Når ofre ikke søger hjælp
|
|
- Eva Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor? Psykotraumatologi Af Marianne Lyngby Erkendelsen af risikoen for massive negative følgevirkninger efter voldtægt som fx depression, PTSD, angst og relationsproblemer har medført, at man inden for det offentlige i Danmark laver tiltag for at værne om voldtægtsramtes rettigheder. Siden 1990 erne er der blevet brugt ressourcer på offentlige hjælpetilbud, der har til formål at imødekomme voldtægtsramtes behov (Hallman, 1997). De akutte offentlige tilbud er samlet på Centre for Voldtægtsofre rundt om i landet. Her får voldtægtsramte tilbudt medicinsk hjælp og samtaler med henblik på psykologisk og social støtte. De får også en valgfri mulighed for at politianmelde voldtægten og få lavet en retsmedicinsk undersøgelse. I løbet af det første halve år efter voldtægten kan voldtægtsramte desuden ved henvendelse til egen læge få tilskud via sygesikringsordningen til tolv psykologsamtaler. Selv om undersøgelser viser, at så mange som 2000 kvinder bliver tvunget til sex hvert år, er der kun omkring 500, der melder overgrebet til politiet (Balvig og Kyvsgaard, 2006). Lidt flere søger hjælp i et af Danmarks otte Centre for Voldtægtsofre. Der er ikke nogen danske undersøgelser, der præcist definerer, hvorfor der ikke er flere, som gør brug af hjælpetilbuddene eller anmelder voldtægten til politiet. En undersøgelse I samarbejde med Center for Voldtægtsofre i Århus har jeg gennemført en undersøgelse (Lyngby, 2009), hvori formålet er at identificere eventuelle barrierer for at søge hjælp efter voldtægt. Undersøgelsen bygger på dybdegående interview af 11 voldtægtsramte personer, som ikke har søgt hjælp hos det offentlige, umiddelbart efter at voldtægten skete eller politianmeldt voldtægten. Første skridt i undersøgelsen var at overvinde selve den barriere at få voldtægtsramte i tale. Det var svært at finde interviewpersoner til undersøgelsen, og det bekræfter en hypotese om, at det at have været udsat for voldtægt er noget, de ramte nødig taler om. Selv om jeg i udgangspunktet ønskede at inkludere personer, der har været udsat for alle former og grader af seksuel tvang, havde de interviewpersoner, der meldte sig, alle været udsat for overgreb med oral, vaginal eller anal indtrængen. Interviewpersonerne er alle kvinder og stammer fra vestligt orienterede kulturer. Alle været udsat for voldtægt, før de fyldte 30 år. Spørgsmålet om, hvorvidt der er særlige barrierer blandt mænd, ældre eller blandt ikke-vestlige kulturer, bliver derfor desværre ikke berørt i undersøgelsen. Barrierer for at søge hjælp Interviewundersøgelsen viste, at ni ud af elleve interviewpersoner har oplevet barrierer for at henvende sig til det offentlige. Disse ni kvinder har alle haft langvarige negative følgevirkninger og vurderede på interviewtidspunktet, at de kunne have draget nytte af at få hjælp. Der er flere forhold, der har spillet ind på, at disse kvinder ikke har henvendt sig til offentlige myndigheder. Fx var der en udpræget tendens til, at de havde negative forventninger til retssystemet. Disse forventninger har både været en barriere i forhold til politianmeldelse og at søge hjælp, idet det offentlige generelt er blevet forbundet med politianmeldelse. Specifikt i forhold til politianmeldelse er det også en barriere, at de voldtægtsramte umiddelbart efter voldtægten har været optaget af andre forhold og hensyn end gerningsmandens straf, hvilket de opfattede som det primære fokus inden for retssystemet. Flere fortalte, at de først og fremmest havde brug for forståelse og trøst. Den primære barriere for at søge hjælp eller politianmelde voldtægt er imidlertid, at de dengang tolkede voldtægtshændelsen på en måde, så den vakte følelser som skyld, skam, frygt og håbløshed. Det medførte, at de efterfølgende har følt et behov for at holde voldtægten skjult for deres omgivelser og har forsøgt at ignorere, at den skete. Fortielsen skete for disse ni kvinders vedkommende dermed ikke blot over for politi og 8 Psykolog nyt
2 FAKTA Rapporten bag Rapporten Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt kan bestilles på Center for Voldtægtsofre, Århus. Pris: 100 kr. Psykolog nyt
3 offentlige hjælpeinstanser, men også over for familie, venner og bekendte. Perioden, hvor de voldtægtsramte gik alene med oplevelsen, strakte sig fra alt mellem nogle måneder og op til 15 år. Jane har været udsat for voldtægt af en fyr, hun havde talt med flere gange i byen, og som en aften tilbød hende et lift hjem. Hun udtrykte meget klart i interviewet, hvordan hun siden hen forsøgte at undgå at beskæftige sig med hændelsen: Jeg valgte simpelt hen bare at lade være med at tænke på det ( ) prøvede at glemme det, der var sket ( ) Hvis jeg kunne gemme det væk og ikke tænke på det ( ) så er det jo, som om det aldrig er sket. Men nu hvor jeg tænker på det, erkender det og ved, det er sket, så bliver jeg jo nødt til at leve med det som en uheldig ting, der er sket for mig. (Jane, 22 år) Denne tendens til at undgå at beskæftige sig med voldtægten skete helt automatisk, og umiddelbart efter at voldtægten var sket. Det er ikke ensbetydende med, at denne måde at reagere på er kendetegnende for alle kvinder, der har været udsat for voldtægt og ikke har søgt hjælp. Det er de to resterende interviewpersoner et eksempel på, idet de ikke har haft udprægede negative følgevirkninger efter voldtægten, og de har i øvrigt talt med udvalgte venner og bekendte om hændelsen. Ikke desto mindre indikerer de ni interviewpersoner, der har undgået at beskæftige sig med voldtægten, at der findes en gruppe voldtægtsramte, som ikke er i stand til at søge hjælp efter en voldtægt, selv om de kunne drage nytte af det. Undgående mestring Undersøgelsen efterlader således det indtryk, at den primære barriere for, at voldtægtsramte søger hjælp eller politianmelder voldtægt, er det, man i psykologisk terminologi kan kalde undgående mestring. Inden for psykotraumotologien betragter man denne reaktion som et muligt symptom på, at en person er i gang med at udvikle en posttraumatisk belastningsreaktion. Det er derfor ikke så mærkeligt, at netop de interviewpersoner, der reagerede på denne måde, havde udviklet negative reak tionsmønstre. Begrebet undgående mestring benyttes i den kognitivistiske forståelsesramme, der er fremherskende inden for store dele af psykotraumatologien og ligeledes inden for det offentlige behandlingssystem i Danmark. Her ser man på individets reaktioner, og hvordan tanker, følelser og reaktioner hænger sammen. De voldtægtsramtes forståelse af hændelsesforløbet antages at have konsekvenser for, hvilke følelser der aktiveres, og hvordan personens tryghedsskabende skemaer om sig selv og omverden efterfølgende fungerer. Disse attribueringer og 10 Psykolog nyt
4 Skema 1 Voldtægt skemaer er påvirket af omgivelsernes måder at forstå den voldsomme begivenhed - både som fænomen før den sker, og konkret efter den er sket. Denne forståelse giver god mening for interviewundersøgelsens resultater, idet de voldtægtsramte med undgående mestring forklarede voldtægten på måder, så undgåelse blev den oplagte reaktion på hændelsen. I Skema 1 vises, hvilke attribueringer der medførte den undgående mestring for de voldtægtsramte kvinder. Behandlingen af den voldtægtsramte og forebyggelsen af en invaliderende posttraumatisk belastningsreaktion sker dermed ved bearbejdning af disse skemaer og attribueringer. Denne behandling, forebyggelse og hjælp forudsætter imidlertid, at de voldtægtsramte henvender sig for at få hjælp. Hvordan motiveres voldtægtsramte med en undgående mestringsstil til at søge behandling? På trods af det kognitivistiske paradigmes forklaringsmodeller for undgående mestring er den imidlertid endt ved et dødt punkt, når det handler om at motivere folk med undgående mestring til at søge hjælp. Et stort problem, idet denne gruppe netop udviser et symptom på, at de er i gang med at udvikle negative følgevirkninger. Det ser ud til, at der er behov for et bredere perspektiv på samspillet mellem traumatiserede og et større institutionelt system, end kognitivismens individfokus umiddelbart lægger op til. Tænker ikke på episoden som voldtægt, selvom den opleves ubehageligt Søger forklaring på hvad der er sket I de forstillinger den voldtægtsramte har om sex og voldtægt Skyldfølelse I den voldtægtsramtes billede af sig selv som person Bekræfter negativt selvbillede Tænker på episoden som voldtægt Frygt for gerningsmanden eller konsekvenserne af at fortælle om hændelsen Forsøger at undgå at tænke på eller tale om voldtægten Nøglen til at hjælpe flere I den forbindelse kan Hobfolls teori fra 1998 om ressourceorientering gøre stor nytte. Ifølge Hobfoll er mennesker motiveret af at vinde og beskytte ressourcer, der fremmer individets eller gruppens overlevelse, og har dermed paralleller til evolutionsteorien. Ressourcer kan ifølge Hobfoll både være objekter, omstændigheder, energi og mere personlige forhold som fx kognition. Hobfoll mener også, at fysiske og sociale omstændigheder er ressourcer for individer. Disse ressourcer vil have indflydelse på mestringsstil i forbindelse med stressende begivenheder som fx voldtægt. En konsekvens af, at individer motiveres af at vinde ressourcer, er, at de kæmper hele livet igennem for at bevare dem. På den måde forekommer der en livslang adaptationsproces, og man kan i den forbindelse være involveret i ressourcevindingsog ressourcetabscykler. Der er således risiko for, at ressourcesvage fortsat taber ressourcer. Et ressourcetab i form af voldtægt vil i forlængelse af denne tankegang ofte ramme dem, som i forvejen er ressourcesvage (Hobfoll, 1998). I hvert fald var der i undersøgelsen en tendens til, at de, som ikke havde ressourcer til andet end at reagere defensivt i kraft af en undgående mestringsstil, bevægede sig yderligere ud i en ressourcetabscyklus. Flere af de voldtægtsramte gav derfor udtryk for, at de på voldtægtstidspunktet ikke blot havde behov for at håndtere voldtægten, men deres livssituation i det hele taget. Anna på 28 år havde som 14-årig været udsat for voldtægt af hendes første kæreste. Hun blev ca. et år efter voldtægten sendt til sundhedsplejerske, fordi en lærer var bekymret for, om hun havde spisevægring. Hun havde siden voldtægten haft konstant ondt i maven og havde derfor mistet appetitten. Jeg kan huske, hvordan jeg ønskede, hun skulle spørge men jeg sagde jo heller ikke noget selv. Jeg tror lige, jeg håbede så, nu er der nogen, der kan tage hånd om det på en eller anden måde. Jeg ved ikke, om jeg tænkte sådan på voldtægten specifikt. Det var mere, at nogen tog fat i mig på en eller anden måde. (Anna, 28 år) I Annas tilfælde manglede hun forud for voldtægten ressourcer i form af oplysning om, hvad sex og voldtægt indebærer, samtidig med at hun til tider var noget ensom. Ressourcetabet fortsatte, efter at voldtægten var sket, i kraft af at hændelsen forstyrrede hendes spisevaner. Dermed blev voldtægten et af flere problemer for Anna. Ikke desto mindre gjorde det sig gældende for mange af de Psykolog nyt
5 voldtægtsramte med undgående mestringsstil, at de efter en periode med reorientering havde etableret ressourcer til at opsøge hjælp og arbejde med deres problemstilling. Enten i frivillige hjælpetilbud, eller hvis de havde arbejdet terapeutisk i andre sammenhænge. Det så ud til, at de kunne søge hjælp senere, fordi de kom ind i ressourcevindingscykler eller kunne se, at der var flere ressourcemæssige omkostninger ved at lade de psykologiske følgevirkninger udvikle sig. Denne proces tog imidlertid flere år for de flestes vedkommende, men var i alle disse tilfælde forudsætningen for, at de havde overskud til at deltage i interviewundersøgelsen. Forebyggelse af undgående mestring Det ser altså ud til, at når en person ikke søger hjælp efter at have været udsat for voldtægt, kan der være to forklaringsmuligheder. Måske har den voldtægtsramte ikke behov for professionel hjælp efter hændelsen, men har styrke til at komme sig over den ubehagelige oplevelser selv og ved at gøre brug af sit netværk. Denne interviewundersøgelse gør det imidlertid klart, at der også findes voldtægtsramte, som undlader at søge hjælp, fordi de mangler ressourcer til at søge hjælp og politianmelde voldtægten, umiddelbart efter den er sket. I undersøgelsen viste det sig, at de ressourcer, som de voldtægtsramte i den sidstnævnte gruppe så ud til at mangle, var et sundt selvværd samt viden om og nuancering af holdninger til sex og voldtægt. Det gælder både holdninger til, hvad voldtægt er, hvem der er skyld i det, og hvordan procedurerne er, når man søger hjælp for eller anmelder voldtægt. Holdninger til sex og voldtægt skabes dels ved hjælp af dynamikker i nære rela tioner og via information om sex og voldtægt. En sådan nuancering i befolkningen som helhed ville sandsynligvis gøre det nemmere for voldtægtsramte at bede om hjælp, idet de så ville møde en mindre stigmatisering og skyldspålæggelse. Det ser ud til, at voldtægtsramte oplevede diskursen om voldtægtsramte som ofre som stigmatiserende, og at det identitetsmæssigt kan blive opfattet som et nederlag at skulle bede om hjælp uden at bidrage med noget til gengæld. Én måde at mindske voldtægtsramtes oplevelse af at være offer er at arbejde i retning af en højere grad af reciprocitet i forbindelse med at søge hjælp. Man kan eventuelt søge at ændre diskursen om voldtægtsramte som ofre til voldtægtsramte som ressourcer i form af bærere af historier, der er vigtige at få fortalt for samfundets og fremtidige voldtægtsramtes skyld. Det kan tjene et større formål, at disse historier ikke gemmes væk, idet de er en vigtig forudsætning for den kriminalpræventive indsats. Et første skridt kunne være at ændre navnet på landets Centre for Voldtægts- ofre. litteraturliste Balvig, F. & Kyvsgaard, B. (2006): Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørende deltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS). Københavns Universitet/Justitsministeriets Forskningsenhed. Lyngby, M. (2009): Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt. Center for Voldtægtsofre, Århus. Endelig kan hele organiseringen af den offentlige indsats for at hjælpe voldtægtsramte imødekomme voldtægtsramte med undgående mestring bedre. Tidsgrænserne for henvendelse til det offentlige kan have den effekt, at de, som ikke er parate til at søge hjælp det første halve år, efter at voldtægten er sket, ikke kan få et tilbud om behandling, før voldtægten fx medfører eller bidrager til en fuldbyrdet posttraumatisk belastningsreaktion eller depression. I den mellemliggende periode kan voldtægtsramte altså være fanget i en ond spiral af ressourcetab uden mulighed for at få hjælp. Selv om det vil kræve flere samfundsmæssige ressourcer er spørgsmålet derfor, om det på lang sigt kan betale sig at afskaffe tidsgrænser på behandlingstilbud til voldtægtsramte. Hertil kommer, at voldtægt inden for psykotraumatologien opfattes som en af mange traumatiserende oplevelser, som alle kan aktivere undgående mestring. Der opstår dermed et væsentligt spørgsmål, om resultaterne fra denne interviewundersøgelse kan generaliseres til ofre for andre typer traumatiske oplevelser. Hvis det er tilfældet, vil det være relevant i det hele taget at fjerne tidsgrænsen på et halvt år på at få støtte til psykologsamtaler efter traumatiserende begivenheder. Marianne Lyngby, cand.psych. 12 Psykolog nyt
Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk
Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,
Læs mereBarrierer for at søge hjælp efter voldtægt. - En fænomenologisk undersøgelse af barrierer for at søge offentlig hjælp blandt voldtægtsramte i Danmark
Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt - En fænomenologisk undersøgelse af barrierer for at søge offentlig hjælp blandt voldtægtsramte i Danmark Marianne Lyngby 2009 Barrierer for at søge hjælp efter
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs merePåvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?
1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt
Læs mereDe rette proportioner
13 31. juli 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening Op på hesten Grænserne mellem det etablerede og det alternative rykker sig. På Aarhus Universitet vil man nu forske i virkningen af rideterapi. Side
Læs mereEvaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus
Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Ved Louise Hjort Nielsen Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 Disposition Hvad ved vi? Voldtægt:
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager
2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereOfferets møde med politiet
Offerets møde med politiet Temadag i Dansk Kriminalistforening November 2017 København Hanne Baden Nielsen, Sofie Mulvad Reinhardt og Malthe Øland Ribe Oversigt Baggrund for projekterne Erfaringer fra
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs merePæne piger bliver da ikke voldtaget
Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereOffentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 438 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 591 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Retsudvalg Anledning: Samrådsspørgsmål
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre
Beslutningsforslag nr. B 117 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. april 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene
Læs mereLigestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den
Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI
Læs mereNår psykisk sygdom rammer parforholdet
Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder
Læs mereHvad er digital vold? Digital vold er steget inden for de seneste år med spredningen af nye teknologier og sociale medier.
Hvad er digital vold? Digital vold er steget inden for de seneste år med spredningen af nye teknologier og sociale medier. Digital vold mod kvinder i Norden Digital vold inkluderer chikane, stalking, afpresning,
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereI tilfælde af et seksuelt overgreb...
I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme
Læs mereBrandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi
Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i
Læs mereFakta om samvær Reflection Juni 2009
Fakta om samvær Samvær Udviklingen i antallet af ægteskabssager ved domstolene, samværsafgørelser i statsamterne, afgørelser i separationssager i statsamterne samt antallet af skilsmisser og vielser. År
Læs mereholistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser
holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser 21 Intens følelsesmæssig smerte kan give sår på sjælen Begivenheder, der overvælder os følelsesmæssigt, HOLISTISK REHABILITERING
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereMette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.
Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereVeteran i Grønland. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran i Grønland Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og efter
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereBILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING
BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING Transskribering af interviewet med Sara Parding, kommunikationsansvarlig for Center for Voldtægtsofre Aarhus. Interviewet er foretaget den 27. november 2015 kl. 11.
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereHar du ondt i hovedet
Har du ondt i hovedet -og brug for en at tale med? Jan. 2013 Gratis og anonym hjælp til alle, der er eller har været udsendt af den danske stat i fredsbevarende eller fredsskabende missioner. - Og til
Læs mereTERRORANGREB. Psykiske følger af
Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas
Læs mereKvinder. efter voldtægt
Kvinder efter voldtægt når en kvinde har været udsat for voldtægt, risikerer hun stadig at blive ramt. for eksempel af mistro, af tvivl på hendes fortælling og af skyld og selvbebrejdelser. Overgreb Af
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereHøring om voldtægt hvorfor så få voldtægter anmeldes og potentielle løsninger på problemet
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del Bilag 89 Offentligt Høring om voldtægt hvorfor så få voldtægter anmeldes og potentielle løsninger på problemet Anja Hareskov Jensen Ledende psykolog Center for Voldtægtsofre,
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereVoksne ofre for INCEST
Incest Af Ask Elklit og Anne Øxenberg Voksne ofre for INCEST I debatten om incest har der været stor interesse for, om terapeuter på det grå marked forfører deres klienter til at komme med falske anklager
Læs mereTale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016
Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling
Læs merePsykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne
Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender
Læs mereMit eget Ansvar for mit eget liv??!!
Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke
Læs mereVoldspolitik Korskildeskolen
Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi
Læs mereEfter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen
Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereLUDOM ANI TAL OM DET
LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.
Læs mereVold påp. arbejdspladsen
Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne
Læs mereEt indblik i,hvad det vil sige at have
Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereVoldspolitik. Kobberbakkeskolen
Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme
Læs mereVeteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.
Veteran på Færøerne Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse. Af Veterancentret Støtte til veteraner og pårørende før, under og
Læs mereHåndtering af den svære samtale
Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en
Læs mereTil BT om ligestilling og voldtægt
Feltperiode: Den 29-30. oktober 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1081 personer Stikprøven er vejet
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereGuide: Sådan undgår du vold i dit parforhold
Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober
Læs mereOpdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser
Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik
2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank
Læs merev. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard
BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereet nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.
m et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf.: 8949 2717 Et nej er et nej copyright 2000 Center for Voldtægtsofre, Århus
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereVOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE
VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for
Læs mereFra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for
Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen
F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes
Læs mereUnges erfaringer med digitale sexkrænkelser
Unges erfaringer med digitale sexkrænkelser Resumé af danske resultater En tværnational rapport fra Januar 2018 Om denne rapport Denne undersøgelse er foretaget som en del af Projekt deshame, et samarbejde
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereInformation til ofre for seksuelt overgreb
Denne pjece er skrevet til kvinder og mænd, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være voldtægt, forsøg på voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at informere
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mere