Her foregik det... Af Ole Hans Jensen Redaktør/Forfatter til bogen: "Maskerne Falder"

Transkript

1 Breaking News: Sensation I dag den 9. April 2012 er det 72 år siden: Historien er stadig besat - befri de båndlagte arkiver i Rigsarkivet... "Overlærer Petersen" solgte Danmark den 17. marts Danmark blev besat den 9. April 1940 af tyskerne efter en aftale i Rostock den 17. Marts 1940, en aftale ingen dansk politiker siden da har villet indrømme, på trods af meget omfattende dokumentation Her foregik det... Af Ole Hans Jensen Redaktør/Forfatter til bogen: "Maskerne Falder" Peter Munch, den radikale danske udenrigsminister i Staunings regering må have virket nervøs, da han den 17. Marts 1940 sad i den langt fra komfortable tyske Fieseler-Storch maskine, der havde lagt kursen an mod Rostock efter starten i Kastrup Lufthavn. Fik et tysk rejsepas

2 udstedt af tyskerne P. Munch, der havde fået udstedt et "rejsepas" lydende på navnet "Overlærer Petersen" af den tyske gesandt, friherre Cecil von Renthe-Fink i den tyske delegation i København, sad uden tvivl og tænkte med spænding på, hvordan det skulle gå med forhandlingerne med Heinrich Himmler. Dr. Peter Munch vidste hvad formålet var Denne havde bedt ham komme til Rostock, fordi han havde noget vigtigt at fortælle ham. Peter Munch vidste nok, hvad det vigtige var - nemlig at hans eneste barn journalist Ebbe Munch var blevet anholdt i Hamburgs "glædeskvarter" Sankt Pauli under en razzia på et pædofilt mødested. Udenrigsministeren og hans kone Elna, der havde det store ord i det Munch'ske hjem, havde i længere tid haft problemer med sønnen Ebbe, der var "pædofil" - da han ikke kunne holde fingrene fra små drenge. Sønnen havde været indblandet i sexaffærer Ebbe Munch havde i Danmark været indblandet i nogle sex-affærer, bl.a. havde han forgrebet sig på sin egen mindreårige tjenestekarl på sin gård i Nordsjælland. Drengens far havde opsøgt familien Munch og truet med at anmelde episoden til politiet. Fik affæren dysset ned ved at true faderen For at undgå den store skandale i Munch-familien havde man fået sagen dysset ned, og med Elna Munch som den store drivkraft var drengens far blevet anholdt for "pengeafpresning". Ebbe Munch var hurtigt blevet sendt til udlandet - og nu havde han altså forløbet sig endnu engang, til Peter Munchs store fortrydelse. Der var dødsstraf for at være homoseksuel Det var ingen spøg at blive anholdt for homoseksualitet i Tyskland i 1940, for det kunne medføre dødsstraf - og Munch havde nok bange anelser i den retning, for han vidste fra tidligere, at Heinrich Himmler, der var chef for SS, var en herre, der nok skulle vide at benytte sin viden til egen fordel. Udenrigsministeren blev revet ud af sine egne tanker, da landingsmeldingen lød fra

3 kaptajnen i cockpittet. Blev hentet i lufthavnen af en PKW Kort efter landede Fieseler-Storch maskinen sikkert i Rostock Lufthavn... Peter Munch og efterretningsfolkene Volmer Gyth og P.A. Mørch, som fulgte P. Munch på turen, sagde farvel til kaptajnen og blev derefter ledt ud i en ventende PKW, og med stor hast kørte man så ind mod mod Rostock. I vognen var endvidere Heinrich Himmlers personlige chauffør, Oberscharführer Ernst Momme, som fra Berlin var blevet beordret til at hente det danske følge i Rostock lufthavn. Efter en halv times kørsel stoppede vognen, og en person, som de ikke kendte, steg ind. Det danske selskab stod af ved Jakobskirken Manden præsenterede sig som Hauptsturmbannführer Heinz Altdorf - og man fortsatte derefter, til man nåede en stor kirke, som senere viste sig at være Jacobskirken i Rostock, og her stod det danske selskab og Altdorf ud... Man gik ad mørke villaveje ca. et kvarter, til man nåede en herskabspension, og her blev Peter Munch vist ind til Heinrich Himmler, som allerede ventede på ham. Munch hilste lidt nervøst på den tyske topnazist, og man satte sig ved et enkelt bord i den sparsomt udstyrede salon. Himmler lagde ud med at spørge til Kong Chr. X's helbred - og man gik i gang med forhandlingerne. Spurgte først til sønnens velbefindende Munch sænkede stemmen og spurgte til sin søn Ebbes velbefindende i fængslet i Hamburg. - Han har det godt, og jeg skal nok ordne den redelighed med Deres søn, sagde Himmler beroligende - og jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan finde frem til en samlet løsning. - Jeg går ud fra, at De er orienteret om vore forhandlinger i Karl Wolffs villa i Bad Doberan i forgårs den 15. marts, spurgte Himmler. - Jeg har set papirerne, og hørt båndene - som jeg har fået på trods af kurérmaskinens

4 nødlanding på Lolland, svarede Munch. Det, den danske udenrigsminister her hentydede til, var den tyske kurérmaskine, der måtte nødlande ved den lille lollandske by Købelev på vej hjem med resultaterne fra forhandlingerne i Karl Wolffs villa i Bad Doberan. Himmler ville komme til Norge før England Man drøftede i længere tid detaljer i forbindelse med den tyske besættelse af Danmark, som skulle ske hurtigt, for at undgå at England kom først til Norge. Himmler ville gerne have en endelig afgørelse, men Munch sagde til dette punkt: - Jeg er kun udenrigsminister og tegner ikke regeringen alene - så jeg må forelægge sagerne for Stauning og få ham med på idéen - men det får jeg nok... Rigsdagen havde besluttet at ville beskytte landet med alle midler - I øvrigt har vi i Rigsdagen i januar besluttet (året 1940), at vi skal kæmpe med alle midler for at forsvare landet - og hvis vi undertegner en aftale om ikke at forsvare os, så vil det være landsforræderi og en god undskyldning for England til at angribe Danmark - selvom Churchill tidligere har sagt, at vi ikke skal vente Englands hjælp, hvis tyskerne kom, sagde Munch videre. Himmler mente, at Englands krigstrusler kun var propaganda - men forstod det danske synspunkt og foreslog, at Danmark kun ydede symbolsk modstand, så ville Danmarks anseelse i hele verden bevares, og landet ville blive fri for ødelæggelse. På trods af Dr. P. Munchs manglende lyst og evne til at underskrive de endelige papirer - så gik forhandlingerne om de mange detalje-spørgsmål så godt, at P. Munch måtte blive på sit hotel, "Missions-Hotellet", til om mandagen den 18. marts og det skulle senere vise sig at blive skæbnesvangert for ham. Topmødet i Rostock havde betydet, at den tyske overkommando havde trukket mange specialister til byen - så det var ikke for meget at sige, at byen vrimlede med nazispidser, bl.a. den dansktalende og dansk gifte, Dr. Rudolf Jacobsen, der var specialist i danske forhold, og især i landbrugsforhold. Jacobsen mødte også Pastor Schmidt Han var endvidere i familie med den sønderjyske præst, Pastor Johannes Schmidt, der i mange år havde været det tyske mindretals talsmand i Rigsdagen i København.

5 Uheldet var ude, for Pastor Schmidt var på samme tid i Rostock, og boede på samme hotel som P. Munch. Pastor Schmidt fra Vodder havde været til konfirmation hos sin datter i den tyske by Celle - og var om aftenen den 17. marts 1940 ankommet til Rostock, hvor han skulle møde sin svigersøn, som var soldat og havde orlov fra Polen, hvor han var udstationeret. Pastoren undrede sig over de mange top-nazister Pastor Schmidt undrede sig over, at byen vrimlede med top nazi-koryfæer - men tænkte ikke nærmere over dette før næste morgen. Ved morgenmaden, på "Missionshotellet" den 18. marts, så Schmidt Peter Munch, men talte ikke med ham - men senere på dagen stødte P. Munch og Pastor Schmidt igen tilfældigt ind i hinanden i Rostock by. Dr. Peter Munch var på "weekend-besøg" - De her, sagde Schmidt. "Ja, jeg er på weekend besøg", svarede Munch undvigende... Da P. Munch øjensynlig var ilde berørt ved dette uheldige møde, undlod Pastor Schmidt at bore mere i sagen - men senere mødte han sin slægtning Rudolf Jacobsen, som fortalte, at han var i byen for at bistå Heinrich Himmler i forbindelse med samtaler med visse høje danske herrer - og så lagde Pastor Schmidt selv to og to sammen. Senere samme formiddag mødte Pastor Schmidt påny P. Munch - det var i en skov udenfor Rostock, hvor den danske udenrigsminister stod og kiggede op i luften - måske efter en flyvemaskine. Kaldte færge tilbage Det var ikke så mærkeligt, for den maskine, der skulle bringe Peter Munch tilbage, havde fået maskinskade, og man kunne ikke nå med så kort varsel at skaffe en ny. Derfor endte P. Munchs besøg i Rostock med, at han den 18. marts tog færgen Mecklenburg hjem fra Warnemünde - men først efter at man havde måttet kalde færgen tilbage, for den var allerede afsejlet, da den forsinkede danske udenrigsminister nåede frem. P. Munch nåede dog tidsnok frem til København, så han kunne nå at underskrive dagsprotokollen i Rigsdagen for den 18. marts - men alibiet for søndag den 17. marts 1940 mangler stadig.

6 Pastor Schmidt mødte på sin vej hjem fra Rostock også industriorganisatoren John Steen på en mellemstation, hvor han indviede denne i sine møder med Peter Munch og Dr. Rudolf Jacobsen. John Steen har senere, som de andre vidner, erklæret, at han har mødt Pastor Johannes Schmidt fra Vodder ved Rostock den 18. marts 1940, og at han udtalte sig dengang som beskrevet. Sluset over den grønne grænse Peter Munchs søn Ebbe, der som Heinrich Himmlers gidsel blev brugt som pression til at få "Rostock-Aftalen" igennem, fik efter denne meget vellykkede aktion af "Rigsføreren" en blid medfart. Ebbe Munch blev hverken tiltalt eller idømt dødsstraf - han blev derimod lige så stille sluset over "den grønne grænse" i Sønderjylland til Danmark. Efter et kort ophold i Danmark, blev han sendt på en længere udlandsrejse til Shanghai og til Mongoliet. Senere efter sin hjemkomst kom han til at spille en vigtig rolle i spillet omkring P. Munchs forsvundne dagbøger fra Alle spor er blevet grundigt slettet Topmødet i Rostock trak, som før nævnt, mange af Det tredie Riges betroede eksperter til byen. Disse eksperter stod til rådighed for Himmler, og selvom der fra officiel dansk side er blevet gjort alt for at slette Munchs spor i Rostock - har andre heldigvis senere afgivet deres beretninger om, hvad der skete i de dage år siden Rostock og stadig råder løgnen I år i 2012 er det 72 år siden, at Rostock-Mødet fandt sted - den 17. marts og man benægter stadig mødets afholdelse. Hvorfor mon - spørg vore toppolitikere... SLUT