FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING"

Transkript

1 FOREBYGGELSE AF LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING 2003

2 Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning Redaktion: Jette Blands, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S sst@sst.dk URL: Sprog: Dansk Version: 1,0 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, december 2003 Layout og produktion: Rumfang ApS Tryk: Holmen Center-Tryk, Holbæk Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Publikationen kan købes gennem Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: sundhed@schultz.dk URL: Pris: kr. 0, dog betales ekspeditionsgebyr 2 Forebyggelse af latexallergi

3 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Ordforklaringer 12 3 Resume og vejledning 14 4 Epidemiologi Forekomst Risikogrupper 19 5 Naturgummi-latex Fremstilling Forekomst Allergener Krydsallergi 23 6 Naturgummi-latex-reaktioner Den IgE-medierede allergi Symptomer Diagnosen Differentialdiagnoser IgE-medieret allergi Den cellemedierede allergi kontaktallergien Symptomer Diagnose Irritativt kontakteksem Differentialdiagnoser håndeksem 31 Forebyggelse af latexallergi 3

4 7 Forebyggelse Primær forebyggelse Forebyggelse af IgE-medieret allergi den direkte kontakt Forebyggelse af IgE-medieret allergi den indirekte kontakt Forebyggelse af kontaktallergi den cellemedierede allergi Forebyggelse af irritativt kontakteksem Sekundær forebyggelse Forebyggelse af IgE-medierede allergiske symptomer den direkte kontakt Forebyggelse af IgE-medierede allergiske symptomer den indirekte kontakt Forebyggelse af kontaktallergi de cellemedierede allergiske symptomer 36 8 Lovgivning CEN-standard EN for medicinske engangshandsker Anmeldelse Arbejdsmiljølovgivning med særlig relevans for arbejdet med latexprodukter 38 9 Vejledning om forebyggelse af latexallergi 41 Bilag I Forekomst af naturgummi-latex i produkter 43 I.1 Liste over almindeligt anvendte produkter 43 I.2 Alternativer til naturgummi-latex 45 I.3 Produkter, der ofte giver anledning til tvivl eller misforståelser 46 Bilag II Uddybende kommentarer til vejledningen 48 II.1 II.2 Procedurer for identifikation af latexallergisk patient 48 Forholdsregler for modtagelse af akut latexallergisk patient 48 4 Forebyggelse af latexallergi

5 II.2.1 Latexfri akutbakke 49 II.3 Forholdsregler ved behandling af latexallergisk patient i enheden 49 II.4 Forholdsregler ved operation af latexallergisk patient 50 Bilag III Medicinske engangshandsker 52 III.1 Baggrund for valg af handsker 52 III.2 Vejledning om valg af medicinske engangshandsker 53 III.3 Praktisk fortolkning af begrebet lavt indhold af allergene latexproteiner i relation til Europæisk standard EN III.4 Handskepudder 58 Litteraturoversigt 60 Tabeller Tabel 1 Hyppighed af naturgummi-latexallergi i forskellige kliniske studier 20 Tabel 2 Karakteriserede latexallergener 22 Tabel 3 Diagnostiske tests for latexallergi 27 Tabel 4 Reaktioner ved brug af handsker 31 Tabel 5 Liste over nogle naturgummi-latexprodukter og evt. alternativer 44 Tabel 6 Latexfri akutbakke kan indeholde 49 Tabel 7 Forslag til operationsprocedurer ved operation af latexallergiske patienter 50 Tabel 8 Procedure/anvendelsesformål 53 Tabel 9 Produktegenskaber 54 Tabel 10 Biologisk forligelighed 54 Tabel 11 Vejledning om valg af latexhandsker 54 Tabel 12 Eksempler på alternative materialer til latexhandsker 55 Tabel 13 Leverancebetingelser 55 Forebyggelse af latexallergi 5

6

7 Forord Naturgummi-latex er et naturmateriale, der indgår i en lang række produkter, der især anvendes som medicinsk udstyr inden for sundhedsvæsenet, f.eks. engangshandsker og katetre. Men naturgummi-latex indgår også i mange hverdagsartikler som f.eks. balloner og elastikker. Naturgummi-latex udvindes af saften fra gummitræet Hevea brasiliensis, og allergi over for forskellige proteiner herfra er ikke et nyt fænomen, men har været kendt i mange år og blev beskrevet første gang i 1920 erne i Tyskland. Inden for de seneste år er latexallergi imidlertid i stigende omfang blevet betragtet som et internationalt sundhedsproblem med et tiltagende antal rapporter om forekomst, herunder også forekomst af meget alvorlige reaktioner. Latexallergi er især beskrevet blandt sundhedspersonale, medens forekomsten i befolkningen synes ganske lav. Der har de senere år hersket nogen usikkerhed omkring anvendelse af latexprodukter og alternativer hertil i sundhedsvæsenet såvel blandt personale som i relation til patienter med latexallergi. Også selvom den stigende hyppighed inden for de seneste år synes at være stabiliseret. Det har derfor været et stort ønske, at der fra centralt hold blev udarbejdet anbefalinger for området. Med baggrund i gennemgang af den videnskabelige litteratur på området afdækker redegørelsen aktuel viden og evidens inkl. de forskellige lovgivningsmæssige forhold på området, både inden for medicinsk udstyr og arbejdsmiljøet. På basis heraf har Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe i latexallergi udarbejdet en vejledning for forebyggelse af latexallergi med henblik på en forstærket indsats såvel for den primære som den sekundære forebyggelse. Redegørelsen henvender sig primært til personalet i sundhedsvæsenets enheder, store som små, men vil også kunne give inspiration og finde anvendelse uden for. Det er Sundhedsstyrelsens håb, at redegørelsen og vejledningen anvendes og implementeres lokalt som et godt og anvendeligt arbejdsredskab i relation til kvalitetssikring af patientsikkerhed og arbejdsmiljø og dermed forstærker forebyggelsen af latexallergi. Sundhedsstyrelsen December 2003 Jens Kristian Gøtrik Medicinaldirektør Forebyggelse af latexallergi 7

8

9 1 Indledning Naturgummi-latex er et materiale, der i kraft af sin elasticitet, trækstyrke, holdbarhed og barriereegenskaber mod mikroorganismer er ganske unikt. Inden for sundhedsvæsenet anvendes det i mange forskellige typer af medicinsk udstyr. Ca. 75% af de medicinske engangshandsker, der anvendes i sundhedssektoren i dag, er fremstillet af naturgummi-latex. Handsker udgør et vigtigt led i beskyttelse mod infektioner især alvorlige infektioner som HIV/AIDS og hepatitis. Naturgummi-latex indgår desuden i en lang række ikke-medicinske produkter i såvel industri som husholdning. Gennem de senere år er der verden over fremkommet et stigende antal rapporter om naturgummi-latexallergi, deriblandt rapporter om dødsfald og livstruende anafylaktiske reaktioner. Dette falder sammen med den generelt øgede forekomst og modtagelighed for allergi, der i varierende grad ses beskrevet overalt i den vestlige verden, men er især set i sammenhæng med den stigende efterspørgsel af latexhandsker i forbindelse med specielt HIVproblematikken i 1980 erne. For at kunne tilfredsstille denne efterspørgsel, indførtes der visse ændringer i produktionen af naturgummi-latexhandsker, ændringer som sandsynligvis medførte et øget indhold af proteiner og dermed også en øget mængde allergener i handskerne, samtidig med at et stigende antal personer anvendte handsker hyppigere. Det er imidlertid ikke kun handsker, som indebærer en risiko for udvikling af latexallergi. Også andre naturgummi-latexprodukter, som f.eks. katetre og andet medicinsk udstyr med tæt slimhindekontakt, indebærer en risiko, særligt for personer med lidelser, der medfører langvarig kontakt med disse produkter. Sundhedspersonale eksponeres hyppigere for naturgummi-latex end andre befolkningsgrupper, og latexallergi optræder da også hyppigere hos ansatte i sundhedssektoren. Allergi over for naturgummi-latex rammer dog også den øvrige befolkning som følge af kontakt med naturgummi-latex enten på arbejdspladsen eller i hjemmet. Særlige forhold opstår, når en naturgummi-latexallergisk patient kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette stiller krav om retningslinier i form af lokale instrukser i forbindelse med arbejdsprocedurer omkring patientmodtagelse, -undersøgelse og -behandling. Sundhedsstyrelsen ser forebyggelsen af naturgummi-latexallergi som et vigtigt element i forebyggelsen af allergi herunder i særlig grad kvalitetsudviklingen af forebyggelsen og har derfor taget initiativ til udarbejdelse af denne redegørelse. Styrelsen nedsatte ultimo 1998 en arbejdsgruppe bestående af Forebyggelse af latexallergi 9

10 en række eksperter på området. Arbejdsgruppen havde følgende sammensætning. Afdelingslæge Bodil Knudsen Dermatologisk afdeling, Amtssygehuset i Gentofte Professor, overlæge med. dr. Ronald Dahl Lungemedicinsk afdeling B, Århus Kommunehospital Hygiejnesygeplejerske Margrethe Meyer Infektionshygiejnisk Enhed, afsnit 6701, H:S Rigshospitalet Hygiejnesygeplejerske Mette Christensen Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Serum Institut Overlæge, dr.med. Eywin Bruun Mave-tarm kirurgisk afdeling, KAS Herlev Afdelingslæge Jens Bartholdy Anæstesiafdelingen, KAS Herlev Overlæge Vagn Brændholt Jensen Pædiatrisk afdeling, Kolding Sygehus Cand. scient. Jette Lassen/Arbejdslæge Helle-Wibeke Nielsen 1. september 2002 afløst af cand.pharm. Bent Horn Andersen Kontoret for Videngrundlag, Arbejdstilsynet Konsulent Susanne Brink Andersen, forår 2000 afløst af Konsulent Anders Mølbak Petersen Dansk Sygeplejeråd Læge Birgitte S. Dolmer fra 1/1-1/ Sundhedsstyrelsen Læge, MPH Jette Blands (formand og sekretær) Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 10 Forebyggelse af latexallergi

11 Arbejdsgruppens kommissorium var: At udarbejde en redegørelse om allergi over for naturgummi-latex med primært fokus på latex i medicinsk udstyr, men også medtagende andre produkter indeholdende latex. I den forbindelse at påpege såvel risikogrupper som risikoprodukter samt: At udarbejde en vejledning for brug af latexprodukter med primært fokus på sundhedssektoren i forbindelse med såvel primær som sekundær forebyggelse. Arbejdsgruppen har afholdt i alt 11 møder og har med udgangspunkt i gennemgang af den videnskabelige litteratur på området og under hensyntagen til de konklusioner, der fremgår af rapporten Opinion on Natural Rubber Latex Allergy udfærdiget og tiltrådt af EU s Videnskabelige Komite for Medicinsk Udstyr (juni 2000), udarbejdet denne redegørelse om latexallergi og på baggrund heraf udarbejdet en vejledning for såvel den primære som sekundære forebyggelse af allergi over for naturgummi-latex. Vejledningen skal ses som et supplement til den gældende lovgivning på dette område, som bl.a. omfatter EU's direktiv for medicinsk udstyr og CENstandarden EN for medicinske engangshandsker, samt Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om arbejdsmiljø. Redegørelsen indledes med et resume, der indeholder baggrund og hovedkonklusioner og det sæt af retningslinier, der udgør Sundhedsstyrelsens vejledning for forebyggelse af latexallergi. Kapitlet tilgodeser de, der blot ønsker en kort introduktion til emnet. I de øvrige kapitler uddybes de forskellige former for reaktioner på naturgummi-latex og den hermed forbundne diagnostik og forebyggelse. Lovgivningen i forbindelse med anvendelsen af latexprodukter beskrives efterfølgende og i en række bilag uddybes procedurer og forholdsregler i relation til latexprodukter, den latexallergiske patient og anvendelsen af medicinske engangshandsker. Publikationen udsendes i en trykt udgave, og er tillige tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsstyrelsen takker arbejdsgruppens medlemmer for deres bidrag til redegørelsen. Det er Sundhedsstyrelsens håb, at redegørelse og vejledning tilpasses og implementeres lokalt overalt i sundhedsvæsenets enheder, store som små, og dermed medvirker til en forstærket forebyggelse af latexallergi herunder kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af indsatsen også for patienter og personale med allerede konstateret latexallergi. Forebyggelse af latexallergi 11

12 2 Ordforklaringer Naturgummi-latex = Natural Rubber Latex = NRL: Kaldes i daglig tale oftest blot latex. Ordet latex anvendes imidlertid også i anden sammenhæng i f.eks. polymerkemi og botanik. Betegnelsen latex anvendes i denne redegørelse synonymt med naturgummi-latex. Latexproteiner: Proteiner i naturgummiprodukter hidrørende fra gummitræet Hevea brasiliensis. 1: Dansk oversættelse af Johansson SGO et al.: Position paper. A revised nomenclature for allergy. An EAACI position statement from the EAACI nomenclature task force. Allergy 2001:56: Tilsvarende gælder øvrige ord i listen, der er markeret med *. Overfølsomhed 1 : Objektivt reproducerbare symptomer, der udløses ved udsættelse for veldefinerede påvirkninger, der tolereres af normale personer. Allergi:* En overfølsomhedsreaktion, der skyldes immunologiske mekanismer. Allergen:* Antigener, der udløser overfølsomhedsreaktion ved en immunologisk mekanisme. Normalt proteiner eller lavmolekylære kemiske stoffer. Sensibilisering: Første udsættelse for allergen, der medfører dannelse af specifikke antistoffer eller aktiverede lymfocytter (T-celler). Atopi:* Familiær eller personlig tilbøjelighed til at danne allergiantistoffet IgE efter udsættelses for små koncentrationer af allergener, sædvanligvis proteiner og til at udvikle typiske symptomer som astma, høfeber eller eksem/dermatitis. Latexallergi: IgE-medieret allergi (straks reaktion) over for latexallergener. Denne type allergi kan vise sig som høfeber, nældefeber, astma og i værste fald anafylaktisk shock. Latexallergener: Allergene latexproteiner. Alle latexallergener er proteiner eller nedbrydningsprodukter heraf, men kun nogle latexproteiner er allergener. Tørret, presset naturgummi = Dry Rubber latex = DR: Produkterne fremstilles ved en tør proces og indeholder også latexallergener. Anafylaktisk shock/allergisk shock:* En svær livstruende, generaliseret eller systemisk overfølsomhedsreaktion. Når immunologiske mekanismer medvirker, taler man om allergisk anafylaksi (allergisk shock). Reaktio- 12 Forebyggelse af latexallergi

13 nen omfatter ofte symptomer fra flere organsystemer: hud, luftveje, hjerte-kar, mave-tarmkanal og centralnervesystem. Gummi: Produkter fremstillet af enten naturgummi-latex eller syntetisk fremstillet gummi. De fleste opfatter dog ordet gummi synonymt med naturgummi-latex. Gummikemikalier: Svovlforbindelser som thiuramer, karbamater og benzothiazoler, der anvendes ved vulkanisering af gummiprodukter, heriblandt naturgummi. I redegørelsen benyttes ofte kun betegnelsen kemikalier under eet i det følgende benævnt gummikemikalier. Vulkanisering: Behandling hvorved gummi hærdes og opnår elastiske egenskaber. Sker ved opvarmning og tilsætning af svovlforbindelser. Allergi over for gummikemikalier: Betegnelse for cellemedieret allergi (den forsinkede reaktion) over for gummikemikalier. Denne type allergi viser sig som kontakteksem. Primær forebyggelse: Forebyggelse af opståen af sygdom. Sekundær forebyggelse: Tidlig opsporing af sygdom og forebyggelse af videreudvikling af denne. Non-latexprodukter = Latexfri produkter: Betegner produkter som ikke indeholder naturgummi-latex og dermed ikke latexallergener. Medicinske handsker: er i redegørelsen en fællesbetegnelse for engangshandsker, der anvendes i sundhedssektoren. Ofte vil kun betegnelsen handsker blive benyttet. Upper process limit: Måleværdi i den europæiske standard for medicinske engangshandsker EN Det er en maximumsværdi, der angiver den højest tænkelige værdi, der kan forekomme i produktet, inklusive usikkerhed ved målemetoden. Forebyggelse af latexallergi 13

14 3 Resume og vejledning I denne redegørelse er foretaget en gennemgang af den eksisterende viden om årsager, mekanismer, symptomer og hyppighed af allergi over for materialet naturgummi-latex med hovedvægten lagt på at belyse de IgE-medierede allergiske reaktioner efter brug af medicinsk udstyr fremstillet af naturgummi-latex. Forebyggende tiltag herunder også lovgivningsmæssige forhold beskrives og evidensen diskuteres. På baggrund heraf er der udarbejdet en vejledning for forebyggelse af latexallergi. Brug af produkter fremstillet af naturgummi-latex kan give anledning til to typer allergiske reaktioner: 2: Benævnes også straks reaktion og visse steder fortsat type I allergi. 3: Benævnes også den forsinkede reaktion og visse steder fortsat type IV allergi. Den IgE-medierede allergiske reaktion, som er den egentlige latexallergi 2, der skyldes allergi over for latexproteiner fra gummitræet Hevea brasiliensis. Den cellemedierede allergiske reaktion 3, der er kontaktallergi over for nogle af de gummikemikalier, der tilsættes under produktionen. Herudover giver medicinske engangshandsker generelt og dermed også latexhandsker ofte anledning til et rent irritativt kontakteksem. Den IgE-medierede allergiske reaktion over for naturgummi-latex, (latexallergi) skyldes en række forskellige allergene proteiner, som hidrører fra gummitræets saft og som findes i de færdige produkter. Ud over den direkte hud- eller slimhindekontakt kan disse allergene latexproteiner adsorbere til det pudder, der tilføres det færdige produkt, hvorved allergenerne bliver luftbårne. Der frigøres ikke latexproteiner til luften fra ikke-pudrede produkter. Hyppigheden af latexallergi afspejler graden af eksponering for latexallergen og er ifølge international litteratur under 1% i befolkningen, men betydelig højere, fra 3-17%, blandt sundhedspersonale. Personer med bestående atopisk dermatitis (børneeksem) eller håndeksem af anden årsag har en øget risiko for at blive sensibiliserede, ligesom personer der hyppigt udsættes for operative indgreb. De diagnostiske metoder er endnu mangelfulde, men adskiller sig principielt ikke fra anden diagnostik af allergiske IgE-medierede reaktioner. Det allergiske kontakteksem skyldes sensibilisering over for nogle af de kemikalier, der tilsættes naturgummiet under produktionen. Hyppigheden af denne allergiform er nogenlunde af samme størrelsesorden som latexallergi. 14 Forebyggelse af latexallergi

15 Det irritative kontakteksem skyldes langvarig okklusion af huden ved brug af handsker, hyppig håndvask, sæber, desinfektionsmidler m.v. Det er ikke muligt klinisk at vurdere om baggrunden for et givet eksem er allergisk eller irritativ. Ofte skyldes fremkomst af eksem et samspil mellem allergi, irritation og endogene (personlige) faktorer. Af profylaktiske og behandlingsmæssige årsager er det vigtigt at skelne mellem de forskellige årsager til håndeksem. Risikoen for at blive sensibiliseret med latexprotein ved anvendelse af handsker med lavt indhold af allergene proteiner er generelt lav, men der kan ikke ud fra litteraturen angives nogen tærskelværdi hverken for sensibilisering eller udløsning af reaktion hos allerede sensibiliserede. Også risikoen for sensibilisering med kemikalier er afhængig af graden af eksposition for disse. I forebyggelsen af allergi over for naturgummi-latex må skelnes mellem primær og sekundær forebyggelse og mellem allergi over for henholdsvis latexproteiner og kemikalier. På grund af muligheden for luftbåren latex eksposition via allergener, som adhærerer til pudderpartikler, må der desuden skelnes mellem indirekte og direkte eksposition. Mængden af latexallergener er generelt størst i elastiske naturgummiprodukter, der fremstilles ved en dyppeproces ud fra flydende latex, mens støbte genstande, som fremstilles ud fra formalet, tørret gummi, såkaldt Dry Rubber, indeholder betydelig mindre mængder. Mængden af latexallergen kan nedsættes bl.a. ved proceskontrol og skylning af færdige produkter og eksponeringen kan derudover reduceres betydeligt ved anvendelse af pudderfri produkter. Redegørelsens hovedkonklusion er, at naturgummi-latexprodukter herunder også latexhandsker i kraft af deres unikke egenskaber og det grundlæggende kendskab, der i dag er til produktsammensætning fortsat er velegnede i sundhedssektoren under iagttagelse af en række sikkerheds- og proceduremæssige forhold, såvel når det angår patienter som sundhedspersonale på de enkelte sundhedsfaglige enheder. Hvor der anvendes latexhandsker, skal der kun anvendes pudderfri latexhandsker med et lavt proteinindhold (lavt indhold af allergene proteiner). Pudderfri latexhandsker anbefales frem for pudrede latexhandsker for at undgå den sekundære spredning af latexallergener, der adhærerer til pudderet. Også andre latexprodukter bør have et lavt proteinindhold (allergenindhold), men der findes foreløbig ingen velegnet metode til at bestemme proteinindholdet i Forebyggelse af latexallergi 15

16 disse. Der bør altid være latexfri alternativer til rådighed for såvel personale som til latexallergiske patienter. Derudover skal der være let adgang til alternativer til brug for personale og til patienter, der har kontaktallergi over for latexprodukter. De enkelte sundhedsfaglige enheder bør udarbejde kliniske retningslinier i form af instrukser for identifikation af latexallergiske patienter, for håndtering af latexallergiske patienter i enheden inklusive håndtering af latexallergi i relation til akut indlagte patienter og operationspatienter. Retningslinierne bør udformes under hensyntagen til arbejdsmiljølovgivningens krav til sikkerheds- og sundhedsforholdene for ansatte på arbejdspladsen, ligesom der løbende bør foretages undervisning og vejledning af sundhedspersonale, så alle er bekendt med latexallergi og forebyggelsen heraf. Konklusionerne er sammenfattet i en vejledning for forebyggelse af latexallergi i sundhedssektoren i bredeste forstand og omfatter både personale og patienter. Vejledningen kan også være af interesse og inspiration for andre arbejdspladser, hvor naturgummi-latexprodukter finder anvendelse. I vejledningen anføres en række punkter, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, den enkelte sundhedsfaglige enhed i såvel primær- som sekundærsektoren følger. Nogle af disse punkter er uddybet i redegørelsens bilag I-III. Der bør således på baggrund af vejledningen og under hensyntagen til de lokale forhold, der til en hver tid måtte være til stede, udarbejdes lokale retningslinier for området. IgE-medieret allergi over for naturgummi-latex kan resultere i livstruende reaktioner, hvorfor der i anbefalingerne er lagt størst vægt på forebyggelse og håndtering af denne reaktionstype. 16 Forebyggelse af latexallergi

17 Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af latexallergi: 1. De sundhedsfaglige enheder 4 bør, inden for de rammer, der er skitseret i denne redegørelse inkl. bilag, have nedskrevne retningslinier (instrukser) for, hvorledes man ønsker at tilgodese både den primære og sekundære forebyggelse af allergi over for naturgummi-latex. Retningslinierne bør tilpasses den pågældende enheds funktion under hensyntagen til såvel personale som patienter og i øvrigt den til en hver tid forekommende lovgivning på området herunder arbejdsmiljølovgivningens regler for ansatte. Uddannelse og oplysning af personale er en forudsætning for, at sådanne retningslinier (instrukser) kan få den tilsigtede effekt og bør på samme vis systematiseres. 2. Kun latexhandsker med lavt indhold af allergene proteiner bør anvendes. 5 4: Ved sundhedsfaglig enhed forstås en hvilken som helst funktionel enhed, der beskæftiger sundhedsfagligt personale. 5: Se bilag III.3 3. Hvor latexhandsker anvendes, skal disse generelt være pudderfri. Hvis der undtagelsesvis anvendes pudrede latexhandsker, bør dette ske under hensyntagen til både patienter og personale. Det må være et mål at reducere indholdet af luftbårne latexallergener til et så lavt niveau, at ingen latexallergiske personer får symptomer ved almindeligt ophold. 4. Der bør være en fortegnelse over de naturgummi-latexprodukter, der anvendes i den/de enkelte delinger/enhed(er). 5. Der bør være en tilsvarende fortegnelse med angivelse af mulige alternativer. 6 6: Se bilag 1, tabel 5 Retningslinierne bør i relation til patienter herudover omfatte: 6. Procedurer for identifikation af latexallergiske patienter, herunder rutinemæssig udspørgen af patienter om symptomer på/påvisning af IgEmedieret allergi over for naturgummi-latex. Oplysningen bør noteres i journalen Forholdsregler ved modtagelse af latexallergisk patient. 8 7: Se kapitel og bilag II.1 8: Se bilag II Forholdsregler for behandling af latexallergisk patient i enheden. 9 9: Se bilag II.3 Forebyggelse af latexallergi 17

18 10: Se bilag II.4 9. Forholdsregler ved operation af latexallergisk patient. 10 Livsvigtig, akut behandling bør aldrig udsættes på grund af mistanke om latexallergi. Hvis latexfrit udstyr af uforudsete årsager ikke forefindes, skal det overvejes, om f.eks. handsker og andet udstyr må betragtes som strengt nødvendige for proceduren, specielt om en usteril latexfri handske kan anvendes frem for en steril latexhandske i stedet for at udsætte behandling. Retningslinierne bør i relation til personalet herudover omfatte: 10. Plan for systematisk undervisning og uddannelse af personalet i brug af latexprodukter herunder forholdsregler for latexallergisk personale og personale tilhørende risikogrupper. 11: Se kapitel 8, hvor Arbejdstilsynets regler er beskrevet, samt bilag I 11. Oversigt over alternative produkter, der bør være til rådighed for personale, der enten har fået påvist allergi over for naturgummi-latex eller gummikemikalier eller aktuelt har atopisk dermatitis og/eller håndeksem Forebyggelse af latexallergi

19 4 Epidemiologi 4.1 Forekomst Der hersker nogen usikkerhed om hyppigheden af allergiske reaktioner over for naturgummi-latexprodukter, specielt handsker. Dette skyldes bl.a., at der ikke altid skelnes imellem de forskellige reaktionstyper (se kap.6), at der er store forskelle i det diagnostiske grundlag samt endelig forskelle i undersøgelsespopulationerne. Hyppigheden af IgE-medieret allergi over for naturgummi-latex i den danske befolkning som helhed eller i særlige risikogrupper kendes ikke, og der er yderst få danske publikationer på området. I en undersøgelse fra 1999 rapporteredes om 52 tilfælde, diagnosticeret i perioden fra dermatologisk afdeling, Gentofte Amtssygehus, ligesom der fra 1995 til 1997 blev diagnosticeret 11 børn med symptomgivende latexallergi på børneafdelingen på samme sygehus. Der foreligger nogle internationale studier, som belyser hyppigheden af latexallergi i befolkningen som helhed. Denne synes at være under 1% (se tabel 1 næste side), men opgivelserne varierer. I visse studier af bloddonorer, hvor diagnosen er baseret på påvisning af IgE-antistoffer mod latex, blev der påvist betydelig højere hyppighed, nemlig fra 6-8%. Forekomsten af allergi over for gummikemikalier i befolkningen kendes ikke med sikkerhed, men er af størrelsesordenen fra 0,5 til 1%. Blandt eksempatienter undersøgt på hudklinikker for årsagen til eksemet var fra 2 til 12% sensibiliserede over for thiuramer, mens 2-4% af patienterne var sensibiliserede over for mercaptobenzothiazol. Omkring 80% af de patienter, som udvikler allergisk kontakteksem som følge af brug af gummihandsker, reagerer på thiuram-forbindelser. I enkelte tilfælde har andre kemiske stofgrupper været ansvarlige for reaktionen. I tabel 1 (s.20) er anført nogle nyere publikationer omhandlende hyppigheden af allergi over for naturgummi-latex i forskellige populationer. 4.2 Risikogrupper I international sammenhæng foreligger der en hel del undersøgelser omfattende specielt eksponerede grupper, især medarbejdere i sundhedssektoren, hvor prævalensen af latexallergi rapporteres varierende fra 3% til 17%. Forebyggelse af latexallergi 19

20 Også blandt børn med spina bifida (medfødt rygmarvsbrok) og urinvejsmisdannelser har den kraftige eksponering gennem hyppige operationer i kombination med vedvarende kateterbrug internationalt afspejlet sig i en meget høj forekomst af latexallergi. Personer med håndeksem af anden årsag, f.eks. allergisk eller irritativt håndeksem, udgør ligeledes en risikogruppe, formentlig som følge af, at penetrationen af latexallergenerne lettere foregår over den beskadigede hudbarriere. Atopikere har en overhyppighed af latexallergi i forhold til ikke-atopikere og udgør i mange studier 60-70% af de sensibiliserede. Dette skal sammenholdes med, at mindst 20% af hele befolkningen anses for at være atopikere. Når hudbarrieren er intakt antages atopikere ikke for at have en øget risiko for latex-sensibilisering. Ganske få undersøgelser prøver at vurdere antallet af nytilkomne tilfælde over en tidsperiode. Hyppigheden af positive priktest blandt 131 amerikanske tandlægestuderende steg således fra 0% de første 2 år (før signifikant latexeksposition) til 6% blandt 3. års- og 10% blandt 4. årsstuderende. TABEL 1 Hyppighed af naturgummi-latexallergi i forskellige kliniske studier Antal individer Hyppighed (%) Reference Befolkning: Almindelig, blandet Finland* Turjanmaa 1990 Ikke-atopikere Frankrig* Moneret-Vautrin 1993 Atopikere Europa* Turjanmaa 1995 Børn med atopi Finland* Ylitalo 1997 Børn med atopi Danmark Brændholt Jensen 2002 Medarbejdere i sundhedssektor: Hospitalsansatte Canada* Liss 1997 Hospitalsansatte Sverige* Wrangsjö 1994 Hospitalsansatte Finland* Turjanmaa 1987 Hospitalsansatte USA* Yassin 1994 Operationssygeplejersker, Frankrig* Lagier 1992 Multiopererede patienter: Spina bifida USA* Kelly 1994 Spina bifida USA* Konz 95 Spinal traumer USA* Konz 95 (*Knudsen B. og Turjanmaa K. i Menné T og Maibach HI: Hand Eczema, 2. ed 2000 side 278) 20 Forebyggelse af latexallergi

21 5 Naturgummi-latex 5.1 Fremstilling Naturgummi-latex udvindes fra saften af gummitræet Hevea brasiliensis. Den mælkeagtige væske fra gummitræet bliver tilsat ammoniak for at hindre den i at størkne. Dernæst tilsættes forskellige kemikalier (svovlforbindelser som thiuramer, karbamater og benzothiazoler under eet i det følgende benævnt gummi-kemikalier), som har betydning for den afsluttende vulkanisering 12. Disse kemikalier benævnes ofte også acceleratorer, fordi de fremskynder vulkaniseringsprocessen. Ved fremstilling af elastiske naturgummi-latexprodukter anvendes en dyppeproces. En porcelænsform af det færdige produkt dyppes ned i den flydende masse, der størkner på formen. Selve vulkaniseringen sker i en efterfølgende varmebehandling. 12: Ved vulkaniseringen, dvs. opvarmningen og tilsætningen af svovl, hærdes og termostabiliseres naturgummiets elastiske egenskaber. Den rå latexsaft indeholder 1-2% latexproteiner, mange med allergene egenskaber. En del af disse fjernes sammen med kemikalierne ved skylning både under og efter selve fremstillingen, men nogle latexallergener og gummikemikalier bliver tilbage i det færdige produkt. For at lette påtagningen af latexhandsker behandles disse ofte med pudder sidst i fremstillingsprocessen. Pudderet består oftest af modificeret majsstivelse. Dette pudder adsorberer en del af latexproteinerne, hvorved allergent materiale kan spredes i luften sammen med pudderet, når handsken tages af og på. Pudderfri handsker fremstilles ved at behandle overfladen med klor eller tilføre den en belægning med et andet, glat materiale. Naturgummi-latexhandsker, som fremstilles ved en dyppeproces både pudrede og pudderfri har som regel ganske små mængder pudder (spor) på ydersiden, som hidrører fra det slipmiddel, der anvendes til formen ved dyppeprocessen. I USA er der derfor indført en grænse for, hvor meget pudder der må være i en pudderfri handske. Naturgummi til andre formål, f.eks. bildæk, fremstilles ud fra tørret, presset gummi (Dry Rubber = DR). DR-produkter indeholder også allergene latexproteiner, men oftest i minimale mængder. Også ved fremstilling af DR-produkter anvendes kemikalier til vulkanisering. 5.2 Forekomst Naturgummi-latex findes i et meget stort antal produkter i vores hverdag. Inden for sundhedsvæsenet indgår det i stort omfang i medicinsk udstyr. Derudover indgår naturgummi-latex i en lang række produkter i det øvrige erhvervsliv og i hjemmet. Forebyggelse af latexallergi 21

22 De væsentligste produkter af betydning for naturgummi-latexeksponering er latexhandsker, kondomer og balloner. I tabel 5 side 44 gives en mere udførlig oversigt over produkter indeholdende latexallergener samt forslag til mulige alternativer. Rent syntetiske produkter indeholder ikke latexproteiner, men mange indeholder gummikemikalier ligesom latexhandsker. 5.3 Allergener Der findes over hundrede proteiner i latexsaften, hvor deres funktion bl.a. er homeostase samt at beskytte gummitræet mod mikrobielle angreb. Mange af disse proteiner findes i det færdige produkt, om end der synes at ske en vis omdannelse under produktionen. Således indeholder produkterne formentlig adskillige små, allergene peptider. Samlet bidrager deres tilstedeværelse til det færdige latexprodukts egenskaber. En del af latexproteinerne er allergifremkaldende, og flere af dem er velkarakteriserede af en størrelsesorden på 4,7 46 kd. En oversigt over de karakteriserede latexallergener ses i tabel 2. TABEL 2 Karakteriserede latexallergener Latexallergener Molekyl-vægt (kd) Hev b1 (Rubber elongation factor) 14.6 Hev b2 (Endo-beta-1,3-glucanase) 35,1 Hev b3 (Spina bifida protein) 22,3 Hev b4 (Microhelix protein complex) Hev b5 (Acidic protein) 16 Hev b6.01 (Prohevein) 20 Hev b6.02 (Hevein) 4.7 Hev b6.03 (Hevein C-domain) 14 Hev b7 (Patatin-like protein) 42,9 Hev b8 (Profilin) 13,9 Hev b9 47,7 Hev b10 22,9 Hev b11 33 (Sussman GL, Beezhold DH, Kurup VP. Allergens and rubber proteins. JACI 2002;110:33-9) 22 Forebyggelse af latexallergi

23 5.4 Krydsallergi Nogle personer med latexallergi kan få symptomer ved indtagelse af forskellige frugter og grøntsager, hvor de vigtigste er banan, avocado, kiwi, sjældnere ægte kastanje, papaya, figen, kartofler og tomater m.fl. Dette skyldes, at proteinerne i saften fra disse fødevarer delvist har samme antigenstruktur, som de allergene proteiner i saften fra Hevea brasiliensis og derfor krydsreagerer med disse. Der er endvidere påvist krydsallergi over for stuebirk (Ficus Benjaminus). Op mod 30-80% af alle latexallergikere (tallet afhængig af patientpopulation og undersøgelsesmetoder) får således klinisk betydende symptomer ved indtagelse af en eller flere af disse fødevarer, evt. som det første tegn på en latexallergi. Forebyggelse af latexallergi 23

24 6 Naturgummi-latexreaktioner Produkter fremstillet af naturgummi-latex kan give anledning til to forskellige typer allergiske reaktioner: 13: Benævnes også straks reaktion og visse steder fortsat også type I allergi. 14: Benævnes også den forsinkede reaktion og visse steder fortsat type IV allergi Den IgE-medierede allergiske reaktion, som er den egentlige latexallergi 13, der skyldes allergi over for latexproteiner fra gummitræet Hevea brasiliensis. Den cellemedierede allergiske reaktion 14, der er kontaktallergi over for nogle af de gummikemikalier, der tilsættes under produktionen. 6.1 Den IgE-medierede allergi Allergi over for latexproteiner er en allergisk reaktion tilhørende den klassiske allergiske straks reaktion. Denne allergitype, den IgE-medierede allergi, er den farligste allergiske reaktionstype, som kan resultere i udvikling af livstruende anafylaktisk shock Symptomer Kun en person, der har været eksponeret for naturgummi-latex og derved er blevet sensibiliseret, kan udvikle en allergisk reaktion ved fornyet kontakt med naturgummi-latex. En sådan sensibilisering indebærer, at den pågældende har dannet specifikt antistof af IgE-typen mod eet eller flere af de proteiner (allergener), der findes i naturgummi-latex. Denne primære eksponering kan ske enten direkte ved kontakt med hud og slimhinder eller indirekte via luftvejsslimhinderne fortrinsvis med pudder som transportør. Det vides ikke, hvor stor den enkelte eller den kumulative latexeksponering skal være, for at sensibilisering kan finde sted. Tærskelværdien for sensibilisering kendes således ikke. Den allergiske reaktion kan herefter udløses, når en sensibiliseret person atter udsættes for latexallergen ved eksponering til slimhinder, hud eller blodbanen. De kliniske symptomer omfatter hele spektret af sygdomsbilleder kendt fra den IgE-medierede allergi. Det klassiske sygdomsbillede ved latexallergi er kontakturticaria syndromet, der består af lokaliseret nældefeber (urticaria) og ødem ledsaget af intens kløe på hudområder, der er i kontakt med latexmaterialet. Symptomerne opstår få minutter efter personen har været i kontakt med produktet f.eks. få minutter efter at have taget latexhandsker på. Symptomerne svinder oftest i løbet af timer. Ved kraftig reaktion, og især ved kontakt til slimhinder og/eller under operation, kan der opstå en 24 Forebyggelse af latexallergi

25 systemisk reaktion med generaliseret nældefeber, angioødem, astma og anafylaksi. En del patienter udvikler høfeber og/eller astma uden særlig fremtrædende hudsymptomer. En anden gruppe patienter synes derimod primært at udvikle eksemlignende forandringer i form af protein-kontaktdermatitis. Ved fortsat eksponering udvikles hos de fleste af disse patienter også andre symptomer på latexallergi. Som nævnt adsorberes latexproteinerne til pudder i handskerne, hvorved proteinerne kan blive luftbårne. Pudderet kan dermed indirekte forårsage de klassiske allergisymptomer som høfeber og allergiske øjensymptomer samt astma på linie med andre luftbårne allergener. Det er vigtigt at bemærke, at sådanne reaktioner kan fremkomme på lokaliteter, hvor der anvendes pudrede gummiprodukter, selv om der ikke er direkte kontakt til latexmaterialet. Det er muligt, der forekommer et latent stadium af latexallergi, hvor eksponering ikke udløser nogen allergisk reaktion, men hvor en positiv priktest (se ) indikerer sensibilisering. Det vides ikke, hvor stor en del af disse personer, der vil udvikle manifest latexallergi ved fortsat eksponering. Det er heller ikke muligt ud fra anamnesen med sikkerhed at forudsige, hvilke latexallergiske patienter, der er i risiko for at udvikle anafylaktisk shock ved gentagen latexkontakt Diagnosen Fremgangsmåden for at stille diagnosen latexallergi adskiller sig i princippet ikke fra anden allergologisk diagnostik, som bl.a. indebærer, at der skal være overensstemmelse mellem anamnese og testresultat. For at stille en eksakt og dermed specifik diagnose kræves som hovedregel, at der foreligger klinisk mistanke om allergi samtidig med påvisning af positiv priktest (Skin Prick Test, SPT) og/eller latexspecifikt IgE-antistof med relevant testmateriale. Priktest Påvisning af sensibilisering vha. priktest er en velbeskrevet og veldokumenteret metode. Som følge af variation i allergenindhold i produkterne samt variationen i IgE-profilen hos sensibiliserede personer, har det endnu ikke været muligt at fremstille et velkarakteriseret og standardiseret diagnostisk reagens (latexekstrakt), der med sikkerhed og uden uacceptabel risiko har kunnet identificere samtlige latexsensibiliserede patienter. Det anbefales derfor at benytte flere forskellige latexekstrakter til diagnostik. Et alternativt supplement til kommercielle ekstrakter er at anvende et vandigt Forebyggelse af latexallergi 25

26 ekstrakt fra latexhandsker med et kendt, højt allergenindhold. Ved alle ekstrakter kan der dog fremkomme små uspecifikke reaktioner. Det understreger vigtigheden af også at vurdere klinikken. Sensitiviteten og specificiteten af priktest opgøres i de fleste studier til mindst 90%. De hidtil tilgængelige latexekstrakter fremgår af tabel 3. Ingen af disse er for øjeblikket godkendt til brug i Danmark. Tilladelse til anvendelse kan gives af Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning. Risikoen for at fremprovokere generelle allergiske reaktioner ved udførelse af priktest er lille. Dog skal der udvises stor forsigtighed ved anvendelse af ekstrakter fra handsker eller andre naturgummi-latexprodukter, hvor indholdet af latexallergen er ukendt. Det understreger igen vigtigheden af at sikre sig en god anamnese og ved mistanke om tidligere generaliseret reaktion at foretage priktesten med en fortyndingsrække af reagenset. Specifik IgE-påvisning Der findes flere kommercielle metoder til påvisning af specifikt IgE-antistof mod naturgummi-latex i blodet (RAST-undersøgelser m. fl.). Anvendelse af disse har hidtil været begrænset af en lav sensitivitet, formentlig som følge af den store variation i antigener og IgE-profiler. Sensitiviteten sammenlignet med priktest og anamnese har således hidtil ligget mellem 50-90%. Manglende tilstedeværelse af specifikt IgE-antistof ved undersøgelse med de til rådighed stående metoder udelukker derfor ikke latexallergi. Specifikt IgE mod latex synes på den anden side også at kunne forekomme hos personer uden i øvrigt påviselige allergiske symptomer ved eksponering for latex. Nogle kommercielle diagnostika er anført i tabel 3. Basofil Histamin release Histamin Releasing test (HR-test ) kan også anvendes ved allergiudredningen. Erfaring med testresultater er dog sparsomme. Testen er især anvendelig ved mistanke om allergi over for et specifikt produkt. Den kan således være anvendelig i en supplerende udredning. Hudprovokation Ved hudprovokation med naturgummi-latex søger man at efterligne den situation, der opstår specielt ved brug af handsker. Provokationen kan f.eks. udføres, hvis der er tvivl om den kliniske relevans af en svagt positiv priktest. Patienten tager en handske (eller blot en finger fra en handske) på den varme og fugtige hud i 20 minutter. Der foretages samtidig kontrol med latexfri handske på den anden hånd. Hudprovokation bør aldrig udføres 26 Forebyggelse af latexallergi

27 hos personer, der har oplevet systemiske reaktioner ved kontakt med latexprodukter. Hudprovokationstest kan være negativ hos enkelte patienter med latexallergi, som har symptomer overvejende fra øvre luftveje. Luftvejsprovokation Ved fortsat usikkerhed om diagnosen kan der foretages provokationsforsøg med måling af lungefunktion (spirometri) under håndtering af latexhandsker. TABEL 3 Diagnostiske tests for latexallergi 15 Priktest på huden (SPT) Alk-Abello's latexekstrakt (endnu ikke godkendt i Danmark) Stallergenes latexekstrakt (ikke godkendt i Danmark ) Bencard's latexekstrakt (ikke godkendt i Danmark ) Ekstrakt fra gummiprodukt (f.eks. handsker ) 15: Listen ikke udtømmende. Specifikke IgE-analyser 16 : Pharmacia CAP system Magic Lite SQ system Centauer Alk-Albello 16: F.eks RAST-analyse Histamin Releasing test (HR-test) Provokationstest Referencelaboratoriet Foretages med det produkt, der anamnestisk har givet reaktion Måling af eksponering for latexallergener Et kvantitativt mål for eksponering for latexallergener/proteiner er kun tilgængeligt for latexhandskers vedkommende. Dette er nærmere beskrevet i EN 455-3, den europæiske standard for medicinske engangshandsker (se kapitel 8 og bilag III.3). Den valgte målemetode, Modified Lowry, bestemmer indholdet af totalprotein og er således kun et indirekte mål for allergenindholdet i produktet. Der er påvist korrelation mellem immunologisk bestemt allergenmængde og totalprotein i adskillige undersøgelser, men bestemmelsen er behæftet med en usikkerhed, især for lave værdiers vedkommende og må tages med et vist forbehold. En direkte, specifik bestemmelse af indholdet af latexallergener kan foretages vha. immunologiske metoder (RAST-inhibition, ELISA-inhibition). Disse målemetoder er endnu ikke standardiserede. Det er dog sandsynligt, at den europæiske standard for medicinske engangshandsker, EN 455-3, Forebyggelse af latexallergi 27

28 inden for få år bliver revideret og at bestemmelse af totalprotein bliver erstattet af en sådan direkte måling af latexallergener (se kap. 8.1). I Finland har man siden 1995 jævnligt og senest 2001 offentliggjort en liste med immunologisk bestemt (arbitrære enheder) indhold af latexallergener i en række handskemærker. Listen er ikke nødvendigvis repræsentativ for de produkter, der forhandles i Danmark trods identiske produktnavne. Undersøgelserne viser, at selvom der nu er handsker på markedet med et meget lavt til lavt allergenindhold, er der fortsat handsker på markedet med et moderat og endog højt allergenindhold. Naturgummi-latexprodukter, fremstillet ved dyppemetoden har oftest et betydeligt højere indhold af latexproteiner end dry rubber (DR)-produkter. Medicinsk udstyr fremstillet af DR er sædvanligvis ikke pudret, hvorfor der ikke antages at ske nogen spredning til luften af allergene proteiner fra disse produkter. Måling af latexallergen i luften kan alene bestemmes ved immunologiske metoder. Ved vurdering af sådanne målinger bør man være opmærksom på, at en del planteallergener krydsreagerer med latexallergenerne, hvilket må tages i betragtning ved vurdering af enkelte resultater, hvor sådan tilblanding kunne være aktuel. Målingen foretages ikke i Danmark Differentialdiagnoser ved IgE-medieret allergi Sygdomsbilledet ved latexallergi kan vise sig som alvorlige symptomer fra hud, luftveje og mave-tarmkanalen eller i værste fald som anafylaktisk shock, men det er ofte ikke umiddelbart muligt at skelne allergiske reaktioner efter eksposition for latex (latexallergener eller latexrelaterede allergener) fra allergiske reaktioner, der skyldes udsættelse for andre allergener, man er sensibiliseret overfor. Endelig kan symptomerne også skyldes en ikke-allergisk reaktion. Kortlægning af samtidige ekspositioner, en grundig klinisk vurdering og allergologisk diagnostik er derfor vigtig. Akutte allergiske reaktioner, der ses i forbindelse med operativt indgreb, behøver således ikke at skyldes allergi over for naturgummi-latex, men kan være en allergisk reaktion over for narkosemidler, muskelrelaksantia, antibiotika, NSAID-præparater og andre lægemidler eller i sjældne tilfælde en reaktion over for materialer, der anvendes eksempelvis i forbindelse med isætning af protese. Også her er den diagnostiske afklaring vigtig. 28 Forebyggelse af latexallergi

29 Reaktioner i forbindelse med tandbehandling eller mindre operative indgreb i lokalanæstesi drejer sig oftest om en vaso-vagal reaktion. Allergi overfor lokalanæstetika er uhyre sjælden. Støv fra planter og træer (f.eks. stuebirk, Ficus Benjaminus) indeholder proteiner, der krydsreagerer med latexallergener (panallergener). Det vides ikke om personer med primær sensibilisering for sådant plantestøv har klinisk allergi over for latex. Håndeksem fremkaldt af latexprotein (proteinkontaktdermatitis) kan ikke klinisk skelnes fra håndeksem fremkaldt af gummikemikalier eller irritation. Læs nærmere her om i kap Allergisk reaktion efter indtagelse af en lang række frugter og grønsager (banan, kiwi, avocado, kartoffel, kastanje, tomat m.m.) skal lede tanken hen mod latexallergi, men da reaktionerne skyldes panallergener kan de også forekomme hos personer med inhalationsallergi overfor pollen fra f.eks. gråbynkefamilien og platan eller skyldes en primær fødevareallergi. 6.2 Den cellemedierede allergi kontaktallergien Det har været velkendt i mange år, at gummikemikalier kan fremkalde allergisk kontakteksem. De kemikalier, der hyppigst giver anledning til allergiske reaktioner, tilhører gruppen af thiuramer, de nært beslægtede karbamater samt kemikalier tilhørende gruppen af benzothiazoler Symptomer Reaktionen forudsætter, at en person gennem kontakt til eet eller flere af gummikemikalierne er blevet sensibiliseret over for det eller de pågældende kemikalier. Ved fornyet kontakt til dette eller et kemisk set nært beslægtet kemikalie kan der opstå symptomer på en allergisk reaktion. Disse kan variere fra helt lette til svære allergiske eksemer. I lette tilfælde klager patienterne over kløe og let rødme på håndryggen. Der kan efterfølgende optræde små røde knopper, evt. med småblærer som ved et akut eksem. Symptomerne indtræder halve til hele dage efter ekspositionen og svinder først efter flere dage til uger. Ved vedvarende eksponering udvikles et kronisk eksem med tørhed, fortykkelse af huden, revner og fissurer. Et sådant kronisk eksem heler først adskillige uger efter ophør af eksponeringen. Forandringerne sidder på håndryg, fingrenes sideflader, omkring negle, fingerspidser og evt. i håndfladen. Afhængig af intensiteten kan eksemet brede Forebyggelse af latexallergi 29

30 sig ud over eksponeringsstedet. Eksem på fødderne kan på samme måde skyldes gummikemikalier i fodtøj Diagnose Sensibilisering påvises ved en lappeprøveundersøgelse (epikutantest). For at fastslå en årsagssammenhæng mellem en positiv lappeprøve over for et gummikemikalie og et aktuelt eksem skal den pågældende have haft en relevant eksponering for gummiprodukter indeholdende dette kemikalie inden for det relevante tidsrum. Det er også muligt at undersøge direkte med det mistænkte produkt ved en lappeprøve. Resultatet af sådanne tests skal dog tolkes med stor forsigtighed, da såvel falsk negative som falsk positive resultater kan ses. 6.3 Irritativt kontakteksem Langt den største eksponering for naturgummi-latex sker via engangshandsker, så selvom denne redegørelse vedrører reaktioner specielt knyttet til naturgummi-latexmaterialet og ikke til specifikke produkter fremstillet deraf, er det fundet hensigtsmæssigt kort at omtale irritative reaktioner ved brug af handsker. Dette også set i lyset af, at irritative reaktioner ofte af de pågældende selv forveksles med allergiske reaktioner. Irritative reaktioner kan ses hos 30-50% af de personer, der anvender handsker. En lille del af disse personer udvikler et egentligt irritativt eksem, som klinisk ikke med sikkerhed kan skelnes fra det allergiske kontakteksem eller proteinkontakt dermatitis. Personer med aktuel eller tidligere atopisk dermatitis eller allergisk håndeksem har en øget risiko for at udvikle irritativt håndeksem. Der findes ingen diagnostisk test for irritativt eksem. Diagnosen kan kun stilles hos en person, der er udsat for irritanter i adækvat omfang, og hvor anden årsag er udelukket gennem testning for såvel Ig-E medieret som cellemedieret allergi. Tabel 4 demonstrerer forskellige reaktioner ved brug af handsker: 30 Forebyggelse af latexallergi

FOREBYGGELSE LATEXALLERGI REDEGØRELSE VEJLEDNING

FOREBYGGELSE LATEXALLERGI REDEGØRELSE VEJLEDNING FOREBYGGELSE af LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING HØRING December 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...5 2 ORDFORKLARINGER...7 3 RESUME OG VEJLEDNING...8 4 EPIDEMIOLOGI...11 4.1 Forekomst...11

Læs mere

Handskeguide om valg af beskyttelseshandsker

Handskeguide om valg af beskyttelseshandsker Handskeguide om valg af beskyttelseshandsker Baggrund I henhold til AT s Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (nr. 746 af 28. august 1992, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og nr. 186

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

Temadag om arbejdsmiljø

Temadag om arbejdsmiljø Temadag om arbejdsmiljø Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmiljøkonsulent Finn Lund Kinnberg Konsulentfunktionen for Farlige Stoffer Region Syddanmark ouh.asa.farlige.stoffer@ouh.regionsyddanmark.dk 1 Program

Læs mere

Quizz om arbejdsbetinget eksem

Quizz om arbejdsbetinget eksem Quizz om arbejdsbetinget eksem ??? Hvilken sygdomsgruppe er den hyppigst anerkendte arbejdsskade i DK? Høreskader Museskader Psykiske arbejdsskader Hudlidelser Tennisalbue ??? Hvad er gennemsnitsalderen

Læs mere

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret

Læs mere

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Grænser for fødevarer der giver allergi Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Disposition Hvorfor er der brug for grænseværdier? Fødevareallergi

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Eksembehandling. Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL

Eksembehandling. Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL Eksembehandling Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop Pleje der gør en forskel i din hverdag HVAD ER EKSEM? EKSEM ER

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12

Læs mere

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives. SCIT instruks Udarbejdet April 2018 Revideres næste gang April 2021 Ansvarlig KNS/JHH Formål Behandle høfeber, pollen og insektallergi ved langsomt at øge immunsystemets tolerance overfor pollen, støv

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense) Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries Om hårfarve Information om hårfarver København den 9. november 2010 En stor del af den danske befolkning farver hår, og det er en kendsgerning, at hårfarve har været anvendt i mange år til at ændre udseende,

Læs mere

Arbejdsbetinget hudsygdom

Arbejdsbetinget hudsygdom AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet har i samarbejde med Astma- Allergi Forbundet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

2 Pollenallergi og mad

2 Pollenallergi og mad 2 Pollenallergi og mad Pollenallergi 3 Pollenkalender 4 Krydsreaktioner 5 Symptomer 6 Allergitest 7 Kan allergien være farlig? 7 Mad, der kan give symptomer 8 På indkøb 11 I køkkenet 14 Latexallergi 15

Læs mere

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Vejledning om hudsygdomme

Vejledning om hudsygdomme VEJ nr 10544 af 01/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 14. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin.,\Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2015-0001367 Senere ændringer til

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Dansk Anæstesi Allergi Center. Allergi og anæstesi. FSAIO efterårslandskursus Kolding, 19. september 2011 Mogens Krøigaard

Dansk Anæstesi Allergi Center. Allergi og anæstesi. FSAIO efterårslandskursus Kolding, 19. september 2011 Mogens Krøigaard Allergi og anæstesi FSAIO efterårslandskursus Kolding, 19. september 2011 Mogens Krøigaard Indhold Specielle problemer ved anæstesi Hvad reagerer man på Symptomer Behandling Udredningsprogram Diverse Latex

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Sund Hud. En undervisningsbog

Sund Hud. En undervisningsbog Sund Hud En undervisningsbog Indhold Forord 5 Håndeksem problemets omfang 7 Huden 11 Kontakteksem 13 Risikofaktorer 17 Irritanter og allergener 23 Handsker 25 Fugtighedscremer 31 Håndhygiejne og hånddesinfektion

Læs mere

Hudkræft er optaget under fortegnelsens gruppe K, punkt 3. Se mere herom i kapitel 9 i vejledningen om erhvervssygdomme, 11. udgave her.

Hudkræft er optaget under fortegnelsens gruppe K, punkt 3. Se mere herom i kapitel 9 i vejledningen om erhvervssygdomme, 11. udgave her. Notat med uddrag af vejledning om erhvervssygdomme Kapitel 10. Hudsygdomme Opdateret den 13. december 2017. Dette kapitel erstatter kapitel 10 i 11. udgave af vejledningen om erhvervssygdomme. Den samlede

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

CHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER

CHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER CHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER ANDEN VERSION CHLEOPATRA 2017 Chleopatra Oils GUIDE TIL NATURLIG KOSMETIK ~ 2 ~

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Lægemiddelallergi. Minisymposium for praktiserende læger. Pharmakon, Hillerød 4/ Mogens Krøigaard, overlæge, speciallæge i anæstesiologi

Lægemiddelallergi. Minisymposium for praktiserende læger. Pharmakon, Hillerød 4/ Mogens Krøigaard, overlæge, speciallæge i anæstesiologi Lægemiddelallergi Minisymposium for praktiserende læger Pharmakon, Hillerød 4/11-2016 Mogens Krøigaard, overlæge, speciallæge i anæstesiologi Klinik for Allergi, Gentofte Hospital Indhold Bivirkninger

Læs mere

Historiens første par handsker blev fremstillet i 1889

Historiens første par handsker blev fremstillet i 1889 Valg og brug af handsker i tandlægepraksis Erling Østergaard og Margrethe Meyer Sundhedssektoren herunder tandlægepraksis har i de senere år fået præciseret hygiejneprocedurerne gennem en række danske

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER

Læs mere

De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer.

De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer. Hud og kemi De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer. Vejledningen handler om de vigtigste krav til forebyggelse

Læs mere

Sund hud og vådt arbejde. Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE

Sund hud og vådt arbejde. Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE INDHOLD 3 Om sund hud 4 Vådt arbejde kan give håndeksem 5 Der er forskellige årsager til eksem 7 Hvad gør du, hvis du får eksem?

Læs mere

Sund hud og vådt arbejde

Sund hud og vådt arbejde tema Sund hud Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem Indhold Om Sund hud s. 3 Vådt arbejde kan give håndeksem s. 4 Der er forskellige årsager til eksem s. 5 Hvad gør du, hvis du får eksem? s.

Læs mere

Vinylhandsker. Hvornår er handsker nødvendige? Abena vinyl. Vinylhandsker. Hvornår er handsker nødvendige? Farvekodning:

Vinylhandsker. Hvornår er handsker nødvendige? Abena vinyl. Vinylhandsker. Hvornår er handsker nødvendige? Farvekodning: Hvornår er handsker nødvendige? Hvornår er handsker nødvendige? NEJ Handsker er ikke nødvendige ved rene procedurer, f.eks. håndtering af mad til patienten, skift af sengetøj (ikke kontamineret), måling

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004. ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs

Læs mere

NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser

NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser Vejledning til spørgeskemaet Indrammede spørgsmål skal besvares af alle. Hvis du svarer "nej" til et indrammet spørgsmål, kan

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Brentan 20 mg/g creme Miconazolnitrat

Indlægsseddel: Information til brugeren Brentan 20 mg/g creme Miconazolnitrat Indlægsseddel: Information til brugeren Brentan 20 mg/g creme Miconazolnitrat Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Tag altid

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Diagnosekatalog - allergi I. Lungesygdomme I.1 Asthma bronchiale a) Asthma bronchiale allergicum... DJ45.0 Anvendes hvor allergi er hovedårsagen eller en væsentlig årsag til sygdommen. b) Asthma bronchiale

Læs mere

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer

Læs mere

Sund hud og vådt arbejde. Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE

Sund hud og vådt arbejde. Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem 1 SUND HUD OG VÅDT ARBEJDE INDHOLD 3 Om sund hud 4 Vådt arbejde kan give håndeksem 5 Der er forskellige årsager til eksem 7 Hvad gør du, hvis du får eksem?

Læs mere

Smøring med fugtighedscreme

Smøring med fugtighedscreme Information til patienten Smøring med fugtighedscreme Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvorfor smøre med fugtighedscreme? Huden har mange vigtige funktioner, og det

Læs mere

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 8 Videnskabelige konklusioner Solu-Medro 40 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning, (herefter benævnt "Solu- Medrol") indeholder methylprednisolon og,

Læs mere

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn Svarrapport 13 praksis Pilot 26 Hovedbudskaber Bedre anamnese i almen praksis synes at medføre at: 1. 21% af de, der angiver mistanke om CAVE PENICILLIN

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Meniskpatologi i knæet

Meniskpatologi i knæet Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:

Læs mere

Årsrapport Kliniske forsøg med lægemidler

Årsrapport Kliniske forsøg med lægemidler Årsrapport 2018 Kliniske forsøg med lægemidler Lægemiddelstyrelsen, 2019 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer fra Lægemiddelstyrelsen. Det

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge Baggrund og formål Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr Nanomaterialer i medicinsk udstyr Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr 03-09-2014 Lovgivning for medicinsk udstyr Rådets Direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr og Rådets

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Allergi i relation til børneanæstesi

Allergi i relation til børneanæstesi Allergi i relation til børneanæstesi Nordisk børneanæstesikursus Rigshospitalet, København, 20. Januar 2007 lene@heisegarvey.dk Indhold Generelt om anafylaksi og anæstesi og DAAC Årsager til anafylaksi

Læs mere