TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: Birkehøj Ungdomskollegium SOCIALAFDELINGEN ANMELDT TILSYN DEN:

Transkript

1 7 Botilbud ved : Birkehøj Ungdomskollegium ANMELDT TILSYN DEN: SOCIALAFDELINGEN Endelig udgave

2 Dokument: ::odma\captia\ Sidst redigeret af: amsotr Seneste gemt: :59 Sagsnummer:

3 Tilsynsrapport Tilsynsførende Ungdomskollegiet, Birkehøj Karin Veile Gitte Storper Tilsynet udført den Forrige tilsyn udført den Deltagere ved tilsynet Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) (anmeldt tilsyn) Lone Nielsen, hjemmevejleder Tina Væggemose, faglig leder Beboer Tina Væggemose, tlf Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lov og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene og dagtilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. [...] Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 4 Kommunen Kommunalbestyrelsens opgaver 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. [...] Ungdomskollegiet Birkehøj 3

4 TILSYNSMANUAL for HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Konklusion af tilsyn:... 5 Generelle bemærkninger... 5 Opfølgningspunkter... 6 Råd og vejledning... 6 Anbefalinger... 6 Henstillinger... 6 Påbud... 6 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn... 8 Afsnit A - Brugerne Arbejdsgrundlag: Brugerindflydelse og inddragelse: Handleplaner: Dokumentation: Samarbejde med netværk: Klager: Visitation: Brugerens økonomi: Magtanvendelse: Vold: Sundhedsmæssige forhold: Alkohol og stofmisbrug: Personfølsomme oplysninger: Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: Afsnit B - Personale Personalepolitik: Kompetenceudvikling: Personalesammensætning: Arbejdsmiljø: Samarbejde: Afsnit C - Generelle forhold, drift Økonomi: Bygningsmæssige forhold: Afsnit D - Særlige forhold: Særlige forhold: Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn Interview med brugerne: / TR 4

5 Konklusion af tilsyn: Generelle bemærkninger Ungdomskollegiet Birkehøj er et midlertidigt botilbud for unge over 18 år med udviklingsforstyrrelser, primært Aspergers syndrom. Kollegiet er oprettet som et 107 lignende tilbud. Der er plads til 7 beboere. Ungdomskollegiet Birkehøj ligger i tilknytning til sportskollegiet. Der var pænt og rent ude som inde. De udendørs arealer består af en terrasse, der ikke er lukket af på nogen måde. Indenfor er der meget trangt med pladsen, både hvad angår fællesarealet og de enkelte værelser. Da tilsynet ankom, sad beboerne og ventede på os ved morgenmordet. Vi blev budt velkommen og på morgenbrød alt imens snakken gik. Der var en dejlig uhøjtidelig stemning. Efter morgenmaden aftalte vi det videre forløb for tilsynet. Vi interviewede en beboer, en medarbejder og til sidst rundede vi dagen af med afdelingsleder, hvor hun fik et resume af dagen. Beboerne passer fint med beskrivelsen af målgruppen. Beboerne er velplacerede. Medarbejdere har et højt fagligt niveau. Beboerne trives i tilbuddet og føler det som deres hjem. De oplyser, at de får den støtte de har behov for og at personalet altid er meget hjælpsomme. I interviewet med medarbejder fremgik det klart og tydeligt, at medarbejderne i høj grad har manglet en leder i det daglige. De har mere eller mindre fået lov til at passe sig selv. De savner at have daglig kontakt til leder. For ganske nylig har de fået en afdelingsleder, hvis mål er, at komme hver dag, det glæder medarbejderen sig over og tror at det nok skal blive bedre nu. Medarbejderen giver klart udtryk for, at de savner supervision. De profiterer ikke af den eksisterende mulighed for gruppesupervision, men synes dog, at Ungdomskollegiet Birkehøj 5

6 supervision i høj grad er nødvendigt for dem. Medarbejder fortæller, hun og hendes kollega er meget forskellige og ikke altid har været enige, men de får det til at fungere. Det oplyses for tilsynet, at i tilfælde af sygdom bliver der ikke sat andet personale ind, dette er meget sårbart. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har manglet tydelig ledelse i væsentlige forhold, herunder samarbejde. Der er behov for, at der i fællesskab mellem ledelse og medarbejder bliver lagt en mere langsigtet plan for de overordnede mål for kollegiet, dets beboere og medarbejdere. I interviewet med lederen hvor vi gav et resume af dagen, kunne hun nikke genkendende til problematikkerne vedr. arbejdsforhold, manglende ledelse og supervision, der ikke fungerer. Leder oplyser, at der bliver taget hånd om medarbejderne og at der skal iværksættes jævnlig supervision i en anden form end den eksisterende. Leder vil komme på kollegiet på daglig basis fremover. Opfølgningspunkter Råd og vejledning Fra sidste anmeldte tilsyn d henstillede tilsynet til, at der blev arbejdet på en løsning omkring manglende personaledækning ved sygdom og ferier. Dette er fortsat et problem. Tilsynet står gerne til rådighed for rådgivning og vejledning. Anbefalinger Henstillinger Påbud Med baggrund i interviewet af medarbejder henstilles der til, at der vil blive taget hånd om medarbejderne således, at de får mere og tydeligere daglig ledelse, samt indfriet behovet for øget kollegial sparring og supervision. Med baggrund i interviewet af medarbejder og henstillingen fra sidste anmeldte tilsyn - 6

7 Tilsynet konstaterer, at såvel medarbejder som beboer bemærker, at ferie og sygdom ofte medfører, at der ikke er personale til stede i det omfang, tilbuddet som udgangspunkt er normeret til vil tilsynet anmode om en handlingsplan med henblik på at forholde sig til sidste års henstilling og et bud på løsning af problemet. Problemstillingen er en belastning for medarbejdertrivslen, og beboerne kan opleve ikke at modtage den indsats, som følger af deres indskrivelse på tilbuddet. Ungdomskollegiet Birkehøj 7

8 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn Afsnit A - Brugerne 1. Arbejdsgrundlag: 1.1 Hvilket menneskesyn og værdier har tilbuddet? 1.2 Hvordan arbejder I med at implementere værdigrundlag og målsætninger? 1.3 Prøv gennem et konkret eksempel at vise, hvordan fastsatte mål og værdier afspejler sig gennem arbejdet og til handleplanen for den enkelte 1.4 Hvilke metoder anvendes i arbejdet. Hvilke værktøjer har I, i værktøjskassen? 1.5 Hvordan afdækker I, hvilke relevante metoder I skal bruge for at afhjælpe en problemstilling eller udvikle færdigheder hos den enkelte bruger? 1.6 Hvordan får I en større værktøjskasse 1.7 Er alle ajour med metoderne? M: Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske og søger ud fra den anerkendende tilgang at tilrettelægge en hverdag, der passer til hver enkelt beboer. M: Værdier og målsætninger udmøntes i hverdagen og gennem de interne møder, der afholdes hver 14. dag. Vi henter kollegial sparring hos hinanden. M: I forbindelse med, at en beboer flyttede ind, fik vi en beskrivelse af beboerenl. Vi forsøgte efterfølgende at danne vores eget supplerende billede af pågældende. Dvs. vi har hele tiden vores egen faglighed med i arbejdet. M: Vi har alle erfaringer via vores uddannelser og tidligere ansættelsesforhold. Den ene medarbejder har special-viden fra et kursus om autisme, men alle har stor erfaring med målgruppen. Vi har været på et ACTkursus (Acceptance og Commitment Therapi), og vores leder har været på uddannelse i forbindelse med rotationsprojektet. Ellers arbejder vi ud fra den anerkendende tilgang og sørger for struktur og forudsigelighed. Se 1.4. M: Det kan være svært at komme på kursus, hvis økonomien ikke er til det, men der er uudnyttede muligheder i vores eget regi, f.eks. kunne det være via et samarbejde med Mariebjerg eller Frøjkgården. Man kunne undersøge, om nogen her fra kunne videregive deres erfaringer og viden. Vi har behov for at sparre med andre kollegaer. M: Vi har begge kendskab til, f.eks. hvordan vi strukturerer vores dagligdag. 1.8 Hvordan afspejler jeres 8

9 metoder sig i de individuelle planer? 1.9 Der kan være stor spredning i brugergruppens funktionsniveau. Hvordan sikrer I, at den enkelte får en individuel tilrettelagt støtte? 1.10 Hvilke kvalitets- og udviklingsområder er der arbejdet med i det forløbne år? 1.11 Har I faste mål for disse udviklingsområder? M: Vi er hver især kontaktpersoner for beboere. Nogle opgaver kan uddelegeres til beboere, der har overblik/- skud til at yde noget til fællesskabet. Vi tilrettelægger støtten individuelt. M: Der har ikke været overordnede specifikke mål for stedet. M: Nej. Vi har dog været på ACT-kursus Har I nået de fastsatte mål? Er der planer om nye projekter med henblik på kvalitetsudvikling, og er der fastsat mål for disse? M: Her har netop været ledelsesmæssige omlægninger, og her er mange udviklingsmuligheder, så jeg mener, der er potentiale vedr. kvalitetsudvikling Hvorledes dokumenteres opnåede mål? - 2. Brugerindflydelse og inddragelse: 2.1 Hvordan arbejder I med brugerindflydelse? 2.2 Hvilke områder har brugerne indflydelse på? 2.3 Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? M: Beboerne har altid mulighed for at komme med forslag til emner, de ønsker skal tages op til drøftelse. Der er områder, hvor de har mulighed for indflydelse, mens andre områder er vilkår. M: Beboerne har f.eks. indflydelse på madplanen, der udarbejdes for en måned ad gangen, og det fungerer rigtig godt. M: Beboerne har ikke indflydelse på stedets økonomi. Der er mulighed for indflydelse på madplanen. Der SKAL dog være grønt på menuen hver dag, et punkt, der ikke kan fraviges. 2.4 Er der fastsat en politik for brugernes medindflydelse? Ungdomskollegiet Birkehøj 9

10 2.5 Er der brugerråd eller lignende? 2.6 Hvordan inddrages brugerne i beslutninger, der vedrører deres dagligdag? M: Der holdes husmøde hver 14. dag. M: Vi har en løbende dialog, hvor beboerne kan komme til os med ønsker. Der er hele tiden mulighed for, at beboerne indgår i en dialog om dagligdagen, som f.eks. madlavning og rengøring. 3. Handleplaner: 3.1 Fortæl hvordan I arbejder med handleplaner, i hvilken form og hvor hyppigt? 3.2 På hvilken måde medvirker brugerne i forhold til udarbejdelse af handleplaner? 3.3 Hvordan arbejder I med mål og delmål for indsatsen på både kort og langt sigt? 3.4 Udvælges der fokusområder for indsatsen i forhold til den enkelte ud fra disse mål og delmål? M: Jeg har et tæt samarbejde med de unges sagsbehandler, hvilket beboerne er klar over. De medinddrages og ved, at sagsbehandleren er en (god) samarbejdspartner. M: Vi bruger hovedsageligt handleplanen fra kommunen. statusbedømmelsen vises til beboeren, inden den sendes til sagsbehandler. M: Vi har kun ganske kort drøftet, om det var en idé at arbejde med konkrete mål for botilbuddet. I forhold til beboerne følger vi op på handleplanen. L: Der arbejdes på at lave en 5-årig plan med målsætninger for beboernes trivsel. 4. Dokumentation: 4.1 Hvordan følges der op på handleplaner? F.eks. gennem løbende optegnelser eller lignende? M: Jeg laver løbende journalnotater i Captia og linker til sagsbehandler. Inden sagsmødet laver jeg statusbedømmelse til sagsbehandler. 4.2 Hvordan sikrer I sammenhæng mellem beskrivelsen af brugernes funktionsniveau og planens ydelser og indsats? 4.3 Hvordan arbejder I med dokumentation af indsatsen? 4.4 Er der evt. lavet analyser eller undersøgelser af brugers/forældre/pårørendes M: Beboeren inddrages selv på den måde, at statusbedømmelsen vises til beboeren, inden den sendes til sagsbehandler. M: Vi har endnu ikke foretaget direkte tilfredshedsundersøgelser, men tanken er interessant. 10

11 tilfredshed med tilbuddet? 5. Samarbejde med netværk: 5.1 Hvordan inddrages og samarbejdes med brugerens forældre/pårørende? 5.2 Hvilke forhold har forældrene/de pårørende mulighed for at få indflydelse på? 5.3 Hvordan oplever i generelt samarbejdet med de pårørende? M: Overordnet inddrages forældre og pårørende ikke, udover det samarbejde, der giver mening for beboeren. Nogle beboere har frasagt sig, at vi samarbejder med forældrene. Andre har kærester, som kommer i huset. Der er en balancegang mellem at forældrene påtager sig opgaver, og at ansvaret samtidig ligger hos os. Men vi samarbejder som sagt med forældrene i det omfang, der giver mening. M: I det omfang, de pårørende tager kontakten til os og de unge giver accept - har forældrene mulighed for indflydelse. M: Generelt er samarbejdet godt. 6. Klager: 6.1 Hvilke typer af klager ses typisk? 6.2 Hvad er indholdet i de eventuelle klager inden for det sidste år? 6.3 Hvordan registrerer og behandler I klager fra brugerne? M: Vi har haft én klage sidste efterår, der gik på nogle økonomiske forhold vedr. personalet. M: Det har været en klage i forbindelse med, at jeg har henstillet til en beboer om, at vi ikke mobber på stedet her. Sådan mener jeg fortsat, det skal være. Jeg har efterfølgende reflekteret over det, og har draget den konklusion, at jeg fremover vil søge at blive bedre til den opfølgende samtale med beboeren. M: En klage ender hos centerlederen, og lederen på stedet her følger op i det daglige. 6.4 Hvordan registreres og behandler I klager fra forældre/pårørende? 6.5 Hvordan er der fulgt op på de eventuelle klager? 6.6 Har de eventuelle klager givet anledning til overvejelser vedrørende ændringer i arbejdsmetoder og tilbudets indhold? Se 6.3. M: Vedr. 6.1.: Ja. M: Vedr. 6.2.: Nej. Ungdomskollegiet Birkehøj 11

12 7. Visitation: 7.1 Hvordan oplever I samarbejdet med visitator (kvalitetsstandard for visitation)? 7.2 Er der beboere/brugere, der ikke er velplacerede? M: Alle beboere er velplacerede. 8. Brugerens økonomi: 8.1 Hvilken støtte får brugeren til at administrere sin økonomi? 8.2 Hvordan sikrer I, at retningslinier for administration af brugermidler overholdes? 8.3 Udbydes der servicepakker? 8.4 Er der mulighed for at vælge servicepakker fra? M: Det varierer. Nogle hjælpes med at lave et budget. Andre har så nogenlunde styr på økonomien selv. Vi tager ikke over for nogen. M: Retningslinjerne på området overholdes. Vi har f.eks. ikke noget at gøre med beboernes Nem-id-kort m.v. M: Ja. M: Nej, man har ikke mulighed for at fravælge kosten, da vi gerne vil sikre os, at alle har mulighed for en sund kost. Vi har f.eks. haft en beboer, der kun ville spise rødt kød og hvidt brød. Man kan ikke få refunderet et beløb, hvis man er fraværende. 8.5 Hvor ofte bliver spørgsmålet om valg af servicepakker taget op? 8.6 Hvad koster de, og hvad ligger der til grund for prisen? Hvordan administreres kostkassen? Hvilke regler er der for refusion af kostpenge? Hvilke udgifter indgår i de forskellige pakker, herunder rengøring og bus? 8.7 Er der fastlagt et serviceniveau for ledsagelse betalt af tilbuddet? 8.9 Hvilken ledsagelse skal M. Reglen er, at nå man bor her, bidrager man til kosten. Men det er sikret, at hver beboer har et bestemt rådighedsbeløb. M. Nej, der er ikke fastlagt et bestemt niveau, - det hænger sammen med handleplanen. Ledsagelsen har altid et pædagogisk sigte. M: Vi må ikke køre med beboerne, men cykler sammen med dem. 12

13 brugeren selv betale? Til hvilken pris? 8.10 Er der nogen af brugerne, som får tildelt ledsagelse efter SEL 97? M: Nej Primært i dagtilbud: Hvilke retningslinier er der for egenbetaling (kantine, udflugter, materialer mv.)? Retningslinier for lønudbetaling? 9. Magtanvendelse: 9.1 Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? 9.2 Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen? 9.3 Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? 9.4 Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? 9.5 Hvad er antallet af magtanvendelserne udtryk for? 9.6 Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? M: Vi har en personalemappe, som nyansatte kan orientere sig i. Se 9.1. M: Vi har aldrig haft behov for at anvende magt. Med vores målgruppe er det ikke særlig aktuelt Hvordan indberettes magtanvendelser? 9.8 Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? - - Ungdomskollegiet Birkehøj 13

14 9.9 Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? 9.10 Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? Vold: 101 Hvordan håndteres vold og andre overgreb mellem brugere? 10.2 Hvordan håndteres vold og andre overgreb fra brugere mod personalet? 10.3 Hvilken praksis har I med hensyn til registrering og opfølgning ved vold mellem brugere? Mod personalet? 10.4 Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til at undgå eller reducere voldsepisoder? M: Vi har ikke været ude for vold eller overgreb fra beboerne. Men skulle der opstå et tilfælde, vil vi sørge for at afværge evt. skærme. Efterfølgende vil situationen blive talt igennem. - M: Vi har endnu ikke oplevet et tilfælde.. M: Vi forsøger i første omgang at afværge, sekundært skærme og efterfølgende tales episoden igennem med de involverede. 11. Sundhedsmæssige forhold: 11.1 Får I besøg af Fødevareregion Herning? 11.2 Hvordan sikrer I hygiejnen i forhold til: Madlavning? Personlig pleje? 11.3 Hvordan foregår rengøring af beboernes lejlighed? 11.4 Har I standarder for: Rengøring af fællesarealer? Rengøring af M: Nej. M: Vi er obs. på håndhygiejnen samt almindelig god køkkenhygiejne. M: Beboerne hjælpes efter behov d.v.s. der ydes hjælp til selvhjælp, med det formål at kompetencerne opbygges til senere. M: Ja. 14

15 servicearealer? 11.5 Er der særlige risikofaktorer i forhold til smittefarer (f.eks. hepatitis B)? M. Nej Hvordan håndterer I disse forhold? 12. Alkohol og stofmisbrug: 12.2 Findes der en alkohol- og misbrugspolitik i forhold til brugerne? 12.3 Hvad gør I for at støtte evt. misbrugere med henblik på at begrænse problemer med misbrug? 12.4 Hvad gør I for at reducere generne for de øvrige brugere? M: Ja, der må ikke forefindes euforiserende stoffer her. Det er tilladt at holde fester i weekenden, hvor det også er tilladt at nyde alkohol i rimelige mængder. M: Det handler om at have et fornuftigt niveau vedr. alkoholindtagelse, hvilket ikke er ikke noget problem her. - 12a. 1 Findes der retningslinjer for medicinhåndtering? 12a. 2 Hvordan opbevarer I medicin for beboerne? 12a.3 Hvem har adgang til medicinen 12a.4 Hvordan fører I kontrol med medicingivningen? 12. A Medicinhåndtering M: Vi har en mappe med forholdsregler, hvor jeg kan orientere mig, om nødvendigt, men beboerne styrer det selv, så det er ikke p.t. relevant. M: Beboerne opbevarer selv medicinen. Det er ikke personalets ansvar M: Beboeren selv. M: Det er ikke personalets ansvar. 13. Personfølsomme oplysninger: 13.1 Hvordan fører I brugernes journaler? M: Der føres journaler i Captia Hvilke oplysninger ligger på journalerne? 13.3 Er der personfølsomme oplysninger andre steder end i M: Visse oplysninger om f.eks. beboernes aftaler fremgår af en kalender, der opbevares på kontoret, der Ungdomskollegiet Birkehøj 15

16 journalen? er låst, når personalet ikke er her. (Det kan f.eks. dreje sig om, når beboerne skal til lægen m.v.). Der er tale om et arbejdsredskab for personalet. Vi har desuden en mappe med handleplaner, der opbevares i aflåst skab Hvordan opbevarer I journalerne, og hvem har adgang til disse? 13.5 Føres og gemmes der optegnelser om brugerne i IT? 13.6 Hvis ja, hvilke programmer skrives og gemmes oplysningerne i? 13.7 Er der individuel eller fælles adgangskode? 13.8 Er der logning? 13.9 Hvor er pc erne til behandling af personoplysninger placeret? Er der kendskab til persondataloven? JM: a, i Captia. M: Captia. M: Ja. M: Ja. M: På kontoret. M: Ja Er der visiteret brugere med børn til bostedet? 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: M: Nej Hvordan håndterer I samarbejdet omkring børnene (samvær mellem børn/forældre, offentlige myndigheder m.fl.)? 16

17 Afsnit B - Personale 15. Personalepolitik: 15.1 Er der formuleret en personalepolitik? M: Vi arbejder ud fra s overordnede personalepolitik Hvordan udmøntes personalepolitikken i praksis? 15.3 Er der udarbejdet en lokal lønpolitik? 15.4 Er forhandlingsproceduren kendt og synlig? 15.5 Er opgørelsen over det økonomiske råderum til kantillæg kendt og synlig? 15.6 Er der udarbejdet en sygepolitik? 15.7 Er der udarbejdet en lokal ryge / alkohol/ misbrugspolitik? 15.8 Er der fastsat øvrige personalepolitikker f.eks. seniorpolitik, arbejdsmiljøpolitik eller andre? 16. Kompetenceudvikling: 16.1 Har ledelsen fået supervision og MUS- samtale det seneste år? 16.2 Tilbydes medarbejderne supervision hvor ofte og af hvem? M: Nej, det tilbydes vi ikke, men vi har et stort behov for det. Der tilbydes dog gruppesupervision, - et tilbud vi har takket nej til. L: Psykolog Anne Nørgaard skal indhentes som ekstern supervisor i forhold til gruppe-supervision. Det foregår hver 14. dag på Dagcentret. Jeg overvejer at gøre det obligatorisk Ungdomskollegiet Birkehøj 17

18 16.3 Afholder lederen MUSsamtaler? 16.4 I givet fald hvordan og hvor ofte? M: Jeg har mulighed for det. Jeg har haft en samtale i år. M: Årlige samtaler Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? 16.6 Er der fastlagt politik og principper for: Kompetenceudvikling? Prioritering af kursusmidler? Kurser? Temadage? Faglige netværk? 17. Personalesammensætning: 17.1 Hvordan er personalesammensætningen? 17.2 Er den som ønsket? Er der sket ændringer i sammensætningen? 17.3 Er der stillinger, som ikke har kunnet besættes med den ønskede faggruppe? M: Vi er 2 fuldtidsansatte med en pædagogisk uddannelse. Det kunne være fint med hjælp i køkkenet i et afgrænset timetal om ugen, som f.eks. kunne bage boller og være i huset, når beboerne kommer hjem fra skole. M: Normeringen er ok, men vi er meget sårbare med kun 2 fuldtidsansatte, der skal supplere hinanden ved ferier og sygdom. M: Nej Hvordan introducerer I nye medarbejdere? 18. Arbejdsmiljø: 18.1 Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), og dertil hørende handleplan? M: Ja, og der følges op Hvordan er der fulgt op på handleplanen, og hvor langt er i nået? 18

19 18.3 Er der udarbejdet beredskabsplan til brug ved voldsomme hændelser? 18.4 Arbejdsskader - har der været nogen? Hvordan er proceduren ved anmeldelse? Hvilke typer af arbejdsskader? 18.5 Hvordan har udviklingen været i sygefraværet det seneste år? Er der problemstillinger i forhold til sygefraværet? 18.6 Er der noget forhold i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som påvirker brugerne negativt? M: Vi har ikke haft fysiske arbejdsskader. M: Sygefraværet er ret konstant, - dvs. ikke stigende. M: Vi har meget lidt plads på fællesarealerne (ude som inde), hvilket er problematisk, ikke mindst i forhold til vores målgruppe. Det psykiske miljø har været lidt præget af samarbejdsproblemer de 2 ansatte imellem, men det skal der nu tages hånd om, så jeg har en forhåbning om at det bliver bedre. 19. Samarbejde: 19.1 Hvordan opleves det interne samarbejde: Personale personale? Ledelse personale? Ledergruppen? Andre? 19.2 Hvordan er medarbejderindflydelsen struktureret? (personale-møder, MED- struktur, sikkerhedsgruppe mv.) M: Vedr. samarbejdet med ledelsen har viljen været der tidligere, men når man har kommet med nye idéer, har tilbagemelding ofte været, at der ikke har været økonomi til det. I forhold til det faglige har vi møder hver 14. dag, hvor det refereres, hvad der er sket på det sidste, men der har manglet pædagogisk indhold og målrettethed omkring udvikling. M: Jeg får referater fra MED-møder og læser dem. Er der nedsat MED-udvalg? Hvilke kompetencer har udvalget? Er der forretningsorden? 19.3 Mødehyppighed? Ungdomskollegiet Birkehøj 19

20 19.4 Samarbejde eksternt og internt. Er der et fagligt samarbejde med andre tilbud i eller udenfor kommunen - faggrupper på tværs? M: Vi vil gerne tage imod faglig sparring med andre tilbud i kommunen. 20

21 Afsnit C - Generelle forhold, drift 20. Økonomi: 20.1 Stemmer budgettet overens med de faktiske udgifter? Holder budgettet? Har der været overskud eller underskud de seneste år, og hvad er årsagen? 21. Bygningsmæssige forhold: 21.1 Hvordan er de bygningsmæssige forhold svarer de fysiske rammer til brugernes behov i forhold til det tilbud, der gives? 21.2 Hvordan er beboerfaciliteterne? 21.3 Hvordan er personalefaciliteterne? 21.4 Hvordan er udenomsarealerne? 21.5 Er der legeredskaber? 21.6 Opfylder legepladsens indretning og redskaber kravene i bygningsreglementet? 21.7 Er legepladsen gennemgået af f.eks. en autoriseret legepladsinstruktør eller andre? M: Lejlighederne kunne måske værre større, men som alternativ til et kollegieværelse, er det helt ok. M: Hver beboer har sit eget toilet og bad, og sigtet er jo, at beboerne skal ud at bo under almindelige forhold. Lejlighederne er dog meget lydte. M: De er fine. M: Udenomsfaciliteterne er ikke tilstrækkelige. Der er for lidt plads og ingen steder, hvor man kan opholde sig ugenert. M: Nej Er der særlige sikringsforanstaltniger af bygningerne (brandalarmer, slukningsmateriel, tyverialarmer osv.)? 21.9 Er der regelmæssige Ungdomskollegiet Birkehøj 21

22 kontrolbesøg i forhold til ovenstående? Af hvem? Og er der bemærkninger? 22

23 Afsnit D - Særlige forhold: 22. Særlige forhold: 22.1 Er der særlige forhold, der påvirker stedet negativt? - positivt? M: De trange pladsforhold på fællesarealerne såvel uden- som indendørs Er der særlige problemstillinger, som stedet har behov for at drøfte? 22.3 Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? M: Jeg synes, det er bekymrende, at vi ikke har mulighed for supervision, når vi arbejder så meget på egen hånd, som vi gør. Ungdomskollegiet Birkehøj 23

24 Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn 26. Interview med brugerne: 26.1 Hvordan synes du om at bo/arbejde her? 26.2 Hvad synes du er rigtig godt ved stedet? 26.3 Hvad kunne du tænke dig var anderledes? 26.4 Hvilke ting oplever du, at du har indflydelse på/ (eller du selv kan bestemme)? 26.5 Bliver du spurgt om dine ideer til nye aktiviteter (ting I kan lave eller gøre sammen)? 26.6 Har du haft nogle ønsker? 26.7 Er der noget du var/ er utilfreds med? Jeg synes, her er rart, - stille og roligt. Der kan selvfølgelig være lidt larm fra Sportskollegiet, men det gør ikke noget. Huslejen er overkommelig. Man lærer selvfølgelig ikke af, at det er billigt i forhold til, hvis man skulle betale for en almindelig lejlighed/værelse. Der er ikke noget. Ja. Vi har husmøde hver torsdag. Der er selvfølgelig også forhold, der er fastlagt, og som vi ikke har indflydelse på. Ja, og pædagogerne lytter til det. Jeg kan ikke lige huske det. Jeg er tilfreds med den hjælp, jeg har fået, på det personlige plan Hvem har du sagt det til? 26.9 Hvad skete der så? Er du med til at lave din egen handleplan? Har du fået et papir hvor der står hvilken hjælp du skal have? Kan du selv vælge din kontaktperson? Hvordan har du det med at bo/arbejde her sammen med Ja, det er jeg. Ja. Ja, det mener jeg. Se

25 andre? Har du oplevet, at der er blevet brugt magt mod dig? Det har jeg aldrig oplevet eller overværet her Ved du, at du kan klage over magtanvendelser? Hjælper personalet med at få løst konflikter (når I er uenige eller skændes)? Har du mulighed for at fravælge tilbud om kost, vask, og lignende? Ja, personalet lader os først afreagere, dvs. skælde ud. Bagefter spørger personalet ind til det. Nej, for det er en del af det at bo her Hvilke ydelser betaler du for (f.eks. for at bo i huset, husleje)? Hvem bestemmer over dine penge? Respekterer personalet dit privatliv (banker personalet f.eks. på før de går ind i din lejlighed)? Får du din post leveret personligt (bliver breve og ting der bliver sendt med posten givet til dig)? Andre bemærkninger (er der andet du vil fortælle)? Det gør jeg selv. Ja. Ja, vi har vores egen postkasse. Nej. Ungdomskollegiet Birkehøj 25

26 1. udgave, september 2010 Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Viborgvej Holstebro 26