IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08"

Transkript

1 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af allergier som f.eks. høfeber, astmatisk bronkitis og fødevareallergi. De molekylære mekanismer, der ligger til grund for symptomer, gennemgås i relation til typer af allergener, Ig-E-effektor funktioner og involveringen af mastceller. Mulige udredningsalgoritmer og behandlingsmuligheder gennemgås. Mulige årsager til udvikling af allergi diskuteres. Kap 19 Immediate Hypersensitivity En forudsætning for den allergiske straksreaktion er en forudgående immunisering (sensibilisering), hvor personen har dannet IgE antisotffer mod det pågældende antigen. Til forskel fra andre immunglobulinisotyper findes IgE hovedsageligt i vævene, hvor det sidder bundet til mastcellers overflade ved hjælp af højaffine Fc-receptorer. Komplekset af IgE og FcεRI fingerer som antigenspecifik receptor. En kort beskrivelse af hvad der sker mikroplan: - Allergener trænger gennem slimhinden f.eks. bronkier eller huden og binder sig til specifikke IgEmolekyler på mastcellers overflade. - Hvis mindst 2 tætsiddende FcεRI krydsbindes, aktiveres mastcellen, som herefter i en aktiv proces frigiver præformede granula som indeholder inflammatoriske mediatorer. - Den vigtigste af disse af histamin, hvis virkninger bl.a. er øgning af den vaskulære permeabilitet, kontraktion af glat muskulatur og arterioledilatation. Andre mediatorer er heparin, cathepsin G, interleukiner, platelet activating factor, leukotriener og MIP-1α. Resultat er nedbrydning af ekstracellulærmatrix, aktivering af endothelceller, tiltrækning (kemotaxi) af andre leukocytter (specielt eosinofile granulocytter), men også T-lymfocytter, basofile og neutrofile granulocytter og makrofager. Forskellige antigener kan fremkalde aktivering af CD4 Th2, hvilket medfører differentiering Th2 celler og produktion af IgE. De individer der er meget sensitive, vil udvikle en stærk udvikling af Th2, mens almindelige individer ikke vil påvirkes. B-celler vil også blive aktiveret der er specifikke for antigenet og producere IgE antistoffer. IgE binder sig til FcεRI receptorer af mastceller (sensibilisering). Mastceller frigør lipid mediatorer, granula og cytokiner og dermed opstår patologiske reaktioner af øjeblikkelige hypersensitivitet eller akut allergi. Man er genetisk disponeret til øjeblikkelige hypersensitivitet. Antigener eller allergener kan være proteiner eller kemikalier bundet til proteiner. Det kan være pollen, husdyr, mad, antibiotika som penicillin. Fra forskel fra mikroorganismer er der følgende ting ved allergi: 1) individer er altid udsat for allergener 2) allergener stimulerer ikke det medfødte immunsystem der ellers vil fremkalde aktivering af makrofager og sekretion af Th1-inducerende cytokiner IL-12 og IL-18 3) hvis der hele tiden er en kronisk aktivering af T-celler i fravær af det medfødte immunsystem, vil det drive CD4 T-celler mod Th2-celler, da de laver Th2-inducerende cytokine, IL-4 og IL-13. IgE syntese er afhængig af aktivering af CD4 T-celler til Th2 og deres sekretion af IL-4 og IL-13. Det er også sandsynligt at neutrofile fanger allergener på vej ind i epithelia, transporterer dem til lymfoid organer og

2 præsenterer dem for naive T-celler der differentierer sig til Th2 af effektor celler. Differentierede Th2 celler gennem sekretion af Il-4 og IL-13 fremkalder switching til IgE. Mængden af IL-4 secerneret af TH2 er øget hos allergikere. Th2 secernerer også IL-5 der aktiverer eosinofile ved allergiske reaktioner. IL-13 stimulerer epithelial celler til at producere store mængder af mucus. Der hvor der opstår en inflammation, vil der være øget mængder af Th2 celler. Det er hovedsageligt pga. respons til kemokiner, da Th2 udtrykker receptorer for CCR4 og CCR3 for disse kemokiner. Kemokiner er produceret af mange celletyper under hypersensitive reaktioner inkl. epithelial celler. B-celler der er specifik for allergener er aktiveret af Th2 celler. Under indflydelse af ligand CD40 IL-4 undergår B-celler tungekæde isotype switching og producerer IgE. Normalt er IgE i plasma med en koncentration på under end 1 ug/ml. IgE træder ud i blodbanen og binder sig til Fc receptorer specifik for ε tungkæde, FcεRI, på mastceller så disse celler bliver følsomme og klar til at møde allergenet. Sagt med andre ord, så fungerer IgE som et antigen til receptorer på mastceller. Cirkulerende basofile er også i stand til at binde sig til IgE. Disponerede individer producerer høje mængder af IgE, der er bundet til mastceller og er specifikke for allergener, mens de raske producerer generelt de andre isotyper IgM og IgG og kun små mængder af IgE. Hver FcεRI molekyle består af en α-kæde (inkluderer 2 Ig-like domain) der medierer ligand binding og en β- kæde (indeholder en enkel immunoreceptor tyrosin-baseret aktiverende motif (ITAM) i cytoplasmatisk carboxyl terminus) og 2γ-kæder (lænket sammen via disulfidbinding og homolog til ζ-kæden af T-celle antigen-receptor), der er ansvarlige for signaleringen. Den cytoplasmatiske del af hver γ-kæde indeholder en ITAM. Fosforylering af ITAM på β- og γ-kæden initierer signal fra receptor, der er krævet for at aktivere mastceller. En anden receptor for IgE, kaldes for FcεRII, er et protein relaterede til C-type lectin, men har en meget lav affinitet til IgE i modsætning til FCεRI. FCεRII s biologisk rolle er ikke kendt. Mastcellernes aktivitet er desuden reguleret af diverse inhibitoriske receptorer, der indeholder en immunoreceptor tyrosin-baseret inhibitor motif (ITIM) i deres cytoplasmatiske hale. Sådanne inhibitoriske receptorer FcεRIIb som coaggregerer med FcεRI under mastcelle aktivering. Det leder til rekruttering af fosfatase kaldes SH2 domain-indeholdende inositol 5-fosfatase (SHIP) og inhibition af FcεRI signalering. Mastceller, basofile og eosinofile er effektor celler af akut allergiske respons og allergiske sygdomme. De alle sammen indeholder granula, der er mediatorer for allergiske reaktioner, og de alle producerer lipid mediatorer og cytokiner der inducerer inflammation. Th2 er også effektor celler. Mastceller er dannet i knoglemarven. Normalt findes mastceller ikke i cirkulationen. Immature mastceller migrerer til perifere væv og undergår differentiering. De er fundet overalt i kroppen, ved kar, nerver, lymfoid væv og under epithelia. De varierer meget i udseende, har rund kerne med cytoplasma indeholdende granula og lipidlegemer. Granula indeholder acid proteoglycan. Mucosal mastceller i mucosa i mavetarmkanalen hos gravere har rigelige med chondroitin sulfat og lidt histamin i deres granula. En anden slags gruppe af bindevævets mastceller er fundet i lunger og i serosa af

3 kroppens hulrum hos gnavere. Deres granula proteoglycan er heparin, og de producerer også store mængder af histamin. Hos mennesket er mucosal mastcellen identificeret ved tilstedeværelse af tryptase og fravær af de andre neutral proteaser i granula. Mucosal mastceller findes i intestinal mucosa og i alveolerne. Bindevævets mastceller er fundet i huden og i intestinal submucosa og indeholder flere neutral proteaser i granula, f.eks. tryptase, chymase, cathepsin G og carboxypeptidase. Basofile er blodets granulocytter med lignende funktion som mastceller. De er dannet og modnes i knoglemarven og cirkulerer i blodbanen. Deres mængde i blodet svaret til 1 % af leukocytter. Ved inflammatoriske reaktioner kan de rekrutteres i vævet. De syntetiserer mange af de samme mediatorer som mastceller. De udtrykke også FcεRI receptorer, binder IgE og kan trigges af binding af antigen til IgE. Mastcellen kan blive aktiveret ved allergenet binder sig til antistoffet, som har binding til mastcellens receptorer, FcεRI. Dette resulterer i 3 biologiske respons: 1) sekretion af præformede granula, især histamin, 2) syntese og sekretion af lipid mediatorer, PGD2, LTC4 og PAF og 3) syntese og sekretion af cytokiner, IL- 1, IL-3, IL-4, IL-5, Il-6 og IL-13. Mange af de biologiske effekter er medieret af biologiske aminer, der frigives fra cytoplasmatisk granula. De kaldes nogle gange for vasoaktive aminer, og en af de kendte er histamin. Histamin kan binde sig til sine receptorer (H1, H2, H3) på forskellige celler. Ved bindingen initierer histamin intracellulære begivenheder såsom dannelse af IP3 og DAG, og deres effekter forårsager forandringer i de forskellige celler. Bindingen til endothelium forårsager cellekontraktion førende til øget interendothelialt rum og øget vaskulær permeabilitet og lækage af plasma i vævet. Histamin får også endothelial celler til at syntetisere prostacyclin (PGI 2 ) og NO der forårsager vasodilatation. Histamin kan også forårsage konstriktion af intestinal og bronkial muskelceller. Det betyder at histamin bidrager til øget peristaltik og bronkospasma associerede med fordøjelse eller inhalation af allergener. Antihistaminer er histamin antigonister og kan hæmme wheal og flare respons til intradermal allergien. Neutral serine proteaser inkl. tryptase (findes kun i mastceller) og chymase (karakteriserer type af mastceller) er de mest almindelige proteiner i sekretoriske granula og bidrager med vævsskade i øjeblikkelige hypersensitivitet. Tryptase kløver fibrinogen og aktiverer kollagenase, dermed forårsage vævsskade, hvor chymase kan omdanne angiotensin I til angiotensin II og stimulerer mucus sekretion. Lipid mediatorer har effekter på blodkar, bronkomuskelceller og leukocytter. Den vigtigste er prostaglandin D2 fra arakidonsyre via cyclooxygenase. Den binder sig til receptorer på glatte muskelceller og forårsager vasodilatation og bronkokonstriktion. PGD2 rekrutterer også neutrofile til inflammationsstedet. PGD2 s syntese kan hæmmes af hæmmer af cyclooxygenase f.eks. panodil og andre NSAID. Disse stoffer kan dog forværre astma bronkitis, da de leder arakidonsyre i retning mod produktion af leukotriener (LTC4) via lipoxygenase vej. De er lavet af mucusal mastceller og ikke bindevævets mastceller. De binder til specifikke receptorer på glatte muskelceller og forårsager en lang bronkokonstriktion. De kan også forårsage en langvarig wheal og flare reaktion.

4 En tredje type lipid mediator er platelet-aktiverende faktor (PAF), hvis funktion er at inducere aggregationen. Den kan også give bronkokonstriktion og afslapning af vaskulære glatte celler. Nogle studier viser at PAF er årsagen til udvikling af astma pga. defekt af enzymet PAF hydrolase, der nedbryder PAF og dermed begrænser dens effekter. Den er også vigtig i sen-fase reaktioner, hvor de kan aktivere inflammatoriske leukocytter. Mastceller producerer forskellige cytokiner der bidrager med allergisk inflammation (sen-fase reaktion). Disse cytokiner inkluderer TNF, IL-1, IL-4, IL-5, IL-6, IL-13, MIP-1α, MIP-1β og forskellige koloni-stimulerende faktorer som IL-3 og granulocyt koloni-stimulerende faktor (GM-CSF). De deltager i sen-fase reaktioner. TNF aktiverer endothelial ekspression af adhæsin molekyler og sammen med kemokiner rekrutteres leukocytter og monocytter til inflammationsstedet. Eosinofile er også dannet i knoglemarven og deltager i inflammatoriske reaktioner. GM-CSF, IL-3 og IL-5 fremmer deres modning, og bagefter træder de ind i blodbanen. De er normalt præsenterede i perifere væv, specielt i luftvejene, gastrointestinalkanalen og genital- og urinvejene og deres antal øges ved inflammationen. Cytokiner produceret af Th2 celler fremmer aktivering af eosinofile og deres rekruttering til sen-fase reaktion. IL-5 er en potent aktiverende cytokine for eosinofile. Den øger eosinofile s evne til at frigive indhold af granula. IL-5 øger også modningen af eosinofile. Eosinofile binder sig til endothelial celler ved E-selektin og ligand for VLA-4 integrin. IL-4 produceret af Th2 celler må også øge ekspression af disse adhæsin molekyler for eosinofile. Eosinofile rekruttering er medieret af kemokin eotaxin (CCL11), der er produceret af epithelial celler ved allergisk reaktion og binder sig til kemokine receptor CCR3 udtrykt på eosinofile. Eosinofile s granula indeholder lysosomal hydrolase, eosinofile specifikke proteiner, eosinofil peroxidase og eosinofil cationisk protein, der er toxiske for parasitter og indvoldsorme. Sagt med andre ord: IL-4, IL-5 og IL- 13 i IgE produktion og eosinofile aktivering bidrager til forsvar mod indvoldsorme. Ved aktivering af eosinofile frigiver de også lipid mediatorer, inkl. PAF, protaglandiner og leukotrienes. Hudtest er en af de mest nyttige måder at identificere specifikke allergener. Hvis personen er allergisk over for en eller flere af allergener, har personen en wheal og flare reaktion: En bleg, lidt forhøjede hævelse wheal kan ses inden for 15 til 20 minutter. Wheal er omgivet af et veldefineret rødt område - flare. Det resulterende område er omkring 1,2 tommer i diameter. Wheal og flare reaktion er et resultat af IgE binding til FcεRI, IgE s bindingen til allergenet, og dermed aktivering af mastcellen, der frigør mediatorer, isæt histamin. Histamin binder sig til histamin receptorer på endothelial celler. endothelial celler syntetiserer og frigør PGI2, NO og PAF. Disse mediatorer forårsager vasodilatation og vaskulære lækage. Efter 2-4 timer efter wheal and flare reaktion kommer der en sen-fase reaktion bestående af akkumulation af inflammatoriske leukocytter, inkl. neutrofile, eosinofile, basofile og Th2. Mastceller producerer cytokiner, inkl. TNF der kan up-regulere endothelial ekspression af leukocyt adhæsin molekyler såsom E-selektin og intercellulære adhæsin molekyler 1 (ICAM-1) og kemokiner (eotaxin) der rekrutterer leukocytter. De

5 leukocytter der er typiske for sen-fase reaktioner er eosinofile og Th2, da de har de samme receptorer for kemokiner. Neutrofile kan også være til stede i disse reaktioner. Allergiske reaktioner Allergiske reaktioner kan manifestere på forskellige måde. De hyppigste former er høfeber, astma, eksem, fødevareallergi. Hvor inflammation opstår i kroppen, er afhængig af hvilket organ allergenet kommer i kontakt med. Inhalerede allergener kan give astma eller besværet vejrtrækning, fordøjede allergener i maden kan give opkast eller diarre eller injektioner kan give wheal and flare reaktion. Mastceller findes mest i huden, respiratorisk vej og gastrointestinalkanalen, derfor er de mest udsat for allergiske reaktioner. Astma Astma er en sygdom hvor der optræder hyppige inflammationer og sen-fase reaktioner med akkumulering af eosinofile og Th2 uden vaskulære forandringer der er karakteristisk for akut allergi. Patienten lider af bronkiel konstriktion og øget produktion af mucus, der fører til bronkiel obstruktion og besværet vejrtrækning. Astma tilfælde er stigende i de industrilande, mens de er lavere i de udviklingslande. Man mener at det muligvis er pga. lavere infektionstendens i industrilande. Som vi ved at det medfødte immunsystems respons er associeret med fleste infektioner og aktiverer Th1 respons og hæmmer Th2, der ellers er aktive i allergisk reaktioner. 70 % af astma tilfælde er IgE-medieret. Resten 30 % kan skyldes stoffer, kolde eller træning. I de sidste tilfælde er astma også trigget af mastcelle aktivering i respons til allergenets binding til IgE og Th2 cellers reaktion til allergenet. Cytokiner producerede af mastceller og T-celler fører til rekruttering af eosinofile, basofile og flere th2 celler. Glat muskulatur hypertroferer, muskulatur omkring luftveje kontraherer sig. Den mest vigtigt bronkokonstriktiv mediator er LTC4, dets nedbrydningsprodukter LTD4 og LTD5. Behandlingen er anti-inflammatorisk. Corticosteroider blokerer produktion af inflammatoriske cytokiner. Inhibitor for Leukotriener blokerer binding af leukotriener til luftveje og dermed hæmmer langvarig bronkokonstriktion. Antihistaminer har meget lidt effekt. Da mange antihistaminer er antikolinerge, kan de forværre astma ved øget produktion af mucus. Man skal i stedet for søge at øge camp niveauet i muskulaturen der hæmmer konstriktion. Her kan man gøre ved at bruge stoffer adrenalin og β 2 -adrenerge stoffer. Theophylline er et almindeligt astma-stof, der hæmmer fosfadiesterase enzymer der nedbryder camp. Høfeber eller rhinitis Høfeber kan forårsages af plantepollen eller husdyr. De kliniske manifestationer inkluderer mucusal ødem, leukocytfiltration med øget eosinofile, mucus sekretion, hoste, nyse og besværet vejrtrækning. Allergisk konjunctivitis er også meget normalt og er associeret med rhinitis. Antihistaminer er her mest almindelige til at behandlingen af rhinitis. Fødevareallergier Allergener gennem gastrointestinalkanalen medfører frigørelse af mediatorer fra intestinal mucosa og submucosa. Symptomer er opkast eller diarre. Der vil være øget peristaltik og øget sekretion af væske fra intestinal celler. Urtikaria kan også opstå i forbindelse med maden og anafylaksi kan forekomme.

6 Anafylaksi Anafylaksi er en systemisk akut hypersensitivitet karakteriseret af ødemdannelse i vævet og fald i blodtrykket som sekundær til vasodilatation. Allergenet kan komme ind i kroppen via injektion, insektbid eller absorption gennem epithelial overflade på huden eller gastrointestinal. Mastcelle-aktivering af allergenet medfører frigørelse af mediatorer, der opnår adgang til cirkulationen gennem hele kroppen. Lækage af plasma til vævet forårsager fald i blodtrykket og giver chok, anafylaktisk chok. Kardiovaskulære effekter er ledsaget af konstriktion af de øvre og nedre luftveje, laryngeal ødem, hypermotalitet i ganstrointestinalkanalen og urticaria i huden. Af behandlingen kan man give antihistaminer og adrenalin, der forbedrer cardiac output.

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

Allergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Allergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Allergi IgE Mast Baso Eosino Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Relevans Definition af hypersensitivitet, allergi, atopy: Hypersensitivity is the uncontrolled

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08 Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer

Læs mere

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08 Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08 Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08

Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i recirkulationen af naive T-celler mellem blod og lymfe og mødet med antigen præsenteret af dendritiske celler i lymfeknuderne. Herunder kommer jeg ind på betydningen

Læs mere

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn: 1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08 Der indledes med kort skitsering af primære/sekundære immundefekter: På grund af immunsystemets kompleksitet er der talrige muligheder for, at defekter kan opstå. De egentlige immundefekter, hvor en eller

Læs mere

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet side 99 Allergi Dykning reddede hans liv For 25 år siden var marinbiologen Viggo ved at dø af et bistik. Uden at vide af det havde han udviklet en alvorlig bigift-allergi, og da uheldet var ude, var han

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

[SUBTITLE WITH CAPITAL LETTERS] Eicosanoider

[SUBTITLE WITH CAPITAL LETTERS] Eicosanoider [SUBTITLE WITH CAPITAL LETTERS] Eicosanoider Plan 1. Generelt om syntese, receptorer 2. Relevante fysiologiske virkninger i de forskellige organer 3. Lægemidler 4. NSAID og bivirkninger Eicosanoider Fedtsyrer

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet? Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

Introduktion til arbejdsrelaterede luftvejssygdomme. Arbejdsrelateret astma og rhinitis

Introduktion til arbejdsrelaterede luftvejssygdomme. Arbejdsrelateret astma og rhinitis Introduktion til arbejdsrelaterede luftvejssygdomme Arbejdsrelateret astma og rhinitis Vivi Schlünssen Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed, Dansk Ramazzini Center, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet/

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

KAPITEL 5. Otto Melchior Poulsen Mari-Ann Flyvholm Jesper Kristiansen. Allergi og allergifremkaldende. stoffer

KAPITEL 5. Otto Melchior Poulsen Mari-Ann Flyvholm Jesper Kristiansen. Allergi og allergifremkaldende. stoffer KAPITEL 5 Allergi og allergifremkaldende stoffer Otto Melchior Poulsen Mari-Ann Flyvholm Jesper Kristiansen 172 Allergi og allergifremkaldende stoffer Allergi og allergifremkaldende stoffer Allergi kan

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??& 13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn: 1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

[SUBTITLE WITH CAPITAL LETTERS] Eicosanoider

[SUBTITLE WITH CAPITAL LETTERS] Eicosanoider [SUBTITLE WITH CAPITAL LETTERS] Eicosanoider Eicosanoider Fedtsyrer 20 carbonatomer Deriveres hovedsageligt fra arakidonsyre Fosfolipid Lipoxiner Chemotaxin Epoxider Isoprostaner Fosfolipase A 2 COX I

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering. Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08 Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense

Læs mere

Cellers grundstruktur

Cellers grundstruktur Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States

Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States 1 Lidt om mig 2 Jeg er madglad! 3 Lidt om mig 36 år og stifter

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States

Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Kan man spise sig til mindre inflammation? Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States 1 SLIDES OG OPTAGELSEN KOMMER I MIT NYHEDSBREV TILMELD DIG

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Stop Astma - Træk vejret frit med

Stop Astma - Træk vejret frit med Stop Astma - Træk vejret frit med Buteyko Åndedræts Metoden Formålet med dette minihæfte er at vække din interesse for en meget virksom relativ ny medicinfri metode til at tage kontrol over astma og mange

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i læge Peter Ludvig Panum s observationer fra mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums arbejde blev en hjørnesten i vor forståelse af epidemiske sygdomme, hvor han

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

STØTTEVÆV - almen histologi

STØTTEVÆV - almen histologi STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu. Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet

Læs mere

Im-F2 T-celler og deres antigener Modul b10 E08

Im-F2 T-celler og deres antigener Modul b10 E08 Beskrivelse af peptidrepertoirets størrelse, HLA klasse-i- og II-molekylernes struktur, deres måde at binde peptider på og de cellulære mekanismer bag deres opladning med peptid. Professionelle antigen-præsenterende

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere