Overvejelser om prøver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvejelser om prøver"

Transkript

1 Overvejelser om prøver Anne Lindebo Holm, læge og klinisk lektor, Enheden for Uddannelsesudvikling, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet. Anne Lindebo Holm, læge og klinisk lektor, Enheden for Uddannelsesudvikling, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet,. Anne Lindebo Holms primære arbejdsområder inden for uddannelse er prøver. Hun har blandt andet udformet en ny lægevidenskabelig kandidateksamen efter OSCE princippet (objective structured clinical examination). Hendes nuværende arbejdsområde er kvalitetssikring af prøver og indarbejdning af en samlet prøvestrategi på medicinstudiet. Når tiden tillader det, læser hun Master of Medical Education på University of Dundee. Prøver og deres resultater er i stigende grad i søgelyset. Både som en del af uddannelsen for den studerende, men også som dokumentation for institutionens arbejde. Heraf følger, at man må gøre sig nogle overvejelser over hvor sikker man kan være på at bedømmelsen både er pålidelig, og reelt fortæller os noget om det vi måler på. Denne artikel vil gennemgå nogle tanker man som underviser eller studie bør gøre sig i den forbindelse. Der findes ingen perfekte løsninger eller prøveformer, men basale overvejelser kan medvirke til et øget udbytte af eksamen og det der ligner for såvel studerende som institution. At afholde prøve eller eksamen er en del af de fleste studier og undervisningsforløb. Prøver på universitetsniveau er sjældent væsentlige emner i den offentlige debat. Det er forfatterens indtryk, at på mange studier lever måden der holdes prøver på, sit stille uforstyrrede liv. Prøverne har ikke i samme omfang som undervisningsmetoderne været fokuspunkt for ændringer. Udgangspunktet for denne artikel er, at prøver er nødvendige, et middel til læring og en ofte uudnyttet res- source til kvalitetssikring. Vi bruger prøver til at sikre og dokumentere at den studerende har opnået de ønskede mål. Prøverne signalerer hvad uddannelsen værdisætter. For den studerende kan resultatet være bestemmende for hans eller hendes fremtidsmuligheder. Med dette følger, at man som institution eller underviser må gøre sig nogle tanker om de prøver, man afholder. Prøver er ressourcekrævende og store dele af en universitetsundervisers tid kan gå med at deltage i opgaveretning og eksamensafholdelse. På medicinstudiet på Syddansk Universitet har vi igennem et stykke tid arbejdet med at gøre dette tidsforbrug så udbytterigt som muligt. For hvad ved vi om de prøver vi udsætter den studerende for? Ved vi om prøven tester de ønskede kompetencer? Hvor pålideligt er det? Hvor stor er den minimalt accepterbare usikkerhedsmargen af resultatet? Det vi primært har arbejdet med, er at: 1. Sikre en sammenhæng imellem uddannelsens overordnede mål og de større prøver. 2. Optimere validiteten af de prøver, vi holder. 3. Gøre prøverne mere pålidelige. 4. Bruge afholdte prøver til kvalitetssikring. De prøveformer vi har arbejdet mest med, er de meget strukturerede prøveformer, som f.eks. stationsprøver og kortsvarsopgaver (multiple choice og lign.), men planlægger at udvide til at omfatte alle de prøver der afholdes på studiet. Desuden har vi udfærdiget en overordnet prøvestrategi som på samme måde som en uddannelses- eller læringsstrategi er styrende for udviklingen. En af forudsætningerne for at lave gode prøver er, at man har nogle klare mål for uddannelsen eller dens delelementer, som prøven kan laves ud fra. Uklare mål giver uklare prøver. Vi har også erfaret at kvaliteten af prøven afhænger af om den enkelte underviser føler en forpligtigelse 13

2 Overvejelser om prøver, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 over for de endelige mål. Vores vilkår er, at mange undervisere bidrager til den samme prøve, og en af de store opgaver er derfor at skabe en fælles forståelse for mål og midler. I det følgende vil jeg forsøge at give en oversigt over hvilke tanker, jeg mener en underviser eller institution kan og bør gøre sig, når man planlægger en prøve. Basale begreber At rette eller udforme en prøve er tid der bruges på resultatanalyse efter et længere eksperiment (undervisning). Som med andre analyser er resultatet afhængigt af metoden og dennes anvendelse. I prøvesammenhæng bruges begreberne validitet; at en prøve måler det den skal måle og reliabilitet; at prøven måler det ønskede på en pålidelig og reproducerbar måde. Det skal understreges, at såvel validitet som reliabilitet ikke er en direkte funktion af hvilken prøveform der vælges, men derimod af hvordan den valgte prøveform udformes, administreres og bedømmes. Validitet Validitet kan deles op i flere underpunkter som er opskrevet i tabel 1. Tabel 1 De 4 mest almindelige aspekter af en prøves validitet Face validity Content validity Construct validity Predictive validity Der findes i litteraturen talrige varianter af denne liste, og der kan argumenteres for, at den skal være længere eller kortere men jeg har udvalgt 4 aspekter af begrebet validitet, da jeg mener de dækker de vigtigste overvejelser om validitet. Hvis man vil undersøge om ens prøve er valid, eller man vil designe en valid prøve, kan man starte med at stille sig selv følgende spørgsmål: 1. Hvordan ser prøven ud ved første øjekast. Hvilken effekt vil prøven have på de studerende? Face validity 2. Dækker jeg indholdet i undervisningen? Content validity 3. Er denne prøve konstrueret, så den giver mig et billede af om de studerende har opnået de ønskede kompetencer? Construct validity 4. Kan denne prøve give mig og den individuelle studerende information om indsatsområder i fremtiden? Predictive validity I eksempel 1 er beskrevet et tænkt undervisningsforløb. I det følgende vil eksemplet være udgangspunkt for de ovenstående spørgsmål. Eksempel 1 Et kursus for 100 studenter på 10 uger omhandler teorien bag og anvendelsen af 4 forskellige metoder. Udgangskompetence for kurset er: Den studerende skal efter endt kursus kunne udvælge, applicere og forsvare brugen af [metoderne] på [relevant materiale]. Undervisningen består af (pr. uge) 2 forelæsninger, 3 eksaminatorietimer med mulighed for diskussion og 3 øvelsestimer. Der er et foreslået læsemateriale på 200 sider og en øvelsesvejledning. Den sidste dag i kurset er der en 3 timers skriftlig eksamen, der igennem mange år har bestået i at beskrive en af de 4 metoder i detaljer. Face validity Der kan argumenteres for at face validity ikke har noget med validitet at gøre. Det er prøvens ansigt udadtil, men giver ingen mening derudover. Grunden til at det er medtaget er at en dårlig face validity kan sende et signal til såvel studenter som fakultet, der kan være obstruerende for en optimal synergi mellem undervisning og prøve. De fleste studenter ville acceptere prøven i eksemplet, fordi den har eksisteret i mange år. Der er sikkert cirkulerende standardbesvarelser, og underviserne er fortrolige med prøveformen og kan med stor sikkerhed sige dette har I brug for til jeres prøve. Der er god enighed omkring niveauet, og det er ikke vanskeligt at rette opgaven. Prøven kan have den effekt på undervisningen at de studerende vælger de (kostbare) øvelsestimer fra, fordi de i stedet bruger tiden på at læse teori. Til evalueringen vil flere studerende måske sige, at de var spild af tid. De studerende, der dumper, kan sige, at lige den metode der blev stillet spørgsmål i, var svær eller ikke deres stærke side. Face validity er en upålidelig faktor, men er vigtigt for et kursus forløb. Prøven i eksemplet har på papiret en lav face validity. Den ikke har forbindelse med udgangskompetencen og en stor del af undervisningen relaterer ikke til prøven. Da det er en etableret prøve, vil den imidlertid ikke give anledning til de store problemer i form af utilfredshed hos studenterne. Som underviser skal man være opmærksom på, at nye prøver kan give usikkerhed og negative reaktioner hos de studerende, og det kan være hæmmende for læringen. En god information omkring prøvens udformning, intention, indhold og sværhedsgrad er derfor nødvendig. En prøve med god face validity er relaterbar til kursets udgangskompetencer og virker relevant for de studerende. Hvis man vil undersøge face validity, skal 14

3 man spørge de studerende før og efter prøven er afholdt om deres opfattelse af prøven. Content validity Vores prøve i eksemplet tester kun en 1/4 del af det mulige vidensområde, og kun på et teoretisk deskriptivt niveau. Det svarer til situation 3 i figur 1. En stor del af undervisningen er øvelser, og omsætning af teori til praksis. Dette berøres ikke i prøven og giver derfor ikke oplysninger om den studerendes evne til at anvende sin viden. Det er umuligt at teste alt og en selektion er altid nødvendig men det er ofte bedre at teste bredt, hvis man ønsker at teste viden. Som i situation 4, figur 1. Her er spørgsmålene eller stikprøverne fordelt bredt i emneområdet. En skematisk metode at etablere content validitet på indholdssiden er blueprinting. Dvs. at man laver en arbejdstegning af sin prøve baseret på vægtningen af indholdet i undervisningen. Den studerende, der har koncentreret sig om det vigtigste, bør også være den, der klarer en prøve godt. Blueprinting kan også anvendes til at få overblik over, hvilket kognitivt niveau der prøves på. I det aktuelle eksempel koncentrerer man sig omkring den deskriptive viden, og har ikke højere kognitive kompetencer som analyse og udvælgelse med. Herved bliver en stor del af kurset ikke testet. Der findes forskellige måder at vurdere sin prøves kognitive niveau på. Blooms taxonomi (1956) (se figur 1) opdeler viden i 6 stigende niveauer eller kompetencer: Deskriptiv viden, forståelse, applikation, analyse, syntese og evaluering. Til disse hører en lang liste af spørgsmål, man kan stille for at prøve disse niveauer. Alternativt og mere simpelt kan man anvende Millers trekant (1990) (se figur 2), som er mere handlingsorienteret med 4 kategorier, der bygger oven på hinanden; Ved, Ved hvordan, Viser hvordan, Gør. Hvis man bruger det i et prøveblueprint bliver det til: Viden, anvendelse af viden, kompetence og performance. Millers trekant kan især være anvendelig i handlingsorienterede fag, hvor en viden skal bruges i en konkret sammenhæng, som f.eks. inden for sundhedsvidenskab. Does Shows How Knows How Knows Figur 2 Millers trekant. (fra Miller GE, The assessment of clinical skills/competence/performance. Academic medicine 1990; 65(9);63-67.) Et blueprint med udgangspunkt i eksempel 1 s udgangskompetence kan se ud som i figur 3. Indhold Niveau/kompetence Metode 1 Metode 2 Metode 3 Metode Figur 1 Skematisk fremstilling af forskellige prøver. Den store cirkel repræsenterer et emneomåde og de små»smileys«, spørgsmål i en prøve. Prøve 1 og 2 vil sjældent være at anbefale. Prøve 3 (en dybere test af et mindre område) kan bruges i kombination med andre. Prøve 4 vil ofte være at foretrække. 4 Viden om metode Udvælge metode Anvende metode Forsvare metode Figur 3: Skematisk prøve blueprint over kurset i eksempel 1 med den afholdte prøve som X. Et dilemma, der kan opstå med content validity, er problemer med at teste viden på et tilstrækkelig højt kognitivt niveau, samtidig med at man dækker kursets vidensindhold på en rationel måde. Den optimale løsning findes ikke men det kan være nødvendigt at kombinere flere prøveformer. F.eks. en praktisk anvendelsesorienteret og en teoretisk faktaorienteret prøve. I det konkrete tilfælde f.eks. en skriftlig kortsvarsprøve X 15

4 Overvejelser om prøver, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 med spørgsmål bredt i de 4 metoder, og en portefølje baseret på øvelserne gennem kurset med fokus på anvendelse. To ting skal prøvestilleren holde sig for øje. Hvis en prøve (og undervisningen) ikke betoner det anvendelsesorienterede, kan den studerende senere få svært ved at anvende en faktaviden i relevante situationer. Hvis der er central viden, som man mener den studerende bør have, kan det være rationelt at teste denne viden i»ren form«, men det bør ikke dominere i en sådan grad at anvendelsesaspektet nedprioriteres af den studerende i læringen. Hvis man vil undersøge sin prøves content validity, bør man holde sit blueprint op imod sit kursus og vurdere om fordelingen, arten og sværhedsgraden af opgaverne er i overensstemmelse med de ønskede udgangskompetencer. Construct validity Prøven i eksemplet tester formentlig det den beder de studerende om: At beskrive. Er prøven konstrueret så den tester de ønskede udgangskompetencer? Det er mindre sandsynligt. Deskriptiv viden har en korrelation med anvendt viden, men ofte ikke så stor som antaget. F.eks. er det flere gange vist inden for faget medicin, at f.eks. deskriptive essay-opgaver korrelerer dårligt med hvordan den studerende kan anvende sin viden i praksis, men at multiple choice-opgaver med fokus på løsning af kliniske scenarier har en god korrelation. Dette skyldes efter min overbevisning ikke prøveformen som sådan, men at den studerende tvinges til at foretage et valg, og ikke blot give en forklaring eller beskrivelse. Jo mere kompleks anvendelsen af viden er, jo vanskeligere er det at forudsige om den student, der kan beskrive en metode i detaljer, også er den, der er bedst til at udvælge og anvende metoden. Hvis man vil validere sin prøve mhp. construct validity, dvs. om prøven der er designet, tester de underliggende strukturer, kan man bruge de samme metoder som når man validerer et spørgeskema. F.eks. udtalelser om relevans af opgaven fra et panel af eksperter inden for fagområdet, afprøvning på relaterede grupper af studenter eller sammenligning med andre prøver der tester det samme. Predictive validitet Kan den afholdte prøve i eksemplet give oplysninger om, hvordan den enkelte studerende vil klare sig fremover f.eks. i et senere kursus, i et erhverv eller som forsker? Forudsætninger er selvfølgelig at kurset og prøven har en relevans. Mener aftager, at det der fokuseres på, er relevant? Prædiktiv validitet kan være svært at vurdere, men kan være relevant at få belyst specielt i forbindelse med større projekter (embedsprøver og specialer). Hvis man vil undersøge prædiktiv validitet, skal man sammenholde resultatet med prøver eller udtalelser længere fremme i studieforløbet eller på aftagerside. Reliabilitet Reliabilitet (pålidelighed) bør altid overvejes, når man vælger sin prøveform og hvordan man vil administrere den. Jo mere, der står på spil for den studerende til prøven, jo mere pålidelig må prøven være. En rimelig fejlmargen kan accepteres ved en primært uddannende (formativ) prøve, men den bør være beskeden ved en afsluttende prøve. Teknisk set er pålidelighed afhængig af 3 ting. Hvor meget der prøves i, hvor mange bedømmere der er, og hvor lang tid, der bruges på det. Helt basalt kan man sige, at jo flere observationer man har jo mere pålidelig bliver prøven. En prøve med 20 spørgsmål vil være mere pålidelig end en med 10 af samme slags. En traditionel mundtlig eksamen skal f.eks. anslagsvis bruge 4 timer på at give samme pålidelighed, som en 2 timers kortsvars skriftlig opgave. Deraf følger at prøveformer, hvor man kan svare på mange spørgsmål pr. tidsenhed er meget pålidelige i forhold til den tid der bruges på det (en af grundene til at multiple choice er så anvendeligt til»populationstestning«). Det er dog vigtigt at huske, at pålidelighed ikke er det samme som validitet. 50 bedømmelser af prøven i eksemplet gør ikke prøven pålidelig til at bedømme andet end at studenten kan beskrive en laboratorieøvelse. Optimalt bedømmes alle spørgsmål ens for alle. Hvis man f.eks. har en prøve med 4 elementer, giver det størst pålidelighed, hvis hvert element bliver bedømt af den samme hos alle studenter, og der i stedet er 4 bedømmere, og deres udsagn kombineres til sidst. Ofte er det modsatte tilfældet: At en students hele præsentation bliver bedømt af en bedømmer,og medstudentens præsentation af en helt anden bedømmer, der måske har andre standarder eller en anden interaktion med studentens arbejde. Hvis man har spørgsmålsspecifikke bedømmere, mindskes»halo-effekten«, dvs. man undgår at et godt eller dårligt besvaret spørgsmål 1 påvirker bedømmelsen af spørgsmål 2. Reliabilitet er ofte en handel man slår af med ressourcer. Jo flere studenter, jo sværere kan det være at give de studerende en pålidelig bedømmelse af f.eks. 20 siders essayopgaver ud fra et spørgsmål. Det ligger i sagens natur, at den samme bedømmer ikke kan bedømme dem alle. Metoder, der kan anvendes her, er dels gennem- 16

