Helhedsplan for Brøndby Strand centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helhedsplan for Brøndby Strand centrum"

Transkript

1 K o m m u n e p l a n t i l l æ g # 13 Helhedsplan for Brøndby Strand centrum Brøndby Kommune Teknisk Forvaltning Juni 2009

2 2 Helhedsplanen er udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde med arkitektfirmaet aart a/s. Teknisk Forvaltning Park Allé Brøndby Telefon: Åbningstider Mandag-torsdag kl Torsdag tillige kl Fredag kl Telefontider Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl

3 In t r o 3 Brøndby strand fortjener et spændende centrum Brøndby Kommune ønsker at skabe et nyt, spændende omdrejningspunkt for bydelen til gavn for bydelens nuværende og kommende beboere - et område, som vil spille fint sammen med bydelens mange øvrige kvaliteter. Udviklingsområdet omfatter arealerne omkring Brøndby Strand station, center og kirke. Med denne helhedsplan viser vi visionerne for fremtidens Brøndby Strand centrum. Vores plan er at give mulighed for 400 nye ejerboliger blandt andet i 3 nye højhuse, men også i rækkehusbebyggelser. Sammen med nye spændende byrum skal de videreudvikle Brøndby Strand. Højhuse er oppe i tiden af flere grunde. Udover en høj udnyttelsesgrad giver de mulighed for at bo med en fantastisk udsigt ud over Køge Bugt. Desuden giver de råd til gode grønne arealer i grundplanet. Derfor ser jeg Brøndby Strand som en oplagt mulighed for nye moderne højhuse. Det ville være en skam at lade være. Men nye boliger gør det ikke alene. Vi ønsker at udvikle området i mange retninger. Mange skridt er allerede taget med kvarterløftet fra og ikke mindst med Brøndby Kulturhus i Esplanadeparken. Denne helhedsplan giver også mulighed for placering af et erhvervsdomicil og udvidelse af centerfunktionerne. Derudover ser vi et udviklingspotentiale i at binde bydelen bedre sammen på tværs. Helhedsplanen er vores bud på, hvad der kunne ske med Brøndby Strand centrum på den arkitektoniske front inden for de kommende 20 år. Tanken er at Brøndby Kommune, med baggrund i helheds -planen, vil sætte kommunens arealer til salg, og at vi sammen med de rette investorer og udviklere vil gøre Brøndby Strand til et endnu bedre sted at bo og udfolde sig. Vi ønsker derfor, at denne helhedsplan også kan inspirere kommende developere til at se de mange muligheder, som Brøndby Strand har at byde på. Ib Terp Borgmester

4 4 Hvad indeholder helhedsplanen? En helhedsplan beskriver kommunens planlægning for et større område, modsat lokalplaner som er mere specifikke og ofte er udarbejdet for mindre områder. Helhedsplanen for området Brøndby Strand centrum starter med VISION BRØNDBY X - Brøndby Strand centrum anno Denne vision er kommunens bud på, hvordan Brøndby Strand centrum kan komme til at se ud om år. Herefter beskrives den overordnede strategi samt baggrund og værdigrundlag for planen, og området sættes ind i et regionalt perspektiv. Helhedsplanen redegører for de forskellige delområder, som området inddeles i. Den belyser områdets overordnede struktur samt rammer for fremtidige bebyggelser og anvendelsesmuligheder. Under de enkelte delområder beskrives kommuneplanrammerne samt de fysiske parametre, som fremtidige projekter i områderne skal opfylde. Et gennemgående element i helhedsplanen er, at der vises eksempler på, hvordan områderne kan tage sig ud under disse rammer. For at give et overblik over hvad helhedsplanen indeholder er kommuneplanrammerne gengivet samlet i et afsnit. Helhedsplanen udgør hermed kommuneplantillæg nr. 13 til Kommuneplan Kommunens forslag til realisering af planlægningen både med hensyn til selve udbygningen og det forudgående arbejde belyses også i helhedsplanen. Der redegøres for de planmæssige og lovmæssige forudsætninger, som er gældende. Helhedplanens bilag indeholder en byarkitektonisk analyse af de væsentligste elementer i området, som har været afgørende for udformningen af helhedsplanen. Herudover er der også gengivet den miljørapport, som kommunen har udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Under offentlighedsfasen har kommunen fået udarbejdet yderligere illustrationer som vises som bilag.

5 In d h o l d s f o r t e g n e l s e 5 Vision, baggrund og perspektiv Struktur og rammer Ko m m u n e p l a n t il l æ g Realisering og forudsætninger Bil a g Vision Brøndby X 8 Brøndby Strand _ en del af hovedstaden 10 Brøndby X _ Vision, strategi og baggrund 11 Idræt, kultur, byrum og bæredygtighed 12 Det regionale perspektiv 14 Brøndby Strand centrum _ en del af lokalområdet 15 Rammeområder 18 Ejerforhold og matrikler 19 Anvendelse og typologi 20 Parkering 21 Biltrafik 22 Cykel- og gangstier 23 Område _ Højhusbebyggelse 24 Område _ Rækkehuse Vest 32 Område _ Rækkehuse Øst 36 Område og 5 _ Parkboliger 40 Område _ Centerområdet 44 Kommuneplanrammer 56 Bemærkninger 57 Vedtagelsespåtegnelse 57 Udbygningsstrategi for Brøndby Strand Centrum 60 Handlingsplan for det videre arbejde 60 Planmæssige forudsætninger 62 Lovmæssige forudsætninger 62 Fysiske forhold i området 66 Miljørapport 68 Ekstra visualiseringer 72 Information om forslaget og offentlighed t 60Offentlig høring

6

7 Vision, baggrund og perspektiv Brøndby X er kommunens bud på, hvordan området omkring Brøndby Strand Station skal udvikle sig i fremtiden. Udover kommunens visioner for området beskriver afsnittet også kommunens og Brøndby Strands rolle i regionen.

8 8 Vision, baggrund og perspektiv Brøndby X... anno 2025 Vision Brøndby X Brøndby X er kommunens bud på, hvordan området omkring Brøndby Strand Station kunne se ud i år Det er visionen om et nyt bydelscentrum med liv, nyskabende arkitektur, grønne områder og udfoldelsesmuligheder til bydelens beboer. Området ligger inden for det stationsnære kerneområde og er derfor særdeles attraktivt i forhold til byudvikling. Området giver mulighed for en bedre udnyttelse af ubebyggede arealer tæt på Brøndby Strand Station. Brøndby Strand centrum anno 2025 Tættere og højere bygninger Bygningerne står tættere, de er højere, og trafikken slynger sig mellem dem, så bilerne kører langsommere. Cyklister, bilister og fodgængere deler rummene mellem husene. Det giver liv i området. Det skaber tryghed og variation. Kirken får sit eget kvarter Kirken ligger frilagt for sig selv midt i et trekantet, grønt område, omkrandset af boliger, der spiller sammen med kirkens arkitektur. På den måde har kirken fået sit eget kvarter og blevet mere synlig i området. Boliger med have Rækkehusbebyggelser i gedigne materialer og med adgang til egen have giver området en afslappet og tryg atmosfære, tæt på bydelens centrum med station og center. Nye bebyggelser langs parken Den ene jordvold langs Esplanadeparken er fjernet. På stedet er der nye bebyggelser, som giver ansigt til parken. Der er fri passage mellem bygningerne, så man kan gå direkte ind i parken. Bebyggelsen er lukket mod centerets varegård, men åben ud mod parken. De nye bebyggelser giver en campusstemning omkring kulturhuset. center kulturhus Mere liv ved centeret I området omkring centeret og på pladsen foran er der nye bebyggelser, som skaber mere liv og aktivitet omkring centeret og kulturhuset. Sport og aktiviteter i bydelen Pladserne ved kulturhuset og stationen indeholder nye aktiviteter. Både indendørs og udenfor i byrummene. Her er grønne klatrevægge og aktiviteter ved stationen. Sportsudøverne indendørs og de forbipasserende ser på hinanden gennem store vinduespartier. Vinduerne giver en følelse af liv og tryghed på stationen i de sene aftentimer. Se illustration på side 13 Fig. 1 I offentlighedsfasen er Brøndby Kommune blevet opmærksom på arealreservation på 11 meter fra eksisterende spormidte til overhalingsspor Ny Ellebjerg Hundige. Det betyder, at bebyggelsen er flyttet 8 meter for at overholde vejledningen i forhold til vibrationer på 25 meter fra jernbanen. Kortbilag s. 72 viser placering af bebyggelse før og efter den ændrede arealreservation, på samme kort. Værdier for ny strukturplan: Tre nye højhuse med udsigt Områdets mest markante bygninger er de tre slanke højhustårne, der står langs banen med udsigt over Køge Bugt. De eksisterende højhuse giver baggrund til de nye huse, som har været med til at sætte Brøndby Strand på landkortet på ny. I stueetagen er der butikker, kontorer og offentlige formål. Det giver liv og mennesker i gadebilledet. På de øvrige etager er der boliger. Beboerne har altaner og taghaver, som giver en stemning af et grønt og hyggeligt boligkvarter. Området omkring Brøndby Strand centrum i dag kirke Ny struktur Variation Fortætning Menneskelig skala i grundplanet Lys og luft Nem adgang til udendørsarealer Gedigent (kvalitets-betonet) materialevalg Korte varierede facadetræk og stiforløb Trafikintegration station

9 Vision, baggrund og perspektiv 9 Se forslag side 29 Se forslag side 39 Se forslag side 43 Se forslag side 47 Esplanadeparken Brøndby Kulturhus Boliger på det gamle vejareal Kirken Æblehaven x 350 m2 33 m Brøndby Strand Centret Fig. 1 illustrationsplan 1: 3000 (grundniveau, højhus- grundplan 350m2) Brøndby Strand Station

10 10 Vision, baggrund og perspektiv Brøndby S... beliggenhed og potentialer Brøndby Strand _ en del af hovedstaden Brøndby Kommune er en del af Hovedstadsområdet og kommunen har en central beliggenhed i forhold til København. Brøndby er ligeledes en del af Øresundsregionen, et område der i disse år er under hastig udvikling. Fig. 2 Brøndby Strand centrums placering i hovedstadsregionen. Kommunen, som består af tre bydele, Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand, ligger på kanten af storbyen og kan tilbyde boligområder, der ligger tæt på skov, grønne rekrative områder og strand. Desuden har kommunen store erhvervsområder, som også er under løbende udvikling. Indre storbyområde I Brøndby Kommunes Planstrategi 2007 står der, at kommunen vil arbejde for, at kommunen er et attraktivt sted at bo samt fortsat aktivt vil søge at styrke sine positioner på erhvervsområdet. Bydelen Brøndby Strand ligger i den sydlige del af kommunen. Variationen i boligområderne spænder vidt - fra det almene boligbyggeri, Brøndby Strand Parkerne i bydelens nordlige ende til store villaområder i den sydlige del ud til Køge Bugt Strandpark. Brøndby Strand centrum Den Grønne Kile Helhedsplanen beskriver, hvordan kommunen, med udgangspunkt i de mange potentialer og muligheder, der ligger i Brøndby Strand, ønsker at skabe et moderne bydelscentrum, som skal være med til at forny Brøndby Strand. Fakta om beliggenhed Bydelen Brøndby Strand ligger 20 min fra Rådhuspladsen, 15 min fra Københavns lufthavn og 2 min fra motorvejsnettet. Området Brøndby Strand centrum ligger stationsnært og er derfor oplagt som byudviklingsområde. Køge Bugt

11 Vision, baggrund og perspektiv 11 Brøndby X... en bydel i balance Brøndby x _ Vision og strategi BRØNDBY X er den fremtidige vision for Brøndby Strand, hvor helhedsplanen er et skridt på vejen til at styre bydelens byudvikling på. Visionen er, at Brøndby Strand centrum, når det er fuldt udbygget, vil fremstå som et spændende bydelscentrum af høj bymæssig kvalitet med et attraktivt boligområde. Højhusene i området vil have en enestående udsigt over Køge Bugt og rækkehuse med egne haver vil være tæt på bydelens centrum og station. Brøndby Strand Parkerne og de 12 højhuse er i dag et markant vartegn for Brøndby Strand. Flere højhuse i Brøndby Strand kan være med til at sætte en ny dagsorden og forny bydelens særlige brand. Strategien er, at der gennem opførelsen af nye attraktive ejerboliger kan skabes mulighed for en bredere boligsammensætning og et vækstgrundlag for området. Ny arkitektur og planlægning kan være med til at relancere Brøndby Strand - sammen med det, som i dag er kendetegnende for bydelens forcer som mangfoldighed, kultur og gode netværk. Kommunen tror på, at kombinationen af handel i stueetagerne og fokus på kultur og idræt i byrummene blandet med boliger med udsigt eller have kan være med til at forny centerområdet. Lav handel...høj bolig Formål med helhedsplanen Formålet med helhedsplanen er at skabe rammerne for udnyttelse af området gennem en overordnet planlægning. Over tid vil helhedsplanen fungere som rettesnor i de kommende planprocesser. Der skabes det planmæssige grundlag for opførelse af bl.a. 400 boliger med attraktive udearealer. Dertil kommer nye muligheder for udvidelse og fornyelse af center- og stationsområdet i Brøndby Strand centrum. Helhedsplanen skaber mulighed for i alt nye kvadratmeter og bebyggelsesprocenter på over 100. Helhedsplanen fastlægger, hvor de centrale byrum skal være, den overordnede trafikstruktur samt placering og størrelse på bebyggelse, herunder højden på højhusene og byggeret i form af kommuneplanrammer. Planen rummer mulighed for realiseringen af forskellige projekter i forhold til udformning og indretning. Planlægningen kan tilpasses efter de stadig skiftende krav, udviklingstendenser og markedsbehov, som må forventes at forekomme inden området er fuldt udbygget. En hensigt med helhedsplanen er at give billeder på fremtidens udvikling af området med det formål at få flere aktører i spil. Billederne skal bruges som inspiration til fremtidige developere, projektudviklere og borgere. Det er kommunens hensigt efter vedtagelse af helhedsplanen at lave et offentligt udbud af kommunaltejede arealer i området. Helhedsplanens baggrund Visionen for området tog sin start i forbindelse med kvarterløftprojektet for Brøndby Strand. Området har trinvis undergået forskellige byplanmæssige overvejelser gennem kvarterløftperioden fra , blandt andet gennem borgerinddragelse og forskellige dispositionsskitser. I 2005 besluttede Brøndby Kommune at søsætte ideen om en højhusbebyggelse i området, hvilket har været et af grundelementerne i arbejdet med helhedsplanen. Som startskud for arbejdet blev der i forsommeren 2007 afholdt et idéseminar med oplæg fra forskellige byplanfaglige synspunkter. Udsagn fra seminaret (se de blå overskifter), erfaringer fra kvarterløftsperioden og politiske ønsker blev grundlaget for en indbudt arkitektkonkurrence, som blev afholdt i efteråret Arkitektfirmaet aart a/s vandt med deres forslag Brøndby X. Med det som udgangspunkt har kommunen i samarbejde med aart arbejdet videre med helhedplanen. Udkast til helhedsplanen og processen er løbende blevet præsenteret for Brøndby Kommunes kommunalbestyrelse samt for borgerne i et dialogforum, som er afholdt i kvarterløfts regi. Tanker og ideer er ligeledes blevet præsenteret på årets kulturweekend i Brøndby Strand i foråret 2008 og for ejerne i området.

12 12 Vision, baggrund og perspektiv Fig. 3 Udsigt fra de eksisterende højhuse over Brøndby Strand Brøndby Strand Kirke med de eksisterende højhuse i baggrunden Idræt, kultur, byrum og bæredygtighed I Brøndby Kommunes Planstrategi 2007 lægges der vægt på kultur, idræt/ fritid og sundhed som særlige indsatsområder, hvilke også er de bærende visioner for byudviklingen i Brøndby Strand centrum. Hvordan kan kultur, idræt og sundhed inddrages i udformningen af nye byrum? I planlægningen af Brøndby Strand centrum er det centralt at skabe tryghed i byrummene. Første skridt i fornyelsen af området var blandt andet fjernelsen af volden, som tidligere udgjorde den ensrettede vej Strandesplanaden. Dette blev gjort for at sikre øget tilgængelighed, men også øget tryghed i Esplanadeparken, som tidligere lå nede i en grøft mellem to vejvolde. Brøndby Strand centrum Fakta om kvarterløftet i Brøndby Strand Gennem Kvarterløft er forskellige projekter blevet støttet og beboernetværket i lokalområdet er blevet styrket gennem disse projekter. Der har været og er mange lokale ildsjæle og kommunen har gennem kvarterløftsekretariatet haft tæt kontakt til initiativerne og igangsat lokale projekter. Dette arbejde føres videre i Landsbyggefondens regi gennem projektet Herfra og Videre. Status om Brøndby Strand - Kvarterløftsområdet - yngre befolkning end kommunen som helhed - større andel af indvandrere og efterkommere (46%) end kommmunen som helhed - færre (65%) indenfor arbejdsstyrken end kommunen som helhed (73%). Dog en tilvækst siden kriminaliteten i Brøndby Strand har været faldende de sidste to år. ( Kilde: Statusrapport )

13 Vision, baggrund og perspektiv 13 Dyrk det lokale...nå det regionale Kultur og idræt Brøndby Strand er en bydel med mange alsidige interesser og kulturer. Det er vigtigt at give borgerne ejerskab til det nye centerområde ved at forskellige behov og ønsker tilgodeses i den videre planlæg-ning. Kommunen ønsker, at Brøndby Strand centrum skal være et attraktivt boligområde, hvor udfoldelse og fysisk aktivitet sker i tryghedsskabende og brugbare byrum. Området skal som bydelens centrum kunne danne rum både for de impulsive og midlertidige aktiviteter, samtidig med at mere traditionelle opholds- og aktivitetsmønstre skal kunne fungere i det offentlige rum. Byrum Kvaliteten i de fysiske rammer har indflydelse på ønsket om at opholde sig eller bo et sted. Ideen med helhedsplanen er at skabe en fremtrædende og sanselig arkitektur, som kan skabe gode rammer for, hvorledes man færdes og agerer i det offentlige rum. Der lægges vægt på at skabe offentlige byrum med lokal stemning og skala, samtidig med at den bymæssige fortætning øges i form af både boliger og nyt erhverv. Områdets bymæssige kvaliteter og den generelle markedsføring af Brøndby Strand skal bidrage til at tiltrække nye borgere til kommunen. Ressourcebevidst byggeri I forhold til ny lovgivning og Brøndby Kommunens Klimastrategi 2008 stilles der stadig større krav om at tage hensyn til miljøet. Herudover er området stationsnært. Derfor vil ressourcebevidst byggeri og især byfortætning være en naturlig del af konceptet for byudviklingen. Forud for udbud af kommunens arealer skal det belyses nærmere, hvilke krav der skal stilles til bl.a. fællesanlæg, og hvordan man sikrer en ressourcebevidst byud- Fig. 4 Referencebillede fra afgangsprojekt fra Århus Arkitektskole af Uffe Bay-Smidt Sport i Metro Her vises hvorledes organiseret idræt kan integreres i det offentlige rum. Ved at integrere sportsfaciliteter i nye bebyggelser ved Brøndby Strand Station kan der opnås mere byliv og øget tryghed i næsten alle døgnets timer. Idræt i byrummet Idræt er en anden måde at indtage byrummet på end den gængse shopping, men den giver byliv af samme kaliber. vikling gennem de kommende lokalplaner, som skal udarbejdes for de enkelte delomåder. Fremtidige projekter skal belyse, hvordan projektet bidrager til kultur og idræt i byrummene, byfortætning, tryghedsskabende byrum, ressourcebevidst byggeri, stationsnærhed og arkitektonisk kvalitet. I Brøndby giver det særlig god mening, da det er en videreudvikling af kommunens varemærke som Idræts kommune.

14 14 Vision, baggrund og perspektiv Styrk det lokale...nå det regionale Det regionale perspektiv Regionale - rekreative rolle Brøndby Strand centrum skal fornyes, så det ikke kun gøres attraktivt på et lokalt niveau, men også sættes ind i ny regional betydning. Samtidig med at området i sig selv har noget at byde på, er det allerede i dag en port til store rekreative områder ved Vestvolden, Den Grønne Kile og Køge Bugt Strandpark. Dertil kommer den korte afstand til Brøndby Stadion og Brøndby Hallen. Således er Brøndby Strand en vigtig del af det regionale landkort, som et attraktivt udflugtsområde i hovedstaden. Udviklingen af den rekreative-regionale rolle er et spændende element, som kan være med til at styrke bydelen. Fig. 5 Diagrammet viser, at Brøndby Strand centrum ligger i det udviklingområde, som ligger parallelt med Motorring 3 og Vestvolden og består af tre af kommunens store udviklingsområder: Brøndby Strand centrum i syd (I), Brøndby Stadion-område i midten (III) og Priorparken i nord (II). Diagramet viser, at Brøndby Strand centrum er forbindelsesled mellem de rekreative områder Vestvolden og Strandparken - den grønne linje og den blå flade. Et fokus på forbindelsen mellem Brøndby Strand centrum og Strandparken skaber også en bedre sammenhæng på tværs af bydelen. (Fra idéoplæg Vest for Vestvolden, revitalisering af forstadens terræn, Teknisk Forvaltning 2008) Glostrup st. Kirkebjerg Udviklingsområde Brøndbyvester Den Grønne Kile Priorparken st. Brøndbyøster st. Priorparken - revitalisering Vestvolden Motorring 3 Brøndbyøster Brøndby Stadion - Idrætscampus Brøndby Strand centrum Erhvervsdomicil og studerende Med helhedsplanen åbnes der mulighed for at udbygge Brøndby Strand centrum ikke kun med flere og større butiksarealer, men også nye erhvervslokaler og nye funktioner som eksempelvis vandrehjem, kollegie eller lignende. Brøndby Strand Med en placering tæt på Brøndby Strand Station vil det være let at pendle til eksempelvis et nyt erhvervsdomicil i området eller fra Brøndby Strand til uddannelsesinstitutioner i hovedstadsregionen. Flere studerende i området eller et nyt erhvervsdomicil vil tilføre området nye impulser og være med til at tegne et bredere billede af bydelen. Strandparken Idéoplæg Vest for Vestvolden

15 Vision, Fig. 6 Kort over Brøndby Strand baggrund og perspektiv Brøndby Strand Mæglergårdstien Esplanaden syd (nedlagt) centrum S-togsbanen Brøndby Strand centrum _ en del af et lokalområde Bydelen Brøndby Strand kan ses som en lagdeling af bebyggelse, der er adskilt af Gl. Køge Landevej, s-togsbanen, Esplanadeparken og Mæglergårdstien, som adskiller Brøndby Strand Parkerne fra de nyeste parcelhuskvarterer i den nordlige del af bydelen. Brøndby Strand centrum omfatter området ved Brøndby Strand Centret, stationen og kirken. Centret og kirken blev bygget i slutningen af 70 erne. Tanken var, at der var mulighed for at udvide centret på arealet mellem centret og kirken. Denne mulighed er ikke blevet udnyttet, og arealet fremstår i dag som grønt område. I forbindelse med Kvarterløft er den sydlige vejbane af Strandesplanaden blevet nedlagt ved centerområdet. Der blev åbnet op mellem Esplanadeparken og centerområdet som et første skridt på vej mod en revitalisering af området og en fornyelse og markering af bydelens centrum ud mod Esplanadeparken. Helhedsplanen inddrager området syd for Esplanadeparken, hvor volden er fjernet. Dog indeholder helhedsplanen ikke det eksisterende areal med ældrecentret Æblehaven og boligerne Æblelunden ud mod Esplanadeparken, da det er fuldt udbygget. 15 C s Fakta om byplanen Nord for Brøndby Strand centrum ligger boligområdet, Brøndby Strandparkerne, som er en del af en masterplan fra 1964 af arkitekterne Knud Svensson og Hugo Marcussen. Grundidéerne var trafikdifferentiering og funktionsopdeling. Planen strækker sig over et areal med en længde på 2,2 km og består af fire hovedgrupper med tre markante højhuse, fireetagers boliger og toetagers rækkehuse i hver af de fire hovedgrupper. Boligerne består af almene lejeboliger og i alt 9 boligselskaber. Gl. Køge Landevej

16

17 Struktur og rammer Afsnittet er primært bygget op af diagrammer og illustrationer, der viser anvendelse og typologier samt eksempler på fordeling af antallet af boliger og øvrige funktioner. Delområderne er beskrevet hver for sig med selvstændige kommuneplanrammer. Samlet set giver afsnittet et fingerpeg om, hvordan området vil kunne fremstå, når alle delområder er fuldt udbygget.

18 18 Struktur og rammer Rammeområder Diagrammet viser de rammeområder som helhedsplanen ligger fast Rammeområder: Højhusbebyggelse (lejligheder og øvrige formål) Grundareal: m Boligbebyggelse Vest (rækkehusbebyggelse) Grundareal: m Boligbebyggelse Øst (rækkehusbebyggelse) Grundareal: m Boligbebyggelse Esplanadeparken (lejligheder) Grundareal: m Bebyggelse Esplanadeparken (lejligheder og øvrige formål) Grundareal: m 2 Fig. 7 Rammeområder (rammeområde er tilrettet i hht. Kommuneplan 2009) Centerområde (centerformål, øvrige formål) Grundareal m Offentligt område (kirke og menighedshus) Grundareal m 2

19 Struktur og rammer 19 Ejerforhold og matrikler Brøndby Kommune ejer ved vedtagelsen af denne helhedsplan store dele af området. Diagrammet viser matrikel- og ejerforhold samt helhedsplanens rammeområder. 15fq 15fr er 16q 16eq 15bg 16a 16fl 16ev 16es 16eu 16dk 7000bu Signaturforklaring: Matrikel ejes ikke af Brøndby Kommune Fig. 8 Matrikler rammeområderne matrikler

20 20 Struktur og rammer Fig. 9 Signaturforklaring: anvendelse og typologi 33 (100m 2 ) 33 (125m 2 ) 185 (115m 2 )* 140 (45 m 2 ) 30 (125m 2 ) Bolig anvendelse: Bolig eller øvrig anvendelse: * Ud af 185 boliger er 135 placeret i tårne og 50 i baser. 135 lejligeheder i tårne betyder 3 lejligheder á 100m 2 inkl. alt på hver etage. Diagrammerne viser anvendelse og typologier i rammeområderne og et eksempel på fordeling af antallet af boliger og øvrige funktioner. I forhold til Ørestaden og Københavns Havn ønsker kommunen at tilbyde et mere varieret udbud af boliger, blandt andet tætte og varierede rækkehusbebyggelser med direkte adgang til terræn, sammen med parkbebyggelse og højhusbebyggelser med penthouselejligheder med mulighed for udsigt. I fig. 9 er antallet af boliger 400, hvor standardstørrelserne er på 125m 2 inkl. alt for rækkehuse, 100m 2 for lejligheder, 45m 2 for små boliger (kollegieboliger eller hotelværelser). mulighed for øvrig anvendelse I højhusbebyggelsen og bebyggelsen i rammeområde langs Esplanadeparken er fordelingen af boliger og øvrige funktioner variabel. I fig. 10 udgør 1/3 af etagearealet i højhusbebyggelsens baser, som ligger Anvendelse: tættest på s-togsbanen, øvrige funktioner. Muligheden for Beboelse øvrig anvendelse i er ikke talt med i eksemplet Øvrige formål på 400 boliger m 2 øvrige funktioner OBS: Placering af bebyggelse langs banen skal tage højde for de ændringer, som er vist på illustrationsplan s. 9 og kortbilag s. 72 som konsekvens af reservation for overhalingsspor Ny Ellebjerg og Hundige. Tårne Baser Fig. 10

21 Struktur og rammer 21 *justering i hht forslag til Kommuneplan 2009 Parkering Diagrammerne viser eksempler på antallet af parkeringspladser på baggrund af 400 boliger, m 2 centerformål i eksisterende centerbebyggelser, m 2 nyt detailhandel og m 2 øvrige formål ekstra i centerområdet * Parkeringsnormer: Område 302.9: 1 stk. pr. bolig < 45m 2 1,75 stk. pr. bolig > 45m 2 1 pr. 50 m 2 af øvrige formål. Område stk. pr. bolig < 45m og : 2 stk. pr. bolig > 45m 2 Område : 1 stk. pr. bolig < 45m 2 1,75 stk. pr. bolig > 45m 2 1 pr. 50 m 2 af øvrige formål. Fig. 11 Antal pladser: A: 30 B: 65 (65) C: 50 D: 45 E: 55 F: 25 korttid G: 15 korttid H: 120 (135) I: 50 J: p- etage og tag (165) K: kælder A F D G B E I H C J Område pr. 35m 2 butik 1 pr. 100m 2 kontor mv. ( ) viser de eksisterende parkeringspladser Område pr. 50m 2 En del af parkeringsbehovet for område 302.7, -8, -10,- 12 kan tilgodeses uden for det enkelte område med parkering på arealer ved kirken og centret. Parkeringsnormerne er lemplige, men der planlægges med en dobbeltudnyttelse på ca. 20% i områdets som helhed. I eksemplet er det parkeringskælderareal m 2 i område 302.9, hvilket medfører p-kælder i 1 etager, som kan dobbeltudnyttes. (K) Parkeringsarealer: OBS: Placering af bebyggelse langs banen skal tage højde for de ændringer, som er vist på illustrationsplan s. 9 og kortbilag s. 72 som konsekvens af reservation for overhalingsspor Ny Ellebjerg og Hundige. K J

22 22 Struktur og rammer Biltrafik biler Stations forplads busser bolig dbrøn ter s byve vej d Stran OBS: Placering af bebyggelse langs banen skal tage højde for de ændringer, som er vist på illustrationsplan s. 9 og kortbilag s. 72 som konsekvens af reservation for overhalingsspor Ny Ellebjerg og Hundige. Fig. 12 Signaturforklaring Overordnet: Variabel: De stiblede vejforløb er variable og afhænger af de fremtidige projekters endelige udførelse og etapeplanen for byggemodning. Brøndbyvester Boulevard Brøndbyvester Strandvej vareindlevering taxi handicap p Diagrammet viser principperne for den overordnede trafikstuktur. Vejen Brøndby Strand Centrum nedlægges og der etableres ny vejadgang til boligområdet fra Brøndbyvester Strandvej. Tryggere park m2 = BRØNDBY STR. CENTRUM NEDLÆGGES Vejen Brøndby Strand Centrum er i dag overdimensioneret og anvendes ikke som en primær adgang til centret i dag og ved nedlæggelse frigøres en byggemulighed. Derudover kan vejbroen over Esplanadeparken nedlægges, hvilket er med til at øge udsyn og tryghed i parken. Der er ikke direkte vejforbindelse mellem boligområde og centerområde. Vareindlevering til centrets varegårde og kulturhuset skal foregå fra Brøndbyvester Boulevard og langs forpladsen i bestemte tidspunkter af døgnet. For at minimere antallet af biler i centerområdet (med 1/3 ) etableres en direkte vejadgang til p- etager fra Brøndbyvester Boulevard, hvilket betyder, at forpladsen og strøget mellem kulturhus og station kan friholdes for almindelig biltrafik.

23 Struktur Cykel- og gangstier Diagrammet viser principperne for fremtidige stiforbindelser. Hovedformålet med forbindelserne er at følge de bevægelsesretninger, som brugere af området allerede benytter i dag. Resultatet er dette spindelvæv af stier, som bryder med områdets ellers retvinklede og stramme struktur. EKSISTERENDE FORBINDELSER Ovenstående viser de elefantstier, der allerede er i dag. For at forøge trafiksikkerheden etableres cykelstier, bl.a. langs det sydlige vejforløb, så man undgår trafikseparation. Det skal være med til at skabe mere levende og trygge byrum, hvor alle kan færdes. Fig. 13 Signaturforklaring Gangsti Cykelsti og rammer 23

24 24 Struktur og rammer OBS: Placering af bebyggelse langs banen skal tage højde for de ændringer, som er vist på illustrationsplan s. 9 og kortbilag s. 72 som konsekvens af reservation for overhalingsspor Ny Ellebjerg og Hundige. Område _ Højhusbebyggelse Højhusbebyggelsen skal være Brøndby Strands nye kendetegn, og er en viderefortælling af bydelens allerede stærke og markante byplan fra 60 erne. De nye højhuse vil stå som slanke og elegante tårne, der er lidt højere end de eksisterende højhuse. Højhusene skal være med til at fastholde Brøndby Strand på den regionale skyline med et flot og visionært projekt. byggefelt Højhusene skal hvile på baser, som skaber et byrum for foden af bebyggelsen. Baserne skaber dels bedre vindforhold ved foden af tårnene, dels kan de forme et spændende byrum med basernes indbyrdes placering og vejforløbet. Baserne skal give en bymæssig og menneskelig skala, hvor beboere og andre opholder sig, mens højhusene giver mulighed for en fantastisk udsigt over Køge Bugt. Men de skal også medvirke til en bymæssig fortætning, som giver området karakter af bydelscentrum. De fremtidige tårne skal placeres således, at de giver mindst Anvendelse: mulig gene for udsigten fra lejlighederne i de eksisterende højhuse. Beboelse Øvrige formål Tårne Baser Fig. 14 Fig. 15

25 Struktur og rammer 25 Kommuneplanrammer Anvendelse: Boligformål, offentlige formål, institutioner, butikker, kontor og service erhverv, herunder fitnesscenter mv. Max. bebyggelsesprocent: 110 for området som helhed 3D byggeramme fig. 16 Byggefelt med variabel byggefeltgrænse: 5m fra fortov, Max. grundareal højhusbebyggelse: 350m 2 pr. tårn Max. højde: 65/ 12 m (tårne/ baser) Max. etage: 18/3 (tårne/baser) max 65 m max 65 m Stueetager syd for vejføring, som er angivet med rødt, må ikke anvendes til beboelse. Se fig. 15 Byggefelt Højhusenes indbyrdes forhold hvad angår skygge, indkik, udsigt er afgørende for den endelige placering (se i øvigt Miljørapport, side 68). max 350 m2 max 350 m2 max 65 m Byggefeltgrænserne for baser er afhængige af den endelig udformning af vejforløb. Der skal som minimum være 5 m til fortovskant. Bebyggelsesprocenten er væsentlig højere indenfor byggefeltet. Højhuszone max 350 m2 De viste illustrationer i helhedsplanen viser et projekt, der udnytter rammerne med følgende inddeling: Etageareal baser med boliger: 5000m 2 Etageareal baser med øvrigt: 2500m 2 Etageareal boligtårne: 13500m 2 Grundareal 300m 2 pr. tårn Antal boliger 185 stk. Fig. 16 Max 12 m højde Max 65 m højde Max 350 m2 footprint pr. tårn Fri placering indenfor feltet

26 26 Struktur og rammer Parkanlæg mod rækkehusbebyggelser og kirken Byrum og tagflader I det viste eksempel er adgangsforholdene henvendt til byrummet mellem baserne. Hermed styrkes mødet mellem mennesker, og der skabes tryghed i det offentlige rum hele døgnet. Fremtidige projekter skal beskrive karakteren af byrummet og hvorledes det bidrager til en forskønnelse, øget tryghed og liv. Projekterne skal argumentere for de valgte adgangsforhold samt opholds- og friarealer. Tagfladerne på baserne er vigtige som en 5. facade, da de kan ses fra højhusene. Tagfladen kan med fordel anvendes til aktiviteter og ophold så som udsmykning, byøkologiske tiltag, minigolf, tennisbaner, soldæk, græs, kunstværk m.v. Byrummet med adgang til Brøndbyvester Strandvej Fremtidige projekter skal forholde sig til, hvordan den 5. facade gøres tilgængelig både at bruge og se på fra højhusene. Parkanlæg Fig. 17 Fig. 18

27 Struktur og rammer 27 Principsnit og højdegrænser De viste principsnit viser, hvordan baserne syd for vejføringen op mod s-togsbanen har øvrige funktioner i stueetagen, mens boligen på 1. og 2. etage har udeareal/taghave mod byrum og samtidig danner skærm mod banen. Øvrige funktioner kan udgøre en større del af etagearealet i baserne og således udgøre en mindre del af arealet i tårnene. Parkering kan også foregå på 2. eller 3. etage i baserne mod banen. Fremtidige projekter skal beskrive fordeling af boliger og øvrige funktioner, herunder de arkitektoniske og byplanmæssige overvejelser om fordeling og placering i højhuse og baser. Projektet skal redegøre for behandlingen af facaden mod banen. (Støj og vibrationer - se Miljørapport side 68) Fig. 19 max højde 65 m ca. 100 m max højde 12 m højde 6 m Kirken Parkering Strandskolevej

28 28 Struktur og rammer Fig. 20 Eksempel: Materialer som tegl, træ og natursten patinerer smukt. Disse materialer vil harmonere fint både med centret og kirken, men i et nyt moderne udtryk.

29 Struktur og rammer 29 Fig. 21 Når man kommer i højden er udsigten fra Brøndby Strand fantastisk over Køge Bugt. Udover højhusene består området af baserne til højhusene samt rækkehusene. De er max. 3 etager og giver en mere tæt og bymæssig oplevelse.

30 30 Struktur og rammer OBS: Placering af bebyggelse langs banen skal tage højde for de ændringer, som er vist på illustrationsplan s. 9 og kortbilag s. 72 som konsekvens af reservation for overhalingsspor Ny Ellebjerg og Hundige. Forårsjævndøgn kl. 12 Forårsjævndøgn kl. 16 Midsommer kl. 12 Midsommer kl. 16 Skyggediagrammer Højhusene i det givne eksempel er placeret således, at de giver mindst mulig skygge for rækkehusbebyggelserne. Placering af højhuse skal tage hensyn til de nye rækkehusbebyggelser og de planlagte udendørs opholdarealer på terræn og tagfladerne på baserne. Samtidig giver højhusene i kraft af deres placering nord for banen ingen skyggegener for nabobebyggelserne syd for banen. Helhedsplanen angiver et max. grundareal på 350m 2 som sammen med den tilladte højde giver et slankere højhus i sammenligning med de eksisterende højhuse. Høje smalle huse giver lange men mere flygtige skygger end et bredt højhus, som kaster en kort, men mere bastant skygge. Fremtidige projekter skal redegøre for skygge-og vindpåvirkninger samt minimering af indkiksgener i forhold til omgivelser og højhuse indbyrdes. Fig. 22

31 350 m2 Struktur og rammer 31 Udformning og materialer Det viste diagram forklarer, hvordan helhedsplanen giver 3-dimensionel rammer, inden for hvilke projekter af forskellige udformninger kan godkendes. ramme max 350 m2 max 65 m max 350 m2 max 65 m max 65 m Referencebilledet viser, at der inden for rammerne kan udvikles projekter med forskellige udtryk. Københavns Havn. Byggefelt max Max 12 m højde Max 65 m højde Max 350 m2 footprint pr. tårn Fri placering indenfor feltet Materialevalget er frit, men det er hensigten, at byggeriet skal opføres med materialer af god kvalitet og holbarhed. Som udgangspunkt viser illustrationerne i helhedsplanen projekter opført i teglsten, da det patinerer flot og vil passe ind med det eksisterende byggeri i området, bl.a. kirken og centret. Tegninger viser det samme projekt, men med forskellige materialer. Fremtidige projekter skal redegøre for valg af form og materialevalg, herunder refleksion, vedligeholdelse samt bæredygtige tiltag. Arkitektoniske overvejelser for de valgte udtryk skal beskrives. Fig. 23

32 32 Struktur og rammer område _ Rækkehuse Vest Bebyggelsen omkring kirken skal videreføre det mønster af forskellige bebyggelser, der er syd for Esplanadeparken med en ny tæt og lav bebyggelse. Derudover er placeringen omkring kirken med til at give området et særpræg. Brøndby Strand Kirke får med bebyggelsen sit eget kvarter. Kirken Der er ikke opført så mange boliger med direkte adgang til egen have i hovedstadsområdet de senere år sammenlignet med andre boligtyper, men med helhedsplanen åbnes der op for denne mulighed. 6 Brøndby Kommune ønsker at kunne tilbyde denne boligtype, tæt 5på station og indkøbsmuligheder, til kommende borgere som et alternativ til et parcelhus. Byggefelt Illustrationerne viser en retning inden for den arkitektoniske karakter og kvalitet, som kommunen ønsker for området. Fremtidige projekter skal tage udgangspunkt i forskellige retninger inden for typologien tæt-lav. Den variable vejstuktur lægger op til forskellige bebyggelsesplaner. Fig. 24

33 Struktur og rammer 33 Kommuneplanrammer Anvendelse: Boligformål - rækkehuse, tæt lav Max. bebyggelsesprocent : 40 for området som helhed Byggefelt se fig. 24 Variabel byggefeltgrænse: 5 m fra fortov Max. højde: 10 m Max. etage: 3 Fig. 25 Parkering: Vognly integreres i bygningen for mindst en bil per bolig som anvist på illustrationerne. Øvrige parkeringspladser tilvejebringes ved parkeringslommer på vejsystem og parkeringspladser på andre arealer i centerområdet. Vognly Byggefelterme er afhængig af den endelige udformning af vejstruktur. Illustrationer viser et projekt, der udnytter rammerne således: Etageareal med boliger: 4125 m 2 Bebyggelsesprocent 37 Antal etager 2-3 Antal boliger 33 stk. I det viste projekt rummer bebyggelsen indryk i facaden eller udkravninger, som er med til at give variation i bebyggelsen. Udkravninger, overdækkede arealer og altaner tæller med i bebyggelsesprocenten. Tagterrasser tæller ikke med. Bebyggelsesprocent indenfor byggefeltet er ca. 60. Fremtidige projekter skal redegøre for, hvordan der opnås variation og rumlige oplevelser i de enkelte boliger og bebyggelsesplanen, samtidig med at lys og luft trænger ind i bebyggelsen og indkiksgener forebygges. Arkitektoniske overvejelser for den valgte boligløsning og materialevalg,herunder refleksion, vedligeholdelse og bæredygtige tiltag skal beskrives. Der skal redegøres for praktiske forhold som depot mv. max højde 10 m Vognly

34 34 Struktur og rammer Vognly Vognly Udearealer og parkeringsforhold I det viste eksempel er adgangsforholdene og havesiderne orienteret samme vej for alle boligerne, men dette forhold er variabelt og afhænger af boligernes indretning, orientering og valgte vejstruktur. I det viste projekt er der åbnet op for en tæt vejstruktur gennem bebyggelsen, hvor der er mulighed for at komme på tværs og langs i bebyggelsen. Vognly Vognly Fremtidige projekter skal redegøre for den valgte vejstruktur, adgangsforhold, parkeringsforhold og udearealernes orientering og anvendelse. Der skal gøres rede for praktiske forhold som cykelparkering, affald mv. Vognly Vognly Fig. 26

35 Struktur og rammer 35 Fig. 27 Eksempel: Flotte kig mellem husene med markante former og variation over samme tema. Variation kan også ske i materialerne og forskellige facadeudtryk, som f.eks. Sluseholmen i Købenshavns Havn. Helhedsplanen fastlægger ikke materialevalg mv. Dette ligger i skitseopdrag i forbindelse med udbudsperioden. - se side 60.

36 36 Struktur og rammer område _ Rækkehuse øst Bebyggelsen omkring kirken skal videreføre det mønster af forskellige bebyggelser, der er syd for Esplanadeparken, med en ny tæt og lav bebyggelse. Derudover er placeringen omkring kirken med til at give området et særpræg. Brøndby Strand Kirke får med bebyggelsen sit eget kvarter. 4a 7 Kirken 4b Brøndby Kommune ønsker at kunne tilbyde denne boligtype til kommende borgere som et alternativ til et parcelhus Illustrationerne viser en retning inden for den arkitektoniske karakter og kvalitet, som kommunen ønsker for området. 5 1 Byggefelt Fremtidige projekter skal tage udgangspunkt i forskellige retninger inden for typologien tæt-lav. Den variable vejstuktur lægger op til forskellige bebyggelsesplaner. Fig. 28

37 Struktur og rammer 37 Kommuneplanrammer Anvendelse: Boligformål - rækkehuse, tæt lav Max. bebyggelsesprocent : 35 for området som helhed Byggefelt se fig. 28 Variabel byggefeltgrænse: 5 m fra fortov Max. højde: 10 m Max. etage: 2½ Fig. 29 Parkering: Vognly integreres i bygningen for mindst en bil per bolig som anvist på illustrationerne. Øvrige parkeringspladser tilvejebringes ved parkeringslommer på vejsystem og parkeringspladser på andre arealer i centerområdet.. Snittegningerne viser forslag til variation i tagform. Byggefeltgrænse er afhængig af den endelige udformning af vejstruktur. Illustrationerne viser et projekt, der udnytter rammerne således: Etageareal med boliger: 3750 m 2 Bebyggelsesprocent 30 Antal etager 2-2½ Antal boliger 30 stk. Vognly max højde 10 m I det viste projekt rummer bebyggelsen indryk i facaden eller udkravninger, som er med til at give variation i bebyggelsen. Udkravninger, overdækkede arealer og altaner tæller med i bebyggelsesprocenten. Tagterrasser tæller ikke med. Vognly Den givne max etageareal på 2½ giver mulighed for, at de fremtidige projekter kan arbejde med dobbelthøje rum i bebyggelsen. Fremtidige projekter skal redegøre for, hvordan der opnås variation og rumlige oplevelser i de enkelte boliger og bebyggelsesplanen, samtidig med at lys og luft trænger ind i bebyggelsen og indkiksgener forebygges. Arkitektoniske overvejelser for den valgte boligløsning og materialevalg skal beskrives. Der skal redegøres for praktiske forhold som depotrum mv.

38 38 Struktur og rammer Udearealer og parkeringsforhold Vognly I det viste eksempel er adgangsforholdene og havesiderne orienteret samme vej for alle boligerne, men dette forhold er variabelt og afhænger af boligernes indretning, orientering og valgte vejstruktur. Vognly Vognly I det viste projekt er der åbnet op for en tæt vejstruktur gennem bebyggelsen, hvor der er mulighed for at komme på tværs og langs i bebyggelsen. Fremtidige projekter skal redegøre for den valgte vejstruktur inden for byggefeltet, adgangsforhold, parkeringsforhold og udearealernes orientering og anvendelse. Der skal gøres rede for praktiske forhold som cykelparkering, affald mv. Vognly Vognly Vognly Vognly Fig. 26

39 Struktur og rammer 39 Kirken Fig. 31 Bebyggelsen harmonerer fint med kirken, som ses i baggrunden. Ved at fastholde materialevalget med bl.a. tegl i nybyggeriet skabes et stærkt udtryk, der trods et moderne formsprog vil give en sammenhæng med de byggetraditioner, som ses i Brøndby Strand. Beboerne kan selv præge bebyggelsernes udseende i mere eller mindre gradalá Kartoffelrækkerne i moderne udgave, Østerbro, København.

40 40 Struktur og rammer 4 5 Evt. et nyt menighedshus Område & - 12 _ ParkBoliger Bebyggelsen langs Esplanadeparken er med til at give et ansigt til parken og mere tryghed ved ophold i parken. Derudover er bebyggelsen en videreførelse af det bybånd, som allerede er startet foran Ældrecentret Æblehaven i form af ny bebyggelse. På sigt vil den nye bebyggelse give en ny struktur og mere liv til parken. Bebyggelsen tættest på kulturhuset er med til at gøre området omkring kulturhuset færdigt, samtidig med at den afskærmer kulturhuset fra centrets varegård. Det er et klassisk byplanmæssigt trick at etablere et attraktivt uderum og derefter opføre bebyggelse i tilknytning dertil, så boligerne allerede har en kvalitet lige uden for døren fra indflytningsdagen. I Brøndby Strand centrum er uderummet allerede til stede i form af Esplanadeparken. Det er blot at udnytte den kvalitet optimalt. Fremtidige projekter skal tage udgangspunkt i forskellige retninger inden for typologien tæt-lav eller etageboliger. Fig. 32

41 Struktur og rammer 41 Kommuneplanrammer Anvendelse: Boligformål - lejligheder Max. bebyggelsesprocent 100 for området som helhed Byggefelt se fig. 32 Max. højde: 12 m Max. etage: 3 Illustrationer viser et projekt, der udnytter rammerne således: Etageareal med boliger: m 2 Bebyggelsesprocent 100 Antal etager 2-2½ Antal boliger 33 stk. Fig. 33 Principsnit for område 4 og 5: Parkeringspladser tilvejebringes ved parkeringslommer på vejsystem og dobbelt anvendelse af parkeringspladser ved kirke og indkøbscenter. Kommuneplanrammer Anvendelse: Boligformål, offentlige formål kollegium, hotel/ hostel, institutioner, centerformål, butik, kontor og service erhverv Max. bebebyggelsesprocent 110 for området som helhed Byggefelt se fig. 32 Max. højde 12 m Max. etage: 3 max højde Illustrationer viser et projekt, der udnytter rammerne således: Etageareal med boliger: m 2 Bebyggelsesprocent 110 Antal etager 2-3 Antal boliger 140 stk. Fremtidige projekter skal redegøre for, hvordan der opnås variation og rumlige oplevelser i de enkelte boliger og bebyggelsesplanen, samtidig med at lys og luft trænger ind i bebyggelsen og indkiksgener forebygges. Arkitektoniske overvejelser for den valgte indretning og materialevalg skal beskrives. Der skal redegøres for praktiske forhold som depotrum mv.

42 42 Struktur og rammer private haver Udearealer og parkeringsforhold I det viste eksempel er adgangsforholdene fælles for alle boligerne, mens de private haver ligger mod henholdsvis øst og vest. Dette forhold er variabelt og afhænger af boligernes indretning, orientering og valgte vejstruktur. Fremtidige projekter skal beskrive forholdet mellem private opholdsarealer og parken, og hvordan det bidrager til forskønnelse, øget tryghed og parkliv. offentlig adgang til parken mellem bygningerne Fremtidige projekter skal redegøre for den valgte vejstruktur inden for byggefeltet, adgangsforhold, parkeringsforhold og udearealernes orientering og anvendelse. Der skal gøres rede for praktiske forhold som cykelparkering, affald mv. Fig. 34

43 Struktur og rammer 43 Kulturhus Fig. 35 Eksempel: Store glasfacader mod Esplanadeparken sikrer nærhed og tryghed til Esplanadeparken. Samtidig giver det et flot naturligt lys fra nord i lejlighederne. Private udearealer kan opnås gennem taghaver og lign. Ideen er at skabe en campus stemning omkring det nye kulturhus med offentlig tilgængelige formål i stueetagerne - fra internetcafé, rådgivning over galleri, lokal grønthandler til vaskeri med kaffebar og udlejning af sportsudstyr.

44 44 Struktur og rammer Område _ Centerområdet En del af helhedsplanen omhandler området mellem Brøndby Strand Centret, stationen og Brøndby Kulturhus. Det er et centralt sted for hele bydelen og har mange udviklingsmuligheder, men indeholder også mange interesser, som gør en fornyelse af centerområdet kompleks. Erhvervsdomicil i centerområdet Med denne helhedsplan er der sat en udvikling i gang, som kan sikre en fortsat udvikling af Brøndby Strand centrum. Et centrum som også i erhvervsmæssigt perspektiv vil stå stærkt i kraft af blandt andet sin stationsnærhed. S-TOGSSTATION/KULTURHUS Udover boliger så er opførelsen af et erhvervsdomicil i området en mulighed, da området er stationsnært med udsigt over Køge Bugt. Med placering af et erhvervsdomicil er der mulighed for at sætte sit præg på et område i udvikling. ÅBNING AF CENTER Helhedsplanen indeholder en række forslag, som både fornyer, intensiverer og sætter centerområdet i et nyt perspektiv. Disse forslag skal alene inspirere og give billeder på, hvordan det kunne komme til at se ud. Udgangspunktet for skitseforslagene er: NUVÆRENDE STRUKTUR Parkering Bagside Bygningkrop Facade byliv Fig. 36 En grundlæggende ændring ved centret kan ske ved at åbne op, så adgangen til butikkerne ikke sker fra en lukket gård, som det sker i dag - men gennem et åbent strøg. at fastholde en stor del af den eksisterende centerstuktur, men blot at åbne centeret op, således, at det bidrager mere til det omkringliggende bymiljø, at give mulighed for en fortætning, der kan forøge vækstpotentialet og skabe mere by i området, FREMTIDIGE STRUKTUR Parkering Bagside Bygningkrop Facade byliv - en del af kvarteret NYBYGNING: - 2 etager m2 ÅBNING AF CENTER: - Bygning m2 at sikre åbne og attraktive forbindelser med centret som en åben og imødekommende deltager i revitaliseringen af området. CENTER STRUKTUR AREALBEREGNING

45 Struktur og rammer 45 Letbanen til Brøndby Strand Station Der tages udgangspunkt i, at en eventuelt letbane vil køre og stoppe i Brøndbyvester Boulevards trace. Bebyggelse på forplads Dette forslag understreger forbindelsen mellem Brøndby Strand station og det kommende kulturhus. Der placeres en ny bebyggelse på forpladsen. Den er vinklet således, at kulturhuset indrammes, når man ser det fra stationen. KOLLEGIE KOLLEGIE KULTURHUS VANDKUNST KULTURPLADS PARKERING I KÆLDER En bygning fjernes i den østlige del af centret, så KIRKE der skabes en åben forbindelse mellem hovedstrøget og centerpladsen. Stationsforpladsen fastholdes, men fornyes så trafiksikkerheden optimeres. Den nye bebyggelse er med til at indramme en ny kulturplads mellem kulturhuset og centret. PARKERING PÅ TAG Funktionerne i den nye bygning kan variere fra kontor, indretning af ny stor dagligvarebutik, biograf eller en stor dansesal med glasfacader, hvor aktiviteterne sætter præg på bybilledet. CENTER CENTER- PLADS TÅRN Der ligger et stort potentiale i placeringen af en bebyggelse på forpladsen. Bygningen får en stor TÅRN synlighed i bybilledet mod Brøndbyvester Boulevard og fra s-togsbanen og vil tilføre området et nyt flot hovedgreb. Åbenhed til centret og et nyt strøg er centralt i denne model. PARKERING PARKERING stations forplads BUSSTATION Bebyggelse på forpladsen giver en tilføjelse på m 2 til området. Kommuneplanrammerne giver mulighed for en ekstra etage i basebygningen (15.000m 2 ). Denne kan sammen med taget kan udnyttes til p-etage med direkte adgang fra Brøndbyvester Boulevard, hvilket vil give 1/3del færre biler i centerområdet. TÅRN Fig. 37 PERRON CYKEL- PARKERING S-TOGSSTATION CYKEL- PARKERING

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel øparken Lækre lejeboliger i øndergård - Måløvs nye bydel øparken øndergård ø anlægges med lige kajkant og promenade En lille by i torkøbenhavn Måløv er en lille by i torkøbenhavn - med det hele! Her er

Læs mere

FORSLAG. Lokalplan 206 B. Idrætsefterskole i Gildhøjcentret. Brøndbyvester 206 B B RØNDBY KOMMUNE T EKNISK FORVALTNING BRØNDBY KOMMUNE

FORSLAG. Lokalplan 206 B. Idrætsefterskole i Gildhøjcentret. Brøndbyvester 206 B B RØNDBY KOMMUNE T EKNISK FORVALTNING BRØNDBY KOMMUNE Brøndbyvester 206 B FORSLAG Lokalplan 206 B Idrætsefterskole i Gildhøjcentret B RØNDBY KOMMUNE BRØNDBY KOMMUNE T EKNISK FORVALTNING Teknisk Forvaltning September 2008 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Seniorbofællesskaber. Gruppemøder februar 2014. Vedrørende arealer

Seniorbofællesskaber. Gruppemøder februar 2014. Vedrørende arealer Seniorbofællesskaber Gruppemøder februar 2014 Vedrørende arealer Furesø nord Furesø syd Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter HusCompagniet 52 rækkehuse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 5. december 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at ombygge ejendommen Randersvej

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave Lokalplan 28 Vest for Rungsted Havn Ewaldshave I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. FORMAL : 1. Hensigten med

Læs mere

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej.

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Lokalplan GL 80.2 For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål side 2 Lokalplanens område side 2 Lokalplanens indhold side

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet. 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 3 Bestemmelser side 7 Retsvirkninger side 12 Kortbilag 1, matrikelkort side 14 Kortbilag 2, delområder side 15 Kortbilag 3, fremtidige forhold side 16 Kortbilag 4,

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 BOLIGOMRÅDE VED VØLUNDSVEJ, HOLBÆK

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 BOLIGOMRÅDE VED VØLUNDSVEJ, HOLBÆK KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 BOLIGOMRÅDE VED VØLUNDSVEJ, HOLBÆK BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR. JERNLØSE STIGS BJERGBY VIPPERØD ARNAKKE KNABSTRUP

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Hvidbog for forudgående høring af kommuneplanændring for området ved Gungevej, Arnold Nielsens Boulevard, Bibliotekvej og Høvedstensvej NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE By- og Teknikforvaltningen Plan- og Miljøafdelingen

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg i Kommuneplan 2006-2018 Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg Marts 2009 Esbjerg Kommune side 2 Kommunelplan 2006-2018 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 29-10-2008 Forslag til Ændring

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

KIRKEBJERG. en levende bydel. Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde

KIRKEBJERG. en levende bydel. Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde KIRKEBJERG en levende bydel Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde Mindretalsudtalelse Ved Glostrup Kommunalbestyrelses behandling af den endelige vedtagelse af helhedsplanen for Kirkebjerg

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant Greve Kommune Lokalplan nr. 12.40 Forslag Greve Strandvej 96, Restaurant Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 2010-2929 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget

Læs mere

Byplanvedtægt 12. Et område omkring Hørsholm Torv

Byplanvedtægt 12. Et område omkring Hørsholm Torv Byplanvedtægt 12 Et område omkring Hørsholm Torv HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan nr. 12 for området omkring Hørsholm Torv I medfør al' byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere