Hjælp til skoleliv. - erfaringer fra 28 lektiehjælpsprojekter for udsatte børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp til skoleliv. - erfaringer fra 28 lektiehjælpsprojekter for udsatte børn"

Transkript

1 Hjælp til skoleliv - erfaringer fra 28 lektiehjælpsprojekter for udsatte børn Følgeforskning på projekt Lektiehjælp udarbejdet for Undervisningsministeriet Lise Tingleff Nielsen, Jens Saarup, Trine Pedersen, Birthe Frey og Maj Dørup

2 Forlaget CVU København & Nordsjælland KLEO Forfatterne og KLEO Illustration: Maj Dørup Omslagslayout: Marita Hoydal ISBN: Layout og tryk: Grafisk Indtryk, 8600 Silkeborg 1. oplag september 2006, 700 stk. 2

3 Indholdsfortegnelse del I: indledning 7 1. Projekt Lektiehjælp kort fortalt Følgeforskningens formål og design lektiehjælp centrale pointer og overvejelser Hvad har kendetegnet børnene i lektiehjælpsprojekterne? Hvilken hjælp kan lektiehjælp yde til udsatte børns skoleliv? Hvilke metoder kan bidrage til et godt lektiehjælpstilbud? Forslag til videre udforskning 17 del ii: lektiehjælpstilbuddet det gode samspil mellem voksen og barn Barnets udvikling forudsætter et godt samspil med den voksne Erfaringer med det gode samspil Problemstillinger Opsamling: Det gode samspil mellem voksen og barn Børn lærer af hinanden Samværet med andre børn har mange styrkesider Erfaringer fra projekterne Problemstillinger Opsamling: Børn lærer af hinanden At skabe et fokuseret læringsmiljø Hvordan skabe et fokuseret læringsmiljø? Møde barnet, hvor barnet er Målrettet læring Fleksible og varierede arbejdsformer Tydelige rammer for lektiehjælpstilbuddet Fysiske omgivelser der signalerer betydningsfuldhed Opsamling: At skabe et fokuseret læringsmiljø sammenhæng mellem projekt og daglig undervisning Nye kompetencer skal også udøves i den virkelige verden Erfaringer med at skabe sammenhæng Involvering af forældre Opsamling: Sammenhæng mellem projekt og daglig undervisning 70

4 del iii: udvikling og forankring de professionelles kompetenceudvikling Aktionslæring Relationskompetence i didaktisk perspektiv Når lærere og pædagoger samarbejder Fælles refleksioner og kollegial sparring udfordrer skolekulturen Opsamling: De professionelles kompetenceudvikling det organisatoriske har stor betydning Lektiehjælpstilbuddet kan ikke betragtes isoleret Den indre kontekst har betydning for udvikling og forankring Lektiehjælpsprojektets samspil med de nære omgivelser Udfordringer i forankringsprocessen Opsamling: Det organisatoriske har stor betydning De 28 projekter kort fortalt Litteratur 107 4

5 Forord Denne rapport er et resultat af den følgeforskning, som har været tilknyttet projekt Lektiehjælp. Projekt Lektiehjælp har været igangsat og delvist finansieret af Undervisningsministeriet og har haft som formål at udvikle metoder til at give udsatte børn bedre forudsætninger for at deltage i den almindelige undervisning. De udsatte børn har fået hjælp til skoleliv. Den væsentligste del af følgeforskningens arbejde bygger på kontakten til og samarbejdet med de 28 forskellige lektiehjælpstilbud, som har deltaget i projektet. De 28 tilbud har været fordelt over hele landet og er hver især kort beskrevet bagest i rapporten. Formålet med rapporten har ikke været at evaluere de enkelte projekter, men at sammenfatte væsentlige erfaringer og perspektiver fra projekt Lektiehjælp. Rapporten bygger således på erfaringer fra alle 28 projekter. Det er derimod ikke alle projekter, der er nævnt direkte i rapporten. Dette er ikke et udtryk for projekternes kvalitet, men handler om en formidlingsmæssig prioritering. Alle projekter rummer mange gode erfaringer også mange flere, end det har været muligt at få med i denne rapport. En stor del af de konkrete eksempler, som nævnes i rapporten, præsenteres i særlige»bokse«. Det er hensigten, at rapporten også skal kunne læses uden, at man læser»boksene«. Boksene tjener således primært til at underbygge og illustrere de nævnte pointer. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle dem, vi som følgeforskere har samarbejdet med tak for jeres engagement i projekterne og jeres imødekommenhed over for vores arbejde. Lise Tingleff Nielsen august 2006

6 6

7 DEL I Indledning

8 8

9 1. Projekt Lektiehjælp kort fortalt I projekt Lektiehjælp har 28 kommuner arbejdet med at udvikle forskellige former for lektiehjælpstilbud til udsatte børn. Et lektiehjælpstilbud er i denne sammenhæng et pædagogisk tilbud, som gives i forlængelse af børnenes almindelige skoledag. Tilbuddene har været varetaget af professionelle (som oftest lærere og pædagoger) undertiden i samarbejde med frivillige voksne eller børn. De fleste projekter har været karakteriseret ved en meget bred og nuanceret forståelse af lektiehjælpsbegrebet. Lektiehjælp handler derfor i dette projekt ikke primært om at lave det,»man ikke nåede i skolen«. Lektiehjælp handler med henvisning til de 28 projekter i langt højere grad om at kvalificere de deltagende børns faglige, personlige og sociale forudsætninger på en sådan måde, at de i langt højere grad kan deltage i og bidrage til den almindelige undervisning. Formål med projekt Lektiehjælp De 28 udvalgte projekter har alle modtaget økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet. I ansøgningsgrundlaget blev formålet formuleret således:»det overordnede formål med projekt Lektiehjælp er at udvikle og formidle metoder til at give udsatte børn en sådan mulighed for at læse lektier, at de ikke på dette punkt er stillet ringere end andre børn.«det blev endvidere præciseret at:»overskriften»lektiehjælp«dækker over en bred vifte af mulige initiativer, der har til formål at forbedre alle børns muligheder for at lære (sig) så meget som muligt, uanset om de har let eller svært ved at lære, uanset hvordan de bedst lærer, uanset deres sociale baggrund, og uanset om der er tale om børn med særlige forudsætninger. En positiv bivirkning af lektiehjælp kan være, at udsatte børn opøves i at tage medansvar for deres egen læring, at lokale foreninger og kulturinstitutioner inddrages for eksempel i et samarbejde mellem forskellige kommunale forvaltninger, og at dialog og samarbejde med forældrene medtænkes. Der fokuseres altså ikke nødvendigvis ensidigt på den side af begrebet lektier, der har at gøre med efterbehandling og fordybelse i allerede gennemgået stof, men i lige så høj grad på det, der gør barnet parat til at deltage i klassens sociale sammenhænge og læring: Forforståelse, begrebsudvikling, nysgerrighed, undren, oplevelser, selvtillid og selvværd.«projektet er forløbet i perioden marts 2004 til juli Det er i skrivende stund (august 2006) følgeforskningens indtryk, at en stor del af projekterne fortsætter efter projektperiodens udløb. Projektets organisering og forløb Projekt Lektiehjælp er blevet ledet af Birthe Bjerrum, som har haft den løbende kontakt til projekterne. Lokalt har styregruppen og den lokale projektleder stået for projektets planlægning, gennemførelse og evaluering. Der har været arbejdet på mange forskellige måder i de 28 projekter, hvilket vil fremgå af de kommende kapitler. Der har været afholdt tre fælles konferencer for alle

10 projektdeltagere: En opstartskonference i april 2004, en midtvejskonference i januar 2005 samt en formidlings- og forankringskonference i april Projektets hjemmeside har desuden fungeret som platform for kommunikation mellem projektledelse, følgeforskning og de enkelte projekter. 1.1 Følgeforskningens formål og design De kommende sider beskriver formålet med følgeforskningen samt følgeforskningens design. Formål med følgeforskningen Formålet med følgeforskningen har været at skabe viden om etablering og udvikling af forskellige former for lektiehjælpstilbud for udsatte børn for dels: At medvirke til, at de enkelte udviklingsprojekter har fået udfoldet alle aspekter af det støttede udviklingsprojekt samt At medvirke til, at udviklingsarbejdet samlet set kunne opnå det bredest mulige erfaringsgrundlag mhp. etablering af fremtidige lektiehjælpstilbud for udsatte børn. Endelig har intentionen været, at erfaringerne fra følgeforskningen skulle danne afsæt for den fortsatte formidling af udviklingsarbejdets resultater og perspektiver. Dette betyder helt konkret, at vi som følgeforskere både har haft en funktion som sparringspartnere for de enkelte projekter og som evaluatorer i forhold til at indsamle data, analysere materiale og formidle viden. I nærværende rapport vil man kunne se dette dobbelte formål afspejlet ved, at hvert kapitel dels afrundes med en opsummering af de væsentligste pointer og erfaringer, dels præsenterer en række forslag til, hvad man (som fx skoleleder, konsulent eller projektmedarbejder) kan være særligt opmærksom på ved etablering af lignende tilbud. Problemformulering Følgeforskningens arbejde har taget afsæt i følgende problemstilling: Hvordan kan man understøtte udviklingen af et lokalt forankret tilbud, som kan give udsatte børn en sådan mulighed for at læse lektier*, at de tilegner sig væsentligt bedre forudsætninger for at kunne deltage i den almindelige skoles undervisning og fællesskab med andre børn? *Der henvises her til den brede forståelse af lektiehjælp, som er beskrevet først i kapitlet. Fokusområder I relation til denne problemformulering er der med henvisning til formålet med projekt Lektiehjælp udvalgt en række særlige fokuspunkter: Den fælles folkeskole: Hvilke tilgange, samarbejdsrelationer, metoder og/eller former for læringsmiljøer fremstår som værende befordrende for de udsatte børns læring, således at de bliver bedre stillet i forhold til at kunne deltage i den almindelige skoles undervisning og fællesskab med andre børn? Denne dimension behandles primært i rapportens del II: Lektiehjælpstilbuddet. 10

11 Kompetenceudvikling: For at understøtte, at de enkelte projekter bliver så effektfulde som muligt og for at indsamle erfaringer i forbindelse med kommende projekter, sættes der fokus på de fagprofessionelles (primært lærernes og pædagogernes) kompetenceudvikling i praksis. Hvordan udvikler de deltagende fagprofessionelle gennem arbejdet med praksis (aktionslæring) deres kompetencer i forhold til at understøtte udvikling og læring hos udsatte børn? Denne dimension behandles primært i rapportens del III: Udvikling og forankring. Forankring: For at tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag i forbindelse med etablering af evt. nye projekter sættes fokus på projekternes organisering og lokale forankring samt mulighederne for at videreføre erfaringer fra ét projekt til et andet. Denne dimension behandles primært i rapportens del III: Udvikling og forankring. Design Med afsæt i problemformuleringen og de tilhørende fokusområder har følgende metoder været anvendt: Aktionslæring: Systematisk refleksion og udfordrende vejledning: Et væsentligt redskab i samarbejdet mellem projekterne og de enkelte følgeforskere har været arbejdet med aktionslæring. Ideen med at anvende aktionslæring har (i relation til følgeforskningens formål) været både at få anledning til at udfordre og understøtte arbejdet med at udvikle de enkelte lektiehjælpstilbud og at få indsigt i de enkelte projekters arbejde, overvejelser og metodeudvikling. Metoden aktionslæring er dels inspireret af bl.a. skoleforskeren Tom Tiller (2000) dels af KLEO s flerårige udviklingsarbejde på dette felt (Bayer et al, 2004). Fremgangsmåden i arbejdet med aktionslæring er nærmere beskrevet i kapitel 7 om de professionelles kompetenceudvikling, men har kort fortalt været, at de enkelte projekter med sparring fra følgeforskerne løbende har skullet formulere praksisnære problemstillinger for deres eget projekt, designe eksperimenter, gennemføre disse i egen praksis, evaluere samt udtænke nye handlemuligheder/eksperimenter (i relation til problemstillingen). Der har ikke været tale om store og forkromede problemstillinger, men derimod om praksisnære udfordringer, som projektets deltagere på et givent tidspunkt har fundet relevante, fx: Hvordan kan vi på en meningsfuld måde medinddrage børnene i at bestemme, hvilke aktiviteter der skal foregå i lektiehjælpstilbuddet? De enkelte aktionslæringsforløb er gennemført og beskrevet af deltagerne i de enkelte projekter og er herefter eller undervejs blevet skrevet ind i databasen på projekt Lektiehjælps hjemmeside. Det har således været muligt via mail eller telefon at udfordre og vejlede de enkelte projekter undervejs. Hvert projekt har haft tilknyttet en følgeforsker, som gennem hele perioden har stået for dataindsamling i forbindelse med netop dette projekt samt vejledning og sparring i relation til arbejdet med aktionslæring. Besøg til alle projekter samt interview: For at indsamle viden om de aktuelle projekters konkrete praksis har følgeforskerne besøgt alle projekter én gang årligt, dvs. to gange i alt. Under flere af besøgene har vi besøgt de konkrete lektiehjælpstilbud og har her haft mere uformelle samtaler med 11

12 børn og voksne. Herudover er der ved hvert besøg lavet interview med de fagprofessionelle på projektet. Interviewene er gennemført som semistrukturerede interview, hvilket har givet mulighed for både at fokusere på det enkelte projekts særlige kendetegn og at stille nogle af de samme centrale spørgsmål til alle projekter. Fire af de 28 projekter har efter kriterier om geografisk, aldersmæssig (elever) og metodemæssig spredning været udvalgt til at modtage ca. fire vejledningsbesøg årligt. Disse besøg har været med til at sikre et endnu mere indgående kendskab til de enkelte projekters metoder og erfaringer og ikke mindst til direkte at understøtte aktionslæringselementet i praksis. Øvrige data: Som hjælp til de enkelte projekters løbende evaluering af tilbuddet set i forhold til det enkelte barns udvikling og som anledning for følgeforskerne til at kunne stille spørgsmål til eksempler på enkelte børns udviklingsforløb, mens de har deltaget i projektet, har følgeforskningsgruppen udarbejdet en skabelon for en elevstatusbeskrivelse. Projekterne er blevet bedt om at udfylde disse før projektets start, midtvejs og ved projektets afslutning. Herudover har vi som følgeforskere løbende produceret en række dataark, som tematisk har samlet op på indtryk og interview fra vores besøg på de enkelte projekter. Dataarkene har desuden inddraget væsentlige pointer fra arbejdet med aktionslæring. Endelig har vores direkte deltagelse i midtvejskonferencen i januar 2005 samt afrundingskonferencen i april 2006 bidraget til vores datagrundlag. Medarbejdere og samarbejdspartnere Følgeforskningen er gennemført af KLEO Center for kompetencer, ledelse, evaluering og organisationsudvikling, CVU København & Nordsjælland. Følgende medarbejdere har været knyttet til opgaven: Lise Tingleff Nielsen, cand. mag. og udviklingskonsulent, KLEO Jens Saarup, cand. scient. soc. og udviklingskonsulent, KLEO Trine Pedersen, cand. mag. og udviklingskonsulent, KLEO Birthe Frey, cand. pæd. psyk., i perioden ansat ved ViSpec, Videncenter for Specialpædagogik, CVU København og Nordsjælland Maj Dørup, stud. mag. og ansat som studentermedhjælper ved KLEO I løbet af projektperioden har der været et tæt samarbejde med projektleder: Birthe Bjerrum, pædagogisk konsulent i Gentofte Kommune Der har desuden været løbende kontakt med Undervisningsministeriets følgegruppe: Bodil Rasmussen, kontorchef, Kontor for specialundervisning, frie grundskoler og FVU Elsebeth Schmidt Petersen, pædagogisk konsulent, Kontor for specialundervisning, frie grundskoler og FVU Processen er endvidere blevet udfordret af referencegruppens medlemmer, som med afsæt i hver deres faglige ståsted har kvalificeret erfaringsopsamling og analyse: Lone Gregersen, leder af ViSpec, Videncenter for Specialpædagogik, CVU København & Nordsjælland 12

13 Grethe Persson, Formand for foreningen af obs-konsulenter Jens Skovholm, leder af UC2, Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, CVU København & Nordsjælland 13

14 14

15 2. Lektiehjælp centrale pointer og overvejelser I dette kapitel præsenterer vi som følgeforskere vores overordnede karakteristik af lektiehjælpsprojekterne. Først tegnes et billede af, hvad der bredt set har kendetegnet tilbuddene mht. målgrupper, formål og metoder. Vi giver dernæst vores overordnede vurdering af, hvilken form for hjælp de forskellige projekter kan yde til udsatte børns skoleliv samt en kort opsummering af, hvad der på baggrund af følgeforskningens dataindsamling og analyse ser ud til at kendetegne et godt tilbud. Der er tale om pointer, som alle vil blive gennemgået langt grundigere i de efterfølgende kapitler. Afrundingsvis anslås en række diskussionstemaer, som kan være med til at nuancere og perspektivere erfaringerne fra projekt Lektiehjælp. 2.1 Hvad har kendetegnet børnene i lektiehjælpsprojekterne? Begrebet udsatte børn er en særdeles bred betegnelse, som er blevet tolket vidt forskelligt blandt de 28 lektiehjælpsprojekter. Snarere end at betragte udsatte børn som en særlig samlet målgruppe har lektiehjælpen rettet sig mod at tackle forskellige slags udsathed. Erfaringerne viser, at et centralt element for lektiehjælperne netop har været at hjælpe det enkelte barn ud fra et konkret indblik i nøjagtig dette barns situation. I lektiehjælpsprojekterne har forskellige børns forskellige slags udsathed eksempelvis været karakteriseret ved: - uligestillethed, dvs. børn som på grund af sociale, familiemæssige eller kulturelle forhold ikke får hjælp hjemmefra til at tale om skolelivet, at pakke skoletasken, lave lektier eller møde på skolen nysgerrigt og med tillid og tiltro til:»at jeg går i skole for at lære noget spændende og vigtigt«. Skolegang risikerer for disse børn at blive et privat anliggende, som ingen nære voksne hjælper med. - usynlighed, dvs. børn med et selvværd så udslettende og en selvtillid så lav, at de mest af alt ønsker at være»usynlige«for andre mennesker både jævnaldrende og voksne både i skolen, fritiden og måske endda derhjemme. Disse børn risikerer at gennemleve en skoletid uden nogensinde at få gjort deres egne interesser og talenter bevidst. - isolation, dvs. børn, som ikke har udviklet de nødvendige personlige og sociale kompetencer til at skabe venskaber eller forholde sig konstruktivt til de normer og sociale spil, der er dagligdagen blandt jævnaldrende i skolen og fritiden. Risikoen for disse børn er en barndom uden megen glæde og fællesskab. Generelt er det karakteristisk, at lektiehjælpsprojekterne har arbejdet med de børn, som er»for 15

16 gode«til at modtage specialundervisning, dvs. børn, som har forudsætninger for at deltage i den almindelige undervisning, men som alligevel ofte møder problemer af faglig, emotionel, social og/ eller kulturel art. Denne gruppe af børn»fanges«ikke altid af de sædvanlige støtteforanstaltninger, og flere projekter har derfor oplevet at kunne gøre en forskel i forhold til netop disse børn. Der henvises endvidere til de enkelte kapitler i rapporten samt til de kortfattede beskrivelser af de enkelte projekter i kapitel 10, som giver et mere præcist billede af, hvilke målgrupper projekterne har været rettet imod. 2.2 Hvilken hjælp kan lektiehjælp yde til udsatte børns skoleliv? Der kan ikke siges noget generelt om, hvad børnene og de unge har fået ud af lektiehjælpstilbuddene. Dels er det uhyre vanskeligt at måle på kort sigt, dels er det vanskeligt at sige noget om, hvad netop lektiehjælpstilbuddet har bidraget med i forhold til de enkelte børns samlede udvikling og læring. I forlængelse af ovenstående om forskellige slags udsathed kan det imidlertid konkluderes, at forskellig slags lektiehjælp kan hjælpe forskellige børn med forskellige forhold i deres skoleliv. For nogle børn har lektiehjælpen (blot) betydet en konkret anledning til at få lavet morgendagens lektier. For andre har lektiehjælpen været den voksenopbakning, de ellers måtte undvære. For disse børn har det at have mere tjek på tingene, end de plejer, bragt dem nærmere en god spiral med selvtillid, mod på nye udfordringer og mod på at tage ansvar og kræve medbestemmelse. For mange af børnene har lektiehjælpsprojektet givet fornyet mulighed for at etablere positive sociale relationer. De timer og dage, som de har tilbragt med jævnaldrende og med positive voksne, har givet dem oplevelser og nye erfaringer med at skabe og vedligeholde tillidsrelationer, indgå i større fællesskaber og tackle vanskelige sociale konflikter. Samtlige lektiehjælpsprojekter beretter samtidig, at barnets udbytte i lektiehjælpstilbuddet ikke automatisk kommer barnet til gavn i den øvrige hverdag. Tværtimod tegner spørgsmålet om»overførselsværdien«af lektiehjælpens gevinster sig som den største udfordring for lektiehjælpsprojekterne. Et barns udsathed viser sig i hverdagen uden for lektiehjælpstilbuddet, og succesen skal derfor måles i den samme hverdag. I nogle tilfælde er der i tilknytning til lektiehjælpstilbuddet blevet skabt bindeled mellem de forskellige kontekster, der udgør barnets hele/samlede skoleliv, herunder hjemklassen, skolen, SFO en, fritidslivet og til en vis udstrækning hjemmet. I sådanne tilfælde kan lektiehjælpen frigøre store ressourcer hos barnet og dets samspil med omgivelserne og betyde et markant løft i barnets skoleliv og øvrige hverdag. 16

17 2.3 Hvilke metoder kan bidrage til et godt lektiehjælpstilbud? Erfaringerne fra lektiehjælpsprojekterne tyder ikke på, at der kan knyttes specifikke aktiviteter til afhjælpning af specifikke problemer hos udsatte børn. Det handler derimod mere om måden, lektiehjælpen foregår på. Det gode lektiehjælpstilbud er kendetegnet ved, at indsatsen bygger på et specifikt fokus på det enkelte barns udsathed og på en bevidst og målrettet pædagogisk handlepraksis, som bygger på en række væsentlige elementer. Disse elementer udgør hovedtemaerne i denne rapport: Et godt samspil mellem voksen og barn (kapitel 3) At børn lærer af hinanden (kapitel 4) At lektiehjælpstilbuddet betragtes og udvikles som et fokuseret læringsmiljø (kapitel 5) At der skabes en konkret sammenhæng mellem projektet og den daglige undervisning (kapitel 6) At de professionelle løbende udvikler deres kompetencer i forhold til at understøtte udsatte børns læring (kapitel 7) At lektiehjælpstilbuddet indgår som en integreret del af skolens samlede organisering (kapitel 8). For at give læseren en chance for at danne billeder af konkrete aktiviteter, som lektiehjælpsprojekterne har gennemført, gives følgende eksempler: Traditionelle lektiecafeer, hvor børnene har fået hjælp til konkrete hjemmeopgaver eller forberedelse af faglige emner og temaer i barnets hjemklasse Samtaler og samvær mellem børn og voksne med henblik på, at barnet kunne opleve omsorg, anerkendelse og værdsættelse Dialoger mellem børn og voksne efterfulgt af konkrete mål og aftaler om personlige, sociale eller andre forhold i barnets hverdag Forældrearrangementer, hvor lektiehjælpere har haft lejlighed til at føre uformelle samtaler med forældre, og hvor børnene kunne vise resultaterne af deres arbejde Konkret vejledning af forældre om, hvordan de kunne støtte deres børns skolegang Systematisk indsats for at forberede barnet på morgendagens skoledag fx ved at kigge tasken igennem, holde orden i tasken, tale om hvad der var sket i skolen i dag, forberede det, der skulle ske i morgen både fagligt og socialt osv. At træne børnenes sociale kompetencer gennem fx rollespil eller selviagttagelse på video At give børnene oplevelser og erfaringer med lokalområdets kulturliv for herigennem at udvide børnenes erfaringsverden, lære dem at opsøge og bruge forskellige kulturelle tilbud og ikke mindst for at kvalificere deres generelle forudsætninger for at»have noget at bidrage med«i almenundervisningen. 2.4 Forslag til videre udforskning Som følgeforskere vurderer vi, at intentionerne med projekt Lektiehjælp har været meget kon- 17

18 struktive og ikke mindst, at projektet har givet anledning til mange positive og brugbare erfaringer. Det er vores vurdering, at erfaringerne fra de 28 lektiehjælpsprojekter kan gøre praktikere, ledere og administratorer indenfor det pædagogiske område klogere på, hvordan vi voksne kan hjælpe udsatte børn med at få et bedre skoleliv. Som i al forskningsarbejde har vi samtidig fået øjnene op for nye spørgsmål, som vil være relevante at udforske i en fortsat bestræbelse på at støtte udsatte børns skoleliv. Her skal vi blot pege på tre problemstillinger: Vi har fået en nytolkning af lektiehjælpsbegrebet har vi også brug for en nytolkning af lektiebegrebet? De 28 lektiehjælpsprojekter viser konkrete veje til at hjælpe udsatte børn til et bedre skoleliv. Lektiehjælp er stadig hjælp til traditionelle lektier, men for de fleste udsatte børn er lektiehjælpen i mindst lige så høj grad rettet ind på at hjælpe barnet med praktiske, følelsesmæssige og sociale problemer i deres hverdag. Udsatte børn har brug for hjælp til hele skolelivet derfor rapportens titel:»hjælp til skoleliv«. I dag står vi derfor med et særdeles rummeligt lektiehjælpsbegreb. Lektiehjælp til udsatte børn er hjælp til skolelivet i bredeste betydning. Men hvad med selve lektiebegrebet? Iøjnefaldende nok har ingen af de 28 projekter haft en grundlæggende drøftelse af, hvad begrebet lektier dækker over! Nogle udsatte børn har glæde af traditionelle lektier, hvis de ellers kan få hjælp til at lave dem; men de fleste udsatte børn synes at have større glæde af nogle andre lektier, fx træning i selvværd, empati og fællesskab. Vi opfordrer til en udforskning og nytolkning af lektiebegrebet til gavn for såvel ikke-udsatte som udsatte børns skoleliv: Hvilke pædagogiske antagelser ligger til grund for at anvende lektier i forskellige former? Hvilken lektiepraksis gør sig i gældende i dag og med hvilke betydninger for både ikke-udsatte og udsatte børn? Hvordan spiller lektiehjælp sammen med den rummelige skole? Det er vores klare indtryk, at flere af projekterne har brugt arbejdet med lektiehjælp som en anledning til at skabe en mere rummelig skole dvs. en skole, hvor der er plads til at kvalificere forskellige børns forskellige forudsætninger, og hvor der løbende er fokus på, hvordan alle børn bedst muligt kan deltage i og bidrage til klassefællesskabet og undervisningen. Samtidig er vi blevet opmærksomme på, at det er værd at undersøge, hvilke andre effekter indførelsen af et tilbud som lektiehjælp kan have. Sat på spidsen kunne man måske forestille sig, at et tilbud som lektiehjælp kunne føre til, at man blev mindre optaget af undervisningsdifferentiering i den almene undervisning og i stedet lagde op til, at lektiehjælpstilbuddet netop blev det sted, hvor den differentierede undervisning reelt set foregik og hvor børnene populært sagt kunne indhente det, som de»manglede«enten fagligt eller socialt i forhold til at kunne deltage i almenundervisningen. Vi opfordrer derfor til, at man undersøger følgende spørgsmål: 18

19 Hvilke forskellige betydninger og effekter kan forskellige former for lektiehjælpstilbud få for a) intentionen om at skabe en rummelig folkeskole? b) den almene undervisning? Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i at tilbyde lektiehjælp uden for den almene undervisning? Skal folkeskolen i højere grad end i dag gøre elevernes sociale liv til en del af sit virkefelt? De 28 lektiehjælpsprojekter har vist, at mange udsatte børns skolegang er præget af svag forældreopbakning og et ringe socialt liv med jævnaldrende. Vi ved samtidig, at barnets trivsel i skoledagen har afgørende betydning for barnets øvrige hverdag. Projekterne har samtidig vist, at lektiehjælpstilbuddets største potentiale for mange udsatte børn er at få hjælp til at få et bedre socialt liv. Når folkeskolen derfor ønsker at støtte udsatte børn til at få et bedre skoleliv, synes et centralt spørgsmål derfor at være: Skal folkeskolen i højere grad end i dag gøre elevernes sociale liv til en del af sit virkefelt? Kan den enkelte skole påtage sig denne opgave, som hvad enten den varetages i tilknytning til den almindelige klasse eller i et særskilt lektiehjælpstilbud umiddelbart ligger i det udsatte barns private sfære? Nogle gange vil det kunne afklares i dialog med forældrene, men i mange tilfælde er skolen nødt til selv at tage stilling. 19

20 20

21 DEL II Lektiehjælpstilbuddet

22 22

23 3. Det gode samspil mellem voksen og barn Erfaringerne fra de 28 forskellige lektiehjælpsprojekter viser, at en af de allervæsentligste forudsætninger for, at børnene kan profitere af lektiehjælpen er, at der er etableret en god relation mellem barnet og en eller flere af de professionelle voksne, som er tæt på barnet. En erfaring som fx også bekræftes af Socialforskningsinstituttets rapport om skolen og den sociale arv (Nielsen et al, 2005). Lektiehjælpsprojekterne illustrerer således betydningen af, at et barn bliver mødt af voksne, der vil barnet. En skole oprettede fx som en del af projektet en morgencafé, hvor børnene kunne få en rolig stund sammen med nærværende voksne. Her gjorde de sig klar til skoledagen både mentalt (ro i hovedet), lektiemæssigt (orden i tasken) og fysisk (morgenmad). En lærer fortæller om en drengs udbytte af morgencafeen:»nogle gange, når han kom i skole, så var han sådan en lille knude. Hvis nogen sagde noget til ham, så lukkede han helt sammen eller eksploderede. Lektiehjælpstimerne om morgenen er blevet brugt til at åbne ham nå ind til ham og tale med ham om, hvordan han kunne komme igennem dagen uden konflikter. Han kan i dag meget bedre tage imod undervisningen. Vi får meget positive tilbagemeldinger fra klassens lærere.«3.1 Barnets udvikling forudsætter et godt samspil med den voksne Megen forskning og ikke mindst helt konkrete praktiske erfaringer peger på, at når tætte relationer til en professionel voksen har så afgørende betydning for et udsat barns muligheder for at deltage i skolelivet, er det, fordi børns læring og udvikling forudsætter et trygt samspil mellem barnet og omsorgspersonen (den voksne) (Stern, 1995). For at man som barn kan deltage i et fællesskab med andre børn og voksne, afprøve nye aktiviteter og kaste sig ud i nye udfordringer, må man altså have en god og tryg relation til de voksne, som er tæt på en i dagligdagen. Her spiller forældrene selvfølgelig en afgørende rolle, men nære voksne i skole og fritid kan også gøre en vigtig forskel. Når de tætte relationer helt åbenlyst har haft en særlig værdi i lektiehjælpsprojekterne, er det, fordi udsatte børn ofte har oplevet et negativt eller utrygt forhold til de voksne, de er sammen med til daglig. Men hvad er det mere konkret, de udsatte børn har fået gennem de tætte relationer til de voksne i lektiehjælpsprojekterne? Vi har her valgt at beskrive to dimensioner, som er særligt tydelige i erfaringerne fra projekt Lektiehjælp, nemlig: At føle sig anerkendt, forstået og få meningsfulde udfordringer At møde en relationskompetent praksis At føle sig anerkendt, forstået og få meningsfulde udfordringer Meget tyder på, at mange af de udsatte børn, som har deltaget i lektiehjælpsprojekterne, har oplevet sig set, hørt og forstået. De har oplevet, at der er voksne mennesker, som oprigtigt er 23

gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning

gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning 1 2 Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning Der tilbydes lektiecafé på alle skoler står der i Skolepolitik 2007-2011 under afsnittet Uddannelse og dannelse.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere