Hjælp til skoleliv. - erfaringer fra 28 lektiehjælpsprojekter for udsatte børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp til skoleliv. - erfaringer fra 28 lektiehjælpsprojekter for udsatte børn"

Transkript

1 Hjælp til skoleliv - erfaringer fra 28 lektiehjælpsprojekter for udsatte børn Følgeforskning på projekt Lektiehjælp udarbejdet for Undervisningsministeriet Lise Tingleff Nielsen, Jens Saarup, Trine Pedersen, Birthe Frey og Maj Dørup

2 Forlaget CVU København & Nordsjælland KLEO Forfatterne og KLEO Illustration: Maj Dørup Omslagslayout: Marita Hoydal ISBN: Layout og tryk: Grafisk Indtryk, 8600 Silkeborg 1. oplag september 2006, 700 stk. 2

3 Indholdsfortegnelse del I: indledning 7 1. Projekt Lektiehjælp kort fortalt Følgeforskningens formål og design lektiehjælp centrale pointer og overvejelser Hvad har kendetegnet børnene i lektiehjælpsprojekterne? Hvilken hjælp kan lektiehjælp yde til udsatte børns skoleliv? Hvilke metoder kan bidrage til et godt lektiehjælpstilbud? Forslag til videre udforskning 17 del ii: lektiehjælpstilbuddet det gode samspil mellem voksen og barn Barnets udvikling forudsætter et godt samspil med den voksne Erfaringer med det gode samspil Problemstillinger Opsamling: Det gode samspil mellem voksen og barn Børn lærer af hinanden Samværet med andre børn har mange styrkesider Erfaringer fra projekterne Problemstillinger Opsamling: Børn lærer af hinanden At skabe et fokuseret læringsmiljø Hvordan skabe et fokuseret læringsmiljø? Møde barnet, hvor barnet er Målrettet læring Fleksible og varierede arbejdsformer Tydelige rammer for lektiehjælpstilbuddet Fysiske omgivelser der signalerer betydningsfuldhed Opsamling: At skabe et fokuseret læringsmiljø sammenhæng mellem projekt og daglig undervisning Nye kompetencer skal også udøves i den virkelige verden Erfaringer med at skabe sammenhæng Involvering af forældre Opsamling: Sammenhæng mellem projekt og daglig undervisning 70

4 del iii: udvikling og forankring de professionelles kompetenceudvikling Aktionslæring Relationskompetence i didaktisk perspektiv Når lærere og pædagoger samarbejder Fælles refleksioner og kollegial sparring udfordrer skolekulturen Opsamling: De professionelles kompetenceudvikling det organisatoriske har stor betydning Lektiehjælpstilbuddet kan ikke betragtes isoleret Den indre kontekst har betydning for udvikling og forankring Lektiehjælpsprojektets samspil med de nære omgivelser Udfordringer i forankringsprocessen Opsamling: Det organisatoriske har stor betydning De 28 projekter kort fortalt Litteratur 107 4

5 Forord Denne rapport er et resultat af den følgeforskning, som har været tilknyttet projekt Lektiehjælp. Projekt Lektiehjælp har været igangsat og delvist finansieret af Undervisningsministeriet og har haft som formål at udvikle metoder til at give udsatte børn bedre forudsætninger for at deltage i den almindelige undervisning. De udsatte børn har fået hjælp til skoleliv. Den væsentligste del af følgeforskningens arbejde bygger på kontakten til og samarbejdet med de 28 forskellige lektiehjælpstilbud, som har deltaget i projektet. De 28 tilbud har været fordelt over hele landet og er hver især kort beskrevet bagest i rapporten. Formålet med rapporten har ikke været at evaluere de enkelte projekter, men at sammenfatte væsentlige erfaringer og perspektiver fra projekt Lektiehjælp. Rapporten bygger således på erfaringer fra alle 28 projekter. Det er derimod ikke alle projekter, der er nævnt direkte i rapporten. Dette er ikke et udtryk for projekternes kvalitet, men handler om en formidlingsmæssig prioritering. Alle projekter rummer mange gode erfaringer også mange flere, end det har været muligt at få med i denne rapport. En stor del af de konkrete eksempler, som nævnes i rapporten, præsenteres i særlige»bokse«. Det er hensigten, at rapporten også skal kunne læses uden, at man læser»boksene«. Boksene tjener således primært til at underbygge og illustrere de nævnte pointer. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle dem, vi som følgeforskere har samarbejdet med tak for jeres engagement i projekterne og jeres imødekommenhed over for vores arbejde. Lise Tingleff Nielsen august 2006

6 6

7 DEL I Indledning

8 8

9 1. Projekt Lektiehjælp kort fortalt I projekt Lektiehjælp har 28 kommuner arbejdet med at udvikle forskellige former for lektiehjælpstilbud til udsatte børn. Et lektiehjælpstilbud er i denne sammenhæng et pædagogisk tilbud, som gives i forlængelse af børnenes almindelige skoledag. Tilbuddene har været varetaget af professionelle (som oftest lærere og pædagoger) undertiden i samarbejde med frivillige voksne eller børn. De fleste projekter har været karakteriseret ved en meget bred og nuanceret forståelse af lektiehjælpsbegrebet. Lektiehjælp handler derfor i dette projekt ikke primært om at lave det,»man ikke nåede i skolen«. Lektiehjælp handler med henvisning til de 28 projekter i langt højere grad om at kvalificere de deltagende børns faglige, personlige og sociale forudsætninger på en sådan måde, at de i langt højere grad kan deltage i og bidrage til den almindelige undervisning. Formål med projekt Lektiehjælp De 28 udvalgte projekter har alle modtaget økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet. I ansøgningsgrundlaget blev formålet formuleret således:»det overordnede formål med projekt Lektiehjælp er at udvikle og formidle metoder til at give udsatte børn en sådan mulighed for at læse lektier, at de ikke på dette punkt er stillet ringere end andre børn.«det blev endvidere præciseret at:»overskriften»lektiehjælp«dækker over en bred vifte af mulige initiativer, der har til formål at forbedre alle børns muligheder for at lære (sig) så meget som muligt, uanset om de har let eller svært ved at lære, uanset hvordan de bedst lærer, uanset deres sociale baggrund, og uanset om der er tale om børn med særlige forudsætninger. En positiv bivirkning af lektiehjælp kan være, at udsatte børn opøves i at tage medansvar for deres egen læring, at lokale foreninger og kulturinstitutioner inddrages for eksempel i et samarbejde mellem forskellige kommunale forvaltninger, og at dialog og samarbejde med forældrene medtænkes. Der fokuseres altså ikke nødvendigvis ensidigt på den side af begrebet lektier, der har at gøre med efterbehandling og fordybelse i allerede gennemgået stof, men i lige så høj grad på det, der gør barnet parat til at deltage i klassens sociale sammenhænge og læring: Forforståelse, begrebsudvikling, nysgerrighed, undren, oplevelser, selvtillid og selvværd.«projektet er forløbet i perioden marts 2004 til juli Det er i skrivende stund (august 2006) følgeforskningens indtryk, at en stor del af projekterne fortsætter efter projektperiodens udløb. Projektets organisering og forløb Projekt Lektiehjælp er blevet ledet af Birthe Bjerrum, som har haft den løbende kontakt til projekterne. Lokalt har styregruppen og den lokale projektleder stået for projektets planlægning, gennemførelse og evaluering. Der har været arbejdet på mange forskellige måder i de 28 projekter, hvilket vil fremgå af de kommende kapitler. Der har været afholdt tre fælles konferencer for alle

10 projektdeltagere: En opstartskonference i april 2004, en midtvejskonference i januar 2005 samt en formidlings- og forankringskonference i april Projektets hjemmeside har desuden fungeret som platform for kommunikation mellem projektledelse, følgeforskning og de enkelte projekter. 1.1 Følgeforskningens formål og design De kommende sider beskriver formålet med følgeforskningen samt følgeforskningens design. Formål med følgeforskningen Formålet med følgeforskningen har været at skabe viden om etablering og udvikling af forskellige former for lektiehjælpstilbud for udsatte børn for dels: At medvirke til, at de enkelte udviklingsprojekter har fået udfoldet alle aspekter af det støttede udviklingsprojekt samt At medvirke til, at udviklingsarbejdet samlet set kunne opnå det bredest mulige erfaringsgrundlag mhp. etablering af fremtidige lektiehjælpstilbud for udsatte børn. Endelig har intentionen været, at erfaringerne fra følgeforskningen skulle danne afsæt for den fortsatte formidling af udviklingsarbejdets resultater og perspektiver. Dette betyder helt konkret, at vi som følgeforskere både har haft en funktion som sparringspartnere for de enkelte projekter og som evaluatorer i forhold til at indsamle data, analysere materiale og formidle viden. I nærværende rapport vil man kunne se dette dobbelte formål afspejlet ved, at hvert kapitel dels afrundes med en opsummering af de væsentligste pointer og erfaringer, dels præsenterer en række forslag til, hvad man (som fx skoleleder, konsulent eller projektmedarbejder) kan være særligt opmærksom på ved etablering af lignende tilbud. Problemformulering Følgeforskningens arbejde har taget afsæt i følgende problemstilling: Hvordan kan man understøtte udviklingen af et lokalt forankret tilbud, som kan give udsatte børn en sådan mulighed for at læse lektier*, at de tilegner sig væsentligt bedre forudsætninger for at kunne deltage i den almindelige skoles undervisning og fællesskab med andre børn? *Der henvises her til den brede forståelse af lektiehjælp, som er beskrevet først i kapitlet. Fokusområder I relation til denne problemformulering er der med henvisning til formålet med projekt Lektiehjælp udvalgt en række særlige fokuspunkter: Den fælles folkeskole: Hvilke tilgange, samarbejdsrelationer, metoder og/eller former for læringsmiljøer fremstår som værende befordrende for de udsatte børns læring, således at de bliver bedre stillet i forhold til at kunne deltage i den almindelige skoles undervisning og fællesskab med andre børn? Denne dimension behandles primært i rapportens del II: Lektiehjælpstilbuddet. 10

11 Kompetenceudvikling: For at understøtte, at de enkelte projekter bliver så effektfulde som muligt og for at indsamle erfaringer i forbindelse med kommende projekter, sættes der fokus på de fagprofessionelles (primært lærernes og pædagogernes) kompetenceudvikling i praksis. Hvordan udvikler de deltagende fagprofessionelle gennem arbejdet med praksis (aktionslæring) deres kompetencer i forhold til at understøtte udvikling og læring hos udsatte børn? Denne dimension behandles primært i rapportens del III: Udvikling og forankring. Forankring: For at tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag i forbindelse med etablering af evt. nye projekter sættes fokus på projekternes organisering og lokale forankring samt mulighederne for at videreføre erfaringer fra ét projekt til et andet. Denne dimension behandles primært i rapportens del III: Udvikling og forankring. Design Med afsæt i problemformuleringen og de tilhørende fokusområder har følgende metoder været anvendt: Aktionslæring: Systematisk refleksion og udfordrende vejledning: Et væsentligt redskab i samarbejdet mellem projekterne og de enkelte følgeforskere har været arbejdet med aktionslæring. Ideen med at anvende aktionslæring har (i relation til følgeforskningens formål) været både at få anledning til at udfordre og understøtte arbejdet med at udvikle de enkelte lektiehjælpstilbud og at få indsigt i de enkelte projekters arbejde, overvejelser og metodeudvikling. Metoden aktionslæring er dels inspireret af bl.a. skoleforskeren Tom Tiller (2000) dels af KLEO s flerårige udviklingsarbejde på dette felt (Bayer et al, 2004). Fremgangsmåden i arbejdet med aktionslæring er nærmere beskrevet i kapitel 7 om de professionelles kompetenceudvikling, men har kort fortalt været, at de enkelte projekter med sparring fra følgeforskerne løbende har skullet formulere praksisnære problemstillinger for deres eget projekt, designe eksperimenter, gennemføre disse i egen praksis, evaluere samt udtænke nye handlemuligheder/eksperimenter (i relation til problemstillingen). Der har ikke været tale om store og forkromede problemstillinger, men derimod om praksisnære udfordringer, som projektets deltagere på et givent tidspunkt har fundet relevante, fx: Hvordan kan vi på en meningsfuld måde medinddrage børnene i at bestemme, hvilke aktiviteter der skal foregå i lektiehjælpstilbuddet? De enkelte aktionslæringsforløb er gennemført og beskrevet af deltagerne i de enkelte projekter og er herefter eller undervejs blevet skrevet ind i databasen på projekt Lektiehjælps hjemmeside. Det har således været muligt via mail eller telefon at udfordre og vejlede de enkelte projekter undervejs. Hvert projekt har haft tilknyttet en følgeforsker, som gennem hele perioden har stået for dataindsamling i forbindelse med netop dette projekt samt vejledning og sparring i relation til arbejdet med aktionslæring. Besøg til alle projekter samt interview: For at indsamle viden om de aktuelle projekters konkrete praksis har følgeforskerne besøgt alle projekter én gang årligt, dvs. to gange i alt. Under flere af besøgene har vi besøgt de konkrete lektiehjælpstilbud og har her haft mere uformelle samtaler med 11

12 børn og voksne. Herudover er der ved hvert besøg lavet interview med de fagprofessionelle på projektet. Interviewene er gennemført som semistrukturerede interview, hvilket har givet mulighed for både at fokusere på det enkelte projekts særlige kendetegn og at stille nogle af de samme centrale spørgsmål til alle projekter. Fire af de 28 projekter har efter kriterier om geografisk, aldersmæssig (elever) og metodemæssig spredning været udvalgt til at modtage ca. fire vejledningsbesøg årligt. Disse besøg har været med til at sikre et endnu mere indgående kendskab til de enkelte projekters metoder og erfaringer og ikke mindst til direkte at understøtte aktionslæringselementet i praksis. Øvrige data: Som hjælp til de enkelte projekters løbende evaluering af tilbuddet set i forhold til det enkelte barns udvikling og som anledning for følgeforskerne til at kunne stille spørgsmål til eksempler på enkelte børns udviklingsforløb, mens de har deltaget i projektet, har følgeforskningsgruppen udarbejdet en skabelon for en elevstatusbeskrivelse. Projekterne er blevet bedt om at udfylde disse før projektets start, midtvejs og ved projektets afslutning. Herudover har vi som følgeforskere løbende produceret en række dataark, som tematisk har samlet op på indtryk og interview fra vores besøg på de enkelte projekter. Dataarkene har desuden inddraget væsentlige pointer fra arbejdet med aktionslæring. Endelig har vores direkte deltagelse i midtvejskonferencen i januar 2005 samt afrundingskonferencen i april 2006 bidraget til vores datagrundlag. Medarbejdere og samarbejdspartnere Følgeforskningen er gennemført af KLEO Center for kompetencer, ledelse, evaluering og organisationsudvikling, CVU København & Nordsjælland. Følgende medarbejdere har været knyttet til opgaven: Lise Tingleff Nielsen, cand. mag. og udviklingskonsulent, KLEO Jens Saarup, cand. scient. soc. og udviklingskonsulent, KLEO Trine Pedersen, cand. mag. og udviklingskonsulent, KLEO Birthe Frey, cand. pæd. psyk., i perioden ansat ved ViSpec, Videncenter for Specialpædagogik, CVU København og Nordsjælland Maj Dørup, stud. mag. og ansat som studentermedhjælper ved KLEO I løbet af projektperioden har der været et tæt samarbejde med projektleder: Birthe Bjerrum, pædagogisk konsulent i Gentofte Kommune Der har desuden været løbende kontakt med Undervisningsministeriets følgegruppe: Bodil Rasmussen, kontorchef, Kontor for specialundervisning, frie grundskoler og FVU Elsebeth Schmidt Petersen, pædagogisk konsulent, Kontor for specialundervisning, frie grundskoler og FVU Processen er endvidere blevet udfordret af referencegruppens medlemmer, som med afsæt i hver deres faglige ståsted har kvalificeret erfaringsopsamling og analyse: Lone Gregersen, leder af ViSpec, Videncenter for Specialpædagogik, CVU København & Nordsjælland 12

13 Grethe Persson, Formand for foreningen af obs-konsulenter Jens Skovholm, leder af UC2, Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, CVU København & Nordsjælland 13

14 14

15 2. Lektiehjælp centrale pointer og overvejelser I dette kapitel præsenterer vi som følgeforskere vores overordnede karakteristik af lektiehjælpsprojekterne. Først tegnes et billede af, hvad der bredt set har kendetegnet tilbuddene mht. målgrupper, formål og metoder. Vi giver dernæst vores overordnede vurdering af, hvilken form for hjælp de forskellige projekter kan yde til udsatte børns skoleliv samt en kort opsummering af, hvad der på baggrund af følgeforskningens dataindsamling og analyse ser ud til at kendetegne et godt tilbud. Der er tale om pointer, som alle vil blive gennemgået langt grundigere i de efterfølgende kapitler. Afrundingsvis anslås en række diskussionstemaer, som kan være med til at nuancere og perspektivere erfaringerne fra projekt Lektiehjælp. 2.1 Hvad har kendetegnet børnene i lektiehjælpsprojekterne? Begrebet udsatte børn er en særdeles bred betegnelse, som er blevet tolket vidt forskelligt blandt de 28 lektiehjælpsprojekter. Snarere end at betragte udsatte børn som en særlig samlet målgruppe har lektiehjælpen rettet sig mod at tackle forskellige slags udsathed. Erfaringerne viser, at et centralt element for lektiehjælperne netop har været at hjælpe det enkelte barn ud fra et konkret indblik i nøjagtig dette barns situation. I lektiehjælpsprojekterne har forskellige børns forskellige slags udsathed eksempelvis været karakteriseret ved: - uligestillethed, dvs. børn som på grund af sociale, familiemæssige eller kulturelle forhold ikke får hjælp hjemmefra til at tale om skolelivet, at pakke skoletasken, lave lektier eller møde på skolen nysgerrigt og med tillid og tiltro til:»at jeg går i skole for at lære noget spændende og vigtigt«. Skolegang risikerer for disse børn at blive et privat anliggende, som ingen nære voksne hjælper med. - usynlighed, dvs. børn med et selvværd så udslettende og en selvtillid så lav, at de mest af alt ønsker at være»usynlige«for andre mennesker både jævnaldrende og voksne både i skolen, fritiden og måske endda derhjemme. Disse børn risikerer at gennemleve en skoletid uden nogensinde at få gjort deres egne interesser og talenter bevidst. - isolation, dvs. børn, som ikke har udviklet de nødvendige personlige og sociale kompetencer til at skabe venskaber eller forholde sig konstruktivt til de normer og sociale spil, der er dagligdagen blandt jævnaldrende i skolen og fritiden. Risikoen for disse børn er en barndom uden megen glæde og fællesskab. Generelt er det karakteristisk, at lektiehjælpsprojekterne har arbejdet med de børn, som er»for 15

16 gode«til at modtage specialundervisning, dvs. børn, som har forudsætninger for at deltage i den almindelige undervisning, men som alligevel ofte møder problemer af faglig, emotionel, social og/ eller kulturel art. Denne gruppe af børn»fanges«ikke altid af de sædvanlige støtteforanstaltninger, og flere projekter har derfor oplevet at kunne gøre en forskel i forhold til netop disse børn. Der henvises endvidere til de enkelte kapitler i rapporten samt til de kortfattede beskrivelser af de enkelte projekter i kapitel 10, som giver et mere præcist billede af, hvilke målgrupper projekterne har været rettet imod. 2.2 Hvilken hjælp kan lektiehjælp yde til udsatte børns skoleliv? Der kan ikke siges noget generelt om, hvad børnene og de unge har fået ud af lektiehjælpstilbuddene. Dels er det uhyre vanskeligt at måle på kort sigt, dels er det vanskeligt at sige noget om, hvad netop lektiehjælpstilbuddet har bidraget med i forhold til de enkelte børns samlede udvikling og læring. I forlængelse af ovenstående om forskellige slags udsathed kan det imidlertid konkluderes, at forskellig slags lektiehjælp kan hjælpe forskellige børn med forskellige forhold i deres skoleliv. For nogle børn har lektiehjælpen (blot) betydet en konkret anledning til at få lavet morgendagens lektier. For andre har lektiehjælpen været den voksenopbakning, de ellers måtte undvære. For disse børn har det at have mere tjek på tingene, end de plejer, bragt dem nærmere en god spiral med selvtillid, mod på nye udfordringer og mod på at tage ansvar og kræve medbestemmelse. For mange af børnene har lektiehjælpsprojektet givet fornyet mulighed for at etablere positive sociale relationer. De timer og dage, som de har tilbragt med jævnaldrende og med positive voksne, har givet dem oplevelser og nye erfaringer med at skabe og vedligeholde tillidsrelationer, indgå i større fællesskaber og tackle vanskelige sociale konflikter. Samtlige lektiehjælpsprojekter beretter samtidig, at barnets udbytte i lektiehjælpstilbuddet ikke automatisk kommer barnet til gavn i den øvrige hverdag. Tværtimod tegner spørgsmålet om»overførselsværdien«af lektiehjælpens gevinster sig som den største udfordring for lektiehjælpsprojekterne. Et barns udsathed viser sig i hverdagen uden for lektiehjælpstilbuddet, og succesen skal derfor måles i den samme hverdag. I nogle tilfælde er der i tilknytning til lektiehjælpstilbuddet blevet skabt bindeled mellem de forskellige kontekster, der udgør barnets hele/samlede skoleliv, herunder hjemklassen, skolen, SFO en, fritidslivet og til en vis udstrækning hjemmet. I sådanne tilfælde kan lektiehjælpen frigøre store ressourcer hos barnet og dets samspil med omgivelserne og betyde et markant løft i barnets skoleliv og øvrige hverdag. 16

17 2.3 Hvilke metoder kan bidrage til et godt lektiehjælpstilbud? Erfaringerne fra lektiehjælpsprojekterne tyder ikke på, at der kan knyttes specifikke aktiviteter til afhjælpning af specifikke problemer hos udsatte børn. Det handler derimod mere om måden, lektiehjælpen foregår på. Det gode lektiehjælpstilbud er kendetegnet ved, at indsatsen bygger på et specifikt fokus på det enkelte barns udsathed og på en bevidst og målrettet pædagogisk handlepraksis, som bygger på en række væsentlige elementer. Disse elementer udgør hovedtemaerne i denne rapport: Et godt samspil mellem voksen og barn (kapitel 3) At børn lærer af hinanden (kapitel 4) At lektiehjælpstilbuddet betragtes og udvikles som et fokuseret læringsmiljø (kapitel 5) At der skabes en konkret sammenhæng mellem projektet og den daglige undervisning (kapitel 6) At de professionelle løbende udvikler deres kompetencer i forhold til at understøtte udsatte børns læring (kapitel 7) At lektiehjælpstilbuddet indgår som en integreret del af skolens samlede organisering (kapitel 8). For at give læseren en chance for at danne billeder af konkrete aktiviteter, som lektiehjælpsprojekterne har gennemført, gives følgende eksempler: Traditionelle lektiecafeer, hvor børnene har fået hjælp til konkrete hjemmeopgaver eller forberedelse af faglige emner og temaer i barnets hjemklasse Samtaler og samvær mellem børn og voksne med henblik på, at barnet kunne opleve omsorg, anerkendelse og værdsættelse Dialoger mellem børn og voksne efterfulgt af konkrete mål og aftaler om personlige, sociale eller andre forhold i barnets hverdag Forældrearrangementer, hvor lektiehjælpere har haft lejlighed til at føre uformelle samtaler med forældre, og hvor børnene kunne vise resultaterne af deres arbejde Konkret vejledning af forældre om, hvordan de kunne støtte deres børns skolegang Systematisk indsats for at forberede barnet på morgendagens skoledag fx ved at kigge tasken igennem, holde orden i tasken, tale om hvad der var sket i skolen i dag, forberede det, der skulle ske i morgen både fagligt og socialt osv. At træne børnenes sociale kompetencer gennem fx rollespil eller selviagttagelse på video At give børnene oplevelser og erfaringer med lokalområdets kulturliv for herigennem at udvide børnenes erfaringsverden, lære dem at opsøge og bruge forskellige kulturelle tilbud og ikke mindst for at kvalificere deres generelle forudsætninger for at»have noget at bidrage med«i almenundervisningen. 2.4 Forslag til videre udforskning Som følgeforskere vurderer vi, at intentionerne med projekt Lektiehjælp har været meget kon- 17

18 struktive og ikke mindst, at projektet har givet anledning til mange positive og brugbare erfaringer. Det er vores vurdering, at erfaringerne fra de 28 lektiehjælpsprojekter kan gøre praktikere, ledere og administratorer indenfor det pædagogiske område klogere på, hvordan vi voksne kan hjælpe udsatte børn med at få et bedre skoleliv. Som i al forskningsarbejde har vi samtidig fået øjnene op for nye spørgsmål, som vil være relevante at udforske i en fortsat bestræbelse på at støtte udsatte børns skoleliv. Her skal vi blot pege på tre problemstillinger: Vi har fået en nytolkning af lektiehjælpsbegrebet har vi også brug for en nytolkning af lektiebegrebet? De 28 lektiehjælpsprojekter viser konkrete veje til at hjælpe udsatte børn til et bedre skoleliv. Lektiehjælp er stadig hjælp til traditionelle lektier, men for de fleste udsatte børn er lektiehjælpen i mindst lige så høj grad rettet ind på at hjælpe barnet med praktiske, følelsesmæssige og sociale problemer i deres hverdag. Udsatte børn har brug for hjælp til hele skolelivet derfor rapportens titel:»hjælp til skoleliv«. I dag står vi derfor med et særdeles rummeligt lektiehjælpsbegreb. Lektiehjælp til udsatte børn er hjælp til skolelivet i bredeste betydning. Men hvad med selve lektiebegrebet? Iøjnefaldende nok har ingen af de 28 projekter haft en grundlæggende drøftelse af, hvad begrebet lektier dækker over! Nogle udsatte børn har glæde af traditionelle lektier, hvis de ellers kan få hjælp til at lave dem; men de fleste udsatte børn synes at have større glæde af nogle andre lektier, fx træning i selvværd, empati og fællesskab. Vi opfordrer til en udforskning og nytolkning af lektiebegrebet til gavn for såvel ikke-udsatte som udsatte børns skoleliv: Hvilke pædagogiske antagelser ligger til grund for at anvende lektier i forskellige former? Hvilken lektiepraksis gør sig i gældende i dag og med hvilke betydninger for både ikke-udsatte og udsatte børn? Hvordan spiller lektiehjælp sammen med den rummelige skole? Det er vores klare indtryk, at flere af projekterne har brugt arbejdet med lektiehjælp som en anledning til at skabe en mere rummelig skole dvs. en skole, hvor der er plads til at kvalificere forskellige børns forskellige forudsætninger, og hvor der løbende er fokus på, hvordan alle børn bedst muligt kan deltage i og bidrage til klassefællesskabet og undervisningen. Samtidig er vi blevet opmærksomme på, at det er værd at undersøge, hvilke andre effekter indførelsen af et tilbud som lektiehjælp kan have. Sat på spidsen kunne man måske forestille sig, at et tilbud som lektiehjælp kunne føre til, at man blev mindre optaget af undervisningsdifferentiering i den almene undervisning og i stedet lagde op til, at lektiehjælpstilbuddet netop blev det sted, hvor den differentierede undervisning reelt set foregik og hvor børnene populært sagt kunne indhente det, som de»manglede«enten fagligt eller socialt i forhold til at kunne deltage i almenundervisningen. Vi opfordrer derfor til, at man undersøger følgende spørgsmål: 18

19 Hvilke forskellige betydninger og effekter kan forskellige former for lektiehjælpstilbud få for a) intentionen om at skabe en rummelig folkeskole? b) den almene undervisning? Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i at tilbyde lektiehjælp uden for den almene undervisning? Skal folkeskolen i højere grad end i dag gøre elevernes sociale liv til en del af sit virkefelt? De 28 lektiehjælpsprojekter har vist, at mange udsatte børns skolegang er præget af svag forældreopbakning og et ringe socialt liv med jævnaldrende. Vi ved samtidig, at barnets trivsel i skoledagen har afgørende betydning for barnets øvrige hverdag. Projekterne har samtidig vist, at lektiehjælpstilbuddets største potentiale for mange udsatte børn er at få hjælp til at få et bedre socialt liv. Når folkeskolen derfor ønsker at støtte udsatte børn til at få et bedre skoleliv, synes et centralt spørgsmål derfor at være: Skal folkeskolen i højere grad end i dag gøre elevernes sociale liv til en del af sit virkefelt? Kan den enkelte skole påtage sig denne opgave, som hvad enten den varetages i tilknytning til den almindelige klasse eller i et særskilt lektiehjælpstilbud umiddelbart ligger i det udsatte barns private sfære? Nogle gange vil det kunne afklares i dialog med forældrene, men i mange tilfælde er skolen nødt til selv at tage stilling. 19

20 20

21 DEL II Lektiehjælpstilbuddet

22 22

23 3. Det gode samspil mellem voksen og barn Erfaringerne fra de 28 forskellige lektiehjælpsprojekter viser, at en af de allervæsentligste forudsætninger for, at børnene kan profitere af lektiehjælpen er, at der er etableret en god relation mellem barnet og en eller flere af de professionelle voksne, som er tæt på barnet. En erfaring som fx også bekræftes af Socialforskningsinstituttets rapport om skolen og den sociale arv (Nielsen et al, 2005). Lektiehjælpsprojekterne illustrerer således betydningen af, at et barn bliver mødt af voksne, der vil barnet. En skole oprettede fx som en del af projektet en morgencafé, hvor børnene kunne få en rolig stund sammen med nærværende voksne. Her gjorde de sig klar til skoledagen både mentalt (ro i hovedet), lektiemæssigt (orden i tasken) og fysisk (morgenmad). En lærer fortæller om en drengs udbytte af morgencafeen:»nogle gange, når han kom i skole, så var han sådan en lille knude. Hvis nogen sagde noget til ham, så lukkede han helt sammen eller eksploderede. Lektiehjælpstimerne om morgenen er blevet brugt til at åbne ham nå ind til ham og tale med ham om, hvordan han kunne komme igennem dagen uden konflikter. Han kan i dag meget bedre tage imod undervisningen. Vi får meget positive tilbagemeldinger fra klassens lærere.«3.1 Barnets udvikling forudsætter et godt samspil med den voksne Megen forskning og ikke mindst helt konkrete praktiske erfaringer peger på, at når tætte relationer til en professionel voksen har så afgørende betydning for et udsat barns muligheder for at deltage i skolelivet, er det, fordi børns læring og udvikling forudsætter et trygt samspil mellem barnet og omsorgspersonen (den voksne) (Stern, 1995). For at man som barn kan deltage i et fællesskab med andre børn og voksne, afprøve nye aktiviteter og kaste sig ud i nye udfordringer, må man altså have en god og tryg relation til de voksne, som er tæt på en i dagligdagen. Her spiller forældrene selvfølgelig en afgørende rolle, men nære voksne i skole og fritid kan også gøre en vigtig forskel. Når de tætte relationer helt åbenlyst har haft en særlig værdi i lektiehjælpsprojekterne, er det, fordi udsatte børn ofte har oplevet et negativt eller utrygt forhold til de voksne, de er sammen med til daglig. Men hvad er det mere konkret, de udsatte børn har fået gennem de tætte relationer til de voksne i lektiehjælpsprojekterne? Vi har her valgt at beskrive to dimensioner, som er særligt tydelige i erfaringerne fra projekt Lektiehjælp, nemlig: At føle sig anerkendt, forstået og få meningsfulde udfordringer At møde en relationskompetent praksis At føle sig anerkendt, forstået og få meningsfulde udfordringer Meget tyder på, at mange af de udsatte børn, som har deltaget i lektiehjælpsprojekterne, har oplevet sig set, hørt og forstået. De har oplevet, at der er voksne mennesker, som oprigtigt er 23

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere