælp via en alarmcentral. Med en øget præhospital indsats og et stadig mere differentieret respons fra ambulancer over akutlægebiler til lægehelikoptere er der et stigende behov for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Det er i borgernes og regionens interesse, at den sundhedsfaglige disponering på alarmcentralen sker hurtigt og kvalificeret og med et elektronisk disponeringsværktøj, der sikrer en ensartet behandling af høj kvalitet og tilsvarende dokumentation. Samtidig skal der gives telefonisk rådgivning og hjælp til borgeren, og i relevante tilfælde skal borgeren viderestilles til anden relevant sundhedsfaglig rådgivning eller hjælp f.eks. lægevagt eller akutmodtagelse. Region Hovedstaden vil søge at indgå en samarbejdsaftale med alarmcentralerne, der sikrer ovenstående. På sigt bør der ske en organisatorisk og fysisk samling af de funktioner, der i dag varetager akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne, dvs. 112-opkald, vagtcentrals-, og lægevagtsopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Alarmcentralfunktionen er en afgørende akut funktion for at sikre borgere akut hjælp, når de ringer 112. I Region Hovedstaden findes to forskellige alarmcentraler. Alarmcentralens opgave er at modtage alle 112-opkald, at vurdere borgerens behov, at tage stilling til hvilken hjælp borgeren skal have, at iværksætte denne hjælp samt at vejlede borgeren indtil hjælpen er fremme. For henvendelser vedrørende akut sygdom og tilskadekomst betyder dette, at alarmcentralen tager stilling til om et opkald er relevant og om det vedrører sygdom/tilskadekomst. Denne vurdering omfatter akut / ikke-akut, hastegraden samt disponering af hvilke ressourcer der skønnes relevante, dvs. om der er behov for en ambulance, en akutbil, en akutlægebil eller en kombination af dette. 13

99 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Ca. 80 % af alle relevante 112 opkald vedrører en sundhedsfaglig ydelse og næsten alle akutte ambulancekørsler rekvireres via 112. Samlet set rekvireres ca. halvdelen af alle regionens ambulancekørsler via 112. Alarmeringsfunktionen opfattes i dag som en væsentlig del af det sammenhængende patientforløb. Langt hovedparten af alarmcentralopkaldene vedrører sundhedsfaglige problemstillinger, og alle opkald kræver stillingtagen til om borgeren skal have hjælp, hastegrad og hvilket sundhedsfagligt respons, der skal gives. Med øget vægt på kvalificeret præhospital indsats og en stadig mere differentieret respons fra ambulancer med forskellige kompetencer, akutlægebiler og måske fremtidige lægehelikoptere er der et stigende behov for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Således at den bedste og relevante hjælp gives til borgeren første gang eller sagt på en anden måde: Ved akut livstruende sygdom og ulykke skal borgeren have den rigtige hjælp første gang og hurtigst muligt. Anbefalinger at der på landsplan arbejdes for, at alarmcentralens sundhedsfaglige opgaver i fremtiden overgår til og varetages af regionerne. Alternativt at sundhedsfaglige 112-kald, der modtages af andre myndigheder, direkte viderestilles til regionens vagtcentral. at borgerne i Region Hovedstaden betjenes af en fælles alarmcentral, hvor den sundhedsfaglige opgaveløsning ledes og tilrettelægges af regionen at ved 112-opkald skal der gives telefonisk rådgivning og hjælp til borgeren, og i relevante tilfælde skal borgeren viderestilles til anden relevant sundhedsfaglig rådgivning eller hjælp. at korrekt opgaveløsning og dokumentation sikres ved en elektronisk disponeringsvejledning som i de øvrige skandinaviske lande at sundhedsfaglig opgaveløsning koordineres mellem alarmcentral og vagtcentral og at akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne samles i en fælles fysisk og organisatorisk enhed der omfatter 112- opkald, vagtcentralopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) og samarbejdende med lægevagten. Bilag Notat om alarm- og vagtcentral i Region Hovedstaden Figurer A,B, C-1,C-2 og D 14

100 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 5 Vagtcentral Baggrund Med en øget præhospital indsats og et stadig mere differentieret respons fra ambulancer over akutlægebiler til lægehelikoptere er der et stigende behov for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Foruden 112-opgaver modtager vagtcentralen også bestillinger på al liggende patientbefordring fra praktiserende læger og hospitaler. Regionen har fokus på nødvendigheden af en hensigtsmæssig ressourcestyring. Dette kan bl.a. sikres ved, at vagtcentralopgaven varetages af regionen eller gøres uafhængig af selve ambulancekørslen. En velfungerende vagtcentral er afgørende for en hensigtsmæssig løsning af regionens præhospitale opgaver. På sigt bør der ske en organisatorisk og fysisk samling af de funktioner, der i dag varetager akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne, dvs opkald, vagtcentrals-, og lægevagtsopgaver og Akut Medicinsk Koordinationscenter. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse En vagtcentral modtager opgaver fra alarmcentral 112 eller fra en rekvirent i sundhedsvæsenet (fx fra et hospital eller en praktiserende læge) og udvælger herefter det mest hensigtsmæssige køretøj (ambulance, akutlægebil) og mandskab til løsning af opgaven. Vagtcentralen er således sammen med alarmcentralen et centralt led i styringen af de præhospitale ressourcer og sikringen af den tilstrækkelige kvalitet i den akutte præhospitale indsats. Vagtcentralopgaven har hidtil været udliciteret til de forskellige leverandører, der varetager ambulancekørsel som en del af ambulancekontrakterne. I Region Hovedstaden er der således tre vagtcentraler, der hver sender egne ambulancer. For alle tre vagtcentraler gælder det, at der ikke er tilknyttet sundhedsfagligt personale eller rådgivning til funktionen. Kriterierne for disponering er således baseret på generelle vejledninger og logistiske overvejelser om køretøjerne. I den umiddelbare vurdering af nærmeste køretøj har vagtcentralerne kun mulighed for at overskue egne køretøjer. Regionsrådet besluttede på møde den 24. april 2007, at Region Hovedstaden hjemtager ejerskab og drift af en fælles regional vagtcentral, der disponerer alle regionens akutlægebiler og ambulancer uafhængigt af ambulanceentreprenørerne. Til vagtcentralen bør der tilknyttes sundhedsfagligt personale, 15

101 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab således at behovet for indsats kan kvalificeres ud fra en sundhedsfaglig vurdering. Dette fordrer et udvidet samarbejde med alarmcentralen (se alarmcentralafsnittet), herunder mulighed for viderestilling af ind-ringer til vagtcentralens sundhedsfaglige personale. Regionens vagtcentral opbygges analogt med de øvrige regioners vagtcentraler og i et samlet netværk, hvorved de gensidigt kan assistere hinanden i forbindelse med spidsbelastninger, større begivenheder på tværs af regionsgrænserne eller ved teknisk problemer. Vagtcentralen integreres med den øvrige akutindsats, primært AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter), en interhospital transportorganisation og på sigt også visitationsordninger og evt. lægevagtsbetjening. Anbefalinger I forhold til vagtcentral anbefales det, som besluttet af regionsrådet, at regionens vagtcentral etableres og drives af regionen for at sikre at opgaven løses bedst muligt i hele regionen og uafhængigt af ambulanceentreprenører. Det anbefales i øvrigt: at der tilknyttes sundhedsfagligt personale til vagtcentralen for at kvalificere behovet for indsats. at der sker en samordning af regionens akutte funktioner (112- opkald, ambulance- og akutlægebilskørsel, interhospital transportordning, AMK og andre rådgivningsfunktioner herunder lægevagten) i forbindelse med en fælles regional vagtcentral Bilag Notat om alarm- og vagtcentral i Region Hovedstaden Notat om vagtcentral Figurer A,B, C-1,C-2 og D 16

102 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 6 Telefonrådgivning Baggrund Med henblik på at udvikle en moderne betjening på det akutte område, hvor borgernes behov for tryghed og en let og entydig indgang til akut hjælp sikres samtidig med, at begrænsede personaleressourcer i videst muligt omfang udnyttes optimalt, forsøges nye samarbejdsformer med de praktiserende læger, telefonrådgivning af borgerne, øget brug af telemedicin og en styrkelse af den præhospitale indsats. Det er i borgernes og regionens interesse, at den sundhedsfaglige disponering på alarmcentralen sker hurtigt og kvalificeret og med et elektronisk disponeringsværktøj, der sikrer en ensartet behandling af høj kvalitet og tilsvarende dokumentation. Samtidig skal der gives telefonisk rådgivning og hjælp til borgeren, og i relevante tilfælde skal borgeren viderestilles til anden relevant sundhedsfaglig rådgivning eller hjælp, fx lægevagt eller akutmodtagelse. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Direkte telefonisk rådgivning til borgeren gives i dag via egen læge og lægevagten. Imidlertid kan det i dag være vanskeligt at opnår kontakt til egen praktiserende læge i dagtid og lægevagten er i dag kun betjent uden for almindelig dagarbejdstid. Ved 112-opkald gives der i dag ikke sundhedsfaglig rådgivning eller vejledning og normalt viderestilles borgere ikke til anden hjælp. Anbefalinger at borgerne skal have let adgang til telefonisk rådgivning på døgnbasis at telefonisk rådgivning bør omfatte egen læge/ lægevagt, alarmcentral og en for Region Hovedstaden fælles sundhedstelefon. Denne selvstændige sundhedsfaglig telefonrådgivning tilbyder borgeren vejledning i almindelige forholdsregler ved akut sygdom og tilskadekomst samt om ventetider på regionens skadestuer Bilag Figurer A. Det akutte patientforløb 17

103 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 7 Fælles akutmodtagelser og nærskadestuer Baggrund Akut behandling skal kunne leveres med den samme høje kvalitet døgnet rundt - året rundt. Borgerne skal have en let adgang til en kompetent døgndækket akutbetjening og relevant præhospital behandling. Det akutte beredskab skal være enstrenget. Det betyder, at overvejelser om sammenlægning af skadestuer og lægevagt skal indtænkes. Alle, der kommer til skade eller bliver syge, skal kunne forvente en hurtig og kvalificeret vej til den rette hjælp. En ny opbygning af akutsystemerne er nødvendig, og hospitalsplanen skal rumme forslag til, hvordan der bliver mulighed for højt kvalificeret hjælp i rimelig nærhed. Sundhedspolitiske hensigtserklæringer i Region Hovedstaden Beskrivelse For at opfylde den sundhedspolitiske hensigtserklæring om at akut behandling skal kunne leveres med den samme høje kvalitet døgnet og året rundt i rimelig nærhed, etableres én fælles akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau i hvert af de fire planlægningsområder. Hospitalsplanen følger Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til styrket akutberedskab med etablering af 5 fælles akutmodtagelser, hvoraf en er på højtspecialiseret niveau. De fælles akutmodtagelser placeres på de fire områdehospitaler: Hillerød Hospital (Nord) Herlev Hospital (Midt) Hvidovre Hospital (Syd) Bispebjerg Hospital (Byen) Den fælles akutmodtagelse på højt specialiseret niveau (regionens traumecenter) opretholdes på Rigshospitalet, hvor der skal være en visiteret, fælles akutmodtagelse med højt specialiseret traumecenterfunktion og de tilhørende specialistfunktioner. På nærhospitalerne vil der være døgnåbne skadestuer for selvhenvendere for at sikre, at borgerne ved akut opståede mindre skader der ikke behandles hos praktiserende læger eller lægevagt - fortsat har et tilbud om behandling i rimelig nærhed. Disse integreres i den medicinske modtagefunktion og vil findes på følgende hospitaler: Helsingør Hospital (Nord) Frederikssund Hospital (Nord) 18

104 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Gentofte Hospital (Midt) Glostrup Hospital (Syd) Amager Hospital (Syd) Frederiksberg Hospital (Byen) Bornholms Hospital indtager en særstatus på grund af de særlige geografiske forhold og vil uændret have en akutmodtagelse. Den nye organisering af akutområdet indebærer at: De nuværende skadestuer på områdehospitalerne integreres i de fælles akutte modtagelser De nuværende skadestuer på nærhospitalerne reorganiseres og bemandes med læger fra de medicinske afdelinger Hospitaler med fælles akutmodtagelser vil modtage flere akutte patienter, hvoraf nogle skal indlægges Regionens nærhospitaler vil modtage færre akutte patienter Der etableres på alle akutmodtagelser et system, der sikrer, at visitation og diagnostik sker prioriteret i forhold til patienternes behandlingsbehov. Den nuværende organisering af akutmodtagelserne på de fire områdehospitaler og på Rigshospitaltet varierer. En række grundtræk synes dog mere eller mindre fælles. På alle hospitaler er der flere, visse steder over 5 afdelinger med hver deres akut modtagefunktion. Herudover er der akutte indlæggelser direkte på visse sengeafsnit uden om de akutte modtagelser. Der er adskillelse mellem medicinsk og kirurgisk modtagelse. Der er adskillelse mellem skadestuefunktion, modtagelsesområder og eventuelle observationsafsnit. Det gælder såvel ledelsesmæssige som drifts- og personalemæssige forhold. Ikke alle områdehospitaler har pædiatri, gynækologi og fødsler. Det akutte område har traditionelt set ikke været blandt de højest prioriterede på hospitalerne, fx i forhold til planlagte behandlinger og ventetidsgarantier. Det afspejler sig i de rent fysiske forhold, hvorunder akut behandling udøves, samt i den plads akut behandling historisk set er blevet tildelt, i såvel de sygepleje- som lægefaglige uddannelser. Region Hovedstaden er ved at afslutte en rapport med anbefalinger om de fremtidige fælles akutmodtagelser i regionen. Rapporten vil give anbefalinger til hvorledes målsætningerne i Hospitalsplan 2007 kan udmøntes. Der er ikke taget stilling til dimensionering, arkitektonisk udformning eller personalenormering. Efter nærmere analyse af den fremtidige opgavefordeling på akutområdet mellem områdehospitalerne og nærhospitalerne, kan dimensionering og personalenormering fastlægges. I rapporten beskrives en række principper for udformning af de fysiske rammer såvel udendørs, som indendørs. Indretningen skal tilgodese følgende behandlingsspor: 19

105 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab 1. Hjem/Egen læge/lægevagts sporet 2. Behandlings sporet 3. Læge/speciallæge sporet 4. Traume sporet/akut spor 5. Speciale sporet 6. Pædiatrisk spor Alle akutmodtagelsens patienter skal flyttes kortest muligt til de forskellige spor angivet i denne hovedproces, og der er angivet et eksempel på et scenarium til inspiration ved de fremtidige nødvendige bygningsmæssige ændringer i forbindelse med fuld implementering af en ny fælles akutmodtagelse. De fysiske elementer i akutmodtagelsen gennemgås. Modellen forudsætter, at de nuværende grænser mellem de forskellige funktioner nedbrydes, og at de forskellige involverede personalegrupper (læger, sygeplejersker, bioanalytikere og sekretærer) arbejder sammen som et team. Der er angivet behov for sygepleje- og lægefaglige kompetencer, som skal være til stede i den fælles akutmodtagelse. Det findes hensigtsmæssigt, at Sundhedsstyrelsen opretter en specialuddannelse som akutsygeplejerske. Endvidere er der opstillet anbefalinger til diagnostiske muligheder samt kompetenceudvikling og uddannelse. Det anses for en forudsætning, at den fælles akutmodtagelse får entydig ledelse med afdelingsledelse for den akutte modtagelse som øverste ansvarlig. Konkret foreslås den fælles akutmodtagelse ledet af en afdelingsledelse bestående af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske med specifikke kompetencer indenfor diagnostik og terapi af akut syge patienter. Det anbefales endelig, at der etableres et ledelsesråd, hvor afdelingsledelsen for den akutte modtageafdeling har formandskabet og med deltagelse af de afdelinger/specialer, der leverer døgndækkende speciallægekompetencer i akutmodtagelsen. En tilsvarende rapport er ved at blive udarbejdet for, hvordan nærhospitalerne imødekommer mål og krav i Hospitalsplan 2007, samt hvordan ensartethed sikres i den udstrækning det er muligt. Endvidere vil arbejdsfordelingen mellem de fælles akutmodtagelser og nærhospitalernes skadestuer og modtagelser blive beskrevet. Anbefaling I forhold til fælles akutmodtagelser og nærskadestuer anbefales det i henhold politisk aftale om hospitalsplanen: at opgavefordelingen mellem områdehospitalernes fælles akutmodtagelser og nærhospitalernes skadestuer og modtagelser fastlægges efter nærmere udredning 20

106 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 8 Ambulancekontrakter Baggrund Regionens ambulancekørsel sendes i samlet udbud i Regionen i Herved skal sikres, at den præhospitale indsats skal være af samme kvalitet i hele regionen, og der skal lægges vægt på differentierede responstider frem for generelle tidsmålinger. Ambulancekørsel skal tilrettelægges så nærmeste relevante ressource altid sendes, også ved flere samtidige entreprenører. Det sikres endvidere, at ambulancepersonalets kompetencer udnyttes fuld ud og med mulighed for assistance fra en akutlægebil. Der etableres en direkte rådgivningsfunktion for ambulancepersonalet, hvor spørgsmål af behandlings eller visitationsmæssig karakter kan afhandles direkte. Det kan ske via etablering af en fælles kommunikationsløsning, der sammenkobler samtaler mellem, akutlægebiler, akut fællesmodtagelser og vagthavende. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Ambulancekørsel udføres i Region Hovedstaden af tre forskellige ambulancetjenester, betinget af den tidligere opdeling af regionen. Krav til opgaveløsning er i de eksisterende ambulancekontrakter beskrevet i varierende grad. Afhængig af udfaldet af udbudet vil der være en eller flere ambulancetjenester til fremtidig varetagelse af opgaven eller af delopgaver. I kravspecifikationen til udbudet vil der fremover blive taget højde for, at det præhospitale område skal være af samme kvalitet, hvad angår den faglige indsats i hele regionen. Der vil ligeledes blive lagt vægt på differentierede responstider (dvs responstider i forhold til hastegrad) frem for generelle og gennemsnitlige responstidsmålinger. Kravene til responstider vil yderligere omfatte en præcisering af, at den maksimale responstid normalt ikke må overskride en fastsat minutværdi. Dermed sikres en gennemsnitsresponstid, og samtidigt betjenes også yderområderne inden for en,fastsat tidsramme. Et krav i udbudet vil være, at ambulancekørsel skal tilrettelægges så nærmeste relevante ressource altid sendes, også ved flere samtidige entreprenører. Dette kan sikres efter idriftsættelsen af de nye kontrakter om ambulancekørsel og liggende patientbefordring, idet regionen vil råde over en egen vagtcentral til disponering af akutte og planlagte liggende kørsler. Vagtcentraludstyret vil ud over kommunikationsudstyr til vognene (både tale- og datakommunikation) indeholde forskelligt software til hjælp for disponering. Som eksempel kan nævnes GIS/GPS-system, som sikrer, at alle køretøjer 21

107 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab (både egne og om nødvendigt, andre regioners køretøjer) kan følges på et kort på en dataskærm, med angivelse af vognens bemanding, opgave og status (fri, på vej til, optaget ect.). Desuden vil der være forskellige hjælpeværktøjer til aktivitetsopgørelser, beredskabsplanlægning, afregning, personaleplanlægning osv. En elektronisk ambulancejournal til udveksling af sundhedsdata mellem ambulance, vagtcentral og hospital indgår også i planen, således at det samlede patientforløb kan optimeres fra den første kontakt. Kontrakterne med ambulance- og kørselsleverandører efter udbud indgås som parallelle rammeaftaler, således at vagtcentralen har uindskrænket adgang til at anvende alle leverandørers vogne i hele regionen (og i begrænset omfang udenfor efter aftale med de øvrige regioner). Vagtcentralen vil være funktionsdygtig ved idriftsættelse af nye kontrakter på ambulance- og kørselsområdet i Dette indbefatter kommunikationsudstyr, der kan fungere uafhængigt af udrulningen af det landsdækkende alarmnet (SINE), som først kan forventes at være funktionsdygtigt på landsplan i løbet For at målrette indsatsen til de borgere, der har mest behov, indføres i forbindelse med udbudet en ny kørselsklassifikation, baseret på en sundhedsfaglig vurdering. Til planlægning af beredskabets størrelse indføres forskellige responstidsmål, alt efter behov og dermed hastegrad (differentierede responstider). Anbefalinger at regionen skal have en koordineret og ensartet opgaveløsning uanset antallet af kommende entreprenører efter de nye ambulancekontrakter er indgået. at regionen anvender en ensartet sundhedsfaglig præhospital indsats, blandt andet baseret på en ny behovsorienteret klassifikation af kørselstyper med de nye ambulancekontrakter. at regionen anvender differentierede responstider med de nye ambulancekontrakter frem for gennemsnitlige tider, hvorved borgere med størst behov tilgodeses, og at der stilles krav til maksimale responstider. at regionen sikrer, at det med de nye ambulancekontrakter altid er nærmeste relevante ressource der fremsendes, også ved flere samtidige entreprenører. Bilag Notat om ambulancekørsel Notat om vagtcentral Figur C-1 og C-2 22

108 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 9 Ambulancekørsel Baggrund Det er en regional opgave, at sikre et beredskab til akut ambulancekørsel og liggende patientbefordring. Opgaven løses i dag af tre ambulanceleverandører på forskellig kontraktuel basis vedr. kvalitetskrav, responstider, adgang til præhospital lægestøtte og betalingsmodel, begrundet i den tidligere administrative inddeling af regionen. Beskrivelse Regionens samlede ambulancekørsel og liggende patientbefordring sendes i udbud i 2008 med planlagt idriftsættelse primo I den forbindelse sikres, at den præhospitale indsats skal være af samme høje kvalitet i hele regionen, både hvad angår den primære ambulancetjeneste og mulighederne for højt kvalificeret specialassistance. Den demografiske variation i regionen betinger, at der er behov for forskellige løsninger. I den fremtidige organisation lægges vægt på differentieret responstider frem for generelle tidsmålinger, dvs. opgaverne prioriteres ud fra en sundhedsfaglig vurdering, således at borgere med det største behandlingsbehov modtager hjælpen hurtigst. Kravene til responstider vil yderligere omfatte en præcisering af, at den maksimale responstid normalt ikke må overskride en fastsat minutværdi. Dette kan imødekommes, idet regionen selv står for driften og bemandingen på vagtcentralen. Desuden vil de kommende ambulancekontrakter blive udformet som parallelle aftaler, hvilket betyder at alle ambulancer kan disponeres frit i hele regionen. På vagtcentralen vil alle leverandørers vogne være synlige, så det nærmeste kvalificerede beredskab kan anvendes til opgaven, uanset leverandørmæssigt tilhørsforhold. Den samlede ambulance kapacitet, det endelige antal ambulancer og deres geografiske fordeling i forhold til demografi tilrettelægges ved igangværende logistiske analyser. Disse gennemføres som forberedelse til det kommende udbud. Fordelingen af ambulanceberedskaberne skal sikre en hensigtsmæssig dækning af hele regionen og specielt af geografiske yderområder. En hensigtsmæssig kapacitet afhænger ikke alene af geografiske forhold, antal af ambulancer og krav til responstider men også af en hensigtsmæssig sundhedsfaglig disponering og planlægning via GPS. Denne opgave varetages af regionens vagtcentral. Til varetagelse af supplerende specialstøtte etableres regionsdækkende akutlægebiler. Desuden etableres et antal ambulancer bemandet med ambulancebehandlere med særlig kompetence (såkaldte paramedicinere eller Niveau-3 behandlere),. Disse afløser akutbilerne i planlægningsområde Nord og skal primært placeres i regionens geografiske yderområder, hvor responstiden for akutlægebilerne vil være længst. Paramedicineren kan varetage nogle avancerede behandlingsformer og i andre situationer varetage behandlingen, indtil en akutlæge ankommer. Ved at placere paramedicineren med høj kompetence i en akut ambulance, opnås at den særlige kompetence hurtigt kan være hurtigt til stede hos patien- 23

109 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab ten, samtidigt med at transporten hurtigt kan påbegyndes enten til hospital eller til rendezvous med akutlægebilen. På den måde afkortes den samlede tid til påbegyndelse af avanceret behandling og til ankomst til hospital. Paramediciner-ambulancer er således en kompetencemæssig opgradering af de eksisternede akutambulancer. Paramediciner-ambulancen vil ligeledes kunne varetage visse af interhospitale transporter. Antallet og fordelingen af paramediciner-ambulancer vil blive fastlagt på baggrund af de logistiske analyser, der pågår, som led i udbudsprocessen. Den ikke-akutte liggende befordring udskilles fra den akutte ambulancekørsel for at reservere de akutte ressourcer til patienterne med størst behov, men planlægning og disponering foretages på regionens vagtcentral i lighed med den akutte kørsel. Anbefalinger at ambulancekørsel i hele regionen sker efter fælles retningslinier, herunder de nationale retningslinier for telemedicinsk indretning. at der etableres paramediciner-bemandede ambulancer til varetagelse af præhospital behandling. at de nuværende en-mandsbetjente akutbiler i yderområderne erstattes af paramediciner-bemandede ambulancer. at paramediciner-bemandede ambulancer varetager visse interhospitale transporter. Bilag: Notat om ambulancekørsel Figur C-1 og C-2 24

110 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 10 Akutlægebiler Baggrund Lægelig vurdering, behandling og visitation præhospitalt er afgørende ved kritiske livstruende tilstande og nødvendigt for en hensigtsmæssig visitation og dermed bedre ressourceanvendelse på hospitalerne. Ligeledes er koordinerende læges rolle som indsatsleder afgørende for hensigtsmæssig afvikling af større skadesteder og samarbejdet med politi og redningsberedskab. Der etableres en fælles akutlægebilordning for hele regionen (Region Hovedstadens Akutlægebiler), hvortil også knyttes de transporter mellem hospitalerne, der kræver lægeledsagelse Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Lægelig præhospital indsats er en del af den samlede præhospitale indsats. Regionens akutlægebiler har følgende formål at højne kvaliteten i præhospital diagnostik og behandling af livstruende tilstande ved en tidlig, avanceret behandling på stedet at forbedre visitationen og dermed mindske antallet af sekundære overflytninger og samtidig overflødiggøre visse akutte kørsler og indlæggelser på regionens hospitaler at sikre regionens forpligtelse til at koordinere det præhospitale sundhedsberedskab (indsatsledelse) ved større hændelser. Akutlægebilerne er et væsentligt element i regionens akutberedskab. Opgaven har været løst på forskellig vis tidligere. Kvalitet i behandling og effekt er dokumenteret ved flere nye videnskabelige undersøgelser udgået fra Region Hovedstaden. Per første september 2007 blev der i Region Hovedstaden foretaget en samordning af akutlægebilerne, således at også borgerne i det tidligere Københavns Amt og Frederiksborg Amt tilbydes lægehjælp med en akutlægebil i akutte livstruende tilfælde. Samordningen er midlertidig og følges op af en samlet vurdering af behovet og kapaciteten på området. Øget kvalitet i patientbehandling og dermed større overlevelse og bedre livskvalitet Akutlægebilernes kernefunktion er at påbegynde avanceret lægelig behandling hos de sværest syge (hjertestop, iltmangel og svære vejtrækningsproblemer, bevidstløshed og svær tilskadekomne) allerede på skadestedet og/eller under transport til den relevante akutfunktion/hospital, der ofte er en special- 25

111 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab funktion og ikke blot nærmeste hospital. Længere transportafstande forudsætter ofte en lægelig behandling forud og under transport. Optimering af visitationen og dermed begræning antallet af sekundære overflytninger Centralisering af akut behandling betyder generelt længere køreafstande. For at undgå unødvendige kørsler, skal der præhospitalt på skadestedet foregå en kvalificeret sundhedsfaglig vurdering og efterfølgende visitation til den bedst egnede akutte modtagefunktion/hospital først gang og sikres en forsvarligt transport til den længere kørevej. Betydning af korrekt visitation første gang er væsentlig ud fra et fagligt og behandlingsmæssigt synspunkt. Korrekt visitation vil med centraliseringen af akutberedskabet have betydning i forhold til at kunne begrænse antallet af sekundære overflytninger. Afslutning af behandling præhospitalt og dermed færre indlæggelser. Lægen på akutlægebilen færdigbehandler en del patienter præhospitalt, hvorved indlæggelse undgås. Erfaringerne fra tidligere viser, at 20 % af alle akutte kørsler behandles og afsluttes præhospitalt, således at indbringelse til hospital ikke er nødvendigt. En anden gruppe omfatter patienter, hvor behandling gennemføres på stedet men afsluttes fordi behandlingen er udsigtsløs og/eller patienten dør. Patienter med hjertestop bliver behandlet præhospitalt og evt. yderligere udsigtsløse genoplivningsforsøg indstilles på stedet. Kun lægelig kompetence kan træffe disse beslutninger. Funktion som koordinerende læge (indsatsledelse) i Region Hovedstaden Regionen er ansvarlig for præhospital indsats med ambulanceberedskab og skal ved større hændelser ligeledes stille med en koordinerende læge (kvalificeret sundhedsfaglig indsatsleder). Den koordinerende læge skal ved større hændelser samarbejde med politiets og redningsberedskabets indsatsledere. Der stilles i fremtiden større og formelle krav til denne funktion og til rutine. Anbefalinger at Region Hovedstadens akutlægebilordning udbygges til at dække hele regionen, således at lægelig behandling iværksættes præhospitalt for patienter med akutte livstruende tilstande. at Region Hovedstadens akutlægebil samles til en fælles organisation med en række døgndækkende akutlægebiler, der primært dækker områdehospitalernes optageområder. at der til hvert områdehospital etableres mindst en døgndækkende akutlægebil og at disse har tilknytning til de fælles akutmodtagelser at akutlægebilerne efter en udbygning af akutlægebilskapaciteten overtager de præhospitale opgaver i forbindelse med katastrofeberedskabet, hvorefter udrykningsholdene på Bispebjerg og Glostrup Hospitals kan nedlægges Bilag Notat om akutlægebiler 26

112 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 11 Interhospitale transporter Baggrund Etablering af en regional akutlægebilsordning giver mulighed for, at alle lægeledsagede overflytninger fremover varetages af personale fra lægebilerne i samarbejde med en ambulance. Dette giver mulighed for at kvalificeret og hurtigt transportløsning ved personale, der har rutine i transport af kritisk syge patienter og uden det nuværende væsentlige ressourcetræk på de hospitaler og afdelinger, hvor patienter skal flyttes fra. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Ved interhospital transport forstås transport af patienter mellem hospitaler eller andre behandlingssteder. Det omfatter således ikke transport fra hjem eller skadested til hospital eller hjemtransport efter endt behandling. Traditionelt har planlægning og udførelse af interhospitale transporter været forankret decentralt. Den afsendende afdeling har stået for vurdering og eventuel ledsagelse. I de fleste tilfælde har det været anæstesiafdelingerne, som har varetaget vurderingen, og sammen med stamafdelingen stillet personale til rådighed, med deraf følgende afbrud i den planlagte aktivitet. Det sundhedsfaglige råd for præhospital indsats og akutbehandling har udformet følgende anbefalinger for voksentransporter: At der fastlægges fælles regionale standarder og kompetencebaserede retningslinjer, for transport af patienter og specielt af kritisk syge patienter, og at kriterier for ledsageniveauer fastlægges (transportledsagelseskategorier). At transport af kritisk syge patienter varetages af regionens akutlægebiler, som en integreret del af den præhospitale indsats. Forankring af transporter i regionens akutlægebil vil sikre den fornødne kvalitet og ensartethed i vurderingerne og sikre, at den fornødne ekspertise til varetagelse af transporten er til stede. Samtidig vil de afsendende afdelingers aktivitet kunne opretholdes, da de ikke skal afgive personale til overflytningerne. Lægen på akutlægebilen vil således være ansvarlig for behandling under transporten og vil følge patienten i ambulancen under transporten, men vil kunne frigøres til nye akutte opgaver umiddelbart ved ankomst til modtagende afdeling. 27

113 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab De fleste ledsagede transporter kan finde sted i almindelige ambulancer efter dagens standard, men et mindre antal overflytninger skal ske med en særlig ambulance, med tilhørende udstyr til de mest syge intensiv-patienter eller for tidligt fødte. Antallet og placeringen af disse kan først beskrives efter gennemførelsen af de logistiske analyser, der udgør baggrundsmaterialet for det kommende udbud på ambulanceområdet. Anbefalinger at der fastlægges fælles regionale standarder og retningslinjer for transport af patienter, og specielt af kritisk syge patienter og at kriterier for ledsageniveauer fastlægges (transportledsagelseskategorier). at organisationen for akutlægebiler sikrer transport af kritisk syge patienter, som en integreret del af den præhospitale indsats. at antallet og placeringen af specialambulancer til interhospital transport fastlægges efter gennemførelse af yderligere logistiske analyser, i forbindelse med udbudsforberedelsen til ambulanceudbuddet. Bilag Notat om interhospitale transporter i Region Hovedstaden 28

114 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 12 Lægehelikopter Baggrund Lufttransport af patienter sker i dag primært fra Bornholm til Rigshospitalet. Antallet af lufttransporter har været stigende. Med Sundhedsstyrelsens rapport om akut beredskabet anbefales det, at der etableres en landdækkende lægehelikopterordning med 3-4 helikoptere. Disse skal knyttes til de eksisterende traumecentre og skal indgå i en sammenhængende landsdækkende organisation. Med etablering af en landsdækkende lægehelikopterordning bør en helikopter placeres i tilknytning til Regionens Traumecenter på Rigshospitalet. Lægehelikopternes opgaver vil omfatte udrykning til patienter med akutte livstruende tilstande, som på grund af afstande eller vanskelig trafikale forhold ikke kan løses af en lægebil. Ligeledes vil lægehelikopteren kunne bringe en koordinerende læge ud til et større skadested. Med etablering af en lægehelikopterordning bør der på sigt etableres en helikopterlandingsplads ved hver af de fire fælles akutmodtagelser. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse I Sundhedsstyrelsens rapport om Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen fra juni 2007 beskrives lægehelikopteres plads i det fremtidige danske sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der etableres en lægehelikopterordning i Danmark, som et supplement til de øvrige præhospitale indsatsordninger. Formålet er: At sikre patienter i yderområder lægelig præhospital diagnostik/behandling og hurtig transport til definitiv behandling. At kunne varetage interhospitale overflytninger af kritisk syge patienter. At bringe specialesagkyndige læger, herunder en koordinerende læge ud til skade-/sygdomsstedet og eller andre sygehuse. Lægehelikopterordningen skal varetages i et tværregionalt landsdækkende samarbejde, med disponering af én fast AMK (akut medicinsk koordinationscenter) med en anden AMK som back-up. Det anbefales endvidere, at den faste AMK etablerer samarbejde mellem alarmcentralerne og de øvrige AMK er, om disponering og koordinering af de præhospitale ressourcer. I Region Hovedstaden foregår lufttransport af patienter primært fra Bornholm til Rigshospitalet. 29

115 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab En landsdækkende lægehelikoptertjeneste vil kunne være et supplement til den præhospitale indsats, specielt til patienter med akutte livstruende tilstande, som på grund af afstande eller vanskelig trafikale forhold ikke kan løses af en akutlægebil og/eller ambulance. Typiske patientgrupper, der i Region Hovedstaden vil kunne få gavn af hurtig og direkte transport til specialbehandling, er svært tilskadekomne patienter (traumepatienter), brandsårspatienter, hjertepatienter til invasiv behandling og patienter med akut blodprop i hjernen, der skal til specialbehandling. Ligeledes vil lægehelikopteren kunne bringe en koordinerende læge (KOOL) ud til et større skadested, som indsatsleder til styring af den samlede sundhedsfaglige indsats på skadestedet. Denne funktion er en nøglefunktion i regionens koordination af sundhedsberedskabet. Region Hovedstaden har yderligere en interesse i, at sikre muligheden for hurtig og direkte transport af specialepatienter til Region Hovedstadens specialafdelinger fra specielt Region Sjælland, men også andre regioner, og herunder Region Skåne. Der er i hospitalsplanen planlagt helikopterlandingspladser på områdehospitaler med fælles akutmodtagelser og Rigshospitalet. Landingspladsen på Rigshospitalet er etableret i november Det er dog afgørende, at der sker en statslig finansiering af et landsdækkende lægehelikopterberedskab, som er et supplement til det eksisterende akutberedskab. Anbefalinger Det anbefales at Region Hovedstaden indgår i en evt. landsdækkende lægehelikopterordning sammen med de øvrige regioner, og som et supplement til den øvrige præhospitale indsats, under forudsætning af, at der sker en statslig finansiering. at Region Hovedstaden indgår samarbejde med de øvrige regioner og evt. med Region Skåne, om en hensigtsmæssig anvendelse af en evt. landsdækkende helikopterordning. at Region Hovedstadens AMK forestår disponeringen af en landsdækkende lægehelikopterordning Bilag Notat om lægehelikopter i Region Hovedstaden. 30

116 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 13 Specielt om Bornholm Baggrund Hospitalsplanen inddeler Region Hovedstadens hospitalsvæsen i fire nye planlægningsområder Nord, Midt, Byen og Syd hvor akut behandling skal kunne leveres med samme høje kvalitet døgnet og året rundt. Der etableres i hvert planlægningsområde en fælles akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau. Bornholm har dog en særstatus, grundet de særlige geografiske forhold, hvilket nødvendiggør en skadestuefunktion og et præhospital beredskab, samt mulighed for akut overflytninger af særlige patientkategorier. Beskrivelse På Bornholm findes en særaftale med Falck om en akutbil, (dvs en enmandsbetjent udrykningskøretøj uden mulighed for patienttransport, bemandet med en ambulancebehandler- niveau II). Akutbilen, som er placeret i Olsker, har ca. 600 udrykninger om året og disponeres af Falcks vagtcentral. Bornholm har ingen uddannede paramedicinere, da vedligeholdelse af kompetencer og rutinering er vanskeligt, på grund af de få udrykninger. For at bedre den præhospitale indsats på Bornholm kan der etableres et ambulanceberedskab med en anæstesisygeplejerske og en ambulancebehandler. Dette beredskab kan være placeret på Bornholms Hospital i tilknytning til akutmodtagelsen og aktiveres fra denne position. Bornholm vil uændret have en akutmodtagelse, der dog ikke er på hovedfunktionsniveau. Det betyder, at der som i dag fremover vil være lufttransport af patienter fra Bornholm primært til Rigshospitalet. Antallet af lufttransporter har været stigende og denne udvikling forventes at fortsætte. Det kan overvejes, om Bornholm - udover at være dækket af den landsdækkende helikopterordning supplerende bør dækkes med et fastvingefly, jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger. På grund af manglende personaleressourcer på Bornholm overflyttes selv kritisk syge intensivpatienter med en anæstesisygeplejerske, som eneste ledsagepersonale. Det foreslås, at transportledelse supplerende kan varetages af en læge fra organisationen af akutlægebiler i Region Hovedstaden. 31

117 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Anbefalinger at det akutte ambulance beredskab på Bornholm suppleres med et ambulanceberedskab bestående af en anæstesisygeplejerske og en ambulancebehandler. Denne ambulance erstatter den nuværende enmandsbetjente akutbil på Bornholm. at ved akutte overflytninger med helikopter eller fly ledsages patienten af en læge fra organisationen for akutlægebiler. at akutte overflytning fra Bornholm varetages af en uændret døgndækkende helikoptertjeneste og under alle vejrforhold 32

118 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 14 Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK Baggrund På baggrund af de sidste års beredskabshændelser og trusler har der været fokus på nødvendigheden af et rutineret og velfungerende beredskab. Samtidig nødvendiggør kravene i bekendtgørelser og Sundhedsstyrelsen anbefalinger for AMK funktioner en veldefineret og rutineret beredskabsorganisation. Der etableres derfor én fælles AMK i Region Hovedstaden på Rigshospitalet. Regionens AMK varetager den operative løsning af tværgående beredskabsmæssige opgaver og relationer til AMK i andre regioner, eksterne myndigheder og organisationer i den akutte fase. Regionens AMK koordinerer kommunikation mellem den præhospitale indsats og hospitalerne ved at formidle viderestilling og visitation til relevante hospitaler eller funktioner. På sigt kan Regionens AMK udbygges til at være regionens koordinationscenter, hvorfra sundhedsberedskabet, visitationen, sundhedsfaglige 112- opgaver, vagtcentralfunktioner, rådgivningsfunktioner og regionens lægevagtfunktion koordineres evt. også i en fysisk integreret løsning. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse AMK har til opgave, at koordinere den samlede akutte indsats for regionens sundhedsvæsen ved større ulykker og ekstraordinære hændelser. Der har tidligere været tre forskellige AMK er i regionen, som nu er samlet til en fælles funktion: Region Hovedstadens AMK på Rigshospitalet. Regionens AMK varetager den operative løsning af tværgående beredskabsmæssige opgaver og relationer til AMK i andre regioner, eksterne myndigheder og organisationer i den akutte fase. Regionens AMK koordinerer kommunikation mellem den præhospitale indsats og hospitalerne ved at formidle viderestilling og visitation til relevante hospitaler eller funktioner. AMK varetager visitationen for specialfunktioner i regionen og den tværgående centrale visitation, der ikke varetages af akutmodtagelserne i planlægningsområdet. Tværgående opgaver som kapacitetsoversigter, herunder for intensiv sengekapacitet, opdateres ligeledes løbende af AMK. 33

119 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab AMK s kommunikationssystem og -udstyr skal opdateres til et kommunikations- og krisestyringssystem. Det skal være muligt at foretage en automatisk elektronisk alarmering og varsling af øvrige hospitaler og udvalgte grupper, samt have et overblik over ressourcer og disponere akutte enheder. Systemet skal som en moderne vagtcentral kommunikationsmæssigt kunne koble forskellige enheder sammen i et konferencesystem. På sigt kan Regionens AMK udbygges til at være regionens koordinationscenter, hvorfra sundhedsberedskabet, visitationen, sundhedsfaglige 112- opgaver, vagtcentralfunktioner, rådgivningsfunktioner og regionens lægevagtfunktion koordineres, evt. også i en fysisk integreret løsning. Anbefalinger at regionens Akut Medicinske Koordinationscenter (AMK) varetager det samlede operative sundhedsberedskab i Region Hovedstaden at regionens AMK kommunikationssystem og udstyr opdateres således at automatisk elektronisk alarmering er mulig og således at kommunikation mellem enheder herunder konferencetelefon kan gennemføres at regionens AMK integreres med regionens vagtcentral og andre akutte funktioner. Bilag Notat om Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK. Figur E 34

120 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Kapitel 15 Sundhedsberedskab Baggrund Planlægningen af sundhedsberedskabet skal bygge på nationale sikkerhedsog beredskabsmæssige trusselvurderinger og en lokalt foretaget risiko- og sårbarhedsvurdering, samt tage udgangspunkt i det daglige beredskab og sikre en fleksibel tilpasning af dette til mulige beredskabshændelser. Fra Hospitalsplan 2007 Beskrivelse Region Hovedstaden har ansvaret for én gang i hver valgperiode at udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet, herunder den præhospitale indsats. (Bek. 977 af 26/9 2006, Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale ) Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedssektor. I sundhedsberedskabet indgår et kriseterapeutisk beredskab, samt indsats i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser. I sygehusberedskabet indgår det præhospitale beredskab, herunder ambulanceberedskabet. Beredskabet skal sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v., også ud over det daglige beredskab ved større ulykker og ekstraordinære hændelser. Regionens beredskab råder over en række resurser, blandt andet ambulancetjenesten og præhospital lægestøtte, psykiatrisk udrykningsordning, praksissektoren og lægevagtsordningen. Derudover indgår regionens somatiske hospitaler, regionens psykiatri og regionsapoteket. Regionens sundhedsberedskab koordineres via Regionens Akut Medicinske Koordinationscenter (AMK). Der er udarbejdet en aktiveringsplan for koncerndirektionen, hospitalerne og regionens psykiatri, som beskriver opgavefordelinger, ansvars- og kompetencefordeling og alarmeringsveje mellem Akut Medicinsk Kommunikationscenter, de enkelte hospitalsdirektioner/psykiatriledelsen og den centrale koncerndirektion. Herudover har hvert hospital og hver institution inden for regionens psykiatri egne beredskabsplaner, som beskriver ledelses- og kompetencefordelinger og som konkret redegør for, hvorledes opgaverne skal løses af de involverede afdelinger. De enkelte hospitalsdirektioners og direktionen for regionens 35

121 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab psykiatri har ansvaret for, at planerne er opdaterede og operative og at personalet har det nødvendige kendskab til disse. I Region Hovedstaden etableres et sundhedsberedskabs- og præhospitalt udbet, kommunerne i regionen, politiet samt det statslige regionale beredskab. Opgaven for udvalget er, at koordinere samarbejdet mellem regionens hospitalsvæsen, ambulanceberedskabet, de tilgrænsende regioner, herunder Region Skåne, kommunerne i regionen, politiet samt redningsberedskabet. Derudover bør der etableres et koordineringsforum mellem de enkelte hospitalsdirektioner og regionens psykiatri med henblik på en hensigtsmæssig samordning af beredskabsplanerne, uddannelser, øvelser m.v. Anbefalinger at der etableres et sundhedsberedskab og præhospital udvalg i Region Hovedstaden som et samarbejdsforum mellem Regionen og andre beredskabsmyndigheder og funktioner. at der etableres et fælles beredskabsforum med de enkelte hospitalsdirektioner og Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på, at koordinere de fælles planer og sikre erfaringsopsamling og udvikling. at tværgående øvelses- og uddannelses aktiviteter på beredskabsområdet opprioriteres og koordineres af Region Hovedstaden. at Region Hovedstaden fortsat via Akut Medicinsk Koordinationscenter deltager i koordineringen af det af Sundhedsstyrelsen tilrettelagte katastrofeberedskab. Bilag Notat om sundhedsberedskab Figur E 36

122 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Bilag Figur A. Det akutte patientforløb 37

123 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur B. Nuværende Alarm- og vagtstruktur 38

124 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur C-1:Fremtidig alarmvagtcentralstruktur med viderestilling 39

125 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur C-2. Fremtidig alarm-vagtcentralstruktur med viderestilling og respons 40

126 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur D. Fremtidig fælles alarmvagtcentralstruktur 41

127 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur E. Beredskabsoversigt 42

128 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om alarm- og vagtcentral i Region Hovedstaden Dette notat beskriver alarm- og vagtcentralfunktionernes betydning for den kommende plan for sundhedsberedskab og præhospital indsats: Alarmcentralfunktion (alarmering ved 112-opkald), dvs. modtagelse og vurdering af alle 112 opkald. Vagtcentralfunktionerne, dvs. teknisk disponering af et relevant køretøj efter bestilling fra 112 eller efter bestilling fra hospitaler/almen praksis/lægevagt. Præhospital indsats Den præhospitale indsats består af en række elementer, der skal koordineres således at borgerne får et sammenhængende forløb, med samme kvalitet og tilpasset det aktuelle behov. Den præhospitale indsats omfatter alarmcentral, vagtcentral, præhospital behandling og ambulancekørsel. 1. Alarmcentralfunktion i Region Hovedstaden Nuværende organisering Borgere med et akut behandlingsbehov, skal ved behov for akut hjælp ringe 112 og kunne få den rette hjælp. I Region Hovedstaden findes to alarmcentraler, Politiets alarmcentral i Hillerød, der hører under Justitsministeriet og Alarmcentralen i Storkøbenhavn, der som en midlertidig foranstaltning hører under Københavns Kommune. Alarmcentralen i Storkøbenhavn var tidligere et delt ansvarsområde mellem Københavns Kommune og det tidligere Københavns amt. Alarmcentralen i Storkøbenhavn betjener ca. 1,2 millioner borgere i det geografiske område, der omfatter det tidligere H:S og Københavns Amt. Politiets 6 øvrige alarmcentraler betjener den øvrige del af landet, herunder det tidligere Frederiksborg Amt og Bornholm. I 2006 blev der foretaget en mindre justering i dækningsområdet således, at den nye Furesø Kommune hører under politiets alarmcentral i Hillerød, mens den nye Rudersdals Kommune betjenes af alarmcentralen i Storkøbenhavn. Opgaver Alarmcentralens opgave er, at modtage alle 112-opkald, at vurdere borgerens behov, at tage stilling til, hvilken hjælp borgeren skal have, at iværksætte denne hjælp, samt at vejlede borgeren indtil hjælpen er fremme. For henvendelser vedrørende akut sygdom og tilskadekomst betyder dette, at alarmcentralen modtager et opkald, tager stilling til, om opkaldet er relevant og om det vedrører sygdom/tilskadekomst, brand- og redning eller er et politimæssigt anliggende. 43

129 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Politiets 112-alarmcentral videresender brand- og redningsopgaver til den geografisk relevante vagtcentral hos brand- og redningstjenesten, som en kommunal opgave. Politimæssige opgaver videresendes ligeledes direkte til den nærmeste vagtcentral hos det nærmeste politi. Opgaver vedrørende sygdom og tilskadekomst behandles af alarmoperatøren. Alarmoperatøren vurderer det konkrete behov. Denne vurdering omfatter akut / ikke-akut, hastegraden samt den disponering af, hvilke ressourcer der skønnes relevante, dvs. om der er behov for en ambulance, en akutbil, en akutlægebil eller en kombination af dette. Når vurderingen er foretaget sendes den konkrete rekvisition af præhospital indsats videre til en vagtcentral hos Falck i det tidligere Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Alarmcentralen i Storkøbenhavn beliggende hos Københavns Brandvæsen modtager ligeledes 112-opkald. Brand- og redningsopgaver videresendes til den geografisk relevante vagtcentral hos Københavns Brandvæsen selv, andet kommunalt brand- og redningstjeneste eller hos Falck. Politimæssige opgaver viderestilles direkte til Københavns politis vagtcentral, der foretager den videre vurdering og beslutter et evt. respons. Opgaver vedrørende sygdom og tilskadekomst behandles af alarmoperatøren på samme måde, som hos politiets alarmcentral. Når vurderingen om respons er truffet, sendes den konkrete rekvisition af præhospital indsats videre til en vagtcentral hos Falck, for hændelser i det tidligere Københavns Amt og Frederiksborg Amt og til Københavns Brandvæsens vagtcentral for hændelser i det tidligere H:S. Alarmcentralen og vagtcentralen hos Københavns Brandvæsen er beliggende i samme lokale og delvist med samme personale. Aktivitet Alarmcentralen i Storkøbenhavn er den alarmcentral i landet, der modtager flest opkald. Alarmcentralen modtager dagligt ca opkald. 400 opkald viderestilles til politiets vagtcentral i København. De øvrige 1000 opkald medfører et udrykningsrespons i 250 tilfælde. 220 udrykninger vedrører præhospital indsats med ambulance og/eller akutlægebil. De resterende 30 udrykninger er redningsberedskabets udrykninger til brand. Alarmcentralen modtog i 2006 i alt opkald, hvoraf medførte et respons, heraf ambulancekørsler (67%). Politiets alarmcentral udløser i 80 % af alle relevante 112 opkald en sundhedsfaglig ydelse, mens den resterende del vedrører brand- og redning eller politimæssige opgaver. Fra regionens opgørelser over ambulancekørsel fremgår det, at næsten alle akutte ambulancekørsler rekvireres via 112 og samlet set rekvireres ca. halvdelen af alle regionens ambulancekørsler via 112. De øvrige ambulancekørsler rekvireres direkte via en vagtcentral. Det er regionens ansvar, at sikre en 44

130 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab relevant disponering via 112, men regionen har kun indirekte indflydelse på opgaveløsningen, som det hidtil har været tilrettelagt. 112 modtager en lang række opkald, som betegnes som fejlopkald. Der er ingen tilgængelig data for det præcise antal og for de forskellige tekniske eller ikke tekniske årsager til fejlopkald. Ca 70 % af alle opkald til 112 anses for fejlopkald. Nedenfor findes data-eksempel for variation i 112-opkald på døgnbasis. 45

131 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Nedenfor findes data for ambulancekørsel efter 112-opkald til henholdsvis Alarmcentralen i Storkøbenhavn (KBH) og politiets alarmcentral i Hillerød (HIL). Data er fra Bemærk forskel i enheder på akserne og forskel i befolkningsgrundlag (befolkningsgrundlag for 112 i Storkøbenhavn 1,2 millioner og for 112 i Hillerød ). Ambulancekørsel fra 112 Hillerød Ambulance HIL Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Ambulancekørsel fra 112 KbhH 2006 Antal kørsler Ambulance KBH Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Udviklingstendenser Alarmeringsfunktionen opfattes nu som en væsentlig del af det sammenhængende patientforløb. Langt hovedparten af alarmcentralopkaldene omhandler sundhedsfaglige problemstillinger, og alle opkald kræver stillingtagen til om borgeren skal have hjælp, hastegrad og hvilket sundhedsfagligt respons, der skal gives. Med øget præhospital indsats og en stadig mere differentieret respons fra ambulancer med forskellige kompetencer, akutlægebiler og måske fremtidige lægehelikoptere er der et stigende behov for, at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne, således at den bedste og relevante hjælp gives til borgeren første gang, eller sagt på en anden måde: Borgeren skal ved akutte livstruende tilstande have den rigtige hjælp, hurtigst muligt og første gang. 46

132 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Fremtidig alarmeringsfunktion Det er i borgernes og regionens interesse, at den sundhedsfaglige disponering på alarmcentralen sker hurtigt og kvalificeret. Kvaliteten i denne disponering kan forbedres med et elektronisk disponeringsværktøj. Et disponeringsværktøj, som det findes i de øvrige skandinaviske lande (betegnet norsk-svenskfinsk indeks) er en detaljeret instruks, der vejleder alarmoperatøren i, at stille de relevante spørgsmål og som samtidig angiver det tilhørende udrykningsrespons afhængig af svar. Et disponeringsværktøj giver samtidig alarmoperatøren præcise instrukser om råd og vejledning, der skal gives til borgeren afhængig af situationen. Med en elektronisk disponeringsvejledning sikres samtidig automatisk dokumentation for udspørgen, beslutningstagen og rådgivning. Region Hovedstaden bør opprioritere varetagelse af de akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne. Dette kan ske ved, at alle sundhedsfaglige akutte 112-opkald skal vurderes på baggrund af et elektronisk disponeringsværktøj (skandinavisk indeks). Relevante ressourcer skal disponeres og forløbet skal dokumenteres. Samtidig skal der gives telefonisk rådgivning og hjælp til borgeren inden ambulancen når frem, og i relevante tilfælde skal borgeren viderestilles til anden relevant sundhedsfaglig rådgivning eller hjælp, f.eks. lægevagt eller AMK. Klagesagsbehandling vedrørende sundhedsfaglige henvendelser skal ligeledes varetages i et uafhængigt sundhedsfagligt regi og ikke i politimæssig regi. Perspektiver i Regionen Alarmcentralen bør set fra et sundhedsfagligt synspunkt varetages af regionerne og med en koordination af opgaveløsning på alarmcentral og regionens vagtcentral. Region Hovedstaden indgår i et formelt samarbejde med Københavns Kommune og får medejerskab af alarmcentralen i Storkøbenhavn og dermed reel indflydelse på organisation og opgaveløsning. Alternativt kan der indgås en samarbejdsaftale, således at alle relevante sundhedsfaglige 112-opkald fra borgerne automatisk viderestilles til Regionens vagtcentral og/eller AMK, hvorfra der tages stilling til hvilken hjælp borgeren skal have. Det vil være hensigtsmæssigt i forbindelse med et kommende udbud af ambulancekørsel og drift af regionens vagtcentral at samle de akutte sundhedsfaglige henvendelser fra borgerne i en fælles fysisk og organisatorisk enhed, der omfatter 112-opkald, vagtcentralopgaver, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). Der bør i Region Hovedstaden ansættes en sundhedsfaglig person med det overordnede ansvar for varetagelse af alarm- og vagtcentralfunktionen. Region Hovedstaden bør af hensyn til en hensigtsmæssig disponering af egne ressourcer sikre implementering af et elektronisk disponeringsværktøj på alarmcentralen eller subsidiært på vagtcentralen. 47

133 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab 2. Region Hovedstadens vagtcentralopgaver Opgaver Alarmcentralen modtager et 112-opkald, foretager en vurdering og vælger et givet sundhedsfagligt respons (art og hastegrad). Denne beslutning videresendes til en vagtcentral, der foretager den tekniske disponering af de præhospitale ressourcer, dvs sørger for alarmering og udsendelse af de nærmeste relevante præhospitale enheder til en given opgave, typisk udsendelse af en ambulance med eller uden akutlægebil. Vagtcentralen modtager ligeledes alle bestillinger på al liggende patientbefordring (ambulancekørsel) fra praktiserende læger og hospitaler. Såfremt en ambulancetjeneste ikke mener at kunne løse en opgave med ambulancekørsel inden for rimelig tid, videresendes opgaven til en af de øvrige ambulancetjenesters vagtcentraler, som herefter kan acceptere opgaven eller sende den tilbage. Nuværende organisering I Region Hovedstaden er der i dag tre vagtcentraler placeret henholdsvis hos Falck i Smørum, hos Gentofte Brandvæsen og hos Københavns Brandvæsen. Vagtcentralen hos Københavns Brandvæsen er beliggende i relation til alarmcentralen i Storkøbenhavn. Vagtcentralopgaverne løses som en del af de eksisterende ambulancekontrakter. Vagtcentralerne har kun indsigt i egne køretøjers placering og status og kan derfor kun vælge eget, nærmeste køretøj. En hensigtsmæssig ressourceudnyttelse er dermed vanskeliggjort. Perspektiv for en fremtidig fælles vagtcentralfunktion i Region Hovedstaden Betydningen af en koordineret indsats mellem alarm- og vagtcentral er blevet tydeliggjort de sidste år sammenfaldende med et stadig mere avanceret præhospital indsats med flere muligheder. Samtidig er der øget fokus på nødvendigheden af en hensigtsmæssig ressourcestyring og kontrol af udgifter i forbindelse hermed. Dette kan løses ved at vagtcentralopgaven varetages af regionen, og dermed gøres uafhængig af selve ambulanceentreprenøren. En velfungerende og af regionen kontrolleret vagtcentral er afgørende for en hensigtsmæssig løsning af regionens præhospitale opgaver, specielt hvor ambulancetjenesten er udliciteret til flere eksterne entreprenører. Kontrol med og drift af vagtcentralopgaver overgår til Regionen, idet ejerskabet til vagtcentralen hjemtages i forbindelse med udbud af ambulancekørsel i 2008, som besluttet af regionsrådet. En regional vagtcentral kan integre- 48

134 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab re og sikre en sammenhængende opgaveløsning for regionens 112-opgaver, vagtcentralfunktion og sundhedsberedskabsopgaver knyttet til regionens Akut Medicinsk Koordinationscenter og evt. en central regional visitation. Der kan ligeledes overvejes, at regionens lægevagtfunktion integreres med den kommende fælles alarm- og vagtcentral. Det foreslås, at samordne regionens akutte funktioner (112-opkald, ambulancedisponering, AMK og evt andre rådgivningsfunktioner) i forbindelse med en fælles regional vagtcentral. 49

135 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om vagtcentral Vagtcentralopgaver og organisering er beskrevet i sammenhæng med alarmcentralfunktionen i notat om alarm- og vagtcentral i Region Hovedstaden. I dette notat uddybes vagtcentral-funktionen specielt i relation til udbud af ambulancekørsel. Med idriftsættelsen af nye kontrakter efter udbud af ambulancekørsel og liggende patientbefordring, vil regionen råde over en egen vagtcentral til disponering af akut og planlagt liggende kørsel. I henhold til plan for udbudet er idriftsættelsen fastsat til begyndelsen af Organisation Regionens vagtcentral vil dække kørselsaktiviteterne indenfor hele regionen med direkte kontakt til alle køretøjer, uanset leverandørmæssige tilhørsforhold. Vagtcentralen er under sundhedsfaglig ledelse og bemandes med operatører uddannet af sundhedsvæsenet. Dette giver mulighed for en visitation og disponering, der i højere grad baseres på en sundhedsfaglig differentiering af behov for indsats og hastegrad. Dimensionering af vagtcentralen er på 4-5 arbejdsstationer på døgnbasis til varetagelse ambulancedisponering og liggende patientbefordring. Der forudsættes et tæt samarbejde med AMK, således at der vil være en umiddelbar adgang til speciallægebistand både i varetagelsen af daglige opgaver, og til hurtig opgradering til beredskabsniveau ved større hændelser. Det vil være hensigtsmæssigt med en tilknytning af visitationsordninger, telefonisk rådgivning (både af borgere, ambulancepersonale og hospitalspersonale) og lægevagtsfunktion Der opbygges analoge vagtcentraler i alle 5 regioner, som indgår i et fælles netværk, således at man gensidigt kan vikariere for hinanden og assistere i ekstraordinære belastningssituationer. Der arbejdes i den forbindelse på etablering af ensartede landsdækkende disponeringsvejledninger. Indkøb af vagtcentraludstyr sker enten ud fra Økonomistyrelsens udbud af kontrolrumssoftware eller ved et fællesregionalt særskilt udbud. Der foregår i øjeblikket udredning af den mest hensigtsmæssige platform for samarbejde vedr. drift mellem regionernes vagtcentraler (sekretariats- eller selskabsmodel). Opgavefunktion Vagtcentralens opgaver i forbindelse med akut og planlagt kørsel fremgår skematisk af nedenstående figur samt af bilag med oversigtsfigurerne B, C-1 og C-2. 50

136 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Figur: Vagtcentralstruktur i Region Hovedstaden (se også bilag figur B, C-1 og C-2. Vagtcentralen modtager opgaverne dels fra alarmcentral 112 og dels fra andre dele af sundhedsvæsenet (praktiserende læge / lægevagt, hospitaler, andre institutioner). Alle opgaverne fra alarmcentralen er akutte, medens hovedparten af de øvrige opgaver er planlagte. Planlægningstiden kan variere fra under en time til flere dage før opgavens afvikling. I 2005 var antallet af akutkørsler i den nuværende Region Hovedstaden ca , medens de planlagte opgaver udgjorde ca Opgaver fra sundhedsvæsenet udgør primært en logistisk udfordring i form af valg af køretøj og planlagt afhentnings- eller afleveringstidspunkt, da der i forvejen foreligger en sundhedsfaglig vurdering af behov for observation og/eller behandling undervejs. Visitation og disponering af akutte kørsler fra alarmcentralen fordrer en sundhedsfaglig vurdering og prioritering, som ikke i øjeblikket kan foretages på de nuværende alarmcentraleer. Denne vurdering indbefatter en afgørelse af hensigtsmæssig ressourceanvendelse (ambulance, paramediciner, akutlægebil,) og hastegrad. Med en supplerende sundhedsfaglige bemanding på vagtcentralen er der åbnet mulighed for en sådan vurdering. Det indbefatter også et tættere samarbejde med alarmcentralen om vide- 51

137 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab restilling af ind-ringeren til det sundhedsfaglige personale i relevante tilfælde, med henblik på yderligere afklaring og evt. vejledning i akut førstehjælp. En sådan mulighed har tidligere været efterspurgt fra alarmcentralernes side. Der er primært to undergrupper af hændelser, der er vigtige at udskille. Den ene gruppe er de alvorligst syge og tilskadekomne, hvor der er behov for højt specialiseret assistance fra akutlægebilen på skadestedet eller under transporten. Den anden gruppe er tilfælde, hvor patientens sundhedsproblemer løses mere hensigtsmæssigt på anden måde end ved udsendelse af ambulance, dvs i stedet ved rådgivning, henvendelse hos egen læge/lægevagt eller på hospital. For at målrette indsatsen til de borgere, der har mest behov, indføres en ny klassifikation, baseret på en sundhedsfaglig vurdering. Det er tanken, at der i forbindelse med planlægningen af ambulanceberedskabets størrelse indføres forskellige responstidsmål alt efter hastegrad (differentieret respons). Klassifikationen for ambulancekørsel er angivet nedenfor: Kategori A (kørsel A) anvendes ved livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst fx større traumer, hjertestop eller svære luftvejsproblemer. Denne kategori vil svare til meldinger, der i dag udløser ambulancekørsel samt udkald af lægebil eller anden supplerende indsats Kategori B (kørsel B) anvendes ved akut, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst fx smertetilstande, opblussen i kendt kronisk sygdom, brud på underekstremiteterne. Der vil typisk være tale om sygdom eller tilskadekomst, der er alvorlig og hastende, men uden en umiddelbar trussel mod liv eller førlighed. Med til denne kategori hører også mindre grad af sygdom eller tilskadekomst, såfremt patienten befinder sig i det offentlige rum eller patienten på anden måde befinder sig under uheldige omstændigheder (fx udsat for kulde). Kategori C (kørsel C) vil omfatte andre ambulanceopgaver fx bestilte kørsler, hvor der er behov for observation eller fortsættelse af behandling, fx transport til overflytning til andet hospital med henblik på supplerende undersøgelser, eller transport til akut indlæggelse efter ordination af egen læge eller vagtlæge. En del af disse kørsler vil typisk dagen før kørslen skal udføres, kørsler rekvireret via 112, men hvor den sundhedsfaglige visitation skønner, at der ikke er hastende behov for hjælp eller transport. Det kan fx være lettere grad af sygdom, mindre forstuvninger eller brud, hvor egentransport til behandling ikke er mulig eller acceptabel. Kategori D (kørsel D) anvendes ved liggende befordring som ikke kræver overvågning eller behandling undervejs fx kørsel til planlagt indlæggelse eller hjemtransport efter indlæggelse eller ambulant behandling og hvor transporten ikke kan foregå siddende. Kontrakterne med ambulance- og kørselsleverandører efter udbud indgås som parallelle rammeaftaler, således at vagtcentralen har uindskrænket adgang til at anvende alle leverandørers vogne i hele regionen (og i begrænset 52

138 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab omfang udenfor). Vagtcentraludstyret vil ud over kommunikationsudstyr til vognene (både tale- og datakommunikation) indeholde forskelligt software til hjælp ved disponering. Som eksempel kan nævnes GIS/GPS-system, som sikrer, at alle vogne (både egne vogne og om nødvendigt, andre regioners vogne) kan følges på et kort på en dataskærm med angivelse af vognens bemanding, opgave og status (fri, på vej til, optaget etc.). Desuden vil der være forskellige hjælpeværktøjer til aktivitetsopgørelser, beredskabsplanlægning, afregning, personaleplanlægning osv. En elektronisk ambulancejournal til udveksling af sundhedsdata mellem ambulance, vagtcentral og hospital indgår ligeledes i planen, således at det samlede patientforløb kan optimeres fra den første kontakt. Implementering Vagtcentralen kan være funktionsdygtig ved idriftsættelse af nye kontrakter på ambulance- og kørselsområdet i begyndelse af Dette indbefatter også kommunikationsudstyr, der kan fungere uafhængigt af udrulningen af det landsdækkende alarm-net (SINE), som først kan forventes at være funktionsdygtigt på landsplan i løbet

139 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om ambulancekørsel Dette notat giver en kort beskrivelse af præhospital indsats, specielt med henblik på ambulancebehandlere med særlig kompetencer (akutbiler). Region Hovedstadens ambulancekørsel Baggrund Det er regionens opgave at sikre ambulancekørsel både den akutte kørsel rekvireret via 112, og den bestilte liggende patientbefordring. Opgaven løses aktuelt af 3 forskellige ambulancetjenester med hver deres tilknytning til et geografisk område, betinget af den tidligere sygehusstruktur. Krav til opgaveløsning er beskrevet i de eksisterende ambulancekontrakter men i varierende detaljeringsgrad. Der er yderligere forskellige løsninger, hvad angår respons og responstyper samt en række delaftaler om blandt andet specialkørsel, transport af nyfødte, psykiatrisk udrykningstjeneste. For den samlede region er opgaveløsningen aktuelt ikke koordineret på hverken 112-niveau, vagtcentralniveau eller den konkrete kørsel. I det tidligere Frederiksborg Amt findes en særaftale om 5 akutbiler forstået som et udrykningskøretøj (uden mulighed for patienttransport) bemandet med en ambulancebehandler. Ambulancebehandlerne på akutbilerne har fået en supplerende uddannelse (niveau III ambulancebehandler med særlig kompetence også kaldet paramediciner). Der findes ligeledes en særlig aftale med Falck om en akutbil på Bornholm. Denne er bemandet med en niveau II ambulancebehandler. Udviklingstendenser Regionens ambulancekørsel sendes i samlet udbud i Regionen i Afhængig af udfaldet af dette udbud vil der være en eller flere ambulancetjenester til fremtidig varetagelse af opgaven eller af delopgaver. Den præhospitale indsats skal være samme kvalitet, hvad angår den faglige indsats i hele regionen og der skal lægges vægt på differentierede responstider (dvs responstider afhængig af hastegrad og behov) frem for generelle og gennemsnitlige responstidsmålinger. Fremtidig ambulancekørsel i Region Hovedstaden Regionens ambulancetjeneste skal sikre høj faglig standard og kvalitet til regionens borgere. Ambulancekørsel tilrettelægges således, at nærmeste relevante ressourcer altid sendes, også ved flere samtidige ambulancetjenester. Dette sikres via regionens vagtcentral. Det sikres, at ambulancepersonales kompetencer udnyttes fuldt ud ved at ambulancepersonale udsendes ud fra alarmmelding, og deres konkrete kompetencer og med mulighed for assistance fra en læge (akutlægebil). Den præ- 54

140 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab cise opgavefordeling fastlægges i en disponeringsvejledning og styres fra regionens vagtcentral. Ambulancepersonalets uddannelsesniveau skal svare til kravene i bekendtgørelse 977 af 2006 vedr. planlægning af sundhedsberedskab og præhospital indsats. Herudover bør der være ambulancebehandlere med særlig kompetence, såkaldte niveau III behandlere med særlig kompetence (paramediciner). Den præcise dimensionering afventer nærmere analyser i forbindelse med forberedelse af ambulanceudbudet. Ambulancebehandlere med særlig kompetence skal indgå i den samlede præhospitale indsats og ikke kun i begrænsede geografiske områder. Frem for at sende en akutbil med en ambulancebehandler findes det mere hensigtsmæssigt, at oprette særlige ambulanceenheder, bemandet med en paramediciner og en almindelig ambulancebehandler. Disse ambulancer kan kaldes paramediciner-ambulancer. Paramedicinerne disponeres primært til akutte opgaver med behov for deres særlige kompetence. De skal således varetage udrykninger til særlige akutte tilfælde og i yderområderne, hvor responstiden til en akutlægebil er størst. Paramediciner-ambulancer kan ligeledes indgå i visse af de interhospitale transporter, hvor der er behov for særlig erfaring og kompetencer. Ambulancebehandlere med særlig kompetence skal samtidig rutineres ved at deltage i ambulancekørsel i områder med mange akutte udrykninger, således at rutine og færdigheder opretholdes. Yderligere fungerer ambulancebehandlerne som lægeassistenter i rotation på akutlægbilerne, hvorved kompetence opretholdes og superviseres. Der vil således være tale om en forbedring af tilbuddet til borgerne, idet den akutte ambulance vil være bemandet med en paramediciner samt en ambulancebehandler og vil være i stand til at påbegynde behandling på stedet samt at transportere patienten til hospital. 55

141 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Konklusion Ambulancetjenesten sættes i samlet udbud med væsentlig vægt på faglig kvalitet, differentierede responstider og sammenhæng med regionens øvrige akutberedskab. Der udarbejdes en fælles regional disponeringsvejledning for hele regionen, der sikrer den rette sundhedsfaglige kompetence til den enkelt akutte patient omfattende både paramediciner bemandede ambulancer og akutlægebiler. De en-mandsbetjente akutbiler afskaffes og erstattes af paramedicinerambulancer, dvs særlige ambulanceberedskaber med behandlere med særlig kompetencer til at varetage de akutte kørsler, hvor der er et særligt behov og specielt i yderområder med lange køretider. Der etableres en direkte rådgivningsfunktion for ambulancepersonalet, således at spørgsmål af behandlingsmæssig eller visitationsmæssig karakter kan afhandles direkte. Dette skal ske via etablering af en fælles kommunikationsløsning der muliggør sammenkobling af samtaler mellem ambulancer, paramediciner-ambulancer og akutlægebiler, akut fællesmodtagelser og enkelte vagthavende på hospitalerne. Denne opgave centraliseres til Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i regionen og til regionens vagtcentral. 56

142 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om Akutlægebiler Dette notat beskriver kort akutlægebiler (tidligere lægeambulancer) i Region Hovedstaden, som led i analyse af præhospital og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. Beskrivelsen omfatter dels den nuværende organisering af lægelig præhospital indsats og dels et oplæg til fremtidig organisering. Beskrivelse af nuværende status En akutlægebil (tidligere kaldet lægeambulance) er et udrykningskørtøj bemandet med en læge med præhospital- og skadestedserfaring og en ambulancebehandler (lægeassistent). Akutlægebilen har udstyr til avanceret lægelig behandling men køretøjet kan ikke transportere patienter og er derfor ikke en ambulance. Der er tre forskellig eksisterende lægebilsordninger i regionen med hver deres organiseringer, som delvist er samordnet fra 1. september I det tidligere H:S findes en døgndækkende akutlægebil (tidligere H:S Lægeambulancen) og yderligere en i tidsrummet 08-22, lørdag dog til dækning af det tidligere H:S-område (Københavns Kommune og Frederiksberg kommune). Dette svarer til 1,6 døgndækkende enhed. Akutlægebilen disponeres af alarmcentralen til formodet akutte, livstruende tilstande, således både svær tilskadekomst og livstruende akutte medicinske tilstande som fx hjertestop, vejtrækningsstop, bevidstløshed, akut hjertetilfælde. Der er fysisk tre lægebiler, der alle er indkøbt og ejes af Regionen. Drift af akutlægebilen ligger på Rigshospitalet men dele af kontrakten (bemanding med ambulancebehandler) er indeholdt i ambulancekontrakten med Københavns Brandvæsen. Bilerne er placeret på Hovedbrandstationen sammen med akutlægebilens sekretariat. Driften omfatter lægebemanding, daglig leder, sekretærer, en tekniker, lokaler, behandlingsudstyr og medicin samt reparation af bil og afskrivning af denne. Akutlægebilen havde i 2006 i alt 9027 udrykninger med 6907 patientkontakter svarende til 19 kontakter i døgnet. Af alle akutte udrykninger rekvireret via 112 medsendes akutlægebilen i ca. 20 %. Den gennemsnitlige indsatstid er 28 minutter. Akutlægebilsaktivitet dokumenteres i det grønne system med epikrise til egen læge og desuden i lægebilens årsrapporten og en række videnskabelige publikationer. I det tidligere Frederiksborg Amt findes en døgndækkende akutlægebil i Hillerød. Denne har været disponeret primært til alvorlig tilskadekomst ud fra 112-opkaldet, men er også af den først ankomne ambulance blevet rekvireret til sekundær assistance ved medicinsk sygdom. Fra 1. september har akutlægebilen ligeledes være sendt til akutte livstruende medicinske tilfælde Akutlægebilen har indtil september haft ca. 120 udrykninger om måneden svarende til 1440 om året. Den gennemsnitlige indsatstid er 76 minutter. Ak- 57

143 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab tiviteten dokumenteres i samme database som akutlægebilen i København. Fra samordningen i september 2007 har der været 19 udrykninger i døgnet. I det tidligere Københavns Amt eksisterer en ordning med et lægehold på Glostrup Hospital til større ulykker og særlige beredskaber. Denne har rykket ud som en del af beredskabet til Københavns Lufthavne og som en del af Øresundsberedskabet. Herudover har lægebilen udrykninger til alvorlig tilskadekomst i det tidligere Københavns Amt på særlig rekvisition fra 112. Glostrup Hospitals anæstesi og intensivafdelingen og ortopædkirurgiske afdeling stiller med personale ved udrykninger. Ambulancen har haft ca. 30 udrykninger om måneden svarende til 360 om året. Den gennemsnitlige indsatstid har været 63 minutter. Efter samordningen per første september har akutlægebilen i København rykket ud til akutte livstruende tilstande i Københavns Amt og som supplement til lægeholdet ved kørsler til København Lufthavn og Øresundsberedskabet. Forslag til fremtidig organisering af Akutlægebilerne i Region Hovedstaden Udbygningen af akutlægebilerne er væsentligt for at sikre et ensartet præhospitalt behandlingstilbud til patienter med akut, kritisk sygdom og tilskadekomst. Akutlægen kan sikre en tidlig og kvalificeret behandling ved livstruende tilstande og sikre en korrekt præhospital visitation direkte til rette behandling første gang eller evt. afsluttet behandling på stedet. Akutlægebilerne er et væsentligt element i regionens akutberedskab og en integreret forudsætning for den rationaliseringsgevinst, der ligger i ændring af de kommende ambulancekontrakter, hjemtagning af disponering af ambulancer og specialindsatser. I det følgende beskrives kort akutlægebilernes funktioner. 1. Højere kvalitet i patientbehandlingen med tidlig avanceret behandling af kritisk og livstruende tilstande 2. Optimering af visitation af patienter til akutbehandling og rådgivnings- og vejledningsfunktion for den almindelige ambulancetjeneste 3. Afslutning af behandling præhospitalt og dermed færre indlæggelser. 4. Funktion som koordinerende læge (indsatsledelse) i Region Hovedstaden 5. Forskning og udvikling på det akut medicinske område 1. Øget kvalitet i patientbehandling Akutlægebilerne kernefunktion er at påbegynde avanceret lægelig behandling hos de sværest syge (hjertestop, respirationsstop, bevidstløshed og svær tilskadekomne) allerede på skadestedet og/eller under transport til den relevante akutfunktion/hospital, der ofte er en specialfunktion og ikke blot nærmeste hospital. Længere transportafstande forudsætter ofte en lægelig behandling forud og under transport. 58

144 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Akutlægebilen i det tidligere H:S havde i livreddende indsatser og 987, hvor behandlingseffekten blev vurderet til væsentlig bedring i patientens tilstand. Ved udrykning til 320 patienter med hjertestop var der i 2006 en samlet overlevelse til udskrivelse fra hospital på 14 %, hvilket er den højeste i landet. De sidst offentliggjorte tal fra Dansk Hjertestopregister angiver et landgennemsnit på 6,5 % på 30 dags overlevelse efter hjertestop. Tallene for Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Bornholms regionskommune og H:S er hhv. 5,5 %, 6,4 %, 6,7 % og 12,4 %. En præcis forklaring kendes ikke, men kan være både kortere responstider og tilbud om tidligere avanceret behandling. To videnskabelige artikler med langtidsresultaterne med en 10 års overlevelse svarende til en AMI patient og næsten normal neurologisk outcome er netop publiceret fra akutlægebilen i det internationalt anerkendte tidsskrift Resuscitation Det er vanskeligt at gøre gevinsten af overlevelse og vundne leveår op, men det er veldokumenteret, at overlevelse for hovedparten er til normal daglig funktion. Tilsvarende gør sig gældende for svært tilskadekomne patienter, hvor tidlig avanceret behandling medfører højere overlevelseschance og bedre outcome ved overlevelse. Dette er dog ikke dokumenteret videnskabeligt i regionen, men internationalt anerkendt. 2. Optimering af visitationen og dermed begrænsning i antallet af sekundære overflytninger Centralisering af akut behandling betyder generelt længere køreafstande. For at undgå unødvendige kørsler skal der præhospitalt dvs på skadestedet foregå en kvalificeret sundhedsfaglig vurdering og efterfølgende visitation til den bedst egnede akutte modtagefunktion/hospital først gang og sikres en forsvarligt transport til den længere kørevej. Dette gælder især for de specialiserede funktioner (fx invasiv behandling ved blodprop i hjertet, trombolyse til patienter med blodprop i hjerne samt alle svært tilskadekomne patienter) men også for de generelle akutte patienter. En målrettet og kvalificeret visitation er nødvendig for at sikre en effektiv funktion af hospitalsplanens områdehospitaler som akutmodtagelser. Det at vigtigt både at begrænse indlæggelserne til områdehospitalerne til det nødvendige og at sikre at de patienter, der indbringes på øvrige hospitaler er visiteret korrekt og ikke efterfølgende skal overflyttes til andet hospital. Akutlægebilen kan foretage visitation af den enkelte patient i forbindelse med udrykning og behandling. Rådgivning og visitation kan imidlertid også ske ved at en almindelig ambulance rekvirerer assistance eller telefonisk kontakter akutlægebilen og får vejledning om behandling og/eller visitation. 4. Afslutning af behandling præhospitalt og dermed færre indlæggelser. Akutlægen på akutlægebilen færdigbehandler en del patienter præhospitalt, hvorved indlæggelse undgås. 59

145 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Erfaringerne fra akutlægebilen i det tidligere H:S er at 20 % af alle akutte kørsel afsluttes præhospitalt, svarende til 1237 patienter, der ikke indbringes til skadestuen og ikke indlægges. Disse omfatter to grupper af patienter. Den ene gruppe er patienter, hvor behandlingen gennemføres på stedet, således at patienten ikke efterfølgende har behov for skadestuebehandling eller indlæggelse. Blandt disse patienter er kroniske lungepatienter, f.eks. KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom. Dette er dokumenteret af akutlægebilen i det amerikanske, videnskabelige tidsskrift Chest i I en to-års periode var der akut udrykninger til 999 patienter med KOL. Ialt 245 (svarende til 25 %) blev færdigbehandlet i hjemmet og undgik derved indlæggelse. Undersøgelsen viste, at selv om mortaliteten er høj i denne gruppe (1 års overlevelse på kun 38 %), så kan en stor del færdigbehandles i hjemmet og udgå indlæggelse uden efterfølgende dødsfald, altså også en sikker behandling. En anden gruppe er patienter, hvor fortsat behandling er udsigtsløs og derfor afsluttes. Dette gælder ligeledes for visse patienter med hjertestop, hvor genoplivning ikke er mulig.. Kun lægelig kompetence kan træffe disse beslutninger. I sidstnævnte tilfælde vil ambulancepersonalet uden lægens tilstedeværelse være nødt til under samtidig behandlingsforsøg at indbringe patienten med udrykningskørsel til nærmeste hospital med forudgående alarmering af hjertestophold eller andet akut hold. I det tidligere H:S blev i patienter erklæret døde på stedet af lægen og yderligere behandling og udrykning til skadestue blev undgået. Herudover har akutlægebilen i det tidligere H:S som lavest prioriteret opgave været disponeret til sikkert døde med henblik på lægelig udfyldelse af ligblanket, således at patienten har kunnet køres direkte i lighus og ikke til skadestue. Akutlægebilen har dermed aflastet egen læge. I 2006 blev denne opgave løst 775 gange. 5. Funktion som koordinerende læge (indsatsledelse) i Region Hovedstaden Regionen er ansvarlig for præhospital indsats med ambulanceberedskab ved større hændelser, hvilket indbefatter en koordinerende læge (kvalificeret præhospitals indsatsleder), der skal samarbejde med politiets og redningsberedskabets indsatsledere. Denne opgave løses af akutlægebilens læge. Opgaven er tidligere i amterne delvist blevet løst af udrykningshold fra hospitaler med forskellig kompetence og lidt rutine. Der stilles nu større og formelle krav til denne funktion og til rutine. Der findes lægehold på Glostrup Hospital og på Bispebjerg Hospital som begge kan tilkaldes ved større ulykker, hvor den daglige kapacitet ikke er tilstrækkelig. Lægeholdenes rutine er dog begrænset. Lægeholdsfunktion på både Glostrup Hospital og Bispebjerg Hospital er en integreret del af de pågældende hospitalers akutte funktioner. 6. Forskning og udvikling på det akut medicinske område 60

146 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Den nuværende akutlægebil i det tidligere H:S har gennem de sidste år bidraget væsentligt til forskning og udvikling på det præhospitale område og inden for akut medicinske fagområder, herunder hjertestop. Der er således publiceret flere videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter fra Regionen med udgangspunkt i denne funktion Akutlægebilen har således formået at opbygge en væsentlig forskningsaktivitet og bidrager til forskning og kvalitetsudvikling inden for akut medicin. En fortsat satsning på præhospital forskning er nødvendigt for at sikre en forsat udvikling og en bedre ressourceudnyttelse. Anbefalinger til en fremtidig fælles akutlægebilsordning Region Hovedstadens akutlægebilordning udbygges til at dække hele regionen, således at lægelig behandling iværksættes præhospitalt for patienter med akutte livstruende tilstande. Region Hovedstadens akutlægebil samles til en fælles organisation men med en række døgndækkende akutlægebiler, der primært dækker områdehospitalernes optageområder. Akutlægebilerne placeres svarende til områdehospitalerne og med tilknytning til de fælles akutmodtagelser 61

147 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om interhospitale transporter i Region Hovedstaden Dette notat beskriver området interhospitale transporter som led i analyse af præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. Terminologi og klassifikation Ved interhospitale transporter (IHT) forstås transport og overflytning af patienter fra et hospital eller behandlingsenhed til et andet hospital eller behandlingsenhed. Begrebet omfatter altså ikke transport fra hjem eller skadested til hospital (primær transport) eller fra hospital til hjem. Interhospitale transporter betegnes oftest sekundære transporter. De interhospitale transporter kan klassificeres på flere måder Transporterne kan være akutte (hastende) eller ikke-akutte (ikkehastende). Transporterne kan være ledsaget f. x. af sygeplejersker eller læge eller kan være uledsaget af personale fra hospitalerne, dvs gennemføres alene med ambulancepersonale (ambulancebehandlere) Hovedparten af overflytninger foregår som almindelig liggende patientbefordring med almindelig ambulance. I dette notat omtales primært overflytninger af særligt kritisk syge patienter eller patienter i risiko for komplikationer. Interhospitale transporter i Region Hovedstaden I Region Hovedstadens Hospitalsplan 2007 kapitel 6 omtales transporter mellem hospitaler. Som led i en udredning af problemstillingen om de interhospitale transporter har koncerndirektionen bedt det sundhedsfaglige råd (SFR) for præhospital indsats og akutbehandling om at udarbejde en beskrivelse af området og anbefalinger for interhospitale transporter i Region Hovedstaden. Det følgende er et kort sammendrag af de nuværende overvejelser. I 2006 blev der i Region Hovedstaden (Bornholm undtaget) gennemført akutte interhospitale transporter svarende til ca. 17 i døgnet. Af disse er ca. 43 % ledsagede transporter fordelt på 50 % med anæstesiledsagelse og 41 % med medicinsk ledsagelse og 9 % med ledsagelse af personale fra neonatalafdelingerne. Patienterne er ofte kritisk syge og flyttes med henblik på højere behandlingsniveau. Der er i Region Hovedstaden forskellige organisatoriske og faglige retningslinjer for, hvorledes akutte patienter flyttes. 62

148 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Traditionelt har anæstesiafdelingerne stået for patientledsagelse, enten med ledsagelse af anæstesilæge og anæstesisygeplejersker eller med en anæstesisygeplejerske og en yngre læge fra stamafdelingen eller evt. blot ledsaget af en anæstesisygeplejerske. Personale, der ledsager på transporter tages typisk ad hoc ud af klinikken, medførende nedsat aktivitet og øget sårbarhed på afsendende afdeling. Indikationerne for læge- og/eller anæstesiledsagelse varierer, og der er ingen fælles retningslinjer vedrørende monitoreringsudstyr eller niveau i regionen. I det tidligere H:S er der dog fælles retningslinjer for både ledsagede og ikke ledsagede transport. Sundhedsfagligt råd kommer med to generelle anbefalinger på området. At der fastlægges fælles regionale standarder og kompetencebaserede retningslinjer for transport af patienter og specielt af kritisk syge patienter og at kriterier for ledsageniveauer fastlægges (transportledsagelseskategorier). At transport af kritisk syge patienter varetages af regionens akutlægebiler, som en integreret del af den præhospitale indsats. Sundhedsfagligt råd fremhæver følgende fordele ved den foreslåede organisering: 1. Øget sikkerhed og effektivitet på de enkelte hospitaler, da deres funktion ikke påvirkes af transportopgaver 2. Øget kvalitet af ledsagelse under transporterne, da disse vil blive varetaget af personale, der er specialuddannet til denne funktion 3. Standardiserede retningsliner for ledsagelse og monitoreringsniveau, kombineret med central koordinering, forenkler planlægningen og gennemførelsen af transporter. Varetagelse af opgaven ved akutlægebilerne betyder, at den faglige standard er ensartet og tilstrækkelig samtidig med, at opgaven løses af rutineret personale. Derved aflastes de hospitaler, der i dag varetager opgaven og opgaven kan løses hurtigere og mere effektivt. Det forudsættes, at den præhospitale organisation er normeret således, at de akutte præhospitale opgaver kan løses samtidig med, at akutte transporter kan gennemføres uden forsinkelse. Dette betyder ligeledes, at der skal gennemføres en central koordinering af indsatsen via AMK i tæt samarbejde med alarm- og vagtcentralen. Specielt om Bornholm gælder, at akutte overflytninger i dag sker med helikopter og at selv kritisk syge intensivpatienter på grund af manglende ressourcer, oftest overflyttes med en anæstesisygeplejerske som eneste ledsagepersonale. Det er foreslået, at transportledelse supplerende kan varetages af en læge ved akutlægebilen i Region Hovedstaden. 63

149 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om lægehelikopter i Region Hovedstaden Dette notat beskriver kort status for lægehelikoptere i Danmark, som led i analyse af præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. Baggrund I Sundhedsstyrelsens rapport om Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen fra juni 2007, beskrives lægehelikopteres plads i det fremtidige danske sundhedsvæsens akutberedskab og der gives konkrete anbefalinger om etablering af lægehelikoptere. Anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport bygger på et omfattende materiale (Bilag 6, Landsdækkende lægehelikopterordning i Danmark ) udarbejdet af en ekspertgruppe. Der henvises til Sundhedsstyrelsens rapport og tilhørende bilag på Anbefalingerne omfatter følgende to punkter: Anbefaling 14. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der etableres en lægehelikopterordning i Danmark som et supplement til de øvrige præhospitale indsatsordninger. Formålet er: at sikre patienter i yderområder lægelig præhospital diagnostik/behandling og hurtig transport til definitiv behandling. at kunne varetage interhospitale overflytninger af kritisk syge patienter. at bringe specialesagkyndige læger, herunder en koordinerende læge, ud til skade-/sygdomsstedet og eller andre sygehuse. Det kan desuden overvejes, om Bornholm - udover at være dækket af den landsdækkende helikopterordning supplerende bør dækkes med et fastvingefly. Lægehelikopterordningen skal varetages i et tværregionalt landsdækkende samarbejde med disponering af én fast AMK, med en anden AMK som backup. Det anbefales endvidere, at den faste AMK etablerer samarbejde mellem alarmcentralerne og de øvrige AMK er om disponering og koordinering af de præhospitale ressourcer. Anbefaling 15. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der foretages yderligere vurdering af implementeringen af den landsdækkende helikopterordning, herunder placering af helikoptere 3-4 steder i landet ved eksisterende lufthavne og/eller ved traumecentre, og af helikopternes mest hensigtsmæssige flyvetid (dag- eller døgnflyvning). 64

150 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Helikoptertransport i Region Hovedstaden I Region Hovedstadens Hospitalsplan 2007, kapitel 6 omtales lægehelikoptere. Planteksten er generelle betragtninger i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens oplæg. I Region Hovedstaden foregår lufttransport af patienter primært fra Bornholm til Rigshospitalet. Transporterne foregår med Forsvarets helikoptere. Forsvarets helikoptere har som primær opgave sø-redning og eftersøgning, men varetager også akutte patienttransporter, primært overflytninger mellem hospitaler. Forsvarets helikoptere har almindeligt overvågnings og behandlingsudstyr og er bemandet med læge, men med varierende uddannelse og kompetence. Hospitalerne stiller derfor personale og oftest eget udstyr til rådighed under transporter og det sundhedsfaglige ansvar for transporterne er alene regionens. Antallet af lufttransporter i Region Hovedstaden har været stigende. Forsvaret oplyser i Sundhedsstyrelsens rapport, at antallet af helikopterflyvninger ud af Bornholm har været følgende: 2001: : : 100 (ca. tal) 2004: : 157 Forsvaret gennemfører årligt ca. 461 (2005) akutte patienttransporter, hvilket er 38 % af det samlede antal flyvninger, som forsvaret gennemfører. Af Forsvarets akutte patienttransporter er ca.. 30 % til og fra Bornholm. I 2006 er antallet af lufttransporter fra Bornholm opgjort som følger: Siddende transport med fly: (enkeltrejser) Liggende transport med fly: 76 Ambulancefly: 9 Helikoptertransporter: 143 Opgørelsen af helikoptertransporter er baseret på oplysninger fra Søværnets Operative Kommando, mens de øvrige oplysninger er opgjort af Bornholms Hospital. Forsvaret har hidtil gennemført alle lufttransporter uden beregning for landets hospitaler. Af Sundhedsstyrelsens rapport fremgår det, at det fremover kan forventes, at der skal afregnes for hver enkelt transport, hvilket er en væsentlig udgift. Lægehelikoptere i Region Hovedstaden Placering Med Sundhedsstyrelsens rapport om akut beredskabet anbefales det, at der etableres en landsdækkende lægehelikopterordning med 3-4 helikoptere. 65

151 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Disse skal knyttes til de eksisterende traumecentre og skal indgå i en sammenhængende landsdækkende organisation. Med etablering af en landsdækkende lægehelikopterordning bør en helikopter placeres i tilknytning til Regionens Traumecenter på Rigshospitalet. Om den konkrete placering bliver i relation til Rigshospitalet eller i forbindelse med en flyvestation afhænger dog af den samlede landsdækkende løsning. Der er i hospitalsplanen planlagt helikopterlandingspladser på de kommende områdehospitaler med fælles akutmodtagelser inklusiv Rigshospitalet. Rigshospitalets landingsplads er netop indviet i november Ligeledes har Bornholms Hospital modtaget en donation fra TrygFonden til en helikopterlandingsplatform i umiddelbar tilknytning til hospitalet. Disponering Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår det, at lægehelikoptere skal disponeres fra et sted i landet (dvs. fra een AMK) og med backup fra en anden AMK. Region Hovedstadens AMK kan være et godt fagligt bud på, hvorfra lægehelikoptere kan disponeres og ressourcerne kan koordineres. Dette begrundes i AMK's nuværende rutine, samt i det forhold at hovedparten af de eksisterende helikoptertransporter i dag finder sted i Region Hovedstaden eller til Region Hovedstadens hospitaler. Opgaver Lægehelikopternes opgaver vil omfatte udrykning til patienter med akutte livstruende tilstande, som på grund af afstande eller vanskelig trafikale forhold ikke kan løses af en akutlægebil og/eller ambulance. Typiske patientgrupper, der kan få gavn af hurtig og direkte transport til specialbehandling er, svært tilskadekomne patienter (traumepatienter), brandsårspatienter, hjertepatienter til invasiv behandling og patienter med akut blodprop i hjernen. Ligeledes vil lægehelikopteren kunne bringe en koordinerende læge (KOOL) ud til et større skadested, som indsatsleder til styring af den samlede sundhedsfaglige indsats på skadestedet. Denne funktion er en nøglefunktion og har vist sig at være afgørende i forbindelse med for eksempel bombesprængningerne i London Perspektiv Region Hovedstaden har yderligere en interesse i, at sikre muligheden for hurtig og direkte transport af specialepatienter til Region Hovedstadens specialafdelinger specielt fra region Sjælland, men også andre regioner. Samtidig vil etablering af en lægehelikoptertjeneste kunne fremme samarbejdet om akutte patienter mellem Region Hovedstaden og Region Skåne. Det er dog afgørende, at der sker en statslig finansiering af et landsdækkende lægehelikopterberedskab, som er et supplement til det eksisterende akutberedskab. 66

152 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab For Region Hovedstaden er det ligeledes vigtigt, at der sikres en løsning for de mange patienter, der transporteres med lufttransport. Denne problemstilling indgår i overvejelserne om de interhospitale transporter. Økonomi I Sundhedsstyrelsen redegørelse for landsdækkende lægehelikopterordning i Danmark findes i bilag 6 en gennemgang af økonomiske overvejelser. Der er flere beregningsmodeller afhængig af den konkrete løsning med eller uden afledte udgifter. Bedste estimat er formentlig de omkostninger, der er angivet for den norske helikoptertjeneste, som udgør 32.5 mio. danske kr. pr helikopterenhed pr. år for en døgndækkende service. Pengene forventes afsat på finansloven. 67

153 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om Akut Medicinsk Koordinationscenter - AMK AMK i regionen, som er placeret på Rigshospitalet, er ansvarlig for den overordnede operative sundhedsfaglige planlægning og koordination i en beredskabsmæssig situation i regionen. AMK har det operative ansvar for den overordnede medicinske kommunikation og koordination ved varsling om/eller alarmering ved større ulykker og beredskabsmæssige situationer i regionen. AMK refererer direkte til Koncerndirektionen i forhold, der vedrører beredskabet mellem hospitalerne i regionen, og til Rigshospitalets direktion i forhold, der alene vedrører Rigshospitalet. I beredskabsmæssige situationer varetager AMK mediekontakten i samarbejde med Koncernstab kommunikation. AMK er fysisk placeret i Rigshospitalets TraumeCenter (center for modtagelse og behandling af svært tilskadekomne patienter). AMK-funktionen har en formaliseret vagtfunktion på overlægeniveau. AMK har via den vagthavende AMK-overlæge ansvaret for koordination af samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i og uden for Regionen ved akutte beredskabsmæssige situationer. AMK er en døgnbemandet funktion. AMK s sekretariat er fysisk placeret i tilknytning til TraumeCentret. En speciel AMK-sekretær, der i det daglige varetager både akutte og ikke-akutte opgaver i TraumeCentret, er umiddelbart til rådighed for AMK-opgaver. AMK har følgende daglige funktioner: at være koordinations- og kommunikationscenter for visitation af akutte patienter fra akutlægebilen til hospitalerne i regionen at indhente oplysninger om intensivkapaciteten på alle regionens hospitaler at modtage hjertestopkald og udsende hjertestopholdet på Rigshospitalet. Sekretærerne varetager samtidig den akutte visitation på Rigshospitalet. Ved større ulykker eller beredskabsmæssige situationer varetager AMK følgende funktioner: at informere de øvrige hospitaler i regionen samt koncerndirektionen alarmere hospitalerne, så disse kan iværksætte beredskabsplaner. at indhente oplysninger om behandlingskapacitet på hospitalerne at give information, varsel eller alarmering til andre regioners AMK'er, herunder til Region Skåne at fordele tilskadekomne til områdets hospitaler i samarbejde med akutlægebilens koordinerende læge (KOOL) på skadestedet 68

154 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab at alarmere det kriseterapeutiske beredskab ved kontakt til Rigshospitalets Psykiatriske Klinik, som derefter vil lede regionens psykiatris beredskab at træffe beslutning om iværksættelse af taxa-ordning ved behov for ekstraordinær afhentning af personale eller ved behov for nødradiokontakt mellem hospitalerne at koordinere eventuel hel eller delvis evakuering af et eller flere hospitaler at sikre kontakten til Koncerndirektionen og/eller Rigshospitalets Direktion at være ansvarlig for den sundhedsfaglige kontakt til pressen indtil det centrale presseberedskab er etableret at varetage en koordinerende funktion for Forsvaret ved hjemtagning af tilskadekomne og kritisk syge soldater udsendt af Forsvaret. Direkte samarbejdspartnere for AMK er: Hospitalerne i regionen, alarmcentralerne og vagtcentralerne i regionen, de 4 politikredse i regionen, Forsvaret, Beredskabsstyrelsen Sjælland, embedslægeinstitutionen, sundhedsforvaltningen i Københavns og Frederiksberg kommuner samt de øvrige komuner og regioner. AMK er udstyret med følgende kommunikationsmuligheder: En kommunikationscentral der kan modtage almindelige telefonsamtaler efter foruddefineret prioritering og med samtidig mulighed for gruppekald. Al kommunikation logges automatisk. Radioanlæg med nødanlæg med forbindelse til Regionens Akutlægebiler Et internt radioanlæg til kommunikation i beredskabsmæssige situationer Lukket telefonnet med sikrede forbindelse (APL-ledninger eller H- telefoner) til bl.a. Alarmcentralen, Københavns Brandvæsen, Gentofte Brandvæsen, Falck, de 4 politikredse i regionen samt alle hospitalerne i regionen. Strømforsyningen i AMK sekretariatet er sikret via nødgenerator på Rigshospitalet og ved UPS-forbindelser. Erfaring og rutine med kommunikationsudstyr og meldinger sikres ved, at meldinger fra akutlægebilen om hændelser og indbringelse af patienter til hospitalerne foregår dagligt via det kommunikationsudstyr, som også anvendes i en beredskabsmæssig situation. 69

155 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Notat om sundhedsberedskab Dette notat er en beskrivelse af det eksisterende sundhedsberedskab i regionen. Generelt Lovgivningen stiller konkrete krav til sundhedssektorens beredskab i Region Hovedstaden (Sundhedsloven 2007, Bek. 977 af 26. september 2006, Indenrigs- og Sundhedsministeriet om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v., Samt Beredskabsloven). Den beredskabsmæssige planlægning er i dag primært rettet mod ulykker og større hændelser, og der tages i planlægningen udgangspunkt i, om en ulykke eller hændelse optræder pludseligt (uvarslet hændelse) eller om den udvikler sig gradvist forudgået af synligt varsel (varslet hændelse). Hertil kommer en række større publikumsarrangementer og lignende, hvor regionen deltager i etablering af en beredskabsmæssig planlægning med henblik på bedst muligt at forebygge større hændelser eller håndtere eventuelle akutte hændelser med et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt. Beredskabet skal være så fleksibelt, at det, udover de daglige hændelser med få involverede, kan imødegå konsekvenserne for befolkningen i regionen fra uvarslede hændelser som større transportulykker, brande, eksplosionsulykker, herunder terror, samt strømsvigt, miljø- og naturkatastrofer mv. Der skal samtidig sikres et beredskab, der kan indrettes efter behov og opbygges til at imødegå varslede ekstraordinære hændelser, hvor dagligdagens ressourcer ikke er tilstrækkelige. Det kan bl.a. dreje sig om sygdomsepidemier, forstyrrelse af forsyningssikkerheden, spændinger mellem befolkningsgrupper, nationale og internationale kriser, følger af terror og krigshandlinger. Beredskabet i Region Hovedstaden Regionen er i henhold til Sundhedsloven forpligtet til at yde bistand til akut syge eller tilskadekomne, såvel ved situationer med enkeltpersoner som ved større ulykker, katastrofer og krig. Det såkaldte sundhedsberedskab omfatter følgende: Et ambulanceberedskab Supplernede præhospital indsats i form af regionens akutlægebiler, den psykiatriske udrykningstjeneste og krisestøtte Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), der koordinerer den samlede sundhedsfaglige indsats i regionen Den akutte behandling på hospitalerne, herunder på regionens Traume- Center på Rigshospitalet og skadestuerne i regionen Endelig behandling på sengeafsnit og de relevante specialafdelinger. Beredskab af lægemidler Lægevagte. 70

156 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Målsætningen for sundhedsberedskabet i regionen er, at medvirke til: At redde liv At forbedre den syges/tilskadekomnes prognose At formindske smerter og andre symptomer At afkorte det samlede sygdomsforløb. Dette sikres ved: En klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling En koordineret og samordnet indsats, herunder en klar og entydig kommunikation mellem interessenterne i beredskabet En kvalificeret faglig indsats Bedst mulig ressourceudnyttelse og samarbejde mellem involverede parter At borgerne modtager hurtig og fyldestgørende information En planlagt afslutning på den koordinerede og samordnede indsats i forbindelse med såvel varslede som uvarslede hændelser. Indsatsen udgør et tidsmæssigt sammenhængende forløb. Dens størrelse reguleres fleksibelt i forhold til hændelsens omfang, karakter og udvikling. Beredskabet skal være døgndækket. Dette sikres ved at tage udgangspunkt i det daglige beredskab i ambulancetjenesten, regionens akutlægebiler og på regionens TraumeCenter og akutmodtagelser. Ved større hændelser udvides og øges ressourceindsættelsen samt koordineringen og kommunikationen internt og eksternt. Forløbet opdeles traditionelt i en præhospital del, dvs. indsats udenfor hospitalerne og en intrahospital del, dvs. på hospitalerne og initialt på Traume- Center, skadestuer og specialafdelinger. Beredskabet skal imidlertid ses som en samlet og sammenhængende indsats. Koncerndirektionen Koncerndirektionen skal etablere et Sundhedsberedskabs og Præhospitalt Udvalg som foreskrevet i Bek Udvalget har ansvaret for at sikre koordination i samarbejdet om det samlede sundhedsberedskab og den præhospitale indsats mellem hospitalsvæsnet, alarmcentralen, ambulancetjenesten, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, politiet, Beredskabsstyrelsen samt de kommunale og statslige redningsberedskaber. Enheden for akut medicin og sundhedsberedskab varetager sekretariatsfunktionen Koncerndirektionen etablerer endvidere et beredskabsforum med repræsentation fra hvert af hospitalerne og regionens psykiatri, for at koordinere beredskabsplanlægningen på de enkelte hospitaler og institutioner samt at koordinere uddannelser og øvelser. Enheden for akut medicin og sundhedsberedskab varetager sekretariatsfunktionen. Koncerndirektionen er øverste ansvarlige myndighed i alle beredskabsmæssige forhold i regionen. Koncerndirektionen orienteres derfor altid om konkrete beredskabsmæssige hændelser eller begivenheder, som kan formodes at have generel beredskabsmæssig interesse. 71

157 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Koncerndirektionen vil på denne baggrund via AMK etablere de nødvendige kontakter til andre myndigheder herunder politiets lokale koordinerende stabe eller den nationale koordinerende stab, autorisere overordnede beslutninger, give den nødvendige orientering til politikere og koordinere udmeldinger til offentligheden. Pressehåndtering sker altid i et samarbejde mellem Regionens AMK og Koncernstab Kommunikation Kontakt til koncerndirektionen i beredskabssituationer sker via AMK. Koncerndirektionen tager herefter stilling til ledelsesmæssige foranstaltninger i samarbejde med direktionerne på det eller de involverede hospitaler. Såfremt der ikke kan etableres kontakt til koncerndirektionens udpegede kontaktpersoner, varetager AMK opgaverne på koncerndirektionens vegne, indtil kontakt er opnået. De enkelte hospitaler og hospitalsdirektionerne De enkelte hospitalers direktioner har ansvaret for, at der er en beredskabsorganisation og en opdateret lokal beredskabsplan til håndtering af beredskabsmæssige hændelser. Beredskabsplanen indeholder procedurer for modtagelse af mange patienter, både tilskadekomne og patienter med medicinske tilstande, herunder muligt kontaminerede og/eller smittede patienter. Beredskabsplanen indeholder herudover beskrivelse af forholdsregler ved hændelser på selve hospitalet som brand og/eller svigt af vitale forsyninger som el, vand, varme og kommunikationsudstyr. Ligeledes indeholder planen en instruks om gennemførelse af en evakuering af hospitalets indlagte, helt eller delvist. Den operative indgangsvinkel til beredskabsorganisationen beskrives i beredskabsplanen. Beredskabsplanen fastlægger kommunikationslinjer og konkrete vejledninger for indsatsen i forbindelse med beredskabsmæssige hændelser, både i automatikfasen og i den styrede fase, hvor hospitalets beredskabsledelse er etableret og har overtaget ledelsen. I planerne indgår oplysninger og vejledninger for alarmering, ledelse, kommunikation, modtagelse, registrering og visitation, afdelingernes opgaver og samarbejde såvel internt som eksternt. Det er ligeledes hospitalsdirektionens ansvar, at personalet er uddannet i og har viden om deres egne opgaver i forbindelse med hospitalets beredskabsplan. Kriseterapeutisk beredskab og krisestøtte Region Hovedstaden er som led i det almindelige sundhedsberedskab forpligtet til at kunne afhjælpe eventuelle psykiske følger ved særlige ulykker. De enkelte hospitaler varetager med assistance af de psykiatriske afdelingers/centres hjælp egne opgaver i forhold til enkelte patienter og pårørende 72

158 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab ved mindre hændelser. Der findes psykiatriske funktioner følgende steder: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Hvidovre Hospital, Amager Hospital, Hillerød Hospital samt Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center Ballerup, Psykiatrisk Center Gentofte og Sct. Hans Hospital. På Rigshospitalet findes der følgende kriseterapeutiske funktioner: Kriseterapeutisk Beredskab: Psykiatrisk Kliniks kriseterapeutiske beredskab varetager kriseterapeutiske opgaver af større eller mindre omfang som led i hospitalsvæsenets forpligtigelse til at tilbyde psykisk traumatiserede borgere umiddelbar hjælp og behandling Krise- og Katastrofepsykiatrisk Center varetager militærpsykiatriske, herunder kriseterapeutiske funktioner i relation til militære personer Det Landsdækkende Kriseberedskab består af en døgndækket landsdækkende, rådgivende funktion Krisepsykologisk Enhed varetager kriseterapeutiske funktioner og supervision af Rigshospitalets centre samt eksterne funktioner i relation til kontrakthavere uden for hospitalet. Enheden refererer til Neurocentret, og er ikke en del af Psykiatrisk Klinik Ved behov for kriseterapeutisk beredskab kan dette iværksættes af den koordinerende læge på skadestedet via AMK. Ved en mindre hændelse løses opgaven indenfor de allerede eksisterende rutiner med eventuel transport af de involverede til bistand på et hospital. Ved større hændelser kontaktes Rigshospitalets Psykiatriske Klinik. Dette sker via AMK. Opgaverne præhospitalt retter sig primært mod: At få overblik over det aktuelle behov At screene særligt udsatte involverede med henblik på eventuelt efterfølgende behandling At støtte og rådgive de involverede på stedet hvis det er hensigtsmæssigt. Derudover er opgaverne i den opfølgende fase som beskrevet i de psykiatriske afdelingers/centres egne interne beredskabsplaner for kriseterapeutisk bistand. Psykiatrisk Klinik på Rigshospitalet disponerer på grundlag af den konkrete viden om opgaven over de nødvendige ressourcer til ekstern indsats enten i geografisk forbindelse med hændelsen, på et psykosocialt støttecenter eller som forstærkning til indsats på andet hospital. Psykiatrisk Klinik koordinerer en indsats på flere samtidige lokaliteter med henblik på rationel ressourcestyring, overblik over placering og antal af involverede, samarbejde med politiet om identifikation og registrering. Det er Psykiatrisk Klinik, der udvider, indskrænker og afslutter indsatsen efter kontakt med AMK. 73

159 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Psykiatrisk Klinik kan til indsats uden for hospitalet anvende: Egne disponible ressourcer Et udrykningsteam bestående af personale fra Sct. Hans Hospital Personale fra Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Psykiatrisk Center Glostrup, samt på Hillerød psykiatriske hospital. Beredskabspræster fra Folkekirkens Katastrofeberedskab Lægemiddelberedskabet Lægemiddelberedskabet skal sikre, at ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution af lægemidler kan imødekommes i en beredskabsmæssig situation. I lægemiddelberedskabet indgår lægemidler, blod og blodprodukter, sera, vacciner, medicinske gasarter og utensilier, der anvendes i forbindelse med lægemidler. Hovedaktørerne i lægemiddelberedskabet er: Region Hovedstadens Aapotek apotekerne i øvrigt og leverandører/producenter af lægemidler og utensilier. Lægemiddelberedskabet skal kunne opfylde særlige behov for lægemidler og redskaber til behandling af sygdomme og skader, der er en direkte følge af en større ulykke eller beredskabsmæssig situation. Forsyningen skal dække såvel den primære sundhedstjeneste som hospitalerne i Regionen sikre at den normale forsyning med lægemidler og redskaber til behandling og pleje m.v. af patienter med sygdomme, der ikke har direkte forbindelse med en given katastrofe opretholdes Koordineringen af lægemiddelberedskabet varetages af Regionsapoteket. Region Hovedstadens Aapotek Regionens apotek er en del af sundhedsvæsenet i regionen. Det indebærer, at apoteket primært skal varetage apoteksopgaver i relation til hospitalet og de indlagte patienter. Apotekerloven har fastsat forsyningsområdet for sygehusapotekerne. Regionsapoteket er landets største hospitalsapotek og har afdelinger/funktioner på forskellige af regionens hospitaler. Hovedsædet er beliggende på Rigshospitalets område. Regionsapoteket forsyner Regionens egne hospitaler og andre behandlingsinstitutioner samt handler med andre sygehusapoteker. Det vil normalt være muligt at få leveret varer fra apoteksgrossisterne med kort varsel, dvs. typisk samme dag eller dagen efter, hvorimod medicinalfirmaerne og sygehusapotekerne har ugentlige leverancer. I nødsituationer og ved leverancesvigt vil Lægemiddelinformationscentralen kunne medvirke til en faglig vurdering af synonyme og analoge lægemidler. I mangelsituationer 74

160 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab ved ekstraordinære hændelser vil en central koordinering af fordelingen kunne ske via AMK. Regionsapoteket har en alarmeringsplan for lægemiddelberedskabet i forbindelse med beredskabssituationer, hvor AMK eller Beredskabsledelsen på de enkelte hospitaler skønner det nødvendigt at kontakte Apoteket. Alarmeringsplanen omhandler såvel alarmering i den normale åbningstid som udenfor denne. Regionsapoteket er bemandet i normal dagtid på hverdage. Udenfor apotekets normale åbningstid kan den vagthavende farmaceut kontaktes i særlige tilfælde. Lægevagten Borgere kan ved akut opstået sygdom eller sygdomsforværring uden for egen læges normale åbningstid rette henvendelse til Lægevagten. Lægevagten er tilrettelagt som en telefonvisitationsordning. Den telefonvisiterende læge træffer ud fra en lægefaglig vurdering af de telefonisk indhentede oplysninger beslutning om, hvilken ydelse patienten skal tilbydes, herunder om det er tilstrækkeligt med en telefonisk rådgivning af patienten, eller om denne skal tilses af læge akut i vagttiden. I de tilfælde, hvor telefonvisiterende læge skønner, at patienten skal ses akut i vagttiden, bør patienten, såfremt det er lægefagligt forsvarligt og for at sikre en rationel afvikling af vagtarbejdet, tilses i en af lægevagtens vagtkonsultationer. Sygebesøg kan tilbydes patienter, der på grund af sygdommens karakter ikke på forsvarlig måde kan transporteres til en vagtkonsultation. Sygebesøg kan endvidere tilbydes patienter, der p.g.a. handicap, almen svækkelse eller en ganske særligt vanskelig social situation kun med stor vanskelighed kan transporteres til en vagtkonsultation. Vagtkonsultationer findes følgende steder: Hillerød Hospital Frederikssund Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Diakonissestiftelsen Sønderbro Apotek Tomsgårdsvejens Brandstation Lægevagten har åbent i tidsrummet kl til 8.00 på hverdage (mandag til fredag), samt kl på lørdage og søn- og helligdage. Indtil videre fortsætter de hidtidige 4 telefonnumre til lægevagten. Praksissektoren 75

161 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Praksissektoren fungerer i det daglige som gatekeeper til sundhedsvæsenet og som den enkelte borgers første og mest naturlige kontakt ved sygdom eller mere almindelig tilskadekomst. Der er ikke for nærværende indgået aftaler med de praktiserende læger og speciallæger om at varetage opgaver i beredskabssituationer. Der er dog mulighed for, at ofre og deres pårørende for traumatiserende hændelser kan henvises til op til 12 timers psykologhjælp (med delvis egenbetaling) såfremt der er behov for det. Det bør overvejes om der i de kommende aftaleforhandlinger med de praktiserende læger skal indgå et afsnit om medvirken af almen praksis i ekstraordinære situationer, specielt i forbindelse med epidemier (befolkningsvaccination) og behovet for at behandle mange med skader for at aflaste akutmodtagelser og lægevagt Biologisk og kemisk beredskab Det biologiske beredskab varetages på flere niveauer og er beskrevet i Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsens vejledning fra juni 2002 om biologisk beredskab. I princippet skal alle potentielt kontaminerede patienter (såvel biologisk som kemisk) renses præhospitalt på skadestedet og visiteres af den koordinerende læge. Disse patienter vil blive visiteret til et eller få steder, om muligt. Alle skadestuer skal dog kunne håndtere rensning af selvhenvendere. Imidlertid er det muligt, at en biologisk hændelse først erkendes lokalt på det enkelte hospital eller den enkelte afdeling, altså at der ikke er et erkendt skadested eller årsag. Ved mistanke om biologisk kontaminering kontaktes AMK. AMK kontakter herefter Embedslægevagten og Center for Biologisk Beredskab på Statens Seruminstitut. Ligeledes kontaktes Embedslægen ved mistanke om ophobning af en smitsom sygdom eller forekomst af en usædvanlig sygdom Der er udarbejdet en særlig regional vejledning (CBRN -plan) til støtte for hospitalernes egen planlægning. Antidotberedskab og giftinformation I 1994 besluttede Frederiksborg Amts Sundheds-direktorat, Roskilde Amts Sundhedsdirektorat, Københavns Amts Sundhedsdirektorat og Hovedstadens Sygehusfællesskab at etablere et fælles antidotberedskab til behandling af forgiftninger. Region Hovedstaden har videreført dette for regionen. Principperne for beredskabet er, at hver skadestue i området er forpligtet til at ligge inde med et ensartet basissortiment af antidoter (modgifte) til behandling af forgiftninger, som forekommer hyppigt og/eller kræver omgående behandling. Af administrerende overlæge på hver skadestue skal der være indhentet de nødvendige tilladelser fra Lægemiddelstyrelsen til at rekvirere og anvende ikke-registrerede lægemidler. 76

162 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Et særligt depot forefindes på TraumeCentret af sjældent anvendte og/eller særligt kostbare antidoter. I givet fald rekvireres de særlige antidoter fra TraumeCentret ved telefonisk henvendelse. Region Sjælland har tilsluttet sig samarbejdet om dette depot. Foruden en oversigt over den tilrådede lagerstørrelse på dels det enkelte hospitals skadestue og dels det regionale depot på Traumecentret, indeholder planen for beredskabet, som håndbog, en anvendelsesforskrift for de enkelte antidoter samt en oversigt over generelle behandlingsprincipper ved forgiftning. Der arbejdes for nærværende med etablering af en nationalt dækkende beredskabsplan for antidoter. Bispebjerg Hospital har i mange år haft en giftinformationscentral der alene har rådgivet læger og sygeplejersker om lægemidler, misbrugsstoffer, planter og produkter fra den kemiske industri. Medio august 2006 åbnede Bispebjerg Hospital GIFTLINJEN, som er en landsdækkende telefonrådgivning for både sundhedspersonale og offentligheden. Giftlinjen er en døgnbemandet funktion bestående af specialuddannede og erfarne sygeplejersker, som besvarer henvendelser om forgiftninger. Sygeplejerskerne har støtte fra speciallæger, som kontaktes ved tvivlsspørgsmål Giftlinjen er organiseret som et samarbejde mellem 3 afdelinger på Bispebjerg Hospital: Klinisk Farmakologisk Enhed, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik og Anæstesiologisk Afdeling. Klinisk Farmakologisk Enhed har ansvaret for forgiftninger med lægemidler og rusmidler, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik for forgiftninger med planter og produkter fra den kemiske industri og Anæstesiologisk Afdeling har ansvaret for selve driften af Giftlinjen. Henvendelser til Giftlinjen fordeles sig med ca. 1/3 om forgiftninger om lægemidler, ca 50 % om kemikalier og planter/dyr og resten om rusmidler og andet. Forebyggende sundhedsberedskab Den nye lov om færdselssikkerhedsarbejde fastlægger sammensætningen af de regionale færdselssikkerhedsudvalg, og at Regionerne deltager i udvalgsarbejdet. Indsatsen fra Regionen er målrettet mod at formindske antallet af akutte indbringelser på akutmodtagelserne.dette gøres for nærværende ved at deltage med sundhedsfaglig bistand til kampagnerne generelt. Sundhedsstyrelsen har besluttet at udvikle det eksisterende Landspatientregister til et Forløbsbaseret Landspatientregister, principielt med virkning fra 1. januar Registreringen som skal foretages blandt andet på akutmodtagelserne skal med tiden også registrere den nøjagtige adresse for tilskadekomst. IT-mæssigt mangler stadig en udvikling af systemet ligesom implementeringen på de enkelte hospitaler må forventes at tage et stykke tid. Der bør imidlertid afsættes resurser til at tidsforløbet ikke bliver længere end 77

163 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab nødvendigt, da Regionen dermed kan bidrage til at mindske trafikskader ved at det kommende register kan supplere den eksisterende lokalisering af særlig risikable områder i trafikken. Separate planer for særlige objekter i København: Metroberedskabsplan Beredskabsplanen for Metroen omfatter særlige beskrivelser for operativ indsats i Metroen ved en række særlige hændelser (foruddefinerede scenarier). Rekvisition om assistance sker fra AMK. Beredskabsplan for Øresundsbroen Planen omfatter beredskabsmæssige forhold på Øresundsbroen i samarbejde mellem Region Skåne. Rekvisition om assistance sker fra AMK. Plan for Københavns Lufthavne Beredskabsplanen for Københavns lufthavn beskriver den operative indsats og herunder klassifikation af hændelser og tilhørende beredskabsniveau. Standby meldinger fra lufthavnen er relativt hyppige. Rekvisition om assistance sker fra AMK. Kommunikation og transport Taxa-aftalen med 4 x 35 Der er indgået en aftale med Taxa 4 x 35, således at AMK kan rekvirere taxaer til ovennævnte formål via et direkte telefonnummer til bestillingscentralerne. Aftalen kan aktiveres ved behov for særlig transportkapacitet til afhentning af personale eller ved behov for særlig kommunikationsforbindelse mellem AMK og hospitalerne i tilfælde af fx kommunikationssvigt. Særlig sengekapacitet Hotelaftalen I helt specielle situationer med mange tilskadekomne eller ved behov for fremskyndet udskrivelse af patienter fra et eller flere hospitaler er der mulighed for at indlogere patienter eller pårørende på hotel efter en samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Hotelkæden Radisson SAS Aftalen dækker alene sengekapacitet og den tilhørende hotel-logistik, men ikke sundhedsfagligt eller plejepersonale, som regionen skal fremskaffe. Samarbejdspartnere Region Hovedstaden har en række samarbejdspartnere i forbindelse med det samlede sundhedsberedskab, hvoraf nogle kort beskrives nedenfor. Politiets lokale beredskabs stabe Region Hovedstanden har beredskabsmæssigt samarbejde med de lokale beredskabs stabe i de politikredsene i Region Hovedstaden. Samarbejdet indebærer dels planlægningsmæssigt samarbejde og dels operativt samarbejde ved særlige hændelser, hvor regionen er repræsenteres i de lokale bered- 78

164 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab skabsstabe og i KSN (kommandostation). Region Hovedstaden er ligeledes repræsenteret på såkaldt strategisk niveau En AMK-læges tilstedeværelsen i KSN har til formål at sikre en hurtig og koordineret medicinsk indsats. Med tilstedeværelse øges mulighederne for tidlig varsling og mere effektiv formidling af informationer til det præhospitale beredskab. Sundhedsberedskabet. KSN-overlægen er samtidig politiets mulighed for hurtigt at afklare operative spørgsmål med relation til det præhospitale beredskab og sundhedsberedskabet. Den administrative krisestab ved Københavns Kommune Københavns Brandvæsen etablerer i særlige situationer et koordinerende stabsrum på Hovedbrandstationen for beredskabsfunktioner med relation til Københavns Kommune, heriblandt Københavns Brandvæsen, Sundhedsforvaltningen, Kommune Teknik, Vej og Park, Økonomiforvaltningen, Københavns Energi samt Region Hovedstaden. Sundhedsforvaltningen i Københavns og Frederiksbergs Kommuner Sundhedsforvaltningerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner har udarbejdet egne planer for sundhedsberedskabet i kommunerne herunder for samarbejdsrelationer med hospitalerne. Denne kontakt foregår til AMK. AMK kan kontakte Sundhedsforvaltningerne på døgnbasis via Døgnbasen i Københavns Kommune. Region Skåne Region Hovedstaden har etableret et formaliseret samarbejde med sygehusvæsenet i Region Skåne vedrørende sundhedsberedskab og herunder fælles præhospital indsats ved større hændelser. Kontakt til Region Skåne med henblik på gensidig assistance såvel præhospitalt som intrahospitalt sker fra AMK til den tilsvarende funktion i Region Skåne, kaldet Regionala Medicinske Katastrofledning - RMKL. Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionen Regionens Hovedstadens AMK har et samarbejde med Sundhedsstyrelsen og herunder embedslægeinstitutione, herunder i forbindelse med deltagelse i den såkaldte Internationale Operative Stab i regi af Udenrigsministeriet. Embedslægen er regionens kontakt i forhold til primærsektoren og til Sundhedsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen Region Hovedstanden har aftaler med Beredskabstyrelsen Sjælland om mulig assistance med diverse udstyr herunder renseudstyr og Beredskabsstyrelsens Ledelses og Kommunikations Modul (LKM). LKM er beregnet på at styrke stabsarbejdet og den tværgående kommunikation i forbindelse med store og langvarige indsatser. Det vil være AMK der fra Region Hovedstaden rekvirerer køretøjet 79

165 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Definitioner og terminologi Denne ordliste er tænkt som en hjælp til læseren. Ordlisten bygger primært på Sundhedsstyrelsens ordliste fra Håndbog om sundhedsberedskab fra Nedenstående liste indeholder dog også supplerende ordforklaringer, som ikke nødvendigvis indgår i de officielle lister. Akutlægebil (tidligere lægeambulance) En akutlægebil er et udrykningskøretøj, bemandet med ane læge med præhospital- og skadestedserfaring og en ambulancebehandler (lægeassistent). Køretøjet medbringer medicin, overvågnings- og behandlingsudstyr samt kommunikationsudstyr Alarmcentral Den funktion, der modtager 112 alarmopkald, og som på dette grundlag vurderer og iværksætter alarmering af de relevante funktioner, herunder udrykning af ambulance, brand- og redning eller politi. Alarmcentralfunktionen varetages af politiet via et lands-dækkende alarmcentralsystem, der betjenes fra politi-stationerne i henholdsvis Aalborg, Viborg, Århus, Esbjerg, Odense, Slagelse og Hillerød. I Storkøbenhavn varetager Københavns Brandvæsen alarmcentralfunktionen. Akutbil En akutbil er et en-mandsbetjent udrykningskøretøj med behandlingsudstyr og bemandet med ambulancebehandler. Akutbilen kan ikke transportere patienter. Se også ambulance. Akutlægebil En akutlægebil eller lægebil (tidligere lægeambulance) er et udrykningskøretøj med behandlingsudstyr (tidligere lægeambulance) bemandet med en læge og en ambulancebehandler som assistent (niveau II eller III). Akutlægebilen kan ikke transportere patienter, men lægen kan færdigbehandle patienten på stedet eller ledsage patienten i ambulancen til endelig behandling på hospital. Alarmoperatør Den person på alarmcentralen, som modtager 112- opkald. Se alarmcentral Ambulance En ambulance er jævnfør bekendtgørelse 977 et køretøj med bårerum, behandlingsudstyr og bemandet med mindst to personer, hvoraf den ene skal være uddannet ambulancebehandler (niveau II). Da denne ambulance oftest vil være den første hjælp hos patienten anvendes ordet primærambulance. Ambulanceassistent Ambulancefører og assistent for ambulancebehandler. Uddannelsesniveau I Ambulancebehandler Ambulanceassistent med videregående uddannelse (Uddannelsesniveau II eller III) som er fastlagt i bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26. sep- 80

166 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) AMK-læge Antidoter (modgifte) Beredskabet i den primære sundhedstjeneste CBRN-hændelser Civil sektors beredskab Differentierede responstider Disponering Disponeringsvejledning Ekstraordinær udskrivning Elektronisk indeks Embedslægevagt Epidemi tember 2006). Ambulancebehandler med udvidet kompetence (niveau III) kaldes også paramediciner. Den funktion, der i en region koordinerer den samlede sundhedsfaglige indsats ved større hændelser. AMK er i disse tilfælde indgangen, herunder kommunikationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen. Ved større hændelser leder AMK-lægen den sundhedsmæssige indsats i regionen. AMK-lægen varetager de koordinerende sundhedsfaglige funktioner i forhold til sundhedsvæsenet, herunder foretager den fornødne alarmering i sundhedsvæsenet, fastlægger - i samarbejde med KOOL - den præhospitale triage og behandlingsniveau, vurderer behovet for assistance fra andre beredskaber, varetager kontakten til KOOL og bistår ved behov for specialrådgivning. Lægemidler eller andre præparater med specifik modvirkende effekt over for kemiske stoffer og produkter. Beredskabet i lægepraksis, speciallægepraksis, tandlægepraksis, fysio- og ergoterapi, hjemmesygepleje, sundhedspleje m.v. Et bredt dækkende samlebegreb for alle tilsigtede og utilsigtede hændelser, forårsaget af kemiske stoffer og produkter (C), biologiske materiale, smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), eller nukleart materiale (N). Den forpligtelse, der påhviler bl.a. offentlige myndigheder, til at planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og større hændelser, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Se responstid Alarmoperatørens beslutning om hvorvidt og hvilken del af beredskabet ambulance, brandvæsen, politi m.v., der skal aktiveres (disponeres). Se alarmcentral. Vagtcentralerne træffer beslutning om, hvilken konkret ambulance, politipatrulje eller slukningskøretøj, der skal sendes (teknisk disponering). Se vagtcentral. Vejledning i hvilken type hjælp, som bør sendes frem i de enkelte tilfælde. Se også medicinsk indeks. Udskrivning af ikke akut behandlingskrævende patienter før det normale udskrivningstidspunkt for at frigøre sengepladser på sygehuset ved større hændelser Se disponeringsvejledning Embedslægeinstitutionen har en døgndækkende vagtordning øst og vest for Storebælt. Udtryk, der anvendes, når en smitsom sygdom breder 81

167 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab GIS GPS Hospitalsberedskab (se også sygehusberedskab) Indsatsledelsen Interhospital transport Isolation Karantæne Kommandostade (KST) Kommandostation (KSN) KOOL (koordinerende læge) Krise Krisestøtte sig meget hurtigt. I Danmark anvendes udtrykket, når der sker en fordobling af sygdomstilfældene inden for en uge. Geografisk informationssystem. Global Positioning System eller satellitbaseret positionering. Hospitalsberedskabet er beredskabet i det samlede hospitalsvæsen, dvs. i regionerne samt på de private sygehuse, som sikrer, at der under større ulykker samt under krigsforhold kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller på behandlingssteder uden for sygehusene. Samlet begreb for ledelsen ved en præhospital indsats i et indsatsområde og skadested. Interhospital transport omfatter transport i forbindelse med overflytning af patienter fra et hospital til et andet. I sammenhæng med smitsomme sygdomme menes med isolation, at patienter visiteres til enestue, slusestue eller lignende for at forebygge smittespredning. For at hindre mulig smittespredning fra personer, som har været udsat for smitte men endnu ikke er blevet syge kan det afhængigt af sygdommen besluttes, at de udsatte personer skal holdes samlet og afsondret fra den øvrige befolkning. Herom anvendes udtrykket karantæne Fælles kommandocenter for indsatsledelsen i et indsatsområdet. Herfra ledes den samlede taktiske indsats, og der opretholdes kontakt til overordnede og sideordnede beredskabsmyndigheder eller organisationer. Lokalitet på eller uden for politistationen, hvorfra politiet ved større indsatser operationelt leder den samlede opgaveløsning. Den læge i indsatsområdet, der har det sundhedsfaglige ansvar og ledelsen af den medicinske indsats i indsatsområdet. Benævnelsen vil ofte benyttes om en uønsket hændelse, som mere alvorligt truer befolkningens liv, samfundets værdier, miljø og samfundsvigtige funktioner. Kendetegn ved krise kan bl.a. være overraskelsesmomentet, mangel på kontrol, mange aktører, komplicerede beslutningsprocesser, mangel på information og endvidere ofte stor ekstern interesse fra bl.a. offentligheden og medierne. Anvendes om den del af det kriseterapeutiske beredskab, som omfatter almindelig medmenneskelig omsorg og kan ydes af en person uden psykiatrisk eller psykologisk uddannelsesmæssig baggrund. 82

168 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab KSN KST Lokale beredskabsstabe (Politiets) Lægeambulance/lægebil Lægeambulanceassistent Lægehold Lægemiddelberedskab Medicinsk Indeks (se også disponeringsvejledning) Medicinsk koordination Se også AMK Pandemi Paramediciner Se ambulancebehandler Paramediciner-ambulance Se Kommandostation. Se Kommandostade. I hver region er der etableret en bredt sammensat stab med repræsentanter fra visse regionale og lokale beredskabsmyndigheder m.fl. til at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større hændelser og begivenheder samt større ulykker, herunder krigshandlinger. Politidirektøren leder arbejdet i den lokale beredskabsstab. Sundhedsvæsenet deltager ved regionsrepræsentant og embedslægeinstitutionen. Se akutlægebil En ambulancebehandler niveau II eller III, som assisterer lægen fra lægeambulancen oftest med særlig uddannelse. Et lægehold består typisk af 2 læger og 2, der medbringer behandlings- og kommunikationsudstyr til præhospital indsats. Lægeholdet udsendes fra hospitalerne ved større hændelser. Lægemiddelberedskabet er beredskabet af lægemidler, der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå ved en fredsmæssig større hændelse samt i en krise- eller krigssituation. Et disponeringsværktøj, som det findes i de øvrige skandinaviske lande (betegnet medicinsk indeks eller norsk-svensk-finsk indeks) er en deltaljeret instruks, der vejleder alarmoperatøren i at stille de relevante spørgsmål og som samtidig angiver det tilhørende udrykningsrespons. Et disponeringsværktøj giver samtidig alarmoperatøren præcise instrukser om råd og vejledning, der bør gives til borgeren afhængig af situation. Med en elektronisk disponeringsvejledning sikres samtidig automatisk dokumentation for udspørgen, beslutning og rådgivning. Betegnelse for den samlede funktion, der omfatter tilrettelæggelse og ledelse af den sundhedsfaglige indsats ved større hændelser. Begrebet omfatter således såvel den koordinerende læges opgave i indsatsområdet som AMK-funktionen. En verdensomspændende epidemi. En paramediciner er en ambulancebehandler med særlig kompetencer (uddannelsesniveau III), jævnfør bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26. september 2006). En særlig akutambulance bemandet med en paramedi- 83

169 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Primær sundhedstjeneste Præhospital behandling Præhospital fase Præhospital indsats Præhospital lægestøtte Redningsberedskabet Responstid Risiko Risikovurdering Større hændelser ciner og en assistent. Den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for hospitalerne, uanset om den administreres af region eller kommune. Et samlet begreb for behandling i den præhospitale fase, hvad enten den udføres af lægfolk, ambulancemandskab eller andet sundhedspersonale. Betegner det tidsrum, der går, fra en person bliver ramt af akut sygdom eller tilskadekomst, til vedkommende modtages på et behandlingssted. Omfatter den samlede aktivitet, der indgår i den præhospitale fase. Overordnet begreb for følgende udrykningsordninger med lægedeltagelse fx akutlæge(lægeambulance), udrykningshold eller lægehold. Redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og større hændelser, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Redningsberedskabet omfatter det kommunale og det statslige rednings-beredskab, herunder det statslige regionale rednings-beredskab. Redningsberedskabet omfatter brand- og redning men ikke ambulanceberedskabet. Ved responstid for ambulancer forstås normalt den tid der går fra en vagtcentral modtager en alarmering til ambulancen er fremme hos patienten. I responstider er således ikke medregnet den tid, der går fra borgeren ringer 112 til opgaven sendes til vagtcentralen, dvs tidsforbruget på alarmcentralen. Ved differentierede responstider forstås at responstiderne opgjort efter behov og dermed hastegrad frem for generelle og gennemsnitlige responstidsmålinger for alle akutte udrykninger. Responstider kan opgøres som generelle gennemsnitlige tider og/eller som maximale responstider f. x defineret som responstiden indenfor hvilken 90 eller 100 % af udrykninger er gennemført. Defineres som en funktion af sandsynligheden af uønskede hændelser og konsekvensen af disse. Vurderinger, der tjener til at afdække mulige typer af risici i det omgivende samfund. Større hændelser forekommer, når de umiddelbart tilgængelige ressourcer ikke er tilstrækkelige til - med det daglige ambitionsniveau - at imødekomme de krav, der er opstået som følge af en konkret ulykkessituation. Større hændelser omfatter alle typer af situationer, herunder bl.a. alle typer af større hændelser, herunder terrorhandlinger, krigshandlinger, nedbrud i 84

170 Afrapportering vedrørende præhospital indsats og sundhedsberedskab Sundhedsberedskabet Sygehusberedskabet (hospitalsberedskab) Teknisk disponering Udrykningshold Udrykningslæge Vagtcentral kritisk infrastruktur og naturkatastrofer m.v.. Sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab - såvel ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Sygehusberedskabet er beredskabet i det samlede sygehusvæsen, dvs. i regionerne samt på de private sygehuse, som sikrer, at der under større ulykker samt under krigsforhold kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller på behandlingssteder uden for sygehusene. Vagtcentralernes beslutning om, hvilken konkret ambulance, politipatrulje eller slukningskøretøj der skal aktiveres. Består typisk af 1 læge og 1 sygeplejerske, der medbringer behandlings- og kommunikationsudstyr til præhospital indsats. 1 læge, der medbringer behandlings- og kommunikations-udstyr til præhospital indsats. Den funktion der bl.a. modtager og videregiver alarmer m.v. fra alarmcentralerne. Vagtcentralerne træffer beslutning om, hvilken konkret ambulance, politipatrulje eller slukningskøretøj, der skal aktiveres (såkaldt teknisk disponering). 85

171 Direktionen Svend Hartling Dato: 5. december 2007 Administrationens kommentarer til rejste emner ved den offentlige høring d. 27. november 2007, Regionsgården i Hillerød. Sidetallene i parentes henviser til omtalen af det pågældende emne i underudvalgets afrapportering. Responstid (s. 43 ff.) Flere spørgere fremførte, at det ikke kunne være leverandørens ansvar, når regionen via vagtcentralen disponerer køretøjerne. Tidligere var responstid defineret (BEK 1039), som tiden fra vagtcentralen har modtaget opgaven fra 112 og til ambulancen er fremme på ulykkesstedet. I den gældende BEK 977 er responstid ikke defineret. I regeringsoplægget er 15 minutter anført som mål fra opkald til hjælpens fremkomst. Den samlede responstid fra opkald til 112 til første enhed er på stedet består af flere elementer: 1. Tid til 112 s opkaldshåndtering 2. Vagtcentralens disponering 3. Ambulancemandskabets reaktionstid 4. Fremkørselstid. Ingen instans kan være kontraktlig ansvarlig for tidsforløbet af begivenheder, den ikke kan kontrollere. I de hidtidige ambulancekontrakter har ambulanceentreprenørerne haft råderet over 2, 3 og 4. I det kommende udbud, hvor regionen foretager disponeringen (2) kan leverandøren ikke være ansvarlige for dette, men kun 3 og 4. Reaktionstiden kommer til at indgå som en kontraktuel parameter. Der kan indlægges en incitamentsstruktur baseret på kørte antal kilometer, således at det bliver i leverandørens interesse at afvikle kørslen hurtigst muligt. Fastlæggelse af samlet responstid (f.eks. 15 minutter) vil være den væsentligste faktor for hvor mange ambulancer og andre enheder, der skal udbydes, og hvor de skal placeres. Der kan gennemføres simuleringer over fremkørselstid og dette kan danne grundlag for et kommende udbud, der vil indeholde behovet for antallet af ambulancer og deres placeringer.

172 Radio og telekommunikationsnet (s. 53) Regionen er ligesom andre myndigheder forpligtet til at anvende det landsdækkende beredskabsnet (SINE) til kommunikation i beredskabssammenhæng (forventes i drift 2009). SINE-nettet har dog meget snævre grænser for størrelsen af datamængder, der kan håndteres. Alarm -, disponerings og statusmeldinger kan håndteres af nettet, samt tekstmeddelelser i SMS-størrelse (kaldes SDS). Regionernes behov for transmission af større datamængder ifm. telemedicin og elektronisk ambulancejournal kan ikke varetages af SINE-nettet. For at kunne håndtere f.eks. telemedicin vil der være brug for et supplerende net baseret på mobiltelefonteknologi. Det er dette net, der indgår i det kommende udbud. Det supplerende datanet kan også i en overgangsperiode anvendes til den alarmkommunikation, der hører hjemme på SINE, hvis ikke SINE er færdigimplementeret på det tidspunkt, hvor regionens vagtcentral går i drift. Det supplerende net bliver en fællesløsning for alle regioner. Servicepartnerskab (Offentlig Privat Partnerskab) Mulighed for etablering af egentlig OPP har været underkastet en juridisk vurdering af regionernes eksterne udbudsadvokater (Marianne Søgaard for Region Hovedstaden, og Michael Gjedde-Nielsen for de øvrige regioner). Den juridiske vurdering er, at OPP i sin grundstruktur ikke er egnet, da det primært er beregnet på inddragelse af private i opgaveløsninger, der tidligere har været løst af det offentlige. En grundlæggende forudsætning for OPP er, at begge parter kan bidrage med ekspertise til opnåelse af fælles succeskriterier. Den kvalitetsmæssige side af ydelsen er mindre problematisk, men det vil være svært at finde fælles succeskriterier. En leverandør vil være interesseret i flest mulige enheder i aktivitet længst muligt, mens regionernes interesse vil være den modsatte m. h. p. at begrænse udgifterne. Selv om OPP som sådan kan være vanskeligt at etablere, udelukker det ikke, at man inspireret af tankegangen kan finde samarbejdsformer, der egner sig til dette område. Paramedicinere (s. 55) Den eksisterende ordning med paramedicinerbemandede akutbiler i den nordlige del af regionen forslås ændret, således at akutbilerne som enhed nedlægges, men paramedicinerne bemander udvalgte ambulancer (PM-ambulancer). Det er samtidig hensigten, at konceptet skal udbredes til hele regionen. PM-ambulancerne bliver således et supplement til de almindelige ambulancer og akutlægebilerne. Overenskomstforhold for ambulancepersonale Der blev udtrykt tvivl om en fælles regional vagtcentral kan håndtere de forskellige overenskomster og vagtordninger, der eksisterer blandt ambulancepersonale. Overenskomstmæssige forhold er et anliggende mellem kørselsentreprenørerne og medarbejdernes organisationer og skal ikke håndteres af vagtcentralen. Side 2

173

174

175

176

177 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering fra underudvalget for sundhed - Forebyggelsespolitik for Region Hovedstaden 1 bilag

178 8. oktober 2007 Afrapportering fra underudvalget for sundhed vedr. forebyggelse Baggrund Af de sundhedspolitiske hensigtserklæringer for Region Hovedstaden fremgår det, at der skal udarbejdes en forebyggelsespolitik for Region Hovedstaden. Forud for regionsrådets drøftelse af forebyggelsespolitikken skal underudvalget for sundhed således afrapportere sine drøftelser med relevans for området. Region Hovedstaden skal have landets bedste sundhedsvæsen med et stærkt, offentligt sygehusvæsen, der sammen med praksissektoren bl.a. arbejder på at fremme sundhed for alle i regionen og arbejder på at mindske den sociale ulighed i sundheden. Borgerne skal tilbydes fri, lige og gratis adgang til forebyggelse, udredning, behandling og pleje på et højt fagligt kvalitets- og serviceniveau. Sundhedsvæsenet skal samtidig være præget af en effektiv resurseudnyttelse. Hospitalerne i Region Hovedstaden skal sammen med det øvrige sundhedsvæsen være bedre til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhed og sygdom er skævt fordelt. Alt for mange dør for tidligt eller får et dårligt liv på grund af sygdomme, der kan forebygges. At rette op på problemerne kræver en omfattende indsats. Der skal udarbejdes en forebyggelsespolitik for Region Hovedstaden, hvori indgår, at forebyggelsesarbejdet i Region Hovedstaden skal være til gavn og glæde for alle og medvirke til at skabe større lighed i sundhed. For patienterne er det af afgørende betydning, at der er sammenhæng i hjælp og behandling og at der er åbenhed overfor nye dokumenterede metoder. Det er derfor helt nødvendigt, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. Uden at trække på samme hammel er det ikke muligt at skabe et bedre og længere liv for alle i hovedstadsregionen. Når der tales om behandling forstås dette bredt og omfatter forebyggelse, udredning, undersøgelse, behandling, pleje, rehabilitering og palliation. Fra de sundhedspolitiske hensigtserklæringer for Region Hovedstaden Vedtaget af forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden den 14. november 2006 Baggrunden for underudvalgets overvejelser har været de sundhedspolitiske hensigtserklæringer samt de i sundhedsloven fastsatte rammer for forebyggelsesarbejdet i regioner og kommuner. Drøftelserne i underudvalget for sundhed har taget udgangspunkt i det hele patientforløb. Et forløb hvor både hospitaler, praktiserende læger, kommuner og patienten selv spiller en afgørende rolle. Kernen i underudvalgets kommissorium er - i tråd med sundhedslovens afgrænsning af regionernes ansvar - den patientrettede forebyggelse. I [Ref. nr.]

179 forlængelse heraf har underudvalget lagt stor vægt på det nødvendige samarbejde med kommuner og praksissektoren omkring hele forebyggelsesindsatsen. Forebyggelse er en del af den gode behandling Den overordnede ramme for underudvalgets drøftelser har været et ønske om, at forebyggelse skal indgå som en del af den gode behandling. Udgangspunktet for regionens arbejde med forebyggelse skal være, at forebyggelse ses som naturlig og integreret del af det samlede patientforløb. Med udgangspunkt i, at forebyggelse er en del af den gode behandling, skal der i forebyggelsespolitikken særligt fokuseres på: 1. Lighed i sundhed 2. Evidens i forebyggelse 3. Forebyggelse som en del af den daglige drift 4. Samarbejde mellem sektorer 5. Regionen som rollemodel 1. Lighed i sundhed Forebyggelsesarbejdet i Region Hovedstaden skal medvirke til at forbedre den generelle sundhedstilstand samtidig med at uligheden i sundhed reduceres. Forebyggelsesarbejdet i Region Hovedstaden skal være til gavn og glæde for alle. Et centralt mål for det forebyggende arbejde er at sikre, at alle borgere har fri og lige adgang til forebyggelse. Sundhed og sygdom er ulige fordelt og for mange dør for tidligt eller får et dårligt liv på grund af sygdomme, der kan forebygges. At rette op på problemerne kræver en omfattende indsats. En forebyggelsesindsats, som forbedrer folkesundheden generelt, mindsker også den sociale ulighed. Det gælder såvel den borgerrettede som den patientrettede forebyggelse. For særlige patientgrupper vil det dog være nødvendigt at målrette indsatsen ud fra de vilkår og forhold som gør sig gældende i disse patienters liv. Forebyggelsespolitikken skal derfor muliggøre en differentieret forebyggelsesindsats, målrettet patienters og patientgruppers behov. Med baggrund i regionale sundhedsprofiler skal der tilrettelægges en koordineret indsats mellem de praktiserende læger, kommuner og hospitaler. Den sociale ulighed i sundhed skyldes flere forhold, der er gensidigt forstærkende. De store folkesygdomme betinges af arv, miljø og adfærd, og der skal derfor altid anlægges et helhedsorienteret Side 2

180 syn på patienten og patientens situation. Dette fordrer et samarbejde på tværs af sektorer. 2. Evidens i forebyggelse Der skal være viden bag det vi gør og vi skal tilbyde den forebyggelse vi ved virker Forebyggelse skal til stadighed bygge på det bedst mulige vidensgrundlag. Ressourcerne til forebyggelse konkurrerer med ressourcerne til andre af regionens aktiviteter. For at forebyggelse kan få den nødvendige plads i den samlede indsats er det vigtigt at dokumenterede indsatser vurderes inden for de samme rammer for prioritering, som gør sig gældende i det øvrige sundhedsvæsen. Ressourcerne i sundhedsvæsnet er begrænsede, og det er vigtigt at de bruges med omtanke og omhu. Det er derfor afgørende at forebyggelsesindsatsen sker på områder, hvor vi ved at den virker. Der skal være evidens for det vi gør. Region Hovedstaden har en forpligtelse til at sikre at dokumenterede indsatser tilbydes i hele regionen. Ud fra de samme kriterier som ved indførelsen af ny behandling. Der har ikke hidtil været produceret den samme evidens på forebyggelsesområdet som på behandlingsområdet. For at opnå en evidensbasering af forebyggelsen må forskningen integreres og udvikles i samspil med de praktiske tiltag i kommunerne og regionen. 3. Forebyggelse som en del af den daglige drift Forebyggelsesindsatsen skal integreres i behandlingen som en del af strukturerede patientforløb Der har været arbejdet med forebyggelse i det danske sundhedsvæsen gennem mange år. Indsatsen har dog i vid udstrækning været kendetegnet ved gode men spredte indsatser, med manglende koordinering på tværs af institutioner. Med oprettelsen af regionerne og den ændrede arbejdsdeling med kommunerne er der lagt op til, at forebyggelsesindsatsen overgår til en driftsfase. Forebyggelsesindsatsen i Region Hovedstaden skal derfor integreres i de øvrige indsatser som en naturlig del af det gode patientforløb. Forebyggelse skal være en naturlig del af den daglige kontakt Side 3

181 med og behandling af patienten. Forankringen af forebyggelse i strukturerede patientforløb er i særlig grad af betydning for patienter, der lever med en kronisk sygdom. Det betyder, at der skal bygges videre på de gode indsatser, der eksisterer mange steder i sundhedsvæsenet i dag. Der skal tages udgangspunkt i de gode erfaringer men med et øget fokus på hvordan indsatsen kan forankres organisatorisk på tværs af regionens virksomheder. 4. Samarbejde mellem sektorer Et frugtbart samarbejde mellem sektorerne er nødvendigt for en effektiv forebyggelsesindsats Sundhedsaftalerne skal medvirke til at sikre et frugtbart samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis til gavn for patienterne. Samarbejdet skal tage afsat i klare aftaler om arbejdsdeling. Både for at undgå dobbeltarbejde, men især for at undgå at patienten falder mellem to stole. Almen praksis spiller en særlig rolle også mht. forebyggelse. Den praktiserende læge møder både patienterne og de raske borgere og har derfor brug for et udbygget samarbejde både kommuner og på hospitaler. Den praktiserende læge har behov for både at kunne henvise patienter til kommunale tilbud i forhold til KRAM-risikofaktorerne og til sygdomsspecifikke indsatser på hospitalerne. På grund af den praktiserende læges brede kontakt med alle dele af både den syge og den raske befolkning udgør praksissektoren udgør det naturlige bindeled mellem den patientrettede og den borgerrettede forebyggelse. For at sikre at der på alle tidspunkter i et patientforløb er adgang til tilstrækkelige viden skal der også i relation til forebyggelse fokuseres på de elektroniske samarbejdsflader mellem sektorerne. 5. Regionen som rollemodel Regionens virksomheder og ansatte skal som rollemodeller understøtte forebyggelsesindsatsen Region Hovedstadens egne arbejdspladser udgør en særlig arena for arbejdet med forebyggelse. Her mødes regionens personale, patienterne og de pårørende. Side 4

182 En vigtig dimension af forebyggelse er at skabe rammer, der er fremmende for at ændre patienternes sundhedsvaner i en positiv retning. Region Hovedstaden skal via fokus på sunde og røgfri arbejdspladser, der befordrer fysisk aktivitet, medvirke til at skabe de bedste vilkår for arbejdet med forebyggelse. Region Hovedstaden skal ad den vej gå foran som rollemodel og understøtte de budskaber om livsstilsændringer, som formidles af regionens sundhedspersonale. Konklusion Forebyggelsesområdet er nået til en skillevej, hvor det er nødvendigt at sikre at forebyggelsen integreres som en del af den gode behandling. Særligt i forbindelse med tilrettelæggelsen af indsatsen til patienter med en kronisk sygdom er det vigtigt, at forebyggelse fra starten tænkes ind i opbygningen af velstrukturerede patientforløb. Region Hovedstaden skal gå forrest ved hele tiden at sikre at forebyggelse på linje med behandling indgår i den samlede prioritering af ressourcerne i sundhedsvæsnet, at forebyggelsesindsatser baseres på viden - og at indsatserne udmøntes i et tæt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Endelig er det af central betydning, at Region Hovedstaden fremadrettet har et øget fokus på kontakten med og informationen til borgerne. Der skal i stigende gradvære opmærksomhed på kommunikationsaspektet omkring forebyggelse, således at borgerne til stadighed ved hvilke tilbud Region Hovedstaden stiller til rådighed. Side 5

183 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Sag nr. 5 Emne: Afrapportering fra underudvalget for psykiatri og social - Kvaliteten af information og inddragelse 3 bilag

184 Til: Underudvalget for psykiatri og social Koncern Plan og Udvikling Enhed for Psykiatriplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Journal nr.: Ref.: Hanne Susan Rasmussen Dato: 7. november 2007 Samlet afrapportering af kvaliteten af information og inddragelse Med udgangspunkt i de psykiatripolitiske hensigtserklæringer lægges der i Psykiatriplan 2007 vægt på information og kommunikation overfor brugere og pårørende i psykiatrien. I Psykiatriplanen fremhæves særligt tre områder for information og kommunikation: Inddragelse og løbende kontakt Bruger- og pårørendepolitik PsykInfo (Psykiatrisk Informationscenter) Med dette udgangspunkt har udvalget haft en temadrøftelse om kvaliteten af brugerog pårørendeindflydelse, information og oplysning på psykiatriområdet. Inddragelse og løbende kontakt Brugere og pårørende besidder en viden, som der kun er adgang til ved at indgå i dialog. Brugere og pårørende bør derfor inddrages i og bidrage til en stadig kvalitetsudvikling af psykiatrien. For en åben og udviklingsorienteret psykiatri er det derfor betydningsfuldt med en løbende kontakt med regionens bruger- og pårørendeforeninger. Som led i at sikre samarbejdet og fremme dialogen mellem de mange parter på psykiatriområdet var der i de tidligere amter/h:s etableret forskellige fora for dialog på såvel politisk niveau som på embedsmandsniveau. Det vil være hensigtsmæssigt også i Region Hovedstaden at etablere fora for dialog for at styrke samarbejdet, fremme dialogen og sikre gensidig information, orientering og erfaringsudveksling. For at favne alle psykiatriens interessenter kan der etableres fora på tre niveauer: Niveau 1: Politisk niveau (Politikere fra region og kommuner og brugere og pårørende) Niveau 2: Virksomhedsniveau (Region Hovedstadens Psykiatri og brugere og pårørende) Niveau 3: Lokalt niveau (Psykiatriske Centre og brugere og pårørende).

185 Direkte kontakt mellem politikere og brugere/pårørende og mellem region og kommuner kan understøtte udviklingen af en psykiatri, der hurtigt kan tilpasses nye behandlingsmuligheder, nye behov og nye forventninger til den psykiatriske indsats, herunder bruger- og pårørendetilfredshed. Et samarbejdsforum på virksomhedsniveau kan understøtte kvalitetsudvikling af bruger/pårørende information og inddragelse, herunder patient og pårørendetilfredshed. De lokale samarbejdsfora kan have som hovedfokus dels at sikre de lokale samarbejdsrelationer dels at implementere overordnede fælles beslutninger på området. I forbindelse med høring af psykiatriplanen kom bruger- og pårørendeforeningerne med en opfordring om at blive inddraget i og deltage i udviklingen af området, samt at der såvel på regionalt som lokalt plan blev etableret fora for dialog. I forhold til inddragelse og løbende kontakt finder udvalget, at det er hensigtsmæssigt med fora for dialog på de tre nævnte niveauer. Bruger- og pårørendepolitik Tendensen inden for psykiatri går, lige som inden for andre specialer, i retning af mere brugerindflydelse. I en psykiatri, hvor mere behandling kommer til at foregå i ambulant regi, vil netværk og pårørende i stigende grad blive medinddraget, hvilket stiller særlige krav til personalets kompetencer. I erkendelse heraf har regionsrådet, der prioriterer bruger- og pårørendeperspektivet højt, den 14. august 2007 vedtaget, at der skal udformes en bruger- og pårørendepolitik, som sætter fokus på inddragelse og definerer retningslinierne herfor. Hovedformålet er, gennem samarbejde med brugere og pårørende, at forbedre kvaliteten i regionens opgavevaretagelse. Regionsrådet vedtog samtidig et forslag til tids- og procesplan for udarbejdelse af en bruger- og pårørendepolitik, samt en række overordnede principper, der skal danne udgangspunkt for administrationens videre arbejde. Udvalget har drøftet principperne og vægter, at bruger- og pårørendepolitikken bliver konkret og virkelighedsnær, når den udmøntes i praksis, og at den forankres lokalt. Politiken bør tage højde for, at brugere og pårørende ikke altid har samme interesser, og at det er brugeren, der er i centrum. Udvalget finder det desuden vigtigt, at politikken også har fokus på børn og unge af psykisk syge forældre. Udvalget er opmærksom på, at bruger- og pårørende inddragelsen allerede på nuværende tidspunkt pågår på virksomhedsniveau og på lokalt niveau. Rammerne for denne inddragelse afventes defineret med den overordnede bruger- og pårørendepolitik. PsykInfo (Psykiatrisk Informationscenter) Med strukturreformen får kommunerne alle myndighedsopgaver og hele finansieringsansvaret for de sociale tilbud til psykisk syge. Det er vigtigt, at der sikres et tæt samarbejde med brugere og pårørende på alle niveauer og på tværs af sektorer for at sikre en sammenhængende indsats. I samarbejde med kommunerne og repræsentanter for brugere og pårørende søges etableret et PsykInfo. I forbindelse med høring af Psykiatriplanen har regionen modtaget et forslag til oprettelse af PsykInfo Center i Region Hovedstaden fra Fællesrådet for bruger- og pårøren- Side 2

186 deforeningerne på området. Herudover har Psykiatrifonden fremsendt et forslag om etablering af Psykiatrisk InformationsCenter i Region Hovedstaden. Formålet med et informationscenter er at udbrede kendskabet til psykiske lidelser. Centret kan eksempelvis tilbyde oplysning om sindslidelser, behandling, sociale forhold og aktivitetstilbud. Et PsykInfo center kan også indeholde et bibliotek med udlån og salg, en cafe, teamaftener, folkeoplysning, formidling af materiale, rådgivning og vejledning samt etablere undervisningstilbud til brugere, pårørende og brugerlærernetværk. I de øvrige regioner er der etableret et eller flere centre. Centrene har forskellig organisatorisk tilknytning og placering, men har typisk været organiseret under psykiatrien og placeret på eller i tilknytning til psykiatriske hospitaler. Personalet i centrene varierer både med hensyn til faggrupper og normering. Normeringen afhænger af, hvor mange aktiviteter og opgaver centret er ansvarlig for. Flere af centrene samarbejder tæt med bruger- og pårørendeforeninger, nogle har til huse samme sted, inddrager frivillige, brugerlærere m.fl. PsykInfo i Århus PsykInfo er en selvstændig organisation på linie med øvrige afdelinger under psykiatrien i Region Midtjylland. PsykInfo er placeret på psykiatrisk hospital i Risskov og har åbent alle ugens dage. Hertil kommer tre filialer i byerne Horsens, Silkeborg og Randers, som holder åbent en dag om ugen. Der er fem ansatte (fuldtid) samt frivillige herunder mennesker i flexjob og studentermedhjælpere. De ydelser PsykInfo tilbyder, er: Bibliotek, som er offentligt for alle, med udbud af psykiatrilitteratur, dvd, musik m.v. Patientbibliotek, for hospitalets patienter, der udbyder skønlitteratur Pjecesamling Et mindre forlag, der sælger egne og andres (bl.a. Psykiatrifonden) udgivelser. Forlaget har indtægtsdækket virksomhed Temaaftner med forskellige emner om psykiske lidelser Nyhedsbrev, som udgives ca. en gang om måneden. PsykInfo har ingen bestyrelse eller lignende, men samarbejder med DE9, som er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland. Region Midtjylland har stillet lokaler til rådighed for Fællesrådet, som fysisk er placeret under PsykInfo på Psykiatrisk Hospital, hvorfor der er daglige relationer. Desuden sidder formanden for DE9 i PsykInfo biblioteksudvalg og lederen af PsykInfo sidder i DE9 repræsentantskab. PsykInfo i Vejle PsykInfo er en selvstændig organisation indenfor psykiatrien i Region Syddanmark med tæt samarbejde til Psykiatristaben og de øvrige institutioner i Region Syddanmark. PsykInfo er placeret centralt i bymidten i Vejle og har åbent onsdag, torsdag og fredag samt har daglig telefontid. Der er 11 ansatte (fuldtid og deltid) samt frivillige. De ydelser PsykInfo tilbyder, er: Arrangementer herunder temaaftner Side 3

187 Rådgivning Gruppe- og undervisningstilbud til brugere og pårørende Netværkshuset, der er et lokale, som kan benyttes af foreningerne Brugerlærernetværk Bibliotek, der er åbent for alle Naturvejledning med tilbud om aktiviteter Indsats om kost og motion Indsats for børnefamilier i form af samtaler og gruppetilbud. PsykInfo har en baggrundsgruppe, som har til opgave at være tænketank, dvs. en inspirations-, dialog- og erfaringsudvekslingsgruppe, samt skaffe ressourcer, skabe opmærksomhed og åbne døre, så budskaberne trænger længst muligt ud. Gruppen er sammensat af personer, der arbejder i og uden for psykiatrien, for at få så bred en samfundsmæssig repræsentation som mulig. Der er kunstnere, mediemennesker, skolefolk og folk fra erhvervslivet herunder Psykiatrifonden og naturligvis bruger- og pårørendeorganisationer. Baggrundsgruppen mødes ca. to gange om året. PsykInfo og forebyggelse Et PsykInfo center kan samtidig ses som et tiltag i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Med kommunalreformen er der sket en ny opgavefordeling på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Det fremgår således af sundhedsloven, at ansvaret for den borgerrettede forebyggelse varetages af kommunerne, og at ansvaret for den patientrettede forebyggelse varetages af regionen. Kommunerne har endvidere sammen med regionen ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere eller at udskyde komplikationer ved sygdom. Der forudsættes således et samarbejde mellem region og kommuner om den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, hvis den har et bredt sigte. Organisering Der er forskellige måder at organisere PsykInfo på, og organiseringen kan eventuelt afspejle samarbejdet. En model kunne være en organisering knyttet op på Region Hovedstadens Psykiatri med en styregruppe med repræsentation fra regionen og kommunerne og repræsentation fra bruger- og pårørendeforeningerne i regionen. En anden model kunne være en organisering, hvor kommunerne og regionen ligeligt driver PsykInfo, og der etableres en følgegruppe med repræsentation fra bruger- og pårørendeforeningerne i regionen og andre relevante parter. Fællesrådet for bruger- og pårørendeforeningerne forslår en model, hvor PsykInfo er en selvstændig enhed med en bestyrelse, med repræsentanter fra brugere og pårørende, politikere fra kommuner og region, repræsentanter fra hospitalspsykiatrien i regionen samt fra socialpsykiatrien og repræsentanter fra Psykiatrifonden. Psykiatrifonden foreslår en model, hvor PsykInfo drives af Psykiatrifonden med en referencegruppe med repræsentation fra Psykiatriforeningernes Fællesråd, distrikst-, hospitals- og socialpsykiatrien, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Region Hovedstaden. Side 4

188 I relation til om kommunerne i regionen er interesseret i et samarbejde om PsykInfo har administrationen rettet henvendelse til sekretariatet for Kommunekontaktrådet i Hovedstaden (KKR). Kommunerne har opmærksomhed på området, og har som regionen fået henvendelser om PsykInfo fra bruger- og pårørendeforeninger. PsykInfo og lovgivningen Administrationen har efter ønske fra underudvalget undersøgt, om lovgivningen hjemler mulighed for, at regionen afholder udgifter til en informationsindsats vedrørende den regionale indsats på psykiatriområdet. Efter regionslovens 5 skal regionen varetage sundhedsvæsenets opgaver, herunder varetage opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver på sundhedsområdet. Information om sundhedsvæsenets opgaver og ydelser må efter administrationens opfattelse betragtes som en opgave, der ligger i naturlig tilknytning til opgaverne på sundhedsområdet. Regionens forpligtelser på sundhedsområdet fremgår nærmere af sundhedsloven. Efter loven skal regionen bl.a. opfylde behovet for let adgang til information om sundhedsvæsenets ydelser. Det må herefter antages, at regionen både kan og skal give borgerne information om regionens tilbud til psykiatriske patienter. Efter sundhedsloven skal regionen med hver kommune indgå en sundhedsaftale, som bl.a. skal omhandle indsatsen over for mennesker med sindslidelser og indsatsen vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme. Såfremt regionen vælger at engagere sig i etablering af et PsykInfo i samarbejde med kommunerne, vil et sådant samarbejde kunne etableres som en del af regionens sundhedsaftaler med de deltagende kommuner. Sagen skal i så fald forelægges for sundhedskoordinationsudvalget. Regionen har ikke hjemmel til at finansiere kommunal oplysningsvirksomhed, så en forudsætning for et sådant samarbejde vil være, at regionens finansieringsandel står i rimeligt forhold til den informationsindsats, der ydes om regionens tilbud m.v. Psykiatrifonden, som er en privat forening, har meddelt, at fonden gerne påtager sig at drive et PsykInfo med offentlig finansiering. I det omfang regionen har hjemmel i loven til selv at drive informationsvirksomhed, kan regionen også betale andre for at gøre det. Regionen vil derfor eventuelt i samarbejde med kommunerne kunne indgå en aftale om at købe informationsindsatsen hos Psykiatrifonden. Det bemærkes herved, at hvis den påtænkte informationsvirksomhed koster mere end 1,5 mio. kr. på årsbasis, vil opgaven skulle udbydes efter EU s udbudsregler. Et egentligt samarbejde med Psykiatrifonden om informationsindsatsen, herunder i form af et tilskud fra regionen til fondens informationsvirksomhed, vil for regionens vedkommende kræve Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse efter ministeriets bekendtgørelse om regionernes adgang til at indgå i samarbejder med private virksomheder. Udvalgets drøftelse Udvalget har drøftet etablering af PsykInfo, med fokus på organiseringen af PsykInfo i henholdsvis Århus og Vejle. Udvalget påpeger, at det er vigtigt, at kommunerne inddrages aktivt i oprettelsen af PsykInfo i regionen, samt at der samarbejdes med såvel PsykiatriFonden som bruger- og pårørendeorganisationer. Side 5

189 Udvalget knytter an til, at PsykInfo forankres i regionens planlægnings- og optageområder. Udvalget vægter, at PsykInfo afspejler sig lokalt. Med inspiration fra PsykInfo i henholdsvis Århus og Vejle har udvalget fremdraget, at relevante ydelser i PsykInfo blandt andet kunne være: Bibliotek, som er offentligt for alle Pjecesamling Temaaftener med forskellige emner om psykiske lidelser Nyhedsbrev, som udgives ca. en gang om måneden. Rådgivning Gruppe- og undervisningstilbud til brugere og pårørende herunder om kost, motion og bevægelse. Side 6

190 Til: Helle Mathiasen Koncern Plan og Udvikling Enhed for Psykiatriplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Ref.: Hanne Susan Rasmussen Dato: 22. november 2007 PsykInfo økonomi Administrationen har kontaktet Region Midt og Syd for oplysning om udgifter til PsykInfo i henholdsvis Århus og Vejle. PsykInfo i Århus er sammen med Psykiatrisk forskningsbibliotek, der betjener hele landet, organisatorisk placeret under Psykiatrisk Videnscenter. Den årlige driftsudgift hertil udgør ca. 5 mio. kr. Da PsykInfo har til huse på Psykiatrisk Hospital, Risskov, er der ikke udgifter til husleje. PsykInfo dækker i dag ca. 2/3 af regionen, og er således endnu ikke udbredt til hele regionen. På grund af organiseringen er det ikke muligt at opgøre den eksakte udgift til PsykInfo alene. PsykInfo i Vejle har i 2008 et budget på 6 mio. kr. Udgiften dækker drift og alle aktiviteter. Budgettet er i 2008 øget fra 5 til 6 mio. kr., idet PsykInfo skal udvide aktiviteterne, så hele regionen fremover er dækket.

191

192

193 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. december 2007 Sag nr. 6 Emne: Afrapportering fra underudvalget for sundhed - vedrørende kronisk sygdom - herunder patientuddannelse 3 bilag

194 3. december 2007 Afrapportering fra underudvalget for sundhed vedr. kronisk sygdom Baggrund Mere end hver tredje voksne dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme, størstedelen af ressourcerne i sundhedsvæsenet går til denne gruppe samtidig med, at patienterne ikke tilbydes den behandlings- og rehabiliteringsindsats, som beviseligt kan forebygge at sygdommen udvikler sig yderligere. Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale beredskab (vagtlæger, ambulancer, mv.) og kommuner, hvor der er behov herfor. Dette vil komme til udtryk i planlægningen vedr. det akutte beredskab, praksisplaner og sundhedsaftaler. Behandlingen bør kunne foregå så tæt på borgeren som muligt. Især for de mange kroniske patienter, hvoraf mange er ældre, vil dette have stor betydning. Der skal være sammenhæng i de enkelte patientforløb, og på hospitalerne i Region Hovedstaden skal man som patient ved første kontakt til hospitalet tildeles en sundhedsfaglig kontaktperson, som skal sørge for at vejlede og informere patienten gennem behandlingsforløbet og medvirke til at sikre, at forløbet opleves som en helhed. For patienterne er det af afgørende betydning, at der er sammenhæng i hjælp og behandling og at der er åbenhed overfor nye dokumenterede metoder. Det er derfor helt nødvendigt, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. Uden at trække på samme hammel er det ikke muligt at skabe et bedre og længere liv for alle i hovedstadsregionen. Fra de sundhedspolitiske hensigtserklæringer for Region Hovedstaden Vedtaget af forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden den 14. november 2006 Med kommunalreformen er regionernes opgave i forhold til den patientrettede forebyggelse og kronisk sygdom blevet tydeliggjort. Et ansvar som underudvalget for sundhed har understreget i sin afrapportering om forebyggelse. Drøftelserne om kronisk sygdom i underudvalget for sundhed har ligget i naturlig forlængelse af afrapporteringen om forebyggelse og har på linie hermed taget udgangspunkt i det hele patientforløb. Et forløb hvor både hospitaler, praktiserende læger, kommuner og ikke mindst patienten selv spiller en afgørende rolle. Den regionale forpligtelse til at arbejde systematisk med tilrettelæggelsen af indsatsen over for borgere med en kronisk sygdom er ligeledes understreget i de sundhedsaftaler, der er indgået med kommunerne. Her har region og kommuner forpligtet sig til i fællesskab at arbejde med forløbsprogrammer og arbejdsdelingsmodeller i den fireårige aftaleperiode. [Ref. nr.]

195 Kronisk sygdom forudsætninger for det gode forløb Underudvalget for sundhed har drøftet forudsætningerne for det gode patientforløb for mennesker med en kronisk sygdom. Underudvalget har i sine drøftelser taget udgangspunkt i følgende temaer: 1. Model for kronisk sygdom 2. Sundhedsvæsenet og kronisk sygdom 3. Patienten med kronisk sygdom 4. Samarbejde mellem sektorer 1. Model for kronisk sygdom Arbejdet med kronisk sygdom i Region Hovedstaden skal følge de nationale og internationale modeller med respekt for de lokale forhold Arbejdet med kronisk sygdom i Region Hovedstaden skal tilrettelægges med udgangspunkt i Model for kronisk sygdom. Denne model fra Sundhedsstyrelsen bygger på rapporter og erfaringer fra udlandet, blandt andet WHO og Kaiser Permanente. Kernen i Model for kronisk sygdom er at sikre, at et velforberedt behandlerteam møder den velforberedte patient. For at behandlerteamet kan være velforberedt, er det vigtigt at sikre, at de rigtige patienter mødes på det rette sted i sundhedsvæsnet. Indsatsen omkring kronisk sygdom skal organiseres ud fra fastsatte kriterier for arbejdsdeling og fastlæggelse af ansvar. Patienterne skal opdeles efter sværhedsgrad illustreret i stratificeringspyramiden, jf. figur 1. Figur 1: Stratificeringspyramiden Hospital Primær sektor + hospital Primær sektor Stratificeringspyramiden skal således danne grundlag for at indgå klare aftaler om: Hvem der har ansvaret for hvilke patienter Hvad indholdet i den sundhedsfaglige indsats er for et givet niveau i pyramiden Side 2

196 2. Sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Der skal etableres klare retningsliner for såvel indsats som arbejdsdeling via tværsektorielle forløbsprogrammer Organiseringen af indsatsen overfor kronisk sygdom skal tage udgangspunkt i tværsektorielle og tværfaglige forløbsprogrammer, jf. bilag 1. Indholdet i forløbsprogrammerne skal følge stratificeringstanken i model for kronisk sygdom. Således skal indsatsen tilpasses behovet hos den enkelte patient, dvs. at indsatsen altid bør ske på det lavest mulige specialiseringsniveau. Patienter med en kronisk sygdom har et kontaktmønster, der nødvendiggør udarbejdelsen af én fælles model, der bygger på enighed mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler. I samarbejde mellem de tre parter er der udviklet en Fællesmodel for forløbsprogrammer. Kernen i Fællesmodellen er, at tværfaglige og tværsektorielle arbejdsgrupper udarbejder sygdomsspecifikke forløbsprogrammer på baggrund af foreliggende evidens samt på baggrund af de konkrete erfaringer, der allerede er gjort i Region Hovedstaden. Den endelige udformning og tilpasning til lokale forhold skal ske i samordningsudvalgene omkring de enkelte hospitaler, således at der kan tages hensyn til de lokale forskelle. Erfaringerne fra implementeringen af de første forløbsprogrammer skal indgå i de næste sundhedsaftaler. 3. Patienten med kronisk sygdom Region Hovedstaden skal sikre patienten med kronisk sygdom adgang til uddannelse i egen sygdom. Patienten med kronisk sygdom lever med sin sygdom hver dag og møder kun sundhedsvæsenet i en meget lille del af tiden. Dermed varetager patienten i den allerstørste del af tiden sin egen behandling, følger planen for medicinindtagelse og overholder forholdsregler vedrørende kost, fysisk aktivitet, alkohol og rygning. Model for kronisk sygdom indebærer et paradigmeskift i forhold til sundhedsvæsenets håndtering af patientens egen rolle og patientens evne til egenomsorg. Den enkeltes mulighed for at leve med og håndtere sin sygdom skal understøttes af sundhedsvæsenet gennem systematiske patientuddannelses- og rehabiliteringstilbud. Organiseringen af disse tilbud skal sikres gennem deres placering i forløbsprogrammerne for kronisk sygdom. Side 3

197 Region Hovedstaden har på den baggrund kortlagt de eksisterende patientuddannelser på hospitalerne og i psykiatrien, jf. bilag 2. På baggrund af kortlægningen skal der udvikles og sikres ensartede tilbud af høj kvalitet i alle dele af regionen. Region Hovedstaden skal gennem etablering af kommunale netværk understøtte det kommunale arbejde med generel patientundervisning baseret på patient til patientundervisning og etablering af patientnetværk. 4. Samarbejde mellem sektorer Det gode forløb for patienter med kronisk sygdom kræver et udstrakt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger Omdrejningspunktet i Fællesmodellen er forløbstankegangen. Mennesker med en kronisk sygdom er kendetegnet ved at have en kontinuerlig kontakt til mange dele af sundhedsvæsnet. Kontakten til sundhedsvæsnet vil løbe over mange år og ofte hele livet. Disse forløb lader sig ikke beskrive i lineære forløb. Den fælles udvikling af forløbsprogrammer skal medvirke til at sikre et frugtbart samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger til gavn for patienterne. Samarbejdet skal tage afsat i klare aftaler om arbejdsdeling. Både for at undgå dobbeltarbejde, men især for at undgå at patienten falder mellem to stole. Den praktiserende læge skal fungere som tovholder for egne patienter, i det omfang der er behov for det. Figur 2. Almen praksis Kommune Hospital Forløbsprogrammerne skal medvirke til at øge kendskabet til indsatserne andre steder i systemet end ens eget. Samtidig skal det løbende samarbejde medvirke til at opbygge tillid til og indsigt i kompetencerne på tværs af sektorgrænser. For at sikre at der på alle tidspunkter i et patientforløb er adgang til tilstrækkelige viden, skal der også i relation til kronisk sygdom fokuseres særligt på de elektroniske samarbejdsflader mellem sektorerne. Side 4

198 Konklusion En af de største udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor, er at sikre en kvalificeret og fremtidsrettet tilrettelæggelse af indsatsen over for patienter med kronisk sygdom. Den faglige kvalitet skal styrkes, og tilrettelæggelsen skal sikre, at indsatsen er sammenhængende. Endvidere skal den enkelte patient understøttes i at styrke egne ressourcer til at leve med kronisk sygdom og varetage egenomsorg. I mange år fremover er det nødvendigt at forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere og søger at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Som følge af væksten i antallet af mennesker, der lever med en kronisk sygdom, er det bydende nødvendigt at forebygge, at sygdommene opstår. Kernen i forløbsprogrammerne for kronisk sygdom er at sikre, at patienterne tilbydes de indsatser, vi ved virker i et veltilrettelagt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Region Hovedstaden skal ved en kontinuerligt og systematisk opmærksomhed på området gå forrest i omsættelsen til den praktiske dagligdag som møder patienterne. Som bilag til afrapporteringen vedlægges: 1. Fællesmodel for forløbsprogrammer - notat af 10. august Kortlægning af patientuddannelse - notat af 27. august Side 5

199 Koncern Plan og Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Mail Web Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: JHK Notat om Fællesmodel for forløbsprogrammer for kronisk sygdom i Region Hovedstaden Baggrund I sundhedsaftalerne for Region Hovedstaden er ansvaret for udviklingen af forløbsprogrammer for kronisk sygdom placeret hos Udviklingsforum, der i 2007 skal påbegynde udarbejdelsen af programmerne. Udviklingsforums opgave er: At sikre udarbejdelsen af forløbsprogrammer og evidensbaserede retningslinjer af høj kvalitet i samarbejde med regionens og kommunernes kvalitetsudviklingsfunktioner. Forløbsprogrammer og retningslinjer skal åbne mulighed for, at den enkelte kommune fortsat kan inddrage andre hensyn i sin prioritering af indsatsen. I Sundhedsstyrelsens udkast til generisk model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom defineres forløbsprogrammer. Dato: 10. august 2007 BOKS 1: Definition af forløbsprogram Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling, samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. For at tydeliggøre behovet for én fælles model etableret i enighed mellem kommuner, almen praksis og hospital/psykiatri foreslås det at modelarbejdet benævnes Fællesmodel for forløbsprogrammer for kronisk sygdom i Region Hovedstaden i kort form Fællesmodellen. Fællesmodellen indeholder i første omgang en generel model, der beskriver den forståelsesramme, som der arbejdes inden for. Dernæst beskriver modellen hvorledes de generelle overvejelser omsættes til konkrete sygdomsspecifikke forløbsprogrammer. [Ref. nr.]

200 De sygdomsspecifikke forløbsprogrammer udarbejdes af tværfaglige og tværsektorielle arbejdsgrupper på baggrund af foreliggende evidens samt på baggrund af de konkrete erfaringer, der allerede er gjort i Region Hovedstaden. Arbejdet understøttes af arbejdsgruppekommissorier og en skabelon for forløbsprogrammer i Region Hovedstaden. De sygdomsspecifikke forløbsprogrammer beskriver udelukkende faglige indsatser og organisatoriske forudsætninger med relevans for samordningen og arbejdsdeling på tværs af sektorgrænser. Forløbsprogrammerne er således ikke en udtømmende beskrivelse af alle indsatser i relation til en given sygdom. Sammenhængen mellem det nationale og det regionale niveau Fællesmodellen bygger på Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogram for kronisk sygdom 1. Overensstemmelsen mellem arbejdet med Fællesmodellen og de nationale sygdomsspecifikke programmer skal sikres gennem en løbende dialog med Sundhedsstyrelsen. Formål Målet med Fællesmodellen er at skabe et grundlag for at udfylde de fælles målsætninger, som blev skitseret i sundhedsaftalerne. Forløbsprogrammerne skal implementeres af de lokale samordningsudvalg. Fællesmodellen repræsenterer således det fælles niveau som parterne er enige om at arbejde hen imod men i forskellige tempi. Realiseringen af den fælles målsætning kræver, at de nødvendige forudsætninger er til stede lokalt. Da der er forskellige udgangspunkter og traditioner hos de enkelte hospitaler/psykiatrien, kommuner og praktiserende læger, er det nødvendigt at arbejde med en model, der lokalt kan implementeres, når tiden er moden. Udover at fungere som en værktøjskasse for de lokale samordningsudvalg er forventningen at de sygdomsspecifikke forløbsprogrammer vil bidrage til hurtigere at gøre kommuner, praktiserende læger og hospitaler/psykiatri parate til at arbejde systematisk med forløbsprogrammer. Forventningen er, at en klargørelse af opgaver og indholdet i opgaverne vil lette forberedelsen hos alle parter. Det er således en selvstændig målsætning, at de sygdomsspecifikke forløbsprogrammer skal være så konkrete at den enkelte kommune, den enkelte afdeling/ ambulatorium og den praktiserende læge tydeligt kan identificere, hvilke opgaver der skal løses og hvilke ressourcer der kræves. Fællesmodel for forløbsprogrammer for kronisk sygdom i Region Hovedstaden Omdrejningspunktet i Fællesmodellen er forløbstankegangen. Mennesker med en kronisk sygdom er kendetegnet ved at have en kontinuerlig kontakt til mange dele af sundhedsvæsnet og lader sig ikke beskrive i lineære forløb på samme måde som de akutte patienter, som især den somatiske del af sundhedsvæsenet er designet til at håndtere. 1 Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogram for kronisk sygdom er sendt i en 2. høring frem til 16. maj Nærværende model skal tilrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens endelige model. Side 2

201 Fællesmodellen tager afsæt i de første tre komponenter af Sundhedsstyrelsens generiske model og skal beskrive en samlet tværfaglig, tværsektoriel og koordineret indsats, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats og en præcis beskrivelse af opgavefordelingen. Figur 1: Fællesmodellen I. Patientgruppe Udredning og diagnostisering II. Organisering af indsatsen Almen praksis Kommune Hospital III. Den sundhedsfaglige indsats Evidensbaseret sundhedsfaglig indsats Behandling Rehabilitering Egenomsorg, inkl. patientuddannelse I Patientgruppe Forløbsprogrammets patientgruppe skal fastlægges. II. Organisering af indsatsen a) Kriterier for stratificering og fastlæggelse af ansvar Kriterier for stratificering og fastlæggelse af ansvar skal beskrives med udgangspunkt i stratificeringspyramiden, der opdeler patientpopulationen efter sværhedsgrad, jf. figur 2. Stratificeringspyramiden bruges til at kategorisere patienter med kronisk sygdom i forhold til sygdomsgrad og er et af kerneelementerne i Model for indsats ved kronisk sygdom ( The Chronic Care Model ). Opdelingen kan bruges som grundlag for aftaler om arbejdsdeling i sundhedsvæsenet, således forstået at hospitalernes opgaver primært knytter sig til patienterne i den øverste del af pyramiden, mens den største gruppe Side 3

202 udgøres af patienter, der kan behandles i primærsektor (Sundhedsstyrelsen (2005), Kronisk sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund). Figur 2. Stratificeringspyramiden b) Kriterier for kommunikation og samordning skal beskrives. Kriterier for kommunikation og samordning beskrives, således at der er klarhed omkring ansvar og informationsflow herunder brugen af MedCom standarder. Der skal både opstilles procedurer for kommunikation ved ind- og udskrivning, men i særdeleshed for den løbende kommunikation, der skal sikre en høj kvalitet under de kontinuerlige forløb inklusiv kontakten til ambulatorier. III. Den sundhedsfaglige indsats Den sundhedsfaglige indsats, der er relevant for den pågældende sygdom, skal beskrives med henvisning til evidensbaserede kliniske retningslinier gældende for sygdommen. Omsætning til sygdomsspecifikke programmer Udgangspunktet for de sygdomsspecifikke forløbsprogrammer er, at der på systematisk vis skal skabes enighed om, hvor patienterne hører til, hvad indsatsen skal være, og hvordan kommunikationen og samordningen i forbindelse hermed sikres. Hertil nedsættes tværfaglige og tværsektorielle arbejdsgrupper, der skal arbejde på baggrund af foreliggende evidens samt på baggrund af de konkrete erfaringer, der allerede er gjort i Region Hovedstaden. Skabelon for forløbsprogrammer Som redskab til udviklingen af forløbsprogrammer er der udarbejdet et udkast til skabelon for forløbsprogrammer, jf. vedlagte bilag. For den første generation af forløbsprogrammer indgår det i arbejdsgruppernes kommissorium, at de skal udvikle skabelonen for forløbsprogrammer, således at den kan danne grundlag for de kommende års arbejde med udvikling af forløbsprogrammer i Region Hovedstaden. Det der kendertegner skabelonen for forløbsprogrammer er, at der skelnes mellem nationale, regionale og lokale retningslinier. Det indbærer at arbejdsgrupperne skal: 1. Identificere de nationale retningslinier 2. Opnå enighed om fælles regionale retningslinier 3. Beskrive rammerne for de lokale aftaler i samordningsudvalgene. Side 4

203 Niveaudelingen mellem det nationale, det regionale og det lokale er én af de ting, der er søgt illustreret i figur 3. Figur 3: Udvikling af sygdomsspecifikke forløbsprogrammer Hospital/psykiatri Almen praksis Kommune Indsatsfelt i et patientforløb Organisatoriske retningslinier Nationale retningslinier for den sundhedsfaglige indsats Regionale retningslinier for den sundhedsfaglige indsats Lokale retningslinier for den sundhedsfaglige indsats Figur 3 illustrer, at de sygdomsspecifikke forløbsprogrammer skal indholde beskrivelser af de enkeltelementer, som tilsammen udgør det samlede patientforløb (de lyseblå kasser). Indsatserne i de lyseblå kasser er tilrettelagt på baggrund af sundhedsfaglige retningslinier på nationalt, regionalt og lokalt niveau (de 3 små kasser i grønne nuancer).kun de faglige indsatser med relevans for samordningen og arbejdsdeling på tværs af sektorgrænser skal medtages. Pilene i figuren illustrerer, at der er tale om kontinuerlige og dynamiske forløb. De organisatoriske forudsætninger for et sammenhængende forløb er indeholdt i de små blå kasser inde i pilene. Også her er der behov for at skelne mellem nationale, regionale og lokale aftaler. For overskuelighedenssskyld er dette ikke indeholdt i figuren, men fremgår af skabelonen for forløbsprogrammer. Forløbsprogrammerne skal ikke være en udtømmende beskrivelse af alle indsatser i relation til en given sygdom. De dele der kun vedrører én del af sundhedsvæsenet, skal således ikke indeholdes i programmet. Eksempel på anvendelse Et eksempel på anvendelsen af et forløbsprogram opbygget efter denne model kunne tage udgangspunkt i et forløbsprogram for KOL. I første omgang beskriver den faglige Side 5

204 arbejdsgruppe de nationale og regionale retningslinier og sender disse til de lokale samordningsudvalg. Herefter indgår det enkelte hospital, de tilhørende kommuner og almen praksis i området aftale om den lokale udmøntning af forløbsprogrammet. Et element i forløbsprogrammet kunne være KOL-rehabilitering. Her beskriver den fælles regionale del de principielle retningslinier for arbejdsdeling, hvor hospitalet tilbyder rehabilitering til de svært syge KOL-patienter og hvor kommunen i samarbejde med almen praksis tilbyder rehabilitering til patienter med let til moderat KOL. Herefter aftales det nøjagtige opgavesnit lokalt. I et sådant samarbejde er det centralt, at der er enighed om det sundhedsfaglige grundlag, som rehabiliteringsindsatsen bygger på, og at de enkelte programmer er beskrevet både mht. udførelse og opfølgning og evaluering. Udover enighed om de kliniske retningslinier er det af central betydning, at det i forløbsprogrammet aftales, hvordan kommunikationen og samordningen mellem de tre parter sikres. I eksemplet med KOL-rehabiliteringen vil der være et løbende behov for at de tre parter kommunikerer både om den enkelte patient men også om generelle samarbejdsaspekter, videndeling og videnoverførsel. Opfølgning Samordningsudvalgene skal en gang årligt komme med en status på arbejdet med forløbsprogrammer til Udviklingsforum. Disse tilbagemeldinger skal hjælpe Udviklingsforum med at vurdere, om forløbsprogrammerne skal justeres og om tilrettelæggelsen af arbejdet i forhold til nye forløbsprogrammer er hensigtsmæssig. Patienten som aktør Patienten er den centrale aktør i eget sygdomsforløb og er indtænkt i processen omkring udarbejdelsen af de sygdomsspecifikke forløbsprogrammer. Konkret inviteres Danske Patienter til at udpege arbejdsgruppemedlemmer til de sygdomsspecifikke arbejdsgrupper. Grunden til at patienten ikke er tegnet ind som aktør i figur 1 og 3 er, at forløbsprogrammerne er designet til at regulere adfærden i de systemer, der udgør sundhedsvæsenet, deres indbyrdes samspil og det fælles grundlag for den sundhedsfaglige indsats, som leveres fra systemet. Forløbsprogrammerne er altså rettet mod systemer og ikke mod den enkelte patient som sådan. Organisering Niveau/ opgaveplacering Udviklingsforum Opgaver 1. Udarbejdelse af Fællesmodel for forløbsprogrammer for kronisk sygdom i Region Hovedstaden Udviklingsforum skal sætte rammerne for arbejdet med forløbsprogrammer for kronisk sygdom i Region Hovedstaden. 2. Fastlæggelse af de generelle rammer Udviklingsforum skal fastlægge kommissorierne for de Side 6

205 sygdomsspecifikke arbejdsgrupper, herunder principper for sammensætningen af arbejdsgrupper.. Herunder skal Udviklingsforum identificere de eksisterende samarbejdsprojekter i regionen, der kan danne udgangspunkt for de regionale forløbsprogrammer. Udviklingsforum skal udarbejde et udkast til skabelon for forløbsprogrammer. Jf. sundhedsaftalerne nedsættes i 2007 arbejdsgrupper for KOL og type-ii diabetes. Sygdomsspecifikk e tværfaglige og tværsektorielle arbejdsgrupper De tværfaglige arbejdsgrupper skal udarbejde sygdomsspecifikke forløbsprogrammer. Formandskabet i arbejdsgruppen er delt og består af en praktiserende læge, en speciallæge fra hospitalet og en kommunal repræsentant. De to lægelige formænd frikøbes med 8 timer om ugen i 20 uger. Den kommunale repræsentant frikøbes ikke men inddrages løbende af de to faglige formænd. Arbejdsgrupperne sekretariatsbetjenes af Koncern Plan og Udvikling. De to første arbejdsgrupper skal udvikle skabelon for forløbsprogrammer på baggrund af udkast fra Udviklingsforum. Arbejdsgrupper skal jf. udkast til skabelon bl.a. afklare følgende emner: I. Patientgruppe: Opnå enighed om en konkret afgrænsning af patientgruppen. II. Organisering af indsatsen Opnå enighed om de principielle kriterier for stratificering og fastlæggelse af ansvar med udgangspunkt i stratificeringspyramiden Opnå enighed om retningslinier for kommunikation og samordning. III. Den sundhedsfaglige indsats Identificere nationale retningslinier Opnå enighed om hvilke kliniske retningslinier, retningsliner for samarbejde mv. der skal gælde for hospitaler, kommuner og praktiserende læger i Region Hovedstaden Side 7

206 Opnå enighed om på hvilke områder den konkrete arbejdsdeling skal aftales lokalt. Arbejdsgrupperne skal inden den endelige færdiggørelse af forløbsprogrammer høre de(t) relevante sundhedsfaglige råd. Samordningsudv alg Samordningsudvalgenes opgaver er at udfylde forløbsprogrammerne i form af lokale aftaler om arbejdsdeling og implementering. Samordningsudvalgene skal årligt komme med en status til Udviklingsforum. Side 8

207 Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge Hillerød Til: Telefon Direkte Fax Web Journal nr.: Ref.: Dorthe Goldschmidt Dato: 4. december 2007 Kortlægning af patientuddannelser i Region Hovedstaden for patienter med kroniske sygdomme Indledning I henhold til Sundhedsaftalerne indgået mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner, forpligter regionen sig til at frembringe overblik over de tilbud, der er til patienter med behov for patientrettet forebyggelse. Dette inkluderer en beskrivelse af regionens patientuddannelser, hvilket kortlægges i dette notat. Kortlægningen er desuden en opfølgning på Sundhedsstyrelsens rapport fra 2005 om kronisk sygdom 1. Fokus er derfor udelukkende på patienter med kronisk sygdom. I maj 2007 afholdt regionen (ved Enhed for Udvikling og Kvalitet og Enhed for Kommunesamarbejde) møder med samtlige 29 kommuner om deres behov for rådgivning på forebyggelsesområdet. Til disse møder efterspurgte kommunerne bl.a. viden om de patientuddannelser, der udbydes på hospitaler og i psykiatrien. I 2006 blev der i Københavns Amt gennemført en kortlægning af patientuddannelserne. Denne kortlægning viste bl.a., at der var variation i tilbuddene til den samme patientgruppe indenfor amtet, at uddannelserne var en integreret del af det samlede behandlingsforløb samt at uddannelserne var udviklet af personalet i afdelingerne på baggrund af faglig viden. Kun en lille del af uddannelserne baseres på evidensbaserede uddannelseskoncepter 2. Definition af patientuddannelse Sundhedsstyrelsen definerer patientuddannelse som undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan væres sygdomsspecifik og rettet til patienter med en given sygdom eller generel og rettet til patienter med forskelli- 1 Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. Sundhedsstyrelsen 2005, 2 Kortlægning af uddannelser rettet mod patienter med kronisk sygdom. En spørgeskemaundersøgelse i Københavns Amt. Københavns Amt 2006,

Kapitel 1 Sammenfatning

Kapitel 1 Sammenfatning 4. Økonomirapport 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...1 Kapitel 2 Bevillingsområder...12 2.1 Amager Hospital...13 2.2 Bispebjerg Hospital...15 2.3 Bornholms Hospital...17 2.4 Frederiksberg

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. juni 2007. Sag nr. 1. Emne: 2. økonomirapport. 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. juni 2007. Sag nr. 1. Emne: 2. økonomirapport. 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. juni 2007 Sag nr. 1 Emne: 2. økonomirapport 1 bilag 2. Økonomirapport 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...1 Kapitel 2 Bevillingsområder...12

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 18. september 2012. Sag nr. bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 18. september 2012. Sag nr. bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. september 2012 Sag nr. Emne: bilag 3. økonomirapport 2012 Region Hovedstaden 2008 Vedtaget af Regionsrådet september 3. økonomirapport 2012 Bilag 1

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008. Sag nr. 1. Emne: Foreløbigt regnskab 2007. 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008. Sag nr. 1. Emne: Foreløbigt regnskab 2007. 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. april 2008 Sag nr. 1 Emne: Foreløbigt regnskab 2007 1 bilag Notat Foreløbigt regnskabsresultat 2007 og grundlag for genbevillinger i 2008 Indholdsfortegnelse

Læs mere

2. økonomirapport 2010

2. økonomirapport 2010 2. Økonomirapport 2010 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 2. økonomirapport 2010 Region Hovedstaden Juni 2010 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...3 Kapitel 2 Bevillingsområder...14

Læs mere

Emne: Foreløbigt regnskab 2009 og genbevillingsgrundlag 2010

Emne: Foreløbigt regnskab 2009 og genbevillingsgrundlag 2010 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 20. april 2010 Sag nr. 2 Emne: Foreløbigt regnskab 2009 og genbevillingsgrundlag 2010 1 bilag Foreløbigt Regnskab 2009 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet

Læs mere

1. økonomirapport 2011

1. økonomirapport 2011 1. økonomirapport 2011 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 1. økonomirapport 2011 Region Hovedstaden April 2011 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning... 3 Kapitel 2 Bevillingsområder...

Læs mere

3. økonomirapport 2015 Bilag 1

3. økonomirapport 2015 Bilag 1 Punkt nr. 1-3. Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -1 af 71 3. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 3. økonomirapport 2015 Bilag 1 Region Hovedstaden September

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Møde nr. 6. Fraværende: Charlotte Fischer ved sag nr. 2-23 Per Tærsbøl Hans Andersen ved sag nr. 13-23 Peer Wille-Jørgensen ved sag nr.

Møde nr. 6. Fraværende: Charlotte Fischer ved sag nr. 2-23 Per Tærsbøl Hans Andersen ved sag nr. 13-23 Peer Wille-Jørgensen ved sag nr. BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 20. april 2010 Kl. 7.00 mødet var suspenderet mellem kl. 7.50 og kl. 9.50 Amager Hospital, Italiensvej 1, 2300 København S opgang 14, 1.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Emne: Endeligt regnskab 2008 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2008 samt godkendelse af 3 anlægsregnskaber

Emne: Endeligt regnskab 2008 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2008 samt godkendelse af 3 anlægsregnskaber REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. september 2009 Sag nr. 1 Emne: Endeligt regnskab 2008 for Region Hovedstaden og revisionsberetning 2008 samt godkendelse af 3 anlægsregnskaber bilag

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 7. december 2010 Kl. 8.30 Rigshospitalet, opgang 52D, mødelokale AB2 på 2. sal i administrationsbygningen. Møde nr.

FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 7. december 2010 Kl. 8.30 Rigshospitalet, opgang 52D, mødelokale AB2 på 2. sal i administrationsbygningen. Møde nr. BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 7. december 2010 Kl. 8.30 Rigshospitalet, opgang 52D, mødelokale AB2 på 2. sal i administrationsbygningen Møde nr. 19 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse

0. Baggrund. Region Midtjylland under dannelse Notat: Analyse af budget 2006 i Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt i lyset af Lov om regioners godkendelsesordning for væsentlige økonomiske dispositioner 0. Baggrund A. Udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

2. økonomirapport 2014 Bilag 2

2. økonomirapport 2014 Bilag 2 1 2. økonomirapport 2014 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 2. økonomirapport 2014 Bilag 2 Region Hovedstaden Maj 2014 Indholdsfortegnelse Bilag 2.1 Bevillingsændringer... 3 Bilag

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger.

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger. Notat Til Bestyrelsen Kopi til 24. januar 2008 1/17 Sagsnummer 107178-236356 THECA Sagsbehandler JWI Direkte 36 13 15 60 Fax 36 13 18 96 JWI@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Økonomirapport

Læs mere

Region Midtjylland. Forberedelsesudvalgets regnskab 2006. Bilag. til Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2007. Punkt nr. 5

Region Midtjylland. Forberedelsesudvalgets regnskab 2006. Bilag. til Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2007. Punkt nr. 5 Region Midtjylland Forberedelsesudvalgets regnskab 2006 Bilag til Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2007 Punkt nr. 5 Region Midtjylland under dannelse Forberedelsesudvalgets Regnskab 2006 8. maj 2007

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om amternes økonomi ultimo juli 2006

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om amternes økonomi ultimo juli 2006 Region Midtjylland Orientering om amternes økonomi ultimo juli 2006 Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 5 Notat REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

5.4 Bilag til kapitel 5

5.4 Bilag til kapitel 5 Budget- og regnskabssystem for regioner 5.4 - side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: 2007 5.4 Bilag til kapitel 5 5.4.1. Bilag 1 - Resultatopgørelse Sundhed Bloktilskud fra staten (1.90.90) Kommunale

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. ult. jan. 2012 for økonomiudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. ult. jan. 2012 for økonomiudvalget Bilag til opfølgningen pr. ult. jan. for økonomiudvalget Samlet oversigt (1.000) kr. Opr. Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger* Korr. Budget Afvigelse Drift 257.233-500 256.733 1.000 257.733 Anlæg

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

3. økonomirapport 2014. Region Hovedstaden. Vedtaget af Regionsrådet september 2008. Bilag 2. Region Hovedstaden. September 2014

3. økonomirapport 2014. Region Hovedstaden. Vedtaget af Regionsrådet september 2008. Bilag 2. Region Hovedstaden. September 2014 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 3. økonomirapport 2014 1 Region Hovedstaden 3. økonomirapport 2014 Bilag 2 September 2014 Indholdsfortegnelse Bilag 2.1 Bevillingsændringer...

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 9. december 2008 Kl. 17.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6. Møde nr. 15

FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 9. december 2008 Kl. 17.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6. Møde nr. 15 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 9. december 2008 Kl. 17.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6 Møde nr. 15 Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Lars Engberg Peter Kay Mortensen

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 15. december 2009 Kl. 17.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6. Møde nr. 15

FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 15. december 2009 Kl. 17.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6. Møde nr. 15 BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 15. december 2009 Kl. 17.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6 Møde nr. 15 Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Lars Engberg Peter Kay

Læs mere

Vurderingen omfatter alene sundhedsområdet, idet der pågår et særligt forløb omkring regional udvikling.

Vurderingen omfatter alene sundhedsområdet, idet der pågår et særligt forløb omkring regional udvikling. Dato: 12. april 2015 Analyse af regionens økonomiske situation 2015 og frem 1. Analysens afgrænsning I lighed med sidste år har administrationen udarbejdet en vurdering af de økonomiske perspektiver for

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Forslag til budget 2010-2013

Forslag til budget 2010-2013 Forslag til budget 2010 2013 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Forslag til budget 2010-2013 Region Hovedstaden 7. August 2009 2 Indholdsfortegnelse Indledning...5 1. Oversigt over

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Bevillingsændringer og omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008

Bevillingsændringer og omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008 omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008 Bevilling OBS. Tekst med kursiv angiver konti på et lavere niveau end budgetområder. Hovedkonto 1: Indkøbsfunktionen på Oringe

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008

Bilag. Region Midtjylland. Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008 Region Midtjylland Orientering vedr. status på lånedispensationer og låneoptag i Region Midtjylland i relation til budget 2007 og 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 19 Regionshuset

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 11-05-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11-05-2015

Læs mere

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Styrkelse af det akutte område og beredskab mod overbelægning (5 mio. kr.) I budgettet for 2013 indgår 25 mio. kr.

Læs mere

Økonomisk styringsgrundlag

Økonomisk styringsgrundlag Område: Administrationen Afdeling: Økonomi Journal nr.: 12/20026 Dato: 27. februar 2013 Udarbejdet af: Julia Egebæk E-mail: Julia.Egebaek@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30552904 Økonomisk styringsgrundlag

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 9. december 2008 Kl. 17.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6. Møde nr. 15

FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 9. december 2008 Kl. 17.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6. Møde nr. 15 BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 9. december 2008 Kl. 17.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6 Møde nr. 15 Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Lars Engberg Peter Kay

Læs mere

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Herunder følger en oversigt over fag- og stabschefernes forslag til reduktion af tidligere ansøgte

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. Socialudvalget Kvartalsregnskab - pr. 30. september TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Beretning 2010 for politikområderne:

Beretning 2010 for politikområderne: Beretning for politikområderne: Politisk organisation Administration Erhverv og Turisme Fælles funktioner Forsørgelse Fælles funktioner Bevillingsoversigt drift (inkl. refusion og overført over- og underskud):

Læs mere

Årsrapport 2009 Maj 2010. Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg koncernoekonomi@stab.rm.dk

Årsrapport 2009 Maj 2010. Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg koncernoekonomi@stab.rm.dk Årsrapport 2009 Årsrapport 2009 Årsrapport 2009 Maj 2010 Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg koncernoekonomi@stab.rm.dk Årsrapporten findes også på: www.regionmidtjylland.dk ISBN 87-7788-252-4

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Økonomirapportering 310810

Økonomirapportering 310810 0025 Faste ejendomme U 8.112 8.112 4.500 8.112 I -5.486-5.486-5.486 0462 Sundhedsudgifter m.v U 162.838 1.118 163.956 90.224 179.426 15.470 Merudgifter på 15,5 mio. kr. på medfinansiering af sundhedsudgifterne.

Læs mere

Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab 2013 for Region Hovedstaden og revisionsberetning

Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab 2013 for Region Hovedstaden og revisionsberetning Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 1 - Side -1 af 29 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 1 - Side -2 af 29

Læs mere

Region Midtjylland. Budgetvejledning 2009 for Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 8

Region Midtjylland. Budgetvejledning 2009 for Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 8 Region Midtjylland Budgetvejledning 2009 for Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 8 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Budget og Analyse Skottenborg 26 Postboks

Læs mere

Notat om evaluering af den standardiserede økonomiopfølgning i regionerne

Notat om evaluering af den standardiserede økonomiopfølgning i regionerne Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Notat om evaluering af den standardiserede økonomiopfølgning i regionerne Juni 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 6 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 6 BEVILLINGSREGLER Indhold Side 0 Indledning 6.0-1 1 Bevillingstyper 6.1-1 2 Bevillingsniveau

Læs mere

Forslag til budget 2016 2019

Forslag til budget 2016 2019 Bilag 1 - Side -1 af 141 Forslag til budget 2016 2019 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Forslag til budget 2016 2019 Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 141 2 Bilag 1 - Side

Læs mere

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017 Politisk drejebog til Budgetlægningen 2014-2017 Marts 2013 1 Forord Økonomiudvalget godkendte i mødet den 6. februar 2013 en økonomisk politik for budgetperioden 2014-2017. Denne drejebog skal bidrage

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Indenfor serviceudgiftsrammen er ændringerne ca. 10,3 mio.kr. (mindreudgifter/merindtægter)

Indenfor serviceudgiftsrammen er ændringerne ca. 10,3 mio.kr. (mindreudgifter/merindtægter) Direktionscenter Økonomi 6. november 2012 Bilag A Budgetopfølgning 2012 pr. 30. september 2012. Indledning: Budgetopfølgningen i september har som formål at afklare, hvorvidt der styringsmæssigt skal foretages

Læs mere

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 11. august 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN DAGSORDEN REGIONSRÅDET. Tirsdag den 14. december 2010. Kl. 17.00. Regionsgården i Hillerød, rådssalen. Møde nr.

REGION HOVEDSTADEN DAGSORDEN REGIONSRÅDET. Tirsdag den 14. december 2010. Kl. 17.00. Regionsgården i Hillerød, rådssalen. Møde nr. DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN REGIONSRÅDET Tirsdag den 14. december 2010 Kl. 17.00 Regionsgården i Hillerød, rådssalen Møde nr. 14 Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Hans Toft Henrik Thorup Leila Lindén

Læs mere

Aftale om budget 2008 for Region Midtjylland

Aftale om budget 2008 for Region Midtjylland Viborg, 10. september 2007 Aftale om budget 2008 for Region Midtjylland Mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Kristendemokraterne, Dansk

Læs mere

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003

Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 2003 Bilag 8 - Side 1 af 1 3. september KM-projektgruppe Halvårsstatus for fællesfondens økonomi 1. Indledning Finansministeriets projektgruppe har gennemført en budgetteknisk gennemgang og budgetopfølgning

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Rapportering 2014. Økonomisk rapportering pr. 30. juni 2014/ halvårsregnskab. Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Rapportering 2014. Økonomisk rapportering pr. 30. juni 2014/ halvårsregnskab. Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering 2014 Captia sag 016596-2014 Økonomisk rapportering pr. 30. juni 2014/ halvårsregnskab Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Økonomisk

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013 1 Budgetopfølgning Pr. 31. marts 2013 2 Indeholder opfølgning for følgende områder: 1. Samlet konklusion for hele budgettet 2. Udvikling i serviceudgifterne og driftsudgifterne uden for serviceudgifterne

Læs mere

Økonomirapport 2008.5 godkendes som gældende forventninger til resultatet for 2008

Økonomirapport 2008.5 godkendes som gældende forventninger til resultatet for 2008 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 JWI 07 Økonomirapport.5 Indstilling: Direktionen indstiller, at Økonomirapport.5 godkendes som gældende forventninger til resultatet

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes.

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes. Samlenotat for Børn & Kultur Budgetopfølgning pr. 30. september 2010 Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes. På områder med overførselsadgang

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Notat. 2. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. april. Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1

Notat. 2. budgetopfølgning 2015 - Skoleudvalget. Pr. 30. april. Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5046 cvr.: 29189684 Dato: 6. maj 2015 Sagsnr.: 2015-005282-1 Morten.AastrupLaustsen@middelfart.dk

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 2011 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 31. august 1. Resume Drift resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt 438.313 448.824 442.727-6.097 Politisk organisation 6.944 6.944 6.944 0 Administration 188.312

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser)

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser) REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 23. marts 2010 Sag nr. 4 Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler Bilag 2 (Notat med webadresser) Fra: Vera Qvistgaard Sendt: 18. marts 2010 12:46 Til: Charlotte

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

SparLån 10-11. Fredericia Kommune Økonomirapportering regnskabsår 2010. Det tekniske område 29.051-29.912. Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 BÅT

SparLån 10-11. Fredericia Kommune Økonomirapportering regnskabsår 2010. Det tekniske område 29.051-29.912. Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 BÅT Driftsudgifter Det tekniske område 29.051-29.912 Boligudvikling Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 Der er tale om overførsel midler i forbindelse med indfrielse lån ydet af det tidligere Bygningsforbedringsudvalg.

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere