Jeg er heller ikke sikker på jeg selv forstår det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg er heller ikke sikker på jeg selv forstår det"

Transkript

1 Jeg er heller ikke sikker på jeg selv forstår det -Interaktionsdesign til forældre til børn med høretab Thomas C. Rtohleder - tcha@itu.dk Ingibjörg Sigtryggsdóttir - isig@itu.dk ITU - Digitale Medier & Design - F Bachelorprojekt

2 Abstract This interaction design project is atypical in the sense that it applies an autobiographical inspired design approach, as one of the authors has a stake in the field of study. The project explores how interaction design can empower parents of hearing impaired children. Firstly by developing a thorough understanding of an artefact owned and used by the aforementioned author. And secondly through qualitative inquiry of experts in the field. The empirical data collected was subsequently analysed in order to develop themes of user needs. The themes served as foundation for ideation, and a concept was selected for prototyping and went through three iteration of development while undergoing lab and field test. This lead to the realization of three burning needs which designers should take into account when developing IT-solutions for empowering parents of hearing impaired children. Forord Projektet har ændret retning fra den oprindelige projekt aftale i ITU s projektbase. Vi er gået væk fra et samarbejde med organisationen Decibel og ensidigt fokus på informations flow, til fordel for et mere eksplorativt udgangspunkt som har resulteret i tre forskellige konceptbeskrivelser, hvor hver især tager fat i en del af diverse problemstillinger for familier med børn med høretab. Vi, de designstuderende, vil gerne udtrykke en stor tak til vores informanter, både forældre til børn med høretab, og eksperter på høreområdet; Lone Percy-Smith og Søren Kamaric Riis, og sidst, men ikke mindst, vores prototype test deltagere samt vores vejleder, Anna Vallgårda. Uden dem ville dette projekt ikke være en realitet. Interaction design is about shaping digital artifacts. It is about giving structure and form to human environments and activities. Interaction designers create spaces for action in which parts of people s working lives and private lives take place." (Löwgren og Stolterman, 2007, s.171). Keywords: Interaction design, simulation, prototyping, user testing, hearing impairment 1

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Forord... 1 Indledning... 3 Problemfelt... 3 Motivation... 7 Teori... 9 Metode Ekspertinterview Analysemetode Sketching Prototyping Analyse Design Constraints Koncepter Resultater af prototype test Diskussion Konklusion Perspektivering

4 Indledning Problemfelt Sundheds IT er i rivende udvikling og forventningerne til såvel øget patienttilfredshed som lavere udgifter er høje. Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet indtil 2017 fokuserer på fire punkter, hvor et af dem, Sundhed til borgeren på nye måder, er orienteret mod patienten i sit eget hjem. De tre andre er internt rettet mod selve sundhedsvæsenet og handler om procesoptimering, brug af data og sammenhæng i patientforløbet. Målet er at borgeren primært skal kunne anvende telemedicin (fjernstøttet kontrol) og komme i kontakt med det offentlige digitalt. (Danmark. Regeringen, KL, Danske Regioner, 2013). Danske regioner har i 2014 udgivet et debatoplæg om innovation af nye digitale løsninger, hvor der ud over telemedicin, fokuseres på egenmonitorering, f.eks. via m-health som er baseret på smartphones (Danmark. Danske Regioner, 2014). Et eksempel på en innovation på området er det danske iværksætter firma Micromove der udvikler heldragter med sensorer til at måle bevægelsesmønstre hos børn med spastiske lammelser (Mercier 2015). Fælles for disse tiltag er et fokus på at måle patienten og indsamle data. Ifølge forskerne Klasjna og Pratt, som har publiceret en del artikler på området, udgør denne måling og dataindsamling en stor del af de nuværende tendenser inden for app- og wearable udvikling på m-health området, hvor de understøtter de to primære områder: wellness management and health behaviour change, and patient care outside the clinic. De fortsætter: mhealth applications use four main strategies to encourage healthy behaviors: tracking and feedback, goal setting, social influence, and gamification. (2014, s.66). Børn med høretab udgør en lille del af de patienter der hvert år kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. 1-2 børn, ud af 1.000, bliver født med et høretab. Ved tre års alderen, har 3 ud af børn i Danmark et behandlingskrævende høretab. Forøgelsen skyldes forskellige årsager såsom meningitis eller medicinskader (Danmark. Socialstyrelsen, 2015). Næsten alle (95%) har normalthørende forældre og derfor kommer beskeden om deres barns høretab som regel som et chok (Percy-Smith, 2015). Disse familier er i tæt kontakt med sundhedssystemet samt deres kommune, primært i form af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og handicap- og hjælpemiddelcentralerne. Når et barn har et medfødt høretab har det ikke hørt optimalt, hverken i moders mave eller de første måneder af sit liv. Barnet er allerede bagud på point (Percy-Smith, 2015, 26:20). Idag er standardbehandlingen for svært 3

5 hørehæmmede og døve, Cochlear Implant (herefter: CI), et avanceret indopereret apparat der stimulerer hørenerven via elektriske impulser. Der kan også kompenseres via anden digital høreteknik, det kan være høreapparater, benforankrede høreapparater (Baha) eller hjernestammeimplantat, samt hjælpemidler så som klassehøjtalere, FM-system og teleslynger samt diverse lavteknologiske lyddæmpende foranstaltninger. Det anslås at der findes mellem 2500 og 2800 børn og unge mellem 0-18 år med høreapparater og knap 700 med CI. (Danmark. Socialstyrelsen, 2015). Benforankret høreapparat er en del sjældnere og pt. er der kun 2 børn med hjernestammeimplantat i Danmark (Percy-Smith, 2015). Det er ved at blive en alment accepteret, også fra høreteknologi producenternes side, at det ikke er nok at give barnet teknikken på og håbe på det klarer sig, barnet skal have hjælp til at lære at udnytte teknikken bedst muligt så det kan få lært at høre og tale (Riis, 2015). Denne sprogtilegnelse kan faciliteres via målrettet rehabilitering tilrettelagt af tale/høre pædagoger. Sprogtilegnelsen foregår dog bedst hos dem som børnene føler sig emotionel knyttet til, i de fleste tilfælde mor og far, dernæst søskende og bedsteforældre, og ikke i lokalet hos de autoriserede tale/høre pædagoger. Percy-Smith forklarer hvordan hun i starten af sin karriere troede hun ville være en slags Florence Nightingale og redde de her børn, hvor hun nu er nået til den erkendelse at "det er ikke hos mig, det sker" (Percy-Smith, 2015, 53:48). Undersøgelser har peget på forældrenes engagement som en afgørende faktor for deres børns sprogtilegnelse og livsvilkår (Moeller, 2000 i Sininger, 2010, s.8). Det er dog ikke alle videnskabelige undersøgelser der kan finde frem til den korrelation eftersom det netop ofte er de selvsamme dedikerede og ressourcestærke forældre, der er med i disse undersøgelser (ibid). Men Percy- Smith og Fulcher et. al s erfaringer viser at metoder som AVT, hvor forældrene er de bærende elementer, giver gode resultater; Fulcher et. al beretter om at 93% af børnene kan blive aldersvarende sprogligt allerede ved 3 års alderen (Fulcher et. al, 2012). Forældrene er i chok, bekymrede for den sproglige udvikling og får samtidig at vide at det er i høj grad op til dem, om børnene klarer sig godt. De trænger til at genvinde styrken til at påtage sig opgaven på bedst mulig vis. Her kan empowerment komme ind i billedet. Ligesom Bartholdy, bruger vi ordet empowerment direkte fra engelsk. Hendes argument er, at intet dansk ord beskriver det godt nok. Ordene myndiggørelse og magtmobilisering er forsøgt brugt i Norden, men de dækker ikke over alle aspekter af begrebet. Bartholdy forklarer at på det individuelle plan kan empowerment anskues som at tage autoritet, ansvar og magt. Empowerment er fornemmelsen af kontrol over eget liv mht. personlighed, opmærksomhed og motivation. (Bartholdy, 2003, s.22). 4

6 Empowerment er anerkendt indenfor sundhedsvæsenet som en indgriben for at styrke patienten og give ham/hende motivation og kontrol over eget liv. Når begrebet bruges som en indgriben siger man at der er nogen der empower, en anden. Empowerment kan også forstås som en process - at blive empowered, og et resultat - at være empowered (Hulme, 1999, s.35). Professor i sygepleje, Polly Hulme, trækker tråde til en ideologi om fundamentet for empowerment, som værende troen på at alle mennesker besidder en iboende styrke og evner, samt formåen til at blive mere kompetente (ibid, s.39). Når patienten er et barn, er det mest hensigtsmæssigt at empower hele familien, og ikke kun fokusere på det enkelte barn. I familie empowerment er fokus på at optimere familiens styrke, og derigennem forøge medlemmernes evne til at tage vare på barnets behandling og vedligeholde deres liv som en famile. På baggrund af litteratur udredning på området, har Hulme udarbejdet en model der beskriver familiernes rejse mod at blive empowered, som en process. Modellen beskriver et iterativt forløb, hvor rejsen dog ikke altid følger den lige vej, nogle gange er der tilbageskridt og nogle gange gentager familien hele cyklussen ved nye udfordringer de møder. Familien interagerer både med hinanden, de professionelle på det individuelle plan, det større sundhedsvæsen, samt deres lokalsamfund. Forløbet starter med Health Care Situation, som i vores familiers tilfælde ofte er beskeden om at barnet ikke er kommet igennem hørescreeningen. (Den neonatale hørescreening tilbydes alle nyfødte børn, for at de hurtigere kan komme i behandling, hvis det viser sig at de har et høretab. (Danmark. Socialstyrelsen, n.d.) ) (ibid). 5 Hulme beskriver fire faser som familierne går igennem, som ses i overstående model, frit tegnet efter Hulme (Hulme, 1999, s.46): 1.Professional Dominated: denne første fase er domineret af de professionelle, som familien støtter sig til qua deres ekspertise og vejledning. 2.Participatory: hvor familiemedlemmer begynder at se sig selv som vigtige deltagere i beslutninger vedrørende deres barns helbred. De lærer så meget de kan om barnets behandling og sundhedsvæsenet, samt opsøger støtte fra familier i samme situation.

7 3.Challenging: her kan der være skred i magtbalancen fra de professionelle til familien. Det kan skabe konflikter når familien stiller spørgsmålstegn ved de foreslåede og gængse behandlingsmetoder. Vi opstiller efterfølgende formulering af problemet: På hvilke måder kan IT empower forældre til børn med høretab? 4. Collaborative: når denne fase er nået har familien fået en ny identitet som en handlekraftige og selvsikre individer. Som fuldgyldige partnere i behandlingen af deres børn er familien i stand til at forhandle med de professionelle om den bedste behandling. Derved minimeres de negative effekter af lidelsen, både for barnet og dets søskende, og familien kan omfordele deres roller og ansvar for bedre at kunne vedligeholde deres liv som en familie. (Hulme, 1999, s.45-48). Bartholdy har beskrevet en lignende udvikling igennem forskellige stadier, som hun kalder indgangs-, fremgangs-, forankrings- og involveringsstadiet. (Bartholdy, 2003, s.24). Zaidman-Zait og Young forklarer filosofien bag en tidlig indgriben der på lignende vis fokuserer på familien, i deres undersøgelse om forældres involvering i rehabiliteringsprocessen efter CI: The philosophy [...] emphasizes families strengths, the empowerment of parents to support their children s current and future learning and development, and the enhancement of parent professional collaborative relationships. (Zaidman-Zait og Young, 2007, s.211). Dette projekts fokus er derfor på forældrenes rolle i deres barns udvikling. Kan vi konceptualisere IT løsninger der fremmer barnets rehabilitering som en del af et holistisk syn på familien som katalysator for barnets trivsel. 6

8 Motivation Sigtryggsdóttir's motivation: Jeg er en af de forældre der har stået med sit syv dage gamle barn, som ikke kunne komme igennem hørescreeningen. En ambivalent oplevelse der var svær at forholde sig til som nybagt mor for første gang. Min motivation for at undersøge børn med høretab i dette bachelorprojekt, stammer således fra personlige erfaringer. Min ældste søn er født med middelsvært høretab i 2007, som blev afhjulpet af høreapparater. Høretabet progredierede hvorefter han fik sin første CI operation i 2012 og den anden i Endvidere har jeg været bestyrelsesmedlem i Decibel, landsforeningen for børn og unge med høretab, i snart 3 år. Jeg har oplevet hvordan man ikke får den information man gerne ville have haft, fordi jeg ikke vidste jeg skulle spørge om det. Jeg har oplevet uoverskuelige papirer og informationer som jeg ikke vidste hvordan jeg skulle agere på eller forholde mig til. Jeg har oplevet ikke at kunne bruge tale/høre pædagogens anvisninger optimalt - fordi overleveringen til hjemmet fejlede og jeg har oplevet en altoverskyggende dårlig samvittighed over ikke at gøre nok for mit barn, selvom logikken kunne fortælle en anden historie. Jeg vil bruge den erfaring og viden jeg har opnået igennem studiet på ITU, til at prøve at formindske denne følelse af forvirring og utilstrækkelighed, som jeg antager deles af andre forældre i samme situation. Rohleder s motivation: Som lille blev jeg til tider passet af min skotsk fødte mormor. Dette var som regel en temmelig underlig oplevelse fordi hun fra barnsben af var næsten døv. Hun var dog heldig nok til at hun midt i livet blev udstyret med et høreapparat som gav hende både livskvalitet samt muligheden for at udviklet et svært forståeligt talesprog. Dog var dette aldrig godt nok til at man kunne føre en forståelig samtale med hende. Jeg har også set hvordan det at have en forældre hvis sprog er dårligt udviklet, har påvirket min mor. Derfor ønsker jeg at benytte de metodiske greb jeg har lært om IT og design til at skabe løsninger som gør en forskel for mennesker med høretab. 7

9 At designe med baggrund i egne erfaringer Ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv skabes vores verdensbillede i relationerne mellem mennesker (Holm, s. 126). For at øge troværdigheden i undersøgelsen har vi derfor tydeliggjort vores sociale og personlige baggrund i relation til problemfeltet, jævnfør Bourdieu's Dobbelte Objektivering (ibid, 136). Sigtryggsdóttir s forståelse af problemfeltet er altså et produkt af hvordan problemfeltet er integreret i relationerne i hendes liv og Rohleder s er produkt af hvordan problemfeltet ikke har været en del af hans liv i mange år. På grund af Sigtryggsdóttir s indsigt og direkte erfaring med problemfeltet, har det derfor været vigtigt for os at have en som står udenfor feltet, i dette tilfælde Rohleder. Denne sammensætning, med Rohleder som udenforstående, kan hjælpe med at få tydeliggjort de ofte uudtalte erfaringer Sigtryggsdóttir besidder, og til dels at han kan medvirke til at minimere indforståethed i interviews med personer fra Sigtryggsdóttir s netværk. Intentionen med at gøre vores erfaringer med problemfeltet gennemskuelige, er således på den ene side, at fremhæve vores individuelle motivation for projektet. På den anden side at gøre det klart at vi hverken søger eller tror på at vi kan være neutrale og objektive i vores undersøgelse. Vores subjektivitet må heller ikke stå i vejen for at nye indsigter og idéer kan komme frem. Vi baserer derfor vores undersøgelse i en bestemt form for objektivitet der gør rede for vores baggrund, det som Haraway kalder situated knowledge (Bell, 2006). Den type user-centered design som vi praktiserer, har, som navnet indikerer, fokus på brugeren. Der findes et væld af tilgange og specifikke metoder for designere til at få bedre føling med brugerne, så som de etnografiske, med f.eks. deltagende observationer in-situ, og diverse co-design teknikker. Neustaedter og Sengers fortæller at mindre er skrevet om de tilfælde hvor designeren selv er én af de brugere som løsningen tiltænkes. De kalder den metode autobiographical design, hvor fokus ikke kun er på at designeren er slutbrugeren, men også på at designeren har brugt systemet over længere tid; måneder hvis ikke år. Det har ikke været muligt i vores tilfælde, og derfor kan vi ikke siges at have lavet autobiographical design i Neustaedter og Sengers optik, selvom designet er baseret på det de kalder forskerens sande behov, fremfor at forskeren skal forestille at have de behov som slutbrugeren forventes at have. (Neustaedter og Sengers, 2012, s.514). 8

10 Teori -specifikke begreber forklaret Dette afsnit præsenterer hvordan specifikke begreber vi bruger senere i opgaven, er teoretisk funderet. Andre relevante teoretikere bliver præsenteret i de afsnit hvor de hører hjemme. Simulation: Moggridge beskriver brugen af empathy tools. At smøre vaseline på brillerne, sidde i kørestol eller at tape et kosteskaft fast til arm eller ben er alt sammen metoder interaktionsdesignere har taget i brug for få større empati med de brugere de designer til, og dermed forstå deres livsverden, styrker og udfordringer bedre. Rationalet er at ved at afprøve noget på egen krop, skabes der en bedre forståelse for brugernes situation. Her er oplevelsen det afgørende, du kan få noget fortalt nok så mange gange, men det er først når man selv oplever hvor besværligt det er at åbne syltetøjsglasset med tapede fingre for at simulere gigt, at man får den altafgørende aha- oplevelse. (Moggridge, 2007 s.677). På samme måde er simulering en velkendt metode som pædagogisk værktøj. Dr. Wright-Maley har undersøgt eksisterende litteratur der omhandler simulationer indenfor samfundsvidenskab. Hans ærinde er at adskille simulationer fra andre begreber som ifølge ham har været brugt i flæng over det 9 samme emne, så som role-play, games og modeller. Han medgiver dog at det er nok ikke muligt at lave en klar afgrænsning som gælder i alle tilfælde. Wright- Maley fremsætter efterfølgende definition som hans bud på simulationer indenfor samfundsvidenskaben: Pedagogically mediated activities used to reflect the dynamism of real life events, processes, or phenomena, in which students participate as active agents whose actions are consequential to the outcome of the activity. (Wright-Maley, 2015, s.8). Ifølge ham skal simulationer: 1. Reflektere virkeligheden i struktureret og begrænset omfang. 2. Illustrere betydningsfulde dynamiske begivenheder, processer eller fænomener. 3. Inkorporere modtagerne i aktive roller, hvorigennem fænomenet viser sig. 4. Være pædagogisk medierede. Det vil sige at simulationer er en pædagogisk aktivitet som reflekterer ægte processer i livet. Wright-Maley fortsætter: To do so, simulations employ hypothetical conditions or environs that include elements of reality intended to facilitate an understanding within a specific domain of that reality. (ibid, s.5). Cynthia M. Colwell har undersøgt simulationer af handicaps, som værktøj til at ændre menneskers opfattelse af at arbejde med børn med særlige behov. Hun

11 fortæller at de er typisk udført for at: [...] modify attitudes or behaviors of participants to become more empathetic when interacting with individuals with disabilities. (Colwell, 2012, s.68). Empati: Vi benytter Dan Zahave s definition på empatisk indlevelse, som en form for ikke reducer bar intentionel fokuseret oplevelse af et andet menneskes virkelighed (Zahavi, 2010, s.291). Eller sagt med andre ord; empati dækker over det at forstå hvad et andet menneskes føler, uden at adoptere følelserne. Zahavi fortsætter med at sige at en fuld nærvær (presence) i den oplevelse (experience) der kunne frembringe empati, kun er tilgængelig for den person der har oplevelsen, og således ikke for den person der ser på oplevelsen udefra. (2010, s.294). Chertoff et. al foreslår Forlizzi og Battarbee s definition af en oplevelse: [...] something that can be articulated, named, and schematized within a person s memory. Experiences of this type have beginnings and ends, but anticipation of, and reflection on, the experience may take place before or after the event. (2008, s.407) De fortsætter med at fremlægge en hierarkisk forståelse af viden, hvor data er den mest simple form, information er struktureret data og viden opnås når mennesker forbinder informationer til en potentiel anvendelse. De trækker på Gestaltpsykologien der siger at en oplevelse er greater than the sum of its parts. That is, people contrive knowledge about their experiences beyond the information given (Bruner som citeret i ibid, s. 407). I forlængelse heraf skulle informationsteknologi nogle gange hellere betragtes som vidensteknologi. Presence og Experience: Dustin B. Chertoff, Schatz, McDaniel og Bowers diskuterer i deres artikel Improving Presence Theory Through Experiental Design, som navnet antyder, en måde at opnå bedre nærvær (presence) ved at bruge elementer fra oplevelsesdesign. De fremlægger en måde til at forstå nærvær bedre, ved at undersøge hvornår og hvorfor der kan fremkomme break-downs, eller som de kalder det, Breaks in Presence (BIP). Deres ærinde er at at gøre det lettere for designere at forbedre fornemmelsen af nærvær for personer der deltager i simulationer, samt at berige forskningsfeltet med en delt konceptualisering af begrebet presence (Chertoff et al., 2008). 10

12 11 Model baseret på Buxton s Design Tragt. (Buxton, s.144)

13 Metode I løbet af vores empiriindsamling har vi benyttet os af følgende kvalitative metoder: Opbygning af en artefaktmodel samt et opfølgende interview, en felttur og tre ekspertinterviews. Vi har tematiseret indsigter og uddrag ud fra empirien via empathy map og affinitetsdiagrammer. Disse temaer har ledt til vores design constraints som vi har idégenereret ud fra via brainstorm og sketches for til sidst at begrænse os til tre koncepter. Heraf har vi lavet og testet prototyper på det ene. Indledningsvis benyttede vi os af en metode fra Beyer og Holtzblatt s Contextual Design kaldet artefaktmodellen til at undersøge en genstand nært knyttet til det at have et barn med høretab. Genstande kan nemlig afsløre meget om deres brugere og brugskontekst, da mennesker efterlader spor af deres arbejdsgang i de artefakter de benytter sig af (Beyer & Holtzblatt, 1998 s.104). Vi valgte at arbejde med det ringbind som Sigtryggsdóttir og hendes mand har brugt til at organisere informationer vedrørende deres søns høretab og behandlingen deraf, såsom breve fra hospital, audiologpæd og institutioner. Grunden til at lige netop dette ringbind er interessant er at det kan afsløre noget om familiens arbejde med høretabet, og at det indeholder meget af den information familien har modtaget gennem tiden. Modellen genereres ved at man først aftegner eller fotokopierer artefakten, for efterfølgende at lave noter på disse aftegninger/fotokopier.(ibid s.102). Når man arbejder med artefaktmodellen beskæftiger man sig således med 12

14 1.Hvordan genstanden er struktureret, altså hvordan er indholdet organiseret, formateret og grupperet. 2.Hvad indeholder artefakten af information, håndskrevne noter og andre mærkværdigheder og er det velegnet til den opgave som den udfører? 3.Hvad ville der ske hvis artefakten eller dele af den ikke eksisterede? (ibid s.106). Afslutningsvis udvælges eksempler fra modellen som fortolkes i samarbejde med brugeren under et afsluttende interview (ibid s.107). I praksis kreerede vi modellen ved at fotografere alle dele af ringbindet imens Rohleder udspurgte Sigtryggsdóttir om betydningen af de forskellige elementer og noterede sammenhængene. Efterfølgende lavede vi en grafisk fremstilling og opdelte indholdet efter affinitet for at lokalisere temaer i empirien. Disse temaer tjente efterfølgende som fundament for et eksplorativt interview af Sigtryggsdóttir. Altså var strukturen for interviewet meget åben og der var mulighed for at følge op på hvad hun fortalte (Kvale and Brinkmann, 2009 s.126). Ringbindet var her tilgængeligt således at det kunne anvendes til at understøtte samtalen. at få samtalen i gang, og noget håndgribeligt forældrene kunne forholde sig til, i vores samtale. Vi har således ladet os inspirere af etnografisk feltarbejde for opnå en bedre indsigt i andre familiers verden (Rogers, Sharp & Preece 2011, p.330). Under arrangementet tog vi feltnoter hvilket var en udfordring da man med pen og papir sorterer og analyserer informationerne on the fly, hvilket vil sige at der er meget man går glip af. For at uddybe vores feltnoter skrev vi derfor uddybende noter straks efter arrangementet, som anbefalet af (Spradley som citeret i Silverman, 2013, s.243). Vi fik mulighed for at foretage en deltagende observation til et netværksarrangement hos foreningen Decibel, hvor forældre mødtes med deres børn i et legeland. I kraft af Sigtryggsdóttir s medlemsskab af foreningen, fik vi nemt adgang og blev budt velkommen af de andre forældre. Hensigten var at Rohleder kunne møde flere familier til børn med høretab, samt at vi kunne spørge ind til deres erfaringer. Vi medbragte papirer fra Sigtryggsdóttir s ringbind, så som en TRAS test (tidlig registrering af sprogudvikling), illustrerede lyd øvelser og en udskrift af en høretest. De papirer fungerede som probes, for 13

15 Ekspertinterview Vi har afholdt interview med tre eksperter på hver deres fagområde af en times varighed. De første to interviews lå tidligt i forløbet. Hvorimod det sidste lå i prototype fasen. Det første ekspertinterview var med cand.mag. audiologpæd Lone Percy-Smith. Percy-Smith er den førende danske ekspert i rehabiliteringsmetoden Audio Verbal Therapy (herefter: AVT), og leder i øjeblikket Decibel s tre årige metode forskningsprojekt, for at undersøge om AVT kan overføres til dansk praksis og dermed sikre at børnene opnår et alderssvarende talesprog, inden skolealderen (Decibel, 2013). Formålet med dette interview var at få ekspertviden, da Percy- Smith har indgående kendskab til forældrenes rolle i den sproglige rehabilitering. Rohleder fungerede som primær interviewer og Sigryggsdótt som notetager da vi var bevidste om at en samtale mellem Sigtryggsdóttir og Percy-Smith muligvis ville blive for indforstået. Næste interview var med Baptiste Mercier, MSc i Computer Science og medejer af Micromove. Micromove er en lille iværksætter virksomhed som beskæftiger sig med at udvikle digitale monitorerings og optrænings løsninger til familier med børn med spastiske lammelser. Formålet var at indhente erfaringer og inspiration i forhold til sundheds IT. Vi ønskede at høre hvilke tanker Micromove havde gjort sig i forhold til at udvikle en løsning der involverer mange interessanter, men er i høj grad målrettet forældre. 14 Til sidst afholdt vi et interview af Søren Kamaric Riis,Ph.D., M.Sc.EE og Senior Director of Technology Development hos Oticon Medical, en af verdens førende producenter inden for høreteknologi. Formålet her var at få bedre teknisk indblik i høreteknologi og feedback på vores foreløbige konceptualisering af en høreteknologi simulator. Før interviewene med Percy-Smith og Riis, forberedte vi en semi-struktureret interviewguide. Vi indhentede tilladelse til at optage på lyd og citere dem i opgaven. Ved interview start blev de briefet i forhold til formålet med interviewet og ligeledes afsluttede vi med en debriefing hvor de fik mulighed for at stille spørgsmål og give feedback. Interviewet med Mercier var ustruktureret og blev ikke optaget på lyd, da vi med meget kort varsel fik mulighed for et spontant møde med ham efter at have netværket med ham på LinkedIn. Vi foretog et ustruktureret interview, som var forberedt ved at læse hvad vi kunne finde om ham og Micromove, på forhånd. For at forberede dataen på at blive analyseret, har vi ladet os inspirere af Kvale og Brinkmann s meningskondensering for at udlede vigtige pointer fra hvert enkelt interview. Disse er blandet med feltnoter samt en del transkriberinger i Percy-Smiths tilfælde, for at bevare ordlyden og kunne citere hende direkte for interessante udsagn (Kvale and Brinkmann, 2009 s.229).

16 Analysemetode Analysen blev foretaget ved at uddrage interessante indsigter, citater og artifakter ud af empirien og notere dem på post-its. De blev så grupperet ved hjælp at to forskellige værktøjere så vi kunne udlede nogle centrale temaer der kunne guide os videre i design processen. Empathy Map hjalp os specielt med at forstå empiri fra netværksarrangementet og artifaktanalysen bedre, ved at inddele dem i forhold til hvad informanten mon følte, sagde, gjorde og tænkte (feel, say, do, think). (Plattner, n.d.). Affinitetsdiagrammer blev brugt i tre iterationer til at at organisere individuelle post-its i grupperinger, for derved at afsløre fælles temaer. Efter anbefaling fra Bayer og Holtzblatt, formulerede vi tema overskrifterne som udsagn fra forældrene, så tavlen kunne tale til os. Det gav en bedre indlevelsesevne og dynamik i forhold til at kunne relatere forskellige data enheder fra empirien, til hinanden. Høretab, døv og cochlear implant, var alle ord som vi forbød under opbygningen af én af iterationerne i et forsøg på at finde nye tematiseringer (Beyer & Holtzblatt, 1998 s.155). idéerne ind i matrixen, hvor x-aksen dækker over sværhedsgraden i at udvikle løsningen og y-aksen over den værdi idéen ville generere for brugeren (Vienna et.al, 2012, s.111). Temaerne har vi efterfølgende anvendt til at udlede projektets Design Constraints som er inspireret af Saffer s Design Principles som fungerer som en slags strategi for den videre design proces, formuleret i korte mindeværdige sætninger (Saffer, 2010, s.174). Vi har sidenhen benyttet vores Design Constraints i arbejdet med idegenerering via brainstorm og skitser. Efter at have idégenereret vurderede vi værdien af idéerne med hjælp fra en prioriteringsmatrix. En prioriteringsmatrix fungerer ved at man plotter 15

17 Sketching Vi har flittigt benyttet os af sketching i vores designprocess i form af video-, 2d papir- og hardware sketches. Sketching er et godt værktøj til hurtigt at idegenerere. De giver hurtigt feedback og man bliver således hurtigt enten inspireret til nye ideer eller i stand til at se om der er værdi i den ide man skitser på. Tidligt i processen lagde vi ud med at lave en stop-motion video sketch af et interface baseret på en ide om at visualisere progressionen i den sproglige udvikling, Bonanni og Ishii fremhæver lige netop denne metode som velegnet til at inspirere til nye anderledes interfaces (Bonanni & Ishii, s. 315). Denne sketch havde flere formål, for det første skulle det give os en idé om det var muligt at visualisere sproglig udvikling på en skærm. For det andet var det hensigten, at selve produktionen og den efterfølgende gennemspilning af videoen, skulle katalysere vores kreative process og sammentømre os mere som et design team (Ylirisku & Buur, 2007, s.27). Efterfølgende har vi brugt det at sketche under vores brainstorm til at generere og uddybe ideer som tog form af hurtige tvetydige stregtegninger som gav fantasien spillerum ved at give anledning til genfortolkning af stregerne således at nye ideer kunne opstå, via det feedback loop som Schön kalder backtalk (Goldschmidt, s. 78). Vi har brugt sketching i samtalen med hinanden hvor vi har siddet med et stort papir imellem os imens vi har forsøgt at genfortolke på hinandens streger. På denne måde har vi affødt en bedre forståelse af de temaer og idéer som vi var dialog omkring, ved at udvikle dem fra en generel vag beskrivelse til en mere specifik og rig skildring (van der Lugt, s.8). For eksempel har vi lavet storyboards over scenarier for at se de tidlige idéer indgå i en kontekst (Buxton, s.287). Vi gemte alle skitser som en slags ekstern visuel idebank, med henblik på senere at kunne genfinde, genfortolke og muligvis sammensætte gamle og nye ideer (van der Lugt, s.11). Hardware og software sketching blev brugt både i forbindelse med idéen om visualisering af sproglig udvikling for at se hvordan et automatiseret sprog sporingssystem kunne fungere, og senere i forbindelse med høreteknologi simulatoren. Vi eksperimenterede således med et UDOO board og en Raspberry pi, hvilket vi gik væk fra, da vi prioriterede behovet for simple og hurtige prototyper, og vi kunne opnå det samme resultat på en nemmere måde via eksisterende softwareløsninger. 16

18 17

19 Prototyping Vores prototype blev udviklet for at undersøge et af vores koncepter nærmere; en simulator vi har valgt at kalde Consul. Denne simulator skal kunne give normalt hørende oplevelsen af hvordan verden lyder når man har et høretab og bruger høreteknologi. (se en nærmere beskrivelse på side 32) Vores hypotese forud for prototype testen var, at ved at simulere virkeligheden for et barn med høretab, ville normalt hørende kunne få en større empati og forståelse for de udfordringer som barnet skal håndtere til dagligt. På en måde er vi inspirerede af Experience Prototyping (Buchenau & Fulton Suri, 2000), både når det kommer til selve simulatoren og prototype testen. I testen ønsker vi at deltagerne skal opleve simulatoren og i simulatoren ønsker vi at brugerne skal opleve hvordan det er at høre som én med høretab. spørgsmål og efterfølgende refleksioner som udmøntede sig i ændrede testmetoder samt forskellige tekniske løsninger. Den første test på ITU gav anledning til de største ændringer i både metode og udformning. Imellem den og første test ude i felten, tilføjede vi pre-interview, prototypen blev mobil og kunne gengive reallyd. Ifølge Houde og Hill er prototypers primære formål at undersøge tre faktorer: role, feel eller implementation. Role er når designeren undersøger artifaktens rolle i brugernes liv, feel er baseret på sanserne; føling og udseende, hvilket haptisk feedback får jeg, er interfacet intuitivt? Ved implementering fokuserer man på teknik og komponenter; hvordan får vi det til at virke? (Houde & Hill, 1997, s.3). Der er ikke bred enighed i litteraturen om hvor sketching slutter og prototyping starter. Det kan forstås som et kontinuum, hvor det er graden af undersøgelse, detalje og raffinering som kan sige noget om det er en sketch eller prototype (Buxton. 2007, s ). Buchenau og Fulton Suri's prototyper hvor designerne bruger stole til at forestille en flyvemaskine (2000, s.428), ville Buxton således nok kalde en bodystorming sketch. Det er således ikke væsentligt hvad vi kalder vores simulator tests, men derimod hvad vi får ud af dem. Prototypen gik igennem tre vigtige iterationer, der alle sammen gav hver deres del af det samlede svar på hypostesen. Iterationerne bidrog til nye 18

20 Prototype test, in the lab. I starten af prototypefasen trængte vi til en fælles forståelse i design holdet, som vi så kunne kommunikere ud til test deltagere: "This is what it could look like". (Saffer, 2010, s.174). Vi 2D sketchede og afprøve forskellige tekniske løsninger. Vi ville finde ud af hvordan vi kunne få reallyd til at lyde forringet eller lettere forvrænget. Vi prøvede forskellige vocoder apps og forskellige typer høretelefoner derhjemme og på ITU, for at finde den lyd vi fandt mest realistisk. Vocoder software skaber kunstig tale baseret på frekvensanalyse af den menneskelige stemme (Denstoredanske.dk, 2015). Vi baserede i første omgang lyden på en simulering vi fandt på youtube (YouTube, 2015). Under interviewet med Riis fra Oticon og en telefonsamtale med Jeremy Marozeau, Associate Professor i Hearing Systems på DTU, fik vi bekræftet, at vocoder er en anerkendt måde at simulere CI på inden for høreteknologi industrien. I den første iteration fokuserede vi på at undersøge vores hypotese om at folk kunne begynde at reflektere over hvordan et andet menneske havde det, blot ved et ændret lydbillede. I Houde og Hill's terminologi var der således tale om en role test (1997, s.6-9). Vi ville finde ud af om vi kunne på en enkelt måde, bygge en prototype og designe en test, der kunne give indikationer om vi skulle fortsætte og lave en lignende test ude i felten med de relevante interessanter. Efter vi havde fundet en teknisk løsning vi syntes var acceptabel, udarbejdede vi en rapid prototypetest der blev udforsket på IT-Universitetet (ITU), sammen med tilfældigt udvalgte medstuderende (4 kvinder og tre mænd). På den måde kunne vi komme hurtigt igang, uden at behøve at vente indtil vi havde rekrutteret de rette slutbrugere og lavet aftaler med dem. Den første test iteration på ITU, var dermed det som Koskinen et al. kalder en lab test; en test der bliver udført i designerens domæne i modsætning til field test, der foregår ude hos brugerne, hvor artifakten tiltænkes at blive brugt (2011, s.62-64). Da tid og resourcer var en medregnende faktor, benyttede vi en metode som Buxton (2007) kalder "Smoke & Mirrors", det betyder at designeren forfalsker et system, så det ligner en fungerende artefakt. Vi ville give vores test personer oplevelsen af forringet lyd samtidig med at det skulle se ud som om én af os holdt en forelæsning. Derfor optog vi oplæsningen af en tekst, og manipulerede den med softwaren Audacity. Teksten varede ca. 1 minut og handlede om et nyt batteri til smartphones, som vi syntes passede fint til omgivelserne. Test personerne fik høretelefoner på som var forbundet til en Arduino, som ikke havde nogen funktion udover at give illusionen af at lyden var blevet manipuleret derigennem. Sigtryggsdóttir mimede at hun læste teksten op, samtidig med at den blev afspillet fra Rohleder s computer der var placeret bag hendes ryg. Det viste sig at to af test personerne ikke var klar over at lyden ikke kom igennem høretelefonerne, så for dem virkede illusionen ganske 19

21 godt. Vi rekrutterede ved at fortælle at vi var igang med at undersøge om hørende kunne opleve hvordan det var at høre som en med høreapparater eller CI. Efter de havde givet samtykke til at vi kunne bruge anonyme citater i opgaven, hørte de oplæsningen og derefter blev de kort interviewet om oplevelsen. Den første test gav os en række konkrete metodemæssige erfaringer, hvor vi opstillede følgende mål for den næste iteration: a) Aftal på forhånd hvad vi vil sige hvis testdeltagere spørger ind til hvor realistisk simulationen er. b) Gør det mere eksplicit at det er en simulation af hvordan personer der bruger høreteknologi opfatter lyd, og ikke af personer med høretab eller døve uden hjælpemidler. c) Teknikken må ikke fjerne fokus for oplevelsen. d) Lav en mere realistisk udgave hvor vi kan føre en samtale, i stedet for en én vejs monolog. e) Lav et mere komparativt interviewforløb, hvor vi kan se om folk ændrer mening, eller reflekterer anderledes før og efter at have prøvet simulatoren. 20 Prototype test, in the field. Rekruttering og etiske overvejelser Vi ønskede at teste prototypen på de personer som vi vurderede ville kunne være målgruppen for simulatoren. Vi ville undersøge om vores test deltagere, ville vise tegn på øget refleksion over børn med høretab og de medfølgende udfordringer. Ville testen give anledning til nye reflektioner eller ændrede holdninger imellem pre-interviewet og post-interviewet? Endvidere ville vi se hvordan deltagerne oplevede sansningen af en anden persons lydopfattelse. Der var således tale om role og feel, ifølge Houde og Hill s terminologi. (Houde & Hill 1997) Vi havde tid til at udføre tre test og valgte disse interessenter som repræsentanter for de vigtigste målgrupper: forældre, pædagog i en vuggestue eller børnehave samt en skolelærer. Testene fandt sted i de omgivelser som vi forudser vil være de steder hvor simulatoren skulle bruges, og dermed de mest naturlige omgivelser for en oprigtig indlevelse i selve oplevelsen. Før vi fandt deltagerne, havde vi nogle etiske overvejelser om hvem der kunne deltage i testen, i særdeleshed i forhold til tætte pårørende. Sigtryggsdóttir kan huske mødet med en CD som skulle illustrere hvordan lyde, musik og samtale lyder for personer med forskellige grader af høretab, som noget skræmmende, hun tænkte det lyder da noget så rædsomt, det kan vel ikke være så slemt at have et høretab! Pakkede derefter CD'en ned og gemte den i skuffen. Der er således en reel risiko for at nogle brugere vil blive så skræmte af at høre verden

22 på den måde, at de vil blokere for yderligere absorbering af oplevelsen. Vi kan heller ikke på nuværende tidspunkt simulere hvordan præcist det enkelte barn hører, så brugerne kan ikke være sikre på at vi viser dem virkeligheden og det gør det nemmerer at abstrahere fra oplevelsen, hvis de tænker; jeg håber ikke det passer på mit barn. Vi går ud fra en hypotese om at disse etiske hensyn skal tages for tætte pårørende eftersom barnets ve og vel rører dem dybt på et følelsesmæssigt plan. Derfor har vi overvejet nøje hvilke forældre vi ville rekruttere, og fravalgt at teste på søskende da testen kunne have givet dem unødige bekymringer og potentielt ændret på søskendeforholdet på en måde vi kunne ikke forudse. Vi vurderer at professionelle (skolelærere, pædagoger, tale/hørlærere m.m.) vil ikke blive berørt emotionelt på samme måde, eftersom det er en del af deres faglighed at kunne forholde sig til hvert enkelt barn, uden at tage deres problemer med sig hjem efter endt arbejdsdag. Sigtryggsdóttir netværk af personer med tilknytning til børn med høretab, hjalp i rekrutteringen af følgende test deltagere: a) Forælder; Finn (pseudonym) en mand mellem 35 og 40, programmør. Far til to drenge på 3 og 6 år som bruger høreapparater begge to. Han er bekendt med prototyper og vi vurderede derfor at han ville kunne skelne mellem en ufærdig prøve, og virkeligheden, jævnfør de etiske overvejelser. b) Pædagog; Kirsten Dreier, pædagogisk leder i den integrerede institution Konkylien på Østerbro. 12 ud af 85 pladser er reserveret til børn med særlige behov, hvor næsten alle af de 12 har et høretab. Kirsten har 11 års erfaring med børn med høretab. c) Skolelærer; Asger (pseudonym) en børnehaveklasseleder på en skole på Amager. Ca år. Skolen og klasselederen har ikke nogen erfaring med børn med høretab, men de skal tage imod en dreng der er høreapparats bruger, som starter i 0. klasse til efteråret. En udførlig drejebog blev udarbejdet forud for testene, så vi kunne støtte os til den når vi skulle huske de forskellige informationer vi skulle give og rækkefølgen i opbygningen af testen. Vi informerede deltagerne om formålet med testen, hvor vi lagde vægt på at der ikke var rigtige eller forkerte svar; det var således ikke dem, men derimod prototypen, som vi testede. Vi fortalte rækkefølgen af interview > test > interview, og gav dem lov at stille spørgsmål så de følte sig velinformerede og klar til testen. Dermed forsøgte vi at følge Kvale og Brinkmann s anbefalinger om at etablere en god rapport med deltagerne forud for testen (Kvale and Brinkmann, 2009 s.89). Drejebogen hjalp også med at huske at spørge om underskrift til en samtykke erklæring hvor to af deltagerne blev lovet anonymitet i opgaven og alle gav lov til at blive citeret. Den pædagogiske leder af Konkylien, Kirsten Dreier er ikke anonymiseret, da netop hendes erfaring og position gør hende til en autoritet på området, som vi ikke kunne fremhæve hvis hun var anonym. 21

23 Ændret test metode Det er velkendt inden for uddannelse af sygeplejersker og læger at bruge simulation for at få en større empati med patienterne. Latham et al.(2012) beretter om et studie hvor effekten af en simulation blev evalueret. Medicin studerende blev bedt om at gå med en midlertidig tattovering, lavet af et fotografi af hudsygdommen psoriasis, en hel dag, og derefter svare på et spørgeskema. Spørgeskemaet blev sammenholdt med et andet som var blevet udfyldt før de studerende tog tattoveringen på, og det vidste sig at en stor del af eleverne nu bedømte ubekvemmeligheder og social ekslusion højere, end før eksperimentet. Det studie minder en del om et andet af Colwell (2012), hvor det var musikstuderende der skulle prøve at være henholdsvis i kørestøl, have høretab, være synshæmmet og så videre. For at minimere at deltageren ville koncentrere sig om teknikken bag prototypen, eller hvorvidt han/hun forstod enkelte ord, som det var tilfældet i den første iteration på ITU, valgte vi at den del af testen ikke skulle være kognitiv udfordrende, forstået på den måde at vi ikke spurgte om noget der krævede omtanke, men derimod holdt os til lette samtale emner der faldt os naturligt i den givne kontekst. Vi lod dog altid spontane samtalemuligheder med personer på stedet, have forret over vores samtale med deltagerne, eftersom det netop var meningen at deltageren kunne opleve prototypen i en naturlig kontekst. Da vi netop ønsker at undersøge, om vores test personer ændrer nogen holdninger og refleksioner efter at have prøvet simulatoren, har vi ladet os inspirere af Latham et al. og Colwell's fremgangsmåde; holdningstilkendegivelse > test > holdningstilkendegivelse. Vi designede en ny test metode som bestod af 1. et pre-interview, 2. et min. langt forløb hvor deltageren gik rundt med prototypen, og 3. et post-interview. Prototypen blev i samme øjemed mobil, ved at vi brugte høretelefoner koblet til en smartphone, hvor det var reallyden der kunne opleves, i modsætning til en falsk fremstilling med en forud optaget lyd, som i den første iteration. Dermed opfyldte vi to af målene for anden iteration; E. og D. (Se side 20). 22

24 Prototype iterationer 1) Lab test på ITU. Prototypen består af en Smoke & Mirrors test. Høretelefoner forbundet til Arduino, uden funktion, lyden kommer fra en skjult computer. a. Prototypen bliver mobil og gengiver (forsinket) reallyd. Testen tilføjes et post-interview. 2) Field test hos Asger. Prototypen består af høretelefoner forbundet til en smartphone. a. Forsinkelsen i lyden formindskes radikalt. 3) Field test hos Kirsten og Finn. Prototypen består af høretelefoner forbundet til en laptop. Test design Test Design i kronologisk rækkefølge: Rapid prototyping; smoke & mirrors test, udført med 7 test personer på ITU i løbet af én dag. Vi undersøger Role. Evaluering af Smoke & Mirror test, ved gennemlytning af lydfiler hvor vi fokuserede på a) hvad vi lærte af test metoden, b) hvad vi lærte af testpersonernes udtalelser. Udarbejdelse af prototype. Rekruttering, testens udformning samt interviewguide. Yderligere iteration af selve prototypen. Tre test blev afholdt i den samme uge. Vi undersøger Role og Feel. Løbende field notes samt transkribering. En iteration af testen blev lavet efter den første test. Testen blev evalueret og resultaterne diskuteret, hvorefter de gav nye design constraints som faciliterede videreudvikling af simulator konceptet. 23

25 Analyse Det følgende afsnit gør rede for analyseresultaterne fra empiri indsamlingen. Følgende seks temaer repræsenterer de vigtigste fund: 1.Hjælp os igang med at forstå rehabiliteringsprocessen Percy-Smith fortalte Det vigtigste for barnets udvikling er at jeg er i stand til motivere og understøtte forældrene (Percy-Smith,2015) Under netværksarrangementet fortalte flere forældre at det var et pres at stå med det hele selv. Andre gav udtryk for at der mangler værktøjer og en samlet startpakke; til at forstå hvad høretabet indebærer og hvordan behandlingsforløbet kommer til at tage sig ud. Det fremgik af indholdet af ringbindet; det indeholdt meget information fra forskellige instanser som evt. kunne samles i en startpakke. Andre forældre fortalte om hvordan arbejdet med en fotodagbog havde givet anledning til samtale med børnene, og dermed hjulpet med at motivere forældrene, fordi de kunne fornemme en udvikling. 2.Der skal være fokus på sprog hver dag, altid Temaer 1. Hjælp os igang med at forstå processen 2. Der skal altid være fokus på sprog. Hver dag, altid 3. Hjælp mig med at forstå hvad jeg skal tage ansvar for og hvordan 4. Vis mig at det går fremad - modvirk min dårlige samvittighed 5. Hvordan får vi god sproglig udvikling i hjemmet 6. Vi skal have struktureret samarbejde Percy-Smith fortæller at det normalthørende 4 årige barn har hørt 46 millioner ord (ibid, 2015, 26:30).For at understøtte en god sproglig udvikling er det derfor vigtigt at der er fokus på hvordan man bruger sprogtræning som en inkorporeret del af dagligdagen. Sigtryggsdóttir forklarer at AVT er noget som skal være en naturlig del af ens hverdagspraksis og at det ikke er noget man kun bruger en halv time om dagen på. Derfor anbefales det at forældrene blandt andet, italesætter hvad der foregår omkring dem i.e. Jeg løfter gaflen, Nu går hunden osv. Percy-Smith fortæller desuden hvordan at alt legetøj er godt i denne sammenhæng (ibid, 2015, 49:00). 24

26 3.Hjælp mig at forstå hvad jeg skal tage ansvar for og hvordan Forældrene har ansvaret for at barnet udvikles og trives i samarbejde med de relevante fagfolk. Således udtaler Percy-Smith det er forældrene der er barnets tovholder i denne her behandling. (ibid, 2015, 23:20). Flere forældre udtrykte til netværksarrangementet at det kan være en stor opgave at løfte. Blandt andet fordi de får fremsendt mange dokumenter som kan være svære at tyde og som ofte er ment til intern brug. Eksempelvis fortæller Sigtryggsdóttir om audiogrammer Audiogrammer er i første instans lavet som deres [hospitalets] egen dokumentation, de skal jo holde øje med hvordan det går med de her børn, så de skriver det jo for deres egen skyld. Men vi får så nogle kopier af det, så vi har noget dokumentation efter vi har været til den kontrol [...] De har været lidt svære at tyde hvad det er for noget [...] Jeg har måske fået forklaret det en gang men jeg kan ikke huske det. Så der mangler noget mulighed for at slå op hvad det betyder. (ibid, 2015, 15:31) Det fremgik af ringbindet; at det er en stor opgave at organisere og administrere al den information som vedrører høretabet. F.eks. indeholder ringbindet materiale vedrørende forundersøgelser, justering af CI, indkaldelse til audiologisk undersøgelse og diverse ansøgninger. Noget er organiseret, andet er sat ind i starten af ringbindet, foran indholdsfortegnelsen, således at det er nemt tilgængeligt. 4.Vis mig at det går fremad - stop dårlig samvittighed Mange forældre til børn med høretab har dårlig samvittighed hvilket Sigtryggsdóttir selv italesatte under artefakt interviewet Jeg føler at jeg ikke har gjort nok. Men det er også bare den der konstante dårlige samvittighed som nager en. (ibid, 2015, 7:14). Det blev gentaget i netværksarrangementet hvor en mor udtalte at man lever i en årrække med konstant dårlig samvittighed. Dette blev også bekræftet af Percy-Smith som fortæller at Det kan vi også se i vores spørgeskemaundersøgelse, at de synes ikke at de får trænet nok (ibid, 2015, 25:55). En far udtrykte til netværksarrangementet frustration over manglende værktøjer til at kunne se fremgangen hjemmet. Han talte om hvordan motivation er vigtigt og foreslog at man f.eks. kunne lave et self tracking system. Andre forældre til netværksarrangementet fortalte om hvordan de i starten havde haft gavn af at lave loglister i hjemmet for at synliggøre hvad de havde gjort. Sigtryggsdóttir berørte også kortvarigt en idé om at lave en præsentation af resultaterne fra de forskellige test som var at finde i ringbindet under artefakt interviewet. Det kunne være sjovt at kunne se at for et halvt år siden, der arbejdede vi med T, og det kan han faktisk godt nu, og på den måde se at det nytter noget nu. (ibid, 2015, 6:05) 25

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

1. Hvilke problemstilinger?

1. Hvilke problemstilinger? Elevmaterialer 1. Hvilke problemstilinger? Herunder skal du skrive så mange problemstillinger, du kan komme i tanker om. En problemstilling indeholder et problem, der er formuleret så konkret, at du har

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Evaluering af underviser. Coaching af underviser Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya BA 1. Semester Eksamen synopsis Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya 2013 BA 1. Semester Econcept development Præsentation og Motivation Til eksamen har min gruppe og jeg arbejdet med 3 rapporter indenfor

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Testrapport. Resultater for test af SENS motion systemet hos borgere med udviklingshæmning

Testrapport. Resultater for test af SENS motion systemet hos borgere med udviklingshæmning Testrapport Resultater for test af SENS motion systemet hos borgere med udviklingshæmning 1. Baggrund Virksomheden SENS Innovation ApS, Specialcenter for Unge og Voksne Østruplund i Region Syddanmark og

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Refleksiv tænkning Periode: Uge 39-43 Tema: Forundring Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Udgård Det er værdifuldt, at børnene udvikler gode tænkefærdigheder,

Læs mere

Seminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016

Seminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Seminar 1 Dag 2 AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 8.30 Velkommen tilbage Introduktion til Karl Tomm samt gruppeøvelse med spørgsmålstyper i f.t.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere