Overvejelser om prøver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvejelser om prøver"

Transkript

1 Overvejelser om prøver Anne Lindebo Holm, læge og klinisk lektor, Enheden for Uddannelsesudvikling, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet. Anne Lindebo Holm, læge og klinisk lektor, Enheden for Uddannelsesudvikling, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet,. Anne Lindebo Holms primære arbejdsområder inden for uddannelse er prøver. Hun har blandt andet udformet en ny lægevidenskabelig kandidateksamen efter OSCE princippet (objective structured clinical examination). Hendes nuværende arbejdsområde er kvalitetssikring af prøver og indarbejdning af en samlet prøvestrategi på medicinstudiet. Når tiden tillader det, læser hun Master of Medical Education på University of Dundee. Prøver og deres resultater er i stigende grad i søgelyset. Både som en del af uddannelsen for den studerende, men også som dokumentation for institutionens arbejde. Heraf følger, at man må gøre sig nogle overvejelser over hvor sikker man kan være på at bedømmelsen både er pålidelig, og reelt fortæller os noget om det vi måler på. Denne artikel vil gennemgå nogle tanker man som underviser eller studie bør gøre sig i den forbindelse. Der findes ingen perfekte løsninger eller prøveformer, men basale overvejelser kan medvirke til et øget udbytte af eksamen og det der ligner for såvel studerende som institution. At afholde prøve eller eksamen er en del af de fleste studier og undervisningsforløb. Prøver på universitetsniveau er sjældent væsentlige emner i den offentlige debat. Det er forfatterens indtryk, at på mange studier lever måden der holdes prøver på, sit stille uforstyrrede liv. Prøverne har ikke i samme omfang som undervisningsmetoderne været fokuspunkt for ændringer. Udgangspunktet for denne artikel er, at prøver er nødvendige, et middel til læring og en ofte uudnyttet res- source til kvalitetssikring. Vi bruger prøver til at sikre og dokumentere at den studerende har opnået de ønskede mål. Prøverne signalerer hvad uddannelsen værdisætter. For den studerende kan resultatet være bestemmende for hans eller hendes fremtidsmuligheder. Med dette følger, at man som institution eller underviser må gøre sig nogle tanker om de prøver, man afholder. Prøver er ressourcekrævende og store dele af en universitetsundervisers tid kan gå med at deltage i opgaveretning og eksamensafholdelse. På medicinstudiet på Syddansk Universitet har vi igennem et stykke tid arbejdet med at gøre dette tidsforbrug så udbytterigt som muligt. For hvad ved vi om de prøver vi udsætter den studerende for? Ved vi om prøven tester de ønskede kompetencer? Hvor pålideligt er det? Hvor stor er den minimalt accepterbare usikkerhedsmargen af resultatet? Det vi primært har arbejdet med, er at: 1. Sikre en sammenhæng imellem uddannelsens overordnede mål og de større prøver. 2. Optimere validiteten af de prøver, vi holder. 3. Gøre prøverne mere pålidelige. 4. Bruge afholdte prøver til kvalitetssikring. De prøveformer vi har arbejdet mest med, er de meget strukturerede prøveformer, som f.eks. stationsprøver og kortsvarsopgaver (multiple choice og lign.), men planlægger at udvide til at omfatte alle de prøver der afholdes på studiet. Desuden har vi udfærdiget en overordnet prøvestrategi som på samme måde som en uddannelses- eller læringsstrategi er styrende for udviklingen. En af forudsætningerne for at lave gode prøver er, at man har nogle klare mål for uddannelsen eller dens delelementer, som prøven kan laves ud fra. Uklare mål giver uklare prøver. Vi har også erfaret at kvaliteten af prøven afhænger af om den enkelte underviser føler en forpligtigelse 13

2 Overvejelser om prøver, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 over for de endelige mål. Vores vilkår er, at mange undervisere bidrager til den samme prøve, og en af de store opgaver er derfor at skabe en fælles forståelse for mål og midler. I det følgende vil jeg forsøge at give en oversigt over hvilke tanker, jeg mener en underviser eller institution kan og bør gøre sig, når man planlægger en prøve. Basale begreber At rette eller udforme en prøve er tid der bruges på resultatanalyse efter et længere eksperiment (undervisning). Som med andre analyser er resultatet afhængigt af metoden og dennes anvendelse. I prøvesammenhæng bruges begreberne validitet; at en prøve måler det den skal måle og reliabilitet; at prøven måler det ønskede på en pålidelig og reproducerbar måde. Det skal understreges, at såvel validitet som reliabilitet ikke er en direkte funktion af hvilken prøveform der vælges, men derimod af hvordan den valgte prøveform udformes, administreres og bedømmes. Validitet Validitet kan deles op i flere underpunkter som er opskrevet i tabel 1. Tabel 1 De 4 mest almindelige aspekter af en prøves validitet Face validity Content validity Construct validity Predictive validity Der findes i litteraturen talrige varianter af denne liste, og der kan argumenteres for, at den skal være længere eller kortere men jeg har udvalgt 4 aspekter af begrebet validitet, da jeg mener de dækker de vigtigste overvejelser om validitet. Hvis man vil undersøge om ens prøve er valid, eller man vil designe en valid prøve, kan man starte med at stille sig selv følgende spørgsmål: 1. Hvordan ser prøven ud ved første øjekast. Hvilken effekt vil prøven have på de studerende? Face validity 2. Dækker jeg indholdet i undervisningen? Content validity 3. Er denne prøve konstrueret, så den giver mig et billede af om de studerende har opnået de ønskede kompetencer? Construct validity 4. Kan denne prøve give mig og den individuelle studerende information om indsatsområder i fremtiden? Predictive validity I eksempel 1 er beskrevet et tænkt undervisningsforløb. I det følgende vil eksemplet være udgangspunkt for de ovenstående spørgsmål. Eksempel 1 Et kursus for 100 studenter på 10 uger omhandler teorien bag og anvendelsen af 4 forskellige metoder. Udgangskompetence for kurset er: Den studerende skal efter endt kursus kunne udvælge, applicere og forsvare brugen af [metoderne] på [relevant materiale]. Undervisningen består af (pr. uge) 2 forelæsninger, 3 eksaminatorietimer med mulighed for diskussion og 3 øvelsestimer. Der er et foreslået læsemateriale på 200 sider og en øvelsesvejledning. Den sidste dag i kurset er der en 3 timers skriftlig eksamen, der igennem mange år har bestået i at beskrive en af de 4 metoder i detaljer. Face validity Der kan argumenteres for at face validity ikke har noget med validitet at gøre. Det er prøvens ansigt udadtil, men giver ingen mening derudover. Grunden til at det er medtaget er at en dårlig face validity kan sende et signal til såvel studenter som fakultet, der kan være obstruerende for en optimal synergi mellem undervisning og prøve. De fleste studenter ville acceptere prøven i eksemplet, fordi den har eksisteret i mange år. Der er sikkert cirkulerende standardbesvarelser, og underviserne er fortrolige med prøveformen og kan med stor sikkerhed sige dette har I brug for til jeres prøve. Der er god enighed omkring niveauet, og det er ikke vanskeligt at rette opgaven. Prøven kan have den effekt på undervisningen at de studerende vælger de (kostbare) øvelsestimer fra, fordi de i stedet bruger tiden på at læse teori. Til evalueringen vil flere studerende måske sige, at de var spild af tid. De studerende, der dumper, kan sige, at lige den metode der blev stillet spørgsmål i, var svær eller ikke deres stærke side. Face validity er en upålidelig faktor, men er vigtigt for et kursus forløb. Prøven i eksemplet har på papiret en lav face validity. Den ikke har forbindelse med udgangskompetencen og en stor del af undervisningen relaterer ikke til prøven. Da det er en etableret prøve, vil den imidlertid ikke give anledning til de store problemer i form af utilfredshed hos studenterne. Som underviser skal man være opmærksom på, at nye prøver kan give usikkerhed og negative reaktioner hos de studerende, og det kan være hæmmende for læringen. En god information omkring prøvens udformning, intention, indhold og sværhedsgrad er derfor nødvendig. En prøve med god face validity er relaterbar til kursets udgangskompetencer og virker relevant for de studerende. Hvis man vil undersøge face validity, skal 14

3 man spørge de studerende før og efter prøven er afholdt om deres opfattelse af prøven. Content validity Vores prøve i eksemplet tester kun en 1/4 del af det mulige vidensområde, og kun på et teoretisk deskriptivt niveau. Det svarer til situation 3 i figur 1. En stor del af undervisningen er øvelser, og omsætning af teori til praksis. Dette berøres ikke i prøven og giver derfor ikke oplysninger om den studerendes evne til at anvende sin viden. Det er umuligt at teste alt og en selektion er altid nødvendig men det er ofte bedre at teste bredt, hvis man ønsker at teste viden. Som i situation 4, figur 1. Her er spørgsmålene eller stikprøverne fordelt bredt i emneområdet. En skematisk metode at etablere content validitet på indholdssiden er blueprinting. Dvs. at man laver en arbejdstegning af sin prøve baseret på vægtningen af indholdet i undervisningen. Den studerende, der har koncentreret sig om det vigtigste, bør også være den, der klarer en prøve godt. Blueprinting kan også anvendes til at få overblik over, hvilket kognitivt niveau der prøves på. I det aktuelle eksempel koncentrerer man sig omkring den deskriptive viden, og har ikke højere kognitive kompetencer som analyse og udvælgelse med. Herved bliver en stor del af kurset ikke testet. Der findes forskellige måder at vurdere sin prøves kognitive niveau på. Blooms taxonomi (1956) (se figur 1) opdeler viden i 6 stigende niveauer eller kompetencer: Deskriptiv viden, forståelse, applikation, analyse, syntese og evaluering. Til disse hører en lang liste af spørgsmål, man kan stille for at prøve disse niveauer. Alternativt og mere simpelt kan man anvende Millers trekant (1990) (se figur 2), som er mere handlingsorienteret med 4 kategorier, der bygger oven på hinanden; Ved, Ved hvordan, Viser hvordan, Gør. Hvis man bruger det i et prøveblueprint bliver det til: Viden, anvendelse af viden, kompetence og performance. Millers trekant kan især være anvendelig i handlingsorienterede fag, hvor en viden skal bruges i en konkret sammenhæng, som f.eks. inden for sundhedsvidenskab. Does Shows How Knows How Knows Figur 2 Millers trekant. (fra Miller GE, The assessment of clinical skills/competence/performance. Academic medicine 1990; 65(9);63-67.) Et blueprint med udgangspunkt i eksempel 1 s udgangskompetence kan se ud som i figur 3. Indhold Niveau/kompetence Metode 1 Metode 2 Metode 3 Metode Figur 1 Skematisk fremstilling af forskellige prøver. Den store cirkel repræsenterer et emneomåde og de små»smileys«, spørgsmål i en prøve. Prøve 1 og 2 vil sjældent være at anbefale. Prøve 3 (en dybere test af et mindre område) kan bruges i kombination med andre. Prøve 4 vil ofte være at foretrække. 4 Viden om metode Udvælge metode Anvende metode Forsvare metode Figur 3: Skematisk prøve blueprint over kurset i eksempel 1 med den afholdte prøve som X. Et dilemma, der kan opstå med content validity, er problemer med at teste viden på et tilstrækkelig højt kognitivt niveau, samtidig med at man dækker kursets vidensindhold på en rationel måde. Den optimale løsning findes ikke men det kan være nødvendigt at kombinere flere prøveformer. F.eks. en praktisk anvendelsesorienteret og en teoretisk faktaorienteret prøve. I det konkrete tilfælde f.eks. en skriftlig kortsvarsprøve X 15

4 Overvejelser om prøver, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2006 med spørgsmål bredt i de 4 metoder, og en portefølje baseret på øvelserne gennem kurset med fokus på anvendelse. To ting skal prøvestilleren holde sig for øje. Hvis en prøve (og undervisningen) ikke betoner det anvendelsesorienterede, kan den studerende senere få svært ved at anvende en faktaviden i relevante situationer. Hvis der er central viden, som man mener den studerende bør have, kan det være rationelt at teste denne viden i»ren form«, men det bør ikke dominere i en sådan grad at anvendelsesaspektet nedprioriteres af den studerende i læringen. Hvis man vil undersøge sin prøves content validity, bør man holde sit blueprint op imod sit kursus og vurdere om fordelingen, arten og sværhedsgraden af opgaverne er i overensstemmelse med de ønskede udgangskompetencer. Construct validity Prøven i eksemplet tester formentlig det den beder de studerende om: At beskrive. Er prøven konstrueret så den tester de ønskede udgangskompetencer? Det er mindre sandsynligt. Deskriptiv viden har en korrelation med anvendt viden, men ofte ikke så stor som antaget. F.eks. er det flere gange vist inden for faget medicin, at f.eks. deskriptive essay-opgaver korrelerer dårligt med hvordan den studerende kan anvende sin viden i praksis, men at multiple choice-opgaver med fokus på løsning af kliniske scenarier har en god korrelation. Dette skyldes efter min overbevisning ikke prøveformen som sådan, men at den studerende tvinges til at foretage et valg, og ikke blot give en forklaring eller beskrivelse. Jo mere kompleks anvendelsen af viden er, jo vanskeligere er det at forudsige om den student, der kan beskrive en metode i detaljer, også er den, der er bedst til at udvælge og anvende metoden. Hvis man vil validere sin prøve mhp. construct validity, dvs. om prøven der er designet, tester de underliggende strukturer, kan man bruge de samme metoder som når man validerer et spørgeskema. F.eks. udtalelser om relevans af opgaven fra et panel af eksperter inden for fagområdet, afprøvning på relaterede grupper af studenter eller sammenligning med andre prøver der tester det samme. Predictive validitet Kan den afholdte prøve i eksemplet give oplysninger om, hvordan den enkelte studerende vil klare sig fremover f.eks. i et senere kursus, i et erhverv eller som forsker? Forudsætninger er selvfølgelig at kurset og prøven har en relevans. Mener aftager, at det der fokuseres på, er relevant? Prædiktiv validitet kan være svært at vurdere, men kan være relevant at få belyst specielt i forbindelse med større projekter (embedsprøver og specialer). Hvis man vil undersøge prædiktiv validitet, skal man sammenholde resultatet med prøver eller udtalelser længere fremme i studieforløbet eller på aftagerside. Reliabilitet Reliabilitet (pålidelighed) bør altid overvejes, når man vælger sin prøveform og hvordan man vil administrere den. Jo mere, der står på spil for den studerende til prøven, jo mere pålidelig må prøven være. En rimelig fejlmargen kan accepteres ved en primært uddannende (formativ) prøve, men den bør være beskeden ved en afsluttende prøve. Teknisk set er pålidelighed afhængig af 3 ting. Hvor meget der prøves i, hvor mange bedømmere der er, og hvor lang tid, der bruges på det. Helt basalt kan man sige, at jo flere observationer man har jo mere pålidelig bliver prøven. En prøve med 20 spørgsmål vil være mere pålidelig end en med 10 af samme slags. En traditionel mundtlig eksamen skal f.eks. anslagsvis bruge 4 timer på at give samme pålidelighed, som en 2 timers kortsvars skriftlig opgave. Deraf følger at prøveformer, hvor man kan svare på mange spørgsmål pr. tidsenhed er meget pålidelige i forhold til den tid der bruges på det (en af grundene til at multiple choice er så anvendeligt til»populationstestning«). Det er dog vigtigt at huske, at pålidelighed ikke er det samme som validitet. 50 bedømmelser af prøven i eksemplet gør ikke prøven pålidelig til at bedømme andet end at studenten kan beskrive en laboratorieøvelse. Optimalt bedømmes alle spørgsmål ens for alle. Hvis man f.eks. har en prøve med 4 elementer, giver det størst pålidelighed, hvis hvert element bliver bedømt af den samme hos alle studenter, og der i stedet er 4 bedømmere, og deres udsagn kombineres til sidst. Ofte er det modsatte tilfældet: At en students hele præsentation bliver bedømt af en bedømmer,og medstudentens præsentation af en helt anden bedømmer, der måske har andre standarder eller en anden interaktion med studentens arbejde. Hvis man har spørgsmålsspecifikke bedømmere, mindskes»halo-effekten«, dvs. man undgår at et godt eller dårligt besvaret spørgsmål 1 påvirker bedømmelsen af spørgsmål 2. Reliabilitet er ofte en handel man slår af med ressourcer. Jo flere studenter, jo sværere kan det være at give de studerende en pålidelig bedømmelse af f.eks. 20 siders essayopgaver ud fra et spørgsmål. Det ligger i sagens natur, at den samme bedømmer ikke kan bedømme dem alle. Metoder, der kan anvendes her, er dels gennem- 16

5 diskuterede rettenøgler hvor bedømmerne sammen udformer et sæt»regler«eller en rettenøgle, dels at bruge flere bedømmere, jo tættere en student er på»dumpegrænsen«. På lægeuddannelsen ved Syddansk Universitet har vi arbejdet med det første koncept, og vores erfaring er, at det kræver et godt samarbejde mellem bedømmerne før opgaven stilles, men hvis det er til stede, opnås en god interbedømmeroverensstemmelse, og det effektiviserer retningen. Det andet koncept bruger vi også, men mere uformelt men med indførelsen af komplekse prøveformer som f.eks. porteføljeeksamen, vil der være behov for en mere formaliseret tilgang Jo mere kompleks en sag er, jo flere bedømmere kræver det. Et multiple choice spørgsmål kræver kun én bedømmer et speciale måske op til fem, hvis der skal opnås en god pålidelighed. Hvor mange bedømmere der skal til, afhænger dels af deres indbyrdes forskellighed (hawks and doves), og hvordan de interagerer med hinanden. Reliabilitet måles oftest som en Cronbachs alpha eller ANOVA. Dvs. et tal mellem 0 og 1. For en prøve der har stor betydning for den studerende, skal reliabilitetskoefficienten være over 0,8-0,9. Det kan groft oversættes med, at man har en fejlmargen på %. Hvis man ønsker at beregne reliabilitet på sin prøve, anbefales det at kontakte en statistiker. Konklusion Med overgangen til studier og kurser defineret ved udgangskompetencer;»outcome based education«er focus på»outcomebased assessment«forestående. Heri ligger at vi skal holde vores prøver op imod vores udgangskompetencer. Hvis vi skal have prøverne til at arbejde for læringen og bruge dem som mål for vores succes internt og ekstern, er det nødvendigt at indkorporere overvejelser om validitet og reliabilitet i planlægningen, og ikke mindst evalueringen af de prøver, vi afholder. At opnå valide og pålidelige prøver er ikke nødvendigvis afhængig af at opfinde nye prøveformer, men snarere at anvende og kombinere prøveformer til at opnå et så nuanceret billede som muligt. Prøveformen i sig selv er ikke garant for hverken validitet eller reliabilitet. Som tiden udvikler sig tegner der sig et billede af, at betydningen af prøveresultater kan få en (endnu større) betydning for den studerendes fremtidsmuligheder. Formentlig vil vi i fremtiden møde større krav fra såvel studerende som aftagere til de prøver, vi stiller som dokumentation og dom. Kan vi da forsvare at afholde en prøve, som f.eks. kun med 50 % sandsynlighed præcist kan belyse, om den studerende mestrer det testede (dette resultat vil være standard ved 1 times mundtlig eksamen)? Kan vi argumentere for at den prøve, vi holder, virkelig tester den kompetence, vi lover studenter og samfundet at de har, når de forlader vores institution? Disse spørgsmål har selvfølgelig ikke noget enkelt svar. Prøver er tradition, og når de tages op til diskussion, afføder det mange nye spørgsmål om, hvad det at være universitetsstuderende er, og hvad målet med et studie bør være. Denne diskussion er ikke mindre interessant, og tæt forbundet med den måde vi vælger at prøve vores studerende på. Litteratur Bloom, B.S. (Ed.) (1956) Taxonomy of educational objectives: The classification of educational goals: Handbook I, cognitive domain. New York; Toronto: Longmans, Green. Miller GE, The assessment of clinical skills/competence/performance. Academic medicine (1990); 65(9); Schuwirth,L.W. & van der Vleuten,C.P. (2004a). Changing education, changing assessment, changing research? Med Educ 38, Schuwirth,L.W. & van der Vleuten,C.P. (2004c). Different written assessment methods: what can be said about their strengths and weaknesses? Med Educ 38, Noter De to ovenstående artikler af Schuwirth kan anbefales til et overblik over området om reliabilitet og validitet set i relation til forskellige skriftlige prøveformer. Ønskes der en fuldstændig litteraturliste, kan dette fås ved henvendelse til forfatteren. 17

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Vurdering af egenskaber hos kliniske måleredskaber. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. 14. 16. december

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Vejledning til e-tests

Vejledning til e-tests Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Vejledning til e-tests Finde og bedømme opgaver Det Sundhedsvidenskabelige fakultet 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vejledning til at finde

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Evaluering på AAU HVAD EVALUERES? Semester Kursus. Underviser Vejleder- og projektforløb

Evaluering på AAU HVAD EVALUERES? Semester Kursus. Underviser Vejleder- og projektforløb Databaser Undervisningsgangen har til formål, at give de studerende en forståelse for, hvad databaser er og hvad de kan bidrage med. Dette gøres ved at afprøve simple databaser i Word og på nettet. På

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Trivselsundersøgelse n n og e-designer: Landskronagade 6-7 København Ø T 6 6 F 6 6 99 Indholdsfortegnelse Indledning... Metode... Trivselsanalyse for design... 7 Styrker og indsatsområder... 9 Hold. gang...

Læs mere

2Fish projekt Inddragelse af fiskeriets servicefag i erhvervsuddannelsessystemet

2Fish projekt Inddragelse af fiskeriets servicefag i erhvervsuddannelsessystemet Kursusmodul til 2Fish projekt Inddragelse af fiskeriets servicefag i erhvervsuddannelsessystemet Kursustitel: Undervisningstype: Rammer for undervisningen: Erhvervslovgivning for virksomheder inden for

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Vurdering af kvalitative artikler

Vurdering af kvalitative artikler Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Yderst relevant i forhold til den fokus der er på styring af

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006 Syddansk Universitet Lægeuddannelsens egnede, måske egnede og uegnede Hvordan identificeres de? Udvælgelse, godkendelse og frasortering er temaet for

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere