INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING 6 2 DYSLEKSI 8 3 IDIOMER 27. i-iv ABSTRACT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING 6 2 DYSLEKSI 8 3 IDIOMER 27. i-iv ABSTRACT"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse i INDHOLDSFORTEGNELSE i-iv ABSTRACT v 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING 6 2 DYSLEKSI INDLEDNING DET MANIFESTE PLAN AT LÆSE ELLER IKKE AT LÆSE AFGRÆNSNING AF DYSLEKSI OVER FOR ANDRE INDLÆRINGSPROBLEMER DYSLEKTIKERES VANSKELIGHEDER SAMMENHÆNG MELLEM ORDGENKENDELSE OG FONOLOGISK AFKODNING FONOLOGISK BEVIDSTHED SYNTAKS OG ORDFORRÅD DYSLEKSI ET LÆSEDEFICIT ELLER ET SPROGLIGT DEFICIT? BENÆVNELSESVANSKELIGHEDER RAPID AUTOMATIZED NAMING (RAN) VERBAL GENTAGELSE DÅRLIG VERBAL KORTTIDSHUKOMMELSE DYSLEKSI I ANDRE SKRIFTSYSTEMER OPSUMMERING DET SPROGLIGT-KOGNITIVE PLAN ET FONOLOGISK DEFICIT 20 Svage fonologiske repræsentationer 21 Indistinkte fonologiske repræsentationer SAMMENHÆNGEN MELLEM LÆSNING OG BENÆVNELSESVANSKELIGHEDER ANDRE FORKLARINGER 24 Et dobbeltdeficit 24 Asynkroni i SOP (speed of processing) SAMMENFATNING 25 3 IDIOMER DEFINITION AF IDIOMER DISKUSSION AF IDIOMERS ENHEDSSTATUS ARGUMENTER FOR ENHEDSSTATUS INDLÆRING AF IDIOMER SOM ENHEDER STRUKTUREL OG LEKSIKALSK BEGRÆNSNING MANGLENDE SEMANTISK KOMPOSITIONALITET HURTIGERE PROCESSERING AF IDIOMER SAMMENBLANDING SOM ARGUMENT FOR ENHEDSSTATUS ARGUMENTER FOR KOMPOSITIONALITET SEMANTISK KOMPOSITIONALITET LEKSIKALSK, SYNTAKTISK OG SEMANTISK FLEKSIBILITET FORHOLDET MELLEM FLEKSIBILITET OG KOMPOSITIONALITET SAMMENBLANDING AKTIVERING AF KOMPONENTERS BETYDNINGER 36

2 Indholdsfortegnelse ii 3.5 HYBRID TILGANG 37 Effekten af fortrolighed med idiomerne 40 Hybriditet i definitionen af idiomer SAMMENFATNING 42 4 HYPOTESE OG TESTNING INDLEDNING DYSLEKTIKERES VANSKELIGHEDER MED IDIOMER TESTNING AF HYPOTESE 45 5 METODE DELTAGERE MATCH AF DELTAGERE 48 Ordforråd 49 Alder 49 Læseforståelse 50 Dysleksi MATERIALE UNIKALE KOMPONENTER 51 Idiomatisk over for fri brug KONTROLORD NONSENSORD TESTFORLØB OG FORSØGSDESIGN FØRSTE TESTRUNDE LÆSEFORSTÅELSESTEST (SL40) ORDFORRÅDSTEST (SEMANTISK ORDFORRÅDSPRØVE, SOT) DYSLEKSITEST (FIND DET DER LYDER SOM ET ORD, FLO) ANDEN TESTRUNDE LEKSIKALSK BEDØMMELSE AF UNIKALE KOMPONENTER 60 Rækkefølge af items 60 Forsøgsgang IDIOMGENERERING 61 Forsøgsgang TREDJE TESTRUNDE KENDSKABSTEST 63 6 BAGGRUNDSBETINGELSER OG KENDSKABSTEST BAGGRUNDSTESTS 65 Find det der lyder som et ord (FLO) 65 Semantisk ordforrådsprøve (SOT) 67 SL ALDER SAMMENHÆNG MELLEM ALDER OG SEMANTISK ORDFORRÅD KENDSKABSTEST KORRELATIONER 72 Forholdet mellem SOT og SL40 og kendskabstesten 72 Forholdet mellem alder og kendskabstesten SAMMENFATNING 76

3 Indholdsfortegnelse iii 7 ANALYSE INDLEDNING LEKSIKALSK BEDØMMELSE FORVENTEDE RESULTATER 77 Scenarie 1 77 Scenarie ANALYSE AF RESULTATER I LEKSIKALSK BEDØMMELSE SORTERING AF OBSERVATIONER TIL DATAANALYSE FORSKELLE I OVERORDNET REAKTIONSTID GRUPPEFORSKELLE PER PERSON OG PER ITEM 85 Per person 86 Per item KORRELATIONER MELLEM BAGGRUNDSBETINGELSER OG REAKTIONSTID GENKENDELSE AF ORD I ISOLATION OPSUMMERING IDIOMGENERERING FORVENTNINGER TIL IDIOMGENERERINGSFORSØGET UDGANGSPUNKT FOR ANALYSEN BEHANDLING AF DATA KATEGORISERING AF DATA SEMANTISKE KRITERIER FORMKRITERIER 95 IDIOMATISK BRUG 95 Kategori 1.1 og Kategori 1.2 og IKKE-IDIOMATISK BRUG 98 Kategori 2.1 og Kategori ANALYSE AF DATA FRA IDIOMGENERERINGSFORSØGET Frasorteringer af observationer 100 Frasortering af et enkelt item 100 Frasortering af ukendte idiomer: kendskab til enkeltitems og idiomgenerering OVERORDNEDE GRUPPEFORSKELLE 102 Løsning af opgaven 102 Valg af idiomatisk over for ikke-idiomatisk kontekst 103 Fordelingen af svar på underkategorier 104 Opsummering ANALYSE AF ENKELTKATEGORIER 105 Itemforskelle i kategori Ordbogsformer over for korpusformer 107 Analyse af enkelttilfælde: idiomet gå i baglås 109 Kategori 1.2 (ellipse) 111 Kategori 1.3 (manglende led eller del(e) af led) 112 Kategori 1.4 (variation) 113 Leksikalsk variation 115

4 Indholdsfortegnelse iv Alternativt verbum 115 Kategori 2.1 (konventionel) og 2.2 (ukonventionel) OPSUMMERING OPSAMLING PÅ DEN SAMLEDE ANALYSE LEKSIKALSK BEDØMMELSE AF UNIKALE KOMPONENTER IDIOMGENERERING YDERLIGERE RESULTATER 124 Unikale komponenter i isolation 124 Kendskabstesten DISKUSSION INDLEDNING RESULTATERNE OG HYPOTESEN SCENARIE 1: PROBLEMER VED FORSØGET MED LEKSIKALSK BEDØMMELSE 124 Leksikalsk bedømmelse som metode 124 Unikalitet 124 Idiomernes længde 125 Utilstrækkeligt udvalg af deltagere 126 Deltagernes egnethed 127 Opsummering af scenarie SCENARIE 2: FORSKEL PÅ VANSKELIGHEDER I PRODUKTION OG ORDBEDØMMELSE LÆNGERE REAKTIONSTID FOR UNIKALE KOMPONENTER I BEGGE GRUPPER OPSAMLING Forslag til videre undersøgelse KONKLUSION 135 LITTERATUR 137 BILAG Bilag 1 Oversigt over scorer på forundersøgelsen af kendskab til test-items 141 Bilag 2 Eksemplar af forundersøgelsen af kendskab til test-items 143 Bilag 3 Ordbogsopslag på samtlige idiomer med unikale komponenter i hovedforsøgene 144 Bilag 4 Samtlige test-items fordelt på de to hovedforsøg. Unikale komponenter kontrol- og nonsensord. Angivelse af frekvensmatch ved kontrolord og unikale komponenter 153 Bilag 5 Eksemplar af den afsluttende kendskabstest 154 Bilag 6 Oplysninger om forsøgdeltagerne og samtlige scorer på baggrundstest 167 Bilag 7 Samtlige gennemsnitlige reaktionstider i forsøget med leksikalsk bedømmelse med angivelse af standardafvigelser 169 Bilag 8 Samtlige svar i idiomgenereringsforsøget fordelt på kategorier 171 OVERSIGT OVER HVEM DER HAR SKREVET HVAD 183 ABSTRACT

5 Abstract v Based on the the phonological deficit hypothesis (i.e. Nicolson & Fawcett 1994), that dyslexics have underspecified phonological representations of words in the mental lexicon, together with a hybrid model of idioms (i.e. Titone & Connine 1999), treating idioms at the same time compositional and unitary, we proposed that difficulties with idioms among dyslexics could be attributed to underspecified phonological representations of idioms given the idioms partly unitary lexical representation. To investigate the hypothesis we used a production task and a lexical decision task involving cranberry components. Cranberry components are words in cranberry collocations which are only found in idioms, such as for instance the English word kibosh in the cranberry collocation put the kibosh on (Moon 2002). In the production task 15 adult dyslexics and 15 control participants were auditively presented with cranberry components as cues for sentence production. We predicted that in the production task the dyslexics would show more unconventional variation in the form of the idioms they produced. In the lexical decision task the same groups were presented with another set of cranberry components. We assumed that the underspecified representations of the idioms would entail that dyslexics also have underspecified representations of the cranberry components, and we expected that the dyslexics would consequently have longer decision times for the cranberry components than the control group. In the production task we found that the dyslexics produced significantly fewer idioms corresponding to the forms found in dictionaries or corpora and produced significantly more elliptical forms of the idioms than the control group. We did not, however, find that the dyslexics varied the forms of the idioms more often. In the lexical decision task we found that dyslexics did not differ from the control group; if anything the dyslexics responded faster to the cranberry components than the control group. This finding suggests that the assumption that underspecified phonological representations for dyslexics contribute to slower lexical decision times on cranberry components is wrong. In both experiments we found that the dyslexics had more difficulties than participants from the control group in identifying the cranberry component as a word; in the lexical decision tasks the dyslexics responded wrongly to significantly more cranberry components than the controls and in the production task the dyslexics produced fewer sentences than the controls. Taken together these findings suggest that dyslexics have minor difficulties as regards the production of idioms, but the lexical decision task did not support the hypothesis of underspecified phonological representations of words in the mental lexicon as a cause of these difficulties.

6 1 Indledning med problemformulering 6 1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING Udgangspunktet for denne opgave er at flere der har undervist dyslektikere, har bemærket at dyslektikere har vanskeligheder med idiomer. Indtrykket er at dyslektikerne ofte blander idiomer sammen eller benytter dem i alternativ form eller med alternativ betydning. En mulig årsag til vanskeligheder med idiomer hos dyslektikerne kan være de fonologiske vanskeligheder som nogle forskere mener er kernen i dysleksi. Forskning har vist at dyslektikere har sværere ved at benævne og huske lange ord end korte ord, og flere undersøgelser peger på at årsagen hertil kunne være upræcise fonologiske repræsentationer af leksikalske enheder i det mentale leksikon. Der er imidlertid ikke enighed om hvad der betinger dyslektikeres vanskeligheder. Ud over fonologiske vanskeligheder nævner nogle forskere også semantiske og syntaktiske problemer. Der er god grund til at undersøge hvordan dyslektikere håndterer idiomer idet idiomer kan anses for at være lange leksikalske enheder som er syntaktisk komplekse og semantisk delvist kompositionelle. Idiomer er imidlertid en stor og heterogen klasse, og at undersøge hele spektret af idiomer vil være praktisk umuligt inden for rammerne af denne opgave. Vi har derfor undersøgt en undergruppe af idiomer der indeholder komponenter som vi efter tysk forskningstradition har valgt at kalde unikale komponenter. Unikale komponenter er ord der kun optræder som del af et idiom, for eksempel ordet besyv i idiomet give sit besyv med. De unikale komponenter har den metodiske fordel at de muliggør hensigtsmæssige forsøgsdesign. Formålet med denne opgave er således at undersøge om dyslektikere sammenlignet med en kontrolgruppe udviser vanskeligheder ved at producere idiomer ud fra unikale komponenter, og om de udviser vanskeligheder ved at bedømme unikale komponenters leksikalske status. Sammenblanding og ukonventionel brug af idiomer hører man imidlertid også hos ikke-dyslektikere. En eventuel forskel mellem dyslektikere og ikke-dyslektikere vil altså ikke være absolut, men nok snarere et spørgsmål om hyppighed og type af ukonventionel brug. En sådan undersøgelse kan være et bidrag til forståelsen af dyslektikeres sproglige vanskeligheder. I tilgift til hovedformålet vil resultaterne for kontrolgruppen af normale læsere også være interessante som et indblik i håndtering af idiomer ved denne type forsøg. Så vidt vides, er idiomer endnu ikke undersøgt fra denne vinkel. Vi indleder med at redegøre for forskningen inden for dysleksi og hvad de mulige årsager til dysleksi er (afsnit 2). Herefter beskriver vi hvordan vi definerer

7 1 Indledning med problemformulering 7 idiomer og i hvilken grad man kan betragte dem som leksikalske enheder (afsnit 3). På baggrund af disse redegørelser opstiller vi en hypotese for hvorfor dyslektikere skulle have vanskeligheder med idiomer, og beskriver to forsøg til at teste hypotesen (afsnit 4). Disse forsøg beskrives mere detaljeret i et metodeafsnit, hvor vi gennemgår udvalget af forsøgsdeltagere, materialet og forsøgsgangen (afsnit 5). Herefter gennemgår vi resultaterne af de baggrundstests vi har brugt til dels at udvælge deltagerne, dels at undersøge deres kendskab til de idiomer der indgår i vores hovedforsøg (afsnit 6). Dernæst følger vores analyse af resultaterne af hovedforsøgene (afsnit 7). Efter analysen diskuterer vi de samlede resultater i forhold til vores forventninger ud fra hypotesen (afsnit 8) og sammenfatter til sidst resultaterne og diskussionen i en konklusion (afsnit 9).

8 2 Dysleksi 8 2 DYSLEKSI 2.1 INDLEDNING I dette afsnit vil vi beskrive dysleksi 1 og tydeliggøre de problemer som dyslektikere er besværet af. I forskningslitteraturen ses dysleksi beskrevet på lidt forskellige måder. Dette hænger for det første sammen med at der inden for området hersker flere forskningstraditioner med forskellige synsvinkler, og for det andet at der endnu ikke hersker enighed og sikkerhed om hvad dysleksi er. Omstridte spørgsmål er blandt andet om dysleksi er et specifikt læsedeficit eller et mere generelt sprogligt deficit, samt om årsagen til dysleksi skal findes i et fonologisk-kognitivt deficit eller stammer fra et visuelt-biologisk deficit. Derudover diskuteres det hvorvidt der eksisterer forskellige undergrupper eller typer af dysleksi. Man skelner normalt mellem medfødt dysleksi (developmental dyslexia, jf. bl.a. Snowling 2001) og dysleksi som er kommet senere i livet, for eksempel som følge af en hjerneskade (acquired dyslexia). Førstnævnte form for dysleksi er den hyppigste, og det er denne vi beskriver i dette afsnit. Der forskes i medfødt dysleksi på tre planer. På det manifeste plan 2 ser man på hvilke vanskeligheder der kan iagttages i praksis. Det er typisk læse- og skrivevanskeligheder som registreres i de første skoleår. På det sproglige eller kognitive plan iagttages hvilke bagvedliggende sprogligt-kognitive deficitter der kan være årsagen til de manifeste vanskeligheder. Man er interesset i at finde en entydig forklaring på disse vanskeligheder. På det neurobiologiske plan undersøger man blandt andet graden af arvelighed i dysleksi, og man forsøger at finde frem til et gen for dysleksi. Indtil videre mener man at kunne lokalisere visse anomalier på kromosom 6 og 15. Derudover udfører man blandt andet hjerneskanninger af dyslektikere, og man iagttager hjerneaktivitet under forskellige sproglige opgaver. Figur 1 viser de tre planer (det manifeste, det sprogligt-kognitive og det neurobiologiske plan) samt eksempler på iagttagelser der er blevet gjort på de enkelte planer. Figur 1. Kort oversigt over dysleksiens tre beskrivelsesniveauer. Det manifeste plan Det sprogligt-kognitive plan Det neurobiologiske plan Vanskeligheder med: - nonsensordlæsning - ordgenkendelse - RAN (rapid automatized naming) - verbal korttidshukommelse - fonologisk bevidsthed Fonologisk deficit: - upræcise fonologiske repræsentationer af leksemer i det mentale leksikon Arvelighed: - kromosom 6 og 15 Neural anomali: - fravær af asymmetri på planum temporale - læsioner på neuroner 1 Termerne ordblindhed og dysleksi kan benyttes synonymt. Vi har valgt at holde os til betegnelsen dysleksi. 2 Det manifeste plan er vores oversættelse af den engelske term the manifest level jf. bl.a. Snowling 2001.

9 2 Dysleksi 9 Det er kun de to første planer der er relevante for vores undersøgelse, og vi gennemgår derfor ikke den neurobiologiske forskning her. For en nærmere gennemgang af dette forskningsområde, se Snowling & Hulme (2005). I afsnit 2.2 beskriver vi de vanskeligheder man har iagttaget på det manifeste plan, og i afsnit 2.3 gennemgår vi den lingvistiske og sprogpsykologiske forskning som søger forklaringer på årsagen til dysleksi. 2.2 DET MANIFESTE PLAN AT LÆSE ELLER IKKE AT LÆSE Begrebet dysleksi forbinder man typisk med problemer i læse- og staveprocessen. Vellutino, Fletcher, Snowling & Scanlon definerer læsning som [...] the process of extracting and constructing meaning from written text for some purpose (Vellutino, Fletcher, Snowling & Scanlon 2004:5). Elbro (2001) definerer læsning som at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (2001:19). Inden for læseforskningen ser man på læseprocessen som overordnet bestående af to komponenter: afkodning og sprogforståelse (jf. Elbro 2001). Sprogforståelsen fremkommer som resultat af kendskab til sprogets regler og sætningers opbygning samt viden om verden. Afkodningen er identifikation af det skrevne ord. Det er en forholdsvis kompleks abstraktionsproces hvorved man genkender en arbitrær streng af bogstaver som svarer til et lydligt ord med en bestemt betydning. Det er oftest afkodningen som dyslektikere har problemer med (Elbro 2001). Dyslektikeres afkodningsvanskeligheder bliver typisk opdaget i skolealderen. Når et barn i risikogruppen for dysleksi skal lære at læse, vil omgivelserne hurtigt lægge mærke til de særlige vanskeligheder som barnet synes at have. Det er vigtigt at vide noget om præcis hvilke vanskeligheder dyslektikere har, idet en præcis beskrivelse af disse vanskeligheder kan bruges som et arbejdsredskab for undervisere og støttelærere når de skal diagnosticere elever med læsevanskeligheder. Ulempen ved en sådan beskrivelse er dog at den ikke forklarer noget om årsagerne til dysleksi AFGRÆNSNING AF DYSLEKSI OVER FOR ANDRE INDLÆRINGSPROBLEMER Et stort problem i beskrivelsen af dyslektikere har været at afgrænse dyslektikere fra børn med generelle sproglige vanskeligheder. Disse vanskeligheder er typisk grundet i generelle indlæringsvanskeligheder i modsætning til de specifikke læsevanskeligheder som dyslektikere lider af. Første gang dysleksi blev sat på den videnskabelige dagsorden var i 1896, hvor en ung dreng ved navn Percy blev beskrevet som

10 2 Dysleksi 10 tilsyneladende normalt intelligent, men ude af stand til at lære at læse (Snowling 2001:14). Senere beskrev Hinshelwood (1917) Percys problemer som et udslag af congenital word-blindness 3. Rutter & Yule (1975) foreslog at udnytte denne diskrepans mellem normal intelligens og læsefærdighed til at afgøre adskillelsen af dysleksi over for et generelt sprogligt deficit. Denne fremgangsmåde har ført til det man kalder diskrepansmetoden til diagnosticering af dysleksi hos børn. Diskrepansmetoden bygger på det forhold at der ikke er nogen sammenhæng mellem alment intelligensniveau og dysleksi. Det er altså ikke sådan at hvis man har dysleksi har man også lav IQ. Diskrepansmodellen forudsiger dermed at ved forekomsten af diskrepans mellem forventet læseniveau ud fra IQ og faktisk læseniveau vil der være tale om dysleksi. Dette er muligt ud fra den begrundelse at man alt andet lige vil have bedre læsefærdigheder jo højere kognitive færdigheder man har. Der er visse problemer med denne tilgang. Diskrepans mellem læseniveau og IQ er ikke en definition af dysleksi, men mere et arbejdsredskab til at finde frem til børn med læsevanskeligheder. Diskrepansen kan have mange årsager, og metoden gør ingenting for at forklare hvad dysleksi er. På den måde skelnes der ikke mellem dysleksi og andre årsager til læsevanskeligheder. Man kan ikke vide om forskellen mellem IQ og læseniveau er til stede fordi barnet er dyslektisk eller fordi det for eksempel ikke har fået tilstrækkelig undervisning eller hjælp hjemmefra. Der er mange faktorer der har betydning for et barns udvikling inden for læsning; modenhed, motivation, undervisningens kvalitet, støtte hjemmefra og ikke mindst graden af kulturelt kendskab til læsning (dvs. hvor mange bøger der findes i hjemmet, og hvor ofte forældrene læser for sig selv og for barnet) er bare enkelte af de faktorer, der ud over dysleksi kan have indflydelse på barnets læsemæssige præstationer. Endelig vil man med diskrepansmetoden udelukke dyslektikere med lav IQ og læsevanskeligheder. Som sagt er der intet, der tyder på en sammenhæng mellem IQ og dysleksi, og derfor kan dyslektikere have lav såvel som høj IQ. Et nærliggende problem er at IQ-tests ofte er sammensat af en verbal test og en performanstest. Man ved at dyslektikere af og til har vanskeligheder verbalt (se afsnit 2.2.8). Derfor kunne man forestille sig at tilstedeværelsen af dysleksi ville kunne have indflydelse på performans på verbal IQ. Når et dyslektisk barn scorer lavere på IQ, fordi testen udnytter verbal performans, som barnet har vanskeligheder med i forvejen, kan man ikke regne med en diskrepans mellem IQ og læseniveau 3 By the term congenital word-blindness, we mean a congenital defect occurring in children with otherwise normal and undamaged brains characterised by a difficulty in learning to read so great that it is manifestly due to a pathological condition, and where the attempts to teach the child by the ordinary methods have completely failed (Hinshelwood 1917:40).

11 2 Dysleksi 11 (Snowling 2001:24). IQ-testen og dermed diskrepansmetoden har dermed den ulempe at den skjuler, hvad den søger at finde DYSLEKTIKERES VANSKELIGHEDER Ifølge Vellutino & Fletcher (2005) er dyslektikere generelt kendetegnede ved at have vanskeligheder med at lære at afkode skrift 4. Et hyppigt problem som nævnes i forbindelse med dyslektikere, er deres vanskeligheder med nonsensord. Nonsensord er ord, som opfylder de lydmæssige krav i det givne sprog, men som ikke findes i sproget. Dyslektikere har sværere end almindelige læsere ved at gentage (især lydmæssigt komplekse) nonsensord og ved at læse og stave nonsensord. Dette forhold er så veldokumenteret at det (nærmest) betragtes som en klar indikator for dysleksi (Lundberg 1999:20). Et andet problem er utilstrækkelig ortografisk viden. Det kan for eksempel være viden om at konsonantklyngen xfz ikke er tilladt i dansk ortografi, mens spj udmærket går (jf. ordene spjæt og spjældet). Et (engelsk) eksempel på dette kan ses i Tabel 1, som viser forskellige stavemåder af en række trestavelsesord fra samme dyslektiske dreng i 8, 10 og 12-årsalderen (eksempler på ugyldig ortografisk klynge er fremhævet): Tabel 1. En dyslektisk drengs stavning af en række trestavelsesord i 8, 10 og 12-årsalderen. Gengivelse af tabel fra Snowling (2002:7) Målord 8 år 10 år 12 år umbrella uneprl unbrl unberller adventure afveorl addfch venter cigarette sikeolog cigeragg citterlit membership meaofe membship menbership understand unenstand understant unstand instructed inthder intrmu interdie refreshment refent reafrestmint refeashment Som det fremgår af Tabel 1 har drengen flere steder overskredet reglerne for, hvilke konsonantklynger der kan forekomme i engelsk ortografi. Stavningen af ordet adventure som addfch og ordet instructed som intrmu viser tydeligt at der mangler en fornemmelse for hvad der kan lade sig gøre inden for den engelske skriftkode. En anden observation man kan gøre ud fra eksemplerne i tabellen, er at stavningen ikke er lydret (jf. fx ordet instructed stavet som interdie) Det er altså ikke sådan at drengen blot har problemer med den engelske ortografis manglende transparens. Eksemplerne ovenfor tyder på et dybereliggende problem med 4 [ ] dyslexia is generally defined at the behavioural level as a developmental disorder characterized by significant difficulties in learning to decode print. (Vellutino & Fletcher 2005:363).

12 2 Dysleksi 12 forståelsen af selve lydprincippet. I transparente alfabetiske ortografier (som fx tjekkisk og finsk) svarer én lyd altid til ét bogstav. I engelsk (og i dansk) ortografi finder man derimod ofte at én lyd kan gengives på flere forskellige måder, eller omvendt at én stavemåde kan gengive flere forskellige lyde. Denne uigennemsigtighed besværliggør læseindlæringen SAMMENHÆNG MELLEM ORDGENKENDELSE OG FONOLOGISK AFKODNING Ud over den manglende viden om ortografiske regler nævner Vellutino & Fletcher (2005) at dyslektikere har vanskeligheder med ordgenkendelse og fonologisk afkodning (fra grafem til fonem). Forfatterne fremhæver at man har fundet en signifikant sammenhæng mellem læseforståelse og ordgenkendelse, således at de fleste børn som har vanskeligheder med at forstå skrevne tekster, også er langsommere til ordgenkendelse. 5 Ordgenkendelse forstår Vellutino & Fletcher som evnen til at koble og lagre et ords visuelle og lydlige udtryk på helhedsniveau, mens fonologisk afkodning (alphabetic mapping) refererer til evnen til at lave samme kobling på fonem-grafemniveau. Sidstnævnte evne mener Snowling (2001) beror på fonologisk bevidsthed (phonological awareness). Fonologisk bevidsthed opnås gennem en forståelse af at ord består af individuelle lyde eller kombinationer af lyde (stavelser, onset og rim). Denne bevidsthed er essentiel for forståelsen og udnyttelsen af det alfabetiske princip (en lyd svarer til et bogstav). Lundberg (1999) nævner at selvom man bruger sproget og derfor bruger fonemer og stavelser, er dette en automatiseret proces og ikke en bevidst handling. For at kunne forstå og udnytte det alfabetiske princip skal man udvikle hvad Lundberg kalder en eksplicit fonologisk bevidsthed (1999:19). Læseindlæringen kræver derfor en overgang fra ét stadie til et andet: fra implicit til eksplicit fonologisk bevidsthed. Lundberg (1999) mener at dyslektikere har vanskeligheder med denne eksplicitte fonologiske bevidsthed og derfor særligt svært ved at segmentere ord i fonemer FONOLOGISK BEVIDSTHED Opfattelsen af at dyslektikere har en svag fonologisk bevidsthed kommer fra undersøgelser som sammenligner dyslektiske børn med børn uden læsevanskeligheder. I disse undersøgelser evaluerer man blandt andet sensitivitet over for rim, fonemsegmentation og lydblanding (for eksempel de såkaldte spoonerisms hvor snakke bagvendt bliver til bakke snagvendt) (Vellutino & Fletcher 5 [...] there is a great deal of evidence that most children who have difficulties comprehending written text also have basic deficiencies and dysfluencies in word identification, relative to normally developing readers [ ] conversely, children who have basic deficiencies and dysfluencies in word identification are invariably found to have poor reading comprehension. (Vellutino & Fletcher 2005:364).

13 2 Dysleksi :363). Lundberg (1999) argumenterer for at dårlig performans i bakkesnagvendt-opgaver, opgaver med morfologisk ombytning (tandbørste, fodbold fodbørste, tandbold) samt i læsning af nonsensord ofte må vække mistanke om tilstedeværelsen af dysleksi (Lundberg 1999:21). Vellutino & Fletcher (2005:364) mener at [ ] there is evidence for a causal relationship between deficiencies in phonological awareness and alphabetic mapping on the one hand and difficulties in acquiring facility in word identification and spelling on the other. Man mener derfor at træning af børn i opgaver som kræver fonologisk bevidsthed og alfabetisk mapping kan have en efterfølgende positiv indvirkning på performans i ordgenkendelse og stavning (Snowling 2001). Et ofte nævnt eksempel på træning i fonologisk bevidsthed er Lundberg, Frost & Petersen (1988). Lundberg og hans kolleger havde stor succes med et omfattende træningsprogram med omtrent 240 danske børn i førskolealderen. Træningsprogrammet foregik inden den formelle læseundervisning i skolen og bestod af fælleslege med gradvist mere komplekse fonologiske opgaver til træning af fonologisk bevidsthed. Lundberg, Frost & Petersen (1988) fandt at fonologisk bevidsthed kan trænes og udvikles inden formel skoling, og at træning i fonologisk bevidsthed har positiv indflydelse på den senere læseindlæring. Imidlertid testede Lundberg og hans kolleger kun resultaterne af træningen indtil 2. klassetrin. Enkelte undersøgelser tyder på at resultaterne af træningen ikke kan spores længere henne i uddannelsessystemet. For eksempel konstaterer Niemi & Poskiparti (2002) at selvom fonologisk træning kan hjælpe læseindlæringen i begyndelsen af udviklingen, vil risikogruppen stadig have fonologiske problemer senere hen. Derudover finder forfatterne at visse børn ikke bliver bedre til læsning selvom de har gennemgået et træningsprogram i fonologisk bevidsthed. Elbro (1999) pointerer derimod at sådanne træningsprogrammer har positiv indflydelse på børns fonembevidsthed og deres efterfølgende læse- og staveudvikling SYNTAKS OG ORDFORRÅD De vanskeligheder der hidtil er beskrevet, er allesammen vanskeligheder på ordniveau. En del forskning tyder på at dyslektikere har andre vanskeligheder, som dog er relaterede til afkodning af ord. Hertil nævner Vellutino & Fletcher at der i nogle tilfælde kan observeres generelle sprogforståelsesvanskeligheder og relaterede problemer såsom mindre ordforråd og syntaktisk kompetence (Vellutino & Fletcher 2005:363). Det virker indlysende at et stort ordforråd vil højne læseniveauet, og samtidig er det sandsynligt at ordforrådet øges jo mere der læses (Vellutino & Fletcher

14 2 Dysleksi ). Lundberg (1999) skriver [a]nd we know that vocabulary and world knowledge are to a large extent developed within the context of reading (1999:27). Dermed har vi situationen med hønen og ægget, hvor det ikke er helt klart om dyslektikeres mindre ordforråd kommer af mindre læsning eller omvendt. 6 Syntaktisk kompetence menes at være vigtige i læseindlæringen. Det er for eksempel en fordel at kunne forudse det næste ords ordklasse og form når man skal identificere ordet i en given tekst. I et hidtil upubliceret forsøg har Altmann et al. (2004) undersøgt dyslektikeres syntaktiske færdigheder. I et forsøg på at aflæse dyslektikeres evne til at konstruere grammatisk velformede sætninger fik de en gruppe voksne dyslektikere og en gruppe almindelige læsere til at konstruere sætninger ud fra skriftligt præsenterede stimuli i form af 3 ord (fx Marie, gulerod, spiste). Verbet i stimuli varierede for hver gang i valens og grammatisk kanonitet. Altmann et al. fandt at dyslektikerne sammenlignet med de almindelige læsere producerede færre velformede sætninger, og at fejlene typisk opstod ved ikkekanoniske verber (2004). Forfatterne konkluderede at dette indikerede at dyslektikerne havde mindre syntaktisk og leksikalsk viden end de almindelige læsere DYSLEKSI ET LÆSEDEFICIT ELLER ET SPROGLIGT DEFICIT? Som det fremgår af fremstillingen hidtil, er de problemer man kan observere hos dyslektikere, som oftest relateret til læse- og staveprocessen. Man kunne derfor tale for at dysleksi er et kulturelt betinget fænomen, som kun vil kunne observeres i skriftkulturer. Imidlertid er det som nævnt et veldokumenteret faktum at dyslektikere også har vanskeligheder som ikke nødvendigvis er relateret til læse- og staveprocessen. Snowling skriver blandt andet at there is abundant evidence that the difficulties of dyslexic people extend beyond the domain of written language and affect performance on a range of tasks that require phonological processing (Snowling 2001:35). Disse vanskeligheder vil blive gennemgået i det følgende BENÆVNELSESVANSKELIGHEDER Både Snowling (2001:39) og Vellutino & Fletcher (2005) nævner at dyslektikere har vanskeligheder med ordbenævnelse (nomination). Det er blevet vist at dyslektikere er langsommere i forhold til deres jævnaldrende i opgaver som kræver benævnelse af for eksempel billeder, simple tal eller farver. Det kunne virke som om dyslektikere har problemer med at finde det rigtige ord, og til tider benytter de også ordene i en lidt forkert sammenhæng (Snowling 2001:40). 6 Dermed ikke sagt at der ikke er ikke-dyslektikere der læser meget lidt.

15 2 Dysleksi 15 Undersøgelser af dyslektikeres ekspressive benævnelsesfærdigheder har typisk set på hvor hurtige testdeltagerne er til at benævne en række billeder af kendte genstande (et hus, et træ, en bil osv.). En anden hyppig undersøgelse af benævnelsesfærdigheder ser på hvor hurtigt og korrekt testdeltagerne kan komme med et ord som respons på en verbal beskrivelse af en genstand. Undersøgelser af dyslektikeres impressive benævnelsesfærdigheder ser på hvor hurtigt testdeltagerne kan pege på et af fire billeder som respons på benævnelse af en genstand. Dyslektikere er oftest meget langsomme og mere upræcise i deres ekspressive benævnelse af genstande end både deres jævnaldrende og end kontrolgrupper matchet på læseniveau. De har dog ikke de samme vanskeligheder med impressiv benævnelse (Snowling 2001). Vanskelighederne er altså tydeligst i undersøgelser som tester produktion. Noget lignende finder Swan & Goswami (1997) i en undersøgelse af dyslektiske børns billedbenævnelse. Forfatterne bemærker at dyslektikernes benævnelsesfejl især forekom ved polysyllabiske og lavfrekvente ord, og det mener de indikerer at der ligger en fonologisk basis til grund for dyslektiske børns benævnelsesvanskeligheder. Faust & Sharfstein-Friedman (2003) beskriver et forsøg som udnytter the tip of the tongue phenomenon (TOT). Dette fænomen opstår når et ord opleves som liggende lige på tungen, men ikke kan produceres eller hentes fuldstændigt. I forsøg som udnytter dette fænomen, er deltagerne som oftest i stand til at komme med delvis semantisk og fonologisk information om ordet samt beslægtede ord. 7 Faust & Sharfstein-Friedman har i et forsøg med ordbenævnelse hos unge dyslektikere fundet at disse havde signifikant flere tilfælde af TOT end en jævnaldrende kontrolgruppe (2003:214), og desuden at dyslektikerne i disse tilfælde havde mindre gavn af at få fonologiske cues til at producere ordet end kontrolgruppen: When presented with a phonological cue, the normally achieving readers benefited from it significantly more [ ] than the adolescents with dyslexia [ ]. That is, the phonological cues more frequently enabled them to spontaneously retrieve the target word (2003:215). Sammenfattet kan man sige at der i benævnelsesopgaver ikke er sammenhæng mellem dyslektikeres receptive og ekspressive ordforråd. Dyslektikere kan tilsyneladende have et godt ordforråd som slet ikke svarer til deres langsomme og usikre performans ved benævnelse af genstande. 7 [ ] while in a TOT state, the speaker can provide target-related words and partial semantic and phonological information about the missing target. (Faust & Sharfstein-Friedman 2003:212)

16 2 Dysleksi RAPID AUTOMATIZED NAMING (RAN) Ud over almindelig genstandsbenævnelse er en hyppig undersøgelse af dyslektikeres benævnelsesfærdigheder den såkaldte RAN-testning. RAN står for rapid automatized naming, og testen udfordrer testdeltagernes evne til så hurtigt som muligt at benævne højfrekvente (kendte) elementer. Typisk drejer det sig om en liste af farver eller samme tal- eller bogstavrække, som skal benævnes igen og igen inden for en afgrænset tidsperiode. Dyslektikere har typisk længere reaktionstid og benævner færre enheder rigtigt end deres jævnaldrende (Snowling 2001:43). Nedenstående Figur 2 viser et eksempel på en RAN-opgave. Her skal deltagerne flest muligt gange benævne de 4x4 farver, så hurtigt og rigtigt som muligt. Figur 2. Eksempel på forlæg i en RAN-opgave. Et alternativ til RAN-testning er ordgenereringsopgaver, som også kan foregå under tidsmæssigt pressede forhold. Der er to former for ordgenerering semantisk og fonologisk. Ved den fonologiske ordgenerering skal der så hurtigt som muligt findes så mange ord som muligt som begynder med en bestemt lyd (fx [s]). Den semantiske ordgenerering kræver at man inden for en bestemt semantisk kategori (fx [dyr]) hurtigt finder på så mange ord som muligt. Lundberg (1999:24) foretog en undersøgelse af dyslektikere og normale læsere ved semantisk ([dyr] og [spiselige ting]) og fonologisk ([s] og [t]) ordgenerering. Lundberg fandt at dyslektikerne var markant langsommere end kontrolgruppen ved den fonologiske ordgenereringsopgave, men kun lidt langsommere ved den semantiske ordgenereringsopgave. Det vil sige dyslektikerne er generelt langsommere til at finde ord end almindelige læsere, og derudover skaber den fonologiske variabel åbenbart en ekstra forhindring. En del forskere tager disse benævnelsesvanskeligheder hos dyslektikere som et tegn på at de

17 2 Dysleksi 17 har vanskeligheder med at få tilgang til den fonologiske repræsentation af ordene i det mentale leksikon (Snowling 2001:44). Wolf & Bowers (1999) betragter derimod benævnelsesvanskelighederne som et resultat af et deficit i en bestemt timingmekanisme. Vi vender tilbage til denne diskussion i afsnit VERBAL GENTAGELSE Enkelte undersøgelser peger på at dyslektikeres taletempo er langsommere end normalt, samt at de ofte har mindre tydelig udtale end almindelige læsere (Lundberg 1999:21). Snowling (1981) bemærker at dyslektikere skulle have besvær med at udtale visse lydligt komplekse ord, og at de derudover har problemer med at gentage lavfrekvente ord. Et andet og mere markant problem er imidlertid gentagelse af nonsensord, som blev nævnt tidligere. En væsentlig forskel mellem nonsensord og rigtige ord er at nonsensord kræver segmentering af et ord i enkeltlyde, mens dette formodentlig ikke er nødvendigt ved højfrekvente, kendte ord som i stedet kan hentes direkte fra det mentale leksikon. Det er altså den lydlige analyse og segmenteringen som volder dyslektikere problemer DÅRLIG VERBAL KORTTIDSHUKOMMELSE Snowling (2001:35) skriver at dyslektikere ofte har dårlig verbal korttidshukommelse. Selvom dyslektikere har normal visuel hukommelse, kan de huske mindre verbal information end man skulle forvente i forhold til deres alder. Det er undersøgt at verbalt (talt) materiale hos normale læsere kan holdes i korttidshukommelsen i op til 4 sekunder (Hulme et al. 1999). Dette tidsrum er meget kortere hos dyslektikere, og det kan være problematisk hvis man for eksempel skal huske en lang liste af instruktioner. Et interessant aspekt ved den verbale korttidshukommelse er at mens mange dyslektikere på et tidspunkt overkommer deres problemer og lærer at kompensere for deres læse- og stavevanskeligheder, peger en del undersøgelser på at den verbale korttidshukommelse ikke forbedres, men forbliver den samme livet igennem (Snowling 2001). Snowling (2001: 38) beskriver en fonologisk-kognitiv forklaring på dyslektikeres problemer med verbal korttidshukommelse. Denne forklaring bygger på Hulme et al. s (1999) model af det verbale hukommelsessystem: Korttidshukommelsen har som nævnt visse begrænsninger, for eksempel er det muligt at holde flere korte ord end lange, og hukommelsesomfanget (memory span) for korte

18 2 Dysleksi 18 enheder er længere end for lange enheder. 8 I den verbale hukommelse huskes lydlige (fonologiske) enheder. Man forestiller sig at langtidshukommelsen hjælper korttidshukommelsen ved at sende information om det verbale stof til korttidshukommelsen. Forbindelsen mellem de to hukommelseslagre mener man dannes af de såkaldte redintegration procedures 9 (Hulme et al. 1999:447). Redintegration (eller restoration) kan beskrives som en slags hukommelsestråde fra langtidshukommelsen til korttidshukommelsen, som kan hjælpe korttidshukommelsen med at finde den samme fonologiske form i langtidshukommelsen. Denne mekanisme skulle ikke virke for nonsensord, idet de ikke kan være lagret i langtidshukommelsen. Hukommelsestrådene fungerer kun for leksikalske enheder (rigtige ord) og især for højfrekvente leksemer således at man kan tale om en såkaldt leksikalitetseffekt: [ ] there is a clear lexicality effect: memory for words is far better than for nonwords. This effect demonstrates that, over and above the effects of rehearsal rate, there is contribution from long term memory to short-term memory performance. Words can be considered to have lexical entries or representations in long term memory that nonwords do not possess. It seems that these long term memory representations support the maintenance of words during short-term memory tasks. [ ] This redintegration process works better for high-frequency than for lowfrequency words and cannot play a significant role in memory for nonwords that do not have lexical representations. (Snowling 2001:37-38) På baggrund af de benævnelsesvanskeligheder man finder hos dyslektikere, mener Snowling (2001) yderligere at det ser ud til at dyslektikere har svært ved at udnytte disse hukommelsestråde, idet de har svært ved at få adgang til verbal information i langtidshukommelsen: Since dyslexic people also have difficulty in retrieving verbal information from long-term memory, this should reduce the efficiency with which they can lean on redintegration processes. (2001:39) Årsagen til dyslektikeres dårlige korttidshukommelse mener Snowling skal findes ved de fonologiske repræsentationer af ordene i det mentale leksikon (2001:37). Vi vender tilbage til denne forklaring i afsnit DYSLEKSI I ANDRE SKRIFTSYSTEMER Som så mange andre områder inden for lingvistikken er også dysleksiforskningen præget af at hovedparten af forskningen er baseret på engelsksprogede 8 Memory span for short items is longer than for long items. This effect, known as the word length effect [ ], provides evidence for the use of speech-based codes in short term memory. Since the capacity of short-term memory is limited, it is possible to hold fewer long than short words because they take up more space in the system (Snowling 2001:38). 9 In addition to coding verbal items into phonetic form for short-term recall, successful memory performance depends on two further factors: rehearsal mechanisms that refresh the memory trace, and redintegration procedures for reconstructing decaying memory representations (Snowling 2001:37).

19 2 Dysleksi 19 undersøgelser. Engelsk ortografi er meget kompleks og meget lidt transparent. Det samme er den danske ortografi. For at forstå og udnytte det alfabetiske princip skal man have en stærk (og med Lundbergs ord eksplicit) fonologisk bevidsthed. Derfor har der i forskningen været stort fokus på hvilke fonologiske evner (nonsensordlæsning, ordgenerering og RAN) der kunne forudse senere læsevanskeligheder. I de senere år er forskningen imidlertid intensiveret inden for sprog, som har mere transparente alfabetiske ortografier, for eksempel tysk og tjekkisk, samt ikke-alfabetiske ortografier, som for eksempel kinesisk som har et logografisk (men delvist fonologisk) ortografisk system (Caravolas 2005). Spørgsmålet i disse tilfælde er om de samme fænomener (fonologiske evner etc.) kan forudsige læseudviklingen hos alle børn i alle sprog. Caravolas (2005) konkluderer efter en grundig gennemgang af forskningen på området at dysleksi manifesterer sig på lignende måder ved forskellige ortografier, idet dyslektiske børn alle steder tilsyneladende har svært ved at lære inkonsekventheder og uregelmæssigheder i det givne ortografiske system. Man vil typisk finde følgende kognitive profil for børn med læsevanskeligheder: De har ingen visuelle vanskeligheder (selv ikke i kinesisk, som ellers er visuelt meget komplekst). Typisk vil man for alle sprog finde dårlige scorer på RAN-opgaver, og i mindre grad vanskeligheder med opgaver som kræver udnyttelse af den fonologiske bevidsthed eller den verbale korttidshukommelse. Graden af ortografisk gennemskuelighed er i øvrigt afgørende for hvor svære vanskeligheder dyslektiske børn har i de forskellige sprog (Caravolas 2005). Kinesiske undersøgelser af forskellige egenskaber som er vigtige ved læsning (RAN, visuel processering, fonologisk processering og ortografisk processering) viste at RAN sammen med ortografisk processering var det som bedst forudså læsevanskeligheder hos kinesiske dyslektikere (Ho et al. 2004). Fonologiske vanskeligheder var kun af sekundær vigtighed. Ho et al. forestiller sig at årsagen hertil er at kinesisk er et morfosyllabisk og ikke et alfabetisk ortografisk system OPSUMMERING I de forrige afsnit har vi beskrevet de observerbare, manifeste kendetegn ved dysleksi. De fleste forskere kan enes om at dyslektikere har vanskeligheder med afkodningen af skrift i form af problemer med ordgenkendelse, ortografisk viden, gentagelse af (især) nonsensord samt mere eller mindre relaterede sproglige problemer som manglende syntaktisk viden og et mindre ordforråd. Andre problemer, som ikke umiddelbart kan relateres til læseprocessen, er blandt andet langsom

20 2 Dysleksi 20 ordbenævnelse, RAN (rapid automatized naming) samt dårlig verbal korttidshukommelse. Idet en opremsning af symptomer imidlertid ikke fortæller noget om årsagerne til problemerne, behandles i det næste afsnit den del af forskningen som søger efter forklaringsmodeller og årsager til dysleksi. 2.3 DET SPROGLIGT-KOGNITIVE PLAN Vi behandler i det følgende afsnit de sprogligt-kognitive forklaringsmodeller, deriblandt særligt det som Nicolson & Fawcett kalder The Phonological Deficit Hypothesis (1994:31) ET FONOLOGISK DEFICIT Uoverenstemmelserne inden for dysleksiforskningen betyder at der ikke er formuleret en præcis og hensigtsmæssig definition af dysleksi. 10 En del forskere hælder til den opfattelse at årsagen til dysleksi skal findes i et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Lundberg (1999:10) opsummerer sin definition på følgende vis: Dyslexia is a disturbance in dealing with the code of the written language based on a deficit in the phonological system of the spoken language. Vellutino & Fletcher (2005) er mere forsigtige i deres definition af dysleksi og fremhæver blandt andet [ ] the prominent role of phonological processing as a causal deficit in dyslexia, as well as the need for more research to better understand the relationship between reading disability and other related cognitive deficits (2005:373). Elbro er også fortaler for den fonologiske hypotese og skriver at [...] dyslexia may be associated with problems with the acquisition of phonological material in general (Elbro & Petersen 2004:19), og også Casalis (2004:257) nævner fonologiske egenskaber som vigtige for læseprocessen: dyslexia is characterized by a failure in the word identification system, [ ] indeed dyslexia is associated with poor segmental analysis. Snowling (2001:60) specificerer at det fonologiske deficit drejer sig om vanskeligheder med underliggende fonologiske 10 Den amerikanske organisation, International Dyslexia Association (IDA), har dog formuleret en foreløbig arbejdsdefinition, som benyttes i officielle sammenhænge. Arbejdsdefinitionen skal fungere som retningslinje og kan være et udgangspunkt for videre forskning: Dyslexia is a specific learning disability that is neurological in origin. It is characterized by difficulties with accurate and/or fluent word recognition and by poor spelling and decoding abilities. These difficulties typically result from a deficit in the phonological component of language that is often unexpected in relation to other cognitive abilities and the provision of effective classroom instruction. Secondary consequences may include problems in reading comprehension and reduced reading experience that can impede growth of vocabulary and background knowledge. Lyon, Shaywitz & Shaywitz 2003:1). Denne definition er nyttig i mange sammenhænge, men er - som begrebet arbejdsdefinition indikerer - ikke helt præcis. Der beskrives fx ikke hvilke stave- og afkodningsvanskeligheder der er tale om, og heller ikke hvad der specifikt menes med et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Definitionen understreger dog dysleksiens neurobiologiske oprindelse og fremhæver desuden den ofte observerede diskrepans mellem ellers gode kognitive færdigheder og tilstedeværelsen af læsevanskeligheder.

21 2 Dysleksi 21 repræsentationer: dyslexic readers have deficits at the level of underlying phonological representations. Alle de ovennævnte forskere lægger således vægt på den fonologiske processering eller den fonologiske komponent i sproget som værende ophav til dyslektikeres læseproblemer. Denne hypotese går under navnet The Phonological Deficit Hypothesis (Nicolson & Fawcett 1994:31). I de følgende afsnit nævnes kort eksempler på undersøgelser som har givet anledning til opfattelsen af at dyslektikeres problemer stammer fra svage fonologiske repræsentationer. Svage fonologiske repræsentationer Lundberg (1999) understreger den tætte sammenhæng mellem fonologisk bevidsthed og gode læsefærdigheder. Han mener at problemet med den lydlige segmentering af ord i fonemer besværliggøres af talens koartikulære natur. Nabolyde påvirker hinanden, og de enkelte segmenter fremstår derfor ikke lige klart og ikke på samme måde i hvert ord. Nogle lyde afsnuppes (ved elision) eller assimileres. Lundberg foreslår på baggrund af egen og andres forskning at problemet skal søges i repræsentationerne af leksemerne i det mentale leksikon. 11 Lundberg mener at strukturen i de leksikalske repræsentationer er vage samt at tilgangen til dem er dårlig. Flere andre forskere tilslutter sig denne holdning. Snowling (2001) argumenterer som nævnt for at dyslektikeres forringede fonologiske repræsentationer har indflydelse på deres verbale korttidshukommelse: "The simplest interpretation of the memory impairment in dyslexia is that dyslexic readers are less efficient than normal readers when required to recruit phonetic memory codes. Another way of framing this is that they have impaired representations of the phonological forms of words. This impairment in phonological coding restricts the number of verbal items they can retain in memory and has knock-on effects in working memory tasks." (2001:37) Der er gjort en del tiltag for at præcisere denne påstand om svage, uklare, forringede eller upræcise fonologiske repræsentationer. Elbro (1998) foreslår betegnelsen indistinkte fonologiske repræsentationer. Indistinkte fonologiske repræsentationer Ifølge Elbro (1998) betyder indistinkte fonologiske repræsentationer at dyslektikeres repræsentationer af leksemer i det mentale leksikon indeholder færre distinktive træk end normalt. Graden af distinkthed kan altså måles i antallet af distinktive træk som 11 [...] it seems as if their internal representations of the structure of words are vague or imprecise and poorly accessible for conscious manipulation (Lundberg 1999:20).

22 2 Dysleksi 22 adskiller en repræsentation fra dens naborepræsentationer. Elbro (1998:149) skriver videre at phonological representations with many distinctive features are, on average, more distinct than representations with fewer distinctive features. Ord kan have forskellige distinkthedsniveauer, således kan for eksempel det engelske ord platinum have den mindre distinkte udtale [platnum] i stedet for en mere distinkt udtale som [platenum] 12. Begge udtaler repræsenterer altså forskellige grader af distinkthed. er konventionelt set korrekte, men Indistinkte fonologiske repræsentationer vil ifølge Elbro ikke umiddelbart give problemer i talesproget. På dansk anses det for acceptabelt at sige både [ ku] og [ kun:] for ordet kunne. Den maksimalt distinkte form [ kun ] vil formodentlig hyppigst (hvis ikke udelukkende) forekomme i oplæst tale. 13 I de indledende faser af læseindlæringen er en sådan underspecificeret repræsentation imidlertid ikke tilstrækkelig. I indlæringen af læsning og stavning skal man have adgang til den underliggende og (ifølge Elbro) mest distinkte repræsentation (fx [ kun ]) for at være i stand til at afkode ordet og udnytte det alfabetiske princip. Den samme repræsentation kan altså være tilstrækkelig i produktionen, men samtidig være for indistinkt til opgaver som kræver mere avancerede fonologiske manipulationer, som for eksempel læsning og stavning. Elbro finder blandt andet støtte til sin hypotese fra en undersøgelse af voksne dyslektikere (Elbro, Nielsen & Petersen 1994), som fik besked på at udtale en række skrevne ord som de ville gøre hvis de læste dem højt for deres børn. Ordene optrådte som en del af en sætning og indeholdt stavelser som kunne udtales mere eller mindre distinkt (fx lommetørklæde hvor anden stavelse kan udtales som nasalkonsonant og schwa, lang nasalkonsonant eller slet ikke). Forfatterne fandt at dyslektikerne alt andet lige udtalte ordene på et lavere distinkthedsniveau end kontrolgruppen. De indistinkte fonologiske repræsentationer hos dyslektikere har ifølge Elbro konsekvenser for den hastighed og præcision hvorved forskellige fonologiske processer foregår. Især understreges at indistinkte fonologiske repræsentationer er en medvirkende årsag til dyslektikeres benævnelsesvanskeligheder: [ ] even access to whole word phonology may be impeded by indistinct phonological representations. It seems reasonable to assume that it is easier to get access to a phonological representation that is well specified and clearly separated from its neighbours than to a phonological representation that is incompletely specified and less well separated from its neighbours (Elbro 1998:150) 12 Dette er Elbros eget eksempel (1998:149) 13 Dette er vores eget eksempel på dansk.

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Dysleksi: symptomer, årsager og følger Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.

Læs mere

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1) 16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af

Læs mere

Tegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug

Tegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug Tegn på ordblindhed i mundtlig sprogbrug Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Metode s. 4 Udtalevanskeligheder s. 5 Vanskeligheder med ord- og sætningsgentagelse s. 10 Benævnelsesvanskeligheder s. 11 Benævnelsespræcision

Læs mere

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Annette Esbensen Forskergruppen for Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 5. Nordiske

Læs mere

Ordblindhed og andre læsevanskeligheder

Ordblindhed og andre læsevanskeligheder Ordblindhed og andre læsevanskeligheder 25/9 2015 Hanne T. Daugaard Cand. mag i Audiologopæd, Ph.d.- studerende, InsFtut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU. Læsning ENer Scarborough (2001), gengivet

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Logos er en computerbaseret diagnostisk test til afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder Logos er græsk og betyder o r d Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Testen

Læs mere

Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi

Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi LEKTION 8: Læsning og ordblindhed 1. The Dual-Route Model of Reading Litteratur: Harley, Trevor (1995) The Psychology of Language. From Data to Theory, Hove: Psychology Press: Kapitel 4: Word pronunciation

Læs mere

Nordjysk Læse og Matematik Center

Nordjysk Læse og Matematik Center Vajre elev har rätt att få den pedagogiske hjälp han behöver alldeles oberoende av formell diagnos. Lundberg & Sterner (2009): Dyskalkuli finns det? Unge med massive matematikvanskeligheder dyskalkuli

Læs mere

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller

Læs mere

Elever med dysleksi / ordblindhed

Elever med dysleksi / ordblindhed Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer 807-088i 09-12-2007 Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

Dysleksi / ordblindhed

Dysleksi / ordblindhed Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi

Læs mere

Indhold 1. INDLEDNING...4

Indhold 1. INDLEDNING...4 Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Ordforråd. Disposition

Ordforråd. Disposition Ordforråd Oplæg på UCCs konference Når koden er knækket Onsdag d. 25. januar 2012 Jonna Bybeck Tosev og Katrine Klim Jacobsen Begge cand. mag. i audiologopædi 1 Disposition Ordforrådets organisering i

Læs mere

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD 30. MAJ 2012 FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD INA SCHMIDT/LEKTIOLOG/RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEIDER (CUDIM) AARHUS PER LYSGAARD/STUDIELEDER/AARHUS

Læs mere

Forord. 1 Nu Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Forord. 1 Nu Institut for Uddannelse og Pædagogik. 1 Forord I foråret 2011 afleverede og forsvarede jeg mit masterprojekt i læse- og skrivedidaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 1. I projektet fremlagde jeg resultaterne af en undersøgelse

Læs mere

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

SOFTWARE PROCESSES. Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla

SOFTWARE PROCESSES. Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla SOFTWARE PROCESSES Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla Hvad er en software proces? Et struktureret sæt af AKTIVITETER, hvis mål er udvikling af software. En software proces model er en abstrakt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72)

Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72) Skriftlig Eksamen Diskret matematik med anvendelser (DM72) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet, Odense Onsdag den 18. januar 2006 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.),

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer

Læs mere

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Charles Kromann, læge, ph.d.

Charles Kromann, læge, ph.d. Charles Kromann, læge, ph.d. Center for Klinisk Uddannelse Københavns Universitet, Region Hovedstaden og Rigshospitalet De næste 20 min Hvad er test- forstærket læring (TFL)? Anbefalinger Spørgsmål Herbert

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose?

Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose? Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose? Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I Region Nordjylland er der i august 2012 igangsat et projekt Unge med

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

29-09-09. Diskursrelationer

29-09-09. Diskursrelationer Diskursrelationer Diskursrelationer Diskurs = sammenhæng af udsagn, idéer, definitioner e.l. som udgør kernen i fx en samtale el. et ræsonnement; (DDO) Diskursrelationer Diskurs = sammenhæng af udsagn,

Læs mere

Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder. Cand.psych. Laila Boye

Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder. Cand.psych. Laila Boye Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder Cand.psych. Laila Boye Hvilke psyko-sociale og følelsesmæssige problemer og reaktioner er typiske for dyslektikere? Hvorledes og hvorfor opstår

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Projekt DATA step view

Projekt DATA step view Projekt DATA step view Af Louise Beuchert Formål Formålet med dette projekt, er at sammenligne tid/ressourcekonsekvenser ved at køre SASjobs på data hentet som henholdsvis en fysisk kopi af data filen

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals)

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals) DENMARK Residence cards EF/EØS opholdskort (EU/EEA residence card) (title on card) Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning

Læs mere