Makker-feedback som et redskab til at øge elevernes motivation i idrætsundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Makker-feedback som et redskab til at øge elevernes motivation i idrætsundervisningen"

Transkript

1 Makker-feedback som et redskab til at øge elevernes motivation i idrætsundervisningen Mikkel Lund Curth Sport Science, Aalborg Universitet Lars Domino Østergaard Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Författarna är verksamma inom forskningsgruppen SUND:LÆRING, Aalborg Universitet. Publicerad på Internet, (ISSN ), Copyright Mikkel Lund Curth & Lars Domino Østergaard All rights reserved. Except for the quotation of short passages for the purposes of criticism and review, no part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior permission of the author. Hur ska man åstadkomma en statushöjning för idrottsämnet i skolan? Många uppfattar idrottslektionerna som en möjlighet till några extra håltimmar. Frånvarofrekvensen under dessa lektioner är påtagligt högre än för andra ämnen och frånvaron ökar därtill med stigande ålder. Frånvaron är högre bland elever på yrkesförberedande linjer än på teoretiska linjer. Några könsskillnader i frånvaromönstret har dock inte konstaterats. Skälen till den omfattande frånvaron är många och svårfångade; dessutom skiljer de sig väsentligt mellan pojkar och flickor. Inte minst besvärande är att det på många skolor tenderar att utvecklas en kultur där det anses som skämmigt att vara med på idrottslektionerna. Utbildningsdepartementet i Sverige uppdrog i november 2011 åt Skolverket att närmare undersöka frånvaron inom skolämnet idrott och hälsa, mot bakgrund av en rapport från verket 2010 där man konstaterar att [i]drott och hälsa är det enskilda ämne där ströfrånvaro är vanligast och att [ä] mnet idrott och hälsa förefaller vara en särskild utmaning när det gäller att förhindra ogiltig frånvaro. Men Sverige är inte ensamt om det här problemet; redan 2004 konstaterade Danmarks Evalueringsinstitut i en rapport att frånvaron på idrottstimmarna var 61% högre än i andra ämnen. Det har sagts att skälen till frånvaro är lika många som de frånvarande eleverna. Detta måste emellertid avvisas; som samhällsforskare inser vi att det också måste finnas en rad strukturella skäl till frånvaro, till exempel att flickor upplever att idrotten är för pojksportsorienterade, jobbigt kroppsfixerad, etc, och att många som sysslar med föreningsidrott på fritiden anser sig kunna klara sig utan skolidrotten. Möjligen kan möjliga lösningar på problemet vara av mer generell karaktär, för i grund och botten handlar det om att göra eleverna motiverade att delta i idrottundervisningen. Har man väl kommit till den insikten finns det flera vägar att gå, och vi kan i föreliggande uppdatering presentera en intressant intervention, genomförd av Mikkel Lund Curth och Lars Domino Østergaard, i en grupp elever på en dansk idrætshøjskole som bygger på peer feedback-tekniken, som annars regelbundet och med framgång används inom språkundervisning. Denna makker-feedback, eller kompis-feedback, fungerar så att eleverna delas in två och två, i det här fallet för att utveckla sina volleybollkunskaper, och individerna i paren ger varandra feedback. Såväl motivationstanken och tekniken som den fenomenologiska forskningsmetoden är grundligt förankrad i litteraturen, och presenteras ingående i artikeln. Resultaten av interventionen, kan vi redan nu avslöja, är verkligen uppmuntrande, och tekniken manar till efterföljd.

2 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Indledning 1.1 Idræt som pausefag Idræt opfattes af mange elever som et pausefag i den danske folkeskole og gymnasieskole, hvilket bl.a. kan ses i klasse, hvor der, ifølge skoleledere og idrætslærere, observeres fravær, der er 61% højere end i de andre fag i udskolingen (Danmarks Evalueringsinstitut 2004a, 2004b). For i højere grad at motivere eleverne til at anerkende idræt som et seriøst fag på linje med de øvrige skolefag, og for at motivere dem til aktivt at deltage i undervisningen anbefaler Danmarks Evalueringsinstitut på baggrund af fokusgruppeinterviews med gymnasieelever og -lærere, at idrætsundervisningen tilrettelægges så den bl.a. (a) fremmer medbestemmelse via inddragelse af eleverne i undervisningen uden at der forekommer total valgfrihed; (b) stiller højere og flere krav til eleverne og idrætsundervisningen; og (c) at der inddrages teori med et anvendelsesorienteret sigte (Danmarks Evalueringsinstitut 2004b). 1.2 Fællesskab binder sammen I 2009 gennemførte Ladd, Herald-Brown & Kochel (2009) et litteraturstudium for at undersøge, hvorledes børn og unges engagement i skolen påvirkes af at være sammen med andre ligestillede (makkere). En af deres konklusioner var, at elever, der er gode til at etablere venskaber, i højere grad udviser positive følelser for skolearbejdet og klarer sig bedre i skolen end elever med færre venner. Tilsvarende ses i et studie af Wentzel (1998), der fandt, at elever, der følte en opbakning fra en medstuderende (makker), havde større emotionel sikkerhed og var mere engagerede i skolearbejdet, end dem der arbejdede alene. Yderligere har andre studier vist, at elever, der støttes af deres venner, ligeledes føler mindre ensomhed i skolen (Parker & Asher 1993; Nangle et al. 2003), hvilket samlet indikerer, at venskaber og sociale samarbejdsrelationer i skolen er yderst vigtigt ikke kun for elevernes motivation overfor skolearbejde, men også overfor deres læring. Ovenfornævnte understøttes af studier der omvendt har vist, at hvis en elev isoleres og holdes uden for af de resterende elever, medfører det en negativ attitude til skolen, ønske om at undgå skolen, ensomhed, dårlig opførsel, nedsat selvværd samt nedsat præstation i skolen (Ladd, Herald-Brown & Kockel 2009). 1.3 Idræt og opgaveorienteret fællesskab Tilsvarende det omtalte studie af Wentzel fulgte Jóesaarl, Hein & Hagger (2011) i løbet af et år 424 unge fodboldspillere, basketballspillere og volleyballspillere, med henblik på at undersøge deres motivation for at fortsætte med eller droppe ud af deres idrætsgren. Resultaterne fra undersøgelsen indikerede, at når udøverne oplevede et opgaveorienteret tilhørsforhold til en makker, blev de fastholdt til deres idræt samtidig med, at de var mere motiverede for at dyrke idrætsgrenen. Derimod medførte et alt for individualiserende miljø, at udøvere hurtigere droppede ud og ikke i så høj grad var motiverede for deres idræt (Jóesaarl, Hein & Hagger 2011). Det fik forfatterne til at anbefale idrætsmiljøer, hvor der etableres opgaveorienterede makkerskaber til at fastholde de unge, hvilket ligeledes anbefales i et lignende studie af Murcia et al. (2008).

3 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Samme konklusion ses i Ladd, Herald-Brown & Kockel (2009) der vurderer, at der en en klar sammenhæng mellem det interpersonelle forhold mellem to elever og deres engagement i skolen, hvorved et positivt forhold også medfører en større motivation for skolearbejdet. Hvordan denne viden kan benyttes i undervisningen i forhold til undervisningsmetoder er ifølge Ladd, Herald-Brown & Kockel (2009) ikke tilstrækkeligt undersøgt. 1.4 Projektets formål Med reference til både Jóesaarl, Hein & Hagger (2011) og Ladd, Herald-Brown & Kockel (2009) beskæftiger nærværende artikel sig med undervisningsmetoden makker-feedback (Liu & Carless 2006), og redegør for et forløb, hvor metoden er afprøvet, for at undersøge om den kan være med til at skabe et positivt interpersonelt forhold mellem eleverne og derved øge elevernes engagement i idrætsundervisningen, samtidig med at undervisningen understøtter anbefalingerne fra evalueringsrapporten omtalt i afsnit 1.1 (Danmarks Evalueringsinstitut 2004b). Projektet har taget udgangspunkt i et volleyballforløb på en idrætshøjskole i Nordjylland, Danmark, og funderes teoretisk i motivationsteorien Self-Determination Theory (SDT) samt et fænomenologisk menneskesyn. 2. Self-determination theory Flere studier har vist, at motivationen for at dyrke idræt ikke udelukkende kan forstås ud fra ydre påvirkninger, som det eksempelvis er tilfældet ud fra den behavioristiske tradition, hvor det antages, en given adfærd kan stimuleres, hvis individet bliver positivt belønnet for adfærden og tilsvarende mindskes, hvis der ikke bliver belønnet (Deci & Ryan 2007; Pedersen 2002; Frederick & Ryan 1995). Derimod er det ifølge Deci & Ryan (2007) velkendt, at idræt netop oftest dyrkes uden et ydre pres, som det eksempelvis ses, når unge eller voksne samles i en park for at spille fodbold, boccia eller lignende. Self-determination theory (SDT) tager udgangspunkt i, at mennesket har nogle universelle menneskelige behov i form af kompetence, autonomi og tilhørsforhold, som forsøges tilgodeset for at opnå udvikling og psykisk velbefindende (Deci & Ryan 2000). Når disse tre behov opfyldes, er vi motiverede, produktive og tilfredse, mens det modsatte derimod er gældende, hvis behovene ikke i tilstrækkelig grad opfyldes. Behovet for autonomi henviser til et ønske fra individet om at engagere sig i aktiviteter, som det selv har valgt (Edmunds, Ntoumanis & Duda 2006), mens behovet for kompetence henviser til at individet oplever en følelse af effektivitet, og tryghed i forhold til udvikling og anvendelse af egne kompetencer (Deci & Ryan 2002) og endelig henviser behovet for tilhørsforhold til, hvorledes individet oplever og definerer sig selv i forhold til andre (Deci & Ryan 2002). Hermed finder vi teorien relevant i en undervisningssituation, hvor der netop forekommer en ydre påvirkning, ud fra ønsket om, at skabe en indefrakommende motivation hos eleven. Det anser Deci & Ryan (2007) som grunden til, at SDT er blevet en af de mest anvendte motivationsteorier indenfor idrætsfeltet, da den både anerkender den spontane indefrakommende motiverede handling og de ydre faktorer, der kan understøtte eller svække handlingen.

4 curth & østergaard makker-feedback som et redskab For Deci & Ryan (2007) handler det om, at skabe miljøer, hvor de tre medfødte psykologiske behov kan udfoldes. Det kan f.eks. ses i et studie af Koka & Hein (2003), der benyttede SDT til at undersøge, hvorledes lærer-feedback påvirkede elevernes indefrakommende motivation i idrætsundervisningen i folkeskolen. De fandt, at eleverne skulle opleve et succesfuldt miljø, hvor der var passende udfordringer, for at opnå en indefrakommende motivation i undervisningen. Samtidig skulle idrætslærerne fokusere på, at være positive i deres feedback for at stimulere læringsmiljøet og øge elevernes indefrakommende motivation. 2.1 Motivationsmodel Deci & Ryan (2007) opdeler SDT i de tre motivationsformer: indefrakommende motivation, ydre motivation og amotivation. Den ydre motivation opdeles endvidere i: integreret regulering, identificeret regulering, introjektion og ekstern regulering (Deci & Ryan, 2007). Derimod opdeles den indefrakommende motivation ikke, hvorfor modellen på det punkt er blevet kritiseret for at være for bred og udifferentieret (Carbonneau, Vallerand & Lafreniére 2011), og med det som udgangspunkt opdeler Vallerand (2007) derfor den indefrakommende motivation i hhv. at vide, at opnå og at opleve (eng. to know, to accomplish things, to experience stimulations). Denne inddeling er blevet undersøgt at Carbonneau, Vallerand & Lafreniére (2011), der kunne konkludere, at inddelingen medførte et mere nuanceret billede af den indefrakommende motivation. Vi har derfor valgt at udarbejde en ny model, der integrerer Vallerands (2007) inddeling af den indefrakommende motivation i SDT (se figur 1). Figur 1 En udvidet Selv-bestemmelsesmodel. Baseret på Deci & Ryan (2002), Vallerand (2007) og Carbonneau, Vallerand & Lafreniére (2011). I modellen illustreres, hvorledes de tre basale psykologiske behov påvirker individets motivation for at handle. Desto mere de tre behov opfyldes, jo mere vil individet opleve en indefrakommende motivation, og desto mere vil det handle ud fra egne motiver og lyster.

5 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Den indefrakommende motivation kan opstå når: individet handler på grund af tilfredsstillelsen ved at lære noget (at vide), individet handler for overgå sig selv, skabe noget eller opnå noget (at opnå) eller at individet handler for at opleve positive sanseindtryk (at opleve). Endvidere illustrerer modellen en kategorisering af den ydre motivation, der går fra at være meget kontrollerende til at være integreret af individet selv. Eksempelvis ses en integreret regulering, når eleven ønsker at forbedre sine volleyballsmash og underviseren netop fokuserer på dette i undervisningen, hvorved eleven finder det betydningsfuldt i forhold til opfyldelsen af egne mål. Ekstern regulering opleves derimod gennem belønning eller tvang, eksemplificeret ved de serbiske håndboldspillere, der under EM 2012 i Serbien, fik lovet livsvarig pension, hvis de vandt turneringen (Hansen 2012). Endeligt kan individet også karakteriseres som værende amotiveret for den givne handling, hvorved der ikke handles, eller der handles uden at involvere sig (Deci & Ryan 2002). I forbindelse med undervisning i skolen er det ifølge Brophy (2010) fordelagtigt, at påvirke elevernes indefrakommende motivation frem for den ydre motivation. Det ses eksempelvis i et studie af Vansteenkiste et al. (2004), der kunne konkludere, at elever, der undervises ud fra indre mål samt får støttet deres autonomi, bliver mere dedikerede til og engagerede i opgaven hvilket medførte en bedre individuel præstation end de elever, der arbejdede ud fra eksterne mål (Vansteenkiste et al. 2004). Disse studier indikerer, at når eleverne påvirkes på deres indefrakommende motivation, ses der mere interesse, større autonom motivation, mindre nervøsitet, større ihærdighed, øget velvære og ofte en bedre præstation (Brophy 2010; Pelletier & Sarrazin 2007). 2.2 SDT i praksis For at kunne operationalisere SDT har vi taget udgangspunkt i faktorer, som Østergaard i sit forskningsprojekt omhandlende børns leg, fandt som kunne være med til at stimulere den indefrakommende motivation hos børn i og udenfor skolekonteksten (2005, 2007). For at skærpe og understøtte faktorerne, har vi yderligere inddraget studier, der har undersøgt motivation og/eller feedback i og udenfor idrætskonteksten (Deci & Ryan 2007; Goudas et al. 1995; Conroy, Elliot & Coastworth 2007; Brophy 2010; Mandigo & Holt 2000; Horn 1985; Archer 2010; Argus et al. 2011). Disse studier tilføjer samtidig det krav, at feedbacken skal være specifik (Mandigo & Holt 2000; Horn 1985; Archer 2010; Argus et al. 2011). Samlet har vi herefter opsat følgende punkter, der har vist sig at understøtte de tre basale psykologiske behov autonomi, kompetence og tilhørsforhold (se tabel 1). Ved de enkelte punkter har vi angivet hvilke(t) psykologisk(e) behov, der henvises til.

6 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Tabel 1: Faktorer der kan have indflydelse på elevernes motivation i idrætsundervisningen. A=autonomi, K=kompetence, T=tilhørsforhold (efter Østergaard 2005, 2008; Mandigo & Holt 2000; og Horn 1985) Krav til en undervisning der understøtter de tre psykologiske behov Der skal være mulighed for valg og kontrol (A) Feedbacken skal være specifik (A,K,T) Der skal være en forstærkelse af elevernes oplevede kompetence gennem optimale udfordringer (K) Det skal være relevant for eleverne og de skal involveres i formålet (A,K,T) Det skal foregå i et trygt miljø (T) 3. Metode Projektet er udformet som et aktionsforskningsprojekt og blev foretaget i elevernes normale undervisning på idrætshøjskolen, hvor der blev etableret en dialog mellem forskere og praktikere (jf. 3.2 Aktionsforskning). Endvidere benyttes et fænomenologisk videnskabssyn til at afklare elevernes forskellige oplevelser og forståelser, da fænomenologien forholder sig til elevernes oplevelser og dermed vurderes det, at denne tilgang kan benyttes til at undersøge, hvad der motiverer eleverne til at handle (Berg-Sørensen 2010; Jacobsen, Tanggaard & Brinkmann 2010). Indsamlingen af empiri foregik med on-location observationer, hvor der blev nedskrevet felt-noter, et semistruktureret interview med underviseren, et semistruktureret gruppeinterview med otte af eleverne samt vha. logbøger som blev ført af eleverne. Forløbet varede fire lektionsgange i forbindelse med volleyballundervisningen på en dansk idrætshøjskole i Vendsyssel, Nordjylland. Eleverne skulle igennem de fire lektioner arbejde med makker-feedback, som de blev introduceret til i den første lektionsgang. Hver elev fik tildelt en makker og en logbog. Logbogen skulle bruges som en refleksionsbog og som hjælpeguide. Igennem forløbet blev undervisningen observeret. Underviseren var instrueret i, at hun ikke selv skulle give direkte feedback til eleverne. 3.1 Indsamling og analyse af empiri De to interviews blev foretaget som semistrukturerede interviews, med spørgsmål der var baseret på feltobservationerne (Brinkmann & Tanggaard 2010; Halkier 2002, Kvale 2005), og blev efterfølgende transskriberet som hel udskrift (Launsø & Rieper 2008). De to interviews blev foretaget i forlængelse af den sidste undervisningsgang, således at de blev afholdt i den idrætslige kontekst. Som analysemetode blev der anvendt meningsfortolkning (Kvale 2005), hvorved det teoretiske fundament omkring SDT blev benyttet, til at fortolke det sagte ud fra. Som observationsmetode blev benyttet ustruktureret observation, hvilket ligger i forlængelse af fænomenologiens ønske om, at beskrive det givne så præcist og fuldstændigt som muligt uden at forklare eller analysere (Kvale 2005).

7 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Efter de enkelte undervisningsgange blev eleverne bedt om at udfylde nogle enkelte spørgsmål i deres logbog, hvor de blandt andet skulle beskrive, hvad de havde fået ud af undervisningen. Figur 2 Eksempler på makker-feedback. Både krop og sprog anvendes når der formidles. 3.2 Aktionsforskning Partnerskabet med praktikerne i felten blev rammen om den konkrete, lokale udformning af projektet (Nielsen & Nielsen 2010). Denne tilgang blev valgt for at sikre praktikernes indflydelse på forløbet. Det medførte i de to sidste undervisningsgange en ændret rollefordelingen, således at makker-feedbackdelen af undervisningen blev varetaget af en af forskerne efter ønske fra underviseren. Eleverne blev af underviseren inddelt i makkerpar med udgangspunkt i, at de skulle have nogenlunde ligestillede volleyballkompetencer. I praksis var der dog stor udskiftning i makkerparrene, som blev sat sammen inden den enkelte time. Kun ét makkerpar var sammen igennem hele undersøgelsen. 3.3 Deltagere Deltagerne var 14 idrætshøjskoleelever, der frivilligt havde valgt at deltage i volleyballundervisningen på højskolen. Eleverne havde ikke tidligere arbejdet med makker-feedback i undervisningen, men var bekendte med feedback fra underviseren. Det vurderes, at Maunsback & Lundes (2003) kriterier for, hvad der bør lægges til grund for udvælgelse af deltagere til interviews var opfyldt, da de eksempelvis har en viden om feltet og kan reflektere over deres egen rolle. Ingen af deltagerne fremgår ved egne navne.

8 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Undersøgelsens fænomenologiske forskningsmetode Undersøgelsens fænomenologiske videnskabssyn betyder, at de observerede fænomener funderes empirisk i aktørernes virkelighed (niveau 1), som en forudsætning for efterfølgende at kunne reflektere over det og sætte det i et nyt perspektiv (niveau 2) (Darmer 2005). Denne refleksive fortolkning vil ifølge Darmer altid indebære en teoretisk refleksion, hvilket i nærværende undersøgelse primært er SDT. 4. Resultater og diskussion Følgende diskussion tager udgangspunkt i de fem opstillede punkter til en indefrakommende motiveret handling (jf. tabel 1), der i det følgende benyttes som analyseværkstøj. 4.1 Der skal være mulighed for valg og kontrol Eleverne oplevede en tilfredsstillelse ved selv at træffe valg om, hvad de skulle arbejde med og følte, at de medvirkede til at kontrollere deres egen læring. Det blev fremmet ved, at eleverne selv skulle vælge et fokuspunkt, som de ønskede at arbejde med, hvilket eksempelvis ses i følgende overordnede spørgsmål, som eleverne blev stillet i deres individuelle logbog. Få din makker til at beskrive hvad han/hun gerne vil arbejde med at forbedre (logbog, 14/ ) Det vurderes, at elevinddragelsen har været et af de mest udfordrende elementer, når undervisningen ændres fra traditionel styret til inddragelse af makker-feedback. Lene udtaler følgende: Jeg synes det var mærkeligt første gang, at ansvaret blev lagt over på mig, at jeg skulle koncentrere mig om Hanne. (Lene 14/ ) Flere af de øvrige elever gav ligeledes udtryk for, at starten var vanskelig, hvilket understøttes i et studie af Yang, Badger & Zhen (2006), der oplevede, at eleverne i starten fandt overgangen til makker-feedback vanskelig. Der ses hermed en overgangsfase, hvor der kan opstå en fare for, at ændringen opgives. Det var meget forvirrende i starten. Jeg var nok også klar til at sige, at det her kommer ikke til at virke. For det virkede ikke som om, at gruppen generelt havde fanget det. (Underviseren 14/ ) Starten blev oplevet som kaotisk, men i forbindelse med ændringen mellem anden og tredje undervisningsgang sker der en forandring, da det i samarbejde med underviseren lykkedes at finde en metode, der medvirkede til at sænke kompleksiteten af elevernes opgave. Eleverne oplevede efterfølgende undervisningen således:

9 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Det var fedt. Det var også det jeg mente med individuel træning det bliver ekstremt specificeret, når jeg kan gå ind og sige, jeg mangler lige præcis at strække armene det skal jeg kigge på hele dagen i dag. Det synes jeg er super fedt. Det får man ekstremt meget ud af. (Dan 14/ ) Jeg synes det var godt, at vi selv kunne bestemme, hvad vi ville arbejde med. ( ) hvis man føler, at man er bedre til at tage fingerslaget end baggerslaget, så havde man ikke fået så meget ud af det i forhold til, at man kunne vælge det selv. (Frederik 14/ ) Hermed oplevede eleverne en glæde ved, at de selv fik indflydelse på de valg, der skulle træffes. De fik selv medbestemmelse i processen om at definere, hvad de ønskede at arbejde med. Samme tendenser ses fra observationerne, hvor eleverne virkede engagerede og indbyrdes snakkede om, hvorledes den korrekte udførsel skulle være. Et vigtigt element i makker-feedback tolkes derfor at være en øget autonomi-følelse, som eleven oplever ved selv at træffe valg om, hvad der skal arbejdes med og hermed føler sig i kontrol i forhold til egen læring. Hermed indikeres, ligesom hos Jang (2008), Reeve et al. (2004) og Goudas et al. (1995), at den større elevinvolvering medførte en større følelse af autonomi og derved medvirkede til en øget indefrakommende motivation. 4.2 Feedbacken skal være specifik Eleverne skal have nogle klare rammer, således at modtageren af feedbacken oplever en personlig vejledning, samtidig med at giveren af feedbacken oplever, at det bliver overskueligt at formidle. At gøre feedbacken specifik var i starten en udfordring for eleverne. Jeg synes det var ret mærkeligt første gang (...) Jeg skal gå ind og sige til min makker, at det var forkert den måde, hun gør det på, men det er ikke sikkert det er forkert det kan være det er mig, der gør det forkert, og dermed har en forkert opfattelse af tingene. (Lene 14/ ) Det hang formodentligt sammen med, at de ikke var vant til selv at skulle fokusere på detaljer samtidig med, at de ikke følte, at de havde tilstrækkelige kompetencer til at finde en specifik detalje at arbejde med hos makkeren. I denne proces oplevede eleverne, at det var vigtigt, at underviseren kunne tages med på råd, både ved at de kunne opsøge hende, og hun opsøgte dem. Men så kom Alberte [underviseren] og hjalp med at se, hvad hun kunne gøre bedre, og der blev jeg lidt mere tryg på, hvad jeg skulle gøre. (Frederik 14/ ) Især i starten var det vigtigt, at Alberte [underviseren] hjalp, da jeg ikke vidste, hvordan man skal stå og sådan noget, men det er blevet bedre. (Tanja 14/ ) At makker-feedback kan medvirke til at skabe fokus opleves igennem forløbet af underviseren, der udtaler følgende:

10 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Der sker så flere ting i løbet af processen, da vi kommer ind og finder en vej på, at det bliver meget specifikt ( ). Det giver dem en ro, og det gør, at de bruger nogle helt andre ord, end de formodentligt har fået tænkt over før. (Underviseren 14/ ) Eleverne tilegnede sig herved et forbedret og mere specifikt fag-ordforråd, hvilket grundede i den fordybelse som makker-feedback medførte. Lige pludselig blev deres bevægelsesanalyser mere konkrete og der var nogle af de ting, der blev sagt, der lige pludselig fik en ny dimension. (Underviseren 14/ ) Det er herved vigtigt, at underviseren hjælper eleverne med at fastholde et bestemt fokus, som eleverne selv er med til at definere. Det sikrer elevernes autonomifølelse samtidig med at både giveren og modtageren af feedback, oplever en følelse af kompetence. Eleven, der giver feedback, bliver mere sikker på, hvad personen skal fokusere på, mens eleven, der modtager feedback, oplever en følelse af personlig instruktion. Jeg synes, det bliver en meget personlig træning. Det er altid fedt, hvis du har din egen træner, og det synes jeg meget det her bliver. (Dan 14/ ) Ud fra deltagernes oplevelser vurderes det, at det er vigtigt at fremhæve, at makker-feedback skal være specifik, samtidig med at underviseren hele tiden skal forsøge at få eleverne til at koncentrere sig om nogle få elementer, da det virker mere overskueligt for eleverne. Makker-feedback kan hermed medvirke til at sikre fokus i undervisningen. At give og modtage den specifikke feedback kræver endvidere, at der er tillid til makkeren samt en accept og tro på, at makkeren kan varetage feedbacken. Som Sara udtalte: Heldigvis var jeg med Michael, som jeg kender godt i forvejen, og derfor kunne jeg godt bare sige, hvad jeg mente. (Sara 14/ ) Oplevelsen af at have et tillidsfuldt forhold til makkeren, vurderes herved som et væsentligt element for at sikre troen på makkerens feedback samt opmærksomheden undervejs, hvorfor det psykologiske behov tilhørsforhold også er vigtig for feedback-processen (jf. tabel 1). 4.3 Der skal være en forstærkelse af elevernes oplevede kompetence gennem optimale udfordringer Efter opstartsperioden oplevede eleverne, at de har tilstrækkelige evner til at løse den stillede opgave. Det forekommer som konsekvens af den personlige måde, som feedbacken gives på, hvorved eleverne oplever en følelse af at være effektiv ved at udfordringerne tilpasses den enkelte. I det følgende citat svarer eleven på, hvorvidt han har fået mere lyst til at træne volleyball efter at have prøvet makker-feedback. Ja det vil jeg sige, før da vi spillede beachvolleyball udenfor, der følte jeg ikke, at jeg forbedrede mig specielt meget ( ). Men i dette forløb føler jeg egentligt, at jeg

11 curth & østergaard makker-feedback som et redskab er blevet nærmest dobbelt så god faktisk. Motivation for at fortsætte er steget. Den er øget hos mig. (Erik 14/ ) Ud fra citatet kan det tolkes, at Erik har oplevet en situation, hvor han har en følelse af at opnå noget (jf. figur 1), og i denne forbindelse følt at han har haft tilstrækkelige kompetencer til at udføre den givne øvelse. Samme oplevelse ses hos Lene, der ligeledes giver udtryk for, at hun har forbedret sig i forbindelse med forløbet. Jeg føler, at jeg har forbedret mig (...). Det gør da, at man har lidt mere lyst til at spille, end hvis man ikke kan finde ud af det. I starten synes jeg ikke, at jeg kunne finde ud af at kontrollere boldene, og derfor synes jeg ikke, at det var sjovt at spille, da man føler, at man er skyld i at bolden ryger ud hver gang. Så det bliver bedre, når man lærer at kontrollere bolden lidt mere. (Lene 14/ ) I begge citater konkluderer eleverne i forbindelse med makker-feedback, at de gennem forløbet er blevet markant bedre til volleyball. Hvorvidt denne fremgang ligeledes kunne have været fremkommet ved traditionel lærerstyret undervisning kan ikke direkte konkluderes men ved at anvende refleksiv kontrol (Launsø & Rieper 2008), hvorved eleverne sammenligner sig selv før og efter interventionen, kan elevernes udtalelser tolkes som et tegn på, at deres evner, i højere grad end tidligere, er tilstrækkelige til at løse den stillede opgave. Det kan relateres til et studie af Brophy (1983), der kunne konkludere, at når udfordringerne matcher evnerne, er eleverne mere opmærksomme i undervisningen. Forløbet med makker-feedback har medført, at eleverne har oplevet, at deres evner er tilstrækkelige til at løse den stillede opgave og dermed oplever sig selv som værende kompetente. Det forekommer som en konsekvens af den individuelle instruktion, som eleverne modtager, hvilket kan relateres til Deci & Ryan (2002), der redegør for, at individet vil opleve en følelse af effektivitet, når udfordringerne passer til den enkeltes niveau. Det er samtidig vigtigt, at feedback primært bygges på det, som eleven gør korrekt (Vallerand & Reid 1984). Vigtigheden af den individuelle instruktion ses ligeledes i fænomenologien og intentionalitetsbegrebet, der redegør for, at alle eleverne har forskellige tilgange til situationen, eftersom den enkelte volleyballspillers perspektiv er forskelligt (Jacobsen, Tanggaard & Brinkmann 2010). Hermed vil den enkelte elev skabe sin egen betydning i forhold til den omverdenssituation, som personen befinder sig i. Derfor er det nødvendigt ud fra denne betragtning at tage udgangspunkt i den enkelte, når der undervises. 4.4 Det skal være relevant for eleverne og de skal involveres i formålet Eleverne oplevede makker-feedbackforløbet som værende relevant for dem. Både i forhold til at give og modtage feedback, hvilket kan relateres til, at de kan benytte forløbet til at opfylde egne mål med undervisningen. For nærværende undersøgelse betød det, at eleverne blev introduceret til forløbet ud fra den betragtning, at det kunne være en metode til at forbedre dem selv som volleyballspillere. For ikke at påvirke deres opfattelse, blev de ikke præsenteret for, at det eventuelt også kunne have relevans for den observerende makker.

12 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Det til trods, fandt eleverne ligeledes det at være observerende makker som relevant. Når det bare er Alberte [underviseren], der går rundt og korrigerer, tror jeg ikke, at jeg ville lægge mærke til tingene på den samme måde. Det tror jeg virker positivt på mig. At jeg kommer til at se, hvordan andre gør tingene, så jeg måske korrigerer min egen måde at spille på. (Lene 14/ ) Og samtidig med at du også ser på de andre, f.eks. hoppede jeg når jeg skød baggerslag det kunne jeg slet ikke selv forstå så så jeg Erik i dag, der skød baggerslag, og han hopper også fuldstændig ligesom jeg. Så er det ligesom om, man får video af sig selv. Det får man også sindssyg meget ud af, at se de samme fejl, som jeg selv laver. (Dan 14/ ) Eleverne oplevede hermed den observerende rolle som værende relevant for dem, da de følte, at de kunne bruge det i forhold til at opfylde deres egne mål, hvilket medvirkede til at give en øget autonomi-følelse. Det sammenholdt med, at de flere gange gav udtryk for relevansen af at modtage feedback, hvilket eksempelvis ses i det følgende. Efter at vi begyndte med det her [makker-feedback], mærkede jeg en klar forbedring jeg blev dobbelt så god til baggerslag. (Erik 14/ ) Hvorvidt denne oplevede forbedring udelukkende skyldtes makker-feedback er diskutabelt, da det i lige så høj grad kunne skyldes, at Erik trænede baggerslag og dermed kunne forbedringen ligeledes have været forekommet ved traditionel lærerstyret undervisning. En vigtig forskel er dog, at Erik selv har valgt sit fokuspunkt, hvilket ikke altid er muligt ved lærerstyret undervisning, hvor undervisningsgangens fokuspunkt oftest er fastlagt af underviseren. Derfor kan det her være vanskeligt at sikre en undervisning, der er relevant for alle eleverne på samme tid. Overordnet tolker vi, at makker-feedback kan sikre, at den pågældende undervisning er relevant for eleverne. 4.5 Det skal foregå i et trygt miljø Igennem makker-feedback oplevede eleverne et positivt interpersonelt miljø og tryghed i undervisningssituationen ved at være tilknyttet en makker. Igennem interviewet fortalte Dan, at han fandt det vigtigt, at feedback holdes i et privat forum. Han har tidligere erfaringer med, at flere personer evaluerede én person, hvilket han udtalte følgende om: Det synes jeg altid bliver sådan lidt udstikning. Gør du det der? Ja, det gør du forkert, er der fire der siger. Hvor det derimod er meget bedre, når man er i dialog enkeltvis. Der synes jeg, det fungerer meget bedre. (Dan 14/ ) Igennem undervisningsforløbet var der kun ét makkerpar, der var det samme fra start til slut. Det var Hanne og Lene, der udtalte følgende om deres samarbejde.

13 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Det var rigtig godt, for så kan man se, at man bliver bedre og bedre. Jeg synes det var godt at være sammen hele tiden. Jeg har været glad for et godt samarbejde. (Hanne 14/ ) Jeg synes det var et godt samarbejde, vi har haft. Jeg tror, at det vil være nemmere, hvis man har en fast makker, fordi så ved hun, hvad jeg godt vil fokusere på og jeg ved, hvad hun gerne vil fokusere på, og som Hanne siger, så kan man se, om der er nogle forbedringer. (Lene 14/ ) De to pigers tryghed ved at have et fast makkerpar blev også bemærket af underviseren. De to piger der var gode for hinanden, havde hinanden hele tiden, men var det eneste faste makkerpar, hvor resten skulle bytte rundt. ( ) Jeg er ret sikker på, at de kommer til at bruge hinanden fremover vidende at det ikke er to piger, der normalt snakker ret meget sammen. (Underviseren 14/ ) Pigerne havde ikke tidligere talt særlig meget sammen, hvilket kunne tyde på, at makkerfeedbackkonstellationen kan medvirke til at skabe en stærk relation mellem de to personer i makkerparret. Samme konklusion kom Jóesaarl, Hein & Hagger (2011) frem til, da de konkluderede, at et makkerpar, der arbejder sammen om en fælles opgave, oplever en større indefrakommende motivation for at dyrke den pågældende idræt, i forhold til hvis de arbejder individuelt. Igennem interviewet gav eleverne generelt udtryk for en glæde ved at være tilknyttet en makker. Det tolker vi kan relateres til det psykologiske behov tilhørsforhold og at der skabes et trygt miljø, som bl.a. La Guardia & Ryan (2002) og Deci & Ryan (2007) har vist har en afgørende betydning for elevernes indefrakommende motivation. Samme konklusion ses hos Østergaard (2005), der ligeledes kom frem til, at børns indefrakommende motivation bl.a. afhænger af: Fællesskab Børnene skal have mulighed for at indgå i fællesskaber med kammerater eller voksne som de har relation til og derigennem skabe et samarbejde om den aktivitet de bliver konfronteret med. Konteksten Børnene skal have en følelse af at andre personer i konteksten har tillid til og tro på børnenes evner, samtidig med at det miljø de handler i udgør en tryg og tillidsfuld ramme for deres aktivitet. (Østergaard 2005, 31) Eleverne oplever igennem makker-feedback et positivt interpersonelt miljø ved at deltage sammen med andre i læringsaktiviteterne, og dermed kan makker-feedback være en metode til at opfylde det psykologiske behov for at have et tilhørsforhold. Det kan relateres til Øiestad (2007) der redegjorde for, at det at give feedback handler om at anderkende nogle sider af en person, mens det at få feedback handler om at blive bekræftet, og få muligheden for at vokse. Hermed handler den gode feedback ifølge Øiestad om at sikre, at det er trygt at være sammen med den person, der giver feedback, således at modtageren kan slappe af og være sig selv.

14 curth & østergaard makker-feedback som et redskab I det følgende afsnit har vi valgt at inddrage et nyt punkt i forhold til analyseværktøjet (jf. tabel 1). Det grunder i en ønske om at specificere hvilken type indefrakommende motivation (jf. figur 1), der primært understøttes gennem makker-feedback. 4.6 Makker-feedback stimulerer den indefrakommende motivation for at vide og at opnå I forhold til Vallerands (2007) opdeling af den indefrakommende motivation, som vi har indarbejdet i vores SDT-model (se figur 1), vurderer vi, at det primært er behovene for at vide og at opnå, der stimuleres gennem makker-feedback (jf. figur 1). Behovet for at vide, ses eksempelvis i en elevernes logbøger, hvor Lene gav udtryk for hvorfor hun fandt undervisningen motiverende. Jeg tænker mere over, hvordan jeg laver mine slag efter at have snakket med Hanne om det. Når man får at vide, at det ser rigtigt ud det man laver, får man lyst til at gøre det endnu bedre og det er det, der motiverer. (Lene 11/ Forfatternes fremhævning) Ligeledes udtalte Tom: Det vil være en god metode at bruge fremover i undervisningen fordi man lærer så meget af det. Både ved at der er en, der kigger på en og også det, at man skal kigge på en anden. (Tom 14/ Forfatternes fremhævning) Her giver Tom udtryk for at han opnår noget gennem makker-feedbacken, da han føler, at det er en metode til forbedring. I forbindelse med interviewet har underviseren dog en vigtig pointe. Jeg synes, at dette er en god måde at gøre det på og jeg tror, at det kan give øget lyst. Men jeg er ikke sikker på, at det er det ene frem for det andet. (Underviseren 14/ ) Som underviseren her er inde på, bør undervisningsformen ikke stå alene, men derimod blandes med andre perioder, hvor der ikke foregår makker-feedback. Det kan skyldes, at behovet for at opleve (jf. figur 1) ikke på samme måde stimuleres gennem makker-feedback, da der opstår afbrydelser med mere undervejs. Derimod er det vores erfaring, at det opleves i volleyballkampen til sidst i timen, hvor eleverne kan fordybe sig i spillet uden at have fokus på makkeren, hvilket kan relateres til Csikszentmihalyis flow-begreb (Csikszentmihalyi 1979). 5. Konklusion Det konkluderes, at makker-feedback opfylder de fem punkter (jf. tabel 1), hvilket medvirker til at opfylde de tre psykologiske behov og dermed sammenfatter vi, at metoden kan

15 curth & østergaard makker-feedback som et redskab være med til at stimulere elevernes indefrakommende motivation til at træne og praktisere volleyball. Den øgede autonomi-følelse ses ved, at eleverne har mulighed for selv at vælge, hvad de ønsker at arbejde med, at de bliver ansvarlige for makkerens udvikling, at feedbacken er specifikt rettet mod den enkelte og at feedbacken kan bruges til at opfylde elevernes egne personlige mål. Den øgede kompetence-følelse ses ved, at eleverne gennem den individuelle instruktion føler, at de er i stand til at udføre den stillede opgave, at feedbacken primært baseres på korrekt udførelse og at feedbacken gives indenfor nogle rammer, som fastlægges af underviseren. Hermed oplever eleverne, at de er tilstrækkeligt kompetente til at give og modtage feedback samt udføre de pågældende øvelser. Endvidere oplever underviseren, at eleverne gennem makker-feedback tilegner sig et forbedret og mere specifikt fag-ordforråd. Den øgede følelse af tilhørsforhold ses ved, at eleverne knytter et fællesskab til deres makker gennem et fælles mål om at forbedre hinanden Det kan konkluderes, at makker-feedback stimulerer de tre psykologiske behov: autonomi, kompetence og tilhørsforhold, og kan dermed være med til at bidrage til en undervisning, der fremmer den indefrakommende motivation hos den enkelte elev. 6. Perspektivering For at kunne operationalisere konklusionerne har vi i det følgende opsat seks punkter, som bør indgå, når der benyttes makker-feedback i idrætsundervisningen. 1. Eleverne skal forinden involveres i formålet med undervisningsformen, og selv medvirke til at fastlægge deres eget mål. 2. Eleverne skal hjælpes med at finde et specifikt fokus hos makkeren, så giveren af feedbacken føler sig kompetent til opgaven og modtageren oplever en følelse af personlig instruktion. 3. Eleverne skal selv medvirke til at bestemme, hvad deres makker skal fokusere på hos dem. 4. Eleverne skal så vidt muligt være sammen med den samme makker i en periode af gangen. Når underviser eller elever vurderer, at der er brug for en udskiftning, skiftes makkeren. 5. Makker-feedbacken skal kun være koncentreret i en del af undervisningen, så de også oplever at spille uden at skulle koncentrere sig om makkeren. 6. Underviseren skal selv opsøge eleverne og sørge for, at de kan udføre opgaven. Hvorvidt disse seks punkter er gældende i alle undervisningssituationer er diskutabelt, men det vurderes, at det i den givne volleyballundervisning vil medføre en øget indefrakommende motivation for at deltage i undervisningen. Hvorvidt undersøgelsens konklusioner også er generelt gældende i andre idrætsundervisningssituationer, må fremtidige undersøgelser medvirke til at redegøre for. Tilsvarende studier har dog ligeledes set en positiv effekt på elevernes motivation, når de arbejdede

16 curth & østergaard makker-feedback som et redskab sammen i par (Jóesaarl, Hein & Hagger 2011; Murcia et al., 2008; Ladd, Herald-Brown & Kockel 2009), men disse har ikke undersøgt effekten af makker-feedback i forhold til elevernes motivation i idrætsundervisningen. Udover at undersøge effekten af makker-feedback i andre undervisningssituationer, bør der fremadrettet blive fokuseret på langtidseffekten af makker-feedback. Det skyldes, at resultaterne i nærværende undersøgelse kunne være forårsaget af, at det var noget nyt og spændende i forhold til deres normale undervisning, og derved kunne effekten aftage henover en længere periode. I et endnu bredere kontekst kunne det være interessant at undersøge, hvilken effekt makker-feedback kunne have på den generelle fraværsprocent i skolen. Der arbejdes på nuværende tidspunkt hårdt for at nedbringe fraværet ( og det kunne i denne forbindelse være interessant at undersøge, hvilken effekt makker-feedback kunne medføre i dette arbejde, hvis det blev indført i flere af skolens fag. Hypotesen kunne være, at relationen mellem eleverne i makkerparrene ville øge deres tilhørsforhold til klassen, og dermed øge deres indefrakommende motivation for at komme i skole. Samtidig med at undervisningsformen, som det er vist i nærværende undersøgelse, skaber gode forudsætninger for at øge elevernes følelse af autonomi og kompetence. Denne undersøgelse har fokuseret på elevernes motivation. Fremadrettet bør der blive fokuseret på de læringsmæssige perspektiver af makker-feedback. Det er i denne forbindelse interessant at undersøge, hvorvidt denne metode kan medvirke til at skabe mere kvalitet i idrætsundervisningen, så det ikke blot bliver et fag, som opleves som et pausefag (jf. Indledningen), men derimod som et læringsfag, hvor fagligheden bliver styrket. Referenceliste Archer, Julian C. (2010) State of the science in the health professional education: effective feedback Medical Education, 44 Argus, Christos; Gill, Nicholas; Keogh, Justin W.L. & Hopkins, Will (2011) Acute Effects of Verbal Feedback on Upper-Body Performance in Elite Athletes Journal of Strength and Conditioning Research, 25(12) Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010) Interviewet: Samtalen som forskningsmetode i Kvalitative Metoder, (S. Brinkmann & L. Tanggaard) Hans Reitzels Forlag Berg-Sørensen, Anders (2010) Hermeneutik og fænomenologi i Videnskabsteori (M.H, Jacobsen, K. Lippert-Rasmussen & P. Nedergaard) Hans Reitzels Forlag Brophy, Jere (2010) Motivating Student to Learn, Routledge Brophy, Jere (1983) Conceptualizing student motivation Educational Psychologist, 18 Conroy, David E; Elliot, Andrew J. & Coastworth, J.Douglas (2007) Competence Motivation in Sport and Exercise i Intrinsic Motivation and Self-Determination in Exercise and Sport (M.S. Hagger, & N.L.D. Chatzisarantis) Human Kinetics Csikszentmihalyi, M. (1979). The concept of flow. I Play and learning (B. Sutton-Smith),. New York: Gardner Press. Darmer, Per (2005) Empirisk fænomenologi i Samfundsvidenskabelige analysemetoder (C. Nygaard), Forlaget Samfundslitteratur Deci, Edward & Ryan, Richard (2000) Self-Determination Theory and the Facilitation of Intrinsic Motivation, Social Development, and Well-being American Psychologist 55/1 Deci, Edward & Ryan, Richard (2002) Overview of Self-Determination Theory, i Handbook of Self- Determination Research E. Deci, & R. Ryan, University of Rochester Press Deci, Edward & Ryan, Richard (2007) Active Human Nature: Self-determination Theory and the Promotion and Maintenance of Sport, Exercise and Health, i Intrinsic Motivation and Self-Determination in Exercise and Sport (M.S. Hagger & N.L.D. Chatzisarantis), Human Kinetics

17 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Danmarks Evalueringsinstitut (2004a), Idræt I folkeskolen Bilag 2 Bilag 2 En perspektiverende, kvalitativ undersøgelse blandt elever og idrætslærere i gymnasiet Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut (2004b) Idræt I folkeskolen et fag med bevægelse Danmarks Evalueringsinstitut Edmunds, Jemma; Ntoumanis, Nikos & Duda, Joan (2006) A test of self-determination theory in the exercise domain Journal of Applied Social Psychology, 36 Fog, Jette (2004) Med samtalen som udgangspunkt Akademisk Forlag Frederick, Christina & Ryan, Richard (1995) Self-determination in Sport: A Review Using Cognitive Evaluation Theory International Journal of Sport Psychology, 26 Goudas, Marios; Biddle, Stuart; Fox, Kenneth & Underwood, Martin (1995) It Ain t What You Do, It s the Way That You Do It! Teaching Syle Affects Children s Motivation in Track and Field Lessons The Sport Psychologist, 9 Halkier, Bente (2002) Fokusgrupper Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag Hansen, Jens Gjesse (2012) Serberne kæmper for pensionen. Lokaliseret på Horn, Thelma (1985) Coaches Feedback and Changes in Children s Perceptions of Their Physical Competence Journal of Educational Psychology, 77(2) Jacobsen, Bo; Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend (2010) Fænomenologi i Kvalitative Metoder (S. Brinkmann & L. Tanggaard) Hans Reitzels Forlag Jang, Hyungshim (2008) Supporting students motivation, engagement, and learning during an uninteresting actitity Journal of Educational Psychology, 100(4) Jóesaarl, Helen; Hein, Vello & Hagger, Martin (2011) Peer influence on young athletes need satisfaction, intrinsic motivation and persistence in sport: A 12-month prospective study Psychology of Sport and Exercise, 12 Kvale, Steinar (2005) Interview Hans Reitzels Forlag Koka, Andre & Hein, Vello (2003) Perceptions of teacher s feedback and learning environment as predictors of intrinsic motivation in physical education Psychology of Sport and Exercise 4 Ladd, Gary; Herald-Brown Sarah & Kochel, Karen (2009) Peers and Motivation i Handbook of Motivation at School (K.R Wentzel & A. Wigfield) Routledge La Guardia, Jennifer & Ryan Richard (2002) What Adolescents Need. A Self-Determination Theory Perspective on Development within Families, Schools and Society i Academic Motivation of Adolescents, (F. Parajas, & T. Urdan) Information Age Publishing Launsø, Laila & Rieper, Olaf (2008) Forskning om og med mennesker, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Liu, Ngar-Fun & Carless, David (2006) Peer feedback: the learning element of peer assessment Teacher in Higher Education, 11(3) Mandigo, James L. & Holt, Nicholas (2000) Putting Theory into Practice: How Cognitive Evaluation Theory Can Help Us Motivate Children in Physical Activity Environments Journal of Physical Education, Recreation & Dance, 71(1) Maunsbach, Margareta & Lunde, Inga M. (2003) Udvælgelse i kvalitativ forskning i Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab (I.M. Lunde, & P. Ramhøj) Akademisk Forlag Murcia, Juan A.M.; San Román, Maria L.; Galindo, Celestina M., Alonso, Nestor & González-Cutre, David (2008) Peers influence on exercise enjoyment: A self-determination theory approach, Journal of Sports Science and Medicine, 7 Nangle, Douglas; Erdley, Cynthia; Newman, Julie; Mason, Craig & Carpenter, Erika (2003) Popularity, friendship quantity, and friendship quality: Interactive influences on children s loneliness and depression Journal of Clinical Child and Adolescent Psychology, 32 Nielsen, Birger S. & Nielsen, Kurt A. (2010) Aktionsforskning i Kvalitative Metoder (S. Brinkmann, & L. Tanggaard) Hans Reitzels Forlag Parker, Jeffrey & Asher, Steven (1993) Friendship and friendship quality in middle childhood: Links with peer group acceptance and feelings of loneliness and social dissatisfaction Development Psychology, 29 Pedersen, Darhl M. (2002) Intrinsic-Extrinsic Factors in Sport Motivation Perceptual and Motor Skills, 95(2) Pelletier, Luc G. & Sarrazin Philippe (2007) Measurement Issues in Self-Determination Theory i Intrinsic Motivation and Self-Determination in Exercise and Sport (M.S. Hagger & N.L.D. Chatzisarantis) Human Kinetics Reeve, Johnmarshall; Jang, Hyungshim; Carrell, Dan; Jeon, Soohyan & Barch, Jon (2004) Enhancing students engagement by increasing teachers autonomy support Motivation and Emotion, 28(2) Vallerand, Robert J. (2007) A Hierarchical Model of Intrinsic and Extrinsic Motivation for Sport and Physical Activity i Intrinsic Motivation and Self-Determination in Exercise and Sport (M.S. Hagger, & N.L.D. Chatzisarantis) Human Kinetics

18 curth & østergaard makker-feedback som et redskab Vallerand, Robert J. & Reid, G. (1984), On the Casual Effects of Perceived Competence on Intrinsic Motivation: A Test of Cognitive Evaluation Theory, Journal of Sport Psychology, 6 Vansteenkiste, Maarten; Simon, Joke; Lens, Willy; Sheldon, Kennon & Deci, Edward (2004) Motivating Learning, Performance and Persistance: The Synergistic Effects of Intrinsic Goal Contents and Autonomy-Supportive Contexts Journal of Personality and Social Psychology, 87(2) Wentzel, Kathryn L. (1998) Social relationships and motivation in middle school: The role of parents, teachers and peers, Journal of Educational Psychology, 90 Yang, Miao; Badger, Richard & Zhen, Yu (2006), A Comparative Study of Peer and Teacher Feedback in a Chinese EFL Writing Class Journal of Second Language Writing, 15(3) Øiestad, Guro (2007) Feedback, Dansk Psykologisk Forlag Østergaard, Lars D. (2005) Hvad har børns leg og naturvidenskabelige metoder med hinanden at gøre? Ph.d.-afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitet Østergaard, Lars D. (2007) Det lyder interessant lad os prøve det det! et spørgsmål om motivation MONA Matematik- og Naturfagsdidaktiv, 2007(4)

Makker-feedback som et redskab til at øge elevernes motivation i idrætsundervisningen Curth, Mikkel; Østergaard, Lars Domino

Makker-feedback som et redskab til at øge elevernes motivation i idrætsundervisningen Curth, Mikkel; Østergaard, Lars Domino Aalborg Universitet Makker-feedback som et redskab til at øge elevernes motivation i idrætsundervisningen Curth, Mikkel; Østergaard, Lars Domino Published in: idrottsforum.org Publication date: 2012 Document

Læs mere

Indre og ydre motivation

Indre og ydre motivation Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Agrovi Svinekonference

Agrovi Svinekonference Agrovi Svinekonference Præstationsledelse 3. november 2015 Mikael Trolle Mikael Trolle Cand. scient. idræt og biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og chefkonsulent

Læs mere

High Performance Talent

High Performance Talent High Performance Talent Akademiet for Talen9ulde Unge 20$21.Januar2015 MikaelTrolle Mikael Trolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og

Læs mere

High Performance Talent

High Performance Talent High Performance Talent Akademiet for Talentfulde Unge Mikael Trolle 18-19 januar 2017 www.highperformance.dk Mikael Trolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball

Læs mere

Hvad!er!et!talent?! High Performance Talent. Mikael Trolle !!! Akademiet!!! for!! Talen8ulde!!! Unge! 2.!juli!2014! Mikael!Trolle!

Hvad!er!et!talent?! High Performance Talent. Mikael Trolle !!! Akademiet!!! for!! Talen8ulde!!! Unge! 2.!juli!2014! Mikael!Trolle! High Performance Talent Akademiet for Talen8ulde Unge 2.juli2014 MikaelTrolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og chefkonsulent i High

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Nyhedsbrev bevægelse og sundhed Februar 2018

Nyhedsbrev bevægelse og sundhed Februar 2018 Elevinddragelse i udviklingen af bevægelsesaktiviteter øger motivation og trivsel Trivsel kan defineres som en optimal udvikling på betydningsfulde områder (Ryan & Deci, 2001). Det vil sige, at der er

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

High Performance Talent

High Performance Talent High Performance Talent Akademiet for Talen9ulde Unge 20-21. Januar 2016 Mikael Trolle Mikael Trolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter

Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

MOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1

MOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1 Laura Staun Valentiner & Henning Langberg MOTIVATIONSTEORIER Adhærence til langtids- terapi ved kronisk sygdom i de industrialiserede lande er < 50% Center for Sundhedsmo3va3on 1 Information- motivation-

Læs mere

Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker

Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker

Motivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende

Coaching og Motivation. Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende Coaching og Motivation Baseret på kandidatafhandlingen Coaching en motivationsskabende metode? af Lars Meiner, CBS Hvorfor er det interessant? Flere oplever, at coaching og motivation hænger sammen. Men

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Den Store Børnedyst i Sportstacking Et drømmeprojekt med kreativitet, leg og bevægelse

Den Store Børnedyst i Sportstacking Et drømmeprojekt med kreativitet, leg og bevægelse Den Store Børnedyst i Sportstacking 2018 - Et drømmeprojekt med kreativitet, leg og bevægelse Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kort om Sportstacking... 3 Forløbet... 4 Erfaringerne... 4 Konklusion...

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

DET TRÆNERSKABTE MOTIVATIONSKLIMA

DET TRÆNERSKABTE MOTIVATIONSKLIMA DET TRÆNERSKABTE MOTIVATIONSKLIMA GYMDANMARK DET TRÆNERSKABTE MOTIVATIONSKLIMA UDGIVER: GymDanmark REDAKTION: Jonas V. Jensen BILLEDER: Rasmus Bruun Liboriussen Michelle Iversen Andreas Merrald GRAFISK

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? 080212 Thomas Bredahl tbredahl@health.sdu.dk 1 Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Adjunkt i Fysisk

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som

Læs mere

Mestring kontra resultatfokus

Mestring kontra resultatfokus DHFs konference, Kolding, 24. september, 2016 Mestring kontra resultatfokus Peter Krustrup Professor i Sport og Sundhed Københavns Universitet - indtil 30/9-16 Syddansk Universitet - fra 1/10-16 Peter

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Forventningsafstemning i centrum

Forventningsafstemning i centrum Forventningsafstemning i centrum Kommunen spiller en afgørende rolle i skole-foreningssamarbejdet og er med til at etablere det første møde mellem skole og foreninger. Der bliver lagt klare rammer for,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere?

Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere? Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere? Workshop om studiestart for decentrale AAU-vejledere 19. april 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi, AAU dagard@learning.aau.dk Min

Læs mere

Vi tweetter live på #fiibl. Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?

Vi tweetter live på #fiibl.   Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Vi tweetter live på #fiibl www.fiibl.dk www.facebook.dk/fiibl Twitter: @FIIBL_dk Linkedin/FIIBL Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Hvad skal der

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Studerendes viden om og forståelse af begrebet plagiat

Studerendes viden om og forståelse af begrebet plagiat Studerendes viden om og forståelse af begrebet plagiat Mikkel Willum Johansen Sektion for videnskabsteori, videnskabshistorie og videnskabsstudier Institut for Naturfagenes Didaktik Plagiering: Typer og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Agenda ASFALT et forsknings- og interventionsprojekt GAME gadeidræt for børn og unge - Frivillighed

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Mening og motivation i arbejdslivet. Arbejdsmiljøkonferencen 18 Psykolog Marie Isolde Müller Chefkonsulent Lene Eriknauer

Mening og motivation i arbejdslivet. Arbejdsmiljøkonferencen 18 Psykolog Marie Isolde Müller Chefkonsulent Lene Eriknauer M S STOP Mening og motivation i arbejdslivet Arbejdsmiljøkonferencen 18 Psykolog Marie Isolde Müller Chefkonsulent Lene Eriknauer Meningen i arbejdslivet Indhold Meningen med arbejdet er en central motivationsfaktor

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid mit bedste, men jeg synes aldrig, det er godt nok! 1 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Piger

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere