Lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af fejl og andre utilsigtede hændelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af fejl og andre utilsigtede hændelser"

Transkript

1 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER Fortier I, Marcoux S, Brisson J. Maternal work during pregnancy the risks of delivering a small-for-gestational-age or preterm infant. Sc J Work Environ Health 1995;21: Fenster L, Hubbard AE, Windham GC et al. A prospective study of workrelated physical exertion spontaneous abortion. Epidemiology 1997;8: Hatch M, Ji BT, Shu XO et al. Do sting, lifting, climbing, or long hours of work during pregnancy have an effect on fetal growth? Epidemiology 1997; 8: Wergel E, Str K, Bordahl PE. Strenuous working conditions birthweight, Norway Acta Obstet Gynecol Sc 1998;77: Tuntiseranee P, Geater A, Chongsuvivatwong V et al. The effect of heavy maternal workload on fetal growth retardation preterm delivery. J Occup Environ Med 1998;40: Nurminen T, Lusa S, Ilmarinen J et al. Physical work load, fetal development course of pregnancy. Sc J Work Environ Health 1989;15: Launer LJ, Villar J, Kestler E et al. The effect of maternal work on fetal growth duration of pregnancy: a prospective study. Br J Obstet Gynaecol 1990;97: Rabkin CS, Anderson HR, Bl JM et al. Maternal activity birth weight: a prospective, population-based study. Am J Epidemiol 1990;131: Henriksen TB, Hedegaard M, Secher NJ et al. Sting at work preterm delivery. Br J Obstet Gynaecol 1995;102: Henriksen TB, Hedegaard M, Secher NJ. Sting walking at work birthweight. Acta Obstet Gynecol Sc 1995;74: Teitelman AM, Welch LS, Hellenbr KG et al. Effect of maternal work activity on preterm birth low birth weight. Am J Epidemiol 1990;131: Klebanoff MA, Shiono PH, Carey JC. The effect of physical activity during pregnancy on preterm delivery birth weight. Am J Obstet Gynecol 1990; 163: Ceron-Mireles P, Harlow SD, Sanchez-Carrillo CI. The risk of prematurity small-for-gestational-age birth in Mexico City: the effects of working conditions antenatal leave. Am J Public Health 1996;86: Hanke W, Kalinka J, Makowiec-Dabrowska T et al. Heavy physical work during pregnancy a risk factor for small-for-gestational-age babies in Pol. Am J Ind Med 1999;36: Ha E, Cho SI, Park H et al. Does sting at work during pregnancy result in reduced infant birth weight? J Occup Environ Med 2002;44: Koemeester AP, Broersen JP, Treffers PE. Physical work load gestational age at delivery. Occup Environ Med 1995;52: Spinillo A, Capuzzo E, Baltaro F et al. The effect of work activity in pregnancy on the risk of fetal growth retardation. Acta Obstet Gynecol Sc 1996;75: Jurewicz J, Hanke W, Makowiec-Dabrowska T et al. Exposure to pesticides heavy work in greenhouses during pregnancy: does it effect birth weight? Int Arch Occup Environ Health 2005;78: Ahlborg G Jr. Physical work load pregnancy outcome. J Occup Environ Med 1995;37: Gabbe SG, Turner LP. Reproductive hazards of the American lifestyle: work during pregnancy. Am J Obstet Gynecol 1997;176: Lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af fejl og re utilsigtede hændelser ORIGINAL Ph.d. Marlene MEDDELELSE Dyrløv Madsen, overlæge Doris Østergaard, seniorforsker Henning Boje Andersen, overlæge Niels Hermann, speciallæge Thomas Schiøler & afdelingsleder Morten Freil Forskningscenter Risø, Afdeling for Systemanalyse, Amtssygehuset i Herlev, DIMS Dansk Institut for Medicinsk Simulation, DSI Institut for Sundhedsvæsen, og Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amts Sygehusvæsen Resume Introduktion: Der findes kun få undersøgelser om lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af utilsigtede hændelser. Viden herom er relevant og kan være afgørende for at imødegå potentielle problemer og barrierer hos disse personalegrupper og for at støtte kulturændringer i forbindelse med rapportering og læring. Materiale og metoder: Et spørgeskema med 133 spørgsmål blev udsendt i februar-marts 2002 til læger og sygeplejersker i fire amter. Artiklen behler kun dele af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Resultater: Der er i analysen indgået besvarelser fra 703 læger og 881 sygeplejersker med en svarprocent på 51%. Der er anvendt ikkeparametriske test (Mann-Whitney og Kruskal-Wallis) til statistisk analyse. Undersøgelsen viser stor forskel på personalegruppernes holdninger til rapportering af fejl og utilsigtede hændelser på sygehuse, på årsagerne til tilbageholdenhed og på graden af bekymring i forbindelse med at begå fejl. Lægerne er mere tilbageholdne (34%) end sygeplejerskerne (21%) med at omtale utilsigtede hændelser og fejl. De væsentligste potentielle årsager angives som: manglende tradition, frygt for pressen og risikoen for at få en næse. Gruppen af ikkeoverlæger (afdelingslæger, 1. reservelæger og reservelæger), især de kvindelige, er mest enige i disse årsager. Samtidig giver tanken om at skade en patient anledning til, at 35% af ikkeoverlæger»nu og da/ofte«overvejer at opgive deres arbejde. Diskussion: Indsatsen for at forbedre patientsikkerhedskulturen kan med fordel inddrage den viden om ligheder og forskelle mellem personalegrupper, der er påvist i denne undersøgelse. Internationale såvel som nationale erfaringer fra sikkerhedskritiske domæner peger på vigtigheden af læring fra utilsigtede hændelser. Forudsætningen for læring er bl.a. et rapporteringssystem, hvilket blev etableret i Danmark den 1. januar 2004, og et personale, der villigt rapporterer. Undersøgelser viser, at rammerne og kulturen omkring rapportering er afgørende for, at medarbejderne rapporterer om egne og kolle-

2 4196 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER 2006 gaers fejl og re utilsigtede hændelser [1]. Viden om lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af utilsigtede hændelser er begrænset [2-6], og der findes ingen undersøgelser af danske forhold. For at imødegå potentielle problemer og barrierer hos disse personalegrupper i arbejdet med kvalitetssikring, implementering af rapporteringssystemer og forestående kulturændringer er en sådan viden afgørende og relevant for alle parter i sygehusvæsenet. Formålet med denne artikel er at belyse lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af fejl og re utilsigtede hændelser på sygehuse, herunder deres potentielle grunde til tilbageholdenhed og bekymringer i forbindelse med at begå fejl. Materiale og metoder I 2002 blev der udsendt spørgeskemaer til læger og sygeplejersker i fire amter. Alle læger og alle ledende sygeplejersker inden for følgende specialer: anæstesiologi, intern medicin, gynækologi/obstetrik, almen kirurgi og ortopædkirurgi, på alle sygehuse i Frederiksborg, København og Roskilde Amter modtog et spørgeskema, og herudover blev der i de tre sjællske amter foretaget romiseret udtræk i gruppen af sygeplejersker, således at det samlede antal udsendte skemaer til sygeplejersker for hver afdeling var det samme som antallet af læger på afdelingen. For Ringkjøbing Amts vedkommende udsendtes spørgeskemaet til alle læger og alle sygeplejersker på amtets sygehuse (eksklusive læger og sygeplejersker på psykiatriske afdelinger). Besvarelsen var anonym. En påmindelse uden nyt skema blev udsendt efter to uger til alle. Spørgeskemaet Spørgeskemaet er udviklet på baggrund af fokusgruppeinterview med personale [7], erfaringer inden for luftfart og re sikkerhedskritiske områder samt litteratur om fejlhåndtering og sikkerhedskultur [8, 9]. Spørgeskemaet blev iterativt testet og modificeret over fire gange, efter at testpersoner (læger og sygeplejersker) enkeltvis besvarede det og kommenterede forståelighed, formulering og relevans af de enkelte spørgsmål. Skemaet omfatter 133 enkeltspørgsmål af Likert-typen (meget uenig, noget uenig osv.) suppleret med syv åbne spørgsmål. Her behles kun de dele af spørgeskemaet, som belyser og understøtter artiklens formål. Spørgeskemaet samt resultater og frekvensfordelinger for de to personalegrupper er indeholdt i en oversigtsrapport [10]. Dataanalyse Statistiske analyser er foretaget med Mann-Whitney-test og Kruskal-Wallis-test for rangdata. Datamaterialet omfatter en relativt stor gruppe, hvorfor der vil optræde mange signifikante, men små forskelle mellem undergrupper. Derfor fremhæves kun forskelle, som er signifikante på et niveau på mindst p < 0,01. I tabellerne angives både ligheder og omfanget af gruppeforskellene for alle de behlede spørgsmål. Inden analysen er der foretaget et balanceret udtræk, således at gruppen af sygeplejersker i Ringkøbing Amt tæller med samme vægt og har samme fordeling mellem ledende og ikkeledende som sygeplejersker fra de tre sjællske amter. De kirurgiske specialer (almen kirurgi og ortopædkirurgi) er sammenlagt i analysen. Resultater Besvarelse Der blev modtaget skemaer, svarende til en svarprocent på 51 (46% for læger og 53% for sygeplejersker). Efter det balancerede udtræk udgør datasættet svar fra respondenter (703 læger og 885 sygeplejersker). I lægegruppen var 36% af respondenterne kvinder, i sygeplejegruppen var 97% kvinder. I lægegruppen var 42% overlæger og 58% var»ikkeoverlæger«(afdelingslæger, 1. reservelæger og reservelæger). Inden for lægegruppen sammenlignes overlæger og»ikkeoverlæger«eller hvor svar viser en klar graduering afdelingslæger, samt 1. reservelæger og reservelæger. Grunde til tilbageholdenhed I alt 34% af lægerne var helt/noget enige i, at der havde været situationer, hvor de»har været tilbageholdende med at omtale hændelser/fejl«, mens kun 21% af sygeplejerskerne erklærer sig (helt/noget) enige i samme udsagn. Respondenter blev bedt om at tage stilling til 13 potentielle årsager til at holde sig tilbage med at omtale utilsigtede hændelser/fejl (Tabel 1). Blot 3% af lægerne og 4% af sygeplejerskerne nævnte re grunde end de givne, heraf kun en ny: loyalitet over for kolleger. For hver af de potentielle årsager var der i begge faggrupper flere, der erklærede sig uenige end enige i, at det foreslåede var årsag til at holde sig tilbage. I begge grupper var»risikoen for, at pressen begynder at skrive om det«den årsag, som vejede tungest (læger: 38% enige og 47% uenige; sygeplejersker 27% enige og 53% uenige). Gruppen af ikkeoverlæger var signifikant mere enig end overlægerne i næsten alle de foreslåede årsager til at være tilbageholdende, og de kvindelige læger var mere enige end deres mlige kolleger, specielt inden for gruppen af ikkeoverlæger. Tanken om at begå fejl I Tabel 2 ses forskelle i svar inden for lægegruppen på spørgsmålet om, hvorvidt tanken om at begå fejl kunne få dem til at»overveje at opgive deres arbejde«,»tynger dem«og/eller de ville»overlade risikable og svære opgaver til kolleger«. Ledelsens og afdelingens håndtering af fejl I alt forventede 48% af lægerne i høj grad og 45% i nogen grad»at møde forståelse«, hvis de rapporterede til deres nuværende leder om en fejl, de havde begået. I Tabel 3 ses sygeplejerskernes og forskellige lægegruppers procentvise enighed i udsagn om deres egen afdelings håndtering af utilsigtede

3 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER Tabel 1. Forhold, der kan afholde læger og sygeplejersker fra at omtale utilsigtede hændelser/fejl. Grundene er rangstillet efter lægegruppens gennemsnitlige enighed. Antag at du blev involveret i en Noget enig/helt enig, % Noget enig/helt enig, % Noget enig/helt enig, % hændelse/fejl. Hvilke af følgende forhold kunne holde dig tilbage læger sygeplejersker overlæger ikkeoverlæger kvinder, læger mænd, læger fra at omtale hændelser/fejl (n= ) (n= ) p-værdi (n= ) (n= ) p-værdi (n= ) (n= ) p-værdi Jeg kan risikere, at pressen <0, ns ns begynder at skrive om det Der er ikke tradition for omtale <0, <0, <0,01 hændelser/fejl Jeg ønsker ikke at fremstå som en <0, <0, <0,001 dårlig læge/sygeplejerske Jeg kan risikere at få en»næse«32 28 ns <0, <0,001 Det kan gå ud over min fremtidige ns <0, <0,01 ansættelse eller karriere Det er for besværligt <0, <0, <0,05 Jeg kan risikere, at hændelsen/fejlen ns <0, <0,001 indberettes til embedslægen Jeg ved ikke, hvem der er ansvarlig <0, <0, ns for at bringe hændelse/fejl frem Jeg kan risikere, at patienten klager <0, <0, <0,001 Man føler sig ikke tryg ved at <0, <0, <0,01 bringe sine hændelser/fejl frem på vores afdeling Når der er travlt, glemmer <0, ns ns jeg den slags Der kommer alligevel ingen 14 7 <0, <0, <0,05 forbedringer på vores afdeling ved at omtale hændelser/fejl Det gavner ikke patienterne, at jeg 11 5 <0, ns 9 12 ns indberetter om mine hændelser/fejl ns = nonsignifikant (Mann-Whitney-test). Tabel 2. Fordeling af lægegruppers svar i forbindelse med tanken om at begå fejl. Tanken om at jeg kan begå en fejl, som kan få Nu og Ofte/meget alvorlige konsekvenser for en patient... Aldrig, % da, % ofte, % p-værdi får mig til at overveje at opgive mit arbejde Læger i alt (n = 689) Overlæger (n = 282) < 0,001 a Afdelingslæger og 1. reservelæger (n = 184) Reservelæger (n = 218) Kvindelige læger (n = 249) < 0,001 b Mlige læger (n = 433) får mig til at overlade risikable og svære Læger i alt (n = 689) opgaver til kolleger Overlæger (n = 282) < 0,001 a Afdelingslæger og 1. reservelæger (n = 184) Reservelæger (n = 218) Kvindelige læger (n = 249) < 0,001 b Mlige læger (n = 433) tynger mig Læger i alt (n = 689) Overlæger (n = 283) < 0,001 a Afdelingslæger og 1. reservelæger (n = 183) Reservelæger (n = 218) Kvindelige læger (n = 248) < 0,001 b Mlige læger (n = 434) a) Kruskal-Wallis-test. b) Mann-Whitney-test. Procenttal summer ikke overalt op til 100 pga. afrunding.

4 4198 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER 2006 hændelser/fejl, og i Tabel 4 gengives lægernes svar på samme spørgsmål inden for de involverede specialer. Diskussion Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at der er stor forskel på personalegruppers holdninger til rapportering af utilsigtede hændelser og fejl på sygehuse, herunder på deres årsager til tilbageholdenhed og deres grad af bekymring for at begå fejl. Lægerne var mere tilbageholdende med at informere om hændelser og fejl end sygeplejerskerne var, og de var ligeledes mindre enige i, at deres egen afdeling håndterede hændelser og fejl godt. Denne tendens var stærkest i gruppen af yngre læger og især blt yngre kvindelige læger. Ligeledes var det særlig yngre læger, der»nu og da/ofte«overvejede at opgive deres arbejde grundet tanken om at kunne komme til at skade en patient. Disse resultater kræver overvejelser om ændringer af organisatorisk og kulturel karakter med henblik på at forbedre patientsikkerheden og støtte især yngre læger. En tredjedel af lægerne indikerede, at de havde været tilbageholdende med at omtale hændelser/fejl. De tre stærkeste potentielle årsager var»frygten for pressen«,»manglende tradition«og»risikoen for at få en næse«. I en (endnu ikke Tabel 3. Læger, sygeplejersker og lægegruppers procentvise enighed i udsagn om afdelingens håndtering af utilsigtede hændelser/fejl. Udsagnene er rangordnet efter lægegruppens gennemsnitlige enighed. Noget enig/helt enig, % Noget enig/helt enig, % Noget enig/helt enig, % Hvordan synes du, din nuværende læger sygeplejersker overlæger ikkeoverlæger kvinder, læger mænd, læge afdeling håndterer hændelser/fejl? (n= ) (n= ) p-værdi (n= ) (n= ) p-værdi (n= ) (n= ) p-værdi På min afdeling hænger man ns <0, <0,01 ikke folk ud På min afdeling er man omhyggelig ns <0, <0,001 og grundig med at informere patienter efter hændelser På min afdeling taler man åbent om <0, <0, <0,001 hændelser/fejl På min afdeling er man god til at <0, <0, <0,01 støtte personalet efter alvorlige hændelser På min afdeling er man god til at <0, <0, <0,001 tage ved lære af hændelser/fejl På min afdeling er det meget normalt <0, <0, <0,001 at diskutere hændelser/fejl på enten læge- eller sygeplejerskekonference ns = nonsignifikant (Mann-Whitney-test). Tabel 4. Lægeansvar inden for de involverede specialer (almen kirurgi og ortopædkirurgi er her sammenlagt) om egen afdelings håndtering af utilsigtede hændelser/fejl. Noget enig/helt enig, % intern gynækologi/ Hvordan synes du, din nuværende afdeling medicin kirurgi obstetrik anæstesi håndterer hændelser/fejl? (n=213) (n=235) (n=84) (n=116) I&G I&A I&K K&G K&A A&G På min afdeling hænger man ikke folk ud ns <0,05 ns ns ns ns På min afdeling er man omhyggelig og grundig <0,001 <0,01 <0,05 ns ns ns med at informere patienter efter hændelser På min afdeling taler man åbent om hændelser/fejl ns <0,001 ns ns <0,01 <0,05 På min afdeling er man god til at støtte <0,01 <0,01 ns <0,01 <0,01 ns personalet efter alvorlige hændelser På min afdeling er man god til at tage ved lære <0,05 <0,01 ns ns ns ns af hændelser/fejl På min afdeling er det meget normalt at diskutere <0,01 <0,001 <0,01 ns ns ns hændelser/fejl på enten læge- eller sygeplejerskekonference ns = nonsignifikant (Mann-Whitney-test). K = kirurgi, G = gynækologi/obstetrik, I = intern medicin, A = anæstesi.

5 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER publiceret) analyse af danske og japanske lægers besvarelser på de i vores spørgeskema angivne årsager til at være tilbageholdende har man fundet, at de foreslåede grunde fordelte sig på to underliggende faktorer:»frygten for straf og dårligt omdømme«og»mangel på incitament og opbakning«. Vore resultater tyder på, at den stærkeste faktor for alle grupperne var frygten for straf og dårligt omdømme, dog med en enkelt undtagelse, nemlig»manglende tradition«, som ligger højt hos lægerne. Dette er i modsætning til resultaterne i et studie af Vincent et al [5], som ft, at følgende tre grunde til ikke at rapportere var vigtigst: 1) udfaldet af fejlen gør det ofte unødvendigt, 2) arbejdsbyrden øges og 3) man har travlt og glemmer det. Til gengæld var der god overensstemmelse mellem resultaterne af de to studier mht. forskelle mellem yngre og ældre læger, navnlig hvad angår angst for repressalier ved rapportering af fejl, og oplevelsen af manglende støtte fra kolleger. Dette understøttes yderligere af et studie, der viste, at især det yngre personale var tilbageholdende med at fortælle om fejl pga. usikkerhed, frygt for at virke inkompetent og betydning for karrieren [11]. I vores undersøgelse er de yngre lægers stærkeste grund til at være tilbageholdende, at man»ikke ønsker at fremstå som en dårlig læge«. Undersøgelsen viste et generelt lavt niveau af enighed (blot 11-39% af lægerne var helt/noget enige) i udsagn om årsagerne til tilbageholdenhed, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne af studiet af Vincent et al [5]. I begge studier viste det sig, at der for hver af de foreslåede årsager altid var en større el, der erklærer sig uenige end enige i den enkelte grund. Vores resultater peger endvidere på, at stilling og dernæst faggruppe og køn har betydning for graden af åbenhed. Lægerne var mere tilbøjelige end sygeplejersker, ikkeoverlæger mere end overlæger og kvindelige læger mere end mlige læger til at holde sig tilbage med at fortælle om fejl. Der findes kun få studier af den påvirkning, som utilsigtede hændelser påfører personalet. Wu [12] har brugt den sigende betegnelse»det et offer«til at betegne det personalemedlem, der bliver involveret i en skadevoldende hændelse. Den potentielle påvirkning af personalet bør vække til eftertanke, når især yngre læger overvejer at opgive deres arbejde ved tanken om at begå fejl, som kan medføre skade på en patient. En en undersøgelse har vist, at den største kilde til stress for yngre læger var følelsen af at kunne risikere at blive ansvarlig for at skade en patient [13]. En større europæisk undersøgelse af sygeplejersker viste, at bekymringen for at lave fejl faldt med alder og senioritet, imens bekymringen steg med bl.a. høj arbejdsbelastning, hyppige afbrydelser og manglende tid til at tale med patienterne [14]. Dette tyder på, at»bekymring«er et problem, der i nogen grad kan påvirkes gennem konkrete ændringer af praksis. Læger og sygeplejersker var overvejende enige i, at ledelsen og afdelingen forstod at håndtere fejl og hændelser, dog således at sygeplejerskerne var mere enige i, at man på deres afdeling»taler åbent«og var gode til at»støtte personale«og»drage læring«. Sygeplejerskerne var mindre enige i, at det var normalt at diskutere hændelser på konferencer, ssynligvis fordi sygeplejerskerner ikke almindeligvis holder fælleskonference som lægerne gør. Det kunne overvejes at indføre noget lignende for sygeplejersker eller på afdelingsniveau for at opnå en fælles læring. Det er påfaldende, men måske ikke så overraskende, at overlægerne var mere enige end ikkeoverlægerne i udsagn om, at afdelingen håndterede fejl og utilsigtede hændelser godt. En tilsvarende signifikant forskel ftes ikke blt sygeplejerskerne. Undersøgelsen viste relativt få og små forskelle mellem specialer med undtagelse af opfattelsen af afdelingens og ledelsens håndtering af fejl/hændelser, hvor man i specialerne anæstesiologi og gynækologi/obstetrik udtrykte en større enighed i, at man på afdelingen var gode til at tale åbent om fejl og støtte personalet efter en alvorlig hændelse. Det kunne tyde på, at disse specialer i højere grad er kendetegnet ved tryghed og tradition for åbenhed, hvorimod lægerne inden for de kirurgiske specialer og intern medicin antydede, at de oplevede mindre åbenhed og støtte på afdelingen efter alvorlige hændelser. I forbindelse med implementering af et rapporteringssystem er det vigtigt at have kendskab til de potentielle grunde, personalet har til ikke at rapportere. Afhængigt af, om grundene hviler på»frygt for straf og dårligt omdømme«eller»mangel på incitament/opbakning«har de forskellig forankring, og de kræver forskellige interventionsformer. Det må forventes, at loven om patientsikkerhed vil reducere vægten af de grunde, der bunder i frygt for straf, idet rapportering er konfidentiel. Manglen på incitament og opbakning derimod herunder den manglende tradition og det forhold, at 27% af lægerne mente, det var for besværligt at bringe fejl frem løses ikke ved lov, men udgør barrierer, som det kræver en betydelig lokal indsats og en synlig central opbakning at ændre. En positiv sikkerhedskultur, der baseres på tillid, opbakning og bevidsthed om fejls læringspotentiale og som støttes af ledelsens vilje til at etablere stærke incitamenter for medarbejdere til at rapportere om fejl/hændelser, er forudsætning for en lærende organisation. I arbejdet med kvalitetssikring, implementering af rapporteringssystemer og forestående kulturændringer kan man med fordel inddrage den viden om ligheder og forskelle inden for og mellem personalegrupper, der er påvist i denne undersøgelse. Viden om forskelligheder er med til at nuancere det eksisterende billede af faggruppen som»gruppe«og til at synliggøre de forskelle, der rent faktisk eksisterer og kan skabe vanskeligheder i implementeringsfasen. Den bekymring, som blev udtrykt af især ikkeoverlæger og ikke mindst kvindelige læger dels over risikoen for at skade patienter, og dels i ønsket om ikke at fremstå som en dårlig læge, er så markant, at afdelinger og uddannelsesansvarlige må anbefales at tage emnet op. Respondenternes forventninger til egen ledelse og til egen

6 4200 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER 2006 afdelings håndtering af fejl var forholdsvis positive og vidner om tilstedeværelsen af en grundlæggende tillid, hvilket er en grundforudsætning for en positiv sikkerhedskultur [15, 16]. Men resultaterne peger også på, at der er plads til væsentlige forbedringer, især hvis man ser på ikkeoverlægernes svar. Undersøgelsens relativt lave besvarelsesprocent må nødvendigvis give anledning til en vis forsigtighed i konklusionerne, selv om den er på linje med den besvarelsesprocent, der typisk opnås ved denne type anonyme undersøgelser blt læger og sygeplejersker i sammenlignelige le. Således ft vi i to nyligt publicerede undersøgelser om sikkerhedskulturelle faktorer, at man opnåede besvarelsesprocenter på 44 og 47 for alle personalegrupper og lidt lavere for læger [17, 18]. Det har ikke været muligt at kontrollere for selektionsbias ved denne undersøgelse. Man kan forestille sig (men kun som spekulation), at der er en overrepræsentation af»rapporteringsvillige«blt respondenterne. Hvis det er tilfældet, vil vore resultater bl.a. overvurdere den reelle rapporteringsvillighed på tidspunktet (2002), hvor dataindsamlingen ft sted. Det er vigtigt at fastholde, at formålet med rapportering er læring. Som det påpeges af bl.a. Helmreich et al [19], kan rapporteringssystemer ikke anvendes til at fastslå forekomsten af forskellige typer af utilsigtede hændelser. Hændelsesrapportering er et uvurderligt redskab til at identificere sikkerhedsproblemer og hermed latente betingelser, som frembringer fejl, som i værste tilfælde kan skade patienter. Det der er brug for er ikke tal, men»historier«, som man kan lære af. 10. Madsen MD, Andersen HB, Hermann N et al. Spørgeskemaundersøgelse af lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse. Delrapport II fra projekt om krav til et registreringssystem for utilsigtede hændelser på sygehuse. Report no.: Risø-R Roskilde: Forskningscenter Risø, Kringelbach M. Patientsikkerhed fejl og læring: Teori, praksis og eksempler fra sygehusafdelinger. Report no.: 12 ECS. København: Evalueringscenter for Sygehuse, Wu AW. The Second Victim. BMJ 2000;320: Van Vuuren W. Organisational failure: lessons from industry applied to the medical domain. Safety Science 1999;33: Estryn-Behar M. Interactions between quality human factors in health care. Factors linked to nurses' fears of making errors. London: Taylor Francis, Madsen MD. Sikkerhedskultur på sygehuse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i Frederiksborg Amt. Report No.: Risø-R Roskilde: Forskningscenter Risø, Jensen TR, Madsen MD. Filosofi for flyveledere en undersøgelse af hvilke moralske aspekter man bør tage hensyn til ved behlingen af menneskelige fejl inden for sikkerhedskritiske organisationer. Roskilde: Roskilde Universitetscenter, Singer SJ, Gaba DM, Geppert JJ et al. The culture of safety: results of an organization-wide survey in 15 California hospitals. Qual Saf Health Care 2003;12: Weingart SN, Davis RB, Farbstein K et al. Using a multihospital survey to examine the safety culture. Jt Comm J Qual Saf 2004;3: Helmreich RL. On error management: lessons from aviation. BMJ 2000;320: SummaryMarlene Dyrløv Madsen, Doris Østergaard, Henning Boje Andersen, Niels Hermann, Thomas Schiøler & Morten Freil:The attitude of doctors nurses towards reporting hling errors adverse events.ugeskr Læger 2006;168:0000Introduction: Few studies have been relation published to reporting about the learning. attitudes of doctors nurses towards reporting hling adverse events. However, knowledge about staff attitudes is relevant may be essential to dealing with potential problems barriers that staff might have, as well as to supporting cultural change in Materials methods: From February to March 2002, a questionnaire comprising 133 questions was distributed to 4019 doctors nurses in four counties in Denmark. This paper deals with only a subset of the results of the survey. Results: porting adverse Responses events, were obtained errors, in from their 703 reasons doctors for not 881 reporting nurses, yielding their an degree overall of response distress at rate the of prospect 51%. Statistical of making analysis mistakes. was Doctors performed are with more non-parametric reluctant (34%) tests than (Mann-Whitney, nurses (21%) to bring Kruskal-Wallis). up adverse events The survey errors, shows indicating large differences as their main in attitudes reasons: among lack of different tradition, staff fear groups of the towards press, re- the risk of being reprimed. In contrast to consultants, non- consultants (staff specialists junior doctors), especially the female members of this group, show a greater agreement with each of the proposed reasons. The thought that one may cause injury to a patient induces 35% of non-consultants Discussion: Efforts to to consider improve giving patient up safety their culture job now can become then/often. more effective via knowledge about similarities differences among staff groups that have been uncovered in this survey. Korrespondance: Marlene Dyrløv Madsen, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Amtssygehuset i Herlev, Herlev Ringvej, DK-2730 Herlev. Antaget: 10. april 2006 Interessekonflikter: Ingen angivet Taksigelser: Vi vil gerne takke Indenrigs- og Sundhedsministeriet for økonomisk støtte til projektet. Litteratur 1. Hermann N, Andersen HB, Madsen MD et al. Rekommationer for rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse. Report no.: Risø-R Roskilde: Forskningscenter Risø, Hingorani M, Wong T, Vafidis G. Patients doctors attitudes to amount of information given after unintended injury during treatment: cross sectional, questionnaire survey. BMJ 1999;318: Lawton R, Parker D. Barriers to incident reporting in healthcare systems. Qual Safe Health Care 2002;11: Stanhope N, Crowley-Murphy M, Vincent C et al. An evaluation of adverse incident reporting. J Eval Clin Pract 1999;5: Vincent C, Stanhope N, Crowley-Murphy M. Reasons for not reporting adverse incidents: an empirical study. J Eval Clin Pract 1999;5: Walker SB, Low MJ. Nurses view on reporting on medication incidents. Int J Nursing Practice 1998;4: Madsen MD, Andersen HB, Østergaard D. Fokusgruppeinterviews med læger og sygeplejersker om holdninger til rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse. Delrapport 1 fra projekt om krav til et registreringssystem for utilsigtede hændelser på sygehuse. Report no.: Risø-R-1366(DA). Roskilde: Forskningscenter Risø, Barach P, Small SD. Reporting preventing medical mishaps: lessons from non-medical near miss reporting systems. BMJ 2000;320: Lipczak H. Utilsigtede hændelser på sygehuse og krav til et registreringssystem. København: DSI, 2002.

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Sikkerhedskultur på sygehuse

Sikkerhedskultur på sygehuse Risø-R-1471(DA) Sikkerhedskultur på sygehuse -resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i Frederiksborg amt Hovedrapport Marlene Dyrløv Madsen, ph.d.-stud. Forskningscenter Risø, Afd. for Systemanalyse

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Rekommandationer for rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse

Rekommandationer for rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse Risø-R-1369(DA) Rekommandationer for rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse Hovedrapport fra projekt om krav til et registreringssystem for utilsigtede hændelser på sygehuse Niels Hermann, Henning

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter DEN TVÆRAMTSLIGE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 22.000 indlagte patienter 2004 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail?

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Janni Lisander Larsen, projektsygeplejerske, Cand.Cur., Phd. studerende Henrik Nordin M.D. Afdeling for Infektions sygdomme og Reumatologi, Rigshospitalet

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk Uvarslede øvelser Projektgruppe: Chefjordemoder Mette Simonsen, Uddannelsesansvarlig overlæge MMEd Jette Led Sørensen, Afdelingssygeplejerske Pernille Emmersen, Forskningsjordemoder Pernille Lottrup 1

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger

Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Center for HR Enhed for Organisation og Ledelse Oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse 2013 - En afrapportering for lægelige chefer, overlæger

Læs mere

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d.

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Sikker mundtlig kommunikation under fødsler Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Mål I skal selv prøve at anvende relevante redskaber til sikker mundtlig kommunikation under fødsler Plan Baggrund Gruppe-diskussion

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

En flowkultur kommer frem i lyset

En flowkultur kommer frem i lyset En flowkultur kommer frem i lyset Implementeringsforskning Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin 27. november 2013 Jeane&e Wassar Kirk, sygeplejerske, cand. cur, ph.d. studerende Kirurgi

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet En spørgeskemaundersøgelse blandt patienter

Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet En spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet En spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Patienters oplevede barrierer i kommunikationen

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Evaluering af Vagtprojektet

Evaluering af Vagtprojektet Evaluering af Vagtprojektet Udfordringer relateret til yngre lægers vagtarbejde på hospitalerne i tidsrummet 20.00 08.00 Christina Holm-Petersen Dansk Sundhedsinstitut Måned 2007 Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Vurdering af forandringsparathed på Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus

Vurdering af forandringsparathed på Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Technical Report No. 3-4 Vurdering af forandringsparathed på Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Anna Marie Høstgaard, Christian Nøhr Aalborg Universitet, december

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Arbejdsgruppen vedrørende omsorg for second victim. Anbefalinger til bestyrelsen for Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Arbejdsgruppen vedrørende omsorg for second victim. Anbefalinger til bestyrelsen for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Arbejdsgruppen vedrørende omsorg for second victim Anbefalinger til bestyrelsen for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed September 2014 Hvidovre Hospital Afsnit

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015

Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015 Sammenhæng mellem kvalitet af sygepleje og arbejdsmiljø i sundhedssektoren Hovedbestyrelsesmøde Onsdag den 10. Juni 2015 Karen Albertsen kal@teamarbejdsliv.dk PRÆSENTATION INDHOLD Formål, metode, afgrænsning

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet.

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Scandlines samarbejde medoxford Aviation Academy i forbindelse med afholdelse af BRM/MCRM kurser. Scandlines brug af simulator, i forbindelse

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Kursus-introduktion IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Praktiske bemærkninger Kurset T6 (12 undervisningsuger): Forelæsninger (Lokale 4A22), Tirsdag 8:00 9:50 Øvelser (Lokale 4A54, 4A56), Tirsdag

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 2011 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 02420147206475601792017021720917209170917591705178170517065417059170645170561789172914

Læs mere

Bilag til Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013

Bilag til Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen Bilag til Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 Tabeller Del 1: Antal årsværk Side 1 af 75 Del 1: Årsværk Fane: Antal årsværk i alt Tabel 1:

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Velkommen til HHX Handelsgymnasiet HTX Teknisk Gymnasium Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Erhvervsskolen Nordsjælland Rasmus Knudsens Vej 9 3000 Helsingør telefon 4829

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus

Resultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus Resultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus Marts 2013 Rapporten er udarbejdet for Patientsikkert Sygehus af: Ida Hoeck Analyse og Rådgivning

Læs mere

Principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur - hvordan inddrage patientsikkerhed?

Principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur - hvordan inddrage patientsikkerhed? december 2008 Principper for investeringer i fremtidens sygehusstruktur - hvordan inddrage patientsikkerhed? Baggrund I aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2008 er fremtidens

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum Medlemmer Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering Medlemmet i centrum Lidt om os Kort runde Hvilken organisation kommer I fra? Hvor mange medlemmer har I? Hvordan arbejder I med loyalitet?

Læs mere