ENERGI OG BÆREDYGTIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGI OG BÆREDYGTIGHED"

Transkript

1 ENERGI OG BÆREDYGTIGHED HANDLEPLAN

2 Forord Indhold Forord 3 Hvad er Borgmesterpagten? 4 Hvad er Klimakommune? 5 Fremtidens Energi-indsats i Struer Kommune 6 Transport 8 Energisparebarometer 10 Fremtidens Energi 12 Oliefyr 14 Energiens dag 16 Fokus på Energi 18 Miljøprofil i udbud og indkøb 20 Biodiversitet 22 Sprøjtning af grønne arealer i Struer Kommune 24 Grønt Flag 26 Bæredygtig byudvikling 28 Papir, print/kopiering og digital post 30 Ved at underskrive både Borgmesterpagten og Klimakommuneaftalen i efteråret 2013, valgte vi i Stuer Byråd at sætte fokus på alle de ting vi går og gør i hverdagen, for at mindske forbruget af ressourcer, påvirke miljøet mindre og dermed også reducere Kommunens udledning af CO2. Som virksomhed bruger kommunen meget energi til lys og varme i vores institutioner og skoler, og til brændstof i vores bybusser og kommunale køretøjer. Med et stort energiforbrug er der både miljø og penge i at være på forkant med energioptimeringer. Struer Kommunes mål har i mange år været at minimere miljøbelastningen ved indkøb af varer og tjenesteydelser. Derfor inddrager vi allerede nu krav og ønsker til miljøbelastningen ved udbud. Vores aktiviteter for at reducere vores energiforbrug, er derfor også en investering i den fremtidige velfærd for borgere og virksomheder i Struer Kommune. Struer Kommune har i mange år arbejdet fremsynet med energidagsordnen. Vi har arbejdet målrettet med energiinvesteringer og understøttet den grønne omstilling med vindmølleplanlægning. Vi har deltaget i etableringen af Maabjerg Bioenergy og senest Maabjerg Energy Concept, som forhåbentligt snart kan realiseres. Med deltagelsen i Klimakommuneaftalen og Borgmesterpagten får vi skabt et overblik over vores indsatser som muliggør at vi kan fremvise vores indsats til omverden. Både i forhold til hvad vi har opnået og hvad vi arbejder på af yderligere indsatser. Derved er det vores håb at vi kan være med til at inspirere andre. Handleplanen her er udarbejdet for dels at opfylde kravet om at udarbejde en SEAP Sustainable Energy Action Plan, og en handlingsplan til klimakommuneaftalen. Med Venlig Hilsen Mads Jakobsen Borgmester 2 3

3 Hvad er Borgmesterpagten? Hvad er Klimakommune? Borgmesterpagten er en anerkendt, europæisk bevægelse, der involverer lokale og regionale myndigheder, der frivilligt har forpligtet sig til øget energieffektivitet og brug af vedvarende energikilder i deres områder. Borgmesterpagtens underskrivere har forpligtet sig til at opfylde og gå længere end EU s mål om at reducere CO2-emissionen med 20 % inden Som en del af Borgmesterpagten forpligter underskriverne sig til at opstille en baselineopgørelse overco2-udledningen samt at indgive en Handlingsplan for bæredygtig energi (Sustainable Energy Action Plan - SEAP), der beskriver hvordan nås i det geografisk afgrænsede område. I øjeblikket er der 6294 kommuner, amter og regioner omfattende næsten 200 mill. Borgere i EU, der har underskrevet borgmesterpagten. I forbindelse med planlægningen af COP15 i 2009 i København, fandt Danmarks Naturfredningsforening at det var vigtigt at vi i Danmark arbejder aktivt med at reducere vores udledning af CO2.Frederikshavn Kommune underskrev aftalen som den første kommune i Danmark En Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe C02-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Aftalen hjælper kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan Med aftalen forpligter Struer Kommune sig til at: Udarbejde en opgørelse over kommunens nuværende CO2-udledning Udarbejde en klimaplan, der beskriver hvordan kommunen vil nedbringe udledningen af CO2 med minimum 2 % om året, og beskriver de områder kommunen vil fokusere på Gennemføre planen og mindst én gang årligt offentliggøre en opgørelse over igangværende projekter og reduktionen af CO2-udledningen Aftalen om at blive Klimakommune hænger fint sammen med det igangværende arbejde i Struer Kommune på energi og bæredygtighedsområdet. Det gælder både i forhold til energirenoverings- og energistyringsprojekter på kommunens egne institutioner, og i forhold til Klima- og energiplanen, hvor kommunen arbejder med opgøre energiforbruget og dermed udledningen af drivhusgasser. 4 5

4 Fremtidens Energi-indsats i Struer Kommune At få skabt overblik og beslutningsgrundlag for, hvilke indsatsområder der skal beskrive i Energi og bæredygtighedsplanen For For at understrege og understøtte både administrationen og politikerne i at træffe de svære valg,der i fremtiden vil ligger forud for investeringer i fremtidens CO2-reduktioner, skal der fremstilles et katalog med en række forskellige valgmuligheder for hvorledes man kan prioritere og udvælge mellem forskellige energi-reducerende tiltag. Ved at lave en oversigt over hvilke indsatsmuligheder, hvilke tekniske forudsætninger og hvilke omkostninger der er forbundet med de enkelte indsatser. Udfordringen ligger i at få en bred oversigt over alle de områder der vil blive berørt af et sådant tiltag. For i fremtiden at give et generelt overblik over, hvor det giver mening at lave energibesparende tiltag og finde en måde at prioritere de fundne tiltag. Det vil samtidg være et meget tydeligt sted, at give et samlet bud på hvorledes af forskellige typer af leverandører skal sikre at vi får den energi reduktion at vi har aftalt/købt os til. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at belyse de forskellige energisparetiltag i kommunen. Ud fra de projekter der belyses i gruppens arbejde, samles et katalog, der kan prioriteres i, både af politikere og administration. Arbejdsgruppen er ansvarligfor at kataloget bliver udarbejdet i god tid inden arbejdet med den næste Energi og bæredygtighedsplan skal påbegyndes i januar 2017 Vi har nået når kataloget er udarbejdet ultimo Arbejdet med at udarbejde et sådant katalog er en del af arbejdet med at styre og budgettere og indgår derfor i de allerede afsatte midler til administrtion. 6 7

5 Transport At vi med langsigtet planlægning sammen med de øvrige kommuner i Region Midt, sikre at transportsektoren omstilles til grøn energi. For Transportsektoren er i dag nok den sektor, der er sværest at omstille til en CO2-neutral fremtid. Samarbejde om hvorledes omstillingen skal foregå er vigtig, da logistikken til at udbrede grøn gas til tung transport er dyr at implementere. I første omgang åbner samarbejdet mulighed for at de regionale busruter kan blive gasdrevne. Det vil så igen åbne mulighed for at placere gastankstationer og derigennem åbne for at blandt andet renovationsbiler bliver gasdrevne. Den største udfordring på området er i øjeblikket at de gasdrevne lastbiler i øjeblikket kun har halv så mange heste som de dieseldrevne. Ved at man allerede på nuværende tidspunkt arbejder med at implementere gas i transportsektoren, sikres det, at man til en hver tid har mulighed for at vælge de bedste, mest energieffektive og på sigt billigste løsninger til transport. Ved at udrulle gastankstationer som en del af de fremtidige regionale busruter, Sikres det at der bliver opbygget et gastankstationsnet, der for gas-udbyderen kan betale sig. Den vej igennem opnås en større udbredelse af gastankstationer og det bliver derfor attraktivt for andre aktører at begynde at benytte gasdrevne biler, busser og lastvogn. Det er HMN GAS der er tovholder på samarbejdet, da de ser en forretningsmulighed i at sælge gas til transport. Når der er udrullet et gastankstationsnet i midtjylland. Det er HMN GAS der betaler for udbygningen af det basale net, kommuner og andre der har ønsker om at blive gastankstationsejere, kan købe en. Kommunerne bistår med planlægning i form af kommuneplaner og lokalplaner samt diverse tilladelse. 8 9

6 Energisparebarometer Synliggørelse af hvem der blandt erhvers- og især butiksdrivende gør en indsats for at nedbringe forbruget af Energi. For Fremstille en publikation der viser hvilke virksomheder og butikker der har arbejdet med energirenovering og hvad resultatet af denne energirenovering har været. Mulighed for at de virksomheder og butikker får et CO2-barometer Struer stempel der kan bruges i markedsføringen skal Struer have den første gågade i Danmark hvor alle butikker arbejder med klima og energi-renovering tydeliggørelse af dokumentation Dels vi iniiativet vise endnu flere Struerborgere at vi arbejder aktivt med at nedbringe udslippet af CO2-udslippet, og dels vil et sådant overblik kunne bruges til markedsføring. I samarbejde med Struer Forsyning vil der blive udpeget enkelte illustrationsbutikker hvor der vil blive lavet en energi-gennemgang hvor de øvrige forretningsdrivende vil have mulighed for at få set på hvad der kan gøres anderledes. Denne energigennemgang skal virke som inspiration til de øvrige forretningsdrivende, således at det er de energi-rigtige valg der bliver taget i fremtiden. Der skal ske en indsats i plan og miljø og i handelsstandsforeningen samt forsyningen Vi har nået når Klimabarometer Struer er en publikation på gaden med 50% af butikkerne i. Den enkelte butik afholder udgifterne til energiforbedrende tiltag. Struer Forsyning vil betale for 2-3 butikker der bliver gennemgået med henblik på læring og energiforbedrende tiltag. Struer Kommune forpligter sig til at være tovholder og samle de data ind, der skal til for at lave Klimabarometer Struer. Kommunen udarbejder en rapport på sammen måde som vi laver en klimakommunerapport, over de tal de enkelt virksomheder indberettter. På den måde vil der være et kvalitetsstempel i at deltage, da det kan bruges fremadrettet til markedsføring

7 Fremtidens Energi Sikre at vi i Struer Kommune fastholder en førerposition inden for grøn energi og fortsat er en af de kommuner der i Danmark udleder mindst CO2 pr. indbygger. Derfor skal vores varmeplan revideres og virke som en overbygning på den Strategiske Energiplan som Region Midt har udarbejdet. For Struer Kommune er i dag en af de kommuner i Danmark der har den laveste CO2-udledning pr indbygger. I gennemsnit udledtes der 7,6 t CO2/ indbygger i Danmark i og I Struer blev der kun udledt 3,6 t/indbygger i Derudover blev der i Danmark i 2013 udledt ca. 2 t CO2/ indb. fra ikke energirelaterede udledninger, som f.eks. omdrift af landbrugsjorde og metan fra køer. For at fastholde og yderligere reducere i udledningen af CO2 er det vigtigt vi i Struer Kommune arbejder aktivt med strategisk energiplanlægning, varmeplanlægning og arbejdet med at benytte mest mulig grøn energi som f.eks. strøm fra vindmøller og solceller, CO2-neutral gas og grøn fjernvarme fra Måbjerg Bioenergi. Udfordringen bliver at gøre dette i et tæt sammenspil mellem mennesker, teknologi og natur. For at kunne fastholde Struer Kommune som en af de kommuner hvor der udledes meget lidt CO2/indbygger, er det nødvendigt fremover at være fokus på hvor meget energi vi forbruger og hvordan den energi vi forbruger, bliver produceret. I Struer kommune har vi 71 vindmøller der har en installeret effekt på 51,1 MW og 635 solcelleanlæg med en installeret effekt på 3,67 MW. I fremtiden kommer vi til at skulle producere endnu mere strøm for at kunne omdanne biomasse til grøn gas til i første omgang tung transport og på et senere tidspunkt til at fremstille mange af de produkter som man i dag bruger olie til f.eks. plastik. Målet om fortsat at arbejde med at nedbringe CO2-udslippet kan nås ved flere forskellige at vi samarbejde med Struer Forsyning arbejder med at finde de områder der i fremtiden skal være forsynede med fjernvarme og samtidig fastholde at den fjernvarme der er i rørene skal være CO2- neutral. Opsætning af vindmøller og solceller sker på privat basis. Arbejdet med at skabe grøn gas og fastholde at vi har en CO2-neutral fjernvarme sker i et samarbejde mellem de forskellige forsyningsselskaber i Struer Kommune, Maabjerg Bioenergy og Struer Kommune. Struer Kommune har nået når vi i 2020 stadig er blandt de 10 kommuner der udleder mindst CO2 i Danmark. Kommunen varetager sagsbehandlingen af de energiproducerende anlæg, mens det er investorerne der tilvejebringer materialet til sagsbehandlingen

8 Oliefyr At vi over 10 år får halveret antallet af oliefyr i Struer Kommune For Det at vigtigt at se på hvorledes man får nedbragt antallet af oliefyr, da ca. 10 % af husstandene i Struer Kommune er opvarmet med oliefyr, da det derigennem vil være nemt at sænke udledningen af CO2 fra Struer Kommune. Hvilke muligheder åbner handlingen op for og hvilke udfordringer vil der være ved at gennemføre handlingen Et gennemsnitshus med oliefyr udleder mellem 5 og 9 ton CO2 pr år. Der er ganske betydelige reduktioner i udledningen af CO2 på spil, hvis oliefyret konverteres til en anden type opvarmning. *gennemsnitsbesparelse beregnet ud fra nedenstående skema fra BOLIUS Konvertering Besparelse [Ton CO2] Olie til fjernvarme 4,5 Olie til varmepumpe 3,7 Olie til jordvarme 4,0 Olie til træpiller 7,4 Konvertering af oliefyr til fjernvarme eller anden VE varmekilde er den type energirenoveringsindsats der giver den største CO2 reduktion. En særlig indsats for udfasning af oliefyr vil derfor give gode resultater når man snakker om indsatser rettet mod enkelt husstande. Der er ingen lovmæssige eller økonomiske (skrotningsordningen) virkemidler der kan understøtte indsatsen pt. og udviklingen vil derfor kun kunne påvirkes ved hjælp af kampagner og energirådgivninger. Ved at konvertere halvdelen af oliefyrerne i Struer Kommune vil man derfor kunne udlede mindst 2400 t/co2 mindre hvert år svarende til 0,11 t CO2 / indbygger. Hvilket igen svarer til 1/3 af den CO2-reduktion vi skal levere hvert år frem til Ved sammen med eksterne aktører at foretage en målrettet indsats mod oliefyr. Plan og Miljø skal over de kommende år, bistå med vejledning og på et senere tidspunkt en målrettet indsats for udskiftning af oliefyr. Når vi i vores energiregnskab for kommunen har halveret antallet af oliefyr. Der vil skulle lægges ressourcer i form af 0,25 årsværk over 2 3 år i oplysning og vejledning

9 Energiens dag At vi får vist at Struer Kommune aktivt arbejde med at reducere udslippet af CO2 både som virksomhed og ved at sætte fokus på energibesparende tiltag hos private og i erhvervslivet. For Vi har forpligtet os til at afholde en energifestival ved underskrivelsen af Borgmesterpagten. Det er derfor vigtigt at afholde denne festival i en form, der både gavner kommunen men også det lokale erhvervsliv. Energiens dag skal afholdes i samarbejde med andre aktører og det lokale erhvervsliv. Der igennem vil man kunne vise en helhedsorienteret til at arbejde med energi både hjemme og på ens arbejdsplads. Struer Kommune har ved at underskrive borgmesterpagten, forpligtet sig til at afholde en energifestival/energiens dag hvor man fortæller og informere om det at have et mindsket energiforbrug og hvad kommunen i den forbindelse gør. Struer Kommune arrangere i samarbejde med de lokale forsyningsselskaber og interesserede fra erhvervslivet en dag, hvor det er muligt at blive inspireret til arbejdet med at reducere energiforbruget i hverdagen. For at opnå den størst mulige opmærksomhed om dagen ville man f.eks. kunne afholde den i forbindelse med Sluk Lyset. Det er Struer Kommune der skal stå for afholdelse af dagen, eventuelt sammen med andre aktører. Når der kommer deltagere til energiens dag der normalt ikke ville have tænkt på at der kunne være information og hjælp at hente til at reducere energiforbruget. til afholdelsen af dagen 16 17

10 Fokus på Energi At når der træffes beslutninger i byrådet, er fokus på om den påvirker energiforbruget for Struer Kommune som virksomhed. For At opnå en bevidstgørelse af at også gode initiativer kan koste på, hvor meget energi der skal bruges og dermed hvor meget CO2 der udledes som følge af aktiviteten. Ved at skulle redegøre for hvordan den ønskede handling i dagsordenspunktet påvirker Struer Kommunes CO2-udslip vil der blive en øget bevidsthed om at det betyder noget når man vedtager at anskaffe/udskifte forskellige former for energiforbrugende ting. Det vil samtidig betyde at der vil blive en ekstra overvejelse ved anskaffelse af diverse ting. Det er vigtigt at alle i den kommunale administation og politikere for en forståelse for at næsten alle beslutninger har en konsekvens for forbruget af energi. Det er derfor vigtig at arbejde med den kultur der er omkring beslutninger i kommunen således at det bliver et opmærksomhedspunkt for alle. Når der udarbejdes dagsordenspunkter til byrådet skal det være en indgroet vane at beskrive ens dagsordenspunkt, i en Energi og bæredygtighedskontekst, således at kommunen både indadtil og udadtil optræder bevidst om valg der påvirker energiforbrug og bæredygtighed. Dem der skriver dagsordenspunktet er ansvarlig for at det bliver beskrevet i sagsfremstillingen. Når der i alle dagsordenspunkter er gjort rede for, hvad det vil betyde for udledningen af CO2 og det ligger som en indgroet vane hos alle medarbejdere at foretage disse overvejelser. Der er ikke nogen økonomi forbundet med punktet, da det allerede er almindelig procedure at udarbejde dagsordenspunkter

11 Miljøprofil i udbud og indkøb Det er Struer Kommunes mål at minimere miljøbelastningen i relation til kommunens forbrug af varer og tjenesteydelser. For Struer Kommune har underskrevet borgmesterpagten om opfyldelse af EU s klimamål, og dermed forpligtet sig til, at bidrage til at nedbringe den samlede anvendelse af fossile brændsler, CO2 udledning og energiforbrug. Igennem udbud og indkøb har man mulighed for at præge kommunens fremadrettede energi og miljøprofil. Det er derfor vigtigt, at man er bevist om energi og miljø, når der laves udbudsmateriale og foretages indkøb. I Miljøbeskyttelsesloven og Arbejdsmiljøloven m.fl. fastslås det, at offentlige myndigheder ved anlæg, drift, indkøb og forbrug skal gå foran i arbejdet med at bibeholde og skabe et renere miljø samt sørge for et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt miljø. Mange af kommunens indkøb sker på baggrund af indkøbsaftaler indgået efter udbud af varer og tjenesteydelser. Af Struer Kommunes indkøbspolitik fremgår at miljøkrav og ønsker skal indgå i relevant omfang i forbindelse med udbud og indkøb. Disse krav og ønsker indgår sammen med de øvrige produktkrav i en helhedsvurdering. Ved vurdering af produkter skal der, hvor det giver mening, tages hensyn til det produkt, der er mindst miljøbelastende og ressourceforbrugende ved levering, anvendelse, bortskaffelse og eventuel genanvendelse. Heri indgår også forhold vedrørende emballering, energiforbrug og levetidsbetragtninger for produktet. Miljøbelastende produkter erstattes, hvor det er muligt, af mindre miljøbelastende produkter. I vurderingen af produkter og ydelser indgår såvel det ydre miljø som arbejdsmiljøet. Der skal tages hensyn til personer (brugere, personale) og til materialer (inventar, overflader, beklædning, apparatur m.v.). De ergonomiske konsekvenser indgår i denne sammenhæng. MED-udvalgene og sikkerhedslederen kan inddrages i arbejdet efter behov. Hver medarbejder i Struer Kommune som foretager indkøb eller udbud er forpligtet til at leve op til Struer Kommunes indkøbspolitik. Når det ved hvert indkøb af, enten varer eller tjenesteydelser, lykkes at vægte miljø og bæredygtighed højt. I det omfang der ikke stilles helt unikke miljøkrav, som ikke er gængs for den udbudte/ indkøbte vare/tjenesteydelse, vurderes det, at indsatsen vil være omkostningsfri

12 Biodiversitet At få mest mulig natur for de ressourcer vi har. For Biodiversiteten er under pres. Både lokalt for os i Struer og globalt, hvor der overalt er brugt store arealer til både byvækst og landbrug. For at kunne sikre at der ikke sker en tilbagegang i biodiversiteten er det vigtig med et stadigt fokus på at fastholde og øge biodiversiteten. Muligheder og Udfordringer Samarbejde med lodsejere, lokale aktører, frivillige, landbruget og andre med interesse i naturen kan man udvikle projekter med stort lokalt ejerskab og der ved skabe muligheder man ellers ikke ville have haft. Samtidig tager samarbejde mellem mange forskellige parter tid. Beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed og en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i det åbne land, i skoven og på havet, er en central udfordring både i Danmark og globalt. Det moderne samfund har behov for mere natur som modsætning til den fortsatte urbanisering. Udviklingen af byer og infrastruktur har gjort et stort indhug i det åbne land. Sammen med strukturudviklingen og specialiseringen i landbruget betyder det, at der er mindre rum til beskyttelse af biodiversiteten og som rekreativt areal for befolkningen. Ved at gennemføre naturpleje- og naturgenopretningsprojekterne i samarbejde mellem Kommunen, lodsejere og andre lokale aktører sikres det at de områder Kommunen investerer i også i fremtiden vil være fyrtårn i arbejdet med biodiversitet. Struer Kommunes naturafdeling i samarbejde med lokale aktører, landbrugsorganisationer og staten. Arbejdet med at fastholde biodiversitet og biologisk værdifulde arealer, vil være et arbejde der aldrig slutter, da strukturudviklingen i Danmark fastholder et pres på naturen. en er indeholdt i det gældende budget. Derudover søges projektstøtte gennem ansøgninger til fonde mv. således at vi i Struer kan give vores natur endnu bedre muligheder

13 Sprøjtning af grønne arealer i Struer Kommune At vi fastholder at der ikke sprøjtes på kommunens grønne arealer For For at beskytte naturen, miljøet og grundvandet, vedtog Struer Kommune allerede i 2003 at der ikke må bruges sprøjtemidler på kommunens arealer. Udfordringer Alternative driftsløsninger er implementeret. Konsekvensen er at drift og anlæg af grønne områder kræver flere ressourcer end hvis der bruges pesticider. I 1998 indgik staten og kommunerne en aftale om at afvikle brugen af pesticider i den offentlige sektor. Det primære formål var at beskytte grundvandet. I aftalen fra 1998 blev der sat en deadline for udfasning af pesticider med fuldt stop 1. januar 2003 Sprøjtning af grønne arealer i Struer Kommune undgås ved at hakke bedene, brænde belægninger og pleje boldbaner med forskellige typer af strigler og vertikalskærer. Det er Teknisk drift og anlæg der i samarbejde med Park og Vej står for driften af de grønne arealer i Struer Kommune. Målet om at Struer Kommunes grønne arealer drives uden sprøjtemidler er nået der skal arbejdes med en fastholdelse og forståelse for hvorfor at det er vigtigt at fastholde de sprøjtefrie grønne arealer. en er allerede fastlagt i de driftaftaler der ligger på kommunens grønne arealer

14 Grønt Flag At børnehaver arbejder med Grønne Spirer og skolerne arbejder med indholdet i grønt flag og opnår det grønne flag. For Grønt Flag Skole er et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling med forvaltning af natur og miljø som det centrale emne. Ved på et tidligt tidspunkt at introducere viden om ressourcebesparelser og genanvendelse og give de fremtidige voksne et grundlag for at handle ressource bevist. Grønne spirer er et tilbud til det mindste, dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Ved at arbejde med konceptet Grønne spirer tydeliggøre man både for sig selv og omverdenen at man har fokus på udeliv, natur og miljø, samt en grøn og sund hverdagskultur. For at kunne starte med at arbejde med det grønne flag kan der på den enkelte skole eventuelt bare være en klasse der arbejder med konceptet, så andre kan lade sig inspirere. Inden for kampagnen er der gratis undervisningsmaterialer og undervisningsforløb til alle klassetrin, med tydelig integration til alle fag. Arbejdet med de grønne spirer og det grønne flag sker på baggrund af kommunens slogan om Tæt på mennesker, teknologi og natur. Ved at deltage i Grønt Flag og Grønne Spirer, er der unikke muligheder for på en nem og billig måde at få adgang til et sammenhængende koncept med undervisningsmaterialer, muligheder for efter uddannelse og ikke mindst sparring med tilsvarende institutioner der allerede er grønne. Gennem arbejdet med Grønt flag vil børn og unge blive bevidste omkring deres eget forbrug, og derigennem kunne skabe besparelser både på skolen og hjemme hvor de bor. Struer Kommune vil fra forvaltningens side gøre opmærksom på, bl.a. gennem denne Energi og Bæredygtighedsplan at tilbuddet til skoler og daginstitutioner og dagplejere findes. Grønt Flag Grøn skole er et koncept under Friluftsrådet og er den danske udgave af Ecoschool. Andre parallel internationale kampagner fra FEE (Foundation for Enviromental Education) er er det blå flag til Strande og Den grønne nøgle til hoteller. Når der i blandt de unde i Struer er en bred forståelse og kendskab til at vi i Struer arbejder med energi og bæredygtighed og kan anvende det i deres hverdag. en afholdes af den enkelte institution

15 Bæredygtig byudvikling Gennem planlægning at mindske behovet for ressourcer til transport opvarmning/nedkøling og der igennem skabe øget velvære samt mindske CO2-udslippet. For At der gennem planlægningen bliver et øget fokus på byens indretning og logistik så det samlede ressourceforbrug bliver mindst muligt. Det skal især ske ved fortætning og samling af byfunktioner. Ved at samle en række byfunktioner indenfor et lille areal, vil der dels kunne opnås mere attraktive byrum med højere grad af aktivitet, som kan understøtte hinanden, sikrer at der bliver kortest mulig afstand mellem f.eks. boligområder, indkøb og erhverv. Samtidig skal der ved indretning af byen, tænkes på de bedst mulige forhold for cyklister og gående, så det i højere grad bliver det foretrukne valg. Indretning af byen med fokus på gående og cyklister være med til at skabe attraktive byrum, der indbyder til ophold og aktivitet, og samtidig mindske brugen af biler. I en by af Struers størrelse vil det ikke være muligt at satse intensivt på kollektiv trafik, ligesom biltrafikken kun vil kunne reduceres i fh.t. færdsel internt i byen, men ikke i væsentlig omfang i forhold til hele kommunen. Ved at satse på den bæredygtige byudvikling, kan der skabes attraktive og velfungerende byrum samt gode bolig- og erhvervsområder, der vil have øget potentiale for at tiltrække investeringer ude fra. Gennem kommuneplanlægningen vil der være fokus på en fortætning af funktioner og en optimeret infrastruktur. På baggrund af kommuneplanen udvikles lokalplaner og projekter, så de understøtter kommuneplanen. I mindre skala skal der ved renovering og indretning af pladser /torve og veje skabe attraktive forhold for såvel gående som cyklende trafik. Dette gøres ved øget fokus på den æstetiske udformning, der skaber oplevelsesrige og smukke pladser og cykelstier, og ved at indtænke en høj grad af sammenhæng mellem funktioner/byrum. Udviklingen af den bæredygtige byudvikling skal internt især skabes i samarbejdet mellem Plan og Miljø samt Teknisk Drift og Anlæg. Eksternt vil en øget inddragelse af borger- og investorinteresser være essentiel. Udviklingen af den bæredygtige by er en fortløbende proces. Overordnet vil et mål være nået, hvis kommunens nuværende tilbagegang på befolkningstal og detailhandel, vendes i positiv retning uden et afledt øget energi- og ressourceforbrug. På projektniveau vil målopfyldelsen afhænge af hvorvidt de afledte delprojekter lykkes. Delprojekter kan være lokalplaner eller projekter som anlæg af torve og pladser. Lever lokalplanerne op til principperne for bæredygtighed? Lever bygge- og anlægsprojekterne op til principperne for bæredygtighed? Der vil ikke være øgede udgifter, da langt den største del af planlægningen sker som et led i den lovbestemte kommuneplanlægning og efterfølgende lokalplanlægning. Projektøkonomien for bygge- og anlægsaktivitet vil set over en årrække heller ikke afstedkomme øgede udgifter. I nogle tilfælde vil anlægsudgifter skulle øges medens driftsudgifter som konsekvens heraf, vil falde

16 Papir, print/kopiering og digital post At mindske forbruget af papir, toner og energi til printere og sikring af al vores papiraffald bliver genanvendt. Samtidig vil vi ved at fortsætte arbejdet med blandt andet digital post søge at flytte mest mulig af vores kommunikation til digitale platforme. For Som et led i at mindske forbruget af ressourcer i Struer Kommune er fokus på at nedbringe mængde af papir og toner der bruges til printere og kopimaskiner. Ved at mindske forbruget af papir, vil der kunne spares penge samtidig vil der ske en reduktion af udledningen af CO2 både ved brugen af printerne, men ligeså vigtigt ved produktionen af papiret. Alt afhængig af hvilken papirproducent man vælger er der en udledning på t CO2/ t papir. Mængden af papir der bliver brugt i kommunen kan reduceres. Da Struer kommune er en virksomhed der indeholder mange forskellige typer af brugere, er strategien for at reducere mængden af papir forskellig. I forhold til kommunikation med borgerne skal vi arbejde med at blive endnu bedre til at anvende digital post. Det at printe og kopier er en del af manges arbejdsdag, men der skal fremadrettet ses på hvordan man kan arbejde med at det er et minimum af print og kopier der bliver taget. De printer man så skal anvende skal være printere hvor det er ressourceforbruget der er i centrum. Der er i øjeblikket en ny printstrategi under udarbejdelse. Den vil i hovedtræk komme til at handle om at alle de nuværende kopimaskiner skal udskiftes til nye kopimaskiner med et mindre ressourceforbrug og at der vil blive indført follow me print. Efter at alle borgere i Danmark som hovedregel skulle have en digital postkasse, er Struer Kommune over gået til at sende største delen af kommunikationen med borgerne som digital post. Efterhånden som kommunikationskulturen ændres sig vil det efterhånden kun være digitalpost der anvendes. Implementeringen af den nye print strategi vil ske fra IT og digitalisering. Målet er nået når de nye kulturer omkring hvornår man printer og til hvad man printer har vundet indpas. en til at arbejde med reduktion af papirforbruget arbejdes der med at finde

17

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 17 STK. 4-UDVALG Byrådet besluttede ved årsskiftet 2013 at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg til at varetage en særlig opgave omkring

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version ) Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 18032014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere