Lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af fejl og andre utilsigtede hændelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af fejl og andre utilsigtede hændelser"

Transkript

1 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER Fortier I, Marcoux S, Brisson J. Maternal work during pregnancy the risks of delivering a small-for-gestational-age or preterm infant. Sc J Work Environ Health 1995;21: Fenster L, Hubbard AE, Windham GC et al. A prospective study of workrelated physical exertion spontaneous abortion. Epidemiology 1997;8: Hatch M, Ji BT, Shu XO et al. Do sting, lifting, climbing, or long hours of work during pregnancy have an effect on fetal growth? Epidemiology 1997; 8: Wergel E, Str K, Bordahl PE. Strenuous working conditions birthweight, Norway Acta Obstet Gynecol Sc 1998;77: Tuntiseranee P, Geater A, Chongsuvivatwong V et al. The effect of heavy maternal workload on fetal growth retardation preterm delivery. J Occup Environ Med 1998;40: Nurminen T, Lusa S, Ilmarinen J et al. Physical work load, fetal development course of pregnancy. Sc J Work Environ Health 1989;15: Launer LJ, Villar J, Kestler E et al. The effect of maternal work on fetal growth duration of pregnancy: a prospective study. Br J Obstet Gynaecol 1990;97: Rabkin CS, Anderson HR, Bl JM et al. Maternal activity birth weight: a prospective, population-based study. Am J Epidemiol 1990;131: Henriksen TB, Hedegaard M, Secher NJ et al. Sting at work preterm delivery. Br J Obstet Gynaecol 1995;102: Henriksen TB, Hedegaard M, Secher NJ. Sting walking at work birthweight. Acta Obstet Gynecol Sc 1995;74: Teitelman AM, Welch LS, Hellenbr KG et al. Effect of maternal work activity on preterm birth low birth weight. Am J Epidemiol 1990;131: Klebanoff MA, Shiono PH, Carey JC. The effect of physical activity during pregnancy on preterm delivery birth weight. Am J Obstet Gynecol 1990; 163: Ceron-Mireles P, Harlow SD, Sanchez-Carrillo CI. The risk of prematurity small-for-gestational-age birth in Mexico City: the effects of working conditions antenatal leave. Am J Public Health 1996;86: Hanke W, Kalinka J, Makowiec-Dabrowska T et al. Heavy physical work during pregnancy a risk factor for small-for-gestational-age babies in Pol. Am J Ind Med 1999;36: Ha E, Cho SI, Park H et al. Does sting at work during pregnancy result in reduced infant birth weight? J Occup Environ Med 2002;44: Koemeester AP, Broersen JP, Treffers PE. Physical work load gestational age at delivery. Occup Environ Med 1995;52: Spinillo A, Capuzzo E, Baltaro F et al. The effect of work activity in pregnancy on the risk of fetal growth retardation. Acta Obstet Gynecol Sc 1996;75: Jurewicz J, Hanke W, Makowiec-Dabrowska T et al. Exposure to pesticides heavy work in greenhouses during pregnancy: does it effect birth weight? Int Arch Occup Environ Health 2005;78: Ahlborg G Jr. Physical work load pregnancy outcome. J Occup Environ Med 1995;37: Gabbe SG, Turner LP. Reproductive hazards of the American lifestyle: work during pregnancy. Am J Obstet Gynecol 1997;176: Lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af fejl og re utilsigtede hændelser ORIGINAL Ph.d. Marlene MEDDELELSE Dyrløv Madsen, overlæge Doris Østergaard, seniorforsker Henning Boje Andersen, overlæge Niels Hermann, speciallæge Thomas Schiøler & afdelingsleder Morten Freil Forskningscenter Risø, Afdeling for Systemanalyse, Amtssygehuset i Herlev, DIMS Dansk Institut for Medicinsk Simulation, DSI Institut for Sundhedsvæsen, og Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amts Sygehusvæsen Resume Introduktion: Der findes kun få undersøgelser om lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af utilsigtede hændelser. Viden herom er relevant og kan være afgørende for at imødegå potentielle problemer og barrierer hos disse personalegrupper og for at støtte kulturændringer i forbindelse med rapportering og læring. Materiale og metoder: Et spørgeskema med 133 spørgsmål blev udsendt i februar-marts 2002 til læger og sygeplejersker i fire amter. Artiklen behler kun dele af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Resultater: Der er i analysen indgået besvarelser fra 703 læger og 881 sygeplejersker med en svarprocent på 51%. Der er anvendt ikkeparametriske test (Mann-Whitney og Kruskal-Wallis) til statistisk analyse. Undersøgelsen viser stor forskel på personalegruppernes holdninger til rapportering af fejl og utilsigtede hændelser på sygehuse, på årsagerne til tilbageholdenhed og på graden af bekymring i forbindelse med at begå fejl. Lægerne er mere tilbageholdne (34%) end sygeplejerskerne (21%) med at omtale utilsigtede hændelser og fejl. De væsentligste potentielle årsager angives som: manglende tradition, frygt for pressen og risikoen for at få en næse. Gruppen af ikkeoverlæger (afdelingslæger, 1. reservelæger og reservelæger), især de kvindelige, er mest enige i disse årsager. Samtidig giver tanken om at skade en patient anledning til, at 35% af ikkeoverlæger»nu og da/ofte«overvejer at opgive deres arbejde. Diskussion: Indsatsen for at forbedre patientsikkerhedskulturen kan med fordel inddrage den viden om ligheder og forskelle mellem personalegrupper, der er påvist i denne undersøgelse. Internationale såvel som nationale erfaringer fra sikkerhedskritiske domæner peger på vigtigheden af læring fra utilsigtede hændelser. Forudsætningen for læring er bl.a. et rapporteringssystem, hvilket blev etableret i Danmark den 1. januar 2004, og et personale, der villigt rapporterer. Undersøgelser viser, at rammerne og kulturen omkring rapportering er afgørende for, at medarbejderne rapporterer om egne og kolle-

2 4196 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER 2006 gaers fejl og re utilsigtede hændelser [1]. Viden om lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af utilsigtede hændelser er begrænset [2-6], og der findes ingen undersøgelser af danske forhold. For at imødegå potentielle problemer og barrierer hos disse personalegrupper i arbejdet med kvalitetssikring, implementering af rapporteringssystemer og forestående kulturændringer er en sådan viden afgørende og relevant for alle parter i sygehusvæsenet. Formålet med denne artikel er at belyse lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af fejl og re utilsigtede hændelser på sygehuse, herunder deres potentielle grunde til tilbageholdenhed og bekymringer i forbindelse med at begå fejl. Materiale og metoder I 2002 blev der udsendt spørgeskemaer til læger og sygeplejersker i fire amter. Alle læger og alle ledende sygeplejersker inden for følgende specialer: anæstesiologi, intern medicin, gynækologi/obstetrik, almen kirurgi og ortopædkirurgi, på alle sygehuse i Frederiksborg, København og Roskilde Amter modtog et spørgeskema, og herudover blev der i de tre sjællske amter foretaget romiseret udtræk i gruppen af sygeplejersker, således at det samlede antal udsendte skemaer til sygeplejersker for hver afdeling var det samme som antallet af læger på afdelingen. For Ringkjøbing Amts vedkommende udsendtes spørgeskemaet til alle læger og alle sygeplejersker på amtets sygehuse (eksklusive læger og sygeplejersker på psykiatriske afdelinger). Besvarelsen var anonym. En påmindelse uden nyt skema blev udsendt efter to uger til alle. Spørgeskemaet Spørgeskemaet er udviklet på baggrund af fokusgruppeinterview med personale [7], erfaringer inden for luftfart og re sikkerhedskritiske områder samt litteratur om fejlhåndtering og sikkerhedskultur [8, 9]. Spørgeskemaet blev iterativt testet og modificeret over fire gange, efter at testpersoner (læger og sygeplejersker) enkeltvis besvarede det og kommenterede forståelighed, formulering og relevans af de enkelte spørgsmål. Skemaet omfatter 133 enkeltspørgsmål af Likert-typen (meget uenig, noget uenig osv.) suppleret med syv åbne spørgsmål. Her behles kun de dele af spørgeskemaet, som belyser og understøtter artiklens formål. Spørgeskemaet samt resultater og frekvensfordelinger for de to personalegrupper er indeholdt i en oversigtsrapport [10]. Dataanalyse Statistiske analyser er foretaget med Mann-Whitney-test og Kruskal-Wallis-test for rangdata. Datamaterialet omfatter en relativt stor gruppe, hvorfor der vil optræde mange signifikante, men små forskelle mellem undergrupper. Derfor fremhæves kun forskelle, som er signifikante på et niveau på mindst p < 0,01. I tabellerne angives både ligheder og omfanget af gruppeforskellene for alle de behlede spørgsmål. Inden analysen er der foretaget et balanceret udtræk, således at gruppen af sygeplejersker i Ringkøbing Amt tæller med samme vægt og har samme fordeling mellem ledende og ikkeledende som sygeplejersker fra de tre sjællske amter. De kirurgiske specialer (almen kirurgi og ortopædkirurgi) er sammenlagt i analysen. Resultater Besvarelse Der blev modtaget skemaer, svarende til en svarprocent på 51 (46% for læger og 53% for sygeplejersker). Efter det balancerede udtræk udgør datasættet svar fra respondenter (703 læger og 885 sygeplejersker). I lægegruppen var 36% af respondenterne kvinder, i sygeplejegruppen var 97% kvinder. I lægegruppen var 42% overlæger og 58% var»ikkeoverlæger«(afdelingslæger, 1. reservelæger og reservelæger). Inden for lægegruppen sammenlignes overlæger og»ikkeoverlæger«eller hvor svar viser en klar graduering afdelingslæger, samt 1. reservelæger og reservelæger. Grunde til tilbageholdenhed I alt 34% af lægerne var helt/noget enige i, at der havde været situationer, hvor de»har været tilbageholdende med at omtale hændelser/fejl«, mens kun 21% af sygeplejerskerne erklærer sig (helt/noget) enige i samme udsagn. Respondenter blev bedt om at tage stilling til 13 potentielle årsager til at holde sig tilbage med at omtale utilsigtede hændelser/fejl (Tabel 1). Blot 3% af lægerne og 4% af sygeplejerskerne nævnte re grunde end de givne, heraf kun en ny: loyalitet over for kolleger. For hver af de potentielle årsager var der i begge faggrupper flere, der erklærede sig uenige end enige i, at det foreslåede var årsag til at holde sig tilbage. I begge grupper var»risikoen for, at pressen begynder at skrive om det«den årsag, som vejede tungest (læger: 38% enige og 47% uenige; sygeplejersker 27% enige og 53% uenige). Gruppen af ikkeoverlæger var signifikant mere enig end overlægerne i næsten alle de foreslåede årsager til at være tilbageholdende, og de kvindelige læger var mere enige end deres mlige kolleger, specielt inden for gruppen af ikkeoverlæger. Tanken om at begå fejl I Tabel 2 ses forskelle i svar inden for lægegruppen på spørgsmålet om, hvorvidt tanken om at begå fejl kunne få dem til at»overveje at opgive deres arbejde«,»tynger dem«og/eller de ville»overlade risikable og svære opgaver til kolleger«. Ledelsens og afdelingens håndtering af fejl I alt forventede 48% af lægerne i høj grad og 45% i nogen grad»at møde forståelse«, hvis de rapporterede til deres nuværende leder om en fejl, de havde begået. I Tabel 3 ses sygeplejerskernes og forskellige lægegruppers procentvise enighed i udsagn om deres egen afdelings håndtering af utilsigtede

3 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER Tabel 1. Forhold, der kan afholde læger og sygeplejersker fra at omtale utilsigtede hændelser/fejl. Grundene er rangstillet efter lægegruppens gennemsnitlige enighed. Antag at du blev involveret i en Noget enig/helt enig, % Noget enig/helt enig, % Noget enig/helt enig, % hændelse/fejl. Hvilke af følgende forhold kunne holde dig tilbage læger sygeplejersker overlæger ikkeoverlæger kvinder, læger mænd, læger fra at omtale hændelser/fejl (n= ) (n= ) p-værdi (n= ) (n= ) p-værdi (n= ) (n= ) p-værdi Jeg kan risikere, at pressen <0, ns ns begynder at skrive om det Der er ikke tradition for omtale <0, <0, <0,01 hændelser/fejl Jeg ønsker ikke at fremstå som en <0, <0, <0,001 dårlig læge/sygeplejerske Jeg kan risikere at få en»næse«32 28 ns <0, <0,001 Det kan gå ud over min fremtidige ns <0, <0,01 ansættelse eller karriere Det er for besværligt <0, <0, <0,05 Jeg kan risikere, at hændelsen/fejlen ns <0, <0,001 indberettes til embedslægen Jeg ved ikke, hvem der er ansvarlig <0, <0, ns for at bringe hændelse/fejl frem Jeg kan risikere, at patienten klager <0, <0, <0,001 Man føler sig ikke tryg ved at <0, <0, <0,01 bringe sine hændelser/fejl frem på vores afdeling Når der er travlt, glemmer <0, ns ns jeg den slags Der kommer alligevel ingen 14 7 <0, <0, <0,05 forbedringer på vores afdeling ved at omtale hændelser/fejl Det gavner ikke patienterne, at jeg 11 5 <0, ns 9 12 ns indberetter om mine hændelser/fejl ns = nonsignifikant (Mann-Whitney-test). Tabel 2. Fordeling af lægegruppers svar i forbindelse med tanken om at begå fejl. Tanken om at jeg kan begå en fejl, som kan få Nu og Ofte/meget alvorlige konsekvenser for en patient... Aldrig, % da, % ofte, % p-værdi får mig til at overveje at opgive mit arbejde Læger i alt (n = 689) Overlæger (n = 282) < 0,001 a Afdelingslæger og 1. reservelæger (n = 184) Reservelæger (n = 218) Kvindelige læger (n = 249) < 0,001 b Mlige læger (n = 433) får mig til at overlade risikable og svære Læger i alt (n = 689) opgaver til kolleger Overlæger (n = 282) < 0,001 a Afdelingslæger og 1. reservelæger (n = 184) Reservelæger (n = 218) Kvindelige læger (n = 249) < 0,001 b Mlige læger (n = 433) tynger mig Læger i alt (n = 689) Overlæger (n = 283) < 0,001 a Afdelingslæger og 1. reservelæger (n = 183) Reservelæger (n = 218) Kvindelige læger (n = 248) < 0,001 b Mlige læger (n = 434) a) Kruskal-Wallis-test. b) Mann-Whitney-test. Procenttal summer ikke overalt op til 100 pga. afrunding.

4 4198 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER 2006 hændelser/fejl, og i Tabel 4 gengives lægernes svar på samme spørgsmål inden for de involverede specialer. Diskussion Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at der er stor forskel på personalegruppers holdninger til rapportering af utilsigtede hændelser og fejl på sygehuse, herunder på deres årsager til tilbageholdenhed og deres grad af bekymring for at begå fejl. Lægerne var mere tilbageholdende med at informere om hændelser og fejl end sygeplejerskerne var, og de var ligeledes mindre enige i, at deres egen afdeling håndterede hændelser og fejl godt. Denne tendens var stærkest i gruppen af yngre læger og især blt yngre kvindelige læger. Ligeledes var det særlig yngre læger, der»nu og da/ofte«overvejede at opgive deres arbejde grundet tanken om at kunne komme til at skade en patient. Disse resultater kræver overvejelser om ændringer af organisatorisk og kulturel karakter med henblik på at forbedre patientsikkerheden og støtte især yngre læger. En tredjedel af lægerne indikerede, at de havde været tilbageholdende med at omtale hændelser/fejl. De tre stærkeste potentielle årsager var»frygten for pressen«,»manglende tradition«og»risikoen for at få en næse«. I en (endnu ikke Tabel 3. Læger, sygeplejersker og lægegruppers procentvise enighed i udsagn om afdelingens håndtering af utilsigtede hændelser/fejl. Udsagnene er rangordnet efter lægegruppens gennemsnitlige enighed. Noget enig/helt enig, % Noget enig/helt enig, % Noget enig/helt enig, % Hvordan synes du, din nuværende læger sygeplejersker overlæger ikkeoverlæger kvinder, læger mænd, læge afdeling håndterer hændelser/fejl? (n= ) (n= ) p-værdi (n= ) (n= ) p-værdi (n= ) (n= ) p-værdi På min afdeling hænger man ns <0, <0,01 ikke folk ud På min afdeling er man omhyggelig ns <0, <0,001 og grundig med at informere patienter efter hændelser På min afdeling taler man åbent om <0, <0, <0,001 hændelser/fejl På min afdeling er man god til at <0, <0, <0,01 støtte personalet efter alvorlige hændelser På min afdeling er man god til at <0, <0, <0,001 tage ved lære af hændelser/fejl På min afdeling er det meget normalt <0, <0, <0,001 at diskutere hændelser/fejl på enten læge- eller sygeplejerskekonference ns = nonsignifikant (Mann-Whitney-test). Tabel 4. Lægeansvar inden for de involverede specialer (almen kirurgi og ortopædkirurgi er her sammenlagt) om egen afdelings håndtering af utilsigtede hændelser/fejl. Noget enig/helt enig, % intern gynækologi/ Hvordan synes du, din nuværende afdeling medicin kirurgi obstetrik anæstesi håndterer hændelser/fejl? (n=213) (n=235) (n=84) (n=116) I&G I&A I&K K&G K&A A&G På min afdeling hænger man ikke folk ud ns <0,05 ns ns ns ns På min afdeling er man omhyggelig og grundig <0,001 <0,01 <0,05 ns ns ns med at informere patienter efter hændelser På min afdeling taler man åbent om hændelser/fejl ns <0,001 ns ns <0,01 <0,05 På min afdeling er man god til at støtte <0,01 <0,01 ns <0,01 <0,01 ns personalet efter alvorlige hændelser På min afdeling er man god til at tage ved lære <0,05 <0,01 ns ns ns ns af hændelser/fejl På min afdeling er det meget normalt at diskutere <0,01 <0,001 <0,01 ns ns ns hændelser/fejl på enten læge- eller sygeplejerskekonference ns = nonsignifikant (Mann-Whitney-test). K = kirurgi, G = gynækologi/obstetrik, I = intern medicin, A = anæstesi.

5 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER publiceret) analyse af danske og japanske lægers besvarelser på de i vores spørgeskema angivne årsager til at være tilbageholdende har man fundet, at de foreslåede grunde fordelte sig på to underliggende faktorer:»frygten for straf og dårligt omdømme«og»mangel på incitament og opbakning«. Vore resultater tyder på, at den stærkeste faktor for alle grupperne var frygten for straf og dårligt omdømme, dog med en enkelt undtagelse, nemlig»manglende tradition«, som ligger højt hos lægerne. Dette er i modsætning til resultaterne i et studie af Vincent et al [5], som ft, at følgende tre grunde til ikke at rapportere var vigtigst: 1) udfaldet af fejlen gør det ofte unødvendigt, 2) arbejdsbyrden øges og 3) man har travlt og glemmer det. Til gengæld var der god overensstemmelse mellem resultaterne af de to studier mht. forskelle mellem yngre og ældre læger, navnlig hvad angår angst for repressalier ved rapportering af fejl, og oplevelsen af manglende støtte fra kolleger. Dette understøttes yderligere af et studie, der viste, at især det yngre personale var tilbageholdende med at fortælle om fejl pga. usikkerhed, frygt for at virke inkompetent og betydning for karrieren [11]. I vores undersøgelse er de yngre lægers stærkeste grund til at være tilbageholdende, at man»ikke ønsker at fremstå som en dårlig læge«. Undersøgelsen viste et generelt lavt niveau af enighed (blot 11-39% af lægerne var helt/noget enige) i udsagn om årsagerne til tilbageholdenhed, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne af studiet af Vincent et al [5]. I begge studier viste det sig, at der for hver af de foreslåede årsager altid var en større el, der erklærer sig uenige end enige i den enkelte grund. Vores resultater peger endvidere på, at stilling og dernæst faggruppe og køn har betydning for graden af åbenhed. Lægerne var mere tilbøjelige end sygeplejersker, ikkeoverlæger mere end overlæger og kvindelige læger mere end mlige læger til at holde sig tilbage med at fortælle om fejl. Der findes kun få studier af den påvirkning, som utilsigtede hændelser påfører personalet. Wu [12] har brugt den sigende betegnelse»det et offer«til at betegne det personalemedlem, der bliver involveret i en skadevoldende hændelse. Den potentielle påvirkning af personalet bør vække til eftertanke, når især yngre læger overvejer at opgive deres arbejde ved tanken om at begå fejl, som kan medføre skade på en patient. En en undersøgelse har vist, at den største kilde til stress for yngre læger var følelsen af at kunne risikere at blive ansvarlig for at skade en patient [13]. En større europæisk undersøgelse af sygeplejersker viste, at bekymringen for at lave fejl faldt med alder og senioritet, imens bekymringen steg med bl.a. høj arbejdsbelastning, hyppige afbrydelser og manglende tid til at tale med patienterne [14]. Dette tyder på, at»bekymring«er et problem, der i nogen grad kan påvirkes gennem konkrete ændringer af praksis. Læger og sygeplejersker var overvejende enige i, at ledelsen og afdelingen forstod at håndtere fejl og hændelser, dog således at sygeplejerskerne var mere enige i, at man på deres afdeling»taler åbent«og var gode til at»støtte personale«og»drage læring«. Sygeplejerskerne var mindre enige i, at det var normalt at diskutere hændelser på konferencer, ssynligvis fordi sygeplejerskerner ikke almindeligvis holder fælleskonference som lægerne gør. Det kunne overvejes at indføre noget lignende for sygeplejersker eller på afdelingsniveau for at opnå en fælles læring. Det er påfaldende, men måske ikke så overraskende, at overlægerne var mere enige end ikkeoverlægerne i udsagn om, at afdelingen håndterede fejl og utilsigtede hændelser godt. En tilsvarende signifikant forskel ftes ikke blt sygeplejerskerne. Undersøgelsen viste relativt få og små forskelle mellem specialer med undtagelse af opfattelsen af afdelingens og ledelsens håndtering af fejl/hændelser, hvor man i specialerne anæstesiologi og gynækologi/obstetrik udtrykte en større enighed i, at man på afdelingen var gode til at tale åbent om fejl og støtte personalet efter en alvorlig hændelse. Det kunne tyde på, at disse specialer i højere grad er kendetegnet ved tryghed og tradition for åbenhed, hvorimod lægerne inden for de kirurgiske specialer og intern medicin antydede, at de oplevede mindre åbenhed og støtte på afdelingen efter alvorlige hændelser. I forbindelse med implementering af et rapporteringssystem er det vigtigt at have kendskab til de potentielle grunde, personalet har til ikke at rapportere. Afhængigt af, om grundene hviler på»frygt for straf og dårligt omdømme«eller»mangel på incitament/opbakning«har de forskellig forankring, og de kræver forskellige interventionsformer. Det må forventes, at loven om patientsikkerhed vil reducere vægten af de grunde, der bunder i frygt for straf, idet rapportering er konfidentiel. Manglen på incitament og opbakning derimod herunder den manglende tradition og det forhold, at 27% af lægerne mente, det var for besværligt at bringe fejl frem løses ikke ved lov, men udgør barrierer, som det kræver en betydelig lokal indsats og en synlig central opbakning at ændre. En positiv sikkerhedskultur, der baseres på tillid, opbakning og bevidsthed om fejls læringspotentiale og som støttes af ledelsens vilje til at etablere stærke incitamenter for medarbejdere til at rapportere om fejl/hændelser, er forudsætning for en lærende organisation. I arbejdet med kvalitetssikring, implementering af rapporteringssystemer og forestående kulturændringer kan man med fordel inddrage den viden om ligheder og forskelle inden for og mellem personalegrupper, der er påvist i denne undersøgelse. Viden om forskelligheder er med til at nuancere det eksisterende billede af faggruppen som»gruppe«og til at synliggøre de forskelle, der rent faktisk eksisterer og kan skabe vanskeligheder i implementeringsfasen. Den bekymring, som blev udtrykt af især ikkeoverlæger og ikke mindst kvindelige læger dels over risikoen for at skade patienter, og dels i ønsket om ikke at fremstå som en dårlig læge, er så markant, at afdelinger og uddannelsesansvarlige må anbefales at tage emnet op. Respondenternes forventninger til egen ledelse og til egen

6 4200 UGESKR LÆGER 168/ NOVEMBER 2006 afdelings håndtering af fejl var forholdsvis positive og vidner om tilstedeværelsen af en grundlæggende tillid, hvilket er en grundforudsætning for en positiv sikkerhedskultur [15, 16]. Men resultaterne peger også på, at der er plads til væsentlige forbedringer, især hvis man ser på ikkeoverlægernes svar. Undersøgelsens relativt lave besvarelsesprocent må nødvendigvis give anledning til en vis forsigtighed i konklusionerne, selv om den er på linje med den besvarelsesprocent, der typisk opnås ved denne type anonyme undersøgelser blt læger og sygeplejersker i sammenlignelige le. Således ft vi i to nyligt publicerede undersøgelser om sikkerhedskulturelle faktorer, at man opnåede besvarelsesprocenter på 44 og 47 for alle personalegrupper og lidt lavere for læger [17, 18]. Det har ikke været muligt at kontrollere for selektionsbias ved denne undersøgelse. Man kan forestille sig (men kun som spekulation), at der er en overrepræsentation af»rapporteringsvillige«blt respondenterne. Hvis det er tilfældet, vil vore resultater bl.a. overvurdere den reelle rapporteringsvillighed på tidspunktet (2002), hvor dataindsamlingen ft sted. Det er vigtigt at fastholde, at formålet med rapportering er læring. Som det påpeges af bl.a. Helmreich et al [19], kan rapporteringssystemer ikke anvendes til at fastslå forekomsten af forskellige typer af utilsigtede hændelser. Hændelsesrapportering er et uvurderligt redskab til at identificere sikkerhedsproblemer og hermed latente betingelser, som frembringer fejl, som i værste tilfælde kan skade patienter. Det der er brug for er ikke tal, men»historier«, som man kan lære af. 10. Madsen MD, Andersen HB, Hermann N et al. Spørgeskemaundersøgelse af lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse. Delrapport II fra projekt om krav til et registreringssystem for utilsigtede hændelser på sygehuse. Report no.: Risø-R Roskilde: Forskningscenter Risø, Kringelbach M. Patientsikkerhed fejl og læring: Teori, praksis og eksempler fra sygehusafdelinger. Report no.: 12 ECS. København: Evalueringscenter for Sygehuse, Wu AW. The Second Victim. BMJ 2000;320: Van Vuuren W. Organisational failure: lessons from industry applied to the medical domain. Safety Science 1999;33: Estryn-Behar M. Interactions between quality human factors in health care. Factors linked to nurses' fears of making errors. London: Taylor Francis, Madsen MD. Sikkerhedskultur på sygehuse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i Frederiksborg Amt. Report No.: Risø-R Roskilde: Forskningscenter Risø, Jensen TR, Madsen MD. Filosofi for flyveledere en undersøgelse af hvilke moralske aspekter man bør tage hensyn til ved behlingen af menneskelige fejl inden for sikkerhedskritiske organisationer. Roskilde: Roskilde Universitetscenter, Singer SJ, Gaba DM, Geppert JJ et al. The culture of safety: results of an organization-wide survey in 15 California hospitals. Qual Saf Health Care 2003;12: Weingart SN, Davis RB, Farbstein K et al. Using a multihospital survey to examine the safety culture. Jt Comm J Qual Saf 2004;3: Helmreich RL. On error management: lessons from aviation. BMJ 2000;320: SummaryMarlene Dyrløv Madsen, Doris Østergaard, Henning Boje Andersen, Niels Hermann, Thomas Schiøler & Morten Freil:The attitude of doctors nurses towards reporting hling errors adverse events.ugeskr Læger 2006;168:0000Introduction: Few studies have been relation published to reporting about the learning. attitudes of doctors nurses towards reporting hling adverse events. However, knowledge about staff attitudes is relevant may be essential to dealing with potential problems barriers that staff might have, as well as to supporting cultural change in Materials methods: From February to March 2002, a questionnaire comprising 133 questions was distributed to 4019 doctors nurses in four counties in Denmark. This paper deals with only a subset of the results of the survey. Results: porting adverse Responses events, were obtained errors, in from their 703 reasons doctors for not 881 reporting nurses, yielding their an degree overall of response distress at rate the of prospect 51%. Statistical of making analysis mistakes. was Doctors performed are with more non-parametric reluctant (34%) tests than (Mann-Whitney, nurses (21%) to bring Kruskal-Wallis). up adverse events The survey errors, shows indicating large differences as their main in attitudes reasons: among lack of different tradition, staff fear groups of the towards press, re- the risk of being reprimed. In contrast to consultants, non- consultants (staff specialists junior doctors), especially the female members of this group, show a greater agreement with each of the proposed reasons. The thought that one may cause injury to a patient induces 35% of non-consultants Discussion: Efforts to to consider improve giving patient up safety their culture job now can become then/often. more effective via knowledge about similarities differences among staff groups that have been uncovered in this survey. Korrespondance: Marlene Dyrløv Madsen, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Amtssygehuset i Herlev, Herlev Ringvej, DK-2730 Herlev. Antaget: 10. april 2006 Interessekonflikter: Ingen angivet Taksigelser: Vi vil gerne takke Indenrigs- og Sundhedsministeriet for økonomisk støtte til projektet. Litteratur 1. Hermann N, Andersen HB, Madsen MD et al. Rekommationer for rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse. Report no.: Risø-R Roskilde: Forskningscenter Risø, Hingorani M, Wong T, Vafidis G. Patients doctors attitudes to amount of information given after unintended injury during treatment: cross sectional, questionnaire survey. BMJ 1999;318: Lawton R, Parker D. Barriers to incident reporting in healthcare systems. Qual Safe Health Care 2002;11: Stanhope N, Crowley-Murphy M, Vincent C et al. An evaluation of adverse incident reporting. J Eval Clin Pract 1999;5: Vincent C, Stanhope N, Crowley-Murphy M. Reasons for not reporting adverse incidents: an empirical study. J Eval Clin Pract 1999;5: Walker SB, Low MJ. Nurses view on reporting on medication incidents. Int J Nursing Practice 1998;4: Madsen MD, Andersen HB, Østergaard D. Fokusgruppeinterviews med læger og sygeplejersker om holdninger til rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse. Delrapport 1 fra projekt om krav til et registreringssystem for utilsigtede hændelser på sygehuse. Report no.: Risø-R-1366(DA). Roskilde: Forskningscenter Risø, Barach P, Small SD. Reporting preventing medical mishaps: lessons from non-medical near miss reporting systems. BMJ 2000;320: Lipczak H. Utilsigtede hændelser på sygehuse og krav til et registreringssystem. København: DSI, 2002.

Madsen, M.D.; Andersen, Henning Boje; Hermann, N.; Østergaard, D.; Schiøler, T.

Madsen, M.D.; Andersen, Henning Boje; Hermann, N.; Østergaard, D.; Schiøler, T. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 14, 15 Spørgeskemaundersøgelse af lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse. Delrapport 2 fra projekt om krav til et

Læs mere

Utilsigtede hændelser indikatorer og læring

Utilsigtede hændelser indikatorer og læring Utilsigtede hændelser indikatorer og læring Henning Boje Andersen Professor DTU Management Engineering Inst. Kvalitetsdag 13, 5. nov. 2103 Fredericia Utilsigtede Hændelser som indikator Vi er ved at blive

Læs mere

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Tinas historie Lumpectomi eller mastectomy? Jeg kan da ikke se hvorfor jeg skal få fjernet noget som helst

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark

Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser. Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark Krisehåndtering og ledelse i forbindelse med kritiske hændelser Rikke Høgsted Chefpsykolog Falck Healthcare Samarbejdspartner med Seahealth Denmark The responsibility or the legal obligation of a person

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

afholdt d. 6. juni 2013

afholdt d. 6. juni 2013 Skal patienterne minde personalet om håndhygiejne? Central Enhed for Infektionshygiejnes spørgeskemaundersøgelse 2013 Jette Holt Christian Stab Jensen Opfordringen fra WHO til os Patients have a voice

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

Sikkerhedskultur på sygehuse

Sikkerhedskultur på sygehuse Risø-R-1471(DA) Sikkerhedskultur på sygehuse -resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i Frederiksborg amt Hovedrapport Marlene Dyrløv Madsen, ph.d.-stud. Forskningscenter Risø, Afd. for Systemanalyse

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem?

Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Thomas A Schmidt Overlæge, dr. med. Akutafdelingen Agenda De nødvendige kompetencer (ekstern kilde)

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk

Uvarslede øvelser. Pernille Lottrup, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet www.obstetrisktraening.rh.dk. Lottrup@rh.regionh.dk Uvarslede øvelser Projektgruppe: Chefjordemoder Mette Simonsen, Uddannelsesansvarlig overlæge MMEd Jette Led Sørensen, Afdelingssygeplejerske Pernille Emmersen, Forskningsjordemoder Pernille Lottrup 1

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Måling af sikkerhedskultur på danske apoteker

Måling af sikkerhedskultur på danske apoteker Måling af sikkerhedskultur på danske apoteker Artikel udsendt med Pharmakons Nyhedsbrev til apotekerne, januar 2011 Af Hanne Herborg, Charlotte Rossing og Marianne Agergaard Vammen Resumé Pharmakon og

Læs mere

Sikkerhedskultur og Anmeldepraksis på danske skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (SADIS)

Sikkerhedskultur og Anmeldepraksis på danske skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (SADIS) Sikkerhedskultur og Anmeldepraksis på danske skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (SADIS) Center for Maritime Sundhed og Samfund Projektgruppe: Balazs Adam, Sisse Grøn, Fabienne Knudsen, Hanna B.

Læs mere

Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer. ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer. ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Foci Muligheder Patienten Medarbejderne Organisatorisk struktur og ledelse Nye arbejdsgange

Læs mere

Madsen, M.D.; Andersen, Henning Boje; Østergaard, D. Publication date: 2002. Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf)

Madsen, M.D.; Andersen, Henning Boje; Østergaard, D. Publication date: 2002. Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 10, 2015 Fokusgruppeinterviews med læger og sygeplejersker om holdninger til rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse. Delrapport 1 fra projekt om krav til

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning CIS3 The Danish Non-response Analysis Peter S. Mortensen Notat 2003/1 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation annlip01@heh.regionh.dk Roskilde, august 2009 Professionalisme hvad er det? Introduktion til begrebet professionalisme

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Rekommandationer om reaktioner efter utilsigtede hændelser på sygehuse. Delrapport 3 fra projekt om reaktioner efter utilsigtede hændelser

Rekommandationer om reaktioner efter utilsigtede hændelser på sygehuse. Delrapport 3 fra projekt om reaktioner efter utilsigtede hændelser Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Rekommandationer om reaktioner efter utilsigtede hændelser på sygehuse. Delrapport 3 fra projekt om reaktioner efter utilsigtede hændelser Østergaard, D.;

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Nye trends indenfor human factors

Nye trends indenfor human factors Nye trends indenfor human factors Søren Bøge Pedersen, Arbejdsmiljøkonsulent Søfartens Arbejdsmiljøråd Skibsteknisk Selskab mandag 17. september 2012 Human Factors Kilde: Det handler om mennesker Alle

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på landets sygehuse SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 26.300 indlagte patienter 2004 TABELSAMLING ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Patientoplevet kvalitet

Patientoplevet kvalitet Patientoplevet kvalitet Af Afdelingsleder Morten Freil Patientoplevet kvalitet Baggrund Hvorfor beskæftige sig med patientoplevet kvalitet? Patienters prioriteringer Forbedringsområder National undersøgelse

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier. Households and families Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Health apps give patients better control User Data Social media Pharma Products User behaviour Relatives www Self monitoring (app) data extract Healthcare specialists

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Rekommandationer for rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse

Rekommandationer for rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse Risø-R-1369(DA) Rekommandationer for rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse Hovedrapport fra projekt om krav til et registreringssystem for utilsigtede hændelser på sygehuse Niels Hermann, Henning

Læs mere

steno diabetes center

steno diabetes center Steno Ambulante patienters oplevelser i Steno Diabetes Center Spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 ambulante patienter 2007 Enheden for Brugerundersøgelser i region hovedstaden på vegne af steno diabetes

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Hermann, N.; Andersen, Henning Boje; Schiøler, T.; Madsen, M.D.; Østergaard, D.

Hermann, N.; Andersen, Henning Boje; Schiøler, T.; Madsen, M.D.; Østergaard, D. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 14, 2015 Rekommandationer for rapportering af utilsigtede hændelser på sygehuse. Hovedrapport fra projekt om krav til et registreringssystem for utilsigtede hændelser

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d.

Sikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Sikker mundtlig kommunikation under fødsler Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Mål I skal selv prøve at anvende relevante redskaber til sikker mundtlig kommunikation under fødsler Plan Baggrund Gruppe-diskussion

Læs mere

FYAM s medlemsundersøgelse 2016

FYAM s medlemsundersøgelse 2016 FYAM s medlemsundersøgelse 2016 Forum for Yngre almenmedicinere (FYAM) er en del af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og således en videnskabelig almenmedicinsk forening for de yngre læger, som er

Læs mere