5 diskuterede rettenøgler hvor bedømmerne sammen udformer et sæt»regler«eller en rettenøgle, dels at bruge flere bedømmere, jo tættere en student er på»dumpegrænsen«. På lægeuddannelsen ved Syddansk Universitet har vi arbejdet med det første koncept, og vores erfaring er, at det kræver et godt samarbejde mellem bedømmerne før opgaven stilles, men hvis det er til stede, opnås en god interbedømmeroverensstemmelse, og det effektiviserer retningen. Det andet koncept bruger vi også, men mere uformelt men med indførelsen af komplekse prøveformer som f.eks. porteføljeeksamen, vil der være behov for en mere formaliseret tilgang Jo mere kompleks en sag er, jo flere bedømmere kræver det. Et multiple choice spørgsmål kræver kun én bedømmer et speciale måske op til fem, hvis der skal opnås en god pålidelighed. Hvor mange bedømmere der skal til, afhænger dels af deres indbyrdes forskellighed (hawks and doves), og hvordan de interagerer med hinanden. Reliabilitet måles oftest som en Cronbachs alpha eller ANOVA. Dvs. et tal mellem 0 og 1. For en prøve der har stor betydning for den studerende, skal reliabilitetskoefficienten være over 0,8-0,9. Det kan groft oversættes med, at man har en fejlmargen på %. Hvis man ønsker at beregne reliabilitet på sin prøve, anbefales det at kontakte en statistiker. Konklusion Med overgangen til studier og kurser defineret ved udgangskompetencer;»outcome based education«er focus på»outcomebased assessment«forestående. Heri ligger at vi skal holde vores prøver op imod vores udgangskompetencer. Hvis vi skal have prøverne til at arbejde for læringen og bruge dem som mål for vores succes internt og ekstern, er det nødvendigt at indkorporere overvejelser om validitet og reliabilitet i planlægningen, og ikke mindst evalueringen af de prøver, vi afholder. At opnå valide og pålidelige prøver er ikke nødvendigvis afhængig af at opfinde nye prøveformer, men snarere at anvende og kombinere prøveformer til at opnå et så nuanceret billede som muligt. Prøveformen i sig selv er ikke garant for hverken validitet eller reliabilitet. Som tiden udvikler sig tegner der sig et billede af, at betydningen af prøveresultater kan få en (endnu større) betydning for den studerendes fremtidsmuligheder. Formentlig vil vi i fremtiden møde større krav fra såvel studerende som aftagere til de prøver, vi stiller som dokumentation og dom. Kan vi da forsvare at afholde en prøve, som f.eks. kun med 50 % sandsynlighed præcist kan belyse, om den studerende mestrer det testede (dette resultat vil være standard ved 1 times mundtlig eksamen)? Kan vi argumentere for at den prøve, vi holder, virkelig tester den kompetence, vi lover studenter og samfundet at de har, når de forlader vores institution? Disse spørgsmål har selvfølgelig ikke noget enkelt svar. Prøver er tradition, og når de tages op til diskussion, afføder det mange nye spørgsmål om, hvad det at være universitetsstuderende er, og hvad målet med et studie bør være. Denne diskussion er ikke mindre interessant, og tæt forbundet med den måde vi vælger at prøve vores studerende på. Litteratur Bloom, B.S. (Ed.) (1956) Taxonomy of educational objectives: The classification of educational goals: Handbook I, cognitive domain. New York; Toronto: Longmans, Green. Miller GE, The assessment of clinical skills/competence/performance. Academic medicine (1990); 65(9); Schuwirth,L.W. & van der Vleuten,C.P. (2004a). Changing education, changing assessment, changing research? Med Educ 38, Schuwirth,L.W. & van der Vleuten,C.P. (2004c). Different written assessment methods: what can be said about their strengths and weaknesses? Med Educ 38, Noter De to ovenstående artikler af Schuwirth kan anbefales til et overblik over området om reliabilitet og validitet set i relation til forskellige skriftlige prøveformer. Ønskes der en fuldstændig litteraturliste, kan dette fås ved henvendelse til forfatteren. 17

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen Studiets metoder Pia Bøgelund & Søren Hansen Dagsorden 1. Hvad er videnskabelighed? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 2. Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde?

Læs mere

Multiple choice test (MCQ) Multiple mini interview (MMI)

Multiple choice test (MCQ) Multiple mini interview (MMI) OPTAGELSESPROCEDUREN I KVOTE 2 Multiple choice test (MCQ) Multiple mini interview (MMI) d. 22.10.2012 Maria Cecilie Vonsild, projektkoordinator mvonsild@health.sdu.dk Det sundhedsvidenskabelige fakultet,

Læs mere

To prøvevalideringsprojekter fra AU. Lektor Lotte O Neill Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), AU.

To prøvevalideringsprojekter fra AU. Lektor Lotte O Neill Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), AU. To prøvevalideringsprojekter fra AU Lektor Lotte O Neill Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), AU. Hvorfor validitet? Interesse Eksempler på anvendt validitetsteori Prøvevaliditet er fundamental

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

SLP 5 Projektdesign og Statusseminar. Søren Hansen

SLP 5 Projektdesign og Statusseminar. Søren Hansen SLP 5 Projektdesign og Statusseminar Søren Hansen Fremlæggelse af projektplaner 140 og 141 Peters verden Først noget om at være en gruppe Så noget om begrænsningers muligheder En lille historie. Hvad har

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 20 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014 Rettelserne er markeret med understregning. 14. Historisk formidling f. ksamen ændres

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen,

Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, 2015-2016 Antallet af gruppebaserede eksamensforløb ved Aalborg Universitet, hvor du efteråret

Læs mere

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været: Navn DM509, efterår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 3 25,0% 11-15 timer 6 50,0% 16-20 timer 2 16,7% 21-25 timer 1 8,3%

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen?

Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen? Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen? Birgitta Wallstedt Enheden for Uddannelsesudvikling Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Hvad er meningen med kvote 2? Den adgangsgivende

Læs mere

Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015

Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015 Kursusevaluering SIV kinesiske områdestudier forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

University of Copenhagen. GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006

University of Copenhagen. GIS og klima, jord og vand Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006 university of copenhagen University of Copenhagen GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine Publication date: 2006 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema Ledelse af IT, MPG-uddannelsen, E11

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema Ledelse af IT, MPG-uddannelsen, E11 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema Ledelse af IT, MPG-uddannelsen, E11 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Notat vedrørende prøveformer

Notat vedrørende prøveformer Notat vedrørende prøveformer Til brug for diskussion om prøveformer på studienævnsmøde den 1. oktober 2012 har jeg udarbejdet nedenstående liste af de prøveformer, som jeg er bekendt med. Listen og kommentarerne

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst?

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst? 1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? Ingen eller næsten ingen (0-20 %) 1 6,7% Få (21-40 %) 0 0,0% En del (41-60 %) 1 6,7% En stor del (61-80 %) 2 13,3% Alle eller næsten

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Lærervejledning SIDE 1. Grundskole. Undervisningsforløbet Ungdomsbrødet

Lærervejledning SIDE 1. Grundskole. Undervisningsforløbet Ungdomsbrødet Undervisningsforløbet Ungdomsbrødet Undervisningsforløbet er udviklet som et temaforløb, der strækker sig over fem temadage. Forløbet kan anvendes lektionsopdelt, men vil i den form kræve planlægning mht.

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Kommunikation og ledelse, E : Distributionsmail sendt til 30 respondenter : Rykkermail sendt til 24 respondenter

Kommunikation og ledelse, E : Distributionsmail sendt til 30 respondenter : Rykkermail sendt til 24 respondenter Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

Vejledning til e-tests

Vejledning til e-tests Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Vejledning til e-tests Finde og bedømme opgaver Det Sundhedsvidenskabelige fakultet 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vejledning til at finde

Læs mere

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Navn: DM536, E12, introduktion til programmering Dato: :16:03

Navn: DM536, E12, introduktion til programmering Dato: :16:03 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 21 36,2% 11-15 timer 17 29,3% 16-20 timer 15 25,9% 21-25 timer 3 5,2% Over 25 timer 2 3,4%

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Dansk Universitetspædagogisk Netværk konference 29. maj 2009 Martin E. Vigild dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 2 LearningLab DTU, Danmarks

Læs mere

Evaluering af modul 3: Grundlæggende biokemi og bioanalyse, Hold Bio0908, forår 2009

Evaluering af modul 3: Grundlæggende biokemi og bioanalyse, Hold Bio0908, forår 2009 Survey Bio0908 modul 3: Grundlæggende biokemi og bi Forfatter: Karen-Marie Olesen Publiceret: 01-04-2009 18:28:03 Beskrivelse: Evaluering af modul 3: Grundlæggende biokemi og bioanalyse, Hold Bio0908,

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse?

Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Trine Jensen David, Tutorcentret/Endokrinologisk afd., Hvidovre Hospital Definition Evaluering (Den Danske Ordbog):

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 Organisation og ledelse

Kursusevaluering efterår 2013 Organisation og ledelse Kursusevaluering efterår 2013 Organisation og ledelse Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 MFØ/MM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Fagbeskrivelse. Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt

Fagbeskrivelse. Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt Fagbeskrivelse Valgfrit modul: Undersøgelse og rehabilitering af seneskader i relation til idræt Assessment and rehabilitation of tendon injuries - in relation to sport Valgfrit modul - Kandidatuddannelsen

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Evalueringsrapport Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Efterår 2012

Evalueringsrapport Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Efterår 2012 Evalueringsrapport, Psykologi, pædagogik og sundhedskom., 3sem., E2012 Studiemålene i faget: Faget omfatter introduktion til almen psykologi, sundhedspsykologi, pædagogik og sundhedskommunikation. Formålet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Evaluering, Cand.scient.san Integreret kursus i celle, væv, organ, ernæring og metabolisme 0. semester. Foråret Respondenter: 13/31 (42%)

Evaluering, Cand.scient.san Integreret kursus i celle, væv, organ, ernæring og metabolisme 0. semester. Foråret Respondenter: 13/31 (42%) Evaluering, Cand.scient.san Integreret kursus i celle, væv, organ, ernæring og metabolisme 0. semester Respondenter: 13/31 (42%) Spg. 1 - Hvilket hold er du på? Mogens Holst Nissens hold 7 50 % Thomas

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Antal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014

Antal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 beelser: 10.098 Svarprocent: 25% TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 24 11.495 JURA 20 4.539

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

BEDØMMELSESKRITERIER.

BEDØMMELSESKRITERIER. ORDBOG TIL OCN A B BEDØMMELSESKRITERIER. Det kriterie, som skal opfyldes, for at læringsresultatet er opnået. Alle bedømmelseskriterier i et læringsresultat skal være opfyldt for at deltageren kan få point

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere