ENERGI OG BÆREDYGTIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGI OG BÆREDYGTIGHED"

Transkript

1 ENERGI OG BÆREDYGTIGHED HANDLEPLAN

2 Forord Indhold Forord 3 Hvad er Borgmesterpagten? 4 Hvad er Klimakommune? 5 Fremtidens Energi-indsats i Struer Kommune 6 Transport 8 Energisparebarometer 10 Fremtidens Energi 12 Oliefyr 14 Energiens dag 16 Fokus på Energi 18 Miljøprofil i udbud og indkøb 20 Biodiversitet 22 Sprøjtning af grønne arealer i Struer Kommune 24 Grønt Flag 26 Bæredygtig byudvikling 28 Papir, print/kopiering og digital post 30 Ved at underskrive både Borgmesterpagten og Klimakommuneaftalen i efteråret 2013, valgte vi i Stuer Byråd at sætte fokus på alle de ting vi går og gør i hverdagen, for at mindske forbruget af ressourcer, påvirke miljøet mindre og dermed også reducere Kommunens udledning af CO2. Som virksomhed bruger kommunen meget energi til lys og varme i vores institutioner og skoler, og til brændstof i vores bybusser og kommunale køretøjer. Med et stort energiforbrug er der både miljø og penge i at være på forkant med energioptimeringer. Struer Kommunes mål har i mange år været at minimere miljøbelastningen ved indkøb af varer og tjenesteydelser. Derfor inddrager vi allerede nu krav og ønsker til miljøbelastningen ved udbud. Vores aktiviteter for at reducere vores energiforbrug, er derfor også en investering i den fremtidige velfærd for borgere og virksomheder i Struer Kommune. Struer Kommune har i mange år arbejdet fremsynet med energidagsordnen. Vi har arbejdet målrettet med energiinvesteringer og understøttet den grønne omstilling med vindmølleplanlægning. Vi har deltaget i etableringen af Maabjerg Bioenergy og senest Maabjerg Energy Concept, som forhåbentligt snart kan realiseres. Med deltagelsen i Klimakommuneaftalen og Borgmesterpagten får vi skabt et overblik over vores indsatser som muliggør at vi kan fremvise vores indsats til omverden. Både i forhold til hvad vi har opnået og hvad vi arbejder på af yderligere indsatser. Derved er det vores håb at vi kan være med til at inspirere andre. Handleplanen her er udarbejdet for dels at opfylde kravet om at udarbejde en SEAP Sustainable Energy Action Plan, og en handlingsplan til klimakommuneaftalen. Med Venlig Hilsen Mads Jakobsen Borgmester 2 3

3 Hvad er Borgmesterpagten? Hvad er Klimakommune? Borgmesterpagten er en anerkendt, europæisk bevægelse, der involverer lokale og regionale myndigheder, der frivilligt har forpligtet sig til øget energieffektivitet og brug af vedvarende energikilder i deres områder. Borgmesterpagtens underskrivere har forpligtet sig til at opfylde og gå længere end EU s mål om at reducere CO2-emissionen med 20 % inden Som en del af Borgmesterpagten forpligter underskriverne sig til at opstille en baselineopgørelse overco2-udledningen samt at indgive en Handlingsplan for bæredygtig energi (Sustainable Energy Action Plan - SEAP), der beskriver hvordan nås i det geografisk afgrænsede område. I øjeblikket er der 6294 kommuner, amter og regioner omfattende næsten 200 mill. Borgere i EU, der har underskrevet borgmesterpagten. I forbindelse med planlægningen af COP15 i 2009 i København, fandt Danmarks Naturfredningsforening at det var vigtigt at vi i Danmark arbejder aktivt med at reducere vores udledning af CO2.Frederikshavn Kommune underskrev aftalen som den første kommune i Danmark En Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe C02-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Aftalen hjælper kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan Med aftalen forpligter Struer Kommune sig til at: Udarbejde en opgørelse over kommunens nuværende CO2-udledning Udarbejde en klimaplan, der beskriver hvordan kommunen vil nedbringe udledningen af CO2 med minimum 2 % om året, og beskriver de områder kommunen vil fokusere på Gennemføre planen og mindst én gang årligt offentliggøre en opgørelse over igangværende projekter og reduktionen af CO2-udledningen Aftalen om at blive Klimakommune hænger fint sammen med det igangværende arbejde i Struer Kommune på energi og bæredygtighedsområdet. Det gælder både i forhold til energirenoverings- og energistyringsprojekter på kommunens egne institutioner, og i forhold til Klima- og energiplanen, hvor kommunen arbejder med opgøre energiforbruget og dermed udledningen af drivhusgasser. 4 5

4 Fremtidens Energi-indsats i Struer Kommune At få skabt overblik og beslutningsgrundlag for, hvilke indsatsområder der skal beskrive i Energi og bæredygtighedsplanen For For at understrege og understøtte både administrationen og politikerne i at træffe de svære valg,der i fremtiden vil ligger forud for investeringer i fremtidens CO2-reduktioner, skal der fremstilles et katalog med en række forskellige valgmuligheder for hvorledes man kan prioritere og udvælge mellem forskellige energi-reducerende tiltag. Ved at lave en oversigt over hvilke indsatsmuligheder, hvilke tekniske forudsætninger og hvilke omkostninger der er forbundet med de enkelte indsatser. Udfordringen ligger i at få en bred oversigt over alle de områder der vil blive berørt af et sådant tiltag. For i fremtiden at give et generelt overblik over, hvor det giver mening at lave energibesparende tiltag og finde en måde at prioritere de fundne tiltag. Det vil samtidg være et meget tydeligt sted, at give et samlet bud på hvorledes af forskellige typer af leverandører skal sikre at vi får den energi reduktion at vi har aftalt/købt os til. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at belyse de forskellige energisparetiltag i kommunen. Ud fra de projekter der belyses i gruppens arbejde, samles et katalog, der kan prioriteres i, både af politikere og administration. Arbejdsgruppen er ansvarligfor at kataloget bliver udarbejdet i god tid inden arbejdet med den næste Energi og bæredygtighedsplan skal påbegyndes i januar 2017 Vi har nået når kataloget er udarbejdet ultimo Arbejdet med at udarbejde et sådant katalog er en del af arbejdet med at styre og budgettere og indgår derfor i de allerede afsatte midler til administrtion. 6 7

5 Transport At vi med langsigtet planlægning sammen med de øvrige kommuner i Region Midt, sikre at transportsektoren omstilles til grøn energi. For Transportsektoren er i dag nok den sektor, der er sværest at omstille til en CO2-neutral fremtid. Samarbejde om hvorledes omstillingen skal foregå er vigtig, da logistikken til at udbrede grøn gas til tung transport er dyr at implementere. I første omgang åbner samarbejdet mulighed for at de regionale busruter kan blive gasdrevne. Det vil så igen åbne mulighed for at placere gastankstationer og derigennem åbne for at blandt andet renovationsbiler bliver gasdrevne. Den største udfordring på området er i øjeblikket at de gasdrevne lastbiler i øjeblikket kun har halv så mange heste som de dieseldrevne. Ved at man allerede på nuværende tidspunkt arbejder med at implementere gas i transportsektoren, sikres det, at man til en hver tid har mulighed for at vælge de bedste, mest energieffektive og på sigt billigste løsninger til transport. Ved at udrulle gastankstationer som en del af de fremtidige regionale busruter, Sikres det at der bliver opbygget et gastankstationsnet, der for gas-udbyderen kan betale sig. Den vej igennem opnås en større udbredelse af gastankstationer og det bliver derfor attraktivt for andre aktører at begynde at benytte gasdrevne biler, busser og lastvogn. Det er HMN GAS der er tovholder på samarbejdet, da de ser en forretningsmulighed i at sælge gas til transport. Når der er udrullet et gastankstationsnet i midtjylland. Det er HMN GAS der betaler for udbygningen af det basale net, kommuner og andre der har ønsker om at blive gastankstationsejere, kan købe en. Kommunerne bistår med planlægning i form af kommuneplaner og lokalplaner samt diverse tilladelse. 8 9

6 Energisparebarometer Synliggørelse af hvem der blandt erhvers- og især butiksdrivende gør en indsats for at nedbringe forbruget af Energi. For Fremstille en publikation der viser hvilke virksomheder og butikker der har arbejdet med energirenovering og hvad resultatet af denne energirenovering har været. Mulighed for at de virksomheder og butikker får et CO2-barometer Struer stempel der kan bruges i markedsføringen skal Struer have den første gågade i Danmark hvor alle butikker arbejder med klima og energi-renovering tydeliggørelse af dokumentation Dels vi iniiativet vise endnu flere Struerborgere at vi arbejder aktivt med at nedbringe udslippet af CO2-udslippet, og dels vil et sådant overblik kunne bruges til markedsføring. I samarbejde med Struer Forsyning vil der blive udpeget enkelte illustrationsbutikker hvor der vil blive lavet en energi-gennemgang hvor de øvrige forretningsdrivende vil have mulighed for at få set på hvad der kan gøres anderledes. Denne energigennemgang skal virke som inspiration til de øvrige forretningsdrivende, således at det er de energi-rigtige valg der bliver taget i fremtiden. Der skal ske en indsats i plan og miljø og i handelsstandsforeningen samt forsyningen Vi har nået når Klimabarometer Struer er en publikation på gaden med 50% af butikkerne i. Den enkelte butik afholder udgifterne til energiforbedrende tiltag. Struer Forsyning vil betale for 2-3 butikker der bliver gennemgået med henblik på læring og energiforbedrende tiltag. Struer Kommune forpligter sig til at være tovholder og samle de data ind, der skal til for at lave Klimabarometer Struer. Kommunen udarbejder en rapport på sammen måde som vi laver en klimakommunerapport, over de tal de enkelt virksomheder indberettter. På den måde vil der være et kvalitetsstempel i at deltage, da det kan bruges fremadrettet til markedsføring

7 Fremtidens Energi Sikre at vi i Struer Kommune fastholder en førerposition inden for grøn energi og fortsat er en af de kommuner der i Danmark udleder mindst CO2 pr. indbygger. Derfor skal vores varmeplan revideres og virke som en overbygning på den Strategiske Energiplan som Region Midt har udarbejdet. For Struer Kommune er i dag en af de kommuner i Danmark der har den laveste CO2-udledning pr indbygger. I gennemsnit udledtes der 7,6 t CO2/ indbygger i Danmark i og I Struer blev der kun udledt 3,6 t/indbygger i Derudover blev der i Danmark i 2013 udledt ca. 2 t CO2/ indb. fra ikke energirelaterede udledninger, som f.eks. omdrift af landbrugsjorde og metan fra køer. For at fastholde og yderligere reducere i udledningen af CO2 er det vigtigt vi i Struer Kommune arbejder aktivt med strategisk energiplanlægning, varmeplanlægning og arbejdet med at benytte mest mulig grøn energi som f.eks. strøm fra vindmøller og solceller, CO2-neutral gas og grøn fjernvarme fra Måbjerg Bioenergi. Udfordringen bliver at gøre dette i et tæt sammenspil mellem mennesker, teknologi og natur. For at kunne fastholde Struer Kommune som en af de kommuner hvor der udledes meget lidt CO2/indbygger, er det nødvendigt fremover at være fokus på hvor meget energi vi forbruger og hvordan den energi vi forbruger, bliver produceret. I Struer kommune har vi 71 vindmøller der har en installeret effekt på 51,1 MW og 635 solcelleanlæg med en installeret effekt på 3,67 MW. I fremtiden kommer vi til at skulle producere endnu mere strøm for at kunne omdanne biomasse til grøn gas til i første omgang tung transport og på et senere tidspunkt til at fremstille mange af de produkter som man i dag bruger olie til f.eks. plastik. Målet om fortsat at arbejde med at nedbringe CO2-udslippet kan nås ved flere forskellige at vi samarbejde med Struer Forsyning arbejder med at finde de områder der i fremtiden skal være forsynede med fjernvarme og samtidig fastholde at den fjernvarme der er i rørene skal være CO2- neutral. Opsætning af vindmøller og solceller sker på privat basis. Arbejdet med at skabe grøn gas og fastholde at vi har en CO2-neutral fjernvarme sker i et samarbejde mellem de forskellige forsyningsselskaber i Struer Kommune, Maabjerg Bioenergy og Struer Kommune. Struer Kommune har nået når vi i 2020 stadig er blandt de 10 kommuner der udleder mindst CO2 i Danmark. Kommunen varetager sagsbehandlingen af de energiproducerende anlæg, mens det er investorerne der tilvejebringer materialet til sagsbehandlingen

8 Oliefyr At vi over 10 år får halveret antallet af oliefyr i Struer Kommune For Det at vigtigt at se på hvorledes man får nedbragt antallet af oliefyr, da ca. 10 % af husstandene i Struer Kommune er opvarmet med oliefyr, da det derigennem vil være nemt at sænke udledningen af CO2 fra Struer Kommune. Hvilke muligheder åbner handlingen op for og hvilke udfordringer vil der være ved at gennemføre handlingen Et gennemsnitshus med oliefyr udleder mellem 5 og 9 ton CO2 pr år. Der er ganske betydelige reduktioner i udledningen af CO2 på spil, hvis oliefyret konverteres til en anden type opvarmning. *gennemsnitsbesparelse beregnet ud fra nedenstående skema fra BOLIUS Konvertering Besparelse [Ton CO2] Olie til fjernvarme 4,5 Olie til varmepumpe 3,7 Olie til jordvarme 4,0 Olie til træpiller 7,4 Konvertering af oliefyr til fjernvarme eller anden VE varmekilde er den type energirenoveringsindsats der giver den største CO2 reduktion. En særlig indsats for udfasning af oliefyr vil derfor give gode resultater når man snakker om indsatser rettet mod enkelt husstande. Der er ingen lovmæssige eller økonomiske (skrotningsordningen) virkemidler der kan understøtte indsatsen pt. og udviklingen vil derfor kun kunne påvirkes ved hjælp af kampagner og energirådgivninger. Ved at konvertere halvdelen af oliefyrerne i Struer Kommune vil man derfor kunne udlede mindst 2400 t/co2 mindre hvert år svarende til 0,11 t CO2 / indbygger. Hvilket igen svarer til 1/3 af den CO2-reduktion vi skal levere hvert år frem til Ved sammen med eksterne aktører at foretage en målrettet indsats mod oliefyr. Plan og Miljø skal over de kommende år, bistå med vejledning og på et senere tidspunkt en målrettet indsats for udskiftning af oliefyr. Når vi i vores energiregnskab for kommunen har halveret antallet af oliefyr. Der vil skulle lægges ressourcer i form af 0,25 årsværk over 2 3 år i oplysning og vejledning

9 Energiens dag At vi får vist at Struer Kommune aktivt arbejde med at reducere udslippet af CO2 både som virksomhed og ved at sætte fokus på energibesparende tiltag hos private og i erhvervslivet. For Vi har forpligtet os til at afholde en energifestival ved underskrivelsen af Borgmesterpagten. Det er derfor vigtigt at afholde denne festival i en form, der både gavner kommunen men også det lokale erhvervsliv. Energiens dag skal afholdes i samarbejde med andre aktører og det lokale erhvervsliv. Der igennem vil man kunne vise en helhedsorienteret til at arbejde med energi både hjemme og på ens arbejdsplads. Struer Kommune har ved at underskrive borgmesterpagten, forpligtet sig til at afholde en energifestival/energiens dag hvor man fortæller og informere om det at have et mindsket energiforbrug og hvad kommunen i den forbindelse gør. Struer Kommune arrangere i samarbejde med de lokale forsyningsselskaber og interesserede fra erhvervslivet en dag, hvor det er muligt at blive inspireret til arbejdet med at reducere energiforbruget i hverdagen. For at opnå den størst mulige opmærksomhed om dagen ville man f.eks. kunne afholde den i forbindelse med Sluk Lyset. Det er Struer Kommune der skal stå for afholdelse af dagen, eventuelt sammen med andre aktører. Når der kommer deltagere til energiens dag der normalt ikke ville have tænkt på at der kunne være information og hjælp at hente til at reducere energiforbruget. til afholdelsen af dagen 16 17

10 Fokus på Energi At når der træffes beslutninger i byrådet, er fokus på om den påvirker energiforbruget for Struer Kommune som virksomhed. For At opnå en bevidstgørelse af at også gode initiativer kan koste på, hvor meget energi der skal bruges og dermed hvor meget CO2 der udledes som følge af aktiviteten. Ved at skulle redegøre for hvordan den ønskede handling i dagsordenspunktet påvirker Struer Kommunes CO2-udslip vil der blive en øget bevidsthed om at det betyder noget når man vedtager at anskaffe/udskifte forskellige former for energiforbrugende ting. Det vil samtidig betyde at der vil blive en ekstra overvejelse ved anskaffelse af diverse ting. Det er vigtigt at alle i den kommunale administation og politikere for en forståelse for at næsten alle beslutninger har en konsekvens for forbruget af energi. Det er derfor vigtig at arbejde med den kultur der er omkring beslutninger i kommunen således at det bliver et opmærksomhedspunkt for alle. Når der udarbejdes dagsordenspunkter til byrådet skal det være en indgroet vane at beskrive ens dagsordenspunkt, i en Energi og bæredygtighedskontekst, således at kommunen både indadtil og udadtil optræder bevidst om valg der påvirker energiforbrug og bæredygtighed. Dem der skriver dagsordenspunktet er ansvarlig for at det bliver beskrevet i sagsfremstillingen. Når der i alle dagsordenspunkter er gjort rede for, hvad det vil betyde for udledningen af CO2 og det ligger som en indgroet vane hos alle medarbejdere at foretage disse overvejelser. Der er ikke nogen økonomi forbundet med punktet, da det allerede er almindelig procedure at udarbejde dagsordenspunkter

11 Miljøprofil i udbud og indkøb Det er Struer Kommunes mål at minimere miljøbelastningen i relation til kommunens forbrug af varer og tjenesteydelser. For Struer Kommune har underskrevet borgmesterpagten om opfyldelse af EU s klimamål, og dermed forpligtet sig til, at bidrage til at nedbringe den samlede anvendelse af fossile brændsler, CO2 udledning og energiforbrug. Igennem udbud og indkøb har man mulighed for at præge kommunens fremadrettede energi og miljøprofil. Det er derfor vigtigt, at man er bevist om energi og miljø, når der laves udbudsmateriale og foretages indkøb. I Miljøbeskyttelsesloven og Arbejdsmiljøloven m.fl. fastslås det, at offentlige myndigheder ved anlæg, drift, indkøb og forbrug skal gå foran i arbejdet med at bibeholde og skabe et renere miljø samt sørge for et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt miljø. Mange af kommunens indkøb sker på baggrund af indkøbsaftaler indgået efter udbud af varer og tjenesteydelser. Af Struer Kommunes indkøbspolitik fremgår at miljøkrav og ønsker skal indgå i relevant omfang i forbindelse med udbud og indkøb. Disse krav og ønsker indgår sammen med de øvrige produktkrav i en helhedsvurdering. Ved vurdering af produkter skal der, hvor det giver mening, tages hensyn til det produkt, der er mindst miljøbelastende og ressourceforbrugende ved levering, anvendelse, bortskaffelse og eventuel genanvendelse. Heri indgår også forhold vedrørende emballering, energiforbrug og levetidsbetragtninger for produktet. Miljøbelastende produkter erstattes, hvor det er muligt, af mindre miljøbelastende produkter. I vurderingen af produkter og ydelser indgår såvel det ydre miljø som arbejdsmiljøet. Der skal tages hensyn til personer (brugere, personale) og til materialer (inventar, overflader, beklædning, apparatur m.v.). De ergonomiske konsekvenser indgår i denne sammenhæng. MED-udvalgene og sikkerhedslederen kan inddrages i arbejdet efter behov. Hver medarbejder i Struer Kommune som foretager indkøb eller udbud er forpligtet til at leve op til Struer Kommunes indkøbspolitik. Når det ved hvert indkøb af, enten varer eller tjenesteydelser, lykkes at vægte miljø og bæredygtighed højt. I det omfang der ikke stilles helt unikke miljøkrav, som ikke er gængs for den udbudte/ indkøbte vare/tjenesteydelse, vurderes det, at indsatsen vil være omkostningsfri

12 Biodiversitet At få mest mulig natur for de ressourcer vi har. For Biodiversiteten er under pres. Både lokalt for os i Struer og globalt, hvor der overalt er brugt store arealer til både byvækst og landbrug. For at kunne sikre at der ikke sker en tilbagegang i biodiversiteten er det vigtig med et stadigt fokus på at fastholde og øge biodiversiteten. Muligheder og Udfordringer Samarbejde med lodsejere, lokale aktører, frivillige, landbruget og andre med interesse i naturen kan man udvikle projekter med stort lokalt ejerskab og der ved skabe muligheder man ellers ikke ville have haft. Samtidig tager samarbejde mellem mange forskellige parter tid. Beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed og en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i det åbne land, i skoven og på havet, er en central udfordring både i Danmark og globalt. Det moderne samfund har behov for mere natur som modsætning til den fortsatte urbanisering. Udviklingen af byer og infrastruktur har gjort et stort indhug i det åbne land. Sammen med strukturudviklingen og specialiseringen i landbruget betyder det, at der er mindre rum til beskyttelse af biodiversiteten og som rekreativt areal for befolkningen. Ved at gennemføre naturpleje- og naturgenopretningsprojekterne i samarbejde mellem Kommunen, lodsejere og andre lokale aktører sikres det at de områder Kommunen investerer i også i fremtiden vil være fyrtårn i arbejdet med biodiversitet. Struer Kommunes naturafdeling i samarbejde med lokale aktører, landbrugsorganisationer og staten. Arbejdet med at fastholde biodiversitet og biologisk værdifulde arealer, vil være et arbejde der aldrig slutter, da strukturudviklingen i Danmark fastholder et pres på naturen. en er indeholdt i det gældende budget. Derudover søges projektstøtte gennem ansøgninger til fonde mv. således at vi i Struer kan give vores natur endnu bedre muligheder

13 Sprøjtning af grønne arealer i Struer Kommune At vi fastholder at der ikke sprøjtes på kommunens grønne arealer For For at beskytte naturen, miljøet og grundvandet, vedtog Struer Kommune allerede i 2003 at der ikke må bruges sprøjtemidler på kommunens arealer. Udfordringer Alternative driftsløsninger er implementeret. Konsekvensen er at drift og anlæg af grønne områder kræver flere ressourcer end hvis der bruges pesticider. I 1998 indgik staten og kommunerne en aftale om at afvikle brugen af pesticider i den offentlige sektor. Det primære formål var at beskytte grundvandet. I aftalen fra 1998 blev der sat en deadline for udfasning af pesticider med fuldt stop 1. januar 2003 Sprøjtning af grønne arealer i Struer Kommune undgås ved at hakke bedene, brænde belægninger og pleje boldbaner med forskellige typer af strigler og vertikalskærer. Det er Teknisk drift og anlæg der i samarbejde med Park og Vej står for driften af de grønne arealer i Struer Kommune. Målet om at Struer Kommunes grønne arealer drives uden sprøjtemidler er nået der skal arbejdes med en fastholdelse og forståelse for hvorfor at det er vigtigt at fastholde de sprøjtefrie grønne arealer. en er allerede fastlagt i de driftaftaler der ligger på kommunens grønne arealer

14 Grønt Flag At børnehaver arbejder med Grønne Spirer og skolerne arbejder med indholdet i grønt flag og opnår det grønne flag. For Grønt Flag Skole er et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling med forvaltning af natur og miljø som det centrale emne. Ved på et tidligt tidspunkt at introducere viden om ressourcebesparelser og genanvendelse og give de fremtidige voksne et grundlag for at handle ressource bevist. Grønne spirer er et tilbud til det mindste, dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Ved at arbejde med konceptet Grønne spirer tydeliggøre man både for sig selv og omverdenen at man har fokus på udeliv, natur og miljø, samt en grøn og sund hverdagskultur. For at kunne starte med at arbejde med det grønne flag kan der på den enkelte skole eventuelt bare være en klasse der arbejder med konceptet, så andre kan lade sig inspirere. Inden for kampagnen er der gratis undervisningsmaterialer og undervisningsforløb til alle klassetrin, med tydelig integration til alle fag. Arbejdet med de grønne spirer og det grønne flag sker på baggrund af kommunens slogan om Tæt på mennesker, teknologi og natur. Ved at deltage i Grønt Flag og Grønne Spirer, er der unikke muligheder for på en nem og billig måde at få adgang til et sammenhængende koncept med undervisningsmaterialer, muligheder for efter uddannelse og ikke mindst sparring med tilsvarende institutioner der allerede er grønne. Gennem arbejdet med Grønt flag vil børn og unge blive bevidste omkring deres eget forbrug, og derigennem kunne skabe besparelser både på skolen og hjemme hvor de bor. Struer Kommune vil fra forvaltningens side gøre opmærksom på, bl.a. gennem denne Energi og Bæredygtighedsplan at tilbuddet til skoler og daginstitutioner og dagplejere findes. Grønt Flag Grøn skole er et koncept under Friluftsrådet og er den danske udgave af Ecoschool. Andre parallel internationale kampagner fra FEE (Foundation for Enviromental Education) er er det blå flag til Strande og Den grønne nøgle til hoteller. Når der i blandt de unde i Struer er en bred forståelse og kendskab til at vi i Struer arbejder med energi og bæredygtighed og kan anvende det i deres hverdag. en afholdes af den enkelte institution

15 Bæredygtig byudvikling Gennem planlægning at mindske behovet for ressourcer til transport opvarmning/nedkøling og der igennem skabe øget velvære samt mindske CO2-udslippet. For At der gennem planlægningen bliver et øget fokus på byens indretning og logistik så det samlede ressourceforbrug bliver mindst muligt. Det skal især ske ved fortætning og samling af byfunktioner. Ved at samle en række byfunktioner indenfor et lille areal, vil der dels kunne opnås mere attraktive byrum med højere grad af aktivitet, som kan understøtte hinanden, sikrer at der bliver kortest mulig afstand mellem f.eks. boligområder, indkøb og erhverv. Samtidig skal der ved indretning af byen, tænkes på de bedst mulige forhold for cyklister og gående, så det i højere grad bliver det foretrukne valg. Indretning af byen med fokus på gående og cyklister være med til at skabe attraktive byrum, der indbyder til ophold og aktivitet, og samtidig mindske brugen af biler. I en by af Struers størrelse vil det ikke være muligt at satse intensivt på kollektiv trafik, ligesom biltrafikken kun vil kunne reduceres i fh.t. færdsel internt i byen, men ikke i væsentlig omfang i forhold til hele kommunen. Ved at satse på den bæredygtige byudvikling, kan der skabes attraktive og velfungerende byrum samt gode bolig- og erhvervsområder, der vil have øget potentiale for at tiltrække investeringer ude fra. Gennem kommuneplanlægningen vil der være fokus på en fortætning af funktioner og en optimeret infrastruktur. På baggrund af kommuneplanen udvikles lokalplaner og projekter, så de understøtter kommuneplanen. I mindre skala skal der ved renovering og indretning af pladser /torve og veje skabe attraktive forhold for såvel gående som cyklende trafik. Dette gøres ved øget fokus på den æstetiske udformning, der skaber oplevelsesrige og smukke pladser og cykelstier, og ved at indtænke en høj grad af sammenhæng mellem funktioner/byrum. Udviklingen af den bæredygtige byudvikling skal internt især skabes i samarbejdet mellem Plan og Miljø samt Teknisk Drift og Anlæg. Eksternt vil en øget inddragelse af borger- og investorinteresser være essentiel. Udviklingen af den bæredygtige by er en fortløbende proces. Overordnet vil et mål være nået, hvis kommunens nuværende tilbagegang på befolkningstal og detailhandel, vendes i positiv retning uden et afledt øget energi- og ressourceforbrug. På projektniveau vil målopfyldelsen afhænge af hvorvidt de afledte delprojekter lykkes. Delprojekter kan være lokalplaner eller projekter som anlæg af torve og pladser. Lever lokalplanerne op til principperne for bæredygtighed? Lever bygge- og anlægsprojekterne op til principperne for bæredygtighed? Der vil ikke være øgede udgifter, da langt den største del af planlægningen sker som et led i den lovbestemte kommuneplanlægning og efterfølgende lokalplanlægning. Projektøkonomien for bygge- og anlægsaktivitet vil set over en årrække heller ikke afstedkomme øgede udgifter. I nogle tilfælde vil anlægsudgifter skulle øges medens driftsudgifter som konsekvens heraf, vil falde

16 Papir, print/kopiering og digital post At mindske forbruget af papir, toner og energi til printere og sikring af al vores papiraffald bliver genanvendt. Samtidig vil vi ved at fortsætte arbejdet med blandt andet digital post søge at flytte mest mulig af vores kommunikation til digitale platforme. For Som et led i at mindske forbruget af ressourcer i Struer Kommune er fokus på at nedbringe mængde af papir og toner der bruges til printere og kopimaskiner. Ved at mindske forbruget af papir, vil der kunne spares penge samtidig vil der ske en reduktion af udledningen af CO2 både ved brugen af printerne, men ligeså vigtigt ved produktionen af papiret. Alt afhængig af hvilken papirproducent man vælger er der en udledning på t CO2/ t papir. Mængden af papir der bliver brugt i kommunen kan reduceres. Da Struer kommune er en virksomhed der indeholder mange forskellige typer af brugere, er strategien for at reducere mængden af papir forskellig. I forhold til kommunikation med borgerne skal vi arbejde med at blive endnu bedre til at anvende digital post. Det at printe og kopier er en del af manges arbejdsdag, men der skal fremadrettet ses på hvordan man kan arbejde med at det er et minimum af print og kopier der bliver taget. De printer man så skal anvende skal være printere hvor det er ressourceforbruget der er i centrum. Der er i øjeblikket en ny printstrategi under udarbejdelse. Den vil i hovedtræk komme til at handle om at alle de nuværende kopimaskiner skal udskiftes til nye kopimaskiner med et mindre ressourceforbrug og at der vil blive indført follow me print. Efter at alle borgere i Danmark som hovedregel skulle have en digital postkasse, er Struer Kommune over gået til at sende største delen af kommunikationen med borgerne som digital post. Efterhånden som kommunikationskulturen ændres sig vil det efterhånden kun være digitalpost der anvendes. Implementeringen af den nye print strategi vil ske fra IT og digitalisering. Målet er nået når de nye kulturer omkring hvornår man printer og til hvad man printer har vundet indpas. en til at arbejde med reduktion af papirforbruget arbejdes der med at finde

17

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Struer Kommunes Indkøbspolitik

Struer Kommunes Indkøbspolitik Struer Kommunes Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Struer Kommunes Indkøbspolitik er at skabe rammerne for: at Struer Kommune som helhed kan købe sine varer og tjenesteydelser på de økonomisk

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune Udkast til printstrategi for Faxe Kommune 1 Formål Faxe Kommune er klimakommune og sætter derfor fokus på kommunens energiforbrug og arbejder til stadighed på at udnytte energien bedre og reducere CO2

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse

Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Indkøbspolitikkens formål 3. Indkøbspolitikkens omfang 4. Indkøbspolitikkens indhold 5. Indkøbsaftaler 6. Organisering 7. Grønne

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere