10 år efter ophør med anvendelse af antibiotiske
|
|
- Victoria Kjærgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 vækstfremmere år efter ophør med anvendelse af antibiotiske vækstfremmere Udfasning af antibiotiske vækstfremmere i husdyrproduktionen har reduceret antibiotikaforbruget med over % uden væsentlige konsekvenser til følge - hverken for fjerkræ- eller svinebranchen Frank M. Aarestrup Vibeke Frøkjær Jensen Hanne Dorthe Emborg Håkan Vigre Erik Jacobsen Henrik C. Wegener 6 Professor, dyrlæge, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker, dyrlæge, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker, dyrlæge, DTU Fødevareinstituttet Lektor, dyrlæge, DTU Fødevareinstituttet Farmaceut, DTU Fødevareinstituttet 6 Institutdirektør, bromatolog, DTU Fødevareinstituttet Antibiotika er værdifulde lægemidler i forbindelse med behandling af bakterielle infektioner hos mennesker og dyr. Allerede kort tid efter, de første antibiotika blev brugt til behandling af mennesker, blev det dog klart, at bakterierne hurtigt svarede tilbage ved at udvikle resistens - og generelt ser vi, at jo mere antibiotika, der anvendes, desto mere resistens ser vi (). Kort tid efter at antibiotika blev introduceret til behandling af sygdomme, begyndte man også at tilsætte dem til dyrefoder for at fremme væksten. Siden midten af forrige århundrede har antibiotika i foderet været en integreret del af moderne husdyrproduktion. I 96 erne ledte betænkeligheder over spredning af specielt tetracyklinresistente bakterier fra dyr til mennesker () til et forbud mod anvendelse af antibiotika som vækstfremmere, hvis de også var vigtige til behandling af infektioner hos mennesker eller dyr. Dette forbud gjaldt de enkelte stoffer og ikke anti- biotikaklasser. Denne begrænsede forudseenhed var medvirkende til, at andre antibiotika senere kunne godkendes som vækstfremmere, trods risiko for selektion af resistens overfor andre antibiotika, der er vigtige til behandling af mennesker og dyr (). I 99 blev der fundet glycopeptidresistente enterokokker i danske fjerkræ og svin (). Det medførte fornyet bevågenhed og et dansk forbud mod anvendelse af vækstfremmeren avoparcin; et forbud der blev gældende for alle EU lande fra. Fra forbød først Danmark og senere på året resten af EU yderligere et antal vækstfremmere, og i blev det endeligt besluttet at udfase al anvendelse af antibiotiske vækstfremmere fra 6 i alle EU lande. I Danmark valgte fjerkræbranchen frivilligt at ophøre med brugen allerede fra april og svinebranchen at ophøre brugen af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin fra april og til alle svin fra januar. Siden disse danske interventioner har der været en del debat om såvel konsekvenser for produktiviteten som betydningen for det terapeutiske forbrug i svinebranchen. I denne artikel opsummerer vi erfaringerne med ophør for anvendelse af vækstfremmere i Danmark i forbindelse med -året for det danske ophør. Artiklen er i høj grad baseret på en nyligt publiceret artikel (). Effekterne af intervention Antibiotikaforbrug til fjerkræ Der findes ikke data eller estimater over forbrug af antibiotika til behandling af sygdomme hos fjerkræ før. Som angivet i figur var anvendelsen som vækstfremmere næsten oppe på tons, men det terapeutiske forbrug siden har været under kg årligt. I den samme periode har produktionen været på et stabilt niveau. Selv hvis den terapeutiske anvendelse måtte have været mindre i de år, hvor de samtidigt blev anvendt som vækstfremmere, er 8 Dansk Veterinærtidsskrift 9. september Nummer 8 Årgang 9
2 der tale om en næsten 9 % reduktion i det totale forbrug til fjerkræ. Til fjerkræ anvendes endvidere coccidiostatika. Både før og efter vækstfremmerforbuddet var ionofore de mest anvendte coccidiostatika, og disse har også bakteriostatisk effekt. Imidlertid skete der ikke en stigning i brugen af coccidiostatika fra før til efter vækstfremmerforbuddet (6). Antibiotikaforbrug til svin I figur er forbruget af antibiotika til svin angivet fra 99 til 8 justeret for antal producerede svin. Umiddelbart efter restriktionerne på det direkte salg af magistrelle lægemidler i maj 99 faldt forbruget af terapeutisk antibiotika drastisk. Forbuddene mod anvendelse af avoparcin (maj 99) og virginiamycin (januar ), samt udfasningen af alle vækstfremmere til slagtesvin fra april havde ingen betydning for anvendelse af antibiotika til terapi på nationalt niveau. Udbruddet af PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome) i, der involverede flere end. besætninger, kan heller ikke aflæses i det totale forbrug af terapeutiske antibiotika. Efter det totale ophør til alle svin fra januar var der en stigning i anvendelsen af antibiotika til terapi i og. Denne stigning stabiliserede sig tilsyneladende i. En del af stigningen kan formentligt forklares med en samtidig spredning af sygdom forårsaget af Lawsonia intracellularis, men en hel del af stigningen må også formodes at være relateret til vækstfremmerophøret. I årene - spredte PMWS (Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome) sig i danske svinebesætninger. Dette resulterede i en national stigning i antibiotikaforbruget til smågrise på %, mens effekten på forbruget til slagtesvin er mere usikkert (7). I gennem de sidste fem år er anvendelsen af terapeutiske antibiotika til svin fortsat med at stige. Det er ikke umiddelbart muligt at påvise en specifik årsag, men det er højst usandsynligt, at den mg antibiotika per kg produceret svin Kg anvendt antibiotika 7 Ingen profit Avoparcin forbudt PRRS spredes Virginiamycin forbudt Ophør hos slagtesvin Ophør hos fravænningsgrise Terapi Figur. Forbrug af antibiotika som vækstfremmer (grå søjler) og terapi (skraverede søjler) fra 99 til 8 i den danske svineproduktion, justeret for produktionsstørrelsen. Interventioner og sygdomsudbrud i perioden 99-8 er indikeret. 6 Vækstfremmer Terapi Produktion Figur. Forbrug af antibiotika som vækstfremmer (sorte søjler) og terapi (grå søjler data kun tilgængelige fra ) fra 99 til 8 i den danske fjerkræproduktion samt den totale produktion. fortsatte stigning kan relateres tilbage til ophøret med anvendelse af vækstfremmere for næsten år siden. Ikke desto mindre er det totale antibiotikaforbrug til svin faldet fra over mg/ kg produceret kød i 99 til cirka mg/kg i 8. Det antibiotikum, der primært blev anvendt som vækstfrem- Law sonia spredes Vækstfremmer 7 8 > PMWS spredes produktion i mill. kg Dansk Veterinærtidsskrift 9. september Nummer 8 Årgang 9 9
3 vækstfremmere Foto: Impact - Foto & Grafisk mer, var tylosin og specifikt herfor er anvendelsen faldet fra cirka 6 tons til terapi og som vækstfremmer i til under tons til terapi i 8. Tylosin tilhører gruppen af makrolider, der betragtes som kritisk vigtigt til human behandling (8) Forekomst af resistens I Danmark er der påvist en stor effekt af den ophørte anvendelse af vækstfremmere på forekomst af resistens hos adskillige bakterietyper hos produktionsdyr (9,, ). I Danmark blev forbuddene i 99 og indført for at reducere et påvist reservoir af resistente bakterier i produktionsdyr og fødevarer. Desværre blev der ikke samtidigt iværksat en systematisk overvågning af, hvilken effekt disse forbud havde for forekomsten af resistente bakterier hos mennesker. Undersøgelser fra andre europæiske lande viste dog, at avoparcin forbuddet i reducerede forekomsten af glycopeptidresistente enterokokker hos mennesker (, ). Effekter på produktivitet Fjerkræ Et stort antal dyreeksperimentelle studier har vist en positiv effekt af tilsætning af vækstfremmere på produktivitet. Der er dog kun et begrænset antal studier, hvor effekterne er studeret under almindelige produktionsforhold. I Danmark undersøgte vi effekterne af ophøret baseret på data fra ½ år før ophøret til år efter (). Den gang kunne der ikke påvises nogen signifikant effekt af ophøret på antal dyr produceret pr. kvadratmeter eller dødelighed. Der blev også observeret, at der skulle mere foder til at opnå et kilo tilvækst. De ekstra foderomkostninger svarede cirka til udgifterne til tilsætning af vækstfremmer til foderet. Et amerikansk studium har vist lignende resultater (). I figur er der angivet data over produktiviteten hos fjerkræ opdateret med fire år efter ophøret. Som det ses af disse data var mængden af foder til produktion af et kilo fjerkræ cirka tilbage på det oprindelige niveau fire år efter. Interessant er også de opdaterede data over produktion pr. kvadratmeter og dødelighed. Opgørelserne viser, at dødeligheden steg indtil ophøret og faldt derefter, mens produktionen pr. kvadratmeter faktisk stagnerede indtil, men steg efter ophøret. Den nedsatte dødelighed i forbindelse med ophøret kan være vanskelig at forstå, men kan muligvis være relateret til mere fokus på bedre management og sundhed efter ophøret. Svin I Danmark har svinebranchen siden 99 opgjort forskellige produktivitetsdata gennem P-rapporterne ( lf.dk/publikationer.aspx). I et nyligt publiceret studie () har vi inkluderet alle tilgængelige data fra 99 til 8 og analyseret for effekter af vækstfremmerophøret på dødelighed, daglig tilvækst, FE/kg tilvækst, grise pr. årsso og total produktion. Produktionen af grise er steget fra 8, millioner i 99 til 7, millioner i 8. Antal grise pr. årsso er steget i hele perioden, men Dansk Veterinærtidsskrift 9. september Nummer 8 Årgang 9
4 signifikant mere efter ophøret for anvendelse af vækstfremmere. 8 Hos slagtesvin er der observeret et fald i antal foderenheder pr. kilo tilvækst og en stigning i dødeligheden (til 7) og daglig tilvækst, men uden at der kan observeres nogen effekt af vækstfremmerophøret. Derimod sås et signifikant fald i den daglige tilvækst hos fravænningsgrise indtil lige efter ophøret og en signifikant stigning herefter. Dødeligheden hos fravænningsgrise Kg fjerkræ produceret per kvadratmeter 6 8 steg fra 99 til, og der kunne ikke påvises nogen signifikant påvirkning af ophøret. Kort tid efter vækstfremmer- 6 Nov9 Feb96 May96 Aug96 Nov96 Feb97 May97 Aug97 Nov97 Feb98 May98 Aug98 Nov98 Feb99 May99 Tid Aug99 Nov99 Feb May Aug Nov Feb May Aug Nov Feb May ophøret i opgjorde branchen det produktionsmæssige tab til cirka -7 8 kr. pr. svin produceret. Det var baseret på en værdisætning af en øget døde- 7 lighed og nedsat tilvækst hos fravæn- 6 ningsgrise baseret på data fra to år før til to år efter ophøret (6). Ved at inddrage data for hele perioden 99 til 8 var det ikke muligt for os at verificere disse estimater. Procent døde fjerkræ Diskussion og konklusion Fra 99 til 8 har vi observeret en betydelig reduktion i forbruget af antibiotika til både svin og fjerkræ i Dan- Nov9 Feb96 May96 Aug96 Nov96 Feb97 May97 Aug97 Nov97 Feb98 May98 Aug98 Nov98 Feb99 May99 Tid Aug99 Nov99 Feb May Aug Nov Feb May Aug Nov Feb May mark. Hos svin er det totale forbrug, justeret for produktionsstigningen, reduceret med cirka %, mens der formentlig er tale om en næsten 9 % reduktion til fjerkræ. Hos svin var der umiddelbart efter den ophørte anvendelse af vækstfremmere til fravænningsgrise en kompensatorisk stigning i det terapeutiske forbrug. Der er dog de senere år observeret en konstant stigning i forbruget til svin, som ikke umiddel- Foder udnyttelse (kg/kg),,9,9,8,8,7,7,6,6 bart kan forklares med spredning af nye sygdomme eller ophør med vækstfremmere. Den ophørte anvendelse af antibio-,, Nov9 Feb96 May96 Aug96 Nov96 Feb97 May97 Aug97 Nov97 Feb98 May98 Aug98 Nov98 Feb99 May99 Tid Aug99 Nov99 Feb May Aug Nov Feb May Aug Nov Feb May tiske vækstfremmere har haft stor effekt på faldende forekomst af resistens over for netop de stoffer, der er fjernet fra produktionen. De senere år er der dog observeret en stigning i forbruget, som ikke umiddelbart kan relateres til nye sygdomme. Hos fjerkræ har ophøret ikke haft næv- Figur. Produktivitet i den danske kyllingebranche ½ år før og år efter ophør med anvendelse af vækstfremmere; Gennemsnitlig produktion af kyllinger pr. m² (A), Gennemsnitlig dødelighed (B) og kilogram foder til produktion af et kilogram kylling (C). De røde linjer er regressionslinjer for data før og efter ophør, hvilket viser de linjere udviklinger i over tid for og efter ophør. > Dansk Veterinærtidsskrift 9. september Nummer 8 Årgang 9
5 vækstfremmere neværdige produktionsmæssige konsekvenser, og data kan ligeså vel udlægges som medførende en produktionsstigning. Hos svin har de produktionsmæssige effekter gennem årerne været genstand for en del debat. De tilgængelige data tyder på, at langtidseffekterne har været mere positive end oprindeligt antaget, med ingen eller begrænset negativ effekt på produktion og dødelighed, samt muligvis en positiv effekt på den daglige tilvækst. Selv om de danske produktivitetsdata ikke viser nogen gavnlig effekt af at bruge vækstfremmere, kan det ikke udelukkes, at der var en produktionsmæssig effekt dengang disse stoffer oprindeligt blev introduceret. Siden dengang har den moderne husdyrproduktion optimeret både fodrings- og staldforholdene, ligesom der har været en betydelig avlsfremgang. Samlet set tyder de tilgængelige overvågningsdata på, at det har været muligt at reducere forbruget af antibiotika med over % med stor positiv effekt i form af faldende resistens til følge, uden, at det har haft væsentlige produktionsmæssige konsekvenser til følge, hverken for fjerkræ- eller svinebranchen. Referencer. Aarestrup FM. Occurrence, selection and spread of resistance to antimicrobial agents used for growth promotion for food animals in Denmark. APMIS Suppl. ;:-8.. Swann MM. Joint committee on the use of antibiotics in animal husbandry and veterinary medicine. H.M.S.O., London, Wegener HC, Aarestrup FM, Jensen LB, Hammerum AM, Bager F. Use of antimicrobial growth promoters in food animals and Enterococcus faecium resistance to therapeutic antimicrobial drugs in Europe. Emerg Infect Dis ;:9.. Aarestrup FM, Ahrens P, Madsen M, Pallesen LV, Poulsen RL, Westh H. Glycopeptide susceptibility among Danish Enterococcus faecium and Enterococcus faecalis isolates of animal and human origin and PCR identification of genes within the VanA cluster. Antimicrob Agents Chemother. ;:98-.. Aarestrup FM, Jensen VF, Emborg HD, Jacobsen E, Wegener HC.Changes in the use of antimicrobials and the effects on productivity of swine farms in Denmark. Am J Vet Res ;7: DANMAP. Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark. ISSN Vigre H, Dohoo IR, Stryhn H, Jensen VF. Use of register data to assess the association between use of antimicrobials and outbreak of Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) in Danish pig herds. Prev Vet Med. ;9: Collignon P, Powers JH, Chiller TM, Aidara-Kane A, Aarestrup FM. World Health Organization ranking of antimicrobials according to their importance in human medicine: A critical step for developing risk management strategies for the use of antimicrobials in food production animals. Clin Infect Dis. 9;9:-. 9. Aarestrup FM, Seyfarth AM, Emborg HD, Pedersen K, Hendriksen RS, Bager F. Effect of abolishment of the use of antimicrobial agents for growth promotion on occurrence of antimicrobial resistance in fecal enterococci from food animals in Denmark. Antimicrob Agents Chemother. Jul;(7):-9.. Aarestrup FM, Jensen LB. Trends in antimicrobial susceptibility in relation to antimicrobial usage and presence of resistance genes in Staphylococcus hyicus isolated from exudative epidermitis in pigs. Vet Microbiol. ;89:8-9.. Emborg HD, Andersen JS, Seyfarth AM, Wegener HC. Relations between the consumption of antimicrobial growth promoters and the occurrence of resistance among Enterococcus faecium isolated from broilers. Epidemiol Infect. ;:9-.. van den Bogaard AE, Bruinsma N, Stobberingh EE. The effect of banning avoparcin on VRE carriage in The Netherlands. J Antimicrob Chemother. ;6:6-8.. Klare I, Badstübner D, Konstabel C, Böhme G, Claus H, Witte W. Decreased incidence of VanA-type vancomycin-resistant enterococci isolated from poultry meat and from fecal samples of humans in the community after discontinuation of avoparcin usage in animal husbandry. Microb Drug Resist. ;:-.. Emborg H, Ersbøll AK, Heuer OE, Wegener HC. The effect of discontinuing the use of antimicrobial growth promoters on the productivity in the Danish broiler production. Prev Vet Med. ;:-7.. Graham JP, Boland JJ, Silbergeld E. Growth promoting antibiotics in food animal production: an economic analysis. Public Health Rep. 7;: Callesen J. Effects of termination of AGP-use on pig welfare and productivity. In: Working papers from the international invitational symposium Beyond Antimicrobial Growth Promoters in Food Animal Production. Foulum, Denmark, 6-7 November. World Health Organization, Collaborating Centre for Antimicrobial Resistance in Foodborne Pathogens. Dansk Veterinærtidsskrift 9. september Nummer 8 Årgang 9
6 Produktion (millioner svin) A Ophør Fravænningsgrise 9 7 Grise/so/år 8 6 B Ophør fravænningsgrise Daglig tilvækst (g) Dødelighed (%) Daglig tilvækst (g) C Ophør Slagtesvin Døde eller kasserede grise eller FE/kg tilvæks Figur. Produktionsdata for den danske svineproduktion baseret på data fra Danmarks Statistik ( og Videncenter for Svineproduktion (vsp.lf.dk/publikationer.aspx); A: total produktion (grå søjler) og grise pr. års so (sort linje), B: dødelighed (sort linje) og daglig tilvækst (grå linje) hos fravænningsgrise og C: daglig tilvækst (hvide firkanter), dødelighed (grå linje) og foderenheder pr. kilogram tilvækst (sort linje) hos slagtesvin (C). Dansk Veterinærtidsskrift 9. september Nummer 8 Årgang 9
Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP
Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker Anette M. Hammerum, Statens Serum Institut Formålet
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereSygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker Frank M. Aarestrup Hvorfor bruger vi antibiotika
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
DANMAP monitorering af antibiotikaforbrug og resistens - Og hvorfor det er så vigtigt at få infektionshygiejnen med Veterinary & food populations Design, adjustment & optimisation Laboratory analysis Data
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker
Læs mereUDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018
UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med
Læs mereVETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER
VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER NOTAT NR. 1711 INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: NANA DUPONT, METTE FERTNER, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, HELLE STEGE UDGIVET: 3. MAJ 2017 Dyregruppe:
Læs mereAnvendelse af antibiotika til dyr
MEDICIN Anvendelse af antibiotika til dyr bruger danske dyrlæger for meget eller for lidt? [ Frank M. Aarestrup 1 og Henrik C. Wegener 2 ] 1 Forskningsprofessor, dyrlæge 2 Institutleder, bromatolog Der
Læs mereResistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er
Læs mereANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion
ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Fredericia D. 22. Aug. 2018 STRATEGI HOVEDBUDSKAB Landbrug og Fødevarer Svineproduktion Den bedste fremtidssikring er at være i førerposition.
Læs mereResistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereOne Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor
One Health - Danske erfaringer og udfordringer Jens Peter Nielsen Professor Befolkningstilvækst Rejser Klimaændringer Fødevare import Migration Infektionssygdomme hos dyr og mennesker Zoonoser overføres
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereMRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord
MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord Fagdyrlæge i svinesygdomme og management Anders Holm Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk : 10 svinedyrlæger 4 svinedyrlæger- ca
Læs mereNy model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin
Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i
Læs mereAntibiotika til dyr i Danmark
Antibiotika til dyr i Danmark Tendenser i forbruget og betydning i resistensproblematikken [ Vibeke Frøkjær Jensen 1 og Ole E. Heuer 1 ] 1 Begge dyrlæger og projektforsker, Afd. for Epidemiologi og Risikovurdering,
Læs mereProbiotika. Poul Bækbo. - fravænning af en sund gris? Chefkonsulent, dyrlæge. Fodringsseminar
Probiotika - fravænning af en sund gris? Poul Bækbo Chefkonsulent, dyrlæge Fodringsseminar 10.04.19 Hvem er Poul Bækbo? 2.. Dyrlæge i 1982 ph.d. 1989 Dipl. ECPHM 2009 Specialdyrlæge 2018 To år i almen
Læs mereKobber og zink i dansk svinefoder Rapport om niveauet af kobber og zink i dansk svinefoder, produceret hos landbrug og foderstofvirksomheder ved
Kobber og zink i dansk svinefoder Rapport om niveauet af kobber og zink i dansk svinefoder, produceret hos landbrug og foderstofvirksomheder ved offentlig kontrol i 2007-2011 December 2012 Kolofon Denne
Læs mereUnødig brug af antibiotika truer
Unødig brug af antibiotika truer menneskers sundhed Bakterier har millioner af menneskeliv på samvittigheden. Det stærkeste våben mod bakterier er antibiotika, men forkert brug af netop antibiotika betyder,
Læs mereRapportering af danske svins
FOTO LINE ØRNES SØNDERGAARD/POLFOTO Rapportering af danske svins antibiotikaforbrug - hvor stor betydning har beregningsmetoden? N. DUPONT 1, PH.D. STUDERENDE, DVM M. FERTNER 2, PH.D. STUDERENDE, DVM K.
Læs mereAntibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?
Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende
Læs mereINGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF
INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF ERFARING NR. 1701 Patogen coli (F4/F18) blev fundet ved PCR i 17 ud af 17 undersøgte besætninger med fravænningsdiarré. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES, DEN RULLENDE
Læs mere) udgør forbruget til indikationen gastrointestinale
Smågrisediarre Kliniske, patologiske og mikrobiologiske forhold ved klinisk smågrisediarre Ken steen pedersen AdjunKt i svinesygdomme specialdyrlæge, ph.d., diplomat ecphm institut for produktionsdyr og
Læs mereAntibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?
Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development
Læs mereOptimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.
Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere
Læs mereantibiotikaforbruget
Seneste udvikling i antibiotikaforbruget til dyr i Danmark Det samlede veterinære antibiotikaforbrug steg 1,2 % fra 114,1 tons i 25 til 116,2 tons i 26 som følge af et øget forbrug især i akvakultur, men
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 10. september 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereVACCINATION MOD ALMINDELIGT FOREKOMMENDE SYGDOMME OG BETYDNINGEN FOR ANTIBIOTIKAFORBRUGET
VACCINATION MOD ALMINDELIGT FOREKOMMENDE SYGDOMME OG BETYDNINGEN FOR ANTIBIOTIKAFORBRUGET NOTAT NR. 1901 Antibiotika-forbruget blandt besætninger, der opstartede vaccination, var højere inden opstart,
Læs merePCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim
PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereNYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016
NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 16. juni 2017 Stillet af: Niels Høiby Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017
Center for sundhed Enhed for kvalitet og patientsikkerhed POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Journal nr.: 17018202 Dato: 10. juli 2017 nr.: 125-17 Dato: 16. juni 2017 Stillet af:
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereMISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE
MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereOne Health Hvad sker der internationalt?
One Health Hvad sker der internationalt? Nordisk Råd Konference 17.05.2011 Jørgen Schlundt Vicedirektør Filosofien Int. Organisationer 2008 Politisk og teknisk Definering 25-26 October 2008 Sharm el-sheikh,
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereFødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold
Læs mereResistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?
Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
Diagnostiske muligheder: SSI perspektiv Anette M. Hammerum, Seniorforsker Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe Statens Serum Institut eller Brug af
Læs mereResistente stafylokokker blandt kvægfolk
KvægInfo nr.: 1750 Dato: 26-06-2007 Forfatter: Luca Guardabassi, Arshnee Moodley, Søren Saxmose Nielsen Arshnee Moodley 1, Søren Saxmose Nielsen 2, Luca Guardabassi 1 1 Institut for Veterinær Patobiologi,
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereDiarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
Læs mereBRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech
BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereNye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs merePRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT
PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist
Læs mereResistente bakterier
Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereLA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Læs mereRekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste
Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereforbrug af antibiotika til svin
ANtIbIotIkA forbrug af antibiotika til svin forbruget af antibiotika til svin er steget. Men til hvad og hvorfor? og i hvor høj grad skyldes det, at produktionen af svin er steget? Dette ses der på i denne
Læs mereBETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 982 Der blev ikke fundet væsentlige forskelle i antibiotikaforbrug, udgifter til dyrlæge og medicin samt slagteribemærkninger, når PRRS-positive
Læs mere23. Netværksanalyser af regionale udbrud et redskab til infektionskontrol
Camilla Holten Møller MD, Ph.d. studerende Af ho ld t Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse Central Enhed for Infektionshygiejne - CEI Statens Serum Institut d. aj 20 19 m 23. Netværksanalyser
Læs mereRapportering af danske svins antibiotikaforbrug Dupont, Nana Hee; Fertner, Mette Ely; Pedersen, K.; Toft, Nils; Stege, Helle
university of copenhagen Rapportering af danske svins antibiotikaforbrug Dupont, Nana Hee; Fertner, Mette Ely; Pedersen, K.; Toft, Nils; Stege, Helle Published in: Dansk Veterinaertidsskrift Publication
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE
VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for
Læs mereFærre døde og behandlede grise
Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af
Læs mereUdviklingen i forbrug, omsætning og priser for receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr fra 1. juni 2005 til 30.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 225 Offentligt 14-03-2012 Til: Kontorchef Nina Moss, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fra Pia Christiansen, Statens Serum Institut,
Læs mereEffekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet
Læs mereVelkommen til fodringsseminar 2013. Nicolaj Nørgaard
Velkommen til fodringsseminar 2013 Nicolaj Nørgaard Ny prognose nedsat med 50 øre Prognose over noteringen (ekskl. restbet.) Udarbejdet ultimo november 2012 Kr./kg 2012 2013 2014 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt.
Læs mereMARKEDSNYT For svinekød
MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 29. august 2011 Uge 35 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion LVK kundemøde, Agerskov d. 6. november 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases?.. Europæisk beslutning tilbagetrækker
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereSOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE
SOKKE-PRØVER GIVER NYTTIG VIDEN OM DIARRE HOS SMÅGRISE ERFARING NR. 1406 Sokke-prøver til undersøgelse af diarre hos smågrise medførte ændringer i antibiotikabehandling og forebyggende tiltag. De bidrager
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DAGSORDEN Forbrug og problemer Status på zink
Læs mereVANDFORBRUG HOS SMÅGRISE
VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,
Læs mereUdviklingen i forbrug, omsætning og priser for receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr fra 1. juni 2005 til 30.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 21-11 FLF alm. del Bilag 123 Offentligt Til: Chefkonsulent Nina Moss, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fra Helle L. Johansen og Morten Sverdrup Jensen,
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Hvorfor skal medicinsk zink udfases?..
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereSUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN
SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereInfektionshygiejne og brug af antibiotika
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/15555 Dato: 7. januar 2015 Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Telefon: 51709731
Læs mereL&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED?
L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED? Christian Fink Hansen, Sektordirektør Billund D. 17. april 2018 AMBITIONEN - NY LF SVINEPRODUKTION STRATEGI Vi vil selv sætte retningen, flytte
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereSygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU
Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet
Læs mereData anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.
PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella og resistens i samhandlet og importeret ande- og oksekød 2015 Projekt nr.: 2013-28-64-00526 J. nr.: 2014-28-61-00017 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med dette projekt er
Læs mereSpirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis
Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mere