Lokal undervisningsplan for. SSI Grundforløb. ved Campus Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal undervisningsplan for. SSI Grundforløb. ved Campus Bornholm"

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for SSI Grundforløb ved Campus Bornholm August

2 Indhold 1. GENERELT FOR SKOLEN PRAKTISKE OPLYSNINGER SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER OVERORDNET BEDØMMELSESPLAN OVERORDNEDE BESTEMMELSER OM VURDERING AF ELEVERNES KOMPETENCER INDGANGEN PRAKTISKE OPLYSNINGER DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER KRITERIER FOR VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER OG FORUDSÆTNINGER UNDERVISNINGEN I GRUNDFORLØBET BEDØMMELSESPLAN NY MESTERLÆRE SKOLEPRAKTIK OG EGNETHEDSVURDERING TIL SKOLEPRAKTIK SAMARBEJDE MED LOKALT UDDANNELSESUDVALG - LUU REVISION AF LUP OG KVALITETSMÅLINGER LÆRINGSAKTIVITETER LÆRINGSAKTIVITETER FOR FÆLLES KOMPETENCEMÅL LÆRINGSAKTIVITETER FOR OMRÅDEFAG ELEKTRIKER ELEVRETTET BEDØMMELSESPLAN FOR GRUNDFORLØBSPRØVE ELEKTRIKER LÆRINGSAKTIVITETER FOR OMRÅDEFAG FRONTLINE PC-SUPPORTER OG DATA & KOMMUNIKATION ELEVRETTET BEDØMMELSESPLAN FOR GRUNDFORLØBSPRØVE IT-SUPPORTER OG DATA & KOMMUNIKATIONSUDDANNELSEN LÆRINGSAKTIVITETER FOR OMRÅDEFAG ELEKTRONIK OG SVAGSTRØM ELEVRETTET BEDØMMELSESPLAN FOR GRUNDFORLØBSPRØVE ELEKTRONIK OG SVAGSTRØM LÆRINGSAKTIVITETER FOR OMRÅDEFAG AUTOMATIK OG PROCESUDDANNELSEN ELEVRETTET BEDØMMELSESPLAN FOR GRUNDFORLØBSPRØVE AUTOMATIK OG PROCES

3 1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Campus Bornholm, Erhvervsskoleafdelingen Minervavej 1, 3700 Rønne Tlf Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Indledning Skolens undervisningsstrategi og den fælles IT-platform skal danne rammen og forudsætningerne, for at kompetenceudviklingen kan foregå. Det er ledelsens ansvar at alle medarbejdere kompetenceudvikles. Derfor har skolen en kompetenceudviklingsstrategi. Kompetenceudviklingsstrategien findes på skolens hjemmeside. Undervisningsstrategien er med til at sætte rammerne for skolens overordnede undervisningsmæssige udvikling gennem visioner og målsætninger. Her igennem vises retningen, men ikke den konkrete udformning af de specifikke mål, som hver enkel afdeling udarbejder i samarbejde med uddannelseslederen. Undervisningsstrategien hænger tæt sammen med skolens kompetenceudviklingsstrategi, der samler og beskriver de konkrete tiltag, der enten er i gang eller påtænkes igangsat i perioden Den fælles IT- platform er på skolen FRONTER, som tænkes at være værktøjet for både vidensdeling og gensidig information. Den uddannelsespolitiske baggrund Den ny eud lov og den ny gymnasiale reform stiller krav om differentiering. Samtidig er det målsætningen, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse i Det betyder, at det er skolens ansvar, at der er et undervisningstilbud, der kan udfordre alle elever, kursister og studerende uanset, at deres læringsmæssige udgangspunkt er vidt forskelligt. Udfordringerne på Bornholm Bornholm er midt i alvorlige udfordringer når det gælder om at sikre velfærd for fremtiden. Analyser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden peger på, at 43 % af den nuværende arbejdsstyrke på Bornholm forlader arbejdsmarkedet indenfor de kommende 10 år. Det svarer til, at godt 9000 arbejdspladser skal erstattes af ny arbejdskraft. Samtidig peger Befolkningsanalysen fra Regionskommunen på, at Bornholm er ved at blive demografisk skævvredet. Der bliver færre unge (19 %) frem mod 2018, mens antallet af ældre vokser kraftigt. Undervisningstilbuddene på skolens uddannelser tilpasses disse kendsgerninger. Brancherne på Bornholm ønsker flere medarbejdere med brede kompetencer. Klyngernes samarbejde med Campus Bornholm er centralt i forbindelse med at sikre at øen også i fremtiden har arbejdskraft. 3

4 Det bliver helt centralt at unge vejledes grundigt omkring deres uddannelsesvalg, og at de kender arbejdsmarkedsudviklingen både på Bornholm og i resten af landet. Udfordringerne for erhvervsuddannelserne på Campus Bornholm Erhvervsskoleafdelingen er kendetegnet ved at have mange, men relativt små uddannelser. Flere af hovedforløbene har elevtal, der betinger en særlig tilrettelæggelse af undervisningen for at sikre det faglige niveau og for at sikre lønsomhed i uddannelsen. Med de faldende ungdomsårgange forstærkes disse udfordringer. Uddannelsesudbuddet Se skolens hjemmeside Skolens læringssyn Læringssynet ved Campus Bornholms erhvervsskoleafdelingen baserer sig på, at det enkelte menneske selv konstruerer sin måde at være bekendt med sig selv og sin omverden. Med andre ord sætter vi det enkelte menneske i centrum. Det er din aktive tilegnelse af faglige og personlige kompetencer sammen med støtte og udfordring fra dine lærere og vejledere, der fører dig gennem uddannelsen. Bag ansvarlige elever, kursister og studerende står der imidlertid altid ansvarlige voksne lærere og vejledere. Der tages hensyn til din individuelle måde at lære på, og din uddannelse baseres på din aktivitet, refleksion og dine evner til at samarbejde. Vi bruger dialogen som læringsredskab. Vi arbejder med strukturer i undervisningen, der er en slags stillads for elevernes bearbejdning af stoffet. Alle mennesker har en umiddelbar tilbøjelighed til at søge kontakt og kommunikere med hinanden. Hver eneste elev skal engageres. Målet er at alle elever i undervisningen er i dialog, får sparring og feedback og dermed formulerer sig frem til forståelse af sig selv og omverdenen. Den teoretiske baggrund for skolens læringssyn Strategien er velforankret i forskningsbaseret pædagogik og inddrager både velprøvede og nyere tilgange til læring som en interaktiv proces. Konkret er strategien baseret på tre overordnede tilgange, der alle har deres eksistensberettigelse i en læringsramme, der er humanistisk og konstruktivistisk. En anerkendende tilgang Appreciative Inquiry. Skolen ønsker, at undervisningen anlægger en anerkendende tilgang til læring. Undervisningen baserer sig på, at eleven allerede med kundskaber og kompetencer behersker en række eller dele af læringsmålene. Den anerkendende tilgang italesætter den aktive opdagelse af egne evner og kundskaber. Den samme bevægelse sætter retningen og visionerne for den fremtidige læring. Et fokus på det, der allerede virker for eleven velvidende, at læring nogle gange kræver at egen praksis og egne fejl analyseres. 4

5 Cooperative Learning(CL) Undervisning ved erhvervsskoleafdelingen på Campus Bornholm inddrager elementer af Cooperative Learning. Læring, der på struktureret vis inddrager alle elever, aktiverer flere intelligenser samtidigt og lader den enkelte lærer have fokus på læringsprocessen såvel som sin faglighed. CL er bygget op omkring fem principper: - En gensidig positiv afhængighed eleverne imellem (Vi flyder eller synker sammen). Det er nødvendigt med bidrag fra alle deltagerne læringsaktiviteten og hver deltager har en unik rolle i skabelsen af den fælles læringsoplevelse. - Læring foregår ansigt til ansigt på forskellige måder og med forskellige vinkler og formål. - Ved at strukturere læringen gennem grupper af varierende størrelser, skabes der både et individuelt og fælles ansvar for læringsoplevelsen. Det kan gøres på et utal af måder kun afhængigt af den enkelte undervisers kreativitet. - Læringsoplevelsen inddrager som en konsekvens at deltagerne får trænet værdifulde redskaber kommunikationsredskaber på både individuelt og gruppeniveau. - Læringsoplevelserne processeres og evalueres på både individuelt og gruppe niveau dermed åbnes der op for at der kan præciseres læringsmål på både gruppe og individuelt niveau. Oplevelsesbaseret læring Undervisningen på Campus Bornholm skal være oplevelsesbaseret og al undervisningen indeholder elementer af de forskellige faser, der indgår i oplevelsesbaseret læring. Den oplevelsesbaserede læring tager sit udgangspunkt i David Kolbs tanker om læring som en kompleks relationel proces og sætter fokus på, at alle har forskellige og ofte foretrukne måder at lære på. Kolbs tanker har siden 1970 erne været særdeles indflydelsesrige og læring foregår ifølge ham på fire forskellige måder: 1. Konkret og oplevende. Den lærende har en konkret oplevelse med det, der er fokus på for læringen og der sanses og føles i den forbindelse. Eksempelvis ved at der arbejdes konkret med noget i et værksted eller laboratorium. 2. Gennem refleksion og observation. Ved at lytte til stof der gennemgås, læse selv, eller ved at observere en demonstration. 3. Den lærende danner konklusioner, begreber og generaliserer omkring det der læres. 4. Læringscirklen er komplet og den lærende planlægger og gør klar til at teste viden med et nyt erfaringsgrundlag. Nedenstående figur beskriver sammenhængen mellem de forskellige elementer af den teoretiske forankring: 5

6 Pædagogisk vision og målsætning Skolen bygger på et humanistisk menneskesyn, hvor vi sætter eleven i centrum. Vi vil i vore undervisningstilbud tage udgangspunkt i, at eleven er social, ansvarlig, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Vi lægger vægt på, at al undervisning er meningsfuld og udbytterig. Undervisningen skal give lyst til at lære og erhvervskompetence. Målet er at udvikle pædagogisk praksis, medarbejderkompetencer, fysiske rammer og administrative praksis således, at intentionerne i lovgivningen på uddannelsesområderne i videst muligt omfang implementeres og således at det understøtter erhvervsudviklingsstrategien for Bornholm og partnerskabsaftalen mellem regeringen og Bornholms Regionskommune. Der fokuseres specielt på, at Campus Bornholm skal kunne tilbyde såvel uddannelsesvante som uddannelsesfremmede den individualitet og kompetenceprofil, som den centrale lovgivning og klyngerne under Vækstforum fordrer. Vi lægger også vægt på at kunne udnytte de fleksible uddannelsesmuligheder, der findes i et samarbejde mellem de erhvervsgymnasiale uddannelser, grund- og efteruddannelse samt sprogskole. 6

7 Målene kortfattet: NB! Elever er brugt bredt som begreb for elever, kursister og studerende Lyst til at lære Vi tager positivt udgangspunkt i at alle mennesker har et læringspotentiale. Gennem samarbejdet og læringen i skolens læringsrum udvikler eleverne erhvervs- og studiekompetence og lyst til at lære som et fundament for livslang læring. Alle skolens undervisere forpligter sig til at lave varieret og interessant undervisning, der engagerer og skaber refleksion hos den enkelte elev og kursist. Lysten til at lære og elevernes tilfredshed hænger sammen og kan i nogen grad aflæses i den overordnede elevtilfredshedsundersøgelse. Det er i høj grad op til uddannelseslederen på den enkelte afdeling og den enkelte lærer, at sikre, at lysten til at lære skinner igennem i undervisningssituationen. Kend til omverdenen Ledelsen og lærerne har indgående kendskab til lovgivningen på området, partnerskabsaftalen mellem regeringen og regionskommunen og Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, den regionale udviklingsplan samt klyngernes behov for kompetencer. Lovgivningen overholdes og udnyttes, vi reagerer proaktivt på meldingerne om arbejdsmarkedets udvikling. Forstå elevens behov Du skal udfordre eleven Skab variation Logistikken omkring eleven Giv medindflydelse og medansvar Kompetenceudvikling Tilstræb videndeling Skab sammenhæng Maksimer kundeværdien Ved tilrettelæggelse af undervisningen tages der udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, den enkelte uddannelsesbekendtgørelses krav samt kravene fra omverdenen om kompetencer. Der er udfordrende læringstilbud til såvel uddannelsesvante som uddannelsesfremmede elever Der benyttes forskellige undervisningsmetoder og skolens læringsrum udnyttes til at skabe en spændende og varierende undervisning God planlægning, prioritering og klar information er grundlaget for en effektiv logistik omkring eleven Medindflydelse og medansvar er grundlaget for læringskulturen på skolen. Men bag elever med ansvar står der altid voksne med ansvar. Lærerne udvikler pædagogiske, personlige og faglige kompetencer Viden om pædagogisk praksis videndeles mellem områderne Den naturlige erhvervsfaglige sammenhæng mellem grunduddannelserne, arbejdsmarkedsuddannelserne, de erhvervsgymnasiale uddannelser og sprogskolen styrkes Tilfredshedsundersøgelserne bruges til at skabe endnu mere værdi for eleven 7

8 Undervisningsmiljøer og deres anvendelse På vores uddannelser har vi indrettet skolen så de fysiske rammer afspejler virkeligheden i så stor udstrækning som muligt. Der er store åbne og lyse miljøer, hvor eleverne oplever at være på en byggeplads. En del af teorirummene og studierummene ligger i samme miljø. Det giver stor fleksibilitet og gør det nemt at have flere undervisningstilbud kørende på samme tid. De fysiske rammer understøtter de forskellige faser i læreprocessen og giver mulighed for fleksibel anvendelse af forskellige pædagogiske arbejdsmønstre således at eleven oplever varierede og udfordrende læringstilbud. I teorirummet er der fokus på lærerens aktivitet. Det er typisk her, der finder foredrag sted for større eller mindre grupper af elever. Det kan være i form af kurser, teorigennemgang eller oplæg til projekter. Under alle omstændigheder vil det typisk være situationer, hvor eleverne alle får den samme vare i samme form. Eleven er den modtagende part, og det er op til læreren at præsentere stof eller budskab i en form, som motiverer eleverne til at være aktive i den del af læreprocessen. I studierummet arbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever med stoffet på en måde, der stiller krav til selvstændighed. På Merkurvej og på Sandemandsvej er der endvidere mediateker, der understøtter studierummet. Eleverne arbejder med projekter, søger information, beskriver, dokumenterer, laver simulering, løser opgaver, bearbejder oplæg, sætter sig selv ind i teori, arbejder ud fra sin personlige læringsstil osv.. Lærerens rolle i studierummet er ikke bare at være konsulent, men at være den, der til stadighed har ansvar for, at elevernes læreproces udfordres ved at være aktivt opsøgende i forhold til den enkelte eller gruppen. I praksisrummet arbejder eleverne alene eller i samarbejde konkret med stoffet, hvad enten det nu er i et værksted eller i et andet lokale. Det er her, eleverne erhverver sig deres erhvervsfaglige identitet og delvise rutine. Også i praksisrummet fungerer læreren i mange roller. Det være sig som instruktør, vejleder, den der giver feedback, osv., i det hele taget forholder sig aktivt til elevens læring. Lærer- og elevroller Målet med undervisningen er bl.a., at eleverne bevidstgøres om de forskellige lærer- og elevroller, så eleverne ved, hvordan de skal arbejde og agere ved forskellige undervisningsformer/opgavetyper, og ikke er i tvivl om, hvordan en given opgave skal angribes. Eksempler på undervisningsformer kan være: Lærerstyret undervisning Lærer-elevstyret undervisning Elev-lærerstyret undervisning Elevstyret undervisning 8

9 Ved lærerstyret undervisning forstås, at læreren har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Eksempel kunne være en formidlingssituation. Ved lærer-elevstyret undervisning er der tale om en dialog, typisk ved at læreren stiller spørgsmål, og eleverne svarer. Det er læreren, der har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Undervisningen er opgavestyret. Ved elev-lærerstyret undervisning lægger opgaverne op til, at eleverne selv skal arbejde og søge vejledning hos læreren, når det er nødvendigt. Læreren har også her formuleret opgaven. Opgaven lægger op til, at eleven vælger stofområdet. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Der vil være tale om lukkede og åbne cases. Ved lukkede cases forstås cases, som er praksisnære situationsbeskrivelser, som der stilles spørgsmål til ud fra et givet mål. Ved åbne cases er det praksisnære situationer, som eleverne selv formulerer spørgsmål til ud fra et givet mål. Ved elevstyret undervisning formulerer eleven selv opgaven ud fra målene, som er defineret af bekendtgørelsen og muligvis elevtilpasset fra lærerens side. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Der vil i praksis være tale om åbne cases og projektarbejde Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Bedømmelsesplanen fungerer som kommunikationsredskab mellem lærer og elev ved evaluering og bedømmelse. Bedømmelsesplanen er med til: At eleven får viden om eget niveau At danne grundlag for præcisering af særlige indsatsfelter At danne grundlag for kommunikation mellem elev, praktiksted og skole. Bedømmelsesplanen er desuden kommunikations- og dokumentationsredskab ved evt. skoleskift, og dokumentationsredskab ved evt. tvistigheder i relation til karaktergivning. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Eksamen. 9

10 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejder skolen en personlig uddannelsesplan for eleven. Til brug for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan gennemføres en kompetencevurdering af eleven. Kompetencevurderingen foretages almindeligvis inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen og omfatter en vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse. I kompetencevurderingen indgår elevens formelle og reelle kompetencer: De formelle kompetencer er de kompetencer, eleven har papir på fra tidligere undervisning og uddannelse. De reelle kompetencer er kompetencer, eleven har opnået på anden vis, fx gennem arbejdserfaring, hobby, interesser mv. Vurderingen af formelle og reelle kompetencer anvendes fortrinsvis til fastsættelse af eventuel merit og afkortning af uddannelsesforløbet. Forudsætninger for gennemførelse: Herunder vurderes, om eleven har de fornødne forudsætninger for gennemførelse af den ønskede uddannelse. Eventuelle særlige krav der er gældende for uddannelsen medtages i vurderingen. Gennem vurdering af forudsætninger for gennemførelse er det målet at sikre, at valget af uddannelse er det rette for eleven. Vurdering af behov for særlige tiltag: Herunder vurderes, om eleven har behov for særlig støtte eller supplerende undervisning, og om der er behov for at justere på varighed af forløbet Eksamensregler Se skolens hjemmeside: 10

11 2. Indgangen 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere Afdelingens ledelsesmæssigt ansvarlige er uddannelsesleder Eva B. Højmark. Hun træffes på tlf eller mail: Til afdelingen er knyttet overassistent Maibrit Schou, tlf.: og områdesekretær Maja Gren Kozuch, tlf.: Studievejleder og LOP-konsulent, som dækker SSI, er Pauli Hjort Hansen. Han træffes på tlf eller mail: Der er følgende undervisere tilknyttet SSI-afdelingen Ib Rasmussen, underviser i el-fagene John Anker, underviser i svagstrøm, radio- og tv-mekanik, førstehjælp og brand samt Epoxy Kim Petersen, underviser i IT Adresser Undervisningen på erhvervsuddannelsens grundforløb finder sted på Minervavej 2, 3700 Rønne Didaktiske og metodiske overvejelser Undervisningen på SSI organiseres fortrinsvis med teoriundervisning om formiddagen og praktik og opgaveløsning om eftermiddagen. Eleven møder faglige emner fra starten af uddannelsen. Senere optræder fælles emner som arbejdsmiljø og kundeservice. Der bliver lagt vægt på at teoretiske emner følges op med praktiske øvelser. Formålet er at en lærer-elev styret undervisning i stigende grad bliver afløst af en elev-lærerstyret undervisning. Jf. skolens overordnede, pædagogiske principper er der ved lærer-elevstyret undervisning tale om en dialog, typisk ved at læreren stiller spørgsmål, og eleverne svarer. Det er læreren, der har udvalgt stof, opgavetype, arbejdsform og evaluering. Undervisningen er opgavestyret. Opgaverne er tilrettelagt i en prioriteret rækkefølge. Ved elev-lærerstyret undervisning lægger opgaverne op til, at eleverne selv skal arbejde og søge vejledning hos læreren, når det er nødvendigt. Læreren har også her formuleret opgaven. Opgaven lægger op til, at eleven selv strukturerer stofområdet og arbejdsform. Læreren optræder som vejleder og har et ansvar for planlægning, udførelse og evaluering. Læreren tager hensyn til at elever har forskellige forudsætninger og kan bruge kortere eller længere tid på at løse de obligatoriske opgaver. 11

12 Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den holdning at faglæreren har og tager det overordnede ansvar for tilrettelæggelse af læringsindhold og forløb på grundforløbet. Faglæreren skal introducere faget så bredt og konkret som muligt sådan at teori kommer til at hænge sammen med praksis, og sådan at praksis i undervisningen bliver mulig at forbinde med den arbejdsmæssige faglighed, som uddannelsen er rettet mod. Læreren kan forklare hvordan standarder, normer m.v. anvendes i branchen. Læreren anvender cases fra arbejdslivet,- en forudsætning som bl.a. vedligeholdes gennem lærerens årlige virksomhedspraktik og kontakt til branchen. Faglæreren har opmærksomhed på elevernes forskellighed i forhold til læringsstile og socialepersonlige forudsætninger og kan i mødekomme forskellighed gennem alsidighed i planlægningen. Der lægges vægt på stor variation i krav til elevens produkt af opgaverne. Opgaverne har typisk en varighed på 1 uge, med mulighed for opsplitning i mindre delopgaver. Der forefindes også mere komplekse opgaver til elever, som har behov for mere faglig udfordring. Undervisningen baseres derfor på ideerne om en deduktiv, funktionel og varierende planlægning af den relevante undervisning. Begrebet deduktiv indikerer, at undervisningen tager udgangspunkt i en teoretisk og generel faglig præsentation. Ud fra oplæg og lærerstyret introduktion igangsættes opgaver. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere, og at teori og opgaver formidles på en måde, så anvendelighed og fagrelevans bliver forståelig for eleven. Varierende indikerer, at faglæreren kan tilrettelægge undervisningen på flere niveauer og med forskellige typer udfordringer, så at elever med forskellige forudsætninger får mulighed for at opleve både succes og udfordring. Undervisningsdifferentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for grundforløbets rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Et forløb kan for eksempel tilrettelægges således, at der arbejdes med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes på forskellige niveauer eller delemner. Dvs. nogle elever kan få mere udfordrende opgaver inden for samme emne end andre elever. En anden anvendt differentieringsmetode er at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en problemstilling. 12

13 I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, for eksempel Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Opdeling i grupper med samme niveau Elevens egen tilrettelæggelse og indflydelse Lærerne i indgangen søger at sikre elevens ejerskab til sin uddannelse ved, at hjælpe den enkelte elev til at have overblik over sin uddannelses- og forløbsplan. Eleven skal forstå, at planlagt tidspunkt for færdiggørelse forpligter i forhold til egen indsats Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb, anden uddannelse, vurdering af reelle kompetencer, særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan, hvor færdiggørelsestidspunktet beskrives og eleven eventuelt henvises til at grundforløbspakke. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb. Kompetencevurdering bygger på vurdering af tre elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund: Eleven vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen. Elever, som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbets første aktivitet, og lærerne vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. Forløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Elever med meget erfaring, særligt voksne elever, hvor det efter samtalen formodes, at de kan godskrives for store dele af uddannelsen. Ansøgeren afprøves i et særligt forløb, der indeholder alle dele af uddannelsens indhold, og vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejdes en uddannelsesplan for hele forløbet, og det faglige udvalg ansøges om afkortelse af forløbet. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. 13

14 PC Teknik Operativsystemer Programmering Matematik Engelsk Epoxy Brand (4 lek.)* Førstehjælp (2 dage)* IT* Gr. Prøve Power supply Scartkabel Digitalteknik Blinker Proff. print Netværk Specialefag Automatik Specialefag IT Specialefag EL og Stand Gr.projekt AC-EL En virksomhed PLC/logik Relæstyring Loddestation Arb. Miljø Sommerhus Tændinger DC-EL 2.4. Undervisningen i grundforløbet Der udbydes fast følgende områdefag på grundforløbsniveau: Frontline IT-supporter / Data- og kommunikationsuddannelsen (der er bekendtgørelsesmæssigt ens kompetencemål på grundforløbet. Specialisering følger på hovedforløb) Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen / Frontline Radio-TV-Supporter (der er bekendtgørelsesmæssigt ens kompetencemål på grundforløbet. Specialisering følger på hovedforløb) Efter behov og efterspørgsel er det desuden muligt for eleven at blive undervist og gå til grundforløbsprøve i Automatik og Procesuddannelsen. Hvert områdefag er beskrevet med en række læringsaktiviteter. En læringsaktivitet kan være en opgave, et projektforløb, der typisk består af en række sammenhængende opgaver og træningsforløb eller et lærerstyret undervisningsforløb. Eleven har adgang til beskrivelserne af de enkelte læringsaktiviteter. Læringsaktiviteterne vælges ud fra elevens uddannelsesvalg, som minimum vælges læringsaktiviteter som dækker et obligatorisk grundforløb. Eleven kan vælge ekstra læringsaktiviteter som dækker valgfag og dobbeltkompetence. Hvis eleven vælger en grundforløbspakke så fremgår det af beskrivelsen af pakken, hvilke læringsaktiviteter eleven bliver tilmeldt. Eksempel på læringsaktiviteter for de enkelte specialer på SSI Automatik IT Elektriker Svagstrøm * Stjernemarkerede fag er grundfag Forskellige undervisningsforløb Undervisningen er struktureret sådan, at der er et forløb, der henvender sig til den typiske elev, der skal igennem grundforløbet indenfor en overskuelig tidshorisont og der er forløb, der er særlig tilrettelagt til en særlig målgruppe. 14

15 Det almindelige grundforløb, vejledende varighed 20 uger Det almindelige grundforløb er forløbet for eleven, der ikke har særlige behov, og som alene ønsker at tilegne sig grundforløbets kompetencer og få adgang til hovedforløbet. Forløbet har individuel varighed og kan gennemføres på kortere eller længere tid end den vejledende fastsatte dog maksimalt 60 uger. Forløbet kan f.eks. udbygges med et antennekursus og der kan indlægges undervisning til dobbeltkompetence i svagstrøm. Eleven bliver vejledt til at tage en dobbeltkompetence, hvis eleven ikke har læreplads. For elever, der er interesserede i at være tilmeldt Skolepraktik, gælder der desuden krav om supplerende undervisning, svarende til dobbeltkompetence. Læs nærmere herom i afsnit 2.8. Der aflægges ikke grundforløbsprøve i dobbeltkompetencen. Eleven skal blot godkendes på de særlige kompetencemål. Hvis du forlænger dit forløb, er der mulighed for at tage Epoxy- og antennekursus undervejs. Intro Fælles opgaver (fælles komp.mål) Gr.f. projekt Områdefag (særlige komp.mål) Dobbeltkompetence Grundforløbspakke med innovation, varighed 30 uger Grundforløbspakken med innovation er rettet mod elever, som er fagligt stærkt funderet og god til at arbejde selvstændigt, men mangler en praktikplads. I grundforløbspakken får eleven flere udfordringer og blive klædt ekstra på til at søge praktikplads. Pakken indeholder et almindeligt grundforløb på 20 uger, hvor der er særlig fokus på praktikpladssøgning. Pakken indeholder derudover 10 uger hvor eleven skal arbejde med innovation fra ide til færdigt produkt. I løbet af de 10 uger vil der være mulighed for at deltage i små kurser om iværksætteri, solceller, epoxy og antenner. Forløbet afsluttes med en projektfremlæggelsen. Hvis eleven ikke har fået praktikplads ved slutningen af forløbet og vil være Skolepraktik-godkendt, skal eleven tage en dobbeltkompetence (områdefag nr. 2). Intro Fælles opgaver (fælles komp.mål) Gr.f. projekt Områdefag (særlige komp.mål) Iværksætteri og innovation Ekstra fagopgaver Dobbeltkompetence Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Eleverne har daglig undervisning fra kl Ud over undervisningstiden har eleven ansvar for lektier og færdiggørelse af projekter. Eleven kan tilmelde sig lektiecafe hver dag fra kl undtagen fredage. 15

16 2.5. Bedømmelsesplan Eleven bedømmes fagligt og personligt. Faglig bedømmelse Faglig bedømmelse sker løbende i de enkelte læringsaktiviteter. Det fremgår af beskrivelsen for de enkelte læringsaktiviteter hvordan bedømmelsen foregår. Eksempel på bedømmelsesgrundlag: Eleven afleverer skriftlig rapport, Eleven fremlægger en PowerPoint-præsentation, Eleven deltager i en skriftlig test, Eleven demonstrerer at målene i læringsaktiviteten er nået, En elevgruppe fremfører en case som skuespil. Der lægges vægt på at eleven får tilbagemelding på alle læringsaktiviteter så det er tydeligt for eleven hvor langt han er nået i sit grundforløb samt hvilket standpunkt han har. Oversigt over bedømmelsesform Fag Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Læringsaktiviteter Grundforløbseksamen Bedømmelsesform Bestået/ikke bestået Bevis udstedes Standpunktskarakter som en del af den løbende bedømmelse Eksamenskarakter Når eleven afslutter grundforløbet gives endelige karakterer. Elever som vurderes at opfylde kompetencer for et speciale får udstedt grundforløbsbevis. Elever som vurderes at opfylde kravene for flere specialer inden for indgangen får udstedt grundforløbsbevis med dobbeltkompetence. Elever som ikke som ikke har opnået fuldt grundforløb ved afslutningen får udstedt dokumentation for opnåede kompetencer. 16

17 Matematik niveau F Personlig sikkerhed ved arb.m. epoxy Særlige kompetencemål elektriker Særlige kompetencemål IT særlige kompetencemål automatik Særlige kompetencmål Svagstrøm Grundforløbsprøve Brandbekæmpelse Førstehjælp Informations teknologi Fælles kompetencemål Eksempel på karaktergivende fag. Svagstrøm Automatik IT Elektriker Personlig vurdering Vurderingen sker løbende, lærerteamet vurderer om eleven trives i skolens miljø på en måde så eleven opnår de faglige mål. Elever som mistrives, henvises til kontaktlærer, studievejleder eller mentor. Eleven bliver desuden vurderet på sine kompetencer til at søge og fungere i en læreplads. Denne vurdering omfatter fem kompetencer: Koncentration, selvstændighed, evne til at modtage en instruks, samarbejdsevne og punktlighed. Afsluttende projekt som grundlag for grundforløbsprøve Eleven udarbejder et afsluttende projekt som danner grundlag for grundforløbsprøven. Det afsluttende projekt kan indeholde skriftlig dokumentation samt praktiske elevarbejder. Det afsluttende projekt indeholder emner som understøtter bredt de læringsaktiviteter eleven har deltaget i. Grundforløbsprøven Prøven er individuel og afholdes med ekstern censor og faglærer. Prøven varer ca. 30 minutter, heraf ca. 5 min til votering. Der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Prøven tager udgangspunkt i elevens afsluttende projekt. Prøven er mundtlig. Ved prøven har eleven mulighed for at fremlægge sin afsluttende opgave, efterfølgende har eleven mulighed for at besvare uddybende spørgsmål fra faglærer og censor. De uddybende spørgsmål kan dels være supplerende til fremlæggelsen og lodtrækningsspørgsmål. Efter prøven vurderer faglærer og censor elevens præstation. Vurderingen lægger vægt på elevens forståelse for faget bredt og om eleven er i stand til at fortsætte på et hovedforløb. For en mere specifik beskrivelse af grundforløbsprøven i relation til det enkelte fag, se kap

18 2.6. Ny mesterlære Grundforløbet kan helt eller delvist erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale. Skolen har udarbejdet procedure og vejledning for elever og virksomheder der ønsker at indgå mesterlæreaftaler. Procedurer og håndtering af ny mesterlæreelever: Ved modtagelse af uddannelsesaftalen på skolen, tildeles eleven en kontaktlærer, som følger eleven gennem mesterlæreforløbet. Hvor virksomhed eller elev har kontaktet skolen, før uddannelsesaftalen er indgået, vejleder kontaktlæreren parterne om uddannelsesforløbet og medvirker til at uddannelsesplanen udarbejdes. Kontaktlæreren har initiativpligten for, at eleven sammen med virksomhed og skole får udarbejdet elevens personlige uddannelsesplan i Elevplan. Kontaktlæreren kontakter virksomheden og aftaler tid til en kompetencevurdering, der fører til udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Uddannelsesplanens indhold: Uddannelsesplanen indeholder aftaler om hvilke fag og handlekompetencer der afvikles henholdsvis på skolen og i virksomheden. Med mindre eleven kan opnå godskrivning, skal eleven gennemføre hygiejne, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse i kursusform. Der angives, hvornår skoleundervisningen afvikles, således at elevadministrationen kan indkalde eleven til den pågældende skoleundervisning. Det aftales, hvornår kontaktlæreren besøger eleven i virksomheden. Kontaktlæreren sikrer, at der sker en løbende evaluering af elevens oplæring. Denne evaluering foregår ved besøg på virksomheden, hvor der samtales om læringsforløbet og kontaktlæreren kommenterer på elevens refleksion/logbog i Elevplan. Evt. ændringer i uddannelsesforløbet tilrettes i uddannelsesplanen. Tilrettelæggelse, planlægning og afvikling af den praktiske afsluttende opgave: Virksomheden og kontaktlæreren udarbejder i fællesskab en praktisk arbejdsopgave, som afslutning på elevens grundlæggende praktiske oplæring. Eleven skal desuden præsentere sin løbende dokumentation i mine projekter og refleksionen/logbogen i Elevplan. Arbejdsopgaven og præsentationen udføres i virksomheden og der tages udgangspunkt i en række forud beskrevne kompetencer ved vurderingen. 18

19 Bedømmelsen af den praktiske afsluttende opgave: Bedømmelsen af den praktiske opgave gennemføres af virksomhed og kontaktlærer i fællesskab. Bedømmelsen indgår i den samlede kompetencevurdering af eleven, herunder den dokumentation som eleven kan fremvise via mine projekter og refleksionen/logbogen i Elevplan. I bedømmelsen indgår en samlet vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer for at kunne påbegynde på skoleundervisningen i hovedforløbet. Bevis for ny mesterlæreforløb: Kontaktlæreren sikrer, at der udstedes bevis for den gennemførte praktiske oplæring. Beviset erstatter grundforløbsbeviset. På beviset anføres: o Evt. godskrivning o Karakterer for fag der er afviklet på skolen o Angivelses af Gennemført / Ikke gennemført ny mesterlæreforløb Beviset påføres eventuel supplerende undervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet. Uddannelsesplanen justeres herefter i Elevplan. Forudsat at der ikke kan opnås godskrivning, udstedes et bevis for Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Skolevejledning: En skolevejledning udstedes, hvor der ikke kan udstedes et bevis ( Ikke gennemført ). Uddannelsesplanen justeres herefter i Elevplan, herunder angivelse af, hvordan eleven kan opnå målene inden 1. skoleperiode i hovedforløbet. Justeringen af uddannelsesplanen sker i samråd mellem elev og virksomhed. Ny mesterlære og øvrige muligheder for at lave uddannelsesaftale er også beskrevet på skolens hjemmeside: terlaere/ 19

20 2.7. Skolepraktik og egnethedsvurdering til skolepraktik Skolepraktik (SKP) er en lærepladsordning, som erhvervsskolen har ansvar for og er elevens garanti, for at en påbegyndt erhvervsuddannelse kan blive afsluttet. For at blive optaget i skolepraktik, skal eleven have gennemført de kompetencemål, der er særlige forud for det pågældende hovedforløb. I skolepraktik udbetales en SKP-ydelse, der i 2012 udgør 6.531,- kr. månedligt for elever, der er over 18 år uanset om de er hjemmeboende eller ej. Der er i øjeblikket ikke kvote til optagelse i skolepraktik for uddannelser under SSI på Campus Bornholm. Elever kan dog optages på SKP ved andre erhvervsskoler i landet. Elever er berettigede til optagelse i skolepraktik, hvis de opfylder et af følgende kriterier: Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Eleven har afsluttet en kort uddannelsesaftale uden at afslutte uddannelsen. Elever, som ikke har fået en uddannelsesaftale med en virksomhed eller som har mistet uddannelsesaftalen med en virksomhed, eks. i forbindelse med store organisatoriske ændringer eller lukning af en virksomhed, kan gennemføre uddannelsen som skolepraktikelev, hvis et af følgende krav er opfyldt: Har gennemført grundforløbet og opfylder Emma-kriterierne (se nedenfor). Gennem uddannelse inden for de seneste 2 år uden for erhvervsskoleområdet, har opnået merit (godskrivning) for grundforløbet og opfylder Emma-kriterierne. Eleven har uforskyldt mistet sin uddannelsesaftale. Elever, som ønsker at gennemføre uddannelsen som skolepraktikelev, skal: Være tilmeldt som lære- og praktikpladssøgende på en erhvervsskole senest ved afslutningen af grundforløbet. Være oprettet på og elevens profil skal være synlig senest ved afslutningen af grundforløbet. Have opnået dobbeltkompetence, dvs. Møde på den pågældende erhvervsskole, når eleven bliver indkaldt til orienteringsmøde. Overholde alle angivne tilmeldingsfrister. Eleven skal være indstillet på: At vente op til 2 måneder, før skolepraktikken kan påbegyndes. Dette gælder dog ikke, hvis eleven uforskyldt har mistet sin læreplads. Ikke at være berettiget til skolepraktik, hvis eleven har påbegyndt en anden uddannelse. At få et vederlag, som nogenlunde svarer til satserne for SU (Statens Uddannelsesstøtte). Eventuelt at skulle i skolepraktik på en anden skole end den, hvor eleven har taget grundforløbet. 20

21 EMMA-kriterierne E betyder: at erhvervsskolen skal vurdere, om eleven er egnet til at gennemføre den uddannelse, som han/hun ønsker at starte i skolepraktik indenfor. M betyder: at eleven skal være geografisk mobil. Hvis eleven bliver anvist en uddannelsesplads, der ligger et stykke fra din bopæl, kan eleven ikke nægte at tage den. M betyder: at eleven skal være fagligt mobil. Eleven må være parat til at påbegynde en uddannelse, som er nært beslægtet med den ønskede. A betyder: at eleven uafbrudt skal være aktivt søgende. Eleven skal selv gøre en stor indsats for at finde en læreplads, både i den periode hvor eleven venter på at påbegynde skolepraktik og i selve skolepraktiktiden Samarbejde med Lokalt Uddannelsesudvalg - LUU Skolen samarbejder med de lokale uddannelsesudvalg efter retningslinjerne i hovedbekendtgørelsen. Skolen har et LUU indenfor indgangen Strøm, Styring og IT. LUU deltager i årligt fastsatte møder med skolens uddannelsesleder i indgangen samt 1 lærerrepræsentant, hvor der orienteres løbende om nye tiltag på skolen og andre væsentlige oplysninger. Forretningsordenen for LUU-møderne forefindes på skolens hjemmeside: Revision af LUP og kvalitetsmålinger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder grundforløbet efter den 1. juli Planen revideres årligt i 3. kvartal med SSI-faglærerne og LUU. Der foretages løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Disse gennemgås med LUU i 1. kvartal og der udarbejdes handlingsplaner. Handlingsplaner revideres med faglærerne og pædagogisk chef i løbet af 2. og 3. kvartal. 21

22 3. Læringsaktiviteter En læringsaktivitet er en opgave, opgavesamling eller et projekt, som er samlet under en titel. Læringsaktiviteter er beskrevne i henhold til dels de såkaldte Fælles Kompetencemål og dels de Særlige Kompetencemål i bekendtgørelsen. Sidstnævnte kompetencemål dækker indgangens områdefag. I det følgende beskrives: 3.1. Fælles kompetencemål 3.2. Elektriker Elevrettet bedømmelsesplan for grundforløbsprøve elektriker IT-supporter og Data & Kommunikationsuddannelsen Elevrettet bedømmelsesplan for grundforløbsprøve IT-supporter og Data & Kommunikationsuddannelsen 3.4. Elektronik og svagstrøm Elevrettet bedømmelsesplan for grundforløbsprøve Elektronik og Svagstrøm Automatik og Procesuddannelsen Elevrettet bedømmelsesplan for grundforløbsprøve Automatik og Procesuddannelsen 3.1. Læringsaktiviteter for fælles kompetencemål Elevrettet beskrivelse. Du skal på grundforløbet arbejde med opgaver, der er fælles for uddannelsesretningerne på indgangen SSI og som referer til de såkaldte Fælles kompetencemål i bekendtgørelsen. Opgaverne supplerer dermed den læring, du får om dit områdefag. Opgaverne er opdelt på 6 læringsaktiviteter eller emner, der tilsammen dækker de fælles kompetencemål for grundforløbet. Opgavebeskrivelser til emnerne er tilgængelige for eleverne på skolens server. Nr. Emne / Titel Beskrivelse 1 Arbejdsmiljø Lær at forebygge ulykker og nedslidning 2 Førstehjælp og Brand 12 timers førstehjælp og 6 timers brandundervisning 3 IT Udfør faglige opgaver som kræver IT færdigheder niveau F. 4 Loddestation Følg byggevejledning og udfør en loddestation 5 Virksomhed og service Lær om virksomhedsdrift og -økonomi samt lav praktisk øvelse i service. 6 Logik Monter logikkomponenter op printplade 22

23 7. Planlægning 6. kredsløbsforståelse 5. samarbejde 4. Kundeservice 3. Sikkerhed 2. vejledninger og dokumentation 1. Værktøj og måling Målepind Varighed Læringsaktiviteten har en vejledende varighed på 7 uger med henblik på at eleven kan gennemføre et grundforløb på 20 uger. Eleven kan bruge ekstra tid på læringsaktiviteterne, så den samlede længde for grundforløbet overstiger 20 uger. Hver læringsaktivitet omfatter en række opgaver, hvis varighed fremgår af de enkelte opgavebeskrivelser, som er tilgængelige for eleven på skolens server. Læringsaktiviteter og kompetencemål Sammenhæng mellem opgaver og bekendtgørelsens kompetencemål: Opgave Arbejdsmiljø Loddestation Virksomhed og service Logik Målpinde 1 Eleven kan udvælge og anvende hensigtsmæssige materialer, komponenter, værktøjer, måleinstrumenter, udstyr og maskiner til udførelse af enkle faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser. 2 Eleven kan anvende den tekniske dokumentation, som er relevant for indgangens uddannelser i forbindelse med udførelse af jobområdernes arbejdsopgaver. 3 Eleven kan udføre sine arbejdsopgaver sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. 4 Eleven kan udvise kendskab til servicebegrebet, kundepsykologi og de afgørende faktorer i forhold til at udføre en god kundeservice, såvel intern som eksternt. 5 Eleven kan udvise kendskab til egen rolle i virksomhedsorganisationer, som er relevante for indgangens uddannelser, herunder samarbejde med forskellige faggrupper, og til betydningen af at være fleksibel og udføre kvalitetssikring af eget arbejde i relation til indgangens uddannelser. 6 Eleven kan udføre struktureret fejlfinding på relevante kredsløb under vejledning og løse enkelte opgaver inden for vedligehold og betjening. 7 Eleven kan udvise kendskab til arbejdstilrettelæggelse og planlægning. Ud over ovenstående kompetencemål skal eleven desuden opfylde målene for grundfagene (jf. bek. BEK nr 856 af 11/07/2011): 23

24 1) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. 2) Informationsteknologi, niveau F. Elevforudsætninger Ingen særlige. Afsluttet 9. kl. i folkeskolen eller tilsvarende. Læringsmiljø - Form Der arbejdes med forskellig former i hver opgave så eleven møder krav om gruppearbejde, alene-arbejde, skriftlig og mundtlig fremlæggelse. - Lærerrolle: Underviseren giver løbende tilbagemeldinger på de udførte opgaver til den enkelte elev, og hjælper eleven til at nå undervisnings mål. Underviseren tilstræber en stor grad af mundtlig dialog med alle elever da eksamen er mundtlig. Underviseren beskriver en vejledende tidsplanlægning til de enkelte opgaver så pensum kan nås indenfor den tidsramme, som er beskrevet i elevens uddannelsesplan. - Elevrolle: Eleven tager notater, når der gives teoriundervisning. Eleven udviser gode samarbejdsevner over for de øvrige på holdet. Eleven arbejder aktivt med løsning af opgaver og er aktiv med at søge hjælp. Eleven deltager aktivt med oprydning og at holde orden. Ressourcer og rammer - Lærerkvalifikationer: Den ansvarlige underviser er faglært og har en pædagogisk uddannelse som forudsætning for at undervise (note jan. 2011: IT-faglærer Kim Petersen er under pædagogisk uddannelse i perioden ). - Udstyrstype: Skolen stiller materialer og værktøj til rådighed som er tidssvarende i forhold til hvad eleven vil møde i en virksomhed. Der tilstræbes genbrug af udstyr som er brugbart. - Lokaletype: Undervisningslokalet er udstyret med teoriafsnit som er udstyret med møbler og Av-udstyr som tavle og projektor. Eleverne har adgang til pc og printer. Undervisningslokalet er udstyret med praktikafsnit med fast standplads til hver elev til installationsarbejder. Bedømmelse Opgaver indenfor de fælles kompetencemål bedømmes som følgende: Nr. Emne / Titel Bedømmelse 1 Arbejdsmiljø Karakter efter 7-trins skalaen 2 IT Karakter efter 7-trins skalaen 3 Loddestation Karakter efter 7-trins skalaen 4 Virksomhed og service Karakter efter 7-trins skalaen 5 Logik Karakter efter 7-trins skalaen 6 Førstehjælp og Brand Gennemført / ikke-gennenført 24

25 3.2. Læringsaktiviteter for områdefag elektriker Elevrettet beskrivelse. Du skal på grundforløbet arbejde med opgaver der giver dig forudsætninger for at bestå grundforløbsprøven samt for at fortsætte på elektrikeruddannelsen i hovedforløbet. Opgaverne er opdelt på 8 læringsaktiviteter eller emner, der tilsammen dækker det som er særligt for elektriker grundforløbet. De første 7 emner indeholder grundlæggende teori som følges op af små praktiske øvelser. Den 8. opgave er en større praktisk opgave, hvor du mere selvstændigt anvender din nye viden. Varigheden af hver opgave fremgår af de enkelte opgavebeskrivelser, som er tilgængelige for eleven på skolens server. Grundfaget matematik er indarbejdet i undervisningen gennem el-tekniske beregninger og figurerer således ikke som en selvstændig læringsaktivitet. Nr. Emne / Titel Beskrivelse 1 EL-forsyning Kend strømmens vej fra elværk til forbruger 2 DC-EL Lær at bruge Ohms lov ved serie og parallel forbindelser 3 Tændinger Hvordan en korrespondance, et kip-relæ og en stikkontakt fungerer 4 Sommerhus Tegn grundplan og el-diagram i CAD. Programmer PC- Schematic 5 Relæ og PLC teknik Udfør mindre styringsopgaver med relæer og med PLC. 6 AC-EL Lær at beregne og måle på en transformer, spole og kondensator 7 Grundforløbsprojekt Udfør en rapport omkring et lysrørsarmatur 8 Den praktiske øvelse Standen Udfør en installation som et typisk for en bolig Varighed Læringsaktiviteten har en vejledende varighed på 13 uger med henblik på at eleven kan gennemføre et grundforløb på 20 uger. Af de 20 uger er 7 uger afsat til opnåelse af fælles kompetencemål. Dette forløb er beskrevet som en selvstændig læringsaktivitet, se afsnit 3.1. De første 7 opgaver har en vejledende varighed på hver 1 uge. Der er her mulighed for at bruge ekstra tid, da det er bedst at have styr på det grundlæggende før den 8. opgave påbegyndes. Den 8. opgave har en fast varighed på 6 uger. Opgaven afsluttes med grundforløbsprøven. Læringsaktiviteter og kompetencemål Sammenhæng mellem opgaver og bekendtgørelsens målepinde: 25

26 Matematik grundfag niv. F 9. El sikkerhed teknik samt PLC styring 7. Love og regler 6. Efterysyn og målinger 5. Forsyningsnettet 4. El-teknik 3. Skemaer og diagrammer 2. Automatik og motorer 1. Udføre installationer Målepind Opgave 8. Analog og digital- EL-forsyning DC-EL Tændinger Sommerhus Relæ og PLC teknik AC-EL Grundforløbsprojekt Den praktiske øvelse Standen Grundforløbsprøv en 1. udføre stærk- og svagstrømsinstallationer samt tele-datainstallationer i bygninger håndværksmæssigt korrekt under vejledning, herunder vælge og anvende el-materiel efter fabrikantens anvisninger, under hensyntagen til el-sikkerhed, miljø og sikkerhed på arbejdspladsen, 2. udføre mindre automatiske anlæg under vejledning, herunder tilslutte 1- og 3-fasede brugsgenstande, motorer med forskellige styringsprincipper og standardkoblinger på baggrund af kendskab til de mest almindelige mekaniske styre- og føleorganer, elektromekaniske relæer og tidsrelæer, 3. anvende dokumentation til at udføre mindre relætekniske opgaver samt tegne simple kredsskemaer og el-diagrammer under hensyntagen til gældende love og regler, 4. udføre el-tekniske beregninger under vejledning, herunder anvende matematiske og el-tekniske grundbegreber til beregning af spænding, strøm og effekt, 5. foretage tilslutning til el-forsyningsnettet, på baggrund af kendskab til produktion, transmission og distribution af elektrisk energi samt forsyningsnettets opbygning, 6. foretage eftersyn og afprøvning før idriftsætning af el-installationen under vejledning, samt foretage målinger på installationer og kredsløb med forskellige former for belastninger, 7. anvende gældende love og regler, herunder stærkstrømsbekendtgørelsen vedrørende lysinstallationer og installation af brugsgenstande i boliger, 8. anvende digitale og analoge kredsløb samt logiske komponenter under vejledning og 9. skabe sikkerhed for personer, husdyr og ejendom mod de farer og skader, som kan opstå ved normalbrug af elektriske installationer, herunder chokstrømme og høje temperaturer. Desuden skal grundfaget matematik, niveau F, gennemføres med beståkarakter. Matematikundervisningen er indarbejdet i de enkelte opgaver, hvor der arbejdes med forskelligartede eltekniske beregninger. Gennem karaktertildeling af hver opgave beregnes et karakter-gennemsnit, som skal ligge på minimum 2. Elevforudsætninger Ingen særlige. Afsluttet 9. kl. i folkeskolen eller tilsvarende. 26

Lokal undervisningsplan for. SSI Grundforløb. ved Campus Bornholm

Lokal undervisningsplan for. SSI Grundforløb. ved Campus Bornholm Lokal undervisningsplan for SSI Grundforløb ved Campus Bornholm Januar 2013 Opdateret januar 2015 1 Indhold 1. GENERELT FOR SKOLEN... 3 1.1. PRAKTISKE OPLYSNINGER... 3 1.2. SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

BA Grundforløb Tømrer, murer og VVS

BA Grundforløb Tømrer, murer og VVS Lokal undervisningsplan for BA Grundforløb Tømrer, murer og VVS ved Campus Bornholm December 2012 1 Indhold 1. GENERELT FOR SKOLEN... 3 1.1. PRAKTISKE OPLYSNINGER... 3 1.2. SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER

Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER PROCEDURE OG VÆRKTØJER Skolepraktikhåndbog Stamkort Arbejdstøj Feriesedler Uddannelsesplan Projektopgaver Virksomhedsforlagt

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

lokal uddannelsesplan Industrioperatør.

lokal uddannelsesplan Industrioperatør. FORLØBIG UDGAVE AF 09.07.2010 Sussanne Løhde Mikkelsen lokal uddannelsesplan Industrioperatør. Indgangen: Produktion og Udvikling Overbygning Produktion som speciale 2.1 Opstartsterminer fysiske forhold

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

Lokal undervisningsplan Grundforløb

Lokal undervisningsplan Grundforløb Lokal undervisningsplan Grundforløb 1. Generelt om Kalø Økologisk Landbrugsskole. 1.1 Praktiske oplysninger Skolens navn: Kalø Økologisk Landbrugsskole Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Generel information om skolen

Generel information om skolen Generel information om skolen Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen

Indledning Optagelse Opbygning og indhold Skole Praktik Eksamen 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som entreprenørmaskinmekaniker I entreprenørmaskinmekaniker specialet bliver du uddannet til specialist i reparation af personlifte

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 372 af 15/04/2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Grundforløbet for EUX elektrikere (installationsteknik)

Grundforløbet for EUX elektrikere (installationsteknik) Grundforløbet for EUX elektrikere (installationsteknik) Teknisk Skole Esbjerg Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse for indgangen Strøm, styring og it - nr. 509 af 31. maj 2012, lov om studiekompetencegivende

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 1 og trin 2. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 1 og trin 2. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og trin 2 Generelle del LUU Nov. 2012 Rev. Juni 2014 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01 www.sosu-syd.dk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. Grundfag Samfundsfag F-niveau

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. Grundfag Samfundsfag F-niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb Samfundsfag Timetal 1,5 uge Læreplansfag mv.

Læs mere

Eksempel på udfyldt skabelon til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner for hovedforløb

Eksempel på udfyldt skabelon til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner for hovedforløb Eksempel på udfyldt skabelon til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner for hovedforløb Undervisningsministeriet har udarbejdet en vejledende skabelon til skolernes arbejde med udarbejdelse af lokale

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x]

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge Læreplansfag

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

IBC Hovedforløb International Business College Kolding, Fredericia Middelfart og Aabenraa

IBC Hovedforløb International Business College Kolding, Fredericia Middelfart og Aabenraa IBC Hovedforløb International Business College Kolding, Fredericia Middelfart og Aabenraa August 2013 1 Indhold VELKOMMEN TIL DET MERKANTILE HOVEDFORLØB KONTOR MED SPECIALER PÅ IBC... 4 1. GENERELT FOR

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbets anden del PA Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. august 2015 Indhold Generelt om skolen... 2 2.0 grundforløbets anden del...

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Lektioner 34 Teamkoordinator Anni Hjorth Thomsen Billede Der er intet billede til denne læringsaktivitet. Uddannelse Indgang Service (07/2004)

Lektioner 34 Teamkoordinator Anni Hjorth Thomsen Billede Der er intet billede til denne læringsaktivitet. Uddannelse Indgang Service (07/2004) Hovedforløb_5: frisør Elevrettet beskrivelse Du skal arbejde med klippe- og friseringsteknikker ved brug af Pivot Points terminologi i både damearbejde og herrearbejde samt arbejdstegninger. Du arbejder

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Øverst ansvarlig for skolens praktikpladskontor er Claus Øgendahl.

Øverst ansvarlig for skolens praktikpladskontor er Claus Øgendahl. Skolens navn: Indgang: TietgenSkolen Tietgen HG Lerchesgade 29 5000 Odense C Tlf. 65 45 26 00 E-mail: hg@tietgen.dk Hjemmeside: www.tietgen.dk Den merkantile indgang Medarbejdere Øverst ansvarlige for

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og teknologi Uddannelse Byggemontagetekniker Læringsaktivitet / Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt Grundfag, Områdefag, Valgfag og bundne specialefag Lektioner Læreplansfag

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Grundfag Samfundsfag F-niveau

Grundfag Samfundsfag F-niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs tag og facademontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb Samfundsfag Timetal 1,5 uge Læreplansfag

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb. www.djhhadsten.dk page 1 of 7

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb. www.djhhadsten.dk page 1 of 7 Køletekniker Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb www.djhhadsten.dk page 1 of 7 Generelt Modulets varighed er 10 uger og indeholde fag der er rettet mod uddannelsen til køletekniker. Fagrække og

Læs mere

Lokal uddannelsesplan. Sundhedsservicesekretæruddannelsen. IBC Hovedforløb International Business College Kolding og Aabenraa

Lokal uddannelsesplan. Sundhedsservicesekretæruddannelsen. IBC Hovedforløb International Business College Kolding og Aabenraa Lokal uddannelsesplan Sundhedsservicesekretæruddannelsen IBC Hovedforløb International Business College Kolding og Aabenraa November 2013 1 Indhold VELKOMMEN TIL DET MERKANTILE HOVEDFORLØB SUNDHEDSSERVICESEKRETÆRUDDANNELSEN

Læs mere