Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den Kl. 15:30 Miljø og Teknik

Transkript

1 Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den Kl. 15:30 Miljø og Teknik Deltagere: Birger Jensen, Bruno Hansen, Rudi Rusfort-Kragh, Jeppe Ottosen, Erik Brejninge Andersen, Carsten Hunding, Niels Andersen, Christian Ahlefeldt, Jørgen Pedersen, Niels Rasmussen, Ninna Larsen, Jens Øyås Møller, Erik Ehmsen, Knud Clemmensen, Anni Borup, Lars Ellermann, Ole Jørgensen, Marianne Wedderkopp, Christian Vinther, Niels Skovlund, Kristian Gernow Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Møde med Det Grønne Råd den 25. februar

2 Det Grønne Råd s møde den Møde med Det Grønne Råd den 25. februar /1357 Beslutningstema: Referat fra møde i Det Grønne Råd i Svendborg Kommune den 25. februar 2015 kl Tilstede Danmarks Jægerforbund, Jeppe Ottosen Danmarks Naturfredningsforening, Erik Brejninge Andersen Dansk Ornitologisk Forening, Fyn, Niels Andersen Dansk Skovforening, Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Naturstyrelsen, Fyn, Anni Borup Naturturisme I/S, Jens Øyås Møller Naturvejlederforeningen, Erik Ehmsen Friluftsrådet, suppleant Ruth Sommer Dansk Botanisk Forening, Carsten Hunding Svendborg Sportsfiskeriforening, Lars Ellermann Svendborg Vandløbslaug, Ole Jørgensen Miljø-, Klima- og Trafikudvalget, Birger Jensen Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, Bruno Hansen Plan og GIS, Niels Skovlund Madsen Natur og Klima, Kristian Gernow Team Vej og Park, Peter Møller Team Vej og Park, Christian Bjergager Team Vej og Park, Helle Mærsk Industrimiljø, Jacob Haass Svendsen Sekretær, Christian Vinther, Natur og Klima (referent) Afbud De danske plantningsforeninger, Jørgen Pedersen De fynske Landboforeninger, Niels Rasmussen By og Land, Sydfyn, Rudi Kragh Rusfort NOAH, Knud Clemmensen Erhverv, Bolig og Natur, Marianne Wedderkopp 1

3 Det Grønne Råd s møde den Dagsorden til møde med Det Grønne råd onsdag den 25. februar 2015 kl Velkomst (5 min.) 2. Godkendelse af dagsorden (5 min.) 3. Præsentation af Kristian Gernow, afdelingsleder for Natur og Klima (5 min.) 4. Opfølgning af referat fra sidst (10 min.) 5. Kort nyt (5 min.) 6. Flytning af skydebane, v. Jacob Haass Svendsen (10 min.) 7. Certificering af kommunens skove, v. Peter Møller og Christian Bjergager (30 min.) a. Udpegning af urørt skov 8. Vedligeholdelse af kommunens grøftekanter, v. Carsten Hunding (25 min.) 9. Udlægning af sten i vandløb og dets betydning, v. Lars Ellermann (15 min.) 10. Eventuelt (10 min.) 2

4 Det Grønne Råd s møde den Referat Ad 1) Birger Jensen bød velkommen til mødet. Ad 2) Dagsordenen blev godkendt. Ad 3) Kristian Gernow er ny afdelingsleder for Natur og Klima. I sit arbejdsliv har han blandt andet været afdelingsleder for Naturafdelingen i Sønderjyllands Amt, direktør for Steensgaard og skovrider i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Ad 4) Ved seneste møde blev en alternativ procedure for udsendelse af dagsordenen besluttet. Denne procedure stemmer ikke overens med forretningsordenen. Dagsordenen vil fremadrettet blive udsendt 3 uger før mødet, som beskrevet i forretningsordenen. Ad 5) Birger Jensen orienterede om, at Byrådet har besluttet, at kommunen kan benytte Roundup til bekæmpelse af den invasive art japansk pileurt på egne arealer. Birger Jensen orienterede desuden om, at kommunen har fået tilladelse til udbringning af aluminium i Sørup Sø, hvilket sker i slutningen af Erik Ehmsen orienterede om, at Niels Andersen er blevet valgt til årets DOF er. Ad 6) Skydebaner og -pladser afføder ofte en del opmærksomhed, og der kan være en række udfordringer forbundet med flytning og etablering af dem. Svendborg Kommune arbejder i øjeblikket på en mindre flytning af skydebanen ved Klintholm, som ligger i et Natura 2000 område, hvor der findes klokkefrøer. Ud fra retningslinjerne omkring Natura 2000 planerne skal påvirkningen i området mindskes. I handleplanen er det beskrevet, at støjgener skal reduceres og mængden af nedfald fra skydningerne mindskes. Der er derfor ansøgt om en flytning af skydebanen mod sydvest væk fra vandhullerne. Bruno Hansen og Birger Jensen spurgte ind til, om lodsejerne var inddraget. Nærmeste lodsejer er kontaktet, mens øvrige lodsejere først vil blive inddraget, når der foreligger et mere konkret forslag, og når der er udarbejdet opgørelser og andet materiale på projektet. Erik Ehmsen vurderede, at Klintholm umiddelbart var det bedste område til placering af en skydebane i kommunen. Ruth Sommer fremførte, at Friluftsrådet var imod, at den eksisterende flugtskydebane på Klintholm blev nedlagt, før en erstatningsbane er blevet etableret og klar til drift. 3

5 Det Grønne Råd s møde den Dette er også kommunens ønske. Erik Andersen spurgte ind til harmonien imellem klokkefrø-stien og Øhavsstien i forhold til skydebanen, da der til tider kan høres skydning i Rødme Svinehaver fra en nærliggende skydebane, hvilket forringer naturoplevelsen. Jacob Svendsen mente ikke, at der ville blive et problem, da der blandt andet var en god afskærmning af støj i området. Svendborg Kommune arbejder desuden på at nedbringe tidsrummet for skydning på Monnet, som ligeledes er et Natura 2000 område. Skydningen kan genere fuglelivet i området. Skydningen foregår efter reglerne om sjældent benyttede skydepladser. Niels Andersen er forundret over, at skydepladsen stadig eksisterer i området, da den påvirker fuglelivet negativt. Flere af Rådets medlemmer var enige i denne betragtning. Svendborg Kommune er i gang med at udvikle et screeningsværktøj, som skal gøre det lettere at udpege fremtidige placeringer af skydebaner. Kommunen besidder ikke selv arealer, som er egnede til skydebaner og med de nye regler om træning ved erhvervelse af et jagttegn, så er der behov for nye skydebaner. Udover det generelt kan være svært at finde egnede steder til en skydebane, så fremgår der visse begrænsninger igennem kommuneplanen, idet de blandt andet skal lægges sammen med anden støjende virksomhed. Værktøjet kan bruges af jægerne til selv at finde egnede arealer, inden de kontakter kommunen. Ad 7) Svendborg Kommune skal til at certificere kommunens 290 ha skove med både FSC og PEFC certificering. Certificeringen bygger på bæredygtig skovdrift, som omfatter miljø, økonomi og sociale hensyn. Certificeringen skal sikre en kontinuitet i skovdriften, øge forståelsen for skovenes værdi, sikre naturværdier og øge biodiversiteten. Der er udarbejdet en procedure for håndtering af skovdriften, målsætninger og handlingsplan i forbindelse med certificeringen af skovene, som kan ses på de vedlagte bilag. I forbindelse med certificeringen udpeges 10% skov som urørt skov. Udpegningen har kommunen foretaget i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af Niels Andersen, Carsten Hunding, Erik Ehmsen og Erik Andersen. Christian Ahlefeldt kommenterede, at nogle af de udpegede områder for urørt skov var lagt i værdifulde skovområder, hvor kommunen ville gå glip af den økonomiske gevinst ved hugst. Desuden lå der områder tæt ved stier, hvor man skulle være opmærksom på sikkerheden. Svendborg Kommune er opmærksom på de sikkerhedsmæssige hensyn. I urørt skov må der foretages sikkerhedsskæringer, hvilket vil blive gjort tæt ved stierne. Niels Andersen roste kommunen i forbindelse med udpegningen af den urørte skov, som havde været en demokratisk proces. Han påpegede desuden, at arbejdsgruppen havde ønsket at kunne demonstrere livet fra frø til dødt ved for et træ i den urørte skov. For at dette kunne lade sig gøre, så skulle skovarealerne have en vis størrelse. 4

6 Det Grønne Råd s møde den Carsten Hunding bemærkede, at der i målsætningspapiret stod, at der ikke var problemer med friluftslivet i skovene. Dette var ikke helt korrekt, idet der tidligere har været drøftet mountainbike og løse hunde i skovene. Peter Møller ville se på formuleringen. Vigtigheden af en tilfredsstillende uddannelse af skovfolkene er meget vigtig for at arbejdet i skovene blev udført tilfredsstillende, og Carsten Hunding pointerede vigtigheden af, at dette var beskrevet i proceduren for certificeringen. Der kommer desuden et stort formidlingsarbejde omkring den kommende skovdrift i skovområderne, som bliver udpeget som urørt skov. Borgere kunne undre sig over skovdriften i de områder, som er udpeget som urørt skov. Formidlingsarbejdet omkring tiltagene i skovene er derfor meget vigtigt. Birger Jensen takkede deltagerne i arbejdsgruppen og roste dem for et godt arbejde. Birger var desuden enig i nødvendigheden af en god formidling af kommunens grønne områder. Peter Møller spurgte medlemmerne af arbejdsgruppen, om de havde lyst til at indgå i et videre samarbejde omkring et hensynskort i skovene. Niels Andersen og Carsten Hunding ville gerne fortsætte med samarbejdet. Ad 8) Carsten Hunding holdt et oplæg om en mere miljøvenlig vedligeholdelse af vejkanter i Svendborg Kommune, da den nuværende vedligeholdelse ikke tager hensyn til plante- og dyrelivet. I Svendborg Kommune er der omkring 150 ha vejkant, og hvis man slår vejkanterne mere skånsomt, har man mulighed for at opnå blomstrende vejkanter, som kan fungere som levested for en række planter og dyr og virke som sprednings-korridorer. Nogle steder mangler vejkanterne helt, og der kan herske tvivl om, hvilke arealer der tilhører vejen i forhold til de omkringliggende matrikler. I denne forbindelse er kommunen ved at udmatrikulere arealerne omkring vejen, så man kan undgå fremtidige misforståelser. Birger Jensen og Bruno Hansen var begge enige i, at det var et godt oplæg, og at der godt kunne ses på muligheden for at justere slåningen af vejkanterne. Man kunne eventuelt opfordre maskinføreren til at køre mere hensynsfuldt. Helle Mærsk har tidligere arbejdet med en mere miljøvenlig slåning af vejkanterne i Fyns Amt, hvor der blev udarbejdet et Biologisk Vejkort. I kortet fremgik en beskrivelse af, hvor vejkanterne ikke skulle slås eller slås anderledes end den sædvanlige procedure. I det Biologiske Vejkort fremgår blot en enkelt strækning i Svendborg Kommune på 100 m, hvorfor Helle Mærsk ikke mente, at potentialet var helt så stort i kommunen. En af Helle Mærsks erfaringer med det Biologiske Vejkort fra Fyns Amt var, at omlægningen til en mere miljøvenlig slåning medfører en stor arbejdsbyrde i form af klager fra borgere, som ikke mener, at vejkanterne er slået godt nok. Kristian Gernow tilføjede, at fjernelse af det afslåede materiale også skulle 5

7 Det Grønne Råd s møde den indregnes i prisen, hvorfor omlægningen kunne blive fordyret. Der er desuden visse begrænsninger for slåning af vejkanter, som ligger langs marker til produktion af frø, da disse marker er følsomme overfor en forurening af andre frø. Jeppe Ottosen mente, at lodsejere skulle høres inden vejkanter blev omlagt til en mere miljøvenlig slåning, hvis de havde tilstødende marker, da der kunne ske spredning af frø ind i markerne. Carsten Hunding og Erik Ehmsen var ikke enige i, at dette var et reelt problem. I relation til debatten om slåning af vejkanter opfordrede Niels Andersen til, at der også sættes fokus på vedligeholdelse og bevarelse af levende hegn. Gennem tiden er mængden af levende hegn blevet reduceret og kraftigere vedligeholdt, hvilket er uhensigtsmæssigt for fuglene. Mængden af frø og bær bliver kraftigt forøget, hvis slåningen af levende hegn reduceres til hvert tredje år. Ad 9) Lars Ellermann holdt oplæg om Svendborg Sportsfiskerforening, og det arbejde, som de gør for havørrederne i Svendborg Kommune, som blandt andet omfatter el-fiskeri i Stokkebækken. Her indfanges moderfisk og deres æg bliver opdrættet og senere udsat i regi af Havørred Fyn. Svendborg Sportsfiskerforening havde arbejdet med et projekt i Stokkebækken, hvor der skulle udlægges skjulesten. Projektet blev ikke gennemført grundet manglende frivillighed i projektet. Foreningen vil gerne opfordre til et samarbejde med landbruget, så dialogen om projekterne kan forbedres, og der kan gennemføres restaureringsprojekter af hensyn til havørred i Svendborg Kommune. Lars Ellermann fremlagde desuden et synspunkt om, at udlægning af skjulesten medfører, at vandhastigheden øges i vandløbet, således der ikke ville ske sandaflejringer. Birger Jensen var enig i, at en god dialog var afgørende for projekternes gennemførelse. Birger Jensen spurgte også til brug af andre virkemidler for at skabe en øget mængde havørred. Det kunne eksempelvis være en reduktion af skarv og fiskehejre, da de spiser mange af de mindre fisk og yngel, uafhængig om de er udsatte eller ej. Lars Ellermann mente ikke, at problemet med skarver var så stort i Svendborg Kommune, og at presset fra fiskehejren kunne mindskes, hvis der udlægges flere skjulesten i vandløbene, da det ville skabe bedre skjul, hvor fiskene kan gemme sig. Ad 10) Niels Andersen spurgte til den fremtidige græsning på Monnet. Jeppe Ottosen kunne fortælle, at der var lavet en aftale omkring græsningen og at græsningstrykket vil blive øget. Christian Ahlefeldt spurgte ind til om de kommende tværkommunale naturråd kom til at fungere på samme måde som vandrådet. Kristian Gernow svarede, at implementering af Grønt Danmarkskort afventer statens udmelding herom, og kommunen er derfor ikke gået i gang med processen endnu. Jeppe Ottosen orienterede om jægernes arbejde med regulering af råger, hvor der i 2014 blev nedlagt knap 800 fugle og fjernet knap 800 reder. 6

8 Det Grønne Råd s møde den Bilag: Åben - Oplæg Skydebaner Åben - Oplæg omkring certificering af Svendborg Kommunes skove Åben - PEFCFSC procedurer - Svendborg Kommune version 1.pdf Åben - Certificering af kommunens skove og udpegning af urørt skov Åben - Kort over urørt kort.pdf Åben - Oplæg: Vedligeholdelse af vejkanter Åben - Oplæg Svendborg Sportsfiskeriforening 7

9 Det Grønne Råd s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:30 Birger Jensen Bruno Hansen Rudi Rusfort-Kragh Jeppe Ottosen Erik Brejninge Andersen Carsten Hunding Niels Andersen Christian Ahlefeldt Jørgen Pedersen Niels Rasmussen Ninna Larsen Jens Øyås Møller Erik Ehmsen Knud Clemmensen Anni Borup Lars Ellermann Ole Jørgensen Marianne Wedderkopp Niels Skovlund Kristian Gernow 8

10 Bilag: 1.1. Oplæg Skydebaner Udvalg: Det Grønne Råd Mødedato: 25. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 56395/15

11 (6) Flytning af skydebane Flytning af skydebane Klintholm Skydeplads på Monnet Skydebaneanalyse Møde i Det Grønne Råd Jacob Haass Svendsen, industrimiljø, Byg Plan & Erhverv 1

12 Placering af skydebaner (kommuneplan) Møde i Det Grønne Råd Jacob Haass Svendsen, industrimiljø, Byg Plan & Erhverv 2

13 Klintholm Flytning af skydebane ud af Natura 2000 område Nedfald samt forstyrrelse Ansøgt ny placering syd for nuværende deponi Begrænsninger: beskyttelseslinjer, sommerhusområder, rekreative interesser. Muligheder: afstande, jordvolde og topografi samt støjdæmpede skydepladser Møde i Det Grønne Råd Jacob Haass Svendsen, industrimiljø, Byg Plan & Erhverv 3

14 Klintholm Møde i Det Grønne Råd Jacob Haass Svendsen, industrimiljø, Byg Plan & Erhverv 4

15 Skydeplads på Møde i Det Grønne Råd Jacob Haass Svendsen, industrimiljø, Byg Plan & Erhverv 5

16 Flugtskydning Møde i Det Grønne Råd Jacob Haass Svendsen, industrimiljø, Byg Plan & Erhverv 6

17 Skydebaneanalyse Svendborg Kommune er ikke ejer af arealer der umiddelbart vil kunne anvendes til indretning af nye skydebaner. Kommuneplanens rammer begrænser. Behov ift. nye regler for jagttegn. Udvikle screeningsværktøj Skydebaneanalyse Fremlægges for jægerne i uge 13. Møde i Det Grønne Råd Jacob Haass Svendsen, industrimiljø, Byg Plan & Erhverv 7

18 Bilag: 1.2. Oplæg omkring certificering af Svendborg Kommunes skove Udvalg: Det Grønne Råd Mødedato: 25. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 56380/15

19 Certificering af Svendborg Kommunes skove 290,1 ha. FSC (troperne)og PEFC (EU) standard for bæredygtig skovdrift

20 Bæredygtighed skovdrift

21 Fordele Kvalitetssikring (ISO) - minimumskrav Skabe kontinuitet skovdrift er langsigtet Sikre naturværdier og større biodiversitet Øger forståelsen for skovenes værdi Styrker kommunens omdømme Merpris på træ/lavere pris for ikke-certificeret

22 Dokumenter Målsætning og retningslinjer for skovdriften Procedurer for skovdriften administration og dokumentation praktiske driftsopgaver Opdaterede skovkort og hensynskort Hovedevaluering klar til certificering Skovbrugsbevis Årlig evaluering

23 Målsætning og retningslinjer Skovdriften sammenfatning Arealanvendelse og hugst Jordbund Træartspolitik Foryngelsespolitik Skovenes drift Værdifuld natur og fortidsminder Overvågning og evaluering Vildt- og jagtforvaltning Borgerinddragelse, formidling og rekreative forhold Uddannelse

24 Procedurer Ledelse og organisation Håndtering af dokumenter og kort Arbejdsinstruktion for driftsopgaver Registrering af kulturtiltag og metode Registrering af gødningsstoffer og pesticider Uddannelse af entreprenører Borgerhenvendelser, arrangementer og konflikthåndtering Forstyrrende aktiviteter Overvågning og offentligt resumé COC (chain of custody) og logoanvendelse Årlig gennemgang

25 Skovportalen

26 Uddrag af målsætning Et overordnet mål for skovene er, at de skal give mulighed for et aktivt og varieret friluftsliv med gode naturoplevelser. Skovene skal drives efter principperne for naturnær skovdrift med produktion af værdifuld gavntræ, når det ikke er i konflikt med den rekreative udnyttelse og naturværdierne. 290,1 ha certificeres Tilvækst 9,1 m3/ha. = 2.224m3 /år

27 Uddrag af målsætning Forventet hugst m3/år gennemsnit 84% løv, 16% nål, - uændret Selvforyngelse og begrænset renafdrift Stabile og lokalitetstilpassede træarter og provenienser som hovedtræart. Hvor der anvendes ikke hjemmehørende træarter, vil den pågældende træart være lokalitetstilpasset i videst muligt omfang Dødt ved 5 træer/10 m3 på roden pr. ha. ved foryngelseshugst 3 træer/3 højstubbe pr. ha. ved udtynding

28 Uddrag af målsætning Udpeget i samarbejde med Grønt Råd 10 % urørt skov (min. 5%) - 29,3 ha. 6,7 % *biodiversitetsarealer (min 5%) 19,6 ha. * beskyttelse over produktion

29 Udpegningsgrundlag urørt skov Overordnet varieret natur med forskellige skovtyper Et areal til urørt skov bør være minimum 1 ha 1-2 større sammenhængende arealer, over 5 ha. Områder med særligt værdifulde biotoper, f. eks askemoser Gammel skov uden behov for udtynding, hvor man hurtigt får et ændret skovbillede Afdriftsarealer udlagt til naturlig succession Arealer med begrænset behov for sikkerhedsbeskæring langs vej, sti og bebyggelse Varierede skovkanter med mange arter træer og buske, samt områder med mange bevoksningsgrænser

30 Uddrag af målsætning Urørt sko er fuldstændig urørt og der må ikke foretages plejeindgreb i urørt skov, dog tillades: Sikkerhedsbeskæring og fældning langs veje, stier og bebyggelse Vedligeholdelse af eksisterende veje og stier Anlæggelse af nye stier i skoven, hvor det fremmer forståelse og formidling af urørt skov Bekæmpelse af invasive arter

31 Uddrag af målsætning Overvågning og evaluering Salg Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand Miljømæssig påvirkning og social indvirkning Observerede ændringer i flora og fauna Omkostninger og produktivitet Offentligt tilgængeligt resumé Til skovens bruger og interessenter, læsevenligt og forståeligt Offentliggøres på kommunens hjemmeside

32 Det videre arbejde Forelæggelse for MKT- udvalget 13. april 2015 Certificering 1 måned, skovbrugsbevis Yderligere udpegning af værdifuld natursamarbejde med Grønt Råds medlemmer

33 Udpegningsgrundlag urørt skov

34 Bilag: 1.3. PEFCFSC procedurer - Svendborg Kommune version 1.pdf Udvalg: Det Grønne Råd Mødedato: 25. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 29657/15

35 FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove Procedurer for skovdriften

36 Skovcertificering Svendborg Kommune FSC og PEFC procedurer for skovdriften i Svendborg kommunes skove Version 1: januar 2015 Udarbejdet af: Svendborg Kommune I samarbejde med HedeDanmark a/s - Afd. Skovcertificering Martin Briand Petersen

37 Svendborg Kommune FSC og PEFC procedurer Indholdsfortegnelse Indhold 1 Procedurebeskrivelser Procedure 1: Ledelse og organisation Procedure 2: Håndtering af dokumenter og kort Procedure 3: Arbejdsinstruktion ved udførelse af driftsopgaver Procedure 4: Registrering af kulturtiltag og -metode Procedure 5: Registrering af gødningsstoffer og pesticider Procedure 6: Uddannelse & opdatering af medarbejdere og entreprenører Procedure 7: Borgerhenvendelser, arrangementer og konflikthåndtering Procedure 8: Forstyrrende udendørsaktiviteter Procedure 9: FSC overvågning og offentligt resumé Procedure 10: COC (Chain of Custody) & FSC logoanvendelse Procedure 11: Årlig gennemgang af skovdrift & FSC/PEFC system... 29

38 Grafisk oversigt over certificeringsprocessen og de efterfølgende årlige aktiviteter Indledende certificeringsproces Årlige PEFC/FSC /FSC-aktiviteter 1. Indgåelse af PEFC aftale 2. Grøn driftsplan eller andet kortmateriale med udpegning af værdifuld natur/kultur 3. Orienteringsmøde i kommunen: Forslag og input til processen? 3. Ejendommens forberedelse til ev valuering: tjek og samling af reg gistreringer og evt. afvigelser. Foretages af skovfogeden i HedeDanmark og evt. ejer. 4. Årlig evaluering af PEFC driften: Ejendomsbesøg eller skrivebordsgennemgang. Foretages af skovfogeden i HedeDanmark. 3. Udarbejdelse af PEFC målsætning og PEFC procedurer 4. Evt. PEFC uddannelse 5. PEFC hovedevaluering: : Skovfogeden og Afd. Skovcertificering sikrer, at ejendommen er klar til certificering 6. PEFC certificeringsrapport som dokumentation til PEFC Danmark 7. Skovbrugsbevis til ejendommen 2. Ev vt. opdatering af kort & bevo oksningsliste. Foretages af skovfogeden i HedeDanmark. 1. Løbende registrering af PEFC dokumentation; Årlig hugstopgørelse Kulturregistreringer: : bl.a. plantede træarter, jordbea arbejdning, renafdrifter og andel selvforyngelse. Årlig status på andel hjemmehørende træarter. Pesticider og Gødskning Arrangementer i skoven Skriftlige brugerhenvendelser Opfølgning på; a. Urørt skov og plejede arealer, 7,5 % b. Afvigelser der skal registreres. Foretages løbende af skovfogeden i HedeDanmark og evt. ejer. 5. PEFC- certificeringsrapport - som dokumentation til PEFC Danmark.. Placeres på ejendommens Skovportal. Foretages af skovfogeden i HedeDanmark. 1

39 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 1: Ledelse og organisation 1 PROCEDUREBESKRIVELSER PROCEDURE 1: LEDELSE OG ORGANISATION ON 1: Formål Sikre rolle- og ansvarsfordeling vedr. håndteringen af PEFC/FSC-skovcertificering i Svendborg Kommunes skove. Overordnet ansvarlig for PEFC/FSC FSC skovcertificering i Svendborg kommunes skove: Afdelingsleder for Trafik og Infrastruktur: Jan Yttesborg Daglig certificeringsansvarlig: Daglig ansvarlig for FSC og PEFC skovcertificering i Svendborg Kommunes skove: T: Skovfoged Rune Flye Anderen, HedeDanmark M: Skov- og landskabsingeniør Helle Mølgaard Christensen, Svendborg Kommune E: Landskabsarkitekt Peter Møller, Svendborg Kommune Organisationsdiagram: Center for Ejendomme og Teknisk T Service

40 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 1: Ledelse og organisation Adresser: Liste over funktionærer og driftsmedarbejdere involveret i PEFC/FSC-skovcertificering i Skovnavn: Navn Stilling Kontaktoplysninger Rune Flye Skovfoged Tlf Andersen rfan@hededanmark.dk Helle Mølgaard Skov- og Tlf Christensen landskabsingeniør helle.molgaard.jensen@svendborg.dk Peter Møller Landskabsarkitekt Tfl peter.moller@svendborg.dk PEFC/FSC uddannet: Liste over alle entreprenører involveret i PEFC/FSC-skovcertificering i Skovnavn 1 Navn Diverse Firma HedeDanmark A/S Ydelse Kontaktoplysninger Tlf rfan@hededanmark.dk PEFC/FSC uddannet: Rune Flye Andersen 2 3 4

41 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 1: Ledelse og organisation

42 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 2: Håndtering af dokumenter og kort PROCEDURE 2: HÅNDTERING AF DOKUMENTER OG KORT Formål 1. At kort, dokumenter, benyttede skemaer m.v. er placeret entydigt og kan genfindes. 2. At gyldig udgave af relevante kort og dokumenter er tilgængelige for skovforvaltningen, driftsmedarbejdere, samt for certificeringsfirmaet ved de årlige audit i Skovnavn. 3. At forældede dokumenter fjernes fra brugerfladen. Se PEFC-skovstandardens kriterium kapitel 7, 4.2 (2012) Arbejdsinstruktion og ansvar Ad 1: Placering af certificeringsdokumenter og kort. FSC og PEFC skovhåndbog elektronisk mappestruktur: Alle dokumenter om skovcertificering i Svendborg Kommunes skove findes i kommunens elektroniske arkivsystem: Acadre, sag. nr. 14/ MapInfo - skovkort: Alle skovkort, bevoksningsregister, nøglebiotopsregistreringer findes på Svendborg kommunes side i: Det er muligt løbende at opdatere skovkortet med observationer, som ønskes beskyttet eller varetaget i den daglige drift - eksempelvis ny værdifuld natur, rede træer m.v. Skovkortene benyttes i udarbejdelsen af opgavebeskrivelser indeholdende driftsformål, opgavetekst (vedr. opgaveudførsel), hensynstekst (hensyn til natur og fortidsminder), jf. procedure3. Skovkort findes Svendborg kommunes side på Ad. 2: Tilgængelighed af kort og dokumenter Forvalter: De ansvarlige for driften af Svendborg Kommunes skove har adgang til Driftsmedarbejdere(PEFC/FSC-driftshåndbogen): Ansvarlig i Svendborg Kommunes skove har ansvaret for at medarbejdere, der beskæftiger sig med de certificerede arealer har adgang til en PEFC/FSC driftshåndbog som anvendes i dagligdagen - se beskrivelse af driftshåndbog i procedure 3. Håndbøgerne indeholder tekst vedr. skovens driftsformål, skovkort, nøglebiotopsregistreringer samt information om skovcertificeringens betydning generelt. Ad. 3. Forældede dokumenter fjernes fra brugerfladen. Daglig ansvarlig, Rune Flye Andersen har ansvaret for, at gamle dokumenter, som erstattes af nye, bliver slettet i samme operation eller overført til arkivmappe. Alternativt vil dokumenter der redigeres i større eller mindre grad få påført nyt versions nr. og opdateringsdato. Dermed bliver forældede dokumenter fjernet fra brugerfladen, så kun gældende versioner er til stede på ww.skovportalen.dk.

43 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 2: Håndtering af dokumenter og kort Opdatering af Skovnavns skovhåndbog sker efter behov. Der opdateres løbende med; 1. Opdaterede kort, bevoksningslister. 2. Registreringer fra den interne audit (procedure 8). 3. Evt. nye dokumenter fra PEFC/FSC Danmark. 4. Ændringer i Målsætning og retningslinjer. 5. Ændringer i PEFC/FSC-procedurer.

44 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 3: Arbejdsinstruktion ved udførsel af driftsopgaver PROCEDURE 3: ARBEJDSINSTRUKTION VED UDFØRELSE AF DRIFTSOPGAVER Formål At sikre, at maskinopgaver bestilles ensartet og med den ønskede kvalitet. At sikre, at entreprenører eller medarbejdere, der udfører maskinopgaver, modtager en arbejdsinstruktion, der gør det muligt at praktisere de krævede FSC/PEFC- hensyn. At minimere skade på skoven i forbindelse med driftsopgaver udført med tungt maskineri. At muliggøre løbende kvalitetssikring og overvågning af udførte driftsopgaver. Proceduren henvender sig til entreprenører som udfører driftsopgaver med tungt maskineri. Se PEFC-skovstandardens kriterium 3.4, 3.6, 3.8, 4.2 (2012). Se FSC-skovstandardens kriterium 6.1, 6.2, 6.5 og princip Arbejdsinstruktion og ansvar Certificeringsansvarlig har ansvaret for, at alle entreprenører informeres efter nedenstående retningslinjer forud for udførslen af driftsopgaver. Arbejdsinstruktionen ved udførsel af driftsopgaver i Svendborg Kommunes skove består af tre trin: 1) Udarbejdelse af opgavebeskrivelse, 2) Instruktion - omfang, 3) Opfølgning og evaluering. 1) Udarbejdelse af opgavebeskrivelse Certificeringsansvarlig har adgang til delvist fortrykte opgavebeskrivelser, der består af et dobbeltsidet A4-ark én for hver skovpart. På hver opgave tilføjes; - Markering af den geografiske beliggenhed af opgaven på opgavebeskrivelsens skovkort. - Beskrivelse af driftstekniske informationer til maskinføreren i feltet Opgaveudførsel. - Beskrivelse af naturhensyn til maskinføreren i feltet Naturhensyn. Tekstinformationen er på et niveau, så maskinføreren i princippet kan udføre opgaven uden mundtlig information. Der udarbejdes altid én opgavebeskrivelse pr. arbejdssted. Opgavebeskrivelsen indeholder ved udlevering: Ejendommens målsætning med skovene beskrevet i 5-6 centrale punktoverskrifter. Skriftlig driftsteknisk vejledning til opgaven. Skriftlig information om særlige naturhensyn til opgaven. Kort over nøglebiotoper inkl. 3-områder, fortidsminder, SHBV, urørt skov. Afkrydsningsliste til maskinføreren side 2 der muliggør tilbagemelding. Certificeringsansvarlig arkiverer opgavebeskrivelsen efter udfyldelse på Svendborg kommune side i skovportalen, skovportalen.dk/03 Driftsregistreringer/05 Opgavebeskrivelser opdelt efter opgavetype: plantning, kulturpleje, flis, skovning, veje og stier. 7

45 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 3: Arbejdsinstruktion ved udførsel af driftsopgaver Følgende forhold overvejes af certificeringsansvarlig i forbindelse med udfyldning af opgavebeskrivelse: 1. Vejrforhold er jordbunden egnet til maskintransport? 2. Fauna er der ynglende dyr som forstyrres af driftsopgaven? 3. Naturhensyn hensyn til flora, SHBV, urørt skov? 4. Værdifulde træer: evt. markering i forbindelse med igangsættelse af opgaven og instruktion. 5. Interessenter - forstyrres naboer eller skal centrale interessentgrupper informeres forud for opgavens udførsel? Hvilken information er nødvendig? 2) Instruktion - omfang Der bestilles og instrueres i forbindelse med følgende tre arbejdssituationer: - Større maskinopgaver - Mindre opgaver - Opgaver som udføres af sankere og selvskovere Større maskinopgaver via opgavebeskrivelse Fremsendelse/udlevering af opgavebeskrivelse Certificeringsansvarlig sender opgavebeskrivelsen elektronisk til entreprenøren eller udleverer den på lokaliteten. Efter omstændighederne træffes der evt. aftale om møde med henblik på gennemgang af opgavebeskrivelsen. Entreprenør skal melde sin ankomst til certificeringsansvarlig inden igangsættelse af en aftalt opgave. FSC/PEFC-standardkontrakt og Informationsbrochure Certificeringsansvarlig sikrer, at; FSC/PEFC entreprenørkontrakt (mappe 7) er fremsendt og underskrevet af entreprenørfirmaet samt at brochuren Information om FSC/PEFC til entreprenører er fremsendt eller udleveret til maskinføreren. Puljeopgaver I princippet skal hver maskinopgave igangsættes med et fysisk møde på lokaliteten, hvor opgavebeskrivelsen gennemgås med entreprenøren. For at rationalisere samarbejdet med entreprenørerne og i praksis være i stand til at overholde kravene i skovcertificeringen vedr. igangsættelse af maskinopgaver, er der lavet følgende procedure for bestilling og instruktion: - I forbindelse med trin 1 Udarbejdelse af Opgavebeskrivelse, identificeres og registreres flest mulige ensartede driftsopgaver. Opgavebeskrivelserne for puljen sendes til entreprenøren og ved behov træffes der aftale om møde i skoven. - Certificeringsansvarlig og entreprenør mødes på et konkret arbejdssted, som er repræsentativt for alle opgaver i puljen. Lokaliteten besigtiges og relevante aspekter vedr. driftsudførsel og naturhensyn drøftes og afklares (f.eks. afmærkning i terræn af kørselsveje, spor, aflægningspladser, værdifulde træer, områder med særlig sårbar natur). Opgavebeskrivelsen skal forefindes hos maskinføreren både skovning- og udkørselsmaskine - under opgavens udførsel i skoven. Certificeringsansvarlig er ansvarlig for forholdet. 8

46 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 3: Arbejdsinstruktion ved udførsel af driftsopgaver Mindre opgaver via PEFC/FSC FSC-driftshåndbog: Certificeringsansvarlig kontakter driftsmedarbejderen og informerer under henvisning til medarbejderens PEFC/FSC-driftshåndbog mundtligt om opgavens udførsel med vægt på evt. særlige naturhensyn. Driftsmedarbejdere har en FSC/PEFC-driftshåndbog liggende i køretøj/maskine. Driftshåndbogen indeholder; Beskrivelse af ejendommens målsætning med skovene. Information om FSCPEFC til entreprenører - generel vejledning vedr. færdsel i en certificeret skov. Kort over nøglebiotoper inkl. 3-områder, fortidsminder, SHBV, urørt skov. Fane til evt. fysisk arkivering af opgaveliste eller evt. udleverede opgavebeskrivelser. Kopi af Afkrydsningsliste til maskinføreren der muliggør tilbagemelding. Driftshåndbogen med ovenstående oplysninger skal forefindes hos driftsmedarbejderen (i køretøjet el. lign.). Driftsopgaver som udføres af sankere og selvskovere: Certificeringsansvarlig har ansvaret for; - at selvskover/sankere informeres om reglerne for færdsel og arbejde i en certificeret skov. - at sankere/selvskove får udleveret og underskriver et sanke/selvskoverkort, der dokumenterer vedkommendes viden og bevidsthed om skovens status som PEFC/FSC-certificeret og dermed de hensyn, der skal tages ved sankearbejdets udførelse. Informationsbrochure til sankere om FSC/PEFC samt underskrevet sanke/selvskoverkort skal forefindes hos sankeren/selvskoveren under opgavens udførsel i skoven. Underskrevne sanke/selvskoverkort arkiveres som pdf-formater på skovportalen.dk/skovcertificering/03 Driftsregistreringer/10 Sankere og selvskovere 3. Opfølgning og evaluering De enkelte opgaver eller puljer af opgaver evalueres på følgende måder: Maskinentreprenøren / driftsmedarbejderen / selvskoveren skal i god tid melde tilbage om forventet tidspunkt for opgavens afslutning mhp. på planlægning af evt. evaluering i felten af enkeltopgaven eller puljen af opgaver. Efter udført maskinopgave, sender eller afleverer entreprenøren den udfyldte opgavebeskrivelse (afkrydsningsskema side 2 på opgavebeskrivelsen) til certificeringsansvarlig. Certificeringsansvarlig gennemgår rutinemæssigt alle tilbagesendte evalueringer foretaget af entreprenøren. Ved evt. skader i forbindelse med opgavens udførsel, anvendes nedenstående procedure. Forureningsskader: der iværksættes rensning af arealet. Skader på kulturminder: Certificeringsansvarlig aftaler med entreprenøren, hvordan skaden fysisk udbedres og fremtidig undgås. Om nødvendigt underrettes relevante myndigheder mhp. plan for skadens udbedring. 9

47 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 3: Arbejdsinstruktion ved udførsel af driftsopgaver Skader på nøglebiotoper: Certificeringsansvarlig aftaler med entreprenøren, hvordan skaden fysisk udbedres og fremtidig undgås. Om nødvendigt underrettes relevante myndigheder mhp. plan for skadens udbedring. Skader på jordstruktur, bevoksningstræer eller publikumsfaciliteter: der træffes aftale med entreprenøren om udbedring af skaden. Dialog om, hvordan skaden fremtidig undgås. Alle afvigelser noteres i bilag 11 Registrering af afvigelser. Herudover foretages der rutinemæssigt stikprøveevaluering i felten efter afsluttede opgaver i skoven, for løbende at vurdere entreprenørernes arbejde og kvalifikationer. Tilbageleverede opgavebeskrivelsen arkiveres pr. kalenderår på skovportalen.dk i mappen: Skovkovcertificering/03 Driftsregistreringer/05 Opgavebeskrivelser, opdelt efter opgavetype: plantning, kulturpleje, flis, skovning, veje og stier Arbejdsskemaer FSC/PEFC opgavebeskrivelse forefindes delvist udfyldt hovedkontor. FSC/PEFC entreprenørkontrakt Information om FSC/PEF skovcertificering til sanke/selvskovere 10

48 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 4: Registrering af kulturtiltag og -metode PROCEDURE 4: REGISTRERING AF KULTURTILTAG OG -METODE Formål Sikre jævnlig opdatering af kort og bevoksningslister med henblik på en effektiv skovforvaltning i hverdagen. Muliggøre, at FSC og PEFC skovstandardernes krav vedr. hjemmehørende træarter og ikke hjemmehørende træarter følges og kan evalueres årligt. Se PEFC skovstandardens kriterium 1.8, 1.9, 1.10 og 2.10 (2012). Se FSC skovstandardens kriterium og Arbejdsinstruktion og ansvar Certificeringsansvarlig har ansvaret for, at nedenstående retningslinjer følges i forbindelse med registrering af kulturtiltag og metode: Registrering af kulturtiltag og kulturmetoder finder sted direkte i LandInfo. Certificeringsansvarlig har ansvaret for, at der løbende sker en ajourføring af bevoksningsregisteret gældende for perioden fra sidste evaluering. Registrering gennemføres løbende og snarest mulig efter at den enkelte kulturaktivitet er gennemført. Følgende registreres i bevoksningslisten: Årstal for tiltagets gennemførsel Bevoksningens afd. og litra Tidligere anvendelse (træarter) Kulturanlæg el. kulturændring - areal, ha., - hovedtræart, - blandings %, - 1. Indblandingsart, - 2. Indblandingsart, - 3. Indblandingsart, Foryngelsesmetode Evt. jordbearbejdning Foryngelsesform Evt. Bemærkninger Forud for den årlige FSC/PEFC evaluering (audit) af Svendborg Kommunes skove fremstilles ovenstående data, herunder udviklingen i andelen af hjemmehørende træarter, på tabel eller grafisk form. Dette sker ved at anvende bilag 9 eller lignende redskaber. Bilag 9 anvendes fortløbende, dvs. årlig data skrives fortløbende ind, så der kan genereres sammenlignende grafer. Pdf-udgave af det årligt ajourførte bilag 9 arkiveres på: skovportalen.dk/03 Driftsregistreringer/ 02 Kulturregistreringer Arbejdsskemaer Kulturregistreringer i Landinfo 11

49 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 5: Registrering af gødningsstoffer og pesticider PROCEDURE 5: REGISTRERING AF GØDNINGSSTOFFER OG PESTICIDERP Formål 5: Muliggøre, at forbruget af gødningsstoffer og pesticider kan evalueres ved den årlige evaluering, jf. afsnit 5.3 og 5.4 i Målsætninger og retningslinjer. Der anvendes ikke gødning og pesticider i Svendborg Kommunes Skove. Se PEFC skovstandardens kriterium 1.5, 1.6, 1.7 (2012) Se FSC skovstandardens kriterium 6.6.2, 6.6.3, Arbejdsinstruktion og ansvar Ansvaret for registrering af undtagelsesvis anvendelse af økologiske gødningsstoffer og pesticider ligger hos certificeringsansvarlig. Anvendelse af gødningsstoffer: Certificeringsansvarlig har ansvaret for, at der løbende laves gødningsregistrering gældende for perioden fra sidste evaluering. Forbruget fordelt på anvendte stoffer skal kunne fremvises* overskueligt (tabel eller graf), så en sammenligning er mulig fra år til år. Registreringen finder sted i bilag 8 Gødningsregistrering. Det ajourførte registreringsskema arkiveres på: Skovportalen.dk/Skovcertificering/03 Driftsregistreringer/04 Gødningsregistreringer Anvendelse af pesticider: Certificeringsansvarlig har ansvaret for, at der laves pesticidregnskab gældende for perioden fra sidste evaluering. Forbruget fordelt på anvendte aktive stoffer skal kunne fremvises overskueligt (tabel eller graf), så en sammenligning er mulig fra år til år. Registreringen finder sted i bilag 10 Pesticidregistrering. Det ajourførte registreringsskema arkiveres på: Skovportalen.dk/Skovcertificering/03 Driftsregistreringer/03 Pesticidregistreringer Tvunget brug af pesticider/gødning: Såfremt man i forbindelse med kulturetablering, bekæmpelse af invasive arter eller andre tiltag ser sig absolut nødsaget til at anvende pesticider eller gødning, udarbejdes et kort notat, der begrunder nødvendigheden af tiltaget rent skovdyrkningsmæssigt samt de vurderede konsekvenser af at udlade anvendelsen. Notatet kan udarbejdes i skabelonen som forefindes på skovportalen: Skovportalen.dk/Skovcertificering/03 Driftsregistreringer/11 Registrering af afvigelser 03 Pesticidregistreringer bruges som dokumentation ved årlig evaluering. Se punkt 7 under procedure 8 for nærmere beskrivelse af tilgangen. 12

50 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 5: Registrering af gødningsstoffer og pesticider Arbejdsskemaer Skabelon på skovportalen.dk/skovcertificering/03 Driftsregistreringer/11: Registrering af afvigelser Sabelon på skovportalen.dk/skovcertificering/03 Driftsregistreringer/04 Gødningsregistrering Skabelon på skovportalen.dk/skovcertificering/03 Driftsregistreringer/03 Pesticidregistrering 13

51 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 6: Uddannelse og opdatering af medarbejdere og entreprenører PROCEDURE 6: UDDANNELSE & OPDATERING AF MEDARBEJDERE EJDERE OG ENTREPRENØRER Formål 6: Certificeringsansvarlig skal overvåge og føre tilsyn med skovdriften og herunder sikre, at de ansatte inkl. entreprenører varetager deres arbejdsopgaver sikkert og kvalificeret samt overholder de gældende retningslinjer for skovdriften samt lovgivningen. Proceduren skal sikre, at medarbejdere/entreprenører der arbejder på FSC/PEFC certificerede arealer er uddannet i overensstemmelse med skovstandarden. Ansatte og entreprenører skal kende til; Alle relevante dele af målsætningerne og retningslinjerne for Skovnavns skovarealer. Relevante dele af FSC og PEFC skovstandardernes indhold, herunder ånden i certificeringen. Alle relevante forudsætninger for at arbejde på ejendommens skovarealer, herunder ejendommens entreprenørkontrakt (bilag 15) og procedure 3 vedr. arbejdsinstruktion. Se PEFC skovstandardens kriterium 3.6, 3.7, 3.8, 3.9 (2012). Se FSC skovstandardens kriterium , Arbejdsinstruktion og ansvar Uddannelse af certificeringsansvarlig ved Svendborg Kommunes skove: Certificeringsansvarlig uddannes løbende gennem følgende aktiviteter: - Deltagelse i implementeringen af PEFC og FSC i Svendborg Kommunes skove, - Løbende projektmøder og samtaler, - FSC og PEFC uddannelsesdag afholdt i kommunens, 26. februar FSC og PEFC hovedevalueringen af kommunen udført under HedeDanmarks FSC/PEFC paraply. - Efterfølgende drift af FSC og PEFC i Svendborg Kommune. Information og uddannelse af eksterne entreprenører: Eksterne entreprenører, der arbejder i kommunens skove har deltaget på en uddannelsesdag om skovcertificering afviklet 26. februar Dagen er arrangeret og gennemført af HedeDanmark. På dagen er følgende emner blevet behandlet teoretisk (undervisning) og praktisk (ekskursion): - Hvad er en skovcertificering? - Hvorfor skovcertificering - værdi for Skovnavn? - Skovcertificering - processen og samarbejdet. - Betydningen af skovcertificering i praksis. 14

52 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 6: Uddannelse og opdatering af medarbejdere og entreprenører På uddannelsesdagen har entreprenørerne fået udleveret bilag 15 FSC/PEFC entreprenørkontrakt, som skal underskrives af entreprenørfirmaet forud for arbejde på ejendommen samt bilag 17 Information om FSC og PEFC til entreprenører, Entreprenørerne har selv ansvaret for, at holde sig ajour med diverse krav i skovstandarderne. HedeDanmarks instruktion i dagligdagen via Opgavebeskrivelsen sikrer en løbende fokusering på skovcertificering samt naturlig informationsudveksling mellem certificeringsansvarlig og den enkelte entreprenør i diverse natur- og kulturhensyn, jf. procedure 3. Program for dagen er arkiveret på skovportalen.dk/skovcertificering/03 Driftsregistreringer/09 Uddannelse og formidling Information og uddannelse af interne funktionærer og driftsmedarbejdere: Driftsmedarbejdere, der arbejder på kommunens skov- og naturarealer, har tillige deltaget på ovennævnte uddannelsesdag afviklet i februar Arbejdsskemaer Skabeloner til Entreprenørkontrakt, Information til hhv. skovarbejdere og maskinførere og Registrering af uddannelse findes på på skovportalen.dk/skovcertificering/03 Driftsregistreringer/09 Uddannelse og formidling 15

53 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 7: Borgerhenvendelser, arrangementer og konflikthåndtering PROCEDURE 7: BORGERHENVENDELSER ORGERHENVENDELSER, ARRANGEMENTER OG KONFLIKTHÅNDTERING Formål 7: Sikre, at Svendborg Kommune inddrager borgere og interessenter i relevante projekter og driftsmæssige beslutninger. Sikre, at Svendborg Kommune giver borgere og interessenter mulighed for at henvende sig vedr. relevante forespørgsler om skovdriften og afholdelse af arrangementer. Se PEFC skovstandardens kriterium 3.1, 3.2, 3.3 (2012). Se FSC skovstandardens kriterium 2.3, 4.4, 6.1.4, 6.1.5, 6.4.1, 9.2.1, Arbejdsinstruktion og ansvar Svendborg Kommune lægger vægt på dialog og god kontakt med borgerne i forbindelse med udvikling og drift af de kommunale skove. Trafik og Infrastruktur administrerer den daglige drift af de kommunale skove og modtager borgerhenvendelser om driften, fejl og mangler, ris, ros og nye ønsker samt ansøgninger om tilladelse til benyttelse af skovene til arrangementer. Alle henvendelser behandles og arkiveres i kommunens elektroniske arkivsystem: Acadre. 1. Brugerhenvendelser i skoven Der lægges vægt på, at entreprenører der arbejder i kommunens skove optræder positivt og hjælpsomt overfor besøgende i skovene. Drejer henvendelserne sig om tilladelse til arrangementer eller generelle spørgsmål, henvises til 2. Brugerhenvendelser. 2. Bru rugerhenvendelser Trafik og Infrastruktur modtager henvendelser om driften og ønsker om afholdelse af arrangementer i skovene. 3. Arrangementer Kommunens tilstræber at imødekomme så mange aktiviteter og arrangementer som muligt, under hensyntagen til naturen og øvrige skovgæster. Arrangementer i kommunens skove ansøges via elektronisk ansøgningsskema på kommunens hjemmeside. Der er stor opmærksomhed på aktiviteter, der virker forstyrrende eller belastende på naturværdier, kulturværdier eller driftsaktiviteter. 4. Klager & konflikthåndtering Svendborg kommune søger en hurtig løsning gennem dialog med brugeren/interessenten og øvrige involverede parter. Følgende retningslinjer følges i forbindelse med indkomne klager: 1. Alle klager behandles seriøst. 2. Alle klager besvares indenfor 10 arbejdsdage. 3. I alle klagebehandlinger begrundes det trufne valg. 4. Om nødvendigt inddrages ekspertise fra relevante myndigheder eller foreninger, der kan 16

54 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 7: Borgerhenvendelser, arrangementer og konflikthåndtering belyse sagen fra 3. part. 5. Sager om skovdriften af politisk karakter behandles af Miljø- Klima og Trafikudvalget Arbejdsskemaer Alle borgerhenvendelser arkiveres i Svendborg kommunens sagsstyringssystem: Acadre 17

55 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 8: Forstyrrende udendørsaktiviteter PROCEDURE 8: FORSTYRRENDE UDENDØRSAKTIVITETER Formål At sikre, at forstyrrende friluftsaktiviteter ikke påvirker sårbar natur eller skovdriften i negativ retning. Se PEFC skovstandardens kriterium 2.8 (2012). Se FSC skovstandardens kriterium Arbejdsinstruktion og ansvar Henvendelser om aktiviteter i skovene vurderes konkret fra sag til sag. Der er dog fokus på følgende aktiviteter, der som udgangspunkt kan betragtes som forstyrrende: Paintball/hardball Rollespil Orienteringsløb Mountainbike/ cykelcross Hundetræning Følgende punkter kan indgå i vurderingen: 1. Omfang: antal deltagere og omfang 2. Konflikter med gældende lovgivning: naturbeskyttelsesloven og adgangsbestemmelser for publikum 3. Konflikter med kommunens politik om at holde visse skove uden forstyrrende aktiviteter 4. Beskyttelse af sårbare områder i skoven 5. Konflikter med tidspunkt for ynglesæson 6. Konflikter med andre aktiviteter i skoven 7. Forstyrrelse af naboer til skoven Som konkret handling for skovene beskrevet i Plan for Grønne Områder skal der i den kommende periode udarbejdes en zonering af skoven, der bl.a. inddeler skovene i områder med høj aktivitet og områder, hvor aktiviteter er uønsket. Dette indarbejdes i procedurer for håndtering af forstyrrende aktiviteter i skovene, når det foreligger. 18

56 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 8: Forstyrrende udendørsaktiviteter Arbejdsskemaer Alle borgerhenvendelser arkiveres i Svendborg kommunens sagsstyringssystem: Acadre 19

57 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 9: FSC overvågning og offentligt resumé PROCEDURE 9: FSC OVERVÅGNING OG OFFENTLIGT RESUMÉ Formål 9: FSC At sikre, at der sker regelmæssig overvågning af specifikke parametre beskrevet i FSC skovstandarden princip 8. At sikre, at resultaterne af overvågningen formidles til interesserede parter. Det betyder, at der skal udarbejdes et offentligt tilgængeligt resumé, der i sin form skal være læsevenligt og fagligt forståeligt for den almene bruger/interessent af skovene. Se FSC skovstandarden princip Ansvar Certificeringsansvarlig har ansvaret for gennemføre den årlige evaluering og på baggrund heraf udarbejde et offentlige tilgængelige resume af overvågningen Arbejdsinstruktion Som et led i FSC certificeringen, jf. FSC princip 8, kræves det, at der udarbejdes en procedure, der sikrer regelmæssig overvågning af nedenstående parametre beskrevet i nedenstående afsnit Det skal tilstræbes, at overvågningstiltagene er integrerede i de daglige arbejdsopgaver i skoven og ikke gentages i forhold til allerede udførte registreringer (f.eks. grøn driftsplan). Overvågningen skal foretages ensartet over tid med henblik på at sammenligne resultater og vurderinger af ændringer. Der foretages overvågning og evaluering på følgende områder: I. Salg af certificerede produkter, herunder CoC dokumentation (FSC K 8.2a). II. Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand (8.2b): II-1: Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan. Samlet tilvækst for træerne i skoven sammenlignet med hugsten fordelt på sortimenter. Udvikler skoven sig i den ønskede retning? II-2: Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter (FSC 6.9). III. Sammensætning af observerede ændringer af flora og fauna og øvrig SHBV (FSC 8.2c, 9.4). Dvs. overvågning og evt. ændringer og plejetiltag på ejendommens værdifulde natur og kultur, jf. specifikke områder nedenfor. IV. Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften (FSC 8.2d) IV-1: Miljøpåvirkning af maskinopgaver (er der sket skader i naturen som følge af skovning, udkørsel dokumenteres via opgavebeskrivelsen med fokus på beskyttelse af urørt skov, biodiversitetsarealer, nøglebiotoper). IV-2: Skovforvaltningens sociale betydning opgørelse af skolebesøg, foreningers benyttelse, sankere, job som følge af skovdriften (FSC 4.4.4). V. Omkostninger og produktivitet (FSC 8.2e) 20

58 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 9: FSC overvågning og offentligt resumé Offentligt tilgængeligt resumé Ud over at opfylde en række specifikke krav i FSC skovstandarden, er det afgørende, at resultaterne af overvågningen kan tjene som kommunikationsværktøj i forhold til skovens brugere og øvrige interesserede parter. Det betyder, at der skal udarbejdes et offentligt tilgængeligt resumé, der i sin form skal være læsevenligt og fagligt forståeligt for den almene bruger/interessent af skovene. Resumeet kan f.eks. kaldes Skovdrift i Svendborg Kommunes skove 20XX og skal i prosaform beskrive formål, metode og resultaterne af overvågningen af de enkelte emner beskrevet i dette kapitels afsnit Følgende opbygning kan evt. anvendes for det offentlige resumé: 1. Navn på emne, der overvåges, dvs. overskrifterne i dokumentet kan følge nedenstående 6 emner. 2. Formålet med overvågningen. 3. Hvordan gennemføres overvågningen. 4. Resultatet af overvågningen. Resultatet af overvågningen inkl. resumé og udarbejdede bilag indgår som en central del af den eksterne evaluering, der foretages af Norske Veritas og Woodmark og FSC/PEFC gruppelederen (HedeDanmark, Afd. Skovcertificering). I. I. SALG AF CERTIFICEREDE PRODUKTER, HERUNDER HERUNDER COC (Chain of Custody)DOKUMENTATION DOKUMENTATION Formål: I det offentlige resumé beskrives kort, hvad formålet er med denne overvågning dvs. primært at føre regnskab over og skabe indblik i, hvilke produkter, der produceres i den certificerede skov. Hvordan: Skovnavn opgør årligt indtægter og antal solgte enheder for en række af de primære produkter, der høstes på ejendommens arealer. Produkterne, der årligt vil blive målt på omfatter: Kævletræ, juncker, sanketræ, brænde, korttømmer, langtømmer, emballagetræ, cellulose, energitræ (flis). Der foretages indberetning til Danmarks Statistik ligeledes vedrørende indtægter og antal høstede enheder pr. produkt. I resumeet forklares ligeledes begrebet Chain of Custody CoC, og der gives evt. eksempler på dokumentation for korrekt fakturering med anvendelse af PEFC og FSC licensnumre samt logoer. Resultat: Resultatet beskrives med tekst eller diagrammer/tabeller. II. SKOVENS VÆKSTRATE, FORYNGELSE OG TILSTAND II-1 Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan Formål: I det offentlige resumé beskrives kort, hvad formålet er med at opdatere ejendommens driftsplan hvert år dvs. primært at taksere og ajourføre data (lister og kort) for ejendommens skovressourcer. Hvordan: 21

59 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 9: FSC overvågning og offentligt resumé Udviklingen af følgende centrale faktorer overvåges: Udviklingen i den stående vedmasse så det er muligt at sammenligne tilvæksten med hugsten. Dokumenteres og forklares f.eks. med søjlediagram og tilhørende tekst. Vurdering af, om skovene bevæger sig i den ønskede retning i forhold til opstillede SUT og øvrige målsætninger og retningslinjer. Dokumenteres f.eks. med kort prosa forklaring, som kan bruges år efter år. Resultat: Resultatet beskrives med tekst eller diagrammer/tabeller. II-2 Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter Formål: I det offentlige resumé beskrives kort, hvad formålet er med denne overvågning dvs. primært muligheden for på kort og lang sigt at vide, hvad der er plantet på ejendommen og hvordan. Mulighed for at følge udviklingen af ikke hjemmehørende træarter og i den forbindelse sikre, at naturværdier ikke påvirkes negativt. Hvordan: Plantede og selvforyngede træarter dokumenteres årligt på grafer fra MapInfo eller lignende. Grafer forklares med tekst. Kulturmetode dokumenteres årligt på grafer fra LandInfo eller lignende. Andelen af hjemmehørende/ikke hjemmehørende træarter opgøres med passende mellemrum. Dokumenteres og forklares f.eks. med søjlediagram og tilhørende tekst. Der henvises til procedure 4 Registrering af kulturtiltag og -metode. Specielt vedr. ikke-hjemmehørende træarter Nåletræet skal skabe dækning for vildtet, producere træ af god kvalitet og indgå i et fremtidigt mere naturnært skovbrug med flere selvforyngende arter. Det drejer sig primært om arterne rødgran, douglasgran og lærk. Træarterne vil under alle omstændigheder kun blive anvendt, hvor de er bedst muligt lokalitetstilpasset, og hvor de ikke truer skovens registrerede naturværdier (FSC/PEFC 6.9). Brugen af ikke-hjemmehørende træarter på ejendommen overvåges årligt og dokumenteres i det offentlige resumé (FSC 6.9.1) vedr.: den arealmæssige udbredelse af de ikke-hjemmehørende træarter beliggenheden af de ikke-hjemmehørende træarter påvirkningen af de omkringliggende økosystemer Resultat: Resultatet beskrives med tekst eller diagrammer/tabeller. III III SAMMENSÆTNING AF OBSERVEREDE ÆNDRINGER AF FLORA OG FAUNA Formål: I det offentlige resumé beskrives kort, hvad formålet er med denne overvågning. Se afsnit for inspiration. 22

60 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 9: FSC overvågning og offentligt resumé Hvordan: Ejendommens nøglebiotoper (værdifulde natur og kulturminder) samt urørte skovarealer og plejede arealer - antal, udbredelse og tilstand evalueres overordnet hvert år, jf. procedure 10. Hvert år er der desuden feltgennemgang af en 5. del af det samlede antal ha med værdifuld natur. Følgende naturelementer overvåges og for relevante emner planlægges samtidig plejetiltag. Formålet med feltgennemgangen er dels at vurdere tilstanden af naturtypen generelt, dels at vurdere den tilknyttede flora og fauna, herunder tilstedeværelsen af invasive arter. a. 3 områder (FSC K 8.2f) b. 28 områder c. Fortidsminder d. Urørt skov og plejede arealer e. Rødlistede arter f. Øvrig SHBV: natura 2000, Egekrat, OSD drikkevandsområder. For at sikre en total gennemgang over en 4-årig periode bliver der udarbejdet en elektronisk planlægnings- og arbejdsfil på skovniveau, jf. bilag 13, hvor årstal for første, seneste og næste arealgennemgang fremgår. I samme fil planlægges og registreres de lokaliteter, hvor der skal gennemføres plejetiltag samt hvilke tiltag, det drejer sig om. Der anvendes følgende arbejdsgang. 1. Planlægning af tidspunkt for gennemgang af 3-arealer, urørt skov mv. ligeligt fordelt over en fireårig periode. 2. Gennemgang af arealer for det pågældende år. 3. Oversigt over plejetiltag på baggrund af arealgennemgang. 4. Planlægning af plejetiltag i LandInfo eller lignende. 5. Udarbejdede opgavebeskrivelser se afsnit er dokumentation for gennemført plejetiltag. 6. Opdatering af gennemført pleje og det fremadrettede plejebehov i LandInfo s hensynsliste og aktivitetsliste. 7. Planlægning af næste arealgennemgang. Bilag 13 er primær dokumentation på den eksterne evaluering, der foretages af PEFC/FSC gruppelederen (HedeDanmark, afd. Skovcertificering), jf. procedure 10 Årlig gennemgang af skovdriften og PEFC/FSC system. Resultat: Resultatet beskrives med tekst eller diagrammer/tabeller. IV Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften IV-1 Miljøpåvirkning af maskinopgaver løbende kvalitetssikring Formål: I det offentlige resumé beskrives kort, hvorfor denne kvalitetssikring foretages (se afsnit 4.1 samt i procedure 3 vedr. arbejdsinstruktion. Nedenstående tekst kan være inspiration: Opgavebeskrivelsen er en grundsten i ejendommens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på arealerne. Miljøvurderingen og kvalitetssikringen udgøres bl.a. af en tjekliste bestående af 16 spørgsmål, som besvares af entreprenøren, når opgaven afsluttes. 23

61 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 9: FSC overvågning og offentligt resumé Hvordan: Kvalitetssikringen omfatter: 1. FSC/PEFC ansvarliges udarbejdelse og udlevering af opgavebeskrivelse til entreprenøren, samt tilhørende mundtlig information omfatter følgende: Opgavebeskrivelsen indeholder kort, hvor driftsopgaven er geografisk afgrænset sammen med markering af værdifuld natur og fortidsminder. Kortet på opgavebeskrivelsen udgør FSC/PEFC kravet om status før indgreb for 3 områder, nøgleelementer (f.eks. redetræer) mv. Kortmateriale opdateres løbende via GPS-registrering af diverse feltobservationer, der fremover skal fremgå af kortene på opgavebeskrivelserne, jf. procedure Entreprenørens tilbagelevering af udfyldt opgavebeskrivelse til FSC/PEFC ansvarlige: Den gennemførte uddannelse inden for skovcertificering, jf. afsnit 9, skal sikre, at entreprenørerne er i stand til at vurdere spørgsmålene på opgavebeskrivelsen kvalificeret. 3. FSC/PEFC ansvarliges evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser omfatter følgende: Rutinemæssig evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser efter entreprenørens indlevering. Der sammenfattes et notat over identificerede afvigelser (f.eks. påkørsler, køreskader, fældeskader, spild mv.), begrundelsen for, at de er opstået, samt hvad der er gjort for at afhjælpe skaden. Bilag 11 Registrering af afvigelser anvendes til formålet. Evaluering af tilbageleverede opgavebeskrivelser udgør FSC/PEFC kravet om status efter indgreb Opfølgning i felten på henvendelser fra maskinføreren, der vurderes at kræve besigtigelse. Stikprøveevaluering i felten efter afsluttede opgaver i skoven, jf. procedure 3, for løbende at vurdere entreprenørernes arbejde og kvalifikationer. Den beskrevne kvalitetssikring pkt indgår som en del af den ansvarliges årlige interne evaluering og beskrives kort i det offentlige resume, der udarbejdes pr. år. Resultatet af overvågningen inkl. anvendelsen af bilag 11 Registrering af afvigelser indgår som en central del af vurderingen på den eksterne evaluering, der foretages af FSC/PEFC gruppelederen (HedeDanmark, Afd. Skovcertificering), jf. procedure 10 Årlig gennemgang af skovdriften og FSC/PEFC system. Resultat: Resultatet beskrives med tekst eller diagrammer/tabeller. IV-2 Skovforvaltningens sociale betydning Formål: I det offentlige resumé beskrives kort, hvorfor denne overvågning foretages, dvs. for at dokumentere, hvordan og i hvilken grad den certificerede ejendom bliver brugt af offentligheden. Hvordan: Skovnavn kvantificerer årligt den sociale betydning af den skovforvaltning, ejendommen gennemfører, gennem registrering af skolebesøg, foreningers benyttelse af skovene, antallet af sankere osv. Følgende faktorer kvantificeres i det offentlige resume, jf. procedure 7: Skolebesøg Besøg fra diverse foreninger mv. Sankere, der bruger skovens restprodukter 24

62 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 9: FSC overvågning og offentligt resumé Jagtkonsortier. Arbejdspladser på ejendommen. Der henvises til kapitel 8, procedure 7 Borgerhenvendelser, arrangementer og konflikthåndtering samt Registrering af borgerhenvendelser og arrangementer (se mappe 8 i skovhåndbogen, T:\SKOV\FSC-PEFC Skovhåndbog - Skovnavn\8 Brugerhenvendelser og rekreative forhold). Resultat: Resultatet beskrives med tekst eller diagrammer/tabeller. 25

63 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 10: CoC og FSC logoanvendelse 1.10 PROCEDURE 10 COC (CHAIN OF CUSTODY Formål 10: COC USTODY) & FSC FSC LOGOANVENDELSE At sikre, at CoC videreføres i forbindelse med afsætning af produkter fra Svendborg Kommunes skove. At sikre, at der ikke sker sammenblanding af certificerede og ikke certificerede produkter i forbindelse med afsætning af produkter fra Skovnavnskovbrugs skove. Se PEFC skovstandardens kriterium 4.5, 4.6, 4.7 (2012). Se FSC CoC standarden Arbejdsinstruktion og ansvar Produktgrupper I Svendborg kommunes skove opereres med følgende produktgrupper, som alle sælges som rene FSC og PEFC produkter, da de kun sælges fra de certificerede arealer (FSC pure). Fakturagrundlag 1. Kævletræ (løv), 2. Juncker(løv), 3. Sanketræ (løv, nål), 4. Brænde (løv, nål), 5. Korttømmer (nål), 6. Langtømmer (nål), 7. Emballagetræ, 8. Cellulose, 9. Energitræ (flis), Nedenstående oplysninger danner fakturagrundlaget: Debitoroplysninger Leveringsdato / leveringsperiode Produktemne, mængde og enhedspris, altid i ekskl. moms priser. Produktionssted: skovnavn, afd. litra. Kontonummer som indtægten skal bogføres på. Solgt mængde Følgende tilgang anvendes; 1. Certificeringsansvarlig måler diverse emner i skoven, 2. Certificeringsansvarlig tildeler staknummer, så entydig identifikation er mulig i skoven. 3. Staknummer påføres målekort og skovkort. 4. Målekort og skovkort udleveres til aftager, så præcis lokalisering af den specifikke stak er mulig. 5. Oplysninger på stakkort bruges som fakturagrundlag. 26

64 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 10: CoC og FSC logoanvendelse Fakturering: Alt salg af skovprodukter bliver registeret i via faktura der udstedes af certificeringsansvarlig. På fakturer med salg af certificeret træ fremgår følgende oplysninger: Produktemne, mængde og enhedspris, altid i ekskl. moms priser. Produktionssted: skovnavn, afd. litra. Leveringsdato / leveringsperiode FSC FSC-Pure logo (kun logo afbilledet nedenfor anvendes) Certificeringskoden (SA-FM/COC ). PEFC PEFC logo (kun logo afbilledet nedenfor anvendes) Paraplyorganisationens certificeringsnummer: AE-FIN-FINAS Indtægter fra slag af certificeret træ konteres på indtægtskonto i kommunens økonomisystem under hovedgruppe 53: Skove. Denne konto anvendes kun til indtægter fra salg af certificeret træ. Produktadskillelse i praksis Der sælges ikke juletræer og pyntegrønt fra kommunes skove. For at sikre adskillelse, praktiseres følgende rutiner; 1. Der er udarbejdet en liste over de afdelinger som ikke er med i certificeringsordningen, jf. bilag 15. Denne liste skal understøtte punkt 2 og Der er i informationsbrochurerne til entreprenører og brændesankere, jf. bilag 16 og 17, gjort særligt opmærksom på at produkter, der kommer fra disse bevoksningstyper, altid skal opstilles separat til opmåling ved skovvej eller på plads og tydeligt registreres med et J/P (Juletræer og Pyntegrønt-areal), enten afmærket med farvespray, eller anden form for skiltning. 3. På opgavebeskrivelsen eller sankekortet vil entreprenøren eller sankeren altid blive gjort opmærksom på arealstatus dvs. hvis afdelingen ikke indgår i det certificerede skovareal. 27

65 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 10: CoC og FSC logoanvendelse Brug af FSC logo Alle anvendelser af PEFC og FSC logoet på Svendborg Kommunes skove skal på forhånd godkendes af certificeringsorganet Woodmark. Dette sker i praksis ved, at kommunen indsender alle materialer hvor logoet er brugt og/eller FSC er omtalt til paraplyorganisationen HedeDanmark, før det tages i anvendelse Arbejdsskemaer Bilag 17: Information om FSC/PEFC skovcertificering til entreprenører. Bilag 16: Information om FSC/PEFC skovcertificering til sankere / selvskovere. Bilag 19: Ikke FSC certificerede arealer på Skovnavn. 28

66 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 11: Årlig gennemgang af skovdrift og certificeringssystem PROCEDURE 11: ÅRLIG GENNEMGANG AF SKOVDRIFT S Formål 11 KOVDRIFT & FSC/PEFC /PEFC SYSTEM At sikre, at Svendborg Kommunes skove årligt vurderer skovdriften i forhold til diverse certificeringskrav, fastsatte målsætninger og retningslinjer m.v. Proceduren skal fungere som en tjekliste i forbindelse med den årlige interne evaluering, der gennemføres af certificeringsansvarlig forud for ejendomsbesøget fra FSC paraplyen. Se PEFC skovstandardens afsnit 4.2 (2012). Se FSC skovstandardens princip Arbejdsinstruktion og ansvar En gang årligt evalueres Svendborg Kommunes skove i forhold til FSC og PEFC skovstandarderne med bistand fra HedeDanmark. Stikprøvevis kan evalueringen foretages af Woodmark og Norske Veritas. Evalueringen gennemføres dels som en teoretisk gennemgang, hvor der følges op på krav til registreringer, overvågning, evt. afvigelser, driftsaktiviteter m.v., dels som et feltbesøg, hvor håndteringen af certificeringen illustreres og diskuteres i praksis. Certificeringsansvarlig har ansvaret for, at nedenstående punkter gennemgås og efter behov klargøres forud for den årlige evaluering: Gennemgang af skovens drift og FSC/PEFC-system: 1. Målsætning og retningslinjer a. evalueres og tilrettes efter behov. b. afspejler dokumentet fortsat virkeligheden? c. er alle relevante materialer tilstede og opdaterede? 2. Certificerings-procedurer a. evalueres og tilrettes efter behov. b. afspejler procedurerne fortsat virkeligheden? c. gennemgang af nedenstående punkter. 3. Mappestruktur a. Virker den elektroniske mappestruktur efter hensigten og er den i anvendelse? 4. FSC-rapporten fra sidste evaluering a. Er der fulgt op på afvigelser og observationer? 5. Kulturregistreringer (procedure 4 29

67 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 11: Årlig gennemgang af skovdrift og certificeringssystem Materialet samles, så det kan præsenteres overskueligt med mulighed for at evaluere udviklingen af: a. hjemmehørende træarter, b. ikke-hjemmehørende træarter, c. anvendt jordbearbejdning og d. foryngelsesform. e. Total andel af hjemmehørende træarter. 6. Registreringer af forbrug af gødskning og pesticider (procedure 5). Materialet samles, så det kan præsenteres overskueligt med mulighed for at evaluere udviklingen af; a. forbruget af pesticider på det intensivt drevne areal.( jul, pynt, vildtagre) b. forbruget af gødning på det intensivt drevne areal (jul, pynt, vildtagre). c. nødsaget forbrug af økologisk gødning og pesticider, jf. punkt Registreringer af planlagte/ikke planlagte afvigelser. a. Udføres der driftstiltag der går imod Skovstandardens intentioner (f.eks. sprøjtning/gødskning, afdrifter) skal de begrundes skovdyrkningsmæssigt på opgavebeskrivelsen eller bilag 11 med oplysninger om: - skov, - afdeling, - udført tiltag, - konflikt med skovstandarden (med henvisning til kriterium i skovstandarden), - skovdyrkningsmæssig begrundelse for at gennemføre afvigelsen og konsekvensen af at undlade tiltaget. 8. Evaluering af uddannelsesbehov (procedure 6). a. Registrering af afholdte uddannelsesaktiviteter. b. Behov for uddannelsestiltag? 9. Borgere og lokalsamfund,, Klager og konflikthåndtering (procedure 7, 7, 8) 8 a. Registreringer af henvendelser fra lokalsamfundet og afholdelse/tilladelser til arrangementer m.v. afholdt i skoven i det forløbne år (Procedure 7, udfyldt bilag 5: registrering af besøg, arrangementer, sankere og jagtkonsortier). b. Generel interaktion med omverdenen, herunder klager & konfliktløsning (FSC 2.3.3, , , 4.5.1, Procedure 7), udfyldt bilag 14: Registrering af klager og deres behandling). c. Certificeringsansvarlig sikrer, at eksempelvis den grønne driftsplan er offentlig tilgængelig - eksempelvis på Kommunens hjemmeside (FSC 7.4). 10. Anvendelse af FSC logoet. Se procedure 10 ovenfor. 11. Resume af Årlig overvågning af skovdriften (procedure 9). Der henvises til fremgang beskrevet i procedure 9. 30

68 Skovnavn FSC og PEFC procedurer Procedure 11: Årlig gennemgang af skovdrift og certificeringssystem Skovforvalteren skal forud for den årlige evaluering offentliggøre dette resumé over den årlige overvågning eksempelvis på hjemmeside (FSC 8.5). Certificeringsansvarlig har ansvaret. 31

69 Bilag: 1.4. Certificering af kommunens skove og udpegning af urørt skov Udvalg: Det Grønne Råd Mødedato: 25. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 29656/15

70 FSC og PEFC CERTIFICERING CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove Målsætning og retningslinjer for skovdriften 1

71 FSC/PEFC Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætning og retningslinjer for skovdriften Version 1: januar 2015 Udarbejdet af: Svendborg Kommune I samarbejde med HedeDanmark a/s - Afd. Skovcertificering Martin Briand Petersen

72 Indhold 1 Skovdriften i Skovnavn - sammenfatning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.1 Skovdriften... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.2 Naturnær skovdrift Biodiversitet Rekreative og sociale hensyn Økonomi Arealanvendelse, hugst og SUT Certificeringens omfang Arealanvendelse Vedmasseniveau og hugst: Skovudviklingstyper (SUT) Jordbund Træartspolitik Hjemmehørende & lokalitetstilpassede træarter Træartspolitik for løvtræ: Træartspolitik for nåletræ Foryngelsespolitik Permanent skovdække og selvforyngelse Plantning Renafdrift Skovenes drift Arbejdsinstruktion og tilbagemelding Driftstekniske forhold gødning og pesticider Invasive arter Vedproduktion Værdifuld natur og fortidsminder Skov af høj bevaringsværdi (SHBV) Urørt skov Områder med prioritering af biodiversitet Dødt ved og træer til forfald Skovbryn Landskabelige funktioner og æstetiske værdier Overvågning og evaluering Vildt- og jagtforvaltning Jagtudøvelse

73 10 Borgerinddragelse, formidling og rekreative forhold Publikum og rekreative muligheder Brugerhenvendelser, arrangementer og selvskovere Inddragelse af borgerne i skovdriften Klager & konflikthåndtering Uddannelse Interne driftsmedarbejdere og eksterne entreprenører Introduktion og uddannelse i skovcertificering Arbejdstagerrettigheder

74 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften SVENDBORG KOMMUNES SKOVE Svendborg Kommune ejer i alt ca. 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter. Langt størstedelen af skovene ligger bynært i Svendborg. Plan for Grønne Områder, der er vedtaget af Miljø- Klima- og Trafikudvalget i september 2014, indeholder målsætninger og konkrete handlinger for Svendborg Kommunes Skove. En konkret handling i Plan for grønne områder er at dobbeltcertificere skovdriften efter PEFC- og FSC-ordningerne, med baggrund i ønsket om at kunne dokumentere, at skovene drives bæredygtigt med hensyn til både naturværdier, rekreative forhold og økonomi. Et overordnet mål for skovene er, at de skal give mulighed for et aktivt og varieret friluftsliv med gode naturoplevelser. Skovene skal drives efter principperne for naturnær skovdrift med produktion af værdifuld gavntræ, når det ikke er i konflikt med den rekreative udnyttelse og naturværdierne. Plan for Grønne Områder beskriver desuden mål og handlinger for bl.a. anlæg af stier i skovene, formidling i og om skovene, borgerinddragelse m. m. Kommunens skove er i 2015 blevet FSC og PEFC paraplycertificeret. Skovdriften lever derfor op til krav og retningslinjer beskrevet i FSC s skovstandard fra november 2004 samt krav og retningslinjer beskrevet i PEFC Skovstandard Der henvises til kommunens Plan for Grønne Områder samt Driftsplan for Svendborg Kommunes skove. Disse dokumenter udgør sammen med nærværende dokument samt FSC og PEFC procedurer Svendborg Kommunens Skove grundlaget for skovcertificeringen og den krævede dokumentation BÆREDYGTIG SKOVDRIFT Dette afsnit indeholder 4 delafsnit som forklaring til, hvad bæredygtig skovdrift indebærer: - Naturnær skovdrift - Biodiversitet - Rekreative og Sociale hensyn - Økonomi Svendborg Kommune ønsker at udvikle sine skove som et velfærdsgode, hvor kommunens borgere sikres muligheder for et aktivt friluftsliv og gode naturoplevelser. Det skal ske gennem bæredygtig skovdrift, der tilgodeser rekreative, naturmæssige og samfundsøkonomiske interesser. Landskabelige, natur- og kulturhistoriske hensyn skal prioriteres højt. De primære driftsformål for skovene er aktivt friluftsliv og øget biodiversitet under hensynstagen til de opbyggede værdier. Målet er at opbygge skove med en arealsammensætning og karakter, der kan danne en solid platform for skovens mangfoldige funktioner og aktiviteter. 5

75 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften Den daglige drift af skovene vil bygge på principperne for naturnær skovdrift og de danske retningslinjer for bæredygtig skovdrift jf. Danmarks Nationale Skovprogram. Den naturnære skovdrift vil bl.a. sikre: 1.2 Opbygning af stabile skove (mod storme og skadedyr) Mere variation i skovbilledet Bevaring af biologisk mangfoldighed Grundvandssikring Klimaforbedringer og lagring af CO2 samt produktion af CO2 neutralt brændsel. Bedre og flersidige fritidsmuligheder og naturoplevelser 1.2 NATURNÆR SKOVDRIFT Den naturnære skovdrift, der fremover ønskes udviklet og praktiseret i Svendborg Kommunes skove, vil generelt være præget af flere blandingsbevoksninger, mindre driftsenheder og opretholdelse af et vedvarende skovdække ved at minimere brug af renafdrifter. På lang sigt vil denne driftsform resultere i skove, der er mere stabile og modstandsdygtige overfor skadedyr og klimamæssige risici. Bevoksningerne forventes endvidere at være mere fleksible i forhold til ændret plejeintensitet og ændrede udnyttelsesmåder. Principper i naturnær skovdrift Naturnær skovdrift bygger på skovdyrkning, der tager udgangspunkt i de naturlige dyrkningsforhold. Det betyder, at skovforvaltningen i Svendborg Kommunes skove i vid udstrækning anvender naturens egne mekanismer, når skoven dyrkes. Det vil sige, at skoven i høj grad får lov til at forynge sig selv, og at træerne fældes enkeltvis eller i mindre grupper og ikke i større sammenhængende områder på én gang. Derudover vil der overvejende blive anvendt hjemmehørende lokaltilpassede træarter i artsog aldersblandinger. Der anvendes ikke pesticider, og maskiner anvendes på en måde, så de laver mindst mulig skade på skoven. Der kan dog i en overgangsperiode forekomme renafdrifter i uhensigtsmæssige bevoksninger, primært af nåletræ. 1.3 BIODIVERSITET Det forventes, at FSC/PEFC certificeringen vil bidrage til at sikre og forøge biodiversiteten i skovene, fordi arts- og strukturvariationen gradvist vil øges. Generelt sikres flora og fauna i den daglige drift i form af kortlægning af nøglebiotoper samt efterladelse af træer til henfald og naturlig død i produktionsskoven. Dræning via grøfter i skovene begrænses, så moser og søer ikke forsvinder og den naturlige vandbalance genoprettes. Følsomme naturområder med høj biodiversitet og stort behov for uforstyrrethed vil blive omfattet af særlige driftstiltag. Sådanne arealer vil sikre den biologiske mangfoldighed og give unikke naturoplevelser. Et væsentligt element i certificeringen er udpegning af 10% urørt skov. FSC-certificeringen stiller også krav udpegning af minimum 5 procent såkaldte biodiversitetsarealer, der forvaltes med fokus på at fremme eller vedligeholde biodiversiteten. 6

76 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften Der vil stadig være skovdrift på disse arealer, men man vil praktisere en mere skånsom hugst, lave beskyttelseszoner langs søer og vandløb og genskabe naturlig hydrologi, hvor det er muligt. Skovdriften imødekommer således regeringens Handlingsplan for Biologisk Mangfoldighed og Naturbeskyttelse i Danmark REKREATIVE OG SOCIALE HENSYN Svendborg kommunes skove er en vigtig del af de grønne områder, fordi de med deres bynære beliggenhed giver borgerne både gode rekreative udfoldelsesmuligheder og spændende naturoplevelser. Den naturnære driftsform styrker et attraktivt og indbydende skovbillede. Friluftsliv Skovene er danskernes foretrukne udflugtsmål. Målsætningen er derfor at skabe god tilgængelighed og gode faciliteter i skovene, der skal levere alsidige friluftstilbud til brugerne. Bedre muligheder for friluftsliv i kommunens skove skal være med til at skabe større naturforståelse, øge sundheden, forebygge livsstilsrelaterede sygdomme og gøre kommunen til et attraktivt sted at bosætte sig. Livskvalitet og sundhed Skove giver livskvalitet og udgør et vigtigt potentiale i forhold til at styrke borgernes sundhed. Skovene kan være med til at øge den fysiske aktivitet og dermed forebygge livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes, overvægt og stress ØKONOM KONOMI Svendborg Kommunes skove har i mange år været drevet efter principperne for naturnær skovdrift med produktion af værdifuldt gavntræ, når det ikke har været i konflikt med den rekreative udnyttelse og naturværdierne. Denne praksis fortsætter, men vægten på naturværdierne forøges ved at udlægge urørt skov og biodiversitetsarealer. Indtægter fra skovdriften finansierer publikumsfaciliteter og vedligeholdelse af skovveje og stier. 7

77 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften 2 AREALANVENDELSE REALANVENDELSE, HUGST OG SKOVUDVIKLINGSTYPER 2.1 CERTIFICERINGENS OMFANG FSC/PEFC-certificeringen omfatter alle skovbevoksede arealer som fremgår skovkort på skovportalen. 2.2 AREALANVENDELSE Det certificerede areal består af 290,1 hektar. Heraf udgør det bevoksede areal 244,91 hektar svarende til 84,4 procent af arealet. Den produktive skov er fordelt på driftsklasserne: 114,34 hektar bøg (47%) 34,81 hektar eg (14%) 52,17 hektar andet løv (21%) 20,54 hektar gran (8%) 13,10 hektar andet nål (5%) Den nuværende fordeling mellem bevokset og ubevokset areal er der ingen aktuelle planer om at ændre. Der kan dog i mindre omfang anlægges nye åbne naturarealer VEDMASSENIVEAU OG HUGST Vedmasseniveauet på det produktive areal vurderes til ca. 236 m³/ha pr Den gennemsnitlige årlige tilvækst på det produktive areal beregnes til 9,1 m³/ha. i alt m³ årligt. Hugsten har de senere år været væsentlig under den årlige tilvækst. Der er derfor opsparret vedmasse, som vil blive realiseret indenfor den næste 25-års periode fx i forbindelse med foryngelse af gamle bøgebevoksninger. Den årlige hugst vurderes i gennemsnit til m 3 pr. år, hvilket er i overensstemmelse med FSC/PEFC krav om, at hugstmængderne ikke overskrider et bæredygtigt niveau (FSC K 5.6.1, PEFC 1.3) SKOVUDVIKLINGSTYPER (SUT) (SUT) Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype for en given lokalitet, i form af et forventet skovbillede, den ønskede træartssammensætning samt mulig foryngelses- og bevoksningsdynamik. Udpegningen af skovudviklingstyper er en del af principperne for naturnær skovdrift jf. Naturnær skovdrift, J. Bo Larsen (2005). Der er ikke på nuværende tidspunkt tildelt skovudviklingstyper for Svendborg Kommunes skove. I forbindelse med anlæg af nye kulturer og foryngelse tages der stilling til fremtidig skovudviklingstype for pågældende skov. Der er et mål at tildele skovudviklingstyper til samtlige skove indenfor en 5-årig periode. 8

78 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften 3 JORDBUND Naturgeografisk ligger Svendborg Kommune i det lerede Østdanmark, der siden sidste istid har været udsat for relativ landsænkning. Herved er dele af morænelandskabet, som isen har aflejret, blevet oversvømmet og det Sydfynske Øhav er opstået. Kommunen domineres af moræne fra sidste istid med leret jordbund. Morænefladen strækker sig fra Syltemade Ådal i vest til Vejstrup Ådal i øst. På den centrale del af fladen ligger Svendborg By. Morænefladen er formet af bælthavsfremstødet under sidste istid. Terrænet er primært let bølget med undtagelse af den sydlige del af øen Tåsinge, hvor terrænet domineres af en jævn flade. I kommunens nordvestlige del findes en markant tunneldal, som er dannet af smeltevand under isen. Vest for Svendborg By ligger Sydfyns eneste ås, Egense Ås. Mindre områder med marine aflejringer findes på den sydøstlige spids af Thurø samt på syd og vestsiden af Tåsinge. Dyrkningsforholdene er generelt set gode, grundet den lerede jordbund og gode vandbevægelse i jorden. I de nordlige dele af kommunen bærer landskabet dog præg af dødislandskab med afløbsløse lavninger, hvilket betyder at vandbevægelsen i jorden i dette område vil være mindre god. 9

79 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften 4 TRÆARTSPOLITIK HJEMMEHØRENDE & LOKALITETSTILPASSEDE TRÆARTER Den overordnede træartspolitik er at der kun bruges stabile og lokalitetstilpassede træarter og provenienser som hovedtræart. På steder hvor der anvendes ikke hjemmehørende træarter, vil den pågældende træart være lokalitetstilpasset i videst muligt omfang og tjene forskellige specifikke formål. Pr udgør andelen af hjemmehørende træarter 84 % af det bevoksede areal. Alle primære træarter, der forynges i Svendborg kommunes skove er hjemmehørende og anvendelsen af hjemmehørende arter opretholdes derfor naturligt på de fleste lokaliteter (FSC K 6.3.4, PEFC 1.9, 1.10). Der udarbejdes løbende kulturregistreringer for at følge udviklingen af hjemmehørende/ikke hjemmehørende træarter, samt for at sikre, at plantningerne ikke har negative økologiske påvirkninger (PEFC 1.9, 1.10, FSC K 6.9), jf. procedure 4 og afsnit 6: Skovens drift TRÆARTSPOLITIK FOR LØVTRÆ VTRÆ: Overordnet politik: Pr udgør løvtræandelen ca. 82% af det bevoksede areal, primært bestående af bøg. Løvtræsandelen forventes bibeholdt på nuværende niveau. Arter og formål: Bøg og i mindre omfang eg og ahorn vil fortsat være fremtrædende træarter. Askens fremtid er usikker på grund af angreb af svampesygdommen, askens toptørre. Løvtræet i skovene skal tjene følgende 6 formål: 1. Styrke biodiversiteten og skabe flere levesteder og fødemuligheder for plante- og dyrelivet. 2. Forbedre herlighedsværdierne og de rekreative muligheder i skovene. 3. Sikre og forbedre stabiliteten, skovklimaet og en sund jordbundstilstand. 4. Understøtte muligheden for øget selvforyngelse. 5. Skabe arts- og strukturvariation ved bl.a. større gruppevise indplantninger af løv i nåletræsbevoksningerne. 6. Fungere som ammetræer (beskyttende træer) på udsatte lokaliteter. 10

80 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften TRÆARTSPOLITIK FOR NÅLETRÆ Overordnet politik: Andelen af nåletræ udgør pr ca. 13 % af det bevoksede areal fordelt på primært rødgran, lærk og douglas. Nåletræsandelen forventes bibeholdt på nuværende niveau. Arter og formål: Der vil primært blive anvendt douglasgran, rødgran og lærk, når der fremover plantes nåletræ, idet de tjener en række vigtige formål, jf. nedenfor, og har gode egenskaber på de fleste lokaliteter. På grund af stabilitetsproblemer i større, rene bestande, vil nåletræet alene plantes i mindre enheder eller som indblandingsart i løvtrækulturer. Sammenfattende skal nåletræet tjene følgende formål: 1. Sikre variation i skovstrukturen til gavn for dyr og mennesker, f.eks. som indblanding i større grupper i løvtrækulturer. 2. Sikre dækning og læ for vildtet. 3. Sikre levesteder for arter tilknyttet nåleskov f.eks. sort egern. 11

81 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften 5 FORYNGELSESPOLITIK 5.1 PERMANENT SKOVDÆKKE OG O SELVFORYNGELSE Der opretholdes for så vidt muligt et permanent skovdække, af hensyn til bevarelse af skovklimaet, det rekreative hensyn og ønsket om træproduktion (FSC 6.3.1, PEFC 1.2). Dette sker i praksis ved i størst muligt omfang at anvende naturlig foryngelse som den primære foryngelsesform jf. principper for naturnær drift (FSC 6.3.3). Naturlig foryngelse vil hovedsageligt være aktuel i bøg og ær. 5.2 PLANTNING Hvor selvforyngelse ikke er teknisk muligt og/eller økonomisk forsvarligt eller der ønskes træarts- og/eller proveniensskifte gennemføres foryngelse ved plantning (FSC 6.3.3, PEFC 1.2). 5.3 RENAFDRIFT Renafdrift praktiseres som udgangspunkt ikke. I den nuværende driftsform kan renafdrift ikke undgås i ustabile eller på anden måde uhensigtsmæssige bevoksninger, men renafdrift ønskes minimeret i videst muligt omfang (FSC 6.3.1, PEFC 1.2). 12

82 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften 6 SKOVEN KOVENES DRIFT ARBEJDSINSTRUKTION OG TILBAGEMELDING Forud for alle opgaver i skoven udleveres en Opgavebeskrivelse til skoventreprenøren eller andre aktører. Ansvaret for instruktion og udlevering af opgavebeskrivelsen påhviler den drifts- og certificeringsansvarlige: HedeDanmark: Rune Flye Andersen Svendborg Kommune: Helle Mølgaard Christensen og Peter Møller HedeDanmark udarbejder opgavebeskrivelse til alle driftsopgaver i skoven, evt. på bestilling fra Svendborg Kommune i tilfælde, hvor Svendborg Kommune selv varetager instruktionen. Opgavebeskrivelsen består af et dobbeltsidet A4-skabelon, der findes delvist fortrykt for hver skovdel i kommunen. Opgavebeskrivelsen indeholder: Side 1: Side 2: Overordnet driftsformål for kommunens skovarealer - fortrykt. Tekst, der beskriver den tekniske maskin/manuelle udførsel - laves specifikt for hver opgave. Tekst der beskriver evt. hensyn til natur og fortidsminder - laves specifikt for hver opgave. Kort med udpegning af værdifuld og beskyttet natur og fortidsminder fortrykt for hver skovpart. En afkrydsningsliste med en række spørgsmål, som udfyldes af skoventreprenøren efter endt opgave - fortrykt. Side 1 muliggør en præcis og ensartet arbejdsinstruktion. Afkrydsningslisten på side 2 muliggør løbende evaluering af kvaliteten af de udførte opgaver samt en vurdering af deres miljømæssige påvirkninger (f.eks.: Er der taget hensyn til værdifuld natur eller om der er der sket skader på bestandstræer? ). Alle entreprenører har gennemgået en grunduddannelse i skovcertificering (PEFC 3.6, FSC 4.1.2, 7.3.1), hvor der bl.a. er lagt vægt på anvendelsen af den beskrevne opgavebeskrivelse, jf. kapitel 11. Der henvises i øvrigt til FSC/PEFC-procedure 3: Arbejdsproces ved udførelse af maskinopgaver, der beskriver den konkrete anvendelse af opgavebeskrivelsen samt kapitel 7, der gør rede for, hvordan Svendborg kommune overvåger og løbende kontrollerer entreprenørarbejdet DRIFTSTEKNISKE FORHOLD Den daglige drift følger nedenstående overordnede retningslinjer, som skovarbejdere og entreprenører er undervist i ved FSC/PEFC-grunduddannelsen, jf. kapitel

83 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften Retningslinjernes primære formål er at anvendte driftsteknikker, der skåner de enkelte lokaliteter i størst mulig omfang, samt at tilstanden af naturværdier beskyttes og gerne forbedres. Retningslinjerne beskrevet nedenfor er typisk dem, der instrueres mundtligt og skriftligt om i forbindelse med den specifikke opgavebeskrivelse, som den driftsansvarlige udarbejder til den enkelte opgave, jf. FSC/PEFC-procedure 3 Arbejdsproces ved udførelse af maskinopgaver. 1. Kørsel: Udgangspunktet for al udkørsel og udslæbning på skov- og naturarealerne er planlægning, der skal minimere skader på veje, bevoksningen og jordbunden (jordbundssætninger, erosion m.v.) og naturværdier generelt (PEFC K 3.2, FSC K 6.5). De vigtigste parametre for at minimere skader er valg af driftsteknik og tidspunktet for opgavens gennemførsel (vejrforhold). 2. Jordbearbejdning begrænses til enten punktvis eller stribevis bearbejdning. Hvor rekreative eller skovdyrkningsmæssige forhold taler for det anvendes grenknusning (PEFC 1.8, FSC K 6.5). 3. Permanente kørespor: Der anvendes permanente kørespor i skovenes bevoksninger. Som hovedregel anlægges udkørselsspor for hver meter, men variationer forekommer, når der arbejdes i terræn. Hvor det er nødvendigt f.eks. for at kunne erkende sporene fremover afmærkes de permanente kørespor (PEFC 2.10). I forbindelse med skovning i de enkelte parceller registreres de faste kørespor digitalt på skovkortene. 4. Træer til naturligt henfald og død: Se afsnit Driftsteknik: Der bruges hugst-, transport- og foryngelsesteknikker, som skåner lokaliteten og bevoksningen, herunder minimerer skader på tilbageværende træer, samt forhindrer skader på naturværdier (FSC/PEFC 6.5). 6. Biologisk værdifulde træer: f.eks. gamle træer, døde eller hule træer, redetræer mv. fældes eller forstyrres kun i helt særlige tilfælde (FSC 6.2.3). 7. Miljøtilpasset maskineri: Forudsætningen for, at en entreprenør kan arbejde i Svendborg Kommunes skove er, at anvendte maskiner overholder Miljøkrav til skovningsmaskiner på Skov- og Naturstyrelsens arealer fra januar 2005, (FSC 6.5.3). Alle udslip af olier eller andet fra maskineri opryddes totalt, så forurening undgås. Alle maskiner kører med faciliteter til opsamling af olie m.v. ved lækager (PEFC 2.11). Som udgangspunkt anvender alle maskiner, motorsave m.v. bio-olier, miljødielsel eller biobenzin. Til enkelte maskiner eller maskindele er det stadig ikke muligt at bruge bioolier. 8. Vejvedligeholdelse: Eksisterende veje vedligeholdes. 9. Grøfter: Der vedligeholdes kun grøfter af hensyn til veje, naboer og eksisterende produktionsbevoksninger, og i øvrigt efter vandløbslovens bestemmelser. De øvrige grøfter vedligeholdes ikke og afvikles derfor løbende efter en nærmere planlægning (FSC 6.3.5). 14

84 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften GØDNING OG PESTICIDER Pesticider Der anvendes ikke pesticider i Svendborg Kommune, dog jævnfør punkt 6.4 Gødning Der anvendes ikke gødning i Svendborg kommunes skove INVASIVE ARTER Kæmpebjørneklo bekæmpes kemisk, hvor anden bekæmpelse ikke er tilstrækkelig. Kommunen følger udviklingen af og erfaringerne med nye midler og metoder med henblik på at reducere forbruget af pesticider. Hvor der anvendes pesticider, sker dette med hensyntagen til afstand til åbent vand i åer, søer, grøfter og andre vandhuller. Der føres journal over anvendelsen af pesticider, så forbruget kan dokumenteres. Begrundelsen for tiltaget samt dokumentation for inddragelse af en ekspert anføres desuden i bilag 11 (mappe 6) Skabelon til registrering af afvigelser, som bruges ved de årlige FSC/PEFC-evalueringer. Der henvises til procedure 5 (FSC 6.6.2, 6.6.3, og PEFC 1.7, 2.12). Der er ikke pt. kendskab til større forekomster af bjørneklo i skovene VEDPRODUKTION Skovene drives efter principperne for naturnær skovdrift med produktion af værdifuld gavntræ, når det ikke er i konflikt med den rekreative udnyttelse og naturværdierne. Produktion af værdifuld gavntræ suppleres med produktion af træ til energiformål (FSC 5.1.2, PEFC 1.1). 15

85 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften 7 VÆRDIFULD NATUR OG FORTIDSMINDER Beskyttelse og pleje af natur- og kulturværdierne er et hovedelement i bæredygtig skovdrift. I dette kapitel beskrives, hvilke tiltag der vil blive gennemført for bevarelse af natur- og kulturværdier (FSC princip 6 og 9 samt PEFC afsnit 2 Miljø og biodiversitet). 7.1 SKOV AF HØJ BEVARINGSVÆRDI VÆRDI (SHBV) Natur- og kulturværdier i danske skove er i FSC-regi kategoriseret i 5 typer under betegnelse SHBV Skov med Høj BevaringsVærdi. Følgende 5 kategorier hører pr. definition under begrebet SHBV: 1. Natura 2000 områder indenfor det certificerede areal. 2. Nøglebiotoper fortidsminder og værdifuld natur (arealer indenfor naturbeskyttelseslovens 3 og skovlovens 28). 3. Leve/ynglesteder og rastepladser for rødlistede arter. 4. Bevaringsværdige egekrat. 5. Områder af Særlig Drikkevandsbetydning (OSD). I Svendborg kommunes skove er der arealer indenfor kategorierne 2, 3 og 5. En stor del af kommunens skove ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. I praksis har dette ingen betydning for skovdriften. LISTE over SHBV er bilag Registrering og kortlægning af f naturværdier og fortidsminder Alle kendte naturværdier og fortidsminder er registreret og beskrevet på hensynskort tilgængelige i skovportalen og er elektronisk tilgængelige i den daglige drift. Registreringerne opdateres og kvalitetssikres løbende Pleje af naturværdiern og fortidsminder Et overordnet mål for skovene er at bevare og udvikle naturværdierne. For dermed at sikre levevilkår og levesteder for planter og dyr. Dette vil primært ske i områder med registrerede naturværdier, afsnit samt områderne udlagt til Beskyttelse af biodiversitet, afsnit 7.3. Det sker ved: At gennemføre naturpleje på eksisterende plejekrævende natur og fortidsminder At gennemføre naturgenopretningsprojekter Hensyn til naturværdier og fortidsminder i den daglige drift Forud for alle driftsopgaver i skoven, udleveres opgavebeskrivelse, jf. afsnit 6.1, der sikrer at der tages det nødvendige hensyn til naturværdier og fortidsminder. Ved alle aktiviteter i skoven praktiseres altid forsigtighedsprincippet på eller i nærheden af de sårbare områder, som altid har første prioritet. Der henvises til FSC/PEFC-procedure 3: Arbejdsproces ved udførelse af maskinopgaver. 16

86 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften Overvågning Der sker en løbende overvågning af skovenes værdifulde natur og fortidsminder. Der henvises til kapitel Inddragelse af ressourcepersoner Der praktiseres løbende dialog med kommunens Grønne Råd og relevante fagpersoner, som kan bidrage med viden om naturværdierne i kommunes skove. 17

87 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften URØRT SKOV Status på udpegning u I FSC skovstandarden stilles der krav om, at min. 5 % af det samlede skovområde udpeges som urørt skov. I PEFC stilles krav om, at der skal udpeges urørt skov og/eller plejede arealer svarende til 7,5 % af det certificerede areal svarende til skovudviklingstype nr. 94 (FSC 6.2.8, 6.4.1, 6.4.2, PEFC 2.4). Udvælgelsen af velegnede lokaliteter til urørt skov er gennemført i tæt samarbejde med særligt interesserede organisationer repræsenteret i Det Grønne Råd. Der er i Svendborg Kommunes skove udlagt 29,3 ha. urørt skov svarende til 10% af det samlede skovbevoksede areal. Arealoversigten fremgår af nedenstående tabel. Skovnavn Afdeling Urørt skov ha. Bevoksningstype Musefælden 10,c,d,g,j,k,l,m,n, 3,22 Ask og rødel langs o,p vandløb, bøg, eg, krat Rottefælden 12a, del af b, f 3,03 Ask omkring vandløbet Troldeskoven 18,a,b 1,65 Rødel, ær, bøg Hallindskoven 32.a,37 del 2,74 Ældre bøg, ær og rødgran af a, del af b, del af c,d,e Skårup Skovmølle 43 a,b,c,42a,b,d, 3,58 Birk, bøg, rødgran og lærk 41,d,f del af c Byhavegård 57a,b,c 1,00 Bøg, birk og ædelgran Sofielund 71d,e,f,64a,d,e,f, 65,c,d, 68b,c 5,03 Naturlig opvækst, rødel, ær, birk, ask og bøg Juulgårdskoven 91c,d,e,f, 81a,b,c, 9,06 Ask, ær, ældre bøg og eg 82a,b,c,85 a,b I alt 29,31 Parceller med urørt skov fremgår af skovkortene som urørt skov årgang 2015, og vil fremgå på de opgavebeskrivelser, der udleveres i forbindelse med større driftsopgaver Udpegnings pegningsgrundlag grundlag Udvælgelsen af urørt skov er sket ud fra følgende retningslinjer: Overordnet tilsigtes at opnå et varieret naturbillede med mange forskellige skovtyper Et areal til urørt skov bør være minimum 1 ha Der udpeges 1-2 større sammenhængende arealer, gerne over 5 ha., der indeholder en hel livscyklus for træerne Der udpeges områder med særligt værdifulde biotoper, f. eks askemoser Gammel skov uden behov for udtynding, hvor man hurtigt får et ændret skovbillede Afdriftsarealer udlagt til naturlig succession. Arealer med begrænset behov for sikkerhedsbeskæring langs vej, sti og bebyggelse Varierede skovkanter med mange arter træer og buske, samt områder med mange bevoksningsgrænser, hvor der er størst biodiversitet 18

88 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften Ved udvælgelsen af urørt skov er følgende arealer fravalgt: Unge bevoksninger med behov for udtynding Økonomisk værdifulde bevoksninger samt nåletræsbevoksninger Skove med særligt stort publikumstryk Aktiviteter i den urørte skov Som udgangspunkt er urørt skov fuldstændig urørt, hvilket betyder at der ikke foretages plejeindgreb i urørt skov. Følgende aktiviteter kan dog accepteres i forhold til FSC/PEFC: Sikkerhedsbeskæring og -fældning langs vej, stier og bebyggelse (30 meters sikkerhedszone). Vedligeholdelse af eksisterende veje og stier. Anlæggelse af nye stier i skove, hvor det kan fremme formidlingen og forståelsen for dynamikken i den urørte skov. Invasive arter bekæmpes (pileurt, bjørneklo m.fl.). 19

89 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften OMRÅDER MED PRIORITERING ING AF BIODIVERSITET I forhold til FSC-certificeringen skal der udpeges ca. 5 % af det samlede skovareal til såkaldte biodiversitetsarealer, hvor beskyttelse af biodiversitet har førsteprioritet over produktion (FSC 6.2.9, 6.4.1, 6.4.2). De i afsnit 8.1 nævnte plejede arealer udpeget i forhold til PEFC, kan indgå som biodiversitetsareal. Det kan dreje sig om løvtræsbryn, ellesumpe eller lysåbne arealer, der plejes jævnligt - f.eks. gennem græsning eller slåning (PEFC 2.4). TABEL. Liste over biodiversitetsarealer. Navn, afd. Litra, areal, bemærkninger Skovnavn Afd./lita Areal Bemærkning Gl. Hestehauge 31b, 33e og 6,12ha 3 Overdrev 34d Stævneskoven 21f 2,37ha Gammel grusgrav Sofienlund Hele skoven 0,95ha Vandhuller Musefælden 10r 0,69ha 3 Overdrev Skansen 48b 6,63ha 3 Strandeng Juulgårdskoven 52b 0,75ha Eng og vandhul Paulinelund 90b 0,8 Eng Christiansminde 24b og 25c 1,31ha Elleskov De udpegede arealer omfatter 19,62 ha., svarende til 6,7 % af det samlede skovareal. Arealerne fremgår på ejendommens skovkort, og vil dermed fremgå på de opgavebeskrivelser, der udleveres i forbindelse med større driftsopgaver DØDT VED OG TRÆER TIL FORFALD Dødt ved efterlades primært for at øge biotopens værdi for insekter og fugle i form af bedre føde- og opholdsmuligheder. Valget af træer til naturligt forfald udgøres typisk af store og gamle træer af stabile arter. Ved foryngelseshugster efterlades min. 5 træer eller ca. 10 m 3 ved på roden pr. ha til naturlig forfald. Træerne kan erstattes af 5 højstubbe i de tilfælde, hvor der ikke findes egnede træer. Ved udtynding i mellem-aldrende bevoksninger efterlades der min. 3 højstubbe (så høje som muligt) eller min. 3 liggende træer pr. ha i alt (PEFC 2.3, 2.6, FSC 6.2.4). Træer, der skønnes farlige for publikums færdsel fjernes Udlægning og markering Træer til naturligt forfald efterlades, hvor det findes mest hensigtsmæssigt ud fra sikkerhedsmæssige, driftstekniske og æstetiske hensyn. Der sker ingen mærkning eller registrering af træer til naturligt henfald. Skovarbejdere og maskinfører er uddannet og instrueret i at udvælge, genkende og bevare henfaldende eller bevaringsværdige træer, jf. kapitel 10 vedr. uddannelse. Instruktion vedr. dødt ved og træer til forfald finder sted i forbindelse med udlevering af opgavebeskrivelse til egne skovarbejdere og/eller ekstern entreprenør, jf. afsnit

90 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften Den FSC/PEFC-ansvarlige i Svendborg Kommunes skove har ansvaret for, at der på produktionsarealet efterlades træer til naturligt henfald i passende omfang. Der henvises til FSC/PEFC-procedure 3: Arbejdsproces ved udførelse af maskinopgaver. 7.5 SKOVBRYN Skovbryn har en vigtig funktion som lægivende skelet i og omkring skoven. Anlæggelse af nye bryn samt pleje af eksisterende har generelt høj prioriteret som led i at reducere risikoen for stormskader. Brynene har ydermere en vigtig rolle i relation til flora/fauna-diversitet, ikke mindst når det gælder overgangen mellem det åbne land og skoven. Driften af bryn skal ideelt set skabe vindbrydende strukturer bestående af stormstabile og lokalitetstilpassede løvtræsarter. Plejen skal bevare en og gerne flere etager af buske og mellemstore træer, samt skabe store bredkronede træer i en overetage (PEFC 2.5, FSC I 6.3.9) Retningslinjer for pleje og etablering af bryn Nedenstående retningslinjer er gældende for anlæg og pleje af skovbryn: 1. Ved tilplantning af skovparceller skovens yderkant anlægges altid skovbryn. 2. Der anlægges ikke spor i skovbryn. 3. Eksisterende skovbryn bevares og plejes skånsomt LANDSKABELIGE FUNKTIONER NER OG ÆSTETISKE VÆRDIER Overvejelser om skovens landskabelige og æstetiske værdi er en del af en bæredygtig skovdrift. Konkrete handlinger der tilgodeser landskabelige hensyn formidles via opgavebeskrivelsen (FSC , PEFC 3.5). 21

91 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften 8 OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC certificeringen, jf. FSC princip 8, kræves det, at der udarbejdes en procedure, der sikrer regelmæssig overvågning af parametre beskrevet i afsnit Det skal tilstræbes, at overvågning er integreret i de daglige arbejdsopgaver. Overvågningen skal foretages ensartet med henblik på at sammenligne resultater og vurderinger af ændringer. Der foretages overvågning og evaluering på følgende områder: 1. Salg af certificerede produkter, herunder CoC dokumentation (FSC K 8.2a). 2. Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand (8.2b): A: Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan. Samlet tilvækst for træerne i skoven sammenlignet med hugsten fordelt på sortimenter. Udvikler skoven sig i den ønskede retning? B: Registreringer af plantede/selvforyngede træarter (FSC 6.9) 3. Observerede ændringer af flora og fauna og øvrig SHBV (Skov af Høj Bevaringsværdi) (FSC 8.2c, 9.4). Dvs. overvågning og evt. ændringer og plejetiltag på ejendommens værdifulde natur og kultur. 4. Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften (FSC 8.2d) A: Miljøpåvirkning af maskinopgaver (er der sket skader i naturen som følge af skovning, udkørsel dokumenteres via opgavebeskrivelsen med fokus på beskyttelse af urørt skov, biodiversitetsarealer, nøglebiotoper). B: Skovforvaltningens sociale betydning opgørelse af skolebesøg, foreningers benyttelse, sankere, job som følge af skovdriften (FSC 4.4.4). 5. Omkostninger og produktivitet (FSC 8.2e) Offentligt tilgængeligt resumé Da overvågningen også skal tjene som kommunikationsværktøj i forhold til skovens brugere og øvrige interesserede parter, skal der udarbejdes et offentligt tilgængeligt resumé. Resuméet skal i sin form være læsevenligt og forståeligt for den almene bruger/interessent af skovene. Resuméet offentliggøres på kommunens hjemmeside. Resumeet skal i prosaform beskrive formål, metode og resultaterne af overvågningen af de enkelte emner beskrevet i afsnit Resultatet af overvågningen inkl. resumé og udarbejdede bilag indgår som en central del af den eksterne evaluering, der foretages af Norske Veritas og Woodmark og FSC/PEFC gruppelederen (HedeDanmark, Afd. Skovcertificering). Der henvises til procedure 9 Overvågning, evaluering og offentligt resumé. 22

92 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften 9 VILDT ILDT- OG JAGTFORVALTNING Der henvises til FSC 8.2, PEFC JAGTUDØVELSE Der udøves ikke jagt i Svendborg Kommunes skove. I samarbejde med den lokale jagtforening reguleres råger i områder, hvor støjgenerne vurderes at være særligt generende for de nærmeste beboere (indenfor 200 meter). Der søges dispensation fra Jagtloven til reguleringen Hegning og vildtafværgning Ved foryngelse anvendes hegning til beskyttelse mod vildtet. I forbindelse med plantning af enkeltstående træer anvendes planterør el. lign. 23

93 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften BORGERINDDRAGELSE RGERINDDRAGELSE, FORMIDLING OG REKREATIVE FORHOLD 10.1 PUBLIKUM OG REKREATIVE E MULIGHEDER Et mål for kommunens skove er at give mulighed for et aktivt og varieret friluftsliv med gode naturoplevelser. Skovene danner i dag grundlag for en bred vifte af friluftsaktiviteter, der fremgår af udinaturen.dk, foldere og kommunens hjemmeside (FSC 7.4.1, 8.5.1, , PEFC ). Friluftsaktiviteter i skovene omfatter bl.a. Faste orienteringsløbsposter i Hallindskoven Bålpladser ved Skårup skovmølle, Sofienlund Skov og Vindebyøre Øhavsstien, som går gennem Rantzausmindeskoven, Christiansminde, Hallindskoven og Skårup Skovmølle. Shelterplads og grillplads i Rantzausmindeskoven 10.2 BRUGER RUGERHENVENDELSER HENVENDELSER, ARRANGEMENTER OG SELVSKOVERE Svendborg Kommune ønsker en god dialog og kontakt med borgerne i forbindelse med udvikling og drift af skovene. Park og Vej modtager borgerhenvendelser om driften, fejl og mangler, ris, ros og nye ønsker samt ansøgninger om tilladelse til benyttelse skovene til arrangementer. Alle henvendelser registreres i kommunes sagsstyringssystem. Kommunens ønsker at tillade så mange aktiviteter og arrangementer som muligt for flest mulige brugergrupper, under hensyntagen til naturen og de øvrige skovgæster. Der gives formel tilladelse til arrangementer af særlig karakter og med mere end 30 deltagere. Der henvises til kravene til monitering i afsnit 8 punkt 4B Skovforvaltningens sociale betydning samt procedure 7 Borgerhenvendelser, arrangementer og konflikthåndtering. (FSC/PEFC 4.4.4, 4.4.7, 4.4.8) Forstyrrende friluftsaktiviteter FSC arbejder med begrebet forstyrrende friluftsaktiviteter (FSC 6.1.4). Svendborg Kommune har ikke pt. anledning til at lave særlige procedurer for belastende eller forstyrrende friluftsaktiviteter, da dette ikke er et problem. Hvis behovet opstår, vil der blive udfærdiget sådanne. (FSC 6.1.4, PEFC 4.10) INDDRAGELSE AF BORGERNE I SKOVDRIFTEN Kommunens Grønne Råd inddrages og orienteres om udvikling af og projekter i skovene. Der samarbejdes tæt sammen med naboer, borgerforeninger, interesseorganisationer, borgergrupper, institutioner omkring kommunens skove. Der er indledt en borgerinddragelsesproces for udvikling af Sofienlund Skov, hvor borgere og særligt interesserede brugere inviteres til at komme med idéer og forslag til udvikling af en rekreativ skov. Erfaringer fra denne proces vil blive brugt i udvikling af kommunens øvrige skove. 24

94 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften Herudover tilstræber kommunen at informere naboer og brugerne af skovene om større skovningsopgaver eller anlægsprojekter. Dette sker bl.a. ved skiltning på stedet, via lokale medier, kommunes hjemmeside og på Facebook KLAGER & KONFLIKTHÅNDTERING Kommunen tager løbende stilling til behovet for at indføre nye retningslinjer og igangsætte projekter, der kan medvirke til at forebygge konflikter om skovdriften, skovens rekreative udnyttelse og naturhensyn. Klager bliver behandlet efter procedure 7: Borgerhenvendelser, arrangementer og konflikthåndtering. 25

95 Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætninger og retningslinjer for skovdriften UDDANNELSE 11.1 INTERNE DRIFTSMEDARBEJDERE OG EKSTERNE ENTREPRENØRER Praktiske driftsopgaver i Svendborg Kommunes Skove udføres udelukkende af eksterne entreprenører, se procedure 1: Ledelse og organisation og procedure 3: Arbejdsproces ved udførelse af driftsopgaver INTRODUKTION OG UDDANNELSE U I SKOVCERTIFICERING HedeDanmark udfører med jævne mellemrum grunduddannelsesdag for faste entreprenører (FSC 4.1.2, , 7.3.1, PEFC 3.8, 3.9). I uddannelsen er der lagt vægt på de praktiske konsekvenser, som skovcertificeringen har for driften. Formålet er at sikre, at entreprenører varetager deres arbejdsopgaver sikkert og kvalificeret i forhold til: 1. Gældende lovgivning. 2. Ejendommens målsætninger og retningslinjer. 3. FSC/PEFC og skovstandardernes retningslinjer og krav til driftsopgavernes udførelse, herunder entreprenørernes uddannelse i kvalificeret besvarelse af opgavebeskrivelsens tjekliste efter endt arbejdsoperation, jf. afsnit 5.1. Forudsætningen for, at et entreprenørfirma kan arbejde i Svendborg Kommune skove er deltagelse i grunduddannelsen samt at FSC/PEFC entreprenørkontrakt er underskrevet, se mappe 7 i skovhåndbogen. I kontrakten bekræfter det pågældende firma, at det har den fornødne viden til at overholde alle krav i forbindelse med at udføre maskinarbejde i en FSC/PEFC certificeret skov. Der henvises til procedure 6: Uddannelse og opdatering af medarbejdere, samt mappe 12 i skovhåndbogen vedr. program og uddannelsesplan for den gennemførte uddannelse ARBEJDSTAGERRETTIGHED RBEJDSTAGERRETTIGHEDER ER Svendborg Kommune ønsker, at gældende lovgivning på arbejdsmarkedsområdet og arbejdsmiljøområdet skal overholdes af alle entreprenører, som udfører driftsopgaver i skovene. Herunder at danske entreprenørfirmaer overholder gældende overenskomst. Udbud af tjenesteydelser sker efter gældende regler i tilbudsloven og EU-udbudsdirektiv samt Svendborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitikker. 26

96 Bilag: 1.5. Kort over urørt kort.pdf Udvalg: Det Grønne Råd Mødedato: 25. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 29658/15

97

98

99

100

101

102

103 Bilag: 1.6. Oplæg: Vedligeholdelse af vejkanter Udvalg: Det Grønne Råd Mødedato: 25. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 56387/15

104 Svendborgs vejkanter

105 I Svendborg Kommune har vi nogle ganske enkle retningslinjer for slåning af vejkanter. Om foråret slår vi 1 skår, dvs. ca. 1 m. Forårsslåningen sker alene af hensyn til trafiksikkerheden. I løbet af sommeren kan der nogle år være så meget vækst i græsset, at vi er nødt til at slå oversigterne en ekstra gang. Om efteråret slår vi græsset helt til skel, eller så langt som maskinen kan nå. Der tages altså ikke hensyn til plante- og dyrelivet Svendborg: 1080 km veje 150 ha vejkant 250 ha skov

106 Ændret praksis for vejkanter kan sikre - glædelig oplevelse af blomstrende vejkanter - en større biodiversitet - at truede naturtyper og arter får bedre vilkår - en særlig indsats for naturtyper som overdrev - sprednings-korridorer for vilde planter og dyr - mindre forbrug af energi og mindre udslip af CO2 - mindre udgifter for kommunen til vedligehold

107 Trusler mod planter og dyr For meget næring, især nitrat og ammoniak kvælstof Favoriserer hurtig-voksende, høje urter som brændenælde, ager-tidsel, draphavre

108 Små natur-områder, der ligger spredt og langt fra hinanden (fragmenteret) Brug for linje-forbindelser, f.eks. vejkanter Ingen eller kun en smal vejkant For lidt græsning For lidt høslet ( Jo mere gødning, jo større behov for græsning eller høslet )

109 Kun hvis man fjerner de afskårne planter, fjerner man også gødningen: kvælstof og fosfor

110 Vejkanter ligner mest overdrev som Rødme Svinehaver Her er kun lidt gødning. Jorden er tør og porøs. Overdrev græsses af kreaturer. Planterne er små - og der er ekstra mange arter. Derfor også ekstra mange arter af dyr. Overdrev kræver særlig beskyttelse efter EU s Habitatdirektiv

111 Vejkanter kan derfor være refugier, der supplerer truede naturtyper, som overdrev Og vejkanter kan forbinde de små og spredte naturområder som sprednings-korridorer

112 Forøge biodiversiteten - standse nedgangen i antallet af arter - for at vi fortsat kan leve på Jorden - for at vi fortsat kan høste af naturens rigdomme EU Life: Naturen har afgørende betydning for vores sundhed og velstand. Vi er afhængige af den pga. føde, energi, ressourcer, luft og vand, der gør livet muligt og understøtter økonomien.

113 Vejdirektorat viser vejen

114 Trafikverket viser hvordan Andre kommuner er i gang, bl.a. Ærø Bornholm Odder Vordingborg Roskilde Herlev

115

116 Blomstrende vejkanter til glæde - for os der bor her - for dem, der tænker på at flytte hertil - for turister på cykel, til fods eller i bil SVENDBORG CYKELBY

117 Forslag Lær kommunens vejkanter at kende og kortlæg dem Udpeg de vejstrækninger hvor der skal tages særlig hensyn til de vilde planter og dyr: - hvor der aldrig eller kun sjældent skal slås, f.eks i skove - hvor der skal slås på andre tidspunkter og andre måder end nu

118

119 Disse strækninger udlægges som a. Insekt (smådyr) -refugier eller -sprednings-korridorer

120 b. Blomstrende refugier eller sprednings-korridorer

121 c. Refugier eller sprednings-korridorer for små overdrevs-blomster

122 Begynd på de strækninger - hvor vi kender plante- og dyrelivet - hvor biologer og andre særlig godt sagkyndige umiddelbart kan se, at det vil gavne f.eks. i skove og langs andre grønne, natur områder

123 Ærø kommunes erfaringer med den nye praksis forklarede vi kommunens medarbejdere hvorfor vi gerne ville have arbejdet gjort på den måde. Det virkede. Vi må altså konstatere, at medarbejderne er meget villige til at udføre arbejdet som vi har ønsket det, men at de også gerne vil kende baggrunden for det. Det grønne Råd i Ærø Kommune

124 Bilag: 1.7. Oplæg Svendborg Sportsfiskeriforening Udvalg: Det Grønne Råd Mødedato: 25. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 56397/15

125

126

127 Klublokale Klubhuset danner rammen for aktiviteter som fremstilling af fiskegrej, blinkstøbning, woblere, knive og fangstnet. Endvidere og bindes der fluer

128 Sportsfiskerne laver arrangementer, der er åbent for alle i det lokale områder 1 Fluebinding i vintermånederne 2 Lystfiskeriets dag 3 Sommer arrangement for skoleelever

129 En stolt junior Der er meget, som skal lykkes, inden denne fangst kan vises frem. Fødegange Vandløbs pleje og restaurering Forbedre mulighederne for at de små fisk kan overleve i åen. Forhold til lodsejere og andre Havørred Fyn

130 Gode vandløb er forudsætningen for godt fiskeri også langs kysterne

131

132 El-fiskeri i Stokkebækken november 2014

133 Detaljerne i båden kontrolleres en sidste gang, inden det går løs.

134 Udstyret med el-elektrode, net og transport kasser så skal vi i gang med at finde moderfisk.

135

136 Udlejede fisk genudsættes forsigtigt.

137 Moderfisken bæres fra åen til transport bassin Strygningen af moderfiskene sker på Fyns laksecenter Edelsminde og efter strygningen genudsættes moderfisk i den samme å hvor den er fanget. Det er også her, hvor de små fisk er født at de vil søge tilbage som gydemoden fisk den finder ikke bare en ny å hvis forholdene i den pågældende å er blevet ødelagt så det er vigtigt at holde åen i topform

138 Lidt utroligt at der er så store havørreder i åen på gummistøvledybde

139 Stokkebækken ved Stubshoved mejeri Å-stykket hvor der var planlagt udlægning af skjulesten

140 Det flade markstykke er oprindelig en del af å-dalen og derved ret fugtig vandholdig i en del af året

141 Eksempel på skjulesten

142 Vi har et godt samarbejde med både lodsejere og jægere Begrænset adgang - igen problem for os

143 Sandvandring