Lensahn. Pro Silva diskuterer: - ekskursion til Lensahn. 3. august Af J. Chr. Briand Petersen, Bruno B. Jørgensen og J.
|
|
- Agnete Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3. august 2009 Lensahn Pro Silva diskuterer: - ekskursion til Lensahn. Af J. Chr. Briand Petersen, Bruno B. Jørgensen og J. Bo Larsen Pro Silva s ekskursion til Forstamt Lensahn onsdag den 6. maj arrangeret i samarbejde med Skov & Landskab, KU-life blev en stor succes med ca. 125 deltagere. Ekskursionen var del i Pro Silva s årstema: trækvalitet og økonomi i naturnært skovbrug. Ekskursionen blev afviklet i strålende sol i en nyudsprungen skov, så deltagerne fik både en god naturoplevelse og en masse skovdyrkningsmæssige indtryk ud af turen. Forstamt Lensahns historie. Herzoglich Oldenburgische Forstverwaltung Lensahn er på ca ha og ejes af hertugen af Oldenburg. Siden 2.verdenskrig har man her praktiseret naturnært skovbrug. Efter de allieredes sejr i 1945 pålagde man distriktet høje tvangshugster, fortrinsvis til brænde. Indtil indførslen af tvangshugsterne havde man drevet skovene efter det man kalder Oldenburgische Dunkelwirtschaft. Man anlagde kulturer med ekstrem høje plantetal og førte en meget svag hugst igennem hele omdriften. Dette bevirkede, at man havde en stor andel af overmodent eller ubrugeligt træ. Da man ønskede at undgå store renafdrifter og dermed store omkostninger i forbindelse med gentilplantning, besluttede man sig for at tynde alle bevoksninger og foretage en negativ selektion i alle aldersklasser. Tvangshugsterne medførte, at ca. 70 m3/ha blev fjernet i løbet af blot 2,5 år. I de efterfølgende år havde man to store oldenfald som man benyttede til at foretage store selvforyngelser. I modsætning til klassisk skærmfladedrift besluttede man sig for en meget langsom afvikling af overstandermassen, dels for at give foryngelsen en optimal skyggeopdragelse dels for at sikre det langsigtede likviditetsforløb. Lidt om klima og jordbund. Distriktet ligger tæt ved Østersøen med humidt oceanisk klima med kontinentalt islæt. Gens. årlig temperatur er 8,1 C og gennemsnitlig årsnedbør 737 mm heraf 368 mm i vækstperioden, men med
2 betydelige variation over distriktsområdet. Tørkeperioder forekommer tit i maj og september. I sommermånederne betinger vestenvinde med kølige, fugtige luftmasser regnperioder. De største nedbørsmængder falder i juli/august og november/december. Af betydning for skovdyrkningen er koncentrationen af storme i oktober/november og orkaner i december og januar. Jordbunden er præget af den sidste istid. 85 % af arealet er lerrig bundmoræne og det resterende areal er gruset/sandet randmoræne. Den silikatrige moræne er en optimal lokalitet for løvtræsdyrkning. Jordbunden varierer dog meget: 50 % af arealet består af dybgrundede, næringsrige og med vand velforsynet bundmoræner. Her dominerer bøgen, iblandet ask, ær, fuglekirsebær og lærk, 35 % består af fladgrundede, grundvandsnære, meget lerede områder. Her har bøgen det meget svært, den er præget af stormfald, slimflod, fregner, rødmarv og toptørre. Derfor bestræber man sig for at anlægge blandinger med stilkeg/avnbøg/lind og ask/ær/avnbøg, Der resterende 15 % af arealet er præget af smeltevandsaflejringer og randmoræner. Disse områder består fortrinsvis af sandet brunjord, næringsrige og dybgrundede med en forholdsvis god vandforsyning og på de mere næringsfattige smeltevandsaflejringer en lettere podsoleret jordbund. Her yder bevoksninger med rødgran, douglas, lærk og blandingsbevoksninger med bøg/eg/ær/fuglekirsebær store tilvækster. Træartsfordeling / vedmasser / årlig hugst eg 13 % bøg 49 % ask/ær 10 % andet løv 6 % rgr/dgr/ægr 16 % lærk/fyr 6 % Nuværende vedmasse / ha1[1] 190 m 3 /ha (sand salgbar masse uden bark) Normal vedmasse / ha 219 m 3 /ha Optimal vedmasse / ha 260 m 3 /ha Dertil kommer ngr-juletræskulturer på ca. 30 ha, blågrankulturer på 4 ha og nobiliskulturer på 3 ha. Den årlige hugst ligger omkring 7 Efm/ha for hele distriktet. 1[1] Nuværende vedmasse= den vedmasse der findes på arealet ifølge den sidste driftsplanlægning Normal = den vedmasse der ifølge tilvækstoversigter kunne findes på arealet Optimal - = den optimale, fra distriktet tilstræbte vedmasse på arealet
3 Målsætning for driften Målsætningen for driften er præget af en meget stor kontinuitet over en lang årrække. Dels ejermæssigt, hvor viljen til en vedvarende fastholdelse af målsætninger er karakteristisk, og dels fagligt, hvor der er og har været stor kontinuitet i administrationen uden skelen til modebevægelser i skovdyrkningen. Den nuværende skovrider Andreas Mylius har således været på stedet i 35 år og forgængeren i 40 år. Dette er medvirkende til, at dyrkningssystemet nu er nået ind i et stadium præget af stor stabilitet og en økonomisk rentabel, kontinuerlig og vedvarende høj produktion af værdifuldt træ på hele arealet. Der lægges meget vægt på at jordbundens fysiske og biologiske egenskaber beskyttes og bevares. Man tilstræber at være velassorteret og dermed modstandsdygtig overfor skiftende klima- og markedsforhold. Sigtet i driften er overordnet små udgifter og store indtægter udmøntet i ingen investeringer i kultur og kulturpleje og tidlig bevoksningspleje, men stor omhu og indsats i den senere bevoksningspleje, når effekter kan tages ud med udbytte. Tilstræbt skovtilstand og driftsmåde Den ideelle skovtilstand anses for at være en vital, stabil, økologisk mangfoldig og lokalitetstilpasset træartssammensætning med en høj gennemsnitlig tilvækst (8-10 m3/ha), som muliggør en vedvarende høst med optimalt udbytte med høje gennemsnitspriser og en skyggegivende, oprensende undervegetation. På ekskursionen drejede de første punkter sig om dyrkning af løvskov med hovedtræart af bøg og indblanding af ahorn, ask og lidt eg. Bevoksningerne bestod af uensaldrende skov med rester af den gamle generation af bøg fra tvangshugsterne i 1948, hvor der blev produceret m 3 brænde- nu op til 180 år gamle og næste generation af selvsået bøg fra , samt yngre selvsåede træer. Hugst, tilvækstpleje og foryngelse af god kvalitet går hånd i hånd. En meget stor rolle spiller skyggeopdragelsen af foryngelsen, idet denne er kvalitetsfremmende og bevirker en stammereduktion ved naturlig selektion. Normalt tyndes rene bøgeforyngelser først når dette giver et positivt DB, i praksis sker første indgreb ved DBH cm (som tykkelsen af et ølkrus) ved hjælp af selvskovere. Bevoksningerne tyndes herefter kontinuerligt og svagt, men tit, i løv hvert 5. år. I den fleretagerede skov med en gammel generation sker hugsten efter en måldiameter på 75 cm. Et imponerende højt tal, men trods rødmarv i 80 % af træerne opnås en pris på 105 /m3. I næste generation tilstræbes samme måldiameter, som antages opnået her ved 120 års alderen og med betydelig mindre rødmarv. Højeste prioritet har skabelsen af optimale forhold for de bedste individer, såvel unge som gamle (Zuwachspflege = tilvækstpleje) tilvækstoptimering for individet.
4 Der blev fremvist en to-etageret bevoksning med bøg, ær og ask, som samtidigt er en prøveflade anlagt af professor v. Gadow, hvor de gamle bøge nu var næsten fjernet, så overetagens alder nu er ca. 70 år, og vedmassen m 3 pr. ha. (gns. for Lensahn er 220 m 3 pr. ha). Der har været udført svag hugst for at opnå en bulhøjde på ca. 10 m, dernæst ved bevoksningshøjde ca. 20 m en middelstærk til stærk hugst (lysningshugst). Bevoksningen tyndes kontinuert de næste 50 år. Denne bevoksning kan betragtes som en model for fremtidens drift, hvor måldiameteren på 75 cm opnås ved alder 100 til 120 år for bøgen. Forventningen er højkvalitetskævler for alle fremtidstræerne uden nævneværdig rødmarvsdannelse. De to etager forventes over et forløb på måske 300 år at udvikle sig til Plenterwald, men det er vigtigt at understrege, at strukturen ikke er målet, men derimod kontinuert at producere værdifuldt. På grund af ønsket om et stabilt og vedvarende skovklima ønsker man ikke at forcere afviklingen af den gamle masse, som trods den høje alder forventes afviklet over en ca. 20-årig periode, hvorefter næste generation forventes at vokse ind i måldiameterniveau de næste 20 til 50 år. På langt sigt bevæger man sig i løvtræ mod en uregelmæssig to-etageret bevoksningsstruktur. Fra distriktets side mener man, at den nuværende praksis vil føre mod sund, stabil, fleretageret og gruppevis forynget skov, den såkaldte Femelwald. Bevoksningsbehandling. Der bliver ikke brugt penge i foryngelsesfasen, herunder ingen jordbearbejdning. Som skovrider Andreas Mylius udtrykte sig: Vi vil gerne have penge ind, men ikke give penge ud. Al aktivitet på distriktet skal give et økonomisk nettodækningsbidrag. Alle løvtræbevoksninger gennemgås hvert år af tre skovfogeder i september. Her udtages træer, der har nået måldiameteren, og alle træer synes for svaghedstegn især de gamle træer. Hver skovfoged skal vurdere 800 ha løvareal med bøg/ær/ask om der bl.a. blandt de gamle bøge er sket skader. Denne tilstandsvurdering svarer til et halvt årsværk for en skovfoged! Skovrider Andreas Mylius understregede,
5 at blot 30 stk. 180 årige bøge, som pga. toptørhed udviklede sortkerne og dermed gik fra en A- til C- kvalitet, ville modsvare et værditab svarende til det halve årsværk for en skovfoged. Hvert enkelt træ besigtiges fra alle sider for tegn på toptørre eller andre skader, og sådanne individer mærkes til fældning ved første tegn herpå. I løbet af vinteren gennemgås alle bevoksninger igen for tegn på slimflåd, og angrebne træer fælder straks. Målet er at fælde værdifulde store træer. Derfor er det vigtigt at fjerne lavkvalitetstræer, herunder skadede træer i tide: das Schlechte fällt zuerst. Blandt de gamle bøge tyndes ca. 3-4 træer pr. ha for hvert 3-4 år, og tyndingsmassen pr. ha udgør her omkring m 3. Denne driftsform er meget arbejdskrævende for skovfogederne, men anses af distriktet for absolut nødvendig og økonomisk optimal, fordi tab på grund af skader af værdifulde træer reduceres markant. På den mere sandede jord spiller nåletræet en stor rolle. Udgangspunktet var de fleste steder her en ensaldrende bestand af hovedsagelig rødgran. Denne drift er over længere tid konverteret til en fleretageret skov bestående af rødgran, douglas og lærk med et islæt af løv (især bøg) på %. Sidstnævnte hovedsagelig med begrundelse i den jordbundsforbedrende og stabiliserende virkning af løvtræet. Hugsten foretages ca. hvert 3. år ved måldiameterhugst. Der sker en opkvistning af hovedtræer af douglas og lærk i 2 tempi op til 10 m s højde. Målet er produktion af kvalitetstræ i store dimensioner (måldiameter for lærk og douglas 80 cm, dvs. en midtdiameter på cm). Ekstraordinært har asketoptørren samme omfang på Lensahn som på nabodistrikter med traditionel drift. Der findes dog ikke ask i større renbestande, og man skover hurtigt hårdtangrebne træer for at minimere det økonomiske tab. Alternative arter til asken er rødel, eg og birk. Skovrider Mylius nævnte, at den naturnære drift er robust overfor normale storme, men intet kan mostå orkaner. Man bevarer knækkede opretstående stammer af hensyn til biodiversiteten. Træmarkedet. Der findes et godt og stabilt marked for stort træ, hvor distriktet opnår meget høje priser. Træ med stor dimension med midtdiameter på over 60 cm for f.eks. bøg sælges hovedsagelig på råtræauktioner, men gennemgående stabile kunder køber også og kan opnå meget hurtige leveringstider. Der findes et godt brændemarked, som er vitalt for driftsformen. Hovedparten af hugst af træ under måldiameterniveau udføres af selvskovere til brændselsformål. Vildtpleje. En forudsætning for den valgte driftsform, hvor foryngelse udelukkende sker ved selvforyngelse, er en begrænsning af råvildtbestanden. Der føres således en hård og konsekvent afskydningspolitik, der består i at afskyde maksimalt. Det betyder afskydning af stk. råvildt/100 ha/år. Afskydningen foretages
6 hovedsagelig af skovfogederne og kræver omkring 20 % af deres arbejdstid, men anses for uomgængelig. Hvis arealstørrelsen bliver større end omkring ha, som hver skovfoged forvalter, kan afskydning ikke finde sted effektivt. Udlejning af jagt på råvildt blev afvist, da det ikke vurderes effektivt i fht. foryngelsens succes. Afskydning af vildsvin om vinteren klarer ejeren selv. Distriktet opgiver omkostningerne ved manglende foryngelse på grund af råvildt til 150 /ha/år, såfremt afskydning undlades. Udleje af jagten sker kun i begrænset omfang, da jagtlejere ikke vil kunne afskyde nok vildt (meget tætte bevoksninger). Personalet Det var opløftende at være på et distrikt med en driftsform, hvor forstligt uddannet personale prioriteres højt af ejeren, og hvor driften er økonomisk bæredygtig. Ejerens barnebarn vil følge op på det naturnære driftssystem. Den ovenfor omtalte driftsform kræver nemlig en intensiv personaleindsats. Distriktet er på ca ha og personalet består af: 1 skovrider: Distriktsledelse og ledelse af råtræ-, frø-, juletræ- og pyntegrøntssalg. 3 skovfogeder: Ledelse af 3 skovparter, juletræsdyrkning, pyntegrøntsdyrkning, selvskoverforvaltning og hjælp på distriktskontor. 5½ skovarbejder + 1 skovarbejder under uddannelse. Det giver gennemsnitlig en skovfoged pr ha bevokset areal et efter danske forhold meget højt administationsniveau, men efter distriktets opfattelse et nødvendigt minimum. Praktisk talt al skovfogederne tid går med tilsyn og bevoksningspleje i skoven, herunder styring af omkring 150 selvskovere samt afskydning af råvildt. Den vigtigste opgave vurderes af skovrider Andreas Mylius at være udvisningen. På spørgsmål om inddragelse af skovarbejderne i disse processer var svaret, at det fagligt ikke var umiddelbart muligt, da man anså en intensiv forstlig baggrund for helt nødvendig ved skabelse af den store værdiproduktion. Lensahn er særegent mht. den naturnære drift i fht. øvrige nabodistrikter, da driftsformen kræver en meget langsigtet stabilitet. Og den gælder også ansættelsesforholdet. Man er her ansat hele livet. Tidligere skovrider v. Gadow var ansat i 40 år, og nuværende skovrider Andreas Mylius har været her 35 år, og der var et overlap på et år som læretid til den unge skovrider. Den ene skovfogeds far havde ligeledes været ansat i en menneskealder. Hvad med økonomien? Omfattende regnskabstal ønsker distriktet ikke at udlevere, men økonomiske beregning med udgangspunkt i en modelbevoksning (hugst og salg fra afdeling 33a på 14,75 ha) angives at være typisk for driftsresultatet. I perioden blev der hugget 8,44 m 3 /ha og år (lidt mindre end en mulig hugst 10 m 3 /ha).
7 Realiserede priser (i perioden) Sortimenter m 3 Euro/m 3 Euro i alt Justerede priser2[2] Euro/m 3 Euro i alt Brænde , Parkettræ 10 39, Bøge kævler , ALØ kævler 24 81, , Nåletræ I alt Pr. ha og år (realiseret) 8, Pr. ha og år ved m 3 Et dækningsbidrag på 730 euro/ha og år (ved en årlig hugst på 10 m 3 ) giver en nettofortjeneste på 450 euro svarende til kr/ha og år efter fradrag for alle administrative omkostninger. Denne nettofortjeneste forventes (i teorien) genereret hvert år fremover. Skovrider Esben Møller Madsen spurgte ind til de økonomiske fordele ved den naturnære driftform i forhold til en traditionel drift i bøg. Ifølge ham vil nemlig begge driftsformer give samme dækningsbidrag (knapt kr. pr. ha pr. år), det vil dog medføre ekstraomkostninger at konvertere til naturnær drift, og hertil kommer manglende jagtindtægter samt reduceret mulighed for at opspare store vedmasser som buffer ved f.eks. ejerskifte i den naturnære drift. Skovrider Mylius svarede, at der åbenbart gælder andre prisrelationer i Tyskland, og at en normalskov i bøg giver typisk euro pr. ha, altså betydeligt mindre end ved den naturnære drift. Konklusioner fra ekskursionen. Kan vi gøre det samme i Danmark? Det høje udbytte! Den smukke stabile skov og flotte skovbillede! Hver især har sikkert gjort sig sine overvejelser. Klimamæssige og jordbundsmæssige forhold spiller selvfølgelig ind. Lensahn er begunstiget af begge dele, dog med en forholdsvis beskeden nedbør, men 2[2] Justerede priser indebærer en justering af brændeprisen til den aktuelle pris samt en justering af bøgekævleprisen til priser uden rødmarv, idet fremtidens bøgeved forudsættes høstet tidligere end fortidens og dermed hvidt.
8 med de fleste steder en dybgrundet frugtbar skovbund, som begunstiger selvforyngelse og giver plads for en dyb rodudvikling. Der kan dog findes mange tilsvarende dyrkningslokaliteter i Østdanmark på ungmoræne, Fyn og Østjylland. Her burde man på tilsvarende vis kunne dyrke skoven med en høj kvalitetsproduktion og et stort løbende kasseoverskud. Desuden sikres afsætning ved at have flere varer på hylderne. Når man alligevel kan tvivle på en dansk direkte efterligning af Lensahn-modellen, så skyldes det især den manglende tro på langsigtet målsætning og den heraf følgende nødvendige kontinuitet i skovdriften. Formålet med ekskursionen var heller ikke at overbevise danske skovdyrkere om kritikløst at overtage Lensahn-modellen men langt mere at give inspiration til en mere naturnær skovdrift under hensyntagen til de hjemlige dyrkningsforhold samt den enkelte skovejers målsætning med skovdriften. Her kan Lensahn lære os meget. Besøget har helt sikkert inspireret den enkelte skovdyrker og givet grund til nye overvejelser og det var meningen med ekskursionen. Pro Silva vil følge op på emnet i de næste arrangementer. D. 21. aug. tager vi til Gunderslevholm, hvor Rolf Neergaard vil være vært for en ekskursion på en typisk midtsjællands skovlokalitet. Den 2. oktober vil vi så forsøge at samle årets indtryk fra ekskursionerne i et seminar i Viborg, hvor der bliver tid til grundige faglige indlæg og gode diskussioner om naturnær skovdrift hvad kan den, og hvor er begrænsningerne? om nogle? 3[1] Nuværende vedmasse= den vedmasse der findes på arealet ifølge den sidste driftsplanlægning Normal = den vedmasse der ifølge tilvækstoversigter kunne findes på arealet Optimal - = den optimale, fra distriktet tilstræbte vedmasse på arealet 4[2] Justerede priser indebærer en justering af brændeprisen til den aktuelle pris samt en justering af bøgekævleprisen til priser uden rødmarv, idet fremtidens bøgeved forudsættes høstet tidligere end fortidens og dermed hvidt.
Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet
Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet
Læs mereNaturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009
J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereNaturnær drift i nåletræ
Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereHyppige og svage hugstindgreb
TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereTysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere.
Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Det er skønt at være skovdyrker heroppe i Nord-Østjylland. Men det kan nok være gavnligt at udvide horisonten og se hvorledes
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereSkovdrift med meget vand i jorden
Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives
Læs mereDe langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?
De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller
Læs mereDAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er.
DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er. Kort præsentation. SLS A/S: Kundeejet skovadministrationsselskab.
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereNaturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereSkovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!
Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m
Læs mereVejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse
Denne vejledning er senest ændret den 11. august 2015. Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse Indhold 1. Anvendelse af fredskovspligtige arealer... 2 1.1 Forenklede regler... 2 1.2 Helhedsbetragtning
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereDønnerup Gods. Markvandring tirsdag den 22. maj
Dønnerup Gods Markvandring tirsdag den 22. maj Dønnerup Gods omfatter 1725 ha, fordelt på ca. 1200 ha skov og naturarealer, 450 ha landbrugsarealer incl. græsningsfolde og 75 ha arealer til huse, veje
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereBetragtninger og konklusioner på Pro Silva-årets fokus: Vedkvalitet og økonomi i det naturnære skovbrug.
Artikel til Skoven: Betragtninger og konklusioner på Pro Silva-årets fokus: Vedkvalitet og økonomi i det naturnære skovbrug. Indledning Naturnært skovbrug som skovdyrkningskonceptet har de sidste par år
Læs mereNaturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer
på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik
Læs mereNaturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen
Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen
Læs mereVedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift. A1: Den dogmatisk naturnær drift i praksis på Lauenburg og Lensahn
Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift. A1: Den dogmatisk naturnær drift i praksis på Lauenburg og Lensahn Christian Nørgård Nielsen Der pågår i øjeblikket en diskussion: Hvordan afgrænser
Læs merenaturnær skovdrift i Leck og Lauenburg
naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange
Læs mereVedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift
Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereBiomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Læs mereMåldiameterhugst i ædelgran
SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereFSC skovcertificering
FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten
Læs mereUdbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?
Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,
Læs mereFyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til
Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mere1.0 Indledning. 1.1 Areal
1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene
Læs mereHandlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene
Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
Læs mereLodsejermøde 24/9/2018
Lodsejermøde 24/9/2018 Idéoplæg til fredning af Treldeskovene Foto: Peter Leth-Larsen Dagsorden 18.30-19.20 - Velkommen - Hvorfor fredning? Hovedbudskab i idéoplægget - Præsentation af udvalgte temaer
Læs mereSalgsprospekt. Nordtyske Småskove Flensborg
Salgsprospekt For Nordtyske Småskove Flensborg Areal: fra 2 ha til 33 ha pr. skov. Kontantpris: ca. 7.000 Euro/ha, Svarende til ca. 52.200 Dkr/ha. Præsentation Introduktion For Kreis Schleswig-Flensburg
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereSkovskolens udviklingskonference Praktiske erfaringer med flisning. Skovrider Michael Gehlert
Skovskolens udviklingskonference 2017 Skovflis en vigtig brik for bæredygtig udvikling Praktiske erfaringer med flisning - hvordan griber man det an? Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland
Læs mereDyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration
Læs mereTræplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012
Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...
Læs mereKW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard
Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mere3. Skovenes produktive funktioner
3. Skovenes produktive funktioner 64 - Produktive funktioner 3.0 Indledning Mange forskellige produkter De danske skove og produkterne herfra har gennem tiderne været af afgørende betydning for menneskenes
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den, 17. oktober 2005 Indstilling vedr. principper i Skovudviklingsplan for Århus Kommunes Skove Århus Kommune Naturforvaltningen Magistratens 2. Afdeling 1.
Læs mere3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket
3.8 Måloversigt Herunder er opsummeret mål for planperioden 2007-2021 på Thy Statsskovdistrikt. Målene er nærmere beskrevet i planens afsnit. Der er samtidig beskrevet hvilke kriterier der skal være gældende
Læs mere19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereKompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding
1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen
Læs mereForetræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag den 10. oktober 2018, kl i vær. S-092
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag den 10. oktober 2018, kl. 13.15 i vær. S-092 Deltagere: Bestyrelsesmedlemmer
Læs mereDen moderne skovarbejder
Den moderne skovarbejder Søndag den 25. august 2019 havde Danmarks Naturfredningsforening Bornholm samt Naturhistorisk Forening for Bornholm inviteret sine medlemmer på en tur med Tino Hjorth Bjerregaard
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereSalgsprospekt. Nedergård Østerskov Vejlevej Nørre Snede
1 Salgsprospekt For Nedergård Østerskov Vejlevej 41 8766 Nørre Snede Areal: 130 ha. Kontantpris: 14.500.000 kr. 2 Præsentation Introduktion Nedergård Østerskov er en smuk, varieret og spændende skov- og
Læs merepå stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse
Skovdyrkningens indflydelse på stormstabilitet Af seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab Nåletræ er generelt mere ustabil end løvtræ, men der er store forskelle inden for grupperne. Systematiske
Læs mereKulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion
Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereAnlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd Bang, C.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd. 167. Bang, C. Publication date: 1975 Citation for published version (APA): Bang,
Læs mereUdrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.
Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereSnart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens
Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første
Læs mereSalgsprospekt. Gødsbøl Vesterskov & Savbanke Skov Granlundvej Billund
1 Salgsprospekt For Gødsbøl Vesterskov & Savbanke Skov Granlundvej 7 7190 Billund Areal: 21,1 ha. Kontantpris: 2.100.000 kr. 2 Præsentation Introduktion Gødsbøl Vesterskov og Savbanke Skov er 2 dejlige
Læs mereBaggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer
Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Skov- og Naturstyrelsen Naturområdet 20. januar 2006 Skovbruget og klimaændringer 1. Generelle problemstillinger Skovene og skovbruget Danmark har 486.000
Læs mereBiodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
Læs mereAsketoptørre i relation til Naturstyrelsens skove.
Notat Asketoptørre i relation til Naturstyrelsens skove. Driftscentret J.nr. Ref. okl/dicol/pcm/ansju Den 8.november 2011 Version 1.5 Formålet med dette notat er at give en opdatering på status for asken
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereSalgsprospekt. Tågeby Skov Skovlinien 4720 Præstø
Salgsprospekt For Tågeby Skov Skovlinien 4720 Præstø Areal: 32,4 ha. Kontantpris: 3.850.000 kr. Præsentation Introduktion Tågeby Skov er en frodig og varieret skov-, jagt- og naturejendom på 32,4 ha.,
Læs mereRegnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab
Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereVI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ
VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi
Læs mereIndblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereSalgsprospekt. Amlund Vesterskov Gødsbølvej 7323 Give / Midtjylland
1 Salgsprospekt For Amlund Vesterskov Gødsbølvej 7323 Give / Midtjylland Areal: 9,2 ha. Kontantpris: 975.000 kr. 2 Præsentation Introduktion Amlund Vesterskov er en dejlig lille skov-, jagt- og naturejendom
Læs mereKlimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen
Skovskolen, IGN Klimatilpasset skov Naturmødet 2018, Hirtshals 25. maj kl. 10-11. Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen (pam@ign.ku.dk) Pointer i forhold til dyrkede skove i DK og Verden
Læs mereLangeland som levested for egern
Langeland som levested for egern Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: November 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereFuresø, den Til Furesø Kommune Stiager Værløse. Sendt pr. mail til
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 28.3.2018 Til Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Sendt pr. mail til bme@furesoe.dk Høringssvar til Udkast til revideret plejeplan for Skallepanden
Læs mereØst. Råtræ og skovning
Øst Februar 2010 nr. 1 Indhold: Råtræ og skovning Brænde og varme Juletræerne og klippegrøntet Nogle skovtilskud indberettes via fællesskemaet Dyrkningsaktuelt - Natur og vildt Læsning af bøg i containere
Læs merePEFC SKOVCERTIFICERING MÅLSÆTNINGER OG RETNINGSLINJER FOR DRIFTEN. - Aabenraa Kommune. Miljø og Natur
PEFC SKOVCERTIFICERING MÅLSÆTNINGER OG RETNINGSLINJER FOR DRIFTEN - Aabenraa Kommune Miljø og Natur August 2013 PEFC Skovcertificering Aabenraa Kommune Målsætning og retningslinjer for skovdriften Version
Læs mere8. Metode og begreber
8. Metode og begreber 140 - Metode og begreber 8.0 Skovtælling 2000 Med udgivelsen af denne publikation offentliggøres de endelige resultater fra Skovtællingen 2000. Foreløbige resultater er bragt i Nyt
Læs mereHvad motiverer skovejerne til bæredygtig skovdrift? Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018
Hvad motiverer skovejerne til bæredygtig skovdrift? Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018 Hvad motiverer og skaber værdi for den enkelte skovejer? Sammenhæng med dagens tema: Motivation af
Læs mereDyrkning af kvalitetsløvtræ
Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.
Læs mereSkove og plantager 2008
Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver
Læs mereAldersklassetabel primo 2009
Brønderslev Kommune *sorteret* 2009-2018 GDP:Periodeplan side 1 18-03-11, 12:02 Bevoksningsdata er filtreret: fra afdeling nr. 80, til 89 Aldersklassetabel primo 2009 Driftsklasse Anlægsår Bøg EgÆdel løv
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereØst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier
Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereNyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at
Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereValg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab
Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober 2009. Klimaforandring og plantninger i skov og landskab af Bjerne Ditlevsen Skov- og Naturstyrelsen 1 Indhold 1. Usikkerheden 2. Specifikke
Læs mereOVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mere