AUGUST 2015 VEJDIREKTORATET EN SAMMENLIGNING MELLEM KVINDERS OG MÆNDS TRAFIKADFÆRD OG INVOLVERING I TRAFIKULYKKER

Transkript

1 AUGUST 2015 VEJDIREKTORATET EN SAMMENLIGNING MELLEM KVINDERS OG MÆNDS TRAFIKADFÆRD OG INVOLVERING I TRAFIKULYKKER

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk AUGUST 2015 VEJDIREKTORATET EN SAMMENLIGNING MELLEM KVINDERS OG MÆNDS TRAFIKADFÆRD OG INVOLVERING I TRAFIKULYKKER PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 07 VERSION 01 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT SVTJ PMSO SVTJ

4

5 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 5 INDHOLD 1 Forord 7 2 Opsummering 8 3 Indledning 11 4 Fakta om køn, trafik og trafikulykker Turformål Transportmidler Trafikanter Opsummering 21 5 Eksempler på kønsmæssige forskelle Eneulykker Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse Fodgængere 37 6 Eksempler på kønsmæssig balance Personer med mellemlang videregående uddannelse Cyklister 44

6

7 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 7 1 Forord Denne rapport er udarbejdet af COWI for Vejdirektoratet. Formålet med rapporten er at finde ud af, hvad ulykkestallene viser, n man udelukkende ser på kønsfordelingen ved ulykker og ulykkestyper ud fra politiets og Vejdirektoratets data samt forskelligt registerdata. Kort sagt handler det om at afdække, dels hvad der sker dels at komme med fremadrettede bud på virkemidler og anbefalinger. Ulykkestallene holdes op mod f.eks. kønnenes turformål, trafikomfang og transportmidler, og vi søger at belyse, om der er signifikante forskelle i ulykkestallene og trafiktallene, n man tager højde for trafikanternes alder, køn, indkomst, uddannelse og andre sociale og økonomiske forhold. Rapporten kan f.eks. anvendes til trafiksikkerhedsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, i kommunernes infrastrukturarbejde og hos de aktører, der arbejder med trafiksikkerhedskampagner. COWIs projekthold har bestået af Svend Torp Jespersen (projektleder), Jesper Mertner, Peter Ravn, Nis Vilhelm Benn, Vibeke Forsting og Peter Martin Søhuus. I løbet af projektet har der været værdifuld sparring med Vejdirektoratets projekthold, bestående af Marianne Steffensen, Lis Hillo Lørup, Lotte Brædder Francke og Rie Hultqvist Visby. Desuden takkes deltagere på et fagligt projektmøde i Vejdirektoratet for værdifuldt input. COWI har ansvaret for eventuelle fejl i rapporten.

8 8 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 2 Opsummering Der er betydelige forskelle på mænds og kvinders involvering i trafikulykker, også n man tager højde for forskelle i, hvor meget mænd og kvinder opholder sig i trafikken og hvilke køretøjer, de benytter. Set over en række socio-økonomiske grupper er det sådan, at mændenes andel af personer involveret i trafikulykker generelt overstiger mændenes andel af de kørte kilometer (trafikarbejdet). Det tyder dog på, at en kombination af højere alder, højere indkomst og højere uddannelse bidrager til at udjævne de kønsmæssige forskelle i antal personer involveret i trafikulykker. Således er der f.eks. balance mellem andelen af mænd involverede i trafikulykker og mændenes andel af trafikarbejdet for personer med mellemlang videregående uddannelse, for personer i den tiendedel af befolkningen med højest indkomster og for personer over 75. Mænd er overrepræsenteret i eneulykker Vi (COWI) har set på nogle udvalgte områder, hvor der er betydelige kønsmæssige forskelle. Det ene område er eneulykker, hvor overrepræsentationen af mænd er betydelig. Eneulykkerne involverer ofte unge mænd, der ikke har uddannelse ud over folkeskolen, men også mænd med håndværksmæssig uddannelse udgør en stor andel af mænd involveret i eneulykker. De involverede i eneulykker kører typisk bil eller knallert. Mænd uden uddannelse ud over folkeskolen er en bred gruppe, som kan være svær at ramme præcist med kampagner. Givet at en stor andel af mænd involveret i eneulykker kører bil eller knallert, er køreskolerne måske en mulighed for at lave en fokuseret en indsats. Indsatsen kunne f.eks. være inspireret af, at mange eneulykker er spiritusulykker, og at en stor andel af ulykkerne sker i det første efter kørekortserhvervelse. Denne rapport giver ikke grundlag for at sige hvad der er den bedste kombination af f.eks. kampagner, træning, undervisning eller de generelle rammer omkring kørekort og trafikregulering eller helt andre konkrete virkemidler. Mænd uden uddannelse ud over folkeskolen er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken Det andet område med overrepræsentation af mænd er personer uden uddannelse ud over folkeskolen. Ud over, at de er involveret i flere ulykker, end man skulle forvente, givet hvor meget de opholder sig i trafikken, så er de også involveret i en lidt anden type ulykker, end resten af trafikanterne set under et. De kører oftere galt på lige vej, om natten, og på steder hvor der ikke er gadebelysning. De bor ofte på

9 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 9 landet, men kører galt i byzone. Endelig er der en stor andel af unge i denne gruppe. En anbefaling kunne være at gennemføre en forsknings- og analyseindsats fokuseret på trafikadfærden for lavtuddannede. Eksempler på nogle relevante spørgsmål kunne være: Opsøger lavtuddannede i højere grad risiko end andre uddannelsesgrupper? Hvordan opfatter gruppen af lavtuddannede andres trafikadfærd? Hvordan er gruppens forståelse af køretøjers egenskaber eller risici ved forskellige situationer? Udformningen af konkrete virkemidler kunne være inspireret af resultaterne af et sådant arbejde. Der er kønsmæssig balance i ulykkesstatistikken for personer med videregående uddannelse Vi har også set på nogle udvalgte områder, hvor der er kønsmæssig balance. Et område, hvor der er overensstemmelse mellem mændenes og kvindernes andele af de involverede i trafikulykker og deres andele af trafikarbejdet, er personer med mellemlang videregående uddannelse (MVU). Dette område er kendetegnet ved, at der er ca. 50 % flere kvinder end mænd, hvilket også viser sig i trafikarbejdet, hvor kvinderne udfører 60 % af trafikarbejdet og mænd 40 %. Situationen for personer med mellemlang videregående uddannelse er markant anderledes fra personerne med grundskole som højest fuldførte uddannelse. MVU'erne er ældre, mere erfarne bilister, de er involverede i andre typer ulykker såsom indhentningsulykker mv. Eneulykkerne, der var den hyppigste ulykkestype for mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelse, fylder ikke meget for MVU-mænd. Et fællestræk for MVU'erne og personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er dog, at mændene oftere end kvinderne er involveret i spiritusulykker Der er også kønsmæssig balance i ulykkesstatistikken for cyklisterne Der er også kønsmæssig balance i forhold til personer involveret i ulykker på cykel, idet mændenes andel af de involverede i trafikulykker svarer til deres andel af trafikarbejdet. Det betyder dog ikke, at mænd og kvinders trafikadfærd og ulykker på cykel er ens. For eksempel forulykker kvinder oftere i kryds og i rundkørsler, mens mænd oftere forulykker på lige vej, n de er på cykel. Et andet eksempel er, at de kvinder, der er involveret i ulykker på cykel, oftere er lavtuddannede, mens de mænd, der er involveret i ulykker på cykel, oftere har erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. En særlig udfordring er at finde effektive virkemidler til disse grupper, fordi gruppen af lavtuddannede er meget stor og findes på mange forskellige uddannelsesinstitutioner og virksomheder. De er oftere end andre grupper er uden for arbejdsmarkedet og cyklisterne kan ikke nødvendigvis nås på køreskolerne. I øjeblikket gennemføres en kampagne fokuseret på højresvingsulykker med cyklister. Det kunne undersøges, om kampagnen har virket, og om lignende tiltag kan ventes at reducere cykelulykkerne generelt. men ikke for fodgængerne

10 10 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER Et område, der ved første øjekast ser ud til at have en overrepræsentation af kvinder i ulykkesstatistikken, er ulykker med fodgængere. Lidt flere kvinder end mænd er involveret i sådanne ulykker. N der tages højde for, at kvinder færdes mere til fods, viser det sig, at mænd er involveret i flere ulykker pr. kilometer end kvinder. Der er også nogle væsentlige forskelle på, hvilke typer ulykker, mænd og kvinder er involveret i som fodgængere. N mænd er involveret i ulykker som fodgænger, sker det oftere på landet. En anden forskel er, at kvinder er mindre involveret i fodgængerulykker, n det er mørkt, og de er meget sjældent involveret i denne type ulykker, hvis der heller ikke er gadebelysning. Så det tyder på at kvinder oftere vælger ruter med gadebelysning, n det er mørkt, da det kan give en større tryghed. Et lignende resultat fandtes for cykelulykker, men her var resultatet ikke så markant

11 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 11 3 Indledning At mainstreame et kønsperspektiv beskriver den proces, hvor der iværksættes en vurdering af konsekvenserne for kvinder og mænd i enhver planlagt handling, herunder lovgivning, politikker og programmer, i ethvert område og på alle niveauer. Det er en strategi til at gøre kvinders såvel som mænds bekymringer og erfaringer til en integreret dimension af udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af politikker og programmer inden for alle politiske, økonomiske og samfundsmæssige områder, således at kvinder og mænd drager ligelige fordele, og ulighed ikke bliver videreført. Det ultimative mål er at opnå kønsligestilling. Kilde: FN. Kønsmainstreaming er en omfattende proces, der indebærer, at ligestilling tænkes ind i alle politikområder. Denne rapport er et skridt i retning af at blive i stand til bedre at tænke ligestilling ind i trafiksikkerhedsarbejdet ved at have bedre viden om mænds og kvinders trafiksikkerhed. Rapporten samler viden fra litteraturen, fra data om, hvordan og hvor meget mænd og kvinder færdes (trafikarbejde), og fra data om antallet af mænd og kvinder der er involveret i trafikulykker. Vi har samkørt oplysninger om personer involveret i trafikulykker, hvor en eller flere personer er kommet til skade, med oplysninger om f.eks. alder, køn, uddannelse, indkomst, ulykkessituation, køretøj mv. og hvor meget de forskellige grupper færdes i trafikken (trafikarbejdet). Denne viden har resulteret i en række nye erfaringer om, hvorvidt kønnenes involvering i trafikulykker er en naturlig konsekvens af deres trafikarbejde, eller om der er andre forklaringer. Trafikarbejdet er i denne rapport beskrevet ved antal kilometer pr. dag. Arbejdet har taget udgangspunkt i en indsamling af international litteratur om kønsaspekter i trafiksikkerheden. Resultatet af denne søgning er vist i tabellen nedenfor.

12 12 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER Tabel 3-1 Indtryk fra indsamling af internationale erfaringer og litteratur Norge Sverige Storbritannien Tyskland EU Politiske målsætninger og strategier med fokus på køn Ja, især i perioden Nej Nej Nej Nej Implementering af kønsperspektiv i trafiksikkerhedsarbejdet Nej Ja i enkelte kampagner Nej Nej Ja i pilotprojekter Analyser med fokus på køn Ja Ja Ja Ja Ja Kilde: Egen tilvirkning. Litteraturundersøgelsen viser, at man internationalt ikke er nået så langt med at kønsmainstreame trafiksikkerhedsindsatsen. Der er ellers foretaget en række trafiksikkerhedsanalyser, hvori der inddrages kønsaspekter. I det svenske vejdirektorats dokument vedr. uddybning af ligestilling nævnes det f.eks., at mænd har dobbelt så stor risiko for at blive dræbt i trafikken som kvinder, n der tages hensyn til, hvor meget mænd og kvinder opholder sig i trafikken. Et spørgsmål er, hvilke fakta der kendetegner mænds og kvinders trafiksikkerhedssituation. Et andet er, hvad fakta kan bruges til. Som nævnt i forordet er formålet med denne undersøgelse at indsamle og fremstille fakta om kønnenes trafiksikkerhedssituation i Danmark. Disse fakta kan for eksempel bruges til at målrette trafiksikkerhedsindsatsen. Rapporten præsenterer en del fakta om mænds og kvinders trafikarbejde og involvering i trafikulykker, men det forsøges ikke at opstille en samlende forklaringsmodel. Rapporten bør nærmere ses som et første skridt i retning af et bedre datagrundlag for at inddrage ligestilling i trafiksikkerhedsarbejdet. Analyserne fokuserer på personer involveret i trafikulykker, hvilket afviger fra de gængse trafiksikkerhedsanalyser, hvor der fokuseres på dræbte og tilskadekomne. Formålet med at fokusere på alle involverede er at indsamle data, der gør det muligt at målrette en indsats også mod trafikanter, der er part i en ulykke, men som ikke kommer til skade. I det efterfølgende beskriver kapitel 3 nogle overordnede fakta om trafikarbejde og trafiksikkerhed. Kapitel 4 beskriver nogle tilfælde, hvor der er forskel på kønnene. Kapitel 5 beskriver nogle tilfælde, hvor der ikke er forskel på kønnene. Kapitel 6 opsummerer.

13 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 13 4 Fakta om køn, trafik og trafikulykker I denne rapport er fokus på personer involveret i trafikulykker, dvs. både førere, passagerer, tilskadekomne, dræbte og uskadte. I perioden har politiet registreret oplysninger om personer involveret i trafikulykker. Til sammenligning var der i samme periode trafikulykker med personskade og dræbte eller tilskadekomne i trafikulykker, jf. Vejdirektoratets ulykkesstatistik. 1 Forskellen mellem antallet af involverede og antallet af trafikulykker og dræbte eller tilskadekomne skyldes, at der ofte er flere involverede i hver trafikulykke, og at der for hver trafikulykke ofte både er tilskadekomne og uskadte. Af de personer, der var involveret i trafikulykker, var ca. to tredjedele mænd og en tredjedel kvinder, som det også er illustreret i Figur 4-1. Figuren indeholder tre søjler. Den første søjle viser, at befolkningen er ligeligt delt mellem mænd og kvinder: mænd udgør 50 % af befolkningen og kvinder den anden halvdel. Den anden søjle viser fordelingen af trafikarbejdet, dvs. hvor meget mænd og kvinder opholder sig i trafikken. Det ses af anden søjle, at mænd med 56 % af trafikarbejdet udfører lidt mere trafikarbejde end kvinder, der udfører 44 %. Den tredje søjle viser fordelingen af involverede i trafikulykker. Det ses af tredje søjle, at mænd udgør 66 % af de involverede i trafikulykker mod kvinders 34 %, dvs. dobbelt så mange mænd som kvinder er involveret i trafikulykker. Denne kønsmæssige fordeling er konstant over tid i de registerdata, der er indsamlet til dette projekt. Hvis Vejdirektoratets ulykkesstatistik for dræbte og tilskadekomne i trafikken i stedet blev brugt, ville konklusionen fortsat være, at mænd gennemgående er involveret i langt flere ulykker end kvinder. 1 N vi vælger at arbejde med det samlede antal personer og ulykker i perioden, skyldes det ønsket om at få et tilstrækkeligt antal observationer til at gennemføre detaljerede statistiske undersøgelser.

14 14 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 100% 80% 60% 40% 20% 0% Befolkning Trafikarbejde Involverede Mand Kvinde Figur 4-1 Kønnenes andele af befolkningen, trafikarbejde og antal involverede i trafikulykker, , pct. Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata og data fra Transportvaneundersøgelsen. Opgøres trafikarbejdet ved det antal kilometer, en person transporterer sig, st mænd for 57 % af trafikarbejdet, mens 66 % af de involverede i trafikulykker er mænd. Mænd er altså overrepræsenteret i statistikken over involverede i trafikulykker. Trafikarbejdet kan opgøres på forskellige måder. Vi har gennemført følsomhedsanalyser af, hvad anvendelse af alternative opgørelsesmetoder vil betyde for konklusionerne, og vi har kommenteret på resultaterne, hvis opgørelsesmetoden har stor betydning. Vi har primært opgjort trafikarbejdet ved rejselængden i kilometer, men det kan også opgøres ved den tid, man opholder sig i trafikken og det antal ture, man foretager. Der er en klar tendens til, at mænd transporterer sig flere kilometer, mens fordelingen er mere ligelig, for så vidt ang den tid, henholdsvis mænd og kvinder opholder sig i trafikken. Kvinder har flere ture end mænd. Tabel 4-1 viser trafikarbejdet pr. dag for mænd og kvinder, opgjort på de tre forskellige måder. For eksempel transporterer en mand i sig gennemsnit 45,07 kilometer pr. dag, mens en kvinde i gennemsnit transporterer sig 34,69 kilometer pr. dag.

15 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 15 Tabel 4-1 Trafikarbejde fordelt på køn, forskellige opgørelsesmetoder, Rejselængde, km pr.dag Rejsetid, minutter pr.dag Antal ture pr.dag Mand/dreng 45,07 57,59 2,88 Kvinde/pige 34,69 54,81 3,01 I alt 39,86 56,20 2,94 Note: Tallene i tabellen er opgjort som gennemsnit af observationer af ture gennemført i perioden Kilde: COWI-beregninger gennemført på data fra Transportvaneundersøgelsen for perioden Vi har i denne rapport valgt at bruge rejselængde i km som indikator for trafikarbejde. Det betyder, at mænd bliver mindre overrepræsenteret i ulykkesstatistikken, end hvis vi havde valgt antal ture som indikator for trafikarbejde. Hvis vi havde valgt antal ture som indikator, ville mænd stå for størstedelen af personerne involveret i ulykker, samtidig med at mænd leverede den mindste del af trafikarbejdet. At mænd er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken, afhænger altså ikke af, hvordan man opgør trafikarbejdet. Mængden af trafikarbejde er ikke den eneste mulige forklaring på forskelle på, hvor meget mænd og kvinder er involveret i trafikulykker. Det er også muligt, at forskelle i turformål og i transportmidler spiller en rolle. Ligeledes kan forhold ved trafikanten, som f.eks. alder, uddannelse og indkomst måske spille en rolle. 4.1 Turformål Der er forskel på formålene med mænds og kvinders ophold i trafikken. Mænd transporterer sig mere end kvinder i forbindelse med erhvervsmæssige formål (f.eks. chaufførkørsel eller kørsel som håndværker eller sælger) og i forbindelse med pendling. Kvinder transporterer sig mere i forbindelse med ærinder end mænd (f.eks. indkøb og afhentning af børn fra skole og institution). Resultaterne er uafhængige af, om trafikarbejdet opgøres som kilometer, tid eller antal ture. Tabel 4-2 viser, hvordan mænds og kvinders trafikarbejde fordeler sig på rejseformål, n trafikarbejdet opgøres ved antal kilometer.

16 16 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER Tabel 4-2 Trafikarbejde, fordelt på rejseformål og køn, Rejselængde, km pr. dag Mand / dreng Kvinde / pige Pendling 13,82 9,20 Erhverv 7,22 1,47 Ærinde 7,58 7,91 Fritid 16,46 16,11 I alt 45,07 34,69 Note: Tallene i tabellen er opgjort som gennemsnit af observationer af ture gennemført i perioden Kilde: COWI-beregninger gennemført på data fra Transportvaneundersøgelsen for perioden Måske er det overraskende, at størstedelen af trafikarbejdet udgøres af fritidstrafik. Årsagen er, at fritidsformål også dækker over transport i forbindelse med ferier og besøg hos venner og familie, hvor den enkelte tur ofte er lang. Resultaterne i tabellen kan afspejle, at f.eks. et weekendbesøg hos familien i en anden landsdel kan generere mere trafikarbejde end en hel uges pendling. Tabellens resultater tyder på, at mænd oftere end kvinder opholder sig i trafikken som professionelle trafikanter, fordi mænd gennemsnitligt transporterer sig 7,22 kilometer om dagen i erhvervsøjemed, mens det tilsvarende tal for kvinder er 1,47 kilometer pr. dag. 4.2 Transportmidler Ved at fokusere på fordelingen af trafikarbejdet på transportmidler kan man se, at størstedelen af persontransporten udføres med bil. Tabel 4-3 viser, at mænd dagligt kører 37,06 kilometer i gennemsnit i bil, mens det tilsvarende tal for kvinder er 26,63 km. Bilen tegner sig for ca. 80 % af trafikarbejdet, opgjort ved antal kilometer. Hvis trafikarbejdet opgøres ved tid eller ture, falder bilens andel, men bilen tegner sig stadig for mere end halvdelen af trafikarbejdet, uanset hvilken af de tre opgørelsesmetoder der anvendes.

17 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 17 Tabel 4-3 Trafikarbejde, fordelt på transportmiddel og køn, Rejselængde, km pr.dag Mand/dreng Kvinde/pige Bil 37,06 26,63 Kollektiv transport 4,31 4,86 Cykel 1,60 1,44 Fodgænger 0,66 0,88 Knallert 0,20 0,04 Motorcykel 0,22 0,06 I alt 45,07 34,69 Note: Tallene i tabellen er opgjort som gennemsnit af observationer af ture gennemført i perioden Kilde: COWI-beregninger gennemført på data fra Transportvaneundersøgelsen for perioden Et andet resultat, der kan ses af tabellen, er, at mænd transporterer sig mere i bil, på cykel, på knallert og på motorcykel, end kvinder gør. Kvinder transporterer sig derimod mere med kollektiv transport og til fods. Samlet set opholder mænd sig mere i trafikken end kvinder gør. Ovennævnte resultater ændrer sig ikke markant, hvis trafikarbejdet opgøres ved tid eller antal ture. Dog ville resultatet være, at kvinder cykler mere, end mænd gør, hvis opgørelsesmetoden var tid eller ture i stedet for kilometer. 4.3 Trafikanter Fokuserer man i stedet på socio-økonomiske forhold ved trafikanterne, ses det, at mænd generelt er hyppigere involveret i trafikulykker, end deres trafikarbejde alene kan forklare. Figur 4-2 nedenfor illustrerer, hvordan mænds andel af ulykker og trafikarbejde er for følgende socio-økonomiske opdelinger: bopæl (by/land), alder, uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelsessituation.

18 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 100% 90% 80% By/land Alder Uddannelse Indkomst Beskæftiget 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mænds andel af trafikarbejde i % Mænds andel af ulykker i % Figur 4-2 Mænds andele af trafikarbejdet og af ulykkerne, pct.

19 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 19 Bopælsopdelingen by/land følger landdistriktsredegørelsen, som definerer by som 36 byområdekommuner, mens de resterende 62 kommuner defineres som landdistrikter. Alders-, uddannelses, og beskæftigelsesgrupperne fremg af figuren. Indkomstdecilerne er dannet ved at rangordne befolkningen efter indkomst. 1. decil er således de 10 % af befolkningen, der har lavest indkomst. 2 Figuren illustrerer, ligesom Figur 4-1, at mænd er overrepræsenteret blandt personer involveret i trafikulykker. For så vidt ang bopælsopdelingen, er der ikke forskel på by og land i forhold til, hvor overrepræsenterede mænd er. For så vidt ang aldersopdelingen, er der næsten kønsmæssig balance blandt børn: for de 6-14-ige er drengenes andel af trafikarbejdet næsten lig deres andel af dem, der er involveret i trafikulykker. Herefter bliver drenge meget overrepræsenteret i aldersgruppen 15-17, hvor 67 % af de involverede i trafikulykker er drenge, mens drengene udfører 47 % af trafikarbejdet. I samme gruppe er 33 % af de trafikulykkes-involverede kvinder, mens de udfører 53 % af trafikarbejdet. Herefter bliver drenge/mænds overrepræsentation gradvist lavere frem mod 75-s alderen, hvor der er næsten balance. Et andet træk, der er værd at bemærke i forhold til alder, trafikarbejde og trafikulykker, er, at sammenhængen mellem trafikulykker og trafikarbejde ændrer sig i takt med stigende alder. For de ige er det aldersgrupperne med mindst trafikarbejde, der er mest involveret i trafikulykker. For de ige er det aldersgrupperne med mest trafikarbejde, der er mest involveret i trafikulykker. Uddannelse ser ud til at have betydning for forholdet mellem trafikarbejde og involvering i trafikulykker. For eksempel udgør mænd 70 % af personerne med grundskole som højest fuldførte uddannelse, der er involveret i trafikulykker, mens 30 % er kvinder. I denne gruppe udfører mænd 56 % af trafikarbejdet og kvinder de resterende 44 %. Til sammenligning udgør mænd 61 % af personerne med lang videregående uddannelse, som er involveret i trafikulykker, og udfører 58 % af trafikarbejdet. De store udsving, der kan ses i mændenes andele af trafikarbejdet og af de involverede i trafikulykker, afspejler, at mænd udgør meget forskellige andele af disse grupper. For eksempel er der mange flere mænd med en faglært uddannelse, end der er kvinder, og der er mange flere kvinder med mellemlang videregående uddannelse, end der er mænd. Oplysningerne i figuren skal fortolkes med det forbehold, at en del af personerne med grundskole eller ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse er unge. Figuren er ikke baseret på oplysninger, der gør 2 Befolkningen er rangordnet efter individuel indkomst (i modsætning til familieindkomst). I transportvaneundersøgelsen opgøres kun bruttoindkomst, mens registerdataene indeholder disponibel indkomst. COWI mener, at det til denne rapports formål er rimeligt at antage, at rangordninger af individuelle indkomster efter bruttoindkomst og disponibel indkomst vil placere de samme personer i samme indkomstdeciler. Det bemærkes, at mange børn og unge vil have en indkomst tæt på nul, fordi de stadig g i folkeskole og ikke arbejder.

20 20 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER det muligt at vurdere betydningen af uddannelse som sag til involvering i trafikulykker. Indkomst ser også ud til at have betydning for forholdet mellem trafikarbejde og involvering i trafikulykker. For at illustrere, hvor mange ulykker personer i forskellige indkomstgrupper er involveret i, har vi opdelt befolkningen i ti lige store grupper (såkaldte deciler). Gruppen med lavest indkomst kaldes for første decil. Gruppen med højest indkomst kaldes for tiende decil. I Figur 4-2 ses det, n indkomsten stiger, dvs. man bevæger sig fra f.eks. første til andet indkomstdecil, er der ikke nogen klar tendens i mændenes andel af dem, der er involveret i trafikulykker. Til gengæld er der en klar tendens til, at jo højere indkomsten er, jo mindre er afstanden mellem mændenes andel af ulykkerne og mændenes andel af trafikarbejdet. Det betyder, at overrepræsentationen af mænd mindskes i takt med, at indkomsterne øges. Der skal dog tages forbehold for, at personer med lave indkomster ofte også er unge og har lav uddannelse. Det er derfor usikkert, om den bedre balance mellem trafik og ulykker for mænd, i takt med stigende indkomster, skyldes indkomst i sig selv, uddannelse eller alder. Et andet træk, der er værd at bemærke, er, at mænds andel af involverede i trafikulykkerne stiger med stigende indkomst efter sjette decil. Det kan skyldes, at andelen af mænd i højindkomstgrupperne er højere end i mellemindkomstgrupperne. For så vidt ang opdelingen i beskæftigede og ikke-beskæftigede, er overrepræsentationen af mænd stor for de ikke-beskæftigede. Det skyldes, at ikkebeskæftigede mænd udfører en meget lavere andel af trafikarbejdet end beskæftigede mænd,og at andelen af trafikulykker samtidig er ens for beskæftigede og ikke-beskæftigede mænd. En alternativ måde at belyse, om der er forskel på mænds og kvinders involvering i trafikulykker, er at sammenligne trafikarbejdet med antal personer involveret i trafikulykker. Vores grundlag for en sådan sammenligning er en opsummering af data fra transportvaneundersøgelsen på en række socio-økonomiske grupper kombineret med en opsummering af ulykkesdata på samme socio-økonomiske grupper. Figur 4-3 viser resultatet af en sådan sammenligning. Punkterne i figuren repræsenterer forskellige socio-økonomiske grupper. For eksempel: mænd bosat i byområder udfører ca. 50 mio. personkm pr. dag i gennemsnit, og ca mænd i denne gruppe er involveret i trafikulykker. Denne gruppe kan ses som en prik ved 50 mio. personkilometer pr. og personer involveret i ulykker. Linjen er en regressionslinje. Den viser, hvor mange ulykkesinvolverede mænd, man ville forvente, der ville være for et givet antal personkilometer. Regressionslinjen er beregnet ud fra en statistisk forklaringsmodel, hvor det er forsøgt at skønne antal ulykkesinvolverede ud fra antal personkm.

21 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 21 Figur 4-3 viser gruppernes ulykker og personkilometer for kvinder. Figurerne omfatter alle typer af personskadeulykker og det samlede antal personkilometer. Ved en sammenligning mellem de to figurer tegner der sig et billede af, at: mænd har en større risiko pr. kilometer for at være involveret i en trafikulykke trafikarbejde forklarer en større del af antallet af ulykkesinvolverede, n der ses på kvinder, end n der ses på mænd Antal personer i gruppen, involveret i uheld y = 142,54x + 329,54 R² = 0,8099 y = 105,46x + 1,3492 R² = 0, Millioner personkm pr. dag for gruppen Mænd Kvinder Linear (Mænd) Linear (Kvinder) Figur 4-3 Sammenhæng mellem trafikarbejde og antal personer involveret i trafikulykker, for henholdsvis mænd og kvinder Note: Hvert punkt angiver antal uheld og trafik arbejde for en af grupperne i figur 4-2 for hhv mænd og kvinder. Linjerne repræsenterer en mindste kvadraters tilpasning af en ret linje til punkterne for et af kønnene. 4.4 Opsummering Den overordnede analyse tyder på, at mænd har en højere tilbøjelighed end kvinder til at være involveret i trafikulykker, idet flere mænd er involveret i trafikulykker pr. præsteret personkilometer. Forskellen mellem mænd og kvinder udjævnes dog i takt med, at personerne bliver ældre, bedre uddannede og har en højere indkomst.

22 22 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 5 Eksempler på kønsmæssige forskelle Der er en række tilfælde, hvor der er forskelle på mænd og kvinders involvering i trafikulykker, herunder både i forhold til socio-økonomiske grupper, typer af infrastruktur og transportmidler. I dette kapitel fokuseres på nogle eksempler, som vi har vurderet som relevante, fordi de udgør væsentlige andele af det samlede antal ulykker. 5.1 Eneulykker En eneulykke er en ulykke, hvor der kun er en part involveret. Disse ulykker udgjorde ca. 20 % af alle færdselsulykker med personskadeulykke i 2013, jf. Vejdirektoratets ulykkesstatistik. Eneulykker er desuden den hyppigste ulykkessituation, så eneulykker er en vigtig kategori af ulykker. Eneulykker kan omfatte forskellige køretøjer som f.eks. bil, cykel og knallert. Af Tabel 5-1 fremg det, hvordan de ulykkesinvolverede er fordelt på ulykkessituation, og det ses, at ca. 15 % er involveret i en eneulykke. Det er mindre end de 20 %, som eneulykkerne udgør af trafikulykkerne med tilskadekomne og dræbte. Det skyldes, at der kun er et transportmiddel involveret i en eneulykke (eventuelt med passagerer), mens de andre ulykkessituationer ofte involverer flere trafikanter og transportmidler.

23 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 23 Tabel 5-1 Ulykkesinvolverede fordelt på køn og ulykkessituation, , pct. Kvinder Mænd I alt Eneulykker (ulykkessituation 0) 3,4% 11,3% 14,7% Fodgængerulykker (ulykkessituation 8) 4,6% 7,2% 11,8% Forhindringsulykker (ulykkessituation 9) 0,3% 0,8% 1,0% Indhentningsulykker (ulykkessituation 1) 4,9% 9,1% 14,0% Mødeulykker (ulykkessituation 2) 3,8% 8,0% 11,8% Parkeringsulykker (ulykkessituation 7) 0,7% 1,7% 2,3% Svingningsulykker mellem krydsende køretøjer (ulykkessituation 6) 4,8% 7,4% 12,3% Svingningsulykker mellem medkørende (ulykkessituation 3) 3,7% 7,1% 10,8% Svingningsulykker mellem modkørende (ulykkessituation 4) 3,4% 6,3% 9,7% Ulykker mellem krydsende køretøjer (ulykkessituation 5) 4,4% 7,2% 11,6% Total 34,0% 66,1% 100,0% Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Tabellen viser, at eneulykker er den ulykkessituation, hvor forskellen mellem mænd og kvinder er størst, og at forskellen er betydelig: mere end 3 gange så mange mænd som kvinder er involveret i eneulykker. Resultaterne i Tabel 5-1 kombineret med data om fordelingen af mænds og kvinders trafikarbejde, jf. Tabel Tabel 4-3 peger på, at flere mænd er involveret i eneulykker, end man ville forvente i lyset af omfanget af deres trafikarbejde. Hvis antallet af mænd involveret i eneulykker svarede til mænds andel af trafikarbejdet, ville mellem 55 % og 60 % af de involverede i eneulykker være mænd. Faktisk er over 66 % (11 % ud af 15 %) af de involverede i eneulykker mænd. I Tabel 5-2 er vist, hvordan de involverede i eneulykker fordeler sig på køn og uddannelse. For eksempel viser tabellen, at 58 % af de personer, der er involveret i en eneulykke, har grundskole som højest fuldførte uddannelse, dvs. de har ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse. Af de 58 % er 45 % mænd og 13 % kvinder. Tabel 5-2 Personer involveret i eneulykker, fordelt på køn og uddannelse, , pct.

24 24 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER Kvinde Mand I alt Manglende uddannelsesoplysninger 0,8% 4,2% 5,0% Grundskole 13,0% 45,0% 58,0% Almengymnasiale uddannelser 1,3% 2,2% 3,4% Erhvervsgymnasiale uddannelser 0,4% 1,1% 1,5% Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 4,9% 20,2% 25,1% Korte videregående uddannelser 0,5% 1,1% 1,6% Mellemlange videregående uddannelser 1,8% 1,6% 3,4% Bachelor 0,1% 0,3% 0,3% Lange videregående uddannelser 0,3% 1,2% 1,5% Forskeruddannelser 0,0% 0,1% 0,1% I alt 23,1% 77,0% 100,0% Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelse (45 % af de involverede i eneulykker) og mænd med erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb som højest fuldførte uddannelse (20 % af de involverede i eneulykker) fylder meget i statistikken over dem, der er involveret i eneulykker. Hvis man sammenholder andelene af ulykkesinvolverede med andelene af trafikarbejdet, kan man se, at mænd med grundskole og erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb som højest fuldførte uddannelse er involveret i en væsentligt større andel af ulykkerne (83 %), end deres andel af trafikarbejdet (51 %) tilsiger. Hvis eneulykker sammenholdes med alle typer trafikulykker, er resultatet, at mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelse udgør ca. 29 % af de involverede i alle ulykker, mens de udgør ca. 45 % af de involverede i eneulykker. For kvinder er der ikke samme forskel mellem eneulykker og alle andre typer ulykker kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse udgør ca. 13 % af de involverede i alle ulykker, hvilket svarer til andelen for eneulykker. Mænd med erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb som højest fuldførte uddannelse udgør ca. samme andel af de involverede i eneulykker, som de udgør af de involverede i alle ulykker. Noget tyder således på, at eneulykker er et særligt problem for mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Et relevant spørgsmål er, hvorvidt den relativt store andel af både kvinder og mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelse, som er involveret i ene-

25 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 25 ulykker, skyldes, at der er tale om unge, uerfarne trafikanter. Tabel 5-3 viser fordelingen af personer involveret i eneulykker på alder og køn. Det fremg f.eks. af tabellen, at 8 % af de involverede var mellem 15 og 17, og at ud af de 8 % udgør mænd 5 %, svarende til lidt over halvdelen. Tabel 5-3 Personer involveret i eneulykker, fordelt på alder og køn, , pct. Kvinde Mand I alt ,8% 1,1% 1,8% ,6% 5,3% 8,0% ,8% 25,6% 32,4% ,3% 15,8% 19,0% ,6% 11,6% 15,2% ,5% 9,6% 12,1% ,8% 4,8% 6,6% ,4% 2,4% 3,9% ,4% 0,6% 1,0% I alt 23,2% 76,8% 100,0% Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Tabellen viser, at alder er en væsentlig del af forklaringen. 42 % af alle involverede i eneulykker er yngre end 25. Til sammenligning udfører personer i aldersgruppen ca. 20 % af trafikarbejdet. At de ulykkesinvolverede ofte er unge, kan forklare ca. halvdelen af den overrepræsentation, der er af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. 3 Der er imidlertid stadig en stor overrepræsentation af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse i ulykkesstatistikken. Langt størstedelen af overrepræsentationen er mænd. Manglende kørekortserfaring er en anden væsentlig forklaring på eneulykker, både som en selvstændig forklaring og i kombination med køn og lav uddannelse. Vi 3 Andelen af overrepræsentationen er beregnet ved først at beregne, hvor mange involverede i trafikulykker, der ville være, hvis antallet skulle være proportionalt med trafikarbejdet. Dernæst er der beregnet en afvigelse mellem det faktiske antal involverede og det antal, der ville være, hvis der var proportionalitet mellem trafikarbejde og ulykker. Endelig er andelen af overrepræsentation beregnet ved at dividere afvigelsen for unge med afvigelsen for personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse.

26 26 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER definerer kørekortserfaring som antallet af mellem ulykkeset og et for første kørekort. Den gennemsnitlige kørekortserfaring for alle, der er involveret i et trafikulykker, er 18,2 for mænd og 17,7 for kvinder. For eneulykkerne er den gennemsnitlige kørekortserfaring derimod 12,8 for mænd og 13,1 for kvinder. Hvis man ser på personer, der er involveret i eneulykker og har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er den gennemsnitlige kørekortserfaring for mænd 8,6, mens den for kvinder er 11,7. Personer involveret i eneulykker er mindre erfarne end dem, der er involveret i andre typer ulykker. Det gælder særligt for mænd, og særligt for mænd uden uddannelse ud over folkeskolen. En anden måde at illustrere, at involverede i eneulykker har mindre kørekortserfaring, er at vise andelen af involverede i eneulykker, der ligger i forskellige intervaller af erfaring. Figur 5-1 viser, hvordan de involverede i trafikulykker fordeler sig i forhold til kørekortserfaring. Figuren viser f.eks., at ca. 20 % af mænd involveret i eneulykker erhvervede kørerkortet samme som deres ulykke, eller et før (1 ). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Alle Eneulykker Eneulykker og grundskole < Figur 5-1 Fordelingen af kørekortserfaring for forskellige grupper af ulykker og socio-økonomiske grupper, Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Størstedelen (68 %) af eneulykkerne sker i bil. For kvinder er bil-andelen endnu højere, 80 %, mens andelen for mænd er 65 %. Det transportmiddel, der har den næsthøjeste andel af eneulykkerne er knallert 30, der st for 11 % af eneulykkerne. For kvinderne er knallert-andelen 5 %, mens andelen for mænd er 12 %. Fordelingen af eneulykkerne på transportmiddel viser lidt overraskende, at for så vidt ang eneulykkerne, er forskellen mellem mændenes andel af trafikarbejdet og mændenes andel af de ulykkesinvolverede størst for cykelulykker og ulykker med bil. Tabel 5-4 viser, hvor stor en andel af henholdsvis de involverede i trafikulykker og trafikarbejdet for forskellige transportmidler, der er mænd og kvinder. For eksempel viser tabellen, at mænd udgør 73 % af dem, der er involveret i trafikulykker

27 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 27 med biler (kvinder udgør 27 %), mens mænd udfører 58 % af trafikarbejdet med bil (kvinder udfører 42 %). Tabel 5-4 Personer involveret i eneulykker og andel trafikarbejde fordelt på køn og transportmiddel, , pct. Andel involverede Andel trafikarbejde (km) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Bil 73 % 27 % 58 % 42 % Cykel 70 % 30 % 53 % 47 % Knallert 90 % 10 % 83 % 17 % Motorcykel 88 % 12 % 80 % 20 % Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata og data fra Transportvaneundersøgelsen. Note: Fodgængerulykker kan ikke være eneulykker i en trafikulykkessammenhæng, fordi det kræves, at mindst et køretøj er involveret. Fordelingen af involverede i knallertulykker er afrundet af hensyn til anonymisering af data. Der er ikke mange eneulykker med bus, derfor er de taget ud. De fleste eneulykker finder sted i landzone, og de fleste af dem, der er involveret i en eneulykker, bor på landet. Tabel 5-5 opdeler alle involverede i eneulykker efter bopæl, jf. definitionen i kapitel 3. Det ses, at 71 % af de involverede, bor på landet. Til sammenligning bor ca. halvdelen af befolkningen på landet. Personer med bopæl på landet er altså overrepræsenteret blandt dem, der er involveret i eneulykker. Tabel 5-5 Bopæl for personer involveret i eneulykker, , pct. Kvinde Mand I alt By 6 % 23 % 29 % Land 17 % 54 % 71 % I alt 23 % 77 % 100 % Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Overhyppigheden af eneulykker i landzone fremg af Tabel % af de involverede forulykker i landzone, 33 % i byzone. Andelen af mandlige ulykkesinvolverede i byzone er 4 gange så stor som andelen af kvinder. Langt de fleste involverede i eneulykker er mænd. Derfor betyder fordelingen af bopæl og zone for kvinder ikke meget for de overordnede gennemsnit. Tabel 5-6 Involverede i eneulykker fordelt på zone, hvori ulykken er sket, , pct.

28 28 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER Kvinde Mand I alt Byzone 6 % 27 % 33 % Landzone 18 % 50 % 67 % I alt 23 % 77 % 100 % Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. En væsentlig andel af dem, der er involveret i eneulykker, er spirituspåvirkede. Tabel 5-7 viser, at 39 % af de involverede personer var involveret i spiritusulykker. Da vi har med antal personer at gøre, kan antallet af involverede godt være større end antallet af spiritusulykker, da der også kan være passagerer i køretøjet. Fordelingen i nedenstående tabel er den samme for både eneuheld om natten og om dagen. Tabel 5-7 Involverede i eneulykker, fordelt efter hvorvidt ulykken er kategoriseret som spiritusulykker, , pct. Ej spiritus Spiritus I alt Kvinde 17,4% 5,5% 22,9% Mand 43,2% 33,9% 77,1% I alt 60,6% 39,4% 100,0% Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Størstedelen (ca. 50 %) af eneulykkerne sker på steder, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t. Den næststørste andel (ca. 28 %) findes på steder, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t. Herefter er andelene nogenlunde ens (ca. 5 %) for 60 km/t, 110 km/t og 130 km/t. Der er stor forskel på andelene af mænd og kvinder ved de forskellige hastighedsgrænser. Ved hastighedsgrænser under 80 km/t er fordelingen ca. 80 % mænd og 20 % kvinder. Ved hastighedsgrænser på 80 km/t eller over er fordelingen ca. 70 % mænd og 30 % kvinder.

29 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinde Mand Figur 5-2 Kønsfordeling af eneulykker ved forskellige hastighedsgrænser Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Vi har gennemført en række yderligere analyser af eneulykker, herunder hvilke vejudformninger der optræder hyppigst, hvilke typer vej der optræder hyppigst, hvorvidt der var vejbelysning på ulykkesstedet, hvorvidt det var mørkt på ulykkestidspunktet, og hvorvidt der var vejarbejde på ulykkesstedet på ulykkestidspunktet. Det vil være for omfattende at vise alle resultaterne, så i det efterfølgende gives kun en beskrivelse af de primære fundne resultater. De fleste eneulykker (85 %) sker i kurver eller på lige vej. Tallet for kvinder (ca. 88 %) er lidt større end for mænd (ca. 83 %). Af de to grupper, lige vej og kurver, er lige vej den mest hyppige vejudformning ved eneulykker, da 58 % af eneulykkerne sker på lige vej. De fleste eneulykker (62 %) sker på den vejtype, der hedder '2 spor i øvrigt. Denne vejtype dækker over landeveje og veje i byer. Den næsthyppigste vejtype for eneulykker hedder '1 spor i øvrigt' og dækker typisk over små veje på landet. Denne vejtype findes ved ca. 11 % af eneulykkerne. Den tredjemest hyppige vejtype er 4-sporede motorveje, hvor ca. 8 % af eneulykkerne finder sted. Fordelingen af eneulykker på vejtyper er stort set ens for mænd og kvinder. De fleste eneulykker (53 %) sker ved dagslys. For kvinder er andelen større (59 %), mens andelen for mænd er lavere (51 %). 43 % af eneulykkerne sker i mørke. For kvinder er andelen lavere (37 %), mens andelen for mænd er højere (45 %). For både mænd og kvinder falder andelen af eneulykker om natten i takt med, at man bliver ældre. For eksempel er andelen af eneulykker, der sker i mørke, 52 % for mænd i aldersgruppen 18-24, mens den er 27 % for mænd i aldersgruppen For mænd falder andelen af eneulykker i mørke, hver gang man bevæger sig til en højere aldersgruppe. For kvinder er udviklingen mere ujævn; andelen af eneulykker i mørke falder indtil 35-s-alderen, hvor den begynder at stige indtil 45- s-alderen. Så falder den indtil 55-s-alderen, hvorefter den stiger frem mod 65- s-alderen.

30 30 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER De fleste eneulykker (65 %) sker på steder, hvor der ikke er gadebelysning, dvs. oftest i landzone, hvor der ikke er lys langs vejene. Her er der stor forskel på kvinder og mænd, idet 75 % af eneulykkerne for kvinder sker på steder uden gadebelysning, mens det tilsvarende tal for mændene er 62 %. På steder, hvor gadebelysningen er tændt, sker 16 % af eneulykkerne. Også her er der væsentlig forskel på kvinder og mænd, idet 9 % af kvindernes eneulykker sker på steder med tændt gadebelysning, mens det er 18 % for mændenes vedkommende. På steder, hvor gadebelysningen ikke er tændt, sker ca. 18 % af eneulykkerne. Her er der ikke væsentlig forskel på andelene for mænd og kvinder. Næsten alle eneulykker sker på steder, hvor der ikke er vejarbejde, og der er ikke forskel på andelen af kvinders og mænds eneulykker i denne henseende. Størstedelen af eneulykker sker i situationer uden nedbør. Den næsthyppigste vejrtype ved eneulykker er regn. Der er ikke forskel på fordelingerne af mænds og kvinders eneulykker på vejrtype. 5.2 Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse udgør 29 % af de ige, som vi analyserer. Det skyldes delvis, at mange unge ikke har gennemført deres ungdomsuddannelse på det tidspunkt, hvor vi har data om dem. Disse personer udfører 21 % af trafikarbejdet og udgør 42 % af dem, der er involveret i trafikulykker. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Befolkning Trafikarbejde Involverede Grundskole Resten af befolkningen Figur 5-3 Andele af befolkning, trafikarbejde og involverede i trafikulykker, , pct. Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata og data fra Transportvaneundersøgelsen. Personer uden uddannelse ud over folkeskolen fylder således meget i ulykkesstatistikken med personskader. Hvis man underopdeler resultaterne i Figur 5-3 på mænd og kvinder, bliver resultatet, at der er en overrepræsentation af kvinder med

31 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER 31 grundskole som højest fuldførte uddannelse i ulykkesstatistikken og en betydelig overrepræsentation af mænd. Kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse udgør 15 % af befolkningen, 9 % af trafikarbejdet og 13 % af de involverede i trafikulykker. Mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelse udgør 14 % af befolkningen, 12 % af trafikarbejdet og 29 % af de involverede i trafikulykker. Den største gruppe af involverede i trafikulykker af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er dem i alderen 18-24, der udgør 31 % af gruppen. Tabel 5-8 viser dette, og at mænd udgør 70 % af gruppen af involverede i trafikulykker, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Kvinder udgør 30 %. Tabellen viser også, at selv om en del af de involverede er indeholdt i gruppen af personer med grundskole som højest fuldført uddannelse, fordi de er så unge, at de ikke har kunnet nå at uddanne sig videre, så udgør aldersgrupperne over 25 alligevel over halvdelen. Tabel 5-8 Aldersfordeling for involverede i trafikulykker, som har grundskole som højest fuldført uddannelse, , pct. Kvinde Mand I alt % 0 % 0,0% % 9 % 13% % 23 % 32% % 11 % 14% % 8 % 12% % 8 % 11% % 5 % 8% % 4 % 7% % 2 % 3% I alt 29 % 70 % 100 % Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Note: tallene summerer ikke altid til 'I alt' pga. afrunding. Personerne med grundskole som højest fuldført uddannelse, der er involveret i trafikulykker, har gennemsnitligt noget mere kørekortserfaring end den gruppe, der er involveret i eneulykker, som blev beskrevet i forrige afsnit. Kvinderne har gennemsnitligt 15,2 s kørekortserfaring, og mænd har gennemsnitligt 14,3. Erfaringen er også lidt mere jævnt fordelt, end det var tilfældet for eneulykkerne. For

32 32 KØNSMAINSTREAMING - TRAFIKULYKKER personer med grundskole er det kun ca. 10 %, der har mindre end et s kørekortserfaring, mens det for eneulykkerne var ca. 25 %. Den mest almindelige ulykkessituation for personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er eneulykker, der udgør ca. 20 % af de ulykkesinvolverede. Der er en væsentlig forskel på mænd og kvinder, idet andelen for mændene er 22 %, mens den for kvinderne er 15 %. Den næsthyppigste type ulykker for gruppen er ulykker, hvor køretøjerne har kørt i samme retning, der udgør 13 % af de involverede. Denne andel er ens for mænd og kvinder. En tredje stor gruppe ulykke er ulykker i forbindelse med krydsende køretøjer. Den omfatter to undergrupper: svingningsulykker og ulykker i øvrigt. Gruppen udgør samlet 22 % af de involverede. For mænd er andelen 21 %, mens den for kvinder er 26 %. Bil er det mest hyppige transportmiddel for personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, der er involveret i et trafikulykke. 55 % af de involverede kørte bil ved ulykken. For kvinder er andelen 61 %, mens den for mænd er 53 %. Det næsthyppigste transportmiddel er knallert, som 16 % af de involverede kørte på ved ulykken. For mænd er andelen 19 %, og for kvinder er andelen 10 %. I lyset af at knallert udgør godt 1 % af trafikarbejdet for mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelse og under 1 % for tilsvarende kvinder, må det siges, at knallertulykker fylder meget for personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Tabel 5-9 viser, hvordan mænd og kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse fordeler sig i forhold til ulykkesinvolverede og trafikarbejde. For eksempel udgør bil 76 % af trafikarbejdet for mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Trafikarbejdet er opgjort ved antal kilometer, der er den gængse opgørelsesmetode for trafikarbejde. Der opnås et andet resultat, end hvis trafikarbejdet blev opgjort ved ture. I begge tilfælde fylder knallerter dog stadig disproportionalt meget. Der er bedre balance for mænd mellem ulykkesinvolverede og trafikarbejde for cykler og fodgængere, der ligesom knallerter benyttes til kortere ture. Det er værd at bemærke, at der er en ubalance mellem andelen af ulykkerne og andelen af trafikarbejde for kvinder med grundskole som højeste gennemførte uddannelse. F.eks. er 10 % af kvinderne involveret i fodgængerulykker, selv om trafikarbejdet til fods kun udgør 3 % for kvinderne. Mænd er involveret i 4 % i fodgængerulykkerne, og trafikarbejdet udgør 2 %. Tabel 5-9 Fordeling af involverede og trafikarbejde på køretøjer, personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, , pct.