Jeg vil gerne sende en rigtig varm tak til de følgende, hvis hjælp på de mest forskellige måder har været uvurderlig for mit specialeforløb:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg vil gerne sende en rigtig varm tak til de følgende, hvis hjælp på de mest forskellige måder har været uvurderlig for mit specialeforløb:"

Transkript

1

2

3

4 Jeg vil gerne sende en rigtig varm tak til de følgende, hvis hjælp på de mest forskellige måder har været uvurderlig for mit specialeforløb: Mine to vejledere, Michael Harbsmeier og Klaus Schulte, for deres vedvarende interesse og opmuntring, selv på trods af lange stilhedsperioder fra min side. Indlånet på Roskilde Universitetsbibliotek, med bibliotekaren Hanne Pedersen i spidsen, som både kunne og ville skaffe også de mest umulige bøger fra bibliotekerne verden rundt. Min ven og gammel studiekammerat, cand.mag. Christoph Klinger, for den utrættelige input med faglige inspirationer og kritiske feedback på mine udkast. Nattevagten og Teknisk Drift på RUC med Sussi Kampman i spidsen, som på trods af de skærpede regler mht. overnatning i offentlige bygninger, gav mig lov til at bo her på RUC de sidste par uger af forløbet. Og endelig min kære forlovede, lærerstuderende Tine Hørup, for både titelbladet og forståelsen for mit specialebetingede fravær gennem de allersidste uger. Tilo Krause Roskilde Universitet(scenter) 30. januar 2009, kl Billede på titelbladet: Alfred Wegener på Nunatak Scheideck (Vestgrønland), Fra: Alfred Wegener: Mit Motorboot und Schlitten in Grönland, 1930, s

5 0. Indholdsfortegnelse 0. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING DISPOSITION FORSKNINGSOVERSIGT KILDEGRUNDLAG OG AFGRÆNSNING METODE A) OVERSIGT OVER TYSKE GROENLANDICA B) ANALYSE AF GRØNLANDSBILLEDER GRØNLANDSBILLEDER I DET TREDJE RIGES GROENLANDICA LITTERATURPRODUKTIONEN FRA TYSKE GRØNLANDSEKSPEDITIONER Deutsche Grönland-Expedition Alfred Wegener (1929, 1930/31) Wolfgang von Gronaus overflyvninger af Grønland (1930, 1931 og 1932) Paul Burkert på Grønlandsekspeditioner (1933 og 1937) Herdemerten-Expedition der Hermann-Göring-Stiftung (1938) Tyske deltagere i 3 udenlandske ekspeditioner: August Stolberg (1912/13), Joachim Gerstenberg (1936), Erich Etienne (1938) Tyskere på østkysten: Alwin Pedersen ( ), Opmålingsskibet Meteor ( ), Vitalis Pantenburg (1937), Wilhelm Bierther (1937/38) ANTJE HOCH OBEN. DEN ENESTE FIKTIONSTEKST OPSAMLING OG KONKLUSION PERSPEKTIVERING OVERSIGT OVER TYSKSPROGEDE GROENLANDICA (KILDEFORTEGNELSE) LITTERATURLISTE FORMIDLINGSOVERVEJELSER ZUSAMMENFASSUNG STUDIEFORLØBSBESKRIVELSE

6 1. Indledning Den 11. marts 1943 opdagede tre medlemmer af den Nordøstgrønlandske Slædepatrulje et fremmed fodspor i sneen, da de på forårets første inspektionstur nordpå langs kysten var nået frem til Claveringstrædet. Fra fangsthytten ved Germaniahavn på strædets anden bredde steg en tynd røgfane op. Fangsthytten havde de tre mænd bekendt ikke været i brug i nærmest et år, men da de så inspicerede den, fandt de pejsen opvarmet og en tysk uniformjakke hængende på indgangsdøres inderside. Det gik kun langsomt op for dem, at de nu stod over for netop den situation, som i de sidste atten måneders løb havde været patruljens hovedopgave at forhindre: Tyskerne var kommet til Grønland, og der var nu lagt op til militære sammenstød. 1 Grønland havde i løbet af de forgangne godt 250 år kun været udsat for ganske få krigeriske handlinger. Siden 1770 erne var øens vestkyst koloniseret af Danmark; den svært tilgængelige østkyst var fulgt i årtierne omkring Som koloniherre havde Danmark handelsmonopolet over øen og holdt den aflukket for al udenlandsk skibstrafik. Disse bestræbelser havde ganske vist i koloniseringens første årtier resulteret i enkelte mindre søslag med vesteuropæiske hvalfangere, der fortsat gik i land ved landets vestkyst, men bortset derfra fandt der hele denne såkaldte kolonitid igennem ingen militære sammenstød sted i Grønland. Grønlænderne førte således en isoleret tilværelse under kolonitiden, hvor det eneste de kendte fra verden udenfor var danske handels- og kolonifolk. Øen var tilmed så afsides liggende, at der under Imperialismens territoriale magtkampe i 1800-tallet og starten af 1900-tallet heller ingen fremmede militære interesser opstod. I 1931 drog dette ellers så fjerne land imidlertid for første gang den internationale opmærksomhed på sig, da den norske regering officielt erklærede den del af den nordøstgrønlandske kyststrækning, hvor norske fangstmænd i årevis holdt til, som et norsk territorium. Dette blev i Danmark opfattet som en krænkelse af den indtil da ubestridte danske overhøjhed på øen. Sagen blev i 1933 afgjort foran den Internationale Domstol i Haag, hvor Danmark fik tilkendt højhedsretten over hele Grønland. Den internationale 1 Selinger, Von Nanok bis Eismitte, s. 145 ff. og 160 ff.; Odsbjerg, Nordøstgrønlands Slædepatrulje, s ; Howarth, Sledge Patrol, s

7 politiske offentlighed havde herigennem for første gang fået øjnene op for Grønlands store økonomiske betydning, som for de involverede parter endda var en international retssag værd. I 1940 rne opstod der endelig også militære interesser i Grønland, primært ud af tre grunde. For det første havde udviklingen i flyveteknikken gjort så store fremskridt siden 1. Verdenskrig, at overflyvningen af Atlanterhavet nu var blevet muligt. Dermed rykkede Grønland fra verdens periferi i dens strategiske center, da øen ligger nøjagtig midtvejs mellem Europa og Amerika og således kunne fungere som en trædesten på flyveruten over Atlanten. For det andet blev denne strategiske nøglestilling efter udbruddet af 2. Verdenskrig hurtigt vakant, da Danmark efter den tyske besættelse i april 1940 ikke længere kunne varetage forsyningen og forsvaret af Grønland. Denne akutte sårbarhed af landet var for det tredje ansvarlig for, at der nu straks kom fremmede militære interesser på banen og at det i første led var USA, der anmeldte dem. Under henvisning til Monroedoktrinen fra 1823 ville USA nemlig ikke tolerere, at lande i den vestlige hemisfære overgik fra en europæisk magt til en anden og i Washington henregnedes Grønland altså under denne hemisfære. USA s selvpålagte opgave bestod således i at udfylde magtvakuummet i Grønland og at forhindre andre europæiske magter i at sætte sig fast på øen. 2 Konsekvensen af disse tre faktorer blev den overenskomst om Grønlands forsvar, som den danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, på egen hånd sluttede med USA på årsdagen af Danmarks besættelse, den 9. april Heri forpligtede USA sig til at forsyne og forsvare Grønland, og fik samtidig lov til at opføre flyvebaser og vejrstationer på øen. 3 Baserne kom til at spille en vigtig rolle i USA s krigsførelse i de følgende år, idet de fungerede som mellemlandingsbaser for deres krigsfly på vej til de europæiske slagmarker. De to største af dem, Narsarsuaq i Sydgrønland og Kangerlussuaq i bunden af Søndre Strømfjord på vestkysten, er i dag civile lufthavne og hovedindfaldsportene til landet, mens det amerikanske luftvåben stadigvæk holder til i Grønland på den, først under den Kolde Krig anlagte, Thule Air Base i Qaanaaq-distriktet. 2 Løkkegaard, Det danske gesandtskab, s Løkkegaard, Det danske gesandtskab, s Forsvarsoverenskomstens tekst trykt bl.a. i: Bro, Grønland, s

8 De amerikanske militærfolk og de to danske landsfogeder, der som øverste kolonimyndighed var blevet tilbage i Grønland efter at Danmark var besat, var imidlertid klare over, at visse dele af Grønland ville være vanskeligere at forsvare end andre. Hele den nordøstlige kyststrækning nord for kolonien Scoresbysund den nutidige by Ittoqqortoormiit var således nærmest ubeboet og tilmed svært tilgængelig, da den er aflukket af pakis det meste af året. Her var der en reel fare for, at fjendtlige magter, der var ligeså klare over Grønlands strategiske betydning som deres modstandere, slog sig ned og opførte hemmelige militæranlæg, i værste fald uden at blive opdaget i årevis. Således var der f.eks. en udbredt frygt for, at det tyske luftvåben ville opføre flyvebaser dér ligesom amerikanerne gjorde ved vestkysten, hvilket havde sat tyskerne i stand til at angribe det amerikanske kontinent fra luften. 4 Ud fra disse overvejelser blev der i oktober 1941 oprettet den Nordøstgrønlandske Slædepatrulje forløberen til koldkrigstidens kendte Siriuspatrulje. Gruppens opgave under 2. Verdenskrig bestod i at afpatruljere den nævnte kyststrækning og at afrapportere alle udefrakommende landgangsforsøg, således at det amerikanske kystvagt og luftværn ved målrettede aktioner kunne slå disse tilbage. 5 Røgen over fangsthytten ved Germaniahavn den 11. marts 1943 viste så, at frygten for tyske installationer var velbegrundet: Patruljen havde afsløret vejrstationen Holzauge af det tyske søværns vejrtjeneste (Marinewetterdienst). Stationen var allerede oprettet i august 1942 og havde vinteren over sendt vejrobservationer til Tyskland, som et led i den tyske ubådskrig i Atlanterhavet. I ugerne efter at slædepatruljen og vejrstationens besætning den 11. marts var kommet i berøring, kom det til et antal sammenstød og kamphandlinger, hvorunder krigens eneste offer i Grønland, fangstmand og patruljemedlem Eli Knudsen, blev dræbt. Begivenhederne endte med, at amerikanerne den 25. maj bombede stationen fra luften, hvorefter den blev opgivet af tyskerne tre uger senere. 6 I løbet af de følgende to krigsår kom det til afsløringen af endnu en tysk vejrstation, som ubemærket havde overvintret, 7 og to videre tyske landgangsforsøg blev forhindret. 8 4 Vibe, Ene ligger Grønland, s. 106; Balchen et al, War below Zero, s. 5; Bro, Grønland, s Patruljens ordre citeres bl.a. i Odsbjerg, Nordøstgrønlands slædepatrulje, s Selinger, Von Nanok bis Eismitte, s Bassgeiger på Shannon-Øen, forår Selinger, Von Nanok bis Eismitte, s og

9 1.1. Problemfelt og problemformulering Når man slår ovenstående episode op i de danske standardfremstillinger af Grønlands historie, så er der ligeså stor enighed om selve hændelsesforløbet, som der er om dens historiske fortolkning: Her var det lykkedes, ved en fælles indsats af danske, grønlandske og norske patruljefolk i tæt samarbejde med den amerikanske kystvagt og luftværn, at forsvare demokratiet og holde repræsentanterne af en diktatorisk og fjendtlig magt væk fra det fredelige Grønland. De pågældende kapitler i disse referenceværker støtter sig til størstedelen på beretninger fra personer, som var direkte involveret i hændelserne, og som har udgivet deres erindringer i bogform. 9 Disse erindringsbøger om krigen i Grønland er næsten udelukkende af dansk, norsk eller amerikansk ophav, og har lige siden krigens afslutning nydt en stor popularitet og udbredelse i Danmark. Deres dominans af emnefeltet på det danske bogmarked kan illustreres ved et blik i de danske folke- og forskningsbibliotekers fællesdatabase: Ud af de 33 titler med begge emneord Grønland og Anden Verdenskrig, er de 25 af enten dansk, norsk, amerikansk eller engelsk oprindelse. 10 Næsten en tredjedel heraf er beretninger skrevet af direkte involverede personer. I kraft af deres store udbredelse har disse bøger formået at sætte deres præg på den i Danmark fremherskende populære fortælling om hændelserne i Nordøstgrønland. Dette opfatter jeg som problematisk, da fortællingen kun gengiver én sides fortolkning af begivenhederne, nemlig sejrssidens, og gør denne til almindelig folkeeje. Desuden gør fortællingen det efter mit synspunkt alt for nemt for sine danske recipienter at finde sig til rette i og få bekræftet deres historiske selvbillede som en lille skandinavisk nation, der i starten af krigen uforskyldt blev overrumplet af sine aggressive tyske naboer, men endelig til sidst tog kampen op og sluttede sig til den rigtige side. Den rummer således megen beundring for slædepatruljens deltagere, på grund af både deres indtræden for den retfærdige sag i krigen og deres personlige udholdelsesevne i de barske arktiske 8 Edelweiss og Edelweiss II ved Store Koldewey-Øen, efterår Selinger, Von Nanok bis Eismitte, s Umiddelbart efter krigen: Balchen et al, War below Zero, 1944 (1945 på norsk Bernt Balchen og flygerne på Grønland, 1947 på dansk Kampen om Grønland ); Gad, Grønland under krigen, 1945; Vibe, Ene ligger Grønland, Senere: Carlson, Lifelines through the Arctic, 1962 (1987 på dansk Luftbro over indlandsisen 1987); Olsen, Et hundeliv, Akre, Heltene i kald krig, 1983; Hansen, Greenland s icy fury, Søgning på bibliotek.dk d. 31. marts Emneord: Grønland og Anden Verdenskrig. Antal hits: 33. 7

10 omgivelser. Den gør det nemt at overse, at slædepatruljens tyske modstandere i Nordøstgrønland var udsat for nøjagtig de samme vilkår som de senere hen så populære patruljefolk, og må have lagt en mindst ligeså stor overlevelsesevne for dagen. Ganske vist bliver der i enkelte af patruljefolkenes beretninger givet udtryk for en anerkendelse af de tyske vejrfolks bedrifter endda på en kollegial og til tider ligefrem venskabelig måde 11 men dette ændrer ikke noget ved, at det til syvende og sidst stadigvæk er fortællinger centreret omkring danskeres oplevelser, rettet til en fortrinsvis dansk læserkreds, der primært er interesseret i danske heltegerninger og et klart tysk fjendebillede. I naturlig forlængelse af disse overvejelser opstod så min interesse for den underrepræsenterede fjendtlige, altså den tyske side af fortællingen om krigen i Nordøstgrønland, og spørgsmålet trængte sig på: Var de tyskere, der blev afsløret af slædepatruljen i Nordøstgrønland, virkelig ligeså fjendtlige, som den danske historiefortolkning siden hen har taget for givet? Hensigten blev så, ved en belysning af denne problemstilling at bryde det dansk-norsk-amerikanske fortolkningsmonopol af Grønlands historie under krigen, og sætte denne fortælling i perspektiv. I første omgang forsøgte jeg at besvare spørgsmålet på det overordnede politiske plan, nemlig ved en undersøgelse af, hvorvidt den føromtalte fælles amerikansk-danske frygt for en tysk invasion af den nordøstgrønlandske kyst holdt i realiteten. De udførlige referenceværker, som dækker den vestlige side af denne sag, er for længst skrevet; der findes endda en omfattende historie om de tyske arktiske vejrstationer under krigen. Førstnævnte tager den tyske trussel for givet, mens den sidstnævnte i det mindste for vejrstationernes vedkommende i Grønland konstaterer en ikke-invasionsorienteret karakter. 12 Mit spørgsmål lød derfor: Passede det, at tyskerne havde planer om at oprette militære baser i Nordøstgrønland og hvilken rolle spillede øen for øvrigt i deres overordnede militære strategi i krigen? Det viste sig dog, at kildegrundlaget til besvarelsen af dette spørgsmål var alt for spinkelt og ikke tillod en analyse i rammen af en specialeafhandling. Jeg præsenterede derfor mine foreløbige resultater i en videnskabelig tidsskriftsartikel, 13 og ovenstående problemstilling måtte søges besvaret på et andet trin. 11 fx Olsen, Et Hundeliv, s. 12 og Grønland og USA under krigen: Løkkegaard, Det danske gesandtskab; Lidegaard, I kongens navn. De tyske vejrstationer: Selinger, Von Nanok bis Eismitte. 13 Krause, Tyskernes Grønlandsplaner. 8

11 Fra det overordnede politiske plan bevægede jeg mig så videre til det litterære: Når den danske populære fortælling om begivenhederne hovedsageligt var konstitueret af beretninger fra involverede personer, kunne der måske tegnes et tysk spejlbillede af disse såfremt også de tyske vejrfolk havde udgivet deres erindringer i bogform. Men der er faktisk kun én af de tyske deltagere, som har publiceret sine erindringer, 14 således at også denne modvægt ville have taget sig alt for spinkelt ud for en givende komparativ analyse. Det var således nødvendigt at besvare problemstillingen på et område stadigvæk på det litterære plan hvor man kunne støtte sig på et bredere empirisk grundlag. Så fandt jeg endelig frem til et felt, som slet ikke var blevet dyrket før, nemlig den tyske litteratur om Grønland fra perioden i det hele taget. Dermed bevægede jeg mig ganske vist væk fra efterkrigstiden, hvor den danske fortælling blev til, og tilbage til selve krigs- og mellemkrigstiden, hvilket samtidig lukkede af for en komparativ tilgang. Ikke desto mindre anser jeg denne litteratur som relevant for problemstillingen, da den er blevet til under det nazistiske Tyskland, altså netop det land og den statsform, som i rammen af en aggressiv europæisk erobringspolitik havde sendt sine vejrobservatører til Nordøstgrønland, hvor de blev til slædepatruljens direkte modstandere. Forventningen til den tyske Grønlandslitteratur fra perioden er, at den giver os et indblik i, hvilke forestillinger om Grønland der var udbredte derhjemme i Tyskland under det nazistiske styre, og dermed også indirekte, hvilke forestillinger vejrobservatørerne må antages at have haft med i bagagen, da de endelig selv kom til landet. Hensigten med denne afhandling er derfor for det første at udarbejde en oversigt over denne litteratur, og at præsentere de mest fremtrædende publikationer og forfattere nærmere. Især med dette sidstnævnte punkt håber jeg at give den underrepræsenterede tyske side af fortællingen lidt mere ansigt og karakter, ligesom sejrssiden i kraft af sine personlighedsprægede oplevelsesberetninger har haft den lige fra starten af. På grundlaget af den nævnte oversigt skal denne litteratur så for det andet analyseres med henblik på de tyske Grønlandsforestillinger i perioden. Analysen skal tage sit udgangspunkt i en ganske vist polemisk, men efter min opfattelse fortsat meget udbredt populær forventningsholdning til tyske forestillinger om fremmede lande generelt under det Tredje Rige. Denne forventningsholdning er baseret på den følgende treleddede 14 Weiß, Das arktische Jahr. 9

12 argumentationskæde. At Tyskland for det første, som bekendt, i denne tid havde et diktatorisk styre, som var bygget på en umenneskelig ideologi, og som havde installeret sindelagskontrol på næsten alle samfundslag, herunder medierne. At der for det andet i Tyskland i perioden naturligvis fandtes populære forestillinger om fremmede lande, og at disse må have fundet deres udtryk gennem medierne, da de ellers ikke kan kaldes for populære. At det endelig kan formodes, alene i kraft af den statslige mediekontrols tilstedeværelse, at disse forestillinger om fremmede lande i større eller mindre grad er blevet gennemsyret af nazistisk tankegods. Her bør det indskydes, at det selvsagt ikke er et uproblematisk valg at lade analysen af kildematerialet styre af en så commonsense-præget og uvidenskabelig forventningsholdning, ikke mindst fordi den tilsyneladende ignorerer al den seriøse forskning, der siden hen har forsøgt at differentiere vores syn på det Tredje Riges kulturpolitik. 15 Når jeg på dette punkt alligevel tager skridtet tilbage til denne mere instinktstyrede holdning over for den nazistiske kulturpolitik og litteraturproduktion, og lader denne være styrende for analysen, så sker det primært ud fra den følgende overvejelse: Da afhandlingen begiver sig på et uopdyrket terræn inden for den tyske litteratur fra denne periode, anses det som mere hensigtsmæssigt at nærme sig materialet med en lidt forenklet tilgang end med en fra starten problematiserende. Overfører vi nu den skitserede forventningsholdning (til tyske forestillinger om fremmede lande i almindelighed) til de tyske forestillinger om Grønland i særdeleshed, som vi skal fremanalysere fra materialet, så finder vi frem til analysens konstituerende spørgsmål: Hvorledes og på hvilke punkter kunne nazistisk tankegods danne symbiose med forestillinger om netop Grønland? Jeg vil her opstille tre punkter, hvor der efter min mening er stor sandsynlighed for en berøring disse to imellem. For det første er det forestillinger om selve landets beboere, grønlænderne, set i relation til tyskerne selv, da der her indgår forestillinger om fremmede racer i forhold til ens egen. For det andet er det forestillinger om danskerne som Grønlands koloniherrer, igen set i relation til tyskerne selv, da der her indgår forestillinger om håndtering af magt over fremmede lande og folk. Og for det tredje er det forestillinger om tyskernes egen rolle i Grønland. Disse tre sæt af forestillinger vil jeg her fatte sammen under begrebet Grønlandsbillede. Grønlandsbilledet er dermed defineret 15 se Barbian, Literaturpolitik, s

13 som et sæt af forestillinger om Grønland, og det anvendes som analyseredskab for en systematisk filtrering af disse forestillinger fra kildematerialet. 16 Selvom Grønlandsbilledet med vilje er konstitueret af forestillinger, som potentielt kunne indeholde nazistisk tankegods, så skal det endelig fastslås, at analysens formål ikke består i at påvise dette tankegods i materialet. Formålet med analysen er, på grundlag af kildematerialet at tegne et billede af de tyske Grønlandsforestillinger i perioden, og kategorien nazistisk tankegods tjener i dette sammenhæng kun som et redskab til konstitueringen af de passende analyseværktøjer hertil. Det empiriske grundlag for afhandlingen er de tysksprogede monografier, der i perioden i Tyskland er udgivet om Grønland, og som her vil blive betegnet som tyske groenlandica. Denne publikationsform er valgt frem for tidsskrifter, aviser og andre medier, og der vil blive nærmere redegjort for dette valg i kapitel 3. Problemformuleringen lyder altså: 1) Der skal gives en oversigt over de tysksprogede monografier om Grønland (tyske groenlandica), der er udgivet under det Tredje Rige ( ). 2) På baggrund af oversigten ønskes det undersøgt, hvilke Grønlandsbilleder der bliver tegnet i denne litteratur. I Grønlandsbilledet indgår de tre elementer: a) Portrætteringen af grønlændere i relation til tyskere, b) Portrætteringen af danskere som koloniherrer i Grønland, i relation til tyskere, c) Portrætteringen af tyskernes egen rolle i Grønland. 16 Både begrebet og dets anvendelse i analysen følger forbilledet af: Pedersen/Petersen, Qullissat, s

14 1.2. Disposition I det efterfølgende kapitel 2 skal afhandlingens egen position i forskningskonteksten kort bestemmes. Opgavens kildegrundlag bliver beskrevet og afgrænset i kapitel 3. I kapitel 4 følger en beskrivelse af selve analysemetoden. Kapitel 5 indeholder præsentationen af de vigtigste kildetekster samt deres analyse i henhold til de tre i problemformuleringen skitserede analysekategorier (a), (b) og (c). Analyseresultaterne bliver endelig samlet op i kapitel 6, hvor jeg vil prøve at give et samlet bud på de tyske forfatteres Grønlandsbillede som en del af de populære Grønlandsforestillinger i Tyskland i perioden. Endelig bliver der i kapitel 7 givet et udblik på yderligere problemstillinger på feltet. Selve oversigten over de tyske groenlandica fra perioden, som kræves i problemformuleringens pkt. 1), er samtidig afhandlingens kildefortegnelse, og indgår som en integreret del af opgaven som kapitel 8. De fire afsluttende kapitler 9-12 indeholder litteraturlisten samt indfrielsen af de tre formelle studieordningskrav fra begge fag, nemlig Formidlingsovervejelser, et resumé på tysk og en Studieforløbsbeskrivelse. 12

15 2. Forskningsoversigt Når vi nu i det følgende skal positionere den ovennævnte problemstilling i en bredere forskningskontekst, så kan det som udgangspunkt fastslås, at vores tilgang er rent kildebaseret og hverken teori- eller forskningsdiskuterende. I medfør af dette kan den ikke umiddelbart placeres i en bestemt forskningstradition medmindre at en lignende kildebaseret forskning med omtrent samme genstand og fokus som vores egen, er blevet bedrevet før. Jeg har gennemsøgt tre forskningskomplekser, hvor man kan forvente et sådant emnemæssigt sammenfald, og som tilmed korresponderer løst med problemformuleringens enkelte delspørgsmål. Det er for det første forskningen inden for den tyske litteratur i det Tredje Rige generelt (1), for det andet den kulturhistoriske gren inden for Nordeuropaforskningen med særlig hensyn til tyske forestillinger om Norden og Arktis (2a+b) og endelig publikationer om den tyske polarforskning og herunder specielt tyske aktiviteter i Grønland (2c). Et gennemsyn af forskningslitteratur fra disse tre komplekser viste imidlertid hurtigt, at vores problemstilling ganske vist kan placeres i deres krydsfelt, men at virkelige berøringspunkter derimod kun fandtes i den yderste periferi af begge dele. Derfor har jeg i det følgende valgt en forholdsvis kort gennemgang af de tre forskningskomplekser, hvor alle nævnte afhandlinger kun må anses som eksemplariske. Standardafhandlingerne om den tyske litteratur i det Tredje Rige, fra Hildegard Brenners tidlige studie i 1963 og frem til Jan-Pieter Barbians omfattende afhandling i 1995, beskriver og analyserer de institutionelle rammebetingelser for kunst- og litteraturmarkedet i det Tredje Rige. 17 Deres tilgang er for bredt til også at kunne dække de mere specielle litteraturgrene, herunder den etniske litteratur, som vi beskæftiger os med. Tilsvarende forholder det sig med de kommenterede dokumentationer og antologier over den tyske litteratur fra perioden: Hverken i de tidlige, i dag på grund af deres farvede udvalg og kommentarer med fuld ret problematiserede, dokumentationer af Joseph Wulf og Ernst Loewy, eller i den forholdsvis nye antologi af Sebastian Graeb-Könneker, kommer talen nogensinde på de Grønlandsforfattere, som vi skal møde i vores afhandling. 18 Det kan 17 Brenner, Die Kunstpolitik; Barbian, Literaturpolitik. Barbian giver et udførligt og kritisk overblik over forskningen inden for feltet, sst., s Wulf, Literatur und Dichtung; Loewy, Literatur unterm Hakenkreuz; Graeb-Könneker, Literatur im Dritten Reich. Kritik af de to første i Barbian, Literaturpolitik, s

16 konkluderes, at vores emne i de generelle afhandlinger om tysk litteratur i det Tredje Rige, ganske enkelt falder gennem risten. Ikke meget anderledes forholder det sig, når vi leder efter kulturhistoriske afhandlinger inden for Nordeuropaforskningen, og herunder specielt om tyske forestillinger om Norden og Arktis: Her støder vi på afhandlinger, som nok strejfer vores emne, dog langt ude i periferien. Til at starte med, så foreligger der fra de to mest fremtrædende skandinavistiske institutter i Tyskland, på universiteterne i hhv. Greifswald og Kiel, hver en publiceret overbliksberetning om deres Nordeuropaforskning, bedrevet mellem 1945 og To ting er påfaldende i disse beretninger: Nordeuropa bliver lokalt afgrænset til de fem hovedlande, hvorved Danmarks bilande i Atlanterhavet falder ud af betragtningen, og de fleste af de nævnte historiske afhandlinger har politisk frem for kulturhistorisk fokus. Tættere på sagen kommer vi imidlertid, når vi netop ser på nogle afhandlinger med erklæret kulturhistorisk fokus, såsom fx de publicerede resultater af en forskergruppe igen på universitetet i Kiel men nu efter året 1996 med navnet Imaginatio Borealis. Perzeption, Rezeption und Konstruktion des Nordens. 20 Her kaster fx Silke Göttsch-Elten lys på udbredte populære forestillinger om Norden i og 1900-tallet i Europa (dog igen indskrænket på de skandinaviske hovedlande), og kommer derved også ind på den tyske begejstring for det nordlige og dens lange traditioner. 21 Nogle kulturhistoriske forskere vender blikket direkte til polaregnene, såsom amerikanske Joscelyn Godwin, som i sin bog Arktos sætter sig på sporet efter den, specielt i det Tredje Rige populære, esoteriske tanke om den ariske races oprindelse i polaregnene, eller Bettine Menke, igen fra førnævnte forskergruppe i Kiel, som forelægger en meget avanceret, litteraturteoretisk funderet analyse af gennemgående motiver i polarlitteraturen generelt. 22 Konklusionen må være, at den kulturhistoriske Nordeuropaforskning, når den endelig strejfer vores emne, gør dette på en så sofistikeret og afgrænset måde, at dens resultater i vores egen kontekst kun er anvendelige som orienterende baggrundsviden. Afslutningsvis for dette forskningskompleks skal der nævnes en antologi over (primært tyske) polare fiktionstekster, og hvordan disse i øvrigt afspejler den reelle polarforsknings udvikling gennem tiden, udgivet af Friedhelm Marx i Denne ellers udmærkede og fint 19 Petrick, Forschungen zur Zeitgeschichte Nordeuropas; Weih, Die Nordeuropaforschung. 20 Haye, Imaginatio Borealis. 21 Göttsch-Elten, Populäre Bilder vom Norden. 22 Godwin, Arktos; Menke, Polarfahrt als Bibliotheksphänomen. 23 Marx, Wege ins Eis. 14

17 kommenterede lille samling omfatter tyske tekster fra 1700-tallet og frem til 1989 dog er der ingen tekster fra 1933 til 1945 med. Endnu engang falder vores emne gennem risten og denne gang ikke kun forfatterne, men hele tidsperioden. Som virkelig brugbart i bearbejdelsen af vores problemstilling har endelig kun det tredje forskningskompleks vist sig, nemlig publikationer om den tyske polarforskning i almindelighed og tyske aktiviteter i Grønland i særdeleshed, ikke mindst fordi størstedelen af kildematerialet, som vi skal se i kapitel 4, netop udgøres af ekspeditionsberetninger. Standardværket om den tyske polarforsknings historie er uden tvivl journalisten Christine Reinke-Kunzes omfattende fremstilling Aufbruch in die weiße Wildnis fra 1992, efterfulgt et år senere af et rigt illustreret udstillingskatalog 125 Jahre deutsche Polarforschung udgivet af det tyske Alfred-Wegener-Institut für Polar- und Meeresforschung i Bremerhaven. 24 Begge publikationer giver et godt overblik over den tyske polarforsknings historie og kan bruges som opslagsværker om enkelte ekspeditioner. Lidt mere analytisk går David Thomas Murphy i sin bog German Exploration of the Polar World fra 2002 til værks. 25 Han behandler kun syv udvalgte tyske polarekspeditioner, men kobler disse til gengæld sammen med deres tilsvarende reception derhjemme i det tyske samfund. I løbet af sin gennemgang forelægger han desuden en beskrivelse af de mest udbredte tyske forestillinger om Arktis i tidsrummet 1870 til 1940 noget som vi netop har måttet savne i det foregående forskningskompleks, og som rykker hans afhandling så tæt på vores egen som ingen anden. Afslutningsvis et kort blik på publikationer om tyske aktiviteter i Grønland, hvor selvsagt kun aktiviteter op til året 1945 er relevante for os. Når vi ser bort fra de grønlandsrelaterede kapitler i de lige nævnte oversigtsværker, og også fra afhandlingerne om de indledningsvis nævnte tyske vejraktioner i Grønland under 2. Verdenskrig, som ganske vist tidsmæssigt ligger i vores periode, men afspillede sig skjult fra den daværende litterære offentlighed, 26 så står vi igen på forholdsvis bar bund. Således er en på ubehjælpsomt dansk affattet brochure Tyskland og Grønland 900 års samarbejde gennem missionærer, fiskere og forskere, udgivet efter 1983 af den tyske ambassade i Danmark, så vidt jeg kan se det eneste forsøg på at skrive et samlet oversigtsværk om tyske aktiviteter i Grønland til dato. 27 Ud over dette har jeg kun fundet 24 Reinke-Kunze, Aufbruch; AWI, 125 Jahre. 25 Murphy, German Exploration. 26 Referenceværk: Selinger, Von Nanok bis Eismitte. 27 Borchardt, Tyskland og Grønland. 15

18 afhandlinger om enkelte eksponerede aktører i den tyske grønlandsforskning, og af dem som tegner ansvarlig for vores kildemateriale, er kun én omfattet heraf, nemlig Alfred Wegener. Om ham bliver der til gengæld til den dag i dag skrevet artikler, endda diskuterende og problematiserende, som i enkelte tilfælde også kan give perspektiv til vores egen analyse af hans tekster. 28 Alle andre aktører inden for vores kildemateriale er imidlertid åbenbart gledet ud af forskningsverdenens bevidsthed. Det kan konkluderes, at dette tredje og sidste forskningsområde, primært i kraft af de historiske overbliksværker om tysk polarforskning og Murphys kulturhistoriske tilgang, kan bidrage med informativt og relevant baggrundsviden specielt i analysen af ekspeditionsberetningerne i vores kildemateriale. En oversigt over og analytisk gennemgang af den i Tyskland mellem 1933 og 1945 publicerede grønlandslitteratur, er imidlertid inden for de her nævnte tre forskningsområder, ikke blevet givet før. 28 Eksemplarisk for en forholdsvis aktuel og problematiserende artikel, også indeholdende en del aktuelle litteraturhenvisninger: Andersen, Alfred Wegener en ilisimatoorsuaq. Perspektiverende til analysen: Flügel, Alfred Wegeners vertraulicher Bericht. 16

19 3. Kildegrundlag og afgrænsning Es mag Aberglaube sein, aber in meinen Augen sind Bücher, die von 1933 bis 1945 in Deutschland überhaupt gedruckt werden konnten, weniger als wertlos und nicht gut in die Hand zu nehmen. Ein Geruch von Blut und Schande haftet ihnen an; sie sollten alle eingestampft werden. Thomas Mann i et brev til forfatteren Walter von Molo, 7. september Thomas Manns etiske blanko-forbehold over for samtlige bøger, der er udgivet i Tyskland i den nævnte periode, kan læses som en indirekte bekræftelse af den stadigvæk fremherskende, mere eller mindre instinktive populære forventningsholdning til denne litteratur, som blev skitseret indledningsvis, og som dannede udgangspunkt for opstillingen af vores tre analysepunkter. Når der nu i det følgende skal redegøres for afhandlingens kildegrundlag og afgrænsningskriterierne for dette, så har Thomas Mann allerede givet os et bud på de to første af disse kriterier, nemlig kildeteksternes udgivelsessted og tidsperioden. I henhold til Problemformuleringen består afhandlingens kildegrundlag af tysksprogede monografier om Grønland, udgivet under det Tredje Rige ( ). Dermed er der i alt fastlagt fire afgrænsningskriterier for kildeudvalget, nemlig kildesproget og publikationsformen, og endelig de to førnævnte, udgivelsesstedet og tidsperioden. Der indgår udelukkende tysksprogede publikationer i kildematerialet, da det forventes, at kun disse i modsætning til fremmedsprogede, hvis recipientkreds hovedsageligt var indskrænket til videnskabsfolk kan have haft en bred indflydelse på det populære Grønlandsbillede i Tyskland. Da den samme brede indflydelse som udgangspunkt også må tilskrives fremmedsprogede tekster, som blev udgivet i populære tyske oversættelser, bør også denne klasse af publikationer inddrages. Ved monografier om Grønland forstås for det første publikationer, hvis hovedsagelige fokus er på Grønland. Det betyder, at publikationer med fokus på beslægtede emner, der 29 Mann, Thomas Mann. Briefe, S

20 kun i enkelte kapitler behandler Grønland, ikke er medtaget i kildematerialet, da deres inddragelse ville føre for langt væk fra det egentlige problemfelt. Et eksempel herfor er de talrige historiske monografier om vikingetiden fra perioden, som godt nok er gennemsyret med nazistisk tankegods, men hvis fokus ligger på de europæiske vikinger og ikke på Grønland. For det andet opfattes monografier som selvstændigt udgivne publikationer, dvs. bøger. Enkelte artikler fra samleværker, tidsskrifter eller aviser indgår således ikke. Dette fravalg er primært truffet for at holde kildegrundlaget overskuelig; desuden vurderes selvstændigt udgivne publikationer som tilladende en større fordybelse på recipientens side, og de tilskrives derfor en mere eftertrykkelig indflydelse på Grønlandsbilledet end artikler. En undtagelse er dog tekster om aktuelle politiske emner: Den aktuelle politik, som anses som relevant for problemfeltet, er netop i kraft af sin aktualitet kun i begrænset omfang afdækket af selvstændigt udgivne publikationer. Derfor udvides kildegrundlaget her med artikler, der anses som relevante i forhold til problemfeltet. Under henvisning til Thomas Manns ovenstående udsagn, medtages kun bøger, som er udkommet i Tyskland. Ved Tyskland forstås her det tyske rige i grænserne fra 1937, altså mellemkrigstidens grænser, før nazisternes okkupationer, besættelser og erobringer gik i gang. Dermed er f.eks. tysksprogede publikationer udkommet i både Østrig, Schweiz og de besatte nordiske lande udelukket fra kildegrundlaget, deslige al tysk eksillitteratur. Udslaggivende er byen, hvor bogens udgivende forlag sidder. Denne afgrænsning er truffet, fordi vi med baggrund i vores problemfelt er interesseret i den litteratur, der blev produceret og reciperet i det land, som i vores periode har taget aggressorrollen, og netop ikke i de lande, som frivilligt eller ufrivilligt er blevet ofre for denne aggression. Hvad afgrænsningen af perioden angår, så er årene 1933 og 1945 af både samtidens og eftertidens Tyskland blevet betragtet som skelsættende, hvilket Thomas Manns brev er et tidligt bevis på. Vi bør imidlertid være klar over, at vores genstand, nemlig den tyske interesse i polaregnene i almindelighed og i Grønland i særdeleshed, ikke er et nyt fænomen i denne periode, men at dens traditionslinjer går helt tilbage til 1800-tallet. Ikke desto mindre, da vores afhandling med udarbejdelsen af en oversigt over den tyske Grønlandslitteratur åbner et problemfelt op, som ikke er blevet behandlet før, kan vi med god samvittighed indtil videre holde os inden for de traditionelle periodiseringsgrænser i vores kildeudvalg, og overlader en til enhver tid oplagt problematisering af disse til senere, mere diskuterende afhandlinger. 18

21 Til selve søgningen af kildematerialet blev seks forskellige søgestrategier taget i brug, for således at garantere den størst mulige afdækning af emnet. Størstedelen af de relevante kildetekster blev fundet i online-kataloget på det tyske forlagsvæsens centrale arkivbibliotek, Deutsche Nationalbibliothek, som samler alle publikationer udgivet i Tyskland siden året En supplerende parallel søgning blev foretaget i de danske folke- og forskningsbibliotekers fællesdatabase, bibliotek.dk. 31 Da de tyske forlag først fra året 1955 per lov er blevet forpligtet til at aflevere et såkaldt pligteksemplar af hver udgiven publikation til Deutsche Nationalbibliothek, 32 måtte det påregnes, at også det ene eller andet tyske regional- eller folkebibliotek havde publikationer fra perioden stående, som ikke var registreret på Nationalbiblioteket. Derfor blev søgningen for det tredje udvidet til metakataloget Karlsruher Virtueller Katalog (KVK), som dækker bibliotekskataloger i hele verden. 33 Endvidere faldt jeg over en løbende bibliografi om europæiske lande med navnet Europa- Bibliographie, udgivet af Deutsches Auslandswissenschaftliches Institut (Berlin) i selve perioden, nærmere bestemt i det forholdsvis korte tidsrum Jeg har ikke kunnet finde leveringer af bibliografien fra før eller efter disse fem år. Der må således være tale om et udpræget krigsprodukt, som i sig selv kan anses som en primærkilde. Den består af 8 rækker, som dækker hver et europæisk område. Række 1 dækker således publikationer om Nordischer Raum fra årene , og her har Grønland fået en egen afdeling. Værdien af denne samtidige bibliografi er, at den med jævne mellemrum har oplistet de dengang nyeste publikationer om Grønland, som en tysk biblioteksbruger under krigen kunne få adgang til. Udover at bekræfte udbredelsen og dermed relevansen af en del af 30 Søgning: Trunkeret søgeord <grönl*>, År < >. Antal hits: 150, hvoraf de 51 lå inden for de førnævnte afgrænsningskriterier. (URL: 8. februar 2007) 31 Søgning: Emne <Grønland>, Sprog <Tysk>, Året <før 1947>. Antal hits: 88, hvoraf de 2 (plus 8 gengangere fra første søgning) lå inden for de førnævnte afgrænsningskriterier. (URL: bibliotek.dk, 9. april 2007) 32 Mundtlig oplysning fra bibliografisk afdeling på Deutsche Nationalbibliothek, Leipzig, marts Søgning: Trunkeret søgeord <grönl*>, År <1933> til <1945> (enkeltvis), foretaget i de tilgængelige kataloger fra Tyskland (undtagen DFG Aufsätze, DFG ebooks, VD 16, VD 17, ZDB), Østrig (undtagen Österreichische Nationalbibliothek , ditto 1992-, ditto Musiksammlung) og Schweiz. Udover talrige gengangere fra de første to søgninger, blev der fundet 14 nye relevante titler inden for de førnævnte afgrænsningskriterier. (URL: februar 2008) 34 Prinzhorn, Europa-Bibliographie. 19

22 de allerede fremfundne titler fra de tre foregående søgninger, kunne den til vores problemfelt primært bidrage med perspektiverende artikler om aktuelle politiske emner. 35 Endelig gennemførte jeg to afsluttende supplerende søgninger, for at få de sidste eventuelle huller i kildegrundlaget stoppet til, og dermed at opfylde det i Problemformuleringen opstillede krav om en første, om muligt endda fyldestgørende, oversigt over den tyske Grønlandslitteratur i perioden. Det måtte nemlig påregnes, at der stadigvæk fandtes flere relevante titler, hvor ordet Grönland slet ikke indgik i titlen, og som derfor ikke var blevet dækket af de fire foregående søgninger. Den femte var således en søgning i Nationalbibliotekets emnekatalog på stedet i Leipzig. Her viste det sig imidlertid hurtigt, at alle registrerede titler i de katalogafdelinger med overskriften Grönland, for længst var blevet afdækket allerede af den allerførste søgning. 36 En gennemgang af andre katalogafdelinger, hvor flere relevante titler om Grønland kunne formodes, såsom fx Abenteuer, Eisberg eller Kolonien, blev afbrudt på grund af manglende resultater. 37 Den sjette og sidste var en søgning i Nationalbibliotekets onlinekatalog efter det såkaldte autopsi-princip. Dette princip går ud på at lede efter associative titelstikord, som formodes at forekomme i bogtitler om emnet. Resultatet blev en lang liste med titler om naboområder, hvoraf kun nogle enkelte viste sig at have Grønland som emne. 38 Jeg ser værdien af disse to sidste, enormt tidskrævende med ikke desto mindre lidet succesrige søgningsstrategier i, at de førte frem til emnets naturlige ydergrænser. Dermed gav de en vis sikkerhed for, at den oversigt over tyske Grønlandstekster fra perioden, der ligger denne afhandling til grunde, nu kan betragtes som repræsentativt. 35 Antal titler om Grønland i tidsrummet : 107, hvoraf de 15 (plus 14 gengangere fra de første tre søgninger) lå inden for de førnævnte afgrænsningskriterier. Alle 15 er imidlertid tidsskrifts- eller avisartikler om aktuelle politiske emner, og indgår derfor kun i det førnævnte, begrænsede omfang i kildeudvalget. (Prinzhorn, Europa-Bibliographie, 1. Abteilung, bd. 1, s. 20, og 110; bd. 2, s og 89-90; bd. 3, s ) 36 Søgning d. 20. marts 2007 i katalogafdelingerne Li (Sprachen und Literatur) og Ge (Geschichte, Erd- und Völkerkunde). I førstnævnte blev afdelingen Deutsche schöne Literatur der neueren Zeit / C Erzählende Prosa / Länder und Orte / Grönland gennemsøgt, som kun indeholder én titel (en genganger fra første søgning). I sidstnævnte gennemsøgtes afdelingen Länder/Ortschaften: Grönland med et lignende resultat: Den indeholder 24 titler, som alle sammen var gengangere fra første søgning. 37 Søgning d. 20. marts 2007 i katalogafdelingen Ge (Geschichte, Erd- und Völkerkunde). Afdelingen gennemsøgtes fra bogstaverne A- til Kri-, herefter afbrudt. Udover 2 gengangere fra første søgning, blev der kun fundet én ny relevant titel inden for de førnævnte afgrænsningskriterier. 38 Søgning efter følgende 11 trunkerede søgeord: <robbe*>, <seehund*>, <eisb*>, <eskimo*>, <wiking*>, <nor/d/mann*>, <nordlicht*>, <walf*/walj*/wale*>, <inlandeis*>, <gletscher*>, <thule*>; År Antal hits i alt: 1214, heraf 144 stk. vurderet som relevant. Heraf igen taget 28 stikprøver, hvoraf der blev fundet 4 nye relevante titler inden for de førnævnte afgrænsningskriterier. (URL: februar 2008) 20

23 4. Metode I Problemformuleringen kræves en oversigt over de tyske groenlandica, der er udgivet under det Tredje Rige. Der spørges endvidere efter de Grønlandsbilleder, der bliver tegnet heri, og der fastlægges samtidig de tre kategorier (a)-(c), som disse er konstituerede af. I det følgende skal der redegøres for fremgangsmåden, hvorved disse to komplekser skal bearbejdes. a) Oversigt over tyske groenlandica I Tyskland er der i perioden udkommet i alt 73 titler om Grønland, som opfylder de i det foregående kapitel skitserede afgrænsningskriterier. For at skabe et overblik over disse tekster, og for at gøre dem klar til vores analyse, skal de sammenfattes til klasser. Der er fire klasser af tekster. Klasse 1 er narrative tekster, som handler i samtiden, dvs. at teksterne er af en fortællende karakter, og at de beretter om en begivenhed, der tidsmæssigt er placeret indenfor forfatterens personlige oplevelseshorisont. Denne klasse kan opdeles i de tre undergrupper Førstehånds-Rejseskildringer (R), skønlitterære bearbejdninger heraf (BA) og Fiktionslitteratur (F). I gruppe R er alle tekster samlet, hvor tyske ekspeditionsdeltagere eller Grønlandsrejsende beretter om deres egne oplevelser. Gruppe BA er dannet af tekster, hvor disse autentiske rejseskildringer er lavet om til halvautentiske populære fortællinger. Gruppe F omfatter populære fortællinger, der ikke kan knyttes til autentiske Grønlandsrejser, og som derfor må anses som opfundet. Klasse 2 er historiske og politiske tekster. Historiske tekster opfattes her som tekster, der omhandler begivenheder, som tidsmæssigt er placeret udenfor (konkret: før) forfatterens personlige oplevelseshorisont. Udover faglige/fortolkende tekster om historiske begivenheder, tælles herunder også skønlitterære tekster med historisk sujet. Klassen kan, efter de i teksterne behandlede historiske perioder, opdeles i de følgende tre undergrupper, svarende til den traditionelle periodisering af Grønlandshistorien: Nordbotiden (N) om skandinaviske vikingers bosættelse i Grønland (ca ), Grønlandsfærden (GF) om den europæiske hvalfangsts tidsalder (ca ) og Missions- og Kolonitiden (M) om Grønlands lange periode som dansk koloni, der begyndte med landets missionering (1721 ff.). Med baggrund i moderne historisk videnskabsteori 21

24 påregnes det imidlertid, at disse historiske tekster har en mere eller mindre åbenlys politisk dagsorden, 39 og derfor anses det som oplagt også at placere en fjerde tekstgruppe med aktuelle politiske emner (P) i denne klasse. Gruppe P kan dermed anses som en naturlig forlængelse til samtiden af de første tre gruppers optrukne tidslinje selvom kriteriet om at omhandle begivenheder udenfor forfatterens personlige oplevelseshorisont her er gennembrudt. Teksterne i P-gruppen har det til fælles med de historiske tekster, at de beskriver og fortolker begivenheder politisk. Klasse 3 dannes af naturvidenskabelige tekster, der beskæftiger sig med problemstillinger uden for humaniora, såsom meteorologiske, glaciologiske, geologiske og geodætiske. Denne sidste tekstklasse er således ikke umiddelbart relevant for vores problemfelt. Størstedelen af disse naturvidenskabelige tekster er imidlertid direkte knyttet til netop de tyske Grønlandsekspeditioner, som er genstand for rejseskildringerne i tekstklasse 1, ved fx at præsentere deres forløb og resultater eller viderebearbejde disse. Til dels er de endda skrevet af de samme ekspeditionsdeltagere. De kan derfor inddrages i begrænset omfang og derved opfylde en perspektiverende back-up -funktion for de fortællende rejseskildringer. I Klasse 4 endelig er alle oversættelser fra fremmedsprog samlet. Teksterne i denne sidste klasse underopdeles i Klasserne 1 til 3 efter de samme kriterier, som er forklaret ovenfor. Af Tavle 1 fremgår det, hvordan de 73 titler om Grønland, som opfylder vores afgrænsningskriterier, fordeler sig på de her opstillede Tekstklasser og undergrupper. En udførlig fortegnelse over disse titler, som følger klasseinddelingen og indeholder alle indsamlede bibliografiske oplysninger om hver titel, følger i slutningen af denne afhandling som kapitel 8. Med dette opslagsværk kan Problemformuleringens første del på dette punkt anses som besvaret: En oversigt over de tysksprogede monografier om Grønland (tyske groenlandica), der er udgivet under det Tredje Rige ( ), foreligger. 39 se f.eks. Kjeldstadli, Fortiden er ikke hvad den har været, s

25 1) Narrative tekster, handlende i samtiden (24 tekster) RFørstehånds-Rejseskildringer (18) BA Skønlitterære bearbejdninger heraf (5) F Fiktionslitteratur (1) 2) Historiske og politiske tekster (14 tekster) (herunder skønlitterære med historisk sujet) NNordbotiden (ca ) (1) GF Grønlandsfærden (Hvalfangsttiden, ca ) (6) M Missions- og Kolonitiden (1721 ff.) (2) Paktuelle politiske emner (samtiden) (5) 3) Naturvidenskabelige tekster (16 tekster) ingen videre opdeling 4) Oversættelser fra fremmedsprog (19 tekster) 4.1) Narrative tekster, handlende i samtiden RFørstehånds-Rejseskildringer (9) F Fiktionslitteratur (3) 4.2) Historiske og politiske tekster (herunder skønlitterære med historisk sujet) N Nordbotiden (ca ) (4) P aktuelle politiske emner (samtiden) (3) Tavle 1. Oversigt over tekstklasserne og deres undergrupper. Antallet af tekster i hver klasse og gruppe fremgår. 23

26 b) Analyse af Grønlandsbilleder Det siger sig selv, at en gennemgang af dette store kildemateriale på 73 titler i sin helhed, og under samtidig indfrielse af de opgaver stillet i Problemfeltet, ville sprænge rammen af denne afhandling. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage selve analysen på et kildegrundlag, som er forsvarligt reduceret i størrelsen, altså et udvalg fra vores store kildemateriale. Til dette udvalg er tekstklasserne 1 og 3 de bedst egnede. To grunde er bestemmende for dette valg. I forhold til vores Problemfelt, som jo bl.a. ønsker at udjævne en uligevægt mellem dansk/norsk/amerikanske fremstillinger på den ene side og tyske på den anden, fremstår en analyse af de kun lidet kendte tyske førstehånds-rejseskildringer til Grønland, som Klasse 1 indeholder, som en del mere givende end eksempelvis rejseskildringer eller fiktionslitteratur oversat fra netop de samme fremmedsprog dansk, norsk og engelsk, som Klasse 4 består af (se i øvrigt kap. 8). Og en anden ting er, som vi antydede før og lige skal til at forklare nærmere, indbyrdes relationer mellem tekstklasserne 1 og 3, som lægger op til en analyse af disse to i sammenhæng og da teksterne fra de to klasser sammenlagt i øvrigt overgår de to andre klasser antalsmæssigt, dækker dette tekstkompleks rent statistisk set allerede lidt mere end halvdelen af hele materialet. Når Klasserne 1 og 3 nu skal analyseres i henhold til vores tre analysekategorier (a)-(c), så er det hensigtsmæssigt at gruppere teksterne i henhold til deres førnævnte indbyrdes relationer. Samtlige skønlitterære bearbejdninger af rejseskildringer (BA-gruppen) og størstedelen af de naturvidenskabelige afhandlinger (Klasse 3), kan direkte relateres til førstehånds-rejseskildringerne (R-gruppen), idet alle tre tekstgrupper er baseret på autentiske ekspeditionsrejser til Grønland. Derfor foretages analysen af disse tre tekstgrupper samlet, hvor ordningsprincippet er de ekspeditioner, som teksterne er relateret til, i rejsernes kronologiske rækkefølge. Analysen af de tre grupper foregår således ekspeditions-vis, og følger fire skridt: Indledningsvis bliver der givet en kort beskrivelse af den autentiske ekspeditions formål og forløb. Herefter følger en præsentation af de førstehånds-rejseskildringer (R-tekster), der er udgivet om ekspeditionen, samt biografiske oplysninger om deres forfattere. Præsentationen af forfatterne forventes til at kunne bidrage til en mere kvalificeret analyse. På dette led i præsentationen vil de pågældende naturvidenskabelige tekster (Klasse 3) blive inddraget, 24

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Kort gennemgang Velkommen! Brug nettet. Lær at søge effektivt! Tips og tricks til hvordan du bedst søger information.. En præsentation af

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10.

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10. Undervisningsbeskrivelse Termin Aug 2011 jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog LS 2im tyf B2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere