INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING 6 2 DYSLEKSI 8 3 IDIOMER 27. i-iv ABSTRACT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING 6 2 DYSLEKSI 8 3 IDIOMER 27. i-iv ABSTRACT"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse i INDHOLDSFORTEGNELSE i-iv ABSTRACT v 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING 6 2 DYSLEKSI INDLEDNING DET MANIFESTE PLAN AT LÆSE ELLER IKKE AT LÆSE AFGRÆNSNING AF DYSLEKSI OVER FOR ANDRE INDLÆRINGSPROBLEMER DYSLEKTIKERES VANSKELIGHEDER SAMMENHÆNG MELLEM ORDGENKENDELSE OG FONOLOGISK AFKODNING FONOLOGISK BEVIDSTHED SYNTAKS OG ORDFORRÅD DYSLEKSI ET LÆSEDEFICIT ELLER ET SPROGLIGT DEFICIT? BENÆVNELSESVANSKELIGHEDER RAPID AUTOMATIZED NAMING (RAN) VERBAL GENTAGELSE DÅRLIG VERBAL KORTTIDSHUKOMMELSE DYSLEKSI I ANDRE SKRIFTSYSTEMER OPSUMMERING DET SPROGLIGT-KOGNITIVE PLAN ET FONOLOGISK DEFICIT 20 Svage fonologiske repræsentationer 21 Indistinkte fonologiske repræsentationer SAMMENHÆNGEN MELLEM LÆSNING OG BENÆVNELSESVANSKELIGHEDER ANDRE FORKLARINGER 24 Et dobbeltdeficit 24 Asynkroni i SOP (speed of processing) SAMMENFATNING 25 3 IDIOMER DEFINITION AF IDIOMER DISKUSSION AF IDIOMERS ENHEDSSTATUS ARGUMENTER FOR ENHEDSSTATUS INDLÆRING AF IDIOMER SOM ENHEDER STRUKTUREL OG LEKSIKALSK BEGRÆNSNING MANGLENDE SEMANTISK KOMPOSITIONALITET HURTIGERE PROCESSERING AF IDIOMER SAMMENBLANDING SOM ARGUMENT FOR ENHEDSSTATUS ARGUMENTER FOR KOMPOSITIONALITET SEMANTISK KOMPOSITIONALITET LEKSIKALSK, SYNTAKTISK OG SEMANTISK FLEKSIBILITET FORHOLDET MELLEM FLEKSIBILITET OG KOMPOSITIONALITET SAMMENBLANDING AKTIVERING AF KOMPONENTERS BETYDNINGER 36

2 Indholdsfortegnelse ii 3.5 HYBRID TILGANG 37 Effekten af fortrolighed med idiomerne 40 Hybriditet i definitionen af idiomer SAMMENFATNING 42 4 HYPOTESE OG TESTNING INDLEDNING DYSLEKTIKERES VANSKELIGHEDER MED IDIOMER TESTNING AF HYPOTESE 45 5 METODE DELTAGERE MATCH AF DELTAGERE 48 Ordforråd 49 Alder 49 Læseforståelse 50 Dysleksi MATERIALE UNIKALE KOMPONENTER 51 Idiomatisk over for fri brug KONTROLORD NONSENSORD TESTFORLØB OG FORSØGSDESIGN FØRSTE TESTRUNDE LÆSEFORSTÅELSESTEST (SL40) ORDFORRÅDSTEST (SEMANTISK ORDFORRÅDSPRØVE, SOT) DYSLEKSITEST (FIND DET DER LYDER SOM ET ORD, FLO) ANDEN TESTRUNDE LEKSIKALSK BEDØMMELSE AF UNIKALE KOMPONENTER 60 Rækkefølge af items 60 Forsøgsgang IDIOMGENERERING 61 Forsøgsgang TREDJE TESTRUNDE KENDSKABSTEST 63 6 BAGGRUNDSBETINGELSER OG KENDSKABSTEST BAGGRUNDSTESTS 65 Find det der lyder som et ord (FLO) 65 Semantisk ordforrådsprøve (SOT) 67 SL ALDER SAMMENHÆNG MELLEM ALDER OG SEMANTISK ORDFORRÅD KENDSKABSTEST KORRELATIONER 72 Forholdet mellem SOT og SL40 og kendskabstesten 72 Forholdet mellem alder og kendskabstesten SAMMENFATNING 76

3 Indholdsfortegnelse iii 7 ANALYSE INDLEDNING LEKSIKALSK BEDØMMELSE FORVENTEDE RESULTATER 77 Scenarie 1 77 Scenarie ANALYSE AF RESULTATER I LEKSIKALSK BEDØMMELSE SORTERING AF OBSERVATIONER TIL DATAANALYSE FORSKELLE I OVERORDNET REAKTIONSTID GRUPPEFORSKELLE PER PERSON OG PER ITEM 85 Per person 86 Per item KORRELATIONER MELLEM BAGGRUNDSBETINGELSER OG REAKTIONSTID GENKENDELSE AF ORD I ISOLATION OPSUMMERING IDIOMGENERERING FORVENTNINGER TIL IDIOMGENERERINGSFORSØGET UDGANGSPUNKT FOR ANALYSEN BEHANDLING AF DATA KATEGORISERING AF DATA SEMANTISKE KRITERIER FORMKRITERIER 95 IDIOMATISK BRUG 95 Kategori 1.1 og Kategori 1.2 og IKKE-IDIOMATISK BRUG 98 Kategori 2.1 og Kategori ANALYSE AF DATA FRA IDIOMGENERERINGSFORSØGET Frasorteringer af observationer 100 Frasortering af et enkelt item 100 Frasortering af ukendte idiomer: kendskab til enkeltitems og idiomgenerering OVERORDNEDE GRUPPEFORSKELLE 102 Løsning af opgaven 102 Valg af idiomatisk over for ikke-idiomatisk kontekst 103 Fordelingen af svar på underkategorier 104 Opsummering ANALYSE AF ENKELTKATEGORIER 105 Itemforskelle i kategori Ordbogsformer over for korpusformer 107 Analyse af enkelttilfælde: idiomet gå i baglås 109 Kategori 1.2 (ellipse) 111 Kategori 1.3 (manglende led eller del(e) af led) 112 Kategori 1.4 (variation) 113 Leksikalsk variation 115

4 Indholdsfortegnelse iv Alternativt verbum 115 Kategori 2.1 (konventionel) og 2.2 (ukonventionel) OPSUMMERING OPSAMLING PÅ DEN SAMLEDE ANALYSE LEKSIKALSK BEDØMMELSE AF UNIKALE KOMPONENTER IDIOMGENERERING YDERLIGERE RESULTATER 124 Unikale komponenter i isolation 124 Kendskabstesten DISKUSSION INDLEDNING RESULTATERNE OG HYPOTESEN SCENARIE 1: PROBLEMER VED FORSØGET MED LEKSIKALSK BEDØMMELSE 124 Leksikalsk bedømmelse som metode 124 Unikalitet 124 Idiomernes længde 125 Utilstrækkeligt udvalg af deltagere 126 Deltagernes egnethed 127 Opsummering af scenarie SCENARIE 2: FORSKEL PÅ VANSKELIGHEDER I PRODUKTION OG ORDBEDØMMELSE LÆNGERE REAKTIONSTID FOR UNIKALE KOMPONENTER I BEGGE GRUPPER OPSAMLING Forslag til videre undersøgelse KONKLUSION 135 LITTERATUR 137 BILAG Bilag 1 Oversigt over scorer på forundersøgelsen af kendskab til test-items 141 Bilag 2 Eksemplar af forundersøgelsen af kendskab til test-items 143 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer med unikale komponenter i hovedforsøgene 144 Bilag 4 Samtlige test-items fordelt på de to hovedforsøg. Unikale komponenter kontrol- og nonsensord. Angivelse af frekvensmatch ved kontrolord og unikale komponenter 153 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 154 Bilag 6 Oplysninger om forsøgdeltagerne og samtlige scorer på baggrundstest 167 Bilag 7 Samtlige gennemsnitlige reaktionstider i forsøget med leksikalsk bedømmelse med angivelse af standardafvigelser 169 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget fordelt på kategorier 171 OVERSIGT OVER HVEM DER HAR SKREVET HVAD 183 ABSTRACT

5 Abstract v Based on the the phonological deficit hypothesis (i.e. Nicolson & Fawcett 1994), that dyslexics have underspecified phonological representations of words in the mental lexicon, together with a hybrid model of idioms (i.e. Titone & Connine 1999), treating idioms at the same time compositional and unitary, we proposed that difficulties with idioms among dyslexics could be attributed to underspecified phonological representations of idioms given the idioms partly unitary lexical representation. To investigate the hypothesis we used a production task and a lexical decision task involving cranberry components. Cranberry components are words in cranberry collocations which are only found in idioms, such as for instance the English word kibosh in the cranberry collocation put the kibosh on (Moon 2002). In the production task 15 adult dyslexics and 15 control participants were auditively presented with cranberry components as cues for sentence production. We predicted that in the production task the dyslexics would show more unconventional variation in the form of the idioms they produced. In the lexical decision task the same groups were presented with another set of cranberry components. We assumed that the underspecified representations of the idioms would entail that dyslexics also have underspecified representations of the cranberry components, and we expected that the dyslexics would consequently have longer decision times for the cranberry components than the control group. In the production task we found that the dyslexics produced significantly fewer idioms corresponding to the forms found in dictionaries or corpora and produced significantly more elliptical forms of the idioms than the control group. We did not, however, find that the dyslexics varied the forms of the idioms more often. In the lexical decision task we found that dyslexics did not differ from the control group; if anything the dyslexics responded faster to the cranberry components than the control group. This finding suggests that the assumption that underspecified phonological representations for dyslexics contribute to slower lexical decision times on cranberry components is wrong. In both experiments we found that the dyslexics had more difficulties than participants from the control group in identifying the cranberry component as a word; in the lexical decision tasks the dyslexics responded wrongly to significantly more cranberry components than the controls and in the production task the dyslexics produced fewer sentences than the controls. Taken together these findings suggest that dyslexics have minor difficulties as regards the production of idioms, but the lexical decision task did not support the hypothesis of underspecified phonological representations of words in the mental lexicon as a cause of these difficulties.

6 1 Indledning med problemformulering 6 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING Udgangspunktet for denne opgave er at flere der har undervist dyslektikere, har bemærket at dyslektikere har vanskeligheder med idiomer. Indtrykket er at dyslektikerne ofte blander idiomer sammen eller benytter dem i alternativ form eller med alternativ betydning. En mulig årsag til vanskeligheder med idiomer hos dyslektikerne kan være de fonologiske vanskeligheder som nogle forskere mener er kernen i dysleksi. Forskning har vist at dyslektikere har sværere ved at benævne og huske lange ord end korte ord, og flere undersøgelser peger på at årsagen hertil kunne være upræcise fonologiske repræsentationer af leksikalske enheder i det mentale leksikon. Der er imidlertid ikke enighed om hvad der betinger dyslektikeres vanskeligheder. Ud over fonologiske vanskeligheder nævner nogle forskere også semantiske og syntaktiske problemer. Der er god grund til at undersøge hvordan dyslektikere håndterer idiomer idet idiomer kan anses for at være lange leksikalske enheder som er syntaktisk komplekse og semantisk delvist kompositionelle. Idiomer er imidlertid en stor og heterogen klasse, og at undersøge hele spektret af idiomer vil være praktisk umuligt inden for rammerne af denne opgave. Vi har derfor undersøgt en undergruppe af idiomer der indeholder komponenter som vi efter tysk forskningstradition har valgt at kalde unikale komponenter. Unikale komponenter er ord der kun optræder som del af et idiom, for eksempel ordet besyv i idiomet give sit besyv med. De unikale komponenter har den metodiske fordel at de muliggør hensigtsmæssige forsøgsdesign. Formålet med denne opgave er således at undersøge om dyslektikere sammenlignet med en kontrolgruppe udviser vanskeligheder ved at producere idiomer ud fra unikale komponenter, og om de udviser vanskeligheder ved at bedømme unikale komponenters leksikalske status. Sammenblanding og ukonventionel brug af idiomer hører man imidlertid også hos ikke-dyslektikere. En eventuel forskel mellem dyslektikere og ikke-dyslektikere vil altså ikke være absolut, men nok snarere et spørgsmål om hyppighed og type af ukonventionel brug. En sådan undersøgelse kan være et bidrag til forståelsen af dyslektikeres sproglige vanskeligheder. I tilgift til hovedformålet vil resultaterne for kontrolgruppen af normale læsere også være interessante som et indblik i håndtering af idiomer ved denne type forsøg. Så vidt vides, er idiomer endnu ikke undersøgt fra denne vinkel. Vi indleder med at redegøre for forskningen inden for dysleksi og hvad de mulige årsager til dysleksi er (afsnit 2). Herefter beskriver vi hvordan vi definerer

7 1 Indledning med problemformulering 7 idiomer og i hvilken grad man kan betragte dem som leksikalske enheder (afsnit 3). På baggrund af disse redegørelser opstiller vi en hypotese for hvorfor dyslektikere skulle have vanskeligheder med idiomer, og beskriver to forsøg til at teste hypotesen (afsnit 4). Disse forsøg beskrives mere detaljeret i et metodeafsnit, hvor vi gennemgår udvalget af forsøgsdeltagere, materialet og forsøgsgangen (afsnit 5). Herefter gennemgår vi resultaterne af de baggrundstests vi har brugt til dels at udvælge deltagerne, dels at undersøge deres kendskab til de idiomer der indgår i vores hovedforsøg (afsnit 6). Dernæst følger vores analyse af resultaterne af hovedforsøgene (afsnit 7). Efter analysen diskuterer vi de samlede resultater i forhold til vores forventninger ud fra hypotesen (afsnit 8) og sammenfatter til sidst resultaterne og diskussionen i en konklusion (afsnit 9).

8 2 Dysleksi 8 2 DYSLEKSI 2.1 INDLEDNING I dette afsnit vil vi beskrive dysleksi 1 og tydeliggøre de problemer som dyslektikere er besværet af. I forskningslitteraturen ses dysleksi beskrevet på lidt forskellige måder. Dette hænger for det første sammen med at der inden for området hersker flere forskningstraditioner med forskellige synsvinkler, og for det andet at der endnu ikke hersker enighed og sikkerhed om hvad dysleksi er. Omstridte spørgsmål er blandt andet om dysleksi er et specifikt læsedeficit eller et mere generelt sprogligt deficit, samt om årsagen til dysleksi skal findes i et fonologisk-kognitivt deficit eller stammer fra et visuelt-biologisk deficit. Derudover diskuteres det hvorvidt der eksisterer forskellige undergrupper eller typer af dysleksi. Man skelner normalt mellem medfødt dysleksi (developmental dyslexia, jf. bl.a. Snowling 2001) og dysleksi som er kommet senere i livet, for eksempel som følge af en hjerneskade (acquired dyslexia). Førstnævnte form for dysleksi er den hyppigste, og det er denne vi beskriver i dette afsnit. Der forskes i medfødt dysleksi på tre planer. På det manifeste plan 2 ser man på hvilke vanskeligheder der kan iagttages i praksis. Det er typisk læse- og skrivevanskeligheder som registreres i de første skoleår. På det sproglige eller kognitive plan iagttages hvilke bagvedliggende sprogligt-kognitive deficitter der kan være årsagen til de manifeste vanskeligheder. Man er interesset i at finde en entydig forklaring på disse vanskeligheder. På det neurobiologiske plan undersøger man blandt andet graden af arvelighed i dysleksi, og man forsøger at finde frem til et gen for dysleksi. Indtil videre mener man at kunne lokalisere visse anomalier på kromosom 6 og 15. Derudover udfører man blandt andet hjerneskanninger af dyslektikere, og man iagttager hjerneaktivitet under forskellige sproglige opgaver. Figur 1 viser de tre planer (det manifeste, det sprogligt-kognitive og det neurobiologiske plan) samt eksempler på iagttagelser der er blevet gjort på de enkelte planer. Figur 1. Kort oversigt over dysleksiens tre beskrivelsesniveauer. Det manifeste plan Det sprogligt-kognitive plan Det neurobiologiske plan Vanskeligheder med: - nonsensordlæsning - ordgenkendelse - RAN (rapid automatized naming) - verbal korttidshukommelse - fonologisk bevidsthed Fonologisk deficit: - upræcise fonologiske repræsentationer af leksemer i det mentale leksikon Arvelighed: - kromosom 6 og 15 Neural anomali: - fravær af asymmetri på planum temporale - læsioner på neuroner 1 Termerne ordblindhed og dysleksi kan benyttes synonymt. Vi har valgt at holde os til betegnelsen dysleksi. 2 Det manifeste plan er vores oversættelse af den engelske term the manifest level jf. bl.a. Snowling 2001.

9 2 Dysleksi 9 Det er kun de to første planer der er relevante for vores undersøgelse, og vi gennemgår derfor ikke den neurobiologiske forskning her. For en nærmere gennemgang af dette forskningsområde, se Snowling & Hulme (2005). I afsnit 2.2 beskriver vi de vanskeligheder man har iagttaget på det manifeste plan, og i afsnit 2.3 gennemgår vi den lingvistiske og sprogpsykologiske forskning som søger forklaringer på årsagen til dysleksi. 2.2 DET MANIFESTE PLAN AT LÆSE ELLER IKKE AT LÆSE Begrebet dysleksi forbinder man typisk med problemer i læse- og staveprocessen. Vellutino, Fletcher, Snowling & Scanlon definerer læsning som [...] the process of extracting and constructing meaning from written text for some purpose (Vellutino, Fletcher, Snowling & Scanlon 2004:5). Elbro (2001) definerer læsning som at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (2001:19). Inden for læseforskningen ser man på læseprocessen som overordnet bestående af to komponenter: afkodning og sprogforståelse (jf. Elbro 2001). Sprogforståelsen fremkommer som resultat af kendskab til sprogets regler og sætningers opbygning samt viden om verden. Afkodningen er identifikation af det skrevne ord. Det er en forholdsvis kompleks abstraktionsproces hvorved man genkender en arbitrær streng af bogstaver som svarer til et lydligt ord med en bestemt betydning. Det er oftest afkodningen som dyslektikere har problemer med (Elbro 2001). Dyslektikeres afkodningsvanskeligheder bliver typisk opdaget i skolealderen. Når et barn i risikogruppen for dysleksi skal lære at læse, vil omgivelserne hurtigt lægge mærke til de særlige vanskeligheder som barnet synes at have. Det er vigtigt at vide noget om præcis hvilke vanskeligheder dyslektikere har, idet en præcis beskrivelse af disse vanskeligheder kan bruges som et arbejdsredskab for undervisere og støttelærere når de skal diagnosticere elever med læsevanskeligheder. Ulempen ved en sådan beskrivelse er dog at den ikke forklarer noget om årsagerne til dysleksi AFGRÆNSNING AF DYSLEKSI OVER FOR ANDRE INDLÆRINGSPROBLEMER Et stort problem i beskrivelsen af dyslektikere har været at afgrænse dyslektikere fra børn med generelle sproglige vanskeligheder. Disse vanskeligheder er typisk grundet i generelle indlæringsvanskeligheder i modsætning til de specifikke læsevanskeligheder som dyslektikere lider af. Første gang dysleksi blev sat på den videnskabelige dagsorden var i 1896, hvor en ung dreng ved navn Percy blev beskrevet som

10 2 Dysleksi 10 tilsyneladende normalt intelligent, men ude af stand til at lære at læse (Snowling 2001:14). Senere beskrev Hinshelwood (1917) Percys problemer som et udslag af congenital word-blindness 3. Rutter & Yule (1975) foreslog at udnytte denne diskrepans mellem normal intelligens og læsefærdighed til at afgøre adskillelsen af dysleksi over for et generelt sprogligt deficit. Denne fremgangsmåde har ført til det man kalder diskrepansmetoden til diagnosticering af dysleksi hos børn. Diskrepansmetoden bygger på det forhold at der ikke er nogen sammenhæng mellem alment intelligensniveau og dysleksi. Det er altså ikke sådan at hvis man har dysleksi har man også lav IQ. Diskrepansmodellen forudsiger dermed at ved forekomsten af diskrepans mellem forventet læseniveau ud fra IQ og faktisk læseniveau vil der være tale om dysleksi. Dette er muligt ud fra den begrundelse at man alt andet lige vil have bedre læsefærdigheder jo højere kognitive færdigheder man har. Der er visse problemer med denne tilgang. Diskrepans mellem læseniveau og IQ er ikke en definition af dysleksi, men mere et arbejdsredskab til at finde frem til børn med læsevanskeligheder. Diskrepansen kan have mange årsager, og metoden gør ingenting for at forklare hvad dysleksi er. På den måde skelnes der ikke mellem dysleksi og andre årsager til læsevanskeligheder. Man kan ikke vide om forskellen mellem IQ og læseniveau er til stede fordi barnet er dyslektisk eller fordi det for eksempel ikke har fået tilstrækkelig undervisning eller hjælp hjemmefra. Der er mange faktorer der har betydning for et barns udvikling inden for læsning; modenhed, motivation, undervisningens kvalitet, støtte hjemmefra og ikke mindst graden af kulturelt kendskab til læsning (dvs. hvor mange bøger der findes i hjemmet, og hvor ofte forældrene læser for sig selv og for barnet) er bare enkelte af de faktorer, der ud over dysleksi kan have indflydelse på barnets læsemæssige præstationer. Endelig vil man med diskrepansmetoden udelukke dyslektikere med lav IQ og læsevanskeligheder. Som sagt er der intet, der tyder på en sammenhæng mellem IQ og dysleksi, og derfor kan dyslektikere have lav såvel som høj IQ. Et nærliggende problem er at IQ-tests ofte er sammensat af en verbal test og en performanstest. Man ved at dyslektikere af og til har vanskeligheder verbalt (se afsnit 2.2.8). Derfor kunne man forestille sig at tilstedeværelsen af dysleksi ville kunne have indflydelse på performans på verbal IQ. Når et dyslektisk barn scorer lavere på IQ, fordi testen udnytter verbal performans, som barnet har vanskeligheder med i forvejen, kan man ikke regne med en diskrepans mellem IQ og læseniveau 3 By the term congenital word-blindness, we mean a congenital defect occurring in children with otherwise normal and undamaged brains characterised by a difficulty in learning to read so great that it is manifestly due to a pathological condition, and where the attempts to teach the child by the ordinary methods have completely failed (Hinshelwood 1917:40).

11 2 Dysleksi 11 (Snowling 2001:24). IQ-testen og dermed diskrepansmetoden har dermed den ulempe at den skjuler, hvad den søger at finde DYSLEKTIKERES VANSKELIGHEDER Ifølge Vellutino & Fletcher (2005) er dyslektikere generelt kendetegnede ved at have vanskeligheder med at lære at afkode skrift 4. Et hyppigt problem som nævnes i forbindelse med dyslektikere, er deres vanskeligheder med nonsensord. Nonsensord er ord, som opfylder de lydmæssige krav i det givne sprog, men som ikke findes i sproget. Dyslektikere har sværere end almindelige læsere ved at gentage (især lydmæssigt komplekse) nonsensord og ved at læse og stave nonsensord. Dette forhold er så veldokumenteret at det (nærmest) betragtes som en klar indikator for dysleksi (Lundberg 1999:20). Et andet problem er utilstrækkelig ortografisk viden. Det kan for eksempel være viden om at konsonantklyngen xfz ikke er tilladt i dansk ortografi, mens spj udmærket går (jf. ordene spjæt og spjældet). Et (engelsk) eksempel på dette kan ses i Tabel 1, som viser forskellige stavemåder af en række trestavelsesord fra samme dyslektiske dreng i 8, 10 og 12-årsalderen (eksempler på ugyldig ortografisk klynge er fremhævet): Tabel 1. En dyslektisk drengs stavning af en række trestavelsesord i 8, 10 og 12-årsalderen. Gengivelse af tabel fra Snowling (2002:7) Målord 8 år 10 år 12 år umbrella uneprl unbrl unberller adventure afveorl addfch venter cigarette sikeolog cigeragg citterlit membership meaofe membship menbership understand unenstand understant unstand instructed inthder intrmu interdie refreshment refent reafrestmint refeashment Som det fremgår af Tabel 1 har drengen flere steder overskredet reglerne for, hvilke konsonantklynger der kan forekomme i engelsk ortografi. Stavningen af ordet adventure som addfch og ordet instructed som intrmu viser tydeligt at der mangler en fornemmelse for hvad der kan lade sig gøre inden for den engelske skriftkode. En anden observation man kan gøre ud fra eksemplerne i tabellen, er at stavningen ikke er lydret (jf. fx ordet instructed stavet som interdie) Det er altså ikke sådan at drengen blot har problemer med den engelske ortografis manglende transparens. Eksemplerne ovenfor tyder på et dybereliggende problem med 4 [ ] dyslexia is generally defined at the behavioural level as a developmental disorder characterized by significant difficulties in learning to decode print. (Vellutino & Fletcher 2005:363).

12 2 Dysleksi 12 forståelsen af selve lydprincippet. I transparente alfabetiske ortografier (som fx tjekkisk og finsk) svarer én lyd altid til ét bogstav. I engelsk (og i dansk) ortografi finder man derimod ofte at én lyd kan gengives på flere forskellige måder, eller omvendt at én stavemåde kan gengive flere forskellige lyde. Denne uigennemsigtighed besværliggør læseindlæringen SAMMENHÆNG MELLEM ORDGENKENDELSE OG FONOLOGISK AFKODNING Ud over den manglende viden om ortografiske regler nævner Vellutino & Fletcher (2005) at dyslektikere har vanskeligheder med ordgenkendelse og fonologisk afkodning (fra grafem til fonem). Forfatterne fremhæver at man har fundet en signifikant sammenhæng mellem læseforståelse og ordgenkendelse, således at de fleste børn som har vanskeligheder med at forstå skrevne tekster, også er langsommere til ordgenkendelse. 5 Ordgenkendelse forstår Vellutino & Fletcher som evnen til at koble og lagre et ords visuelle og lydlige udtryk på helhedsniveau, mens fonologisk afkodning (alphabetic mapping) refererer til evnen til at lave samme kobling på fonem-grafemniveau. Sidstnævnte evne mener Snowling (2001) beror på fonologisk bevidsthed (phonological awareness). Fonologisk bevidsthed opnås gennem en forståelse af at ord består af individuelle lyde eller kombinationer af lyde (stavelser, onset og rim). Denne bevidsthed er essentiel for forståelsen og udnyttelsen af det alfabetiske princip (en lyd svarer til et bogstav). Lundberg (1999) nævner at selvom man bruger sproget og derfor bruger fonemer og stavelser, er dette en automatiseret proces og ikke en bevidst handling. For at kunne forstå og udnytte det alfabetiske princip skal man udvikle hvad Lundberg kalder en eksplicit fonologisk bevidsthed (1999:19). Læseindlæringen kræver derfor en overgang fra ét stadie til et andet: fra implicit til eksplicit fonologisk bevidsthed. Lundberg (1999) mener at dyslektikere har vanskeligheder med denne eksplicitte fonologiske bevidsthed og derfor særligt svært ved at segmentere ord i fonemer FONOLOGISK BEVIDSTHED Opfattelsen af at dyslektikere har en svag fonologisk bevidsthed kommer fra undersøgelser som sammenligner dyslektiske børn med børn uden læsevanskeligheder. I disse undersøgelser evaluerer man blandt andet sensitivitet over for rim, fonemsegmentation og lydblanding (for eksempel de såkaldte spoonerisms hvor snakke bagvendt bliver til bakke snagvendt) (Vellutino & Fletcher 5 [...] there is a great deal of evidence that most children who have difficulties comprehending written text also have basic deficiencies and dysfluencies in word identification, relative to normally developing readers [ ] conversely, children who have basic deficiencies and dysfluencies in word identification are invariably found to have poor reading comprehension. (Vellutino & Fletcher 2005:364).

13 2 Dysleksi :363). Lundberg (1999) argumenterer for at dårlig performans i bakkesnagvendt-opgaver, opgaver med morfologisk ombytning (tandbørste, fodbold fodbørste, tandbold) samt i læsning af nonsensord ofte må vække mistanke om tilstedeværelsen af dysleksi (Lundberg 1999:21). Vellutino & Fletcher (2005:364) mener at [ ] there is evidence for a causal relationship between deficiencies in phonological awareness and alphabetic mapping on the one hand and difficulties in acquiring facility in word identification and spelling on the other. Man mener derfor at træning af børn i opgaver som kræver fonologisk bevidsthed og alfabetisk mapping kan have en efterfølgende positiv indvirkning på performans i ordgenkendelse og stavning (Snowling 2001). Et ofte nævnt eksempel på træning i fonologisk bevidsthed er Lundberg, Frost & Petersen (1988). Lundberg og hans kolleger havde stor succes med et omfattende træningsprogram med omtrent 240 danske børn i førskolealderen. Træningsprogrammet foregik inden den formelle læseundervisning i skolen og bestod af fælleslege med gradvist mere komplekse fonologiske opgaver til træning af fonologisk bevidsthed. Lundberg, Frost & Petersen (1988) fandt at fonologisk bevidsthed kan trænes og udvikles inden formel skoling, og at træning i fonologisk bevidsthed har positiv indflydelse på den senere læseindlæring. Imidlertid testede Lundberg og hans kolleger kun resultaterne af træningen indtil 2. klassetrin. Enkelte undersøgelser tyder på at resultaterne af træningen ikke kan spores længere henne i uddannelsessystemet. For eksempel konstaterer Niemi & Poskiparti (2002) at selvom fonologisk træning kan hjælpe læseindlæringen i begyndelsen af udviklingen, vil risikogruppen stadig have fonologiske problemer senere hen. Derudover finder forfatterne at visse børn ikke bliver bedre til læsning selvom de har gennemgået et træningsprogram i fonologisk bevidsthed. Elbro (1999) pointerer derimod at sådanne træningsprogrammer har positiv indflydelse på børns fonembevidsthed og deres efterfølgende læse- og staveudvikling SYNTAKS OG ORDFORRÅD De vanskeligheder der hidtil er beskrevet, er allesammen vanskeligheder på ordniveau. En del forskning tyder på at dyslektikere har andre vanskeligheder, som dog er relaterede til afkodning af ord. Hertil nævner Vellutino & Fletcher at der i nogle tilfælde kan observeres generelle sprogforståelsesvanskeligheder og relaterede problemer såsom mindre ordforråd og syntaktisk kompetence (Vellutino & Fletcher 2005:363). Det virker indlysende at et stort ordforråd vil højne læseniveauet, og samtidig er det sandsynligt at ordforrådet øges jo mere der læses (Vellutino & Fletcher

14 2 Dysleksi ). Lundberg (1999) skriver [a]nd we know that vocabulary and world knowledge are to a large extent developed within the context of reading (1999:27). Dermed har vi situationen med hønen og ægget, hvor det ikke er helt klart om dyslektikeres mindre ordforråd kommer af mindre læsning eller omvendt. 6 Syntaktisk kompetence menes at være vigtige i læseindlæringen. Det er for eksempel en fordel at kunne forudse det næste ords ordklasse og form når man skal identificere ordet i en given tekst. I et hidtil upubliceret forsøg har Altmann et al. (2004) undersøgt dyslektikeres syntaktiske færdigheder. I et forsøg på at aflæse dyslektikeres evne til at konstruere grammatisk velformede sætninger fik de en gruppe voksne dyslektikere og en gruppe almindelige læsere til at konstruere sætninger ud fra skriftligt præsenterede stimuli i form af 3 ord (fx Marie, gulerod, spiste). Verbet i stimuli varierede for hver gang i valens og grammatisk kanonitet. Altmann et al. fandt at dyslektikerne sammenlignet med de almindelige læsere producerede færre velformede sætninger, og at fejlene typisk opstod ved ikkekanoniske verber (2004). Forfatterne konkluderede at dette indikerede at dyslektikerne havde mindre syntaktisk og leksikalsk viden end de almindelige læsere DYSLEKSI ET LÆSEDEFICIT ELLER ET SPROGLIGT DEFICIT? Som det fremgår af fremstillingen hidtil, er de problemer man kan observere hos dyslektikere, som oftest relateret til læse- og staveprocessen. Man kunne derfor tale for at dysleksi er et kulturelt betinget fænomen, som kun vil kunne observeres i skriftkulturer. Imidlertid er det som nævnt et veldokumenteret faktum at dyslektikere også har vanskeligheder som ikke nødvendigvis er relateret til læse- og staveprocessen. Snowling skriver blandt andet at there is abundant evidence that the difficulties of dyslexic people extend beyond the domain of written language and affect performance on a range of tasks that require phonological processing (Snowling 2001:35). Disse vanskeligheder vil blive gennemgået i det følgende BENÆVNELSESVANSKELIGHEDER Både Snowling (2001:39) og Vellutino & Fletcher (2005) nævner at dyslektikere har vanskeligheder med ordbenævnelse (nomination). Det er blevet vist at dyslektikere er langsommere i forhold til deres jævnaldrende i opgaver som kræver benævnelse af for eksempel billeder, simple tal eller farver. Det kunne virke som om dyslektikere har problemer med at finde det rigtige ord, og til tider benytter de også ordene i en lidt forkert sammenhæng (Snowling 2001:40). 6 Dermed ikke sagt at der ikke er ikke-dyslektikere der læser meget lidt.

15 2 Dysleksi 15 Undersøgelser af dyslektikeres ekspressive benævnelsesfærdigheder har typisk set på hvor hurtige testdeltagerne er til at benævne en række billeder af kendte genstande (et hus, et træ, en bil osv.). En anden hyppig undersøgelse af benævnelsesfærdigheder ser på hvor hurtigt og korrekt testdeltagerne kan komme med et ord som respons på en verbal beskrivelse af en genstand. Undersøgelser af dyslektikeres impressive benævnelsesfærdigheder ser på hvor hurtigt testdeltagerne kan pege på et af fire billeder som respons på benævnelse af en genstand. Dyslektikere er oftest meget langsomme og mere upræcise i deres ekspressive benævnelse af genstande end både deres jævnaldrende og end kontrolgrupper matchet på læseniveau. De har dog ikke de samme vanskeligheder med impressiv benævnelse (Snowling 2001). Vanskelighederne er altså tydeligst i undersøgelser som tester produktion. Noget lignende finder Swan & Goswami (1997) i en undersøgelse af dyslektiske børns billedbenævnelse. Forfatterne bemærker at dyslektikernes benævnelsesfejl især forekom ved polysyllabiske og lavfrekvente ord, og det mener de indikerer at der ligger en fonologisk basis til grund for dyslektiske børns benævnelsesvanskeligheder. Faust & Sharfstein-Friedman (2003) beskriver et forsøg som udnytter the tip of the tongue phenomenon (TOT). Dette fænomen opstår når et ord opleves som liggende lige på tungen, men ikke kan produceres eller hentes fuldstændigt. I forsøg som udnytter dette fænomen, er deltagerne som oftest i stand til at komme med delvis semantisk og fonologisk information om ordet samt beslægtede ord. 7 Faust & Sharfstein-Friedman har i et forsøg med ordbenævnelse hos unge dyslektikere fundet at disse havde signifikant flere tilfælde af TOT end en jævnaldrende kontrolgruppe (2003:214), og desuden at dyslektikerne i disse tilfælde havde mindre gavn af at få fonologiske cues til at producere ordet end kontrolgruppen: When presented with a phonological cue, the normally achieving readers benefited from it significantly more [ ] than the adolescents with dyslexia [ ]. That is, the phonological cues more frequently enabled them to spontaneously retrieve the target word (2003:215). Sammenfattet kan man sige at der i benævnelsesopgaver ikke er sammenhæng mellem dyslektikeres receptive og ekspressive ordforråd. Dyslektikere kan tilsyneladende have et godt ordforråd som slet ikke svarer til deres langsomme og usikre performans ved benævnelse af genstande. 7 [ ] while in a TOT state, the speaker can provide target-related words and partial semantic and phonological information about the missing target. (Faust & Sharfstein-Friedman 2003:212)

16 2 Dysleksi RAPID AUTOMATIZED NAMING (RAN) Ud over almindelig genstandsbenævnelse er en hyppig undersøgelse af dyslektikeres benævnelsesfærdigheder den såkaldte RAN-testning. RAN står for rapid automatized naming, og testen udfordrer testdeltagernes evne til så hurtigt som muligt at benævne højfrekvente (kendte) elementer. Typisk drejer det sig om en liste af farver eller samme tal- eller bogstavrække, som skal benævnes igen og igen inden for en afgrænset tidsperiode. Dyslektikere har typisk længere reaktionstid og benævner færre enheder rigtigt end deres jævnaldrende (Snowling 2001:43). Nedenstående Figur 2 viser et eksempel på en RAN-opgave. Her skal deltagerne flest muligt gange benævne de 4x4 farver, så hurtigt og rigtigt som muligt. Figur 2. Eksempel på forlæg i en RAN-opgave. Et alternativ til RAN-testning er ordgenereringsopgaver, som også kan foregå under tidsmæssigt pressede forhold. Der er to former for ordgenerering semantisk og fonologisk. Ved den fonologiske ordgenerering skal der så hurtigt som muligt findes så mange ord som muligt som begynder med en bestemt lyd (fx [s]). Den semantiske ordgenerering kræver at man inden for en bestemt semantisk kategori (fx [dyr]) hurtigt finder på så mange ord som muligt. Lundberg (1999:24) foretog en undersøgelse af dyslektikere og normale læsere ved semantisk ([dyr] og [spiselige ting]) og fonologisk ([s] og [t]) ordgenerering. Lundberg fandt at dyslektikerne var markant langsommere end kontrolgruppen ved den fonologiske ordgenereringsopgave, men kun lidt langsommere ved den semantiske ordgenereringsopgave. Det vil sige dyslektikerne er generelt langsommere til at finde ord end almindelige læsere, og derudover skaber den fonologiske variabel åbenbart en ekstra forhindring. En del forskere tager disse benævnelsesvanskeligheder hos dyslektikere som et tegn på at de

17 2 Dysleksi 17 har vanskeligheder med at få tilgang til den fonologiske repræsentation af ordene i det mentale leksikon (Snowling 2001:44). Wolf & Bowers (1999) betragter derimod benævnelsesvanskelighederne som et resultat af et deficit i en bestemt timingmekanisme. Vi vender tilbage til denne diskussion i afsnit VERBAL GENTAGELSE Enkelte undersøgelser peger på at dyslektikeres taletempo er langsommere end normalt, samt at de ofte har mindre tydelig udtale end almindelige læsere (Lundberg 1999:21). Snowling (1981) bemærker at dyslektikere skulle have besvær med at udtale visse lydligt komplekse ord, og at de derudover har problemer med at gentage lavfrekvente ord. Et andet og mere markant problem er imidlertid gentagelse af nonsensord, som blev nævnt tidligere. En væsentlig forskel mellem nonsensord og rigtige ord er at nonsensord kræver segmentering af et ord i enkeltlyde, mens dette formodentlig ikke er nødvendigt ved højfrekvente, kendte ord som i stedet kan hentes direkte fra det mentale leksikon. Det er altså den lydlige analyse og segmenteringen som volder dyslektikere problemer DÅRLIG VERBAL KORTTIDSHUKOMMELSE Snowling (2001:35) skriver at dyslektikere ofte har dårlig verbal korttidshukommelse. Selvom dyslektikere har normal visuel hukommelse, kan de huske mindre verbal information end man skulle forvente i forhold til deres alder. Det er undersøgt at verbalt (talt) materiale hos normale læsere kan holdes i korttidshukommelsen i op til 4 sekunder (Hulme et al. 1999). Dette tidsrum er meget kortere hos dyslektikere, og det kan være problematisk hvis man for eksempel skal huske en lang liste af instruktioner. Et interessant aspekt ved den verbale korttidshukommelse er at mens mange dyslektikere på et tidspunkt overkommer deres problemer og lærer at kompensere for deres læse- og stavevanskeligheder, peger en del undersøgelser på at den verbale korttidshukommelse ikke forbedres, men forbliver den samme livet igennem (Snowling 2001). Snowling (2001: 38) beskriver en fonologisk-kognitiv forklaring på dyslektikeres problemer med verbal korttidshukommelse. Denne forklaring bygger på Hulme et al. s (1999) model af det verbale hukommelsessystem: Korttidshukommelsen har som nævnt visse begrænsninger, for eksempel er det muligt at holde flere korte ord end lange, og hukommelsesomfanget (memory span) for korte

18 2 Dysleksi 18 enheder er længere end for lange enheder. 8 I den verbale hukommelse huskes lydlige (fonologiske) enheder. Man forestiller sig at langtidshukommelsen hjælper korttidshukommelsen ved at sende information om det verbale stof til korttidshukommelsen. Forbindelsen mellem de to hukommelseslagre mener man dannes af de såkaldte redintegration procedures 9 (Hulme et al. 1999:447). Redintegration (eller restoration) kan beskrives som en slags hukommelsestråde fra langtidshukommelsen til korttidshukommelsen, som kan hjælpe korttidshukommelsen med at finde den samme fonologiske form i langtidshukommelsen. Denne mekanisme skulle ikke virke for nonsensord, idet de ikke kan være lagret i langtidshukommelsen. Hukommelsestrådene fungerer kun for leksikalske enheder (rigtige ord) og især for højfrekvente leksemer således at man kan tale om en såkaldt leksikalitetseffekt: [ ] there is a clear lexicality effect: memory for words is far better than for nonwords. This effect demonstrates that, over and above the effects of rehearsal rate, there is contribution from long term memory to short-term memory performance. Words can be considered to have lexical entries or representations in long term memory that nonwords do not possess. It seems that these long term memory representations support the maintenance of words during short-term memory tasks. [ ] This redintegration process works better for high-frequency than for lowfrequency words and cannot play a significant role in memory for nonwords that do not have lexical representations. (Snowling 2001:37-38) På baggrund af de benævnelsesvanskeligheder man finder hos dyslektikere, mener Snowling (2001) yderligere at det ser ud til at dyslektikere har svært ved at udnytte disse hukommelsestråde, idet de har svært ved at få adgang til verbal information i langtidshukommelsen: Since dyslexic people also have difficulty in retrieving verbal information from long-term memory, this should reduce the efficiency with which they can lean on redintegration processes. (2001:39) Årsagen til dyslektikeres dårlige korttidshukommelse mener Snowling skal findes ved de fonologiske repræsentationer af ordene i det mentale leksikon (2001:37). Vi vender tilbage til denne forklaring i afsnit DYSLEKSI I ANDRE SKRIFTSYSTEMER Som så mange andre områder inden for lingvistikken er også dysleksiforskningen præget af at hovedparten af forskningen er baseret på engelsksprogede 8 Memory span for short items is longer than for long items. This effect, known as the word length effect [ ], provides evidence for the use of speech-based codes in short term memory. Since the capacity of short-term memory is limited, it is possible to hold fewer long than short words because they take up more space in the system (Snowling 2001:38). 9 In addition to coding verbal items into phonetic form for short-term recall, successful memory performance depends on two further factors: rehearsal mechanisms that refresh the memory trace, and redintegration procedures for reconstructing decaying memory representations (Snowling 2001:37).

19 2 Dysleksi 19 undersøgelser. Engelsk ortografi er meget kompleks og meget lidt transparent. Det samme er den danske ortografi. For at forstå og udnytte det alfabetiske princip skal man have en stærk (og med Lundbergs ord eksplicit) fonologisk bevidsthed. Derfor har der i forskningen været stort fokus på hvilke fonologiske evner (nonsensordlæsning, ordgenerering og RAN) der kunne forudse senere læsevanskeligheder. I de senere år er forskningen imidlertid intensiveret inden for sprog, som har mere transparente alfabetiske ortografier, for eksempel tysk og tjekkisk, samt ikke-alfabetiske ortografier, som for eksempel kinesisk som har et logografisk (men delvist fonologisk) ortografisk system (Caravolas 2005). Spørgsmålet i disse tilfælde er om de samme fænomener (fonologiske evner etc.) kan forudsige læseudviklingen hos alle børn i alle sprog. Caravolas (2005) konkluderer efter en grundig gennemgang af forskningen på området at dysleksi manifesterer sig på lignende måder ved forskellige ortografier, idet dyslektiske børn alle steder tilsyneladende har svært ved at lære inkonsekventheder og uregelmæssigheder i det givne ortografiske system. Man vil typisk finde følgende kognitive profil for børn med læsevanskeligheder: De har ingen visuelle vanskeligheder (selv ikke i kinesisk, som ellers er visuelt meget komplekst). Typisk vil man for alle sprog finde dårlige scorer på RAN-opgaver, og i mindre grad vanskeligheder med opgaver som kræver udnyttelse af den fonologiske bevidsthed eller den verbale korttidshukommelse. Graden af ortografisk gennemskuelighed er i øvrigt afgørende for hvor svære vanskeligheder dyslektiske børn har i de forskellige sprog (Caravolas 2005). Kinesiske undersøgelser af forskellige egenskaber som er vigtige ved læsning (RAN, visuel processering, fonologisk processering og ortografisk processering) viste at RAN sammen med ortografisk processering var det som bedst forudså læsevanskeligheder hos kinesiske dyslektikere (Ho et al. 2004). Fonologiske vanskeligheder var kun af sekundær vigtighed. Ho et al. forestiller sig at årsagen hertil er at kinesisk er et morfosyllabisk og ikke et alfabetisk ortografisk system OPSUMMERING I de forrige afsnit har vi beskrevet de observerbare, manifeste kendetegn ved dysleksi. De fleste forskere kan enes om at dyslektikere har vanskeligheder med afkodningen af skrift i form af problemer med ordgenkendelse, ortografisk viden, gentagelse af (især) nonsensord samt mere eller mindre relaterede sproglige problemer som manglende syntaktisk viden og et mindre ordforråd. Andre problemer, som ikke umiddelbart kan relateres til læseprocessen, er blandt andet langsom

20 2 Dysleksi 20 ordbenævnelse, RAN (rapid automatized naming) samt dårlig verbal korttidshukommelse. Idet en opremsning af symptomer imidlertid ikke fortæller noget om årsagerne til problemerne, behandles i det næste afsnit den del af forskningen som søger efter forklaringsmodeller og årsager til dysleksi. 2.3 DET SPROGLIGT-KOGNITIVE PLAN Vi behandler i det følgende afsnit de sprogligt-kognitive forklaringsmodeller, deriblandt særligt det som Nicolson & Fawcett kalder The Phonological Deficit Hypothesis (1994:31) ET FONOLOGISK DEFICIT Uoverenstemmelserne inden for dysleksiforskningen betyder at der ikke er formuleret en præcis og hensigtsmæssig definition af dysleksi. 10 En del forskere hælder til den opfattelse at årsagen til dysleksi skal findes i et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Lundberg (1999:10) opsummerer sin definition på følgende vis: Dyslexia is a disturbance in dealing with the code of the written language based on a deficit in the phonological system of the spoken language. Vellutino & Fletcher (2005) er mere forsigtige i deres definition af dysleksi og fremhæver blandt andet [ ] the prominent role of phonological processing as a causal deficit in dyslexia, as well as the need for more research to better understand the relationship between reading disability and other related cognitive deficits (2005:373). Elbro er også fortaler for den fonologiske hypotese og skriver at [...] dyslexia may be associated with problems with the acquisition of phonological material in general (Elbro & Petersen 2004:19), og også Casalis (2004:257) nævner fonologiske egenskaber som vigtige for læseprocessen: dyslexia is characterized by a failure in the word identification system, [ ] indeed dyslexia is associated with poor segmental analysis. Snowling (2001:60) specificerer at det fonologiske deficit drejer sig om vanskeligheder med underliggende fonologiske 10 Den amerikanske organisation, International Dyslexia Association (IDA), har dog formuleret en foreløbig arbejdsdefinition, som benyttes i officielle sammenhænge. Arbejdsdefinitionen skal fungere som retningslinje og kan være et udgangspunkt for videre forskning: Dyslexia is a specific learning disability that is neurological in origin. It is characterized by difficulties with accurate and/or fluent word recognition and by poor spelling and decoding abilities. These difficulties typically result from a deficit in the phonological component of language that is often unexpected in relation to other cognitive abilities and the provision of effective classroom instruction. Secondary consequences may include problems in reading comprehension and reduced reading experience that can impede growth of vocabulary and background knowledge. Lyon, Shaywitz & Shaywitz 2003:1). Denne definition er nyttig i mange sammenhænge, men er - som begrebet arbejdsdefinition indikerer - ikke helt præcis. Der beskrives fx ikke hvilke stave- og afkodningsvanskeligheder der er tale om, og heller ikke hvad der specifikt menes med et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Definitionen understreger dog dysleksiens neurobiologiske oprindelse og fremhæver desuden den ofte observerede diskrepans mellem ellers gode kognitive færdigheder og tilstedeværelsen af læsevanskeligheder.

21 2 Dysleksi 21 repræsentationer: dyslexic readers have deficits at the level of underlying phonological representations. Alle de ovennævnte forskere lægger således vægt på den fonologiske processering eller den fonologiske komponent i sproget som værende ophav til dyslektikeres læseproblemer. Denne hypotese går under navnet The Phonological Deficit Hypothesis (Nicolson & Fawcett 1994:31). I de følgende afsnit nævnes kort eksempler på undersøgelser som har givet anledning til opfattelsen af at dyslektikeres problemer stammer fra svage fonologiske repræsentationer. Svage fonologiske repræsentationer Lundberg (1999) understreger den tætte sammenhæng mellem fonologisk bevidsthed og gode læsefærdigheder. Han mener at problemet med den lydlige segmentering af ord i fonemer besværliggøres af talens koartikulære natur. Nabolyde påvirker hinanden, og de enkelte segmenter fremstår derfor ikke lige klart og ikke på samme måde i hvert ord. Nogle lyde afsnuppes (ved elision) eller assimileres. Lundberg foreslår på baggrund af egen og andres forskning at problemet skal søges i repræsentationerne af leksemerne i det mentale leksikon. 11 Lundberg mener at strukturen i de leksikalske repræsentationer er vage samt at tilgangen til dem er dårlig. Flere andre forskere tilslutter sig denne holdning. Snowling (2001) argumenterer som nævnt for at dyslektikeres forringede fonologiske repræsentationer har indflydelse på deres verbale korttidshukommelse: "The simplest interpretation of the memory impairment in dyslexia is that dyslexic readers are less efficient than normal readers when required to recruit phonetic memory codes. Another way of framing this is that they have impaired representations of the phonological forms of words. This impairment in phonological coding restricts the number of verbal items they can retain in memory and has knock-on effects in working memory tasks." (2001:37) Der er gjort en del tiltag for at præcisere denne påstand om svage, uklare, forringede eller upræcise fonologiske repræsentationer. Elbro (1998) foreslår betegnelsen indistinkte fonologiske repræsentationer. Indistinkte fonologiske repræsentationer Ifølge Elbro (1998) betyder indistinkte fonologiske repræsentationer at dyslektikeres repræsentationer af leksemer i det mentale leksikon indeholder færre distinktive træk end normalt. Graden af distinkthed kan altså måles i antallet af distinktive træk som 11 [...] it seems as if their internal representations of the structure of words are vague or imprecise and poorly accessible for conscious manipulation (Lundberg 1999:20).

22 2 Dysleksi 22 adskiller en repræsentation fra dens naborepræsentationer. Elbro (1998:149) skriver videre at phonological representations with many distinctive features are, on average, more distinct than representations with fewer distinctive features. Ord kan have forskellige distinkthedsniveauer, således kan for eksempel det engelske ord platinum have den mindre distinkte udtale [platnum] i stedet for en mere distinkt udtale som [platenum] 12. Begge udtaler repræsenterer altså forskellige grader af distinkthed. er konventionelt set korrekte, men Indistinkte fonologiske repræsentationer vil ifølge Elbro ikke umiddelbart give problemer i talesproget. På dansk anses det for acceptabelt at sige både [ ku] og [ kun:] for ordet kunne. Den maksimalt distinkte form [ kun ] vil formodentlig hyppigst (hvis ikke udelukkende) forekomme i oplæst tale. 13 I de indledende faser af læseindlæringen er en sådan underspecificeret repræsentation imidlertid ikke tilstrækkelig. I indlæringen af læsning og stavning skal man have adgang til den underliggende og (ifølge Elbro) mest distinkte repræsentation (fx [ kun ]) for at være i stand til at afkode ordet og udnytte det alfabetiske princip. Den samme repræsentation kan altså være tilstrækkelig i produktionen, men samtidig være for indistinkt til opgaver som kræver mere avancerede fonologiske manipulationer, som for eksempel læsning og stavning. Elbro finder blandt andet støtte til sin hypotese fra en undersøgelse af voksne dyslektikere (Elbro, Nielsen & Petersen 1994), som fik besked på at udtale en række skrevne ord som de ville gøre hvis de læste dem højt for deres børn. Ordene optrådte som en del af en sætning og indeholdt stavelser som kunne udtales mere eller mindre distinkt (fx lommetørklæde hvor anden stavelse kan udtales som nasalkonsonant og schwa, lang nasalkonsonant eller slet ikke). Forfatterne fandt at dyslektikerne alt andet lige udtalte ordene på et lavere distinkthedsniveau end kontrolgruppen. De indistinkte fonologiske repræsentationer hos dyslektikere har ifølge Elbro konsekvenser for den hastighed og præcision hvorved forskellige fonologiske processer foregår. Især understreges at indistinkte fonologiske repræsentationer er en medvirkende årsag til dyslektikeres benævnelsesvanskeligheder: [ ] even access to whole word phonology may be impeded by indistinct phonological representations. It seems reasonable to assume that it is easier to get access to a phonological representation that is well specified and clearly separated from its neighbours than to a phonological representation that is incompletely specified and less well separated from its neighbours (Elbro 1998:150) 12 Dette er Elbros eget eksempel (1998:149) 13 Dette er vores eget eksempel på dansk.

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Logos er en computerbaseret diagnostisk test til afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder Logos er græsk og betyder o r d Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Testen

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab

Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab Lene Schmidt Center for døvblindhed og høretab, Aalborg, Danmark lene.schmidt@rn.dk Sammanfattning De semantiske, pragmatiske og syntaktiske

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning? Disposition Læsning - læsning og læseudvikling Læseudvikling veje og afveje Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Læseforudsætninger Ordmobilisering Tidlige tegn på dysleksi

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

LÆSEPÆDAGOGEN NUMMER 3 >> 57. ÅRGANG >> JUNI 2009

LÆSEPÆDAGOGEN NUMMER 3 >> 57. ÅRGANG >> JUNI 2009 LÆSEPÆDAGOGEN NUMMER 3 >> 57. ÅRGANG >> JUNI 2009 >> Lydbilledlæsning en anderledes lydmetode >> Læselæring og læselyst >> Undervisning af unge med læse- og skrivevanskeligheder >> Den nye arbejdsdeling

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN

Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN Ordblind i matematikundervisningen - ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I MATEMATIKUNDERVISNINGEN Studerende: Gitte Iversen (229767) VEJLEDER: SUSANNE SIMONI HEDEGAARD 8. MAJ 2015 Indhold Indledning... 2 Farsø Efterskole

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

modstand Når sproget gør

modstand Når sproget gør Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Forebyggelse af dysleksi

Forebyggelse af dysleksi Forebyggelse af dysleksi - fokus på tidlige sproglige risikotegn Anne Nymann Pedersen, studienr. 133708 Afgangsprojekt, maj 2011 VIA University College Vejleder Henrik Balle Nielsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010

PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010 1 FE Dysleksi og undervisning Blandt fagfolk og forskerne som deltager i debatten om at komme læse- og stavevanskeligheder til livs, fylder på den ene side et inkluderende læsebegreb og brugen af it-kompenserende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen

Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen Bent Saabye Jensen, projektkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning og Stine Fuglsang Engmose, audiologopæd, LæseTek, CSU-Holbæk I Holbæk Kommune har alle kommunale

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop

02/10/2014. Sociological methods Introduction and operationalization. Agenda The workshop Sociological methods Introduction and operationalization Jesper Lassen Consumption, Bioethics and Governance IFRO ANIMPACT Workshop sept. 2-3, 2014 Agenda The workshop, Tuesday afternoon (the WPs) Presenting

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Legende innovation, Teknologisk institut, 5. maj 2011 Antal børn med

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